Mål, meninger og resultater

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mål, meninger og resultater"

Transkript

1 Mål, meninger og resultater 2011 Læs blandt andet: Et Puslespil med perspektiver Ønske: Europas bedste rammelovgivning Klar varedeklaration på alle investeringsbeviser Nordiske aktier gav de bedste afkast

2 NORDISK MILJØMÆRKNING InvesteringsForeningsRådet Amaliegade København K CVR-nummer Tekst: InvesteringsForeningsRådet Layout og produktion: Legind AS Fotos: Colourbox, Torben Groth Hansen m.fl Tryk: Scanprint Oplag: 600 Redaktionen afsluttet: 29. marts 2011 I ordbogen på finder du forklaringer på udtryk og begreber

3 Mål, meninger og resultater

4 Behov for flere typer investeringsforeninger De danske investeringsforeninger ønsker at kunne udbyde investeringsfonde og investeringsselskaber, som er de gængse produkter i det øvrige Europa. Indtil nu har kollektiv opsparing i Danmark alene været organiseret i foreningsform. Lovgivningen gør det ikke muligt at etablere andet end investeringsforeninger. Foreningsmodellen har været tilstrækkelig for de danske foreninger frem til i dag, hvor branchen altovervejende har fokuseret på at tilgodese behovene fra danske investorer. Men i takt med at den europæiske konkurrence bliver skærpet som følge af UCITS IV-direktivet, har den danske branche behov for flere produkttyper, når den skal konkurrere med udlandet. Uanset om kampen foregår på hjemmebane eller udebane. I udlandet hedder en investeringsforening enten et investeringsselskab eller en investeringsfond. Og for at kunne betjene de udenlandske investorer med den type produkter, de er trygge ved, ønsker den danske branche at kunne tilbyde investeringsfonde og investeringsselskaber som et supplement til investeringsforeninger Trillinger baseret på samme grundlæggende fordele Investeringsforeninger, investeringsfonde og investeringsselskaber er trillinger, som alle bygger på grundtanken i UCITS-direktivet om at udnytte fordelene ved at investere i fællesskab. Foreningsformen blev valgt af flere årsager. En var, at Danmark er et land med tradition for foreninger. Som historikeren Palle Lauring en gang sagde: Danmark er en brugsforening. Men der var bestemt også andre og mere kontante årsager til, at valget faldt på foreningsformen. Landbrugets andelsforeninger og arbejdernes brugsforeninger var skattefrie. Derfor var det logisk også at vælge foreningsformen som juridisk konstruktion til denne nye opsparingsform. StatiStik Hver måned offentliggør InvesteringsForeningsRådet statistikker, der viser udviklingen i branchen. Vi belyser investorernes afkast, køb/salg af beviser og udviklingen i kursværdien af investorernes beviser. Her viser vi et hurtigt tilbageblik på de seneste 10 års opsparing i forening. Stabile afkast af danske obligationer Obligationer: Højere risiko har givet højere afkast % Globalt Korte Europa Øvrige Erhverv danske danske Søjlerne viser det årlige afkast målt i procent i den typiske afdeling Søjlerne viser det samlede afkast i pct. de seneste 10 år af med Øvrige danske obligationer. Medianer. Investorerne har fået obligationsbaserede investeringsbeviser. Medianer. stabile afkast år efter år. De specialiserede afdelinger med erhvervsobligationer og emerging markets-obligationer har gjort det bedst. Aktier: Latinamerika suverænt bedst på langt sigt 2010 bød på største nettotilgang i fem år % IT Nordamerika Europa Globalt Danmark Fjernøsten Østeuropa Latinamerika % Mia. kr Latinamerika Østeuropa Fjernøsten Danmark Globalt Europa Nordamerika IT Emerging markets 10 Stor tilgang til obligationsområdet i 2010 Mia. kr. Emerging markets Aktier Europa Erhverv Aktier Fjernøsten Øvrige danske Europa Aktier Nordamerika Korte danske Aktier Danmark Globalt Obligationer Emerging markets Søjlerne viser investorernes indskud i udvalgte typer af investeringsbeviser i Mia. kroner. Investorerne købte især obligationsbaserede beviser i Udlandet tiltrækker investorerne Danske aktier 3% 2010 Blandede 19% Danske obligationer % Aktier Emerging markets Obligationer erhverv Obligationer Danmark kroner investeret i forening Søjlerne viser udviklingen i den samlede opsparing via de danske investeringsforeninger. Mia. kroner. Branchens samlede formue har fået det højeste niveau nogensinde. Private investorer ejer 28 % af investeringsbeviserne Søjlerne viser det samlede afkast i pct. de seneste 10 år af udvalgte Søjlerne viser investorernes indskud år for år. Mia. kroner. Investorerne købte beviser for 86 mia. kroner i 2010 det højeste beløb delt på typer af afdelinger Afdelingerne med udenlandske på typer af investorer ultimo Private investorer ejer 28 pct. af Lagkagen viser, hvordan investorernes opsparing var fordelt på for- Lagkagen viser, hvordan branchens samlede formue var fordelt typer af aktiebaserede investeringsbeviser. Medianer. Aktieafdelingerne har opnået meget forskellige resultater. siden rekordåret aktier og obligationer 2002 udgør næsten 60 % af den samlede formue. branchens samlede formue Udenlandske aktier 31% 2005 Udenlandske obligationer 27% Mia. kr Obligationer Danmark Obligationer erhverv Aktier Emerging markets Obligationer Emerging markets Aktier Danmark Aktier Nordamerika Aktier Fjernøsten Aktier Europa Institutionelt (ikke registreret i VP) 23% Udland 4% Erhverv 11% Private 28% Finansielle institutioner 34% Institutionelt (ikke registreret i VP) 23% Udland 4% Erhverv 11% Finansielle institutioner 34% Private 28% Indhold Forord 5 Ønske: Europas bedste rammelovgivning 6 Formand Tage Fabrin-Brasted, direktør i Nykredit Invest, forklarer, hvilke ændringer der skal til, hvis danske investeringsforeninger skal kunne deltage i kampen om de europæiske opsparingskroner. Ansvarlige investeringer også i forening 9 Fire ud af fem af de største danske investeringsforeninger har en politik for ansvarlige investeringer. Og halvdelen har tilsluttet sig FN s anbefalinger UN PRI. Institutionelle investorer investerer også i forening 10 Vicedirektør Dorrit Vanglo, LD Invest, fortæller, hvorfor LD har valgt en investeringsforeningsløsning. Foreningsformen er et særkende for Danmark. I udlandet er kollektiv opsparing organiseret som investeringsfonde og investeringsselskaber. I Sverige, hvor 98 pct. af den voksne befolkning ejer investeringsbeviser, er opsparingen eksempelvis organiseret som investeringsfonde. Hvis Finanstilsynets arbejdsgruppe kommer frem til, at det Danske investeringsforeninger ønsker nu at kunne udbyde både investeringsforeninger, investeringsfonde og er hensigtsmæssigt at udvide mulighederne for kollektiv investering, skal den udarbejde forslag til et regelsæt. Arbejdsgruppen forventer i løbet af foråret at kunne over- investorer på den måde, de er vant til. investeringsselskaber for at kunne betjene europæiske Vi ønsker at gøre os klar til fremtiden. Vi har det godt med give en færdig rapport for alternative UCITS til den videre den danske foreningsmodel, som giver investorerne man- politiske proces ge fordele. Men den kan ikke stå alene, hvis vi skal have opfyldt vores ambitioner om at betjene investorer fra hele Europa. Vi skal kunne tilbyde de produkter, investorerne i de forskellige lande foretrækker. Derfor har vi behov for at udvide den værktøjskasse, vi kan benytte, når vi lancerer produkter, siger direktør Jens Jørgen Holm Møller, InvesteringsForeningsRådet. Vi kalder det trillinger, fordi det er tre varianter af det samme produkt. Derfor er der langt flere ligheder end forskelle. Alle tre varianter tilbyder risikospredning og løbende pleje af investorernes opsparing. Alle tre varianter giver en høj investorbeskyttelse. Og alle tre varianter er underlagt offentligt tilsyn. Hvor er forskellene så? Jo, de kan være svære at få øje på, men de knytter sig især til den måde, man kan organisere sig på, og til den måde investorerne oplever produktet på. Arbejdsgruppe under Finanstilsynet skal bane vejen I december 2010 nedsatte Finanstilsynet en arbejdsgruppe med repræsentanter fra InvesteringsForeningsRådet, Finansrådet og forbrugersiden. Arbejdsgruppens opgave er at vurdere, om der er basis for at indføre alternativer til investeringsforeninger, således at kollektiv investering også kan ske i form af investeringsfonde og investeringsselskaber, som hører hjemme i Danmark. Min vision er, at danske foreninger i løbet af få år kan konkurrere på lige fod med foreninger fra det øvrige Europa. Det kræver, at lovgivningen giver os mulighed for at udbyde de relevante produkter i de enkelte lande. En engelsk bilproducent vil jo heller ikke forsøge at sælge en højrestyret bil i resten af Europa. På samme måde ville det virke helt skævt, hvis vi alene kunne tilbyde opsparing i foreningsform til de europæiske investorer. Det ville være et produkt, de slet ikke kunne forstå, fortsætter Jens Jørgen Møller. Danmark er en brugsforening De danske investeringsforeninger kan trække deres rødder tilbage til I 1956 dannedes den første egentlig investeringsforening med navnet Almindelig Investeringsforening. Behov for flere typer investeringsforeninger 12 Danske investeringsforeninger ønsker også at kunne udbyde investeringsselskaber og investeringsfonde. Klar varedeklaration på alle investeringsbeviser 14 Det nye faktaark central investorinformation giver klar besked om investeringsstrategi, afkast, risiko og omkostninger ved de enkelte investeringsbeviser danskere ejer investeringsbeviser 16 Investeringsbeviser er danskernes foretrukne opsparingsform. Hvor bor investorerne og hvor gamle er de? Det giver vi svaret på. Ændring af skattereglerne med gevinst for alle 18 InvesteringsForeningsRådet ser frem til, at antallet af skævheder på skatteområdet bliver bragt ned. Småt og godt 20 Korte nyheder fra vores egen verden i Statistik 22 Et grafisk tilbageblik på de seneste 10 års investering i forening. Professionel forvaltning i forening 24 Aktiv eller passiv forvaltning af investeringerne er der noget, der er bedst? Her er InvesteringsForeningsRådet 26 Et miniportræt af os selv. Medlemsoversigt 28 Hvem er hvem 30 4

