UngeUndersøgelsen de unges trivsel og sundhed på ungdomsuddannelserne i Odense Kommune

Transkript

1 UngeUndersøgelsen 2008 de unges trivsel og sundhed på ungdomsuddannelserne i Odense Kommune

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Introduktion Opsamling/Hovedresultater Metode Fordeling på uddannelserne Analyse af data Fordelingen på køn; Fordeling på Alder; BMI Forældres uddannelsesniveau Rådighedsbeøb Boligform Selvopfattet sundhed Trivsel Stress Trivsel socialt netværk Sindsstemning Symptomer Ernæring Motion Rygning og alkohol Søvn Uddannelse Studiemiljø - indeklima Nye tiltag Bilag Bilag Bilag Bilag Henvisninger

3 1. Introduktion Odense Kommune og ungdomsuddannelserne i Odense har med Ungeundersøgelsen 2008 for første gang nogensinde undersøgt de unges trivsel og sundhed på tværs af ungdomsuddannelserne. Målet har været at skabe et øjebliksbillede på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse. Over 2200 elever fra 10 ungdomsuddannelser har svaret. Hermed er der givet en unik viden om, hvordan de unge opfatter deres egen sundhed og trivsel. 3

4 2. Opsamling/Hovedresultater Overordnet set viser undersøgelsen, at de unges trivsel og sundhedstilstand er god. Det er dog svært at sammenligne med tidligere undersøgelser, da der ikke er lavet lignende undersøgelser. Ikke desto mindre mener over halvdelen af eleverne, at deres egen sundhedstilstand er enten virkelig god eller god. Og fire ud af fem elever svarer eksempelvis, at de inden for de sidste 14 dage, inden spørgeskemaundersøgelsen fandt sted, har været glade og i godt humør. De unges opfattelse af egen trivsel og sundhed hænger fint sammen med de oplysninger, de har givet om motion- og kostvaner. Her oplyser flertallet eksempelvis, at de er fysisk aktive mindst tre gange om ugen, og 80 procent spiser grøntsager og frugt dagligt eller flere gange ugentligt. Flertallet har et godt socialt netværk og føler sig ikke stressede ud over det arbejde, som studierne giver. Men der er rum til forbedring. De fleste unge peger på, at mere sund og billig mad på ungdomsuddannelserne vil medvirke til at forbedre sundheden i lighed med rådgivning om sund kost. Idræt i skoletiden og mulighed for at dyrke motion i motionsrum vil også gavne sundheden. Sundhed Vægt har stor betydning for sundheden. Men når det kommer til de unges egen opfattelse af vægtens betydning, er det tydeligt, at de undervurderer den. 5 procent af de unge over 18 år er undervægtige, 20 procent overvægtigere og 5 procent svært overvægtige. Alligevel mener kun 8 procent af de unge, at deres sundhed er dårlig eller meget dårlig. Hvis det står til de unge, har overvægt altså ikke alvorlig betydning. 11 procent spiser færre end tre måltider om dagen, hvilket er i strid med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Over halvdelen spiser salat/ råkost/ grøntsager og frugt dagligt. Hvem femte spiser fastfood, chips peanuts eller kage flere gange om ugen. Og 60 procents spiser slik og chokolade flere gange om ugen. De unge foretrækker umiddelbart alm. sodavand, end light sodavand. Fisk og andet fra havet og kogte grøntsager undgår de unge i et stort omfang. Lidt over halvdelen fortæller, at de ikke har røget hash, mens 4 procent ryger flere gange om ugen. 10 procent af pigerne og 15 procent af drengene drikker mere, end hvad sundhedsstyrelsen anbefaler. Knap hver tredje har allergi, men kun halvdelen opsøger læge. Trivsel Fire ud af fem unge giver udtryk for at være tilfredse med deres liv og generelt være i godt humør. Det ser dog ud til, at de ikke føler sig tilstrækkeligt oplagt. I hvert fald oplever 60 procent, at de vågner trætte og uudhvilede. 33 procent giver udtryk for, at de sover under seks timer, hvilket er under Sundhedsstyrelsens anbefalinger. 4

5 Stress Stress blev indirekte berørt ved at spørge til, hvor pressede de unge følte sig. De fleste unge er ikke presset i forhold til boligsituationen, forventningerne fra forældrene, deres omgangskreds med mere. Derimod er flere presset i forhold til studiebyrden, studierne generelt og deres økonomiske situation. Socialt Langt de fleste unge føler, at de har et socialt netværk. Det kan eksempelvis være, at de er en del af en gruppe, har venner eller familie, de kan betro sig til. Dog er der 3 til 5 procent af de unge, der udtrykker, at de ingen fortrolige mennesker har i deres liv, og 5 til 7 procent at de i meget ringe omfang har fortrolige personer i deres liv. Symptomer Næsten hver femte af de unge har mindst en gang om ugen hovedpine eller spændingshovedpine. Andre symptomer hos flertallet af de unge er smerter i nakke, skuldre og ryg. Hver femte har indenfor de sidste 5 år været til psykolog og/eller psykiater. 5

6 3. Metode På universiteterne, bl.a. SDU, har man gennemført lignende trivsels- og sundhedsundersøgelser. UngeUndersøgelsen 2008 er inspireret af undersøgelser fra andre europæiske universiteter (Cross National Student Health Study; CNSHS). SDU s undersøgelsen udarbejdet af Christiane Stock, gav stof til eftertanke. Der forefindes mange undersøgelser om trivsel og selvopfattet sundhed i folkeskoler (de såkaldte MULD-undersøgelser) og på universiteterne (CNSHS), men meget få på ungdomsuddannelserne. Ungdomsuddannelserne gennemfører en række sundhed og trivsel undersøgelser på deres egne uddannelser, f.eks. har mange særligt fokus på frafald. Problemet er dog, at disse ikke altid er offentligt tilgængelige i deres fulde form, og at uddannelsesinstitutionerne selv laver spørgsmålene, hvilket gør det svært at få et overblik af de unges trivsel og sundhedstilstand. I Odense Kommune Børn- og Ungeforvaltning valgte vi derfor at igangsætte en undersøgelse på alle ungdomsuddannelserne i kommunen. Ungdomsuddannelsernes direktører støttede ideen og udpegede personer, der kunne deltage i en projektgruppe. Projektgruppen mødtes to gange for først at gennemgå, og dernæst revidere et spørgeskemaoplæg fra Odense Kommune Børn- og Ungeforvaltning. Spørgeskemaet blev godkendt og eleverne fra ungdomsuddannelserne kunne via Odense Kommunes hjemmeside besvare spørgeskemaet fra d. 17. november til og med 5. december 2008, dvs. 3 uger. Lærer og elever afsatte tid i undervisningen til at besvare spørgeskemaet, hvilket resulterede i de mange besvarelser. Undersøgelsen frembringer en række vigtige resultater, som fremgår i næste afsnit. Ungdomsuddannelserne udvalgte selv hvilke årgange og klasser, der skulle deltage i undersøgelsen. Der kan derfor være forskelle fra f.eks. en ung 15årig på introforløb på Dalum Uddannelsescenter til en 18-årig i 2. g. på Skt. Knuds Gymnasium. Disse forskelle kan være et problem, hvis man ønsker at sammenligne uddannelsesinstitutionerne, men da dette ikke er formålet med denne undersøgelse, er det ikke et problem. Ønsket har som førnævnt været, at få et indtryk af de unges trivsel og sundhedstilstand. Spørgeskemaet blev lagt på kommunens hjemmeside, hvor alle havde mulighed for at besvare det. Dette betød, at en række svar måtte frasorteres, da de gav et misvisende billede af de unges svar. Der var grundige overvejelser om, hvorvidt spørgeskemaet skulle være offentligt tilgængeligt, og det blev i sidste instans besluttet, at fordelene ved en offentliggørelse var større end ulemperne, herunder ikke-valide svar. Der var 57 spørgsmål i spørgeskemaet, og de unge brugte ca min. på en besvarelse. Næsten startede på spørgeskemaet, men kun ca kom igennem alle spørgsmål. 6

