Hjælper du miljøet ved at spise sundere fastfood? - Analyser af produkter udviklet under SpisVel projektet i forhold til traditionel fastfood

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjælper du miljøet ved at spise sundere fastfood? - Analyser af produkter udviklet under SpisVel projektet i forhold til traditionel fastfood"

Transkript

1 Hjælper du miljøet ved at spise sundere fastfood? - Analyser af produkter udviklet under SpisVel projektet i forhold til traditionel fastfood Anne Dahl Lassen a, Jonathan Rasmus og Michael Søgaard Jørgensen a DTU Fødevareinstituttet, Afdelingen for Risikovurdering og Ernæring, b Ålborg Universitet, Department of Development and Planning Mange mennesker køber dagligt fastfood, fordi det er nemt og relativt billigt. Samtidig er der flere undersøgelser, der peger på, at forbrugerne efterspørger et bredere sortiment af sundere og også gerne mere bæredygtige fastfood produkter. Dette er baggrunden for projekt SpisVel, hvor en gruppe af kokke, detailister, producenter og forskere har sat sig for at udvikle nye, sundere fastfood produkter med et højt kulinarisk niveau. De udviklede produkter lever således alle op til Nøglehullets ernæringsmæssige krav om fx mindre fedt, mere fuldkorn og flere grøntsager. Men hvad med bæredygtigheden af produkterne? Er produkterne samtidig mere miljøvenlige end de mere traditionelle fast food produkter? Det ønsker vi svar på med denne undersøgelse. Produkternes miljøbelastning vurderes på to forskellige måder, dels ved et nyudviklet Miljøscorecard under SpisVel, dels ved såkaldte livscyklusanalyser (LCA). Vores forbrug af fødevarer har øget betydning for klimaet og miljøet. Det skønnes således, at fødevareproduktion og -forbrug er ansvarlig for op til 30% af den totale klimagasudledning i de industrialiserede lande 1. Samtidig har fødevareproduktionen stor betydning for en række miljømæssige faktorer som påvirkning af toksiske stoffer og materialer, næringsstofbelastning af vandmiljøet, landskabsudvikling og biodiversitet. Der er de senere år kommet stor fokus på, hvordan vi som forbrugere både kan være med til at påvirke miljøet positivt og samtidig tilgodese egen sundhed gennem de fødevarevalg, vi tager. Der er stor forskel på, hvor stor betydning forskellige madvarer har på klimaet og miljøet. Således har frugt og grønt et klimaaftryk, der er betydeligt lavere end de animalske produkter. Frugt- og grøntprodukter med de laveste klimaaftryk er som oftest årstidens frugt og grønt og frilandsprodukter, der ikke kræver opvarmning af drivhus. I 2012 udgav Fødevareinstituttet rapporten Klimaorienterede kosråd, der beskriver hvordan forbrugerne kan vælge en kost der følger danske kostråd og samtidig er klimavenlig 1. Tilsvarende indgår i den nyeste udgave af de nordiske næringsstofanbefalinger et afsnit, der omhandler mulighederne for at kombinere en sund og en bæredygtig kost 2. Denne undersøgelse tager afsæt i beregninger af klima- og miljøbelastningen af enkelt måltidsprodukter. Udgangspunktet er fastfood produkter udviklet under SpisVel projektet, der alle lever alle op til nøglehullets ernæringskriterier. Disse sammenlignes med mere traditionelle fastfood produkter i handelen. Hvilke SpisVel produkter og traditionelle fastfood indgår i undersøgelsen? Pjecen SpisVel viser et udsnit af de produkter, der er resultatet af produktudviklingen under SpisVel projektet 3. I alt 13 af disse fastfood produkter indgår i denne undersøgelse. Som det fremgår af tabel 1 spænder produkterne fra morgenmadsprodukter til mindre mellemmåltider, salater og hovedmåltider. Vi har 1 Thorsen, A. V., Mogensen, L., Jørgensen, MS., & Trolle, E. (2012). Klimaorienterede kostråd. Søborg: DTU Fødevareinstituttet. 2 Nordic Council of Ministers (2004). Nordic Nutrition Recommendations 2004, 4th edition. Integrating nutrition and physical activity. Nord 2004:13. Copenhagen: Nordic Council of Ministers 3 SpisVel - Produkter der lever op til Nøglehullets kriterier. Inspirationshæfte