5 Forord Et puslespil med perspektiver Ved årsskriftet rundede den forvaltede kapital i de danske investeringsforeninger for første gang nogensinde mia. kroner. Flere end danskere investerer i dag i forening. Nationalbanken har beregnet, at investeringsforeningerne passer fem ud af 10 investeringskroner hos de private investorer. Hertil kommer store indskud fra landets institutionelle investorer, erhvervsvirksomheder, kommuner m.v. 42 pct. af Danmarks samlede investeringer i udenlandske aktier går i dag via en dansk investeringsforening. Alle dele af det danske samfund kan investere i forening og gør det. Men investering i forening handler om meget andet end tal. Det handler også om, hvordan man sikrer, at denne opsparingsform hele tiden udvikler sig i den rigtige retning, så investorerne får de rigtige produkter til den rigtige pris. I forordet til Erhvervsredegørelsen 1998 skrev daværende erhvervsminister Mimi Jakobsen, at Erhvervspolitikken er et puslespil, hvor vi hele tiden lægger nye brikker på plads. Erhvervspolitikken er også et puslespil, som hele tiden forandrer sig. De brikker, som blev lagt i går, passer måske ikke sammen i morgen. Det er jeg helt enig i. På investeringsforeningsområdet er der brug for at lægge et helt nyt puslespil. Det finansielle landkort for investeringsforeninger vil blive afgørende ændret, når effekterne af det nye UCITS IV-direktiv er ført ud i livet. De brikker, vi har lagt i de foregående år, passer ikke til de ændringer, der kommer. Ændringerne får betydning for investorer i hele Europa. Vi får endnu bedre investorbeskyttelse i form af eksempelvis den nye varedeklaration på investeringsbeviser central investorinformation. Vi får reel konkurrence mellem europæiske investeringsforeninger, som blandt andet får lettere ved at samle administrationen af opsparing fra flere landes investorer og lettere ved at markedsføre deres investeringsbeviser på tværs af landegrænserne. Men vi får også gode muligheder for at styrke den danske branche til gavn for investorerne. Det kræver blot, at branchens rammebetingelser bliver tilpasset, så branchen får værktøjerne til at konkurrere på lige fod med foreninger fra det øvrige Europa. Det kan vi ikke i dag blandt andet fordi vi ikke kan tilbyde de produkt typer, udenlandske investorer kender, og fordi de danske skatteregler stadig trækker ned i karakterbogen, når de internationale investorer skal beslutte, hvor de vil have produceret deres investeringsbeviser. Danmark kan vælge den ene vej, hvor vi ikke tilpasser lovgivningen i tilstrækkelig grad. Så risikerer vi, at danske investorer om nogle år ikke har adgang til investeringsbeviser, som er født under dansk lovgivning. Det synes jeg ville være ærgerligt. Danmark kan også vælge den anden vej. Den kræver, at vi gennem et konstruktivt samarbejde mellem branche og myndigheder får defineret de rigtige brikker i puslespillet og får lagt dem, så de skaber et internationalt konkurrencedygtigt billede. Jeg synes, at investorerne fortjener den sidste løsning. Den har i øvrigt den sideeffekt, at den skaber vækst og arbejdspladser i Danmark. Danmark bestemmer selv. Jens Jørgen Holm Møller Direktør i InvesteringsForeningsRådet 5

6 Ønske: Europas bedste rammelovgivning Danske investeringsforeninger vil gerne tage del i kampen om de europæiske opsparingskroner. Det kræver, at branchens rammebetingelser bliver ændret, så de bliver blandt de bedste i Europa. I dette interview forklarer formanden for InvesteringsForeningsRådet, direktør Tage Fabrin- Brasted, Nykredit Invest, hvilke ændringer der er behov for. 6

7 at styrke konkurrencen i Europa og forbedre mulighederne for at opnå stordriftsfordele, så investorernes omkostninger kan holdes nede. Det bliver blandt andet lettere at samle administrationen af investorernes opsparing i større enheder. Udbyderne af investeringsbeviser får et europæisk pas, så de kan forvalte investeringsforeninger i alle EU-lande. Fremover kan udbyderne frit etablere investeringsforeningerne i de lande, hvor de kan produceres med de rigtige egenskaber for investorerne og til den rigtige pris. Med det nye direktiv er reel konkurrence nu på vej til investeringsforeningsbranchen i Europa. Danske produkter til europæiske investorer? Ændringerne betyder, at de danske investeringsforeninger fremover vil møde større konkurrence på dansk grund: Danske investorer vil i højere grad end i dag blive præsenteret for beviser fra udenlandske investeringsforeninger. Men mulighederne går naturligvis også den anden vej. Danske investeringsforeninger kan opleve stor vækst, hvis den danske lovgivning giver plads til det. Vi ønsker at tage del i kampen om de europæiske opsparingskroner. Vi vil gerne tilbyde investorer fra hele Europa produkter fra danske investeringsforeninger. Analyser viser, at vi har omkostninger i den lave ende i Europa og præsterer afkast, der placerer os i toppen. Det giver os gode kort på hånden og er et godt fundament for, at danske investeringsbeviser kan gøre sig på eksportmarkedet, siger Tage Fabrin- Brasted, formand for InvesteringsForeningsRådet og direktør i Nykredit Invest. Det europæiske marked for investeringsbeviser er i øjeblikket hovedkulds på vej ind i de største ændringer nogensinde. Ændringerne, som udspringer af den nyeste version af investeringsforeningernes europæiske grundlov, UCITS-direktivet, vil være skelsættende for den måde, hvorpå investeringsforeninger over hele Europa producerer og markedsfører investeringsbeviser. Frem til i dag har mange lande indrettet reglerne, så landets egne investeringsforeninger har kunnet betjene det nationale marked for investeringsbeviser. Danske foreninger har produceret til det danske marked, tyske til Tyskland og så fremdeles. Men det bliver der vendt grundigt op og ned på, når UCITS-IV-direktivet er på plads i de 27 EU landes nationale lovgivning senest den 1. juli Arkitekterne bag UCITS IV har konstateret, at amerikanske investeringsforeninger i gennemsnit er syv gange så store som de europæiske investeringsforeninger. Samtidig er omkostningerne i USA typisk lavere. Derfor har EU ønsket Forvaltningen samles i de lande, der tilbyder de bedste arbejdsbetingelser En anden ændring vedrører investeringsforvaltningsselskaberne bag investeringsforeningerne. I dag må et selskab alene administrere foreninger fra det land, hvor det er etableret. Fremover kan et investeringsforvaltningsselskab producere investeringsbeviser i flere lande. Pengene og dermed arbejdspladserne og væksten vil naturligvis søge hen til de lande, som tilbyder de bedst arbejdsbetingelser. Det skaber øget mulighed for stordrift og dermed lave omkostninger i de lande, som bliver valgt som produktionssted. Den danske branche ønsker, at det skal være attraktivt at vælge et dansk selskab frem for et udenlandsk. Visionen er, at udenlandske aktører skal vælge Danmark til som produktionssted og at de danske finansvirksomheder, som i dag er tvunget til at have investeringsforvaltningsselskaber i flere lande, skal finde det attraktive at samle aktiviteterne på dansk grund. Hvis dansk lovgivning skaber ram- 7

8 Små lande med store formuer Umiddelbart kan det lyde som et luftkastel at et lille land som Danmark med bare 5½ mio. indbyggere skulle kunne klare sig i konkurrencen med langt større lande. Men det er muligt. I dag står Luxembourg og Irland tilsammen for 40 pct. af den forvaltede kapital i de europæiske investeringsforeninger. Så mindre lande kan sagtens skabe et eksporteventyr, der fører flere lokale arbejdspladser med sig. Men det kræver naturligvis et tæt samarbejde mellem branchen og myndighederne og en vilje og interesse for at fremelske den bedst mulige lovgivning, så danske foreninger kan tilbyde danske og udenlandske investorer de bedst mulige produkter. Tre skridt på vejen Første skridt er ved at blive taget. Det sker, når Folketinget vedtager den danske lovgivning, der indarbejder UCITSdirektivet på dansk grund. Foreningerne har haft et tæt og frugtbart samarbejde med myndighederne om den nye lovgivning. Lovforslaget peger i den rigtige retning, så danske investeringsforeninger også fremover vil være et godt tilbud til danske investorer. Danske og udenlandske professionelle investorer vil fremover vurdere rammebetingelserne i de enkelte lande, når de skal beslutte sig for, hvor de køber deres ydelser. Derfor skal den danske lovgivning 1:1 matche det, man kan tilbyde i udlandet, siger formanden for InvesteringsForeningsRådet, direktør Tage Fabrin-Brasted, Nykredit Invest. merne for, at danske foreninger får succes på dette felt, vil de private danske investorer også nyde godt af de stordriftsmuligheder, det kan føre med sig. Beskæftigelsen i den danske branche inkl. jobs hos underleverandører og følgeindustrien skønnes at kunne stige med 50 pct. alene som følge af mulighederne for at hjemtage aktiviteter fra udlandet. Hertil kan komme jobvækst fra nye aktiviteter, hvis danskproducerede investeringsbeviser bliver en eksportvare i større stil. Der er intet teknisk til hinder for, at vi får succes på dette område. Vi har både systemerne, ekspertisen og en effektiv infrastruktur. Men det skal understøttes af en lovgivning, som gør det attraktivt at etablere sig i Danmark. Får vi ikke det, så risikerer vi, at pengene og arbejdspladserne flyder den forkerte vej nemlig til udlandet. Og det er ikke en fordel for de danske investorer. Lovgivningen skal kort og godt understøtte, at vi kan tilbyde de rigtige produkter til den rigtige pris, fortsætter Tage Fabrin-Brasted. Andet skridt handler om, at dansk lovgivning skal muliggøre de typer investeringsforeninger, som investorer i andre lande foretrækker. Se artiklen på side Tredje skridt handler om en god lovgivning for de såkaldte non-ucits altså opsparingsprodukter, som ikke er organiseret under UCITS-direktivet. Non-UCITS produkter er eksempelvis specialforeninger, professionelle foreninger og fåmandsforeninger foreningstyper, der udgør mere end halvdelen af den danske branches formue. Som noget nyt skal de reguleres fra EU af det såkaldte AIFM-direktiv, der skal indarbejdes i dansk lovgivning. Her er det også afgørende, at dansk lovgivning bliver internationalt konkurrencedygtig. Danske og udenlandske professionelle investorer vil fremover vurdere rammebetingelserne i de enkelte lande, når de skal beslutte sig for, hvor de køber deres ydelser. Derfor skal den danske lovgivning 1:1 matche det, man kan tilbyde i udlandet. Ellers risikerer vi, at de professionelle danske investorer flytter deres penge til et udenlandsk investeringsforvaltningsselskab samtidig med at det effektivt vil spænde ben for, at udenlandske investorer sender ny kapital til forvaltning i Danmark, slutter Tage Fabrin-Brasted. 8

