Sund Zone Revideret projektbeskrivelse

Transkript

1 Sund Zone Revideret projektbeskrivelse Køge Kommune Juli 2011

2 Indhold 1. Indledning Formål Målgruppe Nærmiljø Aktiviteter... 5 Løbende fokus på sundheds- og trivselsfremmende aktiviteter... 5 Sundheds- og trivselsfremmende aktiviteter i opstartsfasen Metodeudvikling Værdimæssigt udgangspunkt Beboerdrevet udvikling i sundhed og trivsel - motion, kost og mental sundhed Proaktiv rekruttering opsøgende arbejde i den tobaksforebyggende indsats Succeskriterier Organisering Forankring Formidling og kommunikation Udfordringer og barriere Evaluering

3 1. Indledning Som del af opstartsfasen for projekt Sund Zone, har Sundhedsstyrelsen stillet krav om, at den oprindelige projektbeskrivelse kvalificeres yderligere, for at sikre tilpasning i forhold til de lokale ønsker, muligheder og udfordringer. Projektrevisionen sker med udgangspunkt i Lokalsamfundsanalysen, der har genereret viden om lokalsamfundet, og som har dannet grundlag for valg af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser samt målgrupper. Lokalsamfundsanalysen består af to komponenter. Dels en Nærmiljøsundhedsprofil, der præsenterer borgernes sundhed og trivsel i Ellemarken, og dels en afdækning af ressourcer, ønsker og behov blandt beboergrupper, samt ressourcer og forventninger blandt samarbejdspartnere i lokalområdet. Sund Zone har derfor på baggrund af Lokalsamfundsanalysen, identificeret ressourcer, muligheder og problemer i og omkring Ellemarken. Sammen med beboerne har projektmedarbejderne i Sund Zone foretaget prioriteringer og udviklet planer, for sundhedsrelevante og fællesskabsfremmende aktiviteter i lokalsamfundet. Konklusionerne fra Lokalsamfundsanalysen har vist stort overlap mellem de antagelser og den viden, der lå til grund for den oprindelige projektbeskrivelse. Det betyder stor overensstemmelse mellem de grundlæggende fokusområder: fællesskaber, beboerinddragelse og indsatser i forhold til tryghed og trivsel samt til KRAM området fra projektbeskrivelsen, og det der optager og motivere beboerne i Ellemarken. Denne reviderede projektbeskrivelse følger derfor platformen fra den oprindelige projektbeskrivelse med et uændret formål. Lokalsamfundsanalysen har været med til at kvalificere valg af målgrupper, har styrket den beboerdrevet tilgang og indsigten i forankringsarbejdet, samt har været medvirkende til at stille endnu mere skarpt på Ellemarkens udfordringer og ressourcer. 2. Formål Formålet i Sund Zone er at styrke beboernes mulighed for sundere livsstil og levevilkår, ved at: fremme trivsel, tryghed og fællesskab sikre inddragelse, skabe ejerskab, engagement og medansvar støtte og udvikle ressourcepersoner, der kan virke som formidlere og igangsættere Formålet skal opnås ved fokus på følgende delmål: etablere sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter i nærområdet, der matcher beboernes behov, motivation og tilgang til at arbejde med livsstilsændringer i forhold til tobak, fysisk aktivitet, kost samt mental sundhed, herunder handlekompetencer til mestring af eget liv. Udvikle og afprøve metoder til rekruttering af målgruppen styrke de sundhedsfremmende ressourcer i nærmiljøet ved kompetenceløft af frivillige nøglebeboere, der kan rådgive og inspirere andre om sundhed og muligheder i Ellemarken give frontmedarbejdere redskaber til netværksarbejde og reel borgerinddragelse af enkeltpersoner og grupper, herunder interkulturel kompetence og kommunikation styrke fællesskabet for alle beboere i Ellemarken, med særlig fokus på indvandrere / efterkommere, beboere der oplever ensomhed samt beboere der oplever økonomisk afsavn. etablere brobygningsaktiviteter til det omgivende lokalsamfund, så nærmiljøet styrker relationerne til uddannelsessteder, pasningsinstitutioner, foreningslivet, klubber etc., og sikre et samspil med de eksisterende sundhedsfremmende og forebyggende tiltag i 3

4 nærmiljøet. Herunder styrke relationen mellem Ellemarken, det omkringliggende lokalsamfund og kommunen via arbejdsgrupper og dialogfora. 3. Målgruppe Sund Zone henvender sig som udgangspunkt til alle beboere i boligområdet Ellemarken. I projektforberedelsesfasen er særlige undergrupper identificeret og prioriteret i forhold til en forebyggende indsats for øget sundhed og trivsel. Lokalsamfundsanalysens gennemgang viser, at særligt indvandrere og efterkommere samt beboere der oplever økonomisk afsavn, har en hverdag, der er præget af dårligt helbred. Desuden trives disse to grupper dårligst i Ellemarken, både når det handler om at føle sig som en del af Ellemarken, og i forbindelse med en hverdag præget at stress og problemer. En anden målgruppe, som Sund Zone har valgt at have fokus på, er den store andel af beboere, der oplever at føle sig ensomme. Sund Zone skal have fokus på, at særligt disse tre beboergrupper får gavn af, at indsatser i forhold til sundhed og trivsel tænkes mere ind i deres nærmiljø. Desuden skal Sund Zone have fokus på at imødekomme de udfordringer, der bl.a. er forbundet med ensomhed, økonomi og manglende integration. Fra sundhedsprofilen er de tydeligste sundhedsudfordringer, en stor andel af daglig rygere, der har røget længe, og ligesom tendensen i hele landet, er der en stor andel af overvægtige i Ellemarken. 4. Nærmiljø Køge Kommune har valgt boligområdet Ellemarken som nærmiljø, fordi det er karakteriseret ved, at beboerne generelt har lav tilknytning til arbejdsmarkedet, lavt indkomstniveau, lavt uddannelsesniveau, og høj andel af flygtninge- og indvandrere med sociale og sundhedsmæssige problemer. Der findes andre boligområder i Køge Kommune med tilsvarende karakteristik, og valget af Ellemarken skal ses i lyset af, at der er mange beboere og dermed mange potentielle aftagere af Sund Zones indsatser. Desuden er der lagt vægt på de allerede opnåede erfaringer med samarbejdspartnere, og den viden der er til ressourcerne i området. I Ellemarken Er der 1125 boliger og 2188 beboere indgår 66 procent af den voksne befolkning i arbejdsstyrken. udgør indvandrere/efterkommere ca. 32 procent er 72 procent af alle indvandrere/efterkommere uden uddannelse. De fleste ældre taler meget ringe eller slet ikke dansk, og en del er analfabeter udgør andelen af 0-17-årige ca. 21 procent er der større omfang af uhensigtsmæssig adfærd og kriminalitet blandt de unge end i Køge Kommune under et, hvilket har medvirket til øget utryghed udgør beboere af tyrkisk oprindelse 74 procent af gruppen af indvandrere/efterkommere. Mange i denne gruppe er nedslidte efter mange års ufaglært, hårdt arbejde. Samtidig er beboerne i denne gruppe ramt af følelsen af ikke at høre til i Danmark og mange har ondt i livet. Endelig er der i denne gruppe en overrepræsentation af personer med livsstilssygdomme som eksempelvis diabetes Beboersammensætningen i Ellemarken adskiller sig markant fra Køge Kommune som helhed, især hvad angår andelen af indvandrere og efterkommere samt andelen af enlige. Ellemarken er overordnet set et område, hvor flertallet af borgerne generelt mener at leve et sundt liv med et godt helbred. Men hvor det er muligt at sammenligne med de øvrige indbyggere i Køge Kommune, har de større sundheds- og trivselsmæssige udfordringer. Nærmiljøsundhedsprofilen viser, at Ellemarken generelt tilbyder trygge og tillidsfulde rammer for flertal- 4

