Projekt nr. CP12K-071 vedrørende: Cykling gennem leg og læring. et lærings- og innovationsprojekt i folkeskolen

Transkript

1 Projkt nr. CP12K-071 vdrørnd: Cykling gnnm lg og læring t lærings- og innovationsprojkt i folkskoln 0

2 Indholdsfortgnls 1. Intro og formål Cykling gnnm lg og læring t innovations- og læringsprojkt i folkskoln 2. Sammnfatning af valuring af forløbt i forårt 2013 på 2 skolr i Fursø 3 Projktidé og struktur 3.1 Projktidé, trinmål og ovrordnt struktur dags priodn 3.3 Projktugn 4 Planlægningstips indn projktstart 5 14-dags priodn 5.1 Dansk 5.2 Histori 5.3 Natur & Tknik 5.4 Matmatik 5.5 Cyklpraktik i klassns tim 5.6 Dsign/sløjd 5.7 Idræt 5.8 Hjmkundskab 6. Projktugn 6.1 Hvorfor skal man lav projktarbjd 6.2 Læringsmål for projktugn 6.3 Cyklbyg 6.4 Cykl og Kost 6.5 Cykl og motion 1

3 1. Intro og formål Projktt cykling gnnm lg og læring t innovations- og læringsprojkt i folkskoln r blvt til virklighd, takkt vær t tilskud fra Vjdirktoratts Cyklpulj i sommrn Tilskuddt blv givt til Fursø Kommun i samarbjd md Aalborg Univrsitt, Campus Esbjrg, Cyklstaldn.dk, BicyclInnovationLab og Litra ApS, og vakt stor bgjstring i projktgruppn. TAK. Projktts formål r at udvikl t undrvisningskoncpt til folkskoln, dr frmmr cyklism og værdsættls af cyklismns positiv konskvnsr, givr indsigt i cykltknologi og frmmr vn til innovation. Projktt r blvt udviklt i ftrår og vintr og blivr afprøvt i forårt 2013 på to skolr i Fursø Kommun, hvor dt også blivr valurt. Evaluringn vil bliv rapportrt i n særskilt rapport. Udviklingn af projktt ramt tilfældigvis ind i dbattn om ændringn af folkskoln i ftrårt 2012, hvor t forbdrt nivau for lvrn via mr undrvisningstid og andr undrvisningsformr blv dbattrt, og hvor spørgsmålt om ikk at tab lvr, især drng i undrvisningssystmt var cntral mnr. Endvidr var spørgsmålt om folkskolns vn til at lær lvrn at tænk krativt og omsætt krativitt til innovation til dbat. Projktt r t konkrt bud på, hvordan folkskoln kan udvikl sig til at mød d udfordringr, dr blv dbattrt. Ud ovr at giv lvrn indsigt i cyklismns fordl, så d blivr llr fastholds som cyklistr, så r projktts grundidé ntop at giv lvrn n krativ opgav og vn til at omsætt drs idé til t produkt, nmlig n cykl, dr ikk må lign n almindlig cykl. Dt innovativ lmnt i projktt r sålds cntralt. Projktt r tilrttlagt ud fra dt synspunkt, at man ikk kan vær innovativ, hvis man ikk har færdighdr, i dtt tilfæld tknisk færdighdr. Elvrn lærr hlt nklt om cyklmkanik, d lærr dn mst basal vdligholdls af n cykl, og d lærr at skill cyklr ad og saml dm ign til ny cyklproduktr. Drmd favnr projktt også spørgsmålt om, hvordan man kan øg lvrns tknisk intrss og drmd øg intrssn for rhvrvsfaglig og tknisk uddannlsr. FAKTABOKS Dfinition på innovation (Styrlsn for Forskning og Innovation) OECD s Oslo-manual dfinrr innovation som implmntringn af t nyt llr væsntligt forbdrt produkt (var llr tjnstydls), n ny llr væsntlig forbdrt procs, n væsntlig ny organisatorisk mtod llr n væsntlig ny markdsføringsmtod. Innovationr r rsultatt af bvidst planr og aktivittr rttt mod n forbdring af virksomhdns produktr, procssr, salg og markdsføring llr organisring. Innovationr kan tag udgangspunkt i ny vidn og tknologi, mn kan også vær kombinationr af llr ny anvndlssmulighdr for ksistrnd vidn og tknologir. Fir innovationstypr Innovation kan opdls i hnholdsvis produkt-, procs-, markdsførings- og organisatoriskinnovationr. I forløbt vist dt sig, at dt kunn vær vanskligt at hav n hl årgang 6 t klassr til at bygg cyklr, aln på grund af lokalforholdn. Vi valgt drfor at udvid projktt md 2

4 projktugforløbn cykl og motion og cykl og kost. Dnn udvidls r i ovrnsstmmls md formålt, dr blot brds ud vd at projktugn omfattr flr tmar. Diss to mnr r samtidig i god ovrnsstmmls md dbattn i ftrårt anført af profssor Nils Eglund fra Aarhus Univrsitt - vdrørnd btydningn af rigtig morgnmad og tilstrækklig motions for skollvrs udbytt af undrvisningn. Projktt r t bud på, hvordan folkskoln kan udvikl sig til båd at skab frmtidns sund cyklistr, skab innovativ lvr og giv nogl af d lvr, som muligvis llrs tabs i skolsystmt, n læringsoplvls, dr kan vækk drs intrss for at lær. D følgnd sidr indlds md t kort rsum at rfaringrn fra pilotprojktt, drftr følgr n bskrivls af projktts mtod, trinmål og struktur, og drftr r dr n manual bstånd af planlægningstips indn projktstart, lærrvjldningr og lvvjldningr. På dnn måd kan man tag projktt på nhvr skol, læs om projktts idé og ånd, og md manualn i håndn gnnmfør projktt. 2. Sammnfatning af valuringn af forløbt i forårt 2013 på 2 skolr i Fursø Hr kommr n sammnfatning af vors rsultatr fra pilot projktt forårt 2013 på solvangskoln og Lyngholmskoln. 3. Projktidé og struktur 3.1 Projktidé, trinmål og ovrordnt struktur Idén i projktt r at skab t undrvisningsmatrial for 6 t klastrin i folkskoln, dr sættr fokus på cykln som gnnmgånd tma i undrvisningn i n priod. 6 t klass r valgt, fordi lvrn hr skal op til dn national cyklprøv, og d r samtidig så stor, så d kan arbjd slvstændigt i gruppr, båd md tortisk og praktisk fag. Projktt strækkr sig ovr mindst tr ugr, som r opdlt i to hovdblokk: 1. n priod forud for projktugn, i dtt oplæg samlt i n 14 dags priod, hvor d nklt fag vælgr drs undrvisningsindhold, så dt undrstøttr d aktivittr, som afvikls samlt i projktugn. Dnn priod forud for projktugn kan strækks til t længr forløb nd 14 dag, hvis dt ønsks på dn nklt skol. 2. projktugn, hvor dr i t koncntrrt forløb på n ug arbjds md t tma. D tmar, dr r formulrt forløb for r cyklbyg, cykl og motion og cykl og kost samt n fælls afslutningsdag, hvor lvrn på dn samm skol præsntrr drs projktr for hinandn. Dt har vært væsntligt dl af projktudviklingn, at projktt skull kunn lv vidr på andr skolr ovr hl landt, når projktudviklingn og afprøvningn var gnnmført. Dt blv hr vurdrt, at indarbjdls af trinmåln i folkskoln vill vær cntral for projktts vidr liv, og for 14-dags priodn har vi drfor tagt udgangspunkt i trinmåln for 6 t klass for d nklt 3