7 4. Fordeling på uddannelserne De unge, der svarede, havde følgende uddannelsesprofil; Fordeling af besvarelserne på uddannelse? Besvareæser. Pct. Dalum UddannelsesCenter % Odense Tekniske skole % Tietgenskolen 46 2% Mulernes Legatskole 172 7% Skt. Knuds Gymnasium % Tornbjerg Gymnasium 167 6% Odense Katedralskole % Fyns HF kursus og VUC 165 6% Elsesminde - Odense- Produktions Højskole 74 3% Social- og sundhedsskolen i Odense 226 9% Anden uddannelse/skole: 94 4% De fleste unge i undersøgelsen befandt sig på Odense Tekniske Skole, Dalum Uddannelsescenter, Odense Katedral skole og Skt. Knuds Gymnasium. Ubesvaret 1 0% Basis 2638 Svarprocenterne fra de enkelte uddannelsesinstitutioner ser derfor således ud; Svarprocenter fordelt på uddannelserne Besvarelser Udvalgt til deltagelse Elever i alt på gennemførelsestidspunktet Besvarelsesprocent ift. Udvælgelse Dalum UddannelsesCenter % Odense Tekniske skole % Tietgenskolen ? 13% Mulernes Legatskole % Skt. Knuds Gymnasium % Tornbjerg Gymnasium % Odense Katedralskole % Fyns HF kursus og VUC % Elsesminde - Odense- Produktions Højskole % Social- og sundhedsskolen i Odense % I alt % Tabellen viser, at en forholdsvis stor andel af eleverne på ungdomsuddannelserne i Odense Kommune deltog i undersøgelsen. 7

8 5. Analyse af data 5.1 Fordelingen på køn; Køn? Besvarelser. I % Mand % Kvinde % Ubesvaret 73 2% Basis 2971 Der var et flertal af kvindelige elever, der besvarede denne undersøgelse. Dette giver ikke anledning til yderligere kommentarer, da dette stemmer overens med lignende undersøgelser, som påpeger, at færre unge mænd får en ungdomsuddannelse i forhold til pigerne. Her kan nævnes statistik fra Statistikbanken, som viser, at piger blev optaget på en almen gymnasiel uddannelse i 2005, hvorimod det kun var mænd Fordeling på Alder; Aldersfordeling Antal besvarelser I % % % % % % % % 56 eller derover 8 0% De fleste unge på ungdomsuddannelserne, der deltog i undersøgelsen, er mellem år. På en række uddannelsessteder har man specifikt udvalgt 2. årgang eller grundforløbet. Da det har været det mest fordelagtige for uddannelsesinstitutionerne. Ubesvaret 33 1% Basis BMI Body Mass Indeks eller BMI er en let måde at udregne om man er over-, under eller normal vægtig. Eleverne blev adspurgt hvor høje de var uden sko, og hvad de vejede. Resultaterne fra disse spørgsmål må antages ikke at videregive den faktuelle sandhed. Vægt er ofte et ømtåleligt emne for mange, hvilket vises senere i opgaven. Eleverne kan derfor tænkes, at have pyntet på virkeligheden. Dvs. skrive at de vejer mindre end de gør. Med disse forbehold er det dog muligt at gå videre i analysen af BMI. BMI analysen kan umuligt give faktuelt videnskabeligt dokumentation, ellers skulle vi veje og måle alle elever, men det kan give et indtryk af elevernes sundhedstilstand. BMI beregnes ofte kun for 18årige og derover. Børn-/og unge er i en voksealder, hvor de traditionelle grænseværdier for undervægt, overvægt og normalvægt ikke er gældende. I flere forskningssammenhænge er der dog blevet fremstillet følgende tabel, som dannede baggrund for BMI analysen af de 16 og 17årige. 8

9 Grænse for overvægt for de unge under 18 er sat til Alder (år) Body mass indeks grænser for overvægt Body mass indeks grænser for svær overvægt Drenge Piger Drenge Piger 16 23,9 24,37 28,88 29, ,46 24,7 29,41 29, Kilde; Cole et. al Der er ikke data nok til at beregne BMI på de 15årige, da kun 26 15årige deltog. Derimod er det muligt at beregne BMI på de resterende aldersgrupper. Der er brugt følge regnemetode; BMI (Body mass index) udregnes på følgende måde: Vægt (kg) /(højde (m) x højde (m)) Dvs. at en person på 1,75 m i højde, der vejer 100 kg, vil have et BMI på 100 kg/1,75 x 1,75 = 33 kg/m² Kilde; Sundhedsstyrelsens hjemmeside 3 Ud fra BMI regnemetoden og med de ovenfornævnte fastsatte kategorier for overvægt fremkommer følgende; Overvægt og svær overvægt 16 årig og fremefter årige i % 17 årig i % 18 årig plus i % Drenge Piger Dreng Pige Drenge Piger Norm al og undervægt Overvægt Svær overvægt Vægt 9

