Vejledning om arbejdsbetingede kontakteksemer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om arbejdsbetingede kontakteksemer"

Transkript

1 Vejledning om arbejdsbetingede kontakteksemer (Lov om sikring mod følger af arbejdsskade) Kapitel 1 Indledning 1.1. Fortegnelsen over erhvervssygdomme Gruppe A, punkt 5 og 9 Gruppe B, punkt 2 og 3 I Arbejdsskadestyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme er de sygdomme nævnt, som efter medicinsk og teknisk erfaring er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper i højere grad end andre er udsat for på grund af deres arbejde eller de forhold, hvorunder det foregår. Bekendtgørelsen indeholder dels generelle betingelser, som skal være opfyldt, for at en lidelse kan anerkendes som arbejdsskade efter fortegnelsen, dels særlige betingelser for anerkendelse af de enkelte lidelser. Denne vejledning omfatter de lidelser, som er optaget på fortegnelsens bilag 1 under Gruppe A, punkt 5 og 9, og Gruppe B, punkt 2 og 3. Det drejer sig om forskellige former for kontakteksem samt kontakturticaria (nældefeber): Allergisk kontakteksem Toksisk (irritativt) kontakteksem Kontakturticaria (nældefeber) Sygdommene kan anerkendes som arbejdsbetingede lidelser, når både de generelle betingelser og særlige betingelser under de enkelte punkter i Gruppe A, punkt 5 eller 9, eller Gruppe B, punkt 2 eller 3, er opfyldt, jf. fortegnelsens 2. Arbejdsskadestyrelsen forhandler mindst hvert andet år med Erhvervssygdomsudvalget om, hvilke sygdomme der opfylder betingelserne for at blive optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Erhvervssygdomsudvalget har med andre ord taget stilling til de særlige betingelser for anerkendelse, der er nævnt under de enkelte punkter i fortegnelsen Erhvervssygdomsudvalget Arbejdsskadestyrelsen anerkender anmeldte sygdomme, som er nævnt på fortegnelsen, hvis de særlige betingelser på fortegnelsen er opfyldt. Hvis en lidelse er på fortegnelsen, men de særlige betingelser for anerkendelse ikke er opfyldt, vil den anmeldte lidelse som hovedregel blive afvist af Arbejdsskadestyrelsen uden forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget. Der kan imidlertid forekomme tilfælde, hvor de særlige betingelser ikke er opfyldt, men hvor Arbejdsskadestyrelsen alligevel vurderer, at belastningen har været så omfattende eller speciel, at Erhvervssygdomsudvalget bør tage stilling til sagen, selvom lidelsen er nævnt på fortegnelsen. For at sagen kan anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, skal lidelsen anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art, jf. 10, stk.1, nr. 2, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Hvis en anmeldt lidelse ikke er omfattet af fortegnelsen, skal sagen forelægges Erhvervssygdomsudvalget, før den kan anerkendes af Arbejdsskadestyrelsen.

2 Sager om kontakteksemer bliver sjældent forelagt Erhvervssygdomsudvalget, idet disse sygdomme som oftest vil kunne anerkendes under Gruppe A, punkt 5 eller 9, eller Gruppe B, punkt 2 eller Vejledningen Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af Arbejdsskadestyrelsens og Den Sociale Ankestyrelses praksis på området. Vejledningen henvender sig først og fremmest til styrelsens sagsbehandlere og lægekonsulenter. Det er imidlertid hensigten, at den også med udbytte skal kunne anvendes af fagforeninger, forsikringsselskaber og ikke mindst af anmeldende og erklæringsudstedende læger og speciallæger. I kapitel 2 beskrives de generelle og de særlige betingelser, som skal opfyldes, for at en lidelse kan anerkendes som en arbejdsskade på grundlag af fortegnelsen. Kapitlet omhandler desuden forudbestående eller konkurrerende lidelser. Kapitel 3 indeholder en beskrivelse af forskellene på et allergisk og et toksisk (irritativt) kontakteksem. De diagnostiske kriterier for anerkendelse er beskrevet i kapitel 4, og kravene til den arbejdsmæssige påvirkning beskrives i kapitel 5. I kapitel 6 er der en beskrivelse af forudbestående og konkurrerende lidelser. Da det i visse tilfælde kan være vanskeligt i sager om hudlidelser at udpege en sikringspligtig arbejdsgiver, bliver principperne for fastsættelse af sikringspligtig arbejdsgiver beskrevet i kapitel 7. I kapitel 8 bliver erstatning for erhvervsevnetab omtalt. Kapitel 2 Generelle og særlige betingelser for anerkendelse 2.1. Generelle betingelser De sygdomme, der er nævnt i fortegnelsen, kan kun anerkendes, når de generelle betingelser er opfyldt. Efter 1 i fortegnelsen er der følgende generelle betingelser for anerkendelse: Den skadelige påvirkning skal styrkemæssigt og tidsmæssigt svare til de påvirkninger, for hvilke der er godtgjort en årsagsmæssig sammenhæng mellem påvirkning og sygdom. Der skal være tale om et sygdomsbillede, for hvilket der er godtgjort en årsagsmæssig sammenhæng mellem påvirkning og sygdom. Der må ikke være oplyst forhold, der gør det overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold end de arbejdsmæssige. I en række tilfælde er det nærmere specificeret under de enkelte punkter, hvilke påvirkninger, der skal være tale om, for at en lidelse kan anerkendes. Først når de generelle betingelser er opfyldt, og der er dokumenteret en belastning svarende til beskrivelserne under fortegnelsens Gruppe A, punkt 5 og 9, eller Gruppe B, punkt 2 og 3, for de enkelte lidelser, er der en formodning om, at lidelserne er arbejdsbetingede Særlige betingelser Allergisk eksem kan anerkendes under Gruppe A, punkt 5, når der har været tale om en mangeårig betydelig påvirkning af krom og visse af dets forbindelser.

3 Endvidere kan allergisk eksem anerkendes under Gruppe A, punkt 9, efter mangeårig betydelig påvirkning af nikkel samt visse forbindelser heraf. Endelig kan allergisk eksem anerkendes under Gruppe B, punkt 2, når hudlidelsen er forårsaget på arbejdspladsen af stoffer, der ikke er nævnt andetsteds, når overfølsomheden over for stoffet er sikkert påvist. De toksiske (irritative) eksemer kan anerkendes under Gruppe B, punkt 3, når hudlidelsen er forårsaget af stoffer eller påvirkninger, der ikke er nævnt andetsteds, når der er sikker sammenhæng mellem lidelsens fremkomst og beståen og et eller flere irritationsstoffers eller fysiske faktorers tilstedeværelse i arbejdsmiljøet. For allergiske kontakteksemer gælder det således, at de diagnostiske kriterier for allergisk kontakteksem skal være opfyldt den erhvervsmæssige udsættelse for det pågældende allergen skal være dokumenteret/sandsynliggjort den erhvervsmæssige udsættelse skønsmæssigt skal overstige den private. Tilsvarende gælder det for de irritative kontakteksemer, at de diagnostiske kriterier for irritativt kontakteksem skal være opfyldt den erhvervsmæssige udsættelse for irritanter skal være dokumenteret/sandsynliggjort den erhvervsmæssige udsættelse skønsmæssigt skal overstige den private. For kontakturticaria gælder samme forhold som for allergisk og irritativt kontakteksem. Disse sygdomme anerkendes under Gruppe B, punkt 2 (allergisk kontakturticaria), og punkt 3 (ikke allergisk kontakturticaria) Forudbestående og konkurrerende lidelser Kontakteksem kan skyldes andre forhold end arbejdet. Der kan være tale om en forudbestående lidelse, som er eller tidligere har været til stede før den arbejdsmæssige påvirkning. Det kan også dreje sig om en konkurrerende lidelse, det vil sige en anden lidelse end den anmeldte, som giver samme symptomer. Kontakteksem kan også være forårsaget af påvirkninger i fritiden. Er der forudbestående eller konkurrerende lidelser, må det i det konkrete tilfælde afgøres, om det er denne lidelse, der er den eneste eller den væsentligste årsag til sygdommen. Hvis dette er tilfældet, kan lidelsen ikke anerkendes, jf. ovenfor under afsnit 2.1. Hvis de generelle og særlige betingelser for anerkendelse er opfyldt, og der ikke er forudbestående eller konkurrerende lidelser, vil den anmeldte lidelse blive anerkendt uden forbehold. Er de generelle betingelser opfyldt, men er der samtidig forudbestående eller konkurrerende lidelser, som er medvirkende til den anmeldte lidelse, men som ikke udelukker anerkendelse, kan den anmeldte lidelse blive anerkendt med forbehold. Dette kan få betydning for størrelsen af godtgørelsen for varigt mén og erstatningen for tab af erhvervsevne. Der kan kun ske nedsættelse i eller bortfald af godtgørelsen for varigt mén og i erstatningen for tab af erhvervsevne, hvis den forudbestående lidelse har været symptomgivende før arbejdsskaden, og der er dokumentation for dette. Foreligger der en sikker prognose for, at den forudbestående lidelse ville have givet symptomer, selv om arbejdsskaden ikke var sket, kan der fradrages i erstatningen. Kapitel 3 Allergisk eller irritativ hudlidelse Kontakteksem og kontakturticaria kan være forårsaget af allergi eller irritation. Selv om de to mekanismer giver anledning til de samme kliniske forandringer, er det to principielt helt forskellige reaktioner.