9 Ansvarlige investeringer også i forening Ved samfundsansvar forstås, at virksomheder frivilligt tager højde for blandt andet menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption i deres forretningsstrategi og forretningsaktiviteter. Samfundsansvar påvirker også de danske investeringsforeninger, når de tilrettelægger investeringerne på medlemmernes vegne. Nogle foreninger griber det an på én måde andre på en anden. For samfundsansvar eller etiske/ ansvarlige investeringer, som det også kaldes er et område uden facitlister. Alle investeringsforeninger skal oplyse, om de har politikker på området. Og hvis de har, så skal de redegøre for politikkerne og hvordan de omsættes i praksis. Derfor er det nemt at se, hvordan de enkelte investeringsforeninger håndterer samfundsansvar. I 2006 udviklede FN principper for samfundsansvar UN PRI (Principles for Responsible Investment). Principperne er en række fælles globale retningslinjer for professionelle investorers ansvarlige adfærd. PRI er baseret på, at investorerne tilslutter sig en fælles erklæring om at tage samfundsansvar i forbindelse med deres investeringer og efterlever seks centrale principper for ansvarlige investeringer. I 2010 udgav Erhvervs- og Selskabsstyrelsen en vejledning om ansvarlige investeringer. Flere danske investeringsforeninger deltog i arbejdet med rapporten, der er tænkt som inspiration til professionelle investorer. Sådan håndterer de 15 største investeringsforeninger deres ansvarlige investeringer 12 af foreningerne har en politik på området. Syv af foreningerne typisk de større er tilsluttet UN PRI. Blandt de resterende otte investerer de tre på basis af rådgivning fra porteføljerådgivere, som er tilsluttet UN PRI. 10 af foreningerne benytter eksterne konsulenter i arbejdet med etiske investeringer, f.eks. til at overvåge de enkelte selskaber. Analysen er gennemført i foråret De 15 investeringsforeninger dækker 99 % af branchens samlede formue. 9

10 Institutionelle investorer investerer også i forening LD er en af de store danske institutionelle investorer, som investerer i forening. Her fortæller vicedirektør Dorrit Vanglo, hvorfor LD har valgt at gå via en investeringsforening ud på investeringsmarkederne. De danske investeringsforeninger blev oprindelig født på ideen om at skabe et tillidspapir til menigmand. De første mange år var private investorer da også de flittigste kunder i investeringsforeningerne. Men i 1997 vedtog Folketinget en ny lovgivning, som blev en motorvej direkte ind i hjertet på Danmarks allerstørste investorer. De fik nu mulighed for at lægge deres formuer ind i særlige typer af afdelinger under de danske investeringsforeninger. De institutionelle investorer, som blandt andet har arbejdet med at få danskernes pensionsopsparing til at vokse, var ikke lang tid om at se mulighederne: På fem år blev indskuddene fra denne type investorer femdoblet. I dag tegner institutionelle investorer sig for over halvdelen af branchens samlede formue. Derfor har branchens rammebetingelser betydning for langt flere end de investorer, der ejer investeringsbeviser direkte. 10 Ved at vælge en løsning gennem en investeringsforening kunne vi ændre vores egen organisation og høste stordriftsfordele ved at være med i en større sammenhæng og samtidig trække på kompetencer, som vi ikke selv ville kunne opretholde på sigt, siger vicedirektør Dorrit Vanglo, LD.

11 Faste omkostninger blev variable Der kan være flere grunde til, at en institutionel investor med en stor pengetank vælger at overlade forvaltningen til en forening. Vicedirektør Dorrit Vanglo, LD, som bliver administrerende direktør i LD pr. 1. maj, når Carsten Koch trækker sig tilbage, fortæller, hvorfor LD har valgt en investeringsforeningsløsning: I 2005 begyndte vi at lægge opgaveløsningen på hele investeringsområdet om. Indtil da havde vi varetaget næsten det hele selv. Men i lyset af at vores formue måtte forventes at falde langsomt over de kommende år, fordi LD ikke får flere indbetalinger, ønskede vi at få vores faste omkostninger gjort variable, så de ville falde i takt med formueudviklingen. Det blev muligt ved at placere hovedparten af formuen i en særlig investeringsforening med LD som eneste medlem. Skræddersyede løsninger De institutionelle afdelinger er oftest skræddersyede 100 pct. til den enkelte institutionelle investor. Inden for lovgivningens rammer bliver foreningen og investoren enige om, hvad aftalen skal indeholde. Nogle investorer vælger en full service-løsning, som ikke afviger meget fra den, foreningerne tilbyder de private investorer. Andre ønsker eksempelvis at opretholde investeringskompetencen internt, men vil have forenklet de administrative processer via en investeringsforeningsløsning. Mulighederne er mange. LD har i sin løsning Den Professionelle Forening LD - købt sig til en pakke, der indeholder hele investeringsopgaven: porteføljerådgivning, overvågning af porteføljerådgiverne og investeringsreglerne, kontrol af afvikling af værdipapirhandler, back office-opgaver i forhold til den lovpligtige depotbank samt et færdigt fondsregnskab. Investeringsforeningsløsningen er jo designet til at håndtere investeringsprodukter til private investorer. Det passer fint med vores model, hvor medlemmerne individuelt kan vælge at placere opsparingen i forskellige puljer. Det betyder, at medlemmerne fortsat kan have individuelle valgmuligheder, og at vi kan håndtere det i en omkostningseffektiv model, selvom formuen vil falde over årene, slutter Dorrit Vanglo. LD (Lønmodtagernes Dyrtidsfond) blev etableret i 1980 og har i dag medlemmer. Ultimo 2010 udgjorde formuen 54 mia. kr. Heraf lå 50 mia. placeret i Den Professionelle Forening LD. Den omfatter 18 afdelinger, der understøtter 7 af de i alt 11 puljer, som medlemmerne efter eget valg kan placere opsparingen i. Over 90 pct. af formuen er placeret i puljen LD Vælger. LD tilskrev et afkast på 12,0 pct. i LD Vælger i Den gennemsnitlige årlige tilskrivning har i de seneste 5 år været på 5,6 pct. før pensionsafkastskat. 11

12 Behov for flere typer investeringsforeninger De danske investeringsforeninger ønsker at kunne udbyde investeringsfonde og investeringsselskaber, som er de gængse produkter i det øvrige Europa. Indtil nu har kollektiv opsparing i Danmark alene været organiseret i foreningsform. Lovgivningen gør det ikke muligt at etablere andet end investeringsforeninger. Foreningsmodellen har været tilstrækkelig for de danske foreninger frem til i dag, hvor branchen altovervejende har fokuseret på at tilgodese behovene fra danske investorer. Men i takt med at den europæiske konkurrence bliver skærpet som følge af UCITS IV-direktivet, har den danske branche behov for flere produkttyper, når den skal konkurrere med udlandet. Uanset om kampen foregår på hjemmebane eller udebane. I udlandet hedder en investeringsforening enten et investeringsselskab eller en investeringsfond. Og for at kunne betjene de udenlandske investorer med den type produkter, de er trygge ved, ønsker den danske branche at kunne tilbyde investeringsfonde og investeringsselskaber som et supplement til investeringsforeninger Vi ønsker at gøre os klar til fremtiden. Vi har det godt med den danske foreningsmodel, som giver investorerne mange fordele. Men den kan ikke stå alene, hvis vi skal have opfyldt vores ambitioner om at betjene investorer fra hele Europa. Branchen skal kunne tilbyde de produkter, investorerne i de forskellige lande foretrækker. Derfor har vi behov for at udvide den værktøjskasse, vi kan benytte, når vi lancerer produkter, siger direktør Jens Jørgen Holm Møller, Investerings- ForeningsRådet. Trillinger baseret på samme grundlæggende fordele Investeringsforeninger, investeringsfonde og investeringsselskaber er trillinger, som alle bygger på grundtanken i UCITS-direktivet om at udnytte fordelene ved at investere i fællesskab. Vi kalder det trillinger, fordi det er tre varianter af det samme produkt. Derfor er der langt flere ligheder end forskelle. Alle tre varianter tilbyder risikospredning og løbende pleje af investorernes opsparing. Alle tre varianter giver en høj investorbeskyttelse. Og alle tre varianter er underlagt offentligt tilsyn. Hvor er forskellene så? Jo, de kan være svære at få øje på, men de knytter sig især til den måde, man kan organisere sig på, og til den måde investorerne oplever produktet på, fortsætter Jens Jørgen Holm Møller. 12