2 ikke medtaget produkter som spreads og råmarinerede grøntsager, da de ikke spises selvstændigt, men indgår som fyld og smagsgiver i sandwich og som dip fx til grøntsagsstænger, grove grissini etc. Tabel 1 viser desuden en række mere traditionelle fastfood produkter og måltider, der kan spises på farten. I parentes er angivet, hvor disse produkter kommer fra. Udvælgelsen er sket ud fra følgende overvejelser: Hovedsagelig eksisterende produkter fra projektets samarbejdspartnere Mængde/størrelse på produktet, fx om produktet kan kategoriseres som et snackmåltid eller et hovedmåltid. Type af produkt og måltid, fx brødmåltid, salat, morgenmadsprodukt osv, som SpisVel produkterne vil kunne være et alternativ til Populære produkter hos spisestederne Tabel 1: SpisVel produkter og traditionelle fastfood produkter der indgår i denne undersøgelse. Spisvel fastfood produkter Traditionelle fastfood produkter Madmuffins med kartoffel og chorizo (Statoil og Pølsehorn (Erhvervsskole) SpisVel produktkatalog) Madmuffins med bacon, majs og chili (Statoil og Pizzaslice med pepperoni (7-eleven) SpisVel produktkatalog) Rodfrugt muffins med kylling og rodfrugter (SpisVel produktkatalog) Kyllingefrikadeller (SpisVel produktkatalog) Chicken McNuggets (McDonald s) Torskefrikadeller (SpisVel produktkatalog) Frikadeller med svine- og kalvekød (Erhvervsskole) Grød af danske gryn (SpisVel produktkatalog) Rundstykke med ost og skinke (McDonald's) Arla yoghurt med müslitop (7-eleven m.fl.) Empanadas med Chorizo, Grønkål og Hytteost (SpisVel produktkatalog) Pulled chicken burger (SpisVel produktkatalog) Grov-grilled chicken burger (McDonald s) Ny Nordisk Salat New York (7-eleven) Ny Nordisk Salat Asien (7-eleven) Grilled chicken and chutney wrap (McDonald s) Frikadelle og rustik rodfrugtblanding (SpisVel produktkatalog) Empanadas med oksekød og løg (ikke i salg, opskrift fra Arla) Sandwich med ost og skinke (Q8) McChicken (McDonald's) BigMac (McDonald's) Caesar salad (McDonald's) Kikærte salat (7-eleven) Wrap med oksekød og grønt (Erhvervsskole) Chicken McNuggets og pommes frites (McDonald s) Frikadeller med svine- og kalvekød og kartoffelsalat (Erhvervsskole) Opskrifterne for alle SpisVel produkter er modtaget fra produktudviklerne i projektet. De traditionelle fastfood produkter er enten indhentet fra producenterne eller skønnet ud fra produktoplysninger suppleret med vejninger af produkternes enkeltdele. Vi har generelt ikke viden om ingrediensernes oprindelse, og om de er økologiske eller ej. Alle SpisVel produkter er næringsberegnede ved brug af Nøglehulsberegneren 4 og lever alle op til Nøglehullets ernæringsmæssige kriterier for de relevante produktkategorier fra De traditionelle fastfood produkter er ligeledes næringsberegnede. Ingen af produkterne ville kunne blive nøglehulsmærkede. Hvordan er retternes klima- og miljøbelastning blevet vurderet? 4 2

3 To redskaber blev brugt til vurdering af miljø- og klima belastningen produkterne, hhv. det såkaldte Miljøscorecard, der giver en samlet vurdering af produkternes miljøbelastning og Livscyklusanalyser (LCA), der fokuserer på produkternes klimabelastning fra dyrkning til færdigt produkt. Vurdering af måltidernes miljøbelastning ved brug af et Miljøscorecard At vurdere et produkts miljøbelastning er en meget kompliceret sag. Der indgår mange elementer og hensyn til miljøet fra drivgasudledning til mulige toksiske påvirkninger, grundvandsproblematikker og hensyntagen til biodiversitet. For at gøre det mere enkelt for producenterne at udvikle produkter, der tager bredt hensyn til en række af disse faktorer er der i SpisVel projektet blevet udviklet et såkaldt miljøscrorecard 5. Tanken er at fokusere på udvalgte hot-spots, det vil sige de fødevarer, hvor man nemmest og med størst effekt kan minimere belastningen på miljøet og klimaet. Disse såkaldte hot-spots fokuserer på syv områder: 1. En høj andel af grove grøntsager, kartofler 6, fuldkornsprodukter, og bælgfrugtprodukter, der kan tilpasses årstidernes danske produkter (for at benytte friske produkter og reducere energiforbrug til drivhuse, opbevaring m.m) 2. En lav andel af kød (for at reducere ressourceforbrug, klimapåvirkning og arealanvendelse) 3. En lav andel fedt fra mejeriprodukter (for at reducere ressourceforbrug, klimapåvirkning og arealanvendelse) 4. Fisk fanget lokalt og skånsomt fra ikke-truede bestande (hvis fisk indgår i opskriften) (dvs. dansk fisk fra ikke-truede bestande fanget med andre metoder end trawl) 5. Anvendelse af plantefedtstoffer frem for animalske fedtstoffer - og især fra danske planter (for at reducere ressourceforbrug og arealanvendelse samt reducere miljøpåvirkninger i andre lande) 6. En høj andel af økologiske produkter (for at reducere anvendelse af toksiske stoffer, fremme biodiversitet m.m.) 7. Anvendelse af danske råvarer (for at undgå produkter, der transporteres ad luftvejen og med langdistance lastbiltransport samt minimere risikoen for pesticidforurening) For hvert af de syv punkter kan der gives point fra 0 til 3 afhængig af graden af opfyldelse. Næsten fuld opfyldelse giver 3 point, middel opfyldelse giver 2 point, en vis opfyldelse giver 1 point og meget lav eller ingen opfyldelse giver 0 point. Indeholder et produkt fx mindst 90% grove grøntsager, fuldkornsprodukter og bælgfrugter gives 3 point, mens 60-90% giver 2 point og 30-60% giver 1 point, og mindre end 30% giver 0 point. Ved beregning af point har vi taget udgangspunkt i brugen af råvarerne. Medmindre råvarerne i opskrifterne eller varedeklarationerne var dokumenteret økologiske eller af bæredygtig fangst antog vi, at de ikke var det. Hvis en råvare i princippet kunne være dansk, dvs. at råvaren bliver dyrket eller produceret i Danmark, så blev den regnet som en dansk råvare, med mindre det af virksomhedernes hjemmeside eller anden information var angivet, at varerne stammede fra andet land. Samme princip er gældende for kategori 5 vedrørende dansk plantefedt. Vurdering af klimabelastning ved brug af Livscyklusanalyser Livscyklusanalyse (LCA) bliver brugt til at vurdere miljøbelastningen af forskellige produkter. LCA er et af de mest brugte modeller til klimaaftryk-vurdering. Alle drivhusgasser er beregnet som CO2-ækvivalenter per kg råvare. En opskrift med vægten af de forskellige ingredienser kan dermed bruges til at beregne belastningen per ingrediens, dernæst belastningen for hele opskriften og så belastningen per kg. Beregningen er baseret på tre kilder. Som første prioritet blev data fra et notat til Fødevareministeriet vedrørende beregning af klimaaftryk for middagsretter til klimakogebog rapporten anvendt 7 I tilfælde af 5 Jørgensen MS. Teoretisk grundlag for analyse af innovationsforløb. Aalborg Universitet. SpisVel s hjemmeside Kartofler ikke en del af den oprindelige model, men medtages her, da kartofler har lav miljø- og klimabelastning og samtidig har en væsentlig plads i en sund kost. 7 Mogensen, L., Knudsen, M. T., & Hermansen, J. E. (2009). Notat til Fødevareministeriet vedrørende: Beregning af klimaaftryk for middagsretter til klimakogebog. 3