5 let af beboerne, og at de fleste beboere har en høj mental sundhed og stabile sociale relationer. Sammenlignet med det øvrige Køge Kommune, er der dog en relativ stor andel af beboere, som ikke på samme måde trives. Hver tredje beboer i området oplever fra tid til anden at være alene, selvom de helst ville være sammen med andre og for mere end hver fjerde af disse borgere, sker det ofte. Der er altså en stor gruppe af ensomme beboere i Ellemarken. I denne gruppe har yngre beboere størst tendens til ensomhed, ligesom ensomheden er mest udbredt blandt dem, der lider økonomisk afsavn i hverdagen. Ensomhedsproblematikken er flere gange blevet fremhævet blandt beboerne, som et område de meget gerne vil arbejde aktivt med i Sund Zone regi. Der er også udfordringer i området i forhold til flere af de traditionelle KRAM-temaer, særligt fysisk aktivitet og rygning samt i mindre grad kost. Hver sjette borger i området angiver at være fysisk inaktive i fritiden, heraf flere uden at kompensere med fysisk krævende arbejde. Der synes heller ikke at være en udbredt tradition i området for (voksen-)idræt i klub- og foreningsregi, om end der findes en gruppe af foreningsaktive motionister. Samtidig ryger en stor andel (42 %) af områdets voksne beboere dagligt, heraf fire ud af ti mere end 18 cigaretter eller tilsvarende om dagen. De fleste borgere angiver, at de har sunde kostvaner, men en analyse af højde og vægt viser, at ca. halvdelen af borgerne er overvægtige. Ellemarken rummer mange ressourcer, der kan komme i spil i forhold til Projekt Sund Zone. Der kan i nærmiljøet forventes at være ressourcer, som den sundhedsfremmende indsats kan bygge videre på i form af en del beboere, der udfører eller tidligere har udført frivilligt arbejde. Desuden har Ellemarken tradition for et aktivt foreningsliv med 14 etablerede beboerforeninger, som vidner om et ønske og en drivkraft for at dele tid og interesser med sine naboer. 5. Aktiviteter Sund Zone vil i tæt samarbejde med Ellemarkens beboere og Afdelingsbestyrelse målrette indsatser for at imødekomme disse udfordringer. Det betyder, at der i dialog med beboere er igangsat planlægning af aktiviteter med afsæt i overskrifterne: Fysisk aktivitet, Sund mad, Rygning, Sociale aktiviteter og Sunde rammer. I projektets opstartsfase har dette givet anledning til 16 tiltag. Der er nedsat arbejdsgrupper for hvert af disse tiltag, bestående af beboere som ønsker at planlægge og igangsætte aktiviteterne. De enkelte aktiviteter præsenteres nedenfor efter en generel tilgang til de fem indsatsområder. Løbende fokus på sundheds- og trivselsfremmende aktiviteter I Sund Zones videre fremdrift vil det fortsat være de fem overskrifter, som danner rammen for den løbende dialog med beboerne om aktivitetsønsker. Rygning: Det forventes, at nedbringe rygeprævalensen i boligområdet, med afsæt i erfaringerne fra projekt Røgfrihed for alle og metodeudvikling i forbindelse med proaktiv tilgang til tobaksforebyggelse. Der skal afprøves metoder bl.a. i forbindelse med telefonisk rådgivning med udgangspunkt i Stop-Linien og Kom og kvit konceptet, som det forventes bedre kan tilpasses målgruppen af de sværest motiverede, i kraft af sin større fleksibilitet end traditionelle rygestopkurser. Sund Zone ligger vægt på at metodeudvikle i forhold til fokus på sprogbarriere ved brug af tolk og ved uddannelse af tyrkiske beboere til rygestopinstruktører. Endelig skal der også arbejdes med forebyggelse af rygestart, med afprøvning at kontrakter mellem unge og voksne rollemodeller. Fysisk aktivitet / Sund kost: Beboerne i Ellemarken er meget motiverede til at blive mere fysisk aktive, men oplever en række barriere i forhold til at benytte de tilbud der er i Køge Kommune (barriere i forhold til ex. økonomi, logistik, selvværd). Sund Zone har haft succes med at etablere tilbud til beboerne i deres lokalmiljø (Zumba og fodbold), og vil fortsat have fokus på at tilbyde aktiviteter i beboernes nærhed, og hvor økonomi ikke må være en begræn- 5

6 sende faktor. Der er fokus på at skabe rammer der sikre at målgrupperne føler sig trygge og velkomne, samt at der er aktiviteter, der gør det muligt for familier at prioritere fælles motion. Særligt i forhold til overvægtsproblematikken efterspørger mange beboere mere oplysning og inspiration til sund mad. Sund Zone vil arbejde for at etablere tilbud, der på sigt vil styrke beboernes mulighed for at tilberede sundere mad, både i forhold til at få inspiration og i forhold til de økonomiske begrænsninger, der ofte udgør en barriere for beboerne. Der vil være fokus på praktisk vejledning fra fagpersoner, samt på beboernes mulighed for at inspirer og give gode råd til hinanden. Sociale aktiviteter og mental sundhed: Der er forventning til at Sund Zone, særligt i forhold til de fællesskabsfremmende aktiviteter samt i forhold til at have fokus på beboerengagementet, vil være fremmende for beboernes mentale sundhed. Lokalsamfundsanalysen viser tydeligt et stort ønske og behov for, at beboerne i højere grad kan få glæde af hinandens kompetencer og ressourcer i hverdagen. Særligt i forhold til de beboergrupper, som oplever at være overladt til sig selv (enlige med børn, beboere med psykiske problemer, unge marginaliserede, pensionister), skal der etableres tiltag, der gør det muligt at deltage i beboerfællesskabet, som f.eks. ved temacafe arrangementer, selvhjælpsgrupper, beboerværksteder eller kulturelle arrangementer. Formålet med projekt Sund Zone fremhæver bl.a. den fællesskabsfremmende tilgang 1 som central for at skabe øget tryghed, trivsel og sundhed. Fællesskab skal i den forbindelse ikke opfattes som et mål i sig selv, men nærmere et middel til at styrke motivation, vedholdenhed og følelsen af at være en del af noget større, der sammen skal medvirke til styrket forankringen. Sund Zone har fokus på at arbejde med fællesskaber pga. de trivsels- og sundhedsfremmende aspekter der er ved at indgå i et fællesskab. Derfor vil det i projektperioden være et centralt element løbende at følge de forskellige fællesskaber som opstår, og deres betydning for det trivsels- og sundhedsfremmende arbejde. Sund Zone har også fokus på at arbejde mere brobyggende, i forhold til de beboergrupperinger der eksistere i dag. Det er et stort behov og ønske fra beboerne og lokalsamfundet, at der skabes bedre rammer for at mødes på tværs af kultur og alder. Ønsket er at sikre øget forståelse, tillid og tryghed mellem beboerne i Ellemarken. Frivilligt socialt arbejde skal være med til at styrket naboskab giver mulighed for at få glæde af hinandens ressourcer og kompetencer. Endelig vil Sund Zone spille en mere aktiv rolle i forhold til at etablere tilbud med fokus på at arbejde med f.eks. angst og depression ved eksempelvis at have fokus på: 1) undgå isolation og ensomhed 2) mestringsredskaber i forhold til stress, angst og depression 3) samt mulighed for at dyrke regelmæssig motion. Sunde rammer / fysiske rammer: I projektopstartsfasen har det været formålet, at identificere ressourcer og udfordringer i Ellemarken i forhold til en styrkelse af beboernes sundhed og trivsel. I den forbindelse er det tydeligt, at Ellemarken råder over en række faciliteter, der både gør det muligt at samles i fællesskaber, samt at sikre fysisk aktivitet. Beboerne giver både udtryk for at disse faciliteter stadig fungerer, og at der er behov for mere tidssvarende installationer. Der er desuden bred enighed om, at beboerhuset Ellehuset med fordel kan blive mere tilgængeligt for alle. Sund Zone vil i projektperioden have fokus på hvordan de fysiske rammer i Ellemarken, samt i lokalsamfundet, kan understøtte de mange ønsker og behov, der er blandt beboerne for flere aktiviteter og muligheder i hverdagen. Sund Zone vil desuden løbende vurdere muligheden for at understøtte implementeringen af nye fysiske rammer, uden 1 Tilgangen har fokus på at flere personer er fælles om noget bestemt. Det er netop den fælles genstand, der definerer fællesskabet, og ofte associeres fællesskab til fælles ståsted og enighed mellem deltagerne, men det er ikke en forudsætning. Det at knytte folk sammen kan i sig selv fremme trivsel, tryghed og sundhed. 6