13 Danmark er en brugsforening Arbejdsgruppe under Finanstilsynet skal bane vejen I december 2010 nedsatte Finanstilsynet en arbejdsgruppe med repræsentanter fra InvesteringsForeningsRådet, Finansrådet og forbrugersiden. Arbejdsgruppens opgave er at vurdere, om der er basis for at indføre alternativer til investeringsforeninger, således at kollektiv investering også kan ske i form af investeringsfonde og investeringsselskaber, som hører hjemme i Danmark. Min vision er, at danske foreninger i løbet af få år kan konkurrere på lige fod med foreninger fra det øvrige Europa. Det kræver, at lovgivningen giver os mulighed for at udbyde de relevante produkter i de enkelte lande. En engelsk bilproducent vil jo heller ikke forsøge at sælge en højrestyret bil i resten af Europa. På samme måde ville det virke helt skævt, hvis vi alene kunne tilbyde opsparing i foreningsform til de europæiske investorer. Det ville være et produkt, de ikke kunne forstå, slutter Jens Jørgen Holm Møller. Hvis Finanstilsynets arbejdsgruppe kommer frem til, at det er hensigtsmæssigt at udvide mulighederne for kollektiv investering, skal den udarbejde forslag til et regelsæt. Arbejdsgruppen forventer i løbet af foråret at kunne overgive en færdig rapport for alternative UCITS til den videre politiske proces. De danske investeringsforeninger kan trække deres rødder tilbage til I 1956 dannedes den første egentlig investeringsforening med navnet Almindelig Investeringsforening. Foreningsformen blev valgt af flere årsager. En var, at Danmark er et land med tradition for foreninger. Som historikeren Palle Lauring en gang sagde: Danmark er en brugsforening. Men der var bestemt også andre og mere kontante årsager til, at valget faldt på foreningsformen. Landbrugets andelsforeninger og arbejdernes brugsforeninger var skattefrie. Derfor var det logisk også at vælge foreningsformen som juridisk konstruktion til denne nye opsparingsform. Foreningsformen er et særkende for Danmark. I udlandet er kollektiv opsparing organiseret som investeringsfonde og investeringsselskaber. I Sverige, hvor 98 pct. af den voksne befolkning ejer investeringsbeviser, er opsparingen eksempelvis organiseret som investeringsfonde. Danske investeringsforeninger ønsker nu at kunne udbyde både investeringsforeninger, investeringsfonde og investeringsselskaber for at kunne betjene europæiske investorer på den måde, de er vant til. 13

14 Klar varedeklaration på alle investeringsbeviser Investeringsmarkederne kan være en jungle. Det nye dokument Central investorinformation hjælper investorer og rådgivere gennem junglen. Senest i sommeren 2012 skal investeringsforeninger fra hele Europa indføre det nye dokument Central investorinformation. Dokumentet er en varedeklaration på de enkelte investeringsbeviser og henvender sig både til investorer og rådgivere. Klare varedeklarationer gør det nemt at sammenligne og vælge mellem forskellige investeringer. Det svarer til at stå nede i supermarkedet og se på kalorieindholdet m.v. i forskellige oste. For investorer er de centrale spørgsmål, hvad investeringen indeholder, hvad den koster, hvad den har givet i afkast, og hvor stor risikoen har været. Derfor er svarene på disse spørgsmål og lidt flere i fokus i den nye varedeklaration på investeringsbeviser. Fælles regler for hele Europa Dokumentet er et EU-initiativ. Målet er at gøre det nemt at sammenligne investeringsbeviser ikke kun inden for landegrænserne, men også på tværs af landegrænserne. Dokumentet er en fuldt standardiseret varedeklaration. Det betyder, at det skal udarbejdes på nøjagtig samme måde i alle EU-lande. Opbygningen er ens fra land til land. Beregningsprincipperne er ens fra land til land. Reglerne for opdatering er ens fra land til land. Central investorinformation er et stort fremskridt for investorerne i de europæiske investeringsforeninger. I Danmark har vi allerede fælles standarder på mange områder. Det er nemt at sammenligne danske investeringsforeninger med hinanden. Men nu går vi et skridt videre, og vi ser frem til at kunne betjene investorerne endnu bedre, siger Jens Jørgen Holm Møller, direktør i InvesteringsForeningsRådet. Enkel og overskuelig risikoskala Et nøgleelement i central investorinformation er en helt enkel risikoskala, hvor hver enkelt afdeling skal indplaceres på en skala fra 1-7. De mest kursstabile beviser får påklistret et 1-tal. Et syvtal indikerer, at afdelingens afkast svinger betydeligt fra år til år men det indebærer til gengæld bedre afkastmuligheder end afdelinger i den anden ende af skalaen. Investeringsforeningerne skal måle risikoen uge for uge. Hvis en afdeling i en fire måneders periode har tilhørt en anden risikokategori, skal foreningen opdatere dokumentet med det samme. Let at læse let at få fat i Dokumentet er kun på to sider, så det er nemt at overskue. Hertil kommer et krav om, at teksten skal være til at forstå for de fleste. Tekniske udtryk og begreber skal undgås eller forklares. InvesteringsForeningsRådet bakker op om central investorinformation på flere måder: Vi har udarbejdet en vejledning til branchen, så foreningerne har nemt ved at leve op til de tanker og principper, der ligger bag dokumentet. Til investorerne laver vi en guide, som fører læseren igennem central investorinformation og forklarer indholdet punkt for punkt. Derudover samler vi dokumenter ind fra alle danske foreninger og offentliggør dem på en overskuelig måde på branchens fælles hjemmeside, De enkelte foreninger offentliggør dokumentet på hjemmesiderne. Desuden kan investorer, som ønsker at købe investeringsbeviser, få det udleveret, når de modtager rådgivning i deres bank. 14

15 Fakta om central investorinformation Et initiativ fra EU. Skal indføres af alle investeringsforeninger i hele Europa. Investeringsforeningerne skal udarbejde et dokument pr. afdeling. To sider med samme opbygning i alle europæiske lande. Krav om et sprog, som investorerne kan læse og forstå. Fagjargon og tekniske udtryk skal undgås eller forklares. Indeholder informationer om blandt andet investeringsstrategi, afkast, omkostninger og risiko. Indeholder en risikoskala, hvor alle investeringsbeviser fra hele Europa indplaceres fra 1-7. Dokumentet skal opdateres mindst én gang årligt. Indføres senest 1. juli 2012 for nye afdelinger dog allerede fra 1. juli I Danmark er cirka 450 afdelinger omfattet af reglerne. Central investorinformation skal udleveres til interesserede detailinvestorer, når de søger rådgivning om investeringsbeviser i banker og sparekasser. 15

16 danskere ejer invest Når Hr. og fru Danmark skal investere, så foretrækker de at købe investeringsbeviser. Ultimo 2010 ejede private investorer investeringsbeviser for 285 mia. kroner. Antallet af investorer i investeringsforeningerne var på cirka Det svarer til, at 15 pct. af befolkningen eller cirka hver syvende dansker investerer i forening. Her tegner vi et miniportræt af investorerne. Flest investorer i aldersgruppen Investorer mellem 60 og 69 år er de flittigste kunder i investeringsforeninger. I denne aldersklasse har foreningerne flere end investorer. Det svarer næsten til hver fjerde af foreningernes investorer. De 50 til 59 årige følger lige efter med ca investorer. Procentandelen af danskere, som køber investeringsbeviser, stiger med alderen. Blandt de yngste investorer dem under 20 ejer cirka 6 pct. investeringsbeviser. Og hos de ældste dem over 90 er andelen på over 25 pct. Her investerer mere end hver fjerde dansker altså i forening. Investeringsbeløbet stiger med alderen Den gennemsnitlige investor ejer beviser for kroner. Det beløb er steget mere end kroner på to år blandt andet på grund af gode afkast af de aktiebaserede beviser. Der er store forskelle på de gennemsnitlige investeringsbeløb i de forskellige aldersklasser. De ældre investorer, som har kunnet spare op gennem et langt liv, har ikke overraskende sat de største beløb i investeringsbeviser. 16

17 Kvin Mandlige kontra kvindelige investorer den lille forskel Foreningerne har flest mandlige investorer investorerne fordelt efter køn Mæ Kvinder 46 pct. Mænd 54 pct. Mændene investerer de største beløb kursværdien af privates investeringsbeviser fordelt efter køn Kvinder 41 pct. Mænd 59 pct. Kvinder 41 pct. Mænd 59 pct. Mændene tror på aktierne mænds investeringer fordelt på typer af beviser eringsbeviser Fra 60 år og opefter er gennemsnitsinvesteringen på over ½ mio. kroner. Og modsat i de yngste årgange: Hos investorerne under 20 år er beløbet på kroner. Flest mandlige investorer Investeringsforeningerne har en lille overvægt af mandlige investorer. Mænd udgør 54 pct. af investorerne. Mænd har også investeret lidt større beløb i investeringsforeningerne. Derfor ejer mændene 59 pct. af beviserne. Der er forskel på mænd og kvinders investeringsadfærd. Kvinderne foretrækker typisk det lidt mere sikre dvs. obligationsbaserede beviser. De udgør 64 pct. af kvindernes investeringer. Aktieandelen er på 31 pct. Mænd har 51 pct. placeret i afdelinger med obligationer og en aktieandel på hele 43 pct. Blandede 6 pct. Obligationsbaserede 51 pct. Blandede 5 pct. Obligationsbaserede 64 pct. Aktiebaserede 43 pct. Kvinderne søger det sikre kvinders investeringer fordelt på typer af beviser Mænd 65 pct. Aktiebaserede 31 pct. Mændene handler mest omsætningen af investeringsbeviser fordelt efter køn Kvinder 35 pct. Bla Obl Akt Blan Oblig Aktie 17