4 manglende data blev en database fra anvendt eller alternativt databasen fra Unilevers food solution CO2-beregner 9. Hvis ingredienserne ikke fandtes i nogle af databaserne blev en lignende råvares værdi anvendt eller en gennemsnits værdi fra pågældende fødevaregruppe (for eksempel kan en vandmelon få en score på 0,5 som er gennemsnittet på udenlandsk frugt og grøntsager). LCA-beregningerne var baseret på råvarernes vægt uden vandsvind og den totale vægt af det færdige produktet, da det er råvarerne, som belaster miljøet. Rensesvind var medregnet for frugt og grønt med tal fra rapporten Mål, vægt og portionsstørrelser på fødevarer fra DTU Fødevareinstituttet 10. Faktor på slagtekroppe blev baseret på tal i Klimarapporten af Thorsen et. al. 11. Værdierne for alle råvarer var i rå tilstand og ikke tilberedt, selvom tilberedningen også bidrager til produktets miljøbelastning. Er de nøglehulsmærkede Spisvel fastfood produkter mere miljøvenlige end traditionel fastfood? Udregningerne viser, at generelt set er Spisvel fastfood produkterne ikke kun sundere, men også mere miljøvenlige sammenlignet med traditionelle fastfood produkter. Det gælder både når man bruger Miljøscorecard og LCA som evaluerings redskaber. Som det fremgår i figur 1 scorede Spisvel produkterne i gennemsnit 11 ud af 21 mulige point ved brug af miljøscorecardet, mens fastfood produkterne scorede 7 ud af de i alt 21 mulige point. Højere score er lige mindre miljøbelastning. Forskellen skyldes hovedsaglig at der blev brugt flere grove fødevarer (grove grøntsager og fuldkorn) og mindre fedt fra mejeriprodukter (ost mm) og kød i SpisVel fastfood produkterne. Dog var der variation indenfor de samme kategorier. 12 Miljøscore for SpisVel og traditionelle fast food produkter Samlet score SpisVel produkter Samlet score 7 Traditionelle fastfood produkter Danske råvarer Score Økologi Score Dansk Plantefedt Score Fisk Score Mejeri fedt Score Kød Score Grove fødevarer Score Figur 1 Gennemsnitlig score udregnet for SpisVel produkterne og de traditionelle fastfood produkter ved hjælp af miljøscorecardet. Score er angivet for hver af de 7 forskellige kategorier og samlet for produktgruppen. Tilsvarende viste LCA-beregningerne, at Spisvel produkterne i gennemsnit var mindre belastende per kg end de traditionelle fastfood produkter, som blev sammenlignet med (figur 2 og 3): Henholdsvis 2,0 og 5,4 kg CO2-ækv.pr kg produkt. Som gruppe var de traditionelle fastfood produkter dermed i gennemsnit mere end 2 gange så belastende per kg produkt. 8 Jørgensen MS, Aalborg Universitet Ygil, K. H. (2013). Mål, vægt og portionsstørrelser på fødevarer. Søborg: DTU Fødevareinstituttet. 11 Thorsen, A. V., Mogensen, L., Jørgensen, MS., & Trolle, E. (2012). Klimaorienterede kostråd. Søborg: DTU Fødevareinstituttet. 4

5 LCA beregning (CO2 ækvilatener per kg) for SpisVel produkter Figur 2 Kg CO2-ækvivalenter per kg for SpisVel produkterne LCA beregning (CO2 ækvilatener per kg) for traditionelle fast food produkter Figur 3 Kg CO2-ækvivalenter per kg for de udvalgte traditionelle fastfood produkter 5

6 I alt kunne 11 ud af de 13 SpisVel produkter kategoriseres som middel belastende for klimaet (1,1-3,0 kg CO2-ækvivalenter per kg), men de sidste to spisvel produkter havde henholdsvis lav (0,5-1,0 kg CO2- ækvivalenter per kg) og høj (3,1-6,0 CO2-ækvivalenter per kg) belastning. I sammenligning havde 10 ud af de 15 traditionelle produkter der blev sammenlignet med en enten høj (3,1-6,0 kg CO2-ækvivalenter per kg) eller meget høj klimabelastning (6,1 kg CO2-ækvivalenter per kg eller mere), mens de resterende 5 produkter blev vurderet til at have en middel (1,1-3,0 kg CO2-ækvivalenter per kg) belastning. Undersøgelsens hovedkonklusioner Spisvel fastfood er i gennemsnit mere miljøvenlige sammenlignet med tilsvarende traditionelle fast-food produkter vurderet ud fra Miljøscorecardet Ud fra LCA beregninger blev 11 ud af de 13 SpisVel produkter kategoriseret som middel belastende for klimaet, men de sidste to SpisVel produkter havde henholdsvis lav og høj belastning. I sammenligning blev kun 5 ud af de 15 traditionelle produkter vurderet til at have en middel klimabelastning, mens resten havde en enten høj eller meget høj klimabelastning. Baggrunden for SpisVel produkternes lavere miljøbelastning hænger sammen med, at de i større omfang indeholder grove grøntsager og fuldkorn og mindre oksekød og blandt andet ost. 6

