1: Stress. Februar 2013

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1: Stress. Februar 2013"

Transkript

1 1: Stress Februar 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012

2 Faktaark nr. 1: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdet, herunder stressfaktorer og stressrelateret sygefravær. Resultaterne stammer fra Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance. Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af beskæftigede djøfere i september/oktober måned Der er 1.685, der har besvaret spørgeskemaet. Svarene er repræsentative for alle beskæftigede djøfere. Undersøgelsen bygger videre på lignende undersøgelser fra 2008 og De steder, hvor sammenligninger bagud i tid har været mulige, er de foretaget. Undersøgelsen er lavet af Djøf i et samarbejde mellem Politik & Presse (kontaktperson: Arbejdsmiljøpolitisk chef Lisbeth Kjersgård, / tlf.: ) og Analyse- og strategiafdelingen (kontaktperson: Analysekonsulent Kathrine Marie Skou Brandt, / tlf.: ). Undersøgelsen har en række hovedtemaer, som er afrapporteret i otte faktaark. Hovedtemaerne er: (1) stress, (2) krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø, (3) psykisk arbejdsmiljø, arbejdspladskultur og nedslidning, (4) mobning, (5) sygefravær, (6) ledelseskvalitet, (7) balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet samt (8) social kapital. De væsentligste resultater vedrørende stress er: Godt halvdelen af djøferne oplever deres arbejdsplads som præget af stress især i den offentlige sektor og andelen er steget under krisen Hver tredje djøfer er i nogen eller høj grad stresset i hverdagen 8 procent af djøferne har været sygemeldt pga. stress inden for de seneste 12 måneder Djøferne stresses primært af arbejdet i form af tidspres og for få ressourcer Djøfere, der har en god leder, oplever mindre stress Djøfere med høj fleksibilitet oplever mindre stress Djøfere, der oplever stress i hverdagen, er mindre motiverede og mindre tilfredse med deres job 1

3 Indhold Stressniveau på arbejdspladsen... 3 Individuelt stressniveau... 4 Symptomer på stress... 5 Stressrelateret sygefravær... 7 Årsager til stress... 7 Arbejdspladsens stresshåndtering Fleksibilitet og stress Arbejdstid og stressniveau Stress og ledelseskvalitet Stress og motivation Stress og jobtilfredshed Djøfernes bud på mindre stress

4 Stressniveau på arbejdspladsen Godt halvdelen (51procent) af djøferne beskriver deres arbejdsplads som præget af stress. Dette er en stigning i forhold til 2008, hvor det var 42 procent. Se Tabel 1: Tabel 1: Arbejdsplads præget af stress I nogen eller høj grad 42 % 51 % I mindre grad eller slet ikke 58 % 49 % Når der ses på forskellen i vurdering af stressniveauet på arbejdspladsen i den offentlige og private sektor, er der en tendens til, at de offentligt ansatte i højere grad oplever, at deres arbejdsplads er præget af stress. Dette er en udvikling i forhold til 2008, hvor der ikke var signifikant forskel på de to sektorer. Den samlede stigning i andelen af djøfere, der svarer, at deres arbejdsplads er præget af stress, skyldes derfor primært, at markant flere offentligt ansatte djøfere oplever, at arbejdspladsen er præget af stress. Tabel 2: Arbejdsplads præget af stress fordelt på sektor Offentlig Privat I nogen eller i høj grad 54 % 44 % I mindre grad eller slet ikke 46 % 56 % Undersøgelsen viser, at djøfere i den offentlige sektor i højere grad end djøferne i den private sektor oplever, at deres arbejdsplads har været negativt påvirket af den økonomiske krise. Det kunne være en mulig forklaring på, at djøferne på de offentlige arbejdspladser i højere grad beskriver deres arbejdsplads som præget af stress. 1 Opdeler vi på stillingsniveau, finder vi, at ikke-ledere i betydelig højere grad end både mellemledere og topledere oplever, at deres arbejdsplads er præget af stress. Se Tabel 3: Tabel 3: Arbejdsplads præget af stress - opdelt på stillingsniveau Topleder Mellemleder Ikke-leder I nogen grad eller høj grad 30 % 45 % 55 %* I mindre grad eller slet 70 % 55 % 45 % *Signifikant forskellig fra topleder og mellemleder 1 På spørgsmålet Har din nuværende arbejdsplads været negativt påvirket af de seneste to års økonomiske krise i form af ansættelsesstop, nedskæringer, afskedigelser, trussel om afskedigelser el.lign.? svarer 42 procent af djøferne i den offentlige sektor i høj grad, mens det er 28 procent af djøferne i den private sektor. Se Faktaark om krisens betydning 3

5 Individuelt stressniveau Godt hver tredje djøfer føler sig i nogen eller høj grad stresset i hverdagen. Dette er samme niveau som ved de tidligere undersøgelser. Tabel 4: Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? Procent I høj grad 6 % I nogen grad 29 % I mindre grad 44 % Slet ikke 21 % Kvinderne oplever i højere grad end mændene stress i hverdagen (40 procent mod 28 procent af mændene). Ligeledes er djøfere med hjemmeboende børn mere stressede end djøfere uden hjemmeboende børn. Der er derimod ingen signifikante forskelle på andelen, der beskriver sig som stressede i hverdagen, blandt de forskellige aldersgrupper. Tabel 5: Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? Opdelt på køn Kvinder Mænd I nogen eller høj grad 40 %* 28 % I mindre grad eller slet ikke 61 % 72 %* Signifikant forskel mellem kønnene * Tabel 6: Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? Opdelt på med og uden hjemmeboende børn Hjemmeboende børn Ingen hjemmeboende børn I nogen eller høj grad 38 %* 31 % I mindre grad eller slet ikke 62 % 69 %* Signifikant forskel mellem grupper* Sammenligner man det individuelle stressniveau i den offentlige og private sektor, er der ingen signifikant forskel på de to sektorer. Der er dog, som beskrevet ovenfor, forskel på oplevelsen af stressniveauet på arbejdspladsen som helhed (Jf. Tabel 2). Opdeler vi på stillingsniveau, finder vi, at mellemledere i højere grad end topledere beskriver sig som stressede i hverdagen. 39 procent af mellemlederne beskriver sig som stressede i nogen eller høj grad, mens det er 22 procent af toplederne. Blandt de ikke-ledere djøfere beskriver 34 procent sig som stressede. Tabel 7: Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? Opdelt på stillingsniveau Topleder Mellemleder Ikke-leder I nogen grad eller høj grad 22 % 39 % * 34 % I mindre grad eller slet ikke 78 % 61 % 66 % Signifikant forskellig fra topleder * 4

