SKI Version 1.0
|
|
- Mathilde Dalgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SKI Version maj
2 Indhold Indledning... 3 Snitfladernes etablering og tilgængelighed... 3 Integrations- og anvendervilkår... 3 Beskrivelse af KOMBITs snitfladeoversigt... 4 Faneblad: Snitfladeoversigt... 4 Faneblad: FORM - Snitflade - Dato... 4 Målarkitektur... 6 Det grundlæggende... 6 Integrationsformer... 7 I-01 - Integration via beskeder... 8 To former for beskeder... 9 Beskeders struktur... 9 I-02 - Integration via den fælleskommunale Serviceplatform I Asynkrone services I Synkrone services I Filintegration I-03 - Direkte integration Integrationer Generelle krav til integrationer M-01 - Jobcenterløsningernes integrationer M-02 - ØiR integrationer M-03 - Integration til Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks M-04 - Integration til Støttesystemet Ydelsesindeks M-05 - Integrationer til Støttesystemerne Klassifikation og Organisation M-06 - Integration til Støttesystemerne for Sikkerhed M-07 - Integration til Støttesystemet Beskedfordeler M-08 - Dialogintegration M-09 - Integration til Dokumentfordeler
3 Indledning Bilaget angiver de obligatoriske integrationer, som den tilbudte løsning skal indgå i. De obligatoriske integrationer er, ift. integrationen med de fælles kommunale løsninger, omfattende både de fælleskommunale fagløsninger og støttesystemer. Integrationsbehovet vil variere ift. de forretningsområder, som den enkelte løsning understøtter. Derfor er kravene om obligatoriske integrationer opgjort i en matrice, som sammenstiller FORM med integrationen ved en snitflade. Snitfladen er her den snitflade, som KOMBIT via de fælles kommunale løsninger stiller til rådighed for løsningens brug. Den konkrete snitfladeoversigt fremgår af Bilag F5.1 D2 KOMBIT snitfladeoversigt. Snitfladernes etablering og tilgængelighed Snitfladerne, som løsningerne skal integrere med, vil løbende blive konkretiseret, etableret og gjort tilgængelig ifm. de udbud, som KOMBIT er i færd med at gennemføre. Leverandøren opfordres til at holde sig ajour med planerne for den enkelte snitflade, herunder hvornår snitfladebeskrivelsen foreligger, snitfladen er klar til integrationstest mv. Informationen vil blive gjort tilgængelig på KOMBITs hjemmeside Integrations- og anvendervilkår De specifikke integrations- og anvendervilkår, som vil gælde for snitfladerne, herunder integration til KOMBITs Serviceplatform, de fælleskommunale støttesystemer mv. vil ligeledes være at finde på KOMBITs hjemmeside 3
4 Beskrivelse af KOMBITs snitfladeoversigt Snitfladeoversigten er udarbejdet i Microsoft Excel. Den indeholder to faneblade. Det først faneblad Snitfladeoversigt indeholder en samlet oplistning af de obligatoriske snitflader. Det andet faneblad FORM - Snitflade - Dato angiver, fra hvornår en snitflade er obligatorisk opgjort pr. FORMområde. Det betyder, at dækker den tilbudte løsning et givent FORM-område, da er det obligatoriske for leverandøren at sikre, at den tilbudte løsning kan indgå i integration med de snitflader, som er markeret for FORM-området. Det forudsætter naturligvis, at løsningen indeholder det informationsobjekt, som integrationen håndterer. Der skal ikke foretages ændringer, angivelser, i arket. Faneblad: Snitfladeoversigt Her beskrives de enkelte kolonner i arket. ID : Unik identifikation af den enkelte snitflade Vil kunne genfindes på KOMBITs hjemmeside Forretning : Beskrivelse af det forretningsmæssige formål med og anvendelse integrationen, som snitfladen understøtter. Herunder hvilken løsning, som udstiller snitfladen Anvendelsesmønster : Her angives forventning til brugen af snitfladen, dvs. hvorledes integrationen skal foregå ift. den forretningsunderstøttelse, som løsningen indeholder. Information : Det eller de primære informationsobjekter data- som indgår i integrationen. Arkitekturreference : Reference til arkitekturmønsteret for integrationen. Faneblad: FORM - Snitflade - Dato Fanebladet indeholder en matrice. Venstre kolonner er indeholder referencen til FORM. Top-rækken indeholder den unikke reference til snitfladen, ID, som det er angivet på fanebladet Snitfladeoversigt. 4
5 Hvor en snitflade er obligatorisk for en FORM-området, er det angivet med en dato/tidsangivelse i matricen. Dette angiver fra hvornår snitfladen senest skal kunne ibrugtages af kunderne på løsningen. Formkolonner Ydelsesområde : Jf. Bilag F D2 Kravspecifikation Hovedgruppe : Jf. FORM Opgaveområde : Jf. FORM OpgaveNavn : Jf. FORM OpgaveTekst : Jf. FORM FORM Nummer : Jf. FORM Snitflade række ID : Navn på snitfladen Navn : Unik identifikation af den enkelte snitflade. 5
6 Målarkitektur I dette afsnit beskrives målarkitekturen for de identificerede snitflader. Målarkitekturen for snitfladerne er baseret på en række grundlæggende integrationsformer, som understøttes af de fælleskommunale støttesystemer og Serviceplatform. De grundlæggende integrationsformer er angivet på formen I-0x altså I-01, I-02 etc. Målarkitektur for de enkelte integrationer er angivet på formen M-0x altså M-01, M-02 etc. Det grundlæggende De mål for arkitektur og integrationer som er beskrevet i nærværende bilag sikrer understøttelse af til den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og de fælleskommunale arkitekturprincipper. Det er således væsentligt at integrationsformer vælges således tætte koblinger mellem systemer undgås. Ligeledes er det væsentligt at de informationer der udveksles i høj grad er baseret på fælles standarder og dermed, hvis de findes, på fællesoffentlige standarder. Valget af integrationsform skal som sagt understøtte kommunernes arkitekturprincipper og støtte op omkring den fælleskommunale digitaliseringsstrategi. Følgende er relevante udsnit af de fællesoffentlige arktiekturprincipper, som i deres helhed kan læses her: I forhold til valg af integrationsform er disse arkitekturmål vigtige (arkitekturprincipperne p.4): 1. Sammenhængende it Kommunens borgere (og medarbejdere) mødes ikke med behovet for genindtastning af data, som allerede er kendte af andre systemer. Systemerne har en datasammenhæng og en dataudvekslingsarkitektur, som skaber sammenhæng mellem it-løsningerne. 2. Byg til forandring Kommunens it-løsninger skal være lette at tilpasse, når der fx kommer ny lovgivning, der ændrer processen eller, når kommunerne vil forandre opgaveløsningen, så it-omkostningerne ikke bliver en bremse på forandring 3. Flere leverandører Når kommunen baserer sine løsninger på åbne standarder og udskiftelige komponenter, kan de skifte leverandører uden tekniske barrierer. Herudover er der et ønske om et reelt flerleverandørmarked, som sikrer konkurrence og innovation. 6
7 4. Driftstabilitet Kommunens it-løsninger skal være driftsstabile, pålidelige, attraktive og sikre, så borgere og medarbejdere kan have tillid til og vil tilslutte sig den digitale opgaveløsning I forhold til valg af integrationsformer er disse arkitekturprincipper vigtige: 1. Der arbejdes mod en fælles Rammearkitektur (A1) Den fælles Rammearkitektur skal sikre en ensartet måde at opfatte forretningsobjekter og disses integrationer med hinanden. Rammearkitekturen sikrer endvidere samme opfattelse af Forretningsobjekter på tværs af leverandører, bla. i form af standarder. 2. Arkitekturen skal sikre mod leverandør-lock-in (A2) I en integrationssammenhæng er det vigtigt at have en løs koblet arkitektur, således at der let kan skiftes leverandør på de forskellige løsninger. Det skal også sikres, at der kan være flere leverandører til samme løsning. Undgå endvidere leverandørejede, proprietære protokoller. 3. Forretningshændelser meddeles omverdenen (B7) Når en proces har ændret på et forretningsobjekt, meddeles det omverden via beskeder. På den måde kan processer automatisk startes op på baggrund af det, der sker et andet sted. 4. Fælles autoritative reference- og grunddata anvendes (B8) For at sikre at entydig og entydig udveksling af information anvendes og opmærkes med fælles referencedata. Ved at anvende autoritative grunddata sikres pålidelige og opdaterede data. 5. Forandringsrobust arkitektur (B9). Eller byg til forandring. Vi skal bygge vores integrationer løskoblet og med stor smidighed, da verden helt sikkert forandres. Derfor bør stærke fysiske bindinger undgås. 6. Alle data er uafhængige af systemet, hvor de opbevares (C2) Det er IKKE systemerne, der ejer data. Dvs. at adgang til data ikke må gøres til et spørgsmål om datas lokation. Adgang til data er et spørgsmål om rettigheder. 7. IT-løsninger er robuste overfor egne og andre systemers nedbrud (C5) Dette princip skal sikre at der tænkes i robuste integrationsformer, som er mindst muligt følsomme for andre systemers nedbrud og som er selvreparerende, når systemer eller linjer kører igen Integrationsformer Den fælleskommunale infrastruktur består af en række systemer som udfører forskellige opgaver i den kommunale forvaltning. Systemerne har behov for at udveksle informationer med forskellige formål. 7
8 Det er væsentligt at de integrationer, som systemerne anvender fremadrettet understøtter de arkitekturmæssige mål og principper omtalt i foregående afsnit. Det er derfor med udgangspunkt i disse, at følgende integrationsformer er defineret. De integrationsformer der her nævnes er Integration via beskeder Integration via services Direkte integration Afsendersystemer Fagsystemer Fagsystemer Fagsystemer Fagsystemer Fagsystemer Støttesystemer Grunddata Beskedfordeler Serviceplatformen Asynkron service Synkron service Filintegration Kildesystemer Modtagersystemer Fagsystemer Fagsystemer Fagsystemer Fagsystemer Fagsystemer Støttesystemer I-01 - Integration via beskeder Integrationer via beskeder understøtter Event Driven Architecture, som er et bærende element i den fælleskommunale Rammearkitektur. Målet for de kommunale systemer er dermed at der i videst mulig omfang integreres via beskeder. Integration via beskeder understøtter dermed arkitekturprincipperne om robust, forandringsparat og løst koblet arkitektur ligesom ønsket om at imødegå leverandør lock-in effektivt understøttes. Denne integrationsform betyder, at når et system ønsker at meddele omverdenen at en hændelse er indtruffet, afleveres en besked til Beskedfordeler. Beskedfordeler distribuerer herefter beskeden til de systemer, der abonnerer på den pågældende beskedtype. De to parter, afsender og modtager kender, ikke hinanden. Det overordnede integrationsmønster er således det løst koblede Publish/Subscribe. Konkret er processen den, at afsendersystemer afleverer deres beskeder direkte til Beskedfordeler. Modtagersystemerne kan vælge imellem, at Beskedfordeler afleverer en besked til dem (push scenarie), eller at hente beskeder fra Beskedfordeler (pull scenarie). Både afsender og modtager er bundet op på de aftaler, de er indgået om deres brug af beskeder. 8
9 Se i øvrigt for nærmere beskrivelse af hvordan der integreres til Beskedfordeler To former for beskeder I Rammearkitekturen defineres to former for beskeder Hændelsesbeskeder som er beskeder der sendes når en proces er færdig med sit arbejde og dermed har ændret på sit forretningsobjekt. Beskeden informerer om, at opgaven er løst. I dette scenarie tilhører forretningsobjektet afsendersystemet. Meddelelsesbesked som er en særlig type beskeder, hvor der i en proces sendes en meddelelse til en anden proces. Eksempelvis kan et beregningssystem sende en udbetalingsanmodning til et udbetalingssystem. I dette scenarie tilhører forretningsobjektet modtagersystemet. Det er udfyldt og afsendt af afsendersystemet, i en struktur som er defineret af modtageren. Formidlingen af meddelelsesbeskeder er stadig del af publish/subscribe mønsteret, som Beskedfordeler implementerer hvilket betyder at afsender ikke kender det konkrete modtagersystem. Beskeders struktur En besked består af Beskedkuvert som indeholder alle de informationer, der er nødvendige dels for at definere hvilke beskeder man ønske at modtage i sit abonnement, dels for at kunne distribuere de rigtige beskeder til de rigtige modtagere. Se i øvrigt Beskedmetadata som indeholder de generelle/standardisere informationer om objektet. For en given sag vil dette være relevante informationer fra Sags- og Dokumentstandarden. Beskeddata som indeholder de evt. helt specifikke informationer om en given opdatering, og som ikke er indeholdt i beskedens metadata. Transportmekanisme Transportmekanismerne er endnu ikke fastlagt, da udbud pågår, men det vil være gængs og udbredt anvendt teknologi. 9
10 Beskedfordeler vil benytte den kommende fælleskommunale sikkerhedsmodel. Dette betyder, at de systemer, som ønsker afsende og modtage beskeder må understøtte denne model. Se i øvrigt Konkret vil Beskedfordeler og anvendersystemerne være afhængige af sikkerhedskomponenterne Administrationsmodulet, Adgangsstyring for Systemer og Adgangsstyring for brugere. I-02 - Integration via den fælleskommunale Serviceplatform Den fælleskommunale Serviceplatform understøtter forskellige former for integrationer. I nærværende udbud nævnes tre grundlæggende former, som kan kombineres i de enkelte integrationer. De tre integrationsformer er Asynkrone services dette er den foretrukne integrationsform, da den løsner bindingen mellem de involverede systemer. Synkrone services kan der være gode grunde til at anvende, men er ikke den foretrukne, da den giver en stærk binding mellem de involverede systemer. Filintegration anvendes til at overføre store datamængder som eksempelvis statistikdata. Denne integrationsform vil altid være asynkron. At anvende en kombination af integrationsformerne kunne eksempelvis være hvis en kombination af synkron og asynkrone services anvendt på forskellige niveauer i en integration komplementere hinanden. På det forretningsmæssige niveau kan en integration være asynkron ved at en forespørgsel sendes til en service, som evt. kan være udstillet på Serviceplatformen svaret på forespørgslen leveres ved at det sendes til en service udstillet af det afsendende system. På det rent tekniske niveau kan de to servicekald dog godt være synkrone idet svaret på det enkelte servicekald medfører en simple anerkendelse af at forespørgsel/svar er modtaget. Transportmekanisme Den fælleskommunale Serviceplatform understøtter følgende transportmekanismer SOAP(https) sftp gateway Desuden vil der blive etableret en sftp Server med adgangsstyrede filer og foldere. For integration til de kommende fælleskommunale systemer inkl. støttesystemerne skal den fælleskommunale sikkerhedsmodel understøttes. Ved servicekald i Rammearkitekturen opereres med tre forskellige typer af adgangsstyring, der tilgodeser forskellige behov. Adgangstyperne giver forskellige muligheder for detaljeringsgraden af de adgangsrettigheder, der kan håndhæves, når servicen kaldes, og understøttes på forskellig vis rent teknisk. 10
11 Simpel service: Certifikatbaseret. Enten har anvendersystemet adgang til hele servicen eller også har det ikke adgang. Simpel fælleskommunal service: Certifikatbaseret. Et anvendersystem tilgår altid servicen på vegne af en given myndighed. Anvendersystemet har enten adgang til hele servicen (for den specifikke myndighed) eller også har det ikke adgang. Fælleskommunal service: Tokenbaseret. Et anvendersystem tilgår altid servicen på vegne af en given myndighed. Endvidere begrænses anvendersystemets brug af servicen ud fra systemroller, der tildeles anvendersystemet. Det bemærkes at KOMBIT generelt anbefaler den tokenbaserede model Fælleskommunal service, da dette giver den mest detaljerede sikkerhedsmodel. I Asynkrone services At anvende asynkrone services er karakteriseret ved en relativ løs kobling mellem det system som ønsker at forespørge på eller aflevere data og det system som svarer eller modtager data, men der vil være dog afhængighed af transportkanalens tilgængelighed. Transportkanalen er i dette regi den fælleskommunale Serviceplatform. Konkret fordrer dette integrationsmønster, at den modtagende part er i stand til at svare på kaldet indenfor en rimelig tid samt at den forespørgende part er i stand til at håndtere, at der ikke modtages svar inden for en given tidsramme. Yderligere fordrer det af både afsender og modtager at forespørgsel og svar kan kædes sammen, således det er klart for afsender hvad der modtages svar på. Mønsteret giver en løsere binding mellem de involverede systemer end anvendelse af synkrone services. Det giver også mulighed for bedre udnyttelse af transportkanalens ressourcer. Det er derfor som udgangspunkt den foretrukne form for serviceintegration Transportmekanisme For de asynkrone services er følgende transportmekanisme relevant SOAP(https) For integration til de kommende fælleskommunale systemer inkl. støttesystemerne kræves at den fælleskommunale sikkerhedsmodel understøttes I Serviceintegration med forretningskvittering Når et afsendersystem ønsker at overdrage ansvar for data og den videre håndtering af disse og det samtidigt er væsentligt for afsendersystemet at få bekræftet at modtagersystemet har accepteret overdragelsen, kan denne type af service anvendes. 11
12 Arbejdsgangen er illustreret i nedenstående tegning med eksempel på opdatering af Sags- og Dokumentindeks: 6 Fagsystem (Afsender system) 1 Service platform 2 3 Indeks 5 4 KMD Sag Tallene på tegningen illustrerer følgende: 1. Afsendersystem kalder opdateringsservice på Serviceplatformen (asynkront) 2. Serviceplatform kalder opdateringsservice på Indeks (synkront) 3. Indeks svarer Serviceplatform (synkront) 4. Serviceplatform kalder opdateringsservice på KMD Sag (synkront) 5. KMD Sag svarer Serviceplatform (synkront) 6. Afsendersystem får svar retur (asynkront) Følgende fejlsituationer medfører følgende handlinger: 2 fejler: Serviceplatform får fejl vha. 3, udfører ikke 4 og 5 og returnerer fejl til Afsendersystem vha 6. Afsendersystem opdaterer ikke KMD Sag. 4 fejler: Serviceplatform får fejl vha. 5 og returnerer fejl til Afsendersystem. Afsendersystem skal herefter udføre kompenserende handling i forhold til opdatering 2. Da denne type af service medfører en relativt stor afhængighed mellem afsendersystem og muligvis flere modtagersystemer skal anvendelsen af den nøje overvejes og begrænses til det absolut nødvendige. I Synkrone services At anvende synkrone services er karakteriseret ved en relativ hård binding mellem det system som ønsker at forespørge på eller aflevere data og det system som svarer eller modtager data, samt stor afhængighed af transportkanalens kvalitet. Transportkanalen er i dette regi den fælleskommunale Serviceplatform. Konkret fordrer dette integrationsmønster, at den modtagende part er i stand til umiddelbart at svare på kaldet samt at den forespørgende part er i stand til at håndtere, at der evt. ikke er forbindelse til modtageren og om nødvendigt genfremsætte sin forespørgsel. Mønsteret giver dermed en hård binding mellem de involverede systemer. Uagtet det uhensigtsmæssige i den hårde binding kan der være en forretningsmæssig nødvendighed for det umiddelbare svar i nogle tilfælde. Eksempelvis kan forretningen have regler om at en række informationer SKAL være indhentet, før en given transaktion kan afsluttes. 12
13 Transportmekanisme For de synkrone services er følgende transportmekanisme relevant SOAP(https) For integration til de kommende fælleskommunale systemer inkl. støttesystemerne skal den fælleskommunale sikkerhedsmodel understøttes. I Filintegration Store datamængder kræver særlig opmærksomhed da både størrelsen på en given fil og antallet af forespørgsler/opdateringer erfaringsmæssigt giver udfordringer i et distribueret miljø. Transportmekanisme For filintegrationer er følgende transportmekanismer relevante sftp gateway sftp Server I-03 - Direkte integration I særlige tilfælde kan direkte integrationer mellem afsendersystemer og modtagersystemer være relevante. Da der således vil være tale om endog meget tæt kobling mellem de involverede systemer og der derved ikke leves op til de fælleskommunale arkitekturprincipper om løs kobling er det ikke en foretrukken integrationsform. Denne måde at integrere på kan for fagsystemer dog være relevant, hvis der er tale om en midlertidig integration, der etableres for eksempelvis at lette ind-/udfasning af systemer, og det dermed alene er de to involverede systemer, der vil kunne have interesse i data. Men så snart det vurderes at data kunne være relevant for flere systemer enten på afsender eller på modtagersiden, bør integration via beskeder eller services på serviceplatformen foretrækkes. Direkte integrationer anvendes tillige af systemer, som er centrale infrastrukturkomponenter i det fælleskommunale systemlandskab mere konkret vil der være direkte integrationer til Den fælleskommunale Serviceplatform Støttesystemet Adgangsstyring for Systemer Støttesystemet Adgangsstyring for brugere Støttesystemet Beskedfordeler 13
14 Transportmekanisme Vedr. transportmekanismen for at tilgå services på Serviceplatformen se I-02 - Integration via den fælleskommunale Serviceplatform. Transportmekanismerne for de tre støttesystemer er endnu ikke fastlagt, da udbud for disse systemer pågår. Men de vil være gængse og udbredt anvendte teknologier. Hvilke teknologier, der er valgt vil fremgå af opdaterede integrationsvilkår for de enkelte støttesystemer. For at anvende støttesystemerne skal Støttesystemerne for Sikkerhed være tilgængelige. Integrationer I det følgende beskrives krav til de konkrete integrationer, som er defineret i Bilag 5.1 D2 KOMBIT Snitfladeoversigt. Integrationerne er her grupperet efter forretningsdomæne, hvor dette er relevant. Således er eksempelvis krav til jobcenterløsningernes integration til de fælleskommunale systemer beskrevet under ét. Indledningsvist er der beskrevet en række generelle behov og krav, der som udgangspunkt er gældende for alle integrationerne. Med undtagelse af de systemer som i forrige afsnit er nævnt specifikt som værende direkte integrationer. Generelle krav til integrationer Det er væsentligt for at få det kommunale systemlandskab til at understøtte kommunernes behov at de fælleskommunale støttesystemer bringes i anvendelse. Således er der behov for at de kommunale systemer bidrager til dette. Dette vil sige, at sagsbærende systemer skal opdatere Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks og hvis det er relevant skal Støttesystemet Ydelsesindeks ligeledes holdes opdateret. På samme måde er der behov for at Støttesystemet Beskedfordeler anvendes til at informere om forretningshændelser, samt at der abonneres og reageres på modtagne beskeder. Der er derudover et generelt behov for, at der arbejdes hen mod en så løst koblet arkitektur som muligt under hensyntagen til de forretningsmæssige behov, der må være indenfor de enkelte forretningsdomæner. Så samme måde er det også væsentligt, at systemerne kan tilpasses kommende standardiseringer af begreber og de deraf afledte informationsmodeller indenfor de enkelte domæner. 14