10 Ifølge hvad de unge selv svarer, så er det umiddelbare indtryk, at de unges sundhedstilstand mht. overvægt/fedme er forholdsvis god. Dog viser grafen, at forholdsvis flere unge over 18 år er overvægtige eller svært overvægtige. Hvis man kun fokuserer på BMI en hos de 18årige og op efter fremkommer følgende tabel og figur; I alt Undervægt Normalvægt Overvægt Svær overvægt Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige 18årig plus i % Overvægt - normal og undervægt hos de 18+ I % Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige Undervægt Normalvægt Overvægt Svær overvægt Vægt 10

11 Hvis man ønsker at sammenligne med andre analyser har Statens Institut for Folkesundhed (SFI) foretaget lignende undersøgelser. Disse peger i lighed med Odense Kommunes undersøgelse på at ca. 5 % af de unge er undervægtige, 20 % er overvægtige og ca. 5 % er svært overvægtige. Undersøgelsen viser i lighed med tallene fra SFI at der er flere piger der er svært overvægtige. 4 Selvom eleverne selv opgav deres vægt viser tallene, at de er forholdsvis valide sammenlignet med andre undersøgelser. 5.4 Forældres uddannelsesniveau Elverne blev adspurgt til deres forældres uddannelsesniveau. Følgende figur fremkom; Forældres Uddannelsesniveau I % 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Mor Far Ingen skoleuddannels Folkeskole Gymnasium, handelsskole, Mellemlang uddannelse Universitetsgra d Ved ikke Uddannelse Figuren giver ikke anledning til yderligere kommentar. Yderligere data videregivet til de enkelte uddannelsesinstitutioner viser f.eks. at der er flere forældre med en lang videregående uddannelse hos eleverne på gymnasier og HF-kursus end f.eks. Dalum Uddannelsescenter. 5.5 Rådighedsbeøb Eleverne blev adspurgt til deres rådighedsbeløb efter skat, dvs. hvor mange penge,de havde til rådighed pr. måned i alt dvs. inklusiv lommepenge, SU osv. efter skat. Følgende fremkom; 11

12 Rådighedsbeløb pr. måned efter skat 14% 27% 59% og derover Hvis man fokuserer på køn fremgår det at. Indkomst og køn Indtægt og køn % Indtægt Mand Kvinde 80% 60% 40% 20% og derover og derover 0% Mand Kvinde Rådighedsbeløb Køn Af disse figurer fremgår det at der er forholdsvis flere kvinder der har mellem kr om måneden til rådighed en i forhold til mændene. Til gengæld har flere mænd end kvinder et rådighedsbeløb på over 6.000kr. Hvis man fokuserer på aldersgrupperne fremkommer følgende. Indtægt og alder 100% 80% 60% 40% 20% 0% og derover Alder eller derover 12

13 Dette er umiddelbart ikke et bemærkelsesværdigt resultat. Unge under 18 modtager ikke SU, og som det senere fremgår bor de fleste studerende hos deres forældre, hvorved de ofte modtager 1.108kr om måneden i SU og op til 2.489kr afhængig af forældrenes indkomst 5. Hos de 18årige stiger andelen af personer, der har et rådighedsbeløb over 3.000kr. Dette kan skyldes, at mange unge har et fritids- eller studiejob, hvorved deres rådighedsbeløb forøges. 5.6 Boligform De studerende blev desuden spurgt til deres boligform. Følgende fremkom; Boligform Besvarelser I % Forældre % Alene 158 6% Med mine børn 20 1% Min kæreste/ægtefælle 164 6% Kæreste/ægtefælle og barn/børn 68 3% Kollegium 22 1% Skolehjem 48 2% Ven/venner 71 3% Anden boligform 103 4% Langt de fleste elever bor sammen med deres forældre. Næsten 3 ud af 4 bor sammen med deres forældre, enten begge eller en part. Ubesvaret 7 0% Basis Selvopfattet sundhed Elverne blev adspurgt hvordan de vurdere deres egen sundhed. Vi overvejede at benytte ordet Helbred, hvilket er brugt i en række andre undersøgelser. Men efter nærmere diskussion i projektgruppen valgte vi at fokusere på sundhed, da begrebet er lettere at forstå end begrebet Helbred. Følgende resultat fremgik; 13

14 Egen vurdering af sundhed 50% 40% 30% 20% 10% Eleverne vurderer deres sundhed forholdsvis godt. Således mener 55 % at deres sundhed er virkelig god eller god. 0% Virkelig god God Nogenlunde Dårlig Meget dårlig Eleverne blev desuden adspurgt hvor opmærksomme de var på deres sundhed, følgende fremkom; Opmærksom på Sundhed 60% 50% 40% 30% 20% Figuren stemmer overens med den ovenforstående figur. En krydsning af disse figurer viser at folk, der vurderer deres sundhed som god, i højere grad er opmærksomme på deres sundhed og omvendt. 10% 0% I høj grad I nogen grad Hverken eller I mindre grad 5.8 Trivsel Eleverne blev adspurgt hvordan de havde haft det indenfor de sidste 14dage. Langt de fleste havde indenfor de sidste 14dage været glade og i godt humor (80 %). Derimod havde ca. 60 % af de unge vågnet færre end halvdelen af gangene friske og udhvilet. Dvs. 60 % af de unge oplever at vågne flest gange, hvor de er trætte og mangler søvn. Denne problematik berøres senere i rapporten. Overhovedet ikke 14

15 Trivsel 1 Min dagligdag har været fyldt med ting, der interesserer mig Vågnet frisk og veludhvilet Hele tiden Det meste af tiden Lidt mere end halvdelen Følt mig aktiv og energisk Følt mig rolig og afslappet Lidt mindre end halvdelen af tiden Lidt af tiden På intet tidspunkt Været glad og i godt humør Ubs. 0% 20% 40% 60% 80% 100% I forbindelse med trivsel blev eleverne adspurgt om de indenfor de sidste 5år havde opsøgt en psykolog og/eller psykiater. 80 % havde ikke opsøgt en psykolog og/eller psykiater, hvorimod ca. hver femte havde; Været til psykolog/psykiater 81% Ja 19% Stress Stress er meget udbredt begreb. Mange udtrykker, at de er stresset fordi de har travlt eller er presset, men grænsen mellem et naturligt pres og en naturlig travlhed f.eks. i forhold til at få skrevet opgave eller afleveret matematikafleveringer er hårfin og ofte meget individuel. Denne betragtning medførte, at der i undersøgelsen i stedet for at blive spurgt til stres, blev adspurgt til pres. Hvor presset man følte sig, følgende fremkom; 15

16 Pres ift. faktorer Hvor presset føler du dig alt ialt Forventninger fra omgivels erne f.eks. foræ ldre Sygdom Omgangskreds Min seksualitet - den jeg er/mine ønsker Forhold; min kæ reste/manglende Familiæ r situation Økonomisk situation Bolig situation Presset a t arbejde ved sid en af stu dierne For teoretisk s tu dier Aldrig presset Ik ke presset særlig ofte Ofte presset Meget presset Konkurrence på skolen Føler at ingen ved hvem jeg er Studiebyrden Studier generelt 0% 20% 40% 60% 80% 100% Langt de fleste unge føler sig ikke presset eller ikke særligt ofte f.eks. i forhold til boligsituationen, sygdomme, forventninger for forældre, deres omgangskreds osv. Derimod giver flere udtryk for at de oftere er presset i forhold til studiebyrden, studierne generelt og deres økonomiske situation. At de unges boligsituationen ikke presser de unge, kan skyldes at langt de fleste bor hjemme, og det formodes at Odense Kommunes boliggaranti for unge under uddannelse har en indvirken her. 16

17 5.8.2 Trivsel socialt netværk De unge blev gennem en række spørgsmål adspurgt hvordan deres sociale netværk var. Socialt netværk er svært at udspørge om, derfor blev en række indirekte faktorer valgt. Eleverne kunne svare om de mente at det følgende passede på dem, overhovedet ikke (værdi 1) til at det passede fuldstændigt (værdi 5). Følgende fremkom; Trivsel 2 Jeg er en del af en gruppe (vennekreds, klike), som jeg ofte er sammen med. Jeg har venner/familie, som jeg kan slippe mig selv helt løs sammen med. Jeg har nogen at dele sorger og glæder med. Når jeg er nedtrykt ved jeg altid hvem jeg kan gå til. Når jeg er syg, kan jeg uden videre bede venner/familie om at gøre vigtige ting for mig (f.eks. tage noter for mig, handle ind osv.) Jeg har venner/familie som uden videre giver mig et knus. Jeg kender flere personer, som jeg gerne foretager mig noget sammen med. Jeg har venner/familie, som altid tager sig tid til at lytte til mig, når jeg har brug for at tale ud. Passer overhovedet ikke (1) Passer fuldstændigt (5) Hvis jeg mangler noget, kan jeg altid låne det af venner eller naboer. Jeg har mindst et fortroligt menneske, hvis hjælp jeg altid kan regne med. Andre giver mig megen forståelse og sikkerhed. Der er personer, der uden videre tager mig for den jeg er. 0% 20% 40% 60% 80% 100% De unge giver i høj grad udtryk for, at de er en del af en gruppe, har venner og familie de kan slippe sig løs sammen med, at de har nogen at dele sorger og glæder med osv. 3 til 5 % af de unge giver dog udtryk for at de overhovedet ikke har nogen fortrolige personer i deres liv, og 5 til 7 % at de i meget ringe grad har fortrolige personer i deres liv. Svarene giver ikke anledning til yderligere kommentarer andet end, at hver tiende af de unge giver udtryk for, at ikke har eller i meget begrænset omfang har fortrolige personer i deres liv. 17

18 5.8.3 Sindsstemning Du unge blev desuden adspurgt hvor tilfreds de var med deres liv. Følgende fremkom; 49% Livstilfredshed 15% 3% 1% Overordnet set er langt de flest unge meget tilfredse eller tilfreds med deres liv (samlet set 81 %) og reelt set kun 3 % utilfredse og 1 % meget utilfredse. 32% Meget tilfreds Tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds Meget utilfreds De unge blev desuden adspurgt til deres sindsstemning. Hvor ofte de følte eller oplevede at de var følgende; Sindsstemning Jeg er bekymret for min sundhed Jeg har ingen appetit Jeg er træt og uinteresseret Jeg har søvnforstyrrelser Jeg må tvinge mig selv til at foretage mig noget Jeg bekymrer mig for mit udseende Jeg skubber beslutninger fra mig Jeg har ingen interesse i andre mennesker Jeg føler mig pirrelig og irriteret Jeg græder Jeg tænker på at gøre mig selv fortræd Jeg bebrejder mig selv fejl og svagheder. Jeg er skuffet over mig selv Aldrig (1) Altid (5) Jeg føler, jeg bliver straffet Jeg har skyldfølelse Jeg har svært ved at nyde noget Jeg føler mig som en fiasko Jeg ser modløst på fremtiden Jeg er ked af det. 0% 20% 40% 60% 80% 100% De unge oplevede forholdsvis sjældent ikke at have appetit, ikke at interessere sig for andre, eller havde tanker om at gøre sig selv fortræd. Derimod oplevede flere en gang imellem ar være kede af det, være bekymret for deres udseende, være skuffet over dem selv, bebrejde dem selv fejl og svagheder og være trætte og uinteresseret. Samlet set gav 5-15 % af de unge udtryk for, at de i et eller andet omfang mistrives. 18

19 5.8.4 Symptomer I undersøgelsen blev eleverne adspurgt til om de havde haft nogle af følgende symptomer. Symptomer sidste år Depressioner/nedtrykthed Ondt i nakke og skuldre Ondt i ryggen Søvnforstyrrelser/Søvnløshed Maveonde/halsbrand Forstoppelse Diarré Svimmelhed Nervøsitet Migræne (stærk, dunkende hovedpine ofte med kvalme og opkast) Hovedpine spændingshovedpine 0% 20% 40% 60% 80% 100% Aldrig En gang om måneden ca. En gang om året ca. En gang om ugen eller oftere. Som det fremgår af figuren angiver 19 % af de unge at de en gang om ugen eller oftere har hovedpine eller spændingshovedpine. Andre symptomer såsom ondt i nakke og skuldre og ondt i ryggen er også symptomer, som er mere fremtrædende hos de unge. Sygdom me o g sym ptom er - læ gebesøg Anden sygdom* Andre kønssygdomme Klamydia Problemer i forindelse med en ulykke, f.eks. bræ kket ben Cutting Anoreksi/bulimi Overvæ gt eller svær ov ervæ gt/f edme Sygdomme i bevæ gelsesapparatet Blærebetæ ndelse Blære- elle r nyresygdom Mavekatar/sår/sår på tolvfingertarm For højt blodtryk Ja, je g havde det, m en var ikke hos læ gen Ja, je g havde det, o g var derfor til læ gen Alle rgi Astma Kronisk bronkitis Over- elle r underaktiv skjo ld bruskkirtel Bihulebetæ ndelse Migræ ne Hovedpine - spæ ndingshovedpine Akne (bumser) 0% 20% 40% 60% 80% 19

