FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber
|
|
- Alma Lindegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber Forsøg og resultater fra screening af bladmateriale i markforsøg - arbejdspakke 1 og og 2015 Af Jesper Svensgaard Svend Christensen Institut for Plante- og Miljøvidenskab Højbakkegaard Allé Taastrup
2 Foreløbige resultater fra marken Canopy Overordnede formål Ønsket var konkret at belyse, hvordan studier med kamerateknologier og ikke destruktiv måling på skuddet fra spirring til skridning kunne bruges til at drage paralleller mellem vækstdynamikker og det indflydelse på NUE i den vegetative del af væksten. Herved at belyse hvilken metodisk vinding de4t vil være at inddrage sådanne screeninger i FAUPE sammenhæng Ydemere skal det som afledt effekt af 2014 og 2015 resultaterne belyses, hvordan skuddet kan screenes i den sene del af væksten fra kernefyldning til afmodning, for at se sammenhænge mellem rodstudier og responsen på tørke og sen optag af kvælstof. De mest optimale metoder skal udpeges og udvikles, og en del af procedurerne har været og vil være at beskrive metoderne, lave protokoller for optimal benyttelse og forsøgsdesign samt analyse og statistisk tilgang til data, så de mest simple og fortolkbare parametre kan uddrages og bruges i screeningsarbejdet. Indledning Der ofres i dag en del ressourcer på at karakterisere plantens overjordiske træk som en del af forædlingsarbejdet. Det være sig bedømmelser af plantens overvintringsevne, mangel på specifikke næringsstoffer (eks manganmangel i byg), modtagelighed for specifikke sygdomme og andre væsentlige produktionsmæssige træk. Men dette er en tidskrævende opgave, og det er en opgave der ikke kan varetages spredt ud over hele plantens vækstperiode. Derfor er der ofte en black box vedrørende plantens udvikling fra den har etableret sig til den er moden. I FAUPE er det især interessant at undersøge, hvilke mønstre der er for bladmassens dynamiske udvikling, hvad betydning kan det have for plantens evne til at optage eks kvælstof over sæsonen, og hvad mulighederne er for at screene tørkerespons i canopy sammenholdt med studierne af rodaktivitet og roddybde fra kernefyldningen frem til afmodning. Der er artikler der har påvist at tidlig vigour 1 og tidlig rodvækst under visse dyrkningsforhold er fordelagtigt for forbedret tidlig N UP E 2 (Nitrogen Uptake Efficiency) i hvedesorter (Liao et al., 2004; Liao et al., 2006; Pang et al., 2014; ) og bygsorter (Han et al., 2015). Sidstnævnte taler for, at tidlig vigor, ekstensivt rodsystem og tidligt kvælstofoptag er en vigtig egenskab i kombination med egenskaber for effektiv refordeling af kvælstof og kulstofassimilater til kernerne i den reproduktive fase. Og ifølge Bingham et al. (2012) er akkumulering af kvælstof og tørstof før blomstring en vigtig parameter for afgrødens N UP E. Ergo vil det være fordelagtigt at kunne screene rod men også canopy udvikling over en hel sæson med henblik på studier af N UP E relativt til biomasse akkumulering frem til blomstring samt tørketolerance ved screening af canopy og rod omkring skridning, blomstring og frem mod afmodning. Biomasse høst til understøttelse af dette er arbejdstung men der gode værktøjer til nondestruktivt at estimere bladmassen og dens respons på kvælstofoptag, eks via bladdække frem til afgrødens strækning ( Kipp et al., 2014). Simple målinger af Vegetation Indekser såsom NDVI (Normalized Difference Vegetation Index) (Tucker, 1979) har vist sig effektive til at kvantificere biomasse, biomassevækst og simpel biokemisk indhold i både kartofler (Ray et al. 2010) og hvede sorter (Cabrera-Bosquet et 1 Den tidlige vækst, her kaldet early vigour. Spirring, bladudvikling og buskning samlet set. 2 Se nærmere definitioner på N UP E i kort afrapportering: Markforsøg generelt arbejdspakke 1 og 3, 2014 og
3 al. 2011). Samme teknik er blevet brugt til at rate for efterårsvækst i rajgræs med henblik på overvintring (Helgadóttir et al. 2013). Indtil afgrøden lukker sig er der forventeligt en god korrelation mellem NDVI og biomasse, hhv. kvælstofindhold da NDVI afspejler biomassens klorofyl indhold der igen korrelerer med kvælstof I 2014 og 2015 var hovedformålet at undersøge multispektral billedtagning til karakterisering af bladudviklingen i de sorter af byg der var lagt ud i markforsøg (jævnfør mini-rapport om markforsøgene 2014 og 2015). Målet var at teste en multispektral billedplatform PhenoField (Svensgaard et al., 2013) i hvedeforsøg (2015) og bygforsøg ( ), få erfaringer med NDVI til estimering af biomasse tilvækst, dynamik og kvælstofoptag før blomstring, samt skabe grobund for non-destruktiv estimering af vækstdynamikker, responser på tørke og relationerne til samtidige rodmålinger. Oprindeligt var ideen at benytte PhenoField til billedtagning som et præcist værktøj i plotforsøg. I 2015 blev det vurderet, at PhenoField i FAUPE regi skulle fungere som referencen for biomassemålinger på jorden, og at droner med simple kamera setup skulle testes i 2015 og inkluderes i større omfang i 2016, som det værktøj der skal bruges til at screene væksten af canopy hen over sæsonen og ved perioder med tørke. Det bl.a. fordi simple vegetationsindeks via RGB kameraer (normale digitale farvekameraer) på droner har vist potentiale til at beskrive biomasse relativt på højde med mere sofistikerede systemer såsom også PhenoField. Dette er bl.a. vegetationdsindekset normaliseret Excess