REGNVAND I BYEN. 9 EUROPÆISKE lar PROJEKTER BYFORNYELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REGNVAND I BYEN. 9 EUROPÆISKE lar PROJEKTER BYFORNYELSE"

Transkript

1 REGNVAND I BYEN 9 EUROPÆISKE lar PROJEKTER BYFORNYELSE

2 FORord Klimaforandringerne bliver gradvist en større udfordring for menneskers levevilkår og byernes udvikling. Særligt har ekstreme vejrforhold, såsom skybrud, markante følger for vores eksisterende by- og boligområder, hvor gamle kloaknet har begrænset kapacitet for afledning af regnvand. Ved gennemførelse af byfornyelses- og områdefornyelsesprojekter er det oplagt at indtænke løsninger, der tager højde for disse udfordringer. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter igangsatte i 2012 en række forsøgs- og udviklingsprojekter med fokus på klimatilpasning i byer og byområder. Et af projekterne har resulteret i denne internationale eksempelsamling med gode lokale løsninger for afledning af regnvand. Det er ministeriets håb, at publikationen kan inspirere kommuner og planlæggere i deres videre arbejde med regnvandshåndtering i vores byrum. Der findes rigtig meget teori om vand og vandets væsen. Til gengæld kræver teorien afprøvning, evaluering og tilpasning i relation til klimatilpasning i byen. Derfor er det ønsket, at denne eksempelsamling kan bidrage til, at flere pilotprojekter igangsættes, så vi sammen kan få en erfaring indenfor feltet - en erfaring der kan bidrage positivt i et planlægningsarbejde, der tager højde for ændrede klimaforhold og samtidig gøre vores landskaber både på landet og i byen mere indbydende og mere bæredygtige. REGNVAND I BYEN 9 EUROPÆISKE lar PROJEKTER Publikationen er udgivet af: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter God læselyst, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 2013 Publikationen er udarbejdet af: GBL gruppen for by & landskabsplanlægning aps Redaktion og tekst: Landskabsarkitekt Sødde Clemensen MDL Byplanlægger Torben Gade Layout: Urban Designer Camilla H. Horsted Faglig konsulent: Ph.d. Antje Backhaus, gruppe F Landschaftsarchitekten ISBN: Gengivelse af materialet må kun ske ved angivelse af kilde Web publikationen kan downloades på: 2 3

3 NORGE SVERIGE DENMARK HOLLAND TYSKLAND POLEN BELGIEN LUXEMBOURG TJEKKIET FRANKRIG SLOVAKIET ØSTRIG SCHWEIZ UNGARN 4 5

4 Intro Vores klima ændres globalt og vejret bliver mere ekstremt - det er efterhånden et faktum, som de fleste mennesker er klar over, ikke mindst rådgivere og kommuner verden over. Vand optræder på forkerte steder i forkerte mængder og afstedkommer havvandsstigninger, oversvømmelser, tørke, erosion og ødelæggelse. Samtidig er det også ganske vist, at vores grundvandsreserver er en begrænset ressource, og at mange års brug og smid væk kultur også har haft indflydelse på tilgængeligheden til rent vand. Med udgangspunkt i disse to forhold, er ønsket med denne eksempelsamling at vise et udvalg af projekter, hvor et eller begge forhold har været udgangspunkt for projekternes udformning. Projekterne repræsenterer en tidsperiode på små 20 år, hvor ældre som nye projekter er udvalgt for at inspirere og videregive erfaringer til læsere med interesse for emnet. Vand har historisk set altid været forbundet med liv, bosættelse og byplanlægning. Tilstedeværelse af vand har gennem tiden været afgørende for valg af lokalitet for bosættelser,og vandet var medbestemmende for hvor og hvordan der kunne bygges og anlægges veje. Det livgivende vand var et integreret og synligt element i byerne. Tilgangen var ikke kun af praktisk karakter, hvor det udelukkende handlede om forsyning, afledning og transport, nej vandet blev behandlet med respekt og fik i reglen en æstetisk fremtoning i byen. At arbejde med klimatilpasning og løse de udfordringer klimaforandringer giver, kræver en holistisk tilgang og -strategi, hvor også kvaliteten af samarbejdet de implicerede myndigheder og parter imellem er essentielt for et godt resultat. Der skal være en villighed til at satse og se muligheder, frem for problemer og begrænsninger. Grundlæggende kan vand anskues som et element, der forbinder detaljen med den store sammenhæng. Vands tilstedeværelse i det offentlige rum tilfører kvalitet i form af bedre klima, lyden af rislende og brusende vand kan berolige byens mennesker og nedtone byens larm, endskønt at decibelniveauet for trafikstøj ligger væsentlig højere end for rislende vand. Vands tilstedeværelse skaber identitet og atmosfære, forhold som er vitale for vores byer. Når jomfruelig jord inddrages til bymæssige formål, kunne det være ønskeligt at det var obligatorisk at indtænke LAR-løsninger, ligesom byomdannelsesprojekter, hvor udtjente industriområder overgår til andre formål, er en oplagt lejlighed til at implementere nye tilgange i planlægningen for vand. Et område, hvor der er konkrete oversvømmelsesproblemer, står over for en nødvendig investering for at hindre fremtidige ødelæggelser, der på sigt kan være endnu dyrere at udbedre. Ledningsnettet er måske underdimensioneret, men frem for at opgradere dimensionerne på kleine rør nede i jorden kan løsningen på problemet måske være at forsinke, fordampe og nedsive overfladevand lokalt. Et boligområdes ledningsnet skal fornyes, hvor det er nedslidt. I stedet for at lægge nye ledninger, kunne der tænkes i nye løsninger, hvor man inddrager lokal afledning af regnvand. I den igangværende og fremtidige planlægningsproces, der i høj grad kommer til at handle om klimatilpasning, er det essentielt, at samtlige deltagere bidrager til et tværfagligt samarbejde, hvor man overlapper hinandens faggrænser, og hvor man tør satse ud fra en forståelse om, at almindelig tolerance ikke er nok. Eksemplerne i denne publikation er valgt ud fra et ønske om at belyse, hvordan forskellige situationer og forhold kan gøre, at det er oplagt at implementere LAR-løsninger. Det har også været et ønsket at vise, hvor forskellige anlæggene kan være både i udtryk og omfang. En anden væsentlig ting har har været, at anskuliggøre hvad ambitioner, engagement og brugerinddragelse kan betyde i udviklingsarbejdet af projekter med LAR-løsninger. Langt de fleste af de udvalgte projekter har nogle år på bagen, idet det har været vigtig at kunne uddrage nogle erfaringer, som kan bruges i det fremtidige udviklingsarbejde med LAR-løsninger. Sidst men ikke mindst har det været vigtigt at belyse, at tankegangen om flere anvendelsesformer af vores arealer i byen kan tilføre rekreative værdier og mere spændende og levende byer. Ved samtlige eksempler er der i slutningen af afsnittet en faktaboks med relevante emner inden for LAR-området skrevet med blåt og relevante emner indenfor planlægning af udearealer skrevet med grønt. Faktaboksen skal give et hurtigt overblik over, hvad det enkelte projekt indeholder. Entusiasme, nytænkning og eksperimenteren er grundlæggende tilgange til det forestående arbejde med klimatilpasning og sikring af grundvandsreserver. Vi skal tænke langsigtet og forstå, at borgernes deltagelse og bidrag er en vigtig parameter i processen. Vi skal tænke bredt og ud af posen, og være åbne overfor at arealer ikke tildeles én funktion men flere. Arealer med flere funktioner kan både planlægges inden og uden for bygrænsen. Det faktum, at vores udfoldelser og aktiviteter ofte bestemmes af vejret, bør udnyttes i det kommende planlægningsarbejde. Pladser til leg og ophold bruges næppe, når det øser ned, og forsinkelsesbassiner ligger tørre og ubenyttet hen, når solen skinner fra en skyfri himmel at dygtiggøre sig i denne tænkemåde vil bidrage positivt i den kommende planlægning. 6 7