6 Figur 1: Vil du beskrive dig selv som stresset i hverdagen? Opdelt på stillingsniveau 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 22% 39% 34% Topleder Mellemleder Ikke-leder I nogen eller høj grad stresset Symptomer på stress Over halvdelen af djøferne (55 procent) har inden for det seneste halve år haft mindst tre kliniske stresssymptomer. Dette er en lille stigning i forhold til undersøgelsen i 2010, hvor 51 procent havde haft minimum tre symptomer. Andelen, der har oplevet de enkelte symptomer, er vist på Figur 1Figur 2: Figur 2: Har du inden for det seneste halve år haft symptomer, som du selv mener skyldes stress? (sæt evt. flere krydser) Træthed Søvnbesvær Nedprioritering af sociale relationer Hukommelses- og koncentrationsbesvær Mindre engagement Spændingshovedpine Spist/drukket mere usundt Øget irritabilitet eller aggressivitet 35% 35% 30% 29% 28% 26% 47% 46% Hjertebanken Nedsat sexlyst Øget sygefravær/forværring af sygdom Forhøjet blodtryk Depression Appetitløshed Har ikke haft symptomer Mindst tre symptomer 8% 6% 5% 4% 17% 16% 27% 55% 0% 20% 40% 60% 5

7 Det er bemærkelsesværdigt at: Næsten halvdelen oplever træthed pga. stress Næsten halvdelen oplever søvnløshed Mere end hver tredje oplever hukommelses- og koncentrationsbesvær Hver fjerde er mere irritabel og aggressiv Hver sjette oplever nedsat sexlyst Andelen, der har oplevet mindst tre stresssymptomer, er markant højere end andelen, der beskriver sig selv som stressede i hverdagen. Det kan tyde på, at en del djøfere undervurderer deres eget stressniveau. Der er dog ikke spurgt til hyppigheden af de nævnte stresssymptomer. De mest udbredte stresssymptomer blandt begge køn er træthed, søvnbesvær og hukommelses- og koncentrationsbesvær. Kvinder, der beskriver sig som stressede i hverdagen, oplever i højere grad spændingshovedpine, hjertebanken, nedprioritering af sociale relationer og mere usunde madvaner, mens mændene i højere grad oplever forhøjet blodtryk. Derimod er der generelt ingen signifikante forskelle på de forskellige aldersgruppers stresssymptomer. 2 Figur 3: Har du inden for det seneste halve år haft symptomer, som du selv mener skyldes stress? Opdelt på køn Nedprioritering af sociale relationer 54% 63% Spændingshovedpine 34% 53% Spist/drukket mere usundt 40% 49% Kvinder Mænd Hjertebanken 26% 37% Forhøjet blodtryk 8% 17% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 2 Det skal dog bemærkes, at djøfere over 45 år i højere grad end dem under 45 år har forhøjet blodtryk. 6

8 Stressrelateret sygefravær Knap hver tiende djøfer (8 procent) har inden for det seneste år været sygemeldt på grund af stress. Andelen, der har været sygemeldt på grund af stress, er uændret i forhold til undersøgelserne i 2008 og Dem, der har været sygemeldt på grund af stress, har i gennemsnit haft 27 sygefraværsdage i løbet af de seneste 12 måneder. Tabel 8: Antal sygefraværsdage de seneste 12 måneder opdelt på om man inden for det seneste år har været sygemeldt pga. stress Gennemsnit Median Har ikke været sygemeldt pga. stress Har været sygemeldt pga. stress Opdeler vi besvarelserne på køn alder og familieforhold, finder vi, at flere kvinder end mænd har været sygemeldt på grund af stress. Der er derimod ikke markant forskel på andelen, der har været sygemeldt på grund af stress, blandt djøfere med og uden børn eller blandt de forskellige aldersgrupper. Ligeledes er der ingen signifikante forskelle de forskellige stillingsniveauer eller på den offentlige og private sektor. Tabel 9: Sygemeldt som følge af stress- Opdelt på køn Procent Kvinder 9,1 % Mænd 5,5 % Årsager til stress Djøferne er i undersøgelsen blevet bedt om at prioritere, hvad de anser for at være deres tre største stressfaktorer blandt 15 mulige. Arbejdets karakter (tidpres, for få ressourcer mv.) er klart det, der stresser flest djøfere i dagligdagen. Hele 43 procent af djøfererne prioriterer arbejdets karakter som værende blandt de tre største stressfaktorer, mens 22 procent mener, det er den største stressfaktor. Herudover er det bemærkelsesværdigt, at kun 3 procent angiver privatlivet som den primære stressfaktor, mens 11 procent prioriterer privatlivet som værende blandt de tre største stressfaktorer i hverdagen. Det er derfor tydeligt, at det i særlig grad er arbejdsrelaterede forhold, der stresser djøferne. 7

9 Figur 4: Hvad anser du for at være dine største stressfaktorer? Arbejdets karakter At skabe sammenhæng ml. arbejde og privatliv Uklar/manglende prioritering af opgaver Dårlig ledelse / konflikter med nærmeste leder Generelt mange afbrydelser i løbet af dagen Egne kvalitetskrav og ambitioner Organisationsforandringer Nedskæringer og afskedigelser Arbejdspladskulturen Private/familiemæssige forhold Konflikter med kolleger Konflikter med eksterne Bundlinje-/omsætnings-/faktureringskrav Konflikter med medarbejdere Jeg oplever ingen stress-faktorer 5% 6% 4% 4% 3% 3% 7% 2% 5% 2% 5% 1% 3% 1% 16% 11% 12% 14% 14% 11% 11% 22% 28% 27% 26% 26% 23% 8% 7% 0% 20% 40% 43% Prioriteret blandt de tre største Prioriteret som den største Som de fremgår af figur 4, er den anden højest prioriterede stressfaktorer At skabe sammenhæng ml. arbejde og privatliv, der prioriteres blandt de tre væsentligste stressfaktorer af 28 procent af djøferne. Uklar/ manglende prioritering af opgaver, Dårlig ledelse/ konflikter med nærmeste leder og Mange afbrydelser i løbet af dagen prioriteres alle som værende blandt de tre største stressfaktorer af omkring hver fjerde djøfer. De frem højest prioriterede stressfaktorer i 2012 (uden procenttal) fremgår af tabel 10 a. Tabel 10 a: Stressfaktorer prioriteret blandt de tre største Arbejdets karakter (tidspres, for få ressourcer mv.) 2 At skabe sammenhæng ml. arbejdsliv og privatliv 3 Uklar/manglende prioritering af opgaver 4 Dårlig ledelse/konflikter med nærmeste leder 5 Mange afbrydelser i løbet af dagen 8

