Indhold - kapitel 7 7.1

Transkript

1 Indhold - kapitel 7 7 TUNGE LØFT OG ENSIDIGT, GENTAGET ARBEJDE DATAGRUNDLAG ARBEJDSTILSYNETS AKTIVITETER BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDENES PROJEKTER TUNGE LØFT INKL. TUNGE SKUB OG TRÆK Skader anmeldt til Arbejdstilsynet Virksomhedernes forebyggende aktiviteter Vurdering ENSIDIGT, GENTAGET ARBEJDE Skader anmeldt til Arbejdstilsynet Virksomhedernes forebyggende aktiviteter Vurdering

2 7 Tunge løft og ensidigt, gentaget arbejde Visionen sigter mod at reducere eller helt undgå skader som følge af tunge løft eller ensidigt, gentaget arbejde (EGA). Først gives der en overordnet introduktion til visionen og en præsentation af Arbejdstilsynets og branchearbejdsmiljørådenes aktiviteter, og herefter behandles temaerne tunge løft og EGA i hver sit afsnit. Grunden til, at tunge løft og EGA på ergonomiområdet er udpeget som de vigtigste risikofaktorer, er: at tunge løft og ensidigt, gentaget arbejde er de hyppigst nævnte årsager til arbejdsbetinget besvær i bevægeapparatet at sammenhængen mellem tunge løft og bevægeapparatbesvær især lænderygbesvær er veldokumenteret at sammenhængen mellem ensidigt, gentaget arbejde og bevægeapparatbesvær især i arme og skuldre er veldokumenteret at tunge løft og ensidigt, gentaget arbejde stadig er udbredt på arbejdspladserne især i bestemte brancher og job. Bevægeapparatskader kan opstå ved akut overbelastning af muskler, sener, led, ledbånd, bindevæv, knogler og dertil hørende kar og nerver eller som mere langsom overbelastning/nedslidning af væv efter kortere eller længere tids arbejde med for stor, for intensiv, for langvarig eller for ensidig påvirkning. Sene- og muskellidelser opstået efter kort tids eksponering (fx dage/uger) er ofte reversible, mens kronisk nedslidning ofte tager flere år om at blive udviklet. Symptomer på bevægeapparatbesvær kan være smerter, stivhed eller ømhed i kroppens led, ledbånd, sener, muskler med tilhørende kar og nerver. Der kan samtidigt optræde andre ledsagesymptomer som fx hævelse, bevægeindskrænkning og funktionshæmning. De akutte skader har oftest karakter af ulykker og anmeldes som sådanne, mens de lidelser, der opstår over tid, anmeldes som arbejdsbetingede lidelser. Alvorligheden af bevægeapparatskader/besvær kan variere fra forbigående ømhedstilstande af dages til få ugers varighed til mere periodisk tilbagevendende eller kroniske smertetilstande med tab af funktion og arbejdsevne. Smerter kan opstå spontant og uforklarligt, enten som ledsagesymptom til en række medicinske lidelser eller som en direkte følge af ergonomiske 1 belastninger i arbejdet eller fritiden. Hos de praktiserende læger og centrale sundheds- og socialmyndigheder er bevægeapparatbesvær en af de hyppigste årsager til henvendelser. 1 Ved ergonomisk belastning forstås i nærværende rapport påvirkning af kroppens bevægeapparat med for stor kraft, af for lang varighed, for hyppig gentagelse og/eller i uhensigtsmæssig eller fastlåst arbejdsstilling. Desuden kan en række psykosociale belastninger og andre fysiske belastninger som fx vibrationer, kulde og træk være forværrende faktorer og medvirke til bevægeapparatbesvær. 7.2

3 Uanset smerternes årsager kan konsekvenserne for den enkelte være ringere livskvalitet og i svære tilfælde langvarig sygemelding og måske udstødelse fra arbejdsmarkedet, helbredsbetinget førtidspension eller arbejdsløshed. Smerter i bevægeapparatet er et samfundsproblem af store dimensioner både menneskeligt og samfundsøkonomisk. For virksomhederne giver stort sygefravær anledning til planlægningsproblemer og måske tab af produktion eller serviceydelser og udgifter i forbindelse med rekruttering af nye medarbejdere. Arbejdet spiller en central rolle for bevægeapparatlidelsers opståen, udvikling og prognose. Smerter i bevægeapparatet kan enten være en direkte følge af fysisk belastende arbejde eller kan forværres af arbejdsmæssige belastninger. Arbejdsbetinget bevægeapparatbesvær anses for at have multifaktoriel oprindelse. Det vil sige, at besværet skyldes sammenfald af skadelige påvirkninger og eventuelt forskellige uhensigtsmæssige omstændigheder. Enkeltstående forholdsregler, der er rettet mod et værktøj eller en udformning af arbejdspladsen, slår derfor sjældent til. Effektiv forebyggelse kræver i reglen indgreb mod en række faktorer samtidigt. Der eksisterer flere muligheder for forebyggende foranstaltninger til reduktion af belastningerne fx anskaffelse og brug af hensigtsmæssige tekniske hjælpemidler og ændringer af de organisatoriske, teknologiske og uddannelsesmæssige forhold på arbejdspladserne. Passende belastning og variation i arbejdet tilpasset den enkelte medarbejders forudsætninger kan desuden være medvirkende til at fremme sundheden på arbejdspladsen og gøre arbejdspladsen egnet for flere med begyndende nedslidning og dermed medvirke til at realisere det rummelige arbejdsmarked. 7.1 Datagrundlag Til belysning af udviklingen vedrørende tunge løft og ensidigt, gentaget arbejde anvendes Arbejdstilsynets registre over anmeldte arbejdsulykker og arbejdsrelaterede lidelser ( ). Der henvises til Overvågning Rapport 2000 (Arbejdstilsynet, 2002) for opgørelser af udvalgte spørgsmål fra Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelse af lønmodtagere i 1990, 1995 og For en nærmere beskrivelse af disse kilder og en detaljeret oversigt over, hvilke kriterier der er anvendt ved optælling af anmeldelser, henvises til bilagene A, B, M, N, O og Q. Der gøres opmærksom på, at der for de arbejdsrelaterede lidelsers vedkommende er tale om minimumsopgørelser, se bilag M for uddybning heraf. I 2001 blev indført nye klassifikationer til registrering af eksponering og diagnose ved anmeldelse af arbejdsrelaterede lidelser. Med henblik på at kunne foretage opgørelser af anmeldelserne hen over dette skift er der foretaget en oversættelse af de tidligere klassifikationer til de nye. Dette har i næsten fuldt omfang været muligt at gøre entydigt for diagnosernes vedkommende, mens forskellene mellem den tidligere og 7.3

