Greve Kommune TIL VIRKSOMHEDER I GREVE KOMMUNE. avisen NR. 2 JUNI Fleksjob side 4. Når hver kilometer tæller side 9

Transkript

1 TIL VIRKSOMHEDER I GREVE KOMMUNE Greve Kommune avisen NR. 2 JUNI 2014 Fleksjob side 4 Når hver kilometer tæller side 9

2 Hvad sker der med dit affald? Mange virksomheder er ikke helt klar over, at de faktisk smider mange brugbare ressourcer ud til forbrænding. Det kan skyldes, at virksomheden ikke ved, hvad der egentlig sker med affaldet, og hvad det bruges til. Af Bettina Osmark Mange virksomheder har en stor container til småt brændbart, hvor alt affald, som virksomheden ikke kan tjene penge på, bliver smidt i. Ved at sortere affaldet i genanvendelige fraktioner, er I med til at spare på ressourcerne. Mange indsamlingsvirksomheder er behjælpelige med at sørge for, at I får de rigtige containere Eksempel på opbevaring af affald hos Peri A/S, Greve. Her kan du se, hvad der sker med dit affald, når det er blevet hentet af vognmanden Papir: Kasseret kontorpapir, aviser, tryksager, ugeblade, fejltryk, afskær og mange andre papirprodukter er ikke affald, men en vigtig råvare i returpapirindustrien til produktion af fx avispapir, toiletpapir eller genbrugspapir. Glas og flasker: Hele flasker vaskes og genbruges direkte. Konservesglas og skår knuses, smeltes om og indgår i produktionen af nye glas og flasker. Jern og metal: Metallet sorteres i magnetiske og ikke-magnetiske metaldele. Herefter smeltes det om og indgår i produktionen af nye metalprodukter. Pap: Pap opløses i vand og kan herefter laves om til genbrugspap. Pappet kan blive til fx nye papkasser, køkkenrullerør eller til æggebakker. Plast: Plastemballage granuleres og smeltes om. Herefter indgår plasten i nye plastprodukter mange havemøbler af plast er faktisk lavet af genbrugsplast. Farligt affald: Genbruges, brændes eller deponeres forsvarligt, så de farlige stoffer ikke skader os selv eller miljøet. Bygge- og anlægsaffald: Rene fraktioner kan nedknuses og genbruges som stabilt underlag. Hele mursten kan genbruges direkte. Hvis affaldet er forurenet bliver det enten deponeret eller kørt til forbrænding på et særligt anlæg. Småt brændbart: Brændes på KaraNoverens anlæg i Roskilde. Energien bliver til el og varme. Vidste du, at det kun er godkendte indsamlere, der må hente dit affald? På affald/affaldsregistret/ kan du finde de godkendte indsamlere. Indhold side 2 side 3 side 4 side 5 side 6 Hvad sker der med dit affald? Fra plastaffald til værdifuldt materiale Fleksjob Undgå ftalater i produkter Emballage er ingen hindring side 7 side 8 side 9 Ny litteratur Kort nyt Når hver kilometer tæller side 10 Mobility management - et middel til at reducere trængsel og CO 2 -udledning side 12 Præsentation af studentermedhjælpere 2

3 Fra plastaffald til værdifuldt materiale Greve Kommune var sammen med andre kommuner på besøg hos DKRaastoffer A/S. Virksomheden har gjort det til en god forretning at omdanne dit plastaffald til nye råvarer. Af Bettina Osmark, Greve Kommune DKRaastoffer A/S blev grundlagt i april 2012 i Fredericia og har dermed eksisteret i lidt over to år. I den periode har der været fuld fart på udviklingen, og som Bo Sørensen, Production Manager, siger, så skifter virksomheden karakter fra måned til måned, fordi der hele tiden sker noget nyt. Virksomheden er i besiddelse af det første automatiske og tørmekaniske plastbehandlingsanlæg til sortering og finneddeling af plast i Danmark. Plastaffaldet stammer overvejende fra kommunale indsamlinger i Danmark, for eksempel fra genbrugsstationer samt fra de steder inden for industrien, hvor affaldet opstår, dvs. industri- og håndværksfirmaer. Rundvisning Efter at være blevet budt velkommen af Bo Sørensen, Production Manager, og Helle Röschard, Executive Secretary, blev vi vist rundt på det imponerende anlæg. Når lastbilerne ankommer til anlægget, bliver de vejet, og plasten læsses af. Plasten emballeres i baller, hvorefter en truck løfter en balle plast op i sorteringsanlægget. Plasten kører på