Skal det siges? - En inspirationsfolder til forældre og fagpersonale omkring et barn eller en ung med diagnose eller særlige behov.

Transkript

1 Skal det siges? - En inspirationsfolder til forældre og fagpersonale omkring et barn eller en ung med diagnose eller særlige behov. Tegnet af Sara Kirstine Knudsen

2 INDHOLD Forord...3 Skal det siges?...4 Hvad hvis det ikke skal siges?...5 Hvad kan der siges?...6 Hvem kan det siges til?...7 De andre børn...7 De andre børns forældre...7 De ansatte, der møder barnet...7 Hvad med søskende?...7 Hvem kan sige det og hvordan?...8 Tavshedspligt, regler og etik...8 Til fagpersonalet...9 Materialer og links...12 Autisme...12 ADHD...12 Tourette:...12 Generelt:...13 Hvor kan man søge viden og hjælp som fagpersonale og forældre?...12 Eksempler på kommunikation fra praksis...14 Eksempel på brev skrevet til klassekammerater...14 Eksempel på brev fra forældre til andre forældre...15

3 FORORD Målgruppen for denne folder er: forældre, pædagoger, lærere og andre, som er tæt på børn med en diagnose, et handicap eller et andet særligt behov. Det kan for eksempel være autisme, ADHD, tourette med mere. Pædagoger, lærere og andre, som har børnenes søskende i institutionen, klassen eller SFO. Når et barn får eller har et særligt behov, melder der sig næsten altid spørgsmål som for eksempel: Skal vi fortælle det i skolen/institutionen? Hvad med fritidstilbuddet, for eksempel fodbold, spejder, gymnastik? Skal de andre børn vide noget? Skal de andre forældre informeres? Hvor meget og hvor lidt skal vi sige? Børn er forskellige, og deres vilkår er forskellige. Derfor findes der ikke nogen facitliste, som kan give et entydigt svar på disse spørgsmål. Vi har i denne folder forsøgt at samle tanker, eksempler og spørgsmål, som måske kan inspirere jer, når I overvejer, hvad der skal fortælles - og hvordan. Vi har valgt at bruge betegnelsen barn igennem folderen for at gøre den læsevenlig, selvom den er rettet såvel imod barnet som den unge. Undervejs i teksten vil du møde bokse med spørgsmål til overvejelse. Her er der plads til, at du kan tilføje dine egne spørgsmål eller emner, som du skal huske at tale med andre om. Du vil også møde citatbokse, hvor du kan læse andre børns og forældres holdninger og erfaringer. Første del er skrevet mest til forældre. Anden del mest til fagfolk. Men læs gerne det hele. Afsnittet om tavshedspligt, regler og etik er vigtigt for alle. God fornøjelse. Arbejdsgruppen, medarbejdere fra De fire rådgivningsteam og Skolen ved Stadion Haderslev Kommune

4 SKAL DET SIGES? For at blive en del af et meningsfuldt og ligeværdigt fællesskab er det vigtigt med viden og information. Viden skaber rummelighed. Det er vores erfaring, at når børn får gode forklaringer, er de i virkeligheden meget dygtige til at forstå og til at rumme forskelligheder. Det samme gælder de andre forældre i skolen, SFO eller børnehaven. Forældre vil oftest gerne strække sig langt for at forstå og hjælpe andre børn. Vores anbefaling er, at det skal fortælles. Hvor meget, der skal fortælles, og hvordan det skal gøres, må forældre og nærmeste fagpersoner vurdere i den enkelte situation. Et tæt samarbejde mellem hjemmet, barnet og de voksne, der er en del af barnets hverdag, er vigtigt, så man får drøftet spørgsmålet om form og indhold. Nogle forældre er ikke i tvivl om, at der skal informeres om deres barn, og har ingen vanskeligheder med at fortælle lærere, andre forældre og øvrige om det. Andre forældre har mange og svære overvejelser omkring spørgsmålet. Tjener det til barnets bedste? Vil barnet blive mobbet? Kan gode sider ved barnet overses, hvis alle får at vide, at der er særlige behov? Hvordan vil andre reagere? For nogle børn og familier kan der også være stor sorg eller skam forbundet med en diagnose eller det at stå i en særlig situation, og det skal der tages hensyn til. Vi synes ikke, at man som forældre kan være bekendt overfor barnet ikke at sige noget set i lyset af hvordan mødet med omgivelserne er en vigtig faktor i forhold til, hvordan barnets hverdag udspiller sig. Mor til dreng med diagnose i almindelig folkeskoleklasse. Barnet kan opleve, at det er nemmere og mere tilladt at tale om sine udfordringer, når de voksne omkring det ved, hvordan livssituationen er. Det bliver også nemmere for andre at tale med og forstå barnet.