5 fag og vinklt undrvisningn, så dn tagr udgangspunkt i tmat cykl. D fag, dr r udvalgt r matmatik, natur & tknik, dansk, histori, sløjd/dsign, hjmkundskab og idræt. All lktionr i t givt fag anvnds i 14-dags priodn til cykltmat. Sammnhængn mllm 14-dags priodn og projktugn kan bskrivs vd figur 1. Fig. 1 Figurn visr sammnhængn mllm d fagdisciplinr, dr undrviss i op til projktugn og d projktr, dr afvikls i slv projktugn Da dr r udviklt 3 forskllig tmar for arbjdt i projktugn, kan man ikk anvnd disciplinfaglig trinmål på projktugn, idt ikk all lvr vil få dn samm læring, når man anvndr flr tmar md rod i forskllig disciplinr i projktugn. Dr r hllr ikk formulrt trinmål for projktarbjd for 6 t klass, så drfor tags dr udgangspunkt i n rækk ikk disciplinbasrd læringsmål, som r gnrlt bskrivnd for projktarbjd, og som læggr op til projktarbjd i d størr klassr. Diss mål frmkommr implicit gnnm tolkning af folkskolns formål og nogl af d formulringr, dr rttr sig mod kommunikation, samarbjd, krativitt, slvstændighd (og innovation og ntrprnurship, som dog ikk r italsat i ministrits rglsæt). Not: Vælgr man t projkttma og projktr, som indholdsmæssigt liggr tæt op ad hinandn, r dt muligt at projktrn dsudn kan brugs til læring i d forskllig disciplinr. Hvis projktrn liggr for langt fra hinandn fagindholdsmæssigt, r ovrlappt mllm læringn i d forskllig projktr for uns til, at dn kan brugs som forvntt initialnivau i dn vidr undrvisning i klassn, da dt lært vil vær forskllig hos d nklt lvr afhængigt af, hvilkt projkt d har arbjdt md. Dt btydr, at andr af måln i folkskolns uddannls må komm i fokus i sådann projktugr (Jf. btragtningrn ovnfor). Dn ovrordnd struktur i bskrivlsn af projktt kan sålds bskrivs md figur 2. 4

6 Intro & Formål Projkt struktur trinmål & mtod, P l a n l æ g n i n g 1 4 D a g f ø r p r o j k t p r o j k t u g Fig. 2. Dn samld projktbskrivls md 14 dags faglig oplæg fulgt af 1 ugs projkt dags priodn Dn først dl af aktivittrn blivr altså dn disciplinfaglig. Ovrordnt styrs dnn fas af idoplæg og formål md projktt st ud fra t læringssynspunkt. Hr r dt bsluttt, hvilk fag dr indgår i aktivittrn og dannr grundlag for projktugns aktivittr. Hvis dr r tal om flr forskllig tmar i projktugn, r dt aln i dnn fas, dr kan planlæggs md gntlig disciplinlæring, som ovnfor nævnt. Intro 14- dags priod M a t m a t i k N a t u r t k n i k D a n s k H i s t o r i I d r æ t D s i g n / s l ø j d H j m k u n d s k a b Fig 3. På figurn r vist dn hirarkisk sammnhæng mllm dt ovrordnd formål og idéoplæggt og d udvalgt fag, som skal indgå i forløbt Md udgangspunkt i matmatik som ksmpl btydr dt, at dt matrial, dr forliggr til brug for lærrn til inspiration og vjldning llr til dirkt brug i undrvisningn, bstår af dls n lærrvjldning md ksmplr på tkstr og aktivittr samt matriallist, og dls lvmatrial og lvtkstr og - 5

7 6 opgavr, samt artfaktr og værktøj/matrialr, som skal brugs i forløbt. Dt bmærks, at i flr af fagbskrivlsrn r lvmatrialt indarbjdt i lærrmatrialts bskrivls af lktionrn og frmstår drfor ikk som t slvstændigt afsnit. Dtt ss illustrrt i ndnstånd figurr Fig. 4 Matrial til disciplinundrvisningn i matmatik Først lærrvjldningn: Hr r oplysningr om (forslag til) udvalgt trinmål, som kan nås i 14-dags priodn. Diss r supplrt md forslag til tkstmatrial ntn i bøgr llr opgivt som intrntadrssr, samt bskrivls af lktionr, dr r afpasst dt antal lktionr, som dr normalt givs i fagt i n 14-dags priod. I lktionrn r dr n rækk opgavforslag, som svarr til d bskrvn trinmål. Dsudn r udarbjdt n list ovr nødvndigt udstyr og artfaktr til brug for lvrn. Fig. 5 Indhold af lærrvjldningn D s i g n 1 4 d a Matmatik L æ r r v j l d n i n g E l v m a t r i a l Lærr- vjldning M å l M a t r i a l r O p g a v r L k t i o n s p l a n Eksmplr - typr Artfaktr og udstyr lærr Forslag trinmål H n v i s n i n g r

8 Som næst skridt finds lvmatrialt. Dt indholdr: Målbskrivlsr for aktivittn (så lvrn vd, hvad dr skal nås i priodn) Tkstmatrial (vt. som rfrncr til intrnttt) Opgavr Ovrsigt ovr, hvilk værktøjr og artfaktr/matrialr dr skal vær til rådighd for lvrn vd 14- dags priodns start. Elvmatrialr Elvmatrial Elvnivau URL M å l Forslag T k s t Pr r o j k t u g O p g a v r M a t r i a l r Artfaktr og udstyr lvr Fig. 6. Elvmatrialt til 14-dags priodn op til projktugn Dn rutinrd lærr tilpassr slv matrialt til sin undrvisningsrækkfølg, mn sørgr naturligvis for, at dn læring som skal brugs i projktrn (også slv om dr kun r tal om t ud af flr projktr) r præsntrt og barbjdt af lvrn i priodn. Dr skal ikk forvnts disciplinlæring i projktrn, md mindr dt r fælls stof i all projktr og indarbjdt i projktrns målbskrivlsr. 7

9 Et ksmpl på fælls læring for all projktrn i n projktug kunn vær, at man i dansk undrvisr i at lav n logbog (projktdagbog) og præsntationstknik, og at lvrn i all projktug-forløbn førr logbog og lavr n præsntation af drs arbjd. 3.3 Projktugn I projktugn rtts fokus mod andr læringsområdr, som ikk r trinmålsbskrvt. Arbjdsmtod, vidn søgning, slvstændighd, samarbjd, kommunikation, krativitt, ntrprnurship og innovation r nøglordn. Dr vil også sk uddybning af fagfaglighdr, mn d r ikk nødvndigvis ns i d forskllig projktr, og bidragr drmd primært til at undrstøtt udvikling af arbjdsmtodn. Dtt bskrivs i Intro til projktug, som også bskrivr, hvorfor man lavr projktr som læringsmiljø. Projktug Intro Tma Formål Mål Fig. 7. Ovrordnt introduktion til projktugn. Introduktion til lærrn Også for projktugn udarbjds 2 sæt dokumntation. Projktug Lærr- og lvmatrial L æ r r v j l d n i n g E l v m a t r i a l D a n s k Fig. 8. Dokumntation til projktugn. Lærrvjldning og lvmatrial Når vi r kommt til projktugn r ovrskriftrn i lærrvjldningn og i lvmatrialt d samm. Indholdt i lærrvjldningrn omfattr idr til projktts indhold og afvikling, samt undrvisningsmål og omtal af vntull krav til lærrn, som skal vær opfyldt for at projktt kan gnnmførs. Dr kan 8

10 spcilt vær tal om bgrænsningr i, hvilk aktivittr lvrn må dltag i, når dr r tal om farligt arbjd md maskinr og kmikalir. Projktug Intro Tma Formål Mål F o r m å l o g m å l P r o b l m P r o d u k t A k t i v i t s p l a n M a t r i a l r v æ r k t ø j E v a l u r i n g r Fig. 9 Matrial til såvl lærr som til lvr. Matrialts indhold vil vær forsklligt til d to gruppr, mn ovrskriftrn r fælls. D i figur 9 md grønt farvd mnr kan md fordl også kommunikrs til forældrn til d involvrd lvr, hvis man ikk vil frmsnd t mr omfattnd matrial, som forklarr, hvad dt r for n aktivitt drs børn nu skal dltag i. Dt r n god idé at lægg vægt på, at lvrn fra startn vd, hvad dr forvnts af drs produktr og hvad drs dagbøgr skal indhold. Hvrt projkt indlds md n ovrsigt ovr forvntt læring i priodn Fig. 10 Dn ovrordnd struktur for oplistning af d læringsmål, dtr skal opnås i projktugn. Matrialt skal kunn brugs til at snd til forældrn 9