4 3.1. Allergi Kontaktallergi skyldes hudkontakt med kemiske stoffer, som er i stand til at trænge ind gennem huden og påvirke den del af immunapparatet, som ligger i hudens øverste lag. Ved denne proces aktiveres nogle særlige celler (T-lymfocytter), som bliver i stand til at genkende det pågældende stof, og disse celler spredes i immunsystemet i hele kroppen. Ved fornyet udsættelse for det samme allergifremkaldende stof (provokation) vandrer de aktiverede celler op i huden og giver anledning til en eksemreaktion. Denne allergiform kaldes type IV-allergi. Et allergisk kontakteksem kan altså kun opstå, hvis man tidligere har været udsat for det pågældende allergifremkaldende stof. Hvor lang tid der går, fra man udsættes første gang, og til allergien udvikles, afhænger af en lang række faktorer, bl.a. hvor stærkt et allergen der er tale om, samt intensiteten af udsættelsen. Det er ikke ualmindeligt, at man har været udsat for et allergen gennem måneder til år, før allergien udvikles og bliver symptomgivende. Allergisk kontakturticaria (kontaktnældefeber) forekommer, når der ved en tidligere udsættelse er dannet specifikke antistoffer rettet mod det pågældende stof. Disse antistoffer er til stede i blodbanen, og ved den allergiske reaktion frigives histamin. Allergien ved allergisk kontakturticaria kaldes type I-allergi, og den allergiske reaktion udløser symptomerne nældefeber og eventuelt astma, diaré og shock.

5 For begge allergityper gælder det, at der er tale om en varig tilstand. Dette betyder imidlertid ikke, at man har symptomer. Symptomerne udløses kun, når man kommer i berøring med det pågældende allergifremkaldende stof. Der er således forskel på at have en kontaktallergi og at have et kontakteksem. At have en kontaktallergi betyder, at man ved udsættelse for det pågældende allergifremkaldende stof kan udvikle eksem. At have kontakteksem betyder, at man aktuelt har symptomer Irritation Irritativt kontakteksem opstår ved, at hudirriterende stoffer nedbryder hudens overflade. Denne nedbrydning fører til en kompleks række af cellereaktioner, som fører til udvikling af eksem. Irritativt kontakteksem opstår ved gentagen udsættelse for et eller flere hudirriterende stoffer. Reaktionen udvikles som regel gradvist og indebærer ikke en specifik genkendelsesreaktion i immunsystemet af stoffet som ved allergi. Symptomet ved irritative kontakteksemer er eksem, som klinisk ikke kan skelnes fra allergisk kontakteksem. Ved ikke-allergisk kontakturticaria skyldes reaktionen, at der gennem en direkte påvirkning af det pågældende stof lokalt i huden frigives histamin. Symptomet er nældefeber. Kapitel 4 Kontakteksem 4.1. Baggrund Kontakteksem er en almindeligt forekommende lidelse, som opstår som følge af kontakt med allergifremkaldende stoffer (allergener) eller hudirriterende stoffer (irritanter) i omgivelserne. Allergisk og irritativt kontakteksem er omtrent lige hyppigt forekommende, mens kontakturticaria forekommer betydeligt sjældnere. Eksem på hænder forekommer i løbet af et år hos ca. 12 procent af befolkningen og skyldes i de fleste tilfælde kontakteksem. Hudsygdomme er den 3. hyppigste anmeldte og hyppigst anerkendte arbejdsbetingede lidelse i Danmark (1997), og heraf udgør kontakteksemer ca. 95 procent. I modsætning til andre erhvervsbetingede lidelser, der ofte drejer sig om

6 nedslidningssygdomme, rammer kontakteksem især yngre personer, og for mere end halvdelen debuterer sygdommen i alderen år. Sygdommen rammer hyppigere kvinder end mænd Diagnostiske kriterier Kliniske fund De kliniske fund ved allergisk og irritativt kontakteksem kan ikke med sikkerhed skelnes fra hinanden og vil derfor blive beskrevet under et. Kontakteksem er en intenst kløende hudlidelse. I den akutte fase ses rødme, hævelse, papler (små knopper) og vesikler (småblærer), og forandringerne kan være væskende. I den kroniske fase ses fortykkelse af huden (lichenisering), afskalning og revner. Ved kontakturticaria opstår kløe, rødme og hævelse få minutter efter udsættelsen Allergitestning Lappeprøver også kaldet Epikutantest Lappeprøver er en undersøgelse for kontaktallergi (type IV-allergi). I arbejdsskadesager vil der normalt altid være foretaget epikutantestning. Her testes med en»standardserie«af allergifremkaldende stoffer (ca. 23, jf. ordlisten), herunder metaller, parfumestoffer, konserveringsmidler og gummitilsætningsstoffer. Ud over denne standardtest kan der anlægges supplerende prøver, f.eks. stoffer, som personen udsættes for i sit erhverv. Ved undersøgelsen lægges en lille mængde af de allergifremkaldende stoffer på huden. Testen aflæses efter 2 og 3 dage og evt. også senere. Type IV-allergi Reaktionstid: 2-3 dage Formidling: celler (t-lymfocytter) Sygdom: kontakteksem Diagnose: lappeprøver (=epikutantest) Hvis der ved testen fremkommer en eksemreaktion under en eller flere af prøverne, kaldes det en positiv reaktion. Det betyder, at den testede person er allergisk over for det pågældende stof. Det er herefter opgaven for lægen at fortolke, om den positive reaktion er relevant i forhold til den anmeldte eksemlidelse. Hvis det angives, at der ved testen er fundet en irritativ reaktion på et stof, betyder det ikke, at den testede person har et irritativt eksem, men blot at testen har forårsaget hudirritation. Det kan skyldes, f.eks. at koncentrationen af stoffet har været for høj i testen og har ingen sammenhæng med irritativt (toksisk) eksem Prik- og RAST-test Priktest er en undersøgelse for straksallergi (type I allergi) som findes ved kontakturtiearia (nældefeber), høfeber, astma og anafylaktisk shock. Ved denne undersøgelse prikkes en lille mængde allergifremkaldende stof ned i den øverste del af huden. Reaktionen aflæses efter 15 minutter og viser sig ved en hævet, rød plamage (kvadel).

7 Ved en blodprøve kan man påvise de antistoffer i blodet, som giver den allergiske nældefeber (RAST-test). Type I-allergi Reaktionstid: minutter Formidling: IgE antistof Sygdom: nældefeber (urticaria) høfeber astma shock Diagnose: priktest RAST-test 4.3. Allergisk kontakteksem Allergisk kontakteksem foreligger, når der er kliniske symptomer på kontakteksem (lægeligt konstateret) samtidig med udsættelse for et stof, som personen har allergi overfor. Allergien skal være påvist ved lappetest (epikutantest). Hyppige årsager til arbejdsbetinget allergisk kontakteksem er: nikkel krom gummitilsætningsstoffer (ex: thiuram, mercapto, carbamat) konserveringsmidler (ex: formalin, kathon, parabener) epoxy og akrylat 4.4. Toksisk (irritativt) kontakteksem Toksisk kontakteksem også kaldet irritativt kontakteksem foreligger, når der er kliniske symptomer på kontakteksem (lægeligt konstateret) samtidig med udsættelse for et eller flere stoffer, der vides at forårsage hudirritation. Der findes ikke en test til påvisning af irritativt kontakteksem, men negativ reaktion på epikutantestning tyder på irritativt kontakteksem. Hyppige årsager til arbejdsbetinget irritativt kontakteksem er: sæbestoffer organiske opløsningsmidler olier

8 køle-smøremidler fødevarer handsker 4.5. Kontakturticaria (nældefeber) Kontakturticaria af allergisk type foreligger, når der er kliniske symptomer på kontakturticaria (lægeligt konstateret) samtidig med udsættelse for et stof, vedkommende har type I-allergi overfor. Kontakturticaria af ikke-allergisk type forekommer, når der er kliniske symptomer på kontakturticaria (lægeligt konstaterede), samtidig med udsættelse for et eller flere stoffer, som vides at forårsage denne reaktion. Hyppige årsager til kontakturticaria er: latex (naturgummi) fødevarer planter medikamenter Kapitel 5 Arbejdsbetinget kontakteksem Arbejdsbetingede kontakteksemer er hyppigt lokaliseret til hænderne, men også fødder, arme, ben, ansigt og i sjældne tilfælde øvrige hudområder kan være medinddraget i sygdommen. Arbejdsbetingede kontakteksemer og arbejdsbetinget kontakturticaria foreligger, når de diagnostiske kriterier er opfyldt, og den erhvervsmæssige udsættelse er dokumenteret. Herudover skal de generelle betingelser i bekendtgørelsens 1 være opfyldt Påvirkninger Påvirkninger ved allergisk kontakteksem For allergiske kontakteksemer gælder det, at der skal være påvist en erhvervsmæssig udsættelse for det/de pågældende allergen(er), for at den anmeldte lidelse kan anerkendes. Udsættelsen skal være sandsynliggjort, f.eks. gennem direkte påvisning af allergenet på arbejdspladsen (f.eks. påvisning af nikkel i arbejdsredskab) eller gennem oplysninger om produktindhold. Den erhvervsmæssige udsættelse skal skønsmæssigt overstige den udsættelse, personen får i privatlivet.