Hjælper du miljøet ved at spise sundere fastfood? Analyser af produkter udviklet under SpisVel projektet i forhold til traditionel fastfood

Hjælper du miljøet ved at spise sundere fastfood? Analyser af produkter udviklet under SpisVel projektet i forhold til traditionel fastfood Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 08, 2016 Hjælper du miljøet ved at spise sundere fastfood? Analyser af produkter udviklet under SpisVel projektet i forhold til traditionel fastfood Lassen, Anne Dahl;

Læs mere

Produkter der lever op til Nøglehullets kriterier

Produkter der lever op til Nøglehullets kriterier Produkter der lever op til Nøglehullets kriterier Mange mennesker køber dagligt fastfood, fordi det er nemt og billigt. Samtidig er der flere undersøgelser, der peger på, at forbrugerne efterspørger et

Læs mere

SpisVel. Opskrifter fra inspirationshæftet i SpisVel projektet

SpisVel. Opskrifter fra inspirationshæftet i SpisVel projektet Opskrifter fra inspirationshæftet i SpisVel projektet Kyllingefrikadeller med æble, ingefær og forårsløg Ingredienser: 400 g kylling kød hakket (Rose Poultry) 60 g forårsløg 100 g æble 1 spsk (5 g) timian

Læs mere

Nøglehullet på Madskoler Susanne Dunch og Maja Lund

Nøglehullet på Madskoler Susanne Dunch og Maja Lund Nøglehullet på Madskoler Susanne Dunch og Maja Lund Om Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen Om Nøglehullet Om de 8 kostråd og Nøglehulsopskrifter Nøglehulsaktiviter på Madskolen Workshop Mette Gjerskov

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Danskerne er gode til at købe økologisk. Hvor ofte køber du økologiske fødevarer? Jeg køber altid økologiske fødevarer

Danskerne er gode til at købe økologisk. Hvor ofte køber du økologiske fødevarer? Jeg køber altid økologiske fødevarer Økonomisk analyse 6. maj 13 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er gode til at købe økologisk Highlights - 9 pct. af danskerne køber i større

Læs mere

Vores forbrug af fødevarer har stor betydning for klimaet

Vores forbrug af fødevarer har stor betydning for klimaet Vores forbrug af fødevarer har stor betydning for klimaet Lisbeth Mogensen, Marie Trydeman Knudsen, John E Hermansen Er der noget om, at de røde bøffer påvirker klimaet mere end gulerødderne? Og hvor meget

Læs mere

Madværksted. Hvor mange af jer... De 8 kostråd. Inspirationsdag d. 26 maj 2011

Madværksted. Hvor mange af jer... De 8 kostråd. Inspirationsdag d. 26 maj 2011 Madværksted Inspirationsdag d. 26 maj 2011 Hvor mange af jer... spiser 6 stykker frugt og grønt om dagen? spiser fisk eller fiskepålæg flere gang om ugen? spiser kartofler, ris, fuldkornsbrød dagligt?

Læs mere

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Nøglehulsmærket 2008 Undersøgelsen er gennemført i Danmark, Sverige og Norge i perioden medio december 2008 til primo januar 2009 Side 1 Summary med grafer

Læs mere

Nøglehulsmærkede opskrifter vejledning for brug og markedsføring

Nøglehulsmærkede opskrifter vejledning for brug og markedsføring Nøglehulsmærkede opskrifter vejledning for brug og markedsføring Opskrifter til forbrugere og foodservice kan markedsføres med Nøglehullet, hvis de lever op til kravene i bekendtgørelse nr. 206 af den

Læs mere

Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup. Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket

Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup. Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket Ref Susanne Kofoed Dato 28. marts 2014 Side 1 af 7 Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket Med henvisning til

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR DAGTILBUD

KOSTPOLITIK FOR DAGTILBUD KOSTPOLITIK FOR DAGTILBUD TEMA Stevns Kommune overordnede kostpolitik for dagtilbud KOSTPOLITIK FOR DAGTILBUD STEVNS KOMMUNE ØNSKER MED EN KOSTPOLITIK AT SÆTTE FOKUS PÅ MAD, MÅLTIDER OG FYSISK AKTIVITET

Læs mere

FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST?

FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST? FORBRUG AF SVINEKØD, OKSEKØD OG FJERKRÆ TIL RÅDIGHED, INDKØBT ELLER SPIST? Hvor meget kød og fjerkræ spiser danskerne? Det er nemt at finde tal hos Danmarks Statistik, og derfor er det deres tal, som ofte

Læs mere

Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege

Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege Gå på tre ben Vi skal 1) Forbedre jordbruget, så drivhusgasudslippet sænkes 2) Ændre vores kostvaner over mod fødevarer med lavt udslip af CO2: 3) Reducere

Læs mere

Økonomisk analyse. Aftensmaden i Danmark. 6. januar 2016

Økonomisk analyse. Aftensmaden i Danmark. 6. januar 2016 Økonomisk analyse 6. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Aftensmaden i Danmark T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk 53 pct. af forbrugerne tilbereder et varmt måltid til

Læs mere

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når

Læs mere

Danske saltlister. Mål for maks.. grænser september 2012 (g salt eller mg natrium per 100 g) 2,0 g salt eller 814 mg natrium

Danske saltlister. Mål for maks.. grænser september 2012 (g salt eller mg natrium per 100 g) 2,0 g salt eller 814 mg natrium (g salt mg natrium (g salt mg natrium 2012 (g salt mg natrium 1. Kødprodukter 1.1. Finhakket farser, varmebehandlet 1.1.1. Middagspølser 814 mg natrium 800 mg natrium Kogte pølser 600 mg natrium 1.1.2.