5 Rabalderparken Musicon, Roskilde Kommune Bygherrer: Roskilde Kommune Rådgivere: GHB Landskabsarkitekter a/s, NordArch og Cowi Entreprenør: Hoffmann og Grindline Skateparks Inc. Areal: m 2 Anlægsår: Anlægssum: Parken -1. etape 35 mill. kr. Ny bydel på gammelt industriareal med afledning og opsamling af overfladevand. Det store regnvandsbassin anvendes til dagligt som skaterpark Baggrund I den sydlige del af Roskilde ligger byudviklingsområdet Musicon. Grunden er m² og har gennem årene været grusgrav, losseplads og senest betonvarefabrik. I dag ejer Roskilde Kommune det meste af området, som forventes udbygget over en årrække af private investorer. På sigt skal der skabes 2000 arbejdspladser og opføres 650 boliger med bebyggelsesprocenter på op til 150%. De gamle haller fra betonvareproduktionen indgår som aktiver i det nye byområde og ombygges til forskellige formål. Der er indtil nu opført nye ungdomsboliger i bebyggelsen Essex Park. Området skal rumme boliger, kultur, erhverv, butikker, uddannelse, koncertsteder, caféer, højskole, Danmarks Rockmuseum Rockmagneten og park - Rabalderparken, som udgør knap en femtedel af byudviklingsområdet. Kommunen har stået for gennemførelsen af Rabalderparken med økonomisk støtte fra hhv. Lokale og Anlægsfonden og Foreningen Roskilde Festival. Rådgiverne har arbejdet tæt sammen med Roskilde Forsyning, der har haft ansvar for den tekniske del af parken, og sammen med Roskilde Kommune og Musicon Sekretariatet, der har haft ansvar for parkens rekreative faciliteter. Musicon området er på grund af de tidligere aktiviteter mange steder forurenet. Derfor skal der tages særlige forholdsregler, når området inddrages til bolig-, erhvervs- og rekreative formål. Gasdannelse fra den tidligere losseplads kræver tillige særlige foranstaltninger. 8 9

6 Regn Rensning RAMPELYSET RABALDERSTRÆDE Stranden - opsamling Landskabelig kanal Overløb fra kanal til bassin 1 LUNKEN (Bassin 2) - opsamlingsbassin for regnvand med udløb til bassin 3 i bunden BK Ydre grænse for regnvandsreservoir ved ekstremhændelser BK BK VANDHULLET (Bassin 3) - fordampningsbassin med vand fra bassin 1 og 2 SØNDRE RINGVEJ SØEN (Bassin1) - fast vandspejl og reservoir til recirkulation Trykledning Rensning Regnvand fra bassin 1 Regnvand fra bassin 3 Regnvandspumpe Cirkulation af regnvand Parken Parken udgør 1. etape og Rabalderstræde, der er den nye bydels rygrad, udføres under etape 2. Rabalderparkens disponering tager udgangspunkt i et generelt ønske om lokal afledning af regnvand i den nye bydel i kombination med et ønske om at gøre området aktivt. Rabalderparken er bygget op omkring en 445 meter lang kanal, der i princippet er et teknisk anlæg - et forsinkelsesbassin - men i det daglige kan dele af kanalen anvendes af skatere, bmx ere og rulleskøjteløbere. I tilknytning til kanalen findes der en Bowl også for besøgende på hjul. Bowlen er udformet med reposer og flader, så den har flere funktioner i det daglige, blandt andet en flade, der kan bruges til friluftsscene. Langs kanalen findes mulighed for ophold og gode rammer for uorganiseret leg og bevægelse. Overskudsjord fra de udgravede kanaler og bassiner er indbygget i den grønne del af parken, hvor bakker og volde indbyder til ophold eller vinterleg alt efter årstid. Regnvandsbassinerne med søens daglige vandspejl og normale vandvolumen på m 3. Regnvandsbassiner efter et mindre regnskyl. Vandhullet er fyldt til samme kote som søens daglige vandspejlskote. Fyldt ca. 10 %. Vand Lokalplaner for området stiller krav til lokal afledning af regnvand. På hele arealet skal 20 procent af regnvandet tilbageholdes, forsinkes eller genanvendes lokalt på selve byggegrunden, mens 80 procent afledes ad åbne render til regnvandsbassinet i parken. Anlægget er dimensioneret til at kunne klare en 10 års hændelse. Bassinernes samlede volumen er på m 3. Egentlig opstuvning i skateranlægget og bowlen forventes kun hvert 10. år. Ved kraftige regnskyl vil der være regnvand i den store betonkanal i kortere perioder, men det vil hurtigt rende videre via overløbet, som er udformet som en vandtrappe med opstuvning, for at ende i det egentlige regnvandsbassin - søen, der normalt har en vanddybde på 1 meter og et volumen på 1000 m 3. Regnvandsbassiner i omkring kote 42,30. Fyldt ca. 25 %. Regnvandsbassinerne efter eksrem regnhændelse. Fyldt ca. 100 %

7 Regnvand ledes ved gravitation til grundens dybdepunkt, det egentlige regnvandsbassin søen og engen i områdets sydøstlige hjørne. Søen har lermembran for at sikre permanent vandspejl. Søen er udtjente råstofgrave, der ikke efterfølgende har været opfyldt med skrald og derfor er egnede som nedsivningsområder. Den øvrige del af parken ligger mere eller mindre oven på en tidligere losseplads, så her er taget forholdsregler, så det afstrømmende regnvand ikke kommer i kontakt med den forurenede jord. Afkobling Forsinkelse Fordampning rensning nedsivning forskønnelse Rekreation leg - bevægelse ophold naturoplevelse by/omr. fornyelse 12 13

