Øjensygdomme i forreste afsnit
|
|
- Georg Larsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 363 Øjensygdomme i forreste afsnit Jesper Skov I denne artikel i serien om øjensygdomme omtales sygdomme i øjets omgivelser og i konjunktiva. Det er lidelser, som ofte behandles i praksis. Dernæst er der en gennemgang af lidelser i cornea og forreste kammer, som ofte kræver akut øjenlægetilsyn, og endelig er der en kort, vigtig gennemgang af skeleproblematikken, hvor det understreges, at skelebørn skal henvises til en øjenlæge, så snart diagnosen er kendt. Artiklen er også et illustrativt kompendium i hyppige tilstande til brug for praksispersonale. Sygdomme i øjets forreste afsnit kan inddeles i følgende hovedgrupper: Øjenlåg/eksterna Tårefilm Hornhinde (cornea) Slimhinde/bindehinde (konjunktiva/ sclera) Forreste kammer Pupilreaktion Øjenæblets placering (skelen, eksenoftalmus) I det følgende gennemgås lidelserne i hver hovedgruppe. Øjenlåg/eksterna Øjenlågene beskytter øjet fortil. Ved at blinke holdes øjet fugtet, og urenheder skylles bort. BIOGRAFI: Forfatteren er speciallæge i øjensygdomme og har praksis i Fredericia. FORFATTERS ADRESSE: Gothersgade 39, 2. tv., 7000 Fredericia. jesper@eyedoc.dk ØJENLÅGSKANTER Øjenlågene har en række cilier (øjenvipper) langs kanten. Langs cilierne er udførselsgange fra Maiboms kirtler placeret. Disse kirtler har til formål at producere et olieholdigt sekret, der bidrager til smøremidlet i tårefilmen. Kirtlerne kan blive inficerede og udvikle små abscesser, der kendes som maibomitis. I øjenlågskanten kan der opstå en lokal betændelsestilstand med eksem, der kaldes blefaritis (Figur 1). Tilstanden kan være kronisk og kræver oftest lokalbehandling med antibiotiske midler og/eller fjernelse af skor-
2 364 Ø JENSYGDOMME per i cilierækken. Atopisk dermatitis disponerer for dette. Øjenlågenes anatomi er væsentlig for deres funktion. Figur 1. Blefaritis. INDADRETTEDE ØJENLÅG (ENTROPION) Hvis der opstår en fejlretning af øjenlågene (Figur 2), vil øjet oftest blive påvirket. Hvis øjenlågene drejer indad, kan cilierne kradse på øjeæblet, og hornhinden risikerer i værste fald at blive beskadiget (evt. hornhindebetændelse). Patienten klager over fremmedlegemefornemmelse samt tåreflod, irritation og måske kronisk rødme og katar i øjet. Synet kan som sagt blive påvirket pga. hornhindens irritation. Figur 2. Entropion med fejlrettede vipper. Figur 3. Ektropion. Figur 4. Seborroisk keratose. UDADRETTEDE ØJENLÅG (EKTROPION) Hvis der opstår slaphed i nedre øjenlågssener medialt og lateralt, kan øjenlåget komme til at krænge udad, væk fra øjet (Figur 3). Genen kan også opstå pga. træk i øjenlåget, hvis der for eksempel opstår ardannelse i huden under det nedre øjenlåg. Funktionen af det nedre øjenlåg bliver påvirket, og symptomerne er tåreflod, irritation og evt. rødme. For begge tilstande gælder det om at lokalisere årsagen til fejlen, hvis det er muligt, og siden at korrigere fejlstillingen af øjenlågene kirurgisk. Behandling foretages af en øjenlæge eller en plastikkirurg. HUDFORANDRINGER PÅ ØJENLÅGENE Huden på øjenlågene er en del af kroppens huddække, og derfor kan stort set samtlige hudlidelser også forekomme på øjenlågene. Det vil være for omfangsrigt at beskrive alle disse elementer i denne
3 365 artikel. I stedet er valgt at fremhæve de hyppigste forandringer, der ses på øjenlågene. Benigne tilstande Seborroisk keratose (Figur 4) også kaldet alderdomsvorter, da de hyppigst opstår hos ældre. De ses oftest på bryst, ryg eller ansigt, de består af døde forhornede hudceller. Er benigne men kan af og til forveksles med hudkræft. Er man i tvivl, da henvis til hud- eller øjenlæge. Benign hudflap (acrochordon) (Figur 5) opstår som følge af hyperplasi af epidermis og er som regel en lille stilket hudflap, der let lader sig fjerne under lokal bedøvelse, hvis dens placering giver patienten gener. Xanthelasma (Figur 6) er gule pletter i huden, oftest medialt på øjenlågene. Det kan forekomme hos personer med hyperkolesterolæmi, hvorfor en blodprøve til undersøgelse for dette kan afgøre et evt. behandlingsbehov med lidpidsænkende medicin. Hudforandringerne kan fjernes med laser eller kirurgi. Figur 5. Benign hudflap. Figur 6. Xantelasmata. Malign tilstand, basalcellekarcinom Denne er karakteriseret af substanstab, sår, som ikke heler, og tab af cilier (Figur 7). TUNGE ØVRE ØJENLÅG (BLEFAROKALASI) Hvis overskudshud på de øvre øjenlåg (Figur 8) giver funktionelle gener i form af nedsat udsyn, generende tyngdefornemmelse med følgende kompensatorisk spænding i panden/øjenbrynene, vil dette oftest kunne afhjælpes af en øvre øjenlågsoperation, hvor overskydende hud fjernes kirurgisk. Operationsteknikken kan variere efter et lægefagligt skøn, Figur 7. Basalcellekarcinom, tab af cilier. Figur 8. Blefarokalasi, tunge øvre øjenlåg.
4 366 Ø JENSYGDOMME det ikke er forårsaget af tunge øvre øjenlåg, kan det dels skyldes parese af den muskel, der løfter øjenlåget, dels at muskelens tilhæftning i tarsalpladen i øjenlåget er skredet (Figur 9). Figur 9. Ptose, venstre øjenlåg. Hyppigste årsag er (muskulær) slaphed i vævet pga. alder Nerveårsager: okulomotorius parese, også partiel. Husk at personen bør udredes for aneurisme, hvis pupillerne også reagerer abnormt. Myasthenia Gravis: en- eller dobbeltsidigt. Forværres ved træthed og forbedres i kulde. Hvis der er tale om muskulært betingede gener, kan dette rettes ved operation. Figur 10. Bygkorn, hordeolum. Figur 11. Haglkorn, chalazion. som det i øvrigt også gælder for øvrige kirurgiske behandlinger. Patienter med funktionelle gener kan behandles i offentligt regi, men hvis generne overvejende er kosmetiske, bør behandlingen foregå ved egenbetaling. HÆNGENDE ØJENLÅG (PTOSE) Hvis øjenvippekanten delvist dækker pupilfeltet, når patienten ser lige frem, og BYGKORN (HORDEOLUM) Et eksternt bygkorn (hordeolum) opstår ved betændelse i ciliernes follikler og giver anledning til rødme, hævelse og en lille byld, absces (Figur 10). Hvis betændelsen ligger lidt dybere i øjenlågets øvrige kirtler, kaldes det for et internt bygkorn, men symptomerne er de samme som ved eksternt haglkorn. Oftest sker behandlingen hos egen læge med lokale antibiotika og varme kompresser. Tilstanden er som regel overstået i løbet af 8-14 dage. I svære tilfælde med smerter, kan inci- Det er vigtigt, at små børn tidligt bliver henvist til en øjenundersøgelse, hvis der er mistanke om skeletendens, hvad enten der er tale om en konstant eller en intermitterende skelen. Sen henvisning kan føre til varigt nedsat syn.
5 367 Figur 12. Tårevejenes anatomi. sion af abscessen overvejes. Behandlingen udføres da som regel af en øjenlæge. HAGLKORN (CHALAZION) Haglkorn opstår som følge af tilstopning af en øjenlågskirtelgang (Figur 11). Kirtlen producerer et lipidmateriale, der derved opdæmmes, og en inflammatorisk granulomatøs hævelse opstår. Haglkorn gør som regel ikke ondt, men kan fjernes ved incision, hvis de ikke forsvinder af sig selv. Ved recidiverende haglkorn bør mistanken om talgkirtelkarcinom udelukkes ved histologisk undersøgelse af det materiale, man fjerner ved incisionen. Tårefilmen, tørre øjne Tårefilmen på øjets overflade skiftes til stadighed ud, hver gang man blinker. Tårerne opsuges ved den mediale øjenkrog, hvor der på øvre og nedre øjenlågskant er en lille åbning ned til tårekanalerne (en øvre og en nedre kanal). Hver gang man blinker, strammes ligamenterne i den mediale øjenkrog, og tåresøen opsuges ved et let undertryk i tårekanalen. Tårerne løber ned i tåresækken i næsevæggen og forsvinder siden i svælget. Dette er anledningen til, at øjendråber kan smages, når man drypper øjnene. Tårefilmen består hovedsageligt af saltholdig væske fra tårekirtlen samt lipider og andre olieholdige stoffer, der dannes i bægerceller i slimhinden på øjet og på øjenlågenes inderside. Langs øjenvippe (cilie)-kanten udmunder talgkirtler, der også producerer slimholdige stoffer. Tårekirtlen er placeret opadtil lateralt i øvre øjenlåg (Figur 12). PROBLEMER MED TÅREFILMEN Hyppigt klager patienter over diffus irritation i form af grus- og sandfornemmelse,
6 368 Ø JENSYGDOMME Figur 13. Keratokonus. kløe, fremmedlegemefornemmelse, tåreflod ude som inde, sløring af synet eller fornemmelse af slim i øjnene, specielt om morgenen. Lysskyhed kan også være et symptom. Alle disse mere eller mindre specifikke symptomer kan være forårsaget af, at tårefilmen ikke fungerer optimalt. Årsagerne til tårefilmsrelaterede gener kan være mangfoldige: Allergi Nedsat produktion (obs. Sjögrens syndrom) Alder Fremmedlegeme Ukendt ALLERGISK UDLØST TÅREFLOD Lettere konjunktivitter med overvejende perifer rødme er oftest virale, og behandling med antibiotika er uden effekt. Anamnesen er altid vigtig. Lyt til, hvad patienten fortæller. Hvis der blandt de fremtrædende symptomer forekommer kløe med rødme og måske sæsonbetonet tåreflod, er det sandsynligt, at patienten lider af allergisk konjunktivitis. Der skal gives lokal behandling med antiallergiøjendråber. Supplement med tåresubstitut giver ofte en yderligere lindring, muligvis fordi allergener skylles bort fra øjets overflade ved brug af ekstra tåresubstitut. NEDSAT TÅREPRODUKTION I Sjögrens syndrom, der er en samlediagnose for mange symptomer, indgår bl.a. keratoconjunctivitis sicca. Man mener, at primær Sjögrens syndrom er en immunologisk lidelse, der bevirker nedsat produktion fra kirtler, specielt i øjne og mund/ svælg samt gastrointestinalkanalen. Hvis øjnene er inddraget i syndromet, er de primære symptomer nedsat tåreproduktion med de vanlige gener ved tørre øjne til følge. Patienter kan opleve, at øjnene føles»våde«, men dette kan dels bero på en let kemose (hævelse af slimhinden) eller på, at der faktisk er en overproduktion af tårer, men at disse er af dårlig kvalitet/sammensætning og dermed ikke giver øjet tilstrækkelig komfort. Patienterne kan have svært ved at acceptere, at de har tørre øjne, når øjnene alligevel løber i vand. Behandlingen tager sigte på at afhjælpe symptomerne ved brug af tåresubstitutdråber eller -gel. Den amerikanske Food and Drug Administration har godkendt brug af cyclosporinholdige øjendråber, men godkendelsen foreligger endnu ikke i Danmark. Forskning vil forhåbentlig finde målrettede midler mod den immunologiske sygdomsårsag.
7 369 Hornhinden (cornea) Hornhinden er øjets forreste hinde, der bidrager med op til 65% af den optiske brydningsstyrke i øjet, når lyset passerer. Hornhinden er uden blodkar og får sin forsyning af ilt dels fra den atmosfæriske luft, når øjet er åbent, dels fra slimhinden på øjenlågenes inderside, når øjet er lukket, samt fra tårefilmen og kammervæsken. Problemer opstår, hvis man f.eks. falder i søvn med kontaktlinser på, der er beregnet til dagbrug. Kontaktlinsen hindrer ilten i at passere fra øjenlågets inderside til hornhindens overfalde, og der opstår irritation i hornhindens epitelceller pga. iskæmi. Øjet svier med smertefuld fremmedlegemefornemmelse eller»svejseøjne«til følge. ABNORM HORNHINDE Da hornhinden bidrager med betydelig refraktiv styrke til øjets samlede optik, betyder det, at kravet til en optisk optimal hornhinde er højt. Skulle hornhinden have defekter, der enten er erhvervet ved skader (keratitis (sår/ardannelse)), uklare medier (dystrofier) eller fejlagtig brydning af lyset pga. krumningsdefekter (astigmatisme), vil disse fejl resultere i nedsat syn. KERATOKONUS Keratokonus er en degenerativ tilstand i hornhindens opbygning, der giver anledning til uregelmæssig krumning af hornhinden (astigmatisme) og udtynding af hornhinden (Figur 13). Tilstanden kan korrigeres med kontaktlinser eller i værste tilfælde med en hornhindetransplantation. Figur 14. Arcus senilis. ARCUS SENILIS I periferien af hornhinden kan der med alderen aflejres kolesterol og lipider. Disse giver anledning til en hvid ring, som kaldes arcus senilis (Figur 14). Tilstanden er ufarlig og giver ikke synsgener. Hvis ringen opstår hos yngre personer, bør man undersøge for forhøjet lipid-/ kolesterolniveau. HORNHINDEBETÆNDELSE (KERATITIS) Keratitis opstår oftest pga. defekter i epiteloverfladen på hornhinden, således at mikroorganismer kan danne sår på hornhindens overflade. Figur 15. Bakterielt sår på hornhinden.
8 370 Ø JENSYGDOMME Keratitis kan opstå på grund af infektioner med bakterier, vira, parasitter eller sjældnere svampe (Figur 15). Figur 16. Acanthamoeba-keratitis. Figur 17. Herpes simplex dendrittika. Figur 18. Herpes zoster-keratitis. Figur 19. Herpes zoster, nummulat keratitis. Bakteriel keratitis Bakteriel keratitis opstår oftest ved fejlagtig brug af kontaktlinser, enten fejlbrug og/eller dårlig hygiejne. De typiske bakterier er: Staphylococcus, Streptococcus, Pseudomonas og Moraxella. Symptomerne er: smerter, irritation, rødme, lysskyhed, sekret, nedsat syn og smerter ved brug af kontaktlinser. Tilstanden kan være synstruende. Der gives lokal antibiotisk behandling og pause med kontaktlinser. En anden og alvorlig infektion ved brug af kontaktlinser, hvor hygiejnen ikke er optimal, er keratitis forårsaget af Acanthamoeba, som er en parasit (Figur 16). Det medfører stærke smerter, rødme, tåreflod og nedsat syn. Man bør få mistanke om dette, når patienter oplyser, at de bruger kontaktlinser, og effekten af såvel antibiotisk som antiviral behandling udebliver. I starten kan det kliniske billede ligne herpes simplex-keratitis med pesudodendritiske forandringer. Viral keratitis Herpes simplex-keratitis (HSV): giver symptomer med smerter, irritation, rødme, lysskyhed, sekret, sjældent pus, nedsat syn (Figur 17). Det kliniske billede er dendritforandringer på hornhindens overflade. Behandlingen er lokal antiviral behandling, evt. kombineret med peroral antiviral behandling, hvis patienten har oplevet hyppige recidiver. Herpes zoster-keratitis (HZV): varicella
9 371 zoster virus. Klinisk billede og symptomer: halvsidigt ansigtsudslæt med vasikulære forandringer. Der kan opstå forskellige sårtyper på cornea: punktate, nummulære og disciforme forandringer for at nævne nogle (Figur 18 og Figur 19). Der behandles med antivirale (acyklovir) tabletter peroralt evt. kombineret med lokal antiviral og antibakteriel behandling. Superficial punktatkeratopati/thygesons keratopati: oftest unilaterale gener med fremmedlegemefornemmelse, tåreflod og evt. nedsat syn, hvis den centrale cornea er påvirket (Figur 20). Sygdommen forårsages muligvis af virus, og følgende er mistænkte typer: adenovirus, Epstein-Barr-virus og apollovirus. Vira giver multiple mikrosår subepitelialt. Tilstanden er selvlimiterende, men kan afhjælpes ved brug af tåresubtitut og lokal antibakteriel behandling. Er man sikker på diagnosen og kan udelukke HSV eller HZV, kan tilstanden mildnes ved brug af mild lokal kortikosteroidbehandling. Figur 20. Superficial punktat keratopati/thygesons keratopati. Figur 21. Slibegrad på hornhinden. FREMMEDLEGEME Mennesker er udsat for fremmedlegemer, der kan ramme øjet. Støv, insekter og typiske fragmenter fra arbejdsredskaber som bor, vinkelslibere og højtryksrensere blot for at nævne nogle (Figur 21). Symptomerne er klassiske med rødme, smerter, grus- og sandfornemmelse, tåreflod, lysskyhed og evt. nedsat syn afhængig af fremmedlegemets placering på hornhinden og graden af skaden. Vigtig er anamnesen: Hvis man har slået metal mod metal (hammer mod mejsel) er risikoen stor for, at et lille syleskarpt fremmedlegeme har ramt øjet og perforeret hornhinden. Måske er smerterne ikke så voldsomme. Ved vinkelsliberskader er det varme metalslagger, der slynges mod øjet og brænder sig fast på hornhinden. Behandlingen består i at fjerne fremmedlegemet og behandle det sår, der efterlades på øjets overflade. Hvis man er i tvivl om, hvor dybt et fremmedlegeme sidder i hornhinden, eller der er mistanke om perforation, skal patienten henvises akut til en øjenlæge. Fremmedlegemet kan også befinde sig på øjenlågenes inderside, derfor er det oftest nødvendigt at vende øjenlågene for at se efter.
10 372 Ø JENSYGDOMME Figur 22. Allergisk konjunktivitis. Slimhinde (konjunktiva/sclera) Øjet er yderst dækket af slimhinden (konjunktiva), der danner en omslagsfold (fornix) og endvidere beklæder øjenlågenes indersider. I slimhinden findes der bægerceller, der producere lipider, der bidrager til tårernes smørende effekt. Hvis disse celler tilstoppes, kan der opstå små glasklare blærer i slimhinden (retentionscyster), som er ufarlige, men kan give patienterne en fornemmelse af fremmedlegeme i øjet. Cysterne kan punkteres, således at den klare væske i dem udtømmes, og slimhinden bliver glat igen. Hvis slimhinden hæver op med ødemdannelse, kaldes det kemose, og hævelsen kan være så kraftig, at den ligner en lille»badering«rundt om hornhinden. Opstår oftest på allergisk basis. Figur 23. Follikler i konjunktiva. Figur 24. Rødt øje ved konjunktivitis. Figur 25. Subkonjunktival hæmoragi. KONJUNKTIVASSYGDOMME Allergisk konjunktivitis Øjenallergi kan være sæsonbetonet i forbindelse med høfeber eller helårsallergi (Figur 22). Symptomer ved allergisk konjunktivitis er hyppigst: kløe, rødme, tåreflod, sand- og grusfornemmelse, lysskyhed og evt. hævelse af øjenlåg/slimhinder (kemose). I omslagsfolden, fornix, kan der oftest ses hævelser i form af små knopper (ligner groft sandpapir). Disse hævelser kaldes for follikler, og er lymfatisk væv (Figur 23). Symptomerne er oftest dobbeltsidige. Rødmen er oftest mest udtalt i den perifere del af konjunktiva (længst væk fra hornhinden). Behandlingen af allergisk konjunktivitis består hyppigst af lokalt antihistamin og eller mastcellestabiliserende øjendrå-
11 373 ber. Som supplement til behandlingen kan tåresubstitutter med fordel benyttes, da disse bidrager til at skylle allergener bort fra overfladen af konjunktiva. Bakteriel konjunktivitis Hyppigt forekommende sygdom, som kan være enkelt- eller dobbeltsidig. Symptomer er: rødme (oftest kraftigst perifert), mukopurulent sekret, der bevirker sammenklistring af øjenlågene/vipperne. Der ses sjældent synspåvirkning eller kraftige smerter (Figur 24). Lymfekirtlerne foran øret og under kæben kan være hævede, og som regel er disse med i symptombilledet, hvis der er tale om kraftigere betændelser. Tilstanden kan være en blandingstilstand med inddragelse af hornhinden, så man betegner sygdomsbilledet som keratokonjunktivitis, og da skal patienten normalt henvises akut til en øjenlæge. I milde grader af konjunktivitis er tilstanden selvbegrænsende og kan afhjælpes med simpel afvaskning af pus og skorper i ciliekanten. Antibiotika er derfor ikke altid nødvendige. Ved øgede gener og kraftigere purulent produktion må man ty til antibiotisk lokalbehandling, specielt ved mistanke om keratokonjunktivitis. Tilstanden må også betragtes som alvorligere, hvis der foruden kraftigt, purulent sekret ses subkonjunktival blødning. Viral konjunktivitis Symptomerne er enkelt- eller dobbeltsidige. Der er rødme som ved bakteriel konjunktivitis samt vandigt sekret/tåreflod og kløe. Tilstanden kan minde om allergisk konjuktivitis. Antibakteriel behandling er uden Figur 26. Pigmenteret naevus. effekt. Der findes former for viral konjunktivitis, der forårsager hæmoragier i konjunktiva. SUBKONJUNKTIVAL HÆMORAGI Der kan spontant ske brist af et blodkar på øjets overflade, og derved opstår der en lille blødning. Blodet kan imidlertid ikke komme væk, men breder sig ud under slimhinden (konjunktiva), hvorved det hvide i øjet kan blive sammenhængende rødt (Figur 25). Blodet søger nedad, og oftest er øjeæblet blegt under det øvre øjenlåg, mens blødningen hyppigst befinder sig på øjeæblets nedre del. Patienter oplever sjældent selv blødningen, og den opdages tilfældigt, enten ved at de ser sig i spejlet, eller ved at andre gør dem opmærksom på det røde øje. Pga. hævelse i slimhinden kan der være et let ubehag, når man bevæger øjet fra side til side. Blodet absorberes i løbet af dage til uger, afhængig af udbredelsen, og tilstanden kræver ingen behandling. Subkonjunktival hæmoragi kan også opstå ved viruskonjunktivitis eller ved traumer mod øjet, men så er anamnesen som regel anderledes med smerter, tåreflod og fortælling om skadens opståen.