10 Djøferne blev også bedt om at prioritere deres væsentligste stressfaktorer ved undersøgelserne i 2008 og Udviklingen i forhold til 2008 er særlig interessant, fordi denne undersøgelse blev gennemført umiddelbart inden finanskrisen. Svarmulighederne i 2008 var dog ikke fuldstændig identiske med de to andre undersøgelser 3, hvilket betyder, at en vis påpasselighed er påkrævet, når resultaterne sammenlignes. Tabel 11 b viser de fem højest prioriterede stressfaktorer ved undersøgelsen i Tabel 11 b: Stressfaktorer prioriteret blandt de tre største At skabe sammenhæng ml. arbejdsliv og privatliv 2 Arbejdets karakter 3 Egne kvalitetskrav og ambitioner 4 Generelt mange afbrydelser i løbet af dagen 5 Uklar manglende prioritering Arbejdets karakter prioriteres relativt højere ved undersøgelsen i 2012 end ved undersøgelserne i både 2008 og Derimod prioriteres at skabe sammenhæng ml. arbejde og privatliv samt egne kvalitetskrav og ambitioner relativt lavere. Faldet i andelen, der oplever at skabe sammenhæng mellem arbejde og privatliv blandt de tre vigtigste stressfaktorer, er særlig markant. I 2008 prioriterede 40 procent af djøferne manglende balance som værende blandt de tre største stressfaktorer, i 2010 var det 43 procent, mens det i 2012 er 28 procent. Forskydningerne er illustreret på Figur 5: Figur 5: Udvikling stressfaktorer Forskydningerne kan være et udtryk for, at arbejdspresset er steget som konsekvens af krise, nedskæringer og afskedigelser. Dette betyder, at tidspres og manglende prioritering opleves som mere presserende i hverdagen og derfor vægtes relativt højere end tidligere. I tråd hermed oplever 61 procent af djøferne, at 3 F.eks. var svarmuligheden Nedskæringer og afskedigelser/ frygt for afskedigelser ikke med ved undersøgelsen i

11 deres arbejdspres er steget i løbet af de seneste tre år og 65 procent angiver, at deres arbejdsplads har været negativt påvirket af den økonomiske krise. Ser man nærmere på køn, alder og familieforhold er det tydeligt, at balanceudfordringen fortsat er den væsentligste stressfaktor for en del af djøferne. Kvinder og djøfere med hjemmeboende børn (uanset køn) oplever i højere grad end henholdsvis mænd og djøfere uden hjemmeboende børn manglende balance som en stressfaktor. Blandt kvinder med hjemmeboende børn angiver 42 procent, at manglende balance er blandt de tre største stressfaktorer, mens 27 procent har manglende balance som den væsentligste stressfaktor. Tabel 12: Manglende balance prioriteret blandt de tre største - Opdelt på køn Kvinder 31 % Mænd 25 % I alt 28 % Tabel 13: Manglende balance prioriteret blandt de tre største - Opdelt på køn og alder Hjemmeboende børn Ingen hjemmeboende børn Kvinder 42 %* 14 % Mænd 34 %* 15 % Begge køn 38 %* 15 % Signifikant forskellig fra ingen hjemmeboende børn* Ovenstående mønster går igen, når man ser på forskellige aldersgruppers prioritering af stressfaktorerne. De 35 til 44 årige prioriterer balanceudfordringen højere end alle andre aldersgrupper. Dette stemmer godt overens med, at mange højtuddannede har hjemmeboende børn i denne aldersperiode. Ser vi på forskelle i aldersgruppernes prioritering af de øvrige stressfaktorer er der et par interessante fund: Der er en tendens til, at de yngre (under 35) i højere grad end de ældre (55 +) prioriterer uklar/ manglende prioritering, egne kvalitetskrav og ambitioner samt arbejdspladskulturen blandt de tre største stressfaktorer. De ældre djøfere prioriterer i højere grad end de yngre nedskæringer og frygt for afskedigelser, organisationsforandringer, konflikter med medarbejdere samt generelt mange afbrydelser som blandt de tre væsentligste stressfaktorer. 10

12 Tabel 14: Stressfaktorer prioriteret blandt de tre største - Opdelt på alder < At skabe sammenhæng ml. arbejdsliv og privatliv 32 %^~ 37 %^~ 22 %~ 12 % Uklar/manglende prioritering af opgaver 30 %~ 28 %~ 26 % 19 % Arbejdspladskulturen 15 %~ 11 % 10 % 7 % Egne kvalitetskrav og ambitioner 31 %^~ 24 %~ 20 % 15 % Organisationsforandringer 10 % 13 % 18 %* 19 %* Nedskæringer og afskedigelser 11 % 14 % 14 % 19 %* Generelt mange afbrydelser 22 % 27 % 25 % 31 % * Jeg oplever ingen stressfaktorer 5 % 5 % 8 % 18 %^ Signikant forskellig fra < 35 * Signifikant forskellig fra ^ Signifikant forskellig fra over 55~ Sammenligner man offentligt og privatansatte djøferes prioritering af stressfaktorer, tegner der sig nogle forskelle: Djøfere i den offentlige sektor prioriterer væsentligt oftere arbejdets karakter (tidpres, for få ressourcer mv.) og organisationsforandringer blandt de tre største stressfaktorer Privatansatte djøfere prioriterer oftere balanceudfordringen blandt de tre væsentligste stressfaktorer. Ligeledes prioriterer djøfere i den private sektor også oftere bundlinje- /omsætnings-/debiterings-/faktureringskrav som værende blandt de tre største stressfaktorer. Det skal dog bemærkes, at det kun er en forholdsvis lille del af de privatansatte, der har prioriteret denne stressfaktor. Tabel 15: Stressfaktorer prioriteret blandt de tre største - Opdelt på sektor Offentlig Privat At skabe sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv 26 % 32 %* Arbejdets karakter 45 %* 39 % Organisationsforandringer 17 %* 9 % Bundlinje-/omsætnings- /debiterings-/faktureringskrav Signifikant forskel mellem sektorer * 1 % 12 %* Ligeledes er der en række forskelle på lederes og ikke-lederes oplevelse af stressfaktorer: Ikke-ledere prioriterer oftere end ledere uklar/manglende prioritering, nedskæringer og afskedigelser, samt egne kvalitetskrav og ambitioner som værende blandt de tre væsentligste stressfaktorer. Ikke-ledere prioriterer oftere arbejdets karakter (tidpres, for få ressourcer mv.) som den væsentligste stressfaktor (24 procent mod 19 procent af lederne) 11