11 Som supplrnd matrial udarbjds målbskrivlsr (ovrordnd) for hvrt af d i fig., XX nævnt læringsområdr, Et ksmpl finds i fig. 11. Diss målbskrivlsr udarbjds af d nklt lærrgruppr, som r ansvarlig for projktafviklingn. Matrialt udlvrs til lvrn og kan md fordl brugs til kommunikation md lvrns hjm. Fig. 11 Dtaljrt målbskrivls for t nklt målområd (ksmpl) Matrialt skal kunn brugs til at snd til forældrn 10

12 4 Planlægningstips indn projktstart Indn projktt startr r dt hnsigtsmæssigt, at dr forgår n planlægning i nogn tid, indn projktt gnnmførs, idt dr r forskllig forhold, dr r vigtig at hav på plads, indn startn. D væsntligst r sammnfattt ndnfor, mn r også bskrvt i lærrmatrialt for d nklt fag og projktugr. Introduktion i lærrgruppn til projktt Projktbskrivlsn hr givr rdskabr til t forløb på skolr. Forløbt r i høj grad tværfagligt og 14-dags priodn indholdr n rækk fag-faglig forudsætningr for at kunn gnnmfør projktugrn. Dt r drfor hnsigtsmæssigt, at tovholdrn på dt samld projktforløb invitrr til t mød, hvor projktforløbt gnnmgås og planlæggs. S n PowrPoint præsntation om projktforløbt på Dt r også hnsigtsmæssigt, at lærrn koordinrr drs undrvisning, da dt for nogl af lktionrn i 14-dags priodn r hnsigtsmæssigt, at én lktion i t fag kommr før n andn lktion i t andt fag. Lokalmæssig: Antallt af lvr i d forskllig projktugr må tilpasss forholdn på dn nklt skol. I pilotprojktrn har Fursø Kommun gnnmført cyklbyg-projktugn i sløjd- llr værkstds lokalr, hvilkt sættr n bgrænsning på antallt af dltagr. Dt r muligt at gnnmfør cyklbyg-projktugn udn at kunn svjs cykldl sammn, man kan bygg cyklr sammnsat af træ (s ski-cykln), mn dt udvidr projktts radius væsntligt, hvis man i cyklbygprojktugn kan svjs mtaldl sammn. Hvis skolns sløjd-lokalr ikk r indrttt til dtt, kan svjsningn forgå udnfor bskyttt af n lærrds skærm. Littratur Nogt af dn littratur, dr hnviss til, kan bstills på bibliotkrn, hvilkt kan tag lidt tid. Udvalgt bøgr liggr dog i projktkassn. Matrialr Dt skal aftals md dn lokal gnbrugsstation, at d skal indsaml cyklr, barnvogn, ski og skatboards tril projktt, så dt r klar dn først morgn i projktugn. Værktøj Værktøjskassr til lvrn, samt nkltstyks værktøj samlt i n projktkass udlåns fra Bicycl Innovation Lab, sammn md vjldningrn. Dt r hr forudsat, at skoln har nogt værktøj slv, f.x bormaskin. Uddannlssmæssig Dt r væsntligt for cyklbyg-projktugn, at dr r lærr til std, som kan skill og saml cyklr, og som har t udvidt kndskab til cyklmkanik og vdlighold. Hvis dr ikk r lærr md diss komptncr, kan skoln ansætt kstrn hjælplærr. På BicyclInnovationLab finds dr n list ovr mulig 11

13 hjælplærr. For at cyklbyg-projktugn blivr n succs, r dt væsntligt, at dr r ca. 1 lærr pr. 1,5 2 gruppr af lvr. Mindst én af lærrn på cyklbyg-projktugn bør kunn svjs. D flst sløjdlærr har ngang lært at svjs. Man kan komm på t gnopfriskningskursus på TEC uddannlsrn for ca. 100kr/dag. Endvidr skal man hav t 26-arbjdsmiljø-kursus vdr. svjsning og skæring. Dt kan man også få på TECuddannlsrn til ca. 100kr/dag. Tilmlding på llr llr hos kursusskrtær Karn Sigsgaard kas@tc.dk llr Dt skal bmærks, at hvis skoln llr n afdling i dn kommunal organisation ikk r oprttt som kursustilmldr, tagr dt n dl tid at bliv oprttt. Sikkrhdsmæssig Når lærrn har -26-kurst, kan d slv sikr, at skolns facilittr r i ordn til svjsning. Da lvrn ikk må svjs llr anvnd vinklslibr, r dt hnsigtsmæssigt, at diss værktøjr liggr på stdr, hvor lvrn ikk umiddlbart kan få adgang til dm. Dt r ndvidr hnsigtsmæssigt, at dr r n 1.-hjælpskass i nærhdn af cyklbyg-lokalt. Elvrn skal hav instruktion dls i anvndlsn af værktøjt, mn også i at håndtr matrialrn forsigtigt, når d f.x. hntr matrialr i samlingn af gnbrugscyklr. Elvrn i 6 t klass må hvrkn svjs llr anvnd vinklslibr. Aftalmæssig S ovnfor om aftal md hjælplærr til cyklbyg-ugn. Drudovr r dr spcilt i motion-og cykl-projktugn lagt op til aftalr md lokal cyklryttr, lokal sportsklubbr indnfor cykling, som dt r hnsigtsmæssigt at få på plads i god tid. Økonomi Dt vil vær bhov for at køb ting til cyklbygningn, fordi dr vil mangl lidt matrialr for at n cykl kan fungr. ndvidr vil dr vær t budgt til cykl og kost projktugn, hvor lvrn skal tilbrd sund rttr. Skoln skal hav nogl tusind kronr til dtt. Inddling af lvrn i gruppr Dt r hnsigtsmæssigt, at lærrn sikrr sig, at sammnsætningn i grupprn givr n god dynamik. På nogl skolr gørs dtt vd, at lvrn ansøgr om at komm på projkttmarn. 12

14 5 14-dags priodn 5.1 Dansk Ovrordnd mål i rlation til dt, som skal forgå i projktugn Elvrn skal hav forståls af, hvad t projkt r og hvordan man lærr gnnm at arbjd md t projkt og arbjd i kontkst Elvrn skal lær grundrglrn for t længrvarnd grupparbjd, hrundr aktivitts- og tidsplanlægning og kommunikation, mllm gruppns mdlmmr Elvrn skal kunn dokumntr og rapportr t projktforløb skriftligt f.ks. i form af n projktlogbog Valgt trinmål som skal undrstøtts i forløbt Dt talt sprog Undrvisningn skal ld frm mod, at lvrn har tilgnt sig kundskabr og færdighdr, dr sættr dm i stand til at brug talsprogt forståligt og klart i samtal, samarbjd og diskussion og fungr som ordstyrr argumntr, dbattr og informr udtrykk fantasi, føllsr, tankr, rfaringr og vidn i sammnhængnd form Dt skrvn sprog læs Undrvisningn skal ld frm mod, at lvrn har tilgnt sig kundskabr og færdighdr, dr sættr dm i stand til at læs sprogligt udviklnd tkstr og brug varird læsforstålssstratgir fasthold hovdindholdt af dt læst i skriftlig form læs aldrssvarnd skøn- og faglittratur og digital tkstr hurtigt og sikkrt md god forståls og indlvls Dt skrvn sprog skriv Undrvisningn skal ld frm mod, at lvrn har tilgnt sig kundskabr og færdighdr, dr sættr dm i stand til at strukturr og skriv tkstr i forskllig fiktiv og ikk-fiktiv gnrr strukturr og varir gt skriftsprog og skab sammnhæng mllm sætningr og afsnit skriv kommntrnd, forklarnd og argumntrnd md t ordforråd tilpasst forskllig tksttypr layout tkstr til bstmt formål og modtagr skriv på computr md funktionl skrivtknik kunn søg hnsigtsmæssigt på intrnttt og brug tkstbhandling varirt i gn skrivprocssr 13