18 Ændring af skattereglerne med gevinst for alle Det er muligt at ændre skattereglerne, så investorer med investeringsbeviser oplever færre skævheder, og så man samtidig baner vejen for en mulig provenugevinst til staten. Det virker selvmodsigende. Men det kan lade sig gøre. Investorer med investeringsbeviser skal hverken have bedre eller dårligere skattevilkår end alle andre, men de bør behandles på samme måde, som hvis de investerer i obligationer eller aktier på egen hånd. InvesteringsForeningsRådet ser frem til, at antallet af skævheder bliver nedbragt. Investorerne skal uden problemer kunne vælge en dansk udgave af denne europæiske opsparingsform, som er kendetegnet ved, at investorbeskyttelsen er defineret i lovgivningen. Her er listen over skævheder: 1: Acontoskatten Hvis danske investeringsforeninger skal klare sig i konkurrencen om danskernes opsparing, er der behov for at ændre reglerne om acontoskat, som er en foreløbig skat på investorernes udbytter. I dag skal danskere betale mere i acontoskat, når de køber et dansk investeringsbevis med aktier, end når de køber et udenlandsk bevis eller selv køber aktier. 2: Sidemandsbeskatning danskere med aktiebaserede investeringsbeviser kan på helt tilfældig vis komme til at betale skat eller få glæde af uberettigede skattefradrag blot fordi andre investorer har solgt deres beviser. 3: Flere typer investeringsforeninger UCITS IV-direktivet, som træder i kraft 1. juli 2011 giver mere konkurrence mellem investeringsforeninger fra forskellige lande. UCITS er en fælles betegnelse for forskellige typer investeringsforeninger. I Danmark er det kun muligt at etablere UCITS i foreningsform. Men i fremtiden er der også behov for at kunne etablere investeringsfonde og investeringsselskaber, hvis danske foreninger skal kunne konkurrere om de europæiske opsparingskroner. En arbejdsgruppe under Finanstilsynet har set på fordele og ulemper ved at ændre loven, så det bliver muligt (se artiklen side 12). Hvis der er politisk opbakning til at indføre investeringsfonde og investeringsselskaber, bør skattereglerne have et servicetjek, så de nye varianter kan bruges i praksis over for alle typer investorer. 4: Hjemtagning og eksportfremme Danske finansielle koncerner har et stort antal investeringsforeninger i udlandet, som potentielt kan hjemtages til forvaltning i Danmark. Desuden giver branchens kompetencer gode muligheder for eksport af danske investeringsbeviser. Begge dele vil føre til øget vækst og beskæftigelse i Danmark. Det kan realiseres, hvis de danske investeringsforeninger også skattemæssigt bliver konkurrencedygtige i forhold til udenlandske investeringsforeninger. For så vil de i praksis blive brugt af både danske og udenlandske investorer. I dag er der imidlertid følgende skævheder, som spænder ben for hjemtagning og eksportfremme: 18

19 Acontoskatten belaster udenlandske investorer mere, end hvis de køber investeringsforeninger fra deres hjemland. Danske og udenlandske private investorer investerer som følge af skattereglerne ikke i de samme typer investeringsforeninger. Det løses i praksis ved at etablere to skatteudgaver af hver investeringsforening. Problemet er bare, at det giver ekstra omkostninger for investorerne. Fra 1. juli 2011 bliver det muligt at administrere investeringsforeninger fra andre lande. De danske skatteregler for investeringsforeningers skattemæssige hjemsted kan dog forhindre, at muligheden bliver anvendt til at trække forvaltningen til Danmark. Fra 1. juli 2011 bliver det også muligt at etablere master feeder institutter. Investorerne placerer deres opsparing i en feeder, som skal placere mindst 85 % af sin formue i masteren. Flere feedere kan investere i den samme master, og formålet er at tilbyde investorerne stordriftsfordele. Men det vil ikke ske for danske investorer med fri opsparing og for udenlandske investorer, der ønsker kontant udbytte af deres investering. Det skyldes, at afkastet i de fleste tilfælde bliver beskattet helt anderledes end ved direkte investering. Enklere skatteregler ja tak I efteråret 2010 rettede InvesteringsForeningsRådet og Dansk Aktionærforening en fælles appel til Christiansborg om at rydde op i uforståelige skatteregler. I et skatteudspil, der blev afleveret til skatteministeren og alle partier i Folketinget, redegjorde de to organisationer for den jungle af skatteregler, der i dag er på investeringsområdet. Regler, der er uoverskuelige og svære at forstå selv for fagfolk. Skatteudspillet går ud på at forenkle reglerne ved fri opsparing for både aktier, obligationer og investeringsbeviser. Udspillet lægger op til, at der skal ryddes op i de mange forskelle på beskatningen af renter, aktieudbytte samt avancer og tab på obligationer, aktier, investeringsbeviser og såkaldte derivater. I Danmark kan man straffes, hvis man indberetter for lav indtægt på sin selvangivelse, men reglerne er så komplicerede, at kun meget få danskere selv kan give de rigtige oplysninger om værdipapirer til SKAT eller har mulighed for at kontrollere, om årsopgørelsen er rigtig. Skatteudspillet fra Dansk Aktionærforening og Investerings- ForeningsRådet vil gøre årsopgørelsens oplysninger om værdipapirer mere enkle og mere forståelige. Med forslaget håber de to organisationer at kunne bidrage til at udvikle en sund investeringskultur. Investering skal være til at forstå og bør ikke være for de få, men for alle danskere. I dag kan de komplicerede skatteregler påvirke danskernes investeringsvalg. Skatten skubber den enkelte investor i retning af bestemte investeringsmuligheder og væk fra andre uanset hvad der måtte være det optimale for den enkelte. Det må kunne gøres bedre - og det er det arbejde, Dansk Aktionærforening og Investerings- ForeningsRådet ønsker at få sat i gang. 19

20 Småt og godt Investeringsbeviser både til små og store pengepunge Den gennemsnitlige private investor i de danske investeringsforeninger ejer beviser for cirka kr. Nogle investorer investerer millionbeløb i investeringsbeviser. Andre ejer for langt mindre. Næsten private investorer ejer beviser for under kroner. Så investeringsforeningerne er både til dem med velpolstrede pengepunge og dem, der arbejder på at få det. ÅOP Hvad koster et kilo investeringsbeviser? Nøgletallet ÅOP for investeringsbeviser samler alle omkostningerne ved at investere i forening. ÅOP varierer fra afdeling til afdeling. Ultimo 2010 var ÅOP i en typisk dansk obligationsafdeling på 0,8 pct. Den typiske europæiske aktieafdeling havde en ÅOP på 2,0 pct. Nøgletallet er udviklet af Dansk Aktionær forening, Forbrugerrådet, Forbruger styrelsen, Finansrådet, Finanstilsynet, InvesteringsForenings Rådet, Konkurrencestyrelsen samt Økonomi- og Erhvervsministeriet. Danmark med i toppen i Europa Analysehuset Morningstar er specialister i at måle, hvordan investeringsforeningerne fra forskellige lande klarer sig i forhold til hinanden. Morningstar sammenligner afdelinger inden for samme investeringsområde og rangordner foreningerne ud fra de historiske resultater 20 korrigeret for omkostningerne og kursudsvingene undervejs. Danske foreninger ligger traditionelt med helt fremme i feltet hos Morningstar. Ultimo 2010 lå Danmark på en tredjeplads blandt de i alt 15 europæiske lande hos Morningstar kun overhalet af Holland og Finland.

21 To sager i 2010 Ankenævnet for Investeringsforeninger, som er stiftet af Forbrugerrådet og Investerings- ForeningsRådet modtog to klager i Ankenævnet begyndte sin virksomhed den 1. marts Indtil udgangen af 2010 er der modtaget 17 klager. Ankenævnet behandler klager vedrørende investeringsforeninger m.v. Klager over rådgivning vedrørende investeringsbeviser hører under Pengeinstitutankenævnet. Nordiske aktier gav de bedste afkast i 2010 Investorerne med investeringsbeviser med nordiske aktier fik de højeste afkast i 2010 lidt over 34 pct. i den typiske afdeling. Danske aktier lå også med i toppen med afkast på næsten 30 pct. Obligations afdelingerne gav lavere afkast de bedste afdelinger endte med to-cifrede resultater. 21

22 Statistik Hver måned offentliggør InvesteringsForeningsRådet statistikker, der viser udviklingen i branchen. Vi belyser investorernes afkast, køb/salg af beviser og udviklingen i kursværdien af investorernes beviser. Her viser vi et hurtigt tilbageblik på de seneste 10 års opsparing i forening. Stabile afkast af danske obligationer % 10 Obligationer: Højere risiko har givet højere afkast % Globalt Korte danske Europa Øvrige danske Erhverv Emerging markets Søjlerne viser det årlige afkast målt i procent i den typiske afdeling med Øvrige danske obligationer. Medianer. Investorerne har fået stabile afkast år efter år. Søjlerne viser det samlede afkast i pct. de seneste 10 år af obligationsbaserede investeringsbeviser. Medianer. De specialiserede afdelinger med emerging markets-obliga tioner har gjort det bedst. Aktier: Latinamerika suverænt bedst på langt sigt IT Nordamerika Europa Globalt Danmark Fjernøsten 2010 bød på største nettotilgang i fem år Mia. kr. Latinamerika 150 Østeuropa Fjernøsten 120 Danmark Globalt Europa 90 Nordamerika IT 60 Østeuropa Latinamerika 30 % Søjlerne viser det samlede afkast i pct. de seneste 10 år af udvalgte typer af aktiebaserede investeringsbeviser. Medianer. Aktieafdelingerne har opnået meget forskellige resultater. Søjlerne viser investorernes indskud år for år. Mia. kroner. Investorerne købte beviser for 86 mia. kroner i 2010 det højeste beløb siden rekordåret

23 Stor tilgang til obligationsområdet i kroner investeret i forening Aktier Europa Aktier Fjernøsten Aktier Nordamerika Aktier Danmark Obligationer Emerging markets Aktier Emerging markets Mia. kr Obligationer Danmark Obligationer erhverv Aktier Emerging markets Obligationer Emerging markets Aktier Danmark Obligationer erhverv Obligationer Danmark Mia. kr Aktier Nordamerika Aktier Fjernøsten Aktier Europa Søjlerne viser investorernes indskud i udvalgte typer af investeringsbeviser i Mia. kroner. Investorerne købte især obligationsbaserede beviser i Kurven viser udviklingen i den samlede opsparing via de danske investeringsforeninger. Mia. kroner. Branchens samlede formue har nået det højeste niveau nogensinde. Udlandet tiltrækker investorerne Private investorer ejer 28 pct. af investeringsbeviserne Blandede 19% Danske aktier 3% Udenlandske aktier 31% Institutionelt (ikke registreret i VP) 23% Private 28% Udland 4% Danske obligationer 20% Erhverv 11% Udenlandske obligationer 27% Finansielle institutioner 34% Lagkagen viser, hvordan investorernes opsparing var fordelt på fordelt på typer af afdelinger Afdelingerne med udenlandske aktier og obligationer udgør næsten 60 pct. af den samlede formue. Lagkagen viser, hvordan branchens samlede formue var fordelt på typer af investorer ultimo Private investorer ejer 28 pct. af branchens samlede formue. 23

Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010

Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010 Janua Januar 2011 Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010 De danske investeringsforeninger og deres investorer slutter 2010 med fremgang De fleste aktieområder havde luft under vingerne sidste

Læs mere

Et portræt af de 810.000 private investorer i de danske investeringsforeninger

Et portræt af de 810.000 private investorer i de danske investeringsforeninger Analyse februar 2012 Et portræt af de 810.000 private investorer i de danske investeringsforeninger Investering i forening er et alternativ til at spare direkte op i aktier og obligationer. Når investor

Læs mere

Markedet for investeringsfonde i 2013

Markedet for investeringsfonde i 2013 Analyse januar 2014 2011 20. januar 2014 Markedet for investeringsfonde i 2013 Gode afkast og store nyindskud sendte formuen i de danske investeringsforeninger op i rekordniveauet 1.385 mia. kroner ultimo

Læs mere

Et portræt af de 800.000 private investorer i de danske investeringsforeninger

Et portræt af de 800.000 private investorer i de danske investeringsforeninger Analyse marts 213 Et portræt af de 8. private investorer i de danske investeringsforeninger Investeringsbeviser er et alternativ til at købe aktier og obligationer direkte. Når investor køber investeringsbeviser,

Læs mere

Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger

Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger Analyse marts 2014 Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger Investering gennem investeringsfonde er et alternativ til at købe aktier og obligationer direkte. Når investor

Læs mere

Markedet for investeringsforeninger i 2012

Markedet for investeringsforeninger i 2012 Analyse januar 2013 2011 28. januar 2013 Markedet for investeringsforeninger i 2012 Gode afkast og fortsat medlemstilgang sendte formuen i de danske investeringsforeninger op i rekordniveauet 1.214 mia.