4 den nye klassifikation var større for eksponeringernes vedkommende, og især det sidste er årsagen til, at der ses forskelle mellem de tidligere opgørelser i Overvågning Rapport 2000 og denne seneste udgave. For lidelser relateret til tunge løft er denne forskel minimal med hensyn til totaltallene, mens der ses forskydninger i opgørelserne af lidelsernes legemsplacering. For lidelser relateret til ensidigt, gentaget arbejde ses en større forskel i opgørelsen af totaltallene, hvilket især skyldes, at eksponeringer, som i den tidligere eksponeringsklassifikation blev kategoriseret som ensidigt, gentaget arbejde, ikke længere indgår i opgørelsen. I afsnit redegøres der nærmere for, hvad det har betydet tal- og indholdsmæssigt for opgørelserne. Data fra Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelse af lønmodtagere er præsenteret i Overvågning Rapport 2000 og fremgår ikke af nærværende rapport. I vurderingsafsnittet henvises imidlertid til resultaterne af undersøgelsen, da oplysningerne bidrager til at tegne det samlede billede af visionen. Virksomhedernes forebyggende arbejdsmiljøaktiviteter er beskrevet på baggrund af særlige tabeludtræk fra datafiler, som er dannet på baggrund af indsamlede data fra første runde af undersøgelsen af virksomhedernes forebyggende aktiviteter. Der henvises til kapitel 3 for en beskrivelse af virksomhedernes generelle forebyggende aktiviteter. Hvad angår beskrivelse af de arbejdsmiljøprofessionelles forebyggende aktiviteter, indeholder rapporten oplysninger om Arbejdstilsynets indsatser Det er ikke muligt at opgøre Arbejdstilsynets reaktioner fordelt på visioner for 2000 og 2001, og der henvises i stedet til bilag G, hvor det samlede antal reaktioner er opgjort (fordelt på reaktionstype) i perioden De af branchearbejdsmiljørådenes projekter, som har særligt fokus på denne vision, er opgjort i kapitlet. 7.2 Arbejdstilsynets aktiviteter Indsatser I tabel 7.1 ses Arbejdstilsynets indsatser rettet mod tunge løft og ensidigt, gentaget arbejde. Det er i tabellen angivet, hvorvidt indsatserne retter sig mod tunge løft og/eller ensidigt, gentaget arbejde (se bilag G for en nærmere beskrivelse af udvælgelseskriterier). Tabel 7.1 Oversigt over Arbejdstilsynets indsatser rettet mod tunge løft og ensidigt, gentaget arbejde Aktivitetstitel År, som indsatsen forløb i Skibsværfter 1995 Reducere omfanget af arbejdsmiljøbelastninger Overordnet målsætning Specifikation af målgruppen Visioner, som indsatsen dækker Alle skibs- og bådværfter med bedding Ulykker Kemi Børn og unge Tunge løft Psykisk arbejdsmiljø Indeklima Støj Tidsforbrug* Timer

5 Aktivitetstitel År, som indsatsen forløb i Autobranchen Styrke virksomhedernes indsats, så antallet af arbejdsskader nedbringes Vaskeri indsatsen Rene linjer i arbejdsmiljøet Overordnet målsætning Specifikation af målgruppen Visioner, som indsatsen dækker Autoværksteder 1998 Etablere APV/handlingsplan Industrivaskerier Tunge løft/ega Børn og unge 1998 Forbedre arbejdsmiljøet på rengøringsområdet ved at styrke det forebyggende arbejde Støberier 1998 Reducere omfanget af arbejdsmiljøbelastninger i jernog metalstøberier Konserves og bryggerier 1998 Styrke det forebyggende arbejde i branchen Varer på vej Styrke det forebyggende arbejdsmiljøarbejde ved transport af gods Sikkert og sundt døgnet rundt Patient- og handicap transport Jern- og metalvare industri Brancheindsats, Kemisk industri mv. Emneindsats Projekterende og rådgivende Hotel- og restaurationsbranchen Erhvervsskoleindsatsen Informationsind sats om metoder til ulykkesforebyggelse 1999 Styrke det forebyggende arbejde i pleje- og omsorgsarbejdet 2000 Forebygge arbejdsmiljøproblemer i køkkener 2000 Forbedre arbejdsmiljøet i branchen 2000 Forbedre arbejdsmiljøet i branchen Forbedre arbejdsmiljøet i branchen, herunder at reducere omfanget af arbejdsmiljøbelastninger og styrke egenindsatsen Udbrede kendskab til arbejdsmiljølovgivningens krav til projekterende og rådgivende ved bygningsrenovering 2001 Sikre at erhvervsskolerne arbejder systematisk med arbejdsmiljøforholdene gennem arbejdspladsvurdering og egenindsats 2001 Videregive information til virksomheder om 30 metoder til forebyggelse af ulykker Branchen Kunderne Producenter af rengøringsvogne Virksomheder der former smeltet metal Alle virksomheder inden for branchen Virksomheder der arbejder med transport af gods Hjemmeplejen samt institutioner for voksne Køkkener i hotel- og restaurationsbranchen Vognmænd, chauffører, kommuner og amter (udbydere), sammenslutninger af vognmænd og uddannelsesinstitutioner Virksomhederne i branchen, herunder ledelsen, SiO og medarbejderne Kemisk industri, medicinalvareindustrien og plastindustrien Projekterende og rådgivende Ledelse, sikkerhedsorganisation, lærere, elever og øvrige medarbejdere på erhvervsskoler, herunder tekniske skoler Arbejdsgivere, sikkerhedsledere og sikkerhedsorganisation på virksomheder Tidsforbrug* Timer Ulykker Kemi Børn og unge Tunge løft Støj Støj Børn og unge Tunge løft/ega Psykisk arbejdsmiljø Ulykker Kemi Tunge løft Støj Ulykker Børn og unge Tunge løft/ega Psykisk arbejdsmiljø Støj Ulykker Tunge løft Psykisk arbejdsmiljø Støj Tunge løft Psykisk arbejdsmiljø Indeklima Ulykker Børn og unge Tunge løft/ega Støj Tunge løft Psykisk arbejdsmiljø Ulykker Kemi Børn og unge Tunge løft/ega Psykisk arbejdsmiljø Støj Ulykker Kemi Tunge løft/ega Støj Ulykker Kemi, Tunge løft/ega Støj Ulykker Tunge løft Psykisk arbejdsmiljø Indeklima Støj Ulykker Tunge løft

