Briller til mennesker med udviklingshæmning. Redigeret af Annegrethe Nielsen, Mette Warburg og Bendt Nygaard Jensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Briller til mennesker med udviklingshæmning. Redigeret af Annegrethe Nielsen, Mette Warburg og Bendt Nygaard Jensen"

Transkript

1 Briller til mennesker med udviklingshæmning Redigeret af Annegrethe Nielsen, Mette Warburg og Bendt Nygaard Jensen Videncenter for Synshandicap 2008

2

3 Indholdsfortegnelse Indledning Brilleproblemer Af øjenlæge Mette Warburg... 1 I brug eller kasseret? Af Gill Levy, RNIB... 5 At bruge briller Af dr. J.M. Woodhouse, Cardiff specialklinik for synsundersøgelser... 9 At se med friske øjne Af Laura Berryman som fik sine første rigtige briller i en alder af 48 år.. 12 Hvad betyder det, når øjenlægen og optikeren siger? Af dr. J.M. Woodhouse, Cardiff specialklinik for synsundersøgelser Eksempler på undervisningsforløb Af Gill Levy, RNIB Metode til brilletilvænning Af Birgit Mogensen Hvad gør jeg, når jeg bliver svagsynet? Af Peter Lebech, Synscentralen i Vordingborg Briller til udviklingshæmmede. Redigeret af Annegrethe Nielsen, Mette Warburg (1. udgave) og Bendt Nygaard Jensen (2. udgave). Udgivet af Videncenter for Synshandicap, Rymarksvej 1, 2900 Hellerup Tlf visinfo@visinfo.dk ISBN: reviderede udgave: november (1. udgave 1999)

4 Indledning Denne samling artikler udgives i håbet om, at især pædagogisk personale og pårørende til voksne med udviklingshæmning kan have gavn af at læse om problemer, løsninger og erfaringer, som forskellige personer har gjort sig med at motivere voksne udviklingshæmmede til at bruge deres briller. Mange kunne have fornøjelse af at bruge briller, men mens det for nogle ikke er noget problem, har andre svært ved at vænne sig til brillerne. Men meget kan gøres for at hjælpe en person med udviklingshæmning til at få lyst til at bruge briller, og det er baggrunden for dette hæfte. For nogle pårørende eller pædagoger vil det være en hjælp bedre at forstå, hvordan det påvirker en person, når han eller hun får ordineret stærke briller og for første gang sætter dem på næsen som beskrevet i artiklerne "At bruge briller" og "At se med friske øjne". Andre vil måske kunne nikke genkendende til nogle af de små hverdagshistorier fra artiklerne "I brug eller kasseret?" og "Eksempler på undervisningsforløb". Ideen til at udgive en artikelsamling har vi fra det engelske Royal National Institute of the Blind (RNIB) og deres særlige informationsservice for synshandicappede med udviklingshæmning. Vi har oversat og bearbejdet nogle af artiklerne fra deres hæfte "Glasses for adults with severe learning difficulties", og den danske øjenlæge Mette Warburg har beskrevet sine erfaringer i artiklen "Brilleproblemer". Peter Lebech, som er leder af Synscentralen i Vordingborg gennemgår reglerne for synshjælpemidler, herunder optik, i lovgivningen.

5 Brilleproblemer Af øjenlæge, dr. med. Mette Warburg I denne artikel skriver jeg om at gå med briller. Selv om mangel på briller er den hyppigste årsag til nedsat syn, skal man tænke på, at synet også kan være nedsat på grund af øjensygdomme (fx grå stær) og på grund af sygdomme i synsnerven eller hjernen. Synsnedsættelse er så almindeligt blandt mennesker med udviklingshæmning, at omkring halvdelen af alle de voksne ser dårligt enten på afstand eller på nært hold. Blandt disse mennesker vil halvdelen have brug for briller. De fleste vil mene, at dårligt syn er en stor ulempe, både fordi det er svært at forstå en verden, man kun ser uklart, og fordi omgivelserne ikke altid opdager synsnedsættelsen og derfor mener, at den synshandicappede simpelthen er meget ringe forstandsmæssigt udrustet. De, der har brug for briller, kan i reglen bruge dem Rigtig mange af de voksne, der har nedsat syn, kan få bedre syn med briller. Og der kan være problemer forbundet med at lære udviklingshæmmede voksne og andre voksne at bruge briller. Man skal blot huske, at langt de fleste udviklingshæmmede voksne let lærer at bruge deres briller det er de vanskelige tilfælde, man husker. Det almindelige er, at personen får en brillerecept hos en øjenlæge og går ned til optikeren, som kontrollerer recepten, hvorefter personen finder sig et par kønne briller. De bliver fremstillet efter hans eller hendes ansigtsmål, udleveres, sættes på næsen og bruges uden videre. Man kan selvfølgelig ikke forvente, at personer, der ikke har behov for briller, skal være glade for at bruge dem. For eksempel er der personer, hvis dag består i at gå rundt på dagcentret og småsnakke uden egentlig at foretage sig noget. Det er ikke sandsynligt, at disse mennesker vil have behov for arbejdsbriller (nærbriller). Afstandsbriller er til gengæld mere nødvendige selv blandt personer, der sidder i kørestol eller ikke færdes alene på gaden. Ser man ikke, hvad der sker rundt om én, bliver man ustandselig overrasket og derfor ængstelig. Hvornår kommer der nogen, man kender? Hvornår kommer der en bold i hovedet på én? Hvordan kan man se, hvad der sker ude i køkkenet? Og hvem er det, der går ude i haven? Hvor tæt er bussen egentlig på, og har den det rigtige nummer? Man skal altså gøre særligt meget ud af tilvænning til afstandsbriller. Hvis en person er moderat eller stærkt nærsynet, kan han eller hun næsten ikke se skarpt på afstand uden briller, og hvis brillerne går i stykker, kan det tage 1

6 mange dage at få dem repareret. Den tilvænningsperiode, der kommer, dels når brillerne bliver væk, og dels når de kommer igen, kan være meget ubehagelig. Derfor skal nærsynede altid have to par briller, så det ene par altid er i orden. Kontaktlinser Nogle mennesker vil simpelthen ikke have noget på hovedet, hverken hue eller ørevarmere eller briller. Mange vil måske spørge: Hvis det er svært at bruge briller, hvorfor så ikke bruge kontaktlinser? Der er flere grunde. I virkeligheden er det et overgreb at forlange at en person skal have korrigeret synet. Han eller hun kan jo ikke selv tage kontaktlinserne ud. Spørgsmålet er, om pædagogerne kan? Kontaktlinser skal ud med faste mellemrum og renses eller udskiftes, ellers lider øjnene. Pædagogerne skal altså både tage linserne ud og sætte dem ind igen, og hvis personen gør modstand, kan det blive umuligt. Det kan være svært at se, om kontaktlinserne sidder rigtigt på øjnene, eller om de er gledet op under øjenlågene, eller måske ligefrem er faldet ud. Hygiejnen skal være i top både hos den, der bruger kontaktlinser, og hos den, der sætter dem ind. Hvis kontaktlinsebrugeren er forkølet, kan linserne og hornhinden blive inficeret. Der er altså så mange problemer knyttet til kontaktlinsebrug, at det må reserveres til personer, der er meget renlige, og helst til dem, der bor hjemme (hos pårørende), og altid får linserne sat i af den samme person. Information Det sker undertiden, at briller bliver væk i forbindelse med en flytning, eller at brillerne er i skuffen, og ingen ved, at de findes. Det er vigtigt, at alle ved, at personen har briller. Det kan være vanskeligt at huske, medmindre de briller, der skrives ud, dvs. ordineres af lægen, bruges hver dag og hele dagen. Dobbeltfokusglas (dobbeltslebne brilleglas) Som bekendt bliver vi alle afhængige af briller med alderen. Den nærsynede bruger sine briller til tv og computer, og når han går tur, men tager dem af, når han ser på billeder eller strikker eller maler. Den ældre person, der ser godt på afstand (den emmetrope), skal have briller til nærarbejde, og den langsynede skal have briller til både tv og nærarbejde. Det kan være umuligt at huske, hvem der bruger briller hvornår, og vi er derfor flere øjenlæger, der altid udskriver dobbeltfokusbriller til udviklingshæmmede over 50 år. Så ved pædagogerne, at personen altid skal have briller på. Det gør ikke noget, hvis der ikke er styrke i nærbrillen hos den nærsynede eller i afstandsdelen hos den emmetrope. I langt de fleste tilfælde kan dobbeltfokusbriller bruges lige med det samme. Kun hvis de efter en længere indkøringsperiode ikke kan bruges, kan man gå over til to par briller, et par til afstand og et andet til nærarbejde. 2

7 Navn på! Blandt de mange almindelige årsager til at en person med udviklingshæmning afviser at bruge briller, er, at de let forbyttes. Man kan ridse brilleejerens forbogstaver ind i brillestængerne, og hvis den enkelte har to par briller, kan man også skrive: NB (nærbriller) eller AB (afstandsbriller) på stellet. Udmåling af briller Også almindelige mennesker har vanskeligt ved pludseligt at få meget stærke briller, og derfor plejer man at øge brillestyrken lidt efter lidt. Det er vanskeligere at vænne sig til stærke nærsynethedsbriller (minusbriller) end til stærke langsynethedsbriller (plusbriller), fordi den korrekte minusbrille giver et mindre billede af omverdenen, end man er vant til uden briller. Samtidig bliver billedet meget skarpt. Det skulle man tro var behageligt, men det er ikke altid tilfældet. Langsynede slipper derimod for den anstrengende akkommodation, dvs. at de slipper for hele tiden at stramme de små indvendige øjenmuskler for at få et skarpt billede. Hovedpinen forsvinder, og det korrigerede billede bliver desuden større. Langsynede har ikke større vanskeligheder ved at bruge den rigtige styrke i deres glas Bygningsfejl i øjnene lyder uhyggeligt men betyder blot, at krumningen i hornhinden er særlig udtalt, og derfor kan øjnene ikke indstilles skarpt. Personen har vænnet sig til den uklarhed, der optræder, og når den ophæves af briller, vil han eller hun samtidig fornemme en drejning eller skævhed af omverdenen, som er irriterende i de første dage. Korrektion af bygningsfejl giver i de første dage, måske uger, indtryk af, at omverdenen er skævvreden, men som sagt varer det ikke længe, før det hele ser normalt ud igen med de nye briller. Hvis brillerne går i stykker, og personen går uden briller i flere uger, bliver verden "skæv" igen, både når brillerne mangler, og når de igen er reparerede, eller der er købt nye. Når nærsynede første gang skal have briller, afhænger tilpasningen naturligvis af den styrke, der er nødvendig. Mindre styrker fx minus 2 til minus 4 kan børn og voksne acceptere med det samme, men meget stærke minusglas kræver tilvænning i flere omgange hvor mange afhænger af styrken. Hvis jeg fx har en voksen patient, der aldrig har haft minusbriller, og som rent faktisk trænger til minus 10 (og det har jeg været ude for flere gange), ville jeg begynde med at give minus 5 og bede personen om at gå med de glas hele tiden og komme igen om 4-5 måneder. På det tidspunkt vil jeg vide, hvordan han eller hun oplever brillerne, og går det som ventet, vil jeg give stærkere glas med en styrke, der afhænger af alderen og personens arbejde eller fritidsinteresse. 3

8 Det er ikke altid, jeg korrigerer for bygningsfejl. Hvis synsstyrken er normal, vil jeg være tilbageholdende med at korrigere mindre grader, og hvis synsstyrken er nedsat, vil jeg ikke altid give fuld korrektion for bygningsfejl, men korrigere delvis og derpå, efter at personen har brugt brillerne i et års tid, undersøge synsstyrken. Afhængigt af den og personens hele situation vil jeg herefter vurdere, hvordan brillerne skal være. Et særligt problem hos udviklingshæmmede er, at udmålingen af briller kun sjældent kan ske under vejledning af personen selv. Almindelige mennesker spørges altid, om det ene glas er bedre eller dårligere end det forrige, men den metode kan ikke bruges til ret mange mennesker med udviklingshæmning. Derfor risikerer man af og til, at brillerne er forkerte og først bliver helt rigtige, efter at et eller flere par briller er anskaffet. Briller er ikke nok Der er relativt flere stærkt langsynede og stærkt nærsynede personer blandt udviklingshæmmede end i den almindelige voksne befolkning, og alle, der har ansvar for disse mennesker, må bidrage til, at hver enkelt får undersøgt sit behov. Men selv om brillerne passer og bliver brugt, som de skal, vil synet ikke blive normalt hos alle. Briller hjælper kun de personer, der er langsynede, nærsynede, gammelsynede eller har bygningsfejl. Hvis andre af øjets elementer for eksempel hornhinden, linsen, nethinden eller synsnerven fejler noget, kan briller ikke gøre synet normalt men eventuelt kan briller forbedre synet. Behandling af øjensygdomme foregår både hos praktiserende øjenlæger og på hospitalernes øjenafdelinger. I betragtning af, at nedsat syn er så almindeligt blandt mennesker med udviklingshæmning, er det meget vigtigt, at alle bliver undersøgt, og at de får briller, eller der iværksættes anden behandling. Voksne skal under alle omstændigheder synsprøves, når de bliver 45 år, og derefter i overensstemmelse med, hvad øjenundersøgelsen viser. Udviklingshæmmede børn skal til øjenlæge, når deres handicap opdages, og derefter når de kommer i vuggestue, børnehave og skole. 4

9 I brug eller kasseret? Om de praktiske problemer med at få mennesker med udviklingshæmning til at bruge briller. Af Gill Levy, RNIB 1 Jeg er klar over at det mange steder er svært at få foretaget en øjenlægeundersøgelse af en udviklingshæmmet person. Det er grunden til at vi tidligere har udgivet en pjece om dette emne 2. Men én ting er at få den udviklingshæmmedes syn undersøgt en ganske anden er at få vedkommende til at bruge sine briller. Der er mange grunde til, at mennesker, som har fået ordineret briller, er utilbøjelige til at bruge dem. Selv om der kan være "tekniske" problemer, som gør at udviklingshæmmede voksne afviser at bruge briller, er der nogle grundlæggende ting, som det pædagogiske personale kan gøre. De ting, der bliver nævnt nedenfor, kan synes meget banale, men det er ikke altid, at det banale er så velkendt og udbredt, som man skulle tro. Dette er nogle af de kommentarer og observationer, som vi har hørt om emnet gennem årene: Nogle udviklingshæmmede bruger gladelig deres briller, hvis der bare er nogen, der ved, at de har dem! Vi hører mange historier om briller, der ligger i skabe og skuffer og aldrig bliver anbragt på næsen. Måske dukker brillerne op en dag, men på det tidspunkt skal den udviklingshæmmede nok alligevel have nye briller og ikke dem, der blev ordineret for flere år siden. Nogle udviklingshæmmede vil være mere tilbøjelige til at bruge deres briller, hvis de selv har valgt dem, og hvis der bliver gjort noget ud af at vise dem, at andre mennesker, fx familie og venner, også bruger briller. På ét dagcenter brugte næsten alle brugerne deres briller de blev opfordret til at gå rundt med deres nye briller på i dagcentret, og de andre brugere blev opfordret til at beundre brillerne. 1 Gill Levy var, da denne tekst blev skrevet og udgivet, informationsmedarbejder i det britiske blindeinstitut RNIB's informationstjeneste for multihandicap. 2 Gill Levy refererer til "How to get the best out of sight testing of adults with learning disabilities and/or no obvious means of communication". På dansk har Videncenter for Synshandicap udgivet "Vær opmærksom på synsproblemer hos udviklingshæmmede og andre med kommunikationshandicap", der er en dansk bearbejdning af Gill Levys hæfte. 5

10 For at bruge sine briller må man være motiveret for det. Nogle udviklingshæmmede befinder sig i omgivelser, hvor der ikke er noget spændende at se på så de gider ikke prøve! Især hvis det er hårdt arbejde at se, er det vigtigt, at det er ulejligheden værd. En mand fandt ud af, at han kunne skelne mellem forskellige slags småkager på et fad, når han havde briller på han nægter nu at gå nogen steder uden at have dem på. Det er mere sandsynligt, at personen vil bruge sine briller, hvis de bliver holdt rene, og man kan se igennem glasset. Det er et punkt, der ofte bliver overset, når man prøver at motivere lysten til at bruge synet. Man kan ikke forvente, at nogen kan have fornøjelse af at bære briller, der er så snavsede, at de umuligt kan forbedre nogens syn. En dame, jeg mødte, fik både spejlæg på ristet brød og spejlæg på briller til morgenmad. Nogle briller passer simpelthen ikke til den, som skal bruge dem. De glider ned af næsen eller bliver kun siddende, hvis de er stoppet helt ind i øjenhulerne. For mennesker med små eller specielt formede næser er det sværere at finde briller, der sidder rigtig godt. Hvis man har meget følsomme ører, kan det være meget ubehageligt at bære briller især hvis man har tendens til at få sår, udslæt eller bylder bag ørerne. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at brillestængerne ikke skærer ind i siden af hovedet. Personer, der har ufrivillige bevægelser eller let støder ind i ting, kan have brug for briller med sidestænger, der går rundt om ørerne (ridestænger), for at sikre, at brillerne ikke falder af. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de fleste udviklingshæmmede over 40 år ligesom alle andre får brug for briller, og at det at få briller er en naturlig ting, når man bliver ældre. Når man er over 40 år, er det også helt normalt at have brug for to par briller: nærbriller og afstandsbriller. Senere har nogle også brug for et par briller "midt imellem" til at se det, der ikke er helt tæt på, som fx maden på tallerkenen. Plastiklinser kan ikke gå i stykker, men bliver til gengæld nemt ridsede. Hvis man lægger brillerne på glassene, bliver de nemt ødelagt. Hvis man vil undgå unødvendige ridser på både glas- og plastiklinser, er det vigtigt, at man lægger brillerne uanset om de er sammenfoldede eller ej så de hviler på stængerne, ikke på linseglasset. 6

11 Hærdet glas, der ikke kan gå i stykker, kan være en god ide for udviklingshæmmede, der ellers ville ødelægge deres briller. Nogle linseglas kan "hærdes". Få mere at vide om det hos optikeren. Til sportsaktiviteter er det ofte bedst at undgå glaslinser og for en sikkerheds skyld bruge linser af slagfast plastik eller polycarbonat, der ikke kan gå i stykker. Det er let at skaffe "sportsbånd" til at holde brillerne fast under voldsomme aktiviteter. Det personale, der omgiver den udviklingshæmmede, kan tro, at det at bære briller kan hjælpe den udviklingshæmmede i alle situationer. Sådan er det ikke! Nogle briller er beregnet til nærarbejde, andre til at se på afstand. Det kan altid betale sig at få øjenlægen eller optikeren til at skrive ned, i hvilke situationer et givet par briller kan hjælpe den enkelte til at se bedre. Denne information bør være tilgængelig for alle brillebrugere. Briller er ikke nogen mirakelkur for synsproblemer. Nogle udviklingshæmmede kan ikke se, fordi deres hjerne ikke kan fortolke den information, den modtager fra øjnene. Andre kan ikke få fornøjelse af briller, fordi de har brug for andre typer af behandling fx operation. Nogle udviklingshæmmede bærer måske briller, der er ordineret til en anden (jeg har kendskab til en person, der havde en andens forlorne tænder i munden!). For at forhindre, at nogen ved en fejltagelse bytter briller, kan man gravere/brænde ejerens initialer ind i brillestellet. På en institution fandt man på diskret at indgravere en "afstandskode" på indersiden af brillerne. De skrev "NB" og "AB" for at angive nærbriller og afstandsbriller, og det gjorde det lettere for alle at forstå, hvad brillerne skulle bruges til. Det er værd at sikre sig, at øjenlægen eller optikeren forstår personens synsbehov, når der ordineres briller. For eksempel har en kørestolsbruger, som ikke bryder sig om at se fjernsyn, ikke nogen gavn af briller, som gør fjernsynsbilledet skarpt. Hvis personen er meget interesseret i mad, vil han eller hun måske acceptere et par briller, som gør det lettere at skelne maden på tallerkenen. Ingen bryder sig om at skulle gå med ubehagelige eller meget tunge briller og heller ikke briller, der glider frem og tilbage på næsen eller falder af! Det er værd at bruge tid på at finde det rigtige stel, som sidder godt. Find en sympatisk indstillet optiker, som er forberedt på at bruge noget tid på sagen, og som er villig til at foretage regelmæssige tilpasninger af plastikbroer ved 7

12 næseroden. Nogle optikere anbefaler, at man til udviklingshæmmede vælger broer, som kan justeres, mens andre siger, at man skal sørge for at være helt sikker på, at den del af stellet, som hviler på næsen, sidder godt. Metalstel er generelt lettere og mere justerbare end plastikstel. Stellets udseende er lige så vigtigt, som at det sidder godt. Jo mindre stellet er, jo lettere er brillerne også! Desværre er der meget personale, der arbejder med udviklingshæmmede, der ikke har fået brugbar information om, hvordan man skal behandle briller. Som alle andre personlige hjælpemidler skal brillerne ordineres, vælges og tilpasses med omhu. Det er også nødvendigt at lære at bruge dem, hvis man skal have ordentlig gavn af dem. Og som andet udstyr kræver briller vedligeholdelse og sommetider reparation eller udskiftning. Undersøgelser har vist, at de fleste hjælpemidler, som er stillet til rådighed for mennesker med funktionsnedsættelser, ikke er i brug; hjælpemidlet dækker simpelthen ikke det behov, som det var meningen, det skulle dække ofte fordi ingen har vist den handicappede eller omsorgspersonerne, hvordan hjælpemidlet skulle bruges, eller i hvilke situationer det kunne være til hjælp. Det er vigtigt, at også udviklingshæmmede får den rigtige hjælp, og at briller ikke bare bliver endnu et hjælpemiddel, som anskaffes med store forventninger, men efterlader den udviklingshæmmede og hans eller hendes hjælpere med en følelse af frustration. 8

13 At bruge briller Af dr. J.M. Woodhouse, Cardiff specialklinik for synsundersøgelser Mange af de børn og voksne med udviklingshæmning, som vi ser ved den første undersøgelse på klinikken, har brug for kraftige briller på grund af nærsynethed, langsynethed eller bygningsfejl. Vi kunne nøjes med at konstatere, at de bare har brug for briller eller kontaktlinser men tingene er aldrig helt så enkle. Briller vil ikke løse alle deres problemer. Det er vigtigt for os alle at være opmærksomme på, at vi ikke giver en person med brillebehov et normalt syn ved at sætte et par briller på næsen af vedkommende. Der er flere vigtige punkter at overveje, før vi sorgløst farer hen og beslutter, "hvad der er til den udviklingshæmmedes bedste". Jeg vil ikke undervurdere den betydning, briller har for millioner af mennesker, jeg vil blot gøre opmærksom på, hvorfor vi omhyggeligt må vurdere den enkeltes behov. En tåget verden Hvor uklart verden end fremstår for en person med et ukorrigeret brillebehov, så er det en kendt verden især hvis vi har at gøre med en voksen, som altid har set verden på dén måde. Hvis man pludselig giver en sådan person et klart billede (som vi vil formode er "bedre"), giver vi også vedkommende en helt anden verden. Måske kan han eller hun i begyndelsen slet ikke forstå synsindtrykkene i denne nye verden, der måske opfattes som skræmmende. Korrektion af bygningsfejl At få ordineret briller til korrektion af brydningsfejl stiller nye, store krav til den del af øjet, der står for fokusering og indstilling. Når man har briller på, skal de små muskler, der styrer øjets afstandsindstilling, trække sig sammen med enten større eller mindre styrke, end de skal uden briller, for at give et skarpt syn på kort afstand fx når man læser. Når en nærsynet har briller på, skal øjnene anstrenge sig for at fokusere på kort afstand, hvor det tidligere netop var det nære, der var klart, uden at øjnene skulle anstrenge sig. Det er derfor, mange nærsynede mennesker tager deres afstandsbriller af, når de skal læse. I modsætning hertil vil en person, som har fået korrigeret sin langsynethed med briller, opleve, at han skal anstrenge sig mindre for at fokusere på alle afstande. Vi tolker bl.a. afstanden hen til et nært objekt ud fra den mængde energi, vores øjenmuskler skal bruge (akkommodation) for at kunne se det skarpt. Det er samtidig knyttet til den position, vi drejer vores øjne til for at se objektet 9

14 (konvergens). Det er en handling, som vi foretager helt ubevidst. Når man ændrer graden af akkommodation og konvergens ved at korrigere en bygningsfejl med briller, vil det i begyndelsen ændre personens afstandsbedømmelse, fordi det forrykker balancen mellem akkommodation og konvergens. Forvrængninger og forstørrelser Når man skal afgøre, om en person vil kunne få hjælp af briller, er det vigtigste spørgsmål efter min mening ikke brillernes forvrængning eller forstørrelse. De af os, som er brillebrugere, vænner os til disse forhold i løbet af en uge eller to, når vi begynder at gå med briller, eller når vi får ændret vores brillestyrke hen ad vejen. Vi kender alle den lidt underlige fornemmelse, første gang vi tager et par nye briller på. Men netop fordi de fleste af os begynder at gå med briller, der kan korrigere for brydningsfejl, på et tidspunkt, hvor vores synsdefekt er lille, og herefter udskifter briller hen ad vejen for at holde trit med en tiltagende defekt, oplever vi ikke disse forbigående forvrængninger som overvældende. Hvis man derimod pludselig korrigerer en stor brydningsfejl, vil forvrængningen føles modbydelig. Hele verden ændrer form, med gulve, der skråner, og døre og vægge, der krummer sig, og på grund af forstørrelsen (som får ting til at synes større) eller formindskelsen (der får ting til at synes mindre) bliver det næsten umuligt at bedømme afstande. Men hvad der næsten er værre, er, at disse forvrængninger og forstørrelser varierer, afhængigt af, hvilken del af brilleglasset man kigger igennem, så enhver hoved- eller øjenbevægelse medfører, at ens omgivelser opfører sig helt uventet, og den oplevede afstand fra en ting varierer, når den ses gennem forskellige dele af brilleglasset. Det betyder, at et ubevægeligt objekt kan se ud, som om det kommer nærmere eller forsvinder væk fra én, hvis man bevæger hovedet. Selv ens egen krop ser helt anderledes ud, for det at kigge ned ad sig selv med de nye briller giver stor forvrængning. Vi prøver at få de optikerstuderende til at forstå dette ved at give dem kontaktlinser på, der svarer til, at de havde en stor brydningsfejl. Derefter får de briller, på, der korrigerer fejlen. Hver gang uden undtagelser er vores studerende enige om, at de uklare, men dog kendte og stabile omgivelser, de ser uden briller, langt er at foretrække for de skarpe, men ustabile, som de ser med brillerne på. Undersøgelser fra 1960 erne, der så på menneskers tilpasning til forvrængning, fandt, at mennesker kun kunne tilpasse sig (eller opfatte livet som meget lettere), hvis de kunne foretage en aktiv og planlagt øje-hånd-koordineret 10

15 bevægelse med brillerne på. I ét eksperiment kunne man konstatere, at mennesker, som ikke fik mulighed for at bruge deres hænder selvstændigt, eller som blev skubbet rundt i en kørestol, aldrig vænnede sig til brillerne. Disse undersøgelser blev udført med prismeglas og ikke stærke brilleglas, men jeg tror, at principperne i undersøgelsen gælder dette område også. De patienter, som vi ser på vores øjenklinik for handicappede patienter med svære fysiske funktionsnedsættelser vil nok finde det umuligt at tilpasse sig de synsmæssige forvrængninger, som deres briller giver dem. For at forsøge at klare nogle af disse problemer begynder vi for det meste med at give patienten en mindre korrektion. Det vil sige, at vi i første omgang korrigerer noget af deres brydningsfejl; når patienten har vænnet sig til de første briller, forøger vi brilleglassenes styrke lidt ad gangen over flere måneder eller måske år. På denne måde prøver vi gradvist at åbne patientens visuelle verden stille og roligt, og altid i patientens eget tempo. 11

16 At se med friske øjne Af Laura Berryman som fik sine første rigtige briller i en alder af 48 år Da jeg efterhånden var nødt til at holde min morgenavis i en afstand af en meter fra øjnene, var jeg klar over, at der var noget galt. Bogstavet "a" lignede et "o", og jeg var begyndt at have problemer med at læse teksten i krydsordsopgaven. I undergrundsbanen medførte det den ene konflikt efter den anden, for jeg var begyndt at blive en reel trussel for mine medpassagerer. Et hurtigt besøg hos en lokal optiker satte tingene på plads. Hele mit liv havde jeg været ét af de heldige mennesker med normalt 6/6 syn, og nu, som midaldrende, var jeg blevet langsynet. For et par måneder siden bestemte jeg mig til at få en ny synsundersøgelse hos en anden optiker. Trods alt var det tre år siden, jeg var begyndt at bruge læsebriller. Denne gang blev jeg lidt grundigere undersøgt. "Kig på det røde lys," sagde optikeren, "og fortæl mig, hvornår du kan se det klart." Han lod mig kikke igennem en uhyre mængde forskellige linseglas, og da det alt sammen var overstået, erklærede han: "Du tror, at du kun er langsynet, men jeg kan fortælle dig, at du også har en mindre bygningsfejl, og vi er nødt til at korrigere dine briller til både nær- og langsyn." Var det mon alvorligt? Hvor længe havde jeg haft en bygningsfejl? Jeg var ivrig efter at vide besked. Formodentlig var jeg født med en bygningsfejl, men det var bare aldrig blevet opdaget, fordi omkring 10 % af de børn, som kan læse en synstavle, i virkeligheden ikke har helt normalt syn. Jeg fik ordineret briller, som skulle tilpasse mit syn på kort og lang afstand, samtidig med at de korrigerede min bygningsfejl. Jeg skulle altså til at bruge dobbeltslebne briller med specielt buede glas. "Det kan tage et par dage at vænne sig til dem," var optikerens advarsel, "men jeg ved, at du vil komme til at føle dig bedre tilpas." Min sædvanlige verden var den, jeg havde set gennem mine øjne, og den gav god mening for mig. Men når jeg tog mine nye briller på, var jeg pludselig slynget ind i en verden, som så ud til at skråne. Borde hældede væk fra mig, mine tallerkener var pludselig blevet ovale, trappetrinnene i mit hus blev et stort problem, fordi det blev umuligt for mig at vurdere afstande, og jeg begyndte at få kvalme. Det føltes, som om mit eget hus var Titanic, der kæmpede sig igennem bølgerne på vej mod fortabelsen. 12

17 Jeg havde vænnet mig til at bruge briller ved læsning, men jeg kunne ikke bruge læsefeltet i mine dobbeltslebne briller, selv om det skulle være nemmere. Hvis jeg så gennem dem, var der slet ikke noget på siden, der stod klart. Når jeg løftede hovedet, vendte den svimlende fornemmelse tilbage. Jeg fik lidt lindring ved at tage mine gamle briller frem, der nærmest fungerede som store forstørrelsesglas. Men det var heller ikke tilfredsstillende. Jeg vendte tilbage til optikeren, som sagde, at jeg ville vænne mig til det, og at det, jeg oplevede, slet ikke var usædvanligt. Det var måske rigtig nok, men det føltes faretruende. Jeg blev ved at prøve med de nye briller, og efter omkring to uger begyndte de faktisk at fungere udmærket for mig, og jeg udviklede min egen måde at klare mig på. Jeg bruger brillerne til læsning, skrivning, og når jeg skal se på en computerskærm. Også tv har fået et skarpere billede. Men ud over disse lejligheder bliver brillerne i deres etui eller på et bord eller ved reolen jeg er ikke altid sikker. De er min trofaste ledsager; de følger mig, hvor jeg står og går, og bliver efterladt, hvor jeg har været. Det største problem nu er ikke et svigtende syn, det er snarere en svigtende hukommelse, for jeg siger altid: "Hvor lagde jeg nu mine briller?" 13

18 Hvad betyder det, når øjenlægen og optikeren siger? Af dr. J.M. Woodhouse, Cardiff specialklinik for synsundersøgelse Øjenlæger og optikere bruger en mængde fagudtryk til at beskrive forskellige typer af synsproblemer. Når det drejer sig om en udviklingshæmmet brillebruger, er det vigtigt at det pædagogiske personale forstår, hvorfor personen har brug for briller, og hvordan brillerne bedst kan hjælpe den pågældende. Emmetropi Emmetropi er den tilstand, hvor lyset fokuseres netop på øjets nethinde, og briller derfor ikke er nødvendige. Det betyder dog ikke, at synet nødvendigvis er godt, eftersom sygdomme i øjnene eller skader på nerverne også kan nedsætte chancen for et godt syn. Akkommodation Akkommodation betegner øjets evne til at ændre fokus for at se klart på tæt afstand. Det sker, ved at øjets indre muskler trækker sig sammen og gør øjets linse mere konveks og derved øger dets brydende kraft. Små børn har normalt en meget god evne til at akkommodere, og det betyder at de kan se ting på meget kort afstand. Når vi bliver ældre, bliver linsen mindre elastisk, og akkommodationsevnen aftager, så de fleste af os får problemer med at se klart i almindelig læseafstand. Det er her, vi begynder at bruge læsebriller eller dobbeltslebne briller. Konvergens Konvergens vil sige, at vi roterer begge øjne mod et punkt mellem øjnene, som det normalt sker, når man ser på noget, som er tæt på (i forbindelse med akkommodation). Hvis det ene øje peger i en anden retning end det andet (skelen), har øjnene problemer med konvergens, og enten ser man dobbelt, eller også bruger man kun det ene øje. Myopi (nærsynethed) Denne type syn forekommer hos op mod 20 % af den "almindelige befolkning". Det betyder, at man kan se ting, der er tæt på, uden aktivt at akkommodere, mens fjernere ting virker slørede. Jo længere væk en ting er, jo mere sløret vil den være. Hvor tæt en ting skal være på for at stå klart, vil afhænge af graden af nærsynethed. Mennesker med udviklingshæmning kan have meget alvorlig grad af nærsynethed (myopi), så for nogle af disse mennesker vil en ting kun 14

19 kunne ses klart, hvis den befinder sig inden for 5-10 cm fra deres ansigt. En person, der er nærsynet, vil have brug for (eller vil vælge) at bruge briller til at se langt for at se fjernsyn, i biografen eller for at gå i byen. Andre, og det er særligt folk med alvorlig myopi, kan have gavn af altid at bruge briller, men de vil måske stadig foretrække at tage brillerne af når de skal se noget meget tæt på eller at få dobbeltslebne briller. Hypermetropi/hyperopi (langsynethed) Denne tilstand indebærer, at ting er slørede på alle afstande uden akkommodation, men jo tættere de er på, jo mere slørede vil de være. Dog er det sådan, at unge mennesker, der er lidt langsynede, kan kompensere for fejlen ved at akkommodere, så de kan se godt på alle afstande. (I virkeligheden er sand emmetropi ret sjælden, og de fleste unge mennesker, der ikke bruger briller, er faktisk en smule langsynede). Hos ældre mennesker begynder evnen til at akkommodere at aftage, og det vil sige, at de ikke er i stand til at se klart på kort afstand. Det vil sige, at det kan være svært eller ubehageligt at læse, selv om afstandssynet stadig er fint. Hvis akkommodationen er dårlig, eller der er tale om stærk langsynethed, kan selv ting, der er længere væk, være slørede. Derfor vil effekten af langsynethed ikke kun afhænge af, hvor omfattende brydningsfejlen er, men også af den enkeltes evne til akkommodation. Ikke alene er stærk langsynethed oftere til stede blandt udviklingshæmmede end blandt ikke-udviklingshæmmede; i denne gruppe er det også mere almindeligt at have dårlig akkommodationsevne, hvilket gør synsproblemet endnu større. Nogle mennesker med langsynethed vil have brug for (eller foretrække) kun at bruge briller til nærarbejde, mens andre vil bruge dem altid. Astigmatisme (bygningsfejl) Bygningsfejl giver et forvrænget billede, fordi hornhindens overflade (krumning) bryder lyset forskelligt i forskellige planer. Nogle mennesker har kun en bygningsfejl, men det er mere almindeligt samtidig at være enten nær- eller langsynet. Øjets brydning er mindre stærk i én retning, fx op/ned, end i en anden, så fokus er forskellig på de enkelte dele af en genstand. Det vil sige, at genstandens omrids bliver uskarpt. For eksempel kan en person med bygningsfejl der ser på bogstavet H, se de lodrette streger, mens de vandrette streger er slørede. En anden person ser det lige omvendt, og en tredje kan måske se diagonalen i bogstavet N tydeligt, mens de lodrette streger er slørede, osv. 15

20 Retningen af en bygningsfejl varierer fra person til person. Bygningsfejl medfører et sløret syn på alle afstande. Små bygningsfejl opdages næppe og behøver ikke at blive korrigeret med briller medmindre personen har brug for briller til at korrigere nærsynethed eller langsynethed. I så fald plejer man at ordinere briller, der samtidig korrigerer bygningsfejlen. En person med en stor bygningsfejl vil have gavn af at bruge sine briller altid. Presbyopi Presbyopi er den tilstand, der blev nævnt ovenfor, hvor akkommodationen bliver dårligere med alderen, og det derfor bliver sværere at se til nærarbejde. Det er en normal aldringsproces, som alle kommer ud for. Uheldigvis er mange pårørende og medarbejdere tilsyneladende tilbøjelige til at glemme, at mennesker med udviklingshæmning også bliver ældre og efterhånden mister evnen til på naturlig vis at kunne fokusere på kort afstand. Man bør derfor altid overveje, om ikke en person mon har brug for briller til nærarbejde (læsebriller), når vedkommende er midaldrende eller ved at være det. 16

21 Eksempler på undervisningsforløb Af Gill Levy, RNIB Der er ikke megen ide i, at en udviklingshæmmet får ordineret briller, hvis han eller hun ikke bruger dem. Det pædagogiske personale kan gøre meget for at motivere personen til at bruge brillerne og få fornøjelse af dem. Det er vigtigt, at personalet overvejer, hvordan de bedst hjælper personen med at vænne sig til at bruge brillerne. Vi er overbeviste om, at det er lettere at vænne sig til at bruge brillerne, hvis de bliver holdt rene, og vi har derfor også lavet et "brillerensningsprogram". Hvis personen reagerer imod at have noget hvilende på ørerne og næsen, kan det være en ide at lade ham eller hende prøve at vænne sig til at have brillestellet på uden glas i til at begynde med. Denne måde at introducere brillerne på kan hvis det gøres nænsomt og systematisk gøre det lettere for personen at acceptere brillerne med de rette brilleglas på et senere tidspunkt. Det kan have stor betydning at finde ud af, om en person afviser sine briller på grund af den underlige fornemmelse af stellet eller på grund af det ændrede syn gennem brilleglassene. De følgende eksempler på undervisningsforløb er udarbejdet og beskrevet af pædagogiske medarbejdere. Nogle vil måske mene, at disse forløb er lovlig regelrette, men de har virket og hjulpet meget. Det er imidlertid kun eksempler. Ethvert menneske er unikt, og enhver kan have behov for en særlig tilgang for at blive fortrolig med at bruge sine briller og se verden på en ny måde. At bruge personens navn i forbindelse med et undervisningsforløb er en god måde at sikre sig vedkommendes opmærksomhed på særligt i støjende eller distraherende omgivelser, hvor det kan være svært at afgøre, hvem der tales til. Undervisningsprogram for Mabel Mabel er meget hypermetrop (langsynet) og burde have glæde af at bære briller hele tiden. Mabel har brug for at blive motiveret til at bruge sine briller, da hun ellers vil tage dem af. Mabel får brillerne sat på næsen ved måltider, når hun skal have noget at drikke, og ved aktiviteter, hvor hun skal bruge sine sanser. 17

22 Gå hen til Mabel forfra. Fortæl hende at hun skal have briller på, og vis hende brillerne. Forklar Mabel, at hun skal have brillerne på, mens hun spiser, drikker eller hvad det nu måtte være. Tag brillerne med begge hænder, og giv Mabel brillerne på. Giv Mabel masser af ros for at have brillerne på. Gå i gang med aktiviteten, og prøv at få Mabel til at blive så optaget af den, at hun glemmer at tage brillerne af. Hvis Mabel alligevel tager brillerne af, skal de sættes på igen, indtil hun er færdig med at spise/drikke osv. Skriv ned, når Mabel har brugt brillerne, og notér, hvor længe hun havde dem på. Undervisningsprogram for Joan Mål: At Joan skal bruge sine briller og selvstændigt sørge for at behandle dem ordentligt. Delmål: At Joan skal bruge briller, mens hun deltager i en aktivitet på dagcentret. Metode: Gør Joan interesseret i at deltage i en aktivitet. Bed Joan om at pudse sine briller og tage dem, på før hun begynder på aktiviteten. Fortæl hende, hvor køn hun er med briller på. Prøv at få hende til at bruge brillerne hele tiden, mens hun er i gang med aktiviteten. Bed hende om at tage brillerne af og lægge dem sikkert på plads, når aktiviteten er slut. Notér, hvilken aktivitet hun deltog i, og hvor længe hun havde sine briller på. Disse ting udføres dagligt i en måned, hvorefter hendes fremskridt evalueres. 18

23 Undervisningsprogram for Warren brillerensning Mål: At Warren selvstændigt skal holde sine briller rene. Delmål: At Warren skal rense briller under vejledning (med ført hånd, om nødvendigt) Metode: Sig: "Warren, dine briller er snavsede, lad os rense dem." Hæld noget lunkent vand op, og læg klude frem (OBS! Brug ikke klude, der kan ridse brilleglassene). Bed Warren om at putte sine briller i vandet. Sig: "Rens dine briller, Warren." Hvis det er nødvendigt, må du føre hans hænder, så han får vasket brillerne. Når brillerne er rene, siger du: "Det er fint, Warren, nu skal du pudse dem." Hvis det er nødvendigt, må du føre hans hænder, så han får tørret og pudset brillerne. Når brillerne er pudset, skal du rose ham og bede ham om at tage brillerne på igen. Følg dette program, hver gang brillerne er snavsede. Notér: Rensede og pudsede brillerne selvstændigt eller havde brug for fysisk støtte under udførelsen eller nægtede at deltage. 19

24 Metode til brilletilvænning hos mennesker med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog Af synskonsulent Birgit Mogensen Synsafdelingen, Center for Rehabilitering og Specialrådgivning, Odense Mennesker med moderat til svær udviklingshæmning ved ofte ikke selv, hvordan det er at have briller på, og hvordan man i det hele taget skal behandle briller. Det er derfor afgørende, at pårørende og det pædagogiske personale kender til den udviklingshæmmedes persons synsstatus og kan medvirke til, at brillerne bliver anvendt korrekt. Brilletilvænning for mennesker med udviklingshæmning kræver ofte en del støtte. Her vil jeg bidrage med en metode til brilletilvænning, som jeg har brugt i min vejledning, når det drejer sig om mennesker med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog. Jeg har fået positive tilbagemeldinger fra personale og andre synskonsulenter på min metode, og jeg håber, at mange flere kan få glæde af mine erfaringer. Brilletilvænningen skal indgå i en kendt og overskuelig sammenhæng i hverdagen. Træningsforløbet skal punktinddeles, og man skal så at sige begynde bagfra med tilvænningen. Man kan eventuelt bruge et minutur og langsomt udvide tidsintervallerne. Vælg en situation fra dagligdagen, hvor personen bør bruge sine briller, fx et måltid eller tv-kigning. Beskriv i punkter de krav, som du stiller til personen. Lad det sidste punkt indeholde en afslutning på situationen. Begynd tilvænningen med det sidste punkt, udvid derfra langsomt med forrige punkt, når personen er klar. Punktopstillingen bagfra kunne se således ud: Læg brilleetuiet i tasken. Brilleetuiet ligger på bordet. Læg brillerne i etui. Hav briller på i 2 minutter. Tag brilleetuiet frem. 20

25 Et væsentligt problem, som ofte skal løses samtidigt med brilletilvænningen, er personens modstand mod, at brillerne bliver sat på. Det kan være en god ide at vænne ham eller hende til denne berøring ved at give lidt massage og berøring bag ørerne og i ansigtet i en periode, før brilletilvænningen starter. 21

26 Hvad gør jeg, når jeg bliver svagsynet? Af Peter Lebech, forstander Synscentralen, Vordingborg * Øjenlægen Nogle øjensygdomme skal behandles med medicin, andre kræver en operation, og nogle lader sig ikke behandle. Gå først til øjenlægen for at få dette afklaret. Optikeren Ofte er der behov for briller eller kontaktlinser. Drejer det sig om visse øjensygdomme, svagsynsoptik eller øjenproteser, er der ingen brugerbetaling. Synskonsulenten Når synet på trods af den bedste øjenlægelige og optiske behandling svigter så meget, at man ikke længere kan alt det, som man plejer at kunne, er der mulighed for at lære at gøre det meste af det igen. Blot på en ny måde, som kan læres. Det kan være læsning med særligt forstørrelsesudstyr, færdsel uden brug af synet og meget, meget mere. Udvalget af synshjælpemidler er stort: lige fra små, praktiske ting, der kan være til stor hjælp i det daglige, til avancerede computerbaserede hjælpemidler, der kan hjælpe den helt blinde med skrivning og læsning. Synscentral/synsrådgivning Her vurderer øjenlæge, optiker og synskonsulent i hvert enkelt tilfælde og sammen med brugeren, hvilken hjælp og hvilke hjælpemidler der kan være aktuelle. I særlige tilfælde vil udmåling af specialoptik blive tilbudt her, i andre tilfælde vil der blive henvist til de optikere, som kommune/synscentral/synsrådgivning har indgået en samarbejdsaftale med. Man har ret til at vælge sin egen optiker, men må selv betale merudgiften, såfremt det er dyrere end kommunens aftale. Hjælpemidler udleveres, og undervisning, rådgivning og vejledning iværksættes. De tilbud, som blinde og svagsynede tidligere modtog fra amterne, har de fortsat ret til at modtage fra kommunerne, der i dag har myndighedsansvaret for disse områder. * Denne artikel blev bragt i Værn om Synet nr. 1, 2007 og genoptrykkes her med tilladelse fra forfatteren og Øjenforeningen Værn om Synet. I samarbejde med forfatteren er der foretaget mindre redaktionelle ændringer i forhold til den oprindelige version. 22

27 Borgerens rettigheder Borgeren har ret til serviceinformation, hvilket bl.a. betyder, at kommunen skal fastsætte svarfrister for de enkelte ydelser (ansøgninger). Klageadgang: Afgørelser kan indbringes for Det sociale Nævn. Serviceloven Serviceloven lægger vægt på vurdering af selve funktionsnedsættelsen, således at det er graden heraf og ikke den lægelige diagnose, der vil være afgørende for berettigelsen til de særlige handicapkompenserende ydelser. Personer med nedsat funktionsevne skal i videst muligt omfang kompenseres for følgerne af deres nedsatte funktionsevne, dels ved at samfundets tilbud gøres tilgængelige for dem, og dels ved, at der stilles forskellige særlige ydelser til rådighed. HJÆLPEMIDLER OG FORBRUGSGODER Serviceloven 112 Kommunen yder støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne og i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet. Kommunen skal rådgive om alle relevante tilbud, som kan komme i anvendelse. Kommunen yder støtte til optiske synshjælpemidler og særlige informationstekniske hjælpemidler. Og her er der tydelige bestemmelser for, hvilke synshjælpemidler der kan bevilges. Briller/svagsynsoptik og optikunderstøttende hjælpemidler Varigt synshandicap (svagsynsoptik) Behov for svagsynsoptik opstår i almindelighed ved synsstyrker på 6/18 eller derunder. Dette betyder, at hvad det "normale" øje netop kan skelne i 18 meters afstand, kan den synshandicappede ikke skelne (med sit bedste øje og evt. med brille) på en afstand større end 6 meter. Svagsynsoptik (specielle optiske hjælpemidler) er primært optik med forstørrende virkning. Det drejer sig om lupper, lupbriller, kikkerter, kikkertbriller samt kombinationer heraf. Forstørrelsen eller styrken fremgår af specifikationen på det ansøgte hjælpemiddel og udtrykkes enten ved dioptrier (D) eller som x (gange). Hvis forskellen (additionen) mellem personens afstands- og læsestyrke er mindst 4 dioptrier, kan der ydes tilskud til læsebrille. 23

28 CCTV (Closed Circuit TV) er et læseapparat, hvor en tekst kan forstørres op på en tv-skærm. Dette apparat kan bevilges til personer, der ikke på anden måde kan opnå et læsesyn med specialoptik. Optikunderstøttende hjælpemidler Succesen for læsning med svagsynsoptik er ofte afhængig af optikunderstøttende hjælpemidler. Således kan optik, lys og fikseret læseafstand udgøre én integreret hjælpemiddelløsning uden brugerbetaling. Medicinsk-optisk defineret varig øjenlidelse (Serviceloven 112). Denne tilstand medfører, at kommunen er ansvarlig for tildeling af briller og kontaktlinser. Det drejer sig om: 1. Uregelmæssig hornhinde ved fx keratokonus, hornhindear m.v. 2. Defekter i regnbuehinden, fx aniridi, kolobom, albinisme samt følger efter fx skader eller operation 3. Løs øjenlinse, følger efter operation i barnealderen for grå stær 4. Smertende øjenlidelser, fx blærer på hornhinden eller kronisk hornhindesår 5. Stærkt skæmmende øjenlidelser (proteser) 6. Sygdomsbetinget dobbeltsyn uden mulighed for operativ korrektion 7. Sygdomsbetinget lysoverfølsomhed ved fx retinitis pigmentosa, akromatopsi, øjenkomplikationer ved diabetes og makuladegeneration. 8. Ekstreme optiske synsfejl karakteriseret, ved at etableringen af forbedret synsfunktion kun kan opnås med specialfremstillede brilleglas eller kontaktlinser 9. Børn og unge registreret ved Kennedy Centret Statens Øjenklinik 10. Afaki kombineret med synsfeltsdefekter efter indstilling fra Kennedy Centret Statens Øjenklinik 11. Nærsynethed større end eller lig med -7 kombineret med kikkertsynsfelt på 10 grader eller derunder 12. Ptosebriller (specialstel) 13. Langsynethed større end +7 i højst brydende plan til børn indtil 10 år 14. Andre medicinsk-optisk definerede, varige øjenlidelser af tilsvarende sværhedsgrad efter indstilling af Kennedy Centret Statens Øjenklinik. Vedrørende pkt. 8: Det drejer sig om personer med ekstrem nærsynethed, langsynethed eller bygningsfejl. Den styrkemæssige grænse for specialfremstillede brilleglas eller kontaktlinser ligger omkring +/ dioptrier i højest brydende snit eller 5-6 dioptrier i cylinderværdi, men afhængigt af den teknologiske udvikling. Der kan således ikke ydes hjælp efter servicelovens 112 til briller eller kontaktlinser på ren optisk indikation, dvs. hvis behovet alene skyldes langsynethed, nærsynethed, bygningsfejl eller forskellig optisk styrke på øjnene. 24

29 Bemærk! Kontaktlinser og briller efter operation for grå stær ydes til alle uanset alder, såfremt operationen er sket før det 18. år. Selv om visus er 6/18 eller derunder, ydes der ikke tilskud til afstandsbrille, men kun til læsebrille, hvor additionen er +4 eller derover. Ved en bifokal løsning med addition på +4 eller derover betales glassene fuldt ud. It-hjælpemidler Kommunen er ansvarlig for tildeling af hjælp til særlige informationstekniske hjælpemidler, der kan afhjælpe kommunikationshandicap samt computerbaserede kommunikationshjælpemidler, herunder specialprogrammer og andet særligt tilbehør til pc. Ved særlige it-hjælpemidler forstås avancerede kommunikationshjælpemidler, hvortil kræves en høj grad af ekspertise for at kunne vurdere, hvilken løsning der er den mest hensigtsmæssige for brugeren. Det gælder fx braillecomputere, skærmlæsere til syntetisk tale, forstørrelsesprogrammer m.v. 113 Kommunen yder hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne i 112, stk. 1 er opfyldt. Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo. Forbrugsgoder Der kan kun ydes hjælp, når udgiften er over 500 kr. Hvis der i den enkelte ydelsessituation er behov for mere end ét forbrugsgode, lægges den samlede udgift til grund. Hjælpen udgør 50 % af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art. Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne, betaler kommunen de fulde anskaffelsesudgifter. Hjælpen kan ydes som udlån. Eksempel 1: Der ydes ikke hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo, fx cd-afspillere. Er der derimod behov for en særlig cd-afspiller med hjælpeinstallationer for synshandicappede, kan ansøgning bevilges i henhold til 113, da der så er tale om et hjælpemiddel. 25

Vær opmærksom på synsproblemer hos udviklingshæmmede og andre kommunikationshandicappede

Vær opmærksom på synsproblemer hos udviklingshæmmede og andre kommunikationshandicappede Vær opmærksom på synsproblemer hos udviklingshæmmede og andre kommunikationshandicappede Af Gill Levy, RNIB Bearbejdet af øjenlæge Mette Warburg Videncenter for Synshandicap Vær opmærksom på synsproblemer

Læs mere

Hvad gør jeg, når jeg bliver svagsynet?

Hvad gør jeg, når jeg bliver svagsynet? af PETER LEBECH forstander SYNSCENTRaLEN, VORDINGBORG Hvad gør jeg, når jeg bliver svagsynet? Det er en dyb personlig krise helt eller delvist at miste synet uanset alder. Denne artikel kan måske hjælpe

Læs mere

Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion

Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap 1 Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy 1 Denne pjece er skrevet

Læs mere

Om svagsynshjælpemidler

Om svagsynshjælpemidler Om svagsynshjælpemidler Indledning Hensigten med denne pjece er at informere om en række svagsynshjælpemidler, som kan medvirke til at lette den daglige tilværelse for svagsynede borgere i Københavns Kommune.

Læs mere

Hvad hjernen ser. Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det hele?

Hvad hjernen ser. Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det hele? 1 Akson Terminal Synapse Dendrit Skitse af en gren (dendrit) fra nervecelle, som det kan ses i et mikroskop. Der er mange synapser. Hvad hjernen ser Kan man tro sine egne øjne? Er det vi ser, altid det

Læs mere

Noter til forældre, som har mistet et barn

Noter til forældre, som har mistet et barn Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Man skal være positiv for at skabe noget godt. Vi ryttere er meget følsomme med hensyn til resultater. Går det ikke godt med ridningen,

Læs mere

Patientinformation. Se klart og tydeligt på alle afstande Mulighed for behandling med flerstyrke intraokulære linser

Patientinformation. Se klart og tydeligt på alle afstande Mulighed for behandling med flerstyrke intraokulære linser Patientinformation Se klart og tydeligt på alle afstande Mulighed for behandling med flerstyrke intraokulære linser Få fokus på dit syn Et godt syn er en vigtig del af din livskvalitet. At kunne se giver

Læs mere

Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap

Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Af Gill Levy

Læs mere

synets forandringer med alderen

synets forandringer med alderen scanpix synets forandringer Carsten edmund overlæge, dr.med. lektor rigshospitalet, Øjenklinikken illustrationer: mediafarm med alderen I alderen mellem 40 og 50 år erfarer stor set alle, at armene er

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

Tekster: Sl 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15

Tekster: Sl 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15 Tekster: Sl 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15 Salmer: 180 Hører til, I høje Himle 456 Vor Herre Jesus 179 Herren god (mel. Bøj, o Helligånd) 457 Du som gik foran os (Asger Pedersen) 438 Hellig 192.7 Du,

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Sådan bruger du bedst e-mærket

Sådan bruger du bedst e-mærket 1 Få flere online salg eller leads igennem 2 Beslutningsprocessen i et salg online Hvem styrer hvem? Frederik Bjerring kører en tidlig morgen i efteråret 2009 op langs roskildevej på vej til sit arbejde,

Læs mere

På de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud.

På de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud. Wennemoes Bolig På de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud. Ingen bolig passer til vores liv, hele livet. Vi bor alene, vi flytter

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Generelle Strategier

Generelle Strategier Generelle Strategier Hjælper Dit Barn at Lære mere Effektivt Tips til at beholde Høreapparater (eller Implant) På Nu hvor dit barn har høreapparater, vil udfordringen kunne være at beholde dem på. Det

Læs mere

[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år

[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år [Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år For dig, der har været faldet og er over 65 år FAKTA OM FALD HVERT ÅR: falder 300.000 mennesker over 65 år i Danmark

Læs mere

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ

Læs mere

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da

Læs mere

Nej sagde Kaj. Forløb

Nej sagde Kaj. Forløb Nej sagde Kaj Kaj siger nej til alle mors gode tilbud om rejser ud i verden. Han vil hellere have en rutsjebanetur - og det får han, både forlæns og baglæns gennem mærkelige og uhyggelige steder som Gruel

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Dukketeater til juleprogram.

Dukketeater til juleprogram. Dukketeater til juleprogram. Dukketeater 1: (Der er brug for to dukker, en frisk og glad drengedukke (dukke 1), der er spændt på at det er jul og en lidt fornuftig pigedukke (dukke 2), der ikke kommet

Læs mere

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440 Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning

Læs mere

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give

Læs mere

Ud i naturen med misbrugere

Ud i naturen med misbrugere Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Mine penge. Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE

Mine penge. Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Mine penge Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Brugsanvisning til REAL serien RE-CIC/RE-CIC-TR

Brugsanvisning til REAL serien RE-CIC/RE-CIC-TR Brugsanvisning til REAL serien RE-CIC/RE-CIC-TR I denne brugsanvisning kan høreapparat, renseudstyr og lignende se anderledes ud end det, du har. Ret til ændringer forbeholdes. Høreapparater, tilbehør

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Rejsebrev fra Færøerne

Rejsebrev fra Færøerne Rejsebrev fra Færøerne Hygge under aftensmaden. Side 1 af 6 Studerendes navn: Studienummer: E-mail.: Cathrine Dohn Jensen PS12414 1022065@ucn.dk Praktikperiode: 2. el. 3. Praktikperiode nr. 2. Praktik

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Til patienter og pårørende. Grå stær. Information om ambulant operation for grå stær. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt.

Til patienter og pårørende. Grå stær. Information om ambulant operation for grå stær. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Til patienter og pårørende Grå stær Information om ambulant operation for grå stær Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Øjenklinikken HUSK at hente øjendråber på apoteket! Navn Cpr. nr. Deres kontaktperson

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI

Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI Det er ikke legende let Jeg kan godt mærke, at det sidder i mig endnu. Chokket altså. Fra de gange jeg er faldet ned på togskinnerne. Det kommer jeg mig

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

MIN VEN ER ALBINO. om en svagtseende dreng

MIN VEN ER ALBINO. om en svagtseende dreng MIN VEN ER ALBINO om en svagtseende dreng MIN VEN ER ALBINO om en svagtseende dreng 1.udgave Udgivet af: Dansk Forening for Albinisme www.albinisme.dk kontakt@albinisme.dk Redaktion: Susan Poulsen, Karina

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand

Læs mere

Synsproblemer hos mennesker med Downs syndrom

Synsproblemer hos mennesker med Downs syndrom Synsproblemer hos mennesker med Downs syndrom Af Mie Karleby Videncenter for Synshandicap Synsproblemer hos mennesker med Downs syndrom 2. udgave, april 2009 Forfatter: Mie Karleby, tidligere landsdækkende

Læs mere

Når udviklingshæmmede sørger

Når udviklingshæmmede sørger Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede

Læs mere

Amors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar

Amors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar Amors tjener Første udkast Af Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM Efter en ide af Shahbaz Sarwar Benjamin Dahlerup (2013) Dette manuskript må ikke produceres uden forudgående aftale

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

HD Vision Demonstrator

HD Vision Demonstrator HD Vision Demonstrator NY METODE TIL VISUALISERING AF SFÆRISK ABERRATION DOKUMENTATION FRA ET SEMINAR PÅ NOORS SLOT DEN 13. JUNI 2008. Hvordan forklarer du sfærisk aberration for dine kunder? Hvad gør

Læs mere

Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen

Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Som psoriasispatient, og desværre en af dem der har en meget aggressiv form, brænder jeg efter at indvie dig i mine betragtninger vedrørende den debat

Læs mere

Om at ledsage en synshandicappet kørestolsbruger

Om at ledsage en synshandicappet kørestolsbruger Om at ledsage en synshandicappet kørestolsbruger Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap Om at ledsage en synshandicappet kørestolsbruger Af Gill Levy 1 Denne pjece er lavet på baggund af RNIB's

Læs mere

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på 1. Søde Sally Bølle-Bob og Lasse kommer gående i byen. De ser Smukke Sally på den anden side af gaden.»hende gider vi ikke snakke med,«siger Lasse.»Nej.«Bølle-Bob kigger den anden vej.»hun gider heller

Læs mere

Tag bedre billeder af dine. med disse 3 super nemme tricks

Tag bedre billeder af dine. med disse 3 super nemme tricks Tag bedre billeder af dine børn med disse 3 super nemme tricks Kender du det? Mini er simpelthen så charmerende at du slet ikke kan modstå at prøve at fange øjeblikket? Men når du ser billedet tænker du

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi tumle? Hvem står bag Hej skal vi tumle? Hvorfor skal vi tumle? Hej skal vi tumle? Følesansen Muskelledsansen Vestibulærsansen

Læs mere

Svanemærket Printet i Danmark 2011. ISBN: 1. udgave, 1. oplag 978-87-993288-1-9 (paperback) 978-87-993288-2-6 (PDF e-bog)

Svanemærket Printet i Danmark 2011. ISBN: 1. udgave, 1. oplag 978-87-993288-1-9 (paperback) 978-87-993288-2-6 (PDF e-bog) Copyright 2011 Dortea Berg-Jensen Forsidefoto: Mette Berg-Jensen Omslag: Sitara Bruns Tilrettelægning og fotos: Dortea Berg-Jensen Coverillustrationer: Sven Aage Berg Bogen er sat med New Baskerville Tryk:

Læs mere

Personlige utopier. Af Annemarie Telling

Personlige utopier. Af Annemarie Telling Personlige utopier Hvorfor beskæftige sig med utopi? Hvorfor i alverden bruge tid på noget som alle fra starten ved er urealistisk? Hvorfor sætte sig og tage skyklapper på? Og lukke den konkrete tilværelse

Læs mere

BRUGERMANUAL. Brugermanual. Terapi- / Dagslys ELE018896A. Version 1.0. Terapi- / Dagslys ELE018896A 1

BRUGERMANUAL. Brugermanual. Terapi- / Dagslys ELE018896A. Version 1.0. Terapi- / Dagslys ELE018896A 1 Brugermanual Terapi- / Dagslys ELE018896A Version 1.0 1 Indholdsfortegnelse: Introduktion: 3 Hvordan virker Terapi- / Dagslys lampen? 3 Tegn og symboler 4 Sikkerhed og ydeevne 4 Bemærkninger 5 Beskrivelse

Læs mere

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige 1 Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad 9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad Tak, fordi du giver dig tid til at læse de 9 bedste tips til at bruge din intuition. Det er måske den mest berigende investering

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

Er tiden løbet fra samling?

Er tiden løbet fra samling? AF rikke WetteNdorFF Er tiden løbet fra samling? Foto: EiDsvoll museums Fotosamling 6 Danmarks EvaluEringsinstitut SAMLING Siden daginstitutionens spæde barndom har samling spillet en central rolle i den

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik Ann-Elisabeth Knudsen cand. mag. i dansk og psykologi, konsulent og foredragsholder. Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik De følgende to artikler er skrevet af Ann-Elisabeth Knudsen. Artiklerne indgår

Læs mere

Indberetninger af magtanvendelser, Særlig Social Indsats, 2015

Indberetninger af magtanvendelser, Særlig Social Indsats, 2015 Tilbud Indgreb Voksne SKEMA 1 125-128 Registrering og indberetning af godkendt magtanvendelse (personlig alarm, pejlesystem, fastholdelse i hygiejnesituation er mv.) Voksne SKEMA 2 126, stk. 1 Registrering

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

De 5 klassiske fotofejl. Fejl 1 Du er for langt væk. Fejl 2 Du er for doven. Fejl 3 Du tager altid dit foto horisontalt

De 5 klassiske fotofejl. Fejl 1 Du er for langt væk. Fejl 2 Du er for doven. Fejl 3 Du tager altid dit foto horisontalt Indholdsfortegnelse De 5 klassiske fotofejl Fejl 1 Du er for langt væk Fejl 2 Du er for doven Fejl 3 Du tager altid dit foto horisontalt Fejl 4 Du tjekker ikke hele motivet Fejl 5 Du bruger din flash forkert

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

It- og kropsbårne hjælpemidler

It- og kropsbårne hjælpemidler It- og kropsbårne hjælpemidler Kvalitetsstandard 2015 Indhold Kvalitetsstandard kropsbårne hjælpemidler Hvad er formålet?... 3 Hvad er kropsbårne hjælpemidler?... 3 kropsbårne hjælpemidler?... 3 Hvad sker

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university I: Interviewer ST: Respondent

Læs mere

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

VÆRD AT VIDE FØR OG EFTER DIN ØJENLASERBEHANDLING

VÆRD AT VIDE FØR OG EFTER DIN ØJENLASERBEHANDLING VÆRD AT VIDE FØR OG EFTER DIN ØJENLASERBEHANDLING 1 Når jeg tænker på, hvor sikkert det er at få ordnet sit syn, så forstår jeg ikke, at jeg ikke fik det gjort noget før! Kirsten Skovgaard, skovarbejder,

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

synets forandringer med alderen

synets forandringer med alderen scanpix synets forandringer Carsten edmund overlæge, dr.med. lektor rigshospitalet, Øjenklinikken illustrationer: mediafarm med alderen I alderen mellem 40 og 50 år erfarer stor set alle, at armene er

Læs mere

Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev

Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev Generelle informationer om praktikstedet kan findes i mit 1. rejsebrev. Den pædagogiske opgave Min opgave i praktikken består som regel af at lave aktiviteter

Læs mere

Løbetræning for begyndere 1

Løbetræning for begyndere 1 Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Septuagesima 24. januar 2016

Septuagesima 24. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen

Læs mere

Grøn stær, blir man blind af det?

Grøn stær, blir man blind af det? Grøn stær, blir man blind af det? Af Miriam Kolko I mange tilfælde bliver grøn stær opdaget på et tidspunkt, hvor sygdommen er fremskreden. Selvom der desværre ikke findes en helbredende behandling af

Læs mere

BRUG BOLDEN. 7 tips til hvordan du bruger bolden sammen med dit barn

BRUG BOLDEN. 7 tips til hvordan du bruger bolden sammen med dit barn BRUG BOLDEN 7 tips til hvordan du bruger bolden sammen med dit barn I denne e-bog har jeg samlet 7 supernemme tips til, hvordan du kan bruge den store træningsbold. Du skulle gerne blive inspireret til

Læs mere

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958.

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958. Det var en stor glæde for både min kone og mig Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958 Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958 Dornendreher 117 Fru Lilian Harvey

Læs mere

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv

Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Af Anders Kjærulff, Direktør Nyhedsbrevet sætter i dette nummer fokus på hjemmetrænerprojektet Vi Vil Klare Os Selv. At kunne klare sig selv i egen bolig så

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Konfirmationer 2013. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: se nedenfor...

Konfirmationer 2013. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: se nedenfor... Konfirmationer 2013. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: se nedenfor... 1 Gud, tak for, at du kalder os for dine børn og fordi du kender os helt og alligevel holder af os og vil have med

Læs mere

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE HVERDAGENS HELTE Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 4 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Min blomst En blomst ved ikke, at den er en blomst, den folder sig bare ud.

Min blomst En blomst ved ikke, at den er en blomst, den folder sig bare ud. Af Henrik Krog Nielsen Forlaget X www.forlagetx.dk Aftendigt Aften efter aften ligner aften. Dag efter dag ligner dag. Genkendelighedens kraft ligger bag. Aften efter aften skærer fra. Dag efter dag lægger

Læs mere

Elcykel Testpendlerforløb

Elcykel Testpendlerforløb Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.

Læs mere

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til

Læs mere

Lille John. En måned med Johannesevangeliet

Lille John. En måned med Johannesevangeliet Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn

Læs mere