Læs mere

Investeringsfondsbranchens årsmøde 21. april 2015.

Investeringsfondsbranchens årsmøde 21. april 2015. Det talte ord gælder Investeringsfondsbranchens årsmøde 21. april 2015. Mundtlig beretning ved formanden for Investeringsfondsbranchen, direktør Tage Fabrin-Brasted, Nykredit Invest DIAS 1 Risikospredning

Læs mere

L 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne

L 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 9 Offentligt Folketingets Skatteudvalg København, den 27. april 2016 L 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne L123 førstebehandles d. 28. april i Folketinget.

Læs mere

2012 blev et godt investeringsår

2012 blev et godt investeringsår Analyse januar 2013 2012 blev et godt investeringsår 2012 sluttede som et rigtigt godt år for de 800.000 investorer i de danske investeringsforeninger. Næsten alle investeringsbeviserne gav positive afkast.

Læs mere

En guide til Central investorinformation den nye varedeklaration på alle investeringsbeviser

En guide til Central investorinformation den nye varedeklaration på alle investeringsbeviser En guide til Central investorinformation den nye varedeklaration på alle investeringsbeviser Klar varedeklaration på alle investeringsbeviser Det kan være vanskeligt at overskue de mange forskellige investeringsmuligheder

Læs mere

InvesteringsForeningsRådets omkostningsanalyse 2010

InvesteringsForeningsRådets omkostningsanalyse 2010 InvesteringsForeningsRådets omkostningsanalyse 2010 2010 blev et godt år for de danske investeringsforeninger og deres 820.000 private investorer. De bedste afdelinger gav afkast på over 40 pct. til investorerne.

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt 13. november 2015 J.nr. 15-3006067 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 31 af 16. oktober 2015

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

Et portræt af de investorer i de danske investeringsforeninger

Et portræt af de investorer i de danske investeringsforeninger Analyse januar 2009 Et portræt af de 850.000 investorer i de danske investeringsforeninger InvesteringsForeningsRådet har taget initiativ til at udarbejde denne samlede beskrivelse af de 850.000 danskere,

Læs mere

LDs årsrapport er fra i dag tilgængelig på www.ld.dk. Rapporten kan tilgås fra forsiden af LDs hjemmeside. Den trykte rapport er klar primo april.

LDs årsrapport er fra i dag tilgængelig på www.ld.dk. Rapporten kan tilgås fra forsiden af LDs hjemmeside. Den trykte rapport er klar primo april. PRESSEMEDDELELSE 21. marts 2007 LDs årsrapport er fra i dag tilgængelig på www.ld.dk. Rapporten kan tilgås fra forsiden af LDs hjemmeside. Den trykte rapport er klar primo april. LD opsparingen 20 doblet

Læs mere

Professionel pleje af din pensionsopsparing

Professionel pleje af din pensionsopsparing Professionel pleje af din pensionsopsparing mixinvest En rigtig god måde at placere din pensionsopsparing på er ved at investere pengene i et mix af aktier og obligationer. Det kræver dog både tid og indsigt

Læs mere

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår 2014 Danske investorer skal have endnu bedre vilkår Tre initiativer fra Investeringsfondsbranchen Danske investeringsforeninger er blandt de bedste i Europa til at skabe værdi til investorerne. Men branchen

Læs mere

10 ÅR MED MAJ INVEST

10 ÅR MED MAJ INVEST 10 ÅR MED MAJ INVEST Investering er en langsigtet disciplin. Det er over en årrække, at man ser forskellen på tilfældigheder og kvalitet. December 2015 er derfor en særlig måned for Maj Invest. Det er

Læs mere

Styrk din opsparing. - PFA tilbyder nu investeringsforening til private

Styrk din opsparing. - PFA tilbyder nu investeringsforening til private Styrk din opsparing - PFA tilbyder nu investeringsforening til private Styrk din opsparing med PFA har stiftet, som privatpersoner har mulighed for at investere i. Bestyrelsen i består af direktør og tidligere

Læs mere

2004 Afkast: 13,7 pct. Tilskrivning efter skat og omkostninger: 11,6 pct.

2004 Afkast: 13,7 pct. Tilskrivning efter skat og omkostninger: 11,6 pct. 6 Ledelsens beretning LEDELSENS BERETNING LD opnåede meget tilfredsstillende resultater i 2004. Det samlede afkast for LD blev på 13,6 pct. Alle puljer gav positive og tilfredsstillende afkast, og LD Vælger

Læs mere

Markedsrapport 2015 for de danske investeringsfonde

Markedsrapport 2015 for de danske investeringsfonde Markedsrapport 215 for de danske investeringsfonde Formuen i de danske investeringsfonde steg i 215 til 1.853 mia. kr. Investeringsfonde målrettet privatkunder gav kursgevinster inklusive udbytter på i

Læs mere

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig

Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig Finansudvalget 2010-11 Aktstk. 76 Svar på 8 Spørgsmål 1 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 7. februar 2011 Samrådsmøde den 8. februar 2011 om planerne vedr. risikovillig kapital Inspirationspunkter Jeg vil

Læs mere

Styrk din opsparing. - PFA tilbyder nu investeringsforening til private

Styrk din opsparing. - PFA tilbyder nu investeringsforening til private Styrk din opsparing - PFA tilbyder nu investeringsforening til private Styrk din opsparing med PFA har stiftet, som privatpersoner har mulighed for at investere i. Bestyrelsen i består af direktør og tidligere

Læs mere

Bilag 4: Supplerende informationsforpligtelser og principper for foreningernes kommunikation

Bilag 4: Supplerende informationsforpligtelser og principper for foreningernes kommunikation Bilag 4: Supplerende informationsforpligtelser og principper for foreningernes kommunikation 1) Formålet Bilaget definerer: Vedtaget af generalforsamlingen 10. december 2013 generelt branchekodeks for

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGEN PFA INVEST - Invester sammen med PFA

INVESTERINGSFORENINGEN PFA INVEST - Invester sammen med PFA INVESTERINGSFORENINGEN PFA INVEST - Invester sammen med PFA STYRK DIN OPSPARING MED INVESTERINGSFORENINGEN PFA INVEST PFA har stiftet Investeringsforeningen PFA Invest, som privatpersoner har mulighed

Læs mere

ANALYSE. Markedsstatistik

ANALYSE. Markedsstatistik ANALYSE 2016 Markedsstatistik 27. januar 2017 Markedsstatistik 2016 Formuen i de danske investeringsfonde fortsatte væksten i 2016 og steg til 1.974 mia. kr. Samtidig udbetalte de danske investeringsforeninger

Læs mere

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Maj 2010 xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Fire gode alternativer til placering af overskudslikviditet eller værdipapirinvesteringer Henvender sig til aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende

Læs mere

Kvartalsrapportering KAB 2. kvartal 2012. 2. kvartal 2012 SEBINVEST A/S INVESTERINGSFORVALTNINGSSELSKABET

Kvartalsrapportering KAB 2. kvartal 2012. 2. kvartal 2012 SEBINVEST A/S INVESTERINGSFORVALTNINGSSELSKABET Kvartalsrapportering KAB Rapportering fra KAB investeringsforeninger Kvartalskommentar Obligationsrenterne faldt i. Hvor der tidligere har været stor forskel på renteudviklingen landene imellem, var udviklingen

Læs mere

Udgivet april 2016 Over 100 mia. kroner investeres i blinde

Udgivet april 2016 Over 100 mia. kroner investeres i blinde MIRANOVA ANALYSE Udgivet april 2016 Over 100 mia. kroner investeres i blinde Over 100 mia. kroner er investeret i danske aktive investeringsfonde, der opererer uden et sammenligningsindeks. Investorerne

Læs mere

Du har arbejdet for dine penge. Nu skal de arbejde for dig. - Drop opsparingen og investér i stedet pengene.