transportbånd, hvor den over flere neddelingsog adskillelsestrin forarbejdes først tørmekanisk til neddelt materiale, herefter fjernes metalrester med magneter. Derefter skelner optiske sorteringsaggregater med blandt andet infrarødt lys lynhurtigt de enkelte typer af plast og farver og sorterer dem i forskellige fraktioner. Plasten bliver sorteret og granuleret, så det kan indgå i nye produkter. Her har DSD Duales System Deutschland (det tyske holdingselskab bag DKRaastoffer A/S) for sjov fået lavet en festlig stol. I baggrunden ses et rør med forskellige typer plast. DKRaastoffer får det bedste ud af dit plastaffald Efter sortering, udtagning af fremmede stoffer og behandling har DKRaastoffer oparbejdet følgende produkter: Baller af polypropylen (PP) Baller af polyethylen (PE) Baller af polyvinylchlorid (PVC) Granuleret materiale af polypropylen (PP) Granuleret materiale af polyethylen (PE) Granuleret materiale af polyvinylchlorid (PVC) De granulerede materialer kan videreforarbejdes til regranulater og bruges som grundmaterialer for nye, førsteklasses plastprodukter. Det giver store fordele for industrien og miljøet: Prisbillige sekundære råstoffer af kontrolleret kvalitet Råstofforsyning fra hjemlige kilder i stedet for dyr naturolie Skåning af ressourcerne ved at bruge det samme plast flere gange Store mængder klimaskadelige drivhusgasser undgås Nye arbejdspladser inden for fremtidens sektor for miljøteknik Knowhow om affaldssortering og genvinding i Danmark Startmaterialet er en blanding af forskellige typer af plast. Plastgranulatet bliver brugt i nye produkter til både husholdninger, husbyggeri og automobilsektoren. Dog ikke fødevareemballage. Du kan læse mere om DKRaastoffer A/S på deres hjemmeside 3

4 Fleksjob Mangler du en deltidsmedarbejder, eller måske bare en medarbejder få timer om ugen? Har du en medarbejder, hvis arbejdsevne er begrænset på grund af sygdom? Eller er du selvstændig og har begrænsninger i din arbejdsevne? Så læs videre om mulighederne for fleksjob. Af Berit Kristoffersen, teamleder i Greve Jobcenter Et fleksjob er en ansættelse, hvor der tages hensyn til, at medarbejderens arbejdsevne er væsentlig og varigt nedsat på grund af sygdom. I et fleksjob er arbejdet tilrettelagt ud fra de skåne behov, der måtte være. Det kan for eksempel være nedsat arbejdstid, flere pauser, justering i arbejdstempo eller særlige arbejdsredskaber. En ansættelse kan være fra 5 til 37 timer om ugen. Som arbejdsgiver betaler du løn for den arbejdsindsats, den ansatte yder. Derudover vil den ansatte få et tilskud til sin løn fra kommunen. Det er jobcenteret, der skal visitere en medarbejder til fleksjob. Det er også jobcenteret, der kommer med en vurdering af medarbejderens arbejdsevne i fleksjobbet, det vil sige, hvor mange timer kan medarbejderen arbejde og med hvilken intensitet. Denne vurdering danner grundlag for aftalen om ansættelsen i et fleksjob. Et eksempel er en medarbejder, som kan arbejde 12 timer om ugen, og hvor der skal tages hensyn til små pauser i løbet af arbejdsdagen. Derfor kan den reelle arbejdstid blive vurderet til fx otte timer om ugen. Medarbejderen er ansat efter samme overenskomst og under samme lovgivning om lønmodtagere som øvrige medarbejdere. Hvis medarbejderen er syg, udbetaler eller refunderer kommunen sygedagpenge fra første sygedag. Fastholdelsesfleksjob Har du en medarbejder, som får væsentligt og varige begrænsninger i sin arbejdsevne, der forhindrer en ansættelse på ordinære vilkår, er der mulighed for at ansætte vedkommende i et fastholdelsesfleksjob. Det er en betingelse, at medarbejderen har været ansat minimum 12 måneder på arbejdspladsen, og at den gældende overenskomsts sociale kapitler har været brugt for at forsøge at etablere et ustøttet job. Det kan for eksempel være i form af omplacering, omlagt arbejdstid, tilpasning af opgaver eller særlige arbejdsredskaber. Hvis den ansatte er ude for en akut opstået skade eller sygdom, kan vedkommende blive visiteret til fleksjob uden at