Personlighedsforstyrrelser
|
|
- Gerda Sørensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Personlighedsforstyrrelser Undervisning den 7/ Overlæge Elsebeth Stenager 2 Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense
3 Hvordan forstår vi personligheden Normalt forbindes personlighed med den måde en person er skruet sammen på. Vores personlighed viser sig på den måde vi føler, tænker, opfatter og forholder os til andre på. Personligheden varetager en række psykologiske funktioner og har i den forstand betydning for vores evne til at: etablere og fastholde dybtgående RELATIONER. opstille og forfølge kort og langsigtede MÅL. AGERE både stabilt og fleksibelt, selvstændigt og virkelighedstilpasset. Man kan også sige at personligheden er en form for indre kærne, der forbliver mere eller mindre uforandret på tværs af tid og sted. Den præger vores livsstil, holdning til os selv og andre. 3
4 Definition på personlighedsforstyrrelse I definitionen af forstyrrelser i personligheden fokuseres på mønstre i personens oplevelser og adfærd, der: afviger væsentligt fra omgivelserne (og dermed giver en følelse af at være anderledes eller speciel ) er gennemgribende og vedvarende (omfattende og blivende) har varet siden barndom og ungdom medfører væsentlig vanskeligheder i personens daglig liv. Forstyrrelserne er næsten altid forbundet med betydeligt indre ubehag og sociale vanskeligheder. 4
5 HVAD ER ÅRSAGEN TIL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER? Det er ikke sikkert en følge af sygdom, beskadigelse eller anden affektion af hjernen, eller af anden psykiske lidelse. Ny forskning viser dog forandringer i hjerne vist ved FMRI skanninger hos Borderline personlighedsforstyrrelser særligt i området omkring amygdala er der hyperaktivitet. Vi træder ind i verden med et bestemt temperament, genetikken til de særpræg der gøre os unikke. Miljøfaktorer og erfaringer under opvæksten har imidlertid helt afgørende indflydelse på, hvordan dette temperament udvikler sig, og hvorledes vores potentiale udfoldes og realiseres. Personlighedsforstyyrelsler kan forståes således, at det enkelte menneske har forskelligartede udviklingspotentialer, hvorefter faktorer i omgivelserne og den individuelle historie har betydning for, hvilke af disse potentialer der udvikles og hvordan. 5
6 Opdeling af personlighedsforstyrrelser, DSM IV, ICD 10 Cluster A: aparte og excentriske forstyrrelser Paranoid personlighedsforstyrrelse Skizoid personlighedsforstyrrelse Skizotypal personlighedsforstyrrelse Cluster B: Dramatiske, emotionelle eller uforudsigelige/ uregelmæssige forstyrrelser Dyssocial personlighedsforstyrrelse Borderlinepersonlighedsforstyrrelse Histrionisk personlighedsforstyrrelse Narcissistisk personlighedsforstyrrelse 6 Cluster C: Ængstelige tilstande Unddragende personlighedsforstyrrelse Dependent personlighedsforstyrrelse Tvangspræget personlighedsforstyrrelse de sære typer de vilde typer de ængstelige typer.
7 Mange opfylder kriterier for flere personlighedsforstyrrelser på samme tid, det medfører at de får en uspecifik eller en blandet personlighedsforstyrrelsesdiagnose. 7
8 Perspektiver i DSM-5 og ICD 11 Færre kategorier af personlighedsforstyrrelser Lidelsen ses i højere grad som et kontinuum i forhold til funktionsniveauet 8
9 Hvordan stilles diagnosen Grundig levnedsbeskrivelse incl opvækst/skolegang/uddannelsesforløb/ andre social forhold Grundig udspørgen omkring symptomer SCID interview (150 spørgsmål, som gennemgåes grundigt med patienten) 9
10 10
11 Cluster A (Paranoid, Skizoid) Målgruppen er som regel hverken til skade for sig selv eller andre, og de er ikke behandlingssøgende, men kan i perioder være forpinte af deres tilstand. Mennesker med en skizoid personlighedsforstyrrelse savner ikke relationerne de håber og ønsker ikke. Borgerne indenfor denne målgruppe vil helst passe sig selv og siger f.eks. nej til bostøtte. Der er ingen særlige behandlingsmuligheder ud over evt. medicinsk behandling. Der skal være sandsynlighed for at de har gavn af behandling, ellers tages de ikke i behandling. 11
12 F60.0 Paranoid personlighedsstruktur Generelle kriterier for F60 opfyldte >4 af følgende: 1. Overfølsomhed for nederlag og afvisning 2. Tendens til at bære nag 3. Mistroiskhed og mistydningstendens 4. Stridbarhed og rethaveriskhed 5. Ubegrundet jalousi 6. Selvhenføringstendens med øget selvfølelse 7. Optagethed af konspirations -forklaringer 12
13 F60.1 Skizoid personlighedsstruktur Generelle kriterier for opfyldelse, >3 af følgende: 1. Almen ulystbetoning 2. Emotionel kølighed og fjernhed, affektafladning 3. Nedsat evne til at udtrykke følelser 4. Indifference overfor rod og kritik 5. Ringe seksuel interesse 6. Soloaktiviteter foretrukne 7. Optagethed af introspektion og fantasier 8. Manglende interesse for venskab og fortrolighed 9. Manglende situationsfornemmelse 13
14 Cluster B Emotionel ustabil personlighedsstruktur af Borderline eller impulsiv type, Dyssocial personlighedsstruktur, Histronisk personlighedsstruktur, Narcissistisk personlighedsstruktur 14
15 F60.2 Dyssocial personlighedsstruktur Generelle kriterier for opfyldelse, >3 af følgende: 1. Grov ligegyldighed over for andres følelser 2. Manglende ansvarsfølelse og respekt for sociale normer eller forpligtelser 3. Manglende evne til at fastholde forbindelser med andre 4. Lav frustrationstolerance og aggressionstærskel 5. Manglende evne til at føle skyld eller lade sig påvirke af erfaringer, inklusiv straf 6. Bortforklarings- og udadprojektionstendens 15
16 Dyssocial personlighedsstruktur/forstyrrelse: Umiddelbart ingen behandling, måske adfærdstræning, men heller ikke dette viser særligt gode resultater. Ofte komplicerende misbrug Evt komplicerende ADHD 16
17 F60.30 Emotionelt ustabil personlighedsstruktur, impulsiv type Generelle kriterier for opfyldelse, >3 af følgende, heraf altid 2: 1. Tendens til at handle impulsivt og uoverlagt 2. Stridbarhed, især ved impulsfrustration 3. Affektlabilitet, eksplosivitet 4. Manglende udholdenhed 5. Ustabilt og lunefuldt humør 17
18 F60.31 Emotionelt ustabil personlighedsstruktur, borderline type Generelle kriterier for opfyldelse, foruden 3 fra F60.30 >3 af følgende, heraf mindst 2: 1. Forstyrret og usikker identitetsfølelse 2. Tendens til intense og ustabile forhold til andre 3. Udtalt tendens til at undgå at blive ladt alene 4. Tendens til selvdestruktivitet 5. Kronisk tomhedsfølelse 18 Der er et betydeligt overlap mellem de to typer, de er svære at adskille i praksis
19 Borderlinepersonlighedsforstyrrelse Mennesker med borderlineforstyrrelse kan befinde sig på mange forskellige funktionsniveauer. Behandlingstilbud er afhængig af funktionsevne og comorbiditet med anden psykiatrisk lidelse og evt. misbrug. De er ofte meget opsøgende og tåler ikke så let frustration. De har en tendens til at få sat rigtig meget og rigtig mange mennesker i gang på en gang. De kan være vanskelige at hjælpe gennem en indlæggelse. Indlæggelse oftest i forbindelse med suicidal adfærd Der skal investeres ofte meget tid for at skabe en bæredygtig relation Gruppen profiterer bedst af at få opmærksomhed, når de har det godt, men der er en tendens til at give dem mest opmærksomhed, når de har det dårligt. 19
20 Kan have gavn af stabiliserende medicinsk behandling antiepileptika/antipsykotika Specialiserede psykoterapeutiske behandlingstilbud med megen struktur Kognitive tilbud I svære tilfælde dagtilbud/indlæggelse typisk ved svær suicidal adfærd. DAT behandling har vist sig efffektiv for de mest belastede patienter, tilbuddet findes som højt specilaliseret behandling i Svendborg og Vejle. Ny forsknings har ikke vist væsentlig forskel i effekten af de forskellige psykoterapeutiske retninger, det afhænger meget af den terapeutiske alliance. 20
21 Cluster C Indenfor cluster C findes de ængstelige og depressive typer. Det drejer sig om personer, som ofte ikke selv henvender sig med henblik på behandling, men til forskel fra Cluster A, vil disse personer ofte kunne komme sig væsentlig gennem behandling, psykoterapi/evt medicin 21
22 F60.5 Tvangspræget personlighedsstruktur Generelle kriterier for F60 opfyldte >4 af følgende: 1. Tendens til tvivlen og overforsigtighed 2. Overdreven ordenssans og optagethed af detaljer, regler eller skemaer 3. Overdreven perfektionisme 4. Skrupuløs samvittighedsfuldhed 5. Overdreven præstationstrang 6. Overdreven pedanteri og konventionalitet 7. Rigiditet og stivsindethed 8. Kontrolleringstendens over for andre 22
23 F60.6 Ængstelig (evasiv) personlighedsstruktur Generelle kriterier for F60 opfyldte >4 af følgende: 1. Udbredt ængstelighed og anspændthed 2. Mindreværdsfølelse 3. Tendens til følelse af afvisning og kritik i sociale situationer 4. Tilbageholdenhed over for andre ved usikkerhed om forhåndsaccept 5. Begrænset livsudfoldelse på grund af bekymring for fysisk sikkerhed 6. Tendens til at undgå sociale aktiviteter af frygt for kritik eller afvisning 23
24 F60.7 Dependent personlighedsstruktur Generelle kriterier for F60 opfyldte >4 af følgende: 1. Tendens til at overlade betydningsfulde beslutninger til andre 2. Underordningstendens over for personer, de er afhængige af 3. Uvillighed til at stille krav til personer, de føler sig afhængige af 4. Hjælpeløshedsfølelse når alene, af frygt for ikke at kunne klare sig selv 5. Overdreven frygt for at blive ladt alene 6. Begrænset evne til at træffe dagligdagsbeslutninger uden kraftig støtte 24
25 Behandlingstilbuddet (Pakker for emotionelt ustabile personlighedsforstyrrelser og ængstelige evasive personlighedesforstyrrelser Etablere en relevant kontakt med patienten, skabe en alliance Diagnostisk afklaring, ofte en stor hjælp til forståelse for patient og pårørende Tydeliggøre de realistiske behandlingsmæssige muligheder, Differentiere disse, det er meget forskelligt hvilket tilbud som kan magtes, (ofte et problem i forhold til pakker) Få overblik over de sociale problematikker Hjælpe med at etablere et samarbejde med socialforvaltningen Mulighed for særlig støtte økonomisk til personer med borderline personlighedsforstyrrelser 25
26 Behandling personlighedsforstyrrelser Medicinsk behandling Symptom behandling Evidens for Behandling angst og depression antidepressive/atypiske antipsykotika (Zyprexa, Abilify, ) Behandling agression, Antiepileptika/atypiske antipsykotika Lamictal/Tegretol Zyprexa/abilify Seroquel Behandling stemningsustabilitet Atypiske antipsykotika/antiepileptika Feurino l, Silk KR. Curr PSychiatry Res 2011; 13:
27 Social rehabilitering Afklaring og støtte i forhold til sociale forhold, meget vigtig Uddannelse Økonomi Bolig Social støtte Børn og samliv Særligt tilrettelagt undervisning 27
28 Psykologisk behandling Rådgivning Psychoeducation Psykologisk behandling i gruppe eller individuelt Kognitiv terapi Psykodynamisk terapi 28
29 Case Sofie 22 år Opvokset under vanskelige vilkår, forældre skilt, faren misbruger ringe kontakt til denne. Flyttet mange gange, mange skoleskift Forsøgt sig med flere uddannelser, uden at gennemføre andet end et enkelt grundforløb. Mange forskellige kærester, som sjældent har været særligt søde ved hende Klager over depressive symptomer, stemningssvingninger, social fobi.et enkelt selvmordsforsøg for et par år siden efter brud med kæreste. Er kortluntet og kommer let i konflikt med omgivelserne. 29
30 Sofie 22 år Henvender sig nu, er netop startet ny uddannelse, og vil gerne holde fast i denne. Hvad gør vi. Grundig udredende samtale, SCID II interview Psychoeducation omkring diagnosen Evt tilbud om kursusforløb omkring angst og depressionssymptomer Stillingtagen til medicin 30
31 Sofie 22 år Har Sofie kræfterne til at indgå i et egentligt terapiforløb i givet fald, individuelt eller i gruppe hver uge Social støtte, sanering af gæld, boligforhold, evt brug for støtte fra uddannelsessted 31 Sundhedsfaglige støttesamtaler indtil opstart af evt terapeutisk tilbud. Alternative muligheder Kommunale tilbud Uddannelsesmæssige tilbud
32 Pakkeforløb personlighedsforstyrrelse Diagnostik, assesment og caseformulering: Anamneseoptagelse og klinisk psykiatrisk undersøgelse herunder for psykiatrisk komorbiditet samt refleksionsevne, funktionsniveau, rehabiliteringsbehov og sociale ressourcer Personlighedsvurdering: Struktureret interview og psykometrisk undersøgelse 32 Screening for KRAM-faktorer Somatisk undersøgelse Diagnostisk konklusion 5 timer
33 » Konsultationer vedr. psykofarmakologisk behandling: Psykofarmakologi: Medicinopfølgning/evt. justering, monitorering af bivirkninger Monitorering af tilstand og behandling generelt Behandlingskoordinering Individuel psykoedukation 2 timer 33
34 Terapi og netværksamtaler a. Psykoterapi, psykoedukation i gruppe b. Individuel psykoterapi, miljøterapi og psykoedukation c. Netværkssamtaler i gruppe 12 timer i alt: a. 48 sessioner á 1 time 34 ELLER b. 10 sessioner á 1 time OG c. 8 sessioner á 1 time Sundhedsmæssig støtte og vejledning 1 time og 30 minutter
35 Rehabilitering 4 timer» Sikre sammenhæng og kontinuitet i fortsat behandling/indsats: Kontakte alment praktiserende læge for at sikre eventuel fortsat behandling i primær sektor Kontakte kommune for at sikre, at eventuel hjælp efter serviceloven vurderes Kontakte kommune om eventuel uddannelses- og beskæftigelsesindsats 1 time Afslutning på pakkeforløb Klinisk og psykometrisk undersøgelse 45 minutter Afsluttende samtale med relevant inddragelse af pårørende 45 minutter 35
36 Vanskeligheder i mødet med den sociale sektor Mange sagsbehandlere Manglende koordinering Opfølgningskrav/tidsgrænser Svært at bede om hjælp Negative erfaringer Urealistiske forventninger Underdriver problemer Manglende evne til at overholde indgåede aftaler/urealistiske målsætninger 36
37 Fokusområder for social og sundhedssektor Socialsektor har fokus på: Selvforsørgelse Ret og pligt Formål altid at forbedre forsørgerevnen Fokus på rehabilitering Serviceloven kan give tilbud om støtte Sundhedssektor har fokus på Sygdom Symptomreduktion Helbredelse Vurderer funktionsevne 37
38 Prognose Efter 5 år opfylder kun ca. Halvdelen kriterierne for en personlighedsforstyrrelser. Der vil dog fortsat oftest være vanskeligheder i forhold til det sociale liv. 38
39 Litteratur Eks på bøger Personlighedsforstyrrelser / redigeret af Erik Simonsen, Psykiatrifonden Skizotypi og Borderline. Peter Handest, lennart Jansson, Jan Nielsen. Psykiatrifonden 39
40 Pjecer og hjemmesider Borderline/Morten Kjølbye PsykInfo Forlaget Psykiatriinformation nr 4, 2007 tema om personlighedsforstyrrelser www. Borderline foreningen 40 Psyk Info
Personlighedsforstyrrelser. Møde med praktiserende læger den 9/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2. Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense
Personlighedsforstyrrelser Møde med praktiserende læger den 9/11-2016 Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2 Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense 1 Personlighed..Personlighed refererer til en integration
Læs merePersonlighedsforstyrrelser. Undervisning den 5/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager. Den fokuserede forskningsenhed for psykiatri, Åbenrå
Personlighedsforstyrrelser Undervisning den 5/9 2017 Overlæge, professor Elsebeth Stenager Den fokuserede forskningsenhed for psykiatri, Åbenrå 2 1 Hvordan forstår vi personligheden Normalt forbindes personlighed
Læs mereUdarbejdet af Gitte Rohr og AMJ
Personlighedsforstyrrelser Fysioterapeutuddannelsen Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Personlighedsforstyrrelser Et spektrum af tilstande, der er i grænsefladen mellem det normal og det sygelige
Læs merePersonlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych
Personlighedsforstyrrelser v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Kort præsentation Program Personlighed og personlighedsforstyrrelse Diagnostiske kriterier Generelt Emotionel Ustabil Personlighedsforstyrrelse
Læs merePersonlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved
Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Program Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur
Læs mereMødet med mennesker med borderline
Mødet med mennesker med borderline - Emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderline type Psykiatridage 2017 VELKOMST OG PRÆSENTATION AF PSYKIATRIFONDEN DET STORE SPØRGSMÅL Hvad er god praksis når
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række
Læs mereMAGNUS PETERSEN WWW.MAGNUSPETERSEN.DK PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER OVERSIGT. Hvad er en personlighed? Eksempler på personlighedsforstyrrelser.
OVERSIGT Hvad er en personlighed? PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER Eksempler på personlighedsforstyrrelser. Forelæsning v. Magnus Petersen, dr. med. speciallæge i psykiatri Hvad er problemet. 2 10/04/15 HVAD
Læs merePersonlighedsforstyrrede patienter i almen praksis
Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs merePsykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG
Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,
Læs merePersonlighedsforstyrrelse. i et psykiatrisk perspektiv. Morten Kjølbye Borderline Konference 1. Diagnosticering - perspektiver og udfordringer
Diagnosticering - perspektiver og udfordringer Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland Morten Kjølbye Uddannelseskoordinerende overlæge Psykiatrien i Region Nordjylland
Læs mereangst og social fobi
Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte S. Sørensen psykolog BRAINSTORM den første mistanke Hvad skal vi nå? Mistanke om personlighedsforstyrrelse De
Læs mereBehandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge
Middelfart, 23.9.2014 Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge Formål med pakkeforløb Formålet med pakkeforløbene er at sammentænke undersøgelse og behandling af høj kvalitet med
Læs merePatienter med Personlighedsforstyrrelser i Sundhedsvæsenet
Medlemsmøde Lægeforeningen Syddanmark, 31. maj 2011 Patienter med Personlighedsforstyrrelser i Sundhedsvæsenet Hvad er personlighed? Oversigt Personlighed repræsenterer de egenskaber af en person eller
Læs mereRegionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion:
Regionsfunktion: RF Personlighedsforstyrrelser med en sværhedsgrad af sygdommen svarende til GAF
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner
Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord
Læs mereFORSTYRRELSER AF PERSONLIGHEDSSTRUKTUREN
FORSTYRRELSER AF PERSONLIGHEDSSTRUKTUREN Stine Malene Kliem Speciallæge i psykiatri Professor, overlæge Elsebeth Stenager Psykiatrisk Afdeling Odense PERSONLIGHEDEN Bestemte egenskaber som kommer til udtryk
Læs merePersonlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog
Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Hvad skal vi nå? Mistanke om forstyrret personlighedsstruktur De reelle kriterier i
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012
Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser Hvor går grænsen,l det sygelige? De forskellige personlighedstyper Diagnos,k og klassifika,on Effekten af forskellig behandling Anders Christensen overlæge Psykoterapeu,sk Team
Læs merePakkeforløb for PTSD. Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede flygtninge. Danske Regioner 01-05-2013
Danske Regioner 01-05-2013 Pakkeforløb for PTSD - ekskl. krigsveteraner og traumatiserede flygtninge (DF43.1) Samlet tidsforbrug: 32 timer Pakkeforløb for PTSD Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede
Læs mereperiodisk depression
Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer
Læs mereBilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien
Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla
Læs mereADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN
ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner
Læs mereIllness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen
Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental
Læs merePakkeforløb for spiseforstyrrelser
Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs mereArbejdsgruppe vedrørende personlighedsforstyrrelser
Rapport fra Arbejdsgruppe vedrørende personlighedsforstyrrelser til Det Administrative Samarbejdsforum, Region Syddanmark December 2007 1 8. april 2008 Udkast til rapport fra arbejdsgruppen vedrørende
Læs mereBehandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013
Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Disposition Baggrund og formål Udvikling af pakkeforløb Eksempel på et pakkeforløb Udfordringer med pakkeforløb Monitorering
Læs mereAt genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde
At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde Hvordan psykiske sygdomme påvirker vores færdigheder, og hvordan vi finder vej til at forstå og håndtere reaktionerne Rask - syg Rask syg behandling
Læs merePsykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG
Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Generel information om behandling på F4.
Læs mereVingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København
Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:
Læs mereRegionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser
Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:
Læs merebipolar affektiv sindslidelse
Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer
Læs mereADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud
ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereMisbrug eller dobbeltdiagnose?
Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE
1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE Quick guide Anvend ikke rutinemæssigt screeningsredskaber til identifikation af mulig borderline
Læs mereBorderline og dyssocial Personlighedsforstyrrelse
og dyssocial Personlighedsforstyrrelse Risskov 7. oktober 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De psykiatriske specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Disposition Personlighed
Læs mereKan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri
Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for
Læs merePersonlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.
Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs mereHvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse?
Dagsorden 1. Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse 2. Hvordan diagnosticerer man en personlighedsforstyrrelse 3. Hvad er årsagerne til at man udvikler en personlighedsforstyrrelse med
Læs mereRevideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)
24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,
Læs mereVejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling
Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos
Læs mereFørste del af aftenens oplæg
ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.
Læs mereDIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016
DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 AGENDA PTSD og borderline Min Plan Veteranstrategi i Randers Kommune PTSD OG BORDERLINE PTSD Post traumatisk belastningsreaktion (Post Traumatic Stress Disorder.)
Læs mereTemadag om Førtidspensionsreform
Temadag om Førtidspensionsreform Visioner for og erfaringer med samarbejdet fra psykiatrien Konst. psykiatridirektør Susanne Jensen Region Nordjylland 2 Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet 1. Hvor mange
Læs mereRegionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer
Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede
Læs mereBilag 1b til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien
Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1B Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla
Læs mereBinge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Program Hvad er Binge Eating Disorder (BED)? Set i forhold til
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs merePsykinfoarrangement. Psykoterapeuter: Kirsti H. Andersen og Lone Thygesen
Psykinfoarrangement Psykoterapeuter: Kirsti H. Andersen og Lone Thygesen Program Velkomst og præsentation. Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse, med særligt fokus på den ængstelig evasive
Læs mereUdviklingshæmmede og udviklingsforstyrrede med psykiatriske problemer
Udviklingshæmmede og udviklingsforstyrrede med psykiatriske problemer Tine Wøbbe, Ledende psykolog Retspsykiatrisk afdeling Klinisk psykolog og neuropsykolog Specialist og supervisor i psykopatologi Specialist
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser
Læs mereBehandling DEPRESSION
Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereADHD i almen praksis
1 ADHD i almen praksis ADHD diagnose Visitationsretningslinier fra SST. Henvisning Medicin Opfølgning i almen praksis Privat praktiserende speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. Lene Ruge Møller 2 Gladere
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs mereIntroduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser
Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser Emma Rehfeld Overlæge, Psykiater Funktionelle Lidelser Hvorfor bruge metoder fra KAT ved funktionelle tilstande / somatisering?
Læs mereAUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER
AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? SIMON KRATHOLM ANKJÆRGAARD JOURNALIST, FORFATTER OG PÅRØRENDE HVEM ER JEG
Læs merePublikationens titel: Specifikationer af pakkeforløb Psykiatrien
Specifikationer af Februar 2013 Publikationens titel: Specifikationer af Psykiatrien HR & Kvalitet Mølleparkvej 10 9000 Aalborg www.rn.dk udgivelsesdato 14. februar 2013 Læs mere om Region Nordjylland
Læs mereUdredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen
Læs mereProjektive test. Selskabet for Psykologisk Psykiatri 2013-2014. Birgitte Bechgaard Ledende psykolog Psyk.Center Hvidovre
Projektive test Selskabet for Psykologisk Psykiatri 2013-2014 Disposition Projektive test Tidligere og aktuelle praksis Historisk om de projektive test Anvendelsen af de projektive test i forhold til at
Læs merePakkeforløb ensretning eller ensartethed?
Pakkeforløb ensretning eller ensartethed? Psykiatrien er ikke en pølsefabrik! Behandlingen af psykisk syge kan og skal ikke ensrettes. Sådan tænkte mange, da man i 2010 gik i gang med at indføre pakkeforløb
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29
Læs mereVejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner
KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende
Læs mereNotat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type
Dato 7. april 2015 Sagsnr. 4-1013-47/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Sundhedsstyrelsens
Læs mereHar du behov for smertebehandling?
Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger
Læs mereUnge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen
Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler
Læs mereIntroduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Teoretisk oplæg og demonstration Kommunikationsmodul specialleuddannelsen
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29
Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi
Læs mereALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri
ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige
Læs mereSkiftesporet Et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år i Thisted Kommune
Skiftesporet Et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år i Thisted Kommune Hvad er Skiftesporet? Skiftesporet et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år, som har behov for
Læs mereBilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling
Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling
Læs mereUndervisning Speciallæger almen medicin 2016
Undervisning Speciallæger almen medicin 2016 Leder, overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Angst og Personlighedsforstyrrelser, Afdeling Q Århus Universitetshospital,
Læs mereTemadag for rehabiliteringsteam
Temadag for rehabiliteringsteam Den 18. juni 2014 Dorte Schou Iversen, ledende psykolog, Socialmedicinsk Enhed 2 aldi@rn.dk Projekt ALF kr. 150,00 www.ringgaarden.dk YouTube: Cinema Education, Adam Lenny
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereBilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren.
N O T A T Bilag E til kontrakt mellem Danske Regioner og leverandører der udfører hurtig udredning vedr. udredningsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien 1.9.2014 Dette bilag gælder for private leverandører,
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)
Læs mereOplæg om DAT Dialektisk Adfærdsterapi
Oplæg om DAT Dialektisk Adfærdsterapi Psykiatrisk Dialogforum Tirsdag d 15. maj 2013 Mette Outtrup Braad Cand psyk, Aut. Specialist og supervisor i psykoterapi Lokalpsykiatrien i Haderslev Dialektisk adfærdsterapi:
Læs merePlancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen
Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten
Læs mereTEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1
TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 Teglporten - Rusmiddelcenter Åben for alle Teglporten - Rusmiddelcenter er et gratis tilbud til borgere over 18 år, som søger behandling for at ændre på brugen af
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne
Læs mereANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum
Læs mereSelvet som begreb. Og hvordan forholder det sig til vores forståelse af personlighedsforstyrrelser?
Selvet som begreb Og hvordan forholder det sig til vores forståelse af personlighedsforstyrrelser? En psykisk struktur mellem neurosen og psykosen, som har vanskeligheder med at etablere og fastholde
Læs mereProjektive test 22.1.14
Projektive test 22.1.14 KURSUS (dec.,jan.,febr.,marts) Birgitte Bechgaard led.psykolog 1 Disposition Repetition af december oplægget Kort gennemgang af udleverede artikel af Lise Østergaard Test og diagnostik
Læs mereKAN DIAGNOSER BRUGES PÅ EN BEDRE MÅDE?
KAN DIAGNOSER BRUGES PÅ EN BEDRE MÅDE? SIDE 1 INDHOLD KAN DIAGNOSER BRUGES PÅ EN BEDRE MÅDE? 3 Patienten bør have større indflydelse på diagnosen 3 Patienter skal inddrages 4 Diagnosen må ikke være den
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereAngst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.
Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.
Læs mereMisbrug og psykisk sygdom virksomme løsninger på tværs
Misbrug og psykisk sygdom virksomme løsninger på tværs Erfaringerne med systematisk screening hvilken effekt kan vi se? INDHOLD Kort præsentation af mig: Winnie Jørgensen, Behandlingsleder CAS Roskilde
Læs mereRegionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger
Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger Det samlede udrednings og behandlingsforløb er af 69 måneders varighed, evt. med
Læs mereSYMPTOM. Tanke-påvirkning, tanke-fradrag, tanke-hørelighed, tanke-udspredning
1 SYMPTOM Tanke-påvirkning, tanke-fradrag, tanke-hørelighed, tanke-udspredning B 1 DIAGNOSE Skizofreni/psykose 2 SYMPTOM Kommenterende eller diskuterende stemmer B 2 DIAGNOSE Skizofreni/psykose 3 SYMPTOM
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-
Læs mereBipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann
Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %
Læs mereTENDENS EVIDENS KONSEKVENS? Jan Nielsen
591 Psyke & Logos, 2002, 23, 591-596 TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? En anmeldelse af Birgitte Bechgaard, Hans Henrik Jensen og Thomas Nielsen: Forholdet mellem psykologisk og medicinsk behandling af psykiske
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereInformation om skizofreni Til patienter og pårørende
1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte
Læs mere