Du har arbejdet for dine penge. Nu skal de arbejde for dig. - Drop opsparingen og investér i stedet pengene. Du har arbejdet for dine penge. Nu skal de arbejde for dig. - Drop opsparingen og investér i stedet pengene. Side 2 Indhold Side 3...Drop opsparingen og investér i stedet pengene Side 4...Hyppigst stillede

Læs mere

Omkostningerne i de danske investeringsforeninger er lave i forhold til det øvrige Europa

Omkostningerne i de danske investeringsforeninger er lave i forhold til det øvrige Europa ANALYSE 11. juni 2008 Omkostningerne i de danske investeringsforeninger er lave i forhold til det øvrige Europa På basis af en omkostningsrapport fra det internationalt anerkendte analysefirma Lipper Fitzrovia

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger Skatteguide ved investering i investeringsforeninger 01.06.2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. Privates investeringer i investeringsbeviser - Frie midler... 2 2.1 Beskatning af aktieindkomst... 2 2.2 Beskatning

Læs mere

FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] Tak for invitationen til at komme her i dag. Og lad mig gå lige til sagen og tale lidt om socialisme. Jeg kan huske,

Læs mere

RETNINGSLINIER. for investering og administration af puljer. Gældende fra 1. marts 2014

RETNINGSLINIER. for investering og administration af puljer. Gældende fra 1. marts 2014 RETNINGSLINIER for investering og administration af puljer Gældende fra 1. marts 2014 Generelt Følgende opsparingsformer kan tilsluttes én eller flere af de puljer, som pengeinstituttet tilbyder: - Kapitalpension

Læs mere

flexinvest forvaltning

flexinvest forvaltning DANSkE FORVALTNING flexinvest forvaltning aktiv investeringspleje og MuligHed for Højere afkast Professionel investeringspleje for private investorer Når værdipapirer plejes dagligt, øges muligheden for,

Læs mere

Kvartalsrapportering KAB 3. kvartal 2013. 3. kvartal 2013 SEBINVEST A/S INVESTERINGSFORVALTNINGSSELSKABET

Kvartalsrapportering KAB 3. kvartal 2013. 3. kvartal 2013 SEBINVEST A/S INVESTERINGSFORVALTNINGSSELSKABET Kvartalsrapportering KAB Rapportering fra KAB investeringsforeninger Kvartalskommentar September måned er overstået og ud over at markere afslutningen på 3. kvartal, som må siges at være et volatilt kvartal,

Læs mere

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk

Januar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk Januar 2016 Skatteguide - Generelt om skat www.bankinvest.dk 2 Indholdsfortegnelse Private investeringer i investeringsbeviser...5 Frie midler overgangsregler...7 Pensionsopsparing...8 Unge under 18 år...9

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

MIN LD-OPSPARING STARTEDE DENGANG, JEG SOM 16-ÅRIG GJORDE RENT HOS EN SLAGTER I DAG ER JEG UDDANNET CAND.MERC. OG PSYKOTERAPEUT

MIN LD-OPSPARING STARTEDE DENGANG, JEG SOM 16-ÅRIG GJORDE RENT HOS EN SLAGTER I DAG ER JEG UDDANNET CAND.MERC. OG PSYKOTERAPEUT TT 20 1 15 MIN LD-OPSPARING STARTEDE DENGANG, JEG SOM 16-ÅRIG GJORDE RENT HOS EN SLAGTER I DAG ER JEG UDDANNET CAND.MERC. OG PSYKOTERAPEUT MARTIN MARIO JELANI, JOBKONSULENT OG TIDLIGERE ELITEBOKSER AF

Læs mere

Ung duo skal få jyske millionformuer til at vokse

Ung duo skal få jyske millionformuer til at vokse Ung duo skal få jyske millionformuer til at vokse 28-årige Rasmus Viggers og 31-årige Thøger Dam Johansen har opsagt hver deres drømmejob i København for at gå solo med en nordjysk formueforvalter. De

Læs mere

Skatteguide gældende for udbytter og avancer/tab i 2013

Skatteguide gældende for udbytter og avancer/tab i 2013 Januar 20 13 Skatteguide gældende for udbytter og avancer/tab i 2013 Skattereglerne er komplekse og meget omfattende. Det er ikke muligt i en generel publikation som denne at dække alle individuelle forhold

Læs mere

NR. 4 oktober 2015 24.årgang

NR. 4 oktober 2015 24.årgang NR. 4 oktober 2015 24.årgang 1 2 Kære medlem Betyrelsen for Pensionsfonden: Udpeget af FMN Claus Uttrup, formand Lene Larsen Valgt af repræsentantskabet Jesper Korsgaard Hansen, næstformand Lars Dalsgaard

Læs mere

Guide til investering

Guide til investering Guide til investering Som investor i Nordea Invest kan du vælge den sammensætning af aktier og obligationer, der passer til din profil Risikospredning, gode afkastmuligheder og professionel investeringskompetence.

Læs mere

StockRate Asset Management

StockRate Asset Management StockRate Asset Management DIN PROFESSIONELLE INVESTERINGSRÅDGIVER KVALITET OG SIKKERHED StockRate Asset Management yder rådgivning om langsigtet opsparing inden for områderne: Aktier Obligationer Investeringsbeviser

Læs mere

VELKOMMEN TIL LD MEDLEMSMØDE ONSDAG DEN 20. NOVEMBER 2013 NYKØBING FALSTER

VELKOMMEN TIL LD MEDLEMSMØDE ONSDAG DEN 20. NOVEMBER 2013 NYKØBING FALSTER VELKOMMEN TIL LD MEDLEMSMØDE ONSDAG DEN. NOVEMBER 13 NYKØBING FALSTER LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND DAGENS PROGRAM Velkomst og præsentation LDs resultater v. direktør Dorrit Vanglo Pensioner og efterløn v.

Læs mere

Rapport om viden om investeringsforeningsbeviser. hos rådgivere. i danske pengeinstitutter

Rapport om viden om investeringsforeningsbeviser. hos rådgivere. i danske pengeinstitutter Rapport om viden om investeringsforeningsbeviser hos rådgivere i danske pengeinstitutter Finanstilsynet, februar 2010 1 1. Resume og konklusion Finanstilsynet har været på inspektion i filialer af 12 udvalgte

Læs mere

Europa-Kommissionens hvidbog om forbedring af EU s indre marked rammer for investeringsfonde KOM(2006)686

Europa-Kommissionens hvidbog om forbedring af EU s indre marked rammer for investeringsfonde KOM(2006)686 Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0686 Bilag 3 Offentligt SUPPLERENDE GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 19. juni 2007 Eksp.nr. JAV/ Europa-Kommissionens hvidbog om forbedring af EU s indre marked rammer

Læs mere

PFA Bank. Får du fuldt udbytte af din formue?

PFA Bank. Får du fuldt udbytte af din formue? PFA Bank Får du fuldt udbytte af din formue? 1 2 En enkel bank med en enkel model Nogle banker er gode til at rådgive om lån til bil, bolig og alt muligt andet. I PFA Bank arbejder vi udelukkende for at

Læs mere

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt Guide til selvangivelsen Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt 10 13 Indhold Indledning Udloddende obligationsbaserede afdelinger danske obligationer Dannebrog,

Læs mere

BASISOBLIGATIONER Dannebrog Privat Fonde BASISAKTIER Dan- mark SCANDI USA HØJRENTEOBLIGATIONER HøjrenteLande Va luta HøjrenteLande Akkumulerende

BASISOBLIGATIONER Dannebrog Privat Fonde BASISAKTIER Dan- mark SCANDI USA HØJRENTEOBLIGATIONER HøjrenteLande Va luta HøjrenteLande Akkumulerende BASISOBLIGATIONER International Dannebrog Privat Dannebrog Pension og Erhverv Fonde Danrente BASISAKTIER Euroland Danmark Tyskland SCANDI Europa USA Verden HØJRENTEOBLIGATIONER HøjrenteLande Lokal Valuta

Læs mere

Guide til investering

Guide til investering Guide til investering Som investor i Nordea Invest kan du vælge den sammensætning af aktier og obligationer, der passer til din profil Risikospredning, gode afkastmuligheder og professionel investeringskompetence

Læs mere

Om investering og investeringsforeninger. v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest

Om investering og investeringsforeninger. v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest og investeringsforeninger v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest Agenda Hvorfor skal jeg investere? Hvad er en investeringsforening? Hvad tilbyder investeringsforeninger? Hvordan kommer jeg godt

Læs mere

Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale. Udgået materiale

Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale. Udgået materiale Jyske Invest Favorit Obligationer håndplukkede obligationer med vinderpotentiale 2 Jyske Invest favorit obligationer De bedste af 200.000 obligationer i én portefølje Obligationer i porteføljen sikrer

Læs mere

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T

R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T R E T N I N G S L I N J E R F O R D A N S K E B A N K S A D M I N I S T R A T I O N A F P U L J E I N V E S T Gælder fra den 1. juli 2016 1. Generelt Vi investerer efter vores eget skøn i aktiver (værdipapirer

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

Dine fordele som medlem af Lægernes Pension

Dine fordele som medlem af Lægernes Pension Dine fordele som medlem af Lægernes Pension Lægernes Pension pensionskassen for læger 20.05.2016 31/24 Side 2/5 Er det en fordel at være medlem af Lægernes Pension? Kunne det være bedre for mig som læge

Læs mere

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer

Analyse af beskatningen af investeringsinstitutter og deres investorer objekter lpelinjer skærmen r til gitter Vælg OK Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 179 Offentligt sbillede onet midt på slidet et bagud din tekst lg layout r dit slide t fra

Læs mere

ANALYSE 2016 INVESTORPORTRÆT

ANALYSE 2016 INVESTORPORTRÆT 216 INVESTORPORTRÆT INVESTORPORTRÆT 216 Revideret udgave Dette er en revideret udgave af investorportrættet 216. Den oprindelige udgave blev offentliggjort d. 21. april 217. I forhold til den oprindelige

Læs mere

Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2012 behandles skattemæssigt. Knowledge at work

Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2012 behandles skattemæssigt. Knowledge at work Guide til selvangivelsen 12 Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2012 behandles skattemæssigt Knowledge at work 2 DANSKE INVEST Investeringsforeningen Danske Invest og Specialforeningen

Læs mere

Ny hjemmeside skal øge investorernes viden

Ny hjemmeside skal øge investorernes viden Stærk dansk kompetenceklynge inden for investering Øget fokus på god ledelse IFR BLIVER TIL IFB BEDRE OVERBLIK FOR INVESTORER: Ny hjemmeside skal øge investorernes viden IFR April 2014 IFB-magasinet er

Læs mere

Tale ved åbningen af erhvervskonferencen den 31. oktober 2013 det talte ord gælder.