15 Sprog, littratur og kommunikation Undrvisningn skal ld frm mod, at lvrn har tilgnt sig kundskabr og færdighdr, dr sættr dm i stand til at brug sprogt til kommunikation, argumntation, problmløsning og formidling af vidn knd btydningn af tknisk og abstrakt ord og fagtrmr karaktrisr og kunn anvnd forskllig gnrr indn for fiktion og ikk-fiktion fortolk, prspktivr og forhold sig til tkstr og andr udtryksformr ud fra båd oplvls og analys knd btydningn af sproglig og stilistisk virkmidlr find og forhold sig til udtryk for værdir i andrs udsagn og i tkstr og andr udtryksformr udtrykk sig i billdr, lyd og tkst i forsklligartd produktionr samt i dramatisk form søg information på n systmatisk og kritisk måd forstå samspillt mllm sprog og kultur og btydningn af sproglig mangfoldighd Cyklprojkt i forhold til trinmål Projktarbjd i læringssammnhæng og hrmd også cyklprojktt r afhængigt af at rsultatr kan kommunikrs, at information af all artr kan indhnts og vurdrs og at rsultatrn kan dokumntrs. Sålds lænr projktt i projktugn sig op ad dt dansk sprog og håndtringn hraf, da sprogt i projktugn r valgt til at vær dansk. All trinmål r sålds rlvant for cyklprojktt Lktionr Lærns vjldning og værktøjr Ndn stånd r dit værktøj til inspiration, hjælp og vjldning til 2 ugrs arbjd/læring 2 x 6 lktionr i dansk. D to ugr kan kort karaktrisr som klassisk læringsforløb i dansk md cyklism som tmatisk omdrjningspunkt. Læringn vil vær gængs for dansk på dtt klasstrin, og dn vidn/læring lvrn tagr md sig, skull grn bidrag til at cykln kommr til at stå stærkr i børnns bvidsthd, forudn at d får øvt sig på klassisk danskkomptncr. Nogl af diss komptncr, hvor brug af sprog og virkmidlr, præsntation mm står i cntrum vil komm i spil i projktugn, hvor d blivr aktivt brugt i forbindls md dokumntation og frmlæggls af ugns procssr og rsultatr. Arbjdt kan tag udgangspunkt i - Film - Rklamr - Sang - Littratur (Obs! Dt r ikk lykks os at find aldr-svarnd skønlittratur. Dr finds dog småbørnslittratur fx Ptr Pdal, Cyklmyggn Egon m.fl. hvis man har mod på analysr diss. Dt var vi har valgt ikk at fokusr på, mn koncntrr os om arbjdt md faglittratur) Arbjdt kan omfatt følgnd: - Littratur-, film og rklamanalys - Omdigtning, dvs. omskrivning til n avisartikl, n rportag, t intrviw, n nkrolog. 14

16 - Mddigtning, skriv din gn afslutning, fortsættls - Fordrag om fx littraturanalys om fx cyklns btydning i littraturn - En præsntation om fx rklamr og billdanalys - Dbat og argumntation om mnr i forbindls md cykling - Og mgt mr Brug sang som n apptitvækkr/opvarmning/startskud - - Brug sang som n apptitvækkr/opvarmning/startskud - Arbjd og læring md rklamr Varighd: 4-6 lktionr Hr r nogl rklamr for cyklr find slv nogl cyklrklamr i avisr, ugblad llr på nogt intrnttt. Hr r n gamml rklam, mn du kan sikkrt find nogl rklamr, dr r lidt mr up to dat Undrsøg rklamrn: - Hvm r målgruppn for rklamrn? - Hvilk virkmidlr brugr rklamrn? - Hvad vil rklamn fortæll at man blivr til hvis man købr dnn cykl? Hvad sælgr man cykln på? - Blivr cykln tillagt t symbol? Lav n plakat llr n præsntation, hvor du fortællr om n llr flr rklamr for cykln, - og gnnmgår virkmidlr mm. Lav din gn rklam for n cykl. - Vælg målgrupp for cyklrklamn fx dig slv og din klasskammratr llr n andn grupp mnnskr fx kvindr, pnsionistr, cyklryttr osv. - Ovrvj hvad skal vær i cntrum for rklamn cykln, prsonn dr skal køb cykln, historin om hvad man købr llr andt? - Lav rklamn på t stykk karton, llr i t layoutprogram, n præsntation llr andt. Arbjd og læring md littratur Varighd 2-4 lktionr Læs n fagbog om cykln. - Undrsøg hvordan bogn r byggt op! - Bskriv kort til d din klasskammratr, hvordan bogn r opdlt, og hvad du mnr at bogn i hovdtræk vil fortæll llr formidl til dig. - Hvilk værktøjr har bogn til at hjælp dig på vj? Indholdsfortgnls, stikordsrgistr, faktabox, billdr, talboblr llr andt? 15

17 Arbjd og læring md sang - 15 min. llr 1-2 lktionr Syng nogl af cyklsangn Hvilkn roll spillr cykln i sangn? Hvad syns du sangn vil fortæll gnrlt og om cykln spcifikt? - Skriv vrs på n kndt mlodi om, hvor cykln indgår som lmnt - Arbjd og læring md film Varighd 4-6 lktionr. - S n af Jørgn Lths cyklfilm Lav n analys af filmn: - Hvm r filmns hovd og biprsonr? Hvilkn handling r dr i filmn? - Hvad r hovdtmat for filmn? Hvad r hovdbudskabt, og Figur 1. Hr r billdt af n klassikr: Cyklmyggn Egon hvilk andr fortællingr kan man sammnlign dn md? - Hvilk virkmidlr, spændingskurvr, fortællr lmntr mm. brugr filmn. - Hvilkn gnr r filmn? - Kndr du Jørgn Lth? Prøv at find ud af så mgt som muligt om ham på n tim! 16

18 5.1.6 Lærr- og Elvmatrial dansk Lærrmatrial (lvmatrialt indgår som n intgrrt dl af lærrmatrialt) Littratur/Film/rklamr/sang: - I dansk tagr man udgangspunkt i littratur og andr mdir, dr blivr gnstand for oplvls, analys, fortolkning og barbjdning md hnblik på at kunn arbjd md forskllig gnrr Film: Hr r to link til EMU hvor du har mulighd for at få mr inspiration, og klæd dig slv på til arbjdt og få flr matrialr. Dt link til Dt dansk Filminstitut og især linkt om Dn god histori på film, hvor du kan s ksmplr på små kort film til mllmtrinnt, og hvad man skal lær og s ftr. Supr ksmpl, som man kan gnnmgå før man sr n af Jørgn Lths film. Fat om dokumntarfilm [6] Matrial om undrvisning i dokumntarfilm udgivt af Dt Dansk Filminstitut. S indholdsbtgnlsn og lærrvjldningn til matrialt. Dn god histori - på film [7] Dn god histori spillr n stor roll i mnnskrs liv. Filmn r t stærkt mdium at fortæll historir i. Arbjdt md dn god histori r n cntral dl af filmundrvisningn. Få inspiration til at gør lvrn fortrolig md d faglig bgrbr, værktøjr og modllr, så d slv d blivr i stand til at lav n god histori på film. 1. Trillingrn fra Bllvill Han bortførs af dn fransk mafia og så må dn bdagd synggrupp " Trillingrn fra Bllvill" og bdstmor tag affær. drng; bdstforældr; mafia... Jørgn Lth Film: 1. Stjrnrn og vandbærrn 2. En forårsdag i hlvd Danil Dnciks: 3. Moon Ridr 17