6 Aktivitetstitel Brancheindsats, Kontor og administration År, som indsatsen forløb i Overordnet målsætning Specifikation af målgruppen Visioner, som indsatsen dækker Aktivere og styrke virksomhedernes sikkerhedsarbejde samt at identificere, kortlægge og gennemføre handlingsplaner for forebyggelse af arbejdsmiljøbelastninger Ledelse, sikkerhedsorganisation og medarbejdere på kontor- og administrationsvirksomheder Tunge løft/ega Psykisk arbejdsmiljø Indeklima *) Tidsforbrug omfatter virksomhedstiden, dvs. det antal timer den tilsynsførende har anvendt på virksomhederne. Planlægning samt opfølgning på indsatsen, forberedelse af det enkelte besøg m.m. er således ikke indeholdt i tallene. Tidsforbrug* Timer Ergonomiske problemer som tunge løft, træk og skub, ensidigt, gentaget arbejde og belastende arbejdsstillinger er i næsten samtlige brancher udpeget som væsentlige problemer. Forebyggelse af ergonomiske belastninger har derfor indgået i de fleste af Arbejdstilsynets indsatser siden Bortset fra tunge enkeltløft er ergonomiske problemer som regel komplicerede og kræver en mere dybtgående analyse, end det kan nås inden for det tilpassede tilsyns korte tidsramme. Effekten af en tilsynsindsats vil da ofte være at få sat problemet på dagsordenen i virksomheden, fx ved krav/vejledning om kortlægning af problemet eller om APV. Tidsmæssigt vil dette betyde, at der vil gå tid, inden de nødvendige forandringer gennemføres, og endnu længere tid, inden resultatet kan ses som en mulig helbredseffekt. I 2001 blev gennemført en indsats i kemisk-, medicinal- og plastindustrien, hvor formålet var at sætte fokus på det forebyggende arbejdsmiljøarbejde, herunder bl.a. forebyggelse af bevægeapparatbelastninger. Evalueringen af indsatsen viser, at 6 pct. af reaktionerne i forbindelse med indsatsen var relateret til bevægeapparatbelastninger, især tunge løft. Det vurderes, at indsatsen har givet brancherne et løft inden for fokusområderne. I indsatsen rettet mod projekterende og rådgivende arkitekter og ingeniører var målet bl.a. at styrke kendskabet til arbejdsmiljølovgivningen på området samt at påvirke målgruppen til at tage højde for relevante arbejdsmiljøforhold i projekterings- og rådgivningsmateriale. Evalueringen af indsatsen viser, at der har været en relativt beskeden opmærksomhed omkring aktiviteterne blandt udspurgte i målgruppen. Erhvervsskoleindsatsen (skoler med industri- og håndværkeruddannelser, landbrugs- og levnedsmiddeluddannelser, transportuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser) satte fokus på skolernes værkstedsarbejde, herunder bl.a. tunge løft. Tunge løft hører dog ikke til de problemområder, der hyppigst blev givet påbud om i forbindelse med indsatsen. Samlet vurderer Arbejdstilsynet, at indsatsen har haft et tilfredsstillende forløb. Formålet med indsatsen Arbejdsmiljø på kontor var bl.a. at styrke det forebyggende arbejde i forhold til vigtige arbejdsmiljøproblemer, herunder ergonomi. Omkring 38 pct. af de påbud, der blev givet i forbindelse med indsatsen, vedrørte ergonomi. Der blev så godt som ikke 7.6

7 konstateret højrepetitivt ensidigt, gentaget arbejde på de besøgte arbejdspladser. Der er ikke på nuværende tidspunkt foretaget nogen effektvurdering af indsatsen. Indsatsen om ulykkesforebyggelse er endnu ikke evalueret. 7.3 Branchearbejdsmiljørådenes projekter Der er i 2001 bevilget tilskud til 54 projekter med relation til tunge løft og ensidigt, gentaget arbejde af i alt 126 i branchearbejdsmiljørådenes regi. I 1999 og 2000 blev der iværksat henholdsvis 40 og 41 projekter. En liste over samtlige projekter, der har fået tilskud fra 80 pct. og 20 pct. puljen i 2001, findes i bilag H. I tabel 7.2 er angivet, hvilke projekter der primært har fokus på tunge løft. De projekter, som vurderes at rette sig mod ensidigt, gentaget arbejde, er markeret med *. Tabel 7.2 Projekter støttet af 80 pct. og 20 pct. puljen med relation til tunge løft og ensidigt, gentaget arbejde fordelt på branchearbejdsmiljøråd Jord til bord: Sikkerhedshåndbog for Skovbrug. Branchevejledning Genoptryk af branchevejledning om "Gravides Arbejdsmiljø i Gartnerier". Branchevejledning Udarbejdelse af udbeningspjece. Information Reduktion af belastninger i udbeningsafdelinger. Kampagne, kortlægning Transport og en gros: Supplerende vejledninger for grovvarebranchen. Information Vejledning om modtagestationer renovation/affald. Information Arbejdsmiljø på havnen. Information Arbejdsmiljø på frysehuse. Branchevejledning Revision af BSR-vejledning om busindretning. Branchevejledning Fysisk konditionsbygning brandmænd, ambulanceførere etc. Information Revision af vejledning om tunge løft i lager- og transportvirksomheder. Information Vejledning om arbejde på trælasthandeler og indsortering af træ. Information Arbejdsmiljø for chauffører post. Kortlægning Kampagne om indsamling af affald. Kampagne, information Ergonomiske belastninger i jernbanesektoren. Andet Service og tjenesteydelser: Revision af branchevejledning for ejendomsfunktionærer, trykning. Branchevejledning Revision af BSR -vejledning om ergonomi og rengøring. Branchevejledning Handel: Tillæg til kasseassistenters arbejdsmiljø. Branchevejledning Sikkerheds- og sundhedsarbejdet i butikker. Kampagne, branchevejledning Informationskampagne butikkernes sikkerheds- og sundhedsarbejde. Kampagne, information Grafisk: EGA -pjece til holdningsbearbejdning blandt branchens medlemmer. Information * Bygge og anlæg: Genoptryk af branchevejledning om Standardblade for Stilladser. Branchevejledning Katalog om gode tekniske hjælpemidler. Information Planlægning af byggeri Foregangsbygherre. Andet Revision af branchevejledning om Byggepladsens plan for sikkhed og sundhed. Branchevejledning, møde Samarbejde med BST i B&A Forum. Møde Industri: Ergonomi i Træ- og Møbelindustrien. Kortlægning, branchevejledning Gravide i industrien. Information 7.7

8 Idekatalog med gode løsninger i industribager- og mølleribranchen. Information Social og sundhed: Branchevejledning om dyrlægernes arbejdsmiljø. Branchevejledning EGA- problemer i forbindelse med bl.a. præparation og pipettering. Kortlægning * Revitalisering Handlingsplanen om personløft. Branchevejledning, information Revitalisering Handlingsplanen om personløft, Tillæg. Branchevejledning, information Undervisning og forskning: Elektronisk branchevejledning om risikomomenter. Branchevejledning Elektronisk branchevejledning om risikomomenter, Tillæg. Branchevejledning Finans/Offentlig kontor og administration: Revision af elektroniske branchevejledninger. Branchevejledning Privat kontor og administration: Sikkerhedsarbejdet på kontor- og administrative virksomheder. Information Tillæg sikkerhedsarbejde på kontorer. Information Af de 54 projekter er 14 udelukkende relateret til tunge løft og ensidigt, gentaget arbejde, mens resten af projekterne også vedrører andre visioner. Langt hovedparten af projekterne (45) havde vejledende eller informerende karakter. I 6 projekter blev vejledningen eller informationen suppleret med kampagner, møder eller kortlægning. I tre af projekterne er der kun foretaget kortlægning, i et af projekterne er der kun lavet kampagne, og i to projekter er der både lavet kortlægning og kampagne. I et enkelt projekt er der kun afholdt møde. Der blev i år 2001 bevilget kr. i tilskud til projekter, som havde helt eller delvist fokus på tunge løft og ensidigt, gentaget arbejde. Hvis beløbet fordeles jævnt på de visioner, som projekterne havde i fokus, svarer det til, at der blev anvendt godt 8,5 mio. kr. alene på tunge løft og ensidigt, gentaget arbejde. Til sammenligning blev der i 2001 for visionerne samlet set bevilget ca. 32 mio. kr. I 1999 blev der bevilget ca. 6,5 mio. kr. i tilskud til projekter, som havde helt eller delvist fokus på tunge løft og ensidigt, gentaget arbejde. 7.4 Tunge løft inkl. tunge skub og træk Tunge løft omhandler manuel håndtering, herunder gentagne løft, bæring, skub og træk af byrder, hvor vægten, tyngden eller kraftanvendelsen har væsentlig betydning. Desuden omfatter visionen de forværrende faktorer, som i forbindelse med løft øger skaderisikoen, fx belastende arbejdsstillinger og helkropsvibrationer. Tung manuel håndtering er en af de bedst dokumenterede og anerkendte risikofaktorer for bevægeapparatbesvær, især rygbesvær. Det er påvist i epidemiologiske undersøgelser, biomekaniske målinger (beregninger af de kræfter, der påvirker kroppens forskellige strukturer), fysiologiske undersøgelser (af fx muskelbelastning og energiomsætning ved forskellige former for arbejde) og i undersøgelser af selvvurderede belastninger. Tunge løft og løft i belastende arbejdsstillinger har i særlig grad betydning for forekomsten af lænderyglidelser, men også andre lidelser 7.8

9 i bevægeapparatet kan optræde fx lidelser i skuldre, arme og ben. Hvilke andre kropsdele der rammes, afhænger af belastningens karakter. En del løftearbejde foregår med en hyppighed, der vil kunne sidestilles med ensidigt, gentaget arbejde, hvorfor risikoen for skader vil være særlig stor. Træk og skub Træk og skub forekommer hyppigt ved tungt løfte- og bærearbejde. Der er ikke via epidemiologiske undersøgelser skabt dokumentation for en særskilt risiko ved tungt træk- og skubarbejde, idet de medarbejdere, der har træk- og skubarbejde, stort set altid også har eller har haft tungt løftearbejde. USA s nationale arbejdsmiljøinstitut NIOSH skønner, at pct. af overbelastningsskaderne hænger sammen med træk og skub (Bernard, 1997). Træk og skub kombineret med tunge løft kan øge risikoen for bevægeapparatskader i både lænderyg, skuldre og arme samt ulykkesrisiko for fald og for at blive ramt af emnet. Ved vurdering af risikoen ved træk- og skubarbejde må man derfor se på den samlede belastning, som kroppen udsættes for. Den afhænger ifølge Chaffin et al. (1999), Kroemer et al. (1997) og Schibye og Bartels (1998) bl.a. af kombinationen af: Transportmateriellets design, herunder håndgrebshøjde, hjulstørrelse og friktion Underlagets beskaffenhed Vægten af byrden Pladsforhold Hastigheds- og retningsændring Uforudsete hændelser Materiellets vedligeholdelse Arbejdsstilling og arbejdsmetode Frekvens og varighed af arbejdet. Lænderygbesvær Lænderygbesvær er en samlet betegnelse for smerter eller ømhed i lænderyggen og har i dag nærmest karakter af en folkesygdom med betydelige samfundsøkonomiske aspekter udgifter på 10 mia. årligt er nævnt (Manniche et al., 1998). Mange videnskabelige undersøgelser har belyst hyppigheden af smerter i lænderyggen, og man kender mere end 20 individuelle, psykosociale og ergonomiske risikofaktorer. Selv om der er behov for mere forskning, kan det fastslås, at nogle erhvervsgrupper hyppigere rapporterer om smerte end andre. Traditionelt er der høj risiko for lænderygbesvær i nærings- og nydelsesmiddelindustrien, i social- og sundhedssektoren, i fiskeribranchen, blandt brand- og redningsfolk samt jord- og betonarbejdere. De vigtigste og mest veldokumenterede arbejdsmæssige risikofaktorer er: 7.9

10 Tunge enkeltløft Mange tunge løft Forløftning, fx fald/snublen under bærearbejdet Pludselige, uventede belastninger Fysisk tungt arbejde generelt Højrepetitivt arbejde Helkropsvibrationer, herunder motorkørsel mere end to timer dagligt Mange belastende vrid i lænden Belastende arbejdsstillinger. Akut lændehold (hekseskud) skyldes ofte forløftninger eller pludselige, uventede løftebelastninger. De pludselige lændesmerter optræder ofte efter særligt tunge løft i akavede arbejdsstillinger, fx forflytning af handicappede personer, men lidelsen kan også optræde efter langt mindre belastninger. Den væsentlige forudsætning for lidelsens opståen er foruden de belastninger, der knytter sig til byrden også løftesituationens uforudsigelighed og den manglende mobilisering af de nødvendige fysiske og psykiske ressourcer til at klare løfteopgaven. Fokus på løfteulykker er især vigtigt, fordi det akutte lændehold generelt har en dårligere prognose for senere lænderygbesvær end besvær som følge af mere langvarig nedslidning. I forhold til de øvrige nævnte risikofaktorer synes en kombination af gentagne løftebelastninger og dårlige arbejdsstillinger også at have særlig betydning for udvikling af lænderygbesvær. Også udsættelse for dårlige arbejdsstillinger og helkropsvibrationer synes at være særlig uhensigtsmæssig, som det kan ses hos fx kran-, traktor- og truckførere. Følgende arbejdsforhold er ligeledes relateret til lænderygbesvær: Ensformigt tempoarbejde Arbejde under tidspres. Også individrelaterede risikofaktorer har betydning for risikoen for at udvikle lænderygbesvær, først og fremmest: Køn (mænds rygmuskelstyrke er ca. 70 pct. stærkere end kvinders) Stor overvægt Arvelig disposition Ringe kondition Ringe helbred. Samtidig ses der en tendens til et generelt fald i muskelstyrke de seneste 40 år i Danmark. Andre lidelser i bevægeapparatet Tunge løft med eller uden kendte forværrende risikofaktorer er ikke kun knyttet til øget risiko for lænderygbesvær. Forskningsbaseret viden og Arbejdstilsynets arbejdsskaderegister viser, at besvær om end sjældnere kan opstå i andre dele af kroppen. 7.10

11 Tungt fysisk arbejde og manuelle håndteringer gennem mange år øger risikoen for tidlig slidgigt i hofteleddene og måske også i andre led i benene. Løftearbejde kan også give bevægeapparatbesvær i arme, skuldre og nakke. Årsagerne er ofte gentagne løft og håndteringer, som har karakter af ensidigt, gentaget arbejde. Skulderlidelser er ret almindelige som følge af arbejde, hvor byrder håndteres over skulderniveau, som det fx ses hos bygningsarbejdere, der opsætter materialer i lofter, eller svejsere, der svejser over skulderhøjde. Er arbejdsområdet for højt eller for langt væk fra personen, medfører det kompenserende, uhensigtsmæssige løft af skuldre og arme. Det indebærer en betydelig belastning og kan udløse krampeagtige smerter i nakke-skulderregionen. For lavt arbejdsområde medfører foroverbøjning eller sammensynkning af ryggen, som ofte giver smerter i lænden eller i den øvre del af ryggen. Smerterne kan på længere sigt udvikle sig til kroniske smertetilstande Skader anmeldt til Arbejdstilsynet Opgørelsen af skader dækker dels arbejdsrelaterede lidelser herunder ryglidelser samt nakke-, skulder- og armlidelser relateret til tunge løft og dels arbejdsulykker som følge af akut overbelastning ved løft, skub/træk, manuel transport mv. Arbejdsrelaterede lidelser I Arbejdstilsynets register over anmeldte arbejdsrelaterede lidelser er andelen af lidelser relateret til ergonomiske eksponeringer 2 steget fra 50 pct. i 1993 til 55 pct. i for igen at falde til 53 pct. i Endvidere sker der en forskydning, således at der i perioden før 1995 blev anmeldt flest lidelser relateret til tunge løft, mens der i perioden efter blev anmeldt flest lidelser relateret til ensidigt, gentaget arbejde (se figur 7.2). I tabel 7.3 ses antal anmeldte lidelser relateret til tunge løft i perioden Der er i perioden anmeldt i alt lidelser vedrørende tunge løft. I hele perioden er gennemsnitlig 46 pct. af lidelserne registreret som belastningslidelser i ryggen, mens 45 pct. af lidelserne kan henføres til belastningslidelser i henholdsvis nakke, skuldre og arme. En opgørelse af eksponeringerne viser, at i langt de fleste tilfælde er angivet, at skadelidte har båret og/eller løftet byrder (73 pct.). I 21 pct. af tilfældene har skadelidte udført repetitive løft af byrder 3, og i 4 pct. har skadelidte skubbet eller trukket byrder. 2 Af bilag N og O fremgår, hvorledes ergonomiske eksponeringer og relevante diagnoser defineres i overvågningsprojektet. 3 Disse anmeldelser indgår også i opgørelsen af lidelser relateret til ensidigt, gentaget arbejde, jf. bilag O. 7.11

12 Tabel 7.3 Anmeldte arbejdsrelaterede lidelser relateret til tunge løft i perioden fordelt på lidelsesart og registreringsår Lidelse Registreringsår I alt Belastningslidelser i nakke/skuldre Belastningslidelser i arme Belastningslidelser i ryggen Belastningslidelser i ben Belastningslidelser andet/uoplyst legemsdel Akutte traumer mm Psykosomatiske lidelser I alt I figur 7.1 ses udviklingen i anmeldeincidens for henholdsvis samtlige lidelser, ryglidelser samt nakke-, skulder- og armlidelser relateret til tunge løft i perioden Overordnet er der i perioden tale om en statistisk signifikant faldende tendens i anmeldeincidensen for lidelser relateret til tunge løft frem til I de seneste år har anmeldeincidensen tilnærmelsesvis ligget konstant, og de kommende år vil vise, om der et tale om en begyndende ændring i tendensen. For ryglidelser relateret til tunge løft er faldet i anmeldeincidensen i perioden statistisk signifikant, hvilket også gælder for nakke-, skulderog armlidelser i perioden , dog tegner der sig et tilsvarende billede som for samtlige lidelser relateret til tunge løft, at anmeldeincidensen de seneste år ligger konstant. Ser man på andelen af ryglidelser henholdsvis nakke-, skulder- og armlidelser i forhold til samtlige lidelser relateret til tunge løft, er der i perioden tilsyneladende en tendens til, at der sker en forskydning mellem ryglidelser og nakke-, skulder- og armlidelser. Således falder andelen af ryglidelser fra 50 til 43 pct., mens andelen af nakke-, skulder- og armlidelser stiger fra 42 til 48 pct. Sammenstilles dette med, at der i begyndelsen af perioden anmeldes flest ryglidelser, mens der efter 1997 anmeldes flest nakke-, skulder- og armlidelser, giver det anledning til at formode, at faldet i ryglidelser er en anelse større end faldet i nakke-, skulder- og armlidelser. Dette kan hænge sammen med eksponeringsudviklingen på arbejdspladserne, hvor der tilsyneladende er sket en reduktion i andelen af meget tunge løft, men stadigvæk er der ifølge Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelse af lønmodtagere mange, der løfter mellemtunge byrder eller trækker og skubber med tunge læs mere end 1/4 af arbejdstiden (Arbejdstilsynet, 2002). Disse påvirkninger kan give store belastninger af nakke, skuldre og arme. 7.12

13 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0, Alle lidelser Ryglidelser Nakke-, skulder- og armlidelser Figur 7.1 Anmeldte lidelser relateret til tunge løft pr beskæftigede fordelt på samtlige lidelser, ryglidelser og nakke-, skulder- og armlidelser. Den signifikant faldende tendens, der ses for alle lidelser relateret til tunge løft, kan hænge sammen med en generel faldende anmeldetendens for arbejdsrelaterede lidelser i perioden , som ses i figur 7.2. Kurven over lidelser relateret til tunge løft har frem til 1999 et forløb svarende til kurven for samtlige lidelser anmeldt til Arbejdstilsynet, herefter stiger antallet af anmeldte lidelser, mens lidelser relateret til tunge løft nærmest ligger konstant. Samtidig falder andelen af lidelser relateret til tunge løft i forhold til samtlige anmeldte lidelser fra 22 til 17 pct. i perioden. Den faldende tendens kan være et resultat af et reelt fald i lidelser som følge af tunge løft, men også faldende forventninger til at opnå erstatning Samtlige lidelser Lidelser rel. til tunge løft Lidelser rel. til EGA Figur 7.2 Udvikling i antal anmeldte arbejdsrelaterede lidelser fordelt på henholdsvis samtlige lidelser, lidelser relateret til tunge løft og lidelser relateret til ensidigt, gentaget arbejde 7.13

14 Køn og alder I figur 7.3 ses udviklingen i anmeldeincidens for samtlige lidelser relateret til tunge løft fordelt på køn og alder 4. Køn spiller en afgørende rolle, i og med at der for kvinder over 24 år ses en markant højere anmeldeincidens sammenlignet med mænd i samme aldersgruppe. Alder har også betydning for anmeldeincidensen. Således har både kvinder og mænd mellem 18 og 24 år generelt en lav anmeldeincidens K K K - >=50 M M M - >=50 Figur 7.3 Anmeldte arbejdsrelaterede lidelser relateret til tunge løft pr beskæftigede fordelt på køn og alder 4 Opgørelsen af anmeldeincidensen fordelt på alder er ændret i forhold til Overvågning Rapport 2000 med henblik på en mere præcis opgørelse. Anmeldeincidensen opgøres således alene for unge mellem 18 og 24 år, mens børn under 18 er udeladt på grund af manglende valide beskæftigelsestal. Tidligere blev anmeldeincidensen for disse aldersgrupper præsenteret samlet (unge under 24 år). 7.14

15 K K K - >=50 M M M - >=50 Figur 7.4 Anmeldte arbejdsrelateret, ryglidelser relateret til tunge løft pr beskæftigede fordelt på køn og alder K K K - >=50 M M M - >=50 Figur 7.5 Anmeldte nakke-, skulder- og armlidelser relateret til tunge løft pr beskæftigede fordelt på køn og alder 7.15

16 Ser man på ryglidelser relateret til tunge løft, reduceres forskellene mellem kønnene, således er anmeldincidensen højest for personer over 24 år og uanset køn (figur 7.4). Tilsyneladende er faldet i anmeldeincidensen størst for kvinder over 50 år, som har den højeste anmeldeincidens frem til 1998, hvorefter den ligger på samme niveau som de øvrige mænd og kvinder over 24 år. Når det drejer sig om nakke-, skulder- og armlidelser relateret til tunge løft, har kvinder over 24 år en markant højere anmeldeincidens end mænd i samme aldersgruppe (figur 7.5), som ligger på niveau med kvinder mellem 18 og 24 år. Den laveste anmeldeincidens ses blandt mænd mellem 18 og 24 år. Køn udgør, som det er tilfældet for samtlige lidelser vedrørende tunge løft, en afgørende faktor for anmeldeincidensen. Branchegrupper Udviklingen i anmeldeincidensen for samtlige lidelser relateret til tunge løft separat for hver af de 49 branchegrupper fremgår af tabel 7.4. De gråtonede felter i søjlen Poisson regression, p-værdi viser, hvor der er statistisk signifikant forskel mellem årene i observationsperioden (p<0,1), mens de gråtonede felter i søjlen Lineær regression, p-værdi viser, hvor der er en statistisk signifikant udviklingstendens (p<0,1) i perioden. Der henvises endvidere til bilag S, hvor udviklingen i anmeldeincidensen er afbildet i et diagram separat for hver af de 49 branchegrupper. Det bør bemærkes, at en branchegruppes anmeldeincidens er en gennemsnitlig anmeldeincidens for de aktuelle faggrupper i branchegruppen. En branchegruppe med lav anmeldeincidens kan således godt dække over en række større faggrupper med en lav anmeldeincidens, som trækker gennemsnittet ned, og få små faggrupper med en forholdsvis høj anmeldeincidens. Følgende branchegrupper tegner sig for en faldende anmeldeincidens: 09 Jord, beton og belægning 10 Murer-, snedker- og tømrerforretninger 14 Papir- og papvarer samt bogbinding 15 Engroshandel 17 Transport af passagerer 22 Sten, ler og glas 32 Rengøring, vaskerier og renserier 5 35 Hotel og restauration 37 Svine- og kreaturslagterier 38 Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker 6 39 Konserves og drikkevarer mv. 40 Brød, tobak, chokolade og sukkervarer 41 Mejeriprodukter og margarine 44 Sygehuse 45 Hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne 46 Dag- og døgninstitutioner for børn og unge 7 5 Anmeldeincidensen falder midt i perioden, men ligger konstant de seneste år. 6 Anmeldeincidensen falder frem til 1999, men stiger de seneste to år. 7 Anmeldeincidensen falder frem til 1999, men stiger de seneste to år. 7.16

17 47 Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter 8 48 Undervisning og forskning. Følgende branchegruppe tegner sig for en stigende anmeldeincidens: 49 Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv 9. For ni branchegrupper er der tale om ændret status i 2001 i forhold til 2000, nemlig engroshandel, sten, ler og glas, svine- og kreaturslagterier, mejeriproduktion og margarine samt hotel og restauration og undervisning og forskning, der er gået fra et vekslende, henholdsvis uændret forløb, til en faldende tendens. Branchegrupperne el- og elektronikindustri og tekstil, beklædning og læder er gået fra et stabilt til et vekslende forløb, og supermarkeder og varehuse er gået fra et vekslende til et stabilt forløb. I disse branchegrupper er der overordnet set, som i de øvrige branchegrupper hvor anmeldincidensen enten varierer eller er uændret, således hverken en signifikant stigende eller faldende tendens i perioden. Det skal bemærkes, at mejeriproduktion og margarine nu er tilbage i samme status som i Den gennemsnitlige anmeldeincidens for lidelser relateret til tunge løft i perioden er 1,1. I tabel 7.5 ses udviklingen i anmeldeincidensen for ryglidelser relateret til tunge løft separat for hver af de 49 branchegrupper. I visse brancher er Poisson regressionen udeladt, og udviklingen i anmeldeincidensen er ikke vurderet. Det drejer sig om branchegrupper, hvor der i et eller flere år ikke er anmeldt arbejdsrelaterede lidelser 10. Der henvises endvidere til bilag S, hvor udviklingen i anmeldeincidensen er afbildet i et diagram separat for hver af de 49 branchegrupper. 8 Anmeldeincidensen falder frem til 1999, men stiger de seneste to år. 9 Det skal bemærkes, at det for branchegruppen kan være vanskeligt at fastslå, om en lidelse har relation til arbejde på land (herunder lastning og losning) og dermed hører under Arbejdstilsynets ansvarsområde, eller har relation til arbejde på havet og dermed hører under Søfartsstyrelsens ansvarsområde. 10 I Poisson regressionen medtages kun år med observationer, og dermed ville resultaterne af analysen alene vedrøre disse år. Ingen observationer i et eller flere år dækker typisk over, at der er meget få observationer i en branchegrupppe, hvorved analysen også mister sin relevans. 7.17

18 Tabel 7.4 Udviklingen i anmeldte lidelser relateret til tunge løft pr beskæftigede fordelt på branchegrupper Gennemsnitligt Gennemsnitlig Udvikling i Antal antal anmelde- Poisson anmeldeanmeldelser beskæftigede incidens regres. Lineær regression incidens Branchegruppe p-værdi Hældning p-værdi Metal-, stålværker og støberier ,3 0,2104-0,0490 0,6086 Uændret 02 Fremstilling af transportmidler ,5 0,0264-0,0761 0,2228 Varierende 03 Skibsværfter ,6 0,3694-0,0637 0,3117 Uændret 04 El- og varmeforsyning ,7 0,6031-0,0527 0,0189 Uændret 05 Jern- og metalvareindustri ,5 0,0180-0,0487 0,1688 Varierende 06 Maskinindustri ,9 0,3473-0,0061 0,7248 Uændret 07 El- og elektronikindustri ,9 0,0401-0,0273 0,3660 Varierende 08 Autobranchen ,5 0,0062 0,0183 0,5708 Varierende 09 Jord, beton og belægning ,8 <0,0001-0,1867 0,0001 Faldende 10 Murer-, snedker- og tømrerforretninger ,4 <0,0001-0,1455 0,0049 Faldende 11 Færdiggørelsesarbejde ,6 0,5710-0,0370 0,0867 Uændret 12 Isolering og installation ,5 0,3525-0,0268 0,0658 Uændret 13 Trykkerier og udgivervirksomheder ,4 0,2765-0,0173 0,2228 Uændret 14 Papir- og papvarer samt bogbinding ,7 0,0341-0,2510 0,0001 Faldende 15 Engroshandel ,7 0,0056-0,0255 0,0645 Faldende 16 Transport af gods ,4 0,0002-0,0316 0,2877 Varierende 17 Transport af passagerer ,6 <0,0001-0,1281 <0,0001 Faldende 18 Brandvæsen og redningskorps ,2 0,2950-0,1058 0,0716 Uændret 19 Tekstil, beklædning og læder ,6 0,0555-0,0632 0,2425 Varierende 20 Træ- og møbelindustri ,4 0,1187-0,0485 0,2417 Uændret 21 Plast, gummi, asfalt og mineralolie ,6 0,8102-0,0437 0,0695 Uændret 22 Sten, ler og glas ,2 0,0017-0,1364 0,0941 Faldende 23 Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv ,8 0,1372-0,0221 0,5693 Uændret 24 Kemisk industri ,1 0,0570-0,0642 0,2234 Varierende 25 Tunge råmaterialer og halvfabrikata ,0 0,5109-0,0214 0,6269 Uændret 26 Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer ,1 0,2494-0,0785 0,0642 Uændret 27 Kontor og administration ,4 <0,0001-0,0019 0,8591 Varierende 28 Butikker ,3 0,1888-0,0071 0,4097 Uændret 29 Supermarkeder og varehuse ,9 0,1073-0,0212 0,2236 Uændret 30 Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbr ,0 0,3234-0,0582 0,3060 Uændret 31 Personlig pleje og anden service ,4 0,8868 0,0142 0,2157 Uændret 32 Rengøring, vaskerier og renserier ,9 <0,0001-0,0927 0,0173 Faldende 33 Telekommunikation ,4 0,2213-0,0473 0,0103 Uændret 34 Militær og politi mv ,4 0,0478-0,0208 0,1365 Varierende 35 Hotel og restauration ,9 0,0013-0,0568 0,0056 Faldende 36 Kultur mv ,5 0,0177-0,0016 0,9389 Varierende 37 Svine- og kreaturslagterier ,8 <0,0001-0,3106 0,0321 Faldende 38 Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker ,5 <0,0001-0,3166 0,0276 Faldende 39 Konserves og drikkevarer mv ,0 0,0099-0,1696 0,0744 Faldende 40 Brød, tobak, chokolade og sukkervarer ,5 0,0058-0,0987 0,0208 Faldende 41 Mejeriprodukter og margarine ,7 0,0134-0,1645 0,0779 Faldende 42 Landbrug ,2 0,4306-0,0095 0,0866 Uændret 43 Gartneri og skovbrug ,4 0,1482-0,0931 0,0118 Uændret 44 Sygehuse ,4 <0,0001-0,1369 0,0007 Faldende 45 Hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne ,3 <0,0001-0,4405 <0,0001 Faldende 46 Dag- og døgninstitutioner for børn og unge ,4 <0,0001-0,0722 0,0503 Faldende 47 Praktiserende læger, tandlæger, fysioterap ,3 <0,0001-0,0370 0,0168 Faldende 48 Undervisning og forskning ,2 0,0490-0,0121 0,0414 Faldende 49 Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv ,8 <0,0001 0,4888 0,0121 Stigende De med kursiv markerede udviklingstendenser viser, hvor der forskel fra udfaldet i

19 Følgende branchegrupper tegner sig for en faldende anmeldeincidens: 02 Fremstilling af transportmidler 04 El- og varmeforsyning Jord, beton og belægning 10 Murer-, snedker- og tømrerforretninger 15 Engroshandel 17 Transport af passagerer 20 Træ- og møbelindustri Rengøring, vaskerier og renserier 35 Hotel og restauration 37 Svine- og kreaturslagterier 38 Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker 41 Mejeriprodukter og margarine 43 Gartneri og skovbrug 44 Sygehuse 45 Hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne 46 Dag- og døgninstitutioner for børn og unge Praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter 48 Undervisning og forskning. Følgende branchegruppe tegner sig for en stigende anmeldeincidens: 49 Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv. 14 For fem branchegrupper er der tale om ændret status i 2001 i forhold til Det gælder fremstilling af transportmidler samt træ- og møbelindustri og undervisning og forskning, som er gået fra henholdsvis et vekslende og stabilt forløb til en faldende tendens. Branchegrupperne brandvæsen og redningskorps samt konserves og drikkevarer mv. er gået fra en faldende tendens til henholdsvis et vekslende og stabilt forløb. I disse branchegrupper er der overordnet set, som i de øvrige branchegrupper hvor anmeldeincidensen enten varierer eller er uændret, således hverken en signifikant stigende eller faldende tendens i perioden. I tabel 7.6 ses udviklingen i anmeldeincidensen for nakke-, skulder- og armlidelser relateret til tunge løft separat for hver af de 49 branchegrupper. Der henvises endvidere til bilag S, hvor udviklingen i anmeldeincidensen er afbildet i et diagram separat for hver af de 49 branchegrupper. Følgende branchegrupper tegner sig for en faldende anmeldeincidens: 09 Jord, beton og belægning Papir- og papvarer samt bogbinding 17 Transport af passagerer Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker Sygehuse 11 Anmeldeincidensen falder fra (der er tale om få anmeldelser). 12 Anmeldeincidensen falder frem til 1999, hvorefter tendensen er uklar. 13 Anmeldeincidensen falder frem til 1999, hvorefter tendensen er uklar. 14 Se fodnote Anmeldeincidensen falder frem til 1999, hvorefter den tilsyneladende er konstant. 16 Anmeldeincidensen falder frem til 1999, hvorefter tendensen er uklar. 17 Anmeldeincidensen falder frem til 1999, men stiger de seneste to år. 7.19

20 45 Hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne. Ingen branchegrupper viser en stigende anmeldeincidens. For ni branchegrupper er der tale om ændret status i 2001 i forhold til Det gælder jord, beton og belægning, som er gået fra et stabilt forløb til en faldende tendens. Endvidere er dag- og døgninstitutioner for børn og unge og undervisning og forskning gået fra en faldende tendens til henholdsvis et varierende og et stabilt forløb. Branchegrupperne isolering og installation, tekstil, beklædning og læder, træ- og møbelindustri samt kultur mv. er gået fra et stabilt til et vekslende forløb, og endelig er maskinindustri samt trykkerier og udgivervirksomhed gået fra et vekslende til et stabilt forløb. I disse branchegrupper er der overordnet set, som i de øvrige branchegrupper hvor anmeldincidensen enten varierer eller er uændret, således hverken en signifikant stigende eller faldende tendens i perioden. Den gennemsnitlige anmeldeincidens for alle branchegrupper vedrørende ryglidelser relateret til tunge løft i perioden er 0,5. Den gennemsnitlige anmeldeincidens vedrørende nakke-, skulderog armlidelser er ligeledes 0,

21 Tabel 7.5 Udviklingen i anmeldte ryglidelser relateret til tunge løft pr beskæftigede fordelt på branchegrupper Gennemsnitligt Gennemsnitlig Udvikling i Antal antal anmelde- Poisson anmeldeanmeldelser beskæftigede incidens regres. Lineær regression incidens Branchegruppe p-værdi Hældning p-værdi Metal-, stålværker og støberier ,2 0,4526-0,0512 0,4159 Uændret 02 Fremstilling af transportmidler ,6 0,0146-0,0843 0,0793 Faldende 03 Skibsværfter ,9 0,3456-0,0778 0,0788 Uændret 04 El- og varmeforsyning ,3 0,0101-0,0660 0,0171 Faldende 05 Jern- og metalvareindustri ,7 0,1411-0,0417 0,0086 Uændret 06 Maskinindustri ,4 0,5698-0,0122 0,2077 Uændret 07 El- og elektronikindustri ,4 0,3892-0,0237 0,0734 Uændret 08 Autobranchen ,3 0,0448 0,0186 0,3720 Varierende 09 Jord, beton og belægning ,1 <0,0001-0,1345 0,0004 Faldende 10 Murer-, snedker- og tømrerforretninger ,9 <0,0001-0,1328 0,0031 Faldende 11 Færdiggørelsesarbejde ,4 0,2668-0,0235 0,2853 Uændret 12 Isolering og installation ,3 0,3705-0,0169 0,1538 Uændret 13 Trykkerier og udgivervirksomheder ,2 0,8817-0,0121 0,0058 Uændret 14 Papir- og papvarer samt bogbinding ,2 0,1288-0,0846 0,1123 Uændret 15 Engroshandel ,4 0,0051-0,0239 0,0043 Faldende 16 Transport af gods ,7 0,0052-0,0256 0,1396 Varierende 17 Transport af passagerer ,6 <0,0001-0,0754 <0,0001 Faldende 18 Brandvæsen og redningskorps ,8 0,0631-0,0816 0,1909 Varierende 19 Tekstil, beklædning og læder ,6 0,2488-0,0304 0,2329 Uændret 20 Træ- og møbelindustri ,0 0,0997-0,0547 0,0304 Faldende 21 Plast, gummi, asfalt og mineralolie ,7 0,2340-0,0287 0,2744 Uændret 22 Sten, ler og glas ,0 0,3839-0,0406 0,2449 Uændret 23 Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv ,3 0,2736-0,0117 0,54520 Uændret 24 Kemisk industri ,5 0,0114-0,0478 0,2200 Varierende 25 Tunge råmaterialer og halvfabrikata ,5 0,3316-0,0182 0,5739 Uændret 26 Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer ,4 0,5968-0,0432 0,0268 Uændret 27 Kontor og administration ,2 0,0011-0,0009 0,8677 Varierende 28 Butikker ,2 0,2689-0,0051 0,3715 Uændret 29 Supermarkeder og varehuse ,5 0,5200-0,0159 0,0700 Uændret 30 Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbr ,4 31 Personlig pleje og anden service ,2 0,2231 0,0055 0,7270 Uændret 32 Rengøring, vaskerier og renserier ,4 <0,0001-0,0656 0,0047 Faldende 33 Telekommunikation ,1 34 Militær og politi mv ,2 0,1270-0,0129 0,1352 Uændret 35 Hotel og restauration ,3 0,0078-0,0344 0,0011 Faldende 36 Kultur mv ,2 0,3164-0,0109 0,1979 Uændret 37 Svine- og kreaturslagterier ,9 0,0001-0,1703 0,0157 Faldende 38 Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker ,5 0,0160-0,1291 0,0619 Faldende 39 Konserves og drikkevarer mv ,4 0,1324-0,1009 0,0422 Uændret 40 Brød, tobak, chokolade og sukkervarer ,5 0,2096-0,0398 0,0375 Uændret 41 Mejeriprodukter og margarine ,0 0,0009-0,1388 0,0338 Faldende 42 Landbrug ,1 0,2724-0,0064 0,2222 Uændret 43 Gartneri og skovbrug ,7 0,0374-0,0785 0,0148 Faldende 44 Sygehuse ,7 <0,0001-0,0818 0,0022 Faldende 45 Hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne ,5 <0,0001-0,2205 0,0002 Faldende 46 Dag- og døgninstitutioner for børn og unge ,6 <0,0001-0,0483 0,0179 Faldende 47 Praktiserende læger, tandlæger, fysioterap ,1 0,0026-0,0245 0,0064 Faldende 48 Undervisning og forskning ,1 0,0464-0,0074 0,0646 Faldende 49 Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv ,2 <0,0001 0,3987 0,0077 Stigende De med kursiv markerede udviklingstendenser viser, hvor der er forskel fra udfaldet i

22 Tabel 7.6 Udviklingen i anmeldte nakke-, skulder- og armlidelser relateret til tunge løft pr besk.. fordelt på branchegr. Gennemsnitligt Gennemsnitlig Udvikling i Antal antal anmelde- Poisson anmeldeanmeldelser beskæftigede incidens regres. Lineær regression incidens Branchegruppe p-værdi Hældning p-værdi Metal-, stålværker og støberier ,9 0,7335 0,0093 0,8495 Uændret 02 Fremstilling af transportmidler ,7 0,0649 0,0002 0,9965 Varierende 03 Skibsværfter ,5 0,1588-0,0061 0,8758 Uændret 04 El- og varmeforsyning ,3 0,8252 0,0168 0,2280 Uændret 05 Jern- og metalvareindustri ,8 0,0872-0,0118 0,6069 Varierende 06 Maskinindustri ,4 0,1065-0,0029 0,8373 Uændret 07 El- og elektronikindustri ,5 0,0003-0,0094 0,7563 Varierende 08 Autobranchen ,2 0,2739 0,0028 0,8410 Uændret 09 Jord, beton og belægning ,5 0,0256-0,0368 0,0470 Faldende 10 Murer-, snedker- og tømrerforretninger ,4 0,2681-0,0095 0,5115 Uændret 11 Færdiggørelsesarbejde ,2 0,9302-0,0090 0,2928 Uændret 12 Isolering og installation ,2 0,0917-0,0122 0,2366 Varierende 13 Trykkerier og udgivervirksomheder ,3 0,1448-0,0027 0,8322 Uændret 14 Papir- og papvarer samt bogbinding ,4 0,0724-0,1584 0,0016 Faldende 15 Engroshandel ,3 0,3431-0,0029 0,6583 Uændret 16 Transport af gods ,5 0,0130-0,0106 0,4922 Varierende 17 Transport af passagerer ,8 0,0292-0,0452 0,0278 Faldende 18 Brandvæsen og redningskorps ,3 0,6265-0,0055 0,8265 Uændret 19 Tekstil, beklædning og læder ,9 0,0961-0,0371 0,3368 Varierende 20 Træ- og møbelindustri ,3 0,0774 0,0167 0,6219 Varierende 21 Plast, gummi, asfalt og mineralolie ,8 0,3848-0,0109 0,6902 Uændret 22 Sten, ler og glas ,0 0,0099-0,0681 0,1722 Varierende 23 Medicinsk udstyr, legetøj, foto mv ,5 0,2041-0,0041 0,8892 Uændret 24 Kemisk industri ,5 0,5157-0,0136 0,5981 Uændret 25 Tunge råmaterialer og halvfabrikata ,4 0,6295 0,0056 0,8379 Uændret 26 Medicinalvarer og farmaceutiske råvarer ,7 0,4018-0,0340 0,3187 Uændret 27 Kontor og administration ,2 0,0067 0,0006 0,9067 Varierende 28 Butikker ,2 0,2348-0,0034 0,5504 Uændret 29 Supermarkeder og varehuse ,4 0,3900-0,0081 0,3756 Uændret 30 Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbr ,5 0,9050-0,0393 0,1236 Uændret 31 Personlig pleje og anden service ,1 0,7046 0,0076 0,3660 Uændret 32 Rengøring, vaskerier og renserier ,5 0,0409-0,0216 0,3322 Varierende 33 Telekommunikation ,2 0,2412-0,0307 0,0562 Uændret 34 Militær og politi mv ,1 0,0861-0,0041 0,6334 Varierende 35 Hotel og restauration ,5 0,1287-0,0210 0,0878 Uændret 36 Kultur mv ,3 0,0620 0,0099 0,4617 Varierende 37 Svine- og kreaturslagterier ,6 0,0017-0,1277 0,1358 Varierende 38 Fjerkræslagterier, fiske- og foderfabrikker ,8 0,0010-0,1702 0,0333 Faldende 39 Konserves og drikkevarer mv ,3 0,0336-0,0280 0,6674 Varierende 40 Brød, tobak, chokolade og sukkervarer ,8 0,2450-0,0327 0,1825 Uændret 41 Mejeriprodukter og margarine ,6 0,2194-0,0517 0,3716 Uændret 42 Landbrug ,1 0,6213-0,0018 0,5478 Uændret 43 Gartneri og skovbrug ,5 0,9706-0,0048 0,6956 Uændret 44 Sygehuse ,6 0,0269-0,0374 0,0012 Faldende 45 Hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne ,6 <0,0001-0,1723 <0,0001 Faldende 46 Dag- og døgninstitutioner for børn og unge ,7 0,0018-0,0198 0,2561 Varierende 47 Praktiserende læger, tandlæger, fysioterap ,1 0,3307-0,0068 0,1925 Uændret 48 Undervisning og forskning ,1 0,4244-0,0058 0,0653 Uændret 49 Fiskeri, bugserings- og redningsvæsen mv ,4 0,1308 0,0473 0,3362 Uændret De med kursiv markerede udviklingstendenser viser, hvor der er forskel fra udfaldet i