Green Indeks (Rasmussen et al., 2015; Woebbecke et al., 1995) Metoder og forsøg Biomasse estimaterne blev i 2014 og 2015 estimeret via vegetationsindekset NDVI (Normalized Difference Vegetation Index) som er et matematisk indeksforhold mellem reflekteret rød stråling og reflekteret nærinfrarød stråling fra plantens og jordens overflade: NDVI = (NIR R)/(NIR + R) (Tucker, 1979). Multispektral imaging blev testet af som udgangspunkt for karakterisering af sortsforskelle gennem bl.a. NDVI. Den multispektrale platform PhenoField er et lukket boks setup med egen multispektral lyskilde, hvorved præcise målinger uden lys- og vind forstyrrelser udefra kombineret med højt opløselige billeder giver mulighed for at karakterisere afgrødens biomasse dynamisk (figur 1). Det var med disse målinger at NDVI blev bestemt hen over en række måleserier fra fremspirring til afgrødelukning. NDVI blev beregnet som NDVI = (850 nm-660 nm) / (850 nm nm). Hvert billede dækker 1 * 1 meter. (figur 9). Ydermere blev Vegetations Indekset Excess Green Index (EXG) inkluderet i Dette indeks er baseret på RGB billeder af forsøgene som i 2015 blev taget via drone og indeks beregnet som EXG = (2G-R-B)/(G+R+B). Modsat NDVI målingerne er EXG baseret på hele plots. 3
4 Figur 1: Multispektral imaging platform PhenoField, multispektral billede (A) hvorfra NDVI beregnes, transformeringsprocedure (B) for at lave binært billede (C) hvorfra afgrødedække kan beregnes simpelt Et simpelt markforsøg med vårbyg markforsøg 3 blev brug til studierne med 2 vårbygsorter og 3 kvælstofniveauer (50, 120 og 170 kg N/ha). Multispektrale billeder blev erhvervet via PhenoField 5 gange fra BBCH 12 til BBCH billeder blev erhvervet pr plot i de første 4 kampagner og kun 1 pr plot i den endelige kampagne. Her skulle setup testes for, hvilket output det kunne give, hvad muligheder der er i at bruge en multispektral platform på jorden til at detektere sortsvariationer og hvilke dynamiske data der kunne komme ud af frekvente målinger. Ydermere skulle data valideres mod biomasseklip hvor der blev målt for % kvælstof i biomassen ved BBCH 32 og 69 samt i kerne ved høst til modenhed. Sammenhæng mellem NDVI og kvælstof i biomasse hhv kerne blev beregnet via simpel lineær regression, og NDVI udviklingen over tid blev beregnet via non-linear modeller. Begge i statistik programmet R Et split-plot forsøg med vårbyg markforsøg 3 blev brugt til studierne med 2 N-niveauer (75 kg N/ha og 150 kg N/ha) og 6 sorter. PhenoField blev benyttet til estimering af vegetationsindekset NDVI i forsøget. Frekvensen for billedtagning blev øget til 9 gang mellem BBCH 11 til BBCH 34 hvor NDVI går i mætning. Igen blev der taget 3 billeder per plot indtil BBCH 32. Her blev midterste billedfelt klippet til biomasseundersøgelse, og derfor er målingerne efter BBCH 32 kun foretaget 2 steder i hvert plot. Der blev foretaget biomasseklip ved BBCH 32 og 69 som ground truthing. 3 Se nærmere beskrivelse af markforsøgene i 2014 og 2015 i kort afrapportering: Markforsøg generelt arbejdspakke 1 og 3, 2014 og
5 Ydermere blev der inkluderet få centrale flyvninger med droner med simpelt RGB kamera setup og beregning af Exess Green Indeks. Her vil hele plots indgå i beregning af vegetationsindeks. Dynamiske vækstkurver baseret på NDVI målingerne vil blive undersøgt som potentielt værktøj til at differentiere mellem de 6 vårbyg sorter hvad angår vækst fra fremspirring til afgrøden lukker ved strækning og kvantificere vækstrater, maksimal vækst og forskelle i biomassevækst over de 2 kvælstofniveauer. Ydermere er sigtet at estimere relevante parametre for væksten ved hjælp af biomassedata og relatere disse til biomasseklip og målinger foretaget ved BBCH 32, 69 og ved høst. Ydermere vil dronemålingerne blive holdt op mod jordmålingerne for validering af biomasseestimater foretaget fra højden. Alle modelberegninger for non-linear vækst blev lavet i statistikprogrammet R. Ydermere blev hvedeforsøg i 2015, jævnfør side 7, brugt til studier af biomassevækst før og efter vinter samt frem til skridning. Disse data er under opgørelse og vil blive offentliggjort primo Resultater og diskussion 2014 resultater Målinger af NDVI blev foretaget indenfor samme tidsrum som biomasseklip ved stadie BBCH 32 (2. knæ mærkbar) og BBCH 69 (slut-blomstring). Herved var det muligt at sammenligne hhv. % N i biomasse og kg N optaget per ha kerne med NDVI på de to tidspunkter i plantens vækst. Der skelnes ikke mellem sorterne eller kvælstofniveauerne for at se, om der uafhængigt af sort og kvælstofinput er en generel sammenhæng mellem NDVI og % N i biomasse smat Kg N i kerneoptag per ha Resultater ses i figur 2. Den røde stiplede linje viser bedste lineære sammenhæng ud fra lineær statistisk model, hvilket passer pænt med den blå linje i figuren der illustrerer den bedste non-lineære sammenhæng. For % N i biomasse er der signifikant lineær sammenhæng med NDVI målt samme tid som biomasseklip blev lavet (BBCH 32 og 69) med bedst korrelation ved BBCH 32. Ergo viser NDVI sig som et godt relativt indeks til at estimere kvælstof i plantens biomasse, især ved BBCH 32. Dette stemmer vel overens med observationer gjort med NDVI i andre undersøgelser. Ved BBCH 69 er sammenhæng signifikant, til trods for at % N i biomasse er faldet pga. større mængde biomasse relativt til optaget N og NDVI samtidig er i mætning pga. lukket biomasse, jf. også figur 3. Der er også signifikant lineær sammenhæng mellem