12 374 Ø JENSYGDOMME Figur 27. Anatomi af øjets forkammer. Man bør overveje muligheden af forhøjet blodtryk hos disse patienter. NAEVI Normalt er øjeæblet hvidt og blegt med enkelte synlige blodkar, men der kan opstå forskellige pigmenteringer i slimhinden (Figur 26). Øjets forreste kammer Øjets indre væsketryk opretholdes ved en konstant produktion af kammervæske, der produceres i strålelegemet, corpus ciliare. Strålelegemet befinder sig på regnbuehinderodens bagside, og fra dette produktionssted flyder kammervæsken ud i glaslegemet, corpus vitrium, og ud gennem pupillen til øjets forkammer, som er området fra hornhindens bagflade til regnbuehindes (iris) forflade. I en cirkel ved irisroden befinder sisystemet (trabekelværket og Schlemms kanal) sig, som er det afløbssystem, hvorigennem kammervæsken forlader øjet og absorberes i de såkaldte vandvener. Ved konstant balance mellem produceret kammervæske og tilpasning af afløbsforholdene holdes øjets væsketryk stabilt. En anden rute, som kammervæsken kan forlade øjet via, er et knap så veldefineret anatomisk afløb, der kaldes det uveo-sklerale afløb. Her er der nærmest tale om en diffusion, og mængden af væske, der forlader øjet, er minimal i forhold til via sisystemet (Figur 27).
13 375 GRØN STÆR (GLAUKOM) Figur 28. Lukket vinkel ved glaukom. Figur 29. Ciliær rødme ved iritis. Glaukom er en kronisk degenerativ synsnervelidelse, der med tiden kan betyde, at synsnerven svækkes, og synet langsomt forringes. I værste fald kan man miste synet. Sygdommen er oftest snigende og uden umiddelbare subjektive symptomer i starten af forløbet. Forhøjelse af øjets indre væsketryk er den mest veldokumenterede risikofaktor. Glaukom kan inddeles i undergrupper: 1) åbenvinklet glaukom (glaucoma simplex), hvor afløbsforholdene i sisystemet er åbne og fungerer uden passagehindring. 2) Sekundær glaukom, hvor andre lidelser i øjet mekanisk hindrer kammervæsken i at forlade øjet. Dette kan skyldes blødninger, kraftig regnbuehindebetændelse eller svulmende linser som følge af udvikling af grå stær. Den svulmende linse bevirker, at regnbuehinden skubbes frem, og kammervinklen forsnævres. 3) Lukket vinkel-glaukom (glaukoma clausum), hvor afløbsforholdene i sisystemet er trange og hindrer kammervæsken i at passere. Resultatet er akut forhøjet øjentryk (Figur 28). Symptomer ved åbenvinklet glaukom er som sagt ringe eller ikke til stede i starten af sygdommen. Når patienter klager, er det oftest over nedsat eller sløret syn. Lukket vinkel-glaukom og sekundær glaukom kan opstå relativt hurtigt med såkaldte glaukomanfald, hvor trykket stiger hurtigt, og hvor patienten får det alment dårligt med smertende øje, hovedpine og eller opkastninger. Synet er sløret, og debuten kan være farvede ringe, der ses omkring lyskilder. Pupillen er middelstor. Øjets tryk er oftest forhøjet ved simplex glaucom, men varianter med»normalt«tryk eller lavtryk glaukom forekommer også. Derfor kan man ikke alene på trykmåling stille diagnosen glaukom. Ved det akutte, snævervinklede, glaukomanfald rejses mistanken ved pludselige, kraftige smerter, nedsat syn, kvalme, evt. opkastning, rødt øje og middeldilateret pupil. Tilstanden kræver akut henvisning til en øjenlæge. Øvrige glaukomformer kan være van- Ciliær (dvs. centralt domineret) rødme er altid et faresignal om keratitis, iritis eller akut glaukom, og akut kontakt til en øjenlæge er indiceret.
14 376 Ø JENSYGDOMME Figur 30. Synerchibundet pupil ved iritis. Figur 31. Blod i forkammer, hyfæma. Figur 32. Pus i forreste kammer (hypopyon). skelige at diagnosticere, men hvis personen har søskende eller forældre med glaukom, og/eller der er opstået uforklarlige synsgener, bør man henvise til en øjenlæge for udredning. REGNBUEHINDEBETÆNDELSE (IRITIS) Regnbuehindebetændelse er en autoimmun lidelse hvor enten regnbuehinden (iris) eller regnbuehinden og strålelegemet (corpus cilliare) (iridocyclittis) er involveret (Figur 29). Sygdommen kategoriseres ud fra placeringen af inflammationen i øjet: forreste irit, intermediær irit (uvea + glaslegeme) samt bagerste uveitis (hvor nethinden er involveret). Symptomer på forreste irit er: lysskyhed, rødt øje med ciliær injektion, tåreflod uden pus og lille eller kantet pupil, der reagerer svagt eller trægt for lys. Tilstanden giver normalt symptomer inden for timer til døgn og er som regel fremadskridende. Antibiotisk behandling har ingen effekt, og behandlingen skal varetages af en øjenlæge. Behandlingens mål er at få den inflammatoriske reaktion under kontrol, oftest med lokal behandling med binyrebarkhormonholdige præparater. Pupiludvidende dråber gives hyppigt dels som smertelindring, der opnås, når cilliære spasmer ophæves ved at afslappe irissfinkteren, dels for at forebygge evt. sammenvoksninger mellem pupillen og linseforfladen (synerchier) (Figur 30). Opstår disse synerchier, vil pupillen blive kantet, og muligvis påvirkes nattesynet, da man har behov for en større pupil for at se i mørke. Tilstanden kan være tilbagevendende pga. tilgrundliggende immunologiske reaktioner i kroppen, der udløser anfaldene. BLOD I FORRESTE KAMMER (HYFÆMA) Ved slagtraume mod øjet kan der opstå blødning i øjets forreste kammer (Figur 31). Synet bliver oftest sløret pga. blodet, og man kan iagttage et væskespejl i den nedre del af forreste kammer, hvor blodet sedimenterer. Da blod som bekendt er
15 377 A Pupiller egale og dilaterede i dæmpet lys B Lys på højre øje begge pupiller kontraheres egalt C Lys på venstre øje begge pupiller reagerer, men langsommere end i B. Venstre øje har RAPD D Konfirmatorisk test. Når lyset igen rettes mod højre øje, reagerer det hurtigt og egalt med små pupiller Figur 33. Relativ afferent pupil defekt (RAPD). tykkere end vand, kan blødningen forårsage en trykstigning i øjet. Risikoen for komplikationer er størst, hvis der opstår en sekundær blødning i efterforløbet til den initiale blødning. Behandlingen varetages af en øjenlæge, da trykmåling og grundig undersøgelse af øjet er nødvendig for at opspore evt. komplikationer i forbindelse med tilstanden. Pupillen kan være skadet, og pupilreaktionen kan derfor være abnorm eller helt mangle. PUS I FORRESTE KAMMER (HYPOPYON) Som følge af kraftig bakteriel vækst i øjets indre kan der opstår pusdannelse i forreste kammer (Figur 32). Man kan se, at øjet er kraftigt rødt, smertefuldt og med nedsat syn. Perforationsskader, nyligt afsluttede øjenkirurgiske indgreb og svære hornhindebetændelser kan være nogle af de årsager, der udløser processen. I bunden af forreste kammer dannes der et gulligt pussekret, som er synligt, når man ser på øjet. Tilstanden kræver akut og oftest intensiv antibiotisk behandling, der varetages af øjenlæge/sygehus/øjenafdeling. PUPILREAKTIONER Pupillernes størrelse reguleres af innervationer fra sympatikus og parasympatikus. Der er kontriktoriske og afslappende impulser. Ved belysning af den ene pupil vil signaler transmitteres via nervebaner i hjernen over til modsatte øje, og pupillen her vil også trække sig sammen. Når man fjerner lyskilden fra øjet, vil begge pupiller slappe af og dilatere en smule. Gøres dette med det modsatte øje, skulle reaktionsmønsteret gerne gentage sig for at være normalt.
16 378 Ø JENSYGDOMME Abnorme pupilfund Ved direkte belysning kan både den belyste pupil og den modsatte pupil have nedsat reaktion. Dette skyldes en såkaldt relativ afferent pupildefekt. Lysstimulus ledes ikke normalt fra retina og nervus opticus til hjernen, hvorfor den modsatte pupil reagere trægt eller slet ikke. Når lyset bringes tilbage til det raske øje, reagerer begge pupiller (Figur 33). Øjets placering og bevægelse Øjet er placeret i øjenhulen (orbita) og er vinklet ca. 26 indad i forhold til den anatomiske midterakse i orbita. Øjet bevæges synkront af seks eksterne muskler, der er fæstet på øjeæblets overflade. Der er fire lige muskler: rectus medial, rectus inferior, rectus laterale og rectus superior. Herudover er der to skrå muskler: obliqus inferior og obliqus superior. Skelen betyder, at de to øjne ikke bevæger sig synkront, og således er deres akser ikke parallelle. Skelen behøver ikke at være til stede i alle blikretninger, men er synlig i de positioner, hvor musklen/ musklerne ikke kan udføre deres normale funktion. Årsager til skelen kan være: Medfødte Erhvervede Refraktivt betingede MEDFØDT SKELEN Børn kan være født med en svækkelse eller nedsat innervation af en eller flere øjenmuskler. De typiske skelemuligheder er: indadskelen (esotropi), udadskelen (exotropi) eller div. højdeskeletyper pga. defekter i de skrå muskler (f.eks. trochelaris parese). ERHVERVET SKELEN Neurologiske lidelser: typisk mikrovaskulære tromboemboliske tilfælde, der rammer kranienervekernerne, hvilket resulterer i occulomotorius parese (N III), trochelaris parese (N IV) og abduscens parese (N VI). Påvirkningerne kan være delvise (partielle) eller komplette. Oftest indgår der øvrige neurologiske tegn i symptombilledet: pupilreaktioner, ptose, hovedpine, synstab eller synspåvirkning. Årsagerne kan være diabetes mellitus, hypertoni, generelle problemer med koagulationsfaktor/ kolesterol/forhold i blodet. Traumer: Slag mod øjenomgivelserne kan bevirke, at knoglevæggen i orbita revner, og i den sprække, der opstår, kan en øjenmuskel klemme sig fast. Dette kaldes for blowout-fraktur, og t bevægeligheden af øjnene bør kontrolleres ved slagtraumer. Hvis øjeæblet er trykket ind i orbita, ligger øjet for dybt i øjenhulen, dette kaldes enoftalmus. Behandlingen af disse frakturer kan varetages af forskellige specialer, afhængig af rutinerne på de pågældende sygehuse. Thyroidealidelser: Thyroidealidelser er autoimmune lidelser, der ofte kan involvere vævet i orbita. Der kan forekomme fortykkelse af muskelvævet, således at musklerne fylder mere, og da orbitas hulrum ikke kan ekspandere tilsvarende, betyder det, at øjeæblet skubbes frem (exoftalmus), og musklerne hæmmes i deres bevægelse med ledsagende skeletendens i de påvirkede blikretninger, oftest yderpositioner. Hvis nervus opticus påvirkes af tryk fra det omkringliggende væv, kan synet til slut påvirkes.
17 379 REFRAKTIVT BETINGET SKELEN Når man ser på et objekt tæt på (inden for en armslængde) sker der følgende: 1) man fokuserer på objektet, og 2) man konvergerer med øjnene, således at begge øjne ser samme objekt, f.eks. teksten i avisen. Dette er et samspil mellem flere funktioner på et højere niveau i hjernen. Man kan sige, at hjernen konstant holder sig orienteret om arbejdet i corpus ciliare, hvilket bidrager til fokuseringen (akkommodationen). Når akkommodationen stiger, fordi man fokuserer, udløses der signaler, der påvirker spændingen af øjets bevægemuskler, de ydre øjenmuskler. Man drejer helt enkelt øjnene indad, samtidig med at man fokuserer. Hvis et barn er langsynet, hypermetrop, kan det bevirke, at der opstår det, man kalder en akkommodativ esotropi, hvilket betyder, at når barnet ser på et objekt langt væk, skal det benytte en høj akkommodation for at se objektet skarpt. Denne øgede tonus i corpus cilliare mistolkes af hjernen, der reaktivt vil begynde at sende besked til de ydre øjenmuskler, som igen vil dreje øjnene indad (konvergere). Dette er ikke hensigtsmæssigt, da barnet jo skulle se langt og lige frem. Hvis ikke hjernen kunne kompensere denne tilstand, ville begge øjne skele lige meget indad, og barnet ville se dobbelt. Imidlertid kompensere hjernen ved at lade kun det ene øje konvergere og det andet se lige ud. Dette er akkommodativ esotropi, hvor typisk et øje ser ind mod næsen og det andet lige frem. Ophævelse af denne skelen sker ved, at barnet forsynes med briller, der skal varetage det overarbejde, som corpus cilliare udfører. Herved afslappes tonus i fokuseringsmusklen, og hjernen behøver ikke at konvergere med øjnene, der igen er parallelle, når barnet ser lige ud. Skelen vil opstå, hver gang brillerne tages af, så det er vigtigt at fortælle forældrene, at brillerne ikke behandler skelen, men giver barnet den støtte, der er nødvendig for at opretholde en parallel øjenstilling. Parallel øjenstilling er nødvendig, for at synet kan udvikles normalt i såvel højre som venstre øje (synsbarken i hjernen modnes med de synsindtryk, den bearbejder fra fødslen til års-alderen). Hvis synsbarken i hjernen ikke modtager ensartet stimulation, kan det lede til uopretteligt nedsat syn på et eller begge øjne. Dette kaldes for et dovent øje eller amblyopi. Konklusion Mange lidelser i øjets omgivelser og i konjunktiva kan behandles i almen praksis, men lidelser, hvor hornhinden eller øjets indre er påvirket, kræver næsten altid kontakt til en øjenlæge, og ved akutte tilstande skal øjenlægen konsulteres straks. Børn med vedvarende skelen skal tidligst muligt til øjenlæge. Nyopstået skelen hos voksne er oftest led i en neurologisk lidelse eller er betinget af et akut traume. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet.
Indhold 2 VOS RØDT ØJE. Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed* undgås
Rødt øje Indhold 3 3 5 7 13 16 17 18 Rødt øje Øjet forsvarer sig Hvorfor bliver øjet rødt? Rødt øje fra øjets overflade 7 Øjenbetændelse 9 Øjenallergi 10 Fremmedlegeme, afskrabning på øjet, UV-lys og kemi
Læs mereGrøn stær, blir man blind af det?
Grøn stær, blir man blind af det? Af Miriam Kolko I mange tilfælde bliver grøn stær opdaget på et tidspunkt, hvor sygdommen er fremskreden. Selvom der desværre ikke findes en helbredende behandling af
Læs mereAkut rødt øje Peter Fahmy 2019
Akut rødt øje Peter Fahmy 2019 Grundregler Et rødt øje må gerne se dramatisk ud. Et rødt øje må godt være irriteret. Et rødt øje må ikke være smertefuldt. Nøgleordet er smerter! Oftest ikke svært at skelne
Læs mereNANOS Patient Brochure Mikrovaskulær Kranienerveparese
NANOS Patient Brochure Mikrovaskulær Kranienerveparese Copyright 2015. North American Neuro-Ophthalmology Society. All rights reserved. These brochures are produced and made available as is without warranty
Læs mereNy behandling af diabetisk øjensygdom
Nethinden b A Øjets opbygning Arterie c De små blodårer (kapillærer) Vene Figur 1 Ny behandling af diabetisk øjensygdom Carsten Edmund Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Region Hovedstaden Større undersøgelse
Læs mereNår tårerne løber ned ad kinden
Når tårerne løber ned ad kinden Tårer er vigtige for et godt syn og for at øjnene kan være sunde og raske. Men når tåre-systemet med alderen kommer ud af balance - kan der så gøres noget? Ikke for alle
Læs merePatientinformation. Hvad er nældefeber? Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Børne- og ungeklinikken
Patientinformation Hvad er nældefeber? Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Børne- og ungeklinikken Nældefeber Hvad er nældefeber? Nældefeber er en almindelig, anfaldsvis optrædende, kløende
Læs mereGlaslegemesammenfald. nethindeløsning
Glaslegemesammenfald og nethindeløsning Indhold 3 4 6 6 7 8 8 11 Hvad er glaslegemet? Hvad er nethinden? Glaslegemet forandrer sig med alderen Glaslegemet kan pludseligt falde sammen Nethindeløsning Hvem
Læs merehornhinde En lidelse, som fratager mange ældre synet og som tilmed er smertefuld
Hanne Olsen Julian Overlæge, ph.d. Øjenafdelingen, team cornea, Glostrup Hospital Illustrationer: Mediafarm Uklar hornhinde En lidelse, som fratager mange ældre synet og som tilmed er smertefuld Den optimale
Læs mereNethindeløsning. fører til markant synstab, hvis den gule plet er berørt FIGUR 1. Øjets opbygning. Glaslegeme. Lys. Gule plet (macula)
FIGUR 1 C Øjets opbygning A Lys Glaslegeme Affaldsstoffer Sanseceller Pigmentceller Næringsstoffer Membran Årehinde (fotoreceptorer) (RPE-celler) Gule plet (macula) B Øjets nethinde set gennem pupillen
Læs mereTil patienter og pårørende. Grå stær. Information om ambulant operation for grå stær. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt.
Til patienter og pårørende Grå stær Information om ambulant operation for grå stær Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Øjenklinikken HUSK at hente øjendråber på apoteket! Navn Cpr. nr. Deres kontaktperson
Læs mereDet akutte røde øje. Akutte tilstande
Akutte tilstande Det akutte røde øje Af Kirsten Baggesen og Lars Loumann Knudsen Hvornår er det røde øje andet end ukompliceret øjenbetændelse eller allergi? Det kan det være, hvis patienten har smerter
Læs mereVÆRD AT VIDE FØR OG EFTER DIN ØJENLASERBEHANDLING
VÆRD AT VIDE FØR OG EFTER DIN ØJENLASERBEHANDLING 1 Når jeg tænker på, hvor sikkert det er at få ordnet sit syn, så forstår jeg ikke, at jeg ikke fik det gjort noget før! Kirsten Skovgaard, skovarbejder,
Læs merePatientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse
Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs mereGigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik
Læs merePatientinformation. Brystimplantater 3. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling
Patientinformation Brystimplantater 3 Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om brystimplantater 3 Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt
Læs merePatientinformation. Grå Stær. Information om ambulant operation for grå stær
Patientinformation Grå Stær Information om ambulant operation for grå stær Kvalitet Døgnet Rundt Øjenafdelingen Mødetider Operation på 1. øje i Øjenambulatoriet Sydvang 1, Sønderborg dag den 20 kl Medbring
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereViborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af Bartholins cyste
Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om fjernelse af Bartholins cyste Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereTrækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn
Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:
Læs mereNANOS Patient Brochure Thyreoidea Associeret Orbitopati
NANOS Patient Brochure Thyreoidea Associeret Orbitopati Copyright 2015. North American Neuro-Ophthalmology Society. All rights reserved. These brochures are produced and made available as is without warranty
Læs mereJuvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt Version af 2016 2. FORSKELLIGE TYPER AF BØRNELEDDEGIGT (JIA) 2.1 Er der forskellige typer af børneleddegigt?
Læs mereVridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen
1 Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen Der er tale om et vridtraume, når tilskadekomne har været udsat for en relevant belastning, der kan medføre et vrid i leddet. Der kan
Læs mereHvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter
FIGUR 1 Øjets slimhinde (bindehinde) dækker det hvide i øjet og bagsiden af øjenlågene Rødt øje et alarmsignal, når øjet er udsat for en ydre påvirkning, eller en øjensygdom er i anmarch Af Jørgen Bruun-Jensen
Læs mereVejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop
Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,
Læs mereJuvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?
Læs mereInformation om operation for grå stær.
KEN NINN-PEDERSEN DR.MED Speciallæge i øjensygdomme DR.MED Speciallægeklinikken Centralen Speciallæge Roskildevej i 296 øjensygdomme Speciallægeklinikken 2610 Rødovre 36491200 Centralen Roskildevej (Hjemmeside:
Læs mereTEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften
TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften af Pia Knudsen, farmaceut og Holger Mosbech, overlæge dr.med. Endelig kom foråret - men for nogle betyder det en lang sæson med høfeber. For allerede tidligt i foråret
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereHar du Diabetes så pas på dine fødder
DIABETES & FØDDER Har du Diabetes så pas på dine fødder Diabetes mellitus er en kronisk sygdom. Der er mange følgesygdomme i forbindelse med diabetes, bl.a. bindevævsforandringer, neuropati (nedsat følesans)
Læs mereNR. 24. Visdomstænder. Hvad er visdomstænder? Hvornår skal visdomstænder. Hvad sker der før, under og efter du har fået fjernet en visdomstand?
NR. 24 Visdomstænder Hvad er visdomstænder? Hvornår skal visdomstænder fjernes? Hvad sker der før, under og efter du har fået fjernet en visdomstand? Visdomstænder Hvad er visdomstænder? Du kan i alt få
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereKan I blande farver på computeren?
Kan I blande farver på computeren? Nøgleord: Materiale: Varighed: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Primær farver, Sekundærfarver, Optisk farveblanding Digital øvelse ½ lektion Det handler
Læs merePatientinformation. Mavesår. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling
Patientinformation Mavesår Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk Afdeling Mavesår Hvad er et mavesår? Hos raske personer er slimhinden i mavesæk og tolvfingertarm intakt og uden sår, fordi den er modstandsdygtig
Læs mereMålepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. oftalmologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 1. Undersøgelser af børn (0-12 år) 1.1. Det blev undersøgt, om børn (0-12 år) med skelen eller brillekorrigeret
Læs merePatientinformation. Brystreduktion. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling
Patientinformation Brystreduktion Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om brystreduktion Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt med til
Læs merePatientinformation. Se klart og tydeligt på alle afstande Mulighed for behandling med flerstyrke intraokulære linser
Patientinformation Se klart og tydeligt på alle afstande Mulighed for behandling med flerstyrke intraokulære linser Få fokus på dit syn Et godt syn er en vigtig del af din livskvalitet. At kunne se giver
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179
1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris
Læs mereVær opmærksom på synsproblemer hos udviklingshæmmede og andre kommunikationshandicappede
Vær opmærksom på synsproblemer hos udviklingshæmmede og andre kommunikationshandicappede Af Gill Levy, RNIB Bearbejdet af øjenlæge Mette Warburg Videncenter for Synshandicap Vær opmærksom på synsproblemer
Læs mereHVORDAN VIRKER ELEKTRISK BÆKKENBUNDSSTIMULATION?
HVORDAN VIRKER ELEKTRISK BÆKKENBUNDSSTIMULATION? Kontinensstimulation med EMS (Elektrisk Muskel Stimulation) er en terapeutisk, sikker og meget effektiv behandling for inkontinens. Metoden er anbefalet
Læs mereSkulderledsskred (Skulderluksation).
Skulderledsskred (Skulderluksation). Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Information til patienter Beskrivelse, operativ behandling og
Læs mereDiabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?
Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom
Læs mereReturn-day Introduktionsamanuelsis i Almen Medicin. Dagens program
Return-day Introduktionsamanuelsis i Almen Medicin Dagens program Dagens program: Præsentation + opfølgning Det akutte røde r øje Praktisk oftalmoskopi Pause Øresmerter Praktisk otoskopi Praktisk tympanometri
Læs mereCRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT
CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.
Læs merePatientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center
Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse
Læs mereCerebral parese (spastisk lammelse).
Cerebral parese (spastisk lammelse). Hvad er cerebral parese? En gruppe af varige udviklingsforstyrrelser i forhold til bevægelse og holdning, der medfører aktivitetsbegrænsning og som er forårsaget af
Læs mereVejledning om arbejdsbetingede broklidelser
Vejledning om arbejdsbetingede broklidelser Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 1.1 Brok som arbejdsskade 1.2 Anmeldelse 1.3 Frister for sagsbehandlingen og samtykke til at indhente oplysninger 2. BROKTYPER
Læs mereKan I blande farver med lys?
Kan I blande farver med lys? Nøgleord: Materiale: Varighed: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Primær farver, Sekundærfarver Fysisk øvelse - NB! kræver særlig forberedelse - 3 dioder (rød,
Læs mereNYT KORSBÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - BOOKING@SKOERPING.
PATIENTINFORMATION NYT KORSBÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - BOOKING@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET
Læs mereTinnitus. Hvad er tinnitus?
Tinnitus Hvad er tinnitus? Tinnitus er en oplevelse af indre lyd lokaliseret til ørerne eller mere diffust inde i hovedet. Lyden høres kun af personen selv og er ikke forårsaget af kilder fra omgivelserne
Læs mereNavn: Dato: Egen læge: Hvilke(t) problemområde(r) ønsker du hjælp til at få klarhed over og forbedre?
Spørgeskema til individuel kostvejledning, hvor du bedes besvare spørgsmålene så godt du kan. Giv dig god tid og tilføj gerne yderligere forhold, du synes kan være relevante. På den sidste side skal du
Læs merePatientinformation. Lichen Planus
Patientinformation Lichen Planus Kvalitet Døgnet Rundt Kæbekirurgisk afdeling 1 Lichen Planus Lichen planus eller Lichen ruber er en hudsygdom, der rammer ca. 2 % af den voksne befolkning. Ligesom mange
Læs mereDiagnose af atopisk dermatitis
Atopisk dermatitis Atopisk dermatitis er den i den dag den hyppigste kroniske inflammationssygdom i de industrialiserede lande. Atopisk dermatitis seshos 20% af alle børn indenfor de første 4 leveår, men
Læs mereSvamp. skridtet. Et af de bedste midler mod svamp er mere viden. Det kan du få i denne brochure.
Svamp De færreste er klar over, at svamp kan smitte. 15% af befolkningen har fodsvamp, og mange har svamp i skridtet. Et af de bedste midler mod svamp er mere viden. Det kan du få i denne brochure. svamp
Læs mereBehandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren
Behandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren Behandling af forfangenhed er et meget omdiskuteret område. Hesteejere oplever ofte forskellige meldinger, afhængig af hvem
Læs mereTryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune
Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,
Læs mereFORKØLELSE FORKØLELSE
Forkølelse FORKØLELSE Forkølelse er en virussygdom i de øvre luftveje, som især rammer slimhinden i næsen, men også svælget og halsen. Den rammer folk i alle aldre, men børn bliver hyppigere forkølet end
Læs mereSymptombaseret oftalmologi
O FTALMOLOGI 561 Symptombaseret oftalmologi Lars Loumann Knudsen Denne næstsidste artikel i serien om øjensygdomme giver en meget skematisk oversigt over de forskellige øjensymptomer og deres mulige årsager.
Læs mereFødevareallergi og intolerance side 2-10
Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Brød, Boller & Kager side 11-31 Let og lækkert til madpakken eller skovturen side 32-38 Lækre kaloriefattige salater til pålæg
Læs mereIndlægsseddel: Information til brugeren
Indlægsseddel: Information til brugeren Betnovat 1 mg/ml kutanopløsning Betamethason (som betamethasonvalerat) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder
Læs mereEKSEM EKSEM. udgør 75-80 procent af samtlige tilfælde af kontakteksem.
Eksem Kontakteksem Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Elocon 1mg/g salve mometasonfuroat
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Elocon 1mg/g salve mometasonfuroat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger. Gem indlægssedlen.
Læs mereFOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS
FOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS Til behandling af milde og moderate aktiniske keratoser Patientinformation, som udleveres af behandlende sundhedspersonale 2 Hvad er aktiniske keratoser eller solare
Læs merePatientinformation. Bedøvelse
Patientinformation Bedøvelse Kvalitet Døgnet Rundt Anæstesi- og operationsafdelingen Samtale med anæstesilægen Indledning Denne pjece skal give dig nogle praktiske oplysninger omkring fuld bedøvelse, ryg-
Læs mereIndeklemningssyndrom (Rotatorcuffsyndrom, Supraspinatus-tendinit)
Indeklemningssyndrom (Rotatorcuffsyndrom, Supraspinatus-tendinit) Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Information til patienter Flere
Læs mereHar du astma? Og er du gravid?
Har du astma? Og er du gravid? I Danmark gennemfører op mod 5.000 kvinder med astma hvert år en graviditet. I forbindelse med graviditet, fødsel og amning er mange kvinder utrygge ved astma-medicinen.
Læs mereSmertehåndtering og smertelindring under fødslen
Pjece til gravide i Region Syddanmark Smertehåndtering og smertelindring under fødslen regionsyddanmark.dk Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Måske har du allerede gjort dig nogle overvejelser
Læs mereGenoptræning efter graviditiet
Terapiafdelingen Genoptræning efter graviditiet Patientinformation www.koldingsygehus.dk 2 INDHOLD Bækkenbunden side 4 Venepumpeøvelserne side 6 Træning af bækkenbunden side 8 Knibeøvelser side 10 Hvilestilling
Læs mereINFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter
INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter Stockflethsvej 4, 2000 Frederiksberg Telefon: 38 21 54 75 FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER Udarbejdet af
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Discotrine, 5 mg/24 timer, 10 mg/24 timer, 15 mg/24 timer, depotplaster Glyceryltrinitrat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen.
Læs merevarer mere end to uger eller kommer i bestemte perioder af året.
Høfeber Denne brochure handler om allergi over for pollen og sporer fra udendørs skimmelsvampe. Men også om hvordan man behandler sin høfeber ordentligt, så den bliver til at leve med. HØFEBER Høfeber
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal
Læs mereBehandling for hjernesvulst
Behandling for hjernesvulst Til patienter der indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse,
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som
Læs mereBALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED
ALT OM BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Vertigo defineres som en oplevelse af manglende balance, hvilket er karakteriseret ved en følelse af drejende
Læs merePatientinformation. Morbus de Quervain. Seneskede betændelse. Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg
Patientinformation Morbus de Quervain Seneskede betændelse Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg Årsag til Morbus de Quervain Senerne til tommelfingeren løber
Læs mereRASK ELLER SYG? Til forældre med et barn i dagtilbud i: Vuggestue Børnehave Integreret institution Dagpleje. Magistratens 1.
RASK ELLER SYG? Til forældre med et barn i dagtilbud i: Vuggestue Børnehave Integreret institution Dagpleje Magistratens 1. afdeling Personalet i Århus Kommunes dagtilbud sikrer, at raske børn har gode
Læs mereForkølelse. forkølelse, som du statistisk set får tre gange om året.
Forkølelse Denne brochure handler ikke kun om slim, snot, hovedpine og bihulebetændelse. Den handler også om, hvordan du kan undgå det. Og hvordan du lettest kommer over den forkølelse, som du statistisk
Læs mereBehandling med bendamustin
Vi anbefaler dig behandling med indholdsstoffet bendamustin mod din kræftsygdom. Denne pjece kan være en hjælp til at få overblik over den behandling, vi anbefaler. Dine pårørende kan også have glæde af
Læs merePrimær knæledsprotese
Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger
Læs mereHenvisninger. Danmarks Optikerforening 2014 Steen Aalberg, Bo Lauenberg, Annette Slyngborg
Henvisninger Danmarks Optikerforening 2014 Steen Aalberg, Bo Lauenberg, Annette Slyngborg Henvisning, hvornår og hvordan KL. 19 Velkomst Kort intro om autorisationsloven Annette: Kontaktlinserelateret
Læs merePatientinformation. Brystløft. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling
Patientinformation Brystløft Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om Brystløft Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt med til forundersøgelse,
Læs mereKorsbåndsrekonstruktion
Patientinformation Korsbåndsrekonstruktion Behandling af skade på korsbåndet Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Korsbåndet Du har fået en skade i dit knæled, som har medført, at dit korsbånd
Læs mereInformation om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid
Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den
Læs mereBehandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit
Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne
Læs mereHyppigt forekommende tilstande i forreste segment Del 1 2. del bringes i næste nummer
6 Hyppigt forekommende tilstande i forreste segment Del 1 2. del bringes i næste nummer AF AMOND ADSERSEN M.SC.(OPTOM) S paltelampen er et ofte overset værktøj i klinikken. Vi bruger den ved nytilpasninger
Læs mereOtte typiske skader i en fodboldkamp 28. maj 2010 kl. 10:09
Otte typiske skader i en fodboldkamp 28. maj 2010 kl. 10:09 Når kommentatorerne erklærer, at en vigtig spiller bliver skadet under en fodboldkamp, kan det være svært at gennemskue, hvad der er for en skade,
Læs mereFjernelse af uønsket hårvækst med IPL (Ellipse)
Info. nr. 26.4 / QI 06.153 rev. jan. 2015 - næste rev. jan. 2017 Fjernelse af uønsket hårvækst med IPL (Ellipse) Hvordan virker Ellipsebehandlingen? Synligt lys ledes fra en blitzlampe gennem et filter
Læs mereTerapiafdelingen Optræning efter gynækologiske operationer Patientvejledning
Terapiafdelingen Optræning efter gynækologiske operationer Patientvejledning www.koldingsygehus.dk Indhold Bækkenbunden side 3 Gener ved en svag bækkenbund side 3 Bughulen side 4 Venepumpe øvelser side
Læs mereIndlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper
Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det
Læs mereTrigeminusneuralgi, ansigtssmerter og hovedpine. differentialdiagnoser ved tandsmerter
Trigeminusneuralgi, ansigtssmerter og hovedpine differentialdiagnoser ved tandsmerter Konference 2014 for klinikassistenter Stine Maarbjerg, læge og ph.d.-studerende Glostrup Hospital, the Capital Region
Læs mereEndometriose og mave-tarmproblemer
Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan
Læs mereTIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN
TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400
Læs mereDen forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft
Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk
Læs mereOmkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko
Anna Horwitz Læge, ph.d.-stud. Center for Sund Aldring Københavns Universitet Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær Miriam Kolko Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Medicinske
Læs mereForelæsning i Oftalmologi 2. Diplopi (skelen) hos børn. suppresion af synet på det ene øje
Forelæsning i Oftalmologi 2 Diplopi (skelen) hos børn suppresion af synet på det ene øje Amblyoi på dette øje Husk: ubehandlet børneskelen medfører blindhed. Alle børn, der skeler efter en måned, skal
Læs mereDeltager information
READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.
Læs mere