have været ansat efter overenskomstens sociale kapitler i 12 måneder. Fordelene ved et fastholdelsesfleksjob er, at den viden og erfaring, som medarbejderen har opbygget, bliver i virksomheden, ligesom kunderelationerne og det netværk som medarbejderen måske har opbygget. Desuden sparer virksomheden på de omkostninger, der er ved at opsige og genbesætte et job. Selvstændige Er du selvstændig og har en væsentlig og varig nedsat arbejdsevne i forhold til at arbejde i din virksomhed, kan du søge om fleksjob i egen virksomhed. Det er en betingelse, at: Din virksomhed er din hovedbeskæftigelse Du inden for de seneste 24 måneder har arbejdet på din virksomhed i, hvad der svarer til lønarbejde mindst 30 timer om ugen i sammenlagt 12 måneder Tilskuddets størrelse afhænger af indkomsten i virksomheden. Hvis du vil vide mere Kontakt Greve Jobcenter på telefon eller på 4

5 Undgå ftalater i produkter Vejledning udarbejdet af Miljøstyrelsen og en række brancher. Af Ole Lützen, Miljøavissamarbejdet Miljøstyrelsen og en række brancher har i fællesskab udarbejdet en vejledning om, hvordan problematiske ftalater, der anvendes som blødgørere i især PVC, kan undgås. Hvor er der ftalater? Ftalater anvendes som blødgørere i plastprodukter. Nogle ftalater er klassificerede som skadelige for reproduktionen og optaget på Kandidatlisten under REACH, og andre er på Godkendelseslisten under REACH, og der skal, som listens navn antyder, ansøges om godkendelse, såfremt stofferne skal anvendes i EU. Vejledningen henvender sig først og fremmest til virksomheder, som markedsfører produkter i Danmark. Målgruppen er indkøbere, handelsagenter og detailhandlere i danske virksomheder, som importerer, men også udenlandske virksomheder, som eksporterer til Danmark, er en vigtig målgruppe. Vejledningen derfor både i en dansk og engelsk udgave. på, hvilke materialer og produkter, der med en vis sandsynlighed kan indeholde blødgørere. Der nævnes fx: Hegn Vandhaner Plast gulvfliser, plastgulve PVC gulvbelægning PVC profiler og slanger Luftrensere Tætningslister til vinduer og lignende Ventilationskanaler Kabel- og ledningsisolering af PVC i elektriske produkter Hovedtelefoner, head sets, mus, tastatur Symaskiner, vaskemaskiner, støvsugere, scannere, printere faxmaskiner, netværk kameraer, projektorer, klimaanlæg, Tilbehør til foto, video, audio, computer, telekommunikation (tasker, kabler, adaptorer, stativer, lagringsmedier, billedrammer) Lamineret PVC plader Notesbog med omslag af farvet plast Opbevaringskasser Emballagemateriale i PVC eller andet plast Blisterpakninger i plast Plastfolie Vejledning til virksomheder om ftalater Hvordan kan din virksomhed begrænse problematiske ftalater i produkter? Ved udarbejdelse af vejledningen har Miljøstyrelsen, DI, Dansk Erhverv, DI ITEK, BFE, Batteri Foreningen, ITB og FEHA medvirket. Der er i vejledningen en lang række nyttige links, hvor der kan fås mere viden om kemikalielovgivningen m.m. I vejledningen, der er på 32 sider, beskrives det blandt andet, hvilke krav en virksomhed kan stille til leverandører af produkter, så der undgås skadelige virkninger af blødgørerne. Det beskrives desuden, hvordan man bør bede leverandørerne dokumentere materialesammensætningen ved fx testrapporter, ligesom virksomheden, der modtager produkterne, bør verificere oplysningerne fra leverandøren. I vejledningen gøres der opmærksom på, at det nogle gange kan være nødvendigt at teste materialerne og deres indhold af skadelige stoffer selv, da der er konstateret falske testrapporter. Eksempler på produkter I vejledningen er der en lang række eksempler 5

6 Emballage er ingen hindring Nu kan også organisk affald med emballage indsamles til bioforgasning. N.C. Miljø i Ørbæk på Fyn har løst problemet med bioaffald, der er indpakket i emballage. De har en maskine, der kan frasortere emballagen, før det organiske affald bliver bioforgasset. Af Dorte Nejrup, Miljøavissamarbejdet Siden december 2012 har Coop fået behandlet det organiske affald på N.C. Miljøs anlæg. Først fra butikkerne på Fyn, og siden bliver ordningen skridt for skridt udvidet til resten af landet. Mængden fra disse butikker vil ved fuld implementering være i omegnen af tons affald på årsbasis, der i stedet for at blive forbrændt går til biogas. Affaldet fra Føtex, Bilka og Netto har siden sommeren 2013 også fundet vej til anlægget. Herfra leveres et sted mellem og tons på årsbasis. Sortering af affaldet Alt affaldet hældes i en maskine, hvor der tilsættes lidt vand. Herefter sendes plast, metal og glas ud i hver sin beholder, mens den organiske fraktion pumpes over i en tank. Der er alene tale om mekanisk behandling af affaldet - dvs. ingen opvarmning, trykkogning, tilsætning af enzymer eller anden forbehandling. Vandet, der bruges ved processen, er spildevand fra en nærliggende fødevarevirksomhed. Virksomheden kan på denne måde genbruge spildevandet, inden det ledes til kloakken. En af målsætningerne i regeringens ressourcestrategi er, at organisk affald fra bl.a. dagligvarehandlen i langt højere grad skal indsamles og udnyttes til biogas. Så ud over at øge genanvendelsen af affaldet, er løsningen også billigere for virksomhederne i forhold til at sende det til forbrænding. Mindre virksomheder M. Larsen indsamler i dag det organiske affald fra Dansk Supermarked og leverer det til anlægget på Fyn. M. Larsen tilbyder ligeledes ordningen til øvrige dagligvarebutikker foreløbigt i Storkøbenhavn, men på længere sigt også i Greve og Solrød. Løsningen er, at der opstilles beholdere fra 240 til 660 liter, der fores med en plastsæk, der kan bioforgasses sammen med resten af affaldet. Renovatøren sætter ny plastsæk i beholderen efter tømning. Beholderne tømmes som udgangspunkt én gang om ugen. Løsningen vil ud over til dagligvarebutikker også være oplagt for fx bagere, grønthandlere og blomsterhandlere. En løsning til fiskehandlere, som også vil kunne få indsamlet fiskeaffald til bioforgasning, vil af hensyn til lugtproblemer være lidt anderledes nemlig i tønder, fortæller Lisa Ulriksen, der står for aftalerne om indsamling af affald til bioforgasning hos M. Larsen. Med eller uden emballage Lisa Ulriksen fortæller endvidere, at kunderne kan vælge mellem to former for indsamling med og uden emballage, hvor det uemballerede affald vil være lidt billigere at komme af med i forhold til det emballerede. Alt i alt er begge løsninger dog billigere med hensyn til behandlingsafgiften sammenlignet med at få affaldet forbrændt. Emballeret affald kan være affald i dåser, plast, glas eller vacuumpakket, der alt sammen kan håndteres i anlægget på Fyn. Kontakt Lisa Ulriksen for mere information om indsamlingsløsninger på tlf eller lu@mlarsen.dk. 6

7 Ny litteratur Land-by erhvervspartnerskaber Rapporten er en eksempelsamling, der beskriver og analyserer en række partnerskaber mellem erhverv i landdistrikter på den ene side og aktører i byer på den anden side. Rapporten bygger på elleve danske eksempler på land-by erhvervspartnerskaber. Samarbejdsområderne er blandt andet fødevarer, film, green care, medier, detailhandel, telearbejde, uddannelse og turisme. Formålet med rapporten har været at identificere og kategorisere kendetegn ved land-by erhvervspartnerskaber og at sætte fokus på, hvordan de opstår og udvikles, samt hvilke ydelser der udveksles i partnerskaberne, og hvordan de udveksles. Formålet har desuden været at skabe en forståelse af udbyttet af partnerskabet både i byen og på landet ud fra den antagelse, at både land og by har nytte heraf. Partnerskaberne rækker langt ud over en simpel udveksling af varer fra landet mod byen og betaling den anden vej. Land-by erhvervspartnerskaber. Anne-Mette Hjalager og Hanna Barbara Rasmussen, Center for Landdistritsforskning, Syddansk Universitet, SLF Rapport 32/2014, Hvor langt på literen 2014 Person- og varebiler står for ca. 70 % af den samlede CO2-udledning på transportområdet. Ved en række indsatser kan forbrugerne spare både penge og CO2 gennem energirigtig kørsel, og dermed nedbringe denne udledning væsentligt. Trafikstyrelsen har i en ny folder Hvor langt på literen 2014 beskrevet de mulige indsatser i forhold til dette. Folderen indeholder information om bilers energi- og dækmærkning samt en oversigt over de nyeste og mest energieffektive biler på markedet, herunder el-biler og plug-in hybridbiler, som forventes at få en langt større rolle på fremtidens bilmarked. Folderen indeholder desuden Trafikstyrelsens 10 grønne køreråd, som beskriver en kørestil, som kan spare trafikanter både penge og CO2. Hvor langt på literen. Trafikstyrelsens center for biler og grøn transport, April Delebiler til erhverv Et projekt gennemført af Delebilfonden og støttet af Trafikstyrelsen og Region Hovedstaden har vist, at virksomheder er klar til at bruge delebiler i større skala. Som en del af projektforløbet, er der gennemført 672 interviews, som har vist, at der er et stort potentiale for delebiler i virksomheder og offentlige institutioner. Det har samtidig vist, at der for mange, især små og mellemstore virksomheder, er store besparelser forbundet med at benytte delebiler. De mange interviews har dog også vist, at der forsat er store barrierer for udbredelsen af delebiler til virksomheder. De største barrierer er et manglende kendskab til delebiler og delebilordningernes sparsomme geografiske udbredelse. På baggrund af projektets erfaringer vurderes det, at et tæt samarbejde mellem kommunerne, regionerne og delebilorganisationer er afgørenede for en hurtigere udbredelse i de enkelte byer. Delebilfonden er en non-profit erhvervsdrivende fond, som har til formål at fremme grøn transport og udbrede delebiler. Delebilfonden driver delebilordningen Letsgo. Igennem projektforløbet har LetsGo, oplevet en væsentlig medlemstilgang af erhverv, og har i perioden øget antallet af erhvervsmedlemmer med 455 eller med over 100 %. Projektet er gennemført af Delebilfonden og støttet af Trafikstyrelsen og Region Hovedstaden: Søg under publikationer. Delebiler til erhverv. Trafikstyrelsens Center for biler og grøn transport. April Rapporten kan hentes på: Vælg: "Grøn Transport" i bjælken. "Forsøgspuljen" i venstre spalte. Forsøgs pro jekter/adfærd og mobilitet/delebiler i virksomheder. 7

8 Kort nyt Skrotpræmie for biler blev 1. februar 2014 ændret Siden 1. februar 2014 er skrotpræmien for gamle biler, der bliver skrottet hos en godkendt ophugger nedsat fra til kr. Miljøbidraget, som bilejerne hvert år indbetaler til ordningen, blev samtidigt sat op fra 60 kr. til 101 kr. Indsamlingsordningen er etableret som et samarbejde mellem frivillige NGO er offentlige og private parter efter et initiativ fra NGO en Quercus. Quercus oplyser til ENDs Daily, at plasten fra diskene i dag sendes til genanvendelse som ny plast i udlandet. /nyheder Ændringerne blev vedtaget af Folketinget lige inden jul med henblik på at sikre, at der fortsat kan være en velfungerende ordning for skrotbiler. Ordningen har nemlig været så stor en succes, at antallet af skrotbiler er øget markant. Det har til gengæld betydet, at der ikke længere er penge til at kunne udbetale den tidligere skrotpræmie på kr. Miljøordning for Biler har siden ordningens start 1. juli 2000 og frem til 31. december 2012 udbetalt skrotningsgodtgørelser til ca biler, heraf næsten i Indsamling af CD er Portugal har for nylig indført en ny indsamlingsordning for CD er og DVD er. Indsamlingen foregår ved, at et portugisisk postfirma indsamler de brugte CD er og DVD er fra firmaer og private, når de alligevel er ude med posten. Vasker nogle virksomheder sig grønne? Ifølge Harvardprofessor Robert G.Eccles er der en stærk sammenhæng mellem virksomheders robusthed og overlevelsesevne og deres adfærd med hensyn til bæredygtighed. Efter hans opfattelse skal man lede længe efter virksomheder, der reelt drejer virksomheden i en bæredygtig retning og det på trods af, at man aldrig tidligere har haft så stor viden om, at bæredygtig tænkning styrker virksomhedernes overlevelse på længere sigt. Efter Robert G. Eccles opfattelse er investorernes krav om kortsigtede resultater højere end nogensinde, og virksomhedslederne får kort snor til at opfylde kravene. Stadig mere forskning viser, at en langsigtet bæredygtigt tænkning styrer virksomheden fri af fatale kollaps, men det 20. århundredes ledelseslogik går i modsat retning. Mange virksomheder fremhæver deres grønne og sociale sider, men efter professorens mening er dette ofte buldren på tomme tønder. Bæredygtighedsfolk sidder typisk i en lille afdeling uden prestige og ressourcer. De har intet at gøre med selve ledelsen af virksomheden. Det er som to verdener, der ikke har noget med hinanden at gøre. Der er efter professorens mening ofte tale om ren greenwashing. Kilde: Mandag Morgen den Kommunerne søgte om 780 solcelleanlæg Der har været en stor interesse for ny kommunal solcellepulje. Landets kommuner søgte om lov til at lave i alt 780 solcelleanlæg på skoler, børnehaver, rådhuse mv., da der blev åbnet for en ny 20 megawatt kommunal solcellepulje via Energinet.dk. med ansøgningsfrist d. 31. marts Den nye solcellepulje giver kommuner dispensation fra eksisterende regler i elforsyningsloven. Kommunerne får lov til at bruge den strøm, de selv producerer, og slipper for at oprette et selvstændigt selskab til at administrere elproduktionen fra solcelleanlæggene. Kilde: Energinet.dk Indsamlingsordningen forventes at blive udvidet snarligt til også at omfatte indsamlingsbeholdere i supermarkeder og på genbrugspladser. 8

9 Når hver kilometer tæller Det er de færreste, som tænker over, at mange af de ting, der omgiver os i hverdagen, har til bagelagt en lang vej, før de lander hos os forbrugere. For det er ikke længere nok bare at kunne få varen fra A til B det skal helst gøres så bæredygtigt som muligt. Her får du historien om Kim Johansen Transport Group, som er en lokal virksomhed, der mestrer transport med et grønt aftryk. Af Christian Rahbek, Klimakonsulent i Greve Kommune Historien begynder i 1980, da Kim Johansen købte en mindre vognmandsvirksomhed med 9 biler i Valby. Virksomheden råder i dag over 365 lastbiler og 700 chauffører, der fragter varer i døgndrift på Europas veje. Det internationale transportmarked præges af konstant forandring og benhård konkurrence, hvilket stiller krav til virksomhedernes fleksibilitet og tilpasningsevne. Især har stigningen i brændstofpriser haft stor indflydelse på branchen de sidste 8 år. Med et årligt forbrug på 20 mio. liter diesel, var det rentabelt at arbejde på at reducere forbruget. Først af nød og siden af lyst Hvor det i starten var mest af nød, har indsatsen medført, at virksomheden i dag lægger meget stor vægt på det miljø- og samfundsmæssige ansvar i driften. Dette har været med til at give virksomheden et forspring, da mange kunder stiller krav til virksomhedens miljø- og klimabelastning. Vicedirektør Søren Schulian forklarer, at en del mindre udenlandske vognmandvirksomheder har svært ved at foretage de nødvendige investeringer i materiel og styringssystemer. Derfor har virksomheden en konkurrencemæssig fordel. Mange bække små Der gøres også meget ud af, at bilerne altid medbringer varer, så vogntogene ikke kører tomme. Lastbilerne kører næsten i døgndrift, så de fleste lastbiler bliver slidt op inden for 3-5 år. Det gør, at flåden jævnligt fornyes, og således kører biler med Euro 6 norm. Resten har Euro 5 norm motor. Jo højere Euro norm jo mindre belaster lastbilen miljøet. Når lastbilerne er på farten, udfordres de af luftmodstanden. Derfor har Kim Johansen mindsket denne modstand ved at sænke hastigheden. Det har en lille effekt på, hvornår varerne når frem, for det er ikke på motorvejen, at tiden tabes det er ved kørsel i byerne. Og passes der godt på hjulene, så karkassen er intakt, kan dækkene regummireres op til to gange det koster halvdelen af, hvad et nyt dæk koster. Med pisk og gulerod Vicedirektør Søren Schulian fortæller, at virksomheden bruger hele to flådestyringsprogrammer, der hjælper med at skabe overblik over