kg N optaget i kerne/ha og NDVI målingerne foretaget ved hhv. BBCH 32 og 69. Bedst korrelation ses ved BBCH 32. Dette indikerer, at biomasse estimater ved vækststadier før, hhv. ved blomstring er relevante til at understøtte forståelsen af det endelige optag, og at der potentielt set ligger sammenhænge mellem optag af kvælstof ved biomasse akkumulering frem til blomstring overfor det endelig optag i kerne. Generelt for resultaterne her, så siger de ikke noget om sortsforskellene, kun generelle sammenhænge mellem kvælstof i planten og estimeringer med målingerne på tværs af de 2 sorter. I 2015 er der inkluderet en række sorter, og det vil her blive belyst hvilke sortsmæssige forskelle der kan detekteres. Disse data præsenteres primo Den simple sammenhæng her viser, at brugen af NDVI via PhenoField som udgangspunkt vil være en god metode til at finde sammenhænge mellem biomasse, kvælstof og endelig optag. Metoden er blevet inkluderet i 2015 sammenhæng, for at undersøge metoderne nærmere i forståelsen af sorters vækst frem til blomstring, og hvilken viden det vil give i forædling frem mod bedre optag af kvælstof. Ydermere vil PhenoField i 2015 tjene som referenceplatform for flyvninger med droner. 5
6 a b R 2 = 0,75*** R 2 = 0,60*** R 2 = 0,82*** R 2 = 0,54*** NDVI NDVI Figur 2: a): Korrelation mellem NDVI og % Kvælstof (N) I total biomasse høstet ved BBCH 32 and 69. b): Korrelationen mellem NDVI og Kvælstof (N) optag i kerne (kg/ha) at målt ved høst af afgrøden. Linear regression og signifikansniveauer P(0)***, P(0,001)**, P(0,01)*, P(0,05), ns: not signifikant Målinger af NDVI blev som nævnt lavet over 5 tidspunkter for at få erfaringer i, hvordan det var muligt at følge de 2 bygsorters dynamiske vækst fra fremspirring til NDVI mætning. Dette skulle bruges til at estimere parametre for early vigour i den tidlige eksponentielle vækst af afgrøden, hvor bladene endnu ikke lapper over, maksimal vækstrate som indikator for udvikling af sideskud hvor bladene begynder at lappe over og endelig hvornår NDVI når mætning som potentielt set er vigtig for estimering af N UP E. Resultaterne for de dynamiske vækstkurver er illustreret i figur 3 med parameter estimater. Asymptote = NDVI går i mætning, Hældning er den lineære fase, hvor NDVI stiger maksimalt og Max vækst = dage efter fremspirring (DAE) hvor hældning på vækst er maksimal. Det var ud fra data muligt at bestemme tid for maksimal vækstrate i dage efter fremspirring, hvor NDVI stigning per dag er størst (jf. hældning i figuren og max vækst DAE). Ydermere var det muligt at estimere hvornår NDVI gik i mætning og om der her var forskelle mellem sorterne (jf. asymptote i figur 3) Som det ses var der ikke nogen signifikante forskelle på vækstrater, tid for maksimal vækst eller forskelle i NDVI ved mætning, på nær ved 50 kg N, hvor der er forskel på NDVI ved mætning. Generelt gik der dage fra fremspirring indtil begge sorter havde maksimal vækstrate. Fra figurerne ses der ikke den store forskel i de tidlige vækstrater (den nedre eksponentielle del af kurven). Data stemmer fornuftig overens med de observationer der blev gjort ved biomasseklip. Der blev ikke set signifikante forskelle i total biomasse af skud og total optag af kvælstof ved slutningen af buskningen hvor NDVI begynder at gå i mætning. Generelt ses det, at der manglede målepunkter til at støtte kurverne på den eksponentielle og lineære del af vækstkurven, hvilket medførte en mere frekvent målestrategi i
7 NDVI NDVI NDVI Asymptot**): 0.81(0.01)/0.76(0.01) Hældn. (ns): -7.0(1.68)/-8.5(4.6) Max vækst, DAE(ns): 18/18 Asymptot(ns): 0.81(0.01)/0.80(0.01) Hældn. (ns): -10.7(29.5)/-13.8(15.0) Max vækst, DAE(ns): 17/17 Asymptot(ns): 0.82(0.01)/0.83(0.01) Hældn. (ns): -12.0(8.2)/-7.9(2.2) Max vækst, DAE(ns): 17/18 Figur 3: Non-linear relation mellem NDVI og DAE (Days After Emergence = Dag Efter Fremspirring) ved kvælstofniveauer på 50 kg N/ha, 120 kg N/ha and 170 kg N/ha.: Asymptot = NDVI gået i mætning ved fuld bladdækning, Hældn. = Max vækst på den lineære del af kurven. Max vækst, DAE = Dage Efter Fremspirring hvor vækst er højest på lineære del af kurven. Signifikansniveauer: P(0)***, P(0,001)**, P(0,01)*, P(0,05), ns: not significant. Skriftfarve på parameter estimater og standard error ( i parentes) svarer til farvekode på nonlineære kurver og sortsnavn. Delkonklusioner I 2014 var forsøgssetup med byg meget forsimplet med kun 2 sorter. Forsøget blev for skuddets vedkommende brugt til at teste PhenoField spektral platformen af og vurdere bl.a. NDVI som estimator af biomasse og kvælstofoptag hen over sæson før blomstring. Det virkede som udgangspunkt godt, men en erfaring blev, at det ville være nødvendigt at benytte mere effektive og simplere platforme til estimering af skuddets udvikling, og ud fra andre forsøg viste dronesetup med simple kamera setup sig som et potentielt værktøj, hvorfor det i mindre omfang blev inkluderet i foreløbige udvalgte resultater I 2015 blev der lavet en mere frekvent estimering af biomasse fra fremspirring til afgrødelukning, igen med NDVI som udgangspunkt og med PhenoField platformen til indsamling af data. Resultatet fremgår af figur 4 herunder. Som det ses af figuren, er der forskelle i de forskellige sorters vækstrater over tiden efter såning af planterne. 