9 50-årig tidligere hudrask mand er ansat på garveri, hvor han primært arbejder med kromgarvning af vådt skind. Han har anvendt beskyttelseshandsker, men har ikke kunnet undgå, at garvevæske løb ned i handskerne. Efter 6 års ansættelse udvikles eksem på hænder og underarme. Eksemet bedres i starten i ferier, men tiltager efterhånden og fører til sygemelding og senere arbejdsophør på grund af eksemet. Allergitest (lappeprøver) viser allergi over for kromat. Anerkendes A5 (krom). 53-årig mand er beskæftiget med slibning af epoxyemner. Anvender periodevis handsker, men ansigtet er udækket. Efter ca. 1 år udvikles ansigtseksem og efter yderligere 1 år håndeksem. Tidligere hudrask. Allergitest (lappeprøver) viser allergi over for epoxyforbindelser, men er negativ for de anvendte handsker. Eksemforandringerne svære og kræver sygemelding. Anerkendes B2 (epoxy) Påvirkning ved toksisk (irritativt) kontakteksem For irritative kontakteksemer gælder det, at der skal være påvist en erhvervsmæssig udsættelse for irritant(er), for at den anmeldte lidelse kan anerkendes. Der skal være redegjort for hvilke irritanter, der giver anledning til den sygdomsfremkaldende påvirkning, og der skal være godtgjort en årsagsmæssig sammenhæng mellem påvirkningen og sygdommen, herunder intensiteten af påvirkningen. Udsættelsen skal også her skønsmæssigt overstige den udsættelse, der finder sted i privatlivet. 55-årig kvinde, som har arbejdet med rengøring i ca. 25 år, udvikler håndeksem. Har ikke anvendt handsker primært. Tidligere hudrask. Allergitest (lappeprøver) negativ. Vedvarende opblussen i eksemet og flere sygemeldinger. Må til sidst forlade erhvervet, hvorfor eksemet bedres. Anerkendes B3 (vådt arbejde). 30-årig kvinde, der i 2 år har arbejdet som køkkenassistent, udvikler håndeksem. Håndterer daglig fødemidler og udfører forefaldende rengøring i køkkenet. Allergitest negativ inklusiv testning med fødemidler. Er tidligere hudrask. Anerkendes B3 (fødemidler/vådt arbejde).

10 25-årig kvinde debuterer med håndeksem i læretiden som frisør. Arbejdet har primært bestået i hårvask, farvning og toning. Har ikke anvendt handsker. Hårvask udført mange gange daglig. Allergitest (lappeprøver) inklusiv frisørprøver negativ. Anerkendes B3 (vådt arbejde) Påvirkning ved kontakturticaria For kontakturticaria gælder samme forhold som for allergisk og toksisk (irritativt) kontakteksem Særlige former for arbejdsbetingede kontakteksemer eller kontakturticaria Nikkelallergi og eksem Nikkelallergi forekommer ofte i arbejdsskadesager, idet nikkelallergi generelt er hyppigt forekommende. Ca. 15 procent af kvinder og 3 procent af mænd i Danmark har nikkelallergi, og den mest almindelige årsag til nikkelallergi er øreperforering (huller i ørerne) i forbindelse med anvendelse af ørenringe. I de tilfælde, hvor den erhvervede nikkelallergi skyldes øreperforering er udvikling af allergien over for nikkel ikke arbejdsbetinget. Personer med nikkelallergi efter øreperforering, vil oftest have kendskab til allergien, enten på grund af eksem på øreflipper efter nikkelholdige ørenringe eller på grund af eksem efter kontakt med andre blanke metalgenstande. De kan også have fået det konstateret i forbindelse med tidligere allergiundersøgelser hos en hudlæge. Personer med ikke-arbejdsbetinget nikkelallergi kan senere blive erhvervsmæssigt udsat for nikkel, og dette kan medføre eksem. I disse tilfælde er der tale om en erhvervsbetinget forværring af en forudbestående tilstand. Hvis de generelle og særlige betingelser for anerkendelse af sygdommen i øvrigt er opfyldt, kan den anmeldte sygdom anerkendes med forbehold for forudbestående nikkelallergi. Kontakteksem forårsaget af nikkelallergi hos personer, der ikke tidligere har haft symptomer på nikkelallergi, som udsættes erhvervsmæssigt for nikkel, og hvor den erhvervsmæssige udsættelse skønsmæssigt overstiger den private, kan anerkendes som arbejdsbetinget. I dette tilfælde medfører selve nikkelsensibiliseringen en øget erstatning, se afsnit 8. Nikkelindholdet i metalgenstande kan undersøges ved hjælp af et nikkelanalysesæt (dimethylglyoxim-testen). 33-årig tidligere hudrask kvinde debuterer med håndeksem efter 6 måneders ansættelse i rengøringsjob. Bruger for det meste handsker på arbejdet, men udsættes også for vand og rengøringsmidler. Har haft eksem under blanke knapper i uniformen, som stilles til rådighed af arbejdsgiveren. Allergitest (lappeprøver) viser allergi over for nikkel. Har ikke tidligere slået ud af blanke genstande, smykker, spænder etc. Det bekræftes af arbejdsgiveren, at knapperne i uniformen frigiver nikkel. Anerkendes B3 (vådt arbejde/handsker) samt A9 (nikkel) Allergi over for gummitilsætningsstoffer I forarbejdede gummiprodukter forekommer tilsætningsstofferne thiuram, mercapto og carbamat. Kontakteksem på baggrund af allergi over for et eller flere af disse tilsætningsstoffer er almindeligt forekommende. Kontakteksem forårsaget af gummitilsætningsstoffer hos personer der ikke tidligere har haft symptomer på dette, som udsættes erhvervsmæssigt for gummiprodukter (f.eks. handsker), og hvor den erhvervsmæssige udsættelse skønsmæssigt overstiger den private, kan anerkendes som arbejdsbetinget. 50-årig kvinde, der er beskæftiget som sygeplejerske, debuterer med håndeksem. Anvender hyppigt gummihandsker og vasker hænder mange gange dagligt. Tidligere hudrask. Allergitest (lappeprøver) viser allergi over for gummi-kemikalier (thiuram-mix) samt egne handsker. RAST-analyse (test for allergi over for naturgummi) er negativ. Eksemet svinder efter overgang til plastikhandsker. Anerkendes B2 (gummi-kemikalier). Ved ménafgørelsen ydes et tillæg på 5 procent for den erhvervede gummikemikalie-allergi, se afsnit Handskeeksemer

11 Kontakteksem forårsaget af handskebrug skal særligt omtales, idet disse eksemer forekommer med tiltagende hyppighed, og fordi handskeeksemer kan være forårsaget af allergisk eller irritativt kontakteksem eller kontakturticaria. Handskeeksemer giver symptomer i form af lettere eller sværere eksemforandringer på hænder og håndled. Hyppig brug af handsker kan medføre en irritativ påvirkning af huden, som kan medføre udvikling af irritativt kontakteksem, men brug af gummihandsker kan også medføre udviking af allergisk kontakteksem overfor gummitilsætningsstoffer, se oven for under Endvidere kan brug af gummihandsker medføre udvikling af allergisk kontakturticaria over for latex. Diagnostik af handskeallergi omfatter således både en epikutantest (lappeprøver) samt en priktest og/eller RAST-test. Handskeeksem Lappeprøve med Gummitilsætningsstoffer* Priktest med latex RAST-test for latex Irritativt Allergisk + Urticarielt** + + * thiuram, mercapto, carbamat ** det er tilstrækkeligt, at blot en af prøverne er positiv 45-årig kvinde, uddannet operationssygeplejerske, udvikler håndeksem. Kirurgisk håndvask udføres, og der anvendes gummihandsker i flere timer i træk flere gange daglig. Ingen tidligere hudsygdomme. Allergitest (lappeprøver) viser allergi over for gummitilsætningsstoffer (thiuram), desuden priktest positiv for latex. Anerkendes B2 (gummitilsætningsstoffer og latex) Sammensatte kontakteksemer I ovennævnte afsnit er de teoretiske forhold omkring allergisk og irritativt kontakteksem og kontakturticaria gennemgået. I praksis vil flere af disse eksemtyper ofte forekomme samtidig. Et forudbestående irritativt eksem ødelægger hudens barrierefunktion og gør adgangen for allergener til huden lettere. Omvendt er en hud med pågående allergisk kontakteksem mere modtagelig for den irritative påvirkning af irritanter som f.eks. sæbestoffer. Eksemtyperne kan således optræde samtidig, og begge lidelser kan i så fald anerkendes. 36-årig kvinde, uddannet kok, udvikler håndeksem. Håndeksemet er i starten kun til stede periodevis, men bliver efterhånden vedvarende. Eksemet bedres i arbejdsfri perioder, men svinder ikke. Efter nogle år med håndeksem optræder forværring ved håndtering af rejer. Er tidligere hudrask. Allergitest (lappeprøver) er negativ, men positiv ved priktest for skaldyr. Anerkendes B3 (fødemidler) B2 (skaldyr). Kapitel 6 Forudbestående og konkurrerende lidelser 6.1. Forudbestående lidelser Atopi Atopi er en fælles betegnelse for sygdommene atopisk eksem, høfeber og allergisk astma. De tre sygdomme er nært beslægtede, idet der er en fælles arvegang, og idet tilstedeværelsen af en sygdom disponerer for udvikling af en af de to andre. I relation til kontakteksem regnes kun atopisk eksem som en forudbestående lidelse. Oplysninger om arvelig disposition for atopiske lidelser kan heller ikke regnes som forudbestående lidelse.