7 dog at have mulighed for, at kunne indgå i forbindelse med etableringsomkostningerne. Sund Zone vil i den henseende være aktiv i ansøgningen af eksterne midler. Foruden indsatsområderne beskrevet ovenfor har Sund Zone fokus på, at beboerinddragelse og engagement skal være medvirkende i styrkelsen af beboernes sundhed og trivsel. I arbejdet med Lokalsamfundsanalysen har det været tydeligt, at den beboerdrevne projekttilgang har positiv indflydelse på trivslen blandt dem, som tilbyder sig til projektet. Der vil derfor fortsat blive lagt stor vægt på, at involvere så mange beboere som muligt i det videre arbejde med Sund Zone, og i den efterfølgende forankring af de mange initiativer. Sundheds- og trivselsfremmende aktiviteter i opstartsfasen Foruden at afdække ressourcer samt sundheds- og trivselsmæssige udfordringer i Ellemarken, har det været et vigtigt fokus for Lokalsamfundsanalysen at se fremad. Derfor har der været lagt stor vægt på at indsamle ønsker og gode ideer for aktiviteter, der kan knytte beboerne mere sammen, og som kan gøre en forskel i hverdagen i forhold til helbredet og livskvaliteten for den enkelte. Beboerne har gennem interviews, workshops samt daglig dialog med Sund Zone medarbejderne, givet input til mere end 80 ønsker for aktiviteter / indsatser i Ellemarken. De mange ønsker og ideer afspejler et stort engagement fra Ellemarkens beboere. Mange beboere med forskellig baggrund har bidraget til de mange forslag, og der har været flere overlap mellem bidragene. At flere beboere giver udtryk for ens behov, styrker Sund Zones oplevelse af mulighederne for at arbejde sundheds- og trivselsfremmende ud fra et fællesskabsfokus. I projektets opstartsfase er der etableret 16 arbejdsgrupper med beboere som skal udvikle og igangsætte de første tiltag i Sund Zone. Arbejdsgrupperne er nedsat ud fra hvilke ønsker og behov der prioriteres højst, blandt de beboere som Sund Zone har været i kontakt med (foråret 2011). Nedenfor er en kort præsentation af aktiviteternes indhold og projektrelevans. Tabel 1: Aktivitetsoversigt for projektets opstartsfase Aktivitet Beskrivelse / indhold / formål Relevans for projektet Aktivitetens fremtid Sprogcafe En gruppe dansktalende beboere inviterer ikke etnisk danske 1 x ugl. på kaffe/te og en snak om et aktuelt emne. Aktuelt enten for den enkelte eller for samfundet. Desuden kan frivillige sprogundervisere tilknyttes. Cafeen tænkes at have hjemme i Ellehuset. En stor gruppe ikke etnisk danske føler sig udenfor lokalsamfundet og savner nogle at snakke dansk med, som ikke er en professionel. Cafeen kan være medvirkende til at nedsætte følelsen af ensomhed og manglende tilhørsforhold til Ellemarken. Sprogcafeen s fremtid kan tænkes ind som en del af en aktivitet i et beboerhus. (Indsats: Mental sundhed) Arbejdsgruppe vedr. fitnesscenter Det er et ønske fra en stor gruppe beboere at få et fitnesscenter i lokalområdet. Ønsket har været på beboerbestyrelsens dagsorden et par gange og er blevet stemt ned, primært pga. økonomi. Gruppens formål er at afdække de muligheder der er for etablering af et fitnesscenter i Ellemarken på en måde, der ikke medfører huslejestigninger. En stor gruppe beboere er inaktive i deres hverdag, overvægt er en sundhedsmæssig risikofaktor for denne gruppe, og mange angiver, at de ikke har råd til at gå til en fritidsaktivitet. Et fitnesscenter i lokalområdet, med lille brugerbetaling, kan være medvirkende til at fremme trivslen og sundheden. For at forhindre en huslejestigning som følge af et fitnesscenter, skal der arbejdes på at fitnesscentret skal være finansieret dels af fonde og dels af andre midler. På sigt skal centret være lokalt forankret, som en forening / klub, hvor der er lille brugerbetaling. Fitnesscentret skal være drevet primært af frivillige, for at sikre at driften 7

8 Desuden er der grobund for en fællesskabsfølelse blandt de aktive i arbejdsgruppen. (Indsats: Fysisk aktivitet - Mental sundhed) ikke skal have indflydelse på huslejens størrelse. Klubbens frivillige skal tilbydes uddannelse som sundhedsambassadører. Kontaktgruppe/ Netværksgruppe En stor del af Ellemarkens beboere føler sig, og er ensomme. Netværksgruppen skal være med til at formidle kontakt og arrangementer målrettet de beboere, der er ensomme. Ensomme er en af Sund Zones målgrupper, hvorfor det har stor relevans at lave aktiviteter målrettet denne beboergruppe (Indsats: Mental sundhed) Netværksgruppen ønsker på sigt at være en del af en cafegruppe/beboerhusgruppe - en cafe med daglig åbningstid, og som står for små arrangementer. Cafeen tænkes baseret på frivillighed. Gymnastik Gymnastik bredt forstået, for ældre, unge og børn. Nogle beboere har tilbudt sig som instruktører, andre skal have mulighed for at blive uddannet. Det tænkes at Spidsens lokale kan bruges + gymnastiksalen på Ellemarksskolen. Gymnastikundervisningen skal være i foreningsregi, for at mindske udgifter for udøvere En stor gruppe beboere er inaktive i deres hverdag, de har ondt forskellige steder i deres krop og mange er overvægtige. De angiver ikke at have råd til at dyrke en fritidsinteresse eller ikke at have mod på at skulle tage længere væk for at dyrke motion. Gymnastikforeningen ønsker at være baseret på frivillighed og foreningsliv i samme tråd som Ellemarkens eksisterende foreninger, hvorfor der er en stor chance for bæredygtighed efter sund zones afslutning. (Indsats motion og mental sundhed) Cykelværksted Mange børn (og voksne) har cykler stående som ikke kan køre af den ene eller anden grund. Cykelværkstedet er et sted hvor beboere kan få hjælp til at reparere sin cykel, så den bliver køreklar og trafiksikker. To mænd bestyrer ind til videre værkstedet, og guider cykelejerne til reparation. Bestyrerne tænker på sigt at samarbejde med de andre beboere om at reparere de cykler gårdmændene samler ind og sætter til side, for at give/sælge dem meget billigt til de beboere, der har behov for en køreklar cykel. Sund zone sponsorerer i projektperioden lappegrej m.v. En køreklar cykel motiverer til aktivitet, og er medvirkende til at ingen børn bliver holdt udenfor, fordi de ikke har en cykel der er klar til brug. Der er børn der ikke kan deltage i skoleaktiviteter, fordi de ikke har en køreklar cykel, eller som dumper til politiets cykelcheck fordi deres cykel ikke er ok. De fleste afstande fra Ellemarkområdet ligger i cykelafstand. Rigtig mange beboere tager bussen ex. de 2 km der er til Køge torv / Køge station. (Indsats motion og mental sundhed) Cykelværkstedet vil give beboerne mulighed for at vedligeholde deres cykler bedre, hvilket vil være understøttende i forhold til en styrket cykelkultur i Ellemarken. Rådgivningscafe En jurastuderende, en socialrådgiver, en handy-mann og en foreningsmand, tilbyder gratis at rådgive beboere i forskellige problemstillinger. De forestiller sig at være til stede i Ellehuset 1 x ugl. samtidig. Rådgivningen skal som udgangspunkt være personlig. Der skal være opmærksomhed omkring tolkning. Mange beboere har mange sociale og personlige problemstillinger, de ikke har ressourcer til at håndtere. Både beboere og institutioner påpeger at ex. udfyldelse af fripladsskemaer kan være vanskelig. Når problemstillingerne ikke bliver løst, har det ofte vidt strækkende konsekvenser for den enkelte beboer og dennes Det er et ønske at flere eksperter vil melde sig som frivillige i rådgivningscafeen, så endnu flere beboere kan guides videre i deres problemstillinger. Rådgivningscafeen tænkes på sigt ind i Ellehuset. 8

