Risikobaseret dimensionering Sydvestjysk Brandvæsen 2016

Transkript

1 Risikobaseret dimensionering Sydvestjysk Brandvæsen 2016 Fast Susanne. SUFA Sydvestjysk Brandvæsen / rev Dok. nr

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Lovgivning Redningsberedskabets opgaver Sydvestjysk Brandvæsens organisation Lovgivning Risikoprofil for Sydvestjysk Brandvæsens slukningsområde Beliggenhed og befolkning Beskæftigelse Infrastruktur Symbolmål Udrykningsstatistik Udvælgelse af scenarier til risikoanalysen Serviceniveau for forebyggelseskapacitet Målsætning for forebyggelseskapacitet Fokusområder Ressourcerne i forebyggelse Samarbejde med andre myndigheder og funktioner Styring og opfølgning Serviceniveau for indsatskapacitet Målsætning for indsatskapacitet Det operative beredskab Slukningsaftaler Assistancemuligheder Det frivillige beredskab Udrykningsområder og det daglige beredskab Serviceniveau for indsatskapacitet Samtidige hændelser Uddannelse og øvelser for brandmænd, holdledere, tekniske ledere og indsatsledere Større og længevarende hændelser Tilkald og samarbejde med Beredskabsstyrelsen Samarbejde med miljømyndigheden Samarbejde med politiet på skadestedet Serviceniveau for udrykningstider Serviceniveau for vandforsyning til brandslukning Specielle opgaver Bilag til Den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

3 1. Indledning Kommunalbestyrelserne skal i henhold til Bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005, Bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, 2 fastlægge niveauet for redningsberedskabets opgavevaretagelse (serviceniveau) på grundlag af en risikoprofil (beskrivelse af de risici, der har betydning for dimensionering af redningsberedskabet). Planen for redningsberedskabet skal vedtages af byrådene og planen skal revideres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunal valgperiode. Denne plan udgør den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet i Sydvestjysk Brandvæsens område, som er Fanø, Esbjerg og Varde kommuner. Planen er en sammenskrivning og revidering af de eksisterende planer fra hver af de tre kommuner. Den 1. januar 2015 skete der en sammenlægning af de tre beredskaber. 1.1 Lovgivning De lovmæssige bestemmelser vedrørende redningsberedskabet er: Bekendtgørelse nr. 660 af 10. juni 2009 om Beredskabsloven. Bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunale redningsberedskab med seneste ændring i bekendtgørelse nr. 872 af 6. juli I henhold til disse bekendtgørelser skal redningsberedskabet: Yde en i forhold til lokale risici forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats mod skader på personer, ejendom og miljø ved ulykker eller katastrofer herunder krigshandlinger eller overhængende fare herfor, Modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte, Efter anmodning fra en anden kommunes redningsberedskab, stille mandskab og materiel fra kommunens redningsberedskab til rådighed. Redningsberedskabet skal, gennem en risikoidentifikation og en risikoanalyse, opstille en risikoprofil, som ud fra lokale risici skal lægges til grund for byrådenes dimensionering af beredskabet. På grundlag af risikoprofilen og det valgte serviceniveau fastlægger byrådene redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiel, dog således at førsteudrykningen: Er afpasset efter alarmmelding, så det sikres, at der kan ydes en forsvarlig afhjælpende indsats Som minimum er bemandet med én holdleder med de fornødne uddannelsesmæssige kvalifikationer samt det for materiellets betjening fornødne brandmandskab. Afgår til et skadested snarest, dog senest 1 minut henholdsvis 5 minutter efter modtagelsen af alarmen. Formålet med en risikobaseret dimensionering er at: Dimensionere redningsberedskabet ud fra de lokale risici, der findes i kommunen (til forskel fra tidligere, hvor der i overvejende grad blev dimensioneret på baggrund af centralt fastsatte regler) Skabe sammenhæng mellem dimensioneringen og de tiltag som kan gribe forebyggende og afhjælpende ind over for risiciene Beskrive serviceniveauet, (niveau af forebyggende og afhjælpende indsats), som Sydvestjysk Brandvæsen skal kunne yde over for borgere, virksomheder m.v. 2

4 De 5 faser for udarbejdelse af en risikobaseret dimensionering: 1. Risikoidentifikation - hvor man identificerer, hvilke risici der er i de tre kommuner. 2. Risikoanalyse - hvor man finder frem til, hvilket omfang de identificerede risici har, og hvad der kræves for at sætte ind over for dem. 3. Oplæg til serviceniveau - hvor der laves oplæg til, hvilket serviceniveau beredskabet skal yde i forhold til håndtering af kommunens risici. 4. Politisk fastlæggelse af serviceniveau - hvor det besluttes, hvilke risici der skal kunne sættes ind overfor i forhold til oplægget. 5. Implementering af serviceniveau - hvor det ønskede serviceniveau realiseres i praksis. For at kunne behandle de 5 faser i risikobaseret dimensionering på en overskuelig måde, er der udarbejdet følgende kapitler: 1. Indledning Indledningen omhandler lovgivningen for området herunder hvilke opgaver, der skal løses af Redningsberedskabet. Der er også en beskrivelse af beredskabets organisationen, udrykningsområder m.m. 2. Kommunernes risikoprofil Risikoprofilen indeholder faktuelle oplysninger om Fanø, Esbjerg og Varde kommuner med emner som geografisk karakteristik, typer af erhverv og industri, infrastruktur, bebyggelsesmæssigt og befolkningsmæssigt samt udrykningsstatistikker for hvert enkelt udrykningsområde. Kommunernes risikoprofil er redningsberedskabets beskrivelse af de risici, der har betydning for dimensionering af redningsberedskabet. Beskrivelsen er baseret på en risikoidentifikation og en risikoanalyse. Redningsberedskabet synliggør med udgangspunkt i risikoprofilen, hvilke risici, der er i kommunen samt risicienes hyppighed og konsekvens. Risikoidentifikationen indeholder oversigt over de identificerede risici. Desuden er der redegjort for brandsynsobjekter og andre identificerede risici, der måtte være i de forskellige udrykningsområder. Risikoanalysen fastlægger, hvad der kræves for, at redningsberedskabet kan håndtere de identificerede risici gennem to trin, scenarieanalyse og kapacitetsanalyse. I risikoanalysen er der en kortlægning af de risici, der findes i kommunerne. Risikoidentifikationen og analysen er vedlagt som bilag til dimensioneringsplanen. 3

5 3. Serviceniveau for forebyggelseskapacitet Kapitlet indeholder en beskrivelse af de forebyggende aktiviteter i Sydvestjysk Brandvæsen. Der er blandt andet beskrevet de forebyggende opgaver, som redningsberedskabet løser herunder både de lovgivningsbestemte opgaver og de frivillige opgaver. Herudover er de overordnede målsætninger og målparametre beskrevet. 4. Serviceniveau for indsatskapacitet Kapitlet er en beskrivelse af indsatskapaciteten med beskrivelse af brandstationer, køretøjer og materiel, indsatspersonel, tekniske ledelse og indsatsledelse, uddannelse af indsatspersonel, udrykningens sammensætning, håndtering af samtidige hændelser, vandforsyning til brandslukning mv. Det frivillige beredskabs dimensionering, organisering, opgaver, uddannelse mv. er også beskrevet i dette kapitel. I henhold til 1 i Bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab skal det kommunale redningsberedskab kunne yde en, i forhold til lokale risici, forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Byrådene skal godkende serviceniveauet under hensyntagen til denne bestemmelse. 1.2 Redningsberedskabets opgaver Redningsberedskabet skal yde en begrænsende og afhjælpende indsats i tilfælde af: Brand eller overhængende fare for brand Alarmer fra automatiske brand- og slukningsanlæg Eksplosion Sammenstyrtningsulykker Togulykker Flyulykker til lands (bistand kystnære områder) Skibsulykker ved kaj Fastklemningsulykker ved færdselsuheld, maskiner mv. Højde- og dybderedning Naturkatastrofer Nødstedte på søer, moser, åer og havne (bistand kystnære områder) Akutte uheld med farlige stoffer på landjorden, i søer, i vandløb og havne Andre redningsopgaver, hvor der er akut og overhængende fare for mennesker eller dyr Anden begrænsende og afhjælpende indsats ved andre akutte uheld når alarmcentralen anmoder herom Behov for modtagelse, indkvartering og forplejning af evakuerede og andre nødstedte. 4

6 Der er herudover en række kan-opgaver, som andre myndigheder (bl.a. politiet) har det lovmæssige ansvar for at løse, og som der kan træffes aftale med redningsberedskabet om at løse eller deltage i løsningen af, eksempelvis fordi den pågældende myndighed ikke råder over den nødvendige logistik. Eksempler herpå: Operative KAN opgaver Ansvarlig myndighed og lov om henvisning m.v. Bemærkning Redningsopgaver i kystnære områder SOK/Politi F.eks. en kommunal bådaftale Bekæmpelse af forurening i kystnært søterritorium Dykkertjeneste Elevator driftsstop SOK - lov om beskyttelse af havmiljøet SOK/Politi At - anvisning Nød drikkevandsforsyning Pågældende vandværksbestyrelse Redningsberedskabet kan medvirke i et vist omfang med vandtanke og logistik Nødstrømforsyning Elforsyning/civilt beredskab/ eget ansvar Nødstrømsgeneratorer m.v. Personeftersøgning Politiopgave Hjælpe med mandskab 1.3 Sydvestjysk Brandvæsens organisation Sydvestjysk Brandvæsen blev den 1. januar 2015 oprettet som et 60 selskab bestående af beredskaberne fra Fanø, Esbjerg og Varde Kommuner. Der er udarbejdet et sæt vedtægter af den 13. august 2014 for det fælleskommunale beredskab (bilag 3). Beredskabskommissionen: Der er nedsat en fælles Beredskabskommission for Fanø, Esbjerg og Varde Kommuner med 1 repræsentant fra hver af de tre Byråd. Politidirektøren og kommunernes tre borgmestre er også medlemmer og formandskabet går på omgang mellem de tre borgmestre. Herudover er der tre repræsentanter med fra Det frivillige Beredskab som observatører. Koordinationsudvalg: Overordnet er brandvæsnet styret af et koordinationsudvalg bestående af en ledende embedsmand fra hver af de tre deltagende kommuner. Udvalget fungerer som bindeled mellem brandvæsnet og de deltagendes kommuners administration og politiske system. Medlemmerne skal ligeledes koordinere i forhold til budgetlægning, regnskabsaflægning mv. i forhold til hjemkommunernes byråd. Udvalget skal godkende forslag til regnskab og budget, inden det sendes videre til Beredskabskommissionens behandling. Herudover fungerer medlemmerne som den kommunale stab for Fanø, Esbjerg og Varde Kommuner på den måde, at det enkelte medlem indkalder relevante ressourcepersoner fra egen kommune i tilfælde af en aktuel beredskabsmæssig situation, der kræver oprettelse af en krisestab (bilag 4: Guideline Krisestaben). Ledelse: Sydvestjysk Brandvæsen ledes i det daglige af Beredskabschefen og i dennes fravær er Viceberedskabschefen stedfortræder. Herudover er der en operativ leder, der har ansvaret for den operative afdeling. 5

7 Administration: Sydvestjysk Brandvæsen består ud over Beredskabschef, Viceberedskabschef og operativ leder af 15 fastansatte medarbejdere, der varetager opgaver som brandteknisk byggesagsbehandling, brandsyn, beredskabsplanlægning, lejlighedstilladelser, kursusvirksomhed, operativ ledelse, administration af det frivillige beredskab og deltidsberedskabet, vedligehold af køretøjer samt andre administrative opgaver. Administrationen holder til huse på Esbjerg Brandstation, Vibevej 18, 6705 Esbjerg Ø. Operativ ledelse: Ledelsen på skadestedet varetages af Sydvestjysk Brandvæsens indsatsledere, som er en del af de fastansatte medarbejdere. Den fælles Beredskabskommission og efterfølgende de tre Byråd besluttede i november 2015, at de eksisterende 5 indsatsleder vagter i det samlede slukningsområde skulle ændres til 3½ indsatsledervagt senest med udgangen af Deltidsberedskabet: Sydvestjysk Brandvæsen har aftaler med en ekstern entreprenør om udførelse af brandslukning, miljøuheld, redningsopgaver mv. på 8 ud af 10 stationer i slukningsområdet. På de sidste 2 stationer (Sønderho og Ribe) samt 2.udrykningen på Station Esbjerg er det kommunale deltidsbrandmænd, der varetager opgaven. Stationerne og slukningsområderne er beskrevet nærmere i kapitel 4. Det frivillige Beredskab: Der er ca. 140 frivillige tilknyttet Sydvestjysk Brandvæsen på de enkelte beredskabsstationer i kommunerne. De er en del af det supplerende beredskab og varetager opgaver som: Stormflodsberedskab Forplejning af indsatspersonel til større opgaver Forplejning og indkvartering af nødstedte Pumpeopgaver i forbindelse med vejrlig Lys og luft på skadestedet Kommunikation Supplering af det daglige beredskab som afløsning ved langvarige indsatser Afstivningsopgaver Afdækning og stormsikring Samaritter vagter ved større arrangementer Sneberedskab Træfældning i forbindelse med storm Vandforsyning til dyr mv. i forbindelse med strømsvigt Nødstrøm Bistå ved større ulykker, mandskab til båretransport, tæpper, værktøj og materiel mv. Serviceniveaet for det operative beredskab herunder Indsatsleder-strukturen, deltidsberedskabet og Det frivillige Beredskab er nærmere beskrevet i Serviceniveau for indsatskapacitet. 6

8 1.4 Lovgivning Sydvestjysk Brandvæsen administrerer al beredskabslovgivning - herunder skal specielt nævnes: Lovbekendtgørelse nr. 660 af 10. juni 2009 (Beredskabsloven) Bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005: Bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab Bekendtgørelse nr. 212 af 27. marts 2008: Bekendtgørelse om driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker. Bekendtgørelse nr. 174 af 25. februar 2008: Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger i hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker. Bekendtgørelse nr. 175 af 25. februar 2008: Bekendtgørelse om brandsyn og offentliggørelse af resultater af brandsyn foretaget i forsamlingslokaler. Bekendtgørelse nr af 15. december 2014: Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger for forsamlingstelte, salgsområder og campingområder, der ikke er omfattet af campingreglementet Tekniske forskrifter for visse brandfarlige virksomheder og oplag af 1/ Bekendtgørelse nr. 17 af 4. januar 2010: Bekendtgørelse om brandfarlige væsker. Bekendtgørelse nr. 28 af 4. januar 2010: Tekniske forskrifter for brandfarlige væsker. Bekendtgørelse nr af 15.december 2010: Bekendtgørelse om tekniske forskrifter for gasser incl. bilag 1: Tekniske forskrifter for gasser Bekendtgørelse nr. 590 af 26. juni 2003: Klassifikation af eksplosionsfarlige områder. Anden lovgivning - herunder Sikkerhedsstyrelsen (er ikke overgået til administration i 60 selskaberne): Bekendtgørelse nr af 16. december 2009: Krav til fyrværkeri mv. Bekendtgørelse nr af 16. december 2009: Bekendtgørelse om indførsel, fremstilling, opbevaring, overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri mv. 7

9 2. Risikoprofil for Sydvestjysk Brandvæsens slukningsområde Sydvestjysk Brandvæsens slukningsområde dækker over Fanø, Esbjerg og Varde kommuner. Denne plan forholder sig i dimensioneringen af redningsberedskabet blandt andet til kommunernes geografiske karakteristika, herunder byområder, erhvervsområder, kystområder, søer, havne, natur, særlige objekter og brandsynsobjekter. Herudover forholder den sig til infrastruktur, forsyninger, befolkningstæthed og sammensætning mv. Risikoprofilen er en beskrivelse af de risici, der har betydning for dimensioneringen af redningsberedskabet. Beskrivelsen er baseret på en risikoidentifikation og en risikoanalyse (bilag 1 og 2). Med udgangspunkt heri synliggøres det, hvilke risici, der er i det samlede slukningsområde samt deres hyppighed og konsekvens. Herudover er der en beskrivelse af udrykningsstatistikkerne for det samlede udrykningsområde fordelt på stationer, udrykningstyper og frekvens mv. for de sidste fire år. 2.1 Beliggenhed og befolkning Sydvestjysk Brandvæsens område afgrænses af Tønder Kommune mod syd, Ringkøbing-Skjern Kommune mod nord og mod øst af Billund, Vejen og Haderslev kommuner Fanø Kommune: Fanø er med sine 54,6 km² Danmarks næstmindste kommune og den nordligste ø i Vadehavet med mange sommerhuse og turister i løbet af året. Øen har en omkreds på ca. 43 km og vestsiden har en 18 km lang strand. Der er en klitplantage på 15 km² midt på øen, mange bevaringsværdige og fredede bygninger samt ca stråtækte ejendomme. Fanø Kommune har i løbet af en sommer op til besøgende på øen. 8

10 2.1.2 Esbjerg Kommune: Esbjerg Kommune er 794,5 km², indbyggermæssigt landets 5. største kommune og Esbjerg er landets 5. største by. Der er Esbjerg Havn med en del større virksomheder samt 8 risikovirksomheder i Esbjerg by. Umiddelbart uden for byen ligger Esbjerg Lufthavn med stor daglig aktivitet. Mod vest er området afgrænset af Vadehavet og store dele af Esbjerg Kommune er her beskyttet af havdiger. Ved lavvande er der adgang til øen Mandø, der er 7,6 km² med 37 indbyggere (pr. november 2012). Mandø er forbundet med fastlandet (ved Vester Vedsted) af en kommunevej (Låningsvejen), som er beliggende i kote cm. Låningsvejen oversvømmes to gange i døgnet af tidevandet, og ved højvande er øen således uden trafikal forbindelse til omverdenen Varde Kommune: Varde Kommune er 1240 km² og arealmæssigt landets 5. største kommune. Kommunen har en kyststrækning fra Skallingen i syd til Nymindegab i nord på ca. 45 km samt Ho Bugt med en kyststrækning på ca. 15 km. Øen Langli, som ligger i Ho Bugt, er ubeboet og hører ligeledes under Varde Kommune. Turisme er en vigtig del af kommunens samlede erhvervsstruktur. Varde Kommune har ca. 3 millioner registrerede kommercielle turistovernatninger årligt fordelt på feriehuse, camping, hoteller, feriecentre og vandrehjem. Herudover er der ca. 1 million ikke-kommercielle overnatninger årligt i kommunen Indbyggertal samt antal boliger og sommerhuse: Fanø Esbjerg Varde I alt SVJB Indbyggertal /personer Areal /km² 54,6 794, ,1 Beboede boliger Sommerhuse Kilde: Danmarks statistik 3. kvartal 2015 Fordeling af boliger efter boligtype Parcelhuse Række- og dobbelthuse Etageboliger Kollegier Andre boliger Fanø Esbjerg Varde Kilde: Danmarks statistik

11 2.2 Beskæftigelse I 2013 var der i de tre kommuner i alt arbejdspladser fordelt på de tre kommuner med: i Fanø Kommune i Esbjerg Kommune i Varde Kommune. Arbejdspladser Fanø Kommune 5% 1% 6% 8% Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstof og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg 30% Handel og transport Information og kommunikation Finansiering og forsikring 32% Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice 7% 8% 2% 1% Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Kilde: Danmarks statistik 2015 (tal fra 2013) Arbejdspladser Esbjerg Kommune 5% 3% 15% Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstof og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg 31% 6% Handel og transport Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice 11% 1 2% 1% 25% Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Kilde: Danmarks statistik 2015 (tal fra 2013) 10

12 Arbejdspladser Varde Kommune 4% 10% Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstof og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg 30% 16% 6% Handel og transport Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice 6% 3% 1% 1% 23% Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Kilde: Danmarks statistik 2015 (tal fra 2013) 2.3 Infrastruktur Vejnettet Skemaet viser en opgørelse fra Vejdirektoratet over statsveje (hovedveje og motorveje) samt kommuneveje i Sydvestjysk Brandvæsens område. Fanø Esbjerg Varde I alt SVJB Statsveje /km Kommuneveje Kilde: Vejdirektoratet 1.januar Jernbanenettet Der er dagligt en del jernbanetrafik i og gennem Varde og Esbjerg Kommuner dog hovedsagligt persontog. Der er en hovedbane fra Esbjerg mod Fredericia / København, en lokalbane fra Esbjerg mod Struer i Nord samt Tønder i syd og en privatbane, der kører mellem Varde og Nr. Nebel. Kilde: BaneDanmark