12 Atopisk eksem Atopisk eksem kaldes også børneeksem eller astmaeksem. Symptomerne er eksem lokaliseret i bøjefurerne (albuebøjninger, knæhaser, ankler og håndled) og forekommer især hos børn, hvor hyppigheden af sygdommen i dag er ca. 15 procent. Ca. 70 procent vokser imidlertid fra sygdommen inden voksenalderen. Alle, der har eller har haft atopisk eksem, har en øget risiko for at udvikle irritativt kontakteksem på hænder uanset erhverv, og større opgørelser viser, at ca procent af personer med tidligere eller aktuel atopisk eksem vil få håndeksem. Såfremt atopisk eksem er den eneste eller væsentligste årsag til den anmeldte hudlidelse, kan lidelsen ikke anerkendes. Er de generelle og særlige betingelser opfyldt, men er der samtidig forudbestående aktuel eller tidligere atopisk eksem, som er medvirkende til den anmeldte lidelse, men som ikke udelukker anerkendelse, kan den anmeldte lidelse blive anerkendt med forbehold. Dette kan få betydning for størrelsen af erstatning. Er de generelle og særlige betingelser opfyldt, og er der kun beskrevet kortvarige, forbigående og lette atopisk eksemforandringer i barndommen, kan den anmeldte lidelse anerkendes uden forbehold. 21-årig mand udvikler håndeksem under læretiden som bager. Har altid haft eksem i bøjefuer, men ikke tidligere på hænderne. Der er eksem på samtlige fingres sideflader og hændernes overside. Udredt med allergiprøver inklusiv testning for fødemiddel/melallergi, alt negativt. Anerkendes B3 (fødemidler) med forbehold for forudbestående atopisk eksem. Forbeholdet vægtes med 25 procent. 27-årig mand, der arbejder som redder, har haft atopisk eksem i barndommen samt håndeksem i voksenalderen før aktuelle erhverv. Anvender daglig gummihandsker i sit erhverv og får opblussen i sit håndeksem samt ansigtseksem. Allergitest (RAST) er positiv for latex-antistoffer (allergi over for naturgummi). Anerkendes B2 (latex) med forbehold for forudbestående atopisk eksem. Forbeholdet vægtes 50 procent. Ved ménafgørelsen ydes et tillæg for latexallergien på 5 procent, som ikke berøres af forbeholdet Psoriasis Psoriasis er en hudsygdom, der forekommer hos 2 procent af befolkningen. Hos personer med psoriasis kan en hudpåvirkning, eksempelvis friktion, udløse psoriasiselementer på udsat hud, typisk på hænder. Psoriasis på hænder kan i øvrigt være vanskeligt at skelne fra kroniske eksemforandringer. Psoriasis kan i henhold til fortegnelsen ikke anerkendes som arbejdsbetinget lidelse. Er der på grund af en dokumenteret arbejdsmæssig påvirkning sket en forværring af forudbestående psoriasis, vil det i hver enkelt sag blive vurderet, om den anmeldte hudlidelse kan anerkendes med forbehold Andre hudsygdomme Enkelte andre hudsygdomme kan være forudbestående eller konkurrerende lidelser i forhold til kontakteksem Allergier Forudbestående allergier kan have betydning for det aktuelle eksem, men behøver ikke altid at have det. Situationen håndteres som for nikkelallergi. 48-årig kvinde, der gennem 20 år har arbejdet som klinikassistent, udvikler eksem på fingerspidserne. Er øreperforeret i skolealderen og fik i den forbindelse eksem. Har ikke tidligere haft håndeksem. Allergitest (lappeprøver) viser allergi over for nikkel samt acrylater. Skadelidte er jævnligt i kontakt med acrylat, som anvendes til tandfyldninger. Der er ingen dokumenteret

13 udsættelse for nikkel. Anerkendes B2 (acrylater) med forbehold for forudbestående privat nikkelallergi. Forbeholdet vægtes ikke. 39-årig kvinde, der gennem de sidste 5 år har arbejdet som kassedame i et supermarked. Håndterer mønter hele dagen og udvikler efter nogle måneders arbejde håndeksem. Øreperforeret som 4-årig, og oplevede som 10-årig første gang eksem ved ørenringe. Har siden flere gange haft eksem under uægte smykker. Ikke håndeksem før nuværende erhverv. Anerkendes som en forværring i en forudbestående privat nikkelallergi. Forbeholdet for det forudbestående vægtes 25 procent. Ved vægtningen af forbeholdet tages der hensyn til lokaliseringen af eksemet før og efter arbejdsskaden. Vægtningen af forbeholdet foretages altid ud fra en konkret vurdering Konkurrerende lidelser Kontakteksemer kan være forårsaget af konkurrerende udsættelser/lidelser. En person, der er udsat for en allergisk eller en irritativ påvirkning i sit erhverv, og derved udvikler et kontakteksem, kan samtidig være udsat for lignende eller andre påvirkninger i sin fritid, hvorved der opstår konkurrerende udsættelser og lidelser. Kapitel 7 Sikringspligtig arbejdsgiver 7.1. Generelt om sikringspligtig arbejdsgiver Det fremgår af 6, stk. 4, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, hvem der som udgangspunkt er sikringspligtig arbejdsgiver, når der er tale om en erhvervssygdom, herunder en arbejdsbetinget hudlidelse. Sikringspligtig arbejdsgiver er således arbejdsgiveren i den virksomhed, hvor skadelidte senest før sygdommens påvisning har været udsat for skadelige påvirkninger, der antages at have medført den pågældende sygdom. Dette gælder dog ikke, hvis det godtgøres, at sygdommen skyldes arbejdet i anden virksomhed. Hvis der ikke med rimelig sandsynlighed kan udpeges en sikringspligtig arbejdsgiver, henføres tilfældet til en branche tidligere betegnet en»fordelingssag «. I forbindelse med anerkendelse af et arbejdsbetinget kontakteksem kan det i visse situationer være vanskeligt at fastsætte, hvem der er sikringspligtig arbejdsgiver Ved toksiske (irritative) kontakteksemer De toksiske kontakteksemer anerkendes som hovedregel med nuværende eller seneste arbejdsgiver som sikringspligtig arbejdsgiver. Er der imidlertid tale om flere arbejdsgivere, er det den arbejdsgiver, hvor pågældende var ansat, da eksemet debuterede, der er sikringspligtig arbejdsgiver. Dette forudsætter dog, at pågældende har haft eksem i udbrud siden debut, og at det ikke godtgøres, at eksemet skyldes arbejde i en anden virksomhed. Har pågældende derimod været eksemfri i 6 måneder eller mere, er det den arbejdsgiver, hvor pågældende var ansat, da eksemet brød ud igen, der som udgangspunkt er sikringspligtig arbejdsgiver, dog under forudsætning af, at der ikke senere har været længerevarende eksemfri perioder Ved allergiske kontakteksemer Allergiske kontakteksemer anerkendes med den arbejdsgiver, hvor allergien er pådraget, som sikringspligtig arbejdsgiver. Som hovedregel vil allergien anses for pådraget hos den arbejdsgiver, hvor pågældende var ansat, da allergien blev påvist, forudsat at pågældende var udsat for det/de allergifremkaldende stof/stoffer hos denne arbejdsgiver.

