CANNABIS den aktuelle viden om rusvirkninger, skadevirkninger og udbredelse.
|
|
- Jeppe Thomsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 N O T A T 1 CANNABIS den aktuelle viden om rusvirkninger, skadevirkninger og udbredelse. j.nr /22/AMS Borgerrettet Forebyggelse Axel Heides Gade København S Tlf Fax Opsummering af cannabis negative virkninger Dir. tlf. E-post bofo@sst.dk Akutte effekter (negative ruseffekter) Angst og panik, især hos uerfarne brugere Forringet opmærksomhed, hukommelse og psykomotorisk præstation under rus Øget ulykkesrisiko i trafikken under påvirkning. Risikoen forøges ved kombineret brug af cannabis og alkohol Øget risiko for psykotiske symptomer hos sårbare personer Ikke risiko for dødeligt forløbende forgiftninger Skadevirkninger af længerevarende, hyppigt forbrug (god dokumentation) Udvikling af afhængighed Øget risiko for kronisk bronkitis og nedsat åndedrætsfunktion. Forringelser af opmærksomhed og hukommelse og motorisk koordinering ved daglig brug. Har negative konsekvenser for funktionsevne mht. uddannelse, (komplekse) arbejdsopgaver, trafik. Særlig væsentligt i forhold til teenagere og deres uddannelse. Øget risiko for psykotiske symptomer hos sårbare personer Mulige skadevirkninger (yderligere forskning er påkrævet) Øget risiko for kræftsygdom i luftvejene Konsekvenser for børnene af cannabis-brug under graviditet Grupper med særlig risiko for negative virkninger Unge er særligt sårbare over for et vedvarende hashmisbrugs negative indvirkning på den personlige og sociale udvikling. Unge har desuden en forøget risiko for at udvikle afhængighed og blandingsmisbrug (inkl.
2 andre illegale stoffer). Dette gælder især socialt udsatte unge med ringe skoletrivsel, der starter et hashforbrug i de tidlige teenageår. Personer, der er psykisk sårbare, risikerer psykotiske symptomer ved brug af cannabis. Personer med lungesygdomme (astma, KOL), psykisk sygdom eller misbrugsproblemer risikerer forværring af disse sygdomme ved brug af cannabis. Cannabis virkninger på puls og blodtryk er risikabel for personer med hjerte-karsygdomme. Gravide Side 2 Udbredelse af brug og misbrug i Danmark Cannabis er langt mere udbredt end andre illegale stoffer, men også langt mindre udbredt end alkohol. Cannabis bruges typisk eksperimentelt i ungdomsårene maximum for aktuelt brug ses blandt de årige, hvor 19 % har brugt cannabis inden for det sidste år og 7% inden for sidste måned (2010). Aktuelt forbrug (dvs. inden for seneste år) har en meget lille udbredelse i aldersgrupperne over 35 år. Livstidsprævalensen, dvs. andel, der har prøvet cannabis nogensinde, er på 45% i aldersgruppen år (2010). Der har været en klar øgning i udbredelsen af cannabis fra Stigningen har været en del af et generelt øget rusmiddelforbrug blandt unge. Siden 2000 er forbruget stabiliseret, og fra 2010 har undersøgelser vist et signifikant fald. En tilsvarende udvikling ses i de fleste andre europæiske lande. I europæisk sammenhæng ligger danske unge i en midterposition mht. hashforbrug, men i toppen mht. alkoholforbrug. Forbrug er mere udbredt blandt mænd end blandt kvinder. Flere og flere søger behandling for et hashmisbrug 67 % af de nytilkomne i stofmisbrugsbehandlingen i 2010 havde hash som primært misbrugsproblem. Skønsmæssigt er der minimum hashmisbrugere i Danmark. Dertil kommer, at en stor del af misbrugerne af andre stoffer også bruger hash. 1. Hvad er cannabis/hash Marihuana (pot), skunk, hash og hasholie er produkter, der alle udvindes af hampeplanten Cannabis Sativa. Det vigtigste berusende stof i cannabis er THC (delta-9-tetrahydrocannabinol), men der er 70 forskellige psykoaktive cannabonoider i cannabis. 2 Indholdet af THC varierer i de forskellige produkter, og der er de senere år udviklet produkter med højere koncentrationer, baseret på indendørs dyrkning af forædlede cannabisplanter. Marihuana fra cannabisplanter dyrket på friland er det mildeste (gennemsnitligt indhold af THC på 5 %), mens marihuana fra forædlede planter dyrket indendørs (også kaldet skunk ) er det stærkeste (gennemsnitligt indhold af THC på 14 %). Mest almindeligt i Danmark er hash, der generelt indeholder fra 2-20 % THC, med en gennemsnitlig værdi på 8%. Der har ikke kunnet konstateres