13 Omvendt prioriterer ledere i højere grad mange afbrydelser eller konflikter med eksterne som værende blandt de tre største stressfaktorer. Tabel 16: Stressfaktorer prioriteret blandt de tre største - Opdelt på stillingsniveau Leder Ikke-leder Uklar/manglende prioritering af opgaver 17 % 31 %* Konflikter med kolleger 5 %* 8 %* Konflikter med medarbejdere 10 %* 1 % Konflikter med eksterne 8 %* 4 % Egne kvalitetskrav og ambitioner 19 % 25 %* Nedskæringer og afskedigelser / frygt for afskedigelse 9 % 16 %* Generelt mange afbrydelser i løbet af dagen 31 %* 24 % Signifikant forskel på stillingsniveauer * Arbejdspladsens stresshåndtering Knap halvdelen (48 procent) af djøferne mener, at der i mindre grad eller slet ikke er tilstrækkeligt beredskab til at håndtere problemer med stress på deres arbejdsplads. Ligeledes oplever næsten to ud af tre (60 procent), at der i mindre grad eller slet ikke bliver gjort tilstrækkeligt for at forebygge årsagerne til stress på deres arbejdsplads. Ser vi udelukkende på dem, der beskriver sig som stressede i hverdagen vurderer 61 procent, at stresshåndteringen i mindre grad eller slet ikke er tilstrækkelig, mens 77 procent vurderer, at stressforebyggelsen i mindre grad eller slet ikke er tilstrækkelig. Tabel 17: Arbejdspladsens stresshåndtering og forebyggelse Oplever du, at der er tilstrækkeligt beredskab til at håndtere problemer med stress på din arbejdsplads Oplever du, at der i tilstrækkelig grad bliver gjort noget for at forebygge årsagerne til stress på din arbejdsplads I høj grad 13 % 7 % I nogen grad 39 % 32 % I mindre grad 32 % 39 % Slet ikke 16 % 21 % Der er stor diskrepans i mellem ledere og ikke-lederes vurdering af både stressforebyggelsen og stresshåndteringen på deres arbejdsplads. Topledere og mellemledere oplever i signifikant højere grad end ikke-ledere, at der i tilstrækkelig grad bliver gjort nok for at håndtere og forebygge problemer med stress. 12

14 Figur 6: Vurdering af arbejdspladsens stresshåndtering og -forebyggelse - Opdelt på stillingsniveau 90% 80% 83% 75% 70% 60% 61% 50% 47% 49% 40% 30% 20% 10% 34% Topleder Mellemleder Ikke-leder 0% I høj grad eller i nogen grad tilstrækkelig stresshåndtering I høj grad eller i nogen grad tilstrækkelig stressforebyggelse Fed: Signifikant forskellig fra Ikke-leder 13

15 Stressniveau Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Fleksibilitet og stress Djøfere, der oplever, at deres arbejdsgiver giver dem mulighed for tilstrækkelig fleksibilitet til, at de kan få en god balance mellem arbejde og privatliv, oplever markant mindre stress, end djøfere, der ikke oplever tilsvarende fleksibilitet. Dette vises på Figur 7: Figur 7: Arbejdsgivers fleksibilitetsrammer og stressniveau 100% 90% 80% 29% 21% 70% 60% 50% 83% 60% I mindre grad / slet ikke stresset 40% 30% 71%*^ 79%*^ I høj grad / nogen grad stresset 20% 40%* 10% 17% 0% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Fleksibilitet Signifikant forskellig fra i høj grad * Signifikant forskellig fra i nogen grad^ 14

16 Stressniveau Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Arbejdstid og stressniveau Djøferne arbejder i gennemsnit 42 timer om ugen. Sammenhængen mellem arbejdstid og stressniveau er vist på Figur 8. Dem der arbejder mellem 35 og 39 timer om ugen er de mindst stressede. Både dem der arbejder under 35 timer og over 45 timer er mere stressede end denne gruppe. Figur 8: Stressniveau og gennemsnitlig ugentlig arbejdstid 100% 90% 80% 70% 60% 61% 78% 66% 56% 53% 47% 50% 40% I mindre grad eller slet ikke stresset 30% 20% 10% 39% * 22% 34% * 44% * 47% * 53% *^ I nogen eller i høj grad stresset 0% < 35 timer timer timer timer timer > 55 timer Signifikant forskellig fra timer * Signifikant forskellig fra timer^ 15

17 Stressniveau Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Stress og ledelseskvalitet Ser man på sammenhængen mellem stressniveau og djøfernes vurdering af deres nærmeste leder, tegner der sig et interessant billede. Blandt dem, der slet ikke mener, de har en god leder, oplever 59 procent stress i hverdagen. Blandt dem, der i høj grad mener, at de har en god leder, et det kun 21 procent, der føler sig stressede i hverdagen. Figur 9: Stressniveau og ledelseskvalitet 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 79% 21% 66% 34% 51% 49% 41% 59% I mindre grad eller slet ikke stresset I nogen grad eller høj grad stresset 0% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Synes du alt i alt du har en god leder? Forskellen på i mindre grad og slet ikke god leder er ikke signifikant Stress og motivation 82 procent af djøferne føler sig i nogen grad eller høj grad motiverede og engagerede i deres arbejde. Der er dog en klar sammenhæng mellem et højt stressniveau og lavere motivation og engagement. Godt hver tredje af dem, der i nogen eller høj grad oplever stress i hverdagen, beskriver sig som i høj grad motiverede og engagerede, mens det er halvdelen af dem, der i mindre grad eller slet ikke er stressede i hverdagen. Se Figur 10: 16

18 Motivation og engagement Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Figur 10: Stressniveau og motivation 100% 3%* 7% 90% 11%* 80% 19% 70% 39% 60% 50% 40%* 40% 30% 20% 48%* 34% 10% 0% I mindre grad eller slet ikke I nogen eller høj grad stresset stresset Signifikant forskellig fra I nogen eller høj grad stresset * Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad En lignende sammenhæng gør sig gældende i forhold til stressniveauet på arbejdspladsen som helhed. Halvdelen af dem, der oplever, at deres arbejdsplads i mindre grad eller slet ikke er præget af stress, beskriver sig som motiverede og engagerede, mens det er godt hver tredje af dem, der i høj eller i nogen grad oplever, at deres arbejdsplads er præget af stress. 17

19 Motivation og engagement Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Figur 11: Arbejdsplads præget af stress og motivation 100% 90% 80% 1%* 11% 7% 18% 70% 38%* 60% 50% 39% Slet ikke 40% I mindre grad 30% 20% 50%* 36% I nogen grad I høj grad 10% 0% I mindre grad eller slet ikke arbejdsplads præget af stress I nogen eller høj grad arbejdsplads præget af stress Signifikant forskellig fra i nogen eller i høj grad arbejdsplads præget af stress * Stress og jobtilfredshed Ser vi på sammenhængen mellem stress og jobtilfredshed, finder vi, at der er en tydelig tendens til, at dem der enten selv oplever stress i hverdagen eller beskriver deres arbejdsplads som præget af stress er mindre tilfredse med deres job. Blandt dem, der ikke oplever stress i hverdagen, er 86 procent tilfredse med deres job og kun 5 procent er utilfredse eller meget utilfredse. Omvendt er 60 procent af dem, der oplever stress i hverdagen, tilfredse med deres job, mens 20 procent er utilfredse eller meget utilfredse. 18

20 Jobtilfredshed Jobtilfredshed Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Figur 12: Stressniveau og jobtilfredshed 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 5% 9% 86%* 20%^ 19%^ 60% I mindre grad eller slet I nogen eller i høj grad ikke Stressniveau Signifikan forskellig fra i nogen eller i høj grad stresset * Signifikant forskellig fra i mindre grad eller slet ikke stresset^ Utilfreds/meget utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Tilfreds Ligeledes er 87 procent af dem, der ikke oplever, at deres arbejdsplads er præget af stress tilfredse med deres job, mens det er 67 procent af dem, der beskriver deres arbejdsplads som præget af stress. Figur 13: Arbejdsplads præget af stress og jobtilfredshed 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 5% 8% 87%* I mindre grad eller slet ikke 16%^ 17%^ 67% I nogen eller i høj grad Arbejdsplads præget af stress Signifikant forskellig fra i nogen eller i høj grad arbejdsplads præget af stress * Utilfreds/meget utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Tilfreds 19

21 Djøfernes bud på mindre stress Djøferne er i undersøgelsen blevet bedt om at komme med bud på hvilke forhold, der kan gøre dem mindre stressede på deres arbejde. Der er afgivet 775 uddybende tekstsvar på spørgsmålet. På baggrund af en analyse af disse tegner der sig syv gennemgående temaer, der både underbygger og bidrager med nye vinkler i forhold til de hidtil beskrevne kvantitative resultater Tilstrækkelig tid og ressourcer til at løse opgaverne I tråd med den store andel af djøferne, der i den kvantitative del af undersøgelsen har prioriteret Arbejdets karakter (tidpres, for få ressourcer og uforudsigelighed i arbejdet) som en væsentlig stressfaktor, påpeger mange, at det ville gøre dem mindre stressede, hvis der var tilstrækkelig tid og ressourcer til at løse opgaverne. At vi har de ressourcer der skal til blandt medarbejderne til at vi kan løse opgaverne ordentligt Realistiske forventninger til arbejdsopgaver set i forhold til ressourcer At antallet af arbejdsopgaver svarer til en arbejdsuge på 37 timer. Når det ikke gør, skal der foretages en klar prioritering af, hvilke opgaver der så skal løses inden for normal arbejdstid og hvilke der kan skydes. Samt at det bliver taget alvorligt, når medarbejdere giver udtryk for, at de ikke kan overskue deres opgaver i sådan grad, at det påvirke søvn og psykisk tilstand 20

22 Bedre prioritering og afklaring af forventninger fra ledelsen En stor del af djøferne peger på, at de ville blive mindre stressede, hvis ledelsen i højere grad tydeliggjorde forventningerne til medarbejdernes opgaveløsning, og hvis ledelsen i højere grad prioriterede i arbejdsopgaverne. Dette stemmer godt overens med den store del af djøferne, der i den kvantitative del af undersøgelsen har prioriteret uklar/ manglende prioritering af opgaver som en stressfaktor. At ledelsen påtager sig sit ansvar og efterlever dette i forhold til at prioritere arbejdsopgaver Klar prioritering fra ledelsens side af hvilke opgaver, der er de vigtigste, når der er for mange arbejdsopgaver i dagligdagen. Bedre definering af kravene til opgaver fra ledelsen. Langt bedre feedback - i min virksomhed er god feedback ingen feedback. Man har absolut ingen ide om de er tilfredse med én. Fleksible arbejdsvilkår og balance mellem arbejde og privatliv En del af djøferne henviser til, at fleksible arbejdsvilkår er væsentligt for at få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen. På den anden side, er der også en del, der efterlyser et klarere skel mellem arbejde og privatliv. Der er derfor en dobbelthed i fleksibiliteten, idet muligheden for at arbejde fleksibelt både medvirker til en bedre balance ved, at man selv kan tilrettelægge sin arbejdstid, men også fører til ubalance, fordi man altid er til rådighed. Det ville gøre mig mindre stresset, hvis der var en klar afgrænsning mellem arbejde og privatliv. Hvis man ikke skulle stå til rådighed når man er syg eller har barn syg. Jeg har brug for at kunne koble af og ikke være på hele tiden. Det ville hjælpe, hvis min nærmeste leder havde en bedre forståelse for det Forventningsafstemning af hvor meget man skal være til rådighed. Kræves det at man checker sin mail hver aften og i weekenden, eller er det bare et plus hvis man gør? Fleksibel arbejdstid, adgangen til at arbejde hjemmefra og stor indflydelse på planlægningen af egne arbejdsopgaver er altafgørende for at få hverdagen til at hænge sammen. 21

23 Øget indflydelse Flere påpeger, at det vil mindske deres stressniveau, hvis de fik større indflydelse på deres arbejde. Det ville gøre mig mindre stresset, hvis det var ok at sige fra til en opgave, eller der var indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet. Hvis jeg selv var med til at formulere indhold og form af mine opgaver Jeg oplever mindre stress, når jeg selv kan råde over dagen og mine opgaver. Når der er medansvar, og når medarbejderne bliver hørt. Jeg bliver stresset, når der træffes beslutninger hen over mit hoved, og når jeg ikke oplever lydhørhed i direktionen. Generelt bedre tillid fra ledelsen til de ansatte, højere medinddragelse i store beslutninger og mindre topstyring ville føre til mindre stress Bedre fysiske rammer og arbejdsro Flere oplever, at storrumskontorer med dertilhørende uro fører til øget stress. Afskaffelse af storrumskontor ville hjælpe Åbent kontorlandskab er forfærdeligt at arbejde i. Det stresser mig, at der aldrig er arbejdsro. En emsig øverste chef skaber en dårlig stemning. Giv mig enkeltkontor tilbage! Hjemmearbejdsdag kan afhjælpe, så jeg får arbejdsro. Fanden har skabt fælles kontormiljø, hvor man skal høre på kollegaers snak, uanset hvor faglig relevant den måtte være. Det er fint med sparring, men hvis man sidder flere personer samlet, og de skiftes til at have behov for sparring, så bliver alle jo forstyrret hele tiden, uden at man selv har mulighed for at sige fra eller til. Afgrænset telefontid. Så kunne man (som udgangspunkt) arbejde uforstyrret resten af dagen Sikkerhed i ansættelsen I tråd med den stigende andel af djøfere, der oplever frygt for nedskæringer som en stressfaktor, påpeger flere, at øget sikkerhed i ansættelsen ville betyde mindre stress. At den økonomiske situation i firmaet er god, så frygten for fyring ikke skaber dårlig stemning. Dårlig kommunikation og rygter om fremtiden skaber utryghed og dårlig arbejdsglæde. Fravær af konstante årlige fyringsrunder ville gøre mig mindre stresset og øge min arbejdsglæde væsentligt 22

24 Bedre samarbejde og gode relationer til kolleger Endelig påpeger flere, at bedre relationer til deres kollegaer, mindre mobning og bedre stemning på arbejdspladsen ville nedsætte stressniveauet. Søde og hjælpsomme kolleger, der går ind for vidensdeling. Vigtigst af alt er nok: En rigtig god stemning på arbejdspladsen, hvor det er rart at komme - også når der er alt for travlt, og det hele er besværligt! Mindre konkurrencepræget arbejdsplads. Dårlige relationer til kolleger skaber stress. Der bør være en kultur om, at i arbejdsmæssigt regi bagtaler man ikke hinanden, og en ledelsesmæssig udmelding om, at dette er fuldstændig uacceptabelt. Godt arbejdsmiljø - hvor der arbejdes sammen som et team. Der er til tider personer, der forsøger at fremhæve sig selv og ikke ønsker at være del af et team. 23

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Marts 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Dette faktaark

Læs mere

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt

Læs mere

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning 4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

8: Social kapital. Februar 2014

8: Social kapital. Februar 2014 8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres

Læs mere

Faktaark: Studieliv og stress

Faktaark: Studieliv og stress Faktaark: Studieliv og stress Dette faktaark omhandler stress i studielivet blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder stressfaktorer og stresssymptomer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse.

Læs mere

Faktaark: Ledelseskvalitet

Faktaark: Ledelseskvalitet Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskoleansattes arbejdsmiljø. Sammenfatningsrapport

Undersøgelse af professionshøjskoleansattes arbejdsmiljø. Sammenfatningsrapport Undersøgelse af professionshøjskoleansattes arbejdsmiljø Sammenfatningsrapport Er du: Svarprocent: 86% (N=442)Spørgsmålstype: Vælg en Kvinde 283 Mand 159 Svar i alt 442 3 Er du: 25 2 15 283 1 159 5 Kvinde

Læs mere

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Forbundet Designeres psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø?...

Læs mere

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette

Læs mere

Stress og mobning 2010

Stress og mobning 2010 Stress og mobning 2010 Djøfs undersøgelse af stress i lyset af krisen samt mobning blandt erhvervsaktive djøfere Tabelsamling December 2010 Indholdsfortegnelse: Djøfs undersøgelse om stress og mobning

Læs mere

Faktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet

Faktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet Juni 2015 Faktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt,

Læs mere

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress...

Stress... 3. Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4. Den vigtigste kilde til stress... 5. Køn og stress... 5. Sektor og stress... 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Om undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet...

Om undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet... Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2017 Ref. THP/- 03.01.2017 Om undersøgelsen...1 Hovedresultater...2 Jobtilfredshed...3 Stress...3 Psykisk arbejdsmiljø...6 Motivation og fleksibilitet...7

Læs mere

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

OFFICERERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Mobning blandt djøferne

Mobning blandt djøferne Mobning blandt djøferne Resultater fra Djøfs stress- og mobbeundersøgelse 2010 v/chefkonsulent Lisbeth Kjersgård Djøfs Politiske Afdeling Om undersøgelsen Mini stress- og mobbeundersøgelse gennemført i

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012

Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Tabelsamling Resultaterne i denne tabelsamling stammer fra Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance. Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt

Læs mere

23. mart s 2015. Afdækning af Professionel Kapital 2015

23. mart s 2015. Afdækning af Professionel Kapital 2015 23. mart s 2015 Afdækning af Professionel Kapital 2015 Dig og dit arbejde I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad 1.1) I hvor høj grad føler du, at du yder en vigtig arbejdsindsats?

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005

Høje-Taastrup Kommune. Trivselsundersøgelse 2005. April 2005 Høje-Taastrup Kommune Trivselsundersøgelse 2005 April 2005 Trivselsundersøgelsen 2005 Hovedrapport Forord... 3 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 6 3. Udførelse og udviklingsmuligheder i arbejdet...

Læs mere

21. sept ember 2015. Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015

21. sept ember 2015. Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015 21. sept ember 2015 Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015 Introduktion Velkommen til spørgeskemaet om professionel kapital. Ikke alle spørgsmål passer lige godt på dig og dit arbejde, men besvar

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Survey om ledelseskvalitet

Survey om ledelseskvalitet Juni 2014 Survey om ledelseskvalitet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om ledelseskvalitet. Data er indsamlet af Epinion for DeFacto i april 2014. Der er 1.025, der har besvaret undersøgelsen.