9 familie, og dermed deres sundheds og trivsel (Indsats mental sundhed) Vægtstophold små skridt På et hold guides en gruppe over en længere periode i hvordan man kan tabe sig og holde vægten nede ved at lave små ændringer i sine spise-, drikke- og aktivitetsvaner. Der vil blive lavet hold i forhold til etnicitet og køn. Kurset afholdes i Sund Zones lejlighed af speciel uddannet instruktør Overvægt og uhensigtsmæssige vaner er en udfordring for mange beboere + ensomhed og manglen på det at være sammen med andre om noget. (Indsats: Kost, mental sundhed) Vægtstopdeltagerne tilbydes at uddannes som sundhedsambassadører for sundhed og trivsel Zumba Zumba har været et ønske fra projektets start. Hvorfor 2 beboere er blevet uddannet zumbainstruktører. Der er nu 2 hold zumbakvinder pr. uge. I efteråret 2011 bliver endnu ca. 5 kvinder uddannet instruktører, så de sammen med de 2 først uddannede, kan udgøre en instruktørgruppe, der kan støtte hinanden i afholdelse af zumbaundevisnng / arrangementer. Instruktørerne underviser gratis. Undervisningen foregår i Spidsens sal. En stor gruppe beboere er inaktive i deres hverdag, ondt i kroppen og andre fysiske gener samt overvægt er sundhedsrisikofaktorer for mange. Mange beboere angiver at de ikke har råd til at dyrke en fritidsinteresse. (Indsats motion og mental sundhed) Der er allerede en gruppe kvinder der har taget initiativ til at danne en zumba forening med formand og kasser. De har planer om at danne en forening i alm. Ellemarken regi Fodbold for sjov Køge boldklub vil med afsæt i Sund Zone, udbrede budskabet om at fodbold er en sjov sport for børn og voksen. De stiller trænere, bolde, overtrækstrøjer mv. til rådighed for Ellemarkens beboere. I et samarbejde med kulturafdelingen og Spidsen (SFO), bliver der spillet fodbold for sjov to gange om ugen. Køge Boldklub uddanner ungdomstrænere bosiddende i Ellemarken. Instruktørerne bliver desuden tilbudt kursus i pædagogisk idræt. En stor gruppe beboere er inaktive i deres hverdag. Mange børn giver udtryk for at de gerne vil spille fodbold, men at deres forældre ikke har råd til at betale kontingent eller udstyr + de ikke må køre/cykle/gå alene til stadion hvor der trænes, og at forældrene ikke kan/vil følge dem. (Indsats motion og mental sundhed) Fodbold for sjov skal være fast forankret i et samarbejde mellem SFO- spidsen og Køge Boldklub. Køge boldklub vil på sigt gerne have en afdeling af deres forening i Ellemarken, det kræver flere faciliteter end der er nu ex. omklædningsrum. Der skal på sigt uddannes flere ungdomstrænere / trænere / dommere blandt beboeren i Ellemarken. Der er fokus på at få flere piger til at spille fodbold + på at frivillighed er meget værd både for træner, elev og pårørende. Boksning En beboer, der er boksetræner, tilbyder at lave Ellemarkens bokseklub. Der skal uddannes hjælpeboksetrænere mv. Mange unge er inaktive og er økonomisk dårligt stillede; de fortæller, at de ikke har råd til kontingenter og det tilbehør det kræver at være med i en alm. klub + hvis man har været på kant med loven en gang, kan man ikke være med i den alm. bokseklub. På sigt tænkes der oprettet en bokseforening baseret på frivillighed og foreningsliv i samme tråd som Ellemarkens eksisterende foreninger. 9

10 Boksning er en populær sportsgren for mange i ungegruppen Ellemarken. (Indsats: motion) Cafe der serverer sund mad Ellehusets eksisterende cafe, tænkes som ramme om en cafe, hvor man, som beboer kan komme og købe et sundt billigt mad på bestemte dage. Det tænkes, at der skal være undervisning i sund og billig madlavning, at det skal være forskellige frivillige grupper, som står for forskellige dage og sunde arrangementer. Der er en eksisterende fællesspisningsgruppe, som gerne vil være med i en ny version af deres fællesspisningsgruppe. Der er planer om på sigt, at lave indkøbsordninger. Indkøb og fremstilling af sund mad er en udfordring for mange beboere. Dette resulterer, for mange, i overvægt og dårlig trivsel. Mange giver udtryk for at de ikke har råd til at købe sunde madvarer, eller ved hvordan man laver sund mad. (Indsats: kost, mental sundhed) Størstedelen af de beboere der har haft kontakt med Sund Zone har givet udtryk for, at de ønsker et medborgerhus/en cafe/et værested - et indendørs sted, hvor de, som beboere kan mødes. En permanent cafe i Ellehuset, som har til formål at servere sund, billig mad, og som er drevet af frivillighed kunne være en løsning på dette store beboer ønske. Denne gruppes medlemmer tilbydes sundhedsambassadøruddannelse. Himalaya - klub En klub som formidler / underviser meditation, yoga, de 5 tibetanere og mindfulness. Der er i arbejdsgruppen beboere, der tilbyder at undervise, og der er beboere der ønsker kompetenceudvikling inden for forskellige gener. Klubben tænker sig som en forening, der har tilhørsforhold i et af de små rum i Ellehuset Mange beboere er inaktive og mangler/efterlyser nogle at dyrke fælles interesser med i nærområdet og uden at det har de store økonomiske omkostninger. Yoga, meditation m.v., er aktiviteter, som mange har interesse for, men få i Ellemarken dyrker i fællesskab. Himalaya-klubben tænkes på sigt som en forening, baseret på frivillighed og foreningsliv i samme tråd som Ellemarkens eksisterende foreninger. (Indsats: mental sundhed fysisk sundhed) Tyrkisk forening En forening, som har til formål at give de tyrkiske beboere et fællessted i Ellemarken, hvor de kan mødes og være sammen om deres kultur og sprog. Foreningen tænkes at have tilhørs forhold i Ellehuset, i samme stil som den nuværende pensionistklub. En stor del af den tyrkiske gruppe føler ensomhed og isolation, hvilket er medvirkende til dårlig trivsel. En forening, som ud over at give mulighed for fysisk rum for denne gruppe, kan være fremmende for de tyrkiske beboers trivsel og tryghed og samtidigt være en platform til brobygning med andre foreninger og arrangementer i Ellemarken. Den tyrkiske forening tænkes på sigt at skulle være en forening baseret på frivillighed og foreningsliv, som i allerede eksisterende foreninger i Ellemarken. (indsats: mental sundhed) Kvindesvømning Kvindesvømning kan tilbydes ved 1) fælles ture til Ishøj svømmehal, som har kvindesvømning en gang om ugen 2) ved særarrangementer i efterårsferien i Herfølge svømmehal for kvinder og deres døtre 3) ved fælles arrangementer til Borup aktiv center med små grupper (8 perso- Mange af de ikke etnisk danske kvinder kan ikke svømme, og ønsker ikke at gå i svømmehal samtidig med der er mænd. De har et ønske om at svømning kan øge deres fysiske aktivitet. Kvindesvømning kan blive en fælles social fysisk aktivitet for alle kvinder. Der kan ske brobygning til Køge svømmeklub i forhold til permanent kvindesvømning. 10

11 ner). En tyrkisk beboer er uddannet svømmelærer og har tilbudt at stå for undervisningen. (indsats: fysisk aktivitet) Rygestop Se afsnittet om rygestop (indsats: rygestop) Kommunikationsgruppe Se afsnittet om Formidling og kommunikation 6. Metodeudvikling Køge Kommune har på baggrund af tidligere positive erfaringer, lagt vægt på, at projekt Sund Zone skal hvile på et værdigrundlag, der er ressourceorienteret og som herigennem sikrer borgerinddragelse af især udsatte borgere. Værdimæssigt udgangspunkt Der er indledningsvist udarbejdet et fagligt værdigrundlag for Sund Zone, der skal sikre en fælles referenceramme for arbejdet med og i lokalsamfundet. Værdigrundlaget er udarbejdet i projektgruppen, og afspejler projektgruppens tilgang til Sund Zone. Samtidig skal det faglige værdigrundlag være en fælles ramme for projektmedarbejderne, som der tages udgangspunkt i, når de møder beboerne i Ellemarken og samarbejdspartnere i lokalsamfundet. Det faglige værdigrundlag for projekt Sund Zone er: Alle skal mødes med respekt Alle har ressourcer der kan bidrage til egen og fællesskabets udvikling Udvikling skal skabes af dem det berører Lokal forankring forudsætter lokalt ansvar Vi ser det hele menneske Værdierne er i høj grad baseret på begrebet empowerment, hvilket i denne sammenhæng betyder, at få styrke til at søge indflydelse og styrke til at håndtere sit eget liv. De beboere, der har været i kontakt med Sund Zone enten via interviews, til workshops eller som er kommet til Sund Zone-sekretariatet, er blevet spurgt, hvad de ønsker, at Ellemarken skal være kendt for. Forslagene har peget meget i samme retning, og på workshop i maj 2011, blev det besluttet, at det er følgende, som Ellemarken vil være kendt for. Beboernes værdigrundlag er: Et sted, med plads til alle Et sted, hvor vi passer på hinanden Et sted, hvor vi respekterer hinanden Et sted, hvor der er fedt at leve De ovenstående værdier afspejler primært de ønskede relationer mellem beboerne. Der vil i projektperioden være løbende fokus på at diskutere hvad fællesskab eller godt naboskab betyder for beboerne, for at sikre at tilgangen til nærmiljøindsatsen bygger på de ovennævnte værdier. Sund Zones tilgang og aktiviteter skal afspejler de forskellige forventninger beboerne har til hinanden og til fællesskabet, og Sund Zone vil i projektperioden følge op på hvilken betydning de forskellige former for fællesskaber har, i forhold til trivsel og sundhed? Som ovenfor fremhævet har Sund Zones ressourceorienterede tilgang fokus på netværksfremmende aktiviteter og fællesskabets betydning for individets livsmod og handlekraft. Social 11