Læs mere

Vejledende merudgifter 2015

Vejledende merudgifter 2015 Vejledende merudgifter 2015 Vejledende merudgifter pr. måned til glutenfri kost 2015 Køn Pige/dreng Pige Dreng Alder 1-2 år 3-5 år 6-9 år 10-13 år 14-17 år 10-13 år 14-17 år Energibehov 4400 kj 6000 kj

Læs mere

KOSTPOLITIK. Børneoasen Lind. Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015

KOSTPOLITIK. Børneoasen Lind. Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015 2015 KOSTPOLITIK Børneoasen Lind Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015 Kostpolitik i Børneoasen Kostpolitikken i Børneoasen skal være med til at sikre børnenes trivsel og

Læs mere

Jubii 2 jeg har maddag

Jubii 2 jeg har maddag Jubii 2 jeg har maddag 2014 Annette Søby, Ida-Marie Søby, Ester Larsen og forlaget mellemgaard Sat med Stone Serif og Stone Sans Redaktør: Kaj Sørensen Grafisk produktion : KWG Design, Odense Grafiker

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor?

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair snak om fødevarer, sundhed, sandhed og sanselighed den 21. maj 2015 Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair-snak hele vejen rundt? Anne Dahl Lassen, Seniorforsker, Afdeling for risikovurdering

Læs mere

Aalborg Universitet. Klimaet bliver hvad du spiser Jørgensen, Michael Søgaard. Published in: Miljoesk. Publication date: 2010

Aalborg Universitet. Klimaet bliver hvad du spiser Jørgensen, Michael Søgaard. Published in: Miljoesk. Publication date: 2010 Aalborg Universitet Klimaet bliver hvad du spiser Jørgensen, Michael Søgaard Published in: Miljoesk Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Hvordan spiser danske børn 7-12 år? Version 2014

Hvordan spiser danske børn 7-12 år? Version 2014 Hvordan spiser danske børn 7-12 år? Version 2014 Dato for interview, interviewer navn, IP nr etc Køn på interviewede Mand... 1 Kvinde... 2 1 A. Hvornår er dit barn født? Måned År B. Hvad er barnets køn?

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forbrug af kød

Markedsanalyse. Danskernes forbrug af kød Markedsanalyse 1. marts 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Myte: Danskerne spiser mest kød i verden De beregninger,

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere

Børnehuset Bakketoppen. Børnehaven Porskjær. Børnehuset Gyvelhøjen. Børnehaven Rønnehaven. Børnehaven Viften

Børnehuset Bakketoppen. Børnehaven Porskjær. Børnehuset Gyvelhøjen. Børnehaven Rønnehaven. Børnehaven Viften Børnehuset Bakketoppen Børnehaven Porskjær Børnehuset Gyvelhøjen Børnehaven Rønnehaven Børnehaven Viften Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Kostpolitikken... 3 Kostpolitikken i praksis:... 7

Læs mere

F Ø D E V A R E S T Y R E L S E N

F Ø D E V A R E S T Y R E L S E N 1/11 F Ø D E V A R E S T Y R E L S E N 6 om dagen spis mere frugt og grønt Logomanual Oktober 2011, revideret august 2012, revideret juni 2013 2/11 Indholdsfortegnelse 1 Retningslinier for organisationers

Læs mere

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Mad og diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Mad og diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Et medlemskab koster kun: >> Behov for at snakke? Ring til Diabeteslinjen på telefon [ ] A lmindeligt

Læs mere

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje

Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Denne kostpolitik henvender sig til alle forældre der ønsker at vide mere om maden i dagplejen. Kostpolitikken er samtidig et vigtigt arbejdsredskab for dagplejerne,

Læs mere

Fagårsplan 13/14 Fag: Hjemkundskab Klasse: 7B Lærer: TM

Fagårsplan 13/14 Fag: Hjemkundskab Klasse: 7B Lærer: TM Fagårsplan 13/14 Fag: Hjemkundskab Klasse: 7B Lærer: TM Da lektionerne ligger hen over spisepausen, med to lektioner før og en efter arbejdes der i pauserne, dette bevirker at der kan gives fri 11.30 9

Læs mere

Bilag til statusnotat Pilotprojekt Sundere mad i haller

Bilag til statusnotat Pilotprojekt Sundere mad i haller Bilag til statusnotat Pilotprojekt Sundere mad i haller Hammerum Hallen Lind hallen Vildbjerg Sportscenter Feldborg Hallen Haderup Hallen Kibæk hallen 1. Hensigtserklæring Alle haller har underskrevet

Læs mere

Forbrugerne og fersk kød. Fokus på unge V/Marianne Gregersen (mgr@lf.dk) og Charlotte Clausen (ccl@lf.dk)

Forbrugerne og fersk kød. Fokus på unge V/Marianne Gregersen (mgr@lf.dk) og Charlotte Clausen (ccl@lf.dk) Forbrugerne og fersk kød Fokus på unge V/Marianne Gregersen (mgr@lf.dk) og Charlotte Clausen (ccl@lf.dk) 1 Indhold Kvalitativ analyse af de unge s. 5 Kvantitativ analyse af de unge s. 8 Unge og madlavning

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1) BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt

Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet jmat@food.dtu.dk Hvad vil jeg tale om? Er fedmekurven knækket? Faktorer

Læs mere

Guide til danske råvarer

Guide til danske råvarer VIDEN vækst balance Guide til danske råvarer lærervejledning Landbrug & Fødevarer guide til danske råvarer Guide til danske råvarer lærervejledning Formål Guide til danske råvarer er udarbejdet for alle,

Læs mere

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Sund mad. giver hulahop. i kroppen Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgelig vigtigt,

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1)

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på fødevarer m.v. 1) BEK nr 131 af 23/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-00002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Kostpolitik. for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole

Kostpolitik. for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole Kostpolitik for ISI Idrætsefterskole & ISI Idrætshøjskole Mad og måltider er ofte lig med glæde, nydelse og fællesskab. Det er alle vigtige elementer i oplevelsen af det gode efterskole- og højskoleliv.