20 Som det fremgår af ovenstående figur havde flest unge symptomer såsom hovedpine eller spændingshovedpine (58 %) hvor kun 8 % gik til lægen, og 40 % bumser, hvor kun 8 % gik til lægen. Ifølge de unge selv havde 6 % haft klamydia og langt de flest havde opsøgt læge som følge heraf. 2 % erkendte at de havde anoreksi og/eller bulimi og kun halvdelen (29) havde søgt hjælp hos lægen. Derimod tilkendegav 4 % at de havde skåret i sig selv (cutting) og kun ca. en tredjedel af disse havde søgt lægehjælp (24). De unge blev desuden adspurgt om de var overvægtige. Her tilkendegav kun 10 % af de var overvægtige 90 % anså dem ikke som overvægtige. Dette stemmer ikke overens med de unges egne angivne højde og vægt (se kap. 5.3). Kun et fåtal af de unge anser sig som overvægtige, men reelt set er det langt flere der er overvægtige. I betegnelsen Anden sygdom skrev en del unge sygdomme og symptomer som blindtarmsbetændelse, kyssesyge, salmonella, skedesvamp, mellemørebetændelse, depression, halsbetændelse osv. 5.9 Ernæring De unge blev desuden adspurgt om deres kostvaner. En række sunde og usunde alternativer blev oplistet hvorefter de unge kunne svare hvor ofte de indtog fødevarerne; Ernæring Spiritus Øl Vand Sodavand/cola/saftevand light Sodavand/cola/saftevand Juice Mælk Hvidt brød (f.eks. flutes) Kartofler/groft brød/pasta Kød Fisk og andet fra havet Flere gange om dagen Dagligt Flere gange om ugen 1-4gange om måneden Aldrig Kogte grøntsager Salat/råkost/rå grøntsager Frisk frugt Fastfood (pizza, hamburger, pommes frites, etc.) Chips, peanuts etc. Kage Slik og chokolade 0% 20% 40% 60% 80% 100% På den positive side tilkendegiver over 80 % af de unge at de spiser salat/råkost/rå grøntsager dagligt eller flere gange om ugen. Over 50 % spiser frugt dagligt eller flere gange om dagen, hvorimod kun 4 % aldrig spiser frugt. De negative sider er følgende; tæt på 40 % spiser hvidt brød dagligt eller oftere. Lidt over 20 % spiser fastfood, chips, penuts og kage flere gange om ugen. Tæt på 60 % spiser slik og chokolade flere gange om ugen eller oftere. Der er desuden tendens til at de unge oftere drikker alm. 20

21 sodavand end light sodavand, når de drikker sodavand. Fisk og andet fra havet, og kogte grøntsager er umiddelbart ikke særlig populært blandt de unge. De unge blev desuden udspurgt til deres madvaner, hvor ofte de spiste måltider; 14% 36% Måltider 7% 1% 10% 32% 1 gang om dagen 2 gange om dagen 3 gange om dagen 4 gange om dagen 5 gange om dagen Kun 11 % får færre end tre måltider om dagen. Dette er umiddelbart ikke alarmerende. Dog må det konstateres at 11 % af de unge spiser for få måltider i forhold til sundhedsstyrelsens anbefaling om minimum 3 måltider om dagen. 6 6 eller flere gange om dagen 5.10 Motion Motion er i høj grad en vigtig faktor i forhold til de unges sundhedstilstand. Motion er for en række af de unge forbundet med stor ubehag, f.eks. pga. overvægt. De unge blev adspurgt, hvor mange gange om ugen de brugte på fysisk aktivitet (cykel til skole, sport, fysisk arbejde etc.), som varer mere end 20minutter, som fik dem til at trække vejret tungere og fik pulsen til at stige; i % Fysisk aktivitet Mindre end en gang En eller to gange Mindst tre gange 56 % af de unge udfører mindst tre gange om ugen en aktivitet, som varer mere end 20 minutter, og som får dem til at trække vejret tungere, og får pulsen til at stige. Derimod udfører 43 % en fysisk aktivitet, 2 gange eller færre om ugen. Disse 43 % får ifølge sundhedsstyrelsens anbefalinger for lidt motion i forhold til, hvad der anbefales både for børn og voksne 7. Mange unge deltager i fritidsaktiviteter, f.eks. svømning, badminton, fodbold osv. De unge blev derfor udspurgt hvor mange timer om ugen de bruger på motion. Mange gav urealistiske svar på dette f.eks. svarede nogle at de dyrkede motion 20timer om ugen, men at de samtidig kun fik pulsen til at stige en gang om ugen. Derfor er resultaterne fra dette spørgsmål fravalgt, da data ikke er valide. 21

22 Derimod blev de unge spurgt til hvorfor de dyrkede sport, og hvorfor de ikke dyrkede sport; Årsager til at dyrke sport (3 svar muligt) Besvarelser I % For at holde mig i form % For at se hvor langt jeg kan nå % Til forandring fra studierne % For at møde andre mennesker % For at tabe mig % Fordi venner/familie også dyrker sport % Fordi det er sjovt at dyrke sport % Ifølge lægens råd, som terapi 45 2 % For konkurrencens skyld % Af andre årsager: % Årsager til ikke at dyrke sport? (3 svar muligt) Besavrelser I % Pga. mit helbred % Jeg får nok motion % Jeg har ikke tid % Jeg har skiftende arbejdstider % Der er overbooket ved forskellige sportsgrene 35 2 % Sport interesserer mig ikke % Min foretrukne sportsgren tilbydes ikke på skolen % Den tilbudte sport ligger for langt væk % Det er for dyrt % Af andre årsager: % Langt de fleste angiver at de ikke dyrker sport fordi de ikke har tid, og langt fleste angiver at de dyrker sport for at holde dem i form og fordi det er sjovt. De unge blev desuden spurgt om de var tilfredse med deres vægt. 46 % var tilfredse og 42 % var utilfredse. Af de utilfredse ville 83 % gerne veje mindre Rygning og alkohol 51 % af de unge angiver selv at de aldrig har røget. Derimod har 23 % røget til særlige lejligheder f.eks. en fest og 26 % ryger jævnligt. De der ryger, ryger i gennemsnit 13 cigaretter om dagen. Af de der ryger vandpibe (16 % af dem der ryger) er det 80,% der ryger vandpibe 1gang om ugen. I gennemsnit begyndte de unge at ryge som 14årige. Ang. stoffer er Hash langt det mest udbredte, hvor 29 % har prøvet det 1 til 2gange, 7 % tager det en gang om måneden, 2 % en gang om ugen og 4 % tager det flere gange om ugen. Dernæst kommer amfetamin som det næstmest udbredte stof, hvor 84 % aldrig har prøvet det, 86 % har hverken prøvet kokain eller speed (Se bilag 1). 2 % af de unge har taget anabolske steroider, og 3 % overvejer at gøre det. Ang. alkohol tilkendegav de unge hvor mange genstande de indtager om ugen. Alkohol - antal genstande om ugen -Kvinder Alkohol - antal genstande om ugen - Mænd til 5 6 til 9 10 til til 20 Over til 5 6 til 9 10 til over 25 22

23 Ifølge Sundhedsstyrelsen må kvinder maksimalt indtage 14 genstande og mænd 21 genstande om ugen. 8 Ifølge de unges egenvurdering kan det derfor konstateres, at 10 % af kvinderne og 15 % af mændene drikker for meget. Derudover blev de unge adspurgt hvor ofte de drak. Total Flere gange om dagen Ca. en hver dag Flere gange om ugen En gang om ugen Flere gange om måneden En gang om måneden Aldrig Mand % 4 % 28 % 26 % 16 % 14 % 9 % Kvinde % 1 % 11 % 24 % 27 % 24 % 13 % Ud fra tabellen fremgår det at forholdsvis flere mænd drikker oftere end kvinder f.eks. drikker 28 % af mændene flere gange om ugen, hvorimod kun 11 % af kvinderne gør det samme. De unge blev desuden adspurgt hvor ofte de har været fulde indenfor den sidste måned og følgende fremkom; Total Ingen gange Mindre end 2gange 3-5 gange 6-8 gange Mere end 9 gange Mand % 29 % 41 % 12 % 4 % Kvinde % 23 % 32 % 9 % 3 % Forholdsvis flere mænd angiver at være mere fulde end kvinderne. Samlet set tyder tabellerne og de tidligere figurer på, at de unge mænd har et større alkoholforbrug end kvinderne. Hvad de unge drikker bliver vist i Bilag Søvn Ifølge sundhedsstyrelsen har voksne i gennemsnit brug for 7timers søvn plus/minus en time. Børn har dog brug for mere end dette. 9 De unge blev adspurgt, hvor meget søvn de havde fået indenfor de sidste 14dage. 57 % af de unge får 6-8 timer, men 33 % får mindre en 6 timer, dvs. for lidt søvn i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. I forhold til køn, er der en lille tendens til at kvinder får mere søvn end mænd. Søvn i gennemsnit indenfor de sidste 14dage I % Mindre end 5timer 5% 5-6 timer 28% 6-8 timer 57% Mere end 8timer 10% 5.13 Uddannelse De unge blev adspurgt hvor vigtigt det var det var for dem, at klare sig godt i skolen. Følgende fremkom; i % Hvor vigtigt er det for dig, at klare dig godt i skolen? Meget vigtigt Ret vigtigt Ikke særligt vigtigt Ikke vigtigt Mand Kvinde Kvinderne vurderer det vigtigere end mændene at klare sig godt i skolen. 23

24 De unge blev desuden adspurgt hvordan de vurderer kravene på deres skole/uddannelsessted, og om de havde karriereplaner efter deres uddannelse; Krav på skolen I % Meget lave 3 % Ret lave 16 % Ret høje 47 % Meget høje 13 % Ved ikke 20 % Næsten 50 % mener at kravene er høje og kun 3 % mener at de er meget lave. Der er ingen signifikant forskel i forhold til mænd og kvinder. Planer efter skoleafslutning Ja Mand 66 % 34 % Kvinde 64 % 36 % Over 60 % af de unge har konkrete karriereplaner efter deres uddannelse/skole Gennemførelsessikkerhed ift. karriereplaner? I % Meget sikker 33 % Ret sikker 53 % Ikke særlig sikker 11 % Helt usikker 1 % Ubesvaret 2 % Af de der har konkrete planer efter deres uddannelse mener over 85 %, at de er meget sikre eller ret sikre på at gennemføre disse. De unge blev desuden adspurgt til en række faktorer på deres udannelse. Hvor enig er du i følgende udsagn Jeg føler mig inddraget, når der træffes vigtige beslutninger om og for mig Der er en let og overskuelig adgang til råd og vejledning om uddannelse Jeg ved, hvor jeg kan henvende mig, hvis jeg har spørgsmål til min uddannelse Jeg får meget sjældent chance for at komme med egne ideer til min uddannelse Jeg er glad for min uddannelse Organiseringen af min skole er kaotisk og det forhindrer mig i at læse problemfrit Generelt har jeg et godt forhold til mine lærere Passer fuldstændigt Passer til dels Passer ikke rigtigt Passer overhovedet ikke Ubesvaret Jeg føler ofte, at jeg har mistet overblikket med hensyn til mine lektier Jeg får støtte af mine klassekammerater Jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg har valgt den rigtige uddannelse 0% 20% 40% 60% 80% 100% 24

25 Langt de fleste føler sig inddraget, når der træffes vigtige beslutninger om og for dem, når de har spørgsmål til deres uddannelse og langt de fleste er glade for deres uddannelse. 49 % angiver dog at de ofte eller til dels mister overblikket over deres lektier. De unge blev desuden adspurgt hvilke aspekter der forringer deres dag i skolen; I hvor høj grad forringer følgende aspekter din dag i skolen? Forholdet til lærerne Forholdet til klassekammerater For meget information Stemningen i undervisningssituationer Mangel på steder, hvor man kan trække sig tilbage Dårlig stemning Overhovedet ikke Lidt Rimeligt meget Meget Larm Tidsmangel/hektisk arbejdsgang 0% 20% 40% 60% 80% 100% Overordnet set er det forholdsvis få af disse ting der forringer de unges dag i skolen. Larm og tidsmangel/ eller en hektisk arbejdsgang er umiddelbart de største syndere Studiemiljø - indeklima Undersøgelser i Indeklimaet har i adskillige undersøgelser påvist at bl.a. indeklimaet kan have en negativ indvirken på læring. Indeklimaet er dog et diffust begreb. I undersøgelsen blev de unge adspurgt om luften, belysningen og temperaturen i undervisningslokalet. Følgende fremkom; Indeklima Temperaturen i undervisningslokalet 6% 27% 29% 23% 12% Meget godt Pct. Belysningen i undervisningslokalet 12% 48% 26% 9% 3% Godt Pct. Hverken eller Pct. Dårligt Pct. Luften i undervisningslokalet 8% 27% 30% 23% 10% Meget dårligt Pct. 0% 20% 40% 60% 80% 100% 25

26 Belysningen i undervisningslokalet er umiddelbart det eleverne vurderer som værende bedst. Luften og temperaturen vurderer henholdsvis 33 % og 35 % af de unge som værende dårlig eller meget dårlig Nye tiltag De unge blev adspurgt hvad der efter deres mening kunne forbedre deres sundhed. Tiltag som kan forbedre sundheden Besvarelser I % Rygestop kurser % Rådgivning i sund kost % Rådgivning i motion % Motionsrum % Sund mad på skolen % Forbud mod salg af usund mad i kantinen % Idræt i skoletiden eller motion efter skoletid % Notér andet: 157 7% Ubesvaret 130 6% Mange unge svarede at sund mad på skolen og motionsrum kunne være gavnlige for sundheden på skolen. Kategorien Notér andet kan ses i Bilag 3. De fleste forslag er mere sund og billig mad i kantinen, bedre indeklima og mere idræt i/og udenfor skoletiden. Benyttelse af tiltag Besvarelser I % Rygestop kurser 200 9% Rådgivning i sund kost % Rådgivning i motion % Motionsrum % Sund mad på skolen % Idræt i skoletiden % Motion efter skoletid % Andet: 92 4% Ubesvaret % Adspurgt om hvilke tilbud de unge ville benytte sig af ville mange benytte sig af sund mad på skolen og idræt i skoletiden. Hvorimod forholdsvis få ville benytte sig af rygestop kurser. Af de der svarede andet svarede nogle, at de ville benytte motionscenter, hvis der kom en rabatordning, eller at de ikke ville benytte sig af tilbudene (se Bilag 4). Til sidst blev de unge udspurgt om de synes det var en god ide at arrangere sociale aktiviteter på skolen f.eks. fredagsbar uden alkohol. 42% Holdning til sociale aktiviteter på skolen uden alkohol 2% 56% Godt Skidt Ubesvaret 56 % betragter sociale aktiviteter på skolen uden alkohol såsom fredagsbarer som en god ting. 26

27 Bilag 1 De unge blev adspurgt hvilke stoffer de havde prøvet. Følgende fremkom: Aldrig prøvet Prøvet en eller to gange Tager ca. en gang om måneden Tager ca. en gang om ugen Tager flere gange om ugen Ubs. Hvilke af disse stoffer har du prøvet eller taget? Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Abs. Pct. Basis Hash (pot, marihuana) % % 166 7% 43 2% 87 4% 63 3% 2288 Kokain % 120 5% 19 1% 12 1% 14 1% 146 6% 2288 Heroin % 31 1% 1 0% 2 0% 11 0% 171 7% 2288 Crack % 23 1% 5 0% 4 0% 9 0% 175 8% 2288 Ecstasy, speed eller lignende % 112 5% 21 1% 9 0% 19 1% 155 7% 2288 Khat % 23 1% 3 0% 2 0% 14 1% 171 7% 2288 Amfetamin % 163 7% 27 1% 19 1% 26 1% 136 6%

28 Bilag 2 De unge blev adspurgt hvad de oftest drak. De kunne maksimalt give 3 svarmuligheder; Langt de fleste drikker øl, men næsten ligeså mange drikker drinks, dernæst shots og dernæst cider. Hvad drikker du oftest, når du drikker til en fest? (max 3 svar) Abs. Pct. Øl % Vin % Shots % Breezer % Cult % Cider (f.eks. sommersby) % Drinks (f.eks. rom og cola) % Sodavand/juice 159 8% Vand 167 8% Andet: 80 4% 28

29 Bilag 3 Kommentarer til spørgsmålet; Hvilke tiltag ville efter din mening kunne bidrage til at fremme sundheden på skolen? (kategorien andet) Billige sunde tilbud på skolen Information om sundhed generelt. Fordele ved at have et sundt liv - konsekvenser eller ulemper ved at have et mindre sundt eller decideret usundt liv Gratis kantine Kortere men flere pauser Mere fysisk belastende arbejde i idræt Svømning i mere end bare et halvt år, det burde være halvdelen af idræts undervisningen der gik med det Forbedring af indeklima Der er utrolig meget der skal forbedres, alting er stort set forældet Udluftning i klasselokalerne Ventilationssystem Mange af tingene er der allerede fokus på. Intet det ville ikke hjælpe Mindre lektiebyrde for at undgå stress Ang. sundhed. Må folk selv kontrollere deres spise- og motionsvaner. Men mere idræt generelt Sundhed bør være et individuelt anliggende og bør derfor ikke være gymnasiets ansvar Vi har det hele Nemmere adgang til idrætsfaciliteter Mere opvarmning på skolen Mere sport Mere idræt i skolen og et mere sammenhængene skema Rygestop kurser og rådgivning i motion. Billigere sund mad i kantinen Få lavet nogle flere hold til frisport, så det er muligt at lave det på to dage. Temperaturen på skolen skal højere op, så man ikke risikerer en forkølelse Basketbold i skoletiden Ikke nødvendigvis forbud mod usundt mad, bare større udvalg af sundt mad. TIMER HVOR MAN KAN SOVE, OG FREDAGSBAR HVER FREDAG!! At man ikke måtte ryge når man var i skole, hellere ikke i frikvaterne. Der er ikke noget sund mad i vores kantine overhovedet Lade vær at hælde alt den olie i maden til kostelever på Dalum Uddannelses Center Bedre indemiljø (eks. nye sofaer i sofahjørner etc.) Billig sund mad. Kantinen skal ikke tjene på det. Mad på skolen er så dyrt at jeg ikke spiser i skoletiden, og hvis jeg gør, er det McDonalds. For det er billigere! SÆT DE PRISER NED! At alt det sunde ikke skulle koste så mange penge Syntes menneskerne selv skal vælge hvad de putter i munden, deres ansvar Dem der kommer for sent til skole, skal løbe 2 gange rundt om skolen og en lærer skal tjekke. Gratis mad Mere idræt i skolen Det sunde i kantinen er dyrt og de har kun pizza osv. Bedre ventilation i klasselokalerne Sunde automater i stedet for cola automater At det sunde mad blev billigere end det usunde! Gratis frugtordning 29

