KVÆGBRUG I VERDENSKLASSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KVÆGBRUG I VERDENSKLASSE"

Transkript

1 VIDEN - VÆKST - BALANCE KVÆGBRUG I VERDENSKLASSE Landbrug & Fødevarer

2 Indhold Kvægbrug i verdensklasse... 3 Fakta om dansk kvægbrug... 4 Kvægbruget yder et værdifuldt bidrag til samfundsøkonomien... 5 Målrettet arbejde med dyrevelfærd... 6 Danske køer har mere plads i stalden end køer i andre lande... 7 Fødevaresikkerhed i verdensklasse... 8 Mælkekvaliteten i top... 9 Den grønne omstilling er i fuld gang Danske kvægbrug påvirker miljøet stadig mindre Danske køer er blandt de mest klimaeffektive i verden Økologisk og konventionel mælkeproduktion Kvæg spiller en stor rolle i naturplejen Teknologisk er vi med helt fremme Effektive mælkeproducenter Kød i danskernes kost Mælk og mælkeprodukter i danskernes kost Udviklingsmuligheder frem mod Kolofon Redaktion Layout Grafik Forsidefoto Udgiver Udgave Tryk Oplag Webudgave ISBN ISBN Web Søren Mejrup Jensen, Landbrug & Fødevarer, Kvæg Inger Camilla Fabricius, Videncentret for Landbrug, Kvæg Christian E. Christensen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Jens Tønnesen, LandbrugsMedierne Landbrug & Fødevarer, Kvæg 2. udgave GP Tryk Grenaa Februar

3 Billede Foto: Torben Worsøe, LM Kvægbrug i verdensklasse Den danske kvægsektor har en stærk global placering og stor samfundsmæssig betydning for Danmark i form af arbejdspladser, en årlig omsætning på 56 mia. kroner og en samlet eksport på 20 mia. kroner. Samlet står landbruget for en eksport på 125 mia. kroner og beskæftiger personer. Globalt er dansk kvægbrug i verdenseliten, når det kommer til miljø- og klimavenlig mælke- og kødproduktion. Samtidig bidrager moderne staldsystemer og professionel management til en meget høj grad af dyrevelfærd hos dansk kvæg, set i et internationalt perspektiv. Med de rette rammebetingelser vil kvægbruget også fremover kunne bidrage væsentligt til vækst og udvikling af det danske samfund. I 2015 er danske mælkeproducenter ikke længere underlagt EU-kvoter på produktionen af mælk. Det skal meget gerne bidrage til en større produktion af mælk og dermed flere arbejdspladser og større eksportindtægter. Denne pjece giver et aktuelt overblik over den danske kvægbranche og svar på en række spørgsmål om erhvervet. 3

4 Foto: Arkivfoto Fakta om dansk kvægbrug Der findes i dag omkring landbrugsbedrifter med kvæg i Danmark. Kvæget bevæger sig mod vest godt 85 pct. af alle køer befinder sig nu i Jylland. Den danske kvægbestand består af godt 1,6 millioner stykker kvæg, heraf omkring malkekøer, kvier og stude og tyre. Dertil kommer godt ammekøer (køer af kødkvægsracer). Danmarks omkring malkekvægsbesætninger leverer til- sammen lige så meget mælk som besætninger gjorde for 50 år siden. Og udviklingen mod færre men større bedrifter fortsætter. En ko producerer i gennemsnit 25 liter mælk om dagen. For 50 år siden var det 12 liter. De højstydende køer giver omkring 40 liter mælk om dagen. En gennemsnitsbesætning består af 156 køer. For 50 år siden bestod den af ni køer. Jersey besætningerne er fortsat de største med et gennemsnit på 165 køer. Den største besætning er på køer. I dag er der flere end 40 besætninger med over 500 køer. En gennemsnitsbesætning producerer årligt 1,4 mio. liter mælk. Halvdelen af mælkebedrifterne producerer over 1 mio. liter mælk om året. Der findes godt 100 større, specialiserede slagtekalveproducenter i Danmark, som hver producerer mere end 300 kalve årligt. Producenterne opkøber tyrekalve fra malkekvægsbesætninger til opfedning. De fleste kalve slagtes, når de er mellem 9 og 10 måneder. 4