8 Selsmosen Taastrup by, Høje-Taastrup Kommune Bygherrer: Høje-Taastrup Kommune og HTK Kloak a/s Rådgivere: Force4 Architects og Rådgivende ingeniør Moe & Brødsgaard Entreprenør: Hoffmann Areal: m 2 Anlægsår: 2012 Anlægssum: 20 mio. En nødvendig ekspansion af et regnvandsbassin i Taastrup gjorde, at Selsmosen blev en livlig vandpark med mange attraktioner. Baggrund Det grønne område Selsmosen ligger centralt i Taastrup og fungerer som park og som Høje Taastrup Kommunes regnvandsbassin. Ved et stort regnskyl i 2007 gik søen over sine bredder, og derfor besluttede man at udvide regnvandsbassinet fra ca m² til ca m² samt at inddrage et andet bassin beliggende nord for søen som aflastningsbassin til søen ved kraftige regnskyl. En konsekvens af søens udvidelse betød, at store dele af det eksisterende parkområde skulle inddrages, og som kompensation for dette ønskede Kommunen at tilføre området nye, spændende oplevelser og aktiviteter i og ved vandet til glæde for byens borgere. Selsmosen er en del af områdefornyelsen Kulturringen. Kulturringen er et partnerskab af forskellige interessenter i området. Her havde man ønsker om at styrke forbindelsen mellem stationen, Selsmosen skole/teater og andre institutioner langs Tåstrupgårdsvej. Det var disse to parametre, der var udgangspunkt for projektet. Projektet er udviklet og projekteret af Arkitektfirmaet Force4 og ingeniørfirmaet Moe & Brødsgaard i tæt samarbejde med Kulturringen, borgere og brugere. Endvidere har Friluftsrådet og Lokale- og Anlægsfonden bistået med inspiration og økonomisk støtte til projektet. Parken Dette projekt, som i bund og grund er en nødvendig udvidelse af et teknisk anlæg på grund af ændrede klimaforhold, tilfører Taastrup et rekreativt område fuld af leg og bevægelse. Et nødvendigt anlæg var kickstarten til ideen om, at området fremover skulle tilføres nye aktiviteter, hvor bevægelse samt leg og læring i forbindelse med vand, var det gennemgående tema

9 16 17

10 Vilhelm Thomsens Allé Valby, København Bygherrer: A/B Vilhelm Thomsens Allé 5 7 og 4 40 Rådgivere: Niels Lützen Landskabsarkitekter, H-Jh Rådgivende Ingeniører A/S Entreprenør: LK Gruppen A/S Areal: Ca m 2 Anlægsår: Anlægssum: 12,6 mio. En typisk boligkarré fra 1920 erne med nedslidte afløbsinstallationer, vælger at etablere LAR-løsninger i forbindelse med renoveringen og tilfører samtidig deres friarealer en øget værdi i form af smukke åbne render og regnbede. Baggrund Bebyggelsen består af 135 lejligheder og er udført i røde tegl i 3 etager. Bebyggelse er fra 1921, og var kommunal udlejningsejendom frem til 1998, hvor den blev andelsboligforening. Et 80 år gammelt ledningsnet med gamle afløbsinstallationer samt et konkret brud på vandrør gjorde, at bestyrelsen i andelsboligforeningen for 6 år siden måtte erkende, at en renovering måtte sættes i værk. Da det hele alligevel skulle graves op, åbnede der sig muligheder, og interessen for bæredygtige løsninger med lokal afledning af regnvand stod højt på ønskelisten. Projektet er udført, før lokal håndtering af regnvand fik den opmærksomhed, som den har i dag og anlægget er et af de største og første anlæg, hvor regnvandet håndteres 100 % lokalt. Man har i forbindelse med udførelsen fået tilskud fra Københavns Energi (nu HOFOR), der selvsagt har en interesse i at regnvand nedsives lokalt. Øvrige samarbejdspartnere var Københavns Kommune, Center for Park og Natur og Byhave Netværket. Udearealerne Udearealerne har et diskret udtryk, hvor vandrender i forskellige dimensioner og materialer tegner brugsgrænser på stilfærdig vis. Generelt er alle overflader nyanlagte og træer og beplantning er udskiftet. Over den brede vandrende er der adgang til et centralt beliggende lege- og opholdsområde via træbroer

11 Vand Den synlige del af LAR anlægget sørger for at øge fordampningen ved, at vandet befinder sig længere tid på anlæggets overflader. Ved generelt at bremse vandets vej til grundvandet, opnås sammen med de øvrige tiltag den største kapacitet i LAR-anlægget. Tagvand fra bygningerne ledes ad mindre render til større render med vandgennemtrængelig belægning. Terræn er bearbejdet, så også overfladevandet løber til de store render. På de sparsomme grønne arealer er der skabt forskellige slags regnbede. De nye skure er med grønne tage, hvor overskydende tagvand ledes til regnbede. Fra vandrender og regnbede vil en del af vandet sive ned til grundvandet. Men da området generelt har lerholdig jord, vil nedsivningshastigheden her være langsom. I projekteringen af anlægget var der givet tilsagn fra kommunen om, at et nærliggende grønt område kunne inddrages, som muligt nedsivningsområde ved ekstremregn. Men efterfølgende krav til driften med videre gjorde, at dette samarbejde måtte opgives. Afkobling Forsinkelse Fordampning Når det regner kraftigt opsamles vandet i underjordiske kassetter i jorden med en samlet kapacitet på ca. 420 m 3, hvorfra det nedsiver. Endvidere opsamles der tagvand i egentlige vandtanke, som bl.a. bruges til vanding i tørre perioder. rensning nedsivning Anlæggets underjordiske del er dimensioneret til en 10 års hændelse, hvilket betyder den regnmængde man statistisk kan forvente hvert tiende år. Hvis man betragter LAR-anlægget som en helhed med regnbede, nedsivning og grønne tage, vil den reelle overbelastning først ske ved en 100 års hændelse. forskønnelse Rekreation leg - bevægelse ophold naturoplevelse by/omr. fornyelse 24 25

12 Nansenparken Fornebu, Bæum Kommune, Norge Bygherrer: Statsbygg og Oslo Kommune Rådgivere: Bjørbekk & Lindheim AS Landskabsarkitekter, Atelier Dreiseitl, Rådgivende ingeniør Nordconsult A/S Entreprenører: Skanska Norge AS Areal: Nansensparken 20 ha Anlægsår: 2008 Anlægssum: 150 mill. NOK Et nyt boligområde i et transformeret område, hvor den centrale park og den grønne struktur med LAR-løsninger etableres integreret i byggemodningen Baggrund Løbende udvidelser af flyvepladsen Fornebu i perioden erne betød, at der forsvandt meget smukt og betydningsfuldt kultur- og naturlandskab på halvøen Storøya. Terrænarbejder blev udført for at give plads til den stigende flytrafik, højdedrag blev sprængt væk, lavninger fyldt op og kystlinjer ændret. På grund af manglende udvidelsesmuligheder blev Oslos internationale flyveplads Fornebu nedlagt i 1998, og flyttet til Gardemoen NØ for Oslo. Beslutningen om at flytte flyvepladsen betød, at man stod over for et område på 40 ha. Området, som ligger 10 km fra Oslo centrum skulle transformeres til andre bymæssige formål, landets hidtil største transformationsprojekt. Der blev udarbejdet en masterplan for Fornebu-halvøen af Helin & Siitonen Arkitekter i 1998, hvor hovedgrebet blev fastlagt. En stor cirkulær ringvej, der danner ydre grænse for et svagt skålformet landskab med en centralt beliggende park, hvorfra syv grønne parkstrøg strækker sig ud i alle retninger. Mellem parkstrøgene skal den nye bydel udvikles. Bydelen udgør 40 ha. Alt ovefladevand og tagvand skal ledes via parkstrøgene til den cetrale park, Nansenparken. Oslo Kommune og Statsbygg har haft ansvaret for den overordnede infrastruktur og udskiftning af forurenet jord. Byggegrunde er blev udbudt til private investorer. Nansenparken, den centrale park i den nye bydel på Fornebu-halvøen, blev projekteret af Bjørbekk & Lindheim på baggrund af vundet konkurrence i Parken Parkens hovedgreb tager udgangspunkt i dynamikken mellem det tidligere natur- og kulturlandskabs organiske formsprog og det rigide og lineære formsprog, der kendetegner flyvepladsen. Eksempelvis kan nævnes Centraldammen, hvis ene bred er hård og præcis, mens den anden bred er grøn, organisk. l parken findes et veludbygget stisystem for cyklende og gående på ca. 4 km. Her er festplads og mange lege- og opholdsmuligheder ved og i forbindelse med vand. Parken indeholder en stor græsfælled og store partier med træer, løg og stauder. Fra starten har der været formuleret en klar miljøprofil, der omhandler håndtering af forurenet jord, genbrug af belægningsmaterialer, ny jord er tilvirket af lokale forekomster, prioriteret brug af miljøvenlige materialer med Svanemærket (en miljømærkning, der angiver at materialet er blandt de mindst miljøbelastende inden for en kategori) samt lokal håndtering/afledning af overfladevand