14 Har pågældende imidlertid været intenst udsat for det/de samme stoffer hos en tidligere arbejdsgiver, kan den tidligere arbejdsgiver blive udpeget som sikringspligtig arbejdsgiver Ved blandet toksisk og allergisk kontakteksem Har pågældende allerede fået anerkendt et toksisk eller et allergisk kontakteksem, og opstår der flere år efter komplikationer til den tidligere anerkendte hudlidelse, er det fortsat den tidligere udpegede arbejdsgiver, der er sikringspligtig arbejdsgiver. Er der derimod tale om en helt ny hudlidelse, der efter en lægelig vurdering ikke er en komplikation til den tidligere anerkendte hudsygdom, vil spørgsmålet om fastsættelse af sikringspligtig arbejdsgiver være afhængig af, hvad det er for en type kontakteksem, som pågældende senest har pådraget sig, jf. ovenfor under afsnit 7.2. og 7.3. Kapitel 8 Mén og erhvervsevnetab Godtgørelse for mén eller erstatning for erhvervsevnetab ydes kun på grundlag af den del af sygdommen, der er forårsaget af arbejdet. Det betyder, at Arbejdsskadestyrelsen foretager en konkret vurdering af, hvor stor en del af sygdommens følger, som er arbejdsbetinget Godtgørelse for varigt mén Godtgørelse for varigt men fastsættes efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, 33. Méngraden fastsættes på grundlag af skadens medicinske art og omfang og under hensyn til de forvoldte ulemper i skadelidtes personlige livsførelse. Lidelserne under fortegnelsens Gruppe A, punkt 5 og 9, og Gruppe B, punkt 2 og 3, er nævnt i Arbejdsskadestyrelsens vejledende méntabel. Der er tale om en normaltabel, hvilket vil sige, at Arbejdsskadestyrelsen som udgangspunkt vil træffe afgørelse svarende til det i tabellen fastsatte for den pågældende skadefølge, men kan fravige den, når der foreligger ganske særlige omstændigheder. Se endvidere Social Meddelelse fra Den Sociale Ankestyrelse i SM U og SM U Hvis lidelsen er anerkendt med forbehold, vil dette i visse tilfælde påvirke fastsættelsen af méngraden, det vil sige, at den forudbestående eller konkurrerende lidelse i visse tilfælde giver anledning til at reducere i det samlede mén. Det bemærkes, at der ydes et særskilt mén for arbejdsbetinget erhvervelse af allergi over for hyppigt forekommende allergener. De drejer sig om følgende allergener: nikkel, krom, formaldehyd, gummikemikalier og latex. Hvis eksemet heler op med påvirkningens ophør, vil der kunne blive tale om en godtgørelse for varigt mén på mindre end 5 procent Erstatning for tab af erhvervsevne Vurdering af erhvervsevnetab sker efter reglerne i 32 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet bliver der taget hensyn til den borgerens muligheder for at skaffe sig indtægt ved arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling. Arbejdsskadestyrelens praksis er beskrevet i styrelsens vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne. Det skal i denne sammenhæng dog bemærkes, at der i visse tilfælde kan ydes erstatning for tab af erhvervsevne, selvom påvirkningen er ophørt og mén afgjort til mindre end 5 procent. Det skyldes, at borgeren til tider må opgive sit erhverv på grund af den anerkendte lidelse og overgår til ændrede erhvervsmæssige forhold. Eksempelvis kan borgeren påbegynde en ny uddannelse. Vi tilkender i så fald erstatning for tab af erhvervsevne, eventuelt midlertidigt i form af en løbende ydelse. Dette forudsætter dog, at borgeren ikke har påtaget sig andet arbejde, som med rimelighed kan forlanges af pågældende, jfr. Social Meddelelse fra Den Sociale Ankestyrelse (SM U-9-94).

15 Arbejdsskadestyrelsen, den 29. juni 2001 Anne Lind Madsen /Torben Langer Bilag 1 Ordliste Atopi: Tendens til allergisk astma, høfeber og atopisk eksem Allergener: Emner, der kan sensibilisere og udløse kontaktallergiske reaktioner Allergisk kontakteksem: Kontakteksem udløst af allergener Ekposition: Udsættelse Epikutantest: Lappeprøve (type IV allergi) Irritanter: Emner, der kan udløse irritativt eksem Irritativt kontakteksem: Kontakteksem udløst af irritanter. Kaldes også toksisk eksem Kontakturticaria: En nældefeber, som udløses ved kontakt med stoffer i miljøet. Dette kan skyldes en type I allergisk reaktion eller en ikke allergisk reaktion. Lappeprøver: Epikutantest. Test for kontaktallergi (type IV allergi) Latex: Naturgummi Priktest: Test for straksallergi (type I-allergi) RAST-test: Blodprøve, som undersøger for det samme som priktesten Sensibilisering: Påføring og/eller udvikling af allergi Standardserie: Almindelig anvendt testserie med 23 lappeprøver med almindeligt forekommende allergener. Type I-allergi: Allergisk rektion udløst af antistoffer i blodet. Kan give nældefeber, astma og almensymptomer med anafylaktisk shock Type IV-allergi: Allergisk reaktion udløst af cellereaktion i huden. Kan give eksem Bilag 2 Litteraturliste Agner T:»Susceptibility of atopic dematitis patients to irritant dermatitis caused by sodium lauryl sulphate«. Acta Derm Venereol (Stockh) 71: , Halkier-Sørensen L, Peteren BH, Thestrup-Petersen K:»Erhvervsbetingede hudsygdomme«. Industriens Forlag 1-110,1994.

16 Den Danske Kontaktdermatitisgruppe:»Referenceprogram om kontakteksem«. Ugeskrift for læger, 159, suppl. 6, Meding B:»Epidemiology of hand eczema in an industrial city«. Acta Derm Venereol. Suppl. 153, Nielsen NH, Menné T:»Allergic contact dermatitis in an unselected Danish Population«. Acta Derm Venereol 72: , Rysted I:»Hand eczema in patients with history of atopi manifestations in childhood«. Acta Derm Venereol (Stockh) 65: , Sundhedsstyrelsen:»Forebyggelse af kontakteksemer«. Forebyggelse og sundhedsfremme 1998/12. Bilag 3 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Indledning 1.1. Fortegnelsen over erhvervssygdomme 1.2. Erhvervssygdomsudvalget 1.3. Vejledningen Kapitel 2. Generelle og særlige betingelser for anerkendelse 2.1. Generelle betingelser 2.2. Særlige betingelser 2.3. Forudbestående og konkurrerende lidelser Kapitel 3. Allergiske eller irritative hudlidelser 3.1. Allergi 3.2. Irritation Kapitel 4. Kontakteksem 4.1. Baggrund 4.2. Diagnostiske kriterier Kliniske fund Allergitestning 4.3. Allergisk kontakteksem 4.4. Irritativt kontakteksem 4.5. Kontakturticaria Kapitel 5. Arbejdsbetinget kontakteksem 5.1. Påvirkninger Påvirkninger ved allergisk kontakteksem Påvirkninger ved irritativt kontakteksem Påvirkninger ved kontakturticaria 5.2. Særlige former for arbejdsbetingede kontakteksemer eller kontakturticaria Nikkelallergi og eksem Allergi overfor gummitilsætningsstoffer Handskeeksemer 5.3. Sammensatte kontakteksemer Kapitel 6. Forudbestående og konkurrerende lidelser 6.1. Forudbestående lidelser Atopi Psoriasis Andre hudsygdomme Forudbestående allergier 6.2. Konkurrerende lidelser

17 Kapitel 7. Sikringspligtig arbejdsgiver 7.1. Generelt om sikringspligtig arbejdsgiver 7.2. Ved toksiske kontakteksemer 7.3. Ved allergiske kontakteksemer 7.4. Ved blandet toksisk og allergisk kontakteksem Kapitel 8. Men og erhvervsevnetab 8.1. Godtgørelse for varigt men 8.2. Erstatning for tab af erhvervsevne Bilag Bilag 1: Ordliste Bilag 2: Litteraturliste Bilag 3: Indholdsfortegnelse

Hudkræft er optaget under fortegnelsens gruppe K, punkt 3. Se mere herom i kapitel 9 i vejledningen om erhvervssygdomme, 11. udgave her.

Hudkræft er optaget under fortegnelsens gruppe K, punkt 3. Se mere herom i kapitel 9 i vejledningen om erhvervssygdomme, 11. udgave her. Notat med uddrag af vejledning om erhvervssygdomme Kapitel 10. Hudsygdomme Opdateret den 13. december 2017. Dette kapitel erstatter kapitel 10 i 11. udgave af vejledningen om erhvervssygdomme. Den samlede

Læs mere

Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital

Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Arbejdsbetinget hudsygdom: definition MEDICINSK: Work related skin disease

Læs mere

Allergi. Arbejdsmedicinsk Afdeling. Undervisning fysioterapeutskolen den 19. januar 2011. Ole Carstensen, overlæge

Allergi. Arbejdsmedicinsk Afdeling. Undervisning fysioterapeutskolen den 19. januar 2011. Ole Carstensen, overlæge Allergi Allergireaktion: Unormal kraftig immunreaktion Immunreaktion: Reaktion mellem antigen (artsfremmed stof) og antistof (protein dannet i kroppen) Lymfocytter (hvide blodlegemer) deltager i immunforsvaret

Læs mere

Arbejdsbetinget hudsygdom

Arbejdsbetinget hudsygdom AMI 2006 AMI Formidlingsmøde, Maj 2006 Jeanne Duus Johansen Videncenter for Allergi over for kemiske stoffer Amtssygehuset i Gentofte Hovedsagelig kontakteksem (>99%) Afficerer 10-15% af eksempatienter

Læs mere

Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven

Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven Vejledning om anerkendelse af vibrationsbetingede lidelser efter arbejdsskadesikringsloven Kapitel 1 Indledning I Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme er de sygdomme