12 kapital handler om fællesskabers synergieffekt, og de ressourcer som individer får adgang til ved at indgå i netværksrelationer. Teorien om social kapital defineres kort som mængden og værdien af de sociale relationer, som mennesker har til hinanden, og er et udtryk for den enkeltes tilknytning til et givent samfund. Teorien bag social kapital opererer både med en afgrænsende og en brobyggende karakter. Afgrænsende social kapital betegner sociale bånd mellem personer, der ligner hinanden, fx ved at have samme alder, køn, seksualitet eller etnisk baggrund, mens brobyggende social kapital går på tværs af disse ligheder. Der kan imidlertid forekomme så meget afgrænsende kapital i et samfund, at det er hensigtsmæssigt at have mere fokus på brobyggende social kapital for at løse de problemer, der kan opstå, hvis folk isolerer sig i grupper, hvor man ligner hinanden, og ikke mødes på tværs af forskelle. Det betyder ikke, at den afgrænsede sociale kapital skal udelades, men at begge former for kapital er vigtige for sammenhængskraften i et samfund. Social kapital kan skabes ved at støtte og opbygge sociale netværk, frivillige demokratiske foreninger og partnerskaber mellem den offentlige, private og civile sektor. Ellemarken er kendt ved social kapital af afgrænsende karakter, da mange homogene grupper i området holder sig for sig selv. Projekt Sund Zone vil arbejde med at opbygge den sociale kapital ved at skabe flere netværk, skabe en større deltagelse i foreningslivet og skabe nye samarbejdsflader mellem de forskellige beboergrupper i området samt frivillige og offentlige aktører. Sund Zone forholder sig til social kapital som en referenceramme for de fællesskaber der allerede er etableret, og de fællesskaber som genereres på baggrund af aktiviteter i Sund Zone. Det er et ønske at projektet er med at til skabe flere fællesskaber der modvirker ensomhed, og som medvirker til en større forståelse af de medmennesker man bor sammen med i Ellemarken, både på individ- og gruppeniveau. Foruden den fællesskabsfremmende indsats har Sund Zone fokus på at beboernes motivation for at gøre noget for dem selv, også omhandler at engagere sig i sit nærmiljø og i sin nabos velbefindende. Frivillighed skal være bærende for de indsatser, der sættes i gang i Ellemarken, for at styrke den videre forankring af de etablerede tilbud efter endt projektperiode. Sund Zone vil tage udgangspunkt i at understøtte beboere, der ønsker at bidrage til egen og andre beboeres sundheds- og trivselsmæssige udvikling, med afsæt i frivillighed. Sund Zone arbejder derfor ud fra en definition for frivilligt socialt arbejde; som handlinger, der sigter på at give enkeltindivider eller grupper en øget velfærd eller omsorg, eller sigter på at løse velfærdsproblemer. Frivilligt socialt arbejde udføres inden for det sociale og sundhedsmæssige område. Lønnede aktiviteter vil forekomme i Sund Zone, hvor der er tale om faglige kompetencer, der ikke kan gives til beboere indenfor et rimeligt tidsrum, samt i de tilfælde hvor aktiviteterne indgår i en indsats, der omfatter andre områder end Ellemarken. Ud fra ovenstående værdiramme fremhæves det, at den metodiske tilgang til udvikling af sundheds- og trivselsfremmende aktiviteter, skal tage udgangspunkt i beboernes ønsker, behov og ressourcer. Derudover lægges der stor vægt på at skabe netværk og sociale relationer, i forhold til at styrke både den enkeltes motivation, samt som del af et fællesskab, at styrke en mere varig forankring af den enkeltes levevilkår og adfærdsændringer. Satspuljen Forebyggelse i nærmiljøet stiller desuden krav til, at der arbejdes metodeudviklende i forhold til en proaktiv tilgang på tobaksområdet. Det skal dog pointeres, at også tobaksforebyggelse vil inddrage beboerne i udviklingen af tiltag. Nedenfor beskrives de metodiske rammer for den beboerdrevne tilgang og den proaktive tilgang. Beboerdrevet udvikling i sundhed og trivsel - motion, kost og mental sundhed. Sundhedsstyrelsen ønsker med satspuljen Forebyggelse i nærmiljøet at få belyst effekten af borgerinddragelse som metode i sundhedsforebyggelsen. Dette er bl.a. begrundet i, at nationale folkesundhedsprogrammer understreger vigtigheden af, at sundhedsfremme og forebyggelse sker på befolkningens præmisser. Køge Kommune har samtidig gode erfaringer hermed. 12

13 Sund Zone arbejder med borgerinddragelse ud fra WHO s definition: En proces, gennem hvilken borgerne bliver i stand til aktivt og reelt at involvere sig i at definere hvilke områder, der har interesse for dem, at tage beslutninger om hvilke faktorer, der har indflydelse på deres liv, at formulere og implementere politikker, at planlægge, udvikle og udføre indsatser og aktiviteter samt at tage initiativer til at opnå forandringer Projektet vil, så vidt muligt, arbejde med borgerinddragelse som et mål i sig selv. Det vil sige, at Sund Zone skal fremme empowerment blandt beboerne i Ellemarken, og kvalificere samt aktivere ressourcer hos disse, så beboerne i endnu højere grad bliver i stand til at drage nytte af og forankre aktiviteter og tiltag i boligområdet. Projektets værdigrundlag skal i den forbindelse understøtte projektets medarbejdere i, at fremme en så høj grad af borgerinddragelse i Sund Zone som muligt. Beboerne i Ellemarken skal opleve at blive set og hørt, og beboernes egne oplevelser af deres situation, ønsker og behov skal være i fokus i projektet. Rendyrket borgerinddragelse forudsætter, at det er borgerne, der indledningsvis tager initiativ til projekter og tiltag. I projekt Sund Zone er dette ikke tilfældet, da fokus på sundhed er initieret af Sundhedsstyrelsen. Derfor arbejder Sund Zone med en gradbøjning af empowerment. I praksis vil beboerne i Ellemarken blive inddraget på forskellige niveauer og i forskellige grader, og borgerinddragelse bliver anvendt som både middel og som et mål i sig selv, i projekt Sund Zone. Graden af borgerinddragelse vil være aktivitets- og tidsbestemt. I den løbende dialog med beboerne vedr. ønsker, behov og ressourcer i Ellemarken tager Sund Zone udgangspunkt i ABCD-metoden (Asset Based Community Development). Den direkte oversættelse er Ressourcebaseret udvikling i lokalområder. Metoden bygger på en anerkendende tilgang, der sætter fokus på lokale styrker og ressourcer der kan fastholde en positiv udvikling, frem for at identificere problemer, der skal arbejdes med 2. Sund Zones tilgang i Ellemarken har været karakteriseret ved både at opsøge de nøglepersoner, der er synlige i lokalområdet ex. foreningsformænd, institutionsledere og erhvervsdrivende. Desuden har det indledningsvist været vigtigt at skabe et miljø og en ramme, der gør det så let som muligt for beboere, samarbejdspartnere m.v. at komme i dialog med projektets medarbejdere, hvilket der fortsat vil være fokus på gennem hele projektperioden. De første tiltag har omhandlet etablering af Sund Zones sekretariat i Ellemarken, synlighed i området samt en første prioritet af dialog med beboerne uanset tid og sted. Projektmedarbejderne forsøger at møde beboerne alle steder i nærmiljøet ved at deltage i arrangementer, besøge de steder hvor beboerne samles i hverdagen eller ved at flytte projektarbejdet væk fra lejlighedskontoret og ud i det fri, for at komme i dialog med så mange beboere som muligt. ABCD-metoden rummer et stort potentiale for en positiv udvikling, men er også en arbejdsmetode med udfordringer. Det handler i første omgang om at få identificeret ressourcerne, dernæst at få koblet de relevante ressourcer sammen og til sidst at aktivere dem. 2 ABCD-Metoden har følgende centrale karakteristika: ABCD er en ressourcebaseret tilgang der synliggør styrker og succeser i lokalsamfundets fælles forhistorie som afsæt for forandring. En vigtig metode er Den anerkendende tilgang (Appreciative Inquiry eller blot AI) ABCD sætter særligt fokus på de ressourcer, der ligger indbygget i sociale relationer, sådan som de kommer til udtryk i formelle og uformelle foreninger og netværk. ABCD opbygger deltagerstyrede udviklingsprocesser, hvor aktiv deltagelse og empowerment (og hindring af det modsatte) er basale tilgange. ABCD er en strategi, der skal skabe bæredygtig økonomisk udvikling, drevet af lokalsamfundet selv. ABCD hviler som en strategi for bæredygtig økonomisk udvikling på sammenhænge mellem lokalsamfundets aktører og aktørerne i det omkringliggende samfund, både offentlige og private parter. Ved at understøtte disse sammenhænge bidrager ABCD også til at styrke sammenhæng i hele det civile samfund. (kilde: Socialministeriet 2006) 13

14 Den anerkendende samtale (AI) benyttes ofte til at bistå ABCD tilgangen. AI metoden understøtter det ressourceorienterede fokus 3. I projekt Sund Zone benyttes Du Bestemmer metoden og coaching som supplement til AI. Begge metoder har fokus på informanternes ressourcer, ønsker og hvad de er motiverede for at arbejde med i deres liv. Disse metoder skal søges integreret i alle aspekter af Sund Zone og påvirke fx indhold og form af aktiviteter/indsatser samt relationerne mellem beboere og Sund Zone-medarbejderne. Sund Zone ser derfor beboerne og deres engagement i deres boligområde og deres naboer som den afgørende ressource. Sund Zone ligger vægt på, at det er beboernes ønsker og ideer, der er drivende for at fremme sundhed og trivsel. Det betyder, at mange af de tiltag og aktiviteter, som skal sættes i gang i Ellemarken, skal være planlagt og afholdt i meget tæt samarbejde med beboerne. Sund Zone ser det som et mål i sig selv, at få kompetenceudviklet, uddannet og klædt så mange som muligt af beboerne på til f.eks. at kunne formidle, undervise og danne foreninger og netværk. Desuden er Sund Zone opmærksom på, at alle i Ellemarken ikke har givet deres bud på aktiviteter, og at der er beboergrupper, som har vanskeligere ved at træde aktivt ind i projektet, som f.eks. ensomme, beboere med psykiske lidelser eller beboere, der ikke taler dansk. Her vil Sund Zone spille en mere opsøgende rolle, og have mere fokus på tiltag og erfaringer fra andre steder, som evt. kan afprøves i Ellemarken. Proaktiv rekruttering opsøgende arbejde i den tobaksforebyggende indsats Projekt Sund Zone vil arbejde med udvikling af metoder til proaktiv rekruttering. Indsatsen omfatter: Fleksibelt rygestoptilbud Kom og kvit Telefonisk rygestoptilbud Åbent Hus arrangement Opsøgende rekrutteringsarbejde i øvrigt Forebyggelse af rygestart blandt unge Kom og Kvit fleksibelt rygestoptilbud Kom & Kvit er et nyt og meget fleksibelt rygestoptilbud. Konceptet retter sig især mod rygere, som ikke melder sig så ofte: kortuddannede og mænd. Tilbuddet adskiller sig fra andre kurser ved at der er løbende optag, som betyder, at rygeren får et tilbud om et rygestophold inden for ganske kort tid efter sin henvendelse. Deltagelse i Kom & Kvit indledes med en individuel samtale med en rådgiver/sundhedskonsulent. Her laves der aftaler om det videre forløb. Den enkelte deltager vælger selv, hvordan forløbet skal sammensættes. Der er mulighed for sms'er, s, telefonopringninger og at mødes i gruppe med andre rygestoppere. Konceptet indeholder otte gruppemøder med forskellige emner f.eks. motivation og fastholdelse. Møderne afholdes en gang om ugen og varer ca. halvanden time. Gruppen vil være forskelligt sammensat fra gang til gang, dels pga. det løbende optag og dels pga. den enkeltes mulighed for at vælge gruppemøder til og fra. Der er fokus på relationerne mellem deltagerne og på gruppedynamikken, hvor nye og 'gamle' deltagere støtter hinanden. 3 Den anerkendende tilgang er bl.a. kendetegnet ved: Der er fokus på det ønskede resultat frem for det, der umiddelbart fremstår som problemet Der fokuseres på positive forventninger frem for bekymringer Der fokuseres på et ønsket fremtidsscenarie frem for et skrækscenarie Der tages udgangspunkt i gode erfaringer. I det ressourceorienterede perspektiv bæres tingene igennem af dem, der efterfølgende skal leve med resultatet. Derfor er det afgørende at bygge på det der allerede er lykkedes. Dels finder man i de gode eksempler ting, der virkelig virker i det pågældende lokalsamfund, dels giver det selvtillid, motivation og tro på fremtiden, når succeser genopdages. (kilde: Socialministeriet 2006) 14

15 Kom og Kvit afprøves og skal løbende tilpasses således, at den enkelte deltager får optimal støtte på sin vej til et røgfrit liv. Kom & Kvit lægger op til, at deltagerne skal udveksle erfaringer om forskellige emner. Der fokuseres mere på gruppen og dens ressourcer end på formidling af viden. Telefonisk rygestoptilbud Udenlandske erfaringer viser, at telefonisk rygestoprådgivning kan spille en væsentlig rolle for socialt sårbare grupper. Telefonrådgivningens større fleksibilitet i forhold til faste mødetider og stopdatoer på eksisterende rygestopkurser kan være en fordel for målgruppen. Projekt Sund Zone vil arbejde med udvikling af telefonisk rygestoptilbud i forskellige former, som selvstændigt tilbud og /eller som supplement til andre rygestopbehandlingstilbud. Projektet vil arbejde med markedsføring af telefoniske rådgivningstilbud over for målgruppen; eksempelvis Stop-Linien. Projektet vil etablere indledende dialoger med relevante parter om mulighederne for den strukturelle løsning og deltage i strategiske samarbejder omkring telefonisk rygestoptilbud. Projektet inddrager desuden brugergrupper i planlægningen af rygestopindsatser rettet mod beboerne, og projektet vil tilbyde evalueringsressourcer til interview med beboerne. Åbent Hus arrangementer Løbende vil beboerne i Ellemarken blive inviteret til arrangementer, hvis formål er at komme i dialog med beboerne om deres individuelle rygning. I invitationen til arrangementet vil der blive lagt vægt på, at det handler om at få viden om hvad rygningen gør for den enkelte, og hvilke tilbud der er til at få hjælp til rygestop. Der vil så vidt muligt blive tilbudt rygestop til ikke etnisk danske på modersmål eller med tolk. Der vil være særlig opmærksomhed i forhold til alle beboere med anden etnisk baggrund end dansk. Indledningsvis vil der for det store tyrkiske flertal blive arrangeret tiltag for alle, for kvindelige tyrkiske beboere, hvor der vil være en kvindelig tyrkisk tolk / tyrkiske rådgivere til stede, og for mandlige tyrkiske beboere, hvor der vil være en mandlig tyrkisk tolk / tyrkisk rådgiver til stede. De to sidstnævnte arrangementer vil blive annonceret på tyrkisk og omdelt til tyrkiske beboere. Opsøgende arbejde i øvrigt Sund Zone vil være synlig i hverdagslivet i Ellemarken. I hverdagene, vil Sund Zone sekretariatet flytte udendørs; dvs. at personalet sidder ved bord/bænke forskellige steder rundt i bebyggelsen. Der vil være et stort Sund Zone skilt, og personalet vil byde på kaffe/te/vand og være til rådighed for beboerne. Det har allerede vist sig, at tilstedeværelsen af Sund Zone medarbejdere meget ofte giver anledning til rygestop snak. Derudover vil Sund Zone være aktive ved de forskellige foreningers arrangementer vedr. rygestop / rygepolitik, eksempelvis ved at have en rygestop-bod ved sommerfesten ved det lokale supermarked eller ved at tage imod det lokale værtshus Drøblens, invitation til at komme fortælle om rygestop/rygning på en alm. åbningsdag. Forebyggelse af rygestart blandt unge og familier - opsøgende arbejde Der er tradition, blandt nogle grupper af unge, for at mødes på bænkene i området. Rigtig mange ryger ved disse sammenkomster. I Sund Zones opsøgende arbejde skal det forsøges at komme i dialog med disse unge omkring deres rygning ud fra X-hale rygestop bod princip. En metode hvor de unge kan mærke/se/opleve hvad rygning gør for dem og for deres venner, og hvor sund zone medarbejderen går i dialog med de unge og får dem til at reflektere sammen og hver for sig over, hvad rygning betyder for den enkelte. Der kan lægges op til, at der i vuggestuer / børnehaver / skole på forældremøder / institutionsarrangementer laves indlæg / ryge(stop)bod vedr. forebyggelse af rygestart blandt børn og unge. At der bliver gjort opmærksom på hvilke påvirkninger, der er medvirkende til rygestart. 15