30 Skolen skal ikke blande sig. Men bedre udluftning i klasserne Vi har det hele. Ordentlige temperaturforhold Mulig rådgivning, hvis eleven selv ønsker det Mere idræt i skoletiden Tror ikke at skolen kan hjælpe, da det ikke er en folkeskole mere Film projekter Motivere os til at lave noget? Men lidt svært når man ikke har tid pga. alle de lektier og arbejde som jeg SKAL for at kunne klare mig økonomisk og gennemfører uddannelsen Mere gymnastik Gode forhold rent materielt - stole, borde ect. Mere idræt Billigere mad Billigere mad i kantinen. Gratis vægttræning (evt. i timerne) Noget idræt som man kan vælge sig til, men ikke er obligatorisk. Alle har oplysningerne til at gøre noget, det handler om at tage sig sammen. Temperaturøgning og mindre støvet klima-anlæg ingen idé Stoppe salg af slik i massevis Bedre indeklima Flere undervisningstimer i idræt At lade os være i fred. Billigere salat og frugt etc. Udluftning af lokalerne Information om bivirkninger ved for lidt motion MEGET MEGET MEGET MEGET MERE IDRÆT I SKOLEN!!!!!!!!! Skolen tilbyder i forvejen rygestopkursus, sund mad samt motion. Men det benytter jeg mig ikke af, da jeg i forvejen har rigeligt med motion Intet Mere idræt på skemaet - måske to gange om ugen. Mindre slik og pizza/lign. i kantinen - Sæt prisen på en pære ned! 5-6 kroner er bare for meget... Det hele er her på skolen... Der er det der skal være Skolen burde sætte airconditions til i alle lokaler - problemet med temperaturen i lokalet er, at enten er der for varmt og lugtende eller alt, alt for koldt. Specielt i vintertiden!!!!! Der skulle være idræt på skemaet hver dag. Man deltager jo i idrætstimerne, mens det er sværere at tage sig sammen der hjemme. Især på lange skoledage er det dejligt at få et afbræk i form af idræt. Jeg synes at vi skulle have nogle flere steder at være, for vi ender med at sidde på vores flade røv inde i klassen. Billig sund mad i kantinen Det kunne faktisk være en go ide med et trænings/motions center for skolens elever! Gør frugt billiger Gratis Sund mad Sund billig mad Have idræts timer Sund men billig mad på skolen. (man gider ikke betale 8 kr. for et æble) Hvorfor fjerne alle de gode ting? Skole er røvsygt nok i forvejen. Lad os hygge os lidt når vi kan! Bedre indeklima Rabat ordning i motionscenter. 30

31 Billig / gratis frugt Ved ikke Evt. pauser hvor man skulle bevæge sig i mindst 10 minutter for at blive friskere til næste undervisningsmodul Lavere priser på sund mad Ikke noget Rehab i aner ikke hvor mange der er weekend narkomaner men start med rygestop. ALT!! Men i idræt skal det ikke være hvor lærerne bestemmer hvad man skal lave og sådan det er for kedeligt på denne måde Træningsrum i skolen Varmere om vinteren Bedre luft i klasserne Maden på skolen er MEGET klam Hvis klimaet var ens i alle lokaler, og klimaet var tilpasset årstiden. Billigere sund mad Har ikk noget Vi har næsten alle overstående ting Billig sund mad i kantinen Rabat i motionscenter, så det næsten ikke koster noget. Så ville mange flere have råd til det Bedre ventilation i ALLE klasse lokaler Det ved jeg ikke Bedre klima i undervisningslokaler Sund, billig og god mad Ingen Ikke noget Ved ikke Der bliver oplyst rigeligt synes jeg. Hvis der var sund mad eller bare en frisk salatbar ville det sunde alternativ vinde frem. Større udvalg af sund kost end af usund kost Bedre og sundere mad i vores kantinen, der er til at betale Gratis sund mad Ved jeg ikke? Idræt i/efter skoletid udbyder man dog på skolen; det er intet problem Varme, der er næsten koldere indenfor end udenfor, folk bliver syge af det. At Idræt også er obligatorisk på 2. år. Idræt med mødepligt flere gang om ugen - gerne hver dag. Bedre mad i kantinen gerne bedre tilberedt for den er ofte skyld i at man spiser junk food Bedre indeklima Bedre mad i kantinen, siden det nuværende lige så godt kunne værre pureret lort Billigere sund mad i kantinen Bedre udluftningssystemer Flere idrætstimer. Og de idrætstimer der er, skal ikke være "folkeskoleidræt", men engagerede lærere som på en efterskole! (Selvom de kun findes på en efterskole!) Bedre ventilations systemer i klasserne.. Der bliver ulideligt at opholde sig, for luften bliver tung, klam og indelukket! - Jeg mener ikke, at det er skolens opgave, at blande sig i folks sundhed. Højere temperatur på hele skolen. Folk bliver syge af at gå i så nedkølede lokaler!! Bedre udluftning Synes det er fint som det er 31

32 En psykolog Stoppe salg at cigaretter i kantinen 32

33 Bilag 4 Kommentarer til spørgsmålet; Ville du selv benytte sig af nogle af følgende tilbud, hvis de blev tilbudt? (kategorien andet) Basketbold i skoletide jeg ville blive fornærmet Har prøvet men gider ikk Frisport, Volleyball Billigere sund mad. Aldrig Sjove boldaktiviteter Hvis jeg havde tid Gerne mere alternative sportsgrene - fx. gymnastik efter skole eller i skoletiden Rabatordning i motionscenter Træning i styrketræningscenter SOVETIMER Sociale tilbud som forskellige klubber på skolen det ville jeg ikk Kun hvis der kom Volley efter skolen Aldrig Billigere mad i kantine! Bedre ventilation i klasselokalerne Ved det i forvejen. Vandposter Flere idrætstimer. Ingen af idrætstimerne skal være sådan noget "folkeskoleidræt", men ordentlig som på en gymnastikefterskole. Vandpolo eller svømning Sund mad på skolen, vil være afhængig af prisen. Mere idræt i skoletiden Psykolog Jeg ville på ingen måde benytte mig af dem for jeg er ligeglad. Heller dø hurtigt og slippe for livets andstrengelser Sund mad på skolen? Så skal det være billigere end det allerede er! Fest Filmprojekter ALT!!! 33

34 . Jeg har styr på det. Men det tydeligvis IKKE alle der har det Behøver ikke rygestop-kurser, da jeg ikke ryger. Billig sundmad Aftalte "idrætskluber", hvor man fx kan komme til at dyrke den sport man gerne vil når man kan, uden den ligger sammen med anden sport. Gratis Sund mad, jeg føler at jeg selv har styr på min sundhed, da jeg hverken ryger, spiser for usundt eller har fysiske problemer. Ingenting Idræt i skoletiden har vi allerede. Billig sund mad! Gratis mad på skolen :D, det ville være HELT kanon :D Ved jeg ikke Gratis sund mad BEDRE MAD! Ved ikke Gratis mad Billig kantine mad Mad på skolen. men ikke nødventigvis sund!! 34

35 Henvisninger 1 Danmarks statistik; 2 Fundet på BMJ; 3 Se 4 Se 5 Satser fra SU-styrelsen 2008 se 6 Se Se 9 Se 35