16 Dage efter såning (DAS), hvilket er datoen for at alle plots havde mere eller mindre fuld fremspirring med et blad, er den relative biomasseforskel marginal, hvilket er logisk nok grundet alle sorter kun havde 1 opret blad, og her er det vanskeligt at differentiere den helt tidlige vækst når planten beskues fra oven. Det ses at der 21 DAS er små forskelle i sorternes relative biomasse, mens denne forskel bliver udpræget og stiger 27 DAS. 31 DAS ses endnu mere en startende forskel i relativ biomasse sorterne imellem, men generelt falder indekset sammenlignet med 27 DAS. Dette illustrerer den udfordring, der er ved at bruge vækstindeks som NDVI i åbne afgrøder med små planter. Her vil jordens egenskaber have stor indflydelse på reflektans i 660 nm og 850 nm. Det gjaldt for jorden 21 DAS at den var ganske tør i overfladen med høj reflektans og bladareal har stadig været relativt begrænset, mens der ved 27 DAS var en våd opfugtet jordoverflade med lav reflektans og et mere kraftigt 7
8 NDVI NDVI plantedække. Ydermere var ukrudtsbestanden, trods denne var relativt beskeden, også synlig 27 DAS pga. sprøjtning endnu ikke har haft ønsket fuld effekt. 31 DAS falder NDVI i snit trods mere biomasse af kornet, og her var jorden mere tør og ukrudtet var bortvisnet, hvilket ses som havende en effekt på NDVI der er lavere end 27 DAS. Derfor skal man være varsom med tolkninger af isolerede sessioner i de tidlige vækststadier og nærmere se på den gennemsnitlige udvikling over tid. Fra 31 DAS og frem til NDVI mætning er der klare og entydige tendenser til, at sorter udvikler sig forskelligt i den relative biomasse. Sort 6, Evalina, syntes at have den langsomste vækst, mens sort 3, Imperial, generelt ligger højest. Rens statistisk er der signifikante forskelle på hhv. Øvre asymptote, maksimal vækstrate samt tidspunkt (dage efter såning) hvor maksimal vækstrate indtræffer mellem sort 3 (Imperial) overfor samtlige andre sorter og sorts 6 (Evalina) overfor samtlige andre sorter. På nævnte parametre er der ikke signifikante forskelle mellem sorterne 1 (Tocada), 2 (Evergreen), 4 (Invictus) og 5(Evalina). Kvælstofniveau har ikke signifikant betydning for nogle af de nævnte parametre. Figur 4: Dynamisk vækst i NDVI (relativ biomasse) for 6 vårbyg sorter ved 2 kvælstofniveauer. DAS = Dage Efter Såning. Generelt er vækstkurverne bedre understøttet med målepunkter fra fremspirring til NDVI mætning i sammenligning med 2014 resultaterne. Men resultaterne afslører tydeligt hvor forsigtigt NDVI skal tolkes pga. indflydelse fra andre faktorer en biomassen der måles på. Ydermere hører det sig til tolkning af data, at forsøget generelt led af manganmangel i en del af den vegetative fase. Der blev behandlet med mangantilførsel via udsprøjtning, og afgrøden rettede sig generelt meget som følge af disse behandlinger. Men utvivlsom vil data på biomasse være påvirket heraf, hvorfor det er vigtigt at gentage forsøget i 2016 med bedre anlæg så manganmanglen kontrolleres. Overvejelsen iforhold til udfordringerne med NDVI i åbne afgrøder vil være, om man ville få mere ud af en absolut værdi relateret til biomassen såsom afgrødedække. Et andet alternativ kunne være et forsøg på at korrigere for jordens reflektans ved at have en bar jord som reference. Dette var inkluderet i forsøgssetup, og derfor skal data søges korrigeret for dette for at se indflydelse på NDVI. Dette vil blive analyseret senere og præsenteret i en opdateret version af nærværende rapport. 8
9 Validering af dronebilleder og heraf beregnet EXG indeks relativt til målinger af NDVI på jorden vil undergå analyse i den kommende tid, og så snart resultaterne foreligger, vil disse blive præsenteret i en opdateret version af rapporten. Ydermere pga. manglende analyser for kvælstofindhold i 2015, vil der først senere komme resultater der viser sammenhæng mellem NDVI/EXG overfor biomasse og kvælstofindhold samt optag. Denne afrapportering vil blive opdateret så snart dette er sket! Hvedeeksperimentet vil kunne understøtte den metodiske udvikling af billedteknologier til at estimere biomasse udvikling og sortsforskelle i respons på kvælstofoptag. Derfor vil data herfra blive opgjort og vurderet iforhold til output fra vårbyg forsøg præsenteret herover. Dette arbejde foregår pt Konklusioner Data fra 2015 illustrerer mulighederne i at studere dynamiske vækstkurver som udgangspunkt for at differentiere sorter ud fra deres vækst fra fremspirring til skridning. Dette skal undersøges nærmere og relateres til biomasseklip, og især er det vigtigt at få belyst de problemer, som man kan have tolkningsmæssigt med bl.a. NDVI i de tidlige og åbne afgrøder. Perspektiv I 2016 vil der ydermere være fokus på biomassemålinger i overgangen fra vegetativ vækst til reproduktiv vækst frem til modenhed. Formålet er at relatere overjordisk phenotyping af sorterne til den dybe rodvækst og rodaktivitet iforhold til potentiel tørkestress hen over sommeren samt sen optag af kvælstof i dybere jordlag. Det skal også undersøges nærmere, hvilke mer-informationer vedrørende sorters NUE der ligger i tidlige målinger af sorternes forskelle i udvikling af bladmasse. Generelt ønskes det at finde potentielle sammenhænge mellem rodvækst og canopy respons. Ydermere vil denne metodeudvikling og validering være et vigtigt skridt for udvikling af faciliteten Radimax, hvor netop screening for rodvækst og effekt på udvikling af skud kan studeres under kontrollerede forhold i et screeningsøjemed. Derfor vil målingerne i marken så vidt muligt blive foretaget i Radimax i lige så, hvor kontrolleret induceret tørkestress vil kunne