5 Foto: Maersk Line Kvægbruget yder et værdifuldt bidrag til samfundsøkonomien Danske kvægbrug står for omkring arbejdspladser i fødevareerhvervet (eller hvad der svarer til en tredjedel af beskæftigelsen i hele fødevareerhvervet). Dermed bidrager erhvervet væsentligt til samfundsøkonomien. En typisk kvægbedrift med 150 køer skønnes at give et skattegrundlag, der svarer til seks offentligt ansatte. Bedriften giver arbejde til omkring ni personer (primærproduktion, forarbejdning samt afledte erhverv) og skønnes at medføre en eksport på omkring 3,5 mio. kroner. 85 pct. af de danske mælkeproducenter og halvdelen af alle jobs i mejeriindustrien ligger i yderkommunerne, hvor kampen om arbejdspladserne er hård. Kvægbruget spiller derfor en vigtig rolle i kampen for, at alle egne af Danmark udvikler sig positivt. I 2012 skønnes eksporten af mælkeprodukter og oksekød at nå 20 mia. kroner fordelt med omkring 17 mia. kroner på mælkeprodukter og godt 3 mia. kroner på oksekød og levende dyr. De 20 mia. kroner svarer næsten til statens udgifter til førtidspension (godt 22 mia. kr. i 2012). De største eksportmarkeder for mejeriprodukter er Tyskland (ost), England (smør og ost) og Sverige (smør og ost). De største eksportmarkeder for okseog kalvekød er Tyskland, Italien og Spanien. Totalt eksporterer kvægbruget omkring to tredjedele af den samlede produktion. 5

6 Foto: Jens Tønnesen, LM Målrettet arbejde med dyrevelfærd Kvægbruget har gennem en årrække arbejdet meget målrettet med at forbedre dyrevelfærden i besætningerne og på at minimere påvirkningen af miljø, natur og klima. Det kommer klart til udtryk i Landbrug & Fødevarer, Kvægs vision fra 2009: Dansk kvægbrug er konkurrencedygtigt på et globalt marked og leverer højværdiprodukter, både konventionelle og økologiske, der modsvarer markedets ønsker. Dansk kvægbrug er et økonomisk rentabelt erhverv, der skaber værdi gennem høj fødevarekvalitet og dyrevelfærd, og som minimerer påvirkningen af miljø, natur og klima. Dansk kvægbrug er en attraktiv ar- bejdsplads med udviklingsmuligheder og udfordringer. Kvægbruget vil også fremadrettet have stor fokus på at løfte dyrevelfærden i besætningerne. Derfor har kvægbruget sat følgende ambitiøse mål for 2013: Kodødeligheden sænkes fra 5,7 pct. i 2008 til 3,5 pct. Kalvedødeligheden sænkes fra 8,6 pct. i 2006 til 5,5 pct. Frekvensen af klovrelaterede lidelser halveres i forhold til Malkekvægsbesætninger i salmonellaniveau 2 eller 3 udfases senest i Andelen af besætninger, som deltager i saneringsprogrammet Operation Paratuberkulose og har iværksat en effektiv handlingsplan, øges fra 25 pct. til 75 pct. Behandlingsbehov for indledende behandlinger af yverbetændelse sænkes med 10 procentpoint, og efterbehandlinger sænkes med 20 procentpoint. Det gennemsnitlige tankcelletal på landsbasis reduceres til under (tal for yversundheden). 6

7 Foto: Arkivfoto Danske køer har mere plads i stalden end køer i andre lande På mange områder er der strengere krav til dyrevelfærden i Danmark end i resten af EU. Den 1. juli 2010 trådte Lov om hold af malkekvæg i kraft. Loven indfases de kommende år og indeholder en lang række krav til dyrevelfærden i Danmark, som ikke gælder i det øvrige EU. For nye stalde, som er opført efter 1. juli 2010, skal alle kravene være opfyldt. I stalde bygget før denne dato skal kravene opfyldes i løbet af overgangsperioden. De vigtigste områder er: Krav til minimumsmål af totalareal pr. ko og pr. ungdyr, længde og bredde af sengebåse samt bredde på gangarealer Krav om indretning af separat område til kælvning og område til syge dyr Krav om kloveftersyn Krav om mulighed for hudpleje eksempelvis roterende børster Krav om ekstra plads til fodring af køer, der lige har kælvet Forbud mod bindestalde. Desuden stilles der krav om, at landmanden gennemfører et egenkontrolprogram for dyrevelfærd, som skal sikre, at landmanden kender og overholder lovgivningen på dyrevelfærdsområdet. 7

8 Foto: Arkivfoto Fødevaresikkerhed i verdensklasse Forbruget af medicin i den danske oksekødsproduktion er meget lavt sammenlignet med andre lande. EU fremhæver generelt den danske model til at nedbringe antibiotikaforbruget i landbruget. Vi registrerer, hvor meget antibiotika hvert eneste dyr får. Det er enestående internationalt set og giver os mulighed for at være på forkant i forhold til at modvirke udviklingen af resistente bakterier. Vi har særlig fokus på de kritiske antibiotika, som har størst risiko for at medføre udvikling af resistente bakterier. Brugen af kritiske antibiotika til yverbetændelse er således mere end halveret de seneste år. Dansk oksekød kan altid spores tilbage til det kvægbrug, hvor dyret kom fra. Alt kvæg har et ellevecifret øremærke. De første seks cifre viser, hvor dyret er født, og de sidste fem cifre er dyrets eget nummer. Øremærket sikrer fuld sporbarhed i hele kæden fra jord- til-bord. Dyret bærer det samme øremærke gennem hele livet. Danske kreaturer har verdens bedste sundhedsstatus, fordi de officielt er fri for alvorlige sygdomme som tuberkulose, brucellose (infektionssygdom) og leukose (svulstsygdom). Danmark er blandt de få lande, der officielt er klassificeret med en ubetydelig risiko for BSE (kogalskab). Dansk oksekød er garant for høj fødevaresikkerhed. Det skyldes et højt niveau for sundhed og hygiejne i hele produktionsforløbet, begrænset medicinanvendelse samt en høj grad af sikkerhed omkring foder. Hormoner og andre kunstigt muskel opbyggende stoffer har aldrig været anvendt til kødproduktion i Danmark. 8

9 Foto: Jørgen Katholm Mælkekvaliteten i top Mejerierne har alle et kvalitetsprogram, som kontrollerer fødevaresikkerhed, dyrevelfærd, miljøhensyn og mælkens sammensætning. Kvalitetsprogrammerne samler lovkravene samt de supplerende krav og anbefalinger, som det enkelte mejeri opstiller. Mælken har en naturlig sammensætning af fedt, protein, mineraler og andre vigtige bestanddele. Mælk fra syge køer, og mælk med synlige forandringer, må ikke leveres til mejeriet. Mælken fra hver ko undersøges før hver malkning. Danske mælkeproducenter har konstant fokus på at forbedre mælkekvaliteten og sænke medicinforbruget. Vi oplever en stadig bedre yversundhed hos køerne. Celletallet er næsten halveret på 25 år. Celletallet er et udtryk for yversundheden. Jo lavere celletal, jo bedre yversundhed. Også hygiejnen i stalden, og under malkningen, bliver stadig bedre (kimtallet, som er et udtryk for mængden af bakterier, er faldende). Den hygiejniske kvalitet af dansk mælk er i verdensklasse, og alligevel arbejdes der hele tiden på at sænke mælkens kimtal yderligere. Al mælk pasteuriseres (varmebehandles), så den er fri for bakterier, men smagen bibeholdes. Mælkeproducenten kan til enhver tid henvende sig til branchens kvalitetsrådgivere og få ekspertrådgivning om mælkens vej fra ko til mælketank. 9

10 Den grønne omstilling er i fuld gang Landbruget har igennem en årrække investeret, arbejdet og forsket mod en stadig mere bæredygtig produktion. Det har givet mærkbare resultater. Dansk landbrug er ganske enkelt i verdenseliten, når det gælder lav miljø- og klimabelastning pr. produceret enhed. I perioden 1990 til 2010 er udledningen af drivhusgasser reduceret med 24 pct. og ammoniaktabet er faldet med 37 pct. I perioden 1990 til 2011 er kvælstofoverskuddet faldet med 47 pct. og fosforoverskuddet er faldet med 115 pct. I samme periode er landbrugsproduktionen steget med 21 pct. Landbruget producerer altså stadig mere med en stadig lavere miljøbelastning pr. produceret enhed (se grafen). Omstillingen til mere miljø- og klimavenlige produktionsformer er sket gennem: Udvikling af nye produkter. Mejerier og slagterier har sammen med landmændene udviklet en række nye produkter, som modsvarer forbrugernes ønske om at kunne vælge mere miljø- og klimavenlige produkter. Væsentlig forbedring af dyrevelfærden. Siden 1990 er der investeret milliarder i omkring nye løsdriftsstalde. Resultatet er, at omkring 85 procent af alle danske malkekøer i dag går frit omkring i nogle af verdens mest moderne staldsystemer. Miljøeffektive staldsystemer. Med de nye staldsystemer følger moderne fodersystemer, robotskrabere, gulvsystemer, luftrensere mv., som har bidraget væsentligt til at reducere udledning til omgivelserne pr. produceret enhed. Pleje af naturarealer. Tusindvis af kreaturer afgræsser hvert år værdifulde naturarealer. Her er den største trussel mod biodiversiteten tilgroning og manglende pleje Indeks, 1990= Produktionsværdi Kvælstofoverskud Fosforoverskud Ammoniaktab Metan og lattergas Kilder: DCE: Landovervågningsoplande 2011 og Danish Emission Inventory for Agriculture. NERI Technical Report no Danmarks Statistik: Landbrug 2010 og Nationalregnskabet. EEA: Central Data Repository Submission March , for og cdr.eionet.europa.eu/dk. 10

11 Foto: Poul Henning Petersen Danske kvægbrug påvirker miljøet stadig mindre Kvægbruget har i perioden næsten udfaset brugen af mineralsk foderfosfat, som er en begrænset ressource. Også tabet af ammoniak til den omgivende natur er faldet voldsomt. Som nævnt har landbruget samlet set reduceret ammoniaktabet med 37 pct siden Alene kvægbruget har reduceret ammoniaktabet med 48 pct. siden Det skyldes dels, at malkekobestanden er faldet fra næsten malkekøer i 1985 til omkring malkekøer i Dels har avlsarbejde, foderoptimering, bedre sorter, forbedret dyrkningsteknik, herunder en forbedret gyllehåndtering, medført en lavere miljøpåvirkning pr. produceret enhed. Dermed er den samlede miljøpåvirkning fra husdyrgødning reduceret. Hver gang en ny stald tages i brug, og hver gang en stald ombygges, skal indretningen af stalden tage udgangspunkt i den bedst tilgængelige teknologi med langt lavere udledning af kvælstof. Det betyder, at danske kvægstalde år for år reducerer udledningen af kvælstof til omgivelserne. 11

12 Danske køer er blandt de mest klima effektive i verden Landbrugets samlede udledninger af drivhusgasser faldt med 24 pct. fra 1990 til Øget anvendelse af husdyrgødning til biogas vil kunne reducere udledningen yderligere. Danske kvægbrugere er blandt de producenter i verden, der udleder mindst drivhusgas pr. liter mælk og pr. kilo kød. Dansk produceret mælk har således en af de laveste CO 2 -belastninger i EU. Det skyldes ikke mindst, at danske malkekøer er i verdenseliten, når det drejer sig om at omsætte foder til mælk og kød. Dertil kommer høje danske krav til udnyttelse og opbevaring af gødning samt til markdriften. Kvægbruget arbejder på at reducere klimabelastningen yderligere gennem en række forskningsprojekter. Sammen med de øvrige nordiske lande bruger vi fx 75 mio. kr. i de kommende år på at hæve fodereffektiviteten yderligere. Det betyder mere mælk pr. kilo foder og mindre klimabelastning pr. produceret liter mælk. Resultaterne fra projekterne bliver straks implementeret i foderplanlægningsprogrammet NorFor, som i dag anvendes i op mod 60 pct. af alle danske malkekvægsbesætninger. Fødevarers klimabelastning kan ikke sammenlignes kilo for kilo, men bør altid sættes i forhold til den energi og de næringsstoffer, fødevaren bidrager med. Et kilo frugt og grønt bidrager med langt mindre energi og protein end et kilo kød. Hvis vi skulle dække vores daglige energibehov alene med frugt og grønt, skulle vi spise langt mere, end vi gør i dag. Og behovet for vitaminer og mineraler som fx jern ville ikke blive dækket. Dansk produceret mælk har laveste CO2 belastning i EU, takket være høj effektivitet og høj udnyttelse af N i marken GHG emission pr. kg mælk, kg CO2-eq 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Fordøjelse (CH4) Lattergas fra jorden Gødningshåndtering Organiske jorde Handelsgødning Energi Danmark Sverige Østrig Frankrig Belgien England Tyskland Spanien Slovakiet Italien Slovenien Holland Portugal Finland Litaun Grækenl. Tjekkiet Ungarn Rumænien Letland Irland Kilde: J.P. Lesschen et al. / Animal Feed Science and Technology (2011), Polen Estland Bulgarien 12

13 Foto: Arkivfoto Økologisk og konventionel mælke produktion Danske forbrugere efterspørger i dag mange forskellige mælketyper. Det drejer sig især om mælk med forskelligt fedtindhold, mælk med eller uden laktose, mælk fra bestemte koracer og økologisk mælk. Den økologiske mælk udgør i dag knap 30 liter af hver 100 liter mælk, der sælges i Danmark. Arla er i dag verdens største producent af økologiske mejeriprodukter. Halvdelen af al dansk skolemælk er økologisk. Der er 400 økologiske malkebedrifter i Danmark. Inden for EU, er det kun Tyskland, der har en større økologisk mælkeproduktion end Danmark. Mejerierne forventer fremover vækst i eksporten af økologiske mejeriprodukter til især Tyskland og Kina. Arla begynder således at afskibe langtidsholdbar økologisk mælk fra Danmark til Kina i foråret Det er en festdag, når de økologiske køer hvert forår lukkes ud på græs. Alene i 2012 besøgte over gæster de økologiske landmænd, der åbnede stalddørene. 13

14 Foto: Torben Worsøe, LM Kvæg spiller en stor rolle i naturplejen Danske landmænd er dagligt med til at pleje den danske natur, når tusindvis af køer, får og geder afgræsser værdifulde naturområder med stor mangfoldighed af dyr og planter. Særligt kvæget spiller i dag en hovedrolle, når den danske natur skal plejes: Omkring hektar, eller otte pct. af Danmarks areal, er beskyttet som særlig værdifuld natur efter Naturbeskyttelsesloven. Det er lysåbne naturtyper som enge, strandenge, overdrev, heder og moser, der typisk har en stor biologisk mangfoldighed af dyr og planter. For at forblive lysåbne naturtyper, og dermed bevare mangfoldigheden, er naturområderne afhængige af pleje enten ved afgræsning med dyr eller ved slæt. Hvis naturområderne ikke plejes, gror de til. Netop tilgroning og manglende pleje er i dag den største trussel mod den lysåbne natur i Danmark. Mange naturområder bliver i dag plejet af kødkvæg, som er robuste dyr, der er velegnede til afgræsning af både våde og tørre naturarealer. Men også malkekvæg og stude bruges til afgræsning af naturområder. Det skønnes, at knap halvdelen af alle naturarealer er uden pleje eller plejes mangelfuldt. Landbrug & Fødevarer arbejder derfor ihærdigt for, at naturpleje bliver en regulær driftsgren på linie med anden landbrugsvirksomhed. Det vil gavne biodiversiteten, bevirke at flere dyr kommer på græs og måske på sigt for alvor være med til at sætte gang i produktionen af kød fra naturkvæg. 14

15 Foto: Lely Teknologisk er vi med helt fremme Danske kvægbønder har i mange år haft en tradition for brugerdreven innovation og teknologiudvikling. Derfor indgår moderne teknologi i dag i alle led af mælkeog oksekødsproduktionen. På flere områder er danske kvægbønder med helt fremme i verdenseliten: Elektronisk klovregistrering Et program til elektronisk registrering af klovlidelser hos kvæg har i løbet af 2½ år medført, at der er registreret godt en million klovbeskæringer fordelt på ca besætninger. Sverige, Finland og Norge har i 2012 købt sig ind i programmet. Derudover har flere lande vist interesse for programmet. Registreringsprogrammet er et effektivt værktøj til at nedbringe klovlidelser i besætningen. Gulvsystemer med fuldautomatiske gødningsskrabere Nye, moderne gulvsystemer med højt dyrevelfærds- og hygiejneniveau bygger på anvendelse af tekniske løsninger, der opfylder krav til forureningsbekæmpelse ved anvendelse af Bedst Tilgængelige Teknologi (BAT). Desuden er der løbende udviklet nye, fuldautomatiske skrabere, der hurtigt kan rengøre gødningskanaler og gulve, og som samtidig tager hensyn til dyrenes velfærd. Gødningsskrabere har en høj miljøeffekt og gør det muligt at bevare spaltegulvet hos mange mælkeproducenter, hvilket er en fordel for klovsundheden. Målrettet avlsarbejde Siden starten af 1980 erne har dansk avlsarbejde taget udgangspunkt i et samlet balanceret avlsmål kaldet NTM, som både har fokus på produktion og koens sundhed. NTM inkluderer eksempelvis ydelse, yversundhed, frugtbarhed, kælvning og senest klovsundhed. Desuden arbejdes der på at lade kvægets energiudnyttelse indgå i avlsarbejdet. Der udføres en effektiv avlsplan med intensiv anvendelse af genomisk selektion, som øger avlsfremgangen. Adskillige lande er i dag i færd med at adoptere systemet. 15

16 Effektive mælkeproducenter x1000 kg EKM pr. årsko Danmark Tyskland Frankrig Argentina Israel Holland UK USA, Wi New Zealand Danske køer ligger i dag i verdenseliten, når det kommer til høj mælkeydelse. En dansk ko yder i gennemsnit godt kilo mælk årligt. Nogle malkekøer ligger dog betydeligt højere. De israelske køer er helt i front med godt kilo mælk i årsydelse, mens tallene fra USA matcher de danske. Kg mælk pr. årsko En årelang indsats med målrettet avlsarbejde samt forbedret management har bevirket, at ydelsen hos danske køer næsten er fordoblet siden midten af 1970 erne. Med andre ord skal der kun halvt så mange køer til i dag for at levere den samme mælkemængde som for godt 35 år siden. 16

17 Foto: René Riis Kød i danskernes kost Kød og kødprodukter er levnedsmidler med god næringsværdi. De giver protein af høj værdi og en række vitaminer og mineraler. Derfor er det vigtigt at sikre, at magert kød har en naturlig plads i en sund og varieret kost hos danskerne. Kød bidrager til danskernes daglige kost med 10 pct. af energien og 25 pct. af proteinet. Derudover bidrager kød med omkring 30 pct. af B12, A-vitamin, B1 og zink og med omkring 20 pct. af selen, niacin, D-vitamin og jern. Kød bidrager også med fedt og mættet fedt i kosten, derfor er det vigtigt at vælge magert kød. Magert kød er kød, der indeholder mindre end 10 gram fedt pr. 100 gram råt kød. Magert kød har et højt protein indhold det mætter og øger stofskiftet. Voksne danskere spiser i gennemsnit 109 gram kød og kødprodukter (okseog svinekød) om dagen. Mænd spiser 30 pct. mere end kvinder. Det svarer til omkring 51 kilo om året til mændene og omkring 30 kilo til kvinderne. Okse- og kalvekødet tegner sig for omkring 30 pct. af den mængde kød danskerne spiser. Der findes ingen officielle anbefalinger for kød, men det anses for passende, at voksne indtager 100 g kød, fjerkræ og indmad om dagen. Det vil sige tilberedt kød uden ben. Danskerne spiser altså tæt på den mængde kød, som anses for passende. 17

18 Foto: Arla Foods Mælk og mælkeprodukter i danskernes kost Mælk Hver dansker drikker i gennemsnit omkring 90 liter mælk om året mere end halvdelen er fedtfattige produkter som skummetmælk, minimælk eller kærnemælk. Desuden forbruger hver dansker næsten syv kilo fløde og godt 13 kilo yoghurt om året. Mælkeprodukter bidrager til danskernes daglige kost med 10 pct. af energien og 17 pct. af proteinet. Derudover bidrager mælkeprodukter med omkring 30 pct. af behovet for B2 og B12 vitamin og mineralerne fosfor og jod, og 40 pct. af vores calciumbehov dækkes af mælkeprodukterne. Den officielle anbefaling er, at en halv liter mælk om dagen er passende for de fleste danskere, og en kvart liter, hvis man i øvrigt spiser varieret og efter anbefalingerne. Ost Hver dansker spiser i gennemsnit 16 kilo ost om året. Ost bidrager til danskerens kost med fem pct. af energien og 10 pct. af proteinet. Ost kan opfattes som en form for opkoncentreret mælk, og indeholder derfor alle mælkens gode næringsstoffer. Der går nemlig i gennemsnit 10 liter mælk til fremstilling af et kilo ost. Vi eksporterer i dag mere ost til Frankrig, end vi importerer fra Frankrig. Tyskland er dog langt det største marked for danske oste. Danske mejerier producerer 500 forskellige oste og 300 forskellige mælkebaserede drikkevarer. Eksporten af oste udgjorde godt 8 mia. kr. i Danske oste har flere gange vundet priser for at være verdens bedste. Mejeriforeningen under Landbrug & Fødevarer har oprettet hjemmesiden mælken.dk for at styrke og nuancere kendskabet til mælk og mejeriprodukter og deres betydning i den danske måltidskultur. 18

19 (Side 19 evt billede af bedriften i Odder (Fenger) Foto: Jens Tønnesen, LM Udviklingsmuligheder frem mod 2020 EU s mælkekvoter forsvinder i Det giver mulighed for at produktionen af mælk og oksekød kan øges i de kommende år. Den danske bedriftsstruktur er bedre end i mange andre EU-lande. De danske kvægbedrifter er således de største i EU, og de danske kvægbønder er generelt yngre end de udenlandske kolleger. Desuden er der de seneste år investeret milliarder af kroner i omkring nye løsdriftsstalde. Samtidigt stiger antallet af købedygtige middelklasseforbrugere frem mod 2020 til over det dobbelte af det nuværende niveau. Alene i Asien (primært Kina) vil middelklassen stige med over en milliard frem mod En udvikling, der vil øge efterspørgslen på mælkeprodukter og oksekød. Eftersom danske mælkeprodukter og dansk oksekød produceres med en mindre miljø- og klimabelastning end i andre lande, vil den danske kvægsektor være godt rustet til at øge den intensive, bæredygtige produktion. Hvis fødevareerhvervet formår at fastholde markedsandele på de eksisterende markeder, så vil eksporten kunne øges med 40 mia. kr. til 160 mia. kr. i løbet af fire-fem år. Det vil give penge på både bøndernes og samfundets bundlinje og skabe tusindvis af ekstra arbejdspladser. Men det kræver at erhvervet får lov til at øge produktionen af bl.a. mælkeprodukter og oksekød. 19

20 Agro Food Park 15 T Skejby, 8200 Aarhus N F W Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 T E 1609 København V F W

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg v/chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Mælkeproduktion uden kvote - et dansk perspektiv Agenda Et kort tilbageblik Hvad er situationen i dag? Et kig i krystalkuglen. Hvad vil

Læs mere

STRATEGI - VÆKST - BALANCE STRATEGI. Landbrug & Fødevarer

STRATEGI - VÆKST - BALANCE STRATEGI. Landbrug & Fødevarer STRATEGI - VÆKST - BALANCE STRATEGI 2014 2018 Landbrug & Fødevarer Landbrug og Fødevarer, Kvæg STRATEGI 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Kvæg STRATEGI 2018 KORT OG GODT lønsom, bæredygtig vækst produktionen

Læs mere

Dansk Kvæg strategi 2013 D a n s k K v æ g s t r a t e g i 2 0 1 3

Dansk Kvæg strategi 2013 D a n s k K v æ g s t r a t e g i 2 0 1 3 Strategi 2013 Dansk Kvæg strategi 2013 D a n s k K v æ g s t r a t e g i 2 0 1 3 Strategi 2013 for Dansk Kvæg er udarbejdet på grundlag af den samlede strategi 2013 for Dansk Landbrugsrådgivning og Landscentret.

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Hvad er god mælk for forbrugeren? Forbrugerkrav Sund og nærende (mager, næringsrig, forebyggende) God

Læs mere

Værd at kende. Faglig organisering: Ledelse og sekretariat Rådgivning og primærproduktion: Produktion, styring og bedriftsøkonomi

Værd at kende. Faglig organisering: Ledelse og sekretariat Rådgivning og primærproduktion: Produktion, styring og bedriftsøkonomi er det største fagkontor i Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Omkring 40 af medarbejderne har dog kontor i Mejeriforeningen eller regionalt. Den kun halvandet år gamle konstruktion, Dansk Kvæg, har

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

STRATEGI FOR KVÆGFORSKNING I DANMARK 2018

STRATEGI FOR KVÆGFORSKNING I DANMARK 2018 STRATEGI FOR KVÆGFORSKNING I DANMARK 2018 STRATEGI FOR KVÆGFORSKNING I DANMARK - 2018 11. REVIDEREDE VERSION, AUGUST 2011 FORSKNINGSSTRATEGI 2018 ER UDARBEJDET I ET SAMARBEJDE MELLEM KVÆGBRUGSERHVERVET,

Læs mere

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 34 /15. Danmark 19-08-2015

Markedsnyt. Priser og produktionstal for oksekød Nr. 34 /15. Danmark 19-08-2015 Priser og produktionstal for oksekød Nr. 34 /15 Markedsnyt 19-08-15 Axelborg, Axeltorv 3 09 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 9.900 stk. Afregningspriser

Læs mere

Orientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning

Orientering. Oksekød Nr. 1/2014. Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. 1. Indledning Oksekød Nr. 1/2014 Orientering 8. oktober 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ny slagtepræmie for tyre, stude og kvier 2015-2020 mv. Indholdsfortegnelse

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion

fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion fødevarer vækst balance Den danske ægproduktion blandt de førende i verden Ægproduktionen i Danmark Den danske ægproduktion er blandt de førende i verden inden for fødevaresikkerhed, kvalitet og dyrevelfærd.

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Dansk Landbrug i dag og i fremtiden. Erhvervspolitisk konsulent Niels K. Østergård Scheel Landbrug & Fødevarer

Dansk Landbrug i dag og i fremtiden. Erhvervspolitisk konsulent Niels K. Østergård Scheel Landbrug & Fødevarer Dansk Landbrug i dag og i fremtiden Erhvervspolitisk konsulent Niels K. Østergård Scheel Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug & Fødevarer Landbrugs- og fødevareerhvervet Økonomiske og finansielle

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Lov om hold af malkekvæg oversigt over de vigtigste overgangsordninger og hvornår de forskellige krav træder i kraft

Lov om hold af malkekvæg oversigt over de vigtigste overgangsordninger og hvornår de forskellige krav træder i kraft nyt Nr. 13 02. juli 2010 tema Lov om hold af malkekvæg Loven om hold af malkekvæg er færdig Lov om hold af malkekvæg er færdig og vedtaget. En sejr for den sunde fornuft, videnskaben, køerne og dansk kvægbrug.

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Den Danske Dyrlægeforenings politik for velfærd i kvægbesætningen Område Velfærd for kvæg Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Presseansvarlig Formanden for Den Danske Dyrlægeforening

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt

Læs mere

En kort præsentation 2014. VISION Vi vil sikre den højest mulige værdi for vores landmænds mælk og skabe muligheder for deres vækst.

En kort præsentation 2014. VISION Vi vil sikre den højest mulige værdi for vores landmænds mælk og skabe muligheder for deres vækst. VISION Vi vil sikre den højest mulige værdi for vores landmænds mælk og skabe muligheder for deres vækst. MISSION Vi skaber fremtidens mejeri for at bringe sundhed og inspiration ud i verden, på naturlig

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

Forebyggelse frem for brandslukning

Forebyggelse frem for brandslukning Forebyggelse frem for brandslukning v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovlidelser Horn- & hudrelaterede Klovbeskæring Klovgrafer og lidt af hvert Hornrelaterede klovlidelser Såleblødning Sålesår Dobbeltsål

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

SEMINARRÆKKE DANMARKS MEJERI TEKNISKE SELSKAB

SEMINARRÆKKE DANMARKS MEJERI TEKNISKE SELSKAB SEMINARRÆKKE DANMARKS MEJERI TEKNISKE SELSKAB Mælkens mangfoldighed En seminarrække om mælk og mejeriprodukter i alle afskygninger De enkelte seminarer vil blive afholdt fra oktober 2013 og frem til medio

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Plantekongres 15. januar 2015 SMAG PÅ LANDSKABET Formål med projektet: At udvikle og styrke naturplejen i Danmark At udvikle et koncept

Læs mere

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor FØDEVARESIKKER (ECOLAB) SALTVANDSRESISTENT SVEJSE IMMUN...er nu også svejseimmun! Poto : U.S. Navy - Brugen krænker ingen regler opstillet af U.S. Navy Serie

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Nu-situation 202 malkekøer på hovedejendommen 150 stk. opdræt på anden bedrift I alt er dyrene fordelt på 3 bedrifter Vestermarksvej 20 (købt 2010) 1- del Stald

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

Natur og landbrug en ny start!

Natur og landbrug en ny start! September 2012 Natur og landbrug en ny start! Danmark: Et land med store udfordringer for natur og landbrug Såvel landbruget som naturen i Danmark har brug for en ny start. Situationen i dag er uholdbar.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Mælkebehandling og teknologihistorie

Mælkebehandling og teknologihistorie Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave www.nucleus.dk 2 b Mælkebehandling og teknologihistorie Man kan beskrive og forstå teknologihistorie på mange måder. Det kan være interessant at se film og rekonstruktioner

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Arla Foods Strategi for afsætning og frembringelse af merværdi i fremtiden

Arla Foods Strategi for afsætning og frembringelse af merværdi i fremtiden Arla Foods Strategi for afsætning og frembringelse af merværdi i fremtiden March 2009 FADS Nytårskur 27. marts 2011 Vejlefjord Hotel og Konference Arla R & D Presentation Henrik Andersen Senior Director

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar. Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010

Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar. Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010 Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010 ERFARINGER FRA KLOVREGISTRERING I SVERIGE Svensk mælkeproduktion Christer Bergsten Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning?

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning? rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt af Line Fruergaard-Roed kvægdyrlæge mobil 4040 5872 Marts 2015 Tre gange malkning Økologirådgivning Simherd-beregning Modeniseringsordning Årsmøde i kvægnøglen Mere

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregninger af de økonomiske omkostninger ved anvendelse af de beskrevne teknologier

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer Samfundsansvar i landbruget Når dyrene trives Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image Mijløaktiviteter - Dyrevelfærd Landbrug & Fødevarer Dyrevelfærd Produktionsdyrenes

Læs mere

Kvægbrugets TASK FORCE. Et kvægbrug i vækst til gavn for Danmark RAPPORT OG ANBEFALINGER

Kvægbrugets TASK FORCE. Et kvægbrug i vækst til gavn for Danmark RAPPORT OG ANBEFALINGER Kvægbrugets TASK FORCE Et kvægbrug i vækst til gavn for Danmark RAPPORT OG ANBEFALINGER Kvægbrugets TASK FORCE Et kvægbrug i vækst til gavn for Danmark Medlemmer af Kvægbrugets Task Force - Søren Gade,

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

KVÆGKONGRES 2015 BERETNING 23. februar 2015

KVÆGKONGRES 2015 BERETNING 23. februar 2015 KVÆGKONGRES 2015 BERETNING 23. februar 2015 Lønsom, bæredygtig vækst Kvægs vision En lønsom, bæredygtig, ressourceeffektiv og internationalt konkurrencedygtig mælkeog oksekødsproduktion i Danmark I 2020

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen

Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.

Læs mere

Vurder din produktion med Business Check slagtekalve. DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 6. Juni 2013

Vurder din produktion med Business Check slagtekalve. DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 6. Juni 2013 DLBR Slagtekalve Nyhedsbrev nr. 6 Juni 2013 Vurder din produktion med Business Check slagtekalve Business Check Slagtekalve 2012 viser resultater for både Dansk Kalv og ungtyreproducenter. Med Business

Læs mere

TÆNK FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK. www.dyrenes-venner.dk

TÆNK FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK. www.dyrenes-venner.dk TÆNK FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK www.dyrenes-venner.dk TÆNK! FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK $OW IRU PDQJH PDONHN HU HU XGmal- kede og udpinte med sygdom og skader VW\NNHU YRNVHQW NY

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne?

Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? Vækstpotentialet i dansk landbrug hvor skal vi se mulighederne? ved Henrik Zobbe, direktør/institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Årsmøde LVK Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Disposition Politisk indflydelse Økonomien i landbruget Svinesektoren Kvægsektoren Ejer- og generationsskifte Spørgsmål Politisk inflydelse

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Et erhvervsperspektiv

Et erhvervsperspektiv Et erhvervsperspektiv Lars DI Disposition Frem mod bæredygtig vækst Erhvervspanelets for grøn omstilling Panelets baggrund og opgave Fælles præmisser Anbefalingerne Regulering Virkemidler Indsatsområder

Læs mere

Velkommen til Videncentret for Landbrug

Velkommen til Videncentret for Landbrug Velkommen til Videncentret for Landbrug Præsentation v/viceadm. direktør Ejnar Schultz Introduktion til nyansatte i DLBR december 2010 Danmark i forreste række Forskning og uddannelse Teknologi og fødevarer

Læs mere