16 I Sverige har man gode erfaringer med i 7. klasser at lave Røgfri Kontrakt voksen-barn imellem. Ved at tegne Røgfri Kontrakt med sit barn sender forældre et klart signal om deres holdning til rygning, og hvad de forventer sig af deres barn. En Røgfri Kontrakt er en skriftlig aftale mellem en forælder (eller anden relevant voksen i barnets nære hverdag) og dens barn, hvor den unge lover ikke at ryge, og hvor man som forælder støtter sit barn i hans eller hendes beslutning bl.a. ved ikke at ryge i den unges nærvær. Røgfri Kontrakt metoden tænkes afprøvet dels i et samarbejde med SSP og den lokale skole og dels i forhold til tilbud om hjemmebesøg. Forebyggelse at rygestart tænkes ind i det eksisterende tiltag vedr. alkohol og generel risikoadfærd blandt unge for 7. klassetrin. Arrangementet skal følges op af et besøg af en rygestoprådgiver i den enkelte klasse, hvor rygning tages op som emne ud fra aktiv vurdering metoden og et tilbud om hjemmebesøg af rygestopvejlederen hos hver enkelt familie. I hjemmebesøget skal eleven og mindst en forældre være hjemme. Udover udfyldelsen af selve kontrakten, vil elev og forældre have mulighed for at få mere viden om, og sparring på, unges risikoadfærd. Der vil blive udarbejdet rygebaselines for 7. 8.og 9. klasse på Ellemarksskolen i de resterende 3 år af projekt Sund Zone. 7. Succeskriterier Nedenstående er en gennemgang af de succeskriterier, der knytter sig til de formulerede delmål, der skal medvirke til at styrke beboernes mulighed for sundere livsstil og levevilkår. 1) Etablere sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter i nærområdet, der matcher beboernes behov, motivation og tilgang til at arbejde med livsstilsændringer i forhold til tobak, fysisk aktivitet, kost samt mental sundhed, herunder handlekompetencer til mestring af eget liv. Udvikle og afprøve metoder til rekruttering af målgruppen 1.1) Beboernes ønsker og behov afspejles i flertallet af projektets aktiviteter, og udvikles i samarbejde med beboerne (gælder bl.a. ikke tobaksforebyggelsen) 1.2) Opsøgende og vedvarende indsats i forhold til udsatte beboergrupper danner grundlag for supplerende aktiviteter 1.3) Der er etableret aktiviteter der fremmer: Fysisk aktivitet, Tobaksforebyggelse Overvægtsforebyggelse Trivsel i hverdagen 1.4) Alle aktiviteter følges løbende op og vurderes sammen med beboerne i forhold til justering. 1.5) Aktiviteter er uafhængige af Sund Zone medio ) Styrke de sundhedsfremmende ressourcer i nærmiljøet ved kompetenceløft af frivillige nøglebeboere, der kan rådgive og inspirere andre om sundhed og muligheder i nærmiljøet 2.1) Udvalgte nøgle/ressourcepersoner opkvalificeres for at sikre faglig styring/støtte af de enkelte aktiviteter. Opkvalificeringen skal sikre forankring af aktiviteter på sigt i området. 2.2) Lokale nøgle/ressourcepersoner uddannes til sundhedsambassadører/sundhedsformidlere med det formål, at understøtte, vejlede og rådgive omkring sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter i Ellemarken nu og på sigt. 2.3) De udvalgte nøgle/ressourcepersoner skal afspejle beboersammensætningen i Ellemarken. 16

17 3) Give frontmedarbejdere redskaber til netværksarbejde og reel borgerinddragelse af enkeltpersoner og grupper, herunder interkulturel kompetence og kommunikation 3.1 Udvalgte personer fra fx SFO, skole, SSP, sundhedstjeneste, hjemmevejledningen og hjemmeplejen i lokalområdet opkvalificeres i: Ressourcesyn Metoder til at involvere udsatte familier (opsøgende indsats) Netværksskabende samarbejde med frivillige, boligorganisationer/afdelingsbestyrelse Redskaber til rekruttering af ressourcepersoner i Ellemarken Interkulturel kommunikation 3.2 Frontmedarbejdere med aktive roller i Ellemarken understøtter Sund Zones værdigrundlag, og er medvirkende til at motivere og mobilisere beboerne i forhold til mulighederne i Sund Zone. 4) Styrke fællesskabet for alle beboere i Ellemarken, med særlig fokus på indvandrere / efterkommere, beboere der oplever ensomhed samt beboere der oplever økonomisk afsavn. 4.1) Beboere som er aktive i Sund Zones aktiviteter oplever øget trivsel / livskvalitet samt tillid og tryghed til de øvrige beboere i Ellemarken 4.2) Styrke deltagelse i eksisterende og nye aktiviteter i Ellemarken, både for ressourcestærke samt udsatte beboere. 4.3) Foreningsfremgang (flere medlemmer i nye samt eksisterende foreninger) der afspejler beboersammensætningen. 4.4) Forankre ressource-synet i Ellemarken via fokus på beboerdrevet udvikling og frivillighed. 4.5) Bestyrelsen indgår i aktiv dialog med beboerne omkring Sund Zones værdigrundlag 5) Etablere brobygningsaktiviteter til det omgivende lokalsamfund, så nærmiljøet styrker relationerne til uddannelsessteder, pasningsinstitutioner, foreningslivet, klubber, kulturinstitutioner etc. og sikre et samspil med de eksisterende sundhedsfremmende og forebyggende tiltag i nærmiljøet - herunder styrke relationen mellem Ellemarken, det omkringliggende lokalsamfund og kommunen via arbejdsgrupper og dialog fora 8. Organisering 5.1) De relevante institutioner indgår i dialog med beboere og arbejdsgrupper, når aktiviteter i forhold til deres målgrupper skal planlægges og igangsættes. 5.2) Sund Zone indgår i samspil med Køge Kommunes øvrige boligsociale indsatser 5.3) Erfaringer fra Sund Zone indgår i dialog og metodeudvikling med de øvrige almennyttige boligforeninger i Køge Kommune. Der er indgået en Partnerskabsaftale mellem Ellemarkens boligbestyrelse og Køge Kommune (bilag 1). Den foreløbige organisering af projekt Sund Zone, som er grundlaget for partnerskabsaftalen, fremgår af nedenstående organisationsdiagram. Det skal dog bemærkes, at organiseringen løbende vil være under udvikling i takt med iværksættelse af aktiviteter. 17

18 Figur 1: Organisationsdiagram Koordineringsgruppe Projektleder Styregruppe Afdelingsbestyrelsen Ellemarken Projektkoordinator Projektmedarbejder Referencegruppe Integrationskonsulent Projektgruppe Arbejdsgruppe Arbejdsgruppe Arbejdsgruppe Ledelsen i Integrationsafdelingen og Sundhedsafdelingen er projektejere. De fungerer som ambassadører for projektet, og har til opgave at sikre politisk og tværgående ledelsesmæssig opbakning til projektets gennemførelse. Projektejerne er desuden sparringsparter på mere jævnlig basis end Styregruppen med Projektgruppen. Styregruppe er sammensat af Direktøren for Social- og Sundhedsforvaltningen, Integrationschefen og Sundhedschefen, to repræsentanter af afdelingsbestyrelsen samt projektkoordinator og projektleder. De øvrige forvaltninger i Køge Kommune inddrages ad hoc i forbindelse med projekt Sund Zones fokus på specifikke målgrupper eller indsatser. Styregruppen fungerer som ambassadører for projektet, herunder sikre politisk og tværgående ledelsesmæssig opbakning til projektets gennemførelse. Ellemarkens Afdelingsbestyrelse er sammensat af beboervalgte repræsentanter bosiddende i boligforeningen Ellemarken. Afdelingsbestyrelsen har godkendt Ellemarkens deltagelse og rolle i projekt Sund Zone. Afdelingsbestyrelsen indgår primært i projekt Sund Zone via repræsentanterne i Styregruppen og Projektgruppen. Den samlede Afdelingsbestyrelse kan inddrages løbende for at understøtte inddragelsen af relevante ressourcepersoner i projektet, eller i forbindelse med eventuelle problemer og udfordringer for projektet. Projektgruppen er sammensat af projektkoordinator, projektmedarbejder, integrationskonsulenten, to repræsentanter fra Ellemarkens afdelingsbestyrelse og projektlederen. Desuden inddrages faglige nøglepersoner fra relevante forvaltninger ad hoc. Projektgruppen afholder månedlige møder og skal sikre den løbende dialog med Ellemarkens afdelingsbestyrelse i forhold til den daglige projektdrift. Desuden støtter gruppen op om gennemførelsen af temamøder og informationsmøder, samt medvirker til formidling og forankring af Sund Zone. Koordineringsgruppen fungerer som den primære fremdriftsstøttende og styrende enhed i projektet, og er projektkoordinatorens og projektmedarbejderens primære samarbejdspartnere. Gruppen består foruden af projektmedarbejderne også af integrationskonsulenten og projektleder. Der afholdes ugentlige møder, som har til formål løbende at udvikle og tilpasse Sund Zone i forhold til projektbeskrivelsen og i forhold til dialogen med beboere og samarbejdspartnere. Aktivitets- og arbejdsgrupper nedsættes i forbindelse med udvikling, igangsættelse og gennemførelse af ønskede aktiviteter. Grupperne består af beboere og projektkoordinator eller projektmedarbejder tilknyttes grupperne i forhold til sparring. 18

19 Referencegruppe har til opgave at følge projektet og bidrage med faglig sparring, der kan løfte indsatsen yderligere, og/eller være løsningsorienteret i forhold til konkrete udfordringer. Desuden kan referencegruppen være medvirkende til at sikre dialog med de væsentligste interessenter til projekt Sund Zone som ikke daglig er involveret i implementeringen af projektet. Der er for nærværende ikke udpeget medlemmer til referencegruppen. 9. Forankring Sund Zones langsigtede strategi handler om at efterlader kompetencer og rammer, der kan gøre en varig forskel i Ellemarken i forhold til sundhed og trivsel. Igangsatte initiativer og aktiviteter skal have mulighed for at leve videre efter projektets afslutning. Dette skal ske ved at opbygge kapacitet i form af kompetencer, ressourcer og nye former for netværk, så tiltag kan overgå til en bæredygtig driftsfase. Partnerskabsaftalen mellem boligforeningen Ellemarken og Køge Kommune, bygger på, at de eksisterende ressourcer i boligområdet skal være bærende for den sundheds- og trivselsmæssige udvikling i Ellemarken. Sund Zone skal have fokus på, at disse ressourcer udvikles, styrkes og fortsat vil være til stede, når projektet afsluttes i november De ressourcer knytter sig både til personer og fysiske rammer. Sund Zone vil uddanne ressourcepersoner i nærområdet med henblik på at videreføre aktiviteter. I den forbindelse skal det løbende afdækkes/vurderes hvad der kan få de forskellige parter til at fortsætte indsatser, da læringen i området er, at fællesskaber og deltagelse falder drastisk, når projekter lukkes ned. Desuden inviteres de lokale institutioner, foreninger m.v. med i projektet, hvilket forventes at bidrage til udvikling, øget rummelighed og bredere brugersammensætning i flere af Ellemarkens tilbud. Ved at mange af de lokale ressourcer allerede er kommet i spil i opstarten af projektet, understøtter Lokalsamfundsanalysen, at der er et bæredygtighedspotentiale i Ellemarken. Sund Zone har fra starten været i dialog med beboerne, og mange har meldt sig på banen i forhold til at spille en aktiv rolle i den videre udvikling. For at Sund Zone skal være bæredygtig skal det sikres, at de beboere der ønsker at løfte sundheden og trivslen i Ellemarken, bliver støttet med uddannelse, træning og/eller vejledning. De sundheds- og trivselsfremmende tiltags bæredygtighed styrkes også ved at tænke dem ind i den måde Ellemarken fungerer på i dag. I det omfang det er muligt at integrere tiltagene i den eksisterende foreningskultur eller i Ellemarkens vifte af aktivitetstilbud, vil de nye initiativer i Sund Zone være lettere at fortsætte, fordi der allerede er mange erfaringerne med bl.a. foreningsbaserede aktiviteter i Ellemarken. Det er i den sammenhæng også vigtigt, at der i forhold til bæredygtighed af aktiviteter, tages hensyn til de mulige fysiske rammer der er til stede i Ellemarken og det omkringliggende lokalsamfund. Særligt Ellehuset har været fremhævet som et beboerhus, der kunne spille en større rolle i forhold til at fremme fællesskaber, trivsel og sundhed. Køge Byråd har med afsæt i forslag fra Integrationsrådet besluttet, at der skal udarbejdes boligsociale handleplaner for de udsatte boligområder i Køge Kommune. Handleplanerne vil de kommende fire år blive udarbejdet i tæt samarbejde med primært boligorganisationerne og sekundært med andre interessenter i disse nærområder. Handleplanerne vil få bredt fokus på forebyggelse, trivselsfremmende initiativer og borgerinddragelse. Erfaringerne fra projekt Sund Zone vil blive formidlet til de øvrige almennyttige boligorganisationer mhp. at fungere som modelindsats for udviklingen af de øvrige boligområder. Ligeledes vil erfaringerne blive formidlet til alle relevante politiske udvalg og råd. Som nævnt tidligere skal bæredygtighed også sikres ved hjælp af frivillighed. Det drivende i indsatserne skal være muligheden for at gøre noget for sig selv og andre, som Sund Zone kan 19

20 understøtte med kompetenceløft og faglig sparring. Ved også at have fokus på foreningsdannelse skal det sikres, at man ikke står alene med sin frivillighed. 10. Formidling og kommunikation Engagement og deltagelse kræver først og fremmest klar og tydelig information til samarbejdspartnere og beboere i nærområdet om projektet. Kommunikationsindsatsen forudsætter, at der skabes relationer, tillid og fælles sprog, for at skabe lydhørhed og dialog. Da Ellemarken rummer en stor andel af udsatte beboere samt beboere med etniske minoritetsbaggrund stilles der særlige krav til formidling og kommunikation. Der vil i forbindelse med alle aspekter at Sund Zone (eksempelvis tilbud, temaarrangementer og beboermøder) være stor fokus på tolkning og på skriftlig information på andet end danske. Nedenstående tabel viser de erfaringer Sund Zone har gjort sig hidtil i projektet ift. Kommunikation og formidling. Tabel 2 Kommunikation og formidling - Sund Zone Metode/Aktivitet Beskrivelse/status Fremtidig strategi Face-to-face-kontakt for at nå alle beboergrupper i Ellemarken Sund Zones fuldtidsplacering i Ellemarken har muliggjort en omfattende, tæt og tillidsfuld dialog mellem beboerne og Sund Zones medarbejdere. Mange beboere har selv opsøgt Sund Zone samtidig med at projektets medarbejdere har lavet opsøgende arbejde i boligområdet. Dette har skabt gode resultater bl.a. i form af mange beboerforslag til aktiviteter, et øget udbud af ressourcepersoner mv. Ved indkaldelse til møder/aktiviteter mv. har det samtidig været succes, at beboere og ressourcepersoner i området har henvendt sig personligt til deres netværk for at formidle om aktiviteter. Der vil fortsat blive brugt mange ressourcer / tid på opsøgende indsats fra projektmedarbejdernes side, og der vil være åben dør mest mulig i lejligheden i Ellemarken. Samtidig skal netværket mellem beboerne i endnu højere grad udnyttes / sneboldeffekt, så Sund Zone når ud til endnu flere med de kommende aktiviteter. Etablering af kommunikationsgruppe Sund Zone har i maj 2011 nedsat en kommunikationsgruppe (2 Sund Zone-medarbejdere og 7 beboere). De 7 beboere har efter egne ønsker / kvalifikationer ansvar for forskellige medier / formidlings-kanaler i nærmiljøet. Disse er: Sund Zone hjemmeside, Sund Zone facebook-gruppe, beboerblad, servicekanal (med info om Sund Zone), den gode historie til lokalpresse, samt opstart af lokal tv-produktion. Endelig ønskes dokumentation af aktiviteter / effekter af Sund Zone i billeder. Der søges derfor efter fotograf til kommunikationsgruppe. Der er aftalt regelmæssige møder i kommunikationsgruppe samt arbejdsgrupper med Sund Zone som overordnet tovholder. Beboerrepræsentanter i kommunikationsgruppen skal opkvalificeres efter behov, så de med tiden overtager tovholderfunktionen og dermed sikrer forankring. Anvendelse af eksisterende kommunikations-kanaler Eksisterende kommunikationskanaler er blevet anvendt flittigt. Dels er Ellemarkens egne formidlingskanaler brugt; servicekanal, beboernyt samt hjemmeside. Sund På initiativ af kommunikationsgruppen, udarbejdes en brochure/oversigt over, hvor (gennem hvilke formidlingskanaler) beboere kan søge information om Sund Zone 20