19 Moon ridr (Danil Dncik, DK, 2012) - Dt Dansk Filminstitut Du +1'd dtt offntligt. Moon Ridr«r n fortælling om dn ung Rasmus Quaad og hans kamp for at bliv profssionl cyklryttr. Dt r n dannlssrjs, dr førr tilskurn... Littratur: Som vi har skrvt i indldningn lykkds dt ikk os at find aldrssvarnd rlvant littratur om cykln mn dt skal ikk afhold os fra at giv jr t par af klassikrn. Flmming Quist Møllr: Cyklmyggn Egon - Fortællingn.dk fortallingn.dk/.../flmming-quist-møllr-cyklmyggn-gon Ptr Pdal Billdbog af H. A. Ry (Placring: Ry, H. A.) Billdbog. Abn Ptr r vældig nysgrrig. En dag får han n cykl forært. Han får tilnavnt Pdal mod at dl avisrn ud for avisbuddt, mn nysgrrighdn bringr Ptr Pdal på afvj. Modl til littraturanalys: Powrpoint fra EMU PPT] Littraturanalys - Emu Filtyp: Microsoft Powrpoint - Hurtig visning Drfor skal vi ikk følg modlln for slavisk. Og drfor skal vi slv vurdr, hvad dr r rlvant for dn givn tkst. Brugr vi ikk vors obsrvationr i... Arbjd md faglig læsning - Skal lvrn hav n gnnmgang af d væsntligst fagbgrbr indn I går i gang md at arbjdt? Måsk hvis I ikk har arbjdt md dt i lang tid. Hr kan du på EMU find rlvant ksmplr, baggrundsmatrial/tori og forslag til aktivittr: Vidn om Læsning nr. 1, Dt først nummr af Nationalt Vidncntr for Læsning tidsskrift: Vidn om Læsning, handlr om faglig læsning. All artiklr kan downloads gratis hr. 18

20 Eksmpl på faglig læsning i praksis: R. Mulvad: Læsning n dl af fagt hjmkundskab. R. Mulvad: Faglig læsning på frmmdsprog, bragt i PS Praktisk Sprog, nr. 3, Marts 2010 R. Mulvad: Hvad btydr på? bragt i Vidn om Læsning nr. 4, 2008 Bogkassn.dk Bogkassn.dk r tænkt som t supplmnt til spørgark i forbindls md læskursr llr til brug i undrvisningn. Man skal vær oprttt som brugr for at hav adgang til spørgsmåln. Tam Easy-on /drngn fra Angora: Satir : Tam Easy On ,- af kondomfirmat Easy On til at indfri sin ambition om at vind Tour d... Hr på sidn kan du s all afsnit af dt pisk drama om Tam Easy On. Cyklsang: - Jg r så glad for min cykl - Så tagr vi cyklrn frm - 10 små cyklistr Cyklrklamr: 19

21 20

22 Annoncr, dr rlatrr til rklamfilm cyklr 21

23 1. Rklamburaut SHRPA - Rklamfilm, radiospots og fotos. Krativ idé, koncpt og produktion. 2. Rklamfilm dr virkr. - Midttrafik, Flggaard, OK Bnzin. Kontakt producr Jan P 3. Rklamfilm øgr Salg birdbnfldt.dk Få n Flot Rklamfilm til Wb, Branding, Mss, Salg Rklamfilm om cyklr 1. Nostalgi Kildmos cyklr - byggt til cyklstins hlt! Dt skr at vi får hnvndlsr angånd d gaml film, så nu gør vi dt muligt for all at s d nostalgisk klip. Vi gør opmærksom på at cyklr og prisr i Fri BikShop - Cyklr, cykludstyr fra kndt mærkr - Klik hr S vors stor udvalg af cyklr. Vi har dn... Find din ny cykl i dag - klik hr.... S vors sjov rklamfilm, som r nominrt til bdst filmkampagn S Fri BikShops sjov rklamfilm hr Blokr all rsultatr for Vi r ksprtr i cyklr... Vors rklamfilm r nominrt til Tru Award D sjov rklamfilm r blvt nominrt til bdst filmkampagn Øvrig Aktult - Alm. Brand cyklr for Kræftns Bkæmpls - Alm. Brand Vi r i sadln, når Hl Danmark Cyklr i kampn mod kræft.... Alm. Brand og Kræftns Bkæmpls r gåt sammn om n rklamfilm, dr skal få hl Rklamfilm - Claus Buhl Cyklr S vors rklamfilm md n mass flott hjlm. Vi har byns suvrnt størst udvalg og all d populær mærkr. S flr hjlm fra NUTCASE, YAKKAY Bfordringsmidlr ct. - Dansk Rklamfilm MBK cyklr. Uddybnd titl/slogan: MBK cyklr skal oplvs i virklighdn. Produkt: MBK Producnt: Dansk Rklam Film Prmirdato: Kildmos cyklr - Downloads fra Kildmos cdk.dsignit.com/pags/downloadlist.asp?catid=42988 S rklamfilmn fra Kildmos - hør musikkn, llr s dt stor udvalg af cyklr og cykltilbhør. Læs også d mang spændnd cyklrlatrd artiklr. Modl for analys af rklamr: 22

24 Associationr Hvilk associationr givr rklamn - måsk især billdt - dig umiddlbart? Mdium Hvor r rklamn bragt/trykt? Afsndr - sagforhold - modtagr Hvm r afsndr? Hvad r sagforholdt? Hvm r modtagr? Indholdsanalys Hvilkn billdkatgori(foto, tgning, malri,...) tilhørr billdt/billdrn i rklamn? Hvilkn btydning r billdt/billdrn i rklamn tillagt? Hvad r billdts hnsigt? Gør rd for kamrastilling/prspktiv. Karaktrisr billdts komposition - for-, mllm- og baggrund. Karaktrisr billdt - fortæl vntult dts ankdot/histori. Hvad r billdts dnotationr (tid, std, prsonr - dt konkrt)? Hvad r billdts konnotationr (postulatr, holdningr - farv, skyggr - mdbtydningr)? Hvad får du at vid gnnm tkstn (ovrskrift, undrtkst(r))? Hvilkn btydning r rklamns tkst tillagt? Undrsøg, om dr r gjort anvndls af for ksmpl billdsprog, slogan, ordspil og rim - og tillægsordn - r d positivt llr ngativt bskrivnd (plus- llr minusord)? Hvad får du konkrt at vid om varn? Hvilkt rklamknb bnyttr rklamn sig af (dt motionll knb)? Hvm r rklamns målgrupp? Aldr, køn, social placring, andt? Kommunikation Ovrvj og bgrund, om rklamn - billd(r) og tkst(r) - anvndr åbn llr lukkt kommunikation? r objktiv llr subjktiv? bnyttr sig af informativ, mningstilkndgivnd llr holdningspåvirknd kommunikation? Du og rklamn Hvad syns du om rklamn? Kan rklamn få dig til at køb varn/produktt? Bgrund. Undrvisningsomfangt i dansk i cyklprojktt r sat til 12 lktionr (6 timr a 2 ugr) - Brug sang som n apptitvækkr/opvarmning/startskud Elvmatrial Om projktarbjd Forvntningr til dig Når du skal lav projktopgav i 9. klass, forvnts dt af dig, at du kan: 23

25 Indkrds og formulr t fagligt mn. Still spørgsmål og at formulr, hvad dr kunn vær væsntligt at undrsøg i arbjdt. Brug n problmstilling som rtningsgivnd for planlægning og gnnmførls af arbjdt. Arbjd slvstændigt, undrsøgnd, systmatisk og målrttt. Samarbjd md hnblik på at skab vidn. Analysr og vurdr dt anvndt matrial, arbjdsprocssn og rsultatt. Formidl dn vidn, dr r t rsultat af arbjdt. Hvad r projktarbjd? Du skal undrsøg - og bliv klogr! Projktarbjd r n særlig arbjdsform - n form for undrsøgls. Du skal arbjd md t problm, dr optagr dig. Projktarbjd r mr nd t mnarbjd. Du skal ikk bar omarbjd stof, du kndr! Hvad r projktarbjd? Du skal vær nysgrrig, når du lavr projktarbjd Du skal undrsøg forhold i din omvrdn - samfundt llr din hvrdag tænk ovr sammnhæng find forklaringr llr (ny) løsningr og saml dt, så andr kan forstå din tankr. Kort sagt: Du skal opnå n forståls, dr rækkr ud ovr din næstip! Brug flr fag Dit projktarbjd blivr bdr, hvis du brugr din vidn fra flr forskllig fag. Du skal brug dn, hvor dn kan vær md til at gør projktt bdr. Du kan inddrag praktisk og musisk fag, hvis dt passr ind i projktt. På dn måd kan du vis, hvad du vd llr har lært, og hvad du kan indn for fag, som måsk ikk længr r på dit daglig skma. Fag r ikk isolrd fra hinandn, og vd at brug mtodr fra forskllig fag sammn, kan du opnå størr vidn og t bdr rsultat. Histori Samfundsfag Matmatik Musik Fysik Biologi Englsk Gografi Hjmkundskab Sløjd 24

26 Produkt og arbjdsform Projktarbjd kan fx mund ud i at skriv t digt, producr n vido, lav t hørspil, n avis, t spil llr nogt hlt andt, dr visr, at du har arbjdt grundigt md dit mn. I projktarbjd har du slv ansvart for at planlægg, gnnmfør og vurdr din undrsøglsr og arbjd. Din lærr fungrr som din støtt, sparringspartnr og vjldr. Projktarbjd forgår oft mn ikk altid i gruppr. 25

27 Elvmatrial: Modl for analys af rklamr: Associationr Hvilk associationr givr rklamn - måsk især billdt - dig umiddlbart? Mdium Hvor r rklamn bragt/trykt? Afsndr - sagforhold - modtagr Hvm r afsndr? Hvad r sagforholdt? Hvm r modtagr? Indholdsanalys Hvilkn billdkatgori(foto, tgning, malri,...) tilhørr billdt/billdrn i rklamn? Hvilkn btydning r billdt/billdrn i rklamn tillagt? Hvad r billdts hnsigt? Gør rd for kamrastilling/prspktiv. Karaktrisr billdts komposition - for-, mllm- og baggrund. Karaktrisr billdt - fortæl vntult dts ankdot/histori. Hvad r billdts dnotationr (tid, std, prsonr - dt konkrt)? Hvad r billdts konnotationr (postulatr, holdningr - farv, skyggr - mdbtydningr)? Hvad får du at vid gnnm tkstn (ovrskrift, undrtkst(r))? Hvilkn btydning r rklamns tkst tillagt? Undrsøg, om dr r gjort anvndls af for ksmpl billdsprog, slogan, ordspil og rim - og tillægsordn - r d positivt llr ngativt bskrivnd (plus- llr minusord)? Hvad får du konkrt at vid om varn? Hvilkt rklamknb bnyttr rklamn sig af (dt motionll knb)? Hvm r rklamns målgrupp? Aldr, køn, social placring, andt? Kommunikation Ovrvj og bgrund, om rklamn - billd(r) og tkst(r) - anvndr åbn llr lukkt kommunikation? r objktiv llr subjktiv? bnyttr sig af informativ, mningstilkndgivnd llr holdningspåvirknd kommunikation? Du og rklamn Hvad syns du om rklamn? Kan rklamn få dig til at køb varn/produktt? Bgrund. 26

28 5.2 Histori Ovrordnd mål i rlation til dt, som skal forgå i projktugn Histori inddrags som grundlag for forståls af såvl samfunds- som tknologiudviklingn omkring cykln Valgt trinmål som skal undrstøtts i forløbt Trinmål ftr 6. klass i histori I arbjdt md cyklism og cyklr skal dr i histori arbjds md følgnd trinmål: Fortolkning og formidling Elvrn skal kunn formulr nkl historisk problmstillingr og diskutr forskllig tolkningr af fortidn. D skal kunn anvnd kildkritik. D skal slv kunn formulr historisk fortællingr på baggrund af rhvrvt vidn. Dr byggs vidr på dt kndskab, som lvrn har rhvrvt på d forgånd klasstrin. Undrvisningn læggr op til, at lvrn styrkr drs kritisk sans og forudsætningr for at bdømm forskllig informationskildr. Undrvisningn tilrttlæggs fortsat, så lvrn anvndr varird rkndlss- og frmstillingsformr. Dr udvælgs i 5. og 6. klass lærmidlr, dr gør dt muligt for lvrn at udvikl drs vn til at undrsøg, bskriv, sammnlign, problmatisr, diskutr, fortolk og forklar. Lærmidlrn kan drfor omfatt: faktull og fiktiv historisk frmstillingr og film, it-basrd matrialr, hrundr intrnttt, kildmatrial, historisk atlas og lærbøgr Cyklprojkt i forhold til trinmål Elvrn skal undrsøg cyklns btydning i dt dansk samfund. Båd som transportmiddl og som kultur. D skal kunn søg information og forhold sig kritisk til dnn. Endvidr skal d tolk dn rhvrvd information ind i dt samfund vi lvr i dag Lktionr Undrvisningsforløbt r planlagt til 4 lktionr. To timr til informationssøgning. En tim til at planlægg mundtlig præsntation. En tim til mundtlig præsntationr. Mål: Søg informationr på intrnttt. Forhold sig kritisk til kildn for information. Kunn formidl rhvrvt vidn for rstn af klassn. Aktivittr: Grupparbjd. Informationssøgning og mundtlig præsntation. Grupp 1. Undrsøg dt cyklnd postbuds histori. Find informationr om postvæsnts brug af cykln, hrundr hvorfor d flst postbud i dag kørr på knallrt/scootr. Planlægg n frmlæggls af rhvrvt vidn for rstn af klassn. 27

29 Grupp 2. Find information om D grønn bud. Hvorfor cyklr d? Hvad r tankn bag hl virksomhdn? Hvilkt budskab sndr dt til andr virksomhdr og samfundt som hlhd? Planlægg frmlæggls af rhvrvt vidn for rstn af klassn. Grupp 3. Bycyklr i fx Købnhavn. Hvorfor? Fordl/ulmpr. Din kommuns cyklpolitik. Planlægg frmlæggls af rhvrvt vidn for rstn af klassn. Grupp 4. Cyklns histori og udvikling Hnvisningr Ndnstånd links kan bnytts for baggrundsvidn. historint.dk/vidnskab/opfindlsr/cyklns-histori samvirk.dk/forbrug/artiklr/jrnhstns-hjmstavn.html for cyklns histori Littratur: Frm paa dt rullnd Hjul, Finn Wodschou, Nationalmust 1983, Til cyklns pris, cykln i kunst, littratur og musik, Søllrød Musum 2001, Pnn, Robrt, It s All about th BIKE - Th pursuit og happinss on two whls, Particular Books King, Gilbrt, Th Bicycl - Bonshakrs, Highwhlrs, and Othr Clbratd Cycls, Running Prss Matrialr Matrialr lærr: Kort oplæg til informationssøgning og kildkritik. Er dr forskllig intrssntr. Hvilkt budskab ønsks formidlt. Hvordan skal n mundtlig frmlæggls forløb - ankdotr - punchlins - fakta. Hvad vægtr vi, og hvordan byggr vi dt op. Matrialr lvr: Intrnt adgang, papir, blyant, kritisk sans. 28

30 5. 3 Natur og tknik Ovrordnd mål i rlation til dt, som skal forgå i projktugn Forståls af gnidningsmodstand, luftmodstand og drmd lidt forståls af, hvor vigtig dækmønstrns kvalitt r, og hvor vigtigt dt r at vdlighold sin cykls bvæglig dl, og drmd lidt cyklmkanik. Forståls af cyklns btydning i lokalområdt Valgt trinmål som skal undrstøtts i forløbt Trinmål for Natur og Tknik på årgang, liggr vægt på at lvrn kndr til: Dn nær omvrdn Dtt arbjd tagr udgangspunkt i dn nær omvrdn som fx skoln, hjmmt, lokalområdt, musr og virksomhdr. Dn nær vrdn omfattr liglds naturn, som lvrn kndr dn i drs kommun, landsdl og på dansk brddgradr. Undrvisningn omfattr især bgrundlsr for valg, dr har btydning for gn sundhd arbjd md karaktristisk træk, vd lokalområdt og dts udvikling. Dn fjrn omvrdn D mnr og problmområdr, som lvrn kndr fra dn nær omvrdn, skal på udvalgt områdr prspktivrs og sætts ind i n rgional, global llr univrsl ramm. I trdj forløb ss Jordns og livts udvikling i t tidsprspktiv, sålds at lvrn får mulighd for at tilgn sig bgrbr drom. Undrvisningn omfattr især mnnskr og drs lvvilkår forskllig stdr på Jordn Mnnskts samspil md naturn Elvrn skal vid hvordan mnnskts rssourcforbrug og indgrb i naturn har konskvnsr for plantr, dyr og mnnskr samt knd til bgrbt bærdygtighd. Drvd får lvrn mulighd for at tag stilling til problmr i forbindls md udnyttls af natur og rssourcr. Undrvisningn skal giv lvrn indsigt i forskllig natursyn samt problmstillingr om, hvorlds samspillt mllm mnnskt og naturn fungrr. Liglds skal d hav mulighd for at argumntr for løsningr på diss problmstillingr ud fra gn vidn og gn værdir. Undrvisningn omfattr især rssourcr, dr har btydning for plantr og dyrs livsbtinglsr samt mnnskrs lvvilkår anvndls af tknologi, og hvordan dnn indvirkr på plantr, dyr og mnnskrs 29

31 miljøproblmr, lokalt og globalt, og ksmplr på, hvordan diss problmr kan løss. Arbjdsmådr og tankgang I undrvisningn må lvrn oplv sammnhæng mllm målt for arbjdt og d arbjdsmådr, dr tags i brug. Ud fra gn rfaringr, idr og hypotsr dsignr og udførr lvrn undrsøglsr, ksprimntr og forsøg. Elvrn planlæggr, gnnmførr og vurdrr nkl undrsøglsr som n dl af dt praktisk arbjd. Gradvis udviklr d drs vn til at planlægg, gnnmfør og vurdr diss undrsøglsr. I undrvisningn arbjdr lvrn md mr komplks forhold og abstrakt modllr. Elvrn skal arbjd md at still spørgsmål ud fra gn ovrvjlsr/ rflksionr/ undrn/idér og frmsætt hypotsr planlægg, gnnmfør og vurdr nkl undrsøglsr md rlvant udstyr dsign og bygg apparatr og modllr ftr gn idér opsaml, barbjd og formidl rsultatr af undrsøglsr og ksprimntr på mang forskllig mådr Lktionr 1.lktion Mål: Indhold: Aktivittr Elvr opnår vidn om gnidningsmodstand Elvrn arbjdr i gruppr, hvor d sr på sammnhængn af bøjlighdn af kædn og kædns og tandhjulns match til hinandn. Grupprn undrsøgr match af kæd og tandhjul af tr Omgang. 1. bgg dl mgt rustn. 2. lvrn smørr/sprayr kæd og tandhjul, hvad sr d nu? 3. lvrn prøvr nu dt samm md ny tandhjul og ny kæd Hrftr gnnmgår hvr grupp gruppn gn cyklr, mhb. På at sammnlign forsklln på når n cykls kæd r rustn og ikk smurt til når kædn blivr smurt. 30

32 Matrialr lærr: Rustn tandhjulssæt og cyklkædr Ny tandhjulssæt og cyklkædr Kædspray/kædoli, ngangshandskr, avisr Matrialr lvr: Egn cykl 2.lktion Mål: Indhold: Aktivittr: Elvrn opnår vidn om gnidningsmodstand og friktionskofficintr Elvrn arbjdr i gruppr, hvor d undrsøgr brøringsfladn mllm dæk og asfalt, når dækkt r næstn fladt og når dt r max pumpt. Grupprn tagr drs gn cyklr ud i gårdn hvor d først lukkr næstn alt luftn ud af dækkn. Drftr trækkr d cykln ignnm n vandpyt, målr brddn af aftrykkt. Udrgnr hvor stor brøringsfladn har vært på 1.m. Sammn øvls ign nu md fuldt pumpt dæk. Udrgnr forsklln på brøringsfladn mllm næstn fladt dæk og fuldt pumpt dæk. Hvor r gnidningsfladn mindst? (Cykln blasts oppfra og man trækkr i t hjul via t dynamomtr på våd og tør ovrflad og md god/slidt dæk) Matrialr lærr: Mtrlinal, kridt og vandpyt, (dynamomtr) Matrialr lvr: Egn cykl, papir, blyant og lommrgnr 3.lktion Mål: Indhold: Aktivittr: Elvrn tilgnr sig vidn om luftmodstand Elvrn arbjdr i gruppr Elvrn drøftr forsklln på hjælm og cyklr. Tgnr vt. hvordan luftn bvægr sig. Bsøg af cyklryttr Kontakt lokalcyklklub (s ovrsigt på Matrialr lærr: Cykl-, skatr-, racr-, nkltstarts- og sprintrhjælm (kan måsk låns i lokal cyklklub) llrs billdr. Damcykl, Strt bikr, mountainbik, racr- og nkltstartscykl Matrialr lvr: Egn cyklhjælm, gn cyklr 4.lktion Mål: Elvrn tilgnr sig vidn om cyklns btydning i andr land, gn kommuns politik vdr. cyklstir, hvor mang af skolns lvr dr cyklr, plussr og minussr vd at cykl. 31

33 Indhold: Aktivittr: Elvrn arbjdr i gruppr Grupprn arbjdr md følgnd, som til slut frmlæggs i Plnum. Cyklns btydning i andr land Kommunns politik vdr. cyklstir. Evt. intrviw af politikkr Hvor mgt brugr I cykln drhjmm, mor + far + søsknd Plussr og minussr vd at cykl Ovrvj hvordan d får folk til at cykl mr Matrialr lærr: ajourførr sig i rlvant, opdatrd hjmmsidr udarbjd list til lvrn. Book EDB-lokal Matrialr lvr: vlpakkt pnalhus 32

34 5.4 Matmatik Ovrordnd mål i rlation til dt, som skal forgå i projktugn Forståls af cyklns opbygning og garing. Indldningn til dt innovativ vd tgning af fantasicykln. Tgning af n cykl i målstoksforhold. Forståls af cyklns btydning i lokalområdt på basis af gn statistikkr Valgt trinmål som skal undrstøtts i forløbt Matmatikundrvisningn skal i løbt af t barns skolgang undrstøtt ovn vist komptncr. I dtt undrvisningsforløb om cyklism fokusrs dr på problmbhandlings- og modllringskomptncn. Problmbhandlingskomptnc: løs matmatisk problmr knyttt til n kontkst, dr givr mulighd for intuitiv tænkning, gn rpræsntationr og rhvrvt matmatisk vidn og kunnn. Modllringskomptnc: opstill, bhandl, afkod og analysr nkl modllr, dr gngivr træk fra virklighdn, bl.a. vd hjælp af rgnudtryk, tgningr, diagrammr. Dt r oplagt, at diss matmatisk komptncr også blivr bragt i spil i forhold til båd histori, idræt og natur og tknik undrvisningn i dtt cyklprojkt. At lvrn skal kunn aflæs tabllr og diagrammr, at d skal kunn arbjd md statistik og optælling D valgt trinmål i rlation til tmat 33

35 Ovnstånd r d ovrordnd komptncr som undrvisningsforløbt vil undrstøtt. Mr spcifikt vil vi arbjd md følgnd trinmål for matmatik på 6.klasstrin. Arbjd md nkl problmstillingr fra dagligdagn, dt nær samfundsliv og naturn. Arbjd individult og sammn md andr om praktisk og tortisk problmstillingr, problmløsning samt øvlsr. Arbjd md problmløsning i n procs, hvor andrs forskllig forudsætningr og idr inddrags Lktionr Indhold Ndnstånd matmatikforløb r planlagt til 8 lktionr. 1, 2 og 3. lktion Mål: Elvrn skal opnå vidn om og arbjd md statistisk databhandling. D skal opnå rfaring md at barbjd data i Excl. Aktivittr: Elvrn skal fortag n rundspørg i samtlig af skolns klassr for at find ud af hvor mang r cyklt til skol dn pågældnd dag. D skal dsudn undrsøg hvor langt d nklt har til skol. Eksmplvis kan man lav inddlingr som diss: 0-2 km, 2-4 km, 4-6 km. Til dtt skal dr opsætts spørg/afkrydsningsark. Skmat skal opbyggs sålds, at dr i hvr klass krydss af om pågældnd lv r cyklt til skol, og hvis ja hvor langt (ovnstånd km inddling kan anvnds). Dn indsamld data skal indtasts og barbjds i Excl og dr skal lavs søjl- og lagkag diagrammr som visr sammnhæng mllm afstand til skol og cykling, andl af cyklnd lvr i forhold til samlt lvtal på skoln. Dr kan rgns på gnnmsnit antal cykld km pr lv og lignnd. Samm øvls skal gntags ftr cyklprojktt r gnnmført for at undrsøg om dr r skt n ændring af antal lvr dr cyklr. Matrialr lærr: Før undrsøglsn gnnmførs skal lvrn hav vidn om spørgskmaundrsøglsr. D skal vid nogt om hvor mang dr skal spørgs for at opnå t validt rsultat i forhold til undrsøglsns formål. D skal vid nogt om hvorlds man opstillr t spørgskma som kan ovrskuliggør drs data. Eksmpl på t spørgskma Cyklism På 6. årgang undrsøgr vi hvor mang dr cyklr til skol, og hvor langt d cyklr. Hjælp os vnligst md vors undrsøgls vd at udfyld dtt skma. Klass Køn Cyklr ikk Cyklr 0-2 km Cyklr 2-4 km Cyklr mr nd4 km 34

36 Bgrbr som gnnmsnit, typtal og middlværdi gnnmgås. I klassn tals også om hvilk formr for grafisk afbildningr af data dr kan arbjds md. Hvad r fordln vd t lagkagdiagram frm for t søjldiagram og omvndt? Dsudn skal lvrn lær at indtast data i Excl (rgnark) og lav diagrammr klass4-6 klass7-9 klass skoln i alt Sri 1 Sri 2 Sri 3 Cyklafstand til skol 0-2 km 2-4 km 4-6 km 6-8 km Matrialr lvr: Papir, blyant, klasslistr, computr md Excl/rgnark, lommrgnr. 4. og 5. lktion. Mål: Elvrn skal opnå vidn om cyklns opbygning og udsnd gnnm arbjdt md skitsr og arbjdstgningr. D skal rknd forsklln på n tgning/skits lavt ftr fri fantasi, og n arbjdstgning lavt i korrkt målstoksforhold. D skal bliv i stand til at gngiv n fysisk gnstand (n cykl) på n arbjdstgning i korrkt målstoksforhold. D skal kunn anvnd vinklmålr og passr. Aktivittr: Tgn din gn cykl først ftr fantasi drftr i korrkt målstoksforhold. Elvrn skal først tgn n cykl ftr fri fantasi. Drftr skal d ud og mål drs gn llr n kammrats cykl, og drftr gngiv dn som tgning korrkt målstoksforhold. D to tgningr kan ftrfølgnd hængs op i klassn på planchr. 35

37 Matrialr lærr: Før lvrn slv skal tgn cyklr gnnmgås forsklln på arbjdstgningr og modllr, målstoksforhold, brug af vinklmålr og passr. Dsudn r dt hnsigtsmæssigt at tal md lvrn om hvorlds n cykl konstrurs for at dn r funktionl. Matrialr lvr: Papir, blyantr, linal, vinklmålr, passr. Karton til planchr. 6 og 7. lktion Mål: Elvrn skal opnå vidn om linær funktionr og koordinatsystmr. D skal ovrsætt mpiri til matmatik. Aktivittr: Elvrn skal i gruppr på max 4 undrsøg om dr r n sammnhæng mllm gar og cyklafstand. D skal rnt praktisk afprøv og mål hvor langt cykln kommr på n omdrjning md pdalrn i forskllig gar. Diss værdir skal sætts ind i t koordinatsystm. Drnæst skal lvrn rgn på hvor mang gang d slv skal træd i pdalrn i fx 3. gar for at komm i skol. Illustration af koordinatsystm (x.aksn gar, y.aksn mtr) Matrialr lærr: Elvrn skal introducrs til linær funktionr og koordinatsystmt og dts gnskabr rptrs. 36

38 En linær funktion r n funktion på formn: F(x) = ax+b Dnn forml r dn samm som linjns ligning, så n linær funktion r "bar" n linj. a kalds også for hældningskofficintn. a har btydning for om funktionn r voksnd llr aftagnd. a < 0: Funktionn r aftagnd. a > 0: Funktionn r voksnd. a=0 : Funktionn r konstant Jo længr væk a r fra 0, dsto hurtigr aftagr llr voksr funktionn. Matrialr lvr: Papir, millimtrpapir, linal, mtrhjul. 8. lktion Mål: Elvrn skal arbjd md forskllig tilgang til løsning af t matmatisk problm. D skal rknd, at dr r mang forskllig mådr at afdækk t problm på. Aktivitt: Grublr opgav: En mand kørr på sin cykl ignnm n klat maling. Klattn r ca. 20 cm brd dr hvor han kørr ignnm. Hvad sr han når han sr sig tilbag ftr at hav kørt ignnm? Matrialr lærr: Samtal i plnum om forskllig tilgang til løsning af t problm. Skal gnnmfør t praktisk ksprimnt? Kan man tgn sig frm til n løsning? Kan man rgn sig frm til n løsning? Matrialr lvr: Papir, blyant, vt. vand og cykl. 37

39 5.5 Klassns tim cyklpraktik x Ovrordnd mål i rlation til dt, som skal forgå i projktugn Intro til, hvordan man vdligholdr n cykl. Intro til anvndlsn af cyklværktøj Mål Forbrdls til dn national cyklistprøv Introduktion til, hvordan man fortagr dn mst basal cyklvdligholdls Introduktion til, hvordan man anvndr dt mst basal cyklværktøj. Klassns tim anvnds til at forbrd lvrn til dn national cyklistprøv, hvor politit tjkkr cykln. Samtidig r Dr bør afsætts 2 x klassns tim, da lærrn ikk kan nå at gnnmgå all lvrns cyklr på én tim. Diss timr bør om muligt placrs indn d sløjd/dsign-timr, hvor man arbjdr md cyklr. Målt r, at lvrn forstår, hvorfor dt r væsntligt for ns gn sikkrhd, at ns cykl r i ordn. Forståls for, at man kun kan bstå cyklistprøvn, hvis ns cykl r i ordn Lktionr Indhold: Klassns tim anvnds til at forbrd lvrn til dn national cyklistprøv, hvor politit tjkkr cykln. Samtidig r dt n introduktion til, hvordan man fortagr dn mst basal cyklvdligholdls og hvordan man anvndr dt mst basal cyklværktøj. Dr bør afsætts 2 x klassns tim, da lærrn ikk kan nå at gnnmgå all lvrns cyklr på én tim og vis hvordan man arbjdr md værktøjt. Diss timr bør om muligt placrs indn d sløjd/dsign-timr, hvor man arbjdr md cyklr. Målt r, at lvrn forstår, hvorfor dt r væsntligt for ns gn sikkrhd, at ns cykl r i ordn. Forståls for, at man kun kan bstå cyklistprøvn, hvis ns cykl r i ordn. Lærrn gnnmgår, hvad dr skal til for at n cykl r lovlig at cykl på. Udgangspunktt for kontrol af cyklns tilstand r dn sddl, som dannr basis for cyklistprøvn. Elvrn arbjdr i gruppr á 2 lvr. I dn n tim arbjds md dn ns cykl, i dn næst tim arbjds md dn andns. Aktivittr: Lærrn gnnmgår n cykl grundigt, og lvrn arbjdr hrftr md drs gn cyklr. Lærrn chckr all cyklr og sikrr, at sdlrn r udfyldt korrkt og givr lvrn sdlrn md hjm. Cykln står normalt og følgnd viss: Hvordan: Hævs sadln? Strammr/hævr styrt? Cyklrn vnds om, så dn står md hjuln op (pas på gar og håndbrmsr) og følgnd viss: Hvordan: Stramms kædn? Strammr man hjuln? Tjkkr/strammr/løsnr man brmsrn? Tagr man dækkt af og lappr n cykl? md / udn vand? Strammr man cyklgrn? 38