Læs mere

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv... 1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Psykisk arbejdsmiljø...

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

Hovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6

Hovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6 1 Indholdsfortegnelse Hovedresultater:... 3 Sygefravær... 4 Køn... 5 Alder... 5 Hjemmeboende børn... 5 Sektor... 6 Stillingsniveau... 6 Balancen mellem arbejde og privatliv... 7 God nærmeste leder... 7

Læs mere

2. maj 2011. Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11

2. maj 2011. Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11 2. maj Åbne fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den samme egenskab

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Dagpengesystemet. Indhold. December 2014

Dagpengesystemet. Indhold. December 2014 December 2014 Dagpengesystemet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om dagpengesystemet gennemført af Epinion for DeFacto i september/oktober 2014. Der er 1.066, der har besvaret undersøgelsen.

Læs mere

SUND UPDATE. Sæt sundhed og trivsel på dagsordenen

SUND UPDATE. Sæt sundhed og trivsel på dagsordenen SUND UPDATE NYHEDSBREV - NORDEA LIV & PENSION - FEBRUAR 2011 Sæt sundhed og trivsel på dagsordenen Som virksomhed leverer Nordea Liv & Pension resultater, der kan måles. Som arbejdsplads har vi sat fokus

Læs mere

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7 Indholdsfortegnelse Hovedresultater... 2 Balance mellem arbejde og privatliv... 3 Balance og fleksibilitet... 7 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 9 1 Hovedresultater Knap hver tiende

Læs mere

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 200 VIA University College Afdelingsrapport for Medarbejdere afspændingspædagoguddannelsen i Randers Antal besvarelser: 9 Svarprocent VIA total 66,9% Rapporten

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse

Læs mere

Lederens ferie 2015 Lederne August 2015

Lederens ferie 2015 Lederne August 2015 Lederens ferie 15 Lederne August 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne får holdt den ferie, de er berettiget til respondenternes virksomhed eller dele heraf holder sommerferielukket

Læs mere

Kvantitativ Undersøgelse

Kvantitativ Undersøgelse Kvantitativ Undersøgelse Fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Interviewperiode: September 2008 Projektnummer: 55864 Rapportering: Oktober 2008 Kunde: Ældresagen Karl Henrik Baum Nørregade 49 1165

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Stress og tilbagetrækning... 28 God ledelse og tilbagetrækning... 29 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 30 Følelsesmæssige krav...

Stress og tilbagetrækning... 28 God ledelse og tilbagetrækning... 29 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 30 Følelsesmæssige krav... 1 Indholdsfortegnelse Bibliotekarforbundets psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre

Læs mere

Stresspolitik. 11. marts 2013

Stresspolitik. 11. marts 2013 Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke

Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke Juni 2015 Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk

Læs mere

Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan

Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan jun-10 Vi har i skoleåret 2009-2010 kortlagt det psykiske arbejdsmiljø på skolen på baggrund

Læs mere

Stress på FTF-arbejdspladsen

Stress på FTF-arbejdspladsen Stress på FTF-arbejdspladsen Juni 2006 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Omfanget af stress... 3 2. Stressrelateret sygefravær... 4 3. Stress er arbejdsbetinget... 4 4. Stresshåndtering på arbejdspladserne...

Læs mere

Offentlige lederes arbejdsmiljø

Offentlige lederes arbejdsmiljø Offentlige lederes arbejdsmiljø En væsentlig del af lederne i den offentlige sektor har en akademisk uddannelse. I denne delrapport indgår besvarelser fra i alt 2151 offentlige ledere med en akademisk

Læs mere

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv... 1 Indhold Sygefravær... 3 Køn... 4 Alder... 4 Hjemmeboende børn... 4 Sektor... 5 Stillingsniveau... 5 Balancen mellem arbejde og privatliv... 6 God nærmeste leder... 6 Trivsel... 7 Stress... 7 Sygenærvær...

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Haderslev Kommune Antal besvarelser: 141 TRIVSELSUNDERSØGELSE 213 Svarprocent: 75% Trivselsundersøgelse 213 SÅDAN LÆSER DU RAPPORTEN 1 Sådan læses rapporterne Resultatet af Trivselsundersøgelsen 213 for

Læs mere

Ansatte i relationsfag er mere psykisk belastede

Ansatte i relationsfag er mere psykisk belastede 1 Ansatte i relationsfag er mere psykisk belastede Ansatte i relationsfag er udsat for et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det skaber en nedslidning af de ansatte, som føler, at de ikke kan leve op til de

Læs mere

MTU og Psykisk APV 2012

MTU og Psykisk APV 2012 FREDERICIA KOMMUNE MTU og Psykisk APV 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 140 Inviterede 149 Svarprocent 94% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Resultater 7

Læs mere

Stress og tilbagetrækning...25 God ledelse og tilbagetrækning...26 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning...27 Følelsesmæssige krav...

Stress og tilbagetrækning...25 God ledelse og tilbagetrækning...26 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning...27 Følelsesmæssige krav... 1 Indholdsfortegnelse Ingeniørforeningens psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre

Læs mere

KRISENS SPOR. Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010

KRISENS SPOR. Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010 CIOViewpoint 2010 KRISENS SPOR Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010 Den verserende krises nøjagtige omfang og betydning for danske virksomheder kendes formentlig først, når krisen engang er veloverstået.

Læs mere

Stress og tilbagetrækning... 27 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 28 Følelsesmæssige krav... 28 Følelsesmæssigt berørt...

Stress og tilbagetrækning... 27 Psykisk arbejdsmiljø og tilbagetrækning... 28 Følelsesmæssige krav... 28 Følelsesmæssigt berørt... 1 Indholdsfortegnelse Dansk Psykolog Forenings psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Sektor... 5 Køn... 6 Alder... 6 Stillingsniveau... 7 Hvad er med til at skabe og hvad kan forbedre

Læs mere

SOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011.

SOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011. SOLGÅRDEN Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011. Denne politik er lavet på baggrund af et overordnet arbejdsmiljømål i Thisted kommunes ældreafdeling for 2006 med overskriften

Læs mere

STRESS Lederne April 2015

STRESS Lederne April 2015 STRESS Lederne April 215 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet med baggrund i WHO-5 trivselsindekset, hvor mange respondenter der kan være i stor risiko for depression eller stressbelastning, kan

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet

Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet Til: Hovedbestyrelsen Fra: Anders Tybjerg, Kommunikation Dato: 18-01-11 Undersøgelse blandt opsagte medlemmer af Finansforbundet Finanssektoren har i mange år været præget af lav ledighed og høj jobsikkerhed,

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Bilag 2. Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? Krav i arbejdet:

Bilag 2. Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? Krav i arbejdet: Bilag 2 Dimensionerne i undersøgelsen Hvordan er de målt? I undersøgelsen anvendes en lang række dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø. Det kan være indflydelse i arbejdet, stress, social støtte osv.

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 2006 Gurli Mortensen Erhvervspsykologi gurlimortensen@mail.dk AMI s korte skema

Læs mere

Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark

Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark Forandringslandskabet i Velfærdsdanmark Hvis man ønsker at være daglig leder af et område med stabil og uforstyrret drift, hvor opgaver, faglighed, teknologi, metoder, organisation, arbejdsdeling og økonomiske

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse

Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Danskerne tager arbejdet med på ferie resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har gennemført en internetbaseret undersøgelse af, hvorvidt vi holder ferie

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet September 2014 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet gennemført af Epinion for DeFacto i juni 2014. Der er 1.058,

Læs mere

Kommer du bagud med dit arbejde?

Kommer du bagud med dit arbejde? 1 1 1 1 1 Kommer du bagud med dit arbejde? 1 1 1 Har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Har du indflydelse på mængden af dit arbejde? 1 1 1 1 Har du stor indflydelse på beslutninger omkring dit arbejde?

Læs mere

Forandringer... 3. Forandringer på arbejdspladsen... 3. Ansættelsesstop på arbejdspladsen... 4. Afskedigelser på arbejdspladsen...

Forandringer... 3. Forandringer på arbejdspladsen... 3. Ansættelsesstop på arbejdspladsen... 4. Afskedigelser på arbejdspladsen... Indhold Forandringer... 3 Forandringer på arbejdspladsen... 3 Ansættelsesstop på arbejdspladsen... 4 Afskedigelser på arbejdspladsen... 5 Omorganiseringer på arbejdspladsen... 6 Ledelsens håndtering af

Læs mere

5: Sygefravær. Juni 2013

5: Sygefravær. Juni 2013 5: Sygefravær Juni 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 5: Sygefravær Dette faktaark omhandler sygefravær blandt djøferne, herunder omfanget af psykisk betinget

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen

Læs mere

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF www.thomasmilsted.dk Www.thomasmilsted.dk Forventning om omstrukturering, Job-usikkerhed og stress Dårligt helbred Forhøjet

Læs mere

Sådan kan du arbejde med. psykisk arbejdsmiljø. på din arbejdsplads. r. d k. t d u m æ r ke. www.barhandel.dk

Sådan kan du arbejde med. psykisk arbejdsmiljø. på din arbejdsplads. r. d k. t d u m æ r ke. www.barhandel.dk Sådan kan du arbejde med psykisk arbejdsmiljø på din arbejdsplads ww www.barhandel.dk w.de t d u m æ r ke r. d k Om psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sin arbejdsplads.

Læs mere

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser

Ref. SOL/KNP 02.10.2014. Selvstændige 2014. Djøf undersøgelser Ref. SOL/KNP 02.10.2014 2014 Djøf undersøgelser Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Hovedresultater... 3 Metode... 5 Repræsentativitet... 5 Den typiske selvstændige... 6 Karakteristika... 6 Erfaring

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012 Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...

Læs mere

A: De mest centrale elementer i de enkelte livsfaser. Februar 2007. mjb/ Medlemsundersøgelse om livsfaser

A: De mest centrale elementer i de enkelte livsfaser. Februar 2007. mjb/ Medlemsundersøgelse om livsfaser Februar 2007 mjb/ Medlemsundersøgelse om livsfaser DJØF har foretaget en undersøgelse af livsfaser og i den forbindelse spurgt medlemmerne om, hvad de anser for at være de centrale omdrejningspunkter i

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013

Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013 Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013 Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Rikke Mejlgaard Psykolog Program Hvad er stress? Stress-definition Forskellige

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Faktaark: Studiemiljø

Faktaark: Studiemiljø Faktaark: Studiemiljø Dette faktaark omhandler studiemiljøet på uddannelsesstederne blandt Djøf Studerendes medlemmer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse. Undersøgelsen er foretaget

Læs mere

Spørgeskema. Det er vigtigt, at alle etiske regler overholdes, når man bruger skemaet:

Spørgeskema. Det er vigtigt, at alle etiske regler overholdes, når man bruger skemaet: Spørgeskema Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering og kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Når medarbejderne har udfyldt spørgeskemaerne, samles skemaerne

Læs mere

Fra stress til trivsel

Fra stress til trivsel Til medarbejdere Fra stress til trivsel Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er stress? Stress er en reaktion, ikke en sygdom. Der findes flere former for stress - den

Læs mere

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 1/7 Ledere og ledelse En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Oktober 2008 2/7 Hovedresultater Færre kvinder i toppen flere i bunden 21 % af mandlige ledere arbejder med overordnet virksomhedsledelse eller

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

Travlhed og familieliv. Et psykologisk perspektiv med konkrete input til hverdagslivet

Travlhed og familieliv. Et psykologisk perspektiv med konkrete input til hverdagslivet Travlhed og familieliv. Et psykologisk perspektiv med konkrete input til hverdagslivet V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvilke sammenhænge er der mellem travlhed, relationer og trivsel?

Læs mere

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006 det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og familielivet / Oktober 2006 Forord... 1 1. Indledning og sammenfatning... 2 1.2. Sammenfatning... 2 2. Balance mellem arbejde og familie...

Læs mere

Undersøgelse af Lederkompetencer

Undersøgelse af Lederkompetencer Undersøgelse af Lederkompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvad vi synes kendetegner den gode leder. I alt 401

Læs mere

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Lederne Oktober 2013 Indledning Undersøgelsen belyser privatansatte lederes trivsel, i hvilket omfang de føler sig stressede, årsagerne hertil, samt

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og

Læs mere

Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af?

Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen. Hvad bliver du syg af? Lang tids sygdom? Det sker kun for naboen Syg i længere tid? Det sker ikke for mig. Ofte syg i kortere perioder? Nej, heller ikke. Det sker for naboen, måske, men ikke mig. Sådan tænker de fleste af os,

Læs mere