13 Plan af Nansenparken og de grønne kiler Vand Vandet er parkens rygrad. Fra det gamle kontroltårn i nord ledes vandet gennem området i et varieret, åbent forløb, der overordnet har samme retning som flyvepladsens landingsbane. Vandet løber først i en rende, videre i en kanal, som løber til Centraldammen, som er 6500 m 2 stor. Herefter bliver udtrykket mere naturpræget i det sydvestlige infiltrationsområde. Undervejs dæmmes vandet op for at tilbageholde overfladevandet og for at skabe smukke indslag i landskabet. Terrænet er modelleret som en svag skålform. De fremtidige boligområder udgør skålens sider med 1-2 promilles fald mod dammen, som udgør bunden. Det er meningen, at alt tag- og overfladevand fra de nye boligområder skal ledes til dammen via åbne render i de radiale parkstrøg og bidrage til at efterfylde og udskifte vandet i dammen. Renderne i parkstrøgene er udført som enkle, blidt afrundede trug med et underliggende drænlag. Renderne holdes som de øvrige græsarealer, hvorfra det forsinkede regnvand føres til Centraldammen. For at spidsbelastningen ikke bliver for stor, skal vandet forsinkes lokalt i de enkelte boligområder. Der er ikke krav om at denne forsinkelse skal foregå i åbne systemer og det viser sig at mange bygherrer vælger underjordiske forsinkelsessystemer i de nye boligområder. Det kan også vælges, at der nedsives lokalt i de enkelte boligområder. Arealer, der ikke har fald mod Centraldammen, ledes til infiltrationsområdet sydvest for dammen. Centraldammen sikrer grundvandsstanden og dermed kilderne i naturreservatet Storøykilen sydvest for ringvejen

14 Snit af elemnet i renden Da vandet bruges aktivt til kunst og leg i parken, og da tilførslen af overfladevand fra boligområderne er begrænset i udbygningsperioden, har det været nødvendigt at indarbejde en række tekniske løsninger for at sikre, at vandkvaliteten er i orden og vandet er tilstede i parkens anlæg i dagtimerne. Derfor renses og pumpes langt det meste vand i Centraldammen tilbage til kontroltårnet, mens overskudsvand ledes via et naturligt strøg i landskabet til Storøykilen. Der er etableret et grundvandsmagasin fyldt op med skærver, hvor forurenede depoter er blevet fjernet. Herfra kan der pumpes supplerende vand op til Centraldammen om nødvendigt. Det er blevet brugt i de første år, men nu er der sjældent behov herfor. Området saltes ikke. Overfladevand fra ringvejen og boligveje føres til sandfiltre, hvor fra der foregår en vis nedsivning. Det resterende vand føres til de åbne vandrender i parkstrøgene. Vand fra drænledninger omkring bygninger føres til infiltrationsområdet neden for Centraldammen. Rensningsmetoder for vandet, der recirkulere i anlægget Overfladeskimmere, der fanger flydende skidt Cirkulationspumpe kører i dagtimerne for at ilte vandet Biologisk fitreringsanlæg, som fremstår som en del af parken - en våd eng. Her fjernes alger og næringssalte både via biologiske processer og ved adsoption. Mikrofilter tromle, der sammen med det biologiske filtreringsområde sikrer, at en algeopblomstring undgås i sommerhalvåret. Afkobling Forsinkelse Fordampning rensning nedsivning forskønnelse Rekreation leg - bevægelse ophold naturoplevelse by/omr. fornyelse 30 31

15 Augustenborg Malmø, Sverige Bygherrer: Malmø Kommune og MKB Fastighets AB Rådgivere: Landskabsarkitekt Mellanrum AB Areal: boliger Anlægsår: 2000 Anlægssum: 106 mio. for hele renoveringen Et nedslidt boligområde fra 50 erne blev opgraderet ved hjælp af LAR og aktiv inddragelse af beboerne. Baggrund Augustenborg er et boligområde fra 50 erne med etageejendomme på 3-6 etager med 1800 boliger. Indtil 70 erne var det et populært sted at bo. Gennem 70 erne flyttede mange fra området og sammen med manglende vedligehold blev området efterhånden en nedslidt og ikke særlig eftertragtet bydel med sociale udfordringer. Området var tillige plaget af oversvømmelser på grund af forhold som underdimensionerede afløbssystemer, en lerholdig jordbund og et stigende omfang af befæstede arealer. I 1998 startede man en gennemgribende renovering. En grundlæggende målsætning for renoveringsprojektet i Augustenborg var, at beboere skulle være med fra idéfase og til udførelsen. Det meget omfattende arbejde med borgerinddragelse har ført til en række initiativer, som måske ellers ikke ville være blevet til noget. Malmø Kommune, boligselskabet MKB og beboerne har samarbejdet og udviklet idéer, og Tegnestuen Mellanrum projekterede herefter friarealerne formelt for VA-verket i Malmö og Malmö kommunala bostäder. Boligområdet har generhvervet sin status som et godt sted at bo og projektet har endvidere medført et generelt fald i arbejdsløshed, et større ejerskab blandt beboerne samt en væsentlig reduktion i fraflytning. Projektet har modtaget støtte fra den svenske stat og EU