5 SPØRGSMÅL TIL OVERVEJELSE: Er du i tvivl om, hvorvidt det er bedst for barnet, at det bliver fortalt til de andre børn? Hvad bekymrer dig? Hvad er fordele og ulemper ved at sige det? Har barnet selv ytret sin mening om, hvorvidt det skal siges? Hvad har det af betydning for dig og barnet, hvis det siges? Skal du overveje dette sammen med en anden, eventuelt en fagperson? Er det forskelligt, hvad der er brug for af information i forhold til for eksempel klassen og i SFO eller fodboldklubben? Noter selv flere spørgsmål: HVAD HVIS DET IKKE SKAL SIGES? Der kan ligge forskellige overvejelser bag beslutningen om ikke at fortælle om diagnose eller udfordringer. Disse overvejelser kan gælde såvel forældrene som barnet og dets søskende. For nogle forbindes en diagnose med sorg, skyld eller skam. For andre giver det bekymringer om, hvad omgivelserne mon tænker. Det kan også give bekymringer om fremtiden: Reducerer det mit barns muligheder for legeaftaler og lignende? For barnet kan bekymringen også handle om det at være anderledes. Vi har ofte hørt børn sige: Jeg vil bare være normal. Vi opfordrer til, at forældre, fagpersonale og barnet løbende drøfter beslutningen om, at det ikke skal siges. Det er vigtigt at høre og anerkende barnets overvejelser, samtidig med at de voksne bevarer ansvaret for den endelige beslutning.

6 SPØRGSMÅL TIL OVERVEJELSE: Hvilke overvejelser ligger der bag, hvis det ikke skal siges? Hvad frygter du, der kan ske ved at fortælle det? Hvordan støttes barnet i denne proces? Har I brug for at tale med nogen om det? Hvornår kan det være en ide at genoverveje beslutningen? Har situationen ændret sig, siden I traf beslutningen om, at det ikke skal siges? Har fordelingen af fordele og ulemper ændret sig? Noter selv flere spørgsmål: HVAD KAN DER SIGES? Henvender man sig til børn, skal forklaringen være konkretiseret og tilpasset alder både i indhold og omfang. Man kan med fordel have fokus på, hvad barnet med særlige behov kan og hvad, der gør det nemmere for barnet. Det kan for eksempel være, at Sofie meget bedre kan løse sine matematikopgaver eller fungerer bedre socialt, hvis hun får en lille pause undervejs eller får lov at bruge høreværn. Jo ældre børnene er, jo mere kan forklaringen udbygges med årsagsforklaringer og konkret information. HVEM KAN DET SIGES TIL? Skal de andre børn vide det? De andre børns forældre? De ansatte? DE ANDRE BØRN Får børn ikke kvalificerede forklaringer og svar på spørgsmål, forsøger de at skabe svarene selv. Og det er ikke altid til barnets fordel. Får kammeraterne viden om, hvorfor Jakob er lidt anderledes eller har nogle særlige behov, hvis han for eksempel bruger høreværn, vil børn oftest godtage det som en del af hverdagen.

7 SPØRGSMÅL TIL OVERVEJELSE: Hvad er formålet med at fortælle? Skal der fortælles på det mere generelle plan om alle elevers forskellighed og forskellige behov, eller skal der fortælles konkret om det navngivne barn? Vil det være gavnligt eller unødvendigt at bruge ord som autisme, diagnose, handicap med mere? Hvad er formålet med at bruge / undlade disse ord? Hvordan kan det, du siger, hjælpe barnet i dagligdagen? I hvilke situationer er det vigtigt, at barnet møder forståelse i dagligdagen? Hvad har omgivelserne brug for at vide? Er der noget, der er ikke skal fortælles? Husk at fortælle om, hvad barnet er GOD TIL, OG hvornår det fungerer bedst (for eksempel hvis man bruger høreværn) Noter selv flere spørgsmål: DE ANDRE BØRNS FORÆLDRE Nogle forældre kan være bekymrede for, om der er børn, der tager ekstra tid og ressourcer i børnegruppen. For andre kan det handle om manglende viden. Vores erfaring er, at information ofte medfører større forståelse og rummelighed. Det kan for eksempel blive nemmere for dit barn at få succes i legeaftaler, deltagelse i børnefødselsdage med mere, hvis de andre forældre er informeret om, hvad der eventuelt kan hjælpe dit barn til bedre at kunne være med.

8 DE ANSATTE, DER MØDER BARNET Det er vores anbefaling, at de fagpersoner, som er omkring barnet, har kendskab til barnets diagnose eller særlige behov. Det er vigtigt for at kunne skabe de optimale rammer for et godt udviklings- og læringsmiljø for det enkelte barn. For videre uddybning se afsnittet Til fagpersonalet. Vi går i samme skole nu, men vi ses ikke så tit, fordi vi har forskellige frikvarterer. Men nogle gange kommer nogen hen og siger, at Per har været i slagsmål. Det er hårdt. Jeg kan jo ikke gøre for det. En gang i gymnastiksalen, da vi var mange til stede, begyndte han at kaste strømper op i luften og opføre sig mærkeligt. Alle kiggede på ham og én sagde: Se hvad din bror laver. Jeg blev rigtigt ked af det og begyndte at græde. Det var så pinligt. Så ringede læreren hjem og spurgte, om hun måtte fortælle til klassen, at han havde en diagnose for at kunne forklare, når der skete dumme ting. Men jeg ved ikke, hvad mor svarede. Det værste, der er sket i skolen, er nok, at han har slået en tand ud på nogen. Jeg skifter skole næste år. Det bliver skønt! Alice 12 år, søster til Per 10 år med ODD HVAD MED SØSKENDE? Har dit barn en bror eller søster på samme skole, er det en overvejelse værd, om der også skal informeres i de sammenhænge. Vi har mødt søskende, som har haft brug for, at der blev informeret i deres klasse. Andre søskende har fortalt, at deres klasse har været et fristed, og de har ikke haft behov for at tale om deres bror eller søster her. Som et minimun anbefaler vi, at de lærere eller pædagoger, der er omkring barnet i dagligdagen, er informeret. I kan overveje, om der er andre vigtige personer, som skal informeres.

9 HVEM KAN SIGE DET OG HVORDAN? Der er flere muligheder og veje at gå, hvis I beslutter, at det skal siges. Det kan være barnet, der fortæller. Det kan være forældrene, en pædagog eller barnets lærer. Vi har oplevet, at barnet selv har lavet et powerpointoplæg og på den måde forklaret klassen om sin diagnose. Der er også børn, der ikke ønsker at være til stede, mens det fortælles. Hvis det er pædagogen eller læreren, der fortæller, er det vigtigt at have tydelige aftaler med både forældre og barn om, hvad der siges. Barnet må ikke blive overrasket over, hvad der bliver fortalt. SPØRGSMÅL TIL OVERVEJELSE: Skal dit barn spørges om, hvem der skal sige det? Hvem er bedst til at sige det? Kunne barnet selv have en rolle i formidlingen? Overvej, om det skal formidles skriftligt eller mundtligt. Hvem deltager forældre, barnet? Og hvorfor / hvorfor ikke? Må der stilles spørgsmål til barnet undervejs, når det fortælles til kammeraterne? Skal der følges op på, at det er blevet sagt? Noter selv flere spørgsmål:

10 TAVSHEDSPLIGT, REGLER OG ETIK ANSATTE Som fagpersonale må man ikke sige eller skrive noget til private, for eksempel til andre forældre, om en navngiven eller genkendelig persons private forhold uden samtykke. Hvis der er tale om et mindre barn, er det forældrene, der skal give lov til videregivelsen af disse oplysninger. Det gælder for eksempel oplysninger om helbred og om adfærdsmæssige, sociale eller familiemæssige problemer. Samtykket skal være specifikt og kan gives både mundtligt og skriftligt, men den ansatte har bevisbyrden, hvis der opstår tvivl om, hvad der er givet samtykke til. Man må som fagpersonale gerne tage temaer op, hvor der informeres bredt omkring et emne. Men heller ikke i den forbindelse, må der uden samtykke videregives fortrolige oplysninger om en genkendelig person. Det er altså ikke nok, at man undlader at nævne navnet, hvis nogen alligevel kan genkende, hvem oplysningerne handler om. FORÆLDRE Er barnet under 18 år, er det forældrene, der forvalter, hvad der skal fortælles og ikke fortælles om barnet. Det vil dog altid være det bedste, at barnet inddrages i processen, hvis det overhovedet er muligt. Forældre til barnets kammerater er som alle andre underlagt persondataloven. Det betyder, at de som udgangspunkt ikke må videregive personoplysninger om private forhold uden samtykke. Det er personoplysninger, når nogen kan finde ud af, hvem det handler om. Så der er ifølge persondataloven klare regler om, hvad der er i orden at fortælle videre om et andet barn. Det er som regel i orden, at andre forældre fortæller de oplysninger videre, som barnets forældre selv har offentliggjort. Man kan hjælpe andre forældre, hvis man, når man informerer om sit barn, gør klart, hvad det er i orden, at de fortæller videre og til hvem. Se evt. datatilsynets pjece Sociale netværk og internettet Hvad skal du være opmærksom på? i afsnittet materialer og links

11 TIL FAGPERSONALET Børn med særlige behov er også helt almindelige børn med almindelige behov. Et barn med en diagnose er ikke sin diagnose, og man må holde sig for øje, at barnet ej heller bliver sin diagnose. Diagnoser kan fortælle os noget om, hvilke undervisningsmetoder og hvilke fokusområder der kan være hensigtsmæssige i undervisningen eller i samværet med barnet. At skabe inkluderende læringsmiljøer, hvor alle børn kan tilgodeses, trives og udvikles kræver, at konteksten og læringsfællesskabet indrettes på barnet og det fællesskab, det er en del af og ikke omvendt. Dette er en udfordrende opgave, der fordrer stor rummelighed og fokus på mangfoldighed og forskellighed. Der må sættes fokus på udviklingspotentialer i samspillet og skabes grobund for lysten til at deltage og indgå i det sociale samspil og læringsfællesskaber. For mig er autisme normalt 16- årig dreng med autisme ( En overlevelsesguide for børn med autismespektrumforstyrrelser ) Folkeskoleloven pointerer, at undervisningen skal fremme den enkelte elevs alsidige udvikling, og at den enkelte elev skal få tillid til egne muligheder. Endvidere skal skolens virke være præget af ligeværd og demokrati. Folkeskolereformens overordnede mål er, at skolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan. I den henseende må der i forhold til fokus på inkluderende læringsmiljøer pointeres, at man for at behandle børn lige må behandle dem forskelligt. Vi anbefaler at italesætte forskellighed og de forskellige behov, vi har som mennesker uanset alder og kontekst, lige fra SFO til arbejdspladsen, dagplejen, i fodboldklubben med videre. Det er naturligt at tage hensyn til særlige behov, der er synlige. Eksempelvis ville man aldrig sætte spørgsmålstegn ved, at man i læringsmiljøet tager hensyn til en blind eller laver særlige aftaler for vedkommende. Andre særlige behov er ikke umiddelbart synlige. Dette gør dem ikke mindre vigtige at italesætte det gør det netop særligt nødvendigt.

12 Jeg har en bedste ven. Han er sød over for mig og forstår mig. Vi har været venner siden børnehaven. Han har ikke autisme og er ligeglad med, at jeg har. 14-årig dreng med autisme ( En overlevelsesguide for børn med autismespektrumforstyrrelser ) For at kunne italesætte særlige behov, tage hensyn til disse og tale åbent om menneskers forskellighed, skal vi skabe en kultur, hvor udgangspunktet er, at vi alle er forskellige og har forskellige behov. Denne kultur skal skabes fra børnene er helt små. Forudsætningen for inklusionen kræver, at der implementeres en bærende kultur, der skaber et fælles værdigrundlag. Værdigrundlaget er med til at skabe fundamentet for den gode praksis omkring forståelse af menneskers forskellighed. Billedligt talt kan man ikke tage strømperne på efter, at man har fået sko på. I forbindelse med Haderslevreformen er der nedsat en arbejdsgruppe, der har udarbejdet en Vision for inklusion i Haderslev Kommune. Visionen er godkendt i Udvalget for Børn og Familier, den 6. marts 2012 jf. pkt Arbejdsgruppen skriver, at: Inklusion tager afsæt i særlige måder at tænke om læringsmuligheder og vanskeligheder, som noget der skabes og vedligeholdes i konkrete sammenhænge. derfor skal vi finde muligheder og måder at håndtere vanskelighederne på i de relationer og de kontekster, som barnet eller den unge er en del af, hvor problemerne enten skabes eller vedligeholdes. Vi skal rette fokus på hindringer for deltagelse, udvikling og læring, og spørge os selv. Hvad skal der til, for at barnet kan deltage, udvikle sig og lære?. Arbejdsgruppens definition lyder som følger: Inklusion handler om, at vi skaber forpligtende fællesskaber, hvor børn, unge og voksne, har mod og tillid til at indgå i processer, der giver mulighed for deltagelse, udvikling og læring. 21

13 Det kommer ikke af sig selv. Inklusion starter med mig selv. ( Vision for inklusion i Haderslev Kommune med inspiration fra Søren Hertz og Jørn Nielsen) INSPIRATION TIL AT ARBEJDE MED FORSKELLIGHED KAT kassen. Kognitiv affektiv træning. Materiale til at støtte udviklingen af selvforståelse, forståelse af andre, egen adfærd, socialt samspil og kommunikation. Trin for Trin. Udviklet til forskellige klassetrin. Materialet tager udgangspunkt i emnearbejder, der har til formål at styrke børns sociale og følelsesmæssige kompetencer. Specialpædagogisk forlag, www. spf-herning.dk Robusthed: Robusthed er et system, der blandt andet har til formål at træne det enkelte menneskes robusthed til at klare dagligdagsudfordringer. Styrker (Helle Fisker): Et materiale, der blandt andet er inspireret af positiv psykologi, hvor der arbejdes med de 24 styrker og øger barnets/ den unges bevidsthed om egne styrker. Læringsstile: Læringsstile er forskellige fra person til person. De har til hensigt at give den enkelte indsigt i, hvordan man lærer bedst. Coorperative learning: Coorperative learning er en undervisningsform, der via strukturerede samarbejdsprocesser tager udgangspunkt i alle elevers ressourcer i undervisningen. Børnesamtaler/elevsamtaler og målsætningssamtaler Vækstmodellen. En samtalemodel med udgangspunkt i den værdsættende tankegang. Fri for mobberi. Materialet er bygget op om fire grundlæggende værdier; tolerance, respekt, omsorg og mod. ICDP (International Child Development Programme): Et udviklingsprogram, der bygger på samspilstemaer.

14 Forudsætningen for inklusionen kræver, at der implementeres en bærende kultur, der skaber et fælles værdigrundlag. Værdigrundlaget er med til at skabe fundamentet for den gode praksis omkring forståelse af menneskers forskellighed. Billedligt talt kan man ikke tage strømperne på efter, at man har fået sko på. I forbindelse med Haderslevreformen er der nedsat en arbejdsgruppe, der har udarbejdet en Vision for inklusion i Haderslev Kommune. Visionen er godkendt i Udvalget for Børn og Familier, den 6. marts 2012 jf. pkt ARBEJDSGRUPPEN SKRIVER, AT: Inklusion tager afsæt i særlige måder at tænke om læringsmuligheder og vanskeligheder, som noget der skabes og vedligeholdes i konkrete sammenhænge. derfor skal vi finde muligheder og måder at håndtere vanskelighederne på i de relationer og de kontekster, som barnet eller den unge er en del af, hvor problemerne enten skabes eller vedligeholdes. Vi skal rette fokus på hindringer for deltagelse, udvikling og læring, og spørge os selv. Hvad skal der til, for at barnet kan deltage, udvikle sig og lære? ARBEJDSGRUPPENS DEFINITION LYDER SOM FØLGER: Inklusion handler om, at vi skaber forpligtende fællesskaber, hvor børn, unge og voksne, har mod og tillid til at indgå i processer, der giver mulighed for deltagelse, udvikling og læring. 1 Eksempler på kommunikation fra praksis Eksempel på brev skrevet til klassekammerater HEJ, JEG HEDDER MAJA. Du kender mig selvfølgelig allerede, for vi går jo i klasse sammen. Men jeg vil gerne have, at du lærer mig lidt bedre at kende, så du kan forstå, hvorfor jeg nogle gange gør, som jeg gør. Jeg er en helt almindelig pige, og nu har vi fundet ud af, at jeg har noget, som kaldes Tourette.

15 De fleste mennesker har en slags bremseklods i hjernen. Den gør, at man selv kan styre, hvornår man vil gøre forskellige ting og hvornår man vil stoppe igen. Når man har Tourette, virker bremseklodsen ikke så godt. Derfor laver jeg nogle gange lyde eller bevægelser, som jeg ikke kan stoppe igen. Prøv at forestille dig, at du sad i en myretue. Så kunne du ikke sidde stille. Eller hvis du fik en spand koldt vand ned ad ryggen, eller der sad en flue på din næse så kunne du heller ikke sidde stille. Når man har Tourette, føles det sådan. Touretten gør også, at jeg nogle gange kan blive lidt sur eller ked af det. Det kan alle børn, men for mig her skrives Majas ord, hvis der skal noget med om det. Nogle gange kan det se ud, som om jeg gerne vil styre og bestemme. Men det er min måde at prøve at styre Touretten på. Jeg kan godt blive forvirret og skal have ting at vide flere gange. Det gør mig urolig, når vi har vikarer i klassen. Jeg kan godt lide, når jeg ved, hvad der skal ske i løbet af dagen. Det gør mig mere rolig. Touretten kan nogle gange være rigtig træls for mig at ha...her evt. Majas ord/forklaring/beskrivelse, hvordan hun har det med touretten hvis det skal med? Jeg har gode dage og dårlige dage. Jeg vil rigtig gerne have venner, og jeg vil gerne være en god ven selv. Nogle gange kan det være svært for mig at tage med andre hjem for at lege. Det kan gøre mig utryg. Jeg vil rigtig gerne blive bedre til det. Jeg har skrevet dette brev til jer, så i måske kan forstå, hvorfor det nogle gange er lidt svært for mig. Kærlig hilsen Maja

16 EKSEMPEL PÅ BREV FRA FORÆLDRE TIL ANDRE FORÆLDRE Kære Forældre i 2.C Det er ikke så nemt at skrive dette brev, for man er jo altid lidt sårbar når det gælder ens barn. Og vi ønsker endelig ikke, at Søren skal ende med et stort stempel i panden I stedet håber vi, at I forældre og jeres børn får nemmere ved at forstå, hvorfor Søren nogle gange handler anderledes og hvordan det er smartest at reagere. Vi har længe haft mistanken og efter laaang ventetid er vi nu kommet så langt igennem systemet, at Peter har fået en diagnose, ADHD. Hvert barn med ADHD reagerer og opføre sig forskelligt, men handicappet deles op i 3 grupper. Særen hører til i den gruppe, der er primært opmærksomhedsforstyrrelse. SØREN HAR SVÆRERE END ANDRE BØRN VED AT: Tvinge sig til koncentration (hjernen forsyner ikke barnet med de nødvendige signalstoffer) Holde opmærksomheden (han er ekstremt let afledelig)

17 Tage imod flere beskeder på en gang Forstå/fornemme begrebet tid (hvis han fx skal læse i 15 min i frilæsningsbog, bruger vi altid et æggeur, så har han noget håndgribeligt at forholde sig til) Holde krop og hænder i ro. (Søren har haft glæde af at bruge en kuglepude i timerne og have lov at have ting i hænderne at pille ved) SØREN KAN SAGTENS: Indgå i sociale sammenhænge Lege koncentreret når han virkelig går op i noget (ADHD børn er langt mere motivationsafhængige end andre mennesker) Vise empati Er normal intelligent (det tester man, inden man arbejder på at stille diagnose) Vi har siden han startede i skolen lagt forskellige strategier sammen med lærerne, for at han skulle forstyrre mindst muligt og også få mest muligt ud af undervisningen. Lærerne har også været rigtig gode til selv at tage forskellige initiativer. Søren har det, som mange andre, bedst med en forholdsvis tryg og forudsigelig hverdag. Derfor gjorde perioden med skiftende vikarer nok også Søren til en af de urolige elementer i klassen. Det er vi rigtig kede af, fordi vi oplever at han næsten altid har gode hensigter. Søren er meget social og elsker lege-aftaler (som de fleste børn). Når I har besøg af Søren, skal han ikke behandles anderledes end andre børn, men det kan måske være en hjælp at vide, at du gerne må melde klart ud og sige klart fra. Hans mormor har fx svært ved at sige nej til sine børnebørn og siger tit: Ikke lige nu eller Det tror jeg ikke er så godt. Og det virker ikke så godt. Sig hellere klart og tydeligt: Nej, I må ikke. Eller endnu bedre: fortæl, hvad han må gøre i stedet! Søren er også ret følsom overfor sukker og kan blive ret hyper af at spise sukker. Har I spørgsmål, så ring eller skriv eller spørg når lejligheden byder sig. Vi taler gerne om det. Kærlig Hilsen Søren, Jesper og Anja.

18 EN HILSEN FRA MARTIN TIL FORÆLDRENE I 2.A PÅ ENGSKOLEN Hej jeg hedder Martin Jeg går i 2.a sammen med dit barn. Jeg har gået i klassen siden sommerferien, og jeg er rigtig glad for klassen. Vi har lavet denne seddel for at I kan lære mig bedre at kende og forstå, hvorfor jeg nogle gange gør, som jeg gør. Jeg har en diagnose, der hedder ADHD. Det er en opmærksomhedsforstyrrelse, som giver mig koncentrationsbesvær og gør mig hyperaktiv og impulsiv. Man kan ikke se på mig, at jeg har ADHD. Folk tror nogle gange, jeg er uartig, med det er jeg faktisk ikke (altid). ADHD giver mig uro i kroppen og gør, at jeg siger noget lige ud eller har svært ved at stoppe med at gøre en ting. I klassen har jeg problemer med at sidde stille og arbejde, men lærerne hjælper mig med at huske på, hvad jeg skal. Nogle gange får jeg lov at løbe en tur rundt i skolegården midt i timen, fordi jeg bliver urolig og udmattet af skolearbejdet. Jeg gør, hvad jeg kan, for at følge reglerne, men det er nogle gange hårdt arbejde, og jeg bliver ret træt. Jeg kan godt blive forvirret og skal have ting at vide flere gange. Jeg kan godt lide, når jeg ved, hvad der skal ske i løbet af dagen og i frikvartererne det gør mig mere rolig. Jeg opfanger mange flere indtryk omkring mig end andre børn og har nogle gang bare brug for at sidde med høreværn på, spille et spil eller se tv i fred og ro. Jeg er god til tal, at spille fodbold og at lege med mine kammerater. Jeg tror også mine klassekammerater synes, at jeg er en god kammerat. Det ville være dejligt, hvis I kunne bruge et par minutter på at forklare mine klassekammerater om mig og ADHD. Sig også, at de ikke må være bange for at stille mig spørgsmål eller tale med mig om det på den måde undgår vi drillerier. Mange hilsener Martin og mine forældre, Jacob og Linda.

19 MATERIALER OG LINKS AUTISME: LINKS: Søskendehjemmeside, autisme: Autismeforeningen: TIP: 10 ting der kunne være vigtigt, at andre vidste om mig: Ti ting dit barn med autisme ville ønske du vidste: Findes under konkret støtte i dagligdagen Ti ting Laurits ville ønske du vidste om autisme: Findes under Andet her i livet Inklusion i folkeskolen støttemateriale til børn inden for autismespektret, Joy Beaney & Penny Kershaw, Videnscenter for autisme 2004 SMÅ FILM: 5 gode råd til, hvordan du hjælper en klassekammerat med autisme til at have det godt i klassen: ADHD: LINKS: Viden om ADHD: ADHD-foreningen. Forskellige film for eksempel til klassekammerater: indskolingskampagne ADHD, Vild og stille. Konkrete materialer til download råd og redskaber til lærere og pædagoger: TOURETTE: LINKS: Forklaring om diagnosen: En lærers guide:

20 GENERELT: LINKS: Ressourcecenter for inklusion og specialundervisning: Fælles værdigrundlag Inklusion - viden og praksis. 2013: Vision for inklusion i Haderslev Kommune: Digitalt og interaktivt undervisningsmateriale for alle unge mellem 14 og 20 år. Henvender sig samtidig til forældre, lærere, pædagoger med flere: DATATILSYNETS PJECE HVOR KAN MAN SØGE VIDEN OG HJÆLP SOM FAGPERSONALE OG FORÆLDRE? Haderslev Kommune / : DE FIRE RÅDGIVENDE TEAM: Vest: Rådhuscentret 7, Vojens. bfvest@haderslev.dk Syd: Kløvervej 316, Haderslev. bfsyd@haderslev.dk Nord: Moltrupvej 1, Haderslev. bfnord@haderslev.dk Specialrådgivningsteamet, Gåskærgade 26, Haderslev. specialraadgivning@haderslev.dk HÅNDSRÆKNINGEN (folder og kontaktinformation på Pædagogisk Centers hjemmeside) IKKE-KOMMUNALE TILBUD: VISO Nationalt videncenter for inklusion og eksklusion Foreninger. Eksempelvis ADHD-foreningen, Autismeforeningen, etc.