Læs mere

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Louise Kryspin Sørensen og Dan Yu Wang Juni 2012 Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Hudsygdomme forekommer i stigende grad blandt sygeplejersker. Samtidig udgør hudsygdomme en stabil andel af

Læs mere

Metode: Projektet bestod af to dele

Metode: Projektet bestod af to dele 1 Håndeksem hos sundhedspersonale Kristina Ibler, reservelæge, phd. Dermatologisk afdeling, Roskilde Sygehus Tove Agner, professor, overlæge. dr.med. d Dermatologisk afdeling, Bispebjerg Hospital H 2 Håndeksem

Læs mere

Vejledning om behandling af anerkendelsesspørgsmålet ved anmeldelser af astma og kronisk bronchitis efter arbejdsskadesikringsloven

Vejledning om behandling af anerkendelsesspørgsmålet ved anmeldelser af astma og kronisk bronchitis efter arbejdsskadesikringsloven Vejledning om behandling af anerkendelsesspørgsmålet ved anmeldelser af astma og kronisk bronchitis efter arbejdsskadesikringsloven Kapitel 1 Indledning Både astma og kronisk bronchitis er meget almindelige

Læs mere

Patientinformation. Hvad er nældefeber? Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Børne- og ungeklinikken

Patientinformation. Hvad er nældefeber? Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Børne- og ungeklinikken Patientinformation Hvad er nældefeber? Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Børne- og ungeklinikken Nældefeber Hvad er nældefeber? Nældefeber er en almindelig, anfaldsvis optrædende, kløende

Læs mere

Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom

Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom Dansk Ramazzini Center Epoxy og Risiko for Allergisk Sygdom Ane Marie Thulstrup Arbejdsmedicinsk Klinik, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Dansk Ramazzini Center Arbejdsmedicinens Fader Om Sygdom

Læs mere

EKSEM EKSEM. udgør 75-80 procent af samtlige tilfælde af kontakteksem.

EKSEM EKSEM. udgør 75-80 procent af samtlige tilfælde af kontakteksem. Eksem Kontakteksem Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der

Læs mere

Vejledning om arbejdsbetingede broklidelser

Vejledning om arbejdsbetingede broklidelser Vejledning om arbejdsbetingede broklidelser Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 1.1 Brok som arbejdsskade 1.2 Anmeldelse 1.3 Frister for sagsbehandlingen og samtykke til at indhente oplysninger 2. BROKTYPER

Læs mere

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet

Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 Sammenfatning 2 1 Sagsantal og sagsbehandlingstider 5 1.1 9 procent flere

Læs mere

Kontakteksem. Råd fra Astma-Allergi Forbundet

Kontakteksem. Råd fra Astma-Allergi Forbundet Kontakteksem Råd fra Astma-Allergi Forbundet Indholdsfortegnelse Allergisk kontakteksem... 5 Irritativt kontakteksem... 6 Test... 8 Behandling og forebyggelse... 10 Hudplejetips... 11 Erhvervsvalg... 12

Læs mere

UGESKRIFT FOR LÆGER UDGIVET AF DEN ALMINDELIGE DANSKE LÆGEFORENING JOURNAL OF THE DANISH MEDICAL ASSOCIATION

UGESKRIFT FOR LÆGER UDGIVET AF DEN ALMINDELIGE DANSKE LÆGEFORENING JOURNAL OF THE DANISH MEDICAL ASSOCIATION UGESKRIFT FOR LÆGER UDGIVET AF DEN ALMINDELIGE DANSKE LÆGEFORENING JOURNAL OF THE DANISH MEDICAL ASSOCIATION Referenceprogram om kontakteksem Udarbejdet for Dansk Dermatologisk Selskab af Den Danske Kontaktdermatitisgruppe

Læs mere

Håndeksem. Hvad er håndeksem. Irritativt kontakteksem. Allergisk kontakteksem

Håndeksem. Hvad er håndeksem. Irritativt kontakteksem. Allergisk kontakteksem Håndeksem Håndeksem Hvad er håndeksem Håndeksem er en almindelig sygdom. Håndeksem begynder ofte tidligt i livet hos 1/3 allerede inden 20-års alderen. Kvinder får hyppigere håndeksem end mænd. De fleste

Læs mere

Er du kommet til skade på jobbet?

Er du kommet til skade på jobbet? Er du kommet til skade på jobbet? 2 Er du kommet til skade på jobbet? Det kan være vældig indviklet at finde ud af reglerne omkring en arbejdsskade. Men du behøver ikke finde ud af det hele selv. Der er

Læs mere

Redegørelse om Arbejdstilsynets rolle og erhvervssygdomme på Siemens Wind Power A/S som følge af udsættelse for epoxy og isocyanater

Redegørelse om Arbejdstilsynets rolle og erhvervssygdomme på Siemens Wind Power A/S som følge af udsættelse for epoxy og isocyanater Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del Bilag 202 Offentligt Arbejdstilsynet, 23. maj 2016 Redegørelse om Arbejdstilsynets rolle og erhvervssygdomme på Siemens Wind Power A/S som følge af udsættelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 13. januar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 13. januar 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 13. januar 2015 Sag 98/2013 (2. afdeling) A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen) I tidligere

Læs mere

Lov om arbejdsskadesikring

Lov om arbejdsskadesikring Lov om arbejdsskadesikring og andre erstatningsmuligheder Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam Formål med arbejdsskadeloven At yde erstatning til personer der bliver påført en personskade, som skyldes

Læs mere

Allergi og eksem - årsager og forebyggelse. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital

Allergi og eksem - årsager og forebyggelse. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Allergi og eksem - årsager og forebyggelse Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Jeanne.duus.johansen@regionh.dk Hudproblemer på hænder de sidste 12 måneder (kløe, røde knopper,

Læs mere

Arbejdsmedicin Præsentation

Arbejdsmedicin Præsentation Arbejdsmedicin Præsentation Gert Thomsen Arbejdet med arbejdsmedicin siden 91 Overlæge her i Esbjerg siden 2001 Særlige interesser: Allergi og Astma Skulder-, arm-, håndbesvær Dagens emner Andre arbejdsbetingede

Læs mere

Vådt arbejde og hudproblemer

Vådt arbejde og hudproblemer Formidlingsmøde - Formidlingsmøde om marts 2007 Seniorforsker, Cand.scient, Ph.D. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Arbejdsbetingede hudlidelser Anmeldelser af arbejdsskader (2000-2005) ca.

Læs mere

Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne

Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne Vejledning om erstatning for tab af erhvervsevne 10. maj 2005 1. Indledning 2. Generelt om erstatning for tab af erhvervsevne 2.1. Fastsættelse af årsløn 2.2. Hvornår kan der træffes en afgørelse om erstatning

Læs mere

Arbejdsbetinget eksem. Jeanne Duus Johansen Hudafdelingen, Gentofte Hospital jedu@geh.regionh.dk

Arbejdsbetinget eksem. Jeanne Duus Johansen Hudafdelingen, Gentofte Hospital jedu@geh.regionh.dk Arbejdsbetinget eksem Jeanne Duus Johansen Hudafdelingen, Gentofte Hospital jedu@geh.regionh.dk Kontakteksem Opstår ved kontakt med kemiske stoffer i miljøet: der giver allergi allergisk kontakteksem der

Læs mere

I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:

I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer: Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 40 O #271B&f170y3X Notat FC/LVP 27. januar 2005 Redegørelse for udviklingen på erhvervssygdomsområdet som følge af arbejdsskadereformen; ny erhvervssygdomsfortegnelse

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?

Læs mere

Hvordan virker reguleringen

Hvordan virker reguleringen Hvordan virker reguleringen REACH og Arbejdstilsynets regler v. Bent Horn Andersen Kontorchef Arbejdstilsynet Forsyningskæden Brug EU EU EU Stof Råmateriale Produkt Slutbruger Producent SDS Leverandør

Læs mere

Handskeguide om valg af beskyttelseshandsker

Handskeguide om valg af beskyttelseshandsker Handskeguide om valg af beskyttelseshandsker Baggrund I henhold til AT s Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler (nr. 746 af 28. august 1992, der trådte i kraft den 1. januar 1993, og nr. 186

Læs mere

Allergi på arbejdet. SikkertNyt.dk nr. 01/2013

Allergi på arbejdet. SikkertNyt.dk nr. 01/2013 SikkertNyt.dk nr. 01/2013 Allergi på arbejdet Mange kemiske stoffer i arbejdsmiljøet kan fremkalde allergi. Allergi kan vise sig som astma eller eksem. Hvert år får 10.000 danskere konstateret allergi

Læs mere

Sund Hud. En undervisningsbog

Sund Hud. En undervisningsbog Sund Hud En undervisningsbog Indhold Forord 5 Håndeksem problemets omfang 7 Huden 11 Kontakteksem 13 Risikofaktorer 17 Irritanter og allergener 23 Handsker 25 Fugtighedscremer 31 Håndhygiejne og hånddesinfektion

Læs mere

Fødevareallergi og intolerance side 2-10

Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Brød, Boller & Kager side 11-31 Let og lækkert til madpakken eller skovturen side 32-38 Lækre kaloriefattige salater til pålæg

Læs mere

Posttraumatisk belastningsreaktion.