13 2.3.3 Esbjerg Havn Esbjerg Havn har siden 1868 været et hovedknudepunkt for søtransport og handel mellem Danmark og resten af verden. Esbjerg Havn er i dag et internationalt transportcenter og en vigtig skandinavisk havneport til hele verden. Transporten til havneområdet foregår primært via E20- motorvejen. Med 12 km havnekaj anvendes havnen til transport af gods, herunder specielt vindmøller og som forsyningshavn til offshore industrien og vindmølleparkerne i Nordsøen. Antallet af skibsanløb var i 2014 på stk. ekskl. den faste forbindelse til Fanø (4.184 i 2012). I 2014 var godsomsætningen på i alt tons fordelt på følgende områder: Containere på tons Trailere på tons Andet stykgods (især vindmølledele) tons Fast bulk (kul, sten og grus) på tons Flydende bulk (olie og gas) på tons Kilde: Esbjerg Havn årsberetning for 2014 Esbjerg Havn er landets arealmæssigt største havn på 4,5 mio. m² og den vokser fortsat. Stigende efterspørgsel stiller til stadighed krav om at udvikle nye havnearealer til flere formål. Med masterplanen Fremtidens havneport vil Esbjerg Havn frem til 2019 investere et milliardbeløb i havneudvidelser og nye kaj- og havneanlæg, der skal ruste havnen til fremtiden Esbjerg Lufthavn Esbjerg Lufthavn, der er regional lufthavn for det sydvestjyske område, er base for al helikopterflyvning til olie- og gasinstallationerne i Nordsøen. Lufthavnen, der er kommunalt ejet, havde starter og landinger i Der var i alt passagerer fordelt på til offshore, til rutetrafikken og passagerer til chartertrafikken. Der er ugentlig 64 afgange til Offshore, 6 afgange og 6 landinger til/fra Aberdeen samt 10 afgange og 10 landinger til/fra Stavanger. Der er endvidere mulighed for at chartre et fly for individuel transport. Kilde: Oplysninger om Esbjerg Kommune 2014 og Esbjerg Lufthavn. 12

14 2.3.5 Militære områder Forsvaret har 3 militære områder i Varde Kommune (Nymindegablejren, Oksbøllejren og Varde Kaserne). Forsvaret er Varde Kommunes største arbejdsplads. De tre områder udgør i alt ca ha (70,4km²). Oksbøllejren: Oksbøllejren blev oprettet i 1929, hvor de første skydninger fandt sted på Kallesmærsk Hede. Skydeog øvelsesområdet er landets største og omfatter i dag godt ha skov-, hede, klit- og mosearealer. Herudover er der en øvelsesby samt et større lejranlæg med forsamlingslokaler, overnatningsbygninger, lager- og værkstedbygninger samt undervisningslokaler. Området anvendes af forsvarets myndigheder, primært hæren, til større øvelser samt skydning med alle våbentyper. Antallet af øvelsesdage er ca. 300 om året og antallet af skydedage er ca. 250 om året. Sydvestjysk Brandvæsen og Oksbøllejren har en samarbejdsaftale om gensidig samarbejde om brandslukning indenfor og uden for lejren. Aftalen beskrives nærmere under serviceniveau for indsatskapacitet. Nymindegablejren: Nymindegablejren blev etableret i årene Lejren, der blev etableret af tyskerne under besættelsen, ligger i det sydligste hjørne af Ringkøbing Fjord og udgør et areal på ca. 296 ha. I 1946 blev lejren taget i brug som uddannelsessted for hæren, og i 1949 overgik lejren til skole for det nyoprettede Hjemmeværn. Lejren er stadig hjemsted for Hjemmeværnsskolen, og den er hjemmeværnets største uddannelsessted. Varde Kaserne: Varde Kaserne ligger på Hjertingvej 127 i Varde og Hærens efterretningscenter samt sergentskolen er garnisoneret her. Opførelse af kasernen blev iværksat i 1952 og ligger på et areal på ca. 10 ha. Herudover er der tilknyttet et øvelsesterræn til kasernen bestående af en hede med 4 anlagte søer samt en plantage med nåletræer på i alt ca. 235 ha Diger Diger opføres typisk ud mod kysten samt langs floder og vandløb med vekslende vandstand for at undgå uhensigtsmæssige oversvømmelser. Langs Vadehavet og i Varde by langs åen, er der bygget flere diger. I forbindelse med oversvømmelser kan opstå digebrud, som specielt vil påvirke områderne bag Rejsby-diget, Ribe-diget, Darum/Tjæreborg-diget samt Varde Å-diget. (Rød linje angiver principiel kommunegrænse mød Tønder Kommune). 13

15 2.3.7 Risikovirksomheder Der er i Sydvestjysk Brandvæsens område i alt ni risikovirksomheder, hvoraf de tre er kolonne 3-virksomheder. Otte af virksomhederne er beliggende i Esbjerg by og på Esbjerg Havn mens den sidste (DONG Nybro) er beliggende i Varde Kommune ca. 10 km uden for Varde by. Virksomhed Adresse Kolonne Aktivitet Kosan Gas A/S H. E. Bluhmesvej 44, Esbjerg 3 Oplag af 2495 t letantændeligt flydende gas (F-gas), F-gas fyldestation og flaskelager DLG Planteværnslager Mådevej 80, Esbjerg 3 Oplag af miljøfarlige, giftige og brandfarlige stoffer DONG A/S - Esbjergværket Amerikavej 7, Esbjerg 2 Oplag af 100 t ammoniak til denox-anlægget DONG Nybro A/S - gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185, Janderup 3 Anlæg til behandling af gas fra Nordsøen Kuwait Petroleum Auktionsgade 20, Esbjerg 2 Oplag af over 2500 t dieselolie Samtank A/S Olievej 5, Esbjerg 2 Oplag af over 2500 t dieselolie IAT A/S Læssevejen 23, Esbjerg 2 Oplag på maksimalt 4740 tons methanol Jutlandia Terminal A/S Europakaj 1, Esbjerg 2 Oplag af miljøfarlige, giftige og brandfarlige stoffer Tanaco Danmark A/S Glentevej 11, Esbjerg 2 Oplag af mere end 0,2 t phosphin Sydvestjysk Brandvæsen deltager i de årlige inspektionsmøder på risikovirksomhederne og har et samarbejde med andre relevante myndigheder (Arbejdstilsynet, politiet, miljømyndighederne, Miljøministeriet mv.) i forbindelse med sagsbehandling og evt. hændelser på virksomhederne. 2.4 Symbolmål PET s Center for terroranalyse (CTA) vurderer, at den aktuelle militant islamistiske propaganda kan påvirke personer til at gennemføre angreb mod symbolmål såsom personer, institutioner og begivenheder, der opfattes som krænkende for islam, jødiske mål, forsvars- og sikkerhedsmyndigheder eller andre myndigheder/myndighedspersoner. CTA vurderer ligeledes, at tilfældige civile mål og infrastruktur såsom luftfart og offentlig transport også anses for attraktive mål af militante islamister. Det er politiets og militærets ansvar at sikre symbolmål mod angreb og er der brug for redningsberedskabet i et samarbejde herom, vil politiet indkalde til deltagelse i LBS en. 14

16 2.5 Udrykningsstatistik Sydvestjysk Brandvæsens risikoprofil afspejles af antallet af udrykninger og typer af de hændelser, der har været i Fanø, Esbjerg og Varde kommuner i løbet af årene Udrykningsstatistikken er blevet brugt som et centralt redskab til at få et overblik over, hvilke hændelser, der har været i de tre kommuner, hvor hyppigt de forekommer samt hvilket omfang de har. De statistiske data er udarbejdet på grundlag af udrykningsdata for 4-års perioden Datagrundlaget består af registreringer foretaget i ODIN af de tre beredskaber og er hentet fra følgende kilder: ODIN s udrykningsstatistik Beredskabsstyrelsens statistikbank GIS-kortene er udarbejdet på basis af registreringerne i ODIN via udtræk fra ODIN s GIS-modul Udrykningsstatistik Varde Kommune Udrykninger i alt på hovedgrupper: Varde Kommune Brandslukning Miljøuheld Redning Blinde alarmer Falske alarmer I alt Udrykninger fordelt på første melding: Varde Kommune Total Snit ABA-anlæg Bygningsbrand Bygningsbrand - Røg Container/affald (brand) EL-installationer (brand) Gas (Lugt/udsivning/brand) Naturbrand Skorstensbrand Transportmidler (brand) Brand Andet Mindre forurening Større forurening Forurening Indsatsleder Færdselsuheld Personredning Redn.-Drukneulykke Redning Andet Andet

17 Udrykninger i Varde Kommune : Kilde: GIS-modulet i ODIN (Beredskabsstyrelsen) På GIS-kortene, hvor alle udrykninger i perioden er påført, konstateres det, at antallet af udrykninger følger befolkningstætheden og til dels de lokaliteter, hvor der er installeret automatiske brandalarmeringsanlæg. 16

18 Statistik for de 5 brandstationer i Varde Kommune : Brandstation Agerbæk: Brandstation Agerbæk I alt Snit Brandslukning Miljøuheld Redning Blinde alarmer Falske alarmer I alt Indsatsernes geografiske placering i slukningsområde Agerbæk (Kilde: BRS, ODIN) Brand Redning Miljø Diverse Blind /falsk Fordeling af alarmtyper: De reelle alarmer udgør 86% af det samlede antal alarmer, mens de blinde alarmer udgør 13% og de falske alarmer 1% i perioden. Antallet af blinde alarmer kan nedbringes ved hjælp af information, ændringer af ABA-anlæg (Ny teknologi, opsætning mv.) samt uddannelse af personale. Fordeling af typer af opgaver: Af de reelle alarmer udgør brandslukning 60%, miljø 17% og redningsopgaver 23% i perioden. De fleste miljøuheld er sket i forbindelse med færdselsuheld og en del af redningsopgaverne er løst inden redningsberedskabets ankomst. 17

19 Brandstation Nørre Nebel: Brandstation Nørre Nebel I alt Snit Brandslukning Miljøuheld Redning Blinde alarmer Falske alarmer I alt Indsatsernes geografiske placering i slukningsområde Agerbæk (Kilde: BRS, ODIN) Brand Redning Miljø Diverse Blind /falsk Fordeling af alarmtyper: De reelle alarmer udgør 80% af det samlede antal alarmer, mens de blinde alarmer udgør 19% og de falske 1% i perioden. Antallet af blinde alarmer kan nedbringes ved hjælp af information, ændringer af ABA-anlæg (Ny teknologi, opsætning mv.) samt uddannelse af personale. Fordeling af typer af opgaver: Af de reelle alarmer udgør brandslukning 65%, miljø 15% og redningsopgaver 20% i perioden. De fleste miljøuheld er sket i forbindelse med færdselsuheld/lækage. En stor del af redningsopgaverne er løst inden redningsberedskabets ankomst, og der køres primært til trafikuheld med fastklemte. 18

20 Brandstation Oksbøl: Brandstation Oksbøl I alt Snit Brandslukning Miljøuheld Redning Blinde alarmer Falske alarmer I alt Indsatsernes geografiske placering i slukningsområde Agerbæk (Kilde: BRS, ODIN) Brand Redning Miljø Diverse Blind /falsk Fordeling af alarmtyper: De reelle alarmer udgør 86% af det samlede antal alarmer, mens de blinde alarmer udgør de resterende 14% i perioden. De fleste blinde alarmer udløses pga. håndværkere og madlavning og antallet vurderes derfor at kunne nedbringes ved hjælp af information, ændringer af ABA-anlæg (Ny teknologi, opsætning mv.) samt uddannelse af personale. Fordeling af typer af opgaver: Af de reelle alarmer udgør brandslukning 53%, miljø 13% og redningsopgaver 34% i perioden. De fleste miljøuheld er sket i forbindelse med færdselsuheld/lækage. En stor del af redningsopgaverne er løst inden redningsberedskabets ankomst, og der køres primært til trafikuheld med fastklemte samt redningsopgaver ved kommunens badestrande. Redningsbåden på Station Oksbøl: Der er på Oksbøl Station indsat en redningsbåd med trækker, som kan kaldes til redningsopgaver i vand i hele kommunen. Dog bliver den primært brugt til redningsopgaver og eftersøgning langs kysten samt i Varde Å. 19

21 Brandstation Varde: Brandstation Varde I alt Snit Brandslukning Miljøuheld Redning Blinde alarmer Falske alarmer I alt Indsatsernes geografiske placering i slukningsområde Agerbæk (Kilde: BRS, ODIN) Brand Redning Miljø Diverse Blind /falsk Fordeling af alarmtyper: De reelle alarmer udgør 73% af det samlede antal alarmer, mens de blinde alarmer udgør 26% og falske 1% i perioden. De fleste blinde alarmer udløses pga. håndværkere og madlavning og antallet vurderes derfor at kunne nedbringes ved hjælp af information, ændringer af ABA-anlæg (Ny teknologi, opsætning mv.) samt uddannelse af personale. Fordeling af typer af opgaver: Af de reelle alarmer udgør brandslukning 51%, miljø 17% og redningsopgaver 32% i perioden. De fleste miljøuheld er sket i forbindelse med færdselsuheld/lækage. En stor del af redningsopgaverne er løst inden redningsberedskabets ankomst, og der køres primært til trafikuheld med fastklemte. Det er oftest tankvognen fra Varde, der trækkes på, når der er behov for assistance ved større brande i hele kommunen, hvilket forklarer spredningen af indsatser ved brand i hele kommunen på kortet. Redningsvognen på Station Varde: Det store antal redningsopgaver forklares ved, at redningsvognen kører til redningsopgaver i hele Varde Kommune. A-sprøjten i Nørre Nebel har også frigørelsesværktøj til at klare lettere frigørelsesopgaver pga. køretiden fra Varde. 20

22 Brandstation Ølgod: Brandstation Ølgod I alt Snit Brandslukning Miljøuheld Redning Blinde alarmer Falske alarmer I alt Indsatsernes geografiske placering i slukningsområde Agerbæk (Kilde: BRS, ODIN) Brand Redning Miljø Diverse Blind /falsk Fordeling af alarmtyper: De reelle alarmer udgør 64% af det samlede antal alarmer, mens de blinde alarmer udgør 36% i perioden. De fleste blinde alarmer udløses pga. håndværkere, rengøring (med damp) og madlavning og antallet vurderes derfor at kunne nedbringes ved hjælp af information, ændringer af ABA-anlæg (Ny teknologi, opsætning mv.) samt uddannelse af personale. Fordeling af typer af opgaver: Af de reelle alarmer udgør brandslukning 65%, miljø 14% og redningsopgaver 21% i perioden. De fleste miljøuheld er sket i forbindelse med færdselsuheld/lækage. En stor del af redningsopgaverne er løst inden redningsberedskabets ankomst, og der køres primært til trafikuheld med fastklemte. 21

23 2.5.2 Udrykningsstatistik Esbjerg Kommune Udrykninger i alt på hovedgrupper: Esbjerg Kommune Brandslukning Miljøuheld Redning Blinde alarmer Falske alarmer I alt Udrykninger fordelt på første melding: Esbjerg Brand & Redning Total Snit ABA-anlæg Bygningsbrand Bygningsbrand - Røg Container/affald (brand) EL-installationer (brand) Gas (Lugt/udsivning/brand) Naturbrand Skorstensbrand Transportmidler (brand) Brand Andet Mindre forurening Større forurening Forurening Indsatsleder Færdselsuheld Personredning Redn.-Drukneulykke Redning Andet Togulykke Fly - standby Flyulykke 0 0 Andet

24 Udrykninger i Esbjerg Kommune : Kilde: GIS-modulet i ODIN (Beredskabsstyrelsen) På GIS-kortene, hvor alle udrykninger i perioden er påført, konstateres det, at antallet af udrykninger følger befolkningstætheden og til dels de lokaliteter, hvor der er installeret automatiske brandalarmeringsanlæg. 23

25 Statistik for de 3 brandstationer i Esbjerg Kommune : Brandstation Bramming: Brandstation Bramming I alt Snit Brandslukning Miljøuheld Redning Blinde alarmer Falske alarmer I alt Indsatsernes geografiske placering i slukningsområde Agerbæk (Kilde: BRS, ODIN) Brand Redning Miljø Diverse Blind /falsk Fordeling af alarmtyper: De reelle alarmer udgør 67% af det samlede antal alarmer, mens de blinde alarmer udgør 33% i perioden. De fleste blinde alarmer udløses pga. håndværkere og madlavning og antallet vurderes derfor at kunne nedbringes ved hjælp af information, ændringer af ABA-anlæg (Ny teknologi, opsætning mv.) samt uddannelse af personale. Fordeling af typer af opgaver: Af de reelle alarmer udgør brandslukning 67%, miljø 22% og redningsopgaver 11% i perioden. De fleste miljøuheld er sket i forbindelse med færdselsuheld/lækage. En stor del af redningsopgaverne er løst inden redningsberedskabets ankomst, og der køres primært til trafikuheld med fastklemte. 24

26 Brandstation Esbjerg: Brandstation Esbjerg I alt Snit Brandslukning Miljøuheld Redning Blinde alarmer Falske alarmer I alt Indsatsernes geografiske placering i slukningsområde Agerbæk (Kilde: BRS, ODIN) Brand Redning Miljø Diverse Blind /falsk Fordeling af alarmtyper: De reelle alarmer udgør 59% af det samlede antal alarmer, de blinde alarmer 39% og de falske alarmer udgør 2% i perioden. De fleste blinde alarmer udløses pga. håndværkere, rengøring og madlavning og antallet vurderes derfor at kunne nedbringes ved hjælp af information, ændringer af ABA-anlæg (Ny teknologi, opsætning mv.) samt uddannelse af personale. Det store antal blinde alarmer i forhold til de øvrige slukningsområder skyldes, at der er langt flere ABA-anlæg i Esbjerg. Fordeling af typer af opgaver: Af de reelle alarmer udgør brandslukning 66%, miljø 20% og redningsopgaver 14% i perioden. De fleste miljøuheld er sket i forbindelse med færdselsuheld/lækage. En stor del af redningsopgaverne er løst inden redningsberedskabets ankomst, og der køres primært til trafikuheld med fastklemte. 25

27 Brandstation Ribe: Brandstation Ribe I alt Snit Brandslukning Miljøuheld Redning Blinde alarmer Falske alarmer I alt Indsatsernes geografiske placering i slukningsområde Agerbæk (Kilde: BRS, ODIN) Brand Redning Miljø Diverse Blind /falsk Fordeling af alarmtyper: De reelle alarmer udgør 74% af det samlede antal alarmer, de blinde alarmer 25% og de falske alarmer udgør 1% i perioden. De fleste blinde alarmer udløses pga. håndværkere, rengøring og madlavning og antallet vurderes derfor at kunne nedbringes ved hjælp af information, ændringer af ABA-anlæg (Ny teknologi, opsætning mv.) samt uddannelse af personale. Fordeling af typer af opgaver: Af de reelle alarmer udgør brandslukning 59%, miljø 21% og redningsopgaver 20% i perioden. De fleste miljøuheld er sket i forbindelse med færdselsuheld/lækage. En stor del af redningsopgaverne er løst inden redningsberedskabets ankomst, og der køres primært til trafikuheld med fastklemte. 26

28 2.5.3 Udrykningsstatistik Fanø Kommune Udrykninger i alt på hovedgrupper: Fanø Kommune Brandslukning Miljøuheld Redning Blinde alarmer Falske alarmer I alt Udrykninger fordelt på første melding: Fanø Kommunes Beredskab Total Snit ABA-anlæg Bygningsbrand Bygningsbrand - Røg Container/affald (brand) EL-installationer (brand) Naturbrand Skorstensbrand Transportmidler (brand) Brand Andet Mindre forurening Større forurening Forurening 0 0 Indsatsleder Færdselsuheld Personredning Redn.-Drukneulykke Andet

29 Udrykninger i Fanø Kommune : Kilde: GIS-modulet i ODIN (Beredskabsstyrelsen) Ved hjælp af GIS-kortene, hvor alle udrykninger i årene er påført, kan det konstateres, at placering af hændelserne følger befolkningstætheden i byerne Nordby, Rindby og Sønderho. 28

30 Brandstation Nordby: Brandstation Nordby I alt Snit Brandslukning Miljøuheld Redning Blinde alarmer Falske alarmer I alt Indsatsernes geografiske placering i slukningsområde Agerbæk (Kilde: BRS, ODIN) Brand Redning Miljø Diverse Blind /falsk Fordeling af alarmtyper: De reelle alarmer udgør 94% af det samlede antal alarmer, de blinde alarmer 4% og de falske alarmer udgør 2% i perioden. Der er 3 ABA-anlæg på Fanø, hvilket giver meget få blinde alarmer. De få blinde alarmer, der er, udløses fortrinsvis pga. håndværkere og madlavning. Fordeling af typer af opgaver: Af de reelle alarmer udgør brandslukning 84%, miljø 7% og redningsopgaver 9% i perioden. Redningsopgaverne har blandt andet spændt over eftersøgning af forsvundne personer, fastklemte ved trafikuheld mv. 29

31 Hjælpebrandstation Sønderho: Hjælpestation Sønderho I alt Snit Brandslukning Miljøuheld Redning Blinde alarmer Falske alarmer I alt Indsatsernes geografiske placering i slukningsområde Agerbæk (Kilde: BRS, ODIN) Brand Redning Miljø Diverse Blind /falsk Fordeling af alarmtyper: Sønderho brandstation er en hjælpestation, der kører til alle hændelser på den sydlige del af Fanø, mens Nordby kaldes til alle hændelser på hele øen. Alle alarmer i perioden har været reelle alarmer. Der er 3 ABA-anlæg på Fanø, men idet de alle er placeret i Nordby/Rindby, kører Sønderho aldrig til ABA. Fordeling af typer af opgaver: Af de reelle alarmer udgør brandslukning 84%, miljø 8% og redningsopgaver 8% i perioden. Redningsopgaverne har blandt andet spændt over eftersøgning af forsvundne personer, fastklemte ved trafikuheld mv. En del af opgaverne er uden for Sønderhos slukningsområde, fordi de er kaldt til assistance ved større brande i Nordbys slukningsområde. 30

32 2.5.4 Samtidige hændelser Opgørelsen over samtidige hændelser viser antal udkald til hændelser, der er faldet inden for én time. Omkring nytår og ved klimahændelser falder den overvejende andel af samtidige hændelser. De øvrige skyldes tilfældigheder. Ifølge statistikkerne er det kun ca. 35% af indsatserne, der varer mere end én time, og der vil derfor reelt være noget færre samtidige hændelser end vist i skemaet. Område Gennemsnit Esbjerg Kommune Station Esbjerg Station Ribe Station Bramming Varde Kommune Station Varde Station Agerbæk Station Nr. Nebel Station Oksbøl Station Ølgod Fanø Kommune , Analyse af risikoprofilen Risikoprofilen er en beskrivelse af de risici, der har betydning for dimensioneringen af redningsberedskabet. Beskrivelsen er baseret på en risikoidentifikation og en risikoanalyse (bilag 1 og 2) og har til formål at klarlægge de risici, der har betydning for dimensionering af redningsberedskabet i kommunerne. Risikoidentifikationen viser, at der ikke er kommet nye risikovirksomheder eller andre større risici, der kan afstedkomme større ændringer af dimensioneringen af redningsberedskabet. Risikoanalyserne af de udvalgte scenarier viser ligeledes, at den eksisterende dimensionering af redningsberedskabet er tilstrækkelig og ikke bør ændres. Der er derfor ikke sket ændringer i serviceniveauet på stationerne, på køretøjerne eller på udkaldssammensætningen i forhold til de eksisterende planer for henholdsvis Esbjerg, Fanø og Varde kommuner bortset fra, at alle holdledere er uddannet og skal fungere som holdleder som teknisk leder. I samme forbindelse er der ændret på indsatslederstrukturen, hvilket beskrives nærmere under kap. 4 Serviceniveau for indsatskapacitet. 31

33 2.6 Udvælgelse af scenarier til risikoanalysen Den følgende oversigt over identificerede risikoscenarier er udvalgt på baggrund af udrykningsstatistikkerne og de kendte risici i kommunerne ( Bilag 1 Risikoidentifikation ). De udvalgte scenarier er beskrevet og analyseret i Bilag 2 Risikoanalyse. Identificerede risikoscenarier: Scenarie Hændelse Bemærkning 1 Brand i villa/rækkehus Dagligdags/ hyppig hændelse 2 Skorstensbrand, stråtækt hus Dagligdags/ hyppig hændelse 3 Brand i container Dagligdags/ hyppig hændelse 4 Lejlighedsbrand med personredning> 3. sal Årlig/ mindre hyppig hændelse 5 Røg på kollegiegang Årlig/ mindre hyppig hændelse 6 Brand i skole Årlig/ mindre hyppig hændelse 7 Sammenstyrtning, ishockeystadion Sjælden/ stor kompleks hændelse 8 Gårdbrand med dyrehold Dagligdags/ hyppig hændelse 9 Evakuering af patientafdeling på sygehus Sjælden/ stor kompleks hændelse 10 Brand i industribygning med brandbart oplag Årlig/ mindre hyppig hændelse 11 Gaseksplosion i risikovirksomhed Sjælden/ stor kompleks hændelse 12 Brand i silo Årlig/ mindre hyppig hændelse 13 Kemikalieudslip Sjælden/ stor kompleks hændelse 14 Brand i husrække i gammel bydel Sjælden/ stor kompleks hændelse 15 Brand i Ribe Domkirke Sjælden/ stor kompleks hændelse 16 Skov-/ hede-brand Årlig/ mindre hyppig hændelse 17 Vand i byen pga. digebrud Sjælden/ stor kompleks hændelse 18 Forurening ved Vadehavskysten Årlig/ mindre hyppig hændelse 19 Togulykke Sjælden/ stor kompleks hændelse 20 Færdselsuheld med fastklemte på motorvej Dagligdags/ hyppig hændelse 21 Større forurening væltet tankbil Sjælden/ stor kompleks hændelse 22 Skibsbrand ved kaj passagerskib Sjælden/ stor kompleks hændelse 23 Indkvartering og forplejning af nødstedte Sjælden/ stor kompleks hændelse 24 Klimahændelse - Skybrud Årlig/ mindre hyppig hændelse Resultatet af risikoanalysen danner i de enkelte udrykningsområder grundlag/udgangspunkt for dimensioneringen af redningsberedskabet i Fanø, Esbjerg og Varde Kommuner. Der er ved udvælgelsen af risikoscenarier lagt vægt på beskrivelse af de større og mere sjældent forekomne hændelser. Langt størstedelen af de hændelser, der er over et år (mindre brande, mindre forurening og 32

34 mindre redningsopgaver), vil en standardudrykning altid vil kunne løse på kort tid, og der er derfor kun udvalgt og analyseret på få af denne type hændelser. Små hyppige hændelser er de rutineprægede risici, der ikke rummer nogen overraskelser for redningsberedskabet. Det er de typiske hændelser, redningsberedskabet kører til, og som de er vant til at håndtere. Hyppigheden er ofte stor, men den har som regel små konsekvenser. Store komplekse hændelser er de særlige risici, der rummer komplekse opgaver for redningsberedskabet, og som sjældent sker. Hyppigheden er lille, med den har som regel store konsekvenser Beskrivelse af udvalgte scenarier For at skabe overblik over de udvalgte scenarier er der udarbejdet en skabelon til beskrivelse af hver enkelt. Risikoanalysen (Bilag 2) tager udgangspunkt i risikoidentifikationens resultater (Bilag 1) og fastlægger, hvad der kræves af redningsberedskabet for at håndtere de identificerede risici gennem to trin: Scenarieanalyse og Kapacitetsanalyse. Scenarieanalysen er en analyse af kommunens risici. Omfanget af kommunens risici vil sige niveauet af kommunens risici, hvilket fastlægges ud fra risicienes hyppighed og konsekvens med udgangspunkt i en række scenarier. Kapacitetsanalysen er en analyse af, hvad redningsberedskabet kan gøre for at håndtere kommunens risici forebyggende og afhjælpende. Selv om det er to selvstændige analyser, har redningsberedskabet fundet det mest hensigtsmæssigt at sammenkøre de to analyser, således at der udføres en kapacitetsanalyse for hvert scenarie i umiddelbar tilknytning til scenarieanalysen. Derved sikrer man, at der bliver en gennemgående rød tråd i analyserne. Samtlige analyser indledes med en kort beskrivelse af objektets beliggenhed samt placering i forhold til nærmeste brandstation. Det angives endvidere, hvilken køreafstand, der er fra brandstationen, ligesom responstiden for hhv. brandmandskab og indsatsleder angives. Indsatslederens afgangstid er sat til 1 minut og estimeret med udgangspunkt på Esbjerg Brandstation, Vibevej 18 i dagtimerne og efter alminidelig arbejdstid med udgangspunkt i hhv. Varde by (nord-vagten), Esbjerg by (midt-vagten) og Ribe by (syd-vagten). De meteorologiske forhold tager udgangspunkt i typiske vejrforhold afhængig af årstiden. Analyserne afsluttes med en vurdering af de afhjælpende og forebyggende kapaciteter. 33

35 2.6.2 Analyse af hyppighed og konsekvens af 112-picklistens risikogrupper Nedenstående risikomatrice er valgt for at kunne skabe overblik samt vurdere hyppighed og konsekvens af forskellige risici. Risikomatrice Hyppighed Hyppig >10 pr. år Påregnelig 1-10 pr. år Forekommer 0,1-1 pr. år Sjælden 0,01-0,1 pr. år Næsten aldrig <0,01 pr. år Konsekvens Personer Ubetydelige skader Mindre kvæstelser, få personer Mere end fem kvæstede. Få livsfarligt kvæstede / døde Flere døde/ mange kvæstede Værdier < kr million > 10 millioner kr. 1 million kr. 10 millioner Miljø Ubetydelig påvirkning Større påvirkning Risiko for varig skader Mindre varige skader Større varige skader Samfund Ingen / mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på <1 dag Kortere forstyrrelser. Forsinkelser af drift på <uge Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på> 1 måned fyring af medarbejdere. Alvorlige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på> 3 måneder tab af kunder Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomheds drift Konklusion på scenarie- og kapacitetsanalyserne Ud fra de udvalgte scenarie- og kapacitetsanalyser samt risikoprofilen tegner der sig et billede af, hvilke tiltag, der vil have størst effekt at arbejde med i forhold til de erkendte risici i Sydvestjysk Brandvæsens slukningsområde. Det drejer sig bl.a. om: Uddannelse i og rådgivning om ABA-anlæg Bedre adgangsveje i større skove og plantager, der skiltes og befæstes for brandvæsnet, samt udarbejdelse af beredskabsplaner for områderne med navngivning af skov- og plantageveje Information om badesikkerhed Kurser i almen brandbekæmpelse Kampagner og rådgivning om brandforebyggelse Kampagner og rådgivning om korrekt fyring Opsætning af røgdetektorer i etagebyggeri og beskyttede boliger Ovennævnte punkter er ikke nævnt i prioriteret rækkefølge. Der er i kapitel 3 Serviceniveau for forebyggelseskapacitet en beskrivelse af konkrete forebyggelsestiltag som Sydvestjysk Brandvæsen ønsker opprioriteret i denne kommunale valgperiode. I kapitel 4 Serviceniveau for indsatskapacitet beskrives, hvorledes indsatskapaciteten i Sydvestjysk Brandvæsen dimensioneres på baggrund af risikoprofilen samt scenarie- og kapacitetsanalyserne. 34

36 3. Serviceniveau for forebyggelseskapacitet Indbyggere og virksomheder i Esbjerg, Fanø og Varde Kommuner skal sikres en tilfredsstillende beskyttelse gennem en forsvarlig forebyggende indsats i forhold til de lokale risici. Det er Sydvestjysk Brandvæsens (SVJB) mål at levere borgere, erhvervsliv, turister m.m. en god service inden for forebyggelsesområdet. I forbindelse med risikoanalysen er det konstateret, at der er et behov for at prioritere de forebyggende tiltag. Derfor skal forebyggelsesaktiviteterne i Esbjerg, Fanø og Varde Kommuner til stedse gennemføres og udbygges, således de medvirker til at nedbringe risiko for brande og andre ulykker. 3.1 Målsætning for forebyggelseskapacitet Det forebyggende arbejde inden for redningsberedskabet er reguleret i lovgivningen - herunder blandt andet opgaverne indenfor: Beredskabsplanlægning Sikring/planlægning af vandforsyning til brandslukning Brandteknisk byggesagsbehandling Brandsyn Brandtekniske sikringsanlæg Risikovirksomheder Risikoanalysen har vist, at det kan være relevant at sætte fokus på forebyggelse inden for en række konkrete områder. Arbejdet er en løbende proces, hvor alle skal deltage aktivt i de forskellige oplysningstiltag herunder også indsatslederne. De udvalgte fokusområder fremgår af afsnit Serviceniveau for beredskabsplanlægning Risikoanalysen har vist, at der er en række objekter, der har et sådant omfang, at det er nødvendigt at revidere/udarbejde alarmerings- og mødeplaner for disse. I bilag 5 er der en oversigt over de planer mv., der anses for nødvendige at få revideret eller udarbejdet inden for de nærmeste år. Målparametre for beredskabsplanlægning: Det er SVJB s intention i denne og næste byrådsperiode at få udarbejdet de mest nødvendige alarmeringsog mødeplaner, som er konstateret nødvendige ved risikoanalysen. Der er pt. afsat 1 årsværk til beredskabsplanlægning og analyse som en stabsfunktion Serviceniveau for brandteknisk rådgivning Brand & Redning udfører brandteknisk rådgivning over for borgere, firmaer, kommunens egne institutioner, skoler m.m. samt kommunernes byggesagsafdelinger om brandtekniske spørgsmål. Rådgivningen er både pr. telefon og ved personlig henvendelse i afdelingen. I den forbindelse vil øget brug af Sydvestjysk Brandvæsens hjemmeside være oplagt. Der lægges op til, at hjemmesiden udbygges med flere selvbetjeningsløsninger og diverse ansøgnings- og anmeldelsesskemaer. Samarbejdet med bygningsmyndighederne er beskrevet i kapitel

37 Målparametre for brandteknisk rådgivning: SVJB skal kunne rådgive bygningsmyndigheden i sager omfattet af bygningsreglementets kapitel 5 og henvendelser fra virksomheder i brandtekniske spørgsmål omfattet af beredskabslovgivningen. Rådgivningen skal kunne ydes inden for 14 arbejdsdage Serviceniveau for myndighedsbehandling af risikovirksomheder Der er i SVJB s område 9 risikovirksomheder. Der skal i henhold til lovgivningen ske godkendelse af sikkerhedsdokumenter og rapporter, foretages inspektion i samarbejde med øvrige tilsynsmyndigheder, foretages brandsyn mv. på virksomhederne. Reglerne om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer er fastsat i bekendtgørelse nr af 14. december 2006 (Risikobekendtgørelsen). Målparametre for myndighedsbehandling af risikovirksomheder: Der ligges stor vægt på, at risikovirksomheden serviceres efter reglerne, og at der føres 100% eftersyn Serviceniveau for brandteknisk byggesagsbehandling iht. beredskabslovgivningen Den brandtekniske sagsbehandling skal aktivt medvirke til at nedsætte risikoniveauet. Da beredskabslovgivningens bestemmelser i de senere år har fået større kompleksitet (funktionsbaserede brandkrav), er det vigtigt, at medarbejderne erhverver eller har de rette uddannelsesmæssige kompetencer til at kunne behandle byggesager omfattet af beredskabslovgivningen. Målparameter for brandteknisk byggesagsbehandling iht. beredskabslovgivningen: Beredskabsinspektørerne skal på et højt fagligt niveau kunne behandle byggesager i henhold til beredskabsloven med dertil hørende bekendtgørelser og tekniske forskrifter, driftsmæssige forskrifter m.m. Sagerne skal være behandlet senest 14 arbejdsdage efter modtagelse Serviceniveau for brandsyn Den forebyggende indsats udøves fortrinsvis gennem de lovpligtige brandsyn. Der gennemføres endvidere brandsyn på objekter, som er frivillige f. eks. større virksomheder m.m., der ikke er omfattet af beredskabslovgivningen. Der gennemføres brandsyn ved størstedelen af de kommunalt ejede bygninger. Terminerne for brandsyn varierer mellem 1, 2, 3, 5 og 10 år. Alle brandsyn gennemføres løbende hen over året og skal gennemføres 100 % hvert år. Ved brandsynet skal det bl.a. påses: at brandfarlige virksomheder og oplag er placeret, indrettet og anvendes som tilladt at bygningsmæssige adskillelser i brandsektioner og brandceller herunder også branddøre er intakte at porte og andre adgangsveje, som er nødvendige for redningsberedskabets rednings- og slukningsarbejde, er passable at flugtveje er frie og ryddelige at påkrævet brandslukningsmateriel er tydeligt afmærket med skilte, vedligeholdt og placeret i overensstemmelse med de tekniske/driftsmæssige forskrifter at de gældende tekniske og driftsmæssige forskrifter i øvrigt er overholdt at påkrævede vandforsyningssteder (herunder brandhaner) er brugbare, vedligeholdt og tilgængelige for redningsberedskabet 36

38 Antal brandsynsobjekter pr. 1. november 2015 i SVJB s område: Objekt Brandsynstermin /pr. I alt Fredede bygninger 5. år 278 Hoteller 1 år 138 Spejderhytter 3. år 37 Plejeinstitutioner 1 år 88 Forsamlingslokaler >150 personer 1 år 342 Forsamlingslokaler <150 personer 2. år 245 Undervisningsafsnit 1 år 98 Daginstitutioner, SFO er 1 år 155 Butikker pers. 2. år 97 Butikker >500 personer 1 år 23 Brandfarlige virksomheder og oplag brandfarlige væsker 2./5./10. år 258 Brandfarlige virksomheder og oplag F-gas anlæg og oplag 2./5./10. år 73 Brandfarlige virksomheder og oplag Anlæg og oplag af gasser under tryk 2./5. år 46 Brandfarlige virksomheder og oplag efter 34, stk år 264 Øvrige bygninger omfattet af 35, stk år 33 Højlagre 2. år 4 I alt 2179 Der gennemføres ca lovpligtige brandsyn hvert år i SVJB s område alt efter brandsynsterminen. I forbindelse med brandsynene udarbejdes en brandsynsrapport, som sendes til virksomheden og hvor evt. fejl og mangler, som er konstateret ved brandsynet, er angivet. SVJB vurderer løbende, om der skal udføres brandsyn i forsamlingslokaler mellem 50 og 150 personer. Det drejer sig her om f. eks. missionshuse, mindre værtshuse m.m. SVJB foretager herudover et ekstra årligt uanmeldt brandsyn på diskotekerne i åbningstiden gerne i samarbejde med politiet samt uanmeldte inspektioner af salgssteder for fyrværkeri i detailleddet. SVJB benytter det digitale system FRIDA til registrering af brandsyn og alle relevante oplysninger om brandsynsobjekterne. Målparametre for brandsyn: Brandsyn foretages løbende og skal være gennemført 100 % inden årets udgang Serviceniveau for fyrværkeri Redningsberedskaberne har siden 2006 varetaget opgaven med at godkende og føre tilsyn med fyrværkerioplag og salgssteder. Efter sammenlægning af beredskaberne i Esbjerg, Fanø og Varde kommuner er SVJB blevet et 60 selskab. 37

39 Kompetencen er ikke overført til 60 selskaberne og opgaven ligger derfor reelt stadig i kommunerne. Tilladelser og tilsyn udføres i dag i et samarbejde mellem kommunerne og SVJB, da ressourcerne og viden ligger hos SVJB og kompetencerne ligger i kommunerne Serviceniveau for lejlighedstilladelser Sydvestjysk Brandvæsen skal meddele en række forskellige lejlighedstilladelser, som f. eks. tilladelser til diverse sportsfester, større arrangementer på Friluftsscenen i Varde, Ho Fåremarked, koncerter, festivaller og cirkusforestillinger. Disse tilladelser er ressourcekrævende og stiller særlige krav til sagsbehandlerens brandtekniske viden, da der i brandlovgivningen er særlige krav om, at arrangørerne i mange tilfælde skal udfærdige en risikovurdering. Lejlighedstilladelsen skal følges op med et brandsyn på stedet, før der åbnes for publikum. Der gives ca. 150 lejlighedstilladelser hvert år, der følges op af et brandsyn før åbning. Målparametre for lejlighedstilladelser Lejlighedstilladelser skal besvares indenfor 14 arbejdsdage. Der udføres efterfølgende brandsyn ved alle større arrangementer Serviceniveau for kampagner SVJB skal så vidt muligt være aktiv i forbindelse med kampagner. Der vil blive udarbejdet en årsplan for kampagner og derudover vil SVJB være aktiv og målrettet, når der enten på landsplan føres kampagner eller f. eks. på grund af årstiden (grilltid/ Sankthans/ juledekorationer mv.). Der er i forbindelse med kampagner mulighed for at inddrage SVJB s frivillige. Målparametre for kampagner: SVJB vil arbejde målrettet på at deltage i relevante kampagner hen over året Serviceniveau for uddannelse og kurser til institutioner og virksomheder Uddannelsesvirksomheden er i de seneste år blevet stadig mere omfattende. Personalet i de kommunale institutioner benytter sig i stor udstrækning af de udbudte kurser i førstehjælp, elementær brandbekæmpelse, hjertestarter, brand- og evakueringsøvelser, ABA-anlæg mv. Kurserne tilpasses de enkelte institutioners og skolers behov. SVJB finder, at kurserne har stor betydning for de ansatte i institutionerne rent sikkerhedsmæssigt, brandforebyggende og brandbegrænsende samt personlig, og vil gerne opprioritere kursusvirksomheden fremover. Når en virksomhed, institution eller andre ophænger en hjertestarter er der mulighed for at registrere den. Der er pr. 1. nov ophængt ca. 600 registrerede hjertestartere i Esbjerg, Fanø og Varde Kommune. (Se på Målparametre for udbud kurser: SVJB afholder kurser i offentlige institutioner, skoler m.m. efter institutionernes ønske. 38

40 Serviceniveau for sikringstiltag SVJB skal rådgive kommunernes ejendomme om relevante sikringstiltag som adgangskontrol, videoovervågning, tyverisikring, brandforebyggende foranstaltninger mv. med henblik på større sikkerhed og lavere forsikringspræmie. Målparametre for sikringstiltag: SVJB rådgiver kommunernes ejendomme om relevante sikringstiltag Serviceniveau for intern uddannelse i SVJB inden for forebyggelse Målet er, at SVJB skal have en veluddannet personalegruppe, der skal kunne løse de opgaver, der er pålagt af byrådet samt de ved lov fastlagte opgaver. Personalet skal have mulighed for at deltage i relevante kurser og temadage. I budgettet afsættes der hvert år et mindre beløb til løbende kortere vedligeholdelses- og efteruddannelser Serviceniveau for blinde alarmer fra automatiske brandalarmeringsanlæg Der er hvert år et antal blinde alarmer fra de automatiske brandalarmeringsanlæg i Sydvestjysk Brandvæsens område. Tabellen viser det samlede antal alarmer fra ABA-anlæg samt hvor mange af alarmerne, der er blinde. Antal alamer/antal blinde alarmer Esbjerg 222 / / / /191 Fanø 0/0 3 /2 2 /2 2 /1 Varde 67 /47 82 /60 82 / /90 Et af fokusområderne i serviceniveau for forebyggelseskapacitet er iværksættelse af en større indsats over for blinde alarmer med henblik på nedbringelse af antallet. Forebyggelsesafdelingen foretager i dag en opfølgning efter blinde alarmer på institutionerne og virksomhederne med rådgivning om, hvorledes blinde alarmer kan undgås eller minimeres fremadrettet. Ligeledes er der en dialog med bygherrer /rådgivere ved installation af nye anlæg. Antal anlæg i hhv. Esbjerg, Fanø og Varde kommuner pr. nov. 2015: Esbjerg Kommune: 252 anlæg Fanø Kommune: 3 anlæg Varde Kommune: 102 anlæg Der kommer hele tiden nye anlæg til, hvilket påvirker antallet af alarmer fra ABA-anlæg. Herudover skyldes langt de fleste blinde alarmer madlavning, håndværkere, rengøring og tekniske fejl. 39

41 3.2 Fokusområder Risikoanalysen viser, at der er et behov for at prioritere forskellige forebyggende tiltag. De områder, det kan være relevant at sætte fokus på er beskrevet i skemaet herunder: Risikokategori Problemstilling Igangværende forebyggelsestiltag Ideer til nye forebyggelsestiltag Privat beboelse Skorstensbrande, brande forårsaget af madlavning og levende lys Oplysning om korrekt fyring og fyringsteknik gerne i samarbejde med skorstensfejere (f.eks. en kampagne) Oplysning om opsætning af røgalarmer i private boliger / lejligheder og beskyttede boliger (f.eks. en kampagne) Skoler og uddannelsesinstitutioner Manglerne fokus på evakuering i forbindelse med brand Evakueringsøvelser på skoler Rådgivning om installation af ABA-anlæg på uovervågede institutioner Bemandede plejeinstitutioner A. Blinde alarmer B. Beboerne er udsatte borgere, der sjældent kan hjælpe sig selv A. Indsats og rådgivning omkring blinde alarmer herunder udbud af kurser B. Kurser til personalet i elementær brandbekæmpelse og førstehjælp Større indsats over for blinde alarmer Fokus på beredskabsplanlægning Industri, produktion og lager Blinde alarmer Rådgivning omkring blinde alarmer Større indsats over for blinde alarmer Brand- og evakueringsøvelser Kulturværdier Museumssamlinger med stor værdi for kommunerne Målrettet rådgivning i forbindelse med brandsyn Rådgivning om registrering af samlinger med henblik på prioritering af redningsindsatsen i forbindelse med brand Naturområder Skove og plantager Bedre skiltning af adgangsveje Opsætning af strandnummereringsskilte på udvalgte steder i skovene Udarbejdelse af beredskabsplaner Havneområder Spild fra bådene Information målrettet bådejerne om forebyggelse af brand i båd og mindre olieudslip 40

42 Badesikkerhed Drukneulykker ved strandene Information om badesikkerhed ved adgangsvejene til strandene Information om badesikkerhed udleveres til sommerhusene via udlejningsbureauerne Vejrlig Storm, regn, oversvømmelse mv. Rådgivning i forbindelse med storm, regn, oversvømmelse mv. (f.eks. kampagner, oplysning på hjemmesiden mv.) Der pågår arbejde via kommunernes klimatilpasningsplaner I forbindelse med udførelse af opgaverne, skal der være sammenhæng mellem opgaverne, ressourcerne, prioriteringen og forventningerne til slutresultatet. 3.3 Ressourcerne i forebyggelse På det forebyggende område rådes der over kompetencer inden for bygningskonstruktioner, brandteknisk byggesagsbehandling, ATEX, fyrværkeri, DBI s retningslinjer og vejledninger, instruktørvirke, brandsyn, beredskabsplanlægning, risikostyring mv. Der er pt. ansat 6½ årsværk i Sydvestjysk Brandvæsen samt diverse instruktører på timebasis. 3.4 Samarbejde med andre myndigheder og funktioner I det efterfølgende er snitfladerne mellem SVJB og andre myndigheder og funktioner beskrevet Samarbejde med planmyndigheden Sydvestjysk Brandvæsen og planmyndighederne i kommunerne skal koordinere sager i relation til brand- og eksplosionsfarlige virksomheder - herunder risikovirksomheder. Planmyndighederne sender sagerne til udtalelse ved SVJB Samarbejde med bygningsmyndigheden Der påtænkes indgået samarbejdsaftaler mellem SVJB og de tre byggemyndigheder i Esbjerg, Fanø og Varde kommuner blandt andet for at sikre ensretning af behandling af sagerne samt sikre et ens serviceniveau i de tre kommuner. Aftalerne påtænkes at indeholde, at byggesager, der er omfattet af byggelovgivningen (Bygningsreglementet) behandles af byggemyndighederne i kommunerne, mens samtlige byggesager, der vedrører forhold i henhold til beredskabslovgivningen skal fremsendes til godkendelse ved SVJB. SVJB udarbejder i den forbindelse et særskilt godkendelsesbrev, der sendes direkte til ansøgeren. Kopi af brevet sendes til den pågældende byggemyndighed. SVJB udtaler sig i de sager, som er omfattet af driftsmæssige forskrifter, såfremt byggemyndigheden ønsker det. 41

43 Det er ligeledes aftalt, at der afholdes årlige samarbejdsmøder. Internt i SVJB vil det i tilrettelæggelsen af arbejdet blive sikret, at inspektørerne i forebyggelse deles om opgaverne således, at de alle komme rundt i alle tre kommuner. Alt vedrørende skorstensfejerområdet sorterer under byggemyndighederne. Såfremt SVJB bliver bekendt med ulovlige forhold omkring opførte skorstene (herunder røgrør) vil det blive videregivet til den pågældende byggemyndighed Samarbejde med miljømyndigheden I forbindelse med opstilling af plasttanke sender miljømyndigheden ansøgning til SVJB til godkendelse i henhold til beredskabslovgivningen, såfremt der er tvivl om plasttanken kan lovlig opstilles efter miljø- og byggelovgivningen. Sagerne skal være behandlet senest 14 arbejdsdage efter modtagelse. I forbindelse med alarmeringer til uheld med farlige stoffer og ulovlige afbrændinger tilkaldes/orienteres miljømyndigheden. Der er i samarbejde med miljømyndighederne udarbejdet instrukser til brug ved disse hændelser Samarbejde med Social og Sundhed Social og Sundhed har ansvaret for udarbejdelse af sektorplaner herunder udarbejdelse og ajourføring af Sundhedsberedskabsplanen, beredskabsplaner for de enkelte virksomheder med dertil hørende indsatsplaner og actioncards. Social og Sundhed har ligeledes ansvaret for udarbejdelse af nødvendige beredskabsplaner (psyko-socialeberedskabsplaner m.m.) inden for sundhedsområdet. På opfordring deltager beredskabet gerne i forskellige arrangementer, møder, kurser, undervisning m.m., hvor beredskabet kan være med til at højne brandsikkerhed og førstehjælp inden for social- og sundhedsområdet Samarbejde med Vej og Park Opgaverne omkring strandrensning, nødhjælpsposter, redningsposter, nødtelefoner og evt. afmærkning med pæle/skiltning på stranden sorterer under Vej og Park. I forbindelse med vejrligshændelser pågår der et tæt samarbejde med kommunernes Vej og Park afdelinger og SVJB s indsatsledere om sikring og rydning af veje samt kommunernes ejendomme Samarbejde med politiet I forebyggende regi pågår der et samarbejde med politiet omkring arbejdet med beredskabsplanlægning for sikre overensstemmelse mellem politiets og beredskabets planer. I forbindelse med uanmeldte brandsyn på f.eks. diskoteker i brugstiden er der ligeledes et samarbejde, hvor politiet og beredskabet foretager brandsynet i fællesskab med fokus på eget lovområde Samarbejde med Esbjerg Havn og Esbjerg Lufthavn Der er et tæt samarbejde mellem SVJB og Esbjerg Havn/ Esbjerg Lufthavn. Der afholdes der flere gange årligt samarbejdsmøder med begge instanser (adskilt), hvor der blandt andet koordineres og aftales omkring 42

44 kurser (herunder varmt arbejde og håndtering af farligt gods), samarbejde omkring øvelsesaktiviteter samt øvrige aktiviteter, der foregår på hhv. havnen og i lufthavnen. 3.5 Styring og opfølgning Sydvestjysk Brandvæsen foretager løbende evaluering af den risikobaserede dimensionering herunder bl.a. Antal alarmer og karakteren af disse Ændring i risikoniveau (hyppighed og konsekvens) Nye risikoobjekter og nye scenarier, der skal tages hensyn til i dimensioneringen Antal samtidshændelser Effekt af / erfaringer fra igangsatte forebyggelsestiltag herunder også fokusområderne På indsatsledermøder, holdledermøder, afdelingsmøder, møder i ledelsen samt i samarbejdsudvalget vil der fortløbende ske en evaluering af den risikobaserede dimensionering. På grundlag af evalueringen revideres redningsberedskabets målsætninger og målparametre. Det vil sige, at målsætninger og målparametre fjernes, suppleres eller ændres efter behov. I takt med, at kommunernes risikoprofil ændrer sig, og redningsberedskabet sætter gang i evt. flere aktiviteter, opstår der et behov for, at der med jævne mellemrum foretages en formel opfølgning for at sikre, at redningsberedskabet er på rette spor. I den forbindelse vil dimensioneringsplanen for redningsberedskabet mindst en gang i hver byrådsperiode blive revideret. 43

45 4. Serviceniveau for indsatskapacitet Indbyggere og virksomheder i Esbjerg, Fanø og Varde Kommuner skal sikres en tilfredsstillende beskyttelse gennem en forsvarlig afhjælpende indsats i forhold til de lokale risici. Det er Sydvestjysk Brandvæsens (SVJB) mål at levere borgere, erhvervsliv, turister m.m. en god service inden for det afhjælpende indsatsområde. Redningsberedskabet skal i henhold til beredskabslovens 12 kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Det forudsættes, at aktiveringen af redningsberedskabet kan iværksættes øjeblikkelig, dog kræver en iværksættelse af indkvarterings- og forplejningstjenesten 1-2 timers varsel. 4.1 Målsætning for indsatskapacitet Sydvestjysk Brandvæsen har følgende målsætninger: Opretholde et dagligt redningsberedskab, der hurtig kan begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljø. Kunne varetage de opgaver, der er pålagt redningsberedskabet i henhold til Beredskabslovens bestemmelser og de opgaver, der er pålagt af Byrådene. Kunne rådgive kommunernes borgere og erhvervsliv i forbindelse med en afhjælpende indsats. Sikre de ansatte et højt uddannelsesniveau. Det frivillige beredskab skal styrkes gennem uddannelse, oplysning og kvalitet med opgaver svarende til deres uddannelse. Det skadesbegrænsende og afhjælpende redningsberedskab skal til stadighed være tilpasset kommunernes risikoprofil. 4.2 Det operative beredskab Redningsberedskabet i Danmark Selvom beredskabsloven pålægger kommunerne at have et vist beredskab til rådighed, kan intet redningsberedskab dimensioneres til at kunne klare enhver hændelse, medmindre der afsættes helt ekstraordinære ressourcer. Dette er ikke samfundsmæssigt rimeligt og derfor er kommunerne også en del af det samlede totalforsvar. Redningsberedskabet i Danmark er p.t. opdelt i 2 beredskaber: Det kommunale redningsberedskab ( 60 selskaber), der skal kunne løse almindeligt forekomne opgaver, evt. med assistance fra naboberedskab. Det statslige beredskab, hvor særligt meget materiel og personel kan stilles til rådighed i forbindelse med meget store og omfattende hændelser. Hertil kommer eventuel assistance fra forsvaret m.fl., der kan stilles til rådighed via politiets koordinerende ledelse. Endelig giver beredskabsloven også mulighed for og bemyndigelse til, at redningsberedskabet kan rekvirere og indsætte privat materiel. Der er for øjeblikket en forhandling i gang på nationalt plan i forbindelse med udarbejdelse af ny forsvarsforlig. Da vi ikke kender indholdet af den endnu, kan der i forbindelse med det statslige beredskab komme ændringer, der kan have indvirkning på kommunernes dimensionering af redningsberedskaberne i Danmark. 44

46 4.2.2 Generelt om brandstationer og brandmænd På det operative område er der valgt ikke at komme med løsningsmodeller, der medfører lukning af stationer. En lukning af en station vil medføre helt uacceptable responstider, og det kan bl.a. medføre, at brande udvikler sig mere med større tab af værdier og evt. menneskeliv til følge. Det kan ligeledes forventes, at en stor del af deltidsbrandmændene i et område med en stationslukning vil være tabt for beredskabet. Dette vil være særdeles uheldigt, idet det i forvejen er blevet vanskeligere at rekruttere deltidsbrandmænd - især i dagtimerne. Når der er en aftale om brandslukning m.v. med ekstern entreprenør, er det entreprenøren, der hverver, ansætter og uddanner deltidsbrandmænd og holdledere. 4.3 Slukningsaftaler Aftaler med entreprenør Sydvestjysk Brandvæsen har pt. slukningskontrakter med Falck på stationerne Agerbæk, Bramming, Esbjerg (førsteudrykningen som er et minutberedskab), Nordby, Nørre Nebel, Oksbøl, Varde og Ølgod. Kontrakten i Fanø Kommune (station Nordby) er gældende til den 31. december 2023 og omfatter brandslukning, miljø og redning (bilag 6). Kort over Fanø Kommune: 45

47 Kontrakten i Varde Kommune (stationerne i Agerbæk, Nørre Nebel, Oksbøl, Varde og Ølgod) er gældende til den 31. december 2018 med en option på yderligere 2x12 måneder (bilag 7). Kort over Varde Kommune med slukningsområder: Kontrakten i Esbjerg Kommune (stationerne i Bramming og Esbjerg) er gældende til den 31. december 2022 med en option på yderligere 2x12 måneder (bilag 8). Kort over Esbjerg Kommune med slukningsområder: 46

48 Der er i 2015 indgået en kontrakt med Falck om varetagelse af vagtcentral, tekstpagere og SINE-materiel for det samlede beredskab i kommunerne Esbjerg, Fanø og Varde. Kontrakten er gældende indtil den 31. december 2024 (bilag 9) Aftaler med naboberedskaber: Der er indgået aftale om kørsel til hændelser i Vejen Kommune. Aftalen omfatter, at Station Agerbæk alarmeres ved alle brand-, miljø- og redningsopgaver i Glejbjerg-Hovborg området, mens indsatsleder kommer fra Vejen Kommune. Indsatsleder fra SVJB afgår ikke (bilag 10). Der er indgået aftale med Vejen Kommune om gensidig assistance fra Station Bramming ved brand og forurening på den østgående motorvej til frakørsel Holsted og omvendt assistance fra Station Brørup på den vestgående motorvej til frakørsel Gørding (bilag 11). Der er indgået aftale om kørsel til hændelser i Ringkøbing-Skjern Kommune. Aftalen omfatter, at Station Nørre Nebel alarmeres ved alle brand-, miljø- og redningsopgaver i Bork området, mens indsatsleder kommer fra Ringkøbing-Skjern Kommune. Indsatsleder fra SVJB afgår ikke (bilag 12). Der er indgået aftale med Haderslev Kommune om tilkaldelse af Arnum Frivillige Brandværn i forbindelse med brand og større forureninger i Spandet Sogn. Indsatsleder afgår fra SVJB (bilag 13). Der er indgået aftale med Vejen Kommune om tilkaldelse af båd-beredskabet fra Station Ribe i tilfælde af ulykker i søer og åer med hovedvægt på assistance til Jels Sø. Indsatsleder afgår fra Vejen Kommune. Indsatsleder fra SVJB afgår ikke (bilag 14). Der er indgået aftale med Billund Kommune om tilkaldelse af Grindsted Brandvæsen til hændelser i Kærbæk-Kvieområdet. Indsatsleder fra Varde kører med til disse hændelser. Indsatsleder fra SVJB afgår altid, når stationen i Grindsted bliver alarmeret (bilag 15). 47

49 4.4 Assistancemuligheder Ud over det daglige beredskab har kommunen mulighed for at trække på flere niveauer og typer af ressourcer, såfremt det bliver nødvendigt, jf. beredskabslovens 18, stk. 2, hvoraf det fremgår, at indsatslederen på skadestedet skal tilkalde assistance fra en anden kommunes redningsberedskab og private redningsvæsener, hvis det skønnes påkrævet på grund af ulykkens karakter og omfang. I første omgang er der mulighed for at tilkalde assistance fra nabokommuner eller andre nærved liggende kommuner, idet kommuner har pligt til at stille personel og materiel fra kommunens redningsberedskab til rådighed for en anden kommunes redningsberedskab, jf. bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, kap. 3, 10. Som yderligere supplement kan de frivillige tilkaldes fra SVJB s område. Assistancemuligheder: Beredskabsniveau Det daglige beredskab De statslige beredskabscentre Frivillige Hvad kan de assistere med Placering Udrykningstid Det daglige beredskab i SVJB s område, evt. suppleret med assistance fra nabokommuner. Der er herunder også mulighed for at tilkalde beredskaberne på tværs af kommunegrænserne internt i SVJB s område. Assisterer ved mandskabskrævende og langvarige brand- og redningsindsatser eller ved behov for specialudstyr og specialuddannet mandskab. Assistance ydes vederlagsfrit. Frivillige fra SVJB vil kunne assisterer ved dagligdags hændelser såsom, brand, redning, forurening, forplejning, stormflod etc. Nærmeste: Vejen, Haderslev, Tønder, Ringkøbing-Skjern og Billund Nærmeste: Haderslev og Herning Beredskabsstationerne Esbjerg, Ribe, Bramming, Varde og Fanø minutter Ca. 1 time 15 minutter (fremmødetid) 4.5 Det frivillige beredskab Til det frivillige beredskab i Sydvestjysk Brandvæsen er der tilknyttet ca. 140 aktive frivillige. Som frivillig er man tilknyttet et hold med udgangspunkt fra hhv. Esbjerg, Varde eller Nordby Arbejdsopgaver i det frivillige beredskab De frivillige bliver p.t. hovedsageligt brugt til opgaver som stormflodsberedskab, samaritter- & brandvagt, forplejning af indsatspersonel, assistance med lys og luft til skadestedet, pumpeopgaver, afløsning ved langvarige indsatser mm. Der er mulighed for indsatslederen at alarmere det frivillige beredskab som supplement ved større indsatser, men også til hjælp ved specialopgaver som oversvømmelser, skybrud, pludselig tøvejr, stormvejr, stormflod, forplejning, indkvartering, mange tilskadekomne, personeftersøgning m.m. De frivillige er som de øvrige ansatte i Sydvestjysk Brandvæsen heller ikke begrænset af kommunegrænserne og bruges derfor på tværs i Esbjerg, Fanø og Varde Kommuner. 48

50 4.5.2 Alarmering af det frivillige beredskab Alarmering af de frivillige beredskaber sker pr. telefon eller SMS. De frivillige i Varde og de, der fra Esbjerg er tilknyttet klimagruppen og brandberedskabet er desuden udstyret med pager, hvorved de kan alarmeres. Muligheden for udkald via pager bruges primært ved de hændelser, hvor indsatsleder har brug for akut hjælp på et skadested (afløsning, lys, luft, forplejning mv.). Ved varsel om storm, stormflod mv. adviseres de frivillige via mail eller SMS og via telefon, såfremt de skal møde hurtigt ind Uddannelse og øvelser for det frivillige beredskab De frivillige bliver tilbudt uddannelser, der giver dem kompetencer i forhold til de opgaver, som de skal kunne løse i det frivillige beredskab. De frivillige er delt op i grupper alt efter funktion. Øvelserne i de enkelte grupper er lokal tilrettelagt i forhold til det materiel, der findes på de enkelte lokationer. Der er f.eks. øvelser i betjening af lys og luftmateriellet i Varde, mobil kommunikation i Varde, betjening af dronerne i Esbjerg og Varde, pumpemateriel og etablering af vandforsyning i Esbjerg, stormflod i Esbjerg og Fanø samt træfældning og klima både i Varde, Esbjerg og Fanø. Uddannelserne er endvidere tilrettet de frivilliges kompetencer. De frivillige afholder øvelser inden for Sydvestjysk Brandvæsens område i henhold til lektions-/øvelsesplanen bilag 16. De frivillige, der har funktionsuddannelsen brand samt holdlederuddannelsen, skal deltage i de 12 årlige øvelser for at opretholde deres kompetencer Køretøjer i det frivillige beredskab Nr. Type Funktion Årgang Placering P1 Ford Transit Bus 2015 Esbjerg P7 Ford Transit Bus 2003 Esbjerg P6 Ford Transit Bus 2005 Fanø R4 Mercedes Benz ASP opbygget med redningsmateriel R3 Renault Midlum Lastbil m. læssebagsmæk (primært til klima) 1980 Esbjerg 2003 Esbjerg Ford Ranger Varebil 2003 Fanø, Vangled Mercedes 312 Person- og varetransport 1959 Fanø, Stadionvej 14 Mercedes 328 Radiocentralvogn 1964 Fanø, Stadionvej 14 P9 Toyota Landcruiser Mandskabsvogn 1999 Ribe P8 VW Passat Personbil med luft-trailer 2001 Varde P4 Ford Transit 9-pers. Bus 2011 Varde R2 Scania Lastbil til materiel (klima, lys mv.) 2005 Varde P10 Mercedes Vito Kommunikation + drone 2008 Varde 49

51 4.5.5 Materiel i det frivillige beredskab Materiel \ lokation Varde Fanø Esbjerg Ribe Mandø Pumpeunit 2000 l/min 2 1 Pumpeunit 1200 l/min 3 Lænsepumper 1000 l/m Lænsepumper 1500 l/m 5 Lænsepumper 2000 l/m 2 Lænsepumper 2400 l/m 1 Dykpumper 3 Slanger og sugeslanger X X X X X Trailer med pumper mv. 1 Trailer med luftkompressor mv. 1 Lysmateriel 1 1 Påhængsvogn med lysgiraf 1 (BRS) Vand-/skumkanon på trailer Påhængssprøjter 5 Nødstrømsgenerator >20KWa Mindre generatorer 5 1 Madrasser Trailer med telt 1 Feltkomfur 2 4 Thermospande Mobile sirener (politiet) 1 15 Sandsække Sandsække fyldemaskine

52 4.6 Udrykningsområder og det daglige beredskab I de følgende afsnit beskrives de enkelte stationer, udrykningsområder, mandskab og køretøjer inden for Sydvestjysk Brandvæsens distrikt. Kortene angiver responstider for udrykningskøretøjerne: afgangstid 5 min., fremkommelighed 80% samt grænser for responstider på 10,15 og 20 min. (hhv. grøn, gul og rød markering) Agerbæk Brandstation Agerbæk Brandstation er beliggende Storegade 53, 6753 Agerbæk og udrykningsområdet dækker cirka 280 km² med omkring borgere som fortrinsvis er bosat i og omkring byerne Årre, Agerbæk, Tofterup og Nordenskov. Hovedledningen for naturgas med tilhørende M/R-stationer og olierørledninger med tilhørende L/Vstationer løber begge i den nordlige del. Hovedlandevejen Rute 30 kører fra Korskroen mod Grindsted gennem området. Roust Spær og Kvist Industries er et par af de største erhvervsvirksomheder indenfor slukningsområdet. Kortet angiver responstider for Station Agerbæk: Storegade 53, Agerbæk ejes af Varde Kommune mens køretøjer, materiel og personale ejes og styres af Falck gennem kontrakt med SVJB. Der er på brandstationen pt. tilknyttet i alt 16 deltidsansatte brandmænd, hvoraf de 5 også er holdledere. Der afgår 1+5 i en normaludrykning. Der er ikke problemer med at overholde kravet til en afgangstid på maksimalt 5 min. og fremmødet i dagtimerne ligger normalt på mellem 7-12 mand. Køretøjer Agerbæk Årgang Bemærkning Automobilsprøjte MAN liter vandtank Tankvogn MAN liter vandtank Slangetender Toyota 1989 Miljøtrailer

53 4.6.2 Bramming Brandstation Bramming Brandstation er beliggende Industrivej 10, Bramming og udrykningsområdet dækker cirka 170 km² med omkring borgere som fortrinsvis er bosat i og omkring byerne Bramming, Vejrup, Gørding, Store Darum og Grimstrup. Bramming Plast Industri er en af de største erhvervsvirksomheder indenfor slukningsområdet. Motorvej E20 med udgangspunkt fra Esbjerg løber gennem Brammings slukningsområde mod øst mens hovedvej A11 forbinder Struer i Nord og Tønder i Syd med stor færdsel gennem Esbjerg Kommune hver dag. Kortet angiver responstider for Station Bramming: Industrivej 10, Bramming ejes af Falck og køretøjer, materiel og personale ejes og styres af Falck gennem kontrakt med SVJB. Der er på brandstationen tilknyttet i alt 22 deltidsansatte brandmænd, hvoraf de 6 også er holdledere. Der afgår 1+7 i en normaludrykning. Der er ikke problemer med at overholde kravet til en afgangstid på maksimalt 5 min. og fremmødet i dagtimerne ligger normalt på mellem 7-10 mand. Station Bramming kører til brand og forurening på den østgående motorvej til frakørsel Holsted mens Station Brørup (Vejen Kommune) kører på den vestgående motorvej til frakørsel Gørding. Køretøjer Bramming Årgang Bemærkning Automobilsprøjte liter vandtank Tankvogn Mercedes liter vandtank Slangetender Toyota 1997 Miljøtrailer - 52

54 4.6.3 Esbjerg Brandstation Esbjerg Brandstation er beliggende Vibevej 18, Esbjerg og udrykningsområdet dækker cirka 272 km² med omkring borgere som fortrinsvis er bosat i og omkring byerne Esbjerg, Tjæreborg, Skads og Andrup. Der er i Esbjerg by og på havnen adskillige større virksomheder herunder 8 risikovirksomheder samt stor aktivitet omkring offshore- og vindmølleindustrien. Motorvej E20 har udgangspunkt fra Esbjerg mod øst mens hovedvej A11 forbinder Struer i Nord og Tønder i Syd med stor færdsel gennem Esbjerg Kommune hver dag. Kortet angiver responstider for Station Esbjerg: Brandstationen er et bofællesskab, som i dag rummer Sydvestjysk Brandvæsen samt Falcks assistance- og brandberedskab. Der er indgået aftale med Falck om dækning af minutberedskabet. De deltidsansatte med 8 holdledere og 23 brandmænd er opdelt på 4 vagthold med 1 uges vagt af gangen. Dette mandskab dækker såvel de supplerende 2 mand i 1. slukningsenhed i aften- og nattetimerne samt bemandingen på 2. og 3. slukningsenhed. 1. slukningsenhed skal afgå fra stationen hurtigst mulig og senest 1 minut efter modtagelsen af alarm fra Falcks vagtcentral. 2. slukningsenhed skal afgå fra stationen hurtigst mulig og senest 5 minutter efter modtagelsen af alarm fra Falcks vagtcentral, mens 3. slukningsenhed alarmeres når indsatslederen vurderer det nødvendigt. Station Esbjerg er dimensioneret til 3 slukningsenheder, der er bemandet med følgende: Bemanding 1. slukningsenhed 2. slukningsenhed 3. slukningsenhed Dag Aften/nat Hele døgnet Hele døgnet Fuldtid (1 minut) Deltid (5 minut)

55 Minutberedskabet overholder kravet til en afgangstid på max. 1 minut. For så vidt angår deltidsberedskabet, er der ikke problemer med at overholde kravet til en afgangstid på maksimalt 5 min. og fremmødet i dagtimerne ligger normalt på mellem 5-8 mand. Køretøjer Esbjerg Årgang Bemærkning Automobilsprøjte liter vandtank, Cobra-udstyr Automobilsprøjte liter vandtank Tanksprøjte liter vandtank Tankvogn Mercedes liter vandtank Tankvogn Mercedes liter vandtank Drejestige meter stige Redningsvogn 2008 Let og tung frigørelse Slangetender Land-rover 2010 Miljøvogn Iveco

56 4.6.4 Mandø stedligt beredskab På Mandø er der et stedligt beredskab bestående af ca. 10 civile bestående af en brandfoged og 9 brandsvende. Det stedlige beredskab har en traktortrukket påhængsvogn med pumpe, slanger, strålerør og 2 røgdykkerapparater (til udvendig slukning). Materiellet på Mandø er placeret i et garageanlæg på Kirkevej 5, Mandø. Ribe Brandvæsen kører ved alarmering fra vagtcentralen på meldingen og det stedlige beredskab på Mandø alarmeres via SMS fra vagtcentralen. Det stedlige beredskab er udstyret med en SINE radio. Det stedlige beredskab er trænet til og udfører sikkerhedsmæssigt forsvalige opgaver indenfor: betjening af pumpe, udlægning af slanger og påbegyndelse af udvendig slukning/begrænsning ved brand indtil brandmandskabet fra fastlandet er fremme. Herudover er de instrueret i brug af SINE håndterminal og optagelse af radiokontakt med vagthavende indsatsleder. De udfører ikke slukning af brand i bygningerne. Lektions- og øvelsesplan for det stedlige beredskab er vedlagt som bilag 17. Mandøcentret er et større center, der er beliggende i Mandø by og har blandt andet værelsesudlejning, restaurant, kursusfaciliteter og lejrskolefaciliteter. Stedligt beredskab Mandø skal afgå hurtigst mulig og senest 5 minutter efter SMS alarmering. Fremmødet afhængig af hvor mange der er på øen. Ved hændelser på Mandø kontakter indsatsleder mandskabet på Mandø for info om aktuel vandstand og køremulighed. Er vandstanden 70 cm/eller hvis kørsel frarådes, skal overførsel af mandskab og yderligere materiel ske via helikopter som bestilles via P5, politiet. Ved transport via helikopter er responstiden ca. 45 minutter fra alarmering til ankomst på Mandø. Ved afgang med helikopter, skal der medtages: Personel: Indsatsleder, holdleder og 4 brandmænd Materiel: 4 SINE terminaler, 2 strålerør, 1-er kurv, 2-er kurv, 2 kurve B-slanger, 1 stk. B/C forgrener, 4 sæt røgdykkerudstyr, inkl. radioer, 4 ekstra masker + 4 ekstra luftflasker, bærbar pumpe, overgangsstykke, 2 stk. B-sugeslanger +sugehoved og sugekurv. 55

57 4.6.5 Nordby Brandstation Nordby Brandstation er beliggende Stadionvej 14,Nordby, Fanø og udrykningsområdet dækker hele Fanø på ca. 55 km² med knap indbyggere. Fanø er et velbevaret ø-samfund med mange bevaringsværdige og fredede bygninger i bysamfundende Nordby, Sønderho og landsbysamfundet Rindby. Fanø er præget af den store turisme i området og har områder med i alt ca sommerhuse ved Fanø Vesterhavsbad, Rindby Strand og i Sønderho. Herudover er der 7 campingpladser på øen, 4 hoteller, omkring 100 fredede bygninger, omkring stråtækte bygninger samt en 18 km lang strand mod vest fra Sønderho i syd til Fanø Bad i nord. Midt på øen er der en større klitplantage på 15 km². Nordby og Sønderho er forbundet af en landevej, der løber gennem klitplantagen. Kortet angiver responstider for Station Nordby: (Fejl i ODIN bevirker, at signatur for responstiden ikke er begrænset til øen) Stadionvej 14 ejes af kommunen og køretøjer, materiel og personale ejes og styres af Falck gennem kontrakt med SVJB. Der er på brandstationen tilknyttet i alt 15 brandmænd, hvoraf de 5 også er holdledere. Der afgår 1+5 i en normaludrykning. Der er ikke problemer med at overholde kravet til en afgangstid på maksimalt 5 min. og fremmødet i dagtimerne ligger normalt på mellem 6-9 mand. Køretøjer Nordby Årgang Bemærkning Automobilsprøjte MAN liter vandtank, 90 m HT Tankvogn MAN liter vandtank Slangetender Mercedes

58 4.6.6 Nørre Nebel Brandstation Nørre Nebel Brandstation er beliggende Byagervej 4,6830 Nørre Nebel og udrykningsområdet (Blåbjerg) dækker ca. 254 km² med omkring borgere som fortrinsvis er bosat i og omkring byerne Nr. Nebel, Outrup, Ho, Lunde, Kvong, Henne Strand og Nymindegab. Blaabjerg området er præget af den store turisme i området og har dermed også store områder med sommerhuse. Det kommer til udtryk i et særdeles levende handelsliv særligt i Nørre Nebel og i turistbyen Henne Strand. Sydøst for Nørre Nebel er der et større biogasanlæg, som forsyner det lokale fjernvarmeværk med biogas. Der er flere større og mindre institutioner i byen samt et stort ferie- og svømmecenter (Seawest). Nørre Nebel deles vest for bymidten af jernbanen Varde-Nymindegab og Rute 181 Varde-Nymindegab går igennem centrum af byen, hvilket medfører en stor trafikintensitet især i sommermånederne. Der er store naturområder i Blaabjerg området blandt andet Blåbjerg-Nyminde Plantage og Nymindegablejren, der dækker over ca. 63 ha i et område med naturtyper som hede, klit, overdrev og strandsump. DONG s olieledning Kærgård-Fredericia og gasledningen fra Nordsøen kommer ind ved Houstrup og gasledningen videreføres gennem den nordligste del af Blåvandshuk området til naturgasbehandlingsanlægget Nybro. Kortet angiver responstider for Station Nørre Nebel: Byagervej 4 ejes af Falck og køretøjer, materiel og personale ejes og styres af Falck gennem kontrakt med SVJB. Der er på brandstationen tilknyttet i alt 18 brandmænd, hvoraf de 5 også er holdledere. Der afgår 1+5 i en normaludrykning. Der er ikke problemer med at overholde kravet til en afgangstid på maksimalt 5 min. og fremmødet i dagtimerne ligger normalt på mellem 7-12 mand. Køretøjer Nørre Nebel Årgang Bemærkning Automobilsprøjte MAN liter vandtank Tankvogn MAN liter vandtank Slangetender Toyota 1989 Miljøtrailer

59 4.6.7 Oksbøl Brandstation Oksbøl Brandstation er beliggende Strandvejen 9B, 6840 Oksbøl og udrykningsområdet (Blåvandshuk) dækker ca. 223 km² med omkring borgere som fortrinsvis er bosat i og omkring byerne Oksbøl, Billum, Blåvand, Vrøgum, Vejers og Ho. Blåvandshuk området har turisme (badestrandene, sommerhusområder, turister mv.) som det dominerende erhverv, og herudover er der en del servicevirksomheder ligesom Oksbøl Lejren (forsvaret) sætter sit præg på området. Oksbøl skyde- og øvelsesterræn dækker ca ha skov-, hede-, klit- og mosearealer. I den østlige del af Oksbøl by findes mindre industri samt et kraft-varmeværk. Blåvand, Vejers, Grærup og Ho består hovedsageligt af sommerhusområder og Jegum Ferieland udelukkende af sommerhusbebyggelse. Jernbanen Varde-Nørre Nebel går igennem Oksbøl by, mens vejstrækningen Rute 181 (Varde-Blåvand) går uden om Oksbøl by. Der er store naturområder i Blåvandshuk som Vejers Klitplantage, Bordrup/Oksby/Ho Klitplantage, Vrøgum/Aal Klitplantage, Kallesmærsk Hede, Kærgård Klitplantage og Forsvarets øvelses- og skydeterræn. Den nordligste del af området gennemskæres af olie- og gastransmissionsledninger med tilhørende ventilstationer og pumpestationer. Kortet angiver responstider for Station Oksbøl: Strandvejen 9B ejes af Varde Kommune og køretøjer, materiel og personale ejes og styres af Falck gennem kontrakt med SVJB. Der er på brandstationen tilknyttet i alt 14 brandmænd, hvoraf de 5 også er holdledere. Der afgår 1+5 i en normaludrykning. Der er ikke problemer med at overholde kravet til en afgangstid på maksimalt 5 min. og fremmødet i dagtimerne ligger normalt på mellem 6-9 mand. Køretøjer Oksbøl Årgang Bemærkning Automobilsprøjte MAN liter vandtank Tankvogn liter vandtank Slangetender Toyota 2001 Miljøtrailer 2002 Redningsbåd med trækker Falcon 500 årgang 2009 Trækker: Landrover

60 4.6.8 Ribe Brandstation Ribe Brandstation er beliggende Odins Plads 2, Ribe og udrykningsområdet dækker cirka 352 km² med omkring borgere som fortrinsvis er bosat i og omkring byerne Ribe, Egebæk-Hviding, Gredstedbro og Jernved. Ribe er Danmarks ældste by og i den gamle bydel er der mange fredede og bevaringsværdige bindingsværkshuse. Midt i byen ligger Ribe Domkirke som blev opført år og er Danmarks eneste femskibede kirke. Dansk Træemballage er en af de største erhvervsvirksomheder indenfor slukningsområdet. Kortet angiver responstider for Station Ribe: Odins Plads 2 ejes af Esbjerg Kommune og køretøjer, materiel og personale køres af Sydvestjysk Brandvæsen. Der er på brandstationen tilknyttet i alt 27 deltidsansatte brandmænd, hvoraf de 4 også er holdledere. Der afgår 1+7 i en normaludrykning. Der er ikke problemer med at overholde kravet til en afgangstid på maksimalt 5 min. og fremmødet i dagtimerne ligger normalt på mellem 7-12 mand. Køretøjer Ribe Årgang Bemærkning Automobilsprøjte Mercedes liter vandtank, let frigørelse Tankvogn Mercedes liter vandtank Unimog specialkøretøj liter vand, miljømateriel, let frigørelse Redningsbåd stor 2009 Unimog trækker Redningsbåd lille 2010 Landcruiser (1999) trækker 59

61 4.6.9 Sønderho Brandstation Sønderho Brandstation er en hjælpestation for Nordby Brandstation. Stationen er beliggende Landevejen 37, Sønderho, Fanø og udrykningsområdet dækker Sønderho Sogn og statsplantagen. I slukningsområdet er der blandt andet et sommerhusområde, campingpladser, fredede og bevaringsværdige bygninger, et stort antal stråtækte bygninger samt stranden, som løber fra Sønderho til Nordby på vest-siden af øen. Midt på øen er der en større klitplantage på 15 km². Nordby og Sønderho er forbundet af en landevej, der løber gennem klitplantagen. Kortet angiver responstider for Station Sønderho: Landevejen 37 ejes af kommunen og køretøjer, materiel og personale administreres af Sydvestjysk Brandvæsen. Der er på brandstationen tilknyttet i alt 10 brandmænd, hvoraf de 2 også er holdledere. Der afgår 1+3 i en normaludrykning. Køretøjer: På Station Sønderho er der en automobilsprøjte og en slangetender. Køretøjer Sønderho Årgang Bemærkning Automobilsprøjte Mercedes liter vandtank, 60 m HT Slangetender Toyota

62 Varde Brandstation Varde Brandstation er beliggende Ndr. Boulevard 73, 6800 Varde og udrykningsområdet dækker 251 km² med omkring borgere som fortrinsvis er bosat i og omkring byerne Varde, Alslev, Billum, Horne, Janderup, Sig og Næsbjerg. Varde by er en af landets ældste byer med rødder tilbage til middelalderen. Området har et bredt og alsidigt erhvervsliv, der spænder fra liberalt erhverv og handel til landbrug, industri og højteknologiske virksom-heder med store eksportmarkerder. Som eksempler kan nævnes Skylight, DONG Naturgas (risikovirksomhed), FiberVision, Hjertecenter Varde, Titan og Varde Kaserne mv. Hovedvejen Rute 11 kører fra Korskroen, omkring Varde og videre mod Ringkøbing. Jernbanestrækningen Esbjerg-Skjern går midt gennem Varde by og lokalbanen kører mellem Varde og Nr. Nebel. Indenfor uddannelse kan nævnes Varde Gymnasium, HF, handelsgymnasiet, 10.klasserne og VUC som alle er samlet på Campus Varde. Kortet angiver responstider for Station Varde: Ndr. Boulevard 73 ejes af Falck og køretøjer, materiel og personale ejes og styres af Falck gennem kontrakt med SVJB. Der er på brandstationen tilknyttet i alt 25 brandmænd, hvoraf de 6 også er holdledere. Der afgår 1+7 i en normaludrykning. Der er ikke problemer med at overholde kravet til en afgangstid på maksimalt 5 min. og fremmødet i dagtimerne ligger normalt på mellem 8-10 mand. Køretøjer Varde Årgang Bemærkning Automobilsprøjte MAN liter vandtank Tankvogn MAN liter vandtank Tanksprøjte Mercedes liter vandtank Lifttender MAN liter vand, 25 m. rækkevidde Redningsvogn Mercedes 2004 Miljøtrailer

63 Ølgod Brandstation Ølgod Brandstation er beliggende Industrivej 3, 6870 Ølgod, og udrykningsområdet dækker cirka 247 km² med omkring borgere som fortrinsvis er bosat i og omkring byerne Ølgod, Tistrup, Ansager, Strellev, Gårde, Krusbjerg og Skovlund. Med indbyggere i områdets største by Ølgod er her også et levende og meget aktivt handelsliv og et erhvervsliv med plads til både små, mellemstore og de meget store virksomheder som for eksempel Nobia/HTH Køkkener, Siemens og BoConcept. I Tistrup ligger også flere mellemstore virksomheder som. F.eks. Primo Danmark, LP Springs og Vita Group, mens der i Skovlund ligger Beauvais Pastafabrik og Flensted udenfor Skovlund by. I Ansager ligger blandt andet Tican Foods. Vejstrækningen Rute 12 mellem Varde og Herning går igennem området tæt ved Ølgod By. Ligesom jernbanestrækningen Varde-Skjern går gennem Tistrup og Ølgod bymidte. Kortet angiver responstider for Station Ølgod: Industrivej 3 ejes af Varde Kommune mens køretøjer, materiel og personale ejes og styres af Falck gennem kontrakt med SVJB. Der er på brandstationen tilknyttet i alt 15 brandmænd, hvoraf de 5 også er holdledere. Der afgår 1+5 i en normaludrykning. Der er ikke problemer med at overholde kravet til en afgangstid på maksimalt 5 min. og fremmødet i dagtimerne ligger normalt på mellem 7-10 mand. Køretøjer Ølgod Årgang Bemærkning Automobilsprøjte MAN liter vandtank Tankvogn MAN liter vandtank Slangetender Toyota 1998 Miljøtrailer

64 4.7 Serviceniveau for indsatskapacitet Ifølge bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, 8 stk. 1, skal den tekniske ledelse af indsatsen på skadestedet varetages efter kommunalbestyrelsens bestemmelse af en indsatsleder eller af en holdleder med de fornødne uddannelsesmæssige kvalifikationer. Retningslinjer for indsatsledelse skal følges. En holdleder som teknisk leder kan varetage den tekniske ledelse af førsteindsatsen, men han kan dog kun lede sit eget hold. Indsatslederen skal kunne træffe forvaltningsmæssige afgørelser, der kan have store økonomiske konsekvenser for kommunerne. Det vil derfor være mest hensigtsmæssigt, at indsatsledervagten fortrinsvis varetages af fastansatte i Sydvestjysk Brandvæsen. Den fælles Beredskabskommission og efterfølgende de tre Byråd besluttede i november 2015, at de eksisterende 5 indsatsleder vagter i det samlede slukningsområde skulle ændres til 3½ indsatsledervagter senest med udgangen af Vagten tilrettelægges således, at på hverdage i dagtimerne består indsatsledervagten af 3 vagthavende plus et antal vagtfri indsatsledere. Indsatsledere, der varetager administrative opgaver rundt i brandvæsnets dækningsområde, er udstyret med udrykningskøretøj og indsatsbeklædning, og vil således kunne kaldes direkte til en given hændelse fra deres position. Det vil være nærmeste tilgængelige indsatsleder samt køretøj, der kaldes til hændelserne indenfor normal arbejdstid. Efter normal arbejdstid samt i weekender og på helligdage vil vagten blive betjent af 3 vagthavende indsatsledere med udgangspunkt fra henholdsvis Vardeområdet, Esbjerg by samt Ribeområdet. Den halve vagt, som er tiltænkt Fanø, er ikke vagtfastsat i dagligdagen, men kan vagtsættes i forbindelse med optræk til storm, ekstrem tørke mv. I forbindelse med varsel om eksempelvis klimahændelser som storm/orkan vil Beredskabschefen ved politiets udsendelse af informationsberedskab foretage en vurdering af, om der skal ske en yderligere opgradering med vagtfrie indsatsledere til henholdsvis den lokale beredskabsstab (LBS) og det operative beredskab. Der lægges vægt på, at indsatslederen skal være fremme senest samtidig med evt. assistancekøretøjer ved hændelser, hvor der er behov for assistance, idet en holdleder/ teknisk leder ikke må disponere over andet mandskab end sit eget. Bilag 18 er en analyse af dette forhold med forskellige eksempler og beregninger på køretider og ankomsttider for indsatslederen i forhold til assistancekøretøjerne. Der er analyseret på hændelser i yderområderne og kigget på responstider for indsatsleder både indenfor og uden for normal arbejdstid. Udrykningernes sammensætning af køretøjer og mandskab i Sydvestjysk Brandvæsens område er fastsat ud fra den udførte risikoanalyse i bilag 2. Det fremgår af bilag 19, hvilke køretøjer og hvilket mandskab, der afgår til alle picklistemeldinger. Køretøjer til indsatsledelsen: Køretøj Årgang Slukningsområde I1 Volvo XC Midt I2 Mercedes GLC Nord I3 Toyota Landcruiser 2011 Syd I4 - Ford Kuga 2012 Reserve I5 - Golf 2014 Reserve I6 - Toyota Landcruiser 2005 Reserve 63

65 Responstider for indsatsleder ved udgangspunkt fra Brandstation Esbjerg indenfor normal arbejdstid: Indsatsleder NORD Indsatsleder MIDT Indsatsleder SYD Afgangstid 1 min., fremkommelighed 100% samt responstider på hhv. 10,15 og 20 min. (hhv. grøn, gul og rød markering). Responstider for indsatsleder ved udgangspunkt fra hhv. Esbjerg, Ribe og Varde efter normal arbejdstid: Indsatsleder NORD Indsatsleder MIDT Indsatsleder SYD Afgangstid 1 min., fremkommelighed 100% samt responstider på hhv. 10,15 og 20 min. (hhv. grøn, gul og rød markering). 64

66 Samtlige holdledere i Sydvestjysk Brandvæsens slukningsområde er som følge af den ændrede indsatslederstruktur uddannet til Holdleder som teknisk leder, da der bliver udvalgt et antal picks, hvor indsatslederen ikke automatisk tilkaldes, vil afgå efter evt. anmodning fra den tekniske leder. 112-årsags picklisten (bilag 19) beskriver udrykningssammensætningerne til alle picklistemeldinger og således også, hvilke hændelser, der ikke afgår indsatsleder til i første udkald. Der er udarbejdet en instruks til holdleder som teknisk leder (bilag 20), der beskriver deres roller og ansvar. For så vidt angår kørsel til hændelser på Fanø er der lavet en aftale med Fanø færgen på samme måde som regionens aftale, hvor færgen får alarmering på samme tid som redningsberedskabet. Færgen vil således ligge klar eller være på vej, når indsatsleder ankommer til færgehavnen i Esbjerg. Med en sejltid på 10 minutter har indsatsleder en responstid på max minutter fra alarmering til ankomst i Nordby. Overfarten har 3 færger at trække på, således at der altid er mulighed for at indsætte en reserve, såfremt den primære skulle færgen være forhindret i at sejle af tekniske årsager. Målparameter for serviceniveau for indsatskapacitet: Indsatsledelsen på skadestedet skal varetages af en indsatsleder eller af en holdleder med de fornødne uddannelsesmæssige kvalifikationer alt efter hændelsens karakter. Indsatslederen skal være fremme senest samtidig med evt. assistancekøretøjer ved hændelser, hvor der er behov for assistance. Alle holdledere skal uddannes til og fungere som holdleder som teknisk leder ved udvalgte ukomplicerede hændelser. 4.8 Samtidige hændelser Statistikken viser, at der i gennemsnit har været 62 samtidige hændelser pr. år i Esbjerg Kommune i de sidste 4 år, i Varde har der været 20 pr. år, mens der på Fanø har været i alt 2 samtidige hændelser i løbet af Omkring nytår og ved klimahændelser falder den overvejende andel af samtidige hændelser. De øvrige skyldes tilfældigheder. Ifølge statistikkerne er det kun ca. 35% af indsatserne, der varer mere end én time, og der vil derfor reelt være langt færre samtidige hændelser end anført. Der lægges op til, at der indsættes ekstra indsatsledere i vagt i særlige tilfælde som ved klimahændelser og nytårsaften. Det vil derfor være få tilfælde om året, hvor vagthavende indsatsleder kan komme i en situation, hvor han selv står med to samtidige hændelser. Erfaringerne viser, at hændelserne som regel er faldet således, at indsatslederen har kunnet iværksætte førsteindsatsen, inden den næste alarm er indkommet. Ydermere vil nord-, midt- og syd-vagten fungere som bag-vagt for hinanden. Statistikkerne viser også, at de fleste samtidige hændelser sker i dagtimerne, hvor der er flere indsatsledere på arbejde. 4.9 Uddannelse og øvelser for brandmænd, holdledere, tekniske ledere og indsatsledere Brandmænd, holdledere, tekniske ledere og indsatsledere skal deltage i de 12 årlige lovpligtige øvelser, hvor Beredskabsstyrelsen fastlægger indholdet af øvelserne. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at påse, at de 12 årlige vedligeholdelsesøvelser gennemføres af alle (i alt 24 timer). Indholdet af vedligeholdelsesuddannelsen fastsættes i en uddannelsesplan fra Beredskabsstyrelsen. I 2013 og 2014 har indholdet været: Indholdet i 6 øvelser fastlagt af Beredskabsstyrelsen (12 timer) 4 lokalt tilrettelagt øvelser (8 timer) 2 øvelser (4 timer) hvor redningsberedskabet frit kan vælge mellem 3 emner for hver øvelse 4 timer som redningsberedskabet alternativt kan bruge på gennemførelse af SINE modul 65

67 Kursusplanen (vedligehold) for brandmænd, holdledere, tekniske ledere og indsatsledere fremgår af bilag 21. En holdleder, der varetager den tekniske ledelse, skal ifølge bekendtgørelsen have de fornødne uddannelsesmæssige kvalifikationer. For at opfylde dette krav om supplerende uddannelse af holdlederen, har Sydvestjysk Brandvæsen sammensat et kursusforløb, der lever op til kravene. Kursusplanen fremgår af bilag 22. Vedligeholdelse af holdlederens kompetencer som teknisk leder indarbejdes i de 12 årlige øvelser. Beredskabschef, viceberedskabschef og samtlige indsatsledere har brandinspektøruddannelsen, suppleret med diverse supplerings- og vedligeholdelseskurser. Der er i medfør af Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om personel i redningsberedskabet (BEK nr af 10/12/2010) kommet et krav om, at samtlige indsatsledere, der er uddannet før 1. januar 2009, inden den 1. januar 2015 skal have gennemgået den nye overgangsuddannelse, beredskabsfaglige del (2 uger) og overgangsuddannelsen, tværfaglige del (1 uge). Alle indsatsledere i SVJB har enten gennemgået den nye indsatslederuddannelse eller gennemført overgangsuddannelsen Større og længevarende hændelser Ved længevarende indsatser kan der blive behov for afløsning af indsatspersonel, etablering af stabsfunktion og/eller krisestab samt indsætning af personel i politiets LBS Afløsning af indsatspersonel Afløsning aftales mellem indsatsleder og holdleder. Indsatsleder skal i denne situation vurdere om assistance/afløsning fra naboberedskaber eller Beredskabsstyrelsen er en mulighed. Afløsning af indsatsleder aftales mellem ISL og afløsende ISL evt. i samråd med beredskabschefen Etablering af stabsfunktion Såfremt en hændelse er af en sådan karakter, at der er behov for intern koordinering af beredskabets styrker, kan der blive behov for etablering af en stabsfunktionen for redningsberedskabet. Denne stabsfunktion etableres i stabsrummet på Vibevej i Esbjerg. Funktionen omfatter nødvendige kommunikationsmidler (telefon, radio, computer mv.) og bemandes af personale fra SVJB efter aftale med beredskabschefen. Stabens opgaver kan for eksempel være: Fremadrettet planlægning af den tekniske indsats Ledelse og kommunikation til de indsatte mandskaber Logistik Dokumentation Etablering af krisestaben Såfremt den kommunale krisestab i en eller flere af kommunerne skal etableres, skal det foregå i henhold til den generelle beredskabsplan for den eller de pågældende kommuner (Plan for fortsat drift) Deltagelse i den lokale beredskabsstab (LBS) Såfremt politiet skønner det nødvendigt, vil de indkalde den lokale beredskabsstab - typisk på politigården. Politiet vil herfra udøve den koordinerende ledelse og de involverede redningsberedskaber og andre relevante aktører vil være indkaldt som et forum for samarbejde og koordineret anvendelse af samfundets ressourcer. 66

68 Politiet udsender information og indkaldelse til LBS en efter tre trin: Trin 1 informationsberedskab Informationsberedskab benyttes ved nært foranstående hændelser, som rækker ud over politikredsens normale opgaver eller ved hændelser i andre politikredse, der kan påvirke egen kreds. Beredskabstrinet har til formål at sikre, at ledelsen og evt. andre nøglepersoner til stadighed er informeret om hændelsen. At diverse planer og grundlæggende procedurer i forbindelse en beredskabsforøgelse gennemgås. At berørte samarbejdspartnere varsles. Trin 2 Stabsberedskab Stabsberedskab anvendes, hvor det ikke kan udelukkes, at politikredsen inden for en tidshorisont på ca. 2 timer kan få pålagt ansvaret for opgavens løsning. Beredskabstrinnet har til formål at sikre, at politikredsen og den lokale beredskabsstab kan være operationsklar indenfor 2 timer. Trin 3 Operationsberedskab Operationsberedskab anvendes, når en hændelse er sket eller politikredsen umiddelbart vil kunne få pålagt ansvaret for opgavens løsning. Beredskabstrinnet har til formål at sikre, at politikredsen og den lokale beredskabsstab er fuldt operationsklar til en omfattende opgaveløsning. Sydvestjysk Brandvæsen benytter de samme beredskabsgrader i forbindelse med indkaldelse af de frivillige til nært forestående større hændelser (f.eks. ved melding om storm, stormflod mv) Tilkald og samarbejde med Beredskabsstyrelsen Ved større og længerevarende hændelser har indsatsleder mulighed for at tilkalde Beredskabsstyrelsen for assistance. Der vil i den nordlige del af Varde Kommune ske en tilkaldelse af styrelsen fra centret i Herning, mens der i den øvrige del af SVJB s slukningsområde vil ske tilkald af centret i Haderslev. Er der brug for specialudstyr som Hazmat til miljøuheld, vil det komme fra Herning, mens der i Haderslev er placeret en redningskran, der også kan rekvireres. Beredskabsstyrelsen stiller med 3 befalingsmænd samt 11 værnepligtige i en normaludrykning. Beredskabsstyrelsen er indskrevet i følgende planer i SVJB s område: - DONG Nybro, Møde- og alarmeringsplan - Mødeplan for Marbæk/ Sjelborg plantager - Mødeplan for Blåbjerg/ Nymindegab klitplantager De to følgende kort viser responstiderne for Beredskabsstyrelsen fra henholdsvis Herning og Haderslev. 67

69 Responstider for Beredskabsstyrelsen Herning: Afgangstid 15 min., fremkommelighed 90% samt responstider på hhv. 60 og 90 min. (hhv. grøn og gul markering). (Fejl i ODIN GIS modulet bevirker, at signatur for responstiden skæres lige nord for Varde) Responstider for Beredskabsstyrelsen Haderslev: Afgangstid 15 min., fremkommelighed 90% samt responstider på hhv. 60 og 90 min. (hhv. grøn og gul markering). 68

70 4.12 Samarbejde med miljømyndigheden Kommunernes beredskab til indsats ved akutte uheld med farlige stoffer omfatter redningsberedskabet og kommunernes miljøteam. Miljø kan i akutfasen yde vejledning til redningsberedskabet, når det gælder vurdering af de lokale miljøforhold, f.eks. vurdering af en akut opstået jordforurening eller kendskab til virksomheder med miljøfarligt oplag. I sådanne situationer kan en hurtig vurdering og indsats begrænse omfanget af oprydningsindsatsen. I forbindelse med en akut miljøforurening tilkalder vagthavende indsatsleder en medarbejder fra den pågældende kommunes miljøafdeling inden for normal arbejdstid. Hvis den akutte forurening er uden for normal arbejdstid, kontaktes Miljøvagten fra den pågældende kommune i henhold til udarbejdet instruks. I tilfælde, hvor der ikke opnås kontakt til miljøafdelingen, orienteres/fremsender vagthavende indsatsleder en udrykningsrapport til miljøafdelingen snarest herefter. Vedrørende forurening af strande henvises der til Havmiljølovens bestemmelser og Strandrensningsbekendtgørelsen. I den forbindelse er det beredskabet, der leder arbejdet i den akutte fase, og Vej og Park, der forestår det meste af det praktiske arbejde med rensning af stranden i forbindelse med forurening. Miljømyndigheden overtager arbejdet efter den akutte fase, færdiggør minutrapporten og afslutter sagen med Økonomikontoret i den/de ramte kommuner Samarbejde med politiet på skadestedet På et skadested vil der være et samarbejde mellem indsatsleder brand, politi og koordinerende læge, såfremt de alle er alarmeret. Politiet har den koordinerende ledelse, mens indsatsleder brand har den tekniske ledelse på skadestedet. Ved ankomst skiftes til tildelt skadestedssæt ISL, når alle parter er enige herom. Samarbejdet mellem sektorerne på skadestedet vil altid følge Retningslinjer for indsatsledelse Serviceniveau for udrykningstider I bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab er det i 7 fastsat, at førsteudrykningen til et skadested skal afgå snarest, dog senest inden for 5 minutter efter modtagelsen af alarmen. Der ændres ikke på det serviceniveau, der var på responstider i henholdsvis Esbjerg, Fanø og Varde kommuner før sammenlægningen af de tre beredskaber. Beregningerne er foretaget ud fra vejstrukturen i kommunen baseret på en fremkommelighed på 80 % af maksimal kørehastighed og er inklusiv en afgangstid på 5 minutter (tid fra alarmering til køretøjerne kører fra stationen). Tiderne er baseret på normale trafikale og vejrmæssige forhold, hvilket indbefatter normale, daglige udsving i trafikale forhold samt normale skift i danske vejrforhold. Kortbilag med responstiderne er at finde under beskrivelserne af de enkelte udrykningsområder/ stationer Serviceniveau for udrykningstider i Esbjerg Kommune Beregninger og kortbilagene viser, at det meste af kommunen kan nås indenfor 15 minutter. Resultaterne fra analysearbejdet peger på, at stationerne Ribe, Bramming og Esbjerg ligger hensigtsmæssigt placeret i kommunen i forhold til hændelsernes placering og køretider. Der lægges op til, at minimum 95 % af udrykningerne overholder udrykningstider på henholdsvis 10 og 15 minutter. Det svarer til, at der i gennemsnit er 34 udrykninger ud af 675 pr. år, som ikke overholder disse tider. 69

71 Målparameter for udrykningstider i Esbjerg Kommune: Tættere bebyggelse: 95% indenfor 10 min. Bysamfund i landområder: 95% indenfor 15 min Serviceniveau for udrykningstider i Fanø Kommune Beregninger og kortbilagene viser, at det meste af kommunen kan nås indenfor 15 minutter. Inden for byzonen i Nordby og Sønderho skal første køretøj være fremme inden for 10 minutter og på den øvrige del af øen inden for 15 minutter bortset fra områderne: Det nordligste af Halen, østsiden af Fanø, Statsplantagen og Sønderho sogn. Der lægges op til, at minimum 95 % af udrykningerne overholder disse udrykningstider på henholdsvis 10 og 15 minutter. Det svarer til, at der i gennemsnit er 1 udrykning ud af 21 pr. år, som ikke overholder disse tider. Målparameter for udrykningstider i Fanø Kommune: Inden for byzone: 95% indenfor 10 min. Sommerhus- og landområder: 95% indenfor 15 min Serviceniveau for udrykningstider i Varde Kommune Beregninger og kortbilagene viser, at det meste af kommunen kan nås indenfor 15 minutter, dog er der områder, hvor køretiden næremere er 20 minutter pga. kommunens størrelse. Resultaterne fra analysearbejdet peger på, at stationerne Agerbæk, Nørre Nebel, Oksbøl, Varde og Ølgod ligger hensigtsmæssigt placeret i kommunen i forhold til hændelsernes placering og køretider. Der lægges op til, at redningsberedskabet i 95 % af tilfældene skal være mødt på skadestedet indenfor 10 minutter i tættere bebyggelse (Agerbæk, Nørre Nebel, Oksbøl, Varde og Ølgod). Idet Varde Kommune arealmæssigt er en meget stor kommune, vil det ikke være muligt at være fremme ved alle områder indenfor f.eks. 15 minutter. Det er dog meget få og arealmæssigt små områder, hvor udrykningstiden reelt ér over 15 minutter. Kommunalbestyrelsen har derfor godkendt at redningsberedskabet i 90 % af tilfældene skal være fremme på skadestedet indenfor 15 minutter i bysamfund i landområder. I landområder og for enkelte fritliggende ejendomme skal redningsberedskabet i 95 % af tilfældene være fremme på skadestedet indenfor 20 minutter. Det svarer til, at der i gennemsnit er 18 udrykninger ud af 315 pr. år, som ikke overholder disse tider. Målparameter for udrykningstider i Varde Kommune: Tættere bebyggelse (Agerbæk, Nr. Nebel, Oksbøl, Varde og Ølgod): 95% indenfor 10 min. Bysamfund i landområder: 90% indenfor 15 min. Landområder og fritliggende ejendomme: 95% indenfor 20 min Serviceniveau for vandforsyning til brandslukning Kommunalbestyrelserne skal i henhold til Bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab 1, stk. 3, sørge for, at der er tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning. SVJB er i gang med en systematisk registrering af samtlige brandhaner i hele slukningsområdet og agter at lave en plan for løbende nedlæggelse af de brandhaner, som ikke har tilstrækkelig kapacitet. 70

72 Der er indgået aftaler med Falck, hvor det fremgår, at Falck skal servicere brandhanerne, der bibeholdes i Varde Kommune en gang årligt, i slukningsområde Bramming en gang årligt samt i slukningsområde Esbjerg to gange årlig. Brandhanerne i Ribe og på Fanø serviceres af Sydvestjysk brandvæsen. Brandhaner, der er opsat på privat grund, vedligeholdes af grundejer/virksomhedsejer for at sikre vandforsyningen kan opretholdes i tilfælde af brand på virksomheden. Målparametre for vandforsyning: I Plan for vandforsyning til brandslukning indgår: at det overvejende er brandhaner, der yder mindre end 1000 liter/min. som fjernes, og at der i budgettet afsættes et årligt beløb til renovering/udskiftning af brandhaner. Renovering/udskiftning udføres fortrinsvis i forbindelse med vandværkernes renovering af ledningsnet, at der under slukningsarbejde suppleres med vand fortrinsvis fra åer, søer m.m., således at der bruges mindst muligt drikkevand i forbindelse med brandslukningsopgaver. at langt størstedelen af indsatser ved brand kan klares med den medbragte vandforsyning i tankvogn og A-sprøjte. Herudover er der altid mulighed for at tilkalde assistance fra nabostation, nabokommune eller Beredskabsstyrelsen. Samtlige brandhaner skal efterses hvert år for kontrol af om de er i driftsmæssig stand og de er frostsikret. (Se desuden Bilag 23: Plan for vandforsyning til brandslukning.) 4.16 Specielle opgaver Indkvartering og forplejning Ud over brandslukningsopgaven er kommunerne i henhold til beredskabslovens 12 forpligtet til at kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. SVJB har kapacitet til at modtage og forpleje 1200 personer. Det vurderes, at antallet er dækkende for behovet. Opgaven løses af frivillige med den fornødne uddannelse. Indkvarteringen foregår på kommunernes skoler eller idrætshaller, afhængig af hvor behovet opstår. SVJB har en aftale med Esbjerg kommunes centralkøkken Hedelund, som altid har portioner mad på lager, og ved længerevarende behov kan produktionen skaleres op Højderedning Højderedning fra f. eks. vindmøller, byggekraner, skorstene, antennemaster m.m. er entydigt et kommunalt ansvar. Der stilles i dag krav om, at der i toppen af nye vindmøller skal ligge et helt evakueringssæt, så redningsfolkene ikke selv skal medbringe det op mod 100 meter op ad den indvendige trappe. Der skal således være både tovværk og evakueringssele klar. Reglerne gælder dog kun nye vindmøller, så redningsfolk kan ikke være sikker på, at materiellet er til rådighed. Der er i oktober 2015 indgået partnerskabsaftale med Siemens og Falck om etablering af et højderedningsberedskab. Aftalen fremgår af bilag Frigørelsesopgaver Ved frigørelsesopgaver findes der på Station Esbjerg og Station Varde redningsvogne med almindeligt frigørelsesudstyr. Redningsvognen i Esbjerg kører til frigørelsesopgaver i hele Esbjerg Kommune, mens vognen i Varde kører til frigørelsesopgaver i hele Varde Kommune. Der findes endvidere let frigørelsesudstyr på sprøjterne i Nr. Nebel, Ribe og Bramming, således, at de kan påbegynde frigørelse indtil redningsvognen ankommer. 71

73 Der er udstyr til kæderedning på redningsvognene i Esbjerg og Varde samt på sprøjten i Ribe. Ved frigørelsesopgaver på Fanø tilkaldes redningsvognen fra Station Esbjerg på meldingen på samme tid som Station Nordby Redningsopgaver i kystnære områder samt i søer og vandløb Badning fra strandene forekommer langs det meste af vestkysten med undtagelse af visse områder, hvor der enten er militært område (ud for Kallesmærsk Hede) eller forurening (ud for Kærgård Plantage). De fleste drukneulykker sker ved en af badestrandene. Der afgår redningsbåd fra Station Oksbøl ved redningsopgaver inden for Varde Kommune og fra Station Ribe ved redningsopgaver i Esbjerg Kommune dog med undtagelse af Esbjerg Havn, der er dækket af havnens egne redningsbåde. Der er endvidere mulighed for tilkald på tværs af kommunegrænsen. Ved redningsopgaver omkring Fanø tilkaldes Kystredningstjenesten til opgaven Voldsomme vejrfænomener I forbindelse med usædvanlige vejrsituationer, hvor der er brug for koordinering af ressourcerne på tværs af myndighederne - herunder kraftig storm, orkan, højvande og nedbør/-smeltevand, indkaldes den lokale beredskabsstab for Syd- og Sønderjylland til at møde på politistationen i Esbjerg. SVJB vil ligeledes indkalde ekstra indsatslederkapacitet samt frivillige til løsning af de opgaver, der måtte komme fra den lokale beredskabsstab /politiet. SVJB vil i den forbindelse nedsætte en lokal stabsfunktion på brandstationen i Esbjerg til understøtning af de tekniske indsatser, koordinering af ressourcerne samt samarbejde med øvrige kommunale funktioner (som Vej og Park), der også har opgaver i forbindelse med hændelsen. (Se også kapitel ) Akutte uheld med farlige stoffer / terrorhandlinger med farlige stoffer CBRN-ekspertberedskaberne er en samlet betegnelse for de kemiske (C), biologiske (B), radiologiske (R) og nukleare (N) ekspertberedskaber. Ved CBRN-hændelser opretholdes det almindelige sektoransvar, hvilket indebærer, at den myndighed eller organisation, der til daglig har ansvaret for et område, også har ansvaret ved større ulykker eller katastrofer, herunder terrorhændelser. Ekspertberedskaberne er et overbygningsberedskab, der kan anvendes som støtte og supplement til det daglige beredskab. Formålet er som udgangspunkt, at ekspertberedskaberne kan bistå det kommunale beredskab, politi mv. med rådgivning og indsatskapacitet for at minimere en trussel eller følgerne af en CBRNhændelse. Ved akutte uheld med farlige stoffer, som er sjældent forekommende, rekvireres kemikalieberedskabet fra Beredskabsstyrelsen. 72

74 5. Bilag til Den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Bilag Dokument Dok.nr. 1 Risikoidentifikation Risikoanalyse Vedtægter for SVJB Guideline krisestaben Handlingsplan for beredskabsplanlægning og analyse Slukningskontakt Fanø Kommune og Falck Slukningskontrakt Varde Kommune og Falck Slukningskontrakt Esbjerg Kommune og Falck Kontakt om vagtcentralydelsen SVJB og Falck Aftale om kørsel til hændelser i Vejen Kommune (Glejbjerg-Hovborg området) Aftale med Vejen Kommune om gensidig assistance på motorvej E Aftale om kørsel til Ringkøbing-Skjern Kommune (Bork området) Aftale om kørsel til Esbjerg Kommune fra Haderslev Kommune (Spandet Sogn) Aftale om tilkald af bådberedskabet til Vejen Kommune (fortrinsvis Jels Sø) Aftale om kørsel til Varde Kommune fra Billund Kommune (Kærbæk-Kvie omr.) Lektions-/øvelsesplanen for det frivillige beredskab Lektions-/øvelsesplan for det stedlige beredskab på Mandø Analyse af ankomsttider for hhv. indsatsleder og assistancekøretøjer Pickliste Instruks for holdleder som teknisk leder Lektions-/øvelsesplan for brandmænd, holdledere, tekniske ledere og ISL Kursusplan for uddannelse af holdleder til teknisk leder Plan for vandforsyning til brandslukning Aftale om højderedningsberedskab

75 Risikobaseret dimensionering Bilag 2 Risikoanalyse Fast Susanne. SUFA Sydvestjysk Brandvæsen Dok. nr

76 Bilag 2 Risikoanalyse for Sydvestjysk Brandvæsen Identificerede risikoscenarier: Scenarie Hændelse Bemærkning 1 Brand i villa/rækkehus Dagligdags/ hyppig hændelse 2 Skorstensbrand, stråtækt hus Dagligdags/ hyppig hændelse 3 Brand i container Dagligdags/ hyppig hændelse 4 Lejlighedsbrand med personredning> 3. sal Årlig/ mindre hyppig hændelse 5 Røg på kollegiegang Årlig/ mindre hyppig hændelse 6 Brand i skole Årlig/ mindre hyppig hændelse 7 Sammenstyrtning, ishockeystadion Sjælden/ stor kompleks hændelse 8 Gårdbrand med dyrehold Dagligdags/ hyppig hændelse 9 Evakuering af patientafdeling på sygehus Sjælden/ stor kompleks hændelse 10 Brand i industribygning med brandbart oplag Årlig/ mindre hyppig hændelse 11 Gaseksplosion i risikovirksomhed Sjælden/ stor kompleks hændelse 12 Brand i silo Årlig/ mindre hyppig hændelse 13 Kemikalieudslip Sjælden/ stor kompleks hændelse 14 Brand i husrække i gammel bydel Sjælden/ stor kompleks hændelse 15 Brand i Ribe Domkirke Sjælden/ stor kompleks hændelse 16 Skov-/ hede-brand Årlig/ mindre hyppig hændelse 17 Vand i byen pga. digebrud Sjælden/ stor kompleks hændelse 18 Forurening ved Vadehavskysten Årlig/ mindre hyppig hændelse 19 Togulykke Sjælden/ stor kompleks hændelse 20 Færdselsuheld med fastklemte på motorvej Dagligdags/ hyppig hændelse 21 Større forurening væltet tankbil Sjælden/ stor kompleks hændelse 22 Skibsbrand ved kaj passagerskib Sjælden/ stor kompleks hændelse 23 Indkvartering og forplejning af nødstedte Sjælden/ stor kompleks hændelse 24 Klimahændelse - Skybrud Årlig/ mindre hyppig hændelse 1

77 1. Scenarie- og kapacitetsanalyser 1.1 Scenarie 1 - Brand i villa/rækkehus Beliggenhed: Lønnehedevej 10, Nr. Nebel Nærmeste beredskab: Nørre Nebel Responstid: 10 min. Beskrivelse af objektet: Enfamiliehus med udnyttet tagetage. Tidspunkt: Køreafstand: 2,5 km Vejrforhold: Jævn vind fra vest, skyfrit. Beskrivelse af situation ved ankomst: Tydelig røgudvikling, glas i dør til forgang revnet pga. varmepåvirkning. Dør til trappeopgang/gang til tagetage er gennembrændt. Ejer er uden for bygning. Branden er startet i den integrerede garage. Kapacitetsanalyse - Indsatsenheder (mandskab og køretøjer) 1 Indsatsleder 1 Indsatslederbil 1 Holdleder 1 Automobilsprøjte 5 Brandmænd 1 Tankvogn Det frivillige Beredskab 1 Slangetender Beredskabsstyrelsen Kabinetankvogn Redningsvogn Miljøtrailer /-vogn Bådberedskab BRS Kapacitetsanalyse Opgaver og indsatsforløb Opgave Indsatsforløb /tid Personel Indsatsledelse 1+1 Brandslukning 4 Vandforsyning 1 Følgeskade bekæmpelse Skadeserv. Mandskabsbehov pr. tidsenh

78 Risikomatrice Hyppig >10 pr. år Påregnelig 1-10 pr. år V Forekommer 0,1-1 pr. år Hyppighed Sjælden 0,01-0,1 pr. år Næsten aldrig <0,01 pr. år Konsekvens Personer Ubetydelige skader Mindre kvæstelser, få personer Mere end fem kvæstede. Få livsfarligt kvæstede / døde Flere døde/ mange kvæstede Værdier < kr kr million kr. 1 million 10 millioner > 10 millioner Miljø Ubetydelig påvirkning Større påvirkning Risiko for varig skader Mindre varige skader Større varige skader Samfund Ingen / mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på <1 dag Kortere forstyrrelser. Forsinkelser af drift på <uge Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på> 1 måned fyring af medarbejdere. Alvorlige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på> 3 måneder tab af kunder Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomheds drift. Resultat af kapacitetsanalyse Eksisterende forebyggelsestiltag: Ideer til fremtidige forebyggende foranstaltninger: Rådgivning om brandsektioner/ -celler mellem garage og beboelse Rådgivning om opsætning af røgalamer 3

79 1.2 Scenarie 2 Skorstensbrand, Stråtag Beliggenhed: Nordby, Fanø Nærmeste beredskab: Nordby Responstid: 6 min. Tidspunkt: Køreafstand: 1 km Vejrforhold: Tørt vejr, kraftig vind Beskrivelse af objektet: Enfamilieshus med stråtag, ældre byggeri, muret skorsten. Beskrivelse af situation ved ankomst: Gnistregn fra skorsten og mindre flammer fra skorstensmundingen. Kapacitetsanalyse - Indsatsenheder (mandskab og køretøjer) 1 Indsatsleder 1 Indsatslederbil 5 Brandmænd 1 Automobilsprøjte 1 Holdleder 1 Tankvogn Det frivillige Beredskab 1 Slangetender Beredskabsstyrelsen Kabinetankvogn Redningsvogn Miljøtrailer /-vogn Bådberedskab BRS Kapacitetsanalyse Opgaver og indsatsforløb Opgave Indsatsforløb /tid Personel Indsatsledelse 1+1 Brandslukning 4 Vandforsyning 1 Følgeskade bekæmpelse Ekstern Mandskabsbehov pr. tidsenh

80 Risikomatrice Hyppig >10 pr. år Påregnelig 1-10 pr. år V Forekommer 0,1-1 pr. år Hyppighed Sjælden 0,01-0,1 pr. år Næsten aldrig <0,01 pr. år Konsekvens Personer Ubetydelige skader Mindre kvæstelser, få personer Mere end fem kvæstede. Få livsfarligt kvæstede / døde Flere døde/ mange kvæstede Værdier < kr kr million kr. 1 million 10 millioner > 10 millioner Miljø Ubetydelig påvirkning Større påvirkning Risiko for varig skader Mindre varige skader Større varige skader Samfund Ingen / mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på <1 dag Kortere forstyrrelser. Forsinkelser af drift på <uge Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på> 1 måned fyring af medarbejdere. Alvorlige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på> 3 måneder tab af kunder Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomheds drift. Resultat af kapacitetsanalyse Eksisterende forebyggelsestiltag: Skorstensfejning og eftersyn Ideer til fremtidige forebyggende foranstaltninger: Rådgivning om korrekt fyring 5

81 1.3 Scenarie 3 - Brand i affaldscontainer Beliggenhed: Pramstedvej 6, 6800 Varde Nærmeste beredskab: Varde Responstid: 9 min. Beskrivelse af objektet: Affaldscontainer ved Vardehallen. Tidspunkt: Køreafstand: 2,0 km Vejrforhold: Vindstille, klart frostvejr Beskrivelse af situation ved ankomst: Røgudvikling i affaldscontaineren ved Jacobi Hallen, hul i containerlåget. Kapacitetsanalyse - Indsatsenheder (mandskab og køretøjer) 1 Indsatsleder 1 Indsatslederbil 1 Holdleder 1 Automobilsprøjte 5 Brandmænd 1 Tankvogn Det frivillige Beredskab 1 Tender Beredskabsstyrelsen Kabinetankvogn Redningsvogn Miljøtrailer /-vogn Bådberedskab BRS Kapacitetsanalyse Opgaver og indsatsforløb Opgave Indsatsforløb /tid Personel Indsatsledelse 1+1 Brandslukning 6 Vandforsyning 1 Mandskabsbehov pr. tidsenh

82 Risikomatrice Hyppig >10 pr. år V Påregnelig 1-10 pr. år Forekommer 0,1-1 pr. år Hyppighed Sjælden 0,01-0,1 pr. år Næsten aldrig <0,01 pr. år Konsekvens Personer Ubetydelige skader Mindre kvæstelser, få personer Mere end fem kvæstede. Få livsfarligt kvæstede / døde Flere døde/ mange kvæstede Værdier < kr million > 10 millioner kr. 1 million kr. 10 millioner Miljø Ubetydelig påvirkning Større påvirkning Risiko for varig skader Mindre varige skader Større varige skader Samfund Ingen / mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på <1 dag Kortere forstyrrelser. Forsinkelser af drift på <uge Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på> 1 måned fyring af medarbejdere. Alvorlige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på> 3 måneder tab af kunder Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomheds drift. Resultat af kapacitetsanalyse Eksisterende forebyggelsestiltag: Rådgivning om placering af skraldespande i forbindelse med brandsyn Rådgivning om og hjælp til afholdelse af brand- og evakueringsøvelser på institutionerne Ideer til fremtidige forebyggende foranstaltninger: 7

83 1.4 Scenarie 4 Lejlighedsbrand med personredning> 3. sal Beliggenhed: Esbjerg Nærmeste beredskab: Esbjerg Responstid: 6 min. Tidspunkt: Køreafstand: 3 km Vejrforhold: Overskyet, tørvejr, 5 Ingen vind Beskrivelse af objektet: Ældre beboelsesejendom med 5 etager med fortrappe og køkkentrappe. Selvstændig indgang til kælder. Murstensbyggeri. Beskrivelse af situation ved ankomst: Kraftig røgudvikling fra vindue på 4. sal. Ingen røg på trappegang. Kapacitetsanalyse - Indsatsenheder (mandskab og køretøjer) 1 Indsatsleder 1 Indsatslederbil 1 Holdleder 1 Automobilsprøjte 7 Brandmænd 1 Tankvogn Det frivillige Beredskab 1 Lifttender / stigevogn Beredskabsstyrelsen Kabinetankvogn Redningsvogn Miljøtrailer /-vogn Bådberedskab BRS Kapacitetsanalyse Opgaver og indsatsforløb Opgave Indsatsforløb /tid Personel Indsatsledelse 1+1 Brandslukning 4 Personredning 2 Vandforsyning 1 Evakuering Politi Følgeskade bekæmpelse Skadeserv. Mandskabsbehov pr. tidsenh

84 Risikomatrice Hyppig >10 pr. år Påregnelig 1-10 pr. år Forekommer 0,1-1 pr. år P Hyppighed Sjælden 0,01-0,1 pr. år Næsten aldrig <0,01 pr. år Konsekvens Personer Ubetydelige skader Mindre kvæstelser, få personer Mere end fem kvæstede. Få livsfarligt kvæstede / døde Flere døde/ mange kvæstede Værdier < kr kr million kr. 1 million 10 millioner > 10 millioner Miljø Ubetydelig påvirkning Større påvirkning Risiko for varig skader Mindre varige skader Større varige skader Samfund Ingen / mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på <1 dag Kortere forstyrrelser. Forsinkelser af drift på <uge Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på> 1 måned fyring af medarbejdere. Alvorlige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på> 3 måneder tab af kunder Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomheds drift. Resultat af kapacitetsanalyse Eksisterende forebyggelsestiltag: Ideer til fremtidige forebyggende foranstaltninger: Opfordring til udskiftning af fyldningsdøre til trapperum med branddøre Kampagne omkring røgalarmer 9

85 1.5 Scenarie 5 Røg på kollegiegang Beliggenhed: Hegelundskollegiet Ribe Nærmeste beredskab: Ribe Responstid: 10 min. Tidspunkt: Køreafstand: 3 km Vejrforhold: Ingen skyer, 5, let vind fra syd. Beskrivelse af objektet: Kollegie i 1½ etage med 30 lejligheder opført i mursten og tegltag. Beskrivelse af situation ved ankomst: Brand i oplag i flugtvejsgang. Evakuering af beboerne påbegyndt. Kapacitetsanalyse - Indsatsenheder (mandskab og køretøjer) 1 Indsatsleder 1 Indsatslederbil 1 Holdleder 1 Automobilsprøjte 7 Brandmænd 1 Tankvogn Det frivillige Beredskab Lifttender / stigevogn Beredskabsstyrelsen Kabinetankvogn Redningsvogn Miljøtrailer /-vogn Bådberedskab BRS Kapacitetsanalyse Opgaver og indsatsforløb Opgave Indsatsforløb /tid Personel Indsatsledelse 1+1 Brandslukning 4 Personredning/evakuering 2 Vandforsyning 1 Ventilation/udluftning 2 Følgeskade bekæmpelse Skadeser. Mandskabsbehov pr. tidsenh

86 Risikomatrice Hyppig >10 pr. år Påregnelig 1-10 pr. år Forekommer 0,1-1 pr. år Hyppighed Sjælden 0,01-0,1 pr. år V Næsten aldrig <0,01 pr. år Konsekvens Personer Ubetydelige skader Mindre kvæstelser, få personer Mere end fem kvæstede. Få livsfarligt kvæstede / døde Flere døde/ mange kvæstede Værdier < kr million > 10 millioner kr. 1 million kr. 10 millioner Miljø Ubetydelig påvirkning Større påvirkning Risiko for varig skader Mindre varige skader Større varige skader Samfund Ingen / mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på <1 dag Kortere forstyrrelser. Forsinkelser af drift på <uge Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på> 1 måned fyring af medarbejdere. Alvorlige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på> 3 måneder tab af kunder Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomheds drift. Resultat af kapacitetsanalyse Eksisterende forebyggelsestiltag: Varslingsanlæg Brandsyn Orientering og rådgivning om brandforanstaltninger (brandinstruks/evakueringsplan) Ideer til fremtidige forebyggende foranstaltninger: Etablering af røgalarmanlæg Etablering af brandventilationsanlæg i flugtvejsgange 11

87 1.6 Scenarie 6 Brand i skole Beliggenhed: Ndr. Boulevard 81, Varde Nærmeste beredskab: Varde Responstid: 6 min. Tidspunkt: Køreafstand: 0,5 km Vejrforhold: Frisk vind fra vest. Beskrivelse af objektet: Gymnastiksal + mellembygning med 1½ etage. Beskrivelse af situation ved ankomst: Brand brudt igennem taget på gymnastiksal. Der er ingen i bygningen. ISL rekvirerer 2. udrykningen fra st. Varde samt Det frivillige Beredskab med lys og luft. Branden har bredt sig fra affaldsbygningen til tagetage via udhæng. Kapacitetsanalyse - Indsatsenheder (mandskab og køretøjer) 1 Indsatsleder 1 Indsatslederbil 2 Holdleder 1 Automobilsprøjte 12 Brandmænd 1 Tankvogn 4 Det frivillige Beredskab 1 Lifttender / stigevogn Beredskabsstyrelsen 1 Kabinetankvogn 1+1 Lys+luft Miljøtrailer /-vogn Bådberedskab BRS Kapacitetsanalyse Opgaver og indsatsforløb Opgave Indsatsforløb /tid Personel Indsatsledelse 1+2 Brandslukning 7 Vandforsyning 5 Lys/luft 4 Mandskabsbehov pr. tidsenh

88 Risikomatrice Hyppig >10 pr. år Påregnelig 1-10 pr. år Forekommer 0,1-1 pr. år Hyppighed Sjælden 0,01-0,1 pr. år S Næsten aldrig <0,01 pr. år Konsekvens Personer Ubetydelige skader Mindre kvæstelser, få personer Mere end fem kvæstede. Få livsfarligt kvæstede / døde Flere døde/ mange kvæstede Værdier < kr million > 10 millioner kr. 1 million kr. 10 millioner Miljø Ubetydelig påvirkning Større påvirkning Risiko for varig skader Mindre varige skader Større varige skader Samfund Ingen / mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på <1 dag Kortere forstyrrelser. Forsinkelser af drift på <uge Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på> 1 måned fyring af medarbejdere. Alvorlige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på> 3 måneder tab af kunder Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomheds drift. Resultat af kapacitetsanalyse Eksisterende forebyggelsestiltag: Brandsyn Intern slukningsudstyr Brand- og evakueringsøvelser Ideer til fremtidige forebyggende foranstaltninger: Placering af affaldscontainere i aflåste bygninger 13

89 1.7 Scenarie 7 Sammenstyrtning, ishockeystation Beliggenhed: Esbjerg ishockeystadion Nærmeste beredskab: Esbjerg Responstid: 10 min. Tidspunkt: Køreafstand: 5 km. Vejrforhold: Overskyet, 0, ingen vind Beskrivelse af objektet: Bygning opført som rundbuehal i én etage. Stålpladebeklædning på ydervægge og taget. Beskrivelse af situation ved ankomst: Ca. 1/3 af taget er faldet sammen pga. en usædvanlig stor mængde sne. På sammenstyrtningstidspunktet var der kamp med mange tilskuere. Der er mange fastklemte og savnede. 1. udrykningen afgår fra Station Esbjerg på meldingen. ISL kalder 2. udrykningen og det frivillige beredskab på vej mod skadestedet. Beredskabsstyrelsen kaldes med mandskab 3+11 samt køretøjer og redningsmateriel. Kapacitetsanalyse - Indsatsenheder (mandskab og køretøjer) 1 Indsatsleder 1 Indsatslederbil 3 Holdleder 2 Automobilsprøjte 12 Brandmænd 2 Tankvogn 10 Det frivillige Beredskab 1 Lifttender / stigevogn 3+11 Beredskabsstyrelsen X Det frivillige beredskab med redningsmateriel 1 Redningsvogn X Redningskran BRS Haderslev Kapacitetsanalyse Opgaver og indsatsforløb Opgave Indsatsforløb /tid Personel Indsatsledelse 1+3(+3 BRS) Venteplads 2 Førstehjælp 4 Afstivning, løftning af bygn.dele 8 Opsamling af lettilgængelige 8 Redning af lettilgængelige 6 Eftersøgning af savnede 5 Afsøgning med maskinhjælp 8 Oprydning 8 Retablering 8 Mandskabsbehov pr. tidsenh BRS 14

90 Risikomatrice Hyppig >10 pr. år Påregnelig 1-10 pr. år Forekommer 0,1-1 pr. år Hyppighed Sjælden 0,01-0,1 pr. år P Næsten aldrig <0,01 pr. år Konsekvens Personer Ubetydelige skader Mindre kvæstelser, få personer Mere end fem kvæstede. Få livsfarligt kvæstede / døde Flere døde/ mange kvæstede Værdier < kr kr million kr. 1 million 10 millioner > 10 millioner Miljø Ubetydelig påvirkning Større påvirkning Risiko for varig skader Mindre varige skader Større varige skader Samfund Ingen / mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på <1 dag Kortere forstyrrelser. Forsinkelser af drift på <uge Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på> 1 måned fyring af medarbejdere. Alvorlige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på> 3 måneder tab af kunder Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomheds drift. Resultat af kapacitetsanalyse Eksisterende forebyggelsestiltag: Ideer til fremtidige forebyggende foranstaltninger: Rådgivning om dimensionering af nye bygninger i forhold til de fremtidige klimascenarier som ekstraordinært stort snefald 15

91 1.8 Scenarie 8 Gårdbrand med dyrehold Beliggenhed: Dejrupvej 20, Outrup Nærmeste beredskab: Nørre Nebel Responstid: 15 min. Beskrivelse af objektet: Staldlænge og halmlade Tidspunkt: Køreafstand: 8,1 km Vejrforhold: Let sydvestlig vind Beskrivelse af situation ved ankomst: I staldlænge og halm- og foderlænge er overtændt. Stuehus og stor gas-tæt silo er truet. Dyreredning er påbegyndt af gårdens ejer og medhjælpere + tililende naboer. Ved ankomst rekvirer ISL en ekstra udrykningsenhed fra Varde (ASP+TV) samt det frivillige beredskab med lys og luft. Kapacitetsanalyse - Indsatsenheder (mandskab og køretøjer) 1 Indsatsleder 1 Indsatslederbil 2 Holdleder 2 Automobilsprøjte 10 Brandmænd 2 Tankvogn 4 Det frivillige Beredskab 1 Slangetender Beredskabsstyrelsen Kabinetankvogn 1+1 Lys+luft Miljøtrailer /-vogn Bådberedskab BRS Kapacitetsanalyse Opgaver og indsatsforløb Opgave Indsatsforløb /tid Personel Indsatsledelse Brandslukning 4 Dyreredning 4 Vandforsyning 2 Lys og luft 4 frivillige Følgeskade bekæmpelse Skadeserv. Mandskabsbehov pr. tidsenh

92 Risikomatrice Hyppig >10 pr. år Påregnelig 1-10 pr. år Forekommer 0,1-1 pr. år V Hyppighed Sjælden 0,01-0,1 pr. år Næsten aldrig <0,01 pr. år Konsekvens Personer Ubetydelige skader Mindre kvæstelser, få personer Mere end fem kvæstede. Få livsfarligt kvæstede / døde Flere døde/ mange kvæstede Værdier < kr kr million kr. 1 million 10 millioner > 10 millioner Miljø Ubetydelig påvirkning Større påvirkning Risiko for varig skader Mindre varige skader Større varige skader Samfund Ingen / mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på <1 dag Kortere forstyrrelser. Forsinkelser af drift på <uge Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på> 1 måned fyring af medarbejdere. Alvorlige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på> 3 måneder tab af kunder Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomheds drift. Resultat af kapacitetsanalyse Eksisterende forebyggelsestiltag: Ideer til fremtidige forebyggende foranstaltninger: Rådgivning om sektionering af områder med forskellige brandrisici Rådgivning om brandforebyggelse Rådgivning om overvågning med brandalarm til SMS 17

93 1.9 Scenarie 9 Evakuering af patientafdeling på sygehus Beliggenhed: Sydvestjysk Sygehus Nærmeste beredskab: Esbjerg Responstid: 8 min. Tidspunkt: Køreafstand: 3 km. Vejrforhold: Let vind fra syd Beskrivelse af objektet: Esbjerg Sygehus er et etagebyggeri med sengeafdelinger på alle etager. Beskrivelse af situation ved ankomst: Der er opstået brand i linnedvogn på gang. En kraftig røg er under udvikling. Personalet har påbegyndt evakuering. På meldingen afgår 1+5 og 1+3 fra Station Esbjerg. Indsatsleder tilkalder yderligere 1+7 ved ankomst. Kapacitetsanalyse - Indsatsenheder (mandskab og køretøjer) 1 Indsatsleder 1 Indsatslederbil 3 Holdleder 2 Automobilsprøjte 15 Brandmænd 2 Tankvogn Det frivillige Beredskab 1 Lifttender / stigevogn Beredskabsstyrelsen Kabinetankvogn Redningsvogn Miljøtrailer /-vogn Bådberedskab BRS Kapacitetsanalyse Opgaver og indsatsforløb Opgave Indsatsforløb /tid Personel Indsatsledelse 1+3 Evakuering/personredning 6 Brandslukning 4 Vandforsyning 2 Ventilation/udluftning 3 Oprydning/reetablering (4) Evakuering politi Politi Følgeskade bekæmpelse Skadeserv. Mandskabsbehov pr. tidsenh

94 Risikomatrice Hyppig >10 pr. år Påregnelig 1-10 pr. år Forekommer 0,1-1 pr. år Hyppighed Sjælden 0,01-0,1 pr. år P/S Næsten aldrig <0,01 pr. år Konsekvens Personer Ubetydelige skader Mindre kvæstelser, få personer Mere end fem kvæstede. Få livsfarligt kvæstede / døde Flere døde/ mange kvæstede Værdier < kr kr million kr. 1 million 10 millioner > 10 millioner Miljø Ubetydelig påvirkning Større påvirkning Risiko for varig skader Mindre varige skader Større varige skader Samfund Ingen / mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på <1 dag Kortere forstyrrelser. Forsinkelser af drift på <uge Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på> 1 måned fyring af medarbejdere. Alvorlige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på> 3 måneder tab af kunder Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomheds drift. Resultat af kapacitetsanalyse Eksisterende forebyggelsestiltag: Brandsyn Afholdelse af evakueringsøvelser Ideer til fremtidige forebyggende foranstaltninger: Afholdelse af kurser i brandforebyggelse Etablering af automatiske brandalarmeringsanlæg 19

95 1.10 Scenarie 10 Brand i industribygning med brandbart oplag Beliggenhed: Ringkøbingvej 13, Varde Nærmeste beredskab: Varde Responstid: 7 min. Beskrivelse af objektet: Tømmerhandel og byggemarked Tidspunkt: Køreafstand: 0,5 km Vejrforhold: Regn, jævn vind fra vest Beskrivelse af situation ved ankomst: Hal med træoplag er overtændt. Byggemarked (butikken) er truet. Hal med lager af maling, forskellige plader m.v. er også truet. Ved ankomst rekvirer ISL 2. udrykning fra Varde, Station Oksbøl med tankvogn samt det frivillige beredskab med lys og luft. Kapacitetsanalyse - Indsatsenheder (mandskab og køretøjer) 1 Indsatsleder 1 Indsatslederbil 2 Holdleder 1 Automobilsprøjte 14 Brandmænd 2 Tankvogn 4 Det frivillige Beredskab 1 Lifttender / stigevogn Beredskabsstyrelsen 1 Kabinetankvogn (2. udrykning Varde) 2 Lys+luft fra det frivillige beredskab Miljøtrailer /-vogn Bådberedskab BRS Kapacitetsanalyse Opgaver og indsatsforløb Opgave Indsatsforløb /tid Personel Indsatsledelse 1+2 Personredning Sikring af bygn./ brandslukning 10 Vandforsyning 2 Tankvogn Oksbøl - 2 Følgeskade bekæmpelse Ekstern Luft og lys Frivillige - 4 Mandskabsbehov pr. tidsenh

96 Risikomatrice Hyppighed Hyppig >10 pr. år Påregnelig 1-10 pr. år Forekommer 0,1-1 pr. år Sjælden 0,01-0,1 pr. år Næsten aldrig <0,01 pr. år Konsekvens V Personer Ubetydelige skader Mindre kvæstelser, få personer Mere end fem kvæstede. Få livsfarligt kvæstede / døde Flere døde/ mange kvæstede Værdier < kr kr million kr. 1 million 10 millioner > 10 millioner Miljø Ubetydelig påvirkning Større påvirkning Risiko for varig skader Mindre varige skader Større varige skader Samfund Ingen / mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på <1 dag Kortere forstyrrelser. Forsinkelser af drift på <uge Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på> 1 måned fyring af medarbejdere. Alvorlige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på> 3 måneder tab af kunder Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomheds drift. Resultat af kapacitetsanalyse Eksisterende forebyggelsestiltag: Fortsat regelmæssig brandsyn Intern slukningsmateriel og servicering af materiellet Ideer til fremtidige forebyggende foranstaltninger: Kursus for personale i almindelig brandbekæmpelse og forebyggelse Evt. rådgivning om fuldt dækkende ABA-anlæg 21

97 1.11 Scenarie 11 Gaseksplosion på risikovirksomhed Beliggenhed: BP, Esbjerg havn Nærmeste beredskab: Esbjerg Responstid: 7 min. Tidspunkt: Køreafstand: 4 km Vejrforhold: Let skyet, 15 gr. Hård vind fra vest Beskrivelse af objektet: Kosan Gas er en risikovirksomhed beliggende på havnen i Esbjerg. Der er store mængder F-gas på virksomheden og mange gasflasker oplagret. Beskrivelse af situation ved ankomst: Ild i 3 gasflasker, nedsmeltet. Ild i ud strømmende gas fra sikkerhedsventiler på 4 andre gasflasker. Mange af de øvrige flasker er tydeligt varmepåvirket. Alle personer er ude. På meldingen afgår 1. og 2. udrykningen fra Station Esbjerg. Kapacitetsanalyse - Indsatsenheder (mandskab og køretøjer) 1 Indsatsleder 1 Indsatslederbil 2 Holdleder 2 Automobilsprøjte 12 Brandmænd 2 Tankvogn Det frivillige Beredskab 1 Lifttender / stigevogn Beredskabsstyrelsen 1 Kabinetankvogn Redningsvogn Miljøtrailer /-vogn Bådberedskab BRS Kapacitetsanalyse Opgaver og indsatsforløb Opgave Indsatsforløb /tid Personel Indsatsledelse 1+2 Brandslukning/køling af flasker 6 Vandforsyning 4 Varsling/ evakuering Politi Oprydning/reetablering 4 Mandskabsbehov pr. tidsenh

98 Risikomatrice Hyppig >10 pr. år Påregnelig 1-10 pr. år Forekommer 0,1-1 pr. år Hyppighed Sjælden 0,01-0,1 pr. år V/S Næsten aldrig <0,01 pr. år Konsekvens Personer Ubetydelige skader Mindre kvæstelser, få personer Mere end fem kvæstede. Få livsfarligt kvæstede / døde Flere døde/ mange kvæstede Værdier < kr kr million kr. 1 million 10 millioner > 10 millioner Miljø Ubetydelig påvirkning Større påvirkning Risiko for varig skader Mindre varige skader Større varige skader Samfund Ingen / mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på <1 dag Kortere forstyrrelser. Forsinkelser af drift på <uge Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på> 1 måned fyring af medarbejdere. Alvorlige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på> 3 måneder tab af kunder Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomheds drift. Resultat af kapacitetsanalyse Eksisterende forebyggelsestiltag: Brandsyn Automatisk brandalarmeringsanlæg Tæt samarbejde med risikovirksomheden Ideer til fremtidige forebyggende foranstaltninger: 23

99 1.12 Scenarie 12 Brand i silo Beliggenhed: Stilbjergvej 100 Tinghøj, Varde Nærmeste beredskab: Varde Responstid: 8 min. Tidspunkt: Køreafstand: 4 km Beskrivelse af objektet: Brand i 26 m høj tørresilo (røggastørringsanlæg) Vejrforhold: Hård vind fra nordvest og overskyet Beskrivelse af situation ved ankomst: Kraftig røgudvikling fra cyklon i silotop brand i tørreaggregat i ca. 20 m s højde. Ingen røg i silorum, men kraftig varmeudvikling fra silosider. Fare for støveksplosion. 2 mand fra DLG på stedet. Kapacitetsanalyse - Indsatsenheder (mandskab og køretøjer) 1 Indsatsleder 1 Indsatslederbil 1 Holdleder 1 Automobilsprøjte 7 Brandmænd 1 Tankvogn Det frivillige Beredskab 1 Lifttender / stigevogn Beredskabsstyrelsen Kabinetankvogn Redningsvogn Miljøtrailer /-vogn Bådberedskab BRS Kapacitetsanalyse Opgaver og indsatsforløb Opgave Indsatsforløb /tid Personel Indsatsledelse 1+1 Brandslukning 5 Vandforsyning 2 Følgeskade bekæmpelse Skadeserv. Efterslukning 2 Tømning af silo 2 DLG folk Mandskabsbehov pr. tidsenh

100 Risikomatrice Hyppig >10 pr. år Påregnelig 1-10 pr. år Forekommer 0,1-1 pr. år Hyppighed Sjælden 0,01-0,1 pr. år V Næsten aldrig <0,01 pr. år Konsekvens Personer Ubetydelige