MTB Sundhed og Trivsel Fysisk træning. Eleven har viden om faglige anbefalinger til idrætsvaner

Transkript

1 Mountainbike [et skal forholde sig til tre Mountainbike. Fagets formål: Det centrale i faget er at udvikle elevernes kompetencer indenfor fysisk udfoldelse og lære eleverne glæden ved fysisk udfoldelse. Det er væsentligt, at eleverne opnår indblik i sportsgrenens krav til krop og psyke. Samtidig får eleverne mulighed for at færdes i naturen og tage hensyn til både andre og dyr og planter på de ruter, der anvendes til den fysiske træning. Endvidere gives eleverne en praktisk og teoretisk forståelse for hvorledes en mountainbike fungerer mekanisk og som motions/transportmiddel. MTB Sundhed og Trivsel Fysisk træning Krop, træning, teknik og trivsel analysere samspil mellem krop, træning og trivsel. beherske tekniske færdigheder indenfor mountainbike om koordination og teknik i Mountainbike formidle fordele og ulemper ved idrætsvaner. faglige anbefalinger til idrætsvaner udføre øvelser med udgangspunkt i om MTB Vedligehold af MTB selv vedligeholde sin mountainbike selv stå for vedligehold af en mountainbike Eleven ved hvordan man vasker, smører og laver småjusteringer på en mountainbike. Desuden kan han selv lappe/skifte slange på en cykel. UDSTYRSLÆRE: Gennemgang af cyklen, sikkerhedsudstyr, førstehjælp. Endvidere indføres den studerende i cyklens basale mekanik og reparation. MOUNTAINBIKETEKNIK: Grundposition, bremseteknik, svingteknik og op- og nedkørselsteknik. I de første lektioner med kørsel øves teknik, så eleverne bliver trygge ved at dreje, bremse og køre let op og ned. Igennem året øges de tekniske udfordringer, således at de fleste elever kan køre de fleste singletrack spor og klare selv rimeligt udfordrende op- og nedkørsler. Der øves desuden intervaltræning, så eleverne grundlæggende fysiske form udvikles, så eleven kan klare længere ture og perioder med høj puls. MOUNTAINBIKETRÆNING: Fysisk træning pa mountainbike, træningsplanlægning og kørselsforhold. MOUNTAINBIKETURLEDELSE. Valg af rute, sikkerhed for både mountainbikekøreren og andre, der færdes, hvor der køres. Eleverne kører de fleste gange i Assentoft og omegn, men enkelte gange køres der bl.a. i Romalt, hvor teknikbanen giver gode udfordringer. Andre mountainbikespor anvendes, når det er muligt. Der arrangeres også en overnatningstur, hvor vi tager til f.eks. Ebeltoft med kørsel både fredag og lørdag. De dage, hvor vejret er for dårlig til at køre, bliver der lavet vedligehold på cyklerne. Eleverne skal bl.a. selv skifte slange og dæk samt lave småjusteringer på cyklerne. I C-skolen, klasse, er eleverne sammen på tværs og lodret af klasser og årgange. Især i fagene med bevægelse og produktion som løbeskole, mountainbike, svømning og vandaktiviteter, adventure og madkundskab har holdene været på fælles ture, der ud over det faglige formål i fagene også inddrager arbejdet med elevernes alsidige udvikling, jf. nedenstående. Elevens mulighed for at lære sammen med andre: I skolen er det afgørende, at eleverne har gode sociale relationer ba de til hinanden og til de voksne. Ved at føle sig som del af et større fællesskab vil barnet og den unge blive mere inspireret til læring. Det er afgørende, at eleven lærer at indga i og bidrage aktivt til sociale fællesskaber.

2 MPU (MiniProjektlederUddannelse) [et skal forholde sig til tre Eleverne skal igennem MPU undervisningen opnå en større forståelse for og kring, hvordan projekter kan initiativtages, arbejdes med og afsluttes. De vil udvikle deres kompetencer og færdigheder inden for fire overordnede temaer: Ideudvikling, projektforståelse, gruppesamarbejde og afslutning. I løbet af undervisningen, igennem et helårligt valgfag, vil der arbejdes i 3 projektperioder P1, P2 og P3, hvor der gradvis vil bygges på de fire overordnede temaer. Formålet med og udbyttet af faget er elever som har nemmere ved at komme fra tanke til handling, og som bliver udrystet til at tage del i det omkringliggende samfund, med udgangspunkt i egne interesser og talenter. Ideudvikling Projektforståelse Gruppesamarbejde Afslutning Projektkendskab strukturere og opbygge et projekt reproducere en kendt ideudvikling nogle redskaber til ideudvikling benytte projektpilen til udvalgte projekter projektpilens opbygning og forløb udtrykke egne forventninger om og kan formulere egne tanker og mål ift. et givent projekt reflektere over egen læring ift. et udført projekt om sin egen rolle og ansvar Ideudvikling Projektforståelse Gruppesamarbejde Afslutning Projektkundskab udføre og afslutte et projekt gennemføre en selvvalgt ideudviklingsmetode metoder og redskaber til ideudvikling bruge projektpilen på alle projekter projekters forløb og udvikling anvende en samarbejdsaftale om andres interesse ift. et givent projekt, og kan tage hensyn vurdere egen og gruppens indsats ift. et udført projekt om egen og/eller gruppens forventning og mål opnår målene] For at opnå kompetencemålene vil undervisningsforløbet i MPU forløbe således at der er en vekslen imellem teoretiske viden, herunder tilgang, reskaber, mm., og praktisk erfaring hvor eleverne arbejder med og på et projekt. Projektarbejdet iscenesættes i forvejen i andre af skolens obligatoriske fag, og det vægtes derfor at MPU'en tilstræber at komme med et anderledes indspark til det at arbejde med projekter. Her vil der blandt andet være fokus på inspiration og kreativitet. Projekterne som eleverne arbejder med vil i starten være allerede definerede projekter, som har den pågældende skole eller andre aktører i lokalsamfundet som afsender. Ved det tredje projekt vil der mulighed for at eleverne bringer egne projekter på banen. Igennem arbejdet med de 3 projekter får eleven mulighed for gravist at udbygge sin læring indenfor projektarbejde, ift. viden og færdigheder, og i sidste ende kompetencer. MPU forløbet afsluttes med at eleverne får udleveret et bevis for deres læring, som de videre kan bruge i deres fritid, som jobsøgende, foreningsaktive, mm. I C-skolen, klasse, er eleverne sammen på tværs og lodret af klasser og årgange. Især i fagene med bevægelse og produktion som løbeskole, mountainbike, svømning og vandaktiviteter, adventure og madkundskab har holdene været pa fælles ture, der ud over det faglige forma l i fagene ogsa inddrager arbejdet med elevernes alsidige udvikling, jf. nedenstående. Elevens mulighed for at lære sammen med andre: I skolen er det afgørende, at eleverne har gode sociale relationer ba de til hinanden og til de voksne. Ved at føle sig som del af et større fællesskab vil barnet og den unge blive mere inspireret til læring. Det er afgørende, at eleven lærer at indga i og bidrage aktivt til sociale fællesskaber.

3 Valgfag på Assentoftskolen Svømning [et skal forholde sig til tre - Eleverne skal lærer at svømme - Bjærge hinanden - Træne tekniske færdigheder - Træne taktiske færdigheder - Få fysisk træning - Forstå andres tanker, følelser og ideer - Hjælpe og vejled -Modtage hjælp fra andre -Tage ansvar - Springe fra 1 meters højde - Træde vande og flyde Vi tilbyder ikke længere svømning på Assentoftskolen i de obligatoriske fag, derfor udbyder vi det som et valghold. sikre sig selv i vand. om svømme- og flydeteknikker svømme 100 m og springe ud fra 1 meters højde crawl, bryst og ryg svømning Svømmeteknikker svømmeteknikker. Udspring Eleverne kan udføre et korrekt udspring tilegnet sig kropsspænding begå sig ansvarligt i og på vand ro en kajak, bjærge en makker i land og dykke ned og hente en genstand. Livredning udføre bjærgnings og livredningsteknikker om bjærgning og livredning Dykning Eleverne kan dykke ned på bunden af et bassin og hente en genstand vejrtrækning og åndedræt Svømning og vandaktiviteter Svømning som valghold er for dig, der elsker at svømme eller som gerne vil lære det. Undervisningen giver dig mulighed for at udfordre dig og opleve et væld af muligheder i vandet. Der bliver en god blanding af vandlege, øvelser i de stilarter og vandsport. Du vil blive udfordret i alt fra bunden af bassinet til toppen af vippen. På svømme- og vandaktivitets holdet vil vi øve svømmeteknikker og intervaltræning samt lave aktiviteter i vandet såsom vandpolo, udspring, vejrtrækning, dykning, bjergning og flydning. Kort sagt masser af vandaktivitet på en sjov måde. Faget afsluttes med en oplevelsestur, hvor vi sejler i kajak. I C-skolen, klasse, er eleverne sammen pa tværs og lodret af klasser og a rgange. Især i fagene med bevægelse og produktion som løbeskole, mountainbike, svømning og vandaktiviteter, adventure og madkundskab har holdene været pa fælles ture, der ud over det faglige formål i fagene også inddrager arbejdet med elevernes alsidige udvikling, jf. nedenstående. Elevens mulighed for at lære sammen med andre: I skolen er det afgørende, at eleverne har gode sociale relationer ba de til hinanden og til de voksne. Ved at føle sig som del af et større fællesskab vil barnet og den unge blive mere inspireret til læring. Det er afgørende, at eleven lærer at indga i og bidrage aktivt til sociale fællesskaber.

4 Løbeskole [et skal forholde sig til tre Eleven skal lære at analysere samspil mellem krop, træning og trivsel. Desuden skal eleven lære at analysere idrætskulturelle normer, værdier og relationer. Eleverne på vores løbehold starter med at lave en sundhedsprofil som giver dem deres fysiske tilstand, sundhed og trivsel. Vi har samtale med eleverne enkeltvis om deres profil. Alle lektioner starter med former for opvarmning der har focus på kredsløbs- og styrkeøvelser. Eleverne kommer igennem løbeteknikker: Sprint, stafet, intervalløb, langdistanceløb, gazelleløb, terrænløb. Hver lektion afsluttes med udspændingsøvelser og evaluering. Eleverne kommer i forløbet til løbsarrangementer og en løbetræningsweekend. Løb Sundhed og Trivsel Fysisk træning Krop, træning og trivsel analysere samspil mellem krop, træning og trivsel. beherske tekniske færdigheder inden for løb. om koordination og teknik i løb formidle fordele og ulemper ved idrætsvaner. faglige anbefalinger til idrætsvaner udføre øvelser med udgangspunkt i om Idrætten i samfundet Idrætskultur og relationer analysere idrætskulturelle normer, værdier og relationer. tilrettelægge et forløb for selvorganiseret idræt. om planlægning af selvorganiseret idræt Eleverne på vores løbehold starter med at lave en sundhedsprofil som giver dem deres fysiske tilstand, sundhed og trivsel. Sundhedsprofilen er et redskab for eleverne til at synliggøre deres sundhed og trivsel. Profilen gentages som afslutning på forløbet og de to profiler samlignes. Vi har samtale med eleverne enkeltvis om deres profil. Alle lektioner starter med former for opvarmning der har focus på kredsløbs- og styrkeøvelser. Eleverne kommer igennem løbeteknikker: Sprint, stafet, intervalløb, langdistanceløb, gazelleløb, terrænløb. Hver lektion afsluttes med udspændingsøvelser og evaluering. Eleverne kommer i forløbet til løbsarrangementer og en løbetræningsweekend. Derudover skal løbeholdet fælles arrangere og udføre en nullermand (1/10 ironman). I C-skolen, klasse, er eleverne sammen på tværs og lodret af klasser og årgange. Især i fagene med bevægelse og produktion som løbeskole, mountainbike, svømning og vandaktiviteter, adventure og madkundskab har holdene været pa fælles ture, der ud over det faglige forma l i fagene ogsa inddrager arbejdet med elevernes alsidige udvikling, jf. nedenstående. Elevens mulighed for at lære sammen med andre: I skolen er det afgørende, at eleverne har gode sociale relationer ba de til hinanden og til de voksne. Ved at føle sig som del af et større fællesskab vil barnet og den unge blive mere inspireret til læring. Det er afgørende, at eleven lærer at indga i og bidrage aktivt til sociale fællesskaber.

5 Adventure Undervisningen i adventure skal bidrage til, at eleverne opnår et bredt kendskab til de udfoldelsesmuligheder, der er i uderummet. Samtidig skal faget skabe forudsætningerne for, at eleverne kan opleve glæden ved fysisk aktivitet i det fri. Natur- og udeliv kompetence til at deltage i aktiviteter i det fri. Det være sig aktiviteter med fokus på motion og aktiviteter med fokus på det enkle friluftstliv. gennemføre orienteringsløb ved hjælp af kort, kompas og digitale medier Orienteringsløb Friluftssport Det enkle friluftsliv om orienteringsløbskort, kompas og digitale medier planlægge og gennemføre enkle friluftsaktiviteter på land og i vand regler og teknikker i friluftsaktiviteter Eleven beherske basisfærdigheder som muliggør overnattelse i den fri natur om regler for færden i naturen udføre bjærgnings-og livredningsteknikker i forbindelse med kajaksejlads Sikkerhed på vand om bjærgnings- og livredningsteknikker i forbindelse med kajaksejllads Eleverne på adventure skal lære at begå sig "i" og "mod" naturen. Eleverne skal lære at begå sig og bare "være" i naturen. Her gælder principperne om at holde sig varm, tør og mæt. Et andet bærende princip er "tur efter evne". Målet inden for det enkelte og primitive friluftsliv er at opleve naturens egenværdi. Koble sig af den digitaliserede hverdag og opleve de deraf medfølgende afstressende effekter. Samtidig skal eleverne lære naturen at kende som arena for fysisk udfoldelse. I denne opfattelse kæmper eleverne mod sig selv, hinanden og naturen. Her er målet den personlige udvikling gennem fysisk udfoldende. Midlet er fysiske aktiviteter som løb, MTB, klatring og kajaksejlads. Undervisningen tilrettelægges som dagsaktiviterer, hvor friluftssporten er i højsædet. Her stifter eleverne bekendstskab med de enkelte fysiske discipliner. Undervisningen afsluttes med en oplevelsestur, der strækker sig over et døgn. Her bliver de enkelte discipliner sat sammen i et adventurerace, hvor eleverner dyster mod hinanden i grupper til lands og til vands. Samtidig kobles det enkelte primitive friluftsliv på, da vi udelukkende opholder os i den fri natur. I C-skolen, klasse, er eleverne sammen pa tværs og lodret af klasser og a rgange. Især i fagene med bevægelse og produktion som løbeskole, mountainbike, svømning og vandaktiviteter, adventure og madkundskab har holdene været på fælles ture, der ud over det faglige formål i fagene også inddrager arbejdet med elevernes alsidige udvikling, jf. nedenstående. Elevens mulighed for at lære sammen med andre: I skolen er det afgørende, at eleverne har gode sociale relationer ba de til hinanden og til de voksne. Ved at føle sig som del af et større fællesskab vil barnet og den unge blive mere inspireret til læring. Det er afgørende, at eleven lærer at indga i og bidrage aktivt til sociale fællesskaber.