Posttraumatisk belastningsreaktion. Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede

Læs mere

HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R I - A N N F L Y V H O L M L O N E B O R G H E R M A N N B U R R ARBEJDSMILJØ I TAL HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Mari-Ann Flyvholm, Lone Borg,

Læs mere

Sådan behandler vi din sag

Sådan behandler vi din sag Sådan behandler vi din sag Arbejdsskadestyrelsen Her kan du læse, hvilke forskellige skridt din sag skal igennem, når din skade er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen Faglig, uafhængig og frem for alt korrekt

Læs mere

Forebyggelse af kontakteksemer

Forebyggelse af kontakteksemer Sundhedsstyrelsen Forebyggelse af kontakteksemer Forebyggelse og sundhedsfremme 2001/17 K O L O F O N Forebyggelse af kontakteksemer Udgivet af Sundhedsstyrelsen Amaliegade 13, Postboks 2020 1012 København

Læs mere

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 35 Offentligt. Resumé

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 35 Offentligt. Resumé Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 35 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet Xolair (omalizumab)

Læs mere

Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager

Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Arbejdsskadestyrelsen 2. udgave 12. december 2006 Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Generelt om genvurdering og genoptagelse...

Læs mere

TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften

TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften af Pia Knudsen, farmaceut og Holger Mosbech, overlæge dr.med. Endelig kom foråret - men for nogle betyder det en lang sæson med høfeber. For allerede tidligt i foråret

Læs mere

Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr

Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr Institut for Klinisk Medicin: Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr Udarbejdet af Adjungeret lektor, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital Formål

Læs mere

ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning

ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning INDHOLD 4 FÅ KLARHED OVER FORLØBET I DIN SAG 4 TO HOVEDOMRÅDER FOR ERSTATNING 5 LOV OM ARBEJDSSKADESIKRING 6 DETTE DÆKKER LOVEN 7 DIN SKADE

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Vejledning om anerkendelse af ulykker

Vejledning om anerkendelse af ulykker Vejledning om anerkendelse af ulykker Indhold Indledning... 3 Lovgrundlag... 4 Betingelserne for at anerkende en ulykke... 4 Ulykkesbegrebet Arbejdsskadesikringslovens 6... 4 Bevisvurdering... 4 Årsagssammenhæng...

Læs mere

FOREBYGGELSE LATEXALLERGI REDEGØRELSE VEJLEDNING

FOREBYGGELSE LATEXALLERGI REDEGØRELSE VEJLEDNING FOREBYGGELSE af LATEXALLERGI REDEGØRELSE OG VEJLEDNING HØRING December 2002 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...5 2 ORDFORKLARINGER...7 3 RESUME OG VEJLEDNING...8 4 EPIDEMIOLOGI...11 4.1 Forekomst...11

Læs mere

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Bent Mathiesen Koordinerende overlæge Chef for det lægelige område Forsikringsmedicin er den

Læs mere

Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003

Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003 Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003 1. Indledning Skadebegreberne skal forenkles og udbygges, hvorved de bringes i overensstemmelse med den almindelige opfattelse af, hvad der er en ulykke som

Læs mere

Bloddonorers retsstilling i tilfælde af skade.

Bloddonorers retsstilling i tilfælde af skade. Bloddonorers retsstilling i tilfælde af skade. (Årsberetning 2002) I Danmark er der ca. 250.000 frivillige donorer, der regelmæssigt giver blod. Der blev i 2002 foretaget 370.927 tapninger i de danske

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Arbejdsmedicinsk Afdeling. Allergi i hverdagen. Af: Lars Skadhauge Ole Carstensen

Arbejdsmedicinsk Afdeling. Allergi i hverdagen. Af: Lars Skadhauge Ole Carstensen Allergi i hverdagen Af: Lars Skadhauge Ole Carstensen Ny Arbejdsmedicinsk Afdeling Esbjerg Fusion mellem Haderslev Esbjerg Personale aktuelt 11 læger 7 speciallæger i arbejdsmedicin 1 speciallægekonsulent

Læs mere

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt REDEGØRELSE Smitterisici mv. i forbindelse med piercing Ministeriet for Sundhed og forebyggelse har anmodet om bidrag til opfølgning på beslutningsforslag

Læs mere

Diagnose af atopisk dermatitis

Diagnose af atopisk dermatitis Atopisk dermatitis Atopisk dermatitis er den i den dag den hyppigste kroniske inflammationssygdom i de industrialiserede lande. Atopisk dermatitis seshos 20% af alle børn indenfor de første 4 leveår, men

Læs mere

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal

Læs mere

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen 1 Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen Der er tale om et vridtraume, når tilskadekomne har været udsat for en relevant belastning, der kan medføre et vrid i leddet. Der kan

Læs mere

Velkomstpjece til Arbejdsmedicinsk Afdeling. Patientinformation

Velkomstpjece til Arbejdsmedicinsk Afdeling. Patientinformation Velkomstpjece til Arbejdsmedicinsk Afdeling Patientinformation Arbejdsmedicinsk Afdeling Esbjerg Velkommen til Arbejdsmedicinsk Afdeling. I denne folder svarer vi på de spørgsmål, vores patienter ofte

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Vejledning om erhvervssygdomme 11. udgave anmeldt fra 1. januar 2005

Vejledning om erhvervssygdomme 11. udgave anmeldt fra 1. januar 2005 Indholdsfortegnelse Vejledning om erhvervssygdomme 11. udgave anmeldt fra 1. januar 2005 Kapitel 1. Generelle betingelser og sygdomme uden for fortegnelsen... 5 1. Generelle betingelser... 6 2. Sygdomme

Læs mere

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader

Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader 25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,

Læs mere

Kapitel 1. Erstatning og godtgørelse for personskade og tab af forsørger PERSONSKADE

Kapitel 1. Erstatning og godtgørelse for personskade og tab af forsørger PERSONSKADE 1 Patientskadeankenævnets datasammenskrivning af lov om erstatningsansvar. Sammenskrivningen omfatter Justitsministeriets datasammenskrivning nr. 11335 af 5. oktober 1994, 2 i lov nr. 73 af 1. februar

Læs mere

Astma og allergi blandt voksne i Danmark

Astma og allergi blandt voksne i Danmark Astma og allergi blandt voksne i Danmark AMA Esbjergs 25-års jubilæum 4. oktober 2010 Lars Skadhauge Jyllands-Posten 15. marts 1998 Indhold Definitioner Forekomst af astma og allergi RAV studiet Årsager

Læs mere

Allergisk og irritativt kontakteksem

Allergisk og irritativt kontakteksem Anne Lerbæk & Tove Agner A L L E R G I 99 Allergisk og irritativt kontakteksem Kontakteksem inddeles i allergisk og irritiativt kontakteksem samt kontakturticaria. Risikofaktorer, udvalgte aktuelle allergener,

Læs mere

hvis du kommer til skade på jobbet

hvis du kommer til skade på jobbet hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Forslag. Lov om arbejdsskadesikring i Grønland

Forslag. Lov om arbejdsskadesikring i Grønland 2010/1 LSF 6 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsskadestyrelsen, j.nr. 2008-0007124 Fremsat den 6. oktober 2010 af beskæftigelsesministeren

Læs mere

Patientinformation. Lichen Planus

Patientinformation. Lichen Planus Patientinformation Lichen Planus Kvalitet Døgnet Rundt Kæbekirurgisk afdeling 1 Lichen Planus Lichen planus eller Lichen ruber er en hudsygdom, der rammer ca. 2 % af den voksne befolkning. Ligesom mange

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Elocon 1mg/g salve mometasonfuroat

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Elocon 1mg/g salve mometasonfuroat INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Elocon 1mg/g salve mometasonfuroat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger. Gem indlægssedlen.

Læs mere

Reduktion i godtgørelse og erstatning som følge af mellemkommende død.

Reduktion i godtgørelse og erstatning som følge af mellemkommende død. Reduktion i godtgørelse og erstatning som følge af mellemkommende død. (Årsberetning 2005) Mellemkommende død er et erstatningsretligt begreb, der medfører, at den skadelidtes erstatnings-og godtgørelseskrav

Læs mere

Vejledning om arbejdsbetingede tandskader

Vejledning om arbejdsbetingede tandskader Vejledning om arbejdsbetingede tandskader 4. november 2003 1. Indledning Efter lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000 om sikring mod følger af arbejdsskade kan en tandskade anerkendes enten som

Læs mere

Allergifremkaldende stoffer kilder til information

Allergifremkaldende stoffer kilder til information Det klør stadig! Eksem og hudlidelser i arbejdsmiljøet 28.01.2016 Allergifremkaldende stoffer kilder til information Resultater fra et phd-studie Ulrik Fischer Friis Cand.polyt, phd 1 Arbejdsbetinget kontakteksem

Læs mere

Arbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen

Arbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen Arbejdsmedicin Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin Trine Rønde Kristensen Historie: 1873 Danmarks første Fabrikslov og Arbejdstilsynet 1977 Arbejdsmiljøloven 1983: Arbejdsmedicin selvstændigt

Læs mere

2006-2011. Undersøgelse af klager over erhvervsevnetabsforsikringer

2006-2011. Undersøgelse af klager over erhvervsevnetabsforsikringer 2006-2011 Undersøgelse af klager over erhvervsevnetabsforsikringer Maj 2012 Indholdsfortegnelse Undersøgelse af erhvervsevnetabsforsikringer...3 1. Baggrund - erhvervsevnetabsforsikringer...3 1.1 Fagspecifikt

Læs mere

Vejledning om Erstatning for tab af erhvervsevne. 1. november 2010

Vejledning om Erstatning for tab af erhvervsevne. 1. november 2010 Vejledning om Erstatning for tab af erhvervsevne 1. november 2010 1 Kapitel 1. Indledning...10 1.2. Sådan læser du vejledningen...11 Kapitel 2. Generelt om erhvervsevnetab...12 2.1. Generelt om erstatning

Læs mere

Åreknuder. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk

Åreknuder. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk Åreknuder Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Hvad er åreknuder Åreknuder er lokaliserede udvidelser på blodårer (vener) som bringer blodet

Læs mere

Grænser for fødevarer der giver allergi. Charlotte B. Madsen Forskningsleder Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering Fødevareinstituttet

Grænser for fødevarer der giver allergi. Charlotte B. Madsen Forskningsleder Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering Fødevareinstituttet Grænser for fødevarer der giver allergi Charlotte B. Madsen Forskningsleder Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering Fødevareinstituttet Disposition Hvorfor er der brug for grænseværdier? Fødevareallergi

Læs mere

kompressionsstrømper og -ærmer

kompressionsstrømper og -ærmer Værd at vide om kompressionsstrømper og -ærmer D A L ANSK ymfødem Produkter, måltagning og rettigheder Y F O orening Kompressionsstrømper og -ærmer yder tryk mod lymfødemet udefra. Lymfevæsken presses

Læs mere

Arbejdsulykker og nærved-ulykker

Arbejdsulykker og nærved-ulykker Arbejdsulykker og nærved-ulykker ARBEJDSULYKKER OG NÆRVED- ULYKKER Hvad er forskellen på arbejdsulykker, erhvervsbetingede lidelser og nærvedulykker? Det får du viden om i denne pjece. Du kan også blive

Læs mere

Børneeksem/atopisk eksem er arvelig og mest udbredt hos børn, mens kontakteksem primært rammer voksne i bestemte job

Børneeksem/atopisk eksem er arvelig og mest udbredt hos børn, mens kontakteksem primært rammer voksne i bestemte job Eksem Børneeksem/atopisk eksem er arvelig og mest udbredt hos børn, mens kontakteksem primært rammer voksne i bestemte job Kapitlet handler om atopisk eksem/børneeksem hos børn og voksne samt om kontakteksem

Læs mere

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 11. marts 2016

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 11. marts 2016 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 11. marts 2016 Sag 105/2015 (2. afdeling) A (advokat Karsten Høj, beskikket) mod Ankenævnet for Patienterstatningen (tidligere Patientskadeankenævnet) (Kammeradvokaten

Læs mere

Eksem og hudallergi. Vejledning om risici og forebyggelse af arbejdsbetinget eksem og hudallergi. Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Eksem og hudallergi. Vejledning om risici og forebyggelse af arbejdsbetinget eksem og hudallergi. Industriens Branchearbejdsmiljøråd Eksem og hudallergi Vejledning om risici og forebyggelse af arbejdsbetinget eksem og hudallergi Industriens Branchearbejdsmiljøråd Denne vejledning angiver det niveau og den gode praksis, som arbejdsmarkedets

Læs mere

Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager

Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Arbejdsskadestyrelsen 3. udgave 11. december 2009 Vejledning om genvurdering, genoptagelse og forældelse af arbejdsskadesager Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Generelt om genvurdering og genoptagelse...

Læs mere

Kontaktdermatitis Klinik

Kontaktdermatitis Klinik Kntaktdermatitis Klinik Patientfrløbsbeskrivelse Målsætning Kntaktdermatitis klinikken på Dermat-allerglgisk afdeling K, varetager undersøgelse, behandling, patientinfrmatin, kvalitetssikring g frskning

Læs mere

Når vinteren banker på, skal håndcremen frem!

Når vinteren banker på, skal håndcremen frem! Når vinteren banker på, skal håndcremen frem! Hos 1/3 opstår håndeksemet allerede inden 20 års alderen. Mange kender til, at huden på hænderne bliver tør og skællende når vinteren banker på - det er tegn

Læs mere

Kort version HÅNDEKSEM. Operationelle retningslinier for udredning og behandling. på vegne af. Dansk Kontakt Dermatitis Gruppe.

Kort version HÅNDEKSEM. Operationelle retningslinier for udredning og behandling. på vegne af. Dansk Kontakt Dermatitis Gruppe. Kort version HÅNDEKSEM Operationelle retningslinier for udredning og behandling T. Menné 1, N. Veien 2, M Sommerlund 3, JD Johansen 1 1) Dermato-allergologisk afd., Gentofte Hospital, 2) Hudklinikken,

Læs mere

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn

Læs mere

SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet:

SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet: SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet: Regeringen har nedsat et ekspertudvalg om arbejdsskadeområdet. Mennesker med en arbejdsskade skal have mere hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Læs mere

Udkast Vejledning om sterilisation

Udkast Vejledning om sterilisation 1. juli 2014 Sagsnr. 2014032074 Udkast Vejledning om sterilisation Indhold Indledning 2 Del 1: Sterilisation uden tilladelse 3 1. Fremgangsmåde ved anmodning om sterilisation, der ikke kræver tilladelse

Læs mere

Strategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Strategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd Strategi for Industriens Branchearbejdsmiljøråd 2014-2016 Industriens Branchearbejdsmiljøråd Materialerne fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd kan fås ved henvendelse til organisationerne, downloades

Læs mere

Patientinformation. Pelsdyrallergi. Vælg billede. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Børne- og ungeklinikken

Patientinformation. Pelsdyrallergi. Vælg billede. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Børne- og ungeklinikken Patientinformation Pelsdyrallergi Vælg billede Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Børne- og ungeklinikken Pelsdyrsallergi Allergi overfor dyr kan give problemer i øjne, næse, lunger og hud.

Læs mere

Aktuelle udfordringer for ÅRHUSYGEHUS ARBEJDSMEDICINSKLINIK. Historik. Den overordnede arbejdsmedicinske opgave: Forebyggelse - hvordan?

Aktuelle udfordringer for ÅRHUSYGEHUS ARBEJDSMEDICINSKLINIK. Historik. Den overordnede arbejdsmedicinske opgave: Forebyggelse - hvordan? Aktuelle udfordringer for ARBEJDSMEDICINEN Arbejdsmiljøkonferencen Nyborg Strand 2007 Jens Peter Bonde ÅRHUSYGEHUS ARBEJDSMEDICINSKLINIK Den overordnede arbejdsmedicinske opgave: At forebygge arbejdsrelaterede

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. november 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. november 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. november 2009 Sag 440/2007 (2. afdeling) A (advokat Henrik Juel Halberg) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen) I tidligere instans

Læs mere

Klinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet.

Klinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet. Klinisk database for kontaktallergi Overvågning, forskning og indikatorer for kvalitet. Et samarbejdsprojekt mellem speciallægepraksis og Universitetsafdelinger Status 2007 Dansk Kontaktdermatitis Gruppe

Læs mere

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen

Læs mere

SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade

SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade SM D-28-95/dagpenge/forlængelse/arb.skade SM D-28-95 Meddelelse dagpenge - forlængelse - arbejdsskade - midlertidig afgørelse - anke - revision om: Lov: dagpengeloven - lovbekendtgørelse nr. 549 af 23.

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR44 Eksem version 14 d. 31.03 2016

Fokuserede spørgsmål NKR44 Eksem version 14 d. 31.03 2016 Fokuserede spørgsmål NKR44 Eksem version 14 d. 31.03 2016 Indhold PICO 1. Bør patienter med ny-opdaget håndeksem tilbydes afdækning af risikofaktorer? 1 PICO 2. Bør alle patienter med ny-opdaget håndeksem

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om erstatningsansvar

Bekendtgørelse af lov om erstatningsansvar LBK nr 266 af 21/03/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-702-0020 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1493 af 23/12/2014

Læs mere

Samråd om erhvervssygdomme på Siemens Wind Power A/S som følge af udsættelse for epoxy og isocyanater og myndighedernes rolle

Samråd om erhvervssygdomme på Siemens Wind Power A/S som følge af udsættelse for epoxy og isocyanater og myndighedernes rolle Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del Bilag 211 Offentligt T A L E 22. maj 2016 Samråd om erhvervssygdomme på Siemens Wind Power A/S som følge af udsættelse for epoxy og isocyanater og myndighedernes

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren Betnovat 1 mg/ml kutanopløsning Betamethason (som betamethasonvalerat) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder

Læs mere

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft

Deltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Protokoltitel: Hypofraktioneret versus normofraktioneret helbrystbestråling

Læs mere