Tale ved åbningen af erhvervskonferencen den 31. oktober 2013 det talte ord gælder. Uffe Ellemann-Jensen, BankInvest Tale ved åbningen af erhvervskonferencen den 31. oktober 2013 det talte ord gælder. Tak for indbydelsen til at åbne denne konference. Den tager fat på en ofte overset side

Læs mere

VELKOMMEN TIL LD MEDLEMSMØDE ONSDAG DEN 23. OKTOBER 2013 SLANGERUP

VELKOMMEN TIL LD MEDLEMSMØDE ONSDAG DEN 23. OKTOBER 2013 SLANGERUP VELKOMMEN TIL LD MEDLEMSMØDE ONSDAG DEN 23. OKTOBER 2013 SLANGERUP LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND DAGENS PROGRAM Velkomst og præsentation LDs resultater v. direktør Dorrit Vanglo Pensioner og efterløn v. Lisbeth

Læs mere

Ved dødsfald. Ved skilsmisse

Ved dødsfald. Ved skilsmisse Ved dødsfald Hvis du ikke hæver din opsparing, inden du dør, tilfalder din LD-opsparing boet, og bobestyreren sørger for fordelingen til din familie eller andre arvinger. LD sørger for at kontakte skifteretten.

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

B L A N D E D E A F D E L I N G E R

B L A N D E D E A F D E L I N G E R BLANDEDE AFDELINGER Om Sparinvest Sparinvest er en investeringsforening, der blev etableret i 1968. Vi har specialiseret os i langsigtede investeringsprodukter og tilbyder både private og professionelle

Læs mere

Bilag indholdsfortegnelse:

Bilag indholdsfortegnelse: 3 Bilag indholdsfortegnelse: 1. INVESTERINGSAFKAST I LD... 4 2. TILSKREVET AFKAST MEDLEMMERNES TOPLINJE OG BUNDLINJE... 4 3. INVESTERINGSAFKAST I LD VÆLGER... 5 4. AFKAST I PULJERNE... 5 4.1. Høje aktieafkast

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs- og vækstudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 10. december 2015 Forslag om

Læs mere

Implementering af MiFID II og rapport om honorarmodeller for investeringsforeninger

Implementering af MiFID II og rapport om honorarmodeller for investeringsforeninger 18. december 2015 Nyhedsbrev Bank & Finans Implementering af MiFID II og rapport om honorarmodeller for investeringsforeninger Finanstilsynet sendte den 16. november 2015 tre lovforslag i høring. Lovforslagene

Læs mere

Nordjysk Kvalitet. puljenyt. Nr. 1-2000

Nordjysk Kvalitet. puljenyt. Nr. 1-2000 Nordjysk Kvalitet puljenyt Nr. 1-2000 Puljeafkast 4. kvartal 1999 Puljeafkast for årene 1997, 1998 og 1999 Landefordeling af udenlandske aktieinvesteringer Puljekommentarer 4. kvartal 1999 Spar Nords forventninger

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

INVESTOR- PORTRÆT 2015

INVESTOR- PORTRÆT 2015 INVESTOR- PORTRÆT 215 Analyse marts 216 FORORD Investeringsfonde tilbyder en nem og ukompliceret adgang til at investere på finansielle markeder over hele verden. Det er der næsten 8. danskere, der har

Læs mere

Agenda. Hvem er vi. Økonomi og jura ved overgang til den 3. alder. Foreningen Fredensborghusenes venner 14. april 2016 15-04-2016

Agenda. Hvem er vi. Økonomi og jura ved overgang til den 3. alder. Foreningen Fredensborghusenes venner 14. april 2016 15-04-2016 Økonomi og jura ved overgang til den 3. alder Foreningen Fredensborghusenes venner 14. april 2016 Agenda Hvem er Finanshuset i Fredensborg A/S? Uvildig rådgivning Få mest muligt ud af opsparingen i den

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR BANKENS ADMINISTRATION AF PULJEINVEST

RETNINGSLINJER FOR BANKENS ADMINISTRATION AF PULJEINVEST RETNINGSLINJER FOR BANKENS ADMINISTRATION AF PULJEINVEST Gælder fra den 1. november 2014 Danske Bank A/S. CVR-nr. 61 12 62 28 - København 1. Generelt Banken investerer efter eget skøn i aktiver (værdipapirer

Læs mere

Faktaark. Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg. I. Information

Faktaark. Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg. I. Information Faktaark 20. august 2012 Forbrugerpolitisk eftersyn: Trygge forbrugere, aktive valg Regeringens forbrugerpolitiske eftersyn indeholder 23 initiativer fordelt på fire hovedområder: - Information - Klagemuligheder

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2011

Danske Invest og skatten. Januar 2011 11 Danske Invest og skatten Januar 2011 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

PFA Bank. Får du fuldt udbytte af din formue?

PFA Bank. Får du fuldt udbytte af din formue? PFA Bank Får du fuldt udbytte af din formue? 1 2 En enkel bank med en enkel model Nogle banker er gode til at rådgive om lån til bil, bolig og alt muligt andet. I PFA Bank arbejder vi udelukkende for at

Læs mere

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2011 behandles skattemæssigt

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2011 behandles skattemæssigt 11 Guide til selvangivelsen Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2011 behandles skattemæssigt 13 Investeringsforeningen Danske Invest og Specialforeningen Danske Invest Parallelvej 17 2800

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Hvordan kan L 123 lukke skattehuller effektivt med færre skadevirkninger for investorerne?

Hvordan kan L 123 lukke skattehuller effektivt med færre skadevirkninger for investorerne? Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 11 Offentligt Hvordan kan L 123 lukke skattehuller effektivt med færre skadevirkninger for investorerne? 12. maj 2016 Stort behov for bedre balance i L 123 IFB siger

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Gudme Raaschou Bank Den 29. april 2009 meddelte Finansiel Stabilitet A/S (i det følgende Finansiel Stabilitet), at selskabet den 16. april 2009 havde

Læs mere

ANALYSENOTAT Aktiekursfaldet har begrænset forbrugseffekt

ANALYSENOTAT Aktiekursfaldet har begrænset forbrugseffekt ANALYSENOTAT Aktiekursfaldet har begrænset forbrugseffekt AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Der er stor fokus på udviklingen på aktiemarkedet i år. Aktiekurserne er faldet med cirka 10% siden årets

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

16,4 mia. kr. i afkast i 2011. Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af 2011. De gode takter fortsætter her i 2012

16,4 mia. kr. i afkast i 2011. Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af 2011. De gode takter fortsætter her i 2012 FOKUS 16,4 mia. kr. i afkast i 2011 Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af 2011. De gode takter fortsætter her i 2012 Årsrapporten 2011 fra Sampension er netop godkendt på generalforsamlingen

Læs mere

guide Her får du det bedste afkast Penge og pension sider Tag hånd om din pension Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide Her får du det bedste afkast Penge og pension sider Tag hånd om din pension Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Penge og pension Her får du det bedste afkast Tag hånd om din pension Foto: Iris Stor forskel på afkast Der kan være 150.000

Læs mere

BESTYRELSENS FUSIONSPLAN -REDEGØRELSE. for fusionen (sammenlægningen) mellem afdelingerne: Korte Obligationer (ophørende) Mellemlange Obligationer,

BESTYRELSENS FUSIONSPLAN -REDEGØRELSE. for fusionen (sammenlægningen) mellem afdelingerne: Korte Obligationer (ophørende) Mellemlange Obligationer, BESTYRELSENS FUSIONSPLAN og -REDEGØRELSE for fusionen (sammenlægningen) mellem afdelingerne: Korte Obligationer (ophørende) og Mellemlange Obligationer, begge under Investeringsforeningen Danske Invest

Læs mere

Et portræt af markedet for investeringsforeninger i 2011

Et portræt af markedet for investeringsforeninger i 2011 Analyse januar 2012 2011 17. januar 2012 Et portræt af markedet for investeringsforeninger i 2011 Trods aktiekursfald flere steder i 2011 slutter de danske investeringsforeninger 2011 med den højeste forvaltede

Læs mere

Tema. Eksport og globalisering. Stigende eksport i Region Nordjylland. Ingen eksport data på kommuneniveau. Udvikling i eksport i Region Nordjylland

Tema. Eksport og globalisering. Stigende eksport i Region Nordjylland. Ingen eksport data på kommuneniveau. Udvikling i eksport i Region Nordjylland Tema Eksport og globalisering I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten og jobskabelsen i Aalborg, at virksomhederne tænker og handler internationalt. Ved at udvide markedet fra

Læs mere

L 16 Forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Israel.

L 16 Forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Israel. Page 1 of 8 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 16 Forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Israel. Af skatteministeren

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 12 af 16. november Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 12 af 16. november Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF). Skatteudvalget 2018-19 L 26 endeligt svar på spørgsmål 12 Offentligt 21. november 2018 J.nr. 2018-6527 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 26 - Forslag til Aktiesparekontolov. Hermed sendes svar

Læs mere

OMKOSTNINGSANALYSE 2006

OMKOSTNINGSANALYSE 2006 ANALYSE 30. marts 2007 OMKOSTNINGSANALYSE 2006 Den store formuestigning i de danske investeringsforeninger i de senere år betyder, at opsparing i investeringsbeviser nu er danskernes foretrukne opsparingsform.

Læs mere

LDS RESULTATER OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO

LDS RESULTATER OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LDS RESULTATER OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND 1.200.000 LDS MEDLEMMER 2006-2016 1.000.000 800.000 600.000 400.000 200.000 210.270 884.583 229.724 809.676 228.159 743.227 221.511

Læs mere

PFA BANK. får du fuldt udbytte af din samlede formue?

PFA BANK. får du fuldt udbytte af din samlede formue? PFA BANK får du fuldt udbytte af din samlede formue? EN ENKEL BANK MED EN ENKEL MODEL Nogle banker er gode til at rådgive om lån til bil, bolig og alt muligt andet. I PFA Bank arbejder vi udelukkende

Læs mere

om ENERGISElSKAbERNES fibernet

om ENERGISElSKAbERNES fibernet 6 punkterede MYTER om energiselskabernes fibernet 2 1 MYTE: Danskerne vil ikke have fibernet Fibernet er den hurtigst voksende bredbåndsteknologi i Danmark. Antallet af danskere der vælger fibernet, stiger

Læs mere

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Pengeinstitutters anbefalinger af investeringsbeviser og anvendelse af ÅOP

Pengeinstitutters anbefalinger af investeringsbeviser og anvendelse af ÅOP Pengeinstitutters anbefalinger af investeringsbeviser og anvendelse af ÅOP Maj 2010 Pengeinstitutters anbefalinger af investeringsbeviser og anvendelse af ÅOP Maj 2010 Publikationen kan hentes på www.pengeogpensionspanelet.dk

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere