Den fleksible efterløn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den fleksible efterløn"

Transkript

1 Den fleksible efterløn For dig, der er født før 1. januar 1956

2 Indhold S10 Efterløn: Hvornår og hvor meget? S04 S12 Introduktion Pensionsordninger og fradrag S05 Den fleksible efterløn S14 Efterløn og arbejde S07 Efterlønsbeviset S16 Efterløn og ferie S09 S19 2-års reglen Særlige indtægter og bopæl Den skattefri præmie Hvordan kan MA hjælpe dig?

3 S04 S05 Introduktion Den fleksible efterløn Denne pjece henvender sig til dig, som er født inden 1. januar 1956 og som fortsat er tilmeldt efterlønsordningen. Her kan du få et overblik over de muligheder, efterlønsordningen giver dig. Du vil stadig kunne modtage efterløn i fem år, og reglerne om fradrag i efterlønnen for pensioner er også uændrede i forhold til reglerne fra før tilbagetrækningsreformen. Folketinget vedtog i 2011 en tilbagetrækningsreform: Reformen har ændret, fra hvilken alder du kan gå på efterløn. Som det fremgår af tabellen stiger efterlønsalderen til 60½ år for dig, der er født i 1. halvår 1954, og til 62 år for dig som er født i 2. halvår Ønsker du ikke at bruge efterlønsordningen, kan du få dit indbetalte efterlønsbidrag gennem din medlemsperiode tilbage. Kontakt MA for nærmere oplysninger. Efterlønsordningen er en fleksibel ordning. Det er muligt fortsat at have arbejde samtidig med efterløn mod fradrag for arbejdstimerne i efterlønnen. Det betyder, at du kan trække dig helt eller delvist tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen, fordi det er tilladt at arbejde som lønmodtager mod fradrag i efterlønnen. Det er helt op til dig, hvad du ønsker, og hvad du kan aftale med din arbejdsgiver. De timer, du arbejder, vil blive fratrukket din efterløn time for time. Hvis du er selvstændig, skal din virksomhed normalt være lukket helt ned, før du kan overgå til efterløn. For dig, som er født før 1. januar 1954, betyder reformen ikke noget. Reglerne om efterløn er uændrede. For dig, som er født den 1. januar 1954 til og med 31. december 1955, drejer reformens konsekvenser sig om en udskydelse af mulighed for overgang til efterløn. MA stiller ekspertisen til rådighed, hvis du har behov for For dig, der er født efter 1. januar 1956, er der flere ændringer, som har en større betydning. Vi henviser dig til brochuren Den fleksible efterløn - for dig, der er født efter 1956, som du kan downloade på ma-kasse.dk. at få hjælp til gennemgang af dine papirer vedrørende overgang til efterløn at få beregnet din efterløn at få udstedt dit efterlønsbevis at få en endelig godkendelse af overgang til efterløn Din fødselsdato Din efterlønsalder Din folkepensionsalder Før 1. januar år 65 år 1. januar 30. juni ,5 år 65,5 år 1. juli december januar 30. juni juli 31. december år 61,5 år 62 år 66 år 66,5 år 67 år at få afklaret eventuelle spørgsmål i forbindelse med overgang til efterløn at få afklaret om efterlønsordningen også er attraktiv for dig som 30-årig som alternativ til private opsparingsordninger. Har du generelt spørgsmål om efterlønsordningen, kan du dagligt ringe til MA s kontor i København, , eller sende os en mail via kontaktformularen på vores hjemmeside. I samarbejde med MP Pension kan du møde både en konsulent fra MP Pension og MA s forsikringsrådgiver. Der holdes særskilte fyraftensmøder rundt om i landet. Følg med i annonceringerne på MP Pensions hjemmeside.

4 S07 Case: Morten Andersen Efterlønsbeviset Efterlønsbeviset er en erklæring fra os om, at du opfylder betingelserne for at få efterløn. Vi udsteder det automatisk med virkning fra den dag, du opfylder betingelserne for ret til efterløn. Nogle gange er vi nødsaget til at indhente flere oplysninger fra dig, før vi kan udstede beviset. Betingelserne for at få et efterlønsbevis Udover at have nået efterlønsalderen skal du opfylde følgende betingelser: for fradraget i efterlønnen. Læs mere i afsnittet: Pensionsordninger og fradrag. Efterlønsbeviset er vigtigt Beviset sikrer dig flere fordele: Ret til at gå på efterløn, selv om du ikke længere er til rådighed for arbejdsmarkedet. På denne måde er efterlønsbeviset en gratis sygeforsikring. Du skal ikke længere betale efterlønsbidrag. Morten Andersen er blevet ledig i en alder af 59½ år. Han går på dagpenge. Hvis Morten skal sikre sig en gunstig efterløn og undgå fradrag af pensioner, skal han have haft sit efterlønsbevis i mindst to år og i den periode have arbejdet timer, inden han tager hul på sin efterløn. Du skal have været medlem af en a-kasse i 20 år inden for de seneste 25 år. Du skal have betalt kontingent og efterlønsbidrag uafbrudt fra den 1. april Du skal have ret til dagpenge i tilfælde af ledighed på det tidspunkt, hvor beviset bliver udstedt. Det betyder blandt andet, at du skal opfylde beskæftigelseskravet. Du kan i visse tilfælde få udstedt et efterlønsbevis, selv om du bor i udlandet. Kontakt os, hvis du er i tvivl. Du skal være opmærksom på, at arbejde og forsikringsperioder i udlandet som hovedregel ikke tæller med til opfyldelse af betingelserne for at få efterløn. Men der er nogle undtagelser, som vi kan oplyse dig om. Sikring af din efterlønssats. Når du får beviset, er det udstedt med en satsgaranti. Typisk 91 pct. af maksimum dagpengesatsen, som er 761 kr. pr. dag (2016). Du får så mindst den efterlønssats, du havde ret til, da beviset blev udstedt. For at få 91 pct. satsen skal du som fuldtidsforsikret have arbejdet mindst 24,67 time ugentligt og have en indtægt på minimum ca kr. mdl. (2016). 59½ år er derfor et uheldigt tidspunkt for Morten. MA kan råde Morten til at blive i dagpengesystemet, indtil hans dagpengeret udløber. Det kræver selvfølgelig, at han følger reglerne med at søge job og være til rådighed for arbejdsmarkedet. Mortens økonomiske fordel ligger i, at hans dagpengebeløb er højere end hans efterløn, når han ikke opfylder 2-års kravet. Desuden udskyder han tidspunktet for at skulle tage hul på sine pensioner og få fradrag i efterlønnen, indtil han bliver tvunget på efterløn. Dine pensioner Vi får automatisk indberetninger på de fleste af dine pensioner. Vi sender herefter en pensionsoversigt til dig samtidig med efterlønsbeviset. Du skal kontrollere, at vore oplysninger er korrekte, og om der eventuelt er pensioner, der ikke er indberettet automatisk. Er der det, skal du meddele dette, og du vil få tilsendt en ny oversigt. Det er værdien af pensionen ved din efterlønsalder, der bliver indberettet. Det kan enten være værdien af et depot (fx ratepension eller kapitalpension), eller en årlig livsvarig ydelse (livrente). Indberetningen af pensionsformuen har betydning Alle efterlønsregler finder du i MA Guiden på ma-kasse.dk

5 S09 2-års reglen Når du har fået et efterlønsbevis, kan du opnå en række fordele, hvis du venter med at gå på efterløn den såkaldte 2-års regelen. Fordelene Når du opfylder ovennævnte 2-års reglen, kan du opnå disse fordele: Sådan opfylder du 2-års reglen Du skal tidligst gå på efterløn to år efter, at du har fået dit efterlønsbevis. Desuden skal du som fuldtidsforsikret have arbejdet som lønmodtager på almindelige løn- og arbejdsvilkår og fået indberettet timer til indkomstregistret. Som deltidsforsikret skal du have arbejdet mindst timer. Det svarer til et gennemsnit på henholdsvis 30 og 24 timer ugentligt i to år. Højere efterløn. Du vil få ret til efterløn med den maksimale sats svarende til 836 kr. pr. dag. (2016). Lempeligere fradrag i efterlønnen for pensioner. Du vil kun få fradrag for pensioner, der knytter sig til et tidligere ansættelsesforhold, hvor din arbejdsgiver har bidraget til pensionen, og hvis den udbetales løbende i efterlønsperioden. Du vil kunne optjene løntimer til den skattefri præmie. Som selvstændig skal du have arbejdet i væsentligt omfang svarende til mere end 30 timer om ugen i sammenlagt to år. Beskæftigelseskravet Du skal bo og arbejde i Danmark, i et andet EØS-land, Schweiz, Grønland eller på Færøerne. Beskæftigelseskravet opfylder du, hvis du inden for tre år har arbejdet mindst timer (svarende til et års fuldtidsarbejde) på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Hvis du helt eller delvist opfylder beskæftigelseskravet med arbejde fra udlandet, kan du kun få et efterlønsbevis, hvis du har beskæftigelse svarende til 26 ugers arbejde på fuld tid i Danmark inden for de sidste tre år før tidspunktet for efterlønsbeviset. Du skal samtidig være medlem af en dansk a-kasse. Er du selvstændig, skal du have arbejdet i væsentligt omfang - det vil sige mere end 30 timer om ugen med en fornuftig omsætning. Kun arbejde i perioder med medlemskab af en a-kasse tæller med til beskæftigelseskravet. Er du ledig, må din ret til ydelser fra a-kassen ikke være brugt op, med mindre du skal på efterløn, og du modtager arbejdsmarkedsydelse eller kommer fra et seniorjob. MA skal altid vurdere, om du fortsat er til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis du har været uden tilknytning hertil i længere tid fx på grund af sygdom. Den skattefri præmie Hvad er den skattefri præmie? Du kan optjene præmien, hvis du helt eller delvist fortsætter med at arbejde, efter du har opfyldt 2-års reglen. Du optjener en præmieportion, hver gang du har arbejdet 481 timer. De 481 timer svarer til fuldtidsarbejde på 37 timer om ugen i ét kvartal. En præmieportion er kr. skattefrit (2016). Der udbetales kun hele præmieportioner. Har du optjent mindre end 481 timer, får du ingen præmie. Du kan højst optjene 12 gange 481 timer i alt timer - uanset om du har arbejdet flere timer. I det maksimale antal arbejdstimer skal vi fradrage for timer, hvor der er udbetalt efterløn eller arbejdsløshedsdagpenge. Arbejdet kan udføres både i Danmark, Grønland og Færøerne, i et andet EØS-land eller i Schweiz. Driver du selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, gælder der særlige regler for optjeningen. Præmien udbetales som et engangsbeløb, når du når din folkepensionsalder. Du skal søge om udbetalingen i MA, hvorefter vi udbetaler den. Det er en betingelse for at få præmien, at du ikke har fået tilbagebetalt dit efterlønsbidrag. Er du berettiget til den maksimale præmie, vil du kunne få kr. skattefrit (2016).

6 S10 Efterløn: Hvornår og hvor meget? Hvornår har du ret til at gå på efterløn? Du kan tidligst få udbetalt efterløn fra det tidspunkt, hvor vi har modtaget din skriftlige ansøgning i MA Selvbetjening. På ansøgningstidspunktet skal du stadig opfylde beskæftigelseskravet. Vær opmærksom på, at begge betingelser gælder, selvom du har modtaget et efterlønsbevis. Du kan gå på efterløn fra beskæftigelse eller ledighed. Betingelserne er stort set de samme som for at få et efterlønsbevis. Hvor meget kan jeg få i efterløn? Størrelsen af din efterløn afhænger af, hvornår du går på efterløn. Du får den samme sats i hele efterlønsperioden. Du kan højst få 90 pct. af den indtægt, du tidligere har tjent, dog højst dagpengenes maksimumbeløb 836 kr. pr. dag (2016). For at få maksimal sats skal du som fuldtidsforsikret have en indtægt på minimum ca kr. månedligt (2016). På efterlønstidspunktet skal du være medlem af en dansk a-kasse og have bopæl enten i Danmark, Grønland, Færøerne, i et andet EØS-land eller i Schweiz. Modtager du ydelser efter lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, eller er du omfattet af reglerne om fleksjob, kan du ikke samtidig modtage efterløn. Du kan dog modtage invaliditetsydelse samtidig med efterlønnen. I samarbejde med MP Pension kan du møde både en pensionsrådgiver fra MP Pension og MA s forsikringsrådgiver. Der holdes særskilte fyraftensmøder rundt om i landet. Se på mp.pension.dk, hvornår og hvor næste arrangement holdes. Går du på efterløn mindre end to år efter, at beviset har virkning, kan efterlønnen højst udgøre et beløb, der svarer til 91 pct. af højeste dagpengesats, som er 742 kr. pr. dag (2014). Du kan se de aktuelle satser på ma-kasse.dk. Din sats kan aldrig blive lavere end den, der fremgår af efterlønsbeviset. Selv om du er overgået til efterløn, kan du begynde at arbejde igen og holde pause i efterlønnen, for senere at vende tilbage på efterlønsordningen.

7 S12 S13 Pensionsordninger og fradrag Bliver min pension modregnet? Fradraget for din pensionsopsparing afhænger af, hvornår du går på efterløn og hvilken type pensionsopsparing, der er tale om. 2-års reglen er ikke opfyldt Hvis du ikke opfylder 2-års reglen, medfører alle pensionsordninger et fradrag i din efterløn, uanset om de kommer til udbetaling i efterlønsperioden eller ej. Eksempel Din kapitalpension er kr. Du har derudover en arbejdsgiverudbetalt pension på årligt kr. Vi beregner således: Vi trækker 5 pct. af depotværdien på din kapitalpension på de kr. Det giver kr. Herfra trækker vi bundfradraget på kr. (2016). Det giver kr., hvor vi skal trække de 60 pct. I alt kr. Oversigt over fradrag for pensionsordninger: 2-års reglen er ikke opfyldt: Pensionstype 1. Kapital- og ratepension* Trækgrundlag Bundfradrag Træk 5 pct. af depot Ja** 60 pct. Hvis du ikke får din pension fra et ansættelsesforhold udbetalt løbende, er det beløb, der bliver brugt ved udregningen af fradraget, den årlige indberettede ydelse ved din efterlønsalder. For andre pensioner er det værdien af den indberettede pension. For den arbejdsgiverudbetalte pension skal der trækkes 50 pct. af de kr. I alt kr. Her kan vi ikke benytte bundfradrag. Samlet fratræk i efterlønnen bliver på kr. årligt. 2. Livsvarig pension, som ikke udbetales 3. Løbende pension, der er led i et tidligere ansættelsesforhold 80 pct. af pensionsværdi Udbetalt beløb årligt Ja** Nej 60 pct. 50 pct. Der skal dog ikke ske fradrag for pensioner til en efterlevende ægtefælle eller samlever, ATP, pension til efterlevende børn, svagelighedspension samt invalidepension fra Magistrenes Pensionskasse. Før det årlige fradrag for dine pensionsordninger kan beregnes, har du ret til et bundfradrag. Du har kun ét bundfradrag. Bundfradraget kan anvendes på alle pensionsordninger, bortset fra pensioner der er oprettet som led i et ansættelsesforhold og som kommer til løbende udbetaling i efterlønsperioden. Du kan selv bestemme, om pensionen skal udbetales i efterlønsperioden og dermed også, om den skal medføre fradrag i efterlønnen. Du kan lave en vejledende beregning af din efterløn i MA Selvbetjening. * Er indbetalingen til en ratepension sket som led i et ansættelsesforhold og udbetales den, behandles den som en løbende pension, der er led i et tidligere ansættelsesforhold. ** Bundfradraget kan kun anvendes én gang. 2-års reglen er opfyldt Er reglen opfyldt, ændrer fradragsreglerne sig. Den eneste pension, der vil give fradrag i efterlønnen, er en løbende udbetalt pension, der er led i et tidligere ansættelsesvilkår. Oversigt: Overgang efter opfyldelse af 2-års reglen: Pensionstype Trækgrundlag Bundfradrag Træk Løbende pension, der er led i et tidligere ansættelsesforhold Udbetalt beløb Nej 55 pct. Eksempel: Du får udbetalt en løbende pension på kr. årligt. Den fradrages med 55 pct., i alt kr. årligt, som bliver modregnet i efterlønnen.

8 S14 Efterløn og arbejde Hvad hvis jeg arbejder i min efterlønsperiode? Lønarbejde I efterlønsperioden har du ret til at have lønarbejde, men timerne skal fradrages i efterlønnen. 3) Du skal være opmærksom på, at opgaver i forbindelse med økonomi, personale og vedligeholdelse kun kan komme ind under reglen om de fire timer uden fradrag, hvis arbejdet altid har været udført ulønnet af frivillige i organisationen, og arbejdet i lignende organisationer udføres af frivillige. Case: Mona Andersen Reglerne om mindsteudbetaling og reglerne om timeoverførsel gælder også ved arbejde i efterlønsperioden. Vær derfor opmærksom på, at arbejder du mere end 29,6 timer om ugen (svarende til fire dage á 7,4 time), vil du efter reglerne om mindste udbetaling ikke få supplerende efterløn i den uge. Alt andet arbejde vil typisk medføre fradrag. Hvad er lempeligt fradrag? Hvis du har en timeløn under omregningssatsen på 225,13 kr. (2016) og arbejdet er kontrollabelt, har du mulighed for et lempeligere fradrag i efterlønnen end time for time. Fradrag for arbejde sker efter reglerne for fradrag i dagpenge, dvs. time for time. Ved ukontrollabelt arbejde omregnes indtægten til timer ved at dividere indtægten med omregningssatsen på 225,13 kr. (2016). Udbetalte G-dage giver også fradrag i efterlønnen. Får du udbetalt G-dage, skal du derfor oplyse om disse på dit efterlønskort. Der sker også fradrag i efterlønnen for andre indtægter som fx rådighedsløn, fratrædelsesgodtgørelse, hvor arbejdsgivers opsigelsesvarsel ikke er overholdt, indtægter fra borgerlige ombud og offentlige og private hverv, der ikke anses for arbejde, samt legater. Arbejde mv. i efterlønsperioden kan udføres i Danmark, Grønland og Færøerne, i et andet EØS-land eller i Schweiz. Frivilligt, ulønnet arbejde og aktiviteter Du skal søge om tilladelse til frivilligt ulønnet arbejde. Der skelnes mellem: 1) aktiviteter, 2) frivilligt ulønnet arbejde og 3) primær drift og vedligeholdelse. 1) Aktiviteter, du udfører frivilligt og ulønnet for en frivillig organisation eller forening, og som ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde, medfører ikke fradrag i efterlønnen. 2) Arbejde, du udfører for en frivillig organisation eller forening, og som kan udbydes som almindeligt lønarbejde, kan udføres op til fire timer om ugen uden fradrag. Arbejder du fx 20 timer om ugen til en timeløn på 150 kr., er timelønnen under omregningssatsen. Fradraget bliver indtægten (20 timer á 150 kr. = kr.) divideret med omregningssatsen på 225,13 kr. I alt 13,33 timers fradrag i efterlønnen i stedet for 20 timer. Du kan benytte dig af det lempelige fradrag op til en indtægtsgrænse på kr. om året (2016). I tallet indgår alle lønindtægter - også hvor timelønnen er højere end omregningssatsen. Selvstændig virksomhed I efterlønsperioden kan du få tilladelse til at videreføre en selvstændig virksomhed på nedsat tid, hvis virksomheden tidligere har været din hovedbeskæftigelse. Du kan også få tilladelse til at videreføre eller begynde en selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden. Vær opmærksom på, at det desværre ofte er meget svært at få tilladelse til at drive selvstændig virksomhed samtidig med efterløn. Det skyldes et stramt og indviklet regelsæt. Det er derfor altid en god idé så tidligt som muligt at få drøftet de muligheder, der kan benyttes i dit tilfælde. Du skal søge om tilladelse, inden du ønsker at gå på efterløn, eller inden du starter virksomheden. Du kan søge i op til seks måneder inden. Dit arbejde i den selvstændige virksomhed fratrækkes i efterlønnen time for time. Mona Andersen bliver snart 60 år. Hun er fuldtidsforsikret og ønsker kun at arbejde 20 timer om ugen, når hun bliver 60 år. Hendes planer er at fortsætte med at arbejde 20 timer ugentligt, til hun fylder 65 år. Mona har en lille pensionsformue, som ikke påvirker hendes efterløn. Monas valg er enten at gå på efterløn, når hun har haft sit efterlønsbevis i mindst to år og i den periode arbejdet timer. Så er hun 63 år. Mona vil da få en højere sats, og hun kan optjene fire præmier. eller at gå på efterløn som 60-årig. Det giver hende ret til efterløn som 60-årig, dog med lavere sats og uden mulighed for at optjene præmie. MA vejleder Mona om, at det ikke vil kunne betale sig for hende at vente på, at hun skal opnå en højere sats og mulighed for den skattefri præmie. Det kan bedre betale sig for hende at få efterløn i alle fem år i stedet for to også selv om hun ikke kan optjene præmie. Hendes samlede gevinst i det regnestykke i forhold til at udskyde efterlønnen er på ca kr.

9 S16 Efterløn og ferie Hvad med ferie og efterløn? Feriegodtgørelse og ferie med løn medfører fradrag dag for dag på det tidspunkt, hvor du holder ferien. Feriegodtgørelse, der ved flytning til udlandet eller ved overgangen til efterløn udbetales som et engangsbeløb, uden at ferien holdes, medfører også fradrag i efterlønnen. Hvis din feriegodtgørelse i ferieperioden er på et mindre beløb end fradraget i efterlønnen, kan du få udbetalt forskellen som efterløn. Holder du ferie i et ansættelsesforhold, kan du få omregnet din feriegodtgørelse fra dage til timer og få efterløn med fradrag for de beregnede timer. Der er efter ferieloven flere forskellige måder, ikke hævede feriepenge kan udbetales på, enten uden at ferien holdes, eller hvor ferien blev holdt, uden at man samtidig hævede feriepengene. Disse feriepenge vil som hovedregel medføre fradrag i efterlønnen. Betaling for feriefridage, som ikke holdes, medfører ikke fradrag i efterlønnen. Du må arbejde lige så meget, du vil på efterløn. Myten om grænsen på 200 timer lever stadig. Reglen blev afskaffet i Både pension, supplerende efterløn og lønindtægt fra et deltidsjob? Forhør dig om fordele og ulemper ved at få pensionen udbetalt, før du fylder 65 år.

10 S19 Case: Marie Andersen Særlige indtægter og bopæl Indtægter, der ikke fradrages i efterlønnen En række indtægter medfører ikke fradrag: Licensafgifter, biblioteksafgifter, KodaGramex-afgifter og lignende Erstatninger, herunder erstatning efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade Indtægter efter funktionærlovens 8, efterindtægt efter tjenestemandspensionslovens kap. 6, godtgørelse for usaglig opsigelse efter Hovedaftalens 4, stk. 3, funktionærlovens 2 b, m.v., fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens 2 a eller godtgørelse efter ligebehandlingslovene Hvor må jeg bo? Du kan bo og arbejde i et andet EØS-land, i Grønland, på Færøerne eller i Schweiz, mens du får efterløn. Du skal fortælle det til os, hvis du tager ophold, bopæl eller arbejde i et andet EØS-land mv. Du må opholde dig i lande uden for EØS i sammenlagt tre måneder hvert kalenderår, uden at din efterløn standses. Opholder du dig i lande uden for EØS i længere tid, bliver din efterløn standset, når der er gået tre måneder. Hvis du allerede på udrejsetidspunktet ved, at du vil tage fast bopæl i andre lande, standses udbetalingen allerede ved udrejsen. Når du igen tager ophold i Danmark, Grønland, Færøerne, i et andet EØS-land eller i Schweiz, kan du søge om at få genoptaget udbetalingen af efterløn. Indtægt ved salg af erhvervsvirksomhed eller fast ejendom Forpagtningsafgift Indtægt ved udlejning, der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, og overskud af egen bolig Renter, aktieudbytter og lignende, arv, gaver, gevinster Pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-arbejdsevne og den forhøjelse af pensionen, som en tjenestemand modtager som følge af arbejdsskade (tilskadekomstpension). Det er hovedreglen, at du ikke kan få udbetalt efterløn, hvis du arbejder i andre lande. Der gælder dog særlige regler, hvis du har lønarbejde for en dansk arbejdsgiver i udlandet, og du bevarer dit medlemskab af MA. Du skal give os besked, hvis du tager arbejde eller ophold i andre lande. Marie Andersen er gymnasielærer. Hun er fuldtidsforsikret i MA, og hun opfylder 2-års reglen, dvs. hun har haft sit efterlønsbevis i mindst to år, hvor hun har arbejdet timer. Hvordan kan MA hjælpe dig? Marie vil gerne fortsætte med at arbejde, til hun fylder 65. Men på 23 tid svarende til 24,67 timer pr. uge. MA kan hjælpe Marie, så hun kan supplere sin lønindtægt med ca kr. årligt i efterløn. Og samtidig vil Marie fortsætte sin optjening til den skattefri præmie med 23 tid, som vil svare til ca. otte præmier. Hvad skal jeg konkret gøre? Du skal fortsætte med at være medlem af MA, mens du modtager efterløn, og du skal betale kontingent. Du skal hver fjerde eller femte uge indsende et efterlønskort til os, hvis du ønsker at arbejde. Ønsker du ikke at arbejde, kan du nøjes med at indsende oplysninger hver sjette måned, hvis du alene har indtægter i form af pension, eller feriepenge. Du har pligt til at oplyse os om alt, hvad der kan have betydning for din ret til efterløn. Det kan fx være, at du har søgt om eller modtager social pension, at du har arbejde, eller at der sker ændringer i dine pensioner. MA udbetaler din efterløn for enten 4-ugers eller 5-ugers perioder. Hver udbetalingsperiode slutter den næstsidste søndag i en måned. Efterlønnen vil senest være til disposition den sidste bankdag i måneden. Hvornår stopper min efterløn? Din ret til efterløn ophører senest ved udgangen af den måned, hvor du når folkepensionsalderen.