15 M-01 - Jobcenterløsningernes integrationer Integrationen mellem jobcenterløsningerne og de fælleskommunale systemer Kommunernes Ydelsessystem og Kommunernes Sygedagpenge System består af to typer af snitflader. Services udstillet på Serviceplatformen Afsendelse og modtagelse af beskeder via Støttesystemet Beskedfordeler Der er i regi af KOMBITs klippekortprojekt defineret en række services, som vil være de services som fagsystemerne eller jobcenterløsningerne skal udstille og anvende. Se Disse services vil være synkrone services, som det er beskrevet i I Synkrone services Det er dog et mål for denne integration, at der benyttes beskeder til udveksling af informationer i videst mulig omfang. Derfor er der behov for at både fagsystemerne og jobcenterløsningerne understøtte at afsende og modtage beskeder via Støttesystemet Beskedfordeler, se I-01 - Integration via beskeder. Endeligt skal Støttesystemerne Sags- og Dokumentindeks og Ydelsesindeks holdes opdateret når det er relevant. Anvendelse af støttesystemerne fremgår af de gældende integrationsvilkår for det enkelte støttesystem, som findes her: I en transitionsperiode skal systemerne understøtte begge integrationsformer, services og beskeder. For oprettelse/ændring af aftaler skal støttesystemet Administrationsmodulet være tilgængeligt dette er således ikke en run-time afhængighed, men en forudsætning for at kunne tilgå de fælleskommunale systemer For system adgang til andre systemer/støttesystemer skal støttesystemet Adgangsstyring for systemer være tilgængeligt For bruger adgang til brugervendte systemer skal støttesystemet Adgangsstyring for brugere være tilgængeligt I en transitionsperiode kan der være tale om at anvende eksisterende sikkerhedsmodel for Serviceplatformen - men dette vil alene kunne håndtere adgangen til de udstillede jobcentersnitflader og altså ikke adgangen til støttesystemerne og deres udstillede snitflader eller services For at nå målet, integration via beskeder skal Støttesystemet Beskedfordeler være tilgængeligt og jobcenterløsningen skal understøtte den fælleskommunale Sikkerhedsmodel. Sags- og Dokumentindeks skal være tilgængeligt Ydelsesindeks skal være tilgængeligt 15
16 M-02 - ØiR integrationer ØiR står for Økonomi i den fælleskommunale Rammearkitektur. ØiR er en integrationsløsning. ØiR understøtter kommunikationen af posteringer, debitorregistreringer og udbetalingsanmodninger fra en fagsystem (anvendersystem) til kommunens ERP-løsning ØiR har tre hovedfunktioner: Dirigering anvendersystemets kommunikation hen til den pågældende kommunes ERP-løsning (Routing) Transformering af transportmekanismen, dvs. understøttelse af at der skiftes mellem transportprotokoller, fx ftp og webservice. Transformering af data mellem de nuværende legacy dataformater, som anvendes i kommunalt regi og en mere moderne og fleksibel xml-struktur. Transformeringsfunktioner sigter alene på at lette overgangen til nye datastruktur og transportmekanisme. Denne interim funktionalitet vil forventelig blive udfaset 2-3 år efter ØiR s produktionssætning. ØiR er en fælleskommunal komponent på den fælleskommunale Serviceplatform. Anvendersystemerne: Der er mulighed for både synkrone og asynkrone services. Der er mulighed for både synkrone og asynkrone services. Synkrone forespørgsler: De synkrone services vil blive udstillet som SOAP baserede webservices, jf. I Synkrone services. Et servicekald kan alene håndtere en forespørgende myndighed (kommune). Asynkron kommunikation: ØiR udstiller asynkrone services til at modtagelse af en datasamling transaktioner (posteringer, debitorregistreringer, udbetalingsanmodninger). Servicen udstilles både som en SOAP baseret webservices eller via ftp jf. Serviceplatformens filintegration (se I Filintegration). Ved anvendelse af webservicen vil svaret indeholde en transportkvittering for modtagelse af datasamlingen Anvendersystemet skal udstille en service til modtagelse af forretningskvittering på overførelsen af datasamlingen til ERP-løsningen (se I Serviceintegration med forretningskvittering). ØiR kalder denne service, når datasamlingen er færdigvalideret af ERP systemet. Forretningskvitteringen omfatter både hele datasamlingen og de enkelte elementer i datasamlingen. Servicen bør udstilles som en SOAP baseret webservice alternativt en FTP-service. Kommunikationen skal opdeles pr. myndighed, kommune, for at understøtte den content baserede routing samt begrænsning af datavolumen. Datavolumen kan yderligere skulle begrænses ved anvendelse af webservices, fx i antal posteringer. 16
17 ERP-løsningen: ERP-løsning (løsningen) eller tilsvarende løsninger, integreres med ØiR på flg. vis Synkrone forespørgsler: Løsningen skal udstille synkrone services til rådighed til brug for servicekald gennemstillet via ØiR. Der er tale om SOAP-baserede webservices (se I Synkrone services). Asynkron kommunikation: Løsningen skal hente datasamlingen af transaktioner (posteringer, debitorregistreringer, udbetalingsanmodninger) med brug af en service, som ØiR udstiller. Servicen er understøttet i to varianter, en SOAP baseret webservice og en ftp-service jf. Serviceplatformens filintegration(se I Filintegration). Løsning kalder denne service for at få overført datasamlingen. Er der tale om anvendelse af webservicen kvitterer løsningen med angivelse af transportkvittering i svaret. Når løsningen har valideret den modtagne fil, afsender løsningen en forretningskvittering ved kald af en service udstillet af ØiR (se I Serviceintegration med forretningskvittering). Forretningskvitteringen omfatter både hele datasamlingen og de enkelte elementer i datasamlingen. Servicen er udstillet son en SOAP baseret webservice samt alternativt en FTP-service. Dirigering af kommunikation ØiR håndterer dirigering af kommunikation via en content baseret routingmekanisme. Denne mekanisme anvender forespørgende myndighed (fx kommunen). Sikkerhed Den fremadrettede sikkerhedsmodel baserer sig på sikkerhedsmodel fra de fælleskommunale støttesystemer. I interim perioden understøttes Serviceplatformens nuværende sikkerhedsmodel baseret på OIORESTsikkerhedskoncept. Generelt anvendes alene system-certifikater. Der vil være mulighed for at supplere med virksomheds- eller funktionscertifikater. Transformering - transportmekanisme For de asynkrone services vil ØiR kunne transformere mellem webservice og ftp. Kommunikation med ØiR følger mønsteret, hvor ØiR tager ansvar for data i det tidsrum, hvor data er lagret på platformen. 17
18 Tranformering data Data er i dag typisk organiseret i filformater baseret på KMD s løsninger til det kommunale område. Der er i regi af KOMBIT og i samarbejde men ERP-leverandørerne etableret en ny standard baseret på xml. ØiR vil indeholde transformeringslogik og data, som vil gøre det muligt at transformere data mellem de to formater. Både fra eksisterende legacy format til nyt xml-format og vice versa. Der vil i interimsperioden være begrænsninger i anvendelsen af nyt xml-format, hvor det indgår i en transformering. Den begrænsning vil også gælde ift. anvendelse af dataformatet i fagsystemer. For oprettelse/ændring af aftaler skal støttesystemet Administrationsmodulet være tilgængeligt dette er således ikke en run-time afhængighed, men en forudsætning for at kunne tilgå de fælleskommunale systemer. For system adgang til andre systemer/støttesystemer skal støttesystemet Adgangsstyring for systemer være tilgængeligt For bruger adgang til brugervendte systemer skal støttesystemet Adgangsstyring for brugere være tilgængeligt. Desuden forventes det at informationer om klassifikationer og deres relationer vil tage udgangspunk i de informationer, der findes i Støttesystemet Klassifikation, samt at informationer til brug for sagsplacering tager udgangspunkt i informationer fra Støttesystemet Organisation. M-03 - Integration til Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks Integrationen til Sags- og Dokumentindeks består af to typer af servicesnitflader begge udstillet på Serviceplatformen Forespørgselsservice, som er synkron service, se I Synkrone services Opdateringsservice, som er en asynkron service af typen I Serviceintegration med forretningskvittering Der er desuden mulighed for at forespørge og opdatere indeks via en batch integration, som bør anvendes ved ud- og indlæsning af store datamængder. Integration til og anvendelse af Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks er i øvrigt beskrevet i de gældende integrationsvilkår for systemet, hvorfor der henvises hertil Se: Det er et mål at der på længere sigt kan anvendes beskeder til løbende opdatering af indekset. Derfor er der behov for at både anvendersystemerne kan understøtte at afsende og modtage beskeder via Støttesystemet Beskedfordeler, se I-01 - Integration via beskeder. 18
SNITFLADER TIL INDEKSER. Præsentation af de fælleskommunale støttesystemernes snitflader til indekser
SNITFLADER TIL INDEKSER Præsentation af de fælleskommunale støttesystemernes snitflader til indekser Introduktion Fokus At give et overblik over: Integration til indekserne Forudsætninger for integration
Læs mere10. sept 2013 NOTAT. Integrationsmodel støttesystemer
10. sept 2013 NOTAT Integrationsmodel støttesystemer KOMBIT A/S Halfdansgade 8 2300 København S Tlf 3334 9400 www.kombit.dk kombit@kombit.dk CVR 19 43 50 75 Side 1/13 1. Indledning... 3 2. Arkitekturens
Læs mereSAPAs forretningsmæssige behov i relation til Dialogintegration. SAPAs behov for Dialogintegration. Fordele ved brug af dialogintegration i SAPA
26. marts 2014 NOTAT SAPAs forretningsmæssige behov i relation til Dialogintegration Dette notat beskriver SAPAs specifikke forretningsmæssige behov i forhold til integration med relevante ESDH-/fagsystemer,
Læs mereFordeling af journalnotater og dokumenter Udkast til løsningsmodel. Marts 2014
Fordeling af journalnotater og dokumenter Udkast til løsningsmodel Marts 2014 1 Indledning Denne præsentation beskriver, på et overordnet plan, følgende områder i forhold til en fremtidig fordelingsmekanisme,
Læs mereStøttesystemerne. Det er tid til
1 Det er tid til Støttesystemerne 2 Kombit Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, hvor bedre borgerservice med færre ressourcer er i centrum. Kommunernes mål er at bevare
Læs mereTil kommunernes og Udbetaling Danmarks fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale støttesystemer
UdbudsVejledning Til kommunernes og Udbetaling Danmarks fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale støttesystemer KOMBIT udarbejder i samarbejde med kommunerne en trin-for-trin Drejebog,
Læs mereIntroduktion til Klassifikation
Introduktion til Klassifikation 1. Om dokumentet Dette dokument formidler et overblik over støttesystemet Klassifikation i den fælleskommunale infrastruktur. Formålet er at give læseren en forståelse af
Læs mereVilkår for Dialogintegration
Vilkår for Dialogintegration KOMBIT A/S Halfdansgade 8 2300 København S Tlf 3334 9400 www.kombit.dk kombit@kombit.dk CVR 19 43 50 75 Side 1/8 Dokumenthistorik Dato Version Ansvarlig Kommentar til ændringer
Læs mereDen fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering
Den fælleskommunale Rammearkitektur - en arkitektur for den kommunale digitalisering Fundament Vision & Strategi Logik Rammearkitektur Fysik Udvikling/Implementering 2 10.6.2014 De 5 digitaliseringsmål
Læs mereVejledning til kommunernes fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale Støttesystemer
Vejledning til kommunernes fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale Støttesystemer KOMBIT udarbejder i samarbejde med kommunerne en trin-for-trin Drejebog, der vejleder kommunerne i det
Læs mereKlik her for at angive tekst.
30. april 2013 Klik her for at angive tekst. NOTAT Klik her for at angive tekst. Bilag 16: Anvenderkrav til Støttesystemet Ydelsesindeks version 1.0 (Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav
Læs mereVilkår for brug af Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks
Version 1.0 Vilkår for brug af Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks KOMBIT A/S Halfdansgade 8 2300 København S Tlf 3334 9400 www.kombit.dk kombit@kombit.dk CVR 19 43 50 75 Side 1/10 1. Indledning og
Læs mereVilkår for integration til SAPA Dialogintegration
Vilkår for integration til SAPA Dialogintegration KOMBIT A/S Halfdansgade 8 2300 København S Tlf 3334 9400 www.kombit.dk kombit@kombit.dk CVR 19 43 50 75 Side 1/5 Dokumenthistorik Dato Version Ansvarlig
Læs mereIntroduktion til Støttesystem Organisation
Introduktion til Støttesystem Organisation 1. Om dokumentet Dette dokument formidler et overblik over Støttesystemet Organisation i den fælleskommunale infrastruktur. Formålet er at give læseren en forståelse
Læs mereINTEGRATION TIL DEN FÆLLESKOMMUNALE ARKITEKTUR
INTEGRATION TIL DEN FÆLLESKOMMUNALE ARKITEKTUR Integrationsform (Serviceplatform [SP]) Gennemstilling Omstilling/redirect Orkestrering Replica/cache Transformation SFTP simpel SFTP med service kvittering
Læs mereVejledning til kommunernes fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunal støttesystemer
3. september 2013 Vejledning til kommunernes fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunal støttesystemer KOMBIT udarbejder i samarbejde med kommunerne en trin-for-trin Drejebog, der vejleder
Læs mereMØDE OM INTEGRATION GENNEM ØKONOMI I RAMMEARKITEKTUREN 27/8-2015
MØDE OM INTEGRATION GENNEM ØKONOMI I RAMMEARKITEKTUREN 27/8-2015 Introduktion ERP-leverandører har været med i afklarings- og specificeringsforløb siden 2013. Der vil være gentagelser og opsummeringer
Læs mereKlik her for at angive tekst. Vejledning til brug af Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks
23. maj 2013 HHK/KMJ NOTAT Klik her for at angive tekst. Vejledning til brug af Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks KOMBIT A/S Halfdansgade 8 2300 København S Tlf 3334 9400 www.kombit.dk kombit@kombit.dk
Læs mereIntroduktion til Støttesystem Ydelsesindeks
Introduktion til Støttesystem 1. Om dokumentet Dette dokument formidler et overblik over støttesystemet i den fælleskommunale infrastruktur. Formålet er at give læseren en forståelse af hvilke komponenter,
Læs mereIntegration SF1590_A - ØiR - Afsend økonomipostering til ØiR (Finans) Integrationsbeskrivelse - version 2.1.0
Integration SF1590_A - ØiR - Afsend økonomipostering til ØiR (Finans) Integrationsbeskrivelse - version 2.1.0 Kommunernes Datafællesskab - KDF Versionshistorik Relevans Dato Initialer Version Kommentarer
Læs mereVilkår for dialogintegration SAPA
Vilkår for dialogintegration SAPA Indhold 1. Indledning og vejledning... 3 1.1 Definitioner... 5 2. Krav til it-systemer for at kunne udføre dialogintegration... 6 2.1 Udstilling af endpoint... 6 2.2 HTTPS
Læs mereBESKEDFORDELER -ET AF DE OTTE STØTTESYSTEMER. Version 2.0
BESKEDFORDELER -ET AF DE OTTE STØTTESYSTEMER Version 2.0 Støttesystemer er selvstændige it-løsninger, der sikrer, at kommunens fagløsninger kan fungere sammen og få adgang til relevante data. Et støttesystem
Læs mereMØDE OM JOBCENTER- RELATEREDE SNITFLADER
MØDE OM JOBCENTER- RELATEREDE SNITFLADER 20. og 21. maj 2014 Dagsorden 1. Præsentation af deltagerne Jesper Bo Seidler 2. Formaliteter omkring indgåelse af aftaler Iver Winther 3. Præsentation af Jobcenter
Læs mereVilkår vedrørende brug af Støttesystemet Beskedfordeler
Vilkår vedrørende brug af Støttesystemet Beskedfordeler 1 Indledning og vejledning Nærværende vejledning beskriver, hvordan it-systemer afsender og/eller modtager beskeder fra Støttesystemet Beskedfordeler,
Læs mereIntroduktion til Støttesystem Sags- og Dokumentindeks
Introduktion til Støttesystem Sags- og Dokumentindeks 1. Om dokumentet Dette dokument formidler et overblik over støttesystemet Sags- og Dokumentindeks i den fælleskommunale infrastruktur. Formålet er
Læs mereSAPA S BETYDNING FOR ESDH. IMPULS 2015, 17. september 2015 Kenneth Møller Johansen
SAPA S BETYDNING FOR ESDH IMPULS 2015, 17. september 2015 Kenneth Møller Johansen I dag 1. Kort om KOMBIT 2. KMD Sag: Monopolbrud hvordan? 3. Samspil med ESDH-systemer 4. Hvad gør kommunerne nu? 5. Etablering
Læs mereVilkår vedrørende anvendelsen af Støttesystemet Organisation
Vilkår vedrørende anvendelsen af Støttesystemet Organisation 1. Indledning og vejledning Nærværende vejledning beskriver, hvordan it-systemer afsender og/eller modtager beskeder fra Støttesystemet Organisation,
Læs mereVilkår for dialogintegration SAPA
Vilkår for dialogintegration SAPA Klaus Rasmussen 26. oktober 2016 Indhold 1. Indledning og vejledning... 3 1.1 Definitioner... 4 2. Krav til it-systemer for at kunne udføre dialogintegration... 5 2.1
Læs mereKOMBITS TILGANG TIL ARKITEKTUR ER ENKEL
KOMBITS TILGANG TIL ARKITEKTUR ER ENKEL KOMBIT s EA rammeværk KL Fundament Digitaliseringsstrategi Arkitekturmål Arkitekturprincipper Brug Måling, evaluering og opfølgning Undervisning og gå-hjem møder
Læs mereUnderbilag 2Q Vilkår for integration til støttesystemet Klassifikation
Underbilag 2Q Vilkår for integration til støttesystemet Klassifikation 1. Indledning og vejledning Nærværende vejledning beskriver, hvordan Anvendersystemer afsender og/eller modtager objekter til/fra
Læs mereArkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem
Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for projekt... 3 Resultat af gennemført arkitekturanalyse... 5 Anvendelse af forretningsservices... 9 Baggrund for projekt Baggrund
Læs mereIntroduktion til Støttesystemet Beskedfordeler
Introduktion til Støttesystemet 1. Om dokumentet Dette dokument formidler et overblik over brugen af den fælleskommunale. Formålet er at give læseren en forståelse af, de væsentligste begreber, forudsætninger
Læs mereDEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR
DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR FDA2017 DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR - FRA VISION TIL PRAKSIS FDA 2017 Agenda Digitaliseringsstrategien og kommunernes udfordringer Rammearkitekturen som et fælles
Læs mereMøde med leverandører om vejledning til anvendelse af kommende fælleskommunale støttesystemer. KL-huset, tirsdag d. 4. juni 2013
Møde med leverandører om vejledning til anvendelse af kommende fælleskommunale støttesystemer KL-huset, tirsdag d. 4. juni 2013 Agenda 1.Mødets formål 2.Der er forskel på leverandører 3.Fælleskommunale
Læs merePeter Thrane Enterprisearkitekt KL+KOMBIT. Den fælleskommunale Rammearkitektur - Inspiration
Peter Thrane Enterprisearkitekt KL+KOMBIT Den fælleskommunale Rammearkitektur - Inspiration REGIONERNE Selvstyre Egen økonomi Konkurrence = bedre priser Samarbejde Koordinering Udveksling SAMMENHÆNG
Læs mereGenerelt om støttesystemerne
Generelt om støttesystemerne Dette afsnit giver et overblik over de enkelte støttesystemer der indgår i Rammearkitekturen. For yderligere information henvises til de udarbejdede kravspecifikationer. Støttesystemerne
Læs mereFælleskommunal infrastruktur - SAPA-seminar, marts Michel Sassene, KOMBIT
Fælleskommunal infrastruktur - SAPA-seminar, marts 2014 Michel Sassene, KOMBIT Agenda 1. Hvorfor fælleskommunal infrastruktur? 2. Hvad kan man med infrastrukturen? 3. Brug af infrastrukturen i kommunen
Læs mereSAPA OG STØTTESYSTEMERNE. V/ projektleder Kenneth Møller Johansen
SAPA OG STØTTESYSTEMERNE V/ projektleder Kenneth Møller Johansen I dag 1. KMD Sag: Konkurrence hvordan? 2. Kort om SAPA og om Støttesystemerne 3. Samspil med kommunernes sagsbærende løsninger 4. Hvad gør
Læs mere(Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne)
25. april 2013 NOTAT Anvenderkrav til Støttesystemet Klassifikation (Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne) KOMBIT A/S Halfdansgade 8 2300 København S Tlf 3334 9400 www.kombit.dk
Læs mereLøsningsbeskrivelse. Den fælleskommunale Serviceplatform
Løsningsbeskrivelse Den fælleskommunale Serviceplatform Januar 2014 1 Indhold 2 Serviceplatformen... 2 3 Hjemmesiden www.serviceplatformen.dk... 3 3.1 Administrationsmodul... 4 3.2 Servicekatalog... 4
Læs mereKlik her for at angive tekst. Anvenderkrav til Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks
30. april 2013 NOTAT Klik her for at angive tekst. Anvenderkrav til Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks Indhold: 1. Indledning og vejledning... 3 2. Krav vedr. Systemets anvendelse af Støttesystemet
Læs mereDen fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering
Den fælleskommunale Rammearkitektur - en arkitektur for den kommunale digitalisering Fundament Vision & Strategi Logik Rammearkitektur Fysik Udvikling/Implementering 2 13.10.2014 Fælles it-arkitekturstyring
Læs mereLæsevejledning til review af støttesystemer, marts 2013
Læsevejledning til review af støttesystemer, marts 2013 Kommunerne ønsker en fælleskommunal rammearkitektur, der kan understøtte digitaliseringen og åbne for konkurrence på det kommunale it-marked. Rammearkitekturen
Læs mereOversigt over integrationsmodeller til støttesystemer
Oversigt over integrationsmodeller til støttesystemer Indledning Nedenfor er angivet forventede integrationsmodeller til støttesystemerne. De synkrone integrationsformer bruger serviceplatformen til at
Læs mere(Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne)
30. april 2013 NOTAT Bilag 12: Anvenderkrav til Støttesystemet Beskedfordeler (Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne) KOMBIT A/S Halfdansgade 8 2300 København S Tlf 3334
Læs mereKLASSIFIKATION OG ORGANISATION SPOR Netværksdage Støttesystemer og
KLASSIFIKATION OG ORGANISATION SPOR Netværksdage Støttesystemer 11-03-15 og 12-03-15 Hvem er jeg? Denny Christensen Chefkonsulent og IT Arkitekt i KOMBIT Har været teamlead og skribent på bla. kravspecifikationerne
Læs mere(Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne)
25. april 2013 Klik her for at angive tekst. NOTAT Bilag 14: Anvenderkrav til Støttesystemet Organisation (Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne) kombit@kombit.dk CVR
Læs mereVersion 1.0. Vejledning til brug af Støttesystemet Organisation
Version 1.0 Vejledning til brug af Støttesystemet Organisation kombit@kombit.dk CVR 19 43 50 75 Side 1/6 1. Indledning I forbindelse med det forestående monopolbrud konkurrenceudsætter KOMBIT indkøb af
Læs mereAdministrationsmodul, Adgangsstyring for systemer og Adgangsstyring for brugere
1 Administrationsmodul, Adgangsstyring for systemer og Adgangsstyring for brugere Tre af de otte Støttesystemer 2 Kombit Støttesystemerne Administrationsmodul, Adgangsstyring for systemer og Adgangsstyring
Læs mere23. maj 2013Klik her for at angive tekst. HHK/KMJ. Vejledning til brug af Støttesystemet Adgangsstyring
23. maj 2013Klik her for at angive tekst. HHK/KMJ Vejledning til brug af Støttesystemet Adgangsstyring kombit@kombit.dk CVR 19 43 50 75 Side 1/10 1. Indledning og vejledning I forbindelse med det forestående
Læs mereSAGS- OG DOKUMENTINDEKS, YDELSESINDEKS TO AF DE OTTE STØTTESYSTEMER. Version 2.0
SAGS- OG DOKUMENTINDEKS, YDELSESINDEKS TO AF DE OTTE STØTTESYSTEMER Version 2.0 Støttesystemer er selvstændige it-løsninger, der sikrer, at kommunens fagløsninger kan fungere sammen og få adgang til relevante
Læs mereVersion 1.0. Vilkår for brug af Støttesystemet Adgangsstyring
Version 1.0 Vilkår for brug af Støttesystemet Adgangsstyring kombit@kombit.dk CVR 19 43 50 75 Side 1/10 1. Indledning og vejledning I forbindelse med det forestående monopolbrud konkurrenceudsætter KOMBIT
Læs mereSAPA Kommunenetværk Øst & Vest. KMJ 28. august 2013, Værløse 29. August 2013, Middelfart
SAPA Kommunenetværk Øst & Vest KMJ 28. august 2013, Værløse 29. August 2013, Middelfart P R O J E K T S T A T U S 1. Kravspecifikation A. Kommuner B. Leverandører 2. Faglige afklaringer i workshops 3.
Læs mereSags- og Dokumentindeks og Ydelsesindeks
Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks og Ydelsesindeks 1 Sags- og Dokumentindeks og Ydelsesindeks To af de otte Støttesystemer 2 Kombit Støttesystemerne Sags- og Dokumentindeks og Ydelsesindeks Hvad er
Læs mereWORKSHOP DIALOGINTEGRATION OG JOURNALNOTAT. HK-huset, onsdag d. 3. april
WORKSHOP DIALOGINTEGRATION OG JOURNALNOTAT HK-huset, onsdag d. 3. april Agenda Velkomst og agenda (5 min.) Kort om SAPAs behov (7 min.) Workshop 1: Dialogintegration - KOMBIT præsentation (10 min.) - Tech-Swat-Teams:
Læs mereDEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR
KL S DIALOGFORUM FOR IT-LEVERANDØRER OG KONSULENTHUSE 10.OKT. 2014 DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR - en arkitektur for den kommunale digitalisering - v/ Peter Thrane,
Læs mereStøttesystemet Beskedfordeler. Beskedfordeler Et af de otte Støttesystemer
Støttesystemet 1 Et af de otte Støttesystemer 2 Kombit Støttesystemet Hvad er Støttesystemet Beskedefordeler? Abonnér på beskeder om forretningsmæssige hændelser Støttesystemet er det centrale beskedsystem,
Læs mereIntegration Generelle vilkår og forudsætninger Integrationsbeskrivelse - version 0.1
Integration Integrationsbeskrivelse - version 0.1 rnes Datafællesskab - KDF Versionshistorik Relevans Dato Initialer Version Kommentarer 201n-nn-nn xxx 0.1 Første version Referencer Ref Titel Kommentarer
Læs mereIndledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt.
8. april 2013 19-Partskontakt => Kontaktdata Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. I de oprindelige oplæg med visionen
Læs mere6. Status på arbejdet med fælles infrastruktur (fast punkt)
6. Status på arbejdet med fælles infrastruktur (fast punkt) Status på RA STS projektet (Michael Strand) Operationelle erfaringer (Peter Thrane / Michael Strand) Serviceplatformen og datafordeleren (Michael
Læs mereArkitekturrapport: Digitalisering på Handicap- og Udsatte Voksne-området
Arkitekturrapport: Digitalisering på Handicap- og Udsatte Voksne-området Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af
Læs mereSTØTTESYSTEMET KLASSIFIKATION
STØTTESYSTEMET KLASSIFIKATION v/ Martin Bo Jensen 26. februar 2019 KOMBITs løsninger og fælleskommunal infrastruktur 2 Kommunale fagområder Arbejdsmarked og erhverv Social og sundhed Børn og læring Mit
Læs mereSAPA KRAVSPECIFIKATION v. 0.8. Overordnede reviewkommentarer fra Kommuneprojektgruppen, ATP, Københavns Kommunes Koncernservice og KL
SAPA KRAVSPECIFIKATION v. 0.8 Overordnede reviewkommentarer fra Kommuneprojektgruppen, ATP, Københavns Kommunes Koncernservice og KL Sags- og partsoverblikket Vise adresser der har adressebeskyttelse Adressen
Læs mereIT-ARKITEKTURPRINCIPPER 2018
IT-ARKITEKTURPRINCIPPER 2018 5 It-arkitekturmål 5 Arkitekturprincipper Følg eller forklar Fælleskommunale arkitekturprincipper og -regler IT-ARKITEKTURMÅL Billigere it Sammenhængende it Mere robust og
Læs mereAcadre-integration til SAPA
Løsningsbeskrivelse Leverandør: Formpipe Software A/S Borupvang 5D DK-2750 Ballerup CVR nr. 29177015 Indholdsfortegnelse 1.0 Acadre-integration til SAPA... 1 1.1 Overordnet beskrivelse... 1 1.2 Detaljeret
Læs mereSom bekendt træder EU s nye databeskyttelsesforordning (GDPR) i kraft den 25. maj 2018.
Brev til kommunale kontakter for Kommunernes Data Infrastruktur (KDI), der omfatter de to it-infrastrukturløsninger, Serviceplatformen og Støttesystemerne Kære KDI kontaktperson Som bekendt træder EU s
Læs mereSTS NETVÆRKSDAGE. Spor 3: Beskedfordeler. 11. og 12. marts 2015. Christian Callsen
STS NETVÆRKSDAGE Spor 3: Beskedfordeler 11. og 12. marts 2015 Christian Callsen SPOR: BESKEDFORDELER PRÆSENTERES AF: Christian Callsen, KOMBIT (ekstern) BAGGRUND: It-arkitekt, bl.a. speciale i hændelsesorientering
Læs mereStøttesystemet Klassifikation. Klassifikation. Et af de otte Støttesystemer
1 Et af de otte Støttesystemer 2 Kombit Støttesystemet Hvad er Støttesystemet? Håndtering af alle typer klassifikationer i samme system Støttesystemet er et centralt register for de klassifikationer, som
Læs mereVilkår vedrørende brug af Støttesystemet Adgangsstyring
Vilkår vedrørende brug af Støttesystemet Adgangsstyring 1. Indledning Nærværende vejledning beskriver, hvordan it-systemer skal anvender Adgangsstyring i rammearkitekturen såvel dynamisk som i den daglige
Læs mereIntegration SF Organisation services Integrationsbeskrivelse - version 2.2.0
Integration Integrationsbeskrivelse - version 2.2.0 Kommunernes Datafællesskab - KDF Versionshistorik Relevans Dato Initialer Version Kommentarer 2014-10-15 TBD 0.1 Første version 2015-04-09 MMT 0.2 Klar
Læs mereSERVICEPLATFORMEN FOSAKO MØDE 21. MARTS Forretningsudvikler Tomas Volf
SERVICEPLATFORMEN FOSAKO MØDE 21. MARTS 2019 Forretningsudvikler Tomas Volf HVAD ER DEN FÆLLESKOMMUNALE INFRASTRUKTUR? - DEN KORTE VERSION Serviceplatformen Støttesystemerne Datakilder Datakunder Grunddata:
Læs mereSPOR 1: ADGANGSSTYRING
SPOR 1: ADGANGSSTYRING v. Rasmus Halkjær Iversen og Karin Hindø Data- og infrastrukturdage 16. og 19. september 2019 Formål med dagen: At få overblik over hele adgangsstyring med specielt fokus på STS
Læs mereUnderbilag 2O Beskedkuvert Version 2.0
Underbilag 2O Beskedkuvert Version 2.0 Indhold Indledning... 34 2 Beskedkuvertens struktur... 34 3 Indhold af Beskedkuverten... 34 3. Overordnet indhold... 45 3.2 Detaljeret indhold af Beskedkuverten...
Læs mere(Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne)
25. april 2013Klik her for at angive tekst. NOTAT Bilag 11: Anvenderkrav til adgangsstyring - Støttesystemerne Context handler, Security Token Service og Administrationsmodul (Bilag til dagsordenspunkt
Læs mereKOMBITs arbejde med it-arkitektur
KOMBITs arbejde med it-arkitektur Fælleskommunal rammearkitektur Mette Kurland, KOMBIT 29.09.2011 KOMBIT/Fælleskommunal rammerarkitektur 1 Rammearkitektur ift. KOMBITs mission Forhandlingskraft Effektivisering
Læs mereBESKEDFORDELER OG BESKEDER. Den fælleskommunale Beskedfordeler
BESKEDFORDELER OG BESKEDER Den fælleskommunale Beskedfordeler KOMBITS MISSION ER AT SAMLE KOMMUNERNE OM FÆLLES IT- LØSNINGER, DER FREMMER EFFEKTIVITET OG KVALITET Dagens tekst Monopolbrud og Rammarkitektur
Læs mereSAPA - spørgsmål & svar for beslutningstagere
SAPA - spørgsmål & svar for beslutningstagere Erstatter vi ikke bare et monopol med et andet? Nej. Vi vil kombinere en række forskellige nye og eksisterende it-løsninger, som hver især kræver flere forskellige
Læs mereRammearkitektur. Konkurrence og sammenhængende digitalisering
Rammearkitektur Konkurrence og sammenhængende digitalisering Agenda Hvorfor er Rammearkitekturen nødvendig? Hvad indeholder Rammearkitekturen? Hvilke støttesystemer bringer KOMBIT i udbud nu? Status og
Læs mereBilag 2. Vilkår for anvendelse af sikkerhedsmodellen i den fælleskommunale Rammearkitektur Version 2.0
Bilag 2 Vilkår for anvendelse af sikkerhedsmodellen i den fælleskommunale Rammearkitektur Version 2.0 1 Indledning og vejledning Nærværende vejledning beskriver, hvordan it-systemer integrerer til og anvender
Læs mereServiceplatformen informationsmateriale. Leverandørmøde 7. februar 2013
Serviceplatformen informationsmateriale Leverandørmøde 7. februar 2013 1 Om Serviceplatformen Dette informationsmateriale beskriver kort Den fælleskommunale Serviceplatform: formålet med Serviceplatformen,
Læs mereArkitekturrapport: Kommunernes Sygedagpengesystem
Bilag 3: Arkitekturraport KSD. (Bilag til dagsordenspunkt 7: Arkitekturrapport for Kommunernes Syge-Dagpenge system (KSD)). Arkitekturrapport: Kommunernes Sygedagpengesystem Denne orienteringsrapport udarbejdes
Læs mereRAMMEARKITEKTUR, STØTTESYSTEMER OG SAPA. IMPULS 13. September 2018 Peter Hauge Jensen og Iver Winther
RAMMEARKITEKTUR, STØTTESYSTEMER OG SAPA IMPULS 13. September 2018 Peter Hauge Jensen og Iver Winther Agenda Intro - hovedbudskaber Kort om rammearkitektur Status for Støttesystemer, Serviceplatform m.v.
Læs mereSF 2800 Fordelingskomponent - Modtag objekter Integrationsbeskrivelse - version 2.0.0
SF 2800 Fordelingskomponent - Modtag objekter Integrationsbeskrivelse - version 2.0.0 Kommunernes Datafællesskab - KDF Versionshistorik Relevans Dato Initialer Version Kommentarer 2015-03-03 MVC 0.1 Første
Læs mereBilag 4: Udkast til kommunal drejebog for Serviceplatformen (Hører til dagsordenspunkt 9: Krav og vejledninger til kommunernes kravspecifikationer)
Klik her for at angive tekst. Bilag 4: Udkast til kommunal drejebog for Serviceplatformen (Hører til dagsordenspunkt 9: Krav og vejledninger til kommunernes kravspecifikationer) Krav og vejledning til
Læs mereOpsamling på kommunal høring. Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013
Opsamling på kommunal høring Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013 Dagsorden Velkommen Høringsprocessen frem til udbuddet på KY Resultater fra høringen Udbudsmaterialet kapitel 1 4, 5 og 6 Temaer: EDSH, opgavelisten,
Læs mereKOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN. V/ Chefkonsulent Morten Hass
KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN V/ Chefkonsulent Morten Hass Tre budskaber Rammearkitekturen er kommunernes fælles krav og infrastruktur Hvert fælles projekt udbygger rammearkitekturen Når ny fælles
Læs mereArkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System
Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt.
Læs mereSF1460_C Aflever besked Integrationsbeskrivelse - version 2.4.0
SF1460_C Aflever besked - version 2.4.0 Kommunernes Data & Infrastruktur - KDI Versionshistorik Relevans Dato Initialer Version Kommentarer 2015-07-01 ehe 0.1 Første version 2015-07-01 ehe 2.1.0 Indarbejdet
Læs mereBilag 9: Arkitekturrapport for Kommunernes Ydelsessystem. Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem
Bilag 9: Arkitekturrapport for Kommunernes Ydelsessystem (Hører til dagsordenspunkt 11: Arkitekturrapporter) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter
Læs mere1 Begrebsmodel for Ydelsesindeks
1 Begrebsmodel for Ydelsesindeks Ydelsesindeks skal indeholde metadata om tildelte ydelser, samt nøgler til andre relaterede forretningsobjekter fra Afsendersystemer, således at der kan leveres et tværgående
Læs mereKrav og vejledning til kommunernes fremtidige it-udbud
Klik her for at angive tekst. Krav og vejledning til kommunernes fremtidige it-udbud I forbindelse med det forestående monopolbrud udarbejder KOMBIT i samarbejde med kommunerne en trin-for-trin drejebog,
Læs mereADGANG TIL EGEN SAG ADGANG TIL EGEN SAG. Integration til Borger.dk baseret på fælleskommunal infrastruktur
ADGANG TIL EGEN SAG ADGANG TIL EGEN SAG Integration til Borger.dk baseret på fælleskommunal infrastruktur Tema Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse Formål...3 Muligheder for at udstille data...3 SAPA og den
Læs mere/marius hartmann Integrationskrav 2. Logningskrav 3. Konsekvenser for kommunen
/marius hartmann maha31@frederiksberg.dk 20141002 Ang./ Vilkår for integration til støttesystemet Sags- og Dokumentindeks version 1.3 Denne fælleshenvendelse, som dækker it-arkitekterne fra Ballerup, Odense,
Læs mereCompliance-test, STS Sags- og Dokument indekset
11. april 2018 Compliance-test, STS Sags- og Dokument indekset Version 1.0 75 Side 1/13 1. Ændringshistorik Dato Version Foretaget af Ændringsbeskrivelse 28-01-2019 0.1 CWM Dokument oprettet. 06-03-2019
Læs mereSF1460_C Aflever besked Integrationsbeskrivelse - version 2.2.2
SF1460_C Aflever besked - version 2.2.2 Kommunernes Datafællesskab - KDF Versionshistorik Relevans Dato Initialer Version Kommentarer 2015-07-01 ehe 0.1 Første version 2015-07-01 ehe 2.1.0 Indarbejdet
Læs mereSPOR 8: PERSPEKTIVER OG FORRETNINGSMÆSSIG VÆRDI
SPOR 8: PERSPEKTIVER OG FORRETNINGSMÆSSIG VÆRDI v. Sisse Bange og Mette Vinther Poulsen Data- og infrastrukturdage 16. og 19. september 2019 Perspektiver og forretningsmæssig værdi Hvorfor den fælleskommunale
Læs mereSF1460_A Modtag besked Integrationsbeskrivelse - version 2.3.0
SF1460_A Modtag besked - version 2.3.0 Kommunernes Data & Infrastruktur - KDI Versionshistorik Relevans Dato Initialer Version Kommentarer 2015-07-01 ehe 0.1 Første version 2015-07-01 ehe 2.1.0 Indarbejdet
Læs mereNETVÆRKSDAGE MARTS 2015. Michel Sassene
NETVÆRKSDAGE MARTS 2015 Michel Sassene Emner Baggrund Ibrugtagning af Støttesystemerne Hvorfor dette initiativ? Dialog og opfølgning Status på udviklingsprojektet BAGGRUND Lidt historie I forbindelse med
Læs mereIntroduktion til Den fælleskommunale Rammearkitektur
Introduktion til Den fælleskommunale Rammearkitektur Agenda Rammearkitektur del 1 Udfordringen Hvad er Rammearkitektur? Mål og principper Byggeblokke Eksempler på anvendelse HVORFOR RAMMEARKITEKTUR? UDFORDRINGEN
Læs mereScope dokument for Advisservice
18. marts 2013 AHI Scope dokument for Advisservice Indhold 1. Advisservice... 2 2. Advis håndtering i KMD Sag... 2 3. Hændelse og Advis... 3 4. Advis løsningsmodel... 4 5. Abonnementsopsætning... 5 6.
Læs mere