Læs mere

1) Tracking data collected from three different places:

1) Tracking data collected from three different places: Appendix 1) Tracking data collected from three different places: School Brugsen Pizzeria 10:3B:59:6E:BF:16 3/24/15 (31969696) D4:F4:6F:87:CE:84 3/25/15 3/25/15 21681228 88:CB:87:79:6C:61 3/25/15 3/25/15

Læs mere

Lille portion (1800-2100 kj)

Lille portion (1800-2100 kj) Ernæringsberegninger af skolemåltiderne Lille portion (1800-2100 kj) til 7-10 årige børn Bestil. nr. 2009207 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Portion/stk. for = serveringsklar

Læs mere

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Hvorfor en kostpolitik? I Magdalene Haven mener vi, det er vigtigt, at børn spiser sundt og varieret hver dag! Derfor har vi udarbejdet denne kostpolitik.

Læs mere

Kød i voksnes måltider

Kød i voksnes måltider Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere

Læs mere

Kostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E

Kostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Kostpjece Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Forord Dagplejen i Lyngby Taarbæk Kommune har udarbejdet en kostpjece i samråd med cand.brom Bodil Damgård Høegh.

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

SpisVel. - Beskrivelse af resultater fra kvalitativ interviewundersøgelse med kunder og restaurantbestyrer i tre fastfood restauranter

SpisVel. - Beskrivelse af resultater fra kvalitativ interviewundersøgelse med kunder og restaurantbestyrer i tre fastfood restauranter SpisVel - Beskrivelse af resultater fra kvalitativ interviewundersøgelse med kunder og restaurantbestyrer i tre fastfood restauranter Jeppe Iversen DTU Fødevareinstituttet September 2013/marts 2014 1 Konklusion

Læs mere

Nordjyske Skaldyr. synlighed, fortrolighed, tilgængelighed, kvalitet

Nordjyske Skaldyr. synlighed, fortrolighed, tilgængelighed, kvalitet Nordjyske Skaldyr synlighed, fortrolighed, tilgængelighed, kvalitet Denne opsamling sammendrager de undersøgelser der er foretaget på baggrund af delprojekterne i projektet Nordjyske Skaldyrs første fase.

Læs mere

God smag, der styrker din krop

God smag, der styrker din krop Arla Protin God smag, der styrker din krop til patienter og pårørende Med Valleprotein Serveringsforslag: Gifflar Et par gifflar er godt selskab til Arla Protin. De giver masser af energi (kalorier), er

Læs mere

Velkommen til Nøglehulsberegneren

Velkommen til Nøglehulsberegneren Velkommen til Nøglehulsberegneren Her får du en kvikguide til, hvordan beregneren skal anvendes. Hvad kan jeg bruge Nøglehulsberegneren til? Med Nøglehulsberegneren, får du viden om den ernæringsmæssige

Læs mere

Orions kostpolitik MAD ER FØRST ERNÆRING, NÅR MADEN ER SPIST!

Orions kostpolitik MAD ER FØRST ERNÆRING, NÅR MADEN ER SPIST! Orions kostpolitik MAD ER FØRST ERNÆRING, NÅR MADEN ER SPIST! Orions kostpolitik er udarbejdet i henhold til Region Hovedstadens Kost- og Ernæringspolitik og i overensstemmelse med Orions værdigrundlag.

Læs mere

Overordnet mad og måltidspolitik

Overordnet mad og måltidspolitik Overordnet mad og måltidspolitik Det vil vi med politikken Med politikken ønsker Gentofte Kommune at sætte fokus på maden og måltidernes sociale, identitetsmæssige og helbredsmæssige betydning for brugernes

Læs mere

Regler for brug af logo hos håndværksbagere

Regler for brug af logo hos håndværksbagere Regler for brug af logo hos håndværksbagere 1 Indeks Side 3. Fuldkornslogoet Side 4. Brug af logo i bagerbutik Side 5. Eksempler til brug af logo Side 6. Eksempel på forkert brug af logo Side 7. Krav til

Læs mere

En guide til gode saltvaner

En guide til gode saltvaner Spis mad med mindre salt Spis mad med mindre salt 9 ud af 10 danskere spiser mere salt end anbefalet. Kvinder spiser i gennemsnit 7-8 gram salt om dagen, mænd 9-11 gram. Anbefalingen er højst 5-6 g salt

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig. Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215

Læs mere

Bag om Måltidsmærket: Udvikling og afprøvning af mærkets principper for sund kantinemad

Bag om Måltidsmærket: Udvikling og afprøvning af mærkets principper for sund kantinemad E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 3, 2017 Bag om Måltidsmærket: Udvikling og afprøvning af mærkets principper for sund kantinemad Anne Dahl Lassen, Lene Møller Christensen og Ellen Trolle DTU

Læs mere

Fælles afrapportering på det Nordiske tilsynsprojekt vedrørende Nøglehulsmærket Indholdsfortegnelse

Fælles afrapportering på det Nordiske tilsynsprojekt vedrørende Nøglehulsmærket Indholdsfortegnelse Fælles afrapportering på det Nordiske tilsynsprojekt vedrørende Nøglehulsmærket Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 2 2 Formål og målsætninger... 2 2.1 Konkret... 2 2.1.1 Kundskab om efterlevelse af Nøglehulsreglerne...

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover

Læs mere

Inspiration fra Royal Greenland Smag forskellen...