16 Augustenborg set i fugleperspektiv Udearealerne Med udgangspunkt i 50 ernes formsprog og materialevalg som kalksten og beton er der skabt nye, haveprægede udearealer i Augustenborg. Der er etableret omkring m2 tagvegetation, heraf flere arealer på Scandinavian Green Roof Association. De grønne tage bremser og fordamper nedbøren. Overfladevand opsamles og ledes som en integreret del gennem de 30 frodige gårdrum i synlige grøfter, åbne render og vådområder og damme, inden det ledes til det almindelige kloaksystem. Den synlige tilstedeværelse at vandet tilfører boligområdet en stor rekreativ værdi og en særlig karakter. Vand Udearealerne i Augustenborg er i princippet et stort forsinkelsesbassin, der har en positiv indflydelse på udearealerne. Der har i planlægningsprocessen været en del usikkerhed blandt beboerne, om det åbne vandafledningssystem ville give vand i kældre mv.. Det er blandt andet grunden til, at alle render har en fast bund. I stedet for at opgradere et afløbssystem, der er underdimensioneret voldsomme regnhændelser, har man valgt at arbejde med at skabe volumener for tilbageholde af regnvand samt at minimere afstrømning. Det 6 km lange kanalsystem er dimensioneret til en 15 års regnhændelse og der forekommer ikke jævnlige oversvømmelser i området længere. De store regnmængder der tilbageholdes i anlægget, har reduceret den afstrømmende regnvandsmængde med 20 %. Der ligger endvidere en besparelse i, at mængden af regnvand, der ledes til rensningsanlægget er reduceret. En udbygning af det underdimensionerede afløbssystem havde været en langt dyrere løsning for Kommunen. Malmø Kommune har allerede fra slutningen af 80 erne brugt vandets rekreative værdi som en del af planlægningen. Deres vandforvaltning indgår som en integreret del i Kommunens byplanlægning. Tidlige eksempler herpå er Toftanäs Våtmarkspark, der er anlagt i 1989, og som hovedsagelig modtager regnvand fra nærliggende erhvervsområder og parkeringspladser. Området er anlagt som et naturområde, men er samtidig et forsinkelsesbassin, der hindrer oversvømmelser nedstrøms. Der foregår en biologisk rensning inden vandet ledes videre til Riseberga bækken. Afkobling Forsinkelse Fordampning rensning nedsivning forskønnelse Rekreation leg - bevægelse ophold naturoplevelse by/omr. fornyelse 34 35

17 36 37

18 Silverdal Sollantuna Kommune, Sverige Bygherrer: Sollentuna Kommune Rådgivere: GBL gruppen for by & landskabsplanlægning Entreprenør: Skanska og JM AB Areal: m 2 total udbygget 1000 boliger Anlægsår: En nyt boligområde med LAR som det centrale element, der formidler mødet mellem natur og kultur. Baggrund Høje ambitioner på miljøområdet dannede grundlag for at udvikle et nyt boligområde nordvest for Stockholm i slutningen af 1990 erne. GBL gruppen for by og landskabsplanlægning udførte et forstudie for regnvandshåndtering og grøn spildevandsrensning og på baggrund af denne undersøgelse, udarbejdede tegnestuen et skitseforslag for Solluntuna Kommune. Kommunen stod selv for gennemførelsen, og boligområderne er blevet opført etapevist som privat byudvikling over en årrække. Baggrunden var dengang mere holistisk, bevæggrunde som bæredygtighed og at skåne miljøet var afsættet, frem for en egentlig klimasikring. At skåne miljøet, at forstå vandets kredsløb, at mindske udgifter til ledninger samt at skabe forhold, hvor regnvandet kunne finde vej til grundvandslagrene og samtidig bruge vandet som et kvalitetsgivende element i boligområdets udeareal er alle parametre, som ligger til grund for boligområdet Silverdal. Projektet havde oprindeligt ambitioner om både at skulle håndtere regn- og spildevand lokalt, men det er kun regnvandsdelen, som er blevet implementeret. Udearealerne Byområdet er udformet som en klassisk haveby med bl.a. skole og arbejdspladser. Boligenklaverne ligger omkring et åben parkbånd med et waterscape. Vandlandskabet har forskelligt udtryk undervejs, men overordnet udtrykker parken mødet mellem natur og kultur. Den ene side af vandlandskabet er præcis og urban, mens den anden side er blød og landskabelig, hvor udtrykket og udstrækning forandres, alt efter regnens intensitet. Da vandet er tænkt som et imagegivende element i boligområdet, har det været en forudsætning for projektet at vandspejlet i dele af anlægget er permanent. Derfor er bassiner og nogle af søerne anlagt med en lavere bundkote, som gør, at ikke alt regnvand afledes. Rundt omkring i vandlandskabet er etableret lege- og opholdsmuligheder for store og små. Oplevelsen af natur og vand går her hånd i hånd med rige aktivitetsmuligheder

19 40 41

20 Vand Vand fra tage og belægninger ledes via åbne render og ledninger ud i vandlandskabet. Det overordnede koncept for regnvandet er, at det opstuves undervejs og ledes til en sekvens af bassiner, hvor der foregår en øget fordampning og en sedimentering af partikler. Der findes endvidere områder, der vil blive oversvømmet lejlighedsvist ved ekstrem regn/ skybrud. Vandet vil forsvinde fra disse områder i løbet af nogle dage ved nedsivning/ fordampning. Alt afledt regnvand har sit udløb i Edsviken, som er en fjord, der er recipient for afledt regnvand fra flere byområder i området. Fjorden er derfor mere eller mindre påvirket af næringsstoffer mv. Det har derfor været en vigtig forudsætning ikke at øge mængden af tilførte næringsstoffer til fjorden ved udbygningen af Silverdal. Afkobling Forsinkelse Fordampning rensning nedsivning forskønnelse Rekreation leg - bevægelse ophold naturoplevelse by/omr. fornyelse 42 43

21 Watersquare Benthemplein Rotterdam, Holland Bygherrer: City of Rotterdam og Rotterdam Climate Initiative Rådgivere: DE URBANISTEN og Ingenieursbureau Rotterdam Entreprenør: Wallaard Areal: m 2 inkl. veje og parkering heraf udgør pladsen m 2 Anlægsår: Anlægssum: 4 mill. euro inkl. underjordisk, tekniske anlæg En ny aktiv plads i Rotterdam med plads til skatere og sportsudøvere. Når det regner forvandles pladsen til et forsinkelsesbassin. Baggrund Til The International Architecture Biennale Rotterdam i 2005 præsenterede De Urbanisten en typologi The Flood for pladsen. I de følgende år udførte tegnestuen researcharbejder for design til pladsen. I 2007 blev pladsen en del af Rotterdams byplanpolitik og blev medtaget i Rotterdam Waterplan 2. I blev et pilotprojekt gennemført, hvor der blev eksperimenteret og opsamlet erfaringer. De Urbanisten udgav i 2010 deres spektakulære grafiske roman De Urbanisten and the Wondrous Water Square. I 2011 blev skitseprojektet for pladsen udarbejdet og i 2012 blev det endelige forslag projekteret. Projektet er under udførelse og i december 2013 åbnes pladsen. Projektet bygger på et massivt samarbejde med lokalsamfundet, med uddannelsesinstitutioner, kirken, det lokale teater og beboere fra nærområdet. Der er blevet afholdt 3 workshops, hvor idéer for anvendelse og udtryk blev diskuteret - efter processen var der enighed om, at pladsen skulle være et aktivt sted for unge mennesker med leg og bevægelse og mulighed for at hænge ud, hvor regnvand skulle være et synligt element på hele pladsen, med åben afledning ad omveje

22 Benthemplein i tørvejr Det første forsinkelsesbassin Det andet forsinkelsesbassin Det tredje forsinkelsesbassin Pladsen Regnvand forsinkes og tilbageholdes og samtidig øges kvaliteten af pladsen som offentligt byrum. Strategien kan opfattes som tostrenget, idet en nødvendig investering i klimasikring også bliver et synligt, fornøjeligt og identitetsskabende element. På pladsen findes 3 bassiner, der i tørvejr er almindelige forsænkede aktivitetsarealer. To af bassinerne ligger i samme niveau, de modtager vand, når det regner kraftigt, mens det tredje, først oversvømmes ved kraftig, vedvarende regn. Regnvandet transporteres i overdimensionerede render, der er udformet, så de samtidig er velegnede for skaternes kunster. Regnvand fra omkringliggende tage ledes til pladsen via en vandvæg, hvor intensiteten af vandfaldet er afstemt med vandmængden fra regnvejret. I tørvejr er alle bassiner aktive spots. En lægger op til dans, en anden er skaterbane, mens den sidste er en regulær sportsbane med mulighed for fodbold, volley og basket. Omkring alle bassiner findes siddetrin til ophold. Alle flader, der kan blive oversvømmet fremstår i blå nuancer og vandtransportvejene udføres i skinnende stål. Pladsen skaber en ny sammenhæng mellem den store moderne bygning af arkitekt Maaskant, og kunstværket af Karel Appel får ny opmærksomhed

23 Vand Det først regnvand, der falder pumpes direkte i kloakledningen. Med det fjernes det værste snavs og støv fra pladsen. Når regnen intensiverer bliver trykket for stort for den lille pumpe, og nu ledes det noget renere regnvand via et overløb og et rensefilter til bassinerne på pladsen. Fra det dybeste punkt på pladsen afledes regnvandet gradvist til kloakledningen. I princippet behøves ingen pumper, kun en stopventil. Når denne er åben afledes regnvandet langsomt fra pladsen. Pladsen forventes at være tør 90% af tiden og fungere som en aktiv opholdsplads. Water square Benthemplein er et pilotprojekt, hvor konceptet afprøves og erfaring og viden høstes. På sigt er det meningen, at der vil blive anlagt tilsvarende watersquares i flere af Rotterdams distrikter. Afkobling Forsinkelse Fordampning rensning nedsivning forskønnelse Rekreation leg - bevægelse ophold naturoplevelse by/omr. fornyelse Fotos fra byggeprocessen 48 49

24 Kronsberg Hannover, Tyskland Bygherrer: Hannover Kommune Rådgivere: Atelier Dreiseitl, Kienast, Vogt und Partner og Lohaus und Carl Landschaftsarchitektur. Areal: 100 ha. Anlægsår: 2000 Som et eksempel på bæredygtig byudvikling er kvarteret Kronsberg i Hannover opført på bar mark til Expo Dette har givet mulighed for at skabe et boligområde, hvor en sammenhængende grøn struktur har integrerede LAR-løsninger som udgangspunkt Baggrund Området, som ligger sydøst for Hannover havde været udpeget til byudviklingsområde i mere end 20 år og Hannover Kommune havde over årene opkøbt det meste af jorden. Man så en mulighed i at opføre et beboelsesområde efter bæredygtighedsprincipper i ånden fra Agenda 21, som en del af Expo Beboelsesområdet skulle opføres og indgå som en del af udstillingen. En anden væsentlig grund var, at der i begyndelsen af 90 erne var stor mangel på boliger i Hannover-området. På baggrund af to afholdte konkurrencer samt en overordnet landskabsplan for Kronsberg-området blev der i 1994 udviklet en overordnet plan for området med koncepter for energi, vand, affald, jordhåndtering. I konceptet for vand var håndtering af regnvand et af punkterne. Håndtering af rengvand skal foregå lokalt efter naturlige principper og regnvand skal være en synlig og aktiv del af friarealerne. Således blev forsinkelsesbassiner mv. integreret i bydelsplanen både langs veje, i egentlige udearealer og i forbindelse med opførelse af bygninger. Bydelen er planlagt efter havebyens principper

25 Bydelens grønne struktur Bydelen Kronsberg er bundet op på et stramt net af vinkelrette gader. Bydelen ligger på et skrånende terræn med svagt fald mod sydvest. Vejene ligger således, at de enten følger eller ligger vinkelret på terrænet, så der et naturligt længdefald mod dybdepunktet langs letbanen. Dette forhold udnyttes i det sammenhængende vandafledningssystem. Felterne mellem vejene er en vekslen mellem udearealer og byggefelter. To store, mere eller mindre kvadratiske felter er bydelens kvartersparker, hvor den ene samtidig er anlagt, så den kan fungere som opstuvningsareal ved voldsomme regnskyl. Overskudsjord fra byggeriet er bygget ind i området, man har blandt andet brugt det til at forsegle en gammel losseplads og skabe udsigtsbakker i området. Udearealerne inde i karréerne og mellem rækkehusene er meget varierede og designet som en del af de enkelte byggeprojekter. Her findes et meget alsidigt udvalg af designløsninger vedrørende regnvandsafledning

26 Vand Regnvandet håndteres 100 % lokalt, både fra veje, parkering, belægninger og tage. Overfladevand fra belægninger og tage opsamles og tilbageholdes. Vandet ledes gradvist tilbage til grundvandsreserven eller til regnvandsbassiner. Der arbejdes med åbne grøfter med underliggende drænkasser af singels, hvorfra vandet nedsives langsomt eller ledes videre. Grøfterne er dimensioneret til en 1 års-hændelse, mens drænkasserne kan klare en 5 års-hændelse. Ved voldsomme regnskyl, er der overløb til et vådområde. Udover at føre regnvand væk og skabe muligheder for nedsivning, har det synlige afledningssystem gjort de grønne arealer i Kronsberg alsidige i udtryk og anvendelse. At starte på bar mark har givet mulighed for at skabe og integrere et sammenhængende nedsivnings- og forsinkelsessystem i hele boligområdet. Landskabeligt er der i byplanen taget højde for, at vandet skal afledes på terræn. Kronsberg ligger på en bakke, der har et naturligt fald på mellem 4-6 mod vest, bebyggelsesstrukturen følger dette terræn og for foden af bakken, i dybdepunktet mod vest, er etablere flere regnvandsbassiner, så oversvømmelse undgås. Afkobling Forsinkelse Fordampning rensning nedsivning forskønnelse Rekreation leg - bevægelse ophold naturoplevelse by/omr. fornyelse 54 55

27 Zollhallen Platz Freiburg, Tyskland Bygherrer: Aurelis/Stadt Freiburg Rådgivere: Atelier Dreiseitl og Rådgivende Ingeniør Stefan Brückmann Areal: m 2 Anlægsår: 2011 Renovering af en byplads med håndtering af regnvand som centralt designelement Baggrund Som byfornyelsesprojekt blev det bevaringsværdige toldbygningskompleks ved Güterbahnhof Nord i Freiburg restaureret i 2009 og arealet syd for bygningskomplekset blev transformeret til en plads. Pladsens udtryk er moderne og udgør et moderne modstykke til den fredede, historiske bygning. Pladsen Pladsen har et moderne, enkelt udtryk, med multifunktionelle bænke og et belægningsmønster med tydelige referencer til områdets tidlige anvendelse som banegård. Pladsens hårde belægninger er 100 % genanvendte materialer fra det gamle godsbaneområde. Gamle jernbaneskinner indgår også i belægningen. Materialerne komplimenterer den gamle bygning på harmonisk vis, trods det moderne udtryk. På pladsen er opført en moderne, rød serveringspavillion

28 58 59

29 Vand Afvanding af pladsen er afkoblet kloaksystemet og forgår ved fordampning, forsinkelse og nedsivning. Pladsen bliver ikke oversvømmet ved almindelige regnskyl, hvor regnvandet ledes til grønne forsinkelsesbede og permeable belægninger, hvorfra vandet nedsiver. Ved kraftige regnskyl, f. eks en 10-årshændelse, ledes vandet videre til kassetter. Når disse er fyldte ledes overskydende vand til cisterne, for at blive opbevaret, indtil der atter er plads i kassetterne, der tømmes ved nedsivning. Pladsen er dimensioneret til at kunne rumme et egentligt skybrud års-hændelse, hvor dele af pladsen i en periode vil stå under vand til et vist niveau. Afkobling Forsinkelse Fordampning rensning nedsivning forskønnelse Rekreation leg - bevægelse ophold naturoplevelse by/omr. fornyelse 60 61

30 illustrationer og Fotos Flere gode eksempler Forside Øverst, GBL Nederst, Bjørbekk & Lindheim Landskapsarkitekter Rabalderparken: s. 9 øverst, GBL s. 9-11, GHB Landskabsarkitekter s. 12, GBL s. 12 nederst venstre + 13, Fotograf Rune Johansen Selsmosen s. 15 øverst, Fotograf Rune Johansen s. 15 øverst, GBL s. 16 øverst, Fotograf Rune Johansen s. 16 midt venstre, GBL s. 16, Force4 Architects s. 17 øverst, GBL s. 17 nederst, Fotograf Rune Johansen Vilhelm Thomsens allé s , Niels Lützen Landskabsarkitekter ved fotograf Lars Thorsen s Illustrationer, Niels Lützen Landskabsarkitekter s. 23, Fotograf Michael Hammel Nansenparken s , Bjørbekk & Lindheim Landskapsarkitekter AUgustenborg s. 33, GBL s. 34 Illustration, Mellanrum AB s. 35, GBL s. 36, Mellanrum AB s. 37 øverst, Fotograf Lars Erik Widarsson s. 37 nederst, GBL Silverdal s , Fotograf Anders Rolfsson watersquare benthemplain s , DE URBANISTEN kronsberg s , GBL zollhallen s , Atelier Dreiseitl Bagside Atelier Dreiseitl Kontorbyggeri Åparken 1, Kolding, Danmark Bydel Gartenstadt Weiche, Flensburg, Tyskland Byfornyelse Ebertstrasse, Bergkamen, Tyskland Udearealer ved Hospital, Prosper Hospital, Recklinghausen, Tyskland Erhvervsområdet Zeche Ewald, Herten, Tyskland Byfornyelse Kupernikusstrasse, Gelsenkirchen, Tyskland Kvarterkøft Bausemshorst, Essen, Tyskland Byomdannelse Innenhafen, Duisburg, Tyskland Klimasikring Kruisplein, Rotterdam, Holland Park,parkeringkælder og oversvømmelsesbassin Museumspark, Rotterdam, Holland Boligområde med afkobling af regnvand Ypenburg, Delft, Holland Boligområde med afkobling af regnvand Monnikenhuizen, Arnhem, Holland 62 63

31 Bidragende firmaer Atelier Dreiseitl Überlingen Nussdorfer Strasse Ueberlingen Germany +49 / 7551 / Bjørbekk & Lindheim AS Sagveien 23a 0459 Oslo Norge DE URBANISTEN Jufferstraat XL Rotterdam Holland GHB Landskabsarkitekter a/s Carl Jacobsens Vej 16, opg Valby Danmark Mellanrum AB Box 91 S Alnarp Sverige +46(0) Niels Lützen Landskabsarkitekter Jorcks Passage 1 A, 1162 København K Danmark FORCE4 Ryesgade 19A, 3. sal 2200 København N Danmark GBL gruppen for by & landskabsplanlægning aps Pakhustorvet Kolding Danmark

32

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

LARinspirationskatalog

LARinspirationskatalog LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Regnvand. - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt

Regnvand. - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt Regnvand - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt gladsaxe.dk/regnvand.dk Foto: Jasmina M. Gabel og Karl Johan Gabel Som følge af klimaforandringerne har Danmark de seneste år mærket mere til de kraftige

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities Godsbanearealet i Aalborg AGENDA Aalborgs nye Presentation bydel of sikrer participants mod ekstremregn Presentation og bruger of NIRAS landskabet NIRAS Development Assistance Activities som skelet NIRAS

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde

Læs mere

LIQUID LANDSCAPES. v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL

LIQUID LANDSCAPES. v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL Blå og grønne visionære klimabyer Innovativ klimatilpasning Blå

Læs mere

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014 Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014 Byudvikling gennem Klimatilpasning KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

Fra England til Skotland

Fra England til Skotland Fra England til Skotland - KLIKOVANDs projektledelse på studietur med Vand i Byer 22.-26. oktober 2013 I det følgende kan du læse hele vores beskrivelse af studieturen og om de tanker, vi gjorde os undervejs.

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 Program 17:00 17:15 Hvordan sikrer vi København til fremtidens vejr? 17:15 17:30 Medfinansiering af private klimatilpasningsprojekter 17:30

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen VEST Ravnsborggade 5-7, Nørrebrogade 20-24 samt Fælledvej 2, 4 og 10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 2. juni 2014 at sende dette forslag i høring. Frem

Læs mere

Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV

Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV Problemet med skybrud i byen Det er skybrud, ikke regnvejr, der sætter kloakkerne under

Læs mere

KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse. om borgerretet kommunikation. en opsamling

KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse. om borgerretet kommunikation. en opsamling KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse om borgerretet kommunikation en opsamling Maj 2012 1 KLIKOVAND maj 2012 2 KLIKOVAND maj 2012 Indhold Hvad ville vi opnå?... 3 Hvilke erfaringer afdækkede vi?... 4 Hvilke

Læs mere

Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen. Besøg i syv demonstrationshaver juni 2015

Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen. Besøg i syv demonstrationshaver juni 2015 Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen Besøg i syv demonstrationshaver juni 2015 Udledning til Aarhus Vands nye regnvandssystem eller håndtering af regnvand i egen have Adskillelse

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Byudvikling gennem Klimatilpasning

Byudvikling gennem Klimatilpasning Byudvikling gennem Klimatilpasning - det er temaet for Danmarks nye storstilede klimatilpasningsprojekt i Middelfart. Projekt KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres som et

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse I forlængelse af opførelsen af etape 3 og 4, Falhøj, er behovet for opdatering og opgradering af de eksisterende uderum i både Anhøj og Jershøj

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014 Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Dagsorden Velkomst og præsentation af panel - sandwich og drikke. Projektet - Aarhus

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi Afkobling af regnvand fra fælleskloakken Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi Københavns Energi vs. Københavns Kommune KE A/S er 100% privat og 100% ejet af Københavns Kommune Visionerne kan

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 KLIMATILPASNING Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 SØREN HANSEN HOFOR A/S REGN-SPILDEVAND PLANLÆGGER KLIMATILPASNING 2 VIRKSOMHEDEN I DAG Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING 16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING SKYBRUD OVERSVØMMELSER FÆLLES UDFORDRING MERE FOR PENGENE REKREATIV MERVÆRDI SUND FORNUFT Beslutningstagerkonference og udstillingsåbning

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

konkretisering af skybrudsplan østerbro

konkretisering af skybrudsplan østerbro Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

HVOR SKAL VANDET HEN?

HVOR SKAL VANDET HEN? HVOR SKAL VANDET HEN? HVOR GØR VI AF VANDET I BYRUMMET MARIE THING LANDSKABSARKITEKT PARTNER I THING OG WAINØ LANDSKABSARKITEKTER APS TEGNESTUEN PROJEKTERE ANLÆG MED REGNVANDSHÅNDTERING OG ER MED I PARTNESKABET

Læs mere

Velkommen. Sit, fru Kristof!

Velkommen. Sit, fru Kristof! * Velkommen Sit, fru Kristof! Velkomst David og Katrine Dagens Program Tid 13.30-14.30 Tema 14.30-15.00 Affald Præsentationsrunde Regnvand 15.00-15.30 Pause 15.30-16.00 Byhaver 16.00-16.30 Energiopgaver

Læs mere

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken 3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012 Plejecenter ved Snorrebakken Teknik & Miljø, December 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Lovgrundlag...3 3. Eksisterende forhold...3 4. Fremtidige

Læs mere

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Decentral håndtering LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Der er sket noget siden vi startede BIV Udgangspunkt i Københavns Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasning - den

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild Til samtlige husstande i Gentofte Kommune Vi klarer vandet Det koster vandet Gør dit hus klar til regnvejr Hold øje med kloakken Nordvand klimasikrer Pas på vandspild rent drikkevand rent badevand rent

Læs mere

VANDPLUS / Inspiration FEM CASES TIL INSPIRATION

VANDPLUS / Inspiration FEM CASES TIL INSPIRATION FEM CASES TIL INSPIRATION 1 CASE 1 RABALDERPARKEN Skateanlæg og regnvandsbassin i ét Rabalderparken i Roskilde er et af de første anlæg i Danmark, som forener regnvandsopsamling med rekreative faciliteter

Læs mere

LAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling

LAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling LAR i en ny bydel Dahlsvej i Odense Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling Bæredygtig byggemodning på bar mark 18 ha ~ Ca. 78 parceller og 4 storparceller. Lokalplan Dahlsvej Regnvand håndteres

Læs mere

Nedsivning på græs-arealer

Nedsivning på græs-arealer -- Københavns Kommune Nedsivning på græs-arealer December 2011 Københavns Kommune Nedsivning på græsarealer December 2011 Ref.: Nedsivning på græsarealer Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm

Læs mere

Idé: At anvende regnvandet til noget fornuftigt, og aflaste kloaksystemet! Mål: Projektet skal opfylde følgende ønsker:

Idé: At anvende regnvandet til noget fornuftigt, og aflaste kloaksystemet! Mål: Projektet skal opfylde følgende ønsker: Indledning: Blidahlund og Esperancegaarden har valgt at tilslutte sig andre miljøbevidste boligforeninger ved at håndtere regnvand på egen grund og opnå en række fordele., herunder separering af regnvand

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj.

Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj. Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj. Sted: AAB afd. 20 Tjørnevangen 16 2700 Brønshøj Gaihede a/s Trekronergade 126 H, 2. 2500 Valby tlf: 70 22 11 41 cvr: 21 53 47 49 info@gaihede.dk

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

REGNVANDSANLÆG PETER FABERS GADE. Nedsivning af regnvand fra tagoverflader

REGNVANDSANLÆG PETER FABERS GADE. Nedsivning af regnvand fra tagoverflader REGNVANDSANLÆG PETER FABERS GADE Nedsivning af regnvand fra tagoverflader INDHOLD 2 KORT OVER NØRREBRO...3 IDÉDIAGRAMMER...4 REGNVANDETS PROCES...5 PLAN AF GADEN...6 REFERENCER...7 PRINCIPPLAN AF PLADS...8

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Udvalget for Miljø og Teknik

Udvalget for Miljø og Teknik Udvalget for Miljø og Teknik Studietur 6.-7. juni 2013 Klimatilpasning i Roskilde, Brøndby og Fredensborg Kommuner Studieturens formål Igen i 2013 er Klima og Energi emner, der er langt oppe på dagsordenen.

Læs mere

FREDERIKSSUNDSVEJ 129a+b, HØJENHALD 2-14 OG SVENSKELEJREN 9

FREDERIKSSUNDSVEJ 129a+b, HØJENHALD 2-14 OG SVENSKELEJREN 9 BILAG 4 BESLUTNING FÆLLES GÅRDHAVE Svenskelejrenkarréen FREDERIKSSUNDSVEJ 129a+b, HØJENHALD 2-14 OG SVENSKELEJREN 9 Borgerrepræsentationen har xx.xx.2015 godkendt Teknikog Miljøforvaltningens byfornyelsesbeslutning

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads 2015-2016 Her planlægger vi at adskille regnvand og spildevand i fremtiden og koble regnvandet til skybrudsledningerne under Sankt Annæ Plads. Efter planen skal der

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ forsinkelsesmagasin Ved at anvende Uponor IQ rør

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Et eksempel på den gode klimaansøgning

Et eksempel på den gode klimaansøgning Et eksempel på den gode klimaansøgning En god og gennemarbejdet klimaansøgning vil gøre processen bedre og kortere for både spildevandsselskabet og Forsyningssekretariatet. I det følgende gives et eksempel

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Kursisthæfte. Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø. Kursisthæfte. Foto: Brøndby Kloakforsyning

Kursisthæfte. Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø. Kursisthæfte. Foto: Brøndby Kloakforsyning Foto: Brøndby Kloakforsyning Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø SIDE 0 Indholdsfortegnelse Side Emne 1 Indholdsfortegnelse 2 Læsevejledning 3 Introduktion 3 - Indledning 3 - Diskussion:

Læs mere

SPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning

SPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning SPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning Dorthe Hedensted Lund Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet dhl@life.ku.dk Indhold Borgerinddragelse i klimatilpasning giver

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

Grundskolen. Elevhæfte. Foto: Brøndby Kloakforsyning. Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø. Elevhæfte

Grundskolen. Elevhæfte. Foto: Brøndby Kloakforsyning. Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø. Elevhæfte Foto: Brøndby Kloakforsyning Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø SIDE 0 Indholdsfortegnelse Side Emne 1 Indholdsfortegnelse 2 Læsevejledning 3 Introduktion 3 - Indledning 3 - Diskussion:

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Forsyning

Lyngby-Taarbæk Forsyning Side: 1 Lyngby-Taarbæk Forsyning Strategiplan for afløbssystemet 2012 xx. xxxxx 2012 Side: 1 Side: 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1 Målsætning... 3 1.1 Overordnet målsætning... 3 1.2 Klimatilpasning

Læs mere

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder Forvaltningens vurdering af projektet, matrikel 586b, Viborg Markjorder Projektforslag Region Midt har fremsendt skitseprojekt med enten A. 4 rækkehuse i 2 etager på hver ca. 170 m² - bebyggelsesprocent

Læs mere

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING BEBOERNES VISION ER AT RENOVERINGEN SKAL TILPASSES BEBOERNES ØNSKER, GØRE URBAN-PLANEN TIL KØBENHAVNS BEDSTE BOLIGOMRÅDE. RENOVERINGEN AF DE CA. 2000 BOLIGER I ET PARTNERING-SAMARBEJDE

Læs mere

schønherr / stedet kommer først

schønherr / stedet kommer først schønherr / stedet kommer først program merværdi klimatilpasningsstempel? alle steder er forskellige alle steder har deres eget helt særlige karakteristika, nogen steder emmer af historie, stemning og

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere