Arla og Muhammed-krisen:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arla og Muhammed-krisen:"

Transkript

1 Arla og Muhammed-krisen: En krisekommunikationsanalyse i Den Retoriske Arena Bachelorprojekt udarbejdet af: Kasper Tolstrup Andersen Vejleder på projektet: Iris Rittenhofer

2 Abstract At the end of January 2006 Arla found themself drawn into a crisis for which they had no responsibility. It all started the previous year with a publication of 12 caricature drawings of the prophet Muhammad, which Muslims around the world took as a serious assault on their religion. After a several months long rhetorical struggle between stakeholders in the conflict, a climax was reached at the beginning of February 2006, where several Scandinavian embassies ware attacked and some even torched. Furthermore, a boycott of Danish products in the Muslim countries of the Middle East was introduced. Arla, being on off the biggest Danish exporters to the Middle East, was hit hard by this boycott, which due to own estimates cost the dairy company around 10 million DKK. a day. In this paper I will analyze Arlas crisis communication in the period from the caricature crisis began in late September 2005 until the boycott ended in early April 2006, together with an overview of post-crisis initiatives. The analysis will be made with the use of Johansen s and Frandsen s model The Rhetorical Arena, which focuses on both the context of the crisis and the communicative strategies used by the stakeholders. This crisis holds many stakeholders, which mean that the context gets complicated, as the aim is to get an overview of who is communicating with whom. The main stakeholders are Arla, the Muslims who are boycotting Arla, Danish consumers, the Danish newspaper, Jyllands- Posten who printed the caricatures and the Danish government. Having established this, it is now possible to focus on the communicative strategies used by Arla in relation to these stakeholders. To analyze the communication strategies I will use Timothy Coombs Situational Crisis Communication Theory, which outlines strategies for crisis communication. In doing so I have found that Arla used different crisis communication strategies when communicating with the different stakeholders. When communicating with the Muslim stakeholders Arla aimed at minimizing the attack by apologizing the consequences of the caricatures, while reminding these stakeholders of Arlas innocence and their strong relations to the region. When communicating with Danish consumers Arla blankly denied any involvement in the case, and in turn accused Jyllands-Posten and the Danish government for being responsible of the situation. These two different crisis communication strategies, however not conflicting, resulted in Danish consumers accusing Arla of betraying Danish values. Arla was now the target of attacks from two sides and had to come up with yet a

3 communication strategy to handle the upset Danish consumers. This strategy focused on explaining the actions taken but much of the time Arla didn t respond at all. The plan was for the attack to fade out, which succeeded when the situation in the Middle East went back to normal. Arlas sales did at no time during the period of the crisis drop and at the end of 2006 the company could present a surplus of close to a billion DKK, which proves that Arla was successful in their crisis communication as they made it trough the crisis.

4 1. Indledning Problemformulering Metode Definition og afgrænsning En krise: fra definition til håndtering Hvad er en krise? Krisens art Krisen som begivenhed eller en proces? Kriseledelse Kriseledelse i lag En krises cyklus Før krisen: Under krisen: Efter krisen: Den retoriske arena Kontekstmodellen Tekstmodellen Kontekst Medie Genre Tekst Muhammed-krisen i korte træk Hvordan gribes Arlas kommunikation an under Muhammed-krisen? Arla og Den Retoriske Arena Arla i kontekstmodellen Delkonklusion Arlas kommunikation ud fra Tekstmodellen Kommunikation før krisen Kommunikation under krisen Kommunikation efter krisen Delkonklusion Konklusion Litteraturliste... i Bilag... Findes på den vedhæftede CD

5 1. Indledning I dagene efter den 20. januar 2006 ventede hele den danske mejerikoncern, Arla, spændt på udfaldet af opfordringen, om at boykotte alle danske vare i Saudi Arabien. I sin fredagsbøn havde den saudiske stormufti, sammen med andre imamer, kaldt til boykot mod Danmark på baggrund af de karikaturtegninger som Jyllands-Posten udgav i slutningen af september Den 29. januar skriver Arlas pressechef Louis Honoré på Arlas weblog: Hvad tog Arla 40 år at opbygge i Mellemøsten, er lagt i ruiner i løbet af fem dage. (Arlas weblog den 29. januar: bilag 1). I forsøget på at tale de muslimske borgere til igen at købe Arla-produkter, endte mejerikoncernen med at gøre sig meget upopulær i Danmark. Arlas krise udvidet sig pludselig fra at være en boykot på deres største eksportmarked, til også at være en retorisk kamp med hjemlige forbrugere og politikere. Venstres daværende politiske ordfører, Jens Rohde, vakte stor opsigt, da han udtalte: Arla er parat til at sælge sin bedstemor for at sælge sine varer. Krisen endte med at koste Arla koncernen i omegnen af 400 mio. kr., hvilket dog ikke ændrede på at de stadig kunne præsentere et pænt overskud i slutningen af 2006 (pressemeddelelse den 15. marts 2007: bilag 2) Det der gør Arlas krise interessant er kommunikationen i forløbet efter den 20. januar 2006 og frem til slutningen af marts 2006, hvor danske produkter begynder at komme på hylderne igen. Muhammed-krisen har et utal af interessenter, som alle sammen gerne vil præge dagsordenen og pludselig er det en dansk virksomhed, uden relationer til krisens oprindelse, som er centrum i sagen. Arla, som i samme periode afventer dom i en monopolsag, hvor alle ressourcer er sat ind, skal fra en dag til den næste indstille sig på at sætte en krisekommunikationsstrategi i værk. 2. Problemformulering Jeg vil analysere kommunikationen mellem Arla og deres interessenter under Muhammedkrisen. 3. Metode For at kunne analysere Arlas krisekommunikation i forbindelse med Muhammed-krisen, er der brug for en basisforståelse for de forskellige elementer af en krise og tilknyttede emner, Side 1 af 30

6 som kriseledelse og krisekommunikation. Jeg vil først redegøre for hvad en krise er, ved at gennemgå forskellige definitioner på, og arter af kriser, samt at forklare hvorfor en krise skal ses som en løbende proces og ikke en statisk begivenhed. Dernæst vil jeg gennemgå en krises livscyklus, som den er beskrevet af kriseforskeren, Timothy Coombs, og samtidig redegøre for fokuspunkter indenfor denne. Til sidst beskrives Johansen og Frandsen model, Den Retoriske Arena, som overordnet hjælper til at give et overblik over krisekommunikation under en krise. Der bliver fokuseret på de elementer af Arenaen som er mest brugbare i forhold til Muhammed-krisen. Herunder kontekstmodellen, som giver et overblik over de forskellige aktører der er involveret i krisen samt tekstmodellen, der gør det muligt at analysere Arlas kommunikationsstrategier under hele forløbet. Når basisforståelsen for en krise er grundlagt, vil jeg, ud fra relevant kommunikation relateret til Arla og Muhammed-krisen, analysere Arlas krisekommunikation overfor deres interessenter. Ifølge Den Retoriske Arena er krisekommunikation ikke kun noget som organisationen i krise udøver (Johansen og Frandsen 2007:275), alle interessenter i krisen har således del i krisekommunikationen, hvorfor jeg inddrager pressemeddelelser, avisartikler, reklameannoncer, interviews og weblog-indlæg kommunikeret af forskellige interessenter. Analysen bygger på udvalgte repræsentative elementer af kommunikation, som giver et klart billede af hvordan Arlas krisekommunikation forløb. 4. Definition og afgrænsning Jeg har i denne opgave valgt at tage udgangspunkt i Winni Johansens og Finn Frandsens bog Krisekommunikation fra Mit teoretiske grundlag tager udgangspunkt i deres formuleringer og synspunkter, der suppleres med andre relevante teoretikeres bidrag, som Johansen og Fransens har henvist til. Dette gøres på baggrund af mit valg om at analysere Arlas kommunikation ud fra Johansen og Frandsens Den Retoriske Arena. Jeg finder det hensigtsmæssigt at bruge Johansen og Frandsens teoretiske grundlag, når jeg bruger deres model. Muhammed-krisen har haft flere genopblusninger siden tegningerne blev trykt den 30. september I denne opgave afgrænser jeg mig til forløbet fra den 30. september, til Arlas produkter begynder at være tilbage i mellemøstlige butikker midt i april 2006, dog med den undtagelse af, at jeg analyserer Arlas efter krise-tiltag. Side 2 af 30

7 Nå jeg i opgaven omtaler Arlas interessenter, henviser jeg til muslimske forbrugere af Arlas produkter, magthavere i de lande der boykottede Arla, danske forbrugere, danske medier og den danske regering. Arla har flere interessenter, men de nævnte interessenter er de vigtigste i forløbet omkring Arlas krise under Muhammed-krisen. Derudover har det ikke været muligt at finde materiale om Arlas eller mellemøstlige mediers kommunikation i Mellemøsten, udover hvad Arla selv har offentliggjort, hvilket også er tilfældet for intern kommunikation i Arla, hvorfor jeg afgrænser mig fra at analysere de nævnte interessenters kommunikation. 5. En krise: fra definition til håndtering I dette afsnit kommer jeg ind på, hvad en krise er, hvordan den kan defineres og hvordan den er opbygget. Jeg fokuserer på kriser i organisationer, specifikt kriser der relaterer sig til erhvervslivet. De løbende eksemplificeringer tager udgangspunkt i Muhammed-krisen, som senere vil blive analyseret i dybden ud fra den i dette afsnit præsenteret teori Hvad er en krise? Johansen og Frandsen skriver i deres bog Krisekommunikation fra 2007, at kriser som regel forbindes med noget negativt en form for trussel eller en afvigelse fra normalen eller en ønsket situation (Johansen og Frandsen 2007:77). Politologen, Charles Hermann, udarbejdede allerede tilbage i 1960 erne en definition på, hvad en krise er. En definition som siger at: krisen er noget uventet, det truer organisationens værdier og at det skaber et tidspres for de involverede. I slutningen af 1990 erne opstiller kriseforskeren, Timothy Coombs følgende definition: En krise kan defineres som en begivenhed, der udgør en uforudsigelig større trussel, som kan have en negativ indvirkning på organisationen, branchen eller interessenter, hvis den håndteres på en forkert måde (Johansen og Frandsen 2007:78). Johansen og Frandsen påpeger, at en krise altså er uforudsigelig, men ikke uventet og det bliver først en krise når den håndteres forkert (Johansen og Frandsen 2007:78) Krisens art Nu er krisen defineret, og det er derfor muligt at redegøre for hvordan den kan kategoriseres, hvilket jeg vil gøre ved hjælp af Ian Mitroffs og Paul Shrivastavas matrixmodel fra Beskrevet af Johansen og Frandsen (2007). Side 3 af 30

8 Teknisk/økonomisk Intern Ekstern Menneskelig/organisationel/social Modellen er delt op i to modpoler: hvem eller hvad relatere krisen sig til, og hvor foregår den. Formålet med modellen er, at kunne placere kriser med ens symptomer indenfor en gruppe, hvilket gør, at en organisation bedre kan forberede sig på en speciel form for krise. Arlas kommunikationschef, Astrid Nielsen, nævner for eksempel, at deres kriseberedskab var bedre da Muhammed-krisen brød ud, og det på baggrund af erfaringer fra et sagsanlæg fra Hirtshalsmejeriet på grund af monopolmisbrug (Berlingske Nyhedsmagasin den 5. maj: bilag 3). De to kriser var vidt forskellige, Muhammed-krisen er en menneskelig/social krise, der foregik eksternt, og Hirtshals-sagen en økonomisk intern krise. Astrid Nielsen påpeger, at Arla kunne bruge enkelte erfaringer fra den en krise til den anden. Det matrixmodellen lægger op til er, at havde de to kriser været i samme kategori, havde Arla kunne overføre endnu flere erfaringer Krisen som begivenhed eller en proces? Timothy Coombs beskriver en situation som værende en krise når: nøgleinteressenter er enige om, at der er en krise ( ) Krisefortolkninger skabes socialt af primære interessenter, sekundære interessenter (især nyhedsmedier) og organisationen. Hvis de primære interessenter tror, at der eksistere en krise, er det tilfældet (Johansen og Frandsen 2007:103). Dette giver anledning til to forskellige tilgange til definitioner af, hvordan en krise forløber, forklaret af Johansen og Frandsen som: 1) En substantialistisk tilgang, som bygger på faktuelle realiteter. En krise kan altid defineres og håndteres gennem forudbestemte handlingsplaner. 2) En socialkonstruktivistisk tilgang, som anerkender, at en krise ikke altid kan defineres objektivt. De involverede personer ser ikke ens på krisen nogle taler måske ikke engang om en krise og krisehåndtering kan derfor ikke udelukkende foregå efter en checkliste, men må laves mere ad hoc (Johansen og Frandsen 2007:103). Side 4 af 30

9 6. Kriseledelse I dette kapitel redegøres der for enkelte af de utallige teoretiske elementer, som ligger til grund for kriseledelse. Der vil blive fokuseret på Mitroffs løgmodel som giver et simpelt overblik over kriseledelse. Hvorefter der vil blive redegjort for den cyklus en krise gennemgår, ifølge den procesorienterede tilgang til kriseledelse, som beskrevet af Coombs Kriseledelse i lag Kriseledelse er et begreb som begyndte at tage om sig i 1980 erne. Det beskrives af ledelsesforskeren, Steven Fink, som: kunsten at fjerne meget af risikoen og usikkerheden for at gøre det muligt for dig at få mere kontrol over din egen skæbne. (Johansen og Frandsen 2007:121). Johansen og Frandsen bruger Mitroffs og Pauchants løgmodel for at gøre kriseledelse mere overskueligt. Løget har fire lag som repræsenterer fire grundlæggende elementer indenfor kriseledelse. (Johansen og Frandsen 2007:125) Side 5 af 30

10 Kernen udgør de menneskelige kompetencer og forsvarsmekanismer. Andet lag bygger på organisationens kultur og grundværdier. Tredje lag repræsenterer organisationens struktur, hvem er ansvarlig for hvad. Yderste lag udgør de strategier som organisationen har lagt, altså hvilke planer og procedurer træder i værk i en krisesituation. Modellen viser i kraft af sin løgform hvad organisationen falder tilbage på hvis et lag brister, dog skal lagene ikke ses uafhængige af hinanden tværtimod. (Johansen og Frandsen 2007:125) Arla står stærkt indenfor alle fire lag, som det vil fremgå under analysen af Arlas krisekommunikation. Eksempelvis udarbejder de en strategi for kriseforløbet på det første krisemøde og i deres etiske grundlag står der allerede formuleret, hvordan Arla skal forholde sig til den situation som Muhammed-tegningerne bringer dem i (Jyllands-Posten den 21. februar 2006: bilag 4) 6.2. En krises cyklus En anden måde at gøre kriseledelse overskueligt på, er ved at dele en krise op. Det er almindeligt at betragte et kriseforløb som en livscyklus med en begyndelse, en midte og en slutning, det vil sige som et fænomen, der gennemløber en række faser. (Johansen og Frandsen 2007:133) En af de første til at beskrive en krises forløb var Steven Fink, som i medicinske termer beskrev, hvordan en krise i sin indledende fase kan betegnes som symptomer, hvorefter krisen går i udbrud og bliver til en akut sag, patienten er syg i en periode, for til sidst at blive helbredt, eller at dø såfremt at organisationen ikke overlever krisen. Faseopdelingen af en krise er noget, der er blevet videreudviklet siden Finks første model fra 1986, hvor der i større grad bliver fokuseret på faserne før og efter krisen. Coombs specificerer kriseforløbet og fremstiller en model med ni punkter, tre i hver fase af krisen. Målet med denne opdeling er at sætte fokus på, hvad der aktivt kan gøres i alle tre makrofaser af en krise. Før krisen: 1. Signaldetektion 2. Forebyggelse 3. Forberedelse Under krisen: 4. Erkendelse 5. Inddæmning 6. Restitution Efter krisen: 7. Evaluering 8. Læring 9. Efter krise-tiltag (Johansen og Frandsen 2007:134) Side 6 af 30

11 Man er gået fra at definere en krises forløb, til at give anvisninger i hvordan man skal forholde sig til de enkelte elementer i en krises forløb (Johansen og Frandsen 2007:136). Der er i sær sat fokus på fasen efter krisen, hvor Coombs lægger op til større aktivitet i forhold til at evaluere kriseforløbet og implementere ændringer i organisationen for at undgå lignende situationer. Det er her krisen bliver til en proces i stedet for en begivenhed. Stræber en organisation efter at lære af overståede kriser og forberede sig på nye, vil der være en konstant aktivitet i forhold til kriseledelse og grundlaget for at udøve succesfuld krisekommunikation bliver bedre. Jeg vil ud fra Coombs teori give en mere detaljeret gennemgang af makrofaserne, hvilket skaber et overordnet indblik i, hvordan en organisation skal håndtere en krise og hvor fokus skal ligge i de forskellige faser. Dette gøres på baggrund af Johansen og Frandsen observationer (Johansen og Frandsen 2007: ). Under hver fase vil jeg afslutningsvis inddrage Johansen og Frandsens retningslinjer for hvilke tiltag der er brugbare i netop den periode af krisen: Før krisen: Formålet med at være opmærksom i fasen før krisen er, at organisationen har mulighed for at tage en proaktiv tilgang til krisen. Er det muligt at identificere den potentielle krise, kan man arbejde forebyggende imod, at den skal udvikle sig. Forekommer krisen uundgåelig, er der mulighed for at forberede sig på hvad der kommer, hvilket stiller organisationen bedre end hvis krisen først opdages når den er en realitet. Før krisen skal der ligges vægt på at opfange signaler på en eventuel krises tilstedeværelse. Er en krise under opsejling, skal der nedsættes en krisestab, og der skal udarbejdes en kriseplan. Mange organisationer har flere præfabrikerede konstellationer for kriseplan og krisestab, så man er forberedt på at handle hurtigt hvis en krise skulle indfinde sig. Fordelen ved at have flere konstellationer er, at man efter at have kategoriseret krisens art, kan reagere ud fra den konstellation der passer bedst til situationen Under krisen: Denne fase vil altid være i fokus i et kriseforløb grundet den store aktivitet der vil forgå. Muligheden for at håndterer denne fase succesfuldt hænger ofte sammen med aktiviteten i fasen før krisen. De fleste kriser bliver ofte udløst af en række hændelser, og som tidligere nævnt kan en organisation stå i den situation, at de ikke selv er klar over at de står i en krise Side 7 af 30

12 hvilket kan være tegn på, at der ikke har været tilstrækkelig med aktivitet før krisen. Det er vigtigt at kunne inddæmme og præcisere, hvor i organisationen krisen hærger, og samtidig at opretholde en konstant intern kommunikation, som kan stå imod det eksterne pres der vil være. Normale beslutningsprocesser vil ofte blive sat ud af spil og organisationen skal fokusere på kriseledelse, der fører til krisens afslutning. Denne del er af kriseforskeren, William Benoit, beskrevet som imagegenoprettelse. Afsluttes krisen, vil organisationen i et eller andet omfang have udøvet succesfuld kriseledelse, da man må formode at en krise ikke afsluttes før en organisation har genoprettet deres image i en vis grad, med mindre krisen har haft en fatal afslutning. Under krisen forgår tingene i et helt andet tempo end i de to andre makrofaser. Krisestab og kriseplan skal iværksættes. Indledende er det vigtigt at skabe sig et overblik over alle interessenter i krisen. Hvilke interessenter anklager organisationen og hvilke støtter. Kommunikationskanaler skal defineres, og der skal lægges en strategi for informationsstrømninger ud af organisationen, som også er afgørende for hvordan omverdenen kommer til at opfatte situationen. Der er ingen facitliste til denne fase af krisen og gode intentioner kan være forgæves, hvis ikke interessenternes meninger bliver ændret til det bedre Efter krisen: Coombs adskiller sig fra tidligere modeller, som tidligere nævnt, i sit fokus på krisens efterspil. Finks helbredelse er af Coombs blevet defineret i tre punkter: evaluering, læring og tiltag efter krisen (Johansen og Frandsen 2007:137). Især punktet: tiltag efter krisen, viser at Coombs inddrager organisationens mulighed for at komme styrket ud af en krise. En evaluering er grundlaget for læring, og er med til at kortlægge episoden og de reaktioner der har været, både internt i organisationen, men også eksternt blandt interessenter, hvilket kan have stor relevans for lignende situationer i fremtiden. Denne opdeling af en krise vil bliver anvendt i min analyse af Arlas krisekommunikation. De ni punkter skaber et godt overblik over krisens forløb og mange af punkterne er let genkendelige i forhold til Arlas krise. Side 8 af 30

13 7. Den retoriske arena I dette afsnit vil jeg redegøre for Johansen og Frandsens model, Den Retoriske Arena, som giver et overblik over hvordan krisekommunikation kan håndteres, og hvilke parametre der skal tages højde for, når krisekommunikation udøves. Den Retoriske Arena bygger på forskning lavet af andre teoretikere indenfor kriseledelse og krisekommunikation. Arenaen består af to modeller: en kontekstmodel og en tekstmodel. Kontekstmodellen sætter fokus på de mange interessenter, interne som eksterne, der skal tages i betragtning i forbindelse med krisekommunikation. I tekstmodellen forklares de parametre der har indflydelse på krisekommunikation og herunder inddrages Coombs Situational Crisis Communication Theory Kontekstmodellen Krisekommunikation er mange ting og anvender mange udtryksformer, genrer og medier (Johansen og Frandsen 2007:276). Johansen og Frandsen forklarer konteksten omkring krisekommunikation som værende, hvad Coombs definerer som kausale attributioner: interessenter tillægger en handling eller en begivenhed en årsag og skaber derved en mening herom. Der er stor forskel på, hvordan denne mening bliver udfærdiget, og hvordan den kommer til udtryk. Coombs påpeger her kompleksiteten af krisekommunikation, idet der er lige så mange kausale attributioner, som der er interessenter. (Johansen og Frandsen 2007:234) Endvidere fastslås det, at krisekommunikation ikke kun udøves af organisationen i krise, men også af alle der har en interesse i krisen og Johansen og Frandsen pointerer at aktører sagtens kan indtræde og forsvinde fra denne arena. (Johansen og Frandsen 2007:278) Ovenstående citat henviser til, at krisekommunikation har mange udtryksformer hvilket jeg vil omskrive til: alle udtryksformer, idet alle former for aktivitet også ingen aktivitet vil blive tillagt en mening af interessenter og derved kan kategoriseres som krisekommunikation. Johansen og Frandsen udvider Coombs opsætning ved at definere forskellige former for kommunikationsveje aktørerne imellem. Aktører kan kommunikere til hinanden, altså envejskommunikation. De kan kommunikere med hinanden - tovejskommunikation. I en konflikt vil nogle kommunikerer mod hinanden. Det sker også at aktører kommunikerer forbi hinanden, mens andre kommunikerer om hinanden. (Johansen og Frandsen 2007:277) Jeg vil her tilføje, at der for en interessent også kan ligge en krisekommunikativ værdi i slet ikke at kommunikere, og at passive aktører stadig skal inddrages i kontekstmodellen. Alle disse Side 9 af 30

14 kommunikationsveje, eller mangel derpå beviser, at organisationen der står i midten skal være skarp, og at det er svært at planlægge fremadrettet i en krisesituation, som er i konstant udvikling. Hvis bare en interessent ændrer kommunikationsform, ændrer krisen sig også. For eksempel skete det under Muhammed-krisens startfase, at den egyptiske avis, Al-Faqr, genoptrykte karikaturtegningerne i en artikel om sagen uden at vække opsigt. To måneder senere fordømmer en række egyptiske aviser de 12 tegninger, bland andet Al-Faqr (Hundevad og Hansen 2006:259). Al-Faqr gik altså fra at kommunikere om Jyllands-Posten, til at kommunikere mod Jyllands-Posten. Johansen og Frandsen påpeger at der, trods mange forskellige interessenter og kommunikationsveje, stadig kan findes mønstre i hvilke aktører der kommunikerer og i hvilken form. Aktørerne i Arlas krise består af: private virksomheder, offentlige institutioner, medierne, forbrugere og borgere. Der kan findes åbenlyse kommunikationskæder i modellen, eksemplificeret i at Arla udsender en pressemeddelelse, der bliver redigeret og udgivet af medierne og som når frem til læserne, som derefter reagere ved at skrive en kommentar på Arlas hjemmeside. Andre kæder er mindre gennemskuelige og består af ganske overraskende konstellationer (Johansen og Frandsen 2007:278). Dette kunne være de kæmpemæssige e- mail- og sms-kæder med budskabet om at boykotte Arla, som gik mellemøsten rundt op til selve boykotten 7.2. Tekstmodellen Tekstmodellen er en afsender/modtager model og er grundlæggende lig Roman Jakobsons kommunikationsmodel, hvor der mellem afsender og modtager kan defineres forskellige former for kommunikationsfunktioner. Johansens og Frandsens model, som ses nedenfor, er udvidet til at behandle kommunikationen som dialog. Der er fokus på, hvilke parametre der har indflydelse på kommunikationen, i stedet for en kategorisering af selve beskeden mellem afsender og modtager, som beskrevet af Jakobson. Kontekst Medier Afsender Modtager Krisekommunikation Genre Tekst Side 10 af 30

15 De fire parametre, der har indflydelse på selve kommunikationen, er med til at skabe et overblik over, hvilke instanser der påvirker kommunikationen mellem afsender og modtager. Ved at lokalisere hvilken eller hvilke parametre der er i spil, er det muligt for kommunikatøren at justere retorikken så den passer til situationen. De fire parametre er: Kontekst Johansen og Frandsen beskriver kontekstparameteren som værende linket mellem tekstmodel og kontekstmodel. Det skal ikke forstås sådan at kontekstparameteren er lig kontekstmodellen, men indenfor denne parameter skal der tages højde for den samfundsmæssige, organisatoriske og/eller situationelle kontekst, når der udøves krisekommunikation. (Johansen og Frandsen 2007:285) I Den samfundsmæssige kontekst skal man være opmærksom på samfundstabuer, politiske eller religiøse uskrevne regler og lovmæssige foranstaltninger. Derudover spiller kulturelle forskelligheder, som kan give sig til udtryk i fejlkommunikation mellem to parter, da en given handling ofte opfattes på forskellige måder alt afhængig af kulturel baggrund, også en rolle. Den organisatoriske kontekst tager udgangspunkt i organisationens opbygning. Der skal tages hensyn til organisatorisk struktur og traditioner for kommunikation, når der udøves krisekommunikation. Den situationelle kontekst henviser til hvilken type krise, der er tale om, og den situation som organisationen står i. Dette punkt linker tilbage til definitionerne på krisens art og hvor i krisens forløb organisationen er. Hvis der er redegjort for disse punkter vil organisationen have lettere ved håndtere krisekommunikationen. Johansen og Frandsen pointerer at timingen i krisekommunikation er afgørende Det handler om at kende sin besøgstid (Johansen og Frandsen 2007:288). Konteksten har indflydelse på Arlas valg af kommunikationsstrategi under Muhammed-krisen, hvilket vil fremgå senere Medie Mediers indflydelse på krisekommunikation er stor og er i takt med teknologiske fremskridt blevet endnu større. Der er dog forskelle på medier og i hvilken situation et givent medie virker bedst. Der vil i de klassiske medier som aviser, magasiner og tidsskrifter være en risiko for, at den redaktionelle proces har en uønsket virkning på formuleringen af krisekommunikationen, som i det tidligere eksempel, hvor Jyllands-Postens beklager blev Side 11 af 30

16 oversat til undskylder af saudiske medier (Hundevad og Hansen 2006:265). De elektroniske medier er betydeligt hurtigere og når potentielt ud til mange flere. Der er samtidig en manglende mulighed for modtageren i at selektere de informationer, der kommer, men informationerne har en tendens til at blive mere overfladisk på grund af den større målgruppe. Internettet er over de sidste årtier blevet mere og mere udbredt. Det er et interaktivt medie, hvor modtageren selv opsøger information og ofte kan interagere i informationsstrømmen. Set i forhold til krisekommunikation, har afsenderen her en mulighed for at nå modtageren direkte og uden at beskeden ændres, som det er tilfældet med Arla Forum og Arlas weblog Genre Der er stor forskel på anvendeligheden af en given genre når krisekommunikation skal formuleres. Kommunikationskanalen, beskrives af Johansen og Frandsen med udgangspunkt i en undersøgelse fra 2003, som viser at pressemeddelelser er den klart mest udbredte eksterne genre når en organisation skal kommunikere i krisetid. Efterfølgende kommunikeres der igennem hjemmesider eller via af anden pressekontakt. Når organisationen skal kommunikere internt er der fokus på møder, altså kommunikation ved fysisk tilstedeværelse. Som næstmest udbredte genre bruges elektroniske medier, som og intranet (Johansen og Frandsen 2007:296) De nævnte kommunikationskanaler er også de mest udbredte i Arlas kommunikation under Muhammed-krisen, hvilket vil fremgå af afsnittet Arla i Den Retoriske Arena Tekst Det er under denne parameter, at den retoriske strategi bliver udarbejdet og organisationen udvælger den krisekommunikationsstrategi den vil bruge. For at belyse forskellige strategier vil jeg redegøre for Coombs Situational Crisis Communication Theory (SCCT). Coombs har lavet en liste over de ti mest brugte krisekommunikationsstrategier i videnskabsteorien (Johansen og Frandsen 2007:236). Disse ti strategier er blandt andet baseret på Benoits definitioner om imagegenoprettelse. De ti strategier er delt op under fire hovedemner og bevæger sig fra benægtelse til undskyldning, og med emnet, styrkelse af position, som et supplement til de andre strategier. Benægtelse af angreb Side 12 af 30

17 Angreb på anklager skal ses som en konfrontation eller et modangreb fra organisationen mod den interessent, der anklager. Benægtelse Fralæggelse af ansvar Formindskelse af angreb Undskylde udfald der undskyldes ikke for handlingen her, og fokus flyttes til gode intentioner og lille indflydelse på det endelige udfald Retfærdiggørelse organisationen påpeger for eksempel at skaden var sket under alle omstændigheder, eller at hændelsen var på sin plads. Genopbygning af forhold Kompensere for tab i form af tilbagebetaling af en slags Undskyldning organisationen tager fuldt ansvar og undskylder. Styrkelse af position Påmindelse skabe forståelse for organisationens gode arbejde i fortiden. Indsmigren på interessenter for at styrke forholdet Gøre sig til offer organisationen flytter fokus ved at påpege, at de også er offer (Coombs 2007:140) Formålet med krisekommunikationsstrategierne er, at organisationen er i stand til at lægge en overordnet plan for, hvordan de forholder sig til krisen og hvilken vej deres kommunikation skal gå. Johansen og Frandsen kalder tekstparameteren for krisekommunikationens taktiske koherens (Johansen og Frandsen 2007:301). Der er altså tale om et slutprodukt fra organisationen, når alle interessenter og parametre er taget højde for, kan man ud fra den givne situation planlægge hvilke af ovenstående krisekommunikationsstrategier, der vil være bedst. Dette giver også mulighed for at analysere hvilke krisekommunikationsstrategier Arla har brugt igennem Muhammed-krisen, hvilket gøres under afsnittet Kommunikation under krisen Side 13 af 30

18 8. Muhammed-krisen i korte træk Jyllands-Posten trykte den 30. september tegninger af profeten Muhammed, hvilket blev startskuddet til hvad der senere skulle vise sig at være en af de største kriser i danmarkshistorien Muhammed-krisen. Tegningerne skabte stor vrede hos muslimer verden over, der ifølge Islam betragtes som ulovlige, og med Islamisk Trossamfund i Danmark som katalysator for at sprede budskabet om tegningerne (Thomsen 2006:94-100), blev en heftig international debat startet. Der blev - frem til januar argumenteret kraftigt mellem interessenter, som inkluderede Jyllands-Posten, den danske regering, FN, den Arabiske Liga, OIC, statsoverhoveder i muslimske lande, religiøse muslimske overhoveder og størstedelen af nyhedsmedierne verden over. Muslimske interessenter forlangte en undskyldning for krænkelserne og danske interessenter henviste til Jyllands-Postens ret til at ytre sig frit. Den egentlige eskalering af konflikten kom først efter, at indflydelsesrige imamer i Saudi Arabien under fredagsbønnen den 20. januar 2006 opfordrede til boykot af danske vare over hele Mellemøsten. I den efterfølgende uge cirkulerede der s og sms-beskeder i hele Mellemøsten med lignende besked, samt lister over danske produkter (Thomsen 2006:268). Det er på dette tidspunkt at Arla, som er en af de danske virksomheder med størst omsætning i Mellemøsten, bliver trukket ind i krisen. Efter et krisemøde nedsætter Arla en krisestab bestående af adm. direktør, mellemøstlig direktør, kommunikationschef og pressechef (Berlingske Nyhedsmagasin den 5.maj: bilag 3). Arla appellerer den 25. januar igennem Landbrugsrådet til, at Anders Fogh Rasmussen tager affære i sagen (Thomsen 2006:132). Dagen efter beklager Arla hele situationen i en dansk pressemeddelelse (pressemeddelelse den 26. januar 2006: bilag 5) og den 27. januar forlanger Dansk Industri på baggrund af boykotten en forklaring fra Jyllands-Posten (TV 2, Nyhederne den 27. januar 2006: bilag 6). Samme dag videreformidler Arla en forklarende pressemeddelelse fra den danske ambassade i saudiske aviser (pressemeddelelse den 27. januar 2006: bilag 7). Annoncen skaber vrede blandt danske borgere, der giver udtryk for at Arla sælger ud ved at lefle for muslimske interessenter. Lige lidt hjælper det dog, og alle danske vare er fjernet fra hylderne i Saudi Arabien i løbet af fem dage, og boykotten udvider sig efterfølgende både geografisk og i intensitet. (pressemeddelelse den 29. januar 2006: bilag 8) Arla skriver den 30. januar, at de nu er boykottet i Saudi Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Kuwait, Qatar, Bahrain, Nordafrika, Jordan, Gaza og Yemen (pressemeddelelse den 30. januar 2006: bilag 9). Side 14 af 30

19 Samme dag genudsender Jyllands-Posten en meddelelse om at en tidligere beklagelse, nu er ændret til en undskyldning for at have krænket muslimer verden over (Jyllands-Posten den 30. januar 2006: bilag 10) De kritiseres dog stadigt for ikke specifikt at undskylde trykningen af Muhammed-tegningerne. Den 2. februar optræder Anders Fogh Rasmussen i et interview på den panarabiske tv-station, Al-Arabiya, hvor han afstiver situationen og tager afstand fra tegningerne, men uden at undskylde (bilag 11). Igen er det dog forgæves og dagen er præget af uroligheder. Den 3. februar udråbes som vredens dag og dagen igennem er der store demonstrationer verden over imod Muhammed-tegningerne. Urolighederne kulminerer i at den danske ambassade i Indonesien bliver angrebet ud på aftenen. I løbet af de næste dage bliver indtil flere danske ambassader udsat for angreb, og i Iran og Syrien bliver de sågar brændt ned. (Thomsen 2006: ) Samtidig med ambassadeafbrændinger og massive demonstrationer tilkendegiver Arla på deres weblog den 5. februar, at kollegaer i mellemøsten efterspørger offentlig kommunikation fra Arla (weblog den 5. februar 2006: bilag 12). Arla forsætter deres dialog med kunder i Mellemøsten, men af frygt for at tiltrække unødig opmærksomhed holder de lav profil i de mellemøstlige medier. Den første egentlige kommunikation kommer først den 18. marts, hvor de værste demonstrationer i de muslimske lande er stilnet af. Arlas annoncering modtages positivt i de mellemøstlige lande, men som forventet tages de ilde op i Danmark, hvor forbrugerne begynder at tale om en dansk boykot af Arla en boykot der dog aldrig bliver en realitet. Den 30. marts annoncerer flere mellemøstlige medier, at boykotten af danske varer er ovre (pressemeddelelse den 30. marts 2006: bilag 13). Denne gennemgang af Muhammed-krisen er overfladisk, men giver et godt billede af hvor mange aktører der har været involveret i krisen og hvor mange begivenheder og hændelser krisen består af. Johansen og Frandsen pointerede i deres forklaring af kontekstmodellen i Den Retoriske Arena, at der vil være mange interessenter i enhver krise og at man - for at danne sig et overblik, skal have styr på, hvordan disse interessenter kommunikerer med, mod, om og forbi hinanden (Johansen og Frandsen 2007: ), hvilket gøres under afsnittet, kontekstmodellen. Side 15 af 30

20 9. Hvordan gribes Arlas kommunikation an under Muhammedkrisen? For at kunne analysere Arlas krisekommunikation, er det nødvendigt at lave en analyse af selve Arlas krise ud fra tidligere omtalte aspekter, som krisens art og cyklus, for til sidst at kunne danne sig et overblik over krisen i Den Retoriske Arena. Krisens egentlige begyndelse starter med trykningen af Muhammed-tegningerne, den 30. september Arla træder dog først ind i Den Retoriske Arena i dagene efter den 20. januar 2006, hvor en række højtstående imamer opfordre til en boykot af danske vare. Derfor må de foregående måneder betegnes som værende, hvad Coombs vil definere som fasen før krisen, og dagene herefter som værende fasen under krisen, hvilket jeg vil komme ind på senere i min analyse. Johansen og Frandsen har i deres bog, Krisekommunikation fra 2007, lavet en kortfattede analyse af Arlas krise under Muhammed-krisen, som tager udgangspunkt i mange af de samme punkter, som jeg vil bruge (Johansen og Frandsen 2007: ). Til forskel fra deres analyse vil jeg i højere grad fokusere på at analysere mig frem til, hvordan Arla har kommunikeret med sine interessenter ved at bruge Den Retoriske Arena. I Den Retoriske Arena sættes der både fokus på kontekstmodellen, som skal vise hvem der kommunikerer hvad, og på elementer indenfor tekstmodellen, for eksempel indenfor tekstparameteret, hvor jeg vil analyser Arlas, Arlas danske forbrugeres og danske mediers kommunikative strategier i henhold til Coombs definition af SCCT. Dette gøres på baggrund af relevante pressemeddelelser udgivet af Arla, relevante avisartikler om Arla og relevante indslag på Arlas weblog. Analysen af kommunikationsstrategier bliver efter min mening ikke gjort fyldestgørende nok af Johansens og Frandsens, hvorfor jeg vil fokuser på dette. 10. Arla og Den Retoriske Arena Jeg vil i det følgende afsnit analyser Arlas kommunikation under Muhammed-krisen, ved først at danne et overblik over hvordan Arla kommunikere med relevante interessenter, hvilket visualiseres i kontekstmodellen. Herefter analyseres Arlas krisekommunikation ud fra tekstmodellen. I denne analyse lægges der primært vægt på tekstparameteret, da man ud fra Side 16 af 30

21 dette kan analysere sig frem til hvilke krisekommunikationsstrategier, der er blevet brugt under krisens forløb Arla i kontekstmodellen Den nedenstående model, er en visualisering af de største aktører under Muhammed-krisen. De sorte pile indikerer hvem der kommunikerer med hvem. Er der kun en pil i forbindelsen, skal det anses for envejskommunikation, er der to, er det tovejskommunikation. Uoverskueligheden i modellen er bevidst og giver et indtryk af hvor kompliceret Muhammedkrisen var. Der er i denne model kun taget højde for de mest aktive aktører i Muhammed-krisen og de mest åbenlyse kommunikationsveje. Flere af boblerne er en generalisering af interessenter, for eksempel dækker Arla over andelshavere, medarbejdere, direktion etc., de danske forbrugere over en gruppe med mange forskellige meninger og agendaer, hvilket også gælder for de forskellige muslimske lande og områder, som kun er repræsenteret her ved et udsnit af de lande som reagerede på Muhammed-tegningerne. Det er umuligt at opnå et komplet overblik Side 17 af 30

22 over, hvilke aktører der er aktive og hvem der kommunikerer med hvem, indenfor denne krise. Johansen og Frandsen pointerer samtidig at forskellige aktører træder ind i og forlader modellen i forløbet (Johansen og Frandsen 2007:278). Arla blev for eksempel først involveret i Muhammed-krisen godt fire måneder efter tegningerne blev trykt. For at gøre modellen mere overskuelig og brugbar, vil jeg begrænse konteksten til Arlas interessenter og Arlas kriseforløb, som starter efter den 21. januar 2006, da danske vare begynder at blive boykottet i mellemøstlige lande. Arlas fokus ligger i at få genetableret deres salg i mellemøsten, og derfor må de mellemøstlige lande være hovedinteressenter. Arla kan dog ikke udelukkende beskæftige sig med denne interessent, da aktiviteter lavet af Jyllands-Posten og den danske regering har indflydelse på udfaldet i kommunikationen mellem Arla og de mellemøstlige lande. Dansk Landbrugsrådgivning og Dansk Industri er brancheorganisationer, som varetager Arlas interesser overfor henholdsvis regeringen og Jyllands-Posten. Det skal samtidig bemærkes, at Side 18 af 30

23 Arla ikke har nogen offentlig dialog med hverken Jyllands-Posten eller den danske regering. De danske forbrugere (kunne måske udvides til skandinaviske forbrugere) er i konstant fokus hos Arla, da det er her deres største marked er. De grå pile indikerer, hvem Arla taler om, hvilket i denne situation er næsten alle interessenter. I kommunikationen overfor de danske forbrugere omtales de muslimske lande (pressemeddelelse den 18. marts 2006: bilag 14 ). I kommunikationen overfor de muslimske lande omtales både Jyllands-Postens udtalelse (ibid.), Regeringens udtalelser (ibid.) og sidst omtales de danske forbrugere fordi det afkræftes, at danskere har et negativt syn på muslimer (ibid.) Delkonklusion Arlas fokus skal ud fra modellen ligge i at kommunikere med de muslimske lande der boykotter dem og de danske forbrugere. Samtidig skal de være opmærksomme på den kommunikation der kommer fra både Jyllands-Posten og den danske regering, da den også har indflydelse på Arlas to interessenter i fokus. Arla kommunikerer også om en række interessenter, hvilket stiller krav til oprigtigheden af denne kommunikation, for ikke at støde de omtalte interessenter Arlas kommunikation ud fra Tekstmodellen For at skabe et overblik over de mange interessenters kommunikation i Arlas krise vil jeg analysere et repræsentativt udsnit af interessenternes kommunikation. Analysen er kronologisk opdelt i faserne før, under og efter krisen. Jeg vil under hver fase analysere de dominerende interessenters kommunikation ud fra tekstparameteret, med supplerende analyser af kontekst-, medie- og genreparameteret, så frem det er relevant. Dette gøres i henhold til den tidligere beskrevne tekstmodel. Tidsforløbet af faserne er defineret ud fra begivenheder, som har indflydelse på Arlas krise. Fasen før krisen løber fra tegningerne bliver udgivet den 30. september 2005 og frem til den saudiske fredagsbøn den 20. januar Fasen under krisen starter den 21. januar 2006, hvor boykotten af danske vare starter, og slutter den 30. marts 2006, da en række mellemøstlige aviser skriver, at boykotten er ovre (pressemeddelelse den 30. marts 2006: bilag 13) samtidig med at religiøse muslimske ledere anmoder forbrugere til at stoppe boykotten (ibid.). Der sker så meget i løbet af denne fase, at jeg har valgt at dele den op i januar, februar og marts måned. Side 19 af 30

24 Fasen efter krisen tager udgangspunkt i tiden efter den 30. marts 2006 og fremefter, hvor Arla vender tilbage på det mellemøstlige marked Kommunikation før krisen I Coombs ni-punktsmodel, som tidligere beskrevet, lægger han i fasen før krisen vægt på signaldetektion, forebyggelse og forberedelse. Det ligger udenfor denne opgave at analysere Arlas interne kommunikation, og er af gode grunde heller ikke muligt. Arla har ikke kommunikeret i offentligheden i fasen før krisen, og det er derfor umuligt at analysere den aktivitet, der har været frem til den første pressemeddelelse den 25. januar Det er dog relevant at se på hvordan kommunikationen foregår blandt andre af interessenterne i krisen, da det er med til at give et overblik over hændelser og tendenser. Det vil samtidig være muligt at analysere sig frem til om Arlas krisekommunikationsstrategier modstrider Jyllands-Postens og den danske regerings kommunikation. Som beskrevet under afsnittet Muhammed-krisen i korte træk er der mange interessenter og en heftig debat i fasen efter udgivelsen af Muhammed-tegningerne. Per Bech Thomsen forklarer i sin bog, Muhammedkrisen, (2006) at henholdsvis 11 ambassadører fra muslimske lande, den Arabiske Liga og den verdensomspændende muslimske organisation, OIC, i direkte breve til Statsministeriet, opfordrer Anders Fogh Rasmussen til at gå i rette med de ansvarlige, alle henvendelser bliver dog afslået. OIC beder efterfølgende FN om at rejse sag mod Danmark, hvilket følges op med et brev fra FN til Statsministeriet, som bliver påkrævet en forklaring (bilag 15). Denne indledende kommunikation foregår per brev og er meget formel, samtidig bliver den holdt i det offentlige rum. Kommunikationen fra de danske interessenter foregår noget anderledes, nemlig igennem taler i form af Foghs nytårstale (bilag 16) og pressemøder i Statsministeriet (bilag 17). Der er en klar agenda med at kommunikere direkte i det offentlige rum; formuleringerne gennemgår ikke redaktionelle rettelser, som det vil være tilfældet med for eksempel pressemeddelelse, og misforståelser er vigtige at undgå, taget den kulturelle kontekst i betragtning. Fogh tager klart afstand fra hændelserne, men forsvarer stadig danskernes ret til ytringsfrihed: Jeg fordømmer enhver udtalelse, handling eller tilkendegivelse, som forsøger at dæmonisere grupper af mennesker på baggrund af deres religion eller etniske baggrund og Vi har en god tradition i Danmark for en vidtgående ytringsfrihed ( ) men det skal foregå i gensidig respekt og forståelse. (Statsministerens nytårstale 2006: bilag 16).. Ser vi på Coombs Situational Crisis Communication Theory Side 20 af 30

25 (SCCT) kategoriseres dette som fralæggelse af ansvar fra Foghs side, hvilket høre under benægtelse af angreb. Han benægter altså at være ansvarlig for hændelsen, og leder derfor ansvaret hen til Jyllands-Postens. Dette er en strategi, som bliver brugt fra Statsministerens side adskillige gange i løbet af krisen og er interessant, fordi muslimer anklager Danmark (lig den danske regering) og ikke kun Jyllands-Posten. Det forventes, at Statsministeren løser problemerne, hvilket han ikke kan og ikke vil: Vi har fri presse og regeringen har ingen autoritet til at kontrollere pressen eller blande sig i, hvad den skriver (Foghs interview til Al-arabiya, bilag 14). Muhammed-tegningerne bliver løbende genoptrykt i forskellige medier igennem januar. Den konstante påmindelse om tegningerne og regeringens passive, nærmest afvisende, holdning er formentlig forklaringen på, at kommunikationsstrategien ikke virker positivt på de stødte muslimer. Som konsekvens heraf, er der flere arabiske interessenter som begynder at tale om boykot (Hundevad og Hansen 2006:264), hvilket kulminerer i, at saudiske imamer igennem fredagsbønnen den 20. januar åbent opfordre til boykot af alle danske vare Kommunikation under krisen Januar: Første punkt under denne fase, er ifølge Coombs, erkendelse af krisen, hvilket Arla gør i et interview med Dagbladet Information den 25. januar: De saudiske forbrugere er begyndt at boykotte vores varer, så det tager vi dybt alvorligt. (Ritzau, den 25. januar 2006: bilag 18). Dagen efter står Arlas divisionschef i Mellemøsten, Finn Hansen, frem i en dansk pressemeddelelse: Finn Hansen beklager de konsekvenser, som tegningerne har fået for mange muslimer og udtaler: Arla har i mange år haft samhandel og gode relationer til forbrugerne i Mellemøsten ( ) Vi har respekt for alle religioner og udtrykker vores sympati og forståelse for dem. (pressemeddelelse den 26. januar 2006: bilag 5) Allerede her prøver Arla at formindske det angreb, der er sket i form af boykotten ved at beklage konsekvenserne af tegningerne. Samtidig styrker de deres position overfor anklageren via en påmindelse om mange års samhandel og gode relationer. Den efterfølgende kommunikation fra Arlas side er især målrettet muslimer i de mellemøstlige lande, og der er en klar krisekommunikationsstrategi om at formindske angrebet og styrke egen position. Den 29. januar trykker Arla i saudiske aviser en tro kopi af en pressemeddelelse udgivet af den danske ambassade i Saudi Arabien, som retorisk lægger sig tæt op ad Statsministerens nytårstale (pressemeddelelse den 27. januar 2006: bilag 7). Dette gøres for at tilkendegive, at Arla er Side 21 af 30

26 offer i en større sag, og at de håber på en øget dialog mellem den danske regering og saudiske interessenter, med det formål at finde en løsning på krise. Den 30. januar offentliggøre Arla følgende i en pressemeddelelse: Vi modtager tilkendegivelser (red. i Saudi Arabien) om, at denne boykot ikke er rettet mod Arla på nogen måde og alene er rettet mod Danmark og Jyllands-Posten. (pressemeddelelse, den 30. januar 2006: bilag 19) Den 31. januar udtaler Arlas direktør, Peder Tuborgh: Arla er ikke en avis eller et politisk parti ( ) det er ikke vores opgave at løse denne konflikt, men vi vil gerne være med til at fremme en dialog (pressemeddelelse den 31. januar 2006: bilag 20), altså en klar fralæggelse af ansvaret for krisen lig den tidligere udsendte pressemeddelelsen. Senere samme dag roser Finn Hansen i en pressemeddelelse de positive tilkendegivelser fra danske side, på baggrund af Jyllands-Postens undskyldning overfor den muslimske befolkning dagen forinden (bilag 10). Vi har et håb om at statsministerens og Jyllands-Postens seneste udmeldinger ( ) kan få en betydning i mellemøsten. (pressemeddelelse den 31. januar 2006: bilag 21) Det skal pointers, at disse meddelelser kun udkommer på dansk og kan ses, som bevis for at Arla operere med to forskellige krisekommunikationsstrategier. Én strategi overfor mellemøstlige interessenter, som har til formål at formindske angrebets omfang. Samtidig prøver Arla at styrke deres position ved at henlede opmærksomheden på deres mangeårige eksistens i mellemøsten. Én strategi overfor danske interessenter, som er målrettet en benægtelse af angrebet fra de muslimske anklagere. Samtidig har Arlas pressechef, Louis Honoré, allerede den 29. januar prøvet at styrke Arlas position overfor de danske forbrugere på sin weblog ved at gøre Arla til offer for krisen igennem formuleringen: Hvad tog Arla 40 år at opbygge i Mellemøsten, er lagt i ruiner i løbet af fem dage. (bilag 1) Denne udtalelse kan også ses som en erkendelse af, at Arla har givet op overfor at inddæmme krisen til enkelte lande i området. Dette skel mellem de to kommunikationsstrategier gik ikke de danske forbrugere forbi. De kunne overvære Arla benægte sin involvering i krisen, samtidig med at de har gjort sig selv til et offer for hændelserne i et dansk forum, og prøvet at formindske angrebets størrelse ved at vise forståelse for situationen i et mellemøstligt forum. I starten af boykotten modtager de støtte fra dele af den danske befolkning, som blandt andet tilkendegives på deres weblog, som er oprettet for at skabe dialog med de danske forbrugere. En af flere støttende kommentarer lyder: Imens kunne vi andre jo tage at drikke et ekstra glas mælk hver dag, for i denne sag er Side 22 af 30

KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING

KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING KOMMUNIKATION OG KRISEHÅNDTERING Finn Frandsen Center for Virksomhedskommunikation Dias 2 Oversigt 1) Mit udgangspunkt 2) Anti-håndbog i mediefiasko 3) Tendenser i kriseforskningen 4) Krisekommunikation

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

Vejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys

Vejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys Vejledning for pressekontakt I mediernes søgelys Pressen er vigtig for os I mediernes søgelys vejledning for pressekontakt giver gode råd til, hvordan medarbejdere og ledere håndterer pressen i Køge Kommune.

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Muhammedkrisen. set indefra. Middle_East_Rep_skab_Mar_2006

Muhammedkrisen. set indefra. Middle_East_Rep_skab_Mar_2006 Muhammedkrisen set indefra 1 Arla Foods i Mellemøsten Syrien Arla Foods, Libanon Joint venture salg og distribution Libanon Danya Foods, Saudi-Arabien Total supply chain inkl. lokalproduktion og eksport

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Guide til pressekontakt

Guide til pressekontakt Dato: 28.11.13 Kunde: Destination Sydvestjylland Konsulent: Karin Toftegaard Matthiesen Telefon: 61558431 E-mail: ktm@related.dk Guide til pressekontakt Related Havneparken, Jyllandsgade 8 7100 Vejle Telefon:

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Lobbyismen boomer i Danmark

Lobbyismen boomer i Danmark N O V E M B E R 2 0 0 9 : Lobbyismen boomer i Danmark Holm Kommunikations PA-team: Adm. direktør Morten Holm e-mail: mh@holm.dk tlf.: 40 79 23 33 Partner Martin Barlebo e-mail: mb@holm.dk tlf.: 20 64 11

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores 6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores bror, det handler om tilgivelse. Og der bliver ikke lagt

Læs mere

Lønsamtalen et ledelsesværktøj

Lønsamtalen et ledelsesværktøj Lønsamtalen et ledelsesværktøj Indholdsfortegnelse 1.Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen. 2 3. Løntilfredshed..2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse..3 4.1.1 Medarbejdervurdering 3 4.2 Gennemførsel.4

Læs mere

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester

Kasper: Jeg hedder Kasper Thomsen, og jeg er 25 år gammel, og jeg læser HD 1. del på 4. semester 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Transskribering af interview, Kasper BM: okay, jeg skal først lige bede om dit navn, og din alder, og hvad du læser?

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Introduktion Introduktion Hvad er Beredskabstesten Beredskabstesten er en metode til at få et indtryk af organisationens

Læs mere

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation Kommunikationspolitik for Region Nordjylland God kommunikation N e m T n æ r v æ r e n d e e n k e l t m å l r e t t e t t r o v æ r d i g t Din indsats er vigtig Det, du siger, og måden, du siger det

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne

1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne PRESSEKONTAKT 1 Presse kontakt Gode råd til samarbejde med medierne 1 Godt stof 2 Når journalisten ringer 3 Sådan arbejder medierne Til forskere, læger og andre fagpersoner på Aarhus Universitet og i Region

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større

Læs mere

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E

Genvej til medierne. FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier. Det behøver slet ikke at være så svært F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Genvej til medierne FOAs guide til at komme i aviser og elektroniske medier Det behøver slet ikke at være så svært Tekst: Camilla Stokholm Nielsen Redaktion: Ann Lübbers,

Læs mere

Kapitel 1 Samfund, risiko og krise. Skitse til en sociologisk forklaringsramme 29

Kapitel 1 Samfund, risiko og krise. Skitse til en sociologisk forklaringsramme 29 Indholdsfortegnelse Forord 11 Generel indledning 13 Et bidrag til krisologien 13 Krisekommunikation en snæver og en bred opfattelse 15 En multidimensionel tilgang 19 Hvilken slags kriser? 24 Bogens opbygning

Læs mere

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 -

Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt. - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt - Kommunikation på bedriftsniveau - 1 - Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det leteste at sætte gode initiativer i gang

Læs mere

Høringssvar fra. Udkast til Forslag til Lov om elektroniske cigaretter m.v.

Høringssvar fra. Udkast til Forslag til Lov om elektroniske cigaretter m.v. Høringssvar fra Udkast til Forslag til Lov om elektroniske cigaretter m.v. Indhold Indledende kommentarer... 1 Problematisk definition af e-cigaretter... 2 Høje gebyrer vil ødelægge branchen... 3 Forbud

Læs mere

Dagbog fra Ramadan 2005

Dagbog fra Ramadan 2005 Dagbog fra Ramadan 2005 Af Astrid Fribo Så er det Ramadan, muslimernes fastemåned. Den måned, hvor muslimer over hele verden faster for at vise solidaritet med fattige og for at vise deres respekt for

Læs mere

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

UDKAST. God kommunikation. - Kommunikationspolitik for Region Midtjylland. I. FORORD Dato 26.02.2008

UDKAST. God kommunikation. - Kommunikationspolitik for Region Midtjylland. I. FORORD Dato 26.02.2008 Regionshuset Viborg Kommunikation UDKAST Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@stab.rm.dk www.regionmidtjylland.dk God kommunikation - Kommunikationspolitik for Region Midtjylland

Læs mere

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer

åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste

Læs mere

[Arbejdernes Landsbank]

[Arbejdernes Landsbank] 1 [Arbejdernes Landsbank] Cybercrime et ledelsesansvar Mikkel Holm-Pedersen, Analysechef PrimeTime Kommunikation A/S 2 Agenda Krisens anatomi hvad gør man før, under og efter krisen? 4 aktuelle tendenser

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Pressepolitik og nogle gode råd

Pressepolitik og nogle gode råd Pressepolitik og nogle gode råd Juli 2014 2 3B vil gerne i medierne! 3B vil gerne være synlig i medierne og dermed aktivt være med til at ændre det almenes image. Derfor går vi til medierne, når vi har

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse! Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at

Læs mere

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj Hjem Min mor er ude at rejse, og jeg har lovet at se efter hendes lejlighed. Der er ingen blomster, som skal vandes, men en masse post og aviser 1. Sådan lyder indledningen til Maja Lucas novelle fra novellesamlingen,

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

B A R N E T S K U F F E R T

B A R N E T S K U F F E R T BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT

DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,

Læs mere

Er du som leder god nok til intern kommunikation?

Er du som leder god nok til intern kommunikation? 4. november 2010 Er du som leder god nok til intern kommunikation? Aalborg Universitet Vejleder Karsten Niss HA 3. semester Organisatorisk projekt Anslag: 14.911 Marie-Louise Skjoldborg Indholdsfortegnelse

Læs mere

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen.

Varighed med optakt til interview: Fra start til 7:49 inde i udsendelsen. Bilag 3 Udskrift af optakt plus Interview med udenrigsminister Martin Lidegaard i 21 Søndag den 20. juli. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a9dd

Læs mere

INTERN UDDANNELSE. Kommunikation og medier

INTERN UDDANNELSE. Kommunikation og medier INTERN UDDANNELSE Kommunikation og medier Kommunikation Kommunikation er en situation, hvor en afsender bringer et budskab videre til en modtager, som så i større eller mindre grad forventes at reagere

Læs mere

Prøver evaluering undervisning

Prøver evaluering undervisning Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til

Læs mere

Den fælles kommunikationsstrategi... 2. Åbenhed og dialog kommunikationsstrategiens værdier... 3. Kommunikationsstrategiens fem kriterier...

Den fælles kommunikationsstrategi... 2. Åbenhed og dialog kommunikationsstrategiens værdier... 3. Kommunikationsstrategiens fem kriterier... Kommunikation Den fælles kommunikationsstrategi......................................... 2 Åbenhed og dialog kommunikationsstrategiens værdier..................... 3 Kommunikationsstrategiens fem kriterier....................................

Læs mere

Teenager, Sport. Leder?

Teenager, Sport. Leder? Teenager, Sport. Leder? Målrettet lederuddannelse for de 14-19 årringe i idrættens verden Morgendagens ledere kan findes og udvikles i idrættens verden hvis vi vil! Oplæg til en excellent proces udarbejdet

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

REGION SJÆLLANDS POLITIK FOR INDSATS MOD VOLD, TRUSLER, MOBNING OG CHIKANE

REGION SJÆLLANDS POLITIK FOR INDSATS MOD VOLD, TRUSLER, MOBNING OG CHIKANE REGION SJÆLLANDS POLITIK FOR INDSATS MOD VOLD, TRUSLER, MOBNING OG CHIKANE PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted

Læs mere

Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 1.

Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr. 1. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 12. marts 2003 afgav jeg den endelige rapport om min inspektion den 7. december 2001 af den sikrede institution Koglen. Den 27. august 2004 afgav jeg opfølgningsrapport nr.

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig

Læs mere

Hjælp til jobsøgningen

Hjælp til jobsøgningen Hjælp til jobsøgningen FOA Århus Jobmatch Hjælp til jobsøgningen I denne folder finder du inspiration til jobsøgning. Da det kan være længe siden, du sidst har lavet enten ansøgning, CV eller andet relateret

Læs mere

Beretning. udvalgets virksomhed

Beretning. udvalgets virksomhed Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne Alm.del UET - Beretning 1 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2005-06 Beretning afgivet af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne den 13. september

Læs mere

Etisk forventningskatalog

Etisk forventningskatalog LOS De private sociale tilbud Etisk forventningskatalog Gældende for samtlige af LOS medlemmer LOS 24-02-2015 Indhold Indledning... 3 Formål med LOS etiske forventningskatalog... 3 Værdigrundlag... 3 Professionalisme...

Læs mere

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige

Læs mere

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering

Læs mere

Et kommercielt whitepaper er således et stærkt marketingsværktøj, der kan støtte beslutningstagere i valget af den ene løsning frem for den anden.

Et kommercielt whitepaper er således et stærkt marketingsværktøj, der kan støtte beslutningstagere i valget af den ene løsning frem for den anden. Sådan skriver du et whitepaper Et whitepaper er et almindeligt brugt værktøj til at introducere tekniske innovationer og nye produkter. Men der er meget at tage stilling til, når man skal skrive et whitepaper.

Læs mere

Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen

Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen Projektet: Fælles beslutningstagen i svangreomsorgen Projektledere: Annika Yding, Katrine Skovsted, HEV & Annegrethe Nielsen, UCN Projektdeltager: Bodil Elkjær, HEV (og mange flere) Borgernes sundhedsvæsen

Læs mere

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra

Læs mere

Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence

Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence Udvikling- og Uddannelsesprogram Second Sight System Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence Indholdsfortegnelse Baggrund side 3 Mål med uddannelsesforløbet side 3 Vision Styrker Mål Procesforløb side

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Kunsten at gå til jobsamtale. Kunsten at gå til en god jobsamtale

Kunsten at gå til jobsamtale. Kunsten at gå til en god jobsamtale Kunsten at gå til en god jobsamtale Tillykke Du er nu udvalgt til at komme til samtale hos en virksomhed omkring et job. Du skal derfor i gang med at forberede dig på at præsentere dig selv, så du bliver

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.

Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. Brugervejledning Kære bruger Her præsenteres et filmisk casebaseret undervisningsmateriale om mobning og trivsel i skolen. De to film er blevet til på baggrund af virkelige historier og hændelser, som

Læs mere

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler

Læs mere

En mand et parti og hans annoncer

En mand et parti og hans annoncer En mand et parti og hans annoncer Anders Samuelsen formand for Liberal Alliance Når en dansk politiker annoncerer for et tocifret millionbeløb, så bliver det bemærket! Når en politiker kritiserer de andre

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Den gode dialog. En guide til personalet

Den gode dialog. En guide til personalet Den gode dialog En guide til personalet Region Nordjylland ønsker, at dialogens form og indhold medvirker til at genoprette patienternes og de pårørendes tillid til sundhedsvæsenet samt sikrer læring på

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 3 7. 10. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til: Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til

Læs mere

Kampagnemanual for Sammenslutningen af Unge Med Handicap. Forår 2010

Kampagnemanual for Sammenslutningen af Unge Med Handicap. Forår 2010 Kampagnemanual for Sammenslutningen af Unge Med Handicap. Forår 2010 Indholdsfortegnelse Indledning I kampagneplanlægningen er der mange forskellige ting, der skal tænkes igennem inden man gennemfører

Læs mere

Direktør Henning Thiesens tale Øvelsesseminaret den 26. maj 2016

Direktør Henning Thiesens tale Øvelsesseminaret den 26. maj 2016 TALE ØVELSESSEMINAR 2016 Direktør Henning Thiesens tale Øvelsesseminaret den 26. maj 2016 20160526 Velkommen til øvelsesseminar 2016. Det glæder mig, at så mange er mødt frem til dagens arrangement. Vi

Læs mere

DECEMBER 2008 (2HF083-DAA) Tema: Nyheder. H æfte 1

DECEMBER 2008 (2HF083-DAA) Tema: Nyheder. H æfte 1 DECEMBER 2008 (2HF083-DAA) Tema: Nyheder H æfte 1 Prøvemateriale Hæfte 1 Side Tema.......................................................... 4 Opgaveformuleringer..........................................

Læs mere

Guide til lønforhandling

Guide til lønforhandling Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Marts 2011 Forhandling én gang årligt? De fleste privatansatte funktionærer har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

242 LLR. Andreas_Karker_LLR_CONTENT.indd 242 12/11/14 11.47

242 LLR. Andreas_Karker_LLR_CONTENT.indd 242 12/11/14 11.47 »Lad os nu se, hvad der sker,«siger Søren Gade under middagen. Ligesom mange andre er Eyvind Vesselbo efterhånden overbevist om, at Løkke vil trække sig. Til Søren Gade siger han:»du er den eneste, der

Læs mere

Høringssvar fra. Bekendtgørelse om anmeldelse af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere mv.

Høringssvar fra. Bekendtgørelse om anmeldelse af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere mv. Høringssvar fra Bekendtgørelse om anmeldelse af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere mv. Indhold Indledende kommentarer... 1 Gebyrpriser baseret på fejlfortolket WHO rapport... 2 Proceduren

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Strategiimplementerings kompetencer som et Must Win Battle

Strategiimplementerings kompetencer som et Must Win Battle Strategiimplementering: Strategiimplementerings kompetencer som et Must Win Battle - Evaluering og udvikling af virksomhedens strategiimplementerings kompetencer Klaus Lund & Partnere Bernstorff Slot Jægersborg

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning

8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning 8-1. Forvalningsret 12.2. Statsforfatningsret 2.2. Ministers e-mail til sin folketingsgruppe var en aktivitet inden for den offentlige forvaltning En journalist bad Miljøministeriet om aktindsigt i en

Læs mere

værdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork

værdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork værdier Nomecos Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork Respekt Værdiskabelse Troværdighed Entusiasme Teamwork værdier Nomecos Værdierne i Nomeco udtrykker vores holdninger og adfærd, og

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere