SKI Version 1.0

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SKI 02.19. Version 1.0"

Transkript

1 SKI Version maj

2 Indhold Indledning... 3 Snitfladernes etablering og tilgængelighed... 3 Integrations- og anvendervilkår... 3 Beskrivelse af KOMBITs snitfladeoversigt... 4 Faneblad: Snitfladeoversigt... 4 Faneblad: FORM - Snitflade - Dato... 4 Målarkitektur... 6 Det grundlæggende... 6 Integrationsformer... 7 I-01 - Integration via beskeder... 8 To former for beskeder... 9 Beskeders struktur... 9 I-02 - Integration via den fælleskommunale Serviceplatform I Asynkrone services I Synkrone services I Filintegration I-03 - Direkte integration Integrationer Generelle krav til integrationer M-01 - Jobcenterløsningernes integrationer M-02 - ØiR integrationer M-03 - Integration til Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks M-04 - Integration til Støttesystemet Ydelsesindeks M-05 - Integrationer til Støttesystemerne Klassifikation og Organisation M-06 - Integration til Støttesystemerne for Sikkerhed M-07 - Integration til Støttesystemet Beskedfordeler M-08 - Dialogintegration M-09 - Integration til Dokumentfordeler

3 Indledning Bilaget angiver de obligatoriske integrationer, som den tilbudte løsning skal indgå i. De obligatoriske integrationer er, ift. integrationen med de fælles kommunale løsninger, omfattende både de fælleskommunale fagløsninger og støttesystemer. Integrationsbehovet vil variere ift. de forretningsområder, som den enkelte løsning understøtter. Derfor er kravene om obligatoriske integrationer opgjort i en matrice, som sammenstiller FORM med integrationen ved en snitflade. Snitfladen er her den snitflade, som KOMBIT via de fælles kommunale løsninger stiller til rådighed for løsningens brug. Den konkrete snitfladeoversigt fremgår af Bilag F5.1 D2 KOMBIT snitfladeoversigt. Snitfladernes etablering og tilgængelighed Snitfladerne, som løsningerne skal integrere med, vil løbende blive konkretiseret, etableret og gjort tilgængelig ifm. de udbud, som KOMBIT er i færd med at gennemføre. Leverandøren opfordres til at holde sig ajour med planerne for den enkelte snitflade, herunder hvornår snitfladebeskrivelsen foreligger, snitfladen er klar til integrationstest mv. Informationen vil blive gjort tilgængelig på KOMBITs hjemmeside Integrations- og anvendervilkår De specifikke integrations- og anvendervilkår, som vil gælde for snitfladerne, herunder integration til KOMBITs Serviceplatform, de fælleskommunale støttesystemer mv. vil ligeledes være at finde på KOMBITs hjemmeside 3

4 Beskrivelse af KOMBITs snitfladeoversigt Snitfladeoversigten er udarbejdet i Microsoft Excel. Den indeholder to faneblade. Det først faneblad Snitfladeoversigt indeholder en samlet oplistning af de obligatoriske snitflader. Det andet faneblad FORM - Snitflade - Dato angiver, fra hvornår en snitflade er obligatorisk opgjort pr. FORMområde. Det betyder, at dækker den tilbudte løsning et givent FORM-område, da er det obligatoriske for leverandøren at sikre, at den tilbudte løsning kan indgå i integration med de snitflader, som er markeret for FORM-området. Det forudsætter naturligvis, at løsningen indeholder det informationsobjekt, som integrationen håndterer. Der skal ikke foretages ændringer, angivelser, i arket. Faneblad: Snitfladeoversigt Her beskrives de enkelte kolonner i arket. ID : Unik identifikation af den enkelte snitflade Vil kunne genfindes på KOMBITs hjemmeside Forretning : Beskrivelse af det forretningsmæssige formål med og anvendelse integrationen, som snitfladen understøtter. Herunder hvilken løsning, som udstiller snitfladen Anvendelsesmønster : Her angives forventning til brugen af snitfladen, dvs. hvorledes integrationen skal foregå ift. den forretningsunderstøttelse, som løsningen indeholder. Information : Det eller de primære informationsobjekter data- som indgår i integrationen. Arkitekturreference : Reference til arkitekturmønsteret for integrationen. Faneblad: FORM - Snitflade - Dato Fanebladet indeholder en matrice. Venstre kolonner er indeholder referencen til FORM. Top-rækken indeholder den unikke reference til snitfladen, ID, som det er angivet på fanebladet Snitfladeoversigt. 4

5 Hvor en snitflade er obligatorisk for en FORM-området, er det angivet med en dato/tidsangivelse i matricen. Dette angiver fra hvornår snitfladen senest skal kunne ibrugtages af kunderne på løsningen. Formkolonner Ydelsesområde : Jf. Bilag F D2 Kravspecifikation Hovedgruppe : Jf. FORM Opgaveområde : Jf. FORM OpgaveNavn : Jf. FORM OpgaveTekst : Jf. FORM FORM Nummer : Jf. FORM Snitflade række ID : Navn på snitfladen Navn : Unik identifikation af den enkelte snitflade. 5

6 Målarkitektur I dette afsnit beskrives målarkitekturen for de identificerede snitflader. Målarkitekturen for snitfladerne er baseret på en række grundlæggende integrationsformer, som understøttes af de fælleskommunale støttesystemer og Serviceplatform. De grundlæggende integrationsformer er angivet på formen I-0x altså I-01, I-02 etc. Målarkitektur for de enkelte integrationer er angivet på formen M-0x altså M-01, M-02 etc. Det grundlæggende De mål for arkitektur og integrationer som er beskrevet i nærværende bilag sikrer understøttelse af til den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og de fælleskommunale arkitekturprincipper. Det er således væsentligt at integrationsformer vælges således tætte koblinger mellem systemer undgås. Ligeledes er det væsentligt at de informationer der udveksles i høj grad er baseret på fælles standarder og dermed, hvis de findes, på fællesoffentlige standarder. Valget af integrationsform skal som sagt understøtte kommunernes arkitekturprincipper og støtte op omkring den fælleskommunale digitaliseringsstrategi. Følgende er relevante udsnit af de fællesoffentlige arktiekturprincipper, som i deres helhed kan læses her: I forhold til valg af integrationsform er disse arkitekturmål vigtige (arkitekturprincipperne p.4): 1. Sammenhængende it Kommunens borgere (og medarbejdere) mødes ikke med behovet for genindtastning af data, som allerede er kendte af andre systemer. Systemerne har en datasammenhæng og en dataudvekslingsarkitektur, som skaber sammenhæng mellem it-løsningerne. 2. Byg til forandring Kommunens it-løsninger skal være lette at tilpasse, når der fx kommer ny lovgivning, der ændrer processen eller, når kommunerne vil forandre opgaveløsningen, så it-omkostningerne ikke bliver en bremse på forandring 3. Flere leverandører Når kommunen baserer sine løsninger på åbne standarder og udskiftelige komponenter, kan de skifte leverandører uden tekniske barrierer. Herudover er der et ønske om et reelt flerleverandørmarked, som sikrer konkurrence og innovation. 6

7 4. Driftstabilitet Kommunens it-løsninger skal være driftsstabile, pålidelige, attraktive og sikre, så borgere og medarbejdere kan have tillid til og vil tilslutte sig den digitale opgaveløsning I forhold til valg af integrationsformer er disse arkitekturprincipper vigtige: 1. Der arbejdes mod en fælles Rammearkitektur (A1) Den fælles Rammearkitektur skal sikre en ensartet måde at opfatte forretningsobjekter og disses integrationer med hinanden. Rammearkitekturen sikrer endvidere samme opfattelse af Forretningsobjekter på tværs af leverandører, bla. i form af standarder. 2. Arkitekturen skal sikre mod leverandør-lock-in (A2) I en integrationssammenhæng er det vigtigt at have en løs koblet arkitektur, således at der let kan skiftes leverandør på de forskellige løsninger. Det skal også sikres, at der kan være flere leverandører til samme løsning. Undgå endvidere leverandørejede, proprietære protokoller. 3. Forretningshændelser meddeles omverdenen (B7) Når en proces har ændret på et forretningsobjekt, meddeles det omverden via beskeder. På den måde kan processer automatisk startes op på baggrund af det, der sker et andet sted. 4. Fælles autoritative reference- og grunddata anvendes (B8) For at sikre at entydig og entydig udveksling af information anvendes og opmærkes med fælles referencedata. Ved at anvende autoritative grunddata sikres pålidelige og opdaterede data. 5. Forandringsrobust arkitektur (B9). Eller byg til forandring. Vi skal bygge vores integrationer løskoblet og med stor smidighed, da verden helt sikkert forandres. Derfor bør stærke fysiske bindinger undgås. 6. Alle data er uafhængige af systemet, hvor de opbevares (C2) Det er IKKE systemerne, der ejer data. Dvs. at adgang til data ikke må gøres til et spørgsmål om datas lokation. Adgang til data er et spørgsmål om rettigheder. 7. IT-løsninger er robuste overfor egne og andre systemers nedbrud (C5) Dette princip skal sikre at der tænkes i robuste integrationsformer, som er mindst muligt følsomme for andre systemers nedbrud og som er selvreparerende, når systemer eller linjer kører igen Integrationsformer Den fælleskommunale infrastruktur består af en række systemer som udfører forskellige opgaver i den kommunale forvaltning. Systemerne har behov for at udveksle informationer med forskellige formål. 7

8 Det er væsentligt at de integrationer, som systemerne anvender fremadrettet understøtter de arkitekturmæssige mål og principper omtalt i foregående afsnit. Det er derfor med udgangspunkt i disse, at følgende integrationsformer er defineret. De integrationsformer der her nævnes er Integration via beskeder Integration via services Direkte integration Afsendersystemer Fagsystemer Fagsystemer Fagsystemer Fagsystemer Fagsystemer Støttesystemer Grunddata Beskedfordeler Serviceplatformen Asynkron service Synkron service Filintegration Kildesystemer Modtagersystemer Fagsystemer Fagsystemer Fagsystemer Fagsystemer Fagsystemer Støttesystemer I-01 - Integration via beskeder Integrationer via beskeder understøtter Event Driven Architecture, som er et bærende element i den fælleskommunale Rammearkitektur. Målet for de kommunale systemer er dermed at der i videst mulig omfang integreres via beskeder. Integration via beskeder understøtter dermed arkitekturprincipperne om robust, forandringsparat og løst koblet arkitektur ligesom ønsket om at imødegå leverandør lock-in effektivt understøttes. Denne integrationsform betyder, at når et system ønsker at meddele omverdenen at en hændelse er indtruffet, afleveres en besked til Beskedfordeler. Beskedfordeler distribuerer herefter beskeden til de systemer, der abonnerer på den pågældende beskedtype. De to parter, afsender og modtager kender, ikke hinanden. Det overordnede integrationsmønster er således det løst koblede Publish/Subscribe. Konkret er processen den, at afsendersystemer afleverer deres beskeder direkte til Beskedfordeler. Modtagersystemerne kan vælge imellem, at Beskedfordeler afleverer en besked til dem (push scenarie), eller at hente beskeder fra Beskedfordeler (pull scenarie). Både afsender og modtager er bundet op på de aftaler, de er indgået om deres brug af beskeder. 8

9 Se i øvrigt for nærmere beskrivelse af hvordan der integreres til Beskedfordeler To former for beskeder I Rammearkitekturen defineres to former for beskeder Hændelsesbeskeder som er beskeder der sendes når en proces er færdig med sit arbejde og dermed har ændret på sit forretningsobjekt. Beskeden informerer om, at opgaven er løst. I dette scenarie tilhører forretningsobjektet afsendersystemet. Meddelelsesbesked som er en særlig type beskeder, hvor der i en proces sendes en meddelelse til en anden proces. Eksempelvis kan et beregningssystem sende en udbetalingsanmodning til et udbetalingssystem. I dette scenarie tilhører forretningsobjektet modtagersystemet. Det er udfyldt og afsendt af afsendersystemet, i en struktur som er defineret af modtageren. Formidlingen af meddelelsesbeskeder er stadig del af publish/subscribe mønsteret, som Beskedfordeler implementerer hvilket betyder at afsender ikke kender det konkrete modtagersystem. Beskeders struktur En besked består af Beskedkuvert som indeholder alle de informationer, der er nødvendige dels for at definere hvilke beskeder man ønske at modtage i sit abonnement, dels for at kunne distribuere de rigtige beskeder til de rigtige modtagere. Se i øvrigt Beskedmetadata som indeholder de generelle/standardisere informationer om objektet. For en given sag vil dette være relevante informationer fra Sags- og Dokumentstandarden. Beskeddata som indeholder de evt. helt specifikke informationer om en given opdatering, og som ikke er indeholdt i beskedens metadata. Transportmekanisme Transportmekanismerne er endnu ikke fastlagt, da udbud pågår, men det vil være gængs og udbredt anvendt teknologi. 9

10 Beskedfordeler vil benytte den kommende fælleskommunale sikkerhedsmodel. Dette betyder, at de systemer, som ønsker afsende og modtage beskeder må understøtte denne model. Se i øvrigt Konkret vil Beskedfordeler og anvendersystemerne være afhængige af sikkerhedskomponenterne Administrationsmodulet, Adgangsstyring for Systemer og Adgangsstyring for brugere. I-02 - Integration via den fælleskommunale Serviceplatform Den fælleskommunale Serviceplatform understøtter forskellige former for integrationer. I nærværende udbud nævnes tre grundlæggende former, som kan kombineres i de enkelte integrationer. De tre integrationsformer er Asynkrone services dette er den foretrukne integrationsform, da den løsner bindingen mellem de involverede systemer. Synkrone services kan der være gode grunde til at anvende, men er ikke den foretrukne, da den giver en stærk binding mellem de involverede systemer. Filintegration anvendes til at overføre store datamængder som eksempelvis statistikdata. Denne integrationsform vil altid være asynkron. At anvende en kombination af integrationsformerne kunne eksempelvis være hvis en kombination af synkron og asynkrone services anvendt på forskellige niveauer i en integration komplementere hinanden. På det forretningsmæssige niveau kan en integration være asynkron ved at en forespørgsel sendes til en service, som evt. kan være udstillet på Serviceplatformen svaret på forespørgslen leveres ved at det sendes til en service udstillet af det afsendende system. På det rent tekniske niveau kan de to servicekald dog godt være synkrone idet svaret på det enkelte servicekald medfører en simple anerkendelse af at forespørgsel/svar er modtaget. Transportmekanisme Den fælleskommunale Serviceplatform understøtter følgende transportmekanismer SOAP(https) sftp gateway Desuden vil der blive etableret en sftp Server med adgangsstyrede filer og foldere. For integration til de kommende fælleskommunale systemer inkl. støttesystemerne skal den fælleskommunale sikkerhedsmodel understøttes. Ved servicekald i Rammearkitekturen opereres med tre forskellige typer af adgangsstyring, der tilgodeser forskellige behov. Adgangstyperne giver forskellige muligheder for detaljeringsgraden af de adgangsrettigheder, der kan håndhæves, når servicen kaldes, og understøttes på forskellig vis rent teknisk. 10

11 Simpel service: Certifikatbaseret. Enten har anvendersystemet adgang til hele servicen eller også har det ikke adgang. Simpel fælleskommunal service: Certifikatbaseret. Et anvendersystem tilgår altid servicen på vegne af en given myndighed. Anvendersystemet har enten adgang til hele servicen (for den specifikke myndighed) eller også har det ikke adgang. Fælleskommunal service: Tokenbaseret. Et anvendersystem tilgår altid servicen på vegne af en given myndighed. Endvidere begrænses anvendersystemets brug af servicen ud fra systemroller, der tildeles anvendersystemet. Det bemærkes at KOMBIT generelt anbefaler den tokenbaserede model Fælleskommunal service, da dette giver den mest detaljerede sikkerhedsmodel. I Asynkrone services At anvende asynkrone services er karakteriseret ved en relativ løs kobling mellem det system som ønsker at forespørge på eller aflevere data og det system som svarer eller modtager data, men der vil være dog afhængighed af transportkanalens tilgængelighed. Transportkanalen er i dette regi den fælleskommunale Serviceplatform. Konkret fordrer dette integrationsmønster, at den modtagende part er i stand til at svare på kaldet indenfor en rimelig tid samt at den forespørgende part er i stand til at håndtere, at der ikke modtages svar inden for en given tidsramme. Yderligere fordrer det af både afsender og modtager at forespørgsel og svar kan kædes sammen, således det er klart for afsender hvad der modtages svar på. Mønsteret giver en løsere binding mellem de involverede systemer end anvendelse af synkrone services. Det giver også mulighed for bedre udnyttelse af transportkanalens ressourcer. Det er derfor som udgangspunkt den foretrukne form for serviceintegration Transportmekanisme For de asynkrone services er følgende transportmekanisme relevant SOAP(https) For integration til de kommende fælleskommunale systemer inkl. støttesystemerne kræves at den fælleskommunale sikkerhedsmodel understøttes I Serviceintegration med forretningskvittering Når et afsendersystem ønsker at overdrage ansvar for data og den videre håndtering af disse og det samtidigt er væsentligt for afsendersystemet at få bekræftet at modtagersystemet har accepteret overdragelsen, kan denne type af service anvendes. 11

12 Arbejdsgangen er illustreret i nedenstående tegning med eksempel på opdatering af Sags- og Dokumentindeks: 6 Fagsystem (Afsender system) 1 Service platform 2 3 Indeks 5 4 KMD Sag Tallene på tegningen illustrerer følgende: 1. Afsendersystem kalder opdateringsservice på Serviceplatformen (asynkront) 2. Serviceplatform kalder opdateringsservice på Indeks (synkront) 3. Indeks svarer Serviceplatform (synkront) 4. Serviceplatform kalder opdateringsservice på KMD Sag (synkront) 5. KMD Sag svarer Serviceplatform (synkront) 6. Afsendersystem får svar retur (asynkront) Følgende fejlsituationer medfører følgende handlinger: 2 fejler: Serviceplatform får fejl vha. 3, udfører ikke 4 og 5 og returnerer fejl til Afsendersystem vha 6. Afsendersystem opdaterer ikke KMD Sag. 4 fejler: Serviceplatform får fejl vha. 5 og returnerer fejl til Afsendersystem. Afsendersystem skal herefter udføre kompenserende handling i forhold til opdatering 2. Da denne type af service medfører en relativt stor afhængighed mellem afsendersystem og muligvis flere modtagersystemer skal anvendelsen af den nøje overvejes og begrænses til det absolut nødvendige. I Synkrone services At anvende synkrone services er karakteriseret ved en relativ hård binding mellem det system som ønsker at forespørge på eller aflevere data og det system som svarer eller modtager data, samt stor afhængighed af transportkanalens kvalitet. Transportkanalen er i dette regi den fælleskommunale Serviceplatform. Konkret fordrer dette integrationsmønster, at den modtagende part er i stand til umiddelbart at svare på kaldet samt at den forespørgende part er i stand til at håndtere, at der evt. ikke er forbindelse til modtageren og om nødvendigt genfremsætte sin forespørgsel. Mønsteret giver dermed en hård binding mellem de involverede systemer. Uagtet det uhensigtsmæssige i den hårde binding kan der være en forretningsmæssig nødvendighed for det umiddelbare svar i nogle tilfælde. Eksempelvis kan forretningen have regler om at en række informationer SKAL være indhentet, før en given transaktion kan afsluttes. 12

13 Transportmekanisme For de synkrone services er følgende transportmekanisme relevant SOAP(https) For integration til de kommende fælleskommunale systemer inkl. støttesystemerne skal den fælleskommunale sikkerhedsmodel understøttes. I Filintegration Store datamængder kræver særlig opmærksomhed da både størrelsen på en given fil og antallet af forespørgsler/opdateringer erfaringsmæssigt giver udfordringer i et distribueret miljø. Transportmekanisme For filintegrationer er følgende transportmekanismer relevante sftp gateway sftp Server I-03 - Direkte integration I særlige tilfælde kan direkte integrationer mellem afsendersystemer og modtagersystemer være relevante. Da der således vil være tale om endog meget tæt kobling mellem de involverede systemer og der derved ikke leves op til de fælleskommunale arkitekturprincipper om løs kobling er det ikke en foretrukken integrationsform. Denne måde at integrere på kan for fagsystemer dog være relevant, hvis der er tale om en midlertidig integration, der etableres for eksempelvis at lette ind-/udfasning af systemer, og det dermed alene er de to involverede systemer, der vil kunne have interesse i data. Men så snart det vurderes at data kunne være relevant for flere systemer enten på afsender eller på modtagersiden, bør integration via beskeder eller services på serviceplatformen foretrækkes. Direkte integrationer anvendes tillige af systemer, som er centrale infrastrukturkomponenter i det fælleskommunale systemlandskab mere konkret vil der være direkte integrationer til Den fælleskommunale Serviceplatform Støttesystemet Adgangsstyring for Systemer Støttesystemet Adgangsstyring for brugere Støttesystemet Beskedfordeler 13

14 Transportmekanisme Vedr. transportmekanismen for at tilgå services på Serviceplatformen se I-02 - Integration via den fælleskommunale Serviceplatform. Transportmekanismerne for de tre støttesystemer er endnu ikke fastlagt, da udbud for disse systemer pågår. Men de vil være gængse og udbredt anvendte teknologier. Hvilke teknologier, der er valgt vil fremgå af opdaterede integrationsvilkår for de enkelte støttesystemer. For at anvende støttesystemerne skal Støttesystemerne for Sikkerhed være tilgængelige. Integrationer I det følgende beskrives krav til de konkrete integrationer, som er defineret i Bilag 5.1 D2 KOMBIT Snitfladeoversigt. Integrationerne er her grupperet efter forretningsdomæne, hvor dette er relevant. Således er eksempelvis krav til jobcenterløsningernes integration til de fælleskommunale systemer beskrevet under ét. Indledningsvist er der beskrevet en række generelle behov og krav, der som udgangspunkt er gældende for alle integrationerne. Med undtagelse af de systemer som i forrige afsnit er nævnt specifikt som værende direkte integrationer. Generelle krav til integrationer Det er væsentligt for at få det kommunale systemlandskab til at understøtte kommunernes behov at de fælleskommunale støttesystemer bringes i anvendelse. Således er der behov for at de kommunale systemer bidrager til dette. Dette vil sige, at sagsbærende systemer skal opdatere Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks og hvis det er relevant skal Støttesystemet Ydelsesindeks ligeledes holdes opdateret. På samme måde er der behov for at Støttesystemet Beskedfordeler anvendes til at informere om forretningshændelser, samt at der abonneres og reageres på modtagne beskeder. Der er derudover et generelt behov for, at der arbejdes hen mod en så løst koblet arkitektur som muligt under hensyntagen til de forretningsmæssige behov, der må være indenfor de enkelte forretningsdomæner. Så samme måde er det også væsentligt, at systemerne kan tilpasses kommende standardiseringer af begreber og de deraf afledte informationsmodeller indenfor de enkelte domæner. 14

15 M-01 - Jobcenterløsningernes integrationer Integrationen mellem jobcenterløsningerne og de fælleskommunale systemer Kommunernes Ydelsessystem og Kommunernes Sygedagpenge System består af to typer af snitflader. Services udstillet på Serviceplatformen Afsendelse og modtagelse af beskeder via Støttesystemet Beskedfordeler Der er i regi af KOMBITs klippekortprojekt defineret en række services, som vil være de services som fagsystemerne eller jobcenterløsningerne skal udstille og anvende. Se Disse services vil være synkrone services, som det er beskrevet i I Synkrone services Det er dog et mål for denne integration, at der benyttes beskeder til udveksling af informationer i videst mulig omfang. Derfor er der behov for at både fagsystemerne og jobcenterløsningerne understøtte at afsende og modtage beskeder via Støttesystemet Beskedfordeler, se I-01 - Integration via beskeder. Endeligt skal Støttesystemerne Sags- og Dokumentindeks og Ydelsesindeks holdes opdateret når det er relevant. Anvendelse af støttesystemerne fremgår af de gældende integrationsvilkår for det enkelte støttesystem, som findes her: I en transitionsperiode skal systemerne understøtte begge integrationsformer, services og beskeder. For oprettelse/ændring af aftaler skal støttesystemet Administrationsmodulet være tilgængeligt dette er således ikke en run-time afhængighed, men en forudsætning for at kunne tilgå de fælleskommunale systemer For system adgang til andre systemer/støttesystemer skal støttesystemet Adgangsstyring for systemer være tilgængeligt For bruger adgang til brugervendte systemer skal støttesystemet Adgangsstyring for brugere være tilgængeligt I en transitionsperiode kan der være tale om at anvende eksisterende sikkerhedsmodel for Serviceplatformen - men dette vil alene kunne håndtere adgangen til de udstillede jobcentersnitflader og altså ikke adgangen til støttesystemerne og deres udstillede snitflader eller services For at nå målet, integration via beskeder skal Støttesystemet Beskedfordeler være tilgængeligt og jobcenterløsningen skal understøtte den fælleskommunale Sikkerhedsmodel. Sags- og Dokumentindeks skal være tilgængeligt Ydelsesindeks skal være tilgængeligt 15

16 M-02 - ØiR integrationer ØiR står for Økonomi i den fælleskommunale Rammearkitektur. ØiR er en integrationsløsning. ØiR understøtter kommunikationen af posteringer, debitorregistreringer og udbetalingsanmodninger fra en fagsystem (anvendersystem) til kommunens ERP-løsning ØiR har tre hovedfunktioner: Dirigering anvendersystemets kommunikation hen til den pågældende kommunes ERP-løsning (Routing) Transformering af transportmekanismen, dvs. understøttelse af at der skiftes mellem transportprotokoller, fx ftp og webservice. Transformering af data mellem de nuværende legacy dataformater, som anvendes i kommunalt regi og en mere moderne og fleksibel xml-struktur. Transformeringsfunktioner sigter alene på at lette overgangen til nye datastruktur og transportmekanisme. Denne interim funktionalitet vil forventelig blive udfaset 2-3 år efter ØiR s produktionssætning. ØiR er en fælleskommunal komponent på den fælleskommunale Serviceplatform. Anvendersystemerne: Der er mulighed for både synkrone og asynkrone services. Der er mulighed for både synkrone og asynkrone services. Synkrone forespørgsler: De synkrone services vil blive udstillet som SOAP baserede webservices, jf. I Synkrone services. Et servicekald kan alene håndtere en forespørgende myndighed (kommune). Asynkron kommunikation: ØiR udstiller asynkrone services til at modtagelse af en datasamling transaktioner (posteringer, debitorregistreringer, udbetalingsanmodninger). Servicen udstilles både som en SOAP baseret webservices eller via ftp jf. Serviceplatformens filintegration (se I Filintegration). Ved anvendelse af webservicen vil svaret indeholde en transportkvittering for modtagelse af datasamlingen Anvendersystemet skal udstille en service til modtagelse af forretningskvittering på overførelsen af datasamlingen til ERP-løsningen (se I Serviceintegration med forretningskvittering). ØiR kalder denne service, når datasamlingen er færdigvalideret af ERP systemet. Forretningskvitteringen omfatter både hele datasamlingen og de enkelte elementer i datasamlingen. Servicen bør udstilles som en SOAP baseret webservice alternativt en FTP-service. Kommunikationen skal opdeles pr. myndighed, kommune, for at understøtte den content baserede routing samt begrænsning af datavolumen. Datavolumen kan yderligere skulle begrænses ved anvendelse af webservices, fx i antal posteringer. 16

17 ERP-løsningen: ERP-løsning (løsningen) eller tilsvarende løsninger, integreres med ØiR på flg. vis Synkrone forespørgsler: Løsningen skal udstille synkrone services til rådighed til brug for servicekald gennemstillet via ØiR. Der er tale om SOAP-baserede webservices (se I Synkrone services). Asynkron kommunikation: Løsningen skal hente datasamlingen af transaktioner (posteringer, debitorregistreringer, udbetalingsanmodninger) med brug af en service, som ØiR udstiller. Servicen er understøttet i to varianter, en SOAP baseret webservice og en ftp-service jf. Serviceplatformens filintegration(se I Filintegration). Løsning kalder denne service for at få overført datasamlingen. Er der tale om anvendelse af webservicen kvitterer løsningen med angivelse af transportkvittering i svaret. Når løsningen har valideret den modtagne fil, afsender løsningen en forretningskvittering ved kald af en service udstillet af ØiR (se I Serviceintegration med forretningskvittering). Forretningskvitteringen omfatter både hele datasamlingen og de enkelte elementer i datasamlingen. Servicen er udstillet son en SOAP baseret webservice samt alternativt en FTP-service. Dirigering af kommunikation ØiR håndterer dirigering af kommunikation via en content baseret routingmekanisme. Denne mekanisme anvender forespørgende myndighed (fx kommunen). Sikkerhed Den fremadrettede sikkerhedsmodel baserer sig på sikkerhedsmodel fra de fælleskommunale støttesystemer. I interim perioden understøttes Serviceplatformens nuværende sikkerhedsmodel baseret på OIORESTsikkerhedskoncept. Generelt anvendes alene system-certifikater. Der vil være mulighed for at supplere med virksomheds- eller funktionscertifikater. Transformering - transportmekanisme For de asynkrone services vil ØiR kunne transformere mellem webservice og ftp. Kommunikation med ØiR følger mønsteret, hvor ØiR tager ansvar for data i det tidsrum, hvor data er lagret på platformen. 17

18 Tranformering data Data er i dag typisk organiseret i filformater baseret på KMD s løsninger til det kommunale område. Der er i regi af KOMBIT og i samarbejde men ERP-leverandørerne etableret en ny standard baseret på xml. ØiR vil indeholde transformeringslogik og data, som vil gøre det muligt at transformere data mellem de to formater. Både fra eksisterende legacy format til nyt xml-format og vice versa. Der vil i interimsperioden være begrænsninger i anvendelsen af nyt xml-format, hvor det indgår i en transformering. Den begrænsning vil også gælde ift. anvendelse af dataformatet i fagsystemer. For oprettelse/ændring af aftaler skal støttesystemet Administrationsmodulet være tilgængeligt dette er således ikke en run-time afhængighed, men en forudsætning for at kunne tilgå de fælleskommunale systemer. For system adgang til andre systemer/støttesystemer skal støttesystemet Adgangsstyring for systemer være tilgængeligt For bruger adgang til brugervendte systemer skal støttesystemet Adgangsstyring for brugere være tilgængeligt. Desuden forventes det at informationer om klassifikationer og deres relationer vil tage udgangspunk i de informationer, der findes i Støttesystemet Klassifikation, samt at informationer til brug for sagsplacering tager udgangspunkt i informationer fra Støttesystemet Organisation. M-03 - Integration til Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks Integrationen til Sags- og Dokumentindeks består af to typer af servicesnitflader begge udstillet på Serviceplatformen Forespørgselsservice, som er synkron service, se I Synkrone services Opdateringsservice, som er en asynkron service af typen I Serviceintegration med forretningskvittering Der er desuden mulighed for at forespørge og opdatere indeks via en batch integration, som bør anvendes ved ud- og indlæsning af store datamængder. Integration til og anvendelse af Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks er i øvrigt beskrevet i de gældende integrationsvilkår for systemet, hvorfor der henvises hertil Se: Det er et mål at der på længere sigt kan anvendes beskeder til løbende opdatering af indekset. Derfor er der behov for at både anvendersystemerne kan understøtte at afsende og modtage beskeder via Støttesystemet Beskedfordeler, se I-01 - Integration via beskeder. 18

Introduktion til Støttesystem Organisation

Introduktion til Støttesystem Organisation Introduktion til Støttesystem Organisation 1. Om dokumentet Dette dokument formidler et overblik over Støttesystemet Organisation i den fælleskommunale infrastruktur. Formålet er at give læseren en forståelse

Læs mere

MØDE OM INTEGRATION GENNEM ØKONOMI I RAMMEARKITEKTUREN 27/8-2015

MØDE OM INTEGRATION GENNEM ØKONOMI I RAMMEARKITEKTUREN 27/8-2015 MØDE OM INTEGRATION GENNEM ØKONOMI I RAMMEARKITEKTUREN 27/8-2015 Introduktion ERP-leverandører har været med i afklarings- og specificeringsforløb siden 2013. Der vil være gentagelser og opsummeringer

Læs mere

Introduktion til Støttesystemet Beskedfordeler

Introduktion til Støttesystemet Beskedfordeler Introduktion til Støttesystemet 1. Om dokumentet Dette dokument formidler et overblik over brugen af den fælleskommunale. Formålet er at give læseren en forståelse af, de væsentligste begreber, forudsætninger

Læs mere

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem

Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for projekt... 3 Resultat af gennemført arkitekturanalyse... 5 Anvendelse af forretningsservices... 9 Baggrund for projekt Baggrund

Læs mere

Løsningsbeskrivelse. Den fælleskommunale Serviceplatform

Løsningsbeskrivelse. Den fælleskommunale Serviceplatform Løsningsbeskrivelse Den fælleskommunale Serviceplatform Januar 2014 1 Indhold 2 Serviceplatformen... 2 3 Hjemmesiden www.serviceplatformen.dk... 3 3.1 Administrationsmodul... 4 3.2 Servicekatalog... 4

Læs mere

Arkitekturrapport: Digitalisering på Handicap- og Udsatte Voksne-området

Arkitekturrapport: Digitalisering på Handicap- og Udsatte Voksne-området Arkitekturrapport: Digitalisering på Handicap- og Udsatte Voksne-området Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af

Læs mere

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt.

Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. 8. april 2013 19-Partskontakt => Kontaktdata Indledning Dokumentet indeholder et oplæg til fastlæggelse af scope for realisering af forretningsservicen Partskontakt. I de oprindelige oplæg med visionen

Læs mere

SAPA KRAVSPECIFIKATION v. 0.8. Overordnede reviewkommentarer fra Kommuneprojektgruppen, ATP, Københavns Kommunes Koncernservice og KL

SAPA KRAVSPECIFIKATION v. 0.8. Overordnede reviewkommentarer fra Kommuneprojektgruppen, ATP, Københavns Kommunes Koncernservice og KL SAPA KRAVSPECIFIKATION v. 0.8 Overordnede reviewkommentarer fra Kommuneprojektgruppen, ATP, Københavns Kommunes Koncernservice og KL Sags- og partsoverblikket Vise adresser der har adressebeskyttelse Adressen

Læs mere

Opsamling på kommunal høring. Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013

Opsamling på kommunal høring. Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013 Opsamling på kommunal høring Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013 Dagsorden Velkommen Høringsprocessen frem til udbuddet på KY Resultater fra høringen Udbudsmaterialet kapitel 1 4, 5 og 6 Temaer: EDSH, opgavelisten,

Læs mere

Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System

Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt.

Læs mere

Scope dokument for Advisservice

Scope dokument for Advisservice 18. marts 2013 AHI Scope dokument for Advisservice Indhold 1. Advisservice... 2 2. Advis håndtering i KMD Sag... 2 3. Hændelse og Advis... 3 4. Advis løsningsmodel... 4 5. Abonnementsopsætning... 5 6.

Læs mere

NETVÆRKSDAGE MARTS 2015. Michel Sassene

NETVÆRKSDAGE MARTS 2015. Michel Sassene NETVÆRKSDAGE MARTS 2015 Michel Sassene Emner Baggrund Ibrugtagning af Støttesystemerne Hvorfor dette initiativ? Dialog og opfølgning Status på udviklingsprojektet BAGGRUND Lidt historie I forbindelse med

Læs mere

Baggrundsinformation

Baggrundsinformation 1. Begreber Baggrundsinformation Sags- og Dokumentindekset skal indeholde sags- og dokumentmetadata, samt nøgler til andre relaterede forretningsobjekter fra Afsendersystemer, således at der kan leveres

Læs mere

Arkitekturrapport: SAPA

Arkitekturrapport: SAPA Arkitekturrapport: SAPA Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens ansvar

Læs mere

KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN. V/ Chefkonsulent Morten Hass

KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN. V/ Chefkonsulent Morten Hass KOMBITS UDMØNTNING AF RAMMEARKITEKTUREN V/ Chefkonsulent Morten Hass Tre budskaber Rammearkitekturen er kommunernes fælles krav og infrastruktur Hvert fælles projekt udbygger rammearkitekturen Når ny fælles

Læs mere

Informationsmateriale til kommunerne om Den fælleskommunale Serviceplatform

Informationsmateriale til kommunerne om Den fælleskommunale Serviceplatform Informationsmateriale til kommunerne om Den fælleskommunale Serviceplatform Version 1.0, september 2013 Den fælleskommunale Serviceplatform Ved årsskiftet 2013/14 åbner Den fælleskommunale Serviceplatform

Læs mere

Kolonnen indikerer, hvornår KOMBITs monopolbrudsprojekter KY, KSD, SAPA og STS forventes at kunne gå i produktion med den pågældende snitflade.

Kolonnen indikerer, hvornår KOMBITs monopolbrudsprojekter KY, KSD, SAPA og STS forventes at kunne gå i produktion med den pågældende snitflade. Læsevejledning Kolonnen Klar til produktion for monopolbrudsprojekterne Kolonnen indikerer, hvornår KOMBITs monopolbrudsprojekter KY, KSD, SAPA og STS forventes at kunne gå i produktion med den pågældende

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål til SAPA-løsningen

Ofte stillede spørgsmål til SAPA-løsningen Ofte stillede spørgsmål til SAPA-løsningen Emner Funktionalitet... 2 Advis... 5 LIS... 5 Lovgivning/Arkivering... 5 SAPA App Shop... 6 Snitflader... 6 Brugervenlighed... 9 Aktører og Roller... 9 Sikkerhed...

Læs mere

Fælles kommunal rammearkitektur og konkrete støttesystemer

Fælles kommunal rammearkitektur og konkrete støttesystemer Fælles kommunal rammearkitektur og konkrete støttesystemer KL/Kombit og Kommunerne hvad er Kombit? KOMBIT er kommunernes it-fællesskab, hvis forretningsområde er kommunal it og digitalisering. KOMBIT bestiller

Læs mere

Arkitekturrapport: YDELSESREFUSION

Arkitekturrapport: YDELSESREFUSION Arkitekturrapport: YDELSESREFUSION Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets arkitekt (Erling Hansen).

Læs mere

Arkitekturrapport: Ejendomsskatte- og Ejendomsbidragsløsningen. Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af

Arkitekturrapport: Ejendomsskatte- og Ejendomsbidragsløsningen. Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af Arkitekturrapport: Ejendomsskatte- og Ejendomsbidragsløsningen Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapporten ejes af projektets

Læs mere

Fælleskommunale arkitekturprincipper, version 1.0

Fælleskommunale arkitekturprincipper, version 1.0 Fælleskommunale arkitekturprincipper, version 1.0 27. februar 2013 Udarbejdet af en arbejdsgruppe af kommunale it-arkitekter under Kommunernes It-Arkitekturråd. Side 1 af 28 Medlemmer af arbejdsgruppen:

Læs mere

KOMBIT er ejet af KL og kommunerne. Det er kommunerne, der via KL har bedt om udvikling af Byg og Miljø, og som betaler for løsningen.

KOMBIT er ejet af KL og kommunerne. Det er kommunerne, der via KL har bedt om udvikling af Byg og Miljø, og som betaler for løsningen. 1 2 KOMBIT er ejet af KL og kommunerne. Det er kommunerne, der via KL har bedt om udvikling af Byg og Miljø, og som betaler for løsningen. Det er frivilligt for kommuner at aftage systemet. Iht. den fælleskommunale

Læs mere

Forretningsmæssigt leverandørspor - Serviceplatformen

Forretningsmæssigt leverandørspor - Serviceplatformen Forretningsmæssigt leverandørspor - Serviceplatformen Dagsorden 1. Velkomst og ramme for dialogen 2. Forretningsmæssig ramme 3. Arbejdsgange 4. Services på Serviceplatformen 5. Forretningsmæssige muligheder

Læs mere

Faktaark for DAR 1.0

Faktaark for DAR 1.0 1. december 2014 HEGK Faktaark for DAR 1.0 Overordnet beskrivelse og baggrund for DAR 1.0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Baggrund og formål... 3 DAR i dag... 3 Fremtidige DAR 1.0... 4 3. Teknik...

Læs mere

Kravspecification IdP løsning

Kravspecification IdP løsning Kravspecification IdP løsning Resume IT-Forsyningen, som varetager IT-drift for Ballerup, Egedal og Furesø Kommuner, ønsker at anskaffe en IdP/Føderationsserverløsning, der kan understøtte en række forretningsmæssige

Læs mere

Referencearkitektur for håndtering af hændelser - "Event-Driven Architecture"

Referencearkitektur for håndtering af hændelser - Event-Driven Architecture Bilag 3 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7 Referencearkitektur for håndtering af hændelser - "Event-Driven Architecture" Denne version af referencearkitekturen er målrettet Grunddataprogrammet Version:

Læs mere

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT

SAPA overblik på et øjeblik. Kenneth Møller Johansen, KOMBIT SAPA overblik på et øjeblik Kenneth Møller Johansen, KOMBIT 1 Om forprojektet for SAPA Hvorfor? Del af Udbudsplanen for monopolområderne (ejes af KL, udføres af KOMBIT) Udbudsplanen skal iværksætte it-projekter,

Læs mere

Bilag 5: Kundens It-Miljø. Version 0.6 Bilag til dagsordenspunkt 9: Krav til kommunernes it-miljø.

Bilag 5: Kundens It-Miljø. Version 0.6 Bilag til dagsordenspunkt 9: Krav til kommunernes it-miljø. Bilag 5: Kundens It-Miljø Version 0.6 Bilag til dagsordenspunkt 9: Krav til kommunernes it-miljø. Senest opdateret d. 11. Oktober 2013 Indholdfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Kundens IT-miljø - Løsningen...3

Læs mere

FORSLAG TIL MASSEAFSENDELSE

FORSLAG TIL MASSEAFSENDELSE FORSLAG TIL MASSEAFSENDELSE Digital Post og Fjernprint 2015-03-11 Dagsorden 1. Velkomst 2. Nuværende OIO-rest 3. Udfordringer 4. Afrunding Nuværende OIO-REST løsning Digital post De nuværende Digital Post

Læs mere

Projektledelse Ud af KMD Sag Ind i SAPA. Analyse Strategi Plan Eksekvering

Projektledelse Ud af KMD Sag Ind i SAPA. Analyse Strategi Plan Eksekvering for anskaffelse ) - og dokument-/esdh-strategi Exit-strategien) KMD Exit-strategi og journalnotater, der i dag findes i KMD, for flytning af sager og brugere fra KMD ) for anskaffelse ) Plan for anskaffelse

Læs mere

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007

IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 IT- og Telestyrelsen 21. august 2007 Sagsnr. 032071-2007 Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att. Palle Aagaard FESD Grænseflade til CMS-løsninger, høringssvar fra Gentofte Kommune Gentofte Kommune har med

Læs mere

Guide til integration med NemLog-in / Signering

Guide til integration med NemLog-in / Signering Guide til integration med NemLog-in / Signering Side 1 af 6 14. november 2013 TG Denne guide indeholder en kort beskrivelse af, hvorledes man som itsystemudbyder (myndighed eller it-leverandør) kan integrere

Læs mere

ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER

ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER Kommunernes it-arkitekturråd 8. maj 2014 AGENDA Væsentligste observationer og konklusioner Relevans for kommuner STRATEGI OG ARKITEKTUR Analysen giver et bud

Læs mere

Følgegruppe for KDF og SP

Følgegruppe for KDF og SP REFERAT Følgegruppe for KDF og SP Kommunernes Datafællesskab og Serviceplatformen, 20. april 2015 Deltagere: Brian Andersen, Roskilde Kommune Flemming Egeriis Hartwich, Sorø/Ringsted Kommune Henrik Brix,

Læs mere

Bilag 3A.6 Integrationer

Bilag 3A.6 Integrationer Bilag 3A.6 Integrationer Version 1.0 27-04-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 BILAGETS FORMÅL OG OPBYGNING... 4 2.2 RELATION TIL ØVRIGT MATERIALE... 4 3 INTEGRATIONSBESKRIVELSER...

Læs mere

BILAG 2 KRAVSPECIFIKATION

BILAG 2 KRAVSPECIFIKATION 4. februar 2011 BILAG 2 KRAVSPECIFIKATION KOMBIT A/S Halfdansgade 8 2300 København S www.kombit.dk Indholdsfortegnelse 1. Vejledning til Leverandøren... 4 1.1 Kravspecifikationens indhold... 4 1.2 Om selve

Læs mere

Udveksling af data med Navision Stat ved hjælp af GIS. Lars Matthiesen, UNI C

Udveksling af data med Navision Stat ved hjælp af GIS. Lars Matthiesen, UNI C Udveksling af data med Navision Stat ved hjælp af GIS Lars Matthiesen, UNI C Emner i dette indlæg Hvad er GIS egentlig for noget? Hvilke dataformater understøttes? Hvordan kan ind/udlæsningen af data afvikles

Læs mere

Bilag 3A.6 Integrationer

Bilag 3A.6 Integrationer Bilag 3A.6 Integrationer Version 0.5 23-02-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 BILAGETS FORMÅL OG OPBYGNING... 4 2.2 RELATION TIL ØVRIGT MATERIALE... 4 3 INTEGRATIONSBESKRIVELSER...

Læs mere

XML webservice for pensionsordninger. Version 1.0 Draft A

XML webservice for pensionsordninger. Version 1.0 Draft A XML webservice for pensionsordninger Version 1.0 Draft A Dokumentoplysninger Titel: Projekt: Webservice for pensionsordninger EDI kontorets branchekoordinerede dataudveksling Forfatter: Bidragsydere til

Læs mere

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal

Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang

Læs mere

Sager på tværs. MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer

Sager på tværs. MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer Sager på tværs MOX giver sammenhængende processer på tværs af it-systemer 2 Sager på tværs Vil I gerne gøre det nemmere at sende dokumenter på tværs af jeres kommune? Så er MOX noget for jer! En kommune

Læs mere

INFORMATIONSMØDE 2.DEC. Ejendomsskatte- og ejendomsbidragssystem

INFORMATIONSMØDE 2.DEC. Ejendomsskatte- og ejendomsbidragssystem INFORMATIONSMØDE 2.DEC Ejendomsskatte- og ejendomsbidragssystem Dagsorden Velkommen Ved Leverandørchef Jesper Bo Seidler Intro til projekt Ejendomsskat og Ejendomsbidrag Ved Projektleder Sanne Mi Poulsen

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Snitfladebeskrivelse for SR78685 KMD Aktiv Bevillingsoplysninger til Jobcenterløsninger. KMD Aktiv Version 7.6, 12.11.2013

Snitfladebeskrivelse for SR78685 KMD Aktiv Bevillingsoplysninger til Jobcenterløsninger. KMD Aktiv Version 7.6, 12.11.2013 6 Snitfladebeskrivelse for SR78685 KMD Aktiv Bevillingsoplysninger til Jobcenterløsninger KMD Aktiv Version 7.6, 12.11.2013 Snitfladebeskrivelse KMD Aktiv Bevillingsoplysninger til Jobcenterløsninger Indholdsfortegnelse

Læs mere

YDELSESREFUSION. Dialog med it-leverandører af økonomisystemer Torsdag den 27. august 2015

YDELSESREFUSION. Dialog med it-leverandører af økonomisystemer Torsdag den 27. august 2015 YDELSESREFUSION Dialog med it-leverandører af økonomisystemer Torsdag den 27. august 2015 Opgaver på de kommunale økonomisystemer fra 2016 og 2018 Fra 2016 skal kommunernes refusioner og medfinansieringer

Læs mere

WHITEPAPER DokumentBroker

WHITEPAPER DokumentBroker WHITEPAPER DokumentBroker Copyright 2013 DokumentBrokeren er en selvstændig arkitekturkomponent, som uafhængigt af forretningsapplikation og kontorpakke, genererer dokumenter af forskellige typer og formater,

Læs mere

Bilag 1 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7. Forslag til fælles sikkerhedsmodel for Grunddataprogrammet

Bilag 1 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7. Forslag til fælles sikkerhedsmodel for Grunddataprogrammet Bilag 1 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7 Forslag til fælles sikkerhedsmodel for Grunddataprogrammet Status: Version 1.2 Version: 19.06.2014 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 4 1.1 BAGGRUND...

Læs mere

Digital post Snitflader Bilag B - Afsendelse og modtagelse af meddelelser via S/MIME Version 6.3

Digital post Snitflader Bilag B - Afsendelse og modtagelse af meddelelser via S/MIME Version 6.3 Digital post Snitflader Bilag B - Afsendelse og modtagelse af meddelelser via S/MIME Version 6.3 1 Indholdsfortegnelse B.1. INTRODUKTION... 4 B.1.1. HENVISNINGER... 4 B.1.2. INTEGRATION MED EKSISTERENDE

Læs mere

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab

Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Kommunernes Ydelsessystem: Vejledning til business caseredskab Version 1.0, maj 2014 Denne vejledning til en lokal business case suppleres af følgende dokumenter: Instruktion til udfyldelse af business

Læs mere

Svar på spørgsmål fra høring af referencearkitektur for Brugerportalsinitiativet

Svar på spørgsmål fra høring af referencearkitektur for Brugerportalsinitiativet Svar på spørgsmål fra høring af referencearkitektur for Brugerportalsinitiativet ARKITEKTURPRINCIPPER Hvilke af kommunens it-løsninger tænkes der forandringer i? Hvem er det der sammensætter brugergrupperne?

Læs mere

Service Orienteret Arkitektur

Service Orienteret Arkitektur Service Orienteret Arkitektur Datalogisk Institut 22. november 2004 v/ Vidensleverandør Henrik Hvid Jensen, SOA Network henrikhvid@soanetwork.dk (c) SOA Network, 2004 1 Indførelse af et servicelag (c)

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

DKAL Snitflader Afsendelse og modtagelse af meddelelser via S/MIME

DKAL Snitflader Afsendelse og modtagelse af meddelelser via S/MIME DKAL Snitflader Afsendelse og modtagelse af meddelelser via S/MIME 1 Indholdsfortegnelse B.1. INTRODUKTION... 3 B.1.1. HENVISNINGER... 3 B.1.2. INTEGRATION MED EKSISTERENDE SIKKER E-POSTLØSNING... 3 B.1.3.

Læs mere

Bilag 3A.6 Integrationer

Bilag 3A.6 Integrationer Bilag 3A.6 Integrationer Version 0.9 23-02-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 BILAGETS FORMÅL OG OPBYGNING... 4 2.2 RELATION TIL ØVRIGT MATERIALE... 4 3 INTEGRATIONSBESKRIVELSER...

Læs mere

Minikonference om Sag og Dokumentstandarder 15. juni 2011, Odense

Minikonference om Sag og Dokumentstandarder 15. juni 2011, Odense CPR Broker version 2.0 Minikonference om Sag og Dokumentstandarder 15. juni 2011, Odense Steen Deth, Chefarkitekt sde@gentofte.dk CPR data hvor svært (og interessant) kan det være? Kommune Borgerservice

Læs mere

Fællesskabet der vil noget mere

Fællesskabet der vil noget mere Fællesskabet der vil noget mere Jens Kjellerup Digitaliseringschef Ballerup Kommmune & Bestyrelsen OS 2 - Offentlig Digitaliseringsfællesskab jeh2@balk.dk Tlf. +45 2477 4242 Agenda Digitaliseringslandskabet

Læs mere

Anvendelse af dobbelthistorik i GD2

Anvendelse af dobbelthistorik i GD2 Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi GD2 - Adresseprogrammet Anvendelse af dobbelthistorik i GD2 Implementerings regler og eksempler på dobbelthistorik MBBL- REF: Version:

Læs mere

Kontraktbilag 4 Kundens IT-miljø

Kontraktbilag 4 Kundens IT-miljø Kontraktbilag 4 Kundens IT-miljø [Vejledning til Leverandøren i forbindelse med afgivelse af tilbud Dette bilag indeholder Kundens krav til at systemet skal kunne afvikles i nedenstående IT-miljø. Leverandøren

Læs mere

Guide til kravspecifikation

Guide til kravspecifikation Side 1 af 10 10. november 2008 Guide til kravspecifikation Version 1.0. Denne guide indeholder en række råd til brug i kravspecifikationer for IT systemer, der skal anvende NemLog-in løsningen. Hensigten

Læs mere

Møde i følgegruppen for den fælleskommunale Serviceplatform

Møde i følgegruppen for den fælleskommunale Serviceplatform REFERAT Møde i følgegruppen for den fælleskommunale Serviceplatform Møde i den kommunale følgegruppe for den fælleskommunale Serviceplatform, 3. april 2014 Deltagere: Brian Andersen, Roskilde Henrik Flindt,

Læs mere

Styr på data er fundamentet for værdi

Styr på data er fundamentet for værdi APOS2 - det decentrale støttesystem i rammearkitekturen - baseret på Sag og Dokument standarderne Styr på data er fundamentet for værdi Få APOS2 som maskinrum til rammearkitekturens gevinster Få styr på

Læs mere

Vejledning til sagsbehandling af anmodninger om læseadgang til tredjemand i Digital Post

Vejledning til sagsbehandling af anmodninger om læseadgang til tredjemand i Digital Post Vejledning til sagsbehandling af anmodninger om læseadgang til tredjemand i Digital Post Denne vejledning beskriver proceduren for sagsbehandling i borgerservice af anmodninger om læseadgang til tredjemand

Læs mere

Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0

Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0 Bilag 1 Tidsplan Version 0.9 05-05-2014 0 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 2 2 INDLEDNING... 3 2.1 ETAPER I UDVIKLINGSPROJEKTET... 3 2.1.1 ETAPE I - AFKLARING... 3 2.1.2 ETAPE II ANALYSE, DESIGN,

Læs mere

Vejledning til leverandører ifm. CPR-abonnement

Vejledning til leverandører ifm. CPR-abonnement Vejledning til leverandører ifm. CPR-abonnement Dette notat beskriver de forhold som man som leverandør og kommune skal være opmærksom på når man ønsker at modtage CPR-data i abonnement fra Serviceplatformen.

Læs mere

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0

SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer. Version 3.0 SmartFraming Et vindue til nationale sundhedssystemer Version 3.0 Infrastruktur i dagens sundheds IT Det sundhedsfaglige personale benytter sig i dag af en række forskellige systemer i forbindelse med

Læs mere

Solrød Kommunes supplerende kravspecifikation, som uddyber og præciserer kraven

Solrød Kommunes supplerende kravspecifikation, som uddyber og præciserer kraven Solrød Kommunes supplerende kravspecifikation, som uddyber og præciserer kraven Krav Beskrivelse Prioritet Krav opfyldt -krav til integration med fagsystemer 3.1.1 3.1.2 3.1.3 3.1.4 Ejendoms- og Miljødatabasen,

Læs mere

Vejledning om e-arkivet - sagsområderne Teknik, Vej og Miljø

Vejledning om e-arkivet - sagsområderne Teknik, Vej og Miljø Vejledning om e-arkivet - sagsområderne Teknik, Vej og Miljø Hvordan fungerer e-arkivet - sagsområderne Teknik, Vej og Miljø i praksis? Hvordan anvendes funktionerne?. Dette og meget mere gives der svar

Læs mere

Guide til integration med NemLog-in / Brugeradministration

Guide til integration med NemLog-in / Brugeradministration Guide til integration med NemLog-in / Brugeradministration Side 1 af 9 21. januar 2013 TG Denne guide indeholder en kort beskrivelse af, hvorledes man som itsystemudbyder (myndighed eller it-leverandør)

Læs mere

EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion

EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion EDS Lå n til betåling åf ejendomsskåtter processer, regler og informåtion Indhold 1. Indledning... 1 Rapportens indhold... 1 2. Kontekst for ansøgning om lån til ejendomsskat... 3 Livssituationer... 3

Læs mere

Bilag 12 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7. OIO Serviceprincipper

Bilag 12 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7. OIO Serviceprincipper Bilag 12 - Fælles arkitekturramme for GD1-GD2-GD7 OIO Serviceprincipper Version: 1.1 Status: i høring i PF for GD1 og GD2 Oprettet: 4. juni 2014 Dato: 4. juni 2014 Dokument historie Version Dato Beskrivelse

Læs mere

GIS indlæsning af kreditorer og betalingsform. Brugervejledning 1.0

GIS indlæsning af kreditorer og betalingsform. Brugervejledning 1.0 GIS indlæsning af kreditorer og betalingsform Brugervejledning 1.0 Indhold 1 Indledning... 5 2 Opsætning af GIS grænseflade til kreditor indlæsning... 5 2.1 Oprettelse af en datastrøm... 7 2.2 Filsystem...

Læs mere

UDFASNING AF KMD SOCIAL PENSION

UDFASNING AF KMD SOCIAL PENSION UDFASNING AF KMD SOCIAL PENSION HVAD ER KMD SOCIAL PENSION? KMD Social Pension KMD Social Pension er et system til håndtering af ydelser vedr. Pensionister og Førtidspensionister. Det er et tidligere kommunalt

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

EDI. Microsoft Dynamics NAV 2009 SP1 Klassisk. Side 1. Copyright: Naddon version 201010

EDI. Microsoft Dynamics NAV 2009 SP1 Klassisk. Side 1. Copyright: Naddon version 201010 EDI Microsoft Dynamics NAV 2009 SP1 Klassisk Side 1 Indholdet i dette dokument må på ingen måde gengives helt eller delvist hverken på tryk eller i anden form - uden forudgående skriftlig tilladelse fra

Læs mere

Certifikatpolitik for NemLog-in

Certifikatpolitik for NemLog-in Side 1 af 9 7. november 2012 Certifikatpolitik for NemLog-in Version 1.2 Dette dokument beskriver certifikatpolitikken for NemLog-in løsningen. Politikken definerer hvilke typer certifikater, der må anvendes

Læs mere

En teknisk introduktion til NemHandel

En teknisk introduktion til NemHandel En teknisk introduktion til NemHandel 02. december 2014 Indhold INDHOLD... 1 INDLEDNING... 2 STANDARDER... 4 OIOUBL e-handelsstandard... 4 OIORASP - transportprotokol... 5 BETINGELSER FOR ANVENDELSE AF

Læs mere

Tilslutning til ecomone Basis (OIO Faktura)

Tilslutning til ecomone Basis (OIO Faktura) Tilslutning til ecomone Basis (OIO Faktura) 1. november 2009, Version 1.1 1. POST DANMARKS ECOMONE BASIS (OIO FAKTURA)... 3 1.1 BEGREBER... 3 2 KANALER... 3 3 MODEL FOR DATAUDVEKSLING... 4 4 KOMMUNIKATION...

Læs mere

Tekniske krav til spiludbydere i forbindelse med opnåelse af tilladelse til at udbyde online spil i Danmark

Tekniske krav til spiludbydere i forbindelse med opnåelse af tilladelse til at udbyde online spil i Danmark Tekniske krav til spiludbydere i forbindelse med opnåelse af tilladelse til at udbyde online spil i Danmark Version 1.10 Versionshistorik Version Dato Opsummerende beskrivelse af ændringer 1.00 2010-10-5

Læs mere

Udkast til dataudveksling med elleverandører og andre tredjeparter via kundestyret dataadgang

Udkast til dataudveksling med elleverandører og andre tredjeparter via kundestyret dataadgang Udkast til dataudveksling med elleverandører og andre tredjeparter via kundestyret dataadgang 29.04.2015 USS/XSTJ Version 1.3 1. Indledning... 2 2. Proces for kundestyret dataadgang... 2 2.1 Fuldmagtsgivning

Læs mere

Oktober 2013 HLG/XIGA. Opstartsvejledning ATS Engros 1/12

Oktober 2013 HLG/XIGA. Opstartsvejledning ATS Engros 1/12 Oktober 2013 HLG/XIGA Opstartsvejledning ATS Engros 1/12 1. ATS Engros vejledning for aktører Formålet med dette dokument er at beskrive, hvordan du kommer i gang med at anvende ATS til test af certifikat

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

Bilag 3A.6 Integrationer

Bilag 3A.6 Integrationer Bilag 3A.6 Integrationer Version 0.9 05-05-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 BILAGETS FORMÅL OG OPBYGNING... 4 2.2 RELATION TIL ØVRIGT MATERIALE... 4 3 INTEGRATIONSBESKRIVELSER...

Læs mere

Vejledning om avanceret afhentning. i Digital Post på Virk.dk.

Vejledning om avanceret afhentning. i Digital Post på Virk.dk. Vejledning om avanceret afhentning og sortering i Digital Post på Virk.dk. Denne vejledning beskriver, hvordan virksomheder, foreninger m.v. med et CVR-nummer kan modtage Digital Post, herunder hvordan

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 19 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg

Læs mere

FACILIA a-kasse seminar 22. september 2010. Velkomst. Keith Fobian DANA

FACILIA a-kasse seminar 22. september 2010. Velkomst. Keith Fobian DANA FACILIA a-kasse seminar 22. september 2010 Velkomst Keith Fobian DANA 1 FACILIA a-kasse seminar 22.september 2010 - program Tidsplan Emne Init. 12.00 12.30 Sandwich 12.30 12.35 Velkomst KF 12.35 12.50

Læs mere

SOSI Gateway Komponenten (SOSI GW)

SOSI Gateway Komponenten (SOSI GW) SOSI Gateway Komponenten (SOSI GW) - en security domain gateway Version 1.2 1/8 Indledning Region Syddanmark er udvalgt som pilotregion for projektet Det Fælles Medicingrundlag, og i den forbindelse arbejdes

Læs mere

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi Den 20. august 2013 Pejlemærker for digital kommunikation og videndeling i folkeskolen samt dag-, fritids- og klubtilbud Digitale løsninger til kommunikation

Læs mere

Bilag 3 Leverancebeskrivelse

Bilag 3 Leverancebeskrivelse Bilag 3 Leverancebeskrivelse Version 0.8 23-02-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 UNDERBILAG... 4 2.2 FARVEANVENDELSE PÅ ARKITEKTURDIAGRAMMER... 5 3 BAGGRUND FOR UDBUDDET...

Læs mere

Aktuel driftsstatus for IndFak

Aktuel driftsstatus for IndFak Aktuel driftsstatus for IndFak Side 1 af 5 Der er på nuværende tidspunkt 72 institutioner, som anvender IndFak. Der er fortsat forskellige driftsmæssige problemer samt uhensigtsmæssigheder i systemet.

Læs mere

Underbilag 1A It-arkitektur og nuværende infrastruktur

Underbilag 1A It-arkitektur og nuværende infrastruktur It-arkitektur og nuværende infrastruktur Indholdsfortegnelse 1. IT-arkitekturprincipper i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 1.1 Præmisser for it-arkitektur i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 1.2 Konkret brug af principperne

Læs mere

Fejlbehæftede betalinger

Fejlbehæftede betalinger Danske Bank, Statens Betalinger Fejlbehæftede betalinger Juni 2015 Side 1 Indhold 1 Formål... 3 2 Forespørgsel på en betaling i Business Online... 3 3 Identifikation af fejlbehæftede betalinger, der indsættes

Læs mere

Den nye fælles offentlige kravspecifikation. v/ projektleder Anna Schou Johansen

Den nye fælles offentlige kravspecifikation. v/ projektleder Anna Schou Johansen Den nye fælles offentlige kravspecifikation v/ projektleder Anna Schou Johansen Mål og visioner for kravspecifikationen Øget intern og ekstern sammenhæng Effektivisere indkøb og systemopbygning Optimering/effektivisering

Læs mere

VELKOMMEN TIL DIALOGMØDE OM MIN DIGITALE BYGGESAG (MDB)

VELKOMMEN TIL DIALOGMØDE OM MIN DIGITALE BYGGESAG (MDB) VELKOMMEN TIL DIALOGMØDE OM MIN DIGITALE BYGGESAG (MDB) Udgangspunkt for Min Digitale Byggesag Pilotprojektet DOB med 6 pilotkommuner, staten og KL Politisk pres i forhold til hurtig, billig og ensartet

Læs mere

DIADEM KOM GODT I GANG INTEGRATIONSVEJLEDNING IFT. SIKKERHED OG VERSIONERING AF WEBSERVICES VERSION: 1.7.0 STATUS: FRIGIVET DATO: 22.

DIADEM KOM GODT I GANG INTEGRATIONSVEJLEDNING IFT. SIKKERHED OG VERSIONERING AF WEBSERVICES VERSION: 1.7.0 STATUS: FRIGIVET DATO: 22. DIADEM KOM GODT I GANG INTEGRATIONSVEJLEDNING IFT. SIKKERHED OG VERSIONERING AF WEBSERVICES VERSION: 1.7.0 STATUS: FRIGIVET DATO: 22. AUGUST 2013 Fil: DIADEM - Kom godt igang - Ver 1.7.0.docx Indhold 1.

Læs mere

Bilag 3A.7 Brugergrænseflader

Bilag 3A.7 Brugergrænseflader Bilag 3A.7 Brugergrænseflader Version 0.8 26-06-2015 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 3 2 INDLEDNING... 4 3 USER EXPERIENCE GUIDELINES (UX-GUIDELINES)... 5 3.1 GENERELLE UX-GUIDELINES... 5 3.1.1

Læs mere

Underbilag 2.24 Kommunernes it-miljø Kommunernes Ydelsessystem

Underbilag 2.24 Kommunernes it-miljø Kommunernes Ydelsessystem Underbilag 2.24 Kommunernes it-miljø Kommunernes Ydelsessystem Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Sagsbehandling Klientmiljø... 3 2.1 Operativsystem... 3 2.2 Browser... 5 2.3 Runtime Miljøer... 6

Læs mere

Monopolbrudsprogrammet. Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune

Monopolbrudsprogrammet. Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune Monopolbrudsprogrammet Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune 1 Programleder, MPP Egedal Kommune Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke Direkte Telefon: 7259 6858 Mobilnummer: 7259 6858 E-mail:

Læs mere