11 Brug os MA s medarbejdere har stor viden om forhold og regler på arbejdsløshedsforsikringsområdet. Vi har samtidig en meget omfattende viden om dit arbejdsmarked som universitetsuddannet bachelor, kandidat eller ph.d. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til os eller komme forbi. Det gælder både på hovedkontoret i København og på regionskontorerne i Odense, Aarhus og Aalborg. ma-kasse.dk ma-nyt.dk magistrene.dk andenaktoer.dk facebook.commagistrenesakasse twitter.commagistrenes linkedin.comcompanymagistrenes-a-kasse MA - København Peter Bangs Vej Frederiksberg MA - Odense Slotsgade 21B, 4.sal 5000 Odense C MA - Aarhus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal 8000 Aarhus C MA - Aalborg Østerågade 19, 3. sal 9000 Aalborg Marts 2016

Den fleksible efterløn

Den fleksible efterløn Den fleksible efterløn For dig, der er født den 1. januar 1956 eller senere Indhold S04 Introduktion Hvornår har jeg ret til efterløn? S05 Den fleksible efterløn S06 Efterlønsbeviset S09 Seniorjob Særlige

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956 FLEKSIBEL EFTERLØN For personer, der er født før 1956 Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter og gælder for personer født før 1956. Denne pjece er ikke udtømmende. Hvis du har

Læs mere

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956 Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956 Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter og gælder for personer født før 1956. Denne pjece er ikke udtømmende. Hvis du har

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Om at få fleksibel efterløn Arbejdsdirektoratet Maj 2003 Denne pjece beskriver i hovedpunkter den fleksible efterløn for medlemmer af en a- kasse, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere. Hvis du

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Om at få fleksibel efterløn Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen Juni 11999 Denne pjece beskriver i hovedpunkter den nye fleksible efterløn for medlemmer af en a-kasse, der fylder 60 år den 1. juli

Læs mere

Den fleksible efterløn. for dig, der er født før 1. januar 1956

Den fleksible efterløn. for dig, der er født før 1. januar 1956 1 Den fleksible efterløn for dig, der er født før 1. januar 1956 2 3 Indhold 04 INTRODUKTION 05 DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 08 EFTERLØNSBEVISET 10 2-ÅRS-REGLEN 11 DEN SKATTEFRI PRÆMIE 12 EFTERLØN: HVORNÅR OG

Læs mere

Den fleksible efterløn

Den fleksible efterløn 1 Den fleksible efterløn 2 3 Indhold 04 Efterlønsbeviset 08 Den skattefri præmie 09 Hvornår og hvor meget 11 Pensionsordninger og fradrag 14 Efterløn og arbejde 15 Efterløn og ferie 18 Efterløn og indtægter

Læs mere

Efterløn og skattefri præmie

Efterløn og skattefri præmie A-KASSE Efterløn og skattefri præmie En blød overgang til din tilværelse som pensionist JANUAR 2016 EFTERLØN OG SKATTEFRI PRÆMIE FOA 3 Indhold Forord Forord 3 Efterløn og skattefri præmie 4 Økonomiske

Læs mere

Om fleksibel efterløn og skattefri præmie

Om fleksibel efterløn og skattefri præmie Oktober 2011 Efterløn F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Om fleksibel efterløn og skattefri præmie Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: FOAs A-kasse Illustration: Bob Katzenelson

Læs mere

Januar 2014 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Efterløn og skattefri præmie

Januar 2014 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Efterløn og skattefri præmie Januar 2014 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Efterløn og skattefri præmie Født 1. januar 1956 eller derefter? Læs vores folder Efterløn de nye regler pr. 1. januar 2012 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Efterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse

Efterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse MA - Aalborg Østerågade 19, 3. sal 9000 Aalborg C Telefon 70 20 39 74 6 Efterløn eller ej? A-kassen for højtuddannede NOR DI MA - Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal 8000 Århus C Telefon 70 20 39 73 Tr y

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953 FLEKSIBEL EFTERLØN For personer, der er født i 1952 og 1953 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Den fleksible efterløn 1 3. Hvad er et efterlønsbevis? 2 4. Hvornår har du ret til et efterlønsbevis?

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Arbejdsdirektoratet Marts 2007 Om at få fleksibel efterløn INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN FLEKSIBLE EFTERLØN...3 3. HVAD ER ET EFTERLØNSBEVIS?...3 4. HVORNÅR HAR DU RET TIL ET EFTERLØNSBEVIS?...3 4.1.

Læs mere

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Efterlønsordningen er fleksibel... Efterlønsbevis... Ret til efterløn... Fuldtid eller deltid... Efterlønssatser... 2-års-reglen - skattefri

Læs mere

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956 Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956 Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter og gælder for personer født før 1956. Pjecen er ikke udtømmende. Hvis du har konkrete

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE EFTERLØN, REGLER OG FOLKEPENSIONSALDER Årgang Efterlønsalder, folkepensionsalder og periode med

Læs mere

1. Indledning. 2. Den fleksible efterløn. Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn

1. Indledning. 2. Den fleksible efterløn. Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn 1. Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter. Pjecen tager udgangspunkt i de nugældende regler. Efterlønsalderen hæves

Læs mere

Efterlønsbeviset - og den senere overgang til efterløn

Efterlønsbeviset - og den senere overgang til efterløn Om Efterlønsbeviset - og den senere overgang til efterløn Ledernes arbejdsløshedskasse 10. udgave, april 2011 Indhold 1. Indledning 3 2. Pensionsliste 4 3. Hvad kan du bruge dit efterlønsbevis til? 4 3.1

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om fleksibel efterløn. 13. december 2013.

Lovtidende A. Bekendtgørelse om fleksibel efterløn. 13. december 2013. Lovtidende A 2013 13. december 2013. Bekendtgørelse om fleksibel efterløn I medfør af 74 b, stk. 4, 74 c, stk. 3 og 6, 74 d, stk. 1, 74 i, 74 j, stk. 13, 74 k, stk. 3, 74 l, stk. 15, 74 m, stk. 18, 74

Læs mere

Bekendtgørelse om fleksibel efterløn

Bekendtgørelse om fleksibel efterløn 1 of 21 21/09/2010 11:07 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8 Kapitel 9 Kapitel 10 Kapitel 11 Kapitel 12 Kapitel 13 Kapitel 14

Læs mere

SIDE: 1 23. NOVEMBER 2015 HK PRÆSENTATION VELKOMMEN TIL ORIENTERINGSMØDE DEN FLEKSIBLE EFTERLØN

SIDE: 1 23. NOVEMBER 2015 HK PRÆSENTATION VELKOMMEN TIL ORIENTERINGSMØDE DEN FLEKSIBLE EFTERLØN SIDE: 1 VELKOMMEN TIL ORIENTERINGSMØDE OM DEN FLEKSIBLE EFTERLØN SIDE: 2 SIDE: 3 EFTERLØNSALDER EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONER ARBEJDE SAMTIDIG MED EFTERLØN FERIE OG ANDRE FRADRAG I EFTERLØN SKATTEFRI

Læs mere

Indhold. Udbetaling af din efterløn... side 8

Indhold. Udbetaling af din efterløn... side 8 Efterlønskompas Din guide til efterlønssystemet Vi tager forbehold for at dagpengereformen 1/7 2017 kan påvirke efterlønsreglerne side 1 - Efterlønskompasset I denne pjece kan du læse de vigtigste ting

Læs mere

Men der er flere økonomiske fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet, og venter med at gå på efterløn.

Men der er flere økonomiske fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet, og venter med at gå på efterløn. Efterløn 2009 Forord Dette notat beskriver hovedpunkterne i den fleksible efterløn. Reglerne er fastsat af staten, og er de samme i alle a-kasser. Hvis du har spørgsmål om efterløn, kan du altid spørge

Læs mere

Seniormøde 2016. Uddannelsesforbundet. Oplæg af Lærernes a-kasse og FTF-A

Seniormøde 2016. Uddannelsesforbundet. Oplæg af Lærernes a-kasse og FTF-A Seniormøde 2016 Uddannelsesforbundet Oplæg af Lærernes a-kasse og FTF-A Dagpenge Kravene for at få udbetalt dagpenge: A-kasse medlem i mindst 1 år 1 års arbejde (1.924 timer) på fuldtid inden for de seneste

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

Lederne Sønderjylland

Lederne Sønderjylland Lederne Sønderjylland Fyraftensmøde om efterløn 10. marts 2011 Ved Brian Kjøller DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 1. Hvad er efterløn 2. Ret til den fleksible efterløn 3. Efterlønsbevis 4. 2 års regel Udskydelse

Læs mere

Seniormøde 2014 Uddannelsesforbundet

Seniormøde 2014 Uddannelsesforbundet Seniormøde 2014 Uddannelsesforbundet Program Efterlønnen FTF-A Hvem er vi? Efterlønsreformen Efterlønskrav Efterlønsbevis Almindelig/LAV efterløn Udskudt/HØJ efterløn Skattefripræmie Fravalg af efterløn

Læs mere

Bekendtgørelse om seniorjob

Bekendtgørelse om seniorjob Kapitel 1 Fastsættelse af kompensation Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Arbejde, der medfører fradrag i kompensationen Kapitel 3 Indtægter Kapitel 4 Fradrag i kompensationen Kapitel 5 Ferie med

Læs mere

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP A-kassen LH 8. udgave, december 2015 A-kassen LH 8. udgave, december 2015 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir

Læs mere

Vi tager forbehold for, at dagpengereformen 1/ kan påvirke efterlønsreglerne. Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet

Vi tager forbehold for, at dagpengereformen 1/ kan påvirke efterlønsreglerne. Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet Vi tager forbehold for, at dagpengereformen 1/7 2017 kan påvirke efterlønsreglerne. Efterlønskompas Din guide til efterlønssystemet 2 Min A-Kasse Efterlønskompas Efterlønskompas Min A-Kasse 3 INDHOLD EFTERLØNSBEVIS

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956

FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956 FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956 Fleksibel efterløn - for dig der er født før 1956 Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Den fleksible efterløn... 2 3. Efterløns- og folkepensionsalder...

Læs mere

Om at få fleksydelse. April 2007. (Senest opdateret november 2010)

Om at få fleksydelse. April 2007. (Senest opdateret november 2010) April 2007 (Senest opdateret november 2010) INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. HVAD ER FLEKSYDELSESORDNINGEN?... 3 3. SÅDAN BEHANDLES DIN SAG... 3 4. BETINGELSER FOR AT VÆRE MED I FLEKSYDELSESORDNINGEN... 4

Læs mere

Vejledning om fleksibel efterløn

Vejledning om fleksibel efterløn Vejledning om fleksibel efterløn Indledning I bekendtgørelse nr. 1576 af 17. december 2013 om fleksibel efterløn, er der fastsat regler om fleksibel efterløn. I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens

Læs mere

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark Arbejdsdirektoratet November 2008 Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN DANSKE ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING...3 3. A-KASSERNE...4 4. HVORDAN BLIVER JEG MEDLEM AF EN

Læs mere

Efterløn og skattefri præmie

Efterløn og skattefri præmie A-KASSE Efterløn og skattefri præmie En blød overgang til din tilværelse som pensionist MAJ 2016 Indhold Forord 3 Efterløn og skattefri præmie 4 Økonomiske fordele 4 Hvad er et efterlønsbevis? 6 Hvornår

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956

FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956 FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956 Fleksibel efterløn - for dig der er født før 1956 Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Den fleksible efterløn... 2 3. Efterløns- og folkepensionsalder...

Læs mere

Bekendtgørelse om fleksydelse

Bekendtgørelse om fleksydelse Bekendtgørelse om fleksydelse I medfør af 2, stk. 3, 2 a, stk. 8, 3, 3 a, stk. 6, 6, 10, 15, stk. 3, 17, stk. 13, 19, 21, stk. 1 og 3, 26, 30 og 33 i lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 871 af

Læs mere

PENSIONSSTYRELSEN. Pensioners betydning for din efterløn

PENSIONSSTYRELSEN. Pensioners betydning for din efterløn Pensioners betydning for din efterløn Pensioners betydning for din efterløn Udgiver: Pensionsstyrelsen Tryk: Pensionsstyrelsen 1. udgave, 1. oplag København, Juni, 2010 Pensionsstyrelsen Landemærket 11

Læs mere

Pjece om fleksydelse. Udgivet af

Pjece om fleksydelse. Udgivet af Pjece om fleksydelse Udgivet af KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelse- og Integrationsforvaltningen Ydelsesservice Postboks 431 2500 Valby Tlf.: 82 56 40 00 Fax. 82 56 40 10 Version 1 Februar 2014 HVORNÅR KAN

Læs mere

Vejledning om fleksibel efterløn

Vejledning om fleksibel efterløn Vejledning om fleksibel efterløn Indledning I bekendtgørelse nr. 1621 af 13. december 2006 om fleksibel efterløn, som ændret ved bekendtgørelse nr. 752 af 25. juni 2007, bekendtgørelse nr. 354 af 16. maj

Læs mere

Bekendtgørelse om feriedagpenge

Bekendtgørelse om feriedagpenge BEK nr 698 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 2015-0002998

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Få økonomisk overblik Måske er du begyndt at tænke på tilværelsen som pensionist eller efterlønsmodtager. Måske er du allerede i gang med at planlægge og undersøge dine økonomiske

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvad skal vi foretage os? Hvad skal vi leve af?

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvad skal vi foretage os? Hvad skal vi leve af? Poul Dahl Hede 60- år, uddannet socialrådgiver. Indtil 1987 ansættelse i kommuner. Herefter ansættelse i Ældre Sagen som afdelingsleder med ansvar for rådgivning. Nu ansat som underviser og foredragsholder.

Læs mere

Vi tager forbehold for, at dagpengereformen 1/ kan påvirke efterlønsreglerne. Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet

Vi tager forbehold for, at dagpengereformen 1/ kan påvirke efterlønsreglerne. Efterlønskompas. Din guide til efterlønssystemet Vi tager forbehold for, at dagpengereformen 1/7 2017 kan påvirke efterlønsreglerne. Efterlønskompas Din guide til efterlønssystemet 2 Efterlønskompas Efterlønskompas 3 INDHOLD EFTERLØNSBEVIS 5 De fire

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge

UDKAST. Bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge UDKAST Bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge I medfør af 46, stk. 7, 56 a, stk. 7, 58, stk. 1, nr. 1-3, 59, stk. 3, 60, stk. 4, 62, stk. 7, 63, stk. 3, 73, stk. 5, og 85 e, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om beregning og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af ferie med ledighedsydelse

Udkast. Bekendtgørelse om beregning og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af ferie med ledighedsydelse Udkast Bekendtgørelse om beregning og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af ferie med ledighedsydelse I medfør af 74 d stk. 5 og 74 e, stk. 7 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Om at få efterløn. (Hvis du er fyldt 60 år før 1. juli 1999)

Om at få efterløn. (Hvis du er fyldt 60 år før 1. juli 1999) Om at få efterløn (Hvis du er fyldt 60 år før 1. juli 1999) Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen Juni 11999 Indledning Efterlønsordningen er ændret pr. 1. juli 1999. Men da du er fyldt 60 år før

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

YDELSESSERVICE KØBENHAVN GUIDE TIL SENIORJOB

YDELSESSERVICE KØBENHAVN GUIDE TIL SENIORJOB YDELSESSERVICE KØBENHAVN GUIDE TIL SENIORJOB NOVEMBER 2014 INDHOLD S. 02 1. SÅDAN FÅR DU SENIORJOB S. 02 Betingelser for seniorjob i Københavns Kommune S. 02 Hvornår skal du søge seniorjob? S. 02 Kompensationsydelse

Læs mere

Efterlønsordningens Faldgruber

Efterlønsordningens Faldgruber Efterlønsordningens Faldgruber Velkommen til arrangement med Lederne København Nord Tirsdag den 6. oktober 2009 Oplægsholdere Ulrik Frese & Brian Kjøller fra Team Efterløn 1 EFTERLØN 1. Hvad er efterløn

Læs mere

Seniormøde 2015 Uddannelsesforbundet

Seniormøde 2015 Uddannelsesforbundet Seniormøde 2015 Uddannelsesforbundet Program Efterlønnen FTF-A Hvem er vi? Efterlønsreformen Efterlønskrav Efterlønsbevis Almindelig/LAV efterløn Udskudt/HØJ efterløn Skattefripræmie Fravalg af efterløn

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

16. januar 2012. Joan Hansen Efterløn og Kurser Tlf.: 88 92 26 54

16. januar 2012. Joan Hansen Efterløn og Kurser Tlf.: 88 92 26 54 16. januar 2012 Joan Hansen Efterløn og Kurser Tlf.: 88 92 26 54 1 Efterlønsreformen Nye efterlønsregler - født fra og med 1. januar 1956 Alene senere efterlønsalder - født 1. januar 1954 til og med 31.

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn.

Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn. Om at få efterløn Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn. Vejledningen beskriver også, hvordan reglerne er, mens du er på efterløn

Læs mere

Efterløn. For medlemmer født i perioden 1/1 1956-30/6 1959

Efterløn. For medlemmer født i perioden 1/1 1956-30/6 1959 Efterløn For medlemmer født i perioden 1/1 1956-30/6 1959 1 Indhold 3 Tilbagetrækningsreformen 1/1 2012 7 Efterløn 8 2 års-regel 9 Hvornår kan du få efterløn 12.. Medlemskab og efterlønsbidragsbetaling

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Præsentation om Efterløn. Hvilke overvejelser skal jeg gøre? Dagsorden Indlæg på møde i Obligationsforeningen D. 22. maj 2012 1. Velkomst ved Knud Ougtvig 2 Efterløn hvilken beslutning skal træffes v/

Læs mere

Efterløn. For medlemmer født efter 30/6 1959

Efterløn. For medlemmer født efter 30/6 1959 Efterløn For medlemmer født efter 30/6 1959 1 2 Indhold 4 Tilbagetrækningsreformen 1/1 2012 7 Efterløn 8 Hvornår kan du få efterløn 11.. Efterlønsbevis 13.. Efterløn hvor meget? 15.. Fradrag for pensioner

Læs mere

Efterløn. For medlemmer født før 1. januar 1956

Efterløn. For medlemmer født før 1. januar 1956 Efterløn For medlemmer født før 1. januar 1956 2 Denne pjece klarlægger en række detaljer om efterlønsordningen, du med fordel kan være opmærksom på hvis du overvejer at tilmelde dig ordningen - eller

Læs mere

Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af ferie med ledighedsydelse

Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af ferie med ledighedsydelse Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen samt varsling af ferie med ledighedsydelse I medfør af 74 d, stk. 5, og 74 e, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Foden under eget bord selvstændige og dagpengesystemet

Foden under eget bord selvstændige og dagpengesystemet Foden under eget bord selvstændige og dagpengesystemet 1 MA er også for selvstændige Magistrenes Arbejdsløshedskasse er en a-kasse for både lønmodtagere og selvstændige. Det betyder, at du kan beholde

Læs mere

Lederne Bornholm. Fyraftensmøde om efterløn. 2. november 2010. Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese

Lederne Bornholm. Fyraftensmøde om efterløn. 2. november 2010. Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese Lederne Bornholm Fyraftensmøde om efterløn 2. november 2010 Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 1. Hvad er efterløn 2. Ret til den fleksible efterløn 3. Efterlønsbevis 4. 2 års regel

Læs mere

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn

Vejledning om feriepenge. i forbindelse med efterløn Vejledning om feriepenge i forbindelse med efterløn I denne pjece giver vi en orientering om samspillet mellem ferieloven og reglerne for efterløn: Indhold 1. Udbetaling og modregning for ferie din oplysningspligt

Læs mere

Rundskrivelse nr. 50/08

Rundskrivelse nr. 50/08 Rundskrivelse nr. 50/08 18. december 2008 Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Ændring af bekendtgørelse og vejledning om fleksibel efterløn

Læs mere

Satserne i denne pjece gælder for 2010.

Satserne i denne pjece gælder for 2010. Efterløn Denne pjece klarlægger en række detaljer om efterlønsordningen, du med fordel kan være opmærksom på hvis du overvejer at tilmelde dig ordningen - eller er på vej på efterløn. Vi fortæller her

Læs mere

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterlønsbevis For at få et efterlønsbevis, skal du have ret til efterløn have ret til dagpenge (1924 timer inden for de sidste 3 år) være til rådighed for

Læs mere

Optagelse i MA som nyuddannet

Optagelse i MA som nyuddannet Optagelse i MA som nyuddannet A-kassen for højtuddannede 2008/09 Magistrenes Arbejdsløshedskasse Optagelse i MA Magistrenes Arbejdsløshedskasse (MA) er a-kassen for dig, der er uddannet inden for det humanistiske,

Læs mere

Vejen til dine personlige oplysninger

Vejen til dine personlige oplysninger Snart på pension? Vejen til dine personlige oplysninger I din personlige postkasse har vi allerede lagt dit pensionsoverblik ind til dig. For at få adgang til din postkasse, skal du logge ind med NemID.

Læs mere

dsa tager hånd om NYUddannede

dsa tager hånd om NYUddannede dsa tager hånd om NYUddannede meld Dig ind i din SunDheDSfaglige A-kASSe Velkommen i DSA DSA er a-kassen for dig, der lige er færdig eller næsten færdig med din uddannelse som bioanalytiker, ergoterapeut,

Læs mere

Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse

Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse Danske Sundhedsorganisationers Arbejdsløshedskasse Børnepasningsorlov Januar 2005 FORORD 2 Både ansatte, selvstændige og ledige kan stadig få børnepasningsorlov, hvis barnet er født inden den 27. marts

Læs mere

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i Lægernes Pension, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 20.05.2016 11/08 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/7 Din ordning i Lægernes

Læs mere

lã=~í=î êé=~êäéàçëä ëüéçëñçêëáâêéí=á=bõp==

lã=~í=î êé=~êäéàçëä ëüéçëñçêëáâêéí=á=bõp== Indholdsfortegnelse I denne pjece kan du læse om følgende: 1. Indledning om arbejde mv. i EØS 2. Danske dagpenge, mens du søger arbejde i et andet EØS-land 3. Overførsel af forsikrings- og arbejdsperioder

Læs mere

Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne

Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne Indholdsfortegnelse I denne pjece kan du læse om følgende: 1. Indledning om arbejde mv. i EØS og på Færøerne 2. Danske dagpenge, mens du søger arbejde

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

Rundskrivelse nr. 40/06

Rundskrivelse nr. 40/06 Rundskrivelse nr. 40/06 16. juni 2006 Revision af bekendtgørelser og vejledninger i forbindelse med, at den gamle efterlønsordning ophører Hermed udsendes i endelig korrektur følgende bekendtgørelser og

Læs mere

Efterløn en god investering

Efterløn en god investering Efterløn en god investering DEN FLEKSIBLE EFTERLØN 1. Ret til den fleksible efterløn 2. Medlemskab & efterlønsbidrag 3. Efterlønsbevis 4. Satser 5. Fradrag for arbejde 6. Efterløn og selvstændig virksomhed

Læs mere

[ 02 ] Bibliotekarforbundet Seniorvalg

[ 02 ] Bibliotekarforbundet Seniorvalg Seniorvalg muligheder og betingelser er udgivet februar 2009 som indstik i Lønmagasin 2009 for ansatte i stat, kommuner og regioner Redigeret af Helle Fridberg. Fotos: Jakob Boserup. Design: Rumfang. Tryk:

Læs mere

Tidsbegrænset livrente

Tidsbegrænset livrente Tidsbegrænset livrente En tidsbegrænset (ophørende) livrente er en fradragsberettiget opsparing, der kan give dig en månedlig udbetaling, fra du går på pension og i en aftalt periode på mindst 10 år. Til

Læs mere

DAGPENGE En guide til dig, der modtager dagpenge

DAGPENGE En guide til dig, der modtager dagpenge bringer dig videre DAGPENGE En guide til dig, der modtager dagpenge FORORD Denne pjece er din guide, mens du modtager dagpenge. Den handler om, hvilke overordnede krav der bliver stillet til dig, hvilke

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Værd at vide. - om efterløn

Værd at vide. - om efterløn Værd at vide - om efterløn I denne brochure har vi samlet hovedreglerne om den fleksible efterløn. Det er kun hovedreglerne, vi kan få med her. Du kan læse mere om de områder, vi ikke behandler her i brochuren,

Læs mere

Dine muligheder supplerende dagpenge

Dine muligheder supplerende dagpenge Dine muligheder supplerende dagpenge Deltidsarbejde Hvad er supplerende dagpenge Du kan få supplerende dagpenge for dine ledige timer dvs. forskellen mellem timerne i din deltidsstilling og en normal fuldtidsstilling

Læs mere

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg Generelt om pension v/annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvornår kan du gå på pension? Generelle regler for pension Din arbejdsmarkedspension/tjenestemandspension Folkepension, atp og

Læs mere

Om at få efterløn i udlandet

Om at få efterløn i udlandet Om at få efterløn i udlandet Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: Eva Hansen og Mette Wiederholt Pedersen Illustration: Bob Katzenlson Dato: December 2011 Overvejer du at tage til udlandet

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

skal anføre antallet af timer, som udbetalingen vedrører. Det fremgår af bilag 3, hvorledes opgørelsen af antallet af timer skal ske.

skal anføre antallet af timer, som udbetalingen vedrører. Det fremgår af bilag 3, hvorledes opgørelsen af antallet af timer skal ske. BEK nr 807 af 27/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 2014-0027236

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Bekendtgørelse om fradrag i efterløn

Bekendtgørelse om fradrag i efterløn BEK nr 3 af 02/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/17803 Senere

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet.

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet. Dokumentation vedr. HK s efterlønsberegner Notatet giver en beskrivelse af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne foretaget på HK s efterlønsberegner. HK s efterlønsberegner er udviklet

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge UDKAST Bekendtgørelse om feriedagpenge I medfør af 75 h, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348574 af 8. april 201427. maj 2010, som ændret ved lov nr. 14861540 af

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

VÆRD AT VIDE - om efterløn

VÆRD AT VIDE - om efterløn VÆRD AT VIDE - om efterløn I denne brochure har vi samlet hovedreglerne om den fleksible efterløn. Brochuren er til dig, der overvejer, om du vil på efterløn inden for de nærmeste år, eller har besluttet,

Læs mere

Om efterløn og overgangsydelse ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land

Om efterløn og overgangsydelse ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land Om efterløn og overgangsydelse ved bopæl eller arbejde i et andet EØS-land Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen August 2000 Hvis du får efterløn eller overgangsydelse, kan du fra 1. juli 2000 opholde

Læs mere

effektiv sikring af selvstændige

effektiv sikring af selvstændige effektiv sikring af selvstændige information om dagpenge og efterløn Forord Driver du, eller har du drevet selvstændig virksomhed, kan du godt få udbetalt ydelser fra DSA, men du skal være opmærksom på,

Læs mere

Pensioners betydning for efterlønnens størrelse (Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere)

Pensioners betydning for efterlønnens størrelse (Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere) Pensioners betydning for s størrelse (Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere) 8. udgave, januar 2006 Indledning Når du er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, følger du reglerne

Læs mere