køre-hviletider, omkostninger, brændstofforbrug, etc. Systemet har været medvirkende til at reducere tomgangskørslen med ca. 50 %, og gør det også muligt at følge med i chaufførernes kørsel og vejlede dem undervejs. Det gøres ved, at medarbejdere på hovedkontoret overvåger systemerne, og tager kontakt til chaufførerne, hvis der konstateres uregelmæssigheder. Chaufførerne opfordres til at køre miljøbevidst, men selvom chaufførerne får bonus for at køre økonomisk, hænder det, at der trykkes lidt for hårdt på speederen. Det boner ud i et opkald fra hovedkontoret, hvor chaufføren mindes om bonusordningen. Og som Søren Schulian fremhæver, bliver selv de mest ignorante chauffører, hurtigt trætte af at blive ringet op. Så næste gang du ser en hvid lastbil fra Kim Johansen, ved du, hvor meget der bliver arbejdet i kulissen ikke kun for at få dine varer frem men også for at gøre det så miljøvenligt som muligt. 5 Gode råd fra Kim Johansen Transport Group: Skab overblik og følg op på mål og resultater. Gør det systematisk, fokuseret og koncentreret. Sæt hastigheden på motorvejen ned til 80 km/ for lastbiler og 110km/t for varevogne og personbiler. Reducer tomgang og sluk helst motoren. Hold bilflåden opdateret en ny motortype bruger ofte markant mindre brændstof. Kør med det rette dæktryk. 9

10 Mobility management - et middel til at reducere trængsel og CO 2 -udledning I det offentlig private innovationsprojekt Formel M har virksomheder, kommuner, forskningsinstitutioner og rådgivere samarbejdet om at finde nye veje til bæredygtig mobilitet. Otte virksomheder fra Greve har medvirket. Af Kirsten Groth Laursen, Center for Byråd & Økonomi Danskerne transporterer sig mere og mere. Faktisk rejser den gennemsnitlige dansker hver dag 39 km. Langt størstedelen af disse kilometer tilbagelægges i privatbil med høj CO 2 -udledning og stigende trængsel på vejene til følge. Dette er baggrunden for projektet "Formel M", hvor 21 offentlige og private partnere og fem forskningsinstitutioner har arbejdet med at finde nye veje til bæredygtig transport, som både kan bidrage til at skabe mere fleksible transportsystemer, reducere CO 2 -udledningen og mindske trængslen på vejene. Midlet er "Mobility Management" - eller mobilitetsplanlægning - som er en relativ ny tilgang til trafikplanlægning, hvor der både arbejdes med information og oplysning, kombineret med fysiske tiltag som fx flere offentlige transportmuligheder, bedre parkering og bedre mulighed for at skifte mellem transportformer. Otte virksomheder fra Greve har medvirket i projektet, og bl.a. deltaget i en undersøgelse af medarbejdernes transportvaner både til og fra arbejde og i arbejdstiden. Mange kører i bil også på de korte ture Undersøgelsen af transportvaner i Greve er lavet blandt virksomheder i Greve Main og Ventrupparken. Disse erhvervsområder ligger tæt på motorvejen, og det er derfor ikke overraskende, at rigtig mange kører i bil til arbejde. Det ses af figur 1, hvor de røde søjler repræsenterer bilkørsel. Selv på de korte ture på 2-5 km er der mere end 80 %, der kører i bil. Undersøgelsen viser også, at mere end halvdelen af medarbejderne i Greves erhvervsområder har over 25 km til arbejde. Flere virksomheder har arbejdet på at skabe bedre muligheder for transport for deres medarbejdere. Én virksomhed sammensætter eksempelvis arbejdshold i forhold til medarbejdernes bopæl, så de har mulighed for at køre sammen til arbejde. En anden virksomhed har ændret arbejdstiden en smule, så det passer bedre med bussen afgangstid. Tag (el)-cyklen på arbejde For at sætte fokus på muligheder for at transportere sig på cykel, har Greve Kommune i samarbejde med Mercedes Benz og ErhvervsCentret startet en kampagne, hvor medarbejdere på Greves virksomheder kan låne en elcykel og teste, om det er noget for dem. Cyklen udlånes fortsat fra Erhvervscentret, og du har mulighed for at låne den gratis i 14 dage. Ring til ErhvervsCentret på tlf for at høre nærmere. 100% Andet 33% 80% 60% Bil 27% 23% 40% 20% 0% Figur 1: Transportmiddel ift. afstand til arbejde. Kollektiv Cykel/gang + kollektiv Cykel/gang 14% 3% 0% 0-2 km 2-5 km 5-10 km km25-50 km 50+ km Figur 2: Medarbejdernes afstand til deres arbejdsplads. 10

11 Der er fuld fart på elcyklen. Foto: Mercedes Benz. Samkørsel og virtuelle møder Undersøgelsen viser, at kørsel i arbejdstiden også i høj grad foregår med bil. Det kan være vanskeligt at ændre på af praktiske og tidsmæssige grunde. Men da transport trækker mange ressourcer både økonomisk, tidsmæssigt og miljømæssigt, er der flere virksomheder, der arbejder aktivt med tiltag på dette område. Én virksomhed koordinerer kørsler via annoncering på intranettet, så medarbejderne kører sammen til møder, hvis det er muligt. Andre har faciliteter til virtuelle møder (fx skype eller videokonferencer), så transporten helt kan undgås. Atter andre har fokus på at købe energirigtige køretøjer, så brændstofforbrug og CO 2 -udledning reduceres. Tjekliste Her er en liste over nogle af de tiltag, I kan arbejde med inden for Mobility Management. Kender I virksomhedens transport? Ved I, hvordan jeres medarbejdere transporterer sig? Har I firmacykler? Har I badefaciliteter til cyklister? Har I Erhvervskortordning? Tilbyder I Kør Grønt-kurser? Hvordan kommer I i gang? Mange virksomheder arbejder med transport som led i deres miljø- eller CSR-arbejde. Kunne der også være penge, tid eller en miljøgevinst at hente gennem en optimering af transporten på jeres virksomhed, så find inspiration til at komme i gang i tjeklisten. Har I en samkørselsordning? Har I nok overdækkede cykelparkeringspladser? 11

12 Monica Nielsen - studentermedhjælper i Natur & Miljø fortæller: Jeg er ved at uddanne mig til miljøingeniør, og er i gang med kandidaten Master of Science in Environmental Engineering på Danmarks Tekniske Universitet. Jeg har været ansat i Natur og Miljø som studentermedhjælper i tre år, hvor jeg har arbejdet med lidt af hvert. Jeg har i 2011/12 arbejdet med erhvervsaffaldsgebyr og administration af olietanke, og har siden 2012 beskæftiget mig med miljøtilsyn hos kommunens virksomheder. Jobbet i Natur & Miljø er spændende og anderledes, da jeg får lov til at opleve mange forskellige virksomhedstyper fra en helt anden vinkel, end man som forbruger ellers får lov til. Desuden bliver jeg introduceret til rigtig mange forskellige måder at håndtere miljølovgivningen på, hvilket jeg lærer utroligt meget af, som jeg kan bruge i mit studie. Thor Danielsen - studentermedhjælper i Natur & Miljø fortæller: Jeg læser geografi & geoinformatik ved Københavns Universitet og er for nyligt startet som studentermedhjælper i Natur & Miljø. er spændende at arbejde med den teori, jeg introduceres for via mit studie og se den anvendt i lovgivningen. Derudover er det interessant at benytte sig af det miljølovmæssige apparat og på den måde være med til at sikre en bæredygtig forvaltning, der kan være til gavn for alle. Min faglige fokus er på hydrologi og jordbundsgeografi i forhold til miljø. Studiet har fokus på miljøproblematikker som beskyttelse af drikkevand og falder derfor godt i spænd med de ansvarsområder, jeg har i kommunen. Det Mine primære opgaver er at håndtere anmeldelser angående jordflytninger og ansøgninger om etablering af jordvarmeanlæg. Derudover assisterer jeg med grundvands- og forureningssager, hvor det er nødvendigt. GREVE Kommunes Miljøavis udgives 4 gange årligt Redaktion: Greve Kommune, Natur & Miljø, Ansvarshavende redaktør: Bettina Osmark - bos@greve.dk Miljøavisens indhold tilrettelægges i et samarbejde mellem Greve Kommune og Albertslund, Ballerup, Brøndby, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Roskilde og Solrød Kommuner. Oplag: stk. Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S. Kailow er certificeret under følgende internationale standarder: ISO miljøcertificering, ISO 9001 kvalitetscertificering, DS CSR-certificering (den danske udgave af ISO for social ansvarlighed) og OHSAS arbejdsmiljøcertificering. Kailow er tilsluttet Global Compact.