studeres. I 2016 vil dronerne i yderligere omfang blive inkluderet med simple RGB kameraer til at beskrive den relative biomassevækst via EXG indeks. Referencer Bingham, I.J. et al., Analysis of improvements in nitrogen use efficiency associated with 75 years of spring barley breeding. European Journal of Agronomy, 42, pp Cabrera-Bosquet, L., Molero, G., Stellacci, A., Bort, J., Nogues, S. and Araus, J., NDVI as a potential tool for predicting biomass, plant nitrogen content and growth in wheat genotypes subjected to different water and nitrogen conditions. Cereal Research Communications, 39(1), pp Han, M., Okamoto, M., Beatty, P.H., Rothstein, S.J. and Good, A.G., The Genetics of Nitrogen Use Efficiency in Crop Plants. Annual review of genetics, 49(1). Helgadóttir, Á., Kristjánsdóttir, T.A. and Hopkins, A., Leaf spectroscopy: a surrogate measurement of autumn growth cessation of non-adapted grasses at high latitudes. In The role of grasslands in a green future: threats and perspectives in less favoured areas. Proceedings of the 17th Symposium of the European Grassland Federation, Akureyri, Iceland, June (pp ). Agricultural University of Iceland. 9
10 Kipp, S., Mistele, B., Baresel, P. and Schmidhalter, U., High-throughput phenotyping early plant vigour of winter wheat. European Journal of Agronomy, 52, pp Liao, M., Fillery, I.R. and Palta, J.A., Early vigorous growth is a major factor influencing nitrogen uptake in wheat. Functional Plant Biology, 31(2), pp Liao, M., Palta, J.A. and Fillery, I.R., Root characteristics of vigorous wheat improve early nitrogen uptake. Crop and Pasture Science, 57(10), pp Pang, J., Palta, J.A., Rebetzke, G.J. and Milroy, S.P., Wheat genotypes with high early vigour accumulate more nitrogen and have higher photosynthetic nitrogen use efficiency during early growth. Functional Plant Biology, 41(2), pp Rasmussen, J., Ntakos, G., Nielsen, J., Svensgaard, J. and Christensen, S., Are vegetation indices derived from consumer-grade cameras mounted on UAVs sufficiently reliable for assessing experimental plots? Accepted for publishing in European Journal of Agronomy. Ray, S.S., Das, G., Singh, J.P. and Panigrahy, S., Evaluation of hyperspectral indices for LAI estimation and discrimination of potato crop under different irrigation treatments. International Journal of Remote Sensing, 27(24), pp Svensgaard, J., Roitsch, T. and Christensen, S., Development of a mobile multispectral imaging platform for precise field phenotyping. Agronomy, 4(3), pp Tucker, C.J., Red and photographic infrared linear combinations for monitoring vegetation. Remote sensing of Environment, 8(2), pp Woebbecke, D.M., Meyer, G.E., Von Bargen, K. and Mortensen, D.A., Color indices for weed identification under various soil, residue, and lighting conditions. Transactions of the ASAE, 38(1), pp
FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber Markforsøg generelt
Læs mereFAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber Forsøg og resultater
Læs mereYara N-sensor Grundlæggende information og funktioner. Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.:
Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.: 2740 8933 N-Sensor Ens tildeling passer (næsten) aldrig Baggrunds data? Conductivity [ms/m] 50 bonitets
Læs mereBælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp
Bælgsæds kvælstofeftervirkninger Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp 2 Indhold Sædskiftet og forfrugtsværdi Forfrugtsværdi af bælgsæd sammenlignet
Læs mereFrøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år
Læs mereASETA -tidlig og målrettet behandling af ukrudt. Morten Bisgaard Post Doc Aalborg Universitet bisgaard@es.aau.dk
ASETA -tidlig og målrettet behandling af ukrudt Morten Bisgaard Post Doc Aalborg Universitet bisgaard@es.aau.dk 1 Project: ASETA Adaptive Surveying and Early treatment of crops with a Team of Autonomous
Læs mereEfterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt
Læs mereHvad betyder rodudviklingen for udbyttet - og hvad fremmer god rodudvikling
FACUTLY OF SCIENCE Institut for Plante- og Miljøvidenskab Hvad betyder rodudviklingen for udbyttet - og hvad fremmer god rodudvikling Kristian Thorup-Kristensen Irene Skovby Rasmussen Dorte Bodin Dresbøll
Læs mereNYHED. Nye muligheder for tidlig vækstregulering med Moddus Start
NYHED Nye muligheder for tidlig vækstregulering med Moddus Start TM Ny formulering nye muligheder Moddus Start er udviklet specielt til tidlig brug om foråret. Midlet kan anvendes allerede fra stadie 25
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
Læs mereKan droner bruges i økologisk planteavl? Jesper Rasmussen (jer@plen.ku.dk) Institut for Plante og Miljøvidenskab, KU
Kan droner bruges i økologisk planteavl? Jesper Rasmussen (jer@plen.ku.dk) Institut for Plante og Miljøvidenskab, KU Økologisk inspirationsdag 2015, Gefion, 10. november 2015 Succeskriterier Nemt og billigt
Læs mereRemote Sensing til estimering af nedbør og fordampning
Remote Sensing til estimering af nedbør og fordampning Mads Olander Rasmussen Remote Sensing & GIS Expert GRAS A/S How can remote sensing assist assessment of hydrological resources? -with special focus
Læs mereSvensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv
Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel
Læs mereØkonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser
Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...
Læs mereANVENDELSE AF DRONER I LANDBRUGET Agronom Robert Nøddebo Poulsen SpectroFly ApS
7. NOVEMBER 2013 PLANTEAVLSMØDE I ØSTDANSK LANDBRUGSRÅDGIVNING ANVENDELSE AF DRONER I LANDBRUGET Agronom Robert Nøddebo Poulsen SpectroFly ApS Disposition Teknologi Anvendelser i dag og i fremtiden Droner
Læs mereSatellitbilleder. Demonstration af satellitbilled-typer og deres anvendelse i forskning og undervisning
Satellitbilleder Demonstration af satellitbilled-typer og deres anvendelse i forskning og undervisning Jord Observation - Earth Observation satellites; bruges især til at overvåge og undersøge miljø ressourcer
Læs mereMarkante sæsonudsving på boligmarkedet
N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse. af Jesper Rasmussen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Mekanisk ukrudtsbekæmpelse af Jesper Rasmussen Department of Plant and Environmental Sciences Mekanisk ukrudtsbekæmpelse -med hovedvægt på en teoretisk
Læs mereSection meeting # in R-322
Sustainable plant nutrition Kvælstofudnyttelse ved bladgødskning Plant and i Soil vinterhvede Science Section meeting #1 Jan K. Schjørring, Inge Skrumsager Møller & Thomas Kichey Monday 26th February Plante-
Læs mereTabel 1. Udbytte og af afgrøderne i sædskiftet, og nitratindholdet i grønsagsprodukterne (gennemsnit for 1997 til 2000). - - -
NRORJLVNJU QVDJVV GVNLIWHXGHQNY OVWRILPSRUW ULVWLDQ7KRUXS ULVWHQVHQ 'DQPDUNV-RUGEUXJV)RUVNQLQJ $IGIRU3U\GSODQWHURJ9HJHWDELOVNH) GHYDUHU KWWSZZZDJUVFLGNSYI*URQVDJHUNWNLQGH[VKWPO Ved Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereDesign og sortsvalg i specialforsøg BAR-OF WP2. Ukrudtskonkurrence.
Design og sortsvalg i specialforsøg BAR-OF WP2. Ukrudtskonkurrence. & Ilse A. Rasmussen Afdeling for Plantebeskyttelse,, DK-4200 Slagelse 28. januar 2003, revideret 19. februar 2003 revideret 13. marts
Læs mereGradueret planteværn på basis af droneoptagelser Jesper Rasmussen Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, KU
Gradueret planteværn på basis af droneoptagelser Jesper Rasmussen Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, KU Plantekongres 2015, 14.-15. januar, Herning Kongrescenter Status Droner med kameraer Findes
Læs mereLevering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for dækningsgrad
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 30. april 2019 Journal 2018-760-001110 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereTo samhørende variable
To samhørende variable Statistik er tal brugt som argumenter. - Leonard Louis Levinsen Antagatviharn observationspar x 1, y 1,, x n,y n. Betragt de to tilsvarende variable x og y. Hvordan måles sammenhængen
Læs mereOZONE FUMIGATION IN AN ONGOING CLIMATE CHANGE PROJECT. Teis Nørgaard Mikkelsen DTU, Institut for kemiteknik temi@kt.dtu.dk
OZONE FUMIGATION IN AN ONGOING CLIMATE CHANGE PROJECT Teis Nørgaard Mikkelsen DTU, Institut for kemiteknik temi@kt.dtu.dk 2 Risø DTU, Danmarks Tekniske Universitet X 3 Risø DTU, Danmarks Tekniske Universitet
Læs mereHvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering?
Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering? Svend Christensen Institutleder, professor Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN) Københavns Universitet Målrette
Læs mereRygtespredning: Et logistisk eksperiment
Rygtespredning: Et logistisk eksperiment For at det nu ikke skal ende i en omgang teoretisk tørsvømning er det vist på tide vi kigger på et konkret logistisk eksperiment. Der er selvfølgelig flere muligheder,
Læs mereMidtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien
9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde
Læs mereKlassifikation af spinatfrø prøver
Diskrimination mellem spinatfrø, ukrudtsfrø og andre urenheder i renseprocessen DanSeed Symposium 10./11. Marts 2014 Karsten Hartelius, Videometer A/S Baggrund Vision teknologi Spinat frø diskrimination
Læs mereSubstitutions- og indkomsteffekt ved prisændringer
Substitutions- og indkomsteffekt ved prisændringer Erik Bennike 14. november 2009 Denne note giver en beskrivelse af de relevante begreber omkring substitutions- og indkomsteffekter i mikroøkonomi. 1 Introduktion
Læs mereAppendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik
Appendiks 3: Analyse af en elevs testforløb i 3. og 6. klasse I de nationale test er resultaterne baseret på et forholdsvist begrænset antal opgaver. Et vigtigt hensyn ved designet af testene har været,
Læs mereÅrsrapport 2017 for projektet:
Årsrapport 2017 for projektet: Robuste og produktive afgrøder til bæredygtig intensivering af fremtidens planteavl (Robusta 2017 2019) Projektet er initieret af udvalget for konkurrencedygtig planteproduktion.
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereAARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION
4 OCTOBER 21 Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Økologiske dyrkningssystemer - problemstillinger Produktivitet Udbytterne er ofte for lave
Læs mereBetydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere
DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel
Læs mereKønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del
Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning
Læs mereForsøgsgreenen i Mogenstrup - www.turfgrass.dk
Forsøgsgreenen i Mogenstrup - www.turfgrass.dk René Gislum, Aarhus Universitet Per Sørensen & Co., Mogenstrup Niels Chr. Nielsen, DLF-TRIFOLIUM Anne Mette Dahl Jensen, Skov og Landskab, KU præsen TATION
Læs mereByudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko
Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko Per Skougaard Kaspersen*, Nanna Høegh Ravn, Karsten Arnbjerg-Nielsen, Henrik Madsen, Martin Drews *PhD student Climate Change and Sustainable Development
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereSenere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau
Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort
Læs mereØkologisk vinterraps
Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer
Læs mereش شàâëfiقâ ق صââطâµ ش µàêس ش ش î éشêس ëâ Verticillium dahliae êëسà طش
ش شàâëfiقâ ق صââطâµ ش µàêس ش ش î éشêس ëâ Verticillium dahliae êëسà طش مس ½. éë طâس(1) ش à طêس.. (2) ë îàâطâµ êق é ق - à ش ëس à ëfiëسë apple é â- طâصسêس ëس ë êë êس قش ططشدéµ ش µéµâé ش ق êî ëش ق µ طس é ش,
Læs mereC Model til konsekvensberegninger
C Model til konsekvensberegninger C MODEL TIL KONSEKVENSBEREGNINGER FORMÅL C. INPUT C.. Væskeudslip 2 C..2 Gasudslip 3 C..3 Vurdering af omgivelsen 4 C.2 BEREGNINGSMETODEN 6 C.3 VÆSKEUDSLIP 6 C.3. Effektiv
Læs mereØkologisk sortsudvikling Vårbyg. Lene Krusell Vårbyg forædler
Økologisk sortsudvikling Vårbyg Lene Krusell Vårbyg forædler 1 Udbytte Udbytte Udbytte Biotisk - sygdomme Abiotisk stress Generelle forædlingsmål Foder Malt Brød Stråstyrke Tidlighed Væksttyper 2 Forædling
Læs mereEfterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner
Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,
Læs mereUgrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden. Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet)
Ugrasharving En generell vurdering av bekjempelsesmetoden Jesper Rasmussen Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE Københavns Universitet) jer@life.ku.dk Taastrup campus Main campus (Frederiksberg) Department
Læs mereMedarbejdertilfredshedsanalyse 2005
Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005 Benchmarkingrapport Rapporten er baseret på 4.226 besvarelser ud af 5.510 mulige. Svarprocenten er %. MarkedsConsult A/S Side 1 Indledning Medarbejdertilfredshed spiller
Læs mereSyddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i
Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION
Læs mereTeknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse
09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs mereIndhold. 2 Tosidet variansanalyse Additive virkninger Vekselvirkning... 9
Indhold 1 Ensidet variansanalyse 2 1.1 Estimation af middelværdier............................... 3 1.2 Estimation af standardafvigelse............................. 3 1.3 F-test for ens middelværdier...............................
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs mereSupplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.
Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på
Læs mereForeløbig konklusion:
Notat om 21. november 2015 Kvælstofudledningen omkring år 1900. i DCE har til udarbejdet et notat, som konkluderer, at kvælstofudledningen omkring år 1900 var således, at koncentrationen af kvælstof i
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 214 Maj 214 : ADHD Svarprocent: 68% (13 besvarelser ud af 19 mulige) Netværksrapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er,
Læs mereDroner ukrudt og sorters konkurrenceevne. Jesper Rasmussen
Droner ukrudt og sorters konkurrenceevne Jesper Rasmussen jer@plen.ku.dk Alt hvad der præsenteres kan udføres med Phantom 3 og 4 (uden modifikationer) 2 3 Det er nemt at flyve og tage billeder med små
Læs mereDeskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium
Deskriptiv (beskrivende) statistik er den disciplin, der trækker de væsentligste oplysninger ud af et ofte uoverskueligt materiale. Det sker f.eks. ved at konstruere forskellige deskriptorer, d.v.s. regnestørrelser,
Læs mereKommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser
Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender
Læs mereTOMATSORTSFORSØG 2014
TOMATSORTSFORSØG 214 Nick Starkey, Consultant, Grotek Consulting ApS ns@grotek.dk GAU (Gartneribrts Afsætningsudvalg) og følgende frøfirmaer har finansieret projektet: Rijk Zwaan, Enza Zaden, Monsanto
Læs mereBaggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst
17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs mereTOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION
& TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION Til understøtning af beregningsværktøjet INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion 01 Beregningsværktøj - temperatur 02 Effect of Temperature on Task Performance in Office
Læs mereStatistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Introduktion
Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Introduktion 1 Formelt Lærere: Esben Budtz-Jørgensen Jørgen Holm Petersen Øvelseslærere: Berivan+Kathrine, Amalie+Annabell Databehandling: SPSS
Læs mereNyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark
Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk
Læs mereGenerelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.
Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev
Læs mereSyddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter
Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 2010 Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE
Læs mereHvad er den bedste hvede til bioraffinering? CLAUS FELBY, DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET
Hvad er den bedste hvede til bioraffinering? CLAUS FELBY, DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Bioraffinering af hvedehalm Hvad er vigtigt? Højt udbytte på marken Ensartet produkt Stabile
Læs mereStore gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Læs mereCIP-optimering uden risiko for fødevaresikkerheden
CIP-optimering uden risiko for fødevaresikkerheden LARS HOUBORG REGIONAL R&D/APPLICATION MANAGER 26. MAJ 2016 CIP optimering og fødevaresikkerhed Når man optimerer CIP-processen for at opnå besparelser,
Læs mereStatistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Introduktion
Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab Introduktion 1 Formelt Lærer: Jørgen Holm Petersen Øvelseslærere: Amalie og Marie Databehandling: SPSS Eksamen: Ugeopgave efterfulgt af mundtlig
Læs mereMarkedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger
Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året
Læs mereFlertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte
Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført
Læs merePartiel bearbejdning. Strip tillage. 731-2009 Annual Report. Otto Nielsen. otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40
731-2009 Annual Report Partiel bearbejdning Strip tillage Otto Nielsen otto.nielsen@nordicsugar.com +45 54 69 14 40 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby Slottsväg
Læs mereConefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler
Conefaktor i Søvindmergel, Septarieler og fedt moræneler Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Marianne Bondo Hoff GEO, Danmark, mbh@geo.dk Morten Rasmussen GEO, Danmark, msr@geo.dk Abstract: I forbindelse
Læs mereINTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT
Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark
Læs mereFra registrering til information
Dyrlægeregningens størrelse afspejler sundheden i en kvægbesætning!? Dansk Boologisk Selskabs forårsseminar 2001 Erik Jørgensen Forskergruppe for Biometri Danmarks Jordbrugsforskning mailto:erikjorgensen@agrscidk
Læs mereDANSK FLYGTNINGEHJÆLP
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,
Læs mereSorter af surkirsebær optager gødning forskelligt
Stevnsbær på grundstammen Colt til venstre, plantet forår 2011. Billedet er taget i plantningen hos Vester Skovgård i Ringsted. Sorter af surkirsebær optager gødning forskelligt Forsøg i tætplantede surkirsebær
Læs mereAnalyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015
Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mere3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.
PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve
Læs mereMotorway effects on local population and labor market
Motorway effects on local population and labor market Per Homann Jespersen Associate Professor, Roskilde University Jean P. Endres phd student, Roskilde University Trafikdage 23-08-16 Motorways and the
Læs mere1 Generelt om dokumentation af usikkerheder
1 1 Generelt om dokumentation af usikkerheder Begrundelsen for at følge den standardprocedure, som er beskrevet i det følgende - og som måske ved første øjekast kan virke vel grundig - er, at det har vist
Læs mereEfterårsferie-kampagne 2011: Evaluering!
Efterårsferie-kampagne 2011: Evaluering! Baggrund: Der var flere grunde til at lave Efterårsferie kampagnen 2011. 1) Skabe en øget opmærksomhed omkring Efterårsferie-tilbud fra Linkpakkekunder 2) At vise,
Læs mereKrisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015
Notat 06. april 2016 /BSA Krisens vindere og tabere erhvervslivets brancher 2005-2015 Dansk økonomi er ganske vist ude af finanskrisen, men den økonomiske vækst er så anæmisk, at det er svært at tale om
Læs mereLØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005
LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222
Læs mereLandsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012
Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk
Læs mereDanske markforsøg med biochar
Danske markforsøg med biochar Dorette Müller-Stöver*, Esben Bruun, Veronika Hansen, Henrik Hauggaard-Nielsen *Institut for Plante-og Miljøvidenskab, Sektion for Plante- og Jordvidenskab Biochar materialer
Læs mereN O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter
N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.
Læs mereForbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier
Slutrapport for projekt: Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Niels Skat Tiedje DTU Mekanik 29. august 2014 Indhold Indhold... 2 Introduktion og mål... 3 Del 1: anvendelse
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHED 2017 VEJLE KOMMUNE PRIORITERINGSKORT FIREHØJESKOLEN
FORÆLDRETILFREDSHED 2017 VEJLE KOMMUNE PRIORITERINGSKORT FIREHØJESKOLEN 1 PRIORITERINGSKORT: FORMÅL OG LÆSEVEJLEDNING Formål Med henblik på at højne den samlede tilfredshed er det relevant at identificere
Læs mereKort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Læs mereEpidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april
Århus 8. april 2011 Morten Frydenberg Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 10: 13. april Opgave 1 ( gruppe 1: sp 1-4, gruppe 5: sp 5-9 og gruppe 6: 10-14) I denne opgaveser vi på et
Læs mereDet Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereRapport. Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD. Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus
Rapport Undersøgelse af Dantale DVD i forhold til CD Udført for Erik Kjærbøl, Bispebjerg hospital og Jens Jørgen Rasmussen, Slagelse sygehus 2003-08-19 DELTA Dansk Elektronik, Lys & Akustik Teknisk-Audiologisk
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2012
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 12 Maj 12 Svarprocent: % (44 besvarelser ud af 56 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger
Læs mereForholdet mellem m 3 og husholdningspriser ved sammenligning mellem den engelske og den danske vandsektor
Forholdet mellem m 3 og husholdningspriser ved sammenligning mellem den engelske og den danske vandsektor Besynderlig uoverensstemmelse ved sammenligning af vandpris per m 3 og omkostning per husholdning
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mere