3 nogen almen øgning af styrken gennem de senere år. Fra alle cannabisprodukter kan man udvinde meget højt indhold af THC (> 50 %). De senere år er en lang række syntetiske cannabinoider desuden dukket op på internettet og andre særlige forhandlingssteder. De markedsføres bl.a. som spice -produkter. Disse syntetiske cannabinoider er langt mindre undersøgte for virkninger og skadevirkninger end cannabis, nogle af dem kan være mere potente (og dermed mere skadelige). Langt de fleste syntetiske cannabinoider der dukker op i Danmark ligger strukturelt indenfor de grupper af cannabinoider, som med bekendtgørelse nr. 778 af 4. juli 2012 er undergivet kontrol. Dog dukker enkelte syntetiske cannabinoider op herhjemme som på grund af deres særlige struktur ikke er omfattet af det gruppevise forbud, og som forbydes enkeltvis efterhånden som de danske myndigheder får kendskab til dem. Side 3 Cannabis kan indtages gennem munden eller ved rygning. Det er mest almindeligt at ryge stoffet, da rygning giver den hurtigste og bedst styrede rusvirkning. Forskningen har inden for de seneste år givet en stadigt bedre viden om cannabis (og andre rusmidlers) virkningsmekanismer i centralnervesystemet. Man ved nu, at cannabis først og fremmest virker på de områder i hjernen, der spiller en rolle for følelseslivet, for opmærksomhed, hukommelse og indlæring og for reaktionstid og koordination af muskelbevægelser. Det er imidlertid væsentligt at skelne mellem virkningerne af den enkelte rus, et lejlighedsvist forbrug, og virkningerne af et jævnligt, vedvarende forbrug Akutte virkninger (rus og skader) Cannabisrusen varer typisk i ca. 3 timer, men det afhænger selvfølgelig af dosis. Rusvirkningen af cannabis er opstemthed (eufori) og afslappethed, ændringer i oplevelsesmåde, sansning og af tidsfornemmelsen. I sociale sammenhænge kan hashrusen give smittende latteranfald ( grineflip ) og snakkesalighed, men rusen kan også omvendt give en indadvendt væremåde. Rusen medfører hæmning af korttidshukommelse og opmærksomhed, motoriske færdigheder og reaktionstid. Det følger heraf, at cannabisrus forringer indlæring. Det betyder også, at den hashpåvirkede er uegnet til at føre motorkøretøj og udføre andre komplicerede opgaver. I forsøg er der påvist en nedsat evne til at udføre meget komplicerede handlinger efter en enkelt hashrus i op til 24 timer. Samtidig indtagelse af alkohol forstærker disse virkninger. Cannabisrusen kan utilsigtet give angst- og panikreaktioner, som er ubehagelige, men forbigående. Dette sker oftest for uerfarne brugere eller ved særligt store doser. I meget store doser kan cannabis fremkalde forbigående psykotiske reaktioner (se også afsnit 3).
4 Under rusen forøges pulsen med 20-50%, og der sker ændringer i blodtrykket. Disse ændringer indebærer ikke større risiko for raske personer, men gør cannabisindtagelse risikabel for personer med forhøjet blodtryk og hjerte- /karsygdomme. Side 4 Cannabis er relativt ugiftigt, dødsfald på grund af akut forgiftning forekommer ikke. Den væsentligste umiddelbare risiko ved cannabisrusen for i øvrigt raske mennesker er således, at cannabispåvirkning indebærer en risiko i trafikken og ved alle andre aktiviteter, der kræver årvågenhed og hurtig reaktionsevne, således som det også kendes fra alkoholrusen. 3. Virkninger ved jævnligt, vedvarende brug Den jævnlige, vedvarende brug indebærer en række sundhedsrisici, som ikke alle er fuldt klarlagte. Jævnlig, vedvarende brug er i undersøgelser typisk defineret som daglig/næsten daglig brug over år 4. Luftvejene Rygning af cannabis er en belastning for luftvejene, ligesom tobaksrygning. Det er beregnet, at 3-4 marihuanacigaretter dagligt har den samme skadelige indflydelse på lungerne som 20 stk. cigaretter dagligt 5, men der knytter sig væsentlige usikkerheder til disse beregninger, som må betragtes som et skøn. Cannabisrygere har imidlertid en øget risiko for hoste, bronkitis, KOL ( rygerlunger ) og formentlig også kræft i luftvejene. Risikoen for skader på luftveje forøges hos personer, der både ryger tobak og cannabis, hvad der i praksis er tilfældet for de fleste cannabisbrugere. Graviditet Den væsentligste risiko ved cannabisrygning under graviditet ser ud til at være en reduktion i fødselsvægten. Et intensivt hashforbrug hos gravide påvirker fostret/den nyfødte, og abstinenssymptomer hos det nyfødte barn kan forekomme i form af uro, irritabilitet med sitren, muskeltrækninger, urolig søvn og forstyrret søvnrytme. Cannabis går i modermælken, hvor det koncentreres, så koncentrationen i modermælk er ca. 8 gange større end i blod. Konsekvenserne for barnet er ikke afklarede, men ammende kvinder bør ikke bruge cannabis. I en dansk undersøgelse 6 har man fulgt 84 hashrygende kvinder gennem graviditet og fødsel og sammenlignet med en lignende gruppe uden hashbrug. Undersøgelsen konkluderer, at hashrygning ikke isoleret gav målelige skader og problemer mht. graviditet, fosterudvikling, fødsel og barnets udvikling efter fødslen. Men hashrygning hos gravide var tegn på dårlige sociale kår samt et øget forbrug af tobak, alkohol og andre rusmidler, som tilsammen indebærer en række sundhedsmæssige risici for fosteret/barnets udvikling.
5 Effekter på tænkning, hukommelse, forståelse Den intellektuelle og praktiske funktionsevne vil være konstant nedsat ved daglig brug. Det er derfor indlysende, at et dagligt cannabisforbrug er uforeneligt med indlæring, uddannelse, de fleste typer af arbejdsopgaver, samt færdsel i motorkøretøj. Side 5 Det er også påvist, at et årelangt, intensivt brug af cannabis medfører en forringelse af hukommelse, opmærksomhed samt organisering og integrering af kompleks information. Forringelsen er større, jo længere forbruget har varet. De beskrevne funktioner forbedres gradvist ved ophør, og ifølge nyere studier ser det ud til, at der sker en normalisering af funktionsevnen ved fortsat afholdenhed fra cannabis. Men et langvarigt intensivt brug af cannabis vil oftest have hæmmet personens udvikling mht. uddannelse og arbejde og på den måde have langtrækkende konsekvenser. 7 Cannabis og psykiske lidelser Sammenhængen mellem cannabisbrug og psykiske lidelser, især psykoser, er omdiskuteret og kompliceret. Der er klar dokumentation for, at brug af cannabis kan give angst- og panik-anfald og øger risikoen for psykotiske symptomer, og også for, at cannabisbrug er mere udbredt blandt psykiatriske patienter end i normalbefolkningen. Om denne sammenhæng findes, fordi cannabis i sig selv udløser psykoser eller fordi flere psykisk sårbare bruger cannabis er stadig et omdiskuteret spørgsmål. Intensivt brug af cannabis kan i sjældne tilfælde fremkalde forbigående psykotiske symptomer hos personer uden kendt disposition for psykisk sygdom. En sådan forgiftningspsykose vil klinge af i løbet af en uges tid. Det er desuden dokumenteret, at brug af cannabis kan fremprovokere, fastholde og forværre symptomerne hos personer med (disposition for) schizofreni el. lign. psykisk sygdom. 8 En nyere forskningsoversigt konkluderer, at risikoen for at udvikle en psykotisk tilstand var forøget med 40 % blandt personer, der mindst en gang i deres liv havde brugs cannabis, sammenlignet med personer, der aldrig havde brugt cannabis. Risikoen blev større, jo større cannabisforbruget var. Ud fra denne undersøgelse er det beregnet, at man årligt kunne forhindre ca. 70 tilfælde af schizofreni i Danmark, hvis cannabisbrug kunne elimineres. 9 Den stigende mængde forskning tyder på, at cannabisbrug (og de psykosociale konsekvenser af brugen) i sig selv øger risikoen for psykisk sygdom 10. Dette gælder især psykotiske sindslidelser. Der er derimod ikke nogen klar dokumentation for, at cannabisbrug øger risikoen for depressioner eller selvskadende adfærd/selvmord. 11 En dansk undersøgelse har undersøgt den populære antagelse, at intensivt brug af cannabis ofte skyldes selvmedicinering. Undersøgelsen afkræfter, at cannabis bruges som selvmedicinering for depressive symptomer tværtimod oplever brugerne snarere, at depressive symptomer forstærkes af cannabis. Derimod rapporterede brugere, der havde problemer med at styre
6 deres aggressioner, at cannabis dæmpede deres vrede og mistænksomhed og fik dem til at slappe af. 12 Afhængighed Cannabis er afhængighedsskabende, men i mindre grad end nikotin, kokain og heroin. Regelmæssig indtagelse af cannabis giver hurtigt tilvænning, så der skal en større dosis til for at opnå virkning. Tolerans udvikles normalt efter 1-2 ugers daglig indtagelse, men kan også udvikles efter mere sporadisk indtagelse, fx. én gang om ugen i et par måneder. Side 6 Abstinenssymptomer forudsætter udvikling af tolerans og vil i øvrigt afhænge af forbrugets sværhedsgrad. Abstinenssymptomerne er oftest søvnløshed, rastløshed, irritabilitet og lette depressioner. De klinger af i løbet af et par uger, men kan i let grad ses i måneder efter sidste indtagelse. Abstinenssymptomer er normalt moderate og ikke (farmakologisk) behandlingskrævende Særligt sårbare grupper Som konsekvens af de negative virkninger, der knytter sig til brug af cannabis, må følgende grupper vurderes som særligt udsatte i relation til brug af stoffet: Unge er særligt sårbare over for et vedvarende hashmisbrugs negative indvirkning på den personlige og sociale udvikling. Unge har desuden en forøget risiko for at udvikle afhængighed og blandingsmisbrug (inkl. andre illegale stoffer). Dette skyldes bl.a., at hjernen først er færdigudviklet i års-alderen. Det er paradoksalt nok netop blandt unge, cannabis har den største udbredelse, jf. afsnit 6. Sociale faktorer kan øge (eller mindske) risikoen, og socialt udsatte unge med ringe skoletrivsel, der starter et hashforbrug i de tidlige teenageår, har en forøget risiko for at udvikle afhængighed. Personer, der er psykisk sårbare, har øget risiko for at få psykotiske symptomer ved brug af cannabis. Personer med lungesygdomme (astma, bronkitis og emfysem), psykotiske lidelser eller misbrugsproblemer risikerer forværring af disse lidelser ved brug af cannabis. Cannabis virkninger på puls og blodtryk er risikabel for personer med hjerte-karsygdomme eller forhøjet blodtryk. Fostret og det nyfødte barn er sårbart, hvorfor gravide og nybagte mødre ikke bør bruge cannabis. 5. Cannabis/THC som lægemiddel Brugen af cannabis/thc som lægemiddel må vurderes adskilt fra brugen af cannabis som rusmiddel. Der er både tale om cannabisplante-produkter (fx Sativex ) og om syntetisk fremstillede THC-præparater (fx. Marinol ), der ikke har de bivirkninger, der følger af rygning. har fundet det sundhedsfagligt forsvarligt, at læger kan ordinere cannabis/thc til patienter med visse alvorlige sygdomme, og at der
7 ikke er farmakologiske eller lovmæssige hindringer for at udvikle lægemidler af cannabis. 14 Siden juni 2011 har lægemidlet Sativex været godkendt og markedsført i Danmark. Lægemidlet indeholder ekstrakter fra cannabisblade og -blomster, svarende til 2,7 mg delta-9-tetrahydrocannabinol (THC) og 2,5 mg cannabidiol (CBD). Lægemidlet er formuleret som en mundhulespray. Den godkendte indikation er behandling med henblik på symptomforbedring hos patienter med moderat til svær spasticitet på grund af multipel sklerose (MS), hos patienter som ikke har responderet tilstrækkeligt på anden antispastisk medicin, og som viser klinisk signifikant forbedring i spasticitetsrelaterede symptomer under en initial afprøvning af behandlingen. giver endvidere fortsat udleveringstilladelse til brug af Marinol som kvalmestillende og appetitstimulerende middel til patienter med AIDS eller cancer, og til behandling af neurogene smerter ved dissemineret sklerose, hvis mere konventionelle midler ikke har virket. I enkelte tilfælde har der også været givet tilladelse på andre indikationer. s vurdering af indikationer beror på den kliniske dokumentation af effekt. Side 7 6. Udbredelse og forbrugsmønstre Cannabis har siden 1960 erne været det mest udbredte af de illegale stoffer. Forbruget af cannabis i den danske befolkning har været stigende i sidste halvdel af 1990 erne, herefter stagnerede udbredelsen på et højt niveau i 00 erne. De seneste undersøgelser viser nu en tendens til fald i de yngre aldersgrupper Aktuelt har 2 % af aldersgruppen år brugt hash inden for den sidste måned, mens 5,5 % har brugt hash inden for det sidste år. Mange flere, nemlig 39 % har prøvet hash på et tidligere tidspunkt i livet, typisk i de unge år 15. Brug af cannabis er et ungdomsfænomen Cannabis som rusmiddel bruges først og fremmest af de unge, og for flertallet er brugen et forbigående fænomen. Sådan har det været, siden brugen af cannabis bredte sig i slutningen af 1960 erne. Figur 1. Procentdel, der har brugt hash i forskellige aldersgrupper. Fra undersøgelsen National Sundhedsprofil 2010 (N= 1.288)
8 Side 8 Den aktuelle brug af cannabis er størst blandt de yngste, aldersgruppen år, hvoraf 21 % har røget hash inden for det seneste år, og 8 % den seneste måned. Da andelen af jævnligt eller dagligt-brugende skal findes inden for gruppen, der har brugt cannabis sidste måned, er disse 8 % et maksimumstal for, hvor mange der er jævnlige brugere. Skoleundersøgelser viser, at eksperimenter med hash starter i teenagealderen. Seneste undersøgelse fra 2011 viser således, at 18 % af de årige har prøvet hash nogensinde, og 6% har brugt det inden for sidste måned. Der er et klart fald siden 2007, hvor de tilsvarende andele var 26 /11 %. 16 Der er markant kønsforskel i brugen af hash. Ca. ½ gang flere mænd end kvinder har brugt hash, forskellen bliver større med alderen (hvor brugen af hash generelt falder). 17 Sammenhæng i brug af forskellige rusmidler Danske unges brug af hash skal ses i lyset af, at de samtidig har det højeste alkoholforbrug i Europa. Brug af alkohol og hash udelukker ikke hinanden, men hænger tværtimod sammen på flere måder. Der er i mange undersøgelser, både danske og udenlandske, påvist sammenhæng i brug af forskellige rusmidler. Den bedst dokumenterede risikofaktor for brug af hash og andre illegale stoffer er således brug af alkohol og tobak. En tidlig alkoholdebut øger risikoen for senere brug af både hash og andre illegale rusmidler. 18 Storforbrug af alkohol øger risikoen for brug af stoffer. Blandt de årige, der overskrider s højrisikogrænse for alkoholindtagelse er der en dobbelt så stor andel, der har prøvet hash, end blandt de mere moderate alkoholbrugere. 19 Samtidig er det ofte sådan, at alkohol og stoffer (især de stimulerende stoffer) indtages samtidigt i et blandet rusmiddelforbrug, der øger risikoen for akutte skader (fx forgiftning). 20 Tilsvarende øger brug af hash risikoen for brug af andre illegale stoffer. 21 Det skal dog understreges, at hovedparten af dem, der prøver hash, ikke går
9 videre til andre stoffer. Det er derfor næppe en effekt af selve stoffet THC, når nogle hashbrugere også bruger andre stoffer. Når hashbrug øger sandsynligheden for brug af andre stoffer, er det sandsynligvis fordi hashbrugerne sætter sig i en situation, hvor tilgængeligheden af andre stoffer øges, og de personlige og sociale tilskyndelser til at prøve dem forstærkes. Et tvillingestudie fra Australien har fx påvist, at den døråbner -effekt, hash har over for andre illegale stoffer, ikke kan forklares med genetiske faktorer, eller med fælles baggrundsfaktorer for hashrygere. 22 Side 9 Ud over brug af tobak og alkohol er det også påvist, at forældres, søskendes og venners forhold til rusmidler indvirker på den unges forbrug. Rollemodeller og normer mht. rusmiddelbrug fra betydningsfulde, nære personer spiller en væsentlig rolle for den enkelte unges rusmiddeladfærd. 23 Brug og misbrug Flertallet af de unge, der prøver hash, bliver ikke vedvarende brugere, eller misbrugere. Figur 1 viser klart, at brug af hash for de fleste brugere ligger mere end en måned eller et år tilbage. Det gælder i alle aldersgrupper og kan tages som udtryk for, at hashbrug for flertallet har eksperimentel karakter. Men nogle udvikler et mere vanemæssigt forbrug, eller afhængighed. Det anslås, at omkring 10% af dem, der prøver cannabis bliver afhængige brugere. 24 Omregnet til et dansk skøn, vil det svare til, at af en årgang 9. klasseselever vil ca på et tidspunkt få et dagligt hashforbrug. Spørgsmålet om, hvad der betinger udviklingen fra brug til misbrug er kompliceret og der findes mange teorier om dette. Faktorer, der på baggrund af den foreliggende viden må vurderes som centrale for udviklingen af et misbrug, er: belastende opvækstvilkår (lav socio-økonomisk status, ustabile familierelationer, psykisk sygdom/misbrugsproblemer i familien) svag personlig kompetence (ringe udvikling af handleevne og selvværd) dårlige skoleerfaringer og -resultater afvigende (for tidligt, for meget, forkert) brug af tobak og alkohol. 25 Hashmisbrugere i behandling s seneste skøn over antal stofmisbrugere i Danmark er på personer, hvoraf antallet af hashmisbrugere skønnes at være Dette må betragtes som et absolut minimumsskøn. Siden 2001 har antallet af personer, der hvert år indskrives i behandling pga. et hashmisbrug, været i stadig stigning. For hvert år ses, at en større andel af de indskrevne i behandling har hash som primært misbrugsproblem i 2011 var hash hovedstof for 63 % af dem, der blev indskrevet i behandling, svarende til omkring personer. Udviklingen er særlig tydelig, når man ser på de nytilkomne i behandling, dvs. personer, der ikke tidligere har været i behandling i 2001 var det såle-
10 des 39 % af dem, der blev indskrevet i behandling for første gang, der havde hash som primært misbrugsproblem, i 2011 gjaldt det for 73 %. Det er især blandt de yngste misbrugere i behandling, hash er det dominerende misbrugsproblem, og også i denne gruppe er andelen med hash som hovedstof stigende i 2003 var det 46 % af de årige i behandling, der havde hash som hovedstof, mens det i 2011 gjaldt for 80 %. 26. Hashproblemer spiller således en stor og stigende rolle i stofmisbrugsbehandlingen. Alligevel må antallet af hashmisbrugere i behandling antages at være væsentligt mindre end det reelle behandlingsbehov. Side 10 1 Notatet bygger på s notat af 27. marts 2012 CANNABIS den aktuelle viden om rusvirkninger, skadevirkninger og udbredelse, men er opdateret for så vidt angår behandlingsdata og lovgivning. 2 Cannabis. A short review. Discussion Paper. UNODC Ege P. Enkelt er det ikke. Stof 7: Hall W, Degenhardt L: Lancet 374: Heather Ashton C: Pharmacology and effects of cannabis: a brief review. British Journal of Psychiatry; 178: Balle J, Olofsson MJ, Hilden J: Cannabis og graviditet. Ugeskrift for Læger; 161/36: Pope HG, Gruber AJ, Hudson JI, Huestis MA, Yourgelun-Todd D. Neurospychological performance in long-term cannabis users. Arch Gen Psychiatry Oct;58(10): Johs A:Psychiatric effects of cannabis. British Journal of Psychiatry; 178: Hjorthøj C, Nordentoft M, Fink-Jensen A. Cannabis og cannabinoidreceptorer misbrug og psykose. Ugeskrift for læger; 170/46: Ray JM, Tennant CC. Cannabis and mental health. More evidence establishes clear link between cannabis use and psychiatric illness. British Medical Journal; 325: Hall W, Degenhardt L: Lancet 374: Arendt M. Comorbidity between cannabis use and psychiatric disorders. PhDthesis. Faculty of Health Sciences. University of Aarhus Ege P. Enkelt er det ikke. Stof 7: s notat af (j.nr ) 15 Narkotikasituationen i Danmark Narkotikasituationen i Danmark Narkotikasituationen i Danmark , tabel Sabroe S, Fonager K. Unges erfaringer med rusmidler i 2003 og udviklingen siden FADL s Forlag. København National Sundhedsprofil Unge s. 76 figur 6 20 Järvinen M, Demant J, Østergaard J. Stoffer og natteliv. Hans Reitzels Forlag Fergusson D, Horwooed LJ. Does cannabis use encourage other forms of illicit drug use. Addiction 2000; 95: Lynskey MT. Escalation of drug use in early-onset cannabis users vs co-twin controls. JAMA; 289/4: Unges livsstil og dagligdag 2000 forbrug af tobak, alkohol og stoffer. Kræftens bekæmpelse og Hall W, Degenhardt L: Lancet 374: Peter Ege: årsager til misbrug hos unge og lidt om forebyggelse. I Unge og stoffer, Narkotikasituationen i Danmark , kap.5. Tallene er baseret på s register over stofmisbrugere i behandling (SIB)
CANNABIS den aktuelle viden om rusvirkninger, skadevirkninger og udbredelse.
Sundhedsudvalget (2. samling) B 72 - Bilag 1 Offentligt NOTAT 2. maj 2005 J.nr. 0-310-40/17/AMS Center for Forebyggelse CANNABIS den aktuelle viden om rusvirkninger, skadevirkninger og udbredelse. Opsummering
Læs mereCANNABIS den aktuelle viden om rusvirkninger, skadevirkninger og udbredelse.
Retsudvalget 2008-09 B 131 Bilag 1 Offentligt N O T A T CANNABIS den aktuelle viden om rusvirkninger, skadevirkninger og udbredelse. j.nr. 7-310-126/1/AMS Center for Forebyggelse Islands Brygge 67 2300
Læs mereEfter dette oplæg vil du vide:
Efter dette oplæg vil du vide: Hvilken indflydelse hashen har på det kognitive system i et lærings- og udviklingsperspektiv Hvilke skadevirkninger der er af hashmisbrug Hvilke klassiske myter eller flertalsmisforståelser
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke
Læs merefor FORÆLDRE om hash
for FORÆLDRE om hash HASH er mange ting Hash fremstilles af hampplanten Cannabis Sativa, hvis harpiks, blade og blomster indeholder stoffet THC, som ved rygning eller spisning giver en rus. Fra planten
Læs mereUnge, rusmidler og psykiske problemer
Unge, rusmidler og psykiske problemer SSP Konference d. 18 november 2010 PsykiatriFondens UngdomsProjekt 2010 www.tabu.dk PsykiatriFonden Fonden er en privat humanitær organisation Formål PsykiatriFonden
Læs mereYngre personer med stofmisbrug i behandling
Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og
Læs mereApoteket må sælge medicin med cannabis til personer med en recept på medicinen fra lægen.
1. Hvad er cannabis? Cannabis, også kaldet hash, pot, marihuana mv. - kommer ofte fra planten Cannabis sativa. Cannabis indeholder mange forskellige aktive stoffer(cannabinoider). De to stoffer man typisk
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereDe to stoffer man typisk taler om i forbindelse med medicinsk cannabis er:
1. Hvad er cannabis? Cannabis, også kaldet hash, pot, marihuana mv. - kommer ofte fra planten Cannabis sativa. Cannabis indeholder mange forskellige aktive stoffer(cannabinoider). De to stoffer man typisk
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereI både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus.
Politik For Rusmidler Og Rygning 2016-2017 I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus. Det er ikke tilladt at indtage/medbringe
Læs mereUNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016
UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER Center for Rusmidler 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE UNGES BRUG AF RUSMIDLER I VORDINGBORG... 3 RUSMIDDELSITUATIONEN I DANMARK... 4 UNDERSØGELSEN
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs mereRygning og hjerte-kar-lidelser
Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereRegister over stofmisbrugere i behandling 1998
Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet
Læs mereCANNABIS OG SUNDHED EN RAPPORT FRA VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE KRISTIANIAGADE 12 VFF@DADL.DK WWW.VIDENSRAAD.DK PETER LANGE MADS UFFE PEDERSEN
EN RAPPORT FRA VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE KRISTIANIAGADE 12 2100 KØBENHAVN Ø VFF@DADL.DK WWW.VIDENSRAAD.DK CANNABIS OG SUNDHED AF MERETE NORDENTOFT PETER EGE DAVID ERRITZØE CARSTEN HJORTHØJ PETER LANGE
Læs mereInformation om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse
Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereDin livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION
Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereanses for farligt i forbindelse med kørsel
Hvornår kan et medicinsk præparat anses for farligt i forbindelse med kørsel i trafikken? Henrik Enghusen Poulsen Professor, overlæge dr.med. Klinisk farmakologisk Afdeling Bispebjerg Frederiksberg hospital,
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes
Læs mereIllness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen
Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental
Læs mereSundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene
Læs mereMålepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted
Læs mere1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige
Sundhedsstyrelsens kommentarer til Undersøgelse af befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv 1 Baggrund for undersøgelsen 1 2 Hiv/aids 2 3 Klamydia 4 4 Præventionsvalg
Læs mereCannabis i et biologisk perspektiv. Henrik Rindom overlæge i psykiatri
Cannabis i et biologisk perspektiv Henrik Rindom overlæge i psykiatri Cannabinol Cannabinol I Cannabinol er der fundet mindst 60 forskellige cannabinoler, hvor de to vigtigste er: 1. THC = Tetra-hydro-cannabinol
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg
Læs mereBILAG III. Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel
BILAG III Ændringer i relevante afsnit af produktresume og indlægsseddel Bemærk: Ændringerne til produktresume og indlægsseddel skal, om nødvendigt, efterfølgende opdateres af den relevante nationale myndighed
Læs mereArbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Læs merePsykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser
Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Læs mereKortlægningsskema. 14-17 år
Kortlægningsskema 14-17 år Navn: Personnummer: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer: Dato: Visitator: Handlekommune: Sagsbehandler: Mor: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer: Far: Adresse: Post nr./by: Telefonnummer:
Læs mereModel for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereMedicinsk cannabis: Forsøgsordningen og udviklingsordningen. Lægemiddelstyrelsens direktør Thomas Senderovitz
Medicinsk cannabis: Forsøgsordningen og udviklingsordningen Lægemiddelstyrelsens direktør Thomas Senderovitz Lægemiddelstyrelsens 'normale' rolle Effektive og sikre lægemidler til gavn for borgerne Patienternes
Læs mereASI-Forsorg RAPPORT FOR OPFØLGNINGSSKEMA
ASI-Forsorg RAPPORT FOR OPFØLGNINGSSKEMA Borgerens navn: Borgerens CPR-nr.: Borgerens alder: Knirke - Dato for indskrivning (dd.mm.år): Dato for opfølgning (dd.mm.år):.... Generel information Hvis skemaet
Læs mereALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri
ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige
Læs merePenSam's førtidspensioner2009
PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen
Læs mereDenne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereNotat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19
Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19 Indledning I Odense Kommune har børn og unge siden 2011 hvert år deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om deres sundhed og trivsel. Sundhedsprofilundersøgelsen,
Læs mereRygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne
Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereVingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København
Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.
Læs mereSkader som følge af alkoholindtag
Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater
Læs mereKapitel 1. Kort og godt
Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,
Læs meredeltagelsesbegrænsning
Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse
Læs mereDepression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression
Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereHVORDAN VIRKER DE, OG HVORDAN SER DE UD
HVORDAN VIRKER DE, OG HVORDAN SER DE UD STOFFER HVOR MEGET VED DU? Hvor mange prøver stoffer Der er mange myter om unge og stoffer. Du har helt sikkert hørt i medierne, at mange unge tager alt for mange
Læs mereJo yngre vi er jo hurtigere er vi til at udvikle afhængighed. Jo hurtigere rusmidlet virker i hjernen jo hurtigere bliver vi afhængige
æ å æ Nerveceller De tre vigtigste faktorer for udvikling af afhængighed Jo yngre vi er jo hurtigere er vi til at udvikle afhængighed Jo hurtigere rusmidlet virker i hjernen jo hurtigere bliver vi afhængige
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereMagnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?
NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen
Læs mereCannabis i et biologisk perspektiv. Henrik Rindom overlæge i psykiatri
Cannabis i et biologisk perspektiv Henrik Rindom overlæge i psykiatri Cannabinol Cannabinol I Cannabinol er der fundet mindst 60 forskellige cannabinoler, hvor de to vigtigste er: 1. THC = Tetra-hydro-cannabinol
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs merePROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2012
PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, KVARTAL BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, hovedstof og tidligere kendskab til behandlingssystemet
Læs mereRegions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013
Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?
Læs mereEndometriose og mave-tarmproblemer
Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan
Læs merePsykisk sygdom og misbrug blandt unge. HENRIK RINDOM Novavi-ambulatorierne Stofrådgivningen Statens Luftfarts Væsen
Psykisk sygdom og misbrug blandt unge HENRIK RINDOM Novavi-ambulatorierne Stofrådgivningen Statens Luftfarts Væsen De tre vigtige faktorer for udvikling af afhængighed Jo yngre vi er jo hurtigere er vi
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs mereDanmark forrest i kampen mod hjertesygdom
Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mere350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der
Læs mereBørn og passiv rygning
Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv
Læs mereWorkshop: Ældre og alkohol. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.
Workshop: Ældre og alkohol Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Dagens oplæg Formål Beskrive alkoholforbruget i den ældre del af befolkningen Helbredsmæssige konsekvenser Emner Folkesundhed og effekten af
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereFOREBYGGELSESPAKKE STOFFER
FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.
Læs mereUnge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse
Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning
Læs merePolitik for forebyggelse og behandling af alkohol- og stofmisbrug
Vedtaget i Byrådet den 25. marts 2009 Politik for forebyggelse og behandling af alkohol- og stofmisbrug Borgere i Skanderborg Kommune trives uden misbrug af alkohol eller brug af euforiserende stoffer
Læs mereAlkohol og rygning i ammeperioden
Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes
Læs mereNeurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet
Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk
Læs mereSundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune
Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen
Læs mereHASH OG ANDRE EUFORISERENDE STOFFER. En handleguide til forældre
HASH OG ANDRE EUFORISERENDE STOFFER En handleguide til forældre Hvordan skal jeg bruge handleguiden Denne handleguide er udarbejdet af SSP og Rusmiddelcenteret i Morsø Kommune og den er til dig, der er
Læs mereTEGN PÅ AT DER ER TAGET FOR MEGET
Opioider HVAD ER OPIOIDER? Opioider er naturlige eller syntetiske stoffer, der virker på opioidreceptorer. Opioider binder til receptorerne i centralnervesystemet og sænker bl.a. smertesignaleringen til
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om
Læs mereUdskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune
Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs merePatientinformation. Søvnambulatoriet. Informationspjece
Patientinformation Søvnambulatoriet Informationspjece Kvalitet Døgnet Rundt Øre- næse- halsafdeling - Sønderborg Kontaktpersonsordning i ØNH- afdeling Du vil blive tildelt en kontaktperson ved det 1. besøg
Læs merePosttraumatisk belastningsreaktion.
Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede
Læs mereTEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1
TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 Teglporten - Rusmiddelcenter Åben for alle Teglporten - Rusmiddelcenter er et gratis tilbud til borgere over 18 år, som søger behandling for at ændre på brugen af
Læs mereSativex. Mundhulespray Munnspray Munnholsúði
PE0040.V3 Indlægsseddel: Information til brugeren Pakningsvedlegg: Informasjon til pasienten Fylgiseðill: Upplýsingar fyrir sjúkling Sativex Mundhulespray Munnspray Munnholsúði Sativex er et registreret
Læs mereBipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion
Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad
Læs mereUdkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014
Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted
Læs mere2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere
Læs mereNår rusmidlerne sætter kursen. HENRIK RINDOM Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen Statens Luftfarts Væsen
Når rusmidlerne sætter kursen HENRIK RINDOM Lænke-ambulatorierne Stofrådgivningen Kriminalforsorgen Statens Luftfarts Væsen Rekreativt forbrug kontra afhængighed Rekreativt forbrug af illegale og legale
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.26 Artikler 19 artikler. adfærd måde som et individ eller en gruppe af individer udfører en aktivitet på Adfærd skal her forstås som aktiviteter, der kan iagttages af udøveren selv
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage medicinen Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.
Læs mereDet er sjovt at drikke Så hvad er problemet?
Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50
Læs mereHar du astma? Og er du gravid?
Har du astma? Og er du gravid? I Danmark gennemfører op mod 5.000 kvinder med astma hvert år en graviditet. I forbindelse med graviditet, fødsel og amning er mange kvinder utrygge ved astma-medicinen.
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på
Læs mereEVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING
Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1
Læs mereADHD i almen praksis
1 ADHD i almen praksis ADHD diagnose Visitationsretningslinier fra SST. Henvisning Medicin Opfølgning i almen praksis Privat praktiserende speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. Lene Ruge Møller 2 Gladere
Læs mereSkal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015
Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle
Læs mere