Inspiration fra Royal Greenland Smag forskellen... Inspiration fra Royal Greenland Smag forskellen... 2 Inspiration til mere fisk på menuen fra Royal Greenland... Hvordan kan vi hjælpe dig med at få mere fisk på menuen? Vi har et meget spændende sortiment

Læs mere

lækker, frisk og ny moderne mad. Men efter min mand og jeg fik vores første barn, gled mine egne behov i baggrunden.

lækker, frisk og ny moderne mad. Men efter min mand og jeg fik vores første barn, gled mine egne behov i baggrunden. forord: rå madvaner Rimelig rå er en bog om moderne og sunde madvaner, hverdagsmad med rawfood, næringsrigtig energimad og klimavenlig mad. Det er min overbevisning, at hele familien har den største glæde

Læs mere

Madvaner og klimapåvirkning

Madvaner og klimapåvirkning Madvaner og klimapåvirkning Et notat fra Aarstiderne med bidrag fra CONCITO August 2015 v. Svend Daverkosen, Miljøchef Resume Klimaaftrykket fra kosten i de danske hjem fordeler sig i grove træk således:

Læs mere

Børnemad 2010 madmodeller

Børnemad 2010 madmodeller Børnemad 2010 madmodeller Indledning Dette dokument er en gennemgang af de forskellige modeller for den kommende børnemad i daginstitutionerne i Københavns Kommune. For hver model beskriver vi arbejdsfordelingen

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Oversigt over beregninger i Nøglehulsberegneren

Oversigt over beregninger i Nøglehulsberegneren Oversigt over beregninger i Nøglehulsberegneren Denne oversigt giver et overblik over, hvilke beregninger du kan finde i Nøglehulsberegneren. Beregningerne ligger i kronologisk rækkefølge, og indeholder

Læs mere

Valsemøllen CSR-politik (Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99a)

Valsemøllen CSR-politik (Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99a) Valsemøllen CSR-politik (Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99a) Generelt: Corporate Social Responsibility (CSR) kan bedst oversættes til dansk som: Virksomheders samfundsmæssige

Læs mere

Mad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde.

Mad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde. Mad og motion Mad og motion er to nøgleord, når det handler om overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det første og for lidt af det sidste. Her er et par tricks og fiduser til dig, der ikke vil

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på spisesteder m.v. 1)

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket på spisesteder m.v. 1) BEK nr 206 af 26/02/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-27-31-0002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende kost- og menuplanlægning

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende kost- og menuplanlægning Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende kost- og menuplanlægning Nr. 47 673 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M. P.Kofoedsvej 10, 9800 Hjørring maj 2013 1. Uddannelsesmålet

Læs mere

Europaudvalget 2005 2663 - beskæftigelse m.v. Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2005 2663 - beskæftigelse m.v. Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2005 2663 - beskæftigelse m.v. Bilag 4 Offentligt F i o I s t r æ d e 1 7 E P o s t b o k s 2 1 8 8 2663 - DeSK2eftIgelse m.v. - Bilag 4 T e l e f o n 7 7 4 1 7 7 4 1 a T e I e fa x 7 7

Læs mere

POPPEDE KERNER GIVER MERVÆRDI. Giv dine produkter ekstra bid med poppede kerner fra Valsemøllen A/S

POPPEDE KERNER GIVER MERVÆRDI. Giv dine produkter ekstra bid med poppede kerner fra Valsemøllen A/S POPPEDE KERNER GIVER MERVÆRDI Giv dine produkter ekstra bid med poppede kerner fra Valsemøllen A/S Kom ind til KERNEN i dine produkter Med de nye varianter af poppede kerner fra Valsemøllen er det blevet

Læs mere

EN GOD FEST KRÆVER GOD FORBEREDELSE

EN GOD FEST KRÆVER GOD FORBEREDELSE EN GOD FEST KRÆVER GOD FORBEREDELSE Der er mange muligheder, når du afholder din fest på Hotel Saxkjøbing. Skal menuen være 3 eller 5-retter, hvad er dine livretter og hvilke vine passer sammen med maden?

Læs mere

Præsentation of SHOPUS-projektet og Ny Nordisk Hverdagsmad

Præsentation of SHOPUS-projektet og Ny Nordisk Hverdagsmad Præsentation of SHOPUS-projektet og Ny Nordisk Hverdagsmad Sponsor-møde, Biovidenskabelige Fakultet 25. Marts 2010 Thomas Meinert Larsen, Lektor, Institut for Human Ernæring, Biovidenskabelige Fakultet,

Læs mere

Patientforflytninger i seng

Patientforflytninger i seng Patientforflytninger i seng Indledning Formålet med undersøgelsen var at udvikle et værktøj til vurdering af plejerens belastning ved patientforflytninger. Ideen var at man ud fra patientens vægt, grad

Læs mere

Caféen i Gladsaxe Sportshal Udbudsmateriale

Caféen i Gladsaxe Sportshal Udbudsmateriale Caféen i Gladsaxe Sportshal Udbudsmateriale J. nr. 82.16.05P27 1 Gladsaxe Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Kultur, Fritid og Idræt 20. december 2010 Caféen er beliggende i forbindelse med Gladsaxe

Læs mere

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner.

Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sund mad/ sunde måltider og bidrage til at skabe og fastholde sunde mad- og måltidsvaner. Mad- og måltidspolitik for Cassiopeia 1. Indledning Cassiopeias mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes overordnede mad- og måltidspolitik. Gentofte Kommune ønsker at sætte

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.

Læs mere

Dagplejerne i Ravsted Børneunivers har i gennemsnit en erfaring på 18 år

Dagplejerne i Ravsted Børneunivers har i gennemsnit en erfaring på 18 år Dagplejen Dagplejerne i Ravsted Børneunivers har i gennemsnit en erfaring på 18 år I dagplejen har vi fleksible åbningstider, der aftales med den enkelte dagplejer. Vi har barnevogne og dyner til rådighed,

Læs mere

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt

Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt 1. Småtspisende ældre Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske for hold, ændringer

Læs mere

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis

Læs mere

FOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04

FOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04 FOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04 FOOD LINE Der er i dag stor fokus på fødevarer og dermed også på fødevareindustrien. Forbrugerne stiller stadig større krav til blandt andet

Læs mere

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Patientvejledning. Kostplan. 1500 kcal

Patientvejledning. Kostplan. 1500 kcal Patientvejledning Kostplan 1500 kcal Kostplan på 1500 kcal/6000 kj Morgen Formiddag Frokost Eftermiddag Aften Sen aften 1 skive (50 g) rugbrød ½ stk. (25 g) groft franskbrød evt. skrabet minarine 1 skive

Læs mere

Diætistmøde 25. og 26. september 2008. Grethe Andersen, Chefkonsulent, Måltider og Ernæring ga@danishmeat.dk 101004

Diætistmøde 25. og 26. september 2008. Grethe Andersen, Chefkonsulent, Måltider og Ernæring ga@danishmeat.dk 101004 Diætistmøde 25. og 26. september 2008 Grethe Andersen, Chefkonsulent, Måltider og Ernæring ga@danishmeat.dk 101004 Hvad er DMA? Danish Meat Association (DMA) er fælles faglig og administrativ enhed for

Læs mere

Undervisningsforløb om udskæringer

Undervisningsforløb om udskæringer Undervisningsforløb om udskæringer Udarbejdet af Madkulturen og Roskilde Kommune SIDE 2 Undervisningsforløb om udskæringer Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Rasmus Dalsgaard, fagkonsulent (Madkulturen),

Læs mere

Mejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer

Mejeri & sundhed. Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Mejeri & sundhed Winnie Pauli Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Danskernes holdning til mælk Spørgsmål Hvordan opfattes mælk? Hvordan påvirker medieomtale og anbefalinger? Undersøgelsen Kilde: Danskernes

Læs mere

Kundernes adfærd og indtag på en fastfood restaurant

Kundernes adfærd og indtag på en fastfood restaurant E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 5, 2013 Kundernes adfærd og indtag på en fastfood restaurant resultater fra et eksperimentelt forsøg Af Anne Dahl Lassen, Klaus Thomsen Volhøj og Gitte Gross

Læs mere

Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser

Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser Handleplan for mad og måltider i børne-, juniorog ungeuniverser Baggrund I Haderslev Kommune prioriteres det sunde liv. Kommunen vil være helt i front inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Målet er

Læs mere

Populære middagsretter

Populære middagsretter E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet (Tidligere Danmarks Fødevareforskning, DFVF) marts 2006 Populære middagsretter Af Sisse Fagt og Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN:

Læs mere

Gode råd. - til dig med sparsom appetit

Gode råd. - til dig med sparsom appetit Gode råd - til dig med sparsom appetit Appetit på mere April 2016 Gode råd til dig med sparsom appetit Jo ældre du bliver, jo vigtigere bliver maden. Maden giver din krop energi og byggesten, så den blandt

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din familie.

Læs mere

Miniguide Nøglehullet på spisesteder

Miniguide Nøglehullet på spisesteder Miniguide Nøglehullet på spisesteder Fødevarestyrelsen 4. udgave, opdateret marts 2015 Bestilling: www.nøglehulletpåspisesteder.dk Velkommen til Miniguiden Med Miniguiden i hånden får du et overblik over,

Læs mere

Hvad spiser I af forskelligt mad i løbet af en dag? Er der noget, man ikke må spise? Hvis ja, hvad? Hvis nej, hvorfor ikke?

Hvad spiser I af forskelligt mad i løbet af en dag? Er der noget, man ikke må spise? Hvis ja, hvad? Hvis nej, hvorfor ikke? 3 Hvad spiser I af forskelligt mad i løbet af en dag? Er der noget, man ikke må spise? Hvis ja, hvad? Hvis nej, hvorfor ikke? Hvad vil det sige, at maden skal variere? Går I til noget sport i jeres fritid?

Læs mere

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG 1 N SE MA S d A L DK din ma Dig o g T D O G R E D A M D N G I U S D FOR SUND MAD ER GODT FOR DIG MADKLASSEN 1 GI MADPAKKEN EN HÅND Mad er brændstof for kroppen, ligesom benzin er brændstof for en bil.

Læs mere

NYHEDSBREV MADUDBRINGNING FRA BYENS KØKKEN

NYHEDSBREV MADUDBRINGNING FRA BYENS KØKKEN NYHEDSBREV MADUDBRINGNING FRA BYENS KØKKEN Fra medio september 2015 er det Byens Køkken, der varetager kørsel af mad til hjemmeboende borgere. Vi har netop indkøbt biler til opgaven, således at hjemmeboende

Læs mere

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Indhold: Rammer for institutionens mad og måltidspolitik Bryggens måltider og kost Pædagogisk formål og perspektiver Hygiejne og

Læs mere

Mellemmåltider Af Gitte Gross centerleder, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen

Mellemmåltider Af Gitte Gross centerleder, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen Mellemmåltider Af Gitte Gross centerleder, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen Måltider mellem hovedmåltiderne har flere formål. Men hvad skal de bestå af for at være sunde og hvor kan man købe

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket 1)

Bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket 1) BEK nr 913 af 04/07/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2013-27-2301-01287 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud Forord Elsted Dagtilbud ønsker at være medvirkende til, at vores børn i pasningstilbuddet får grundlagt sunde kostvaner, således at de senere i livet bliver

Læs mere

Familie- og forbrugerministerens oplæg vedr. en ny ernæringsmærkning i Danmark

Familie- og forbrugerministerens oplæg vedr. en ny ernæringsmærkning i Danmark Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 312 Offentligt Den 30.august 2005 Familie- og forbrugerministerens oplæg vedr. en ny ernæringsmærkning i Danmark Indledning

Læs mere

KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012

KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012 KOSTPOLITIK for Børnehus Nord- og sydpolen marts 2012 Formål: Samfundsmæssigt er der sket en stigning i antallet af overvægtige børn og nu kan overvægt konstateres helt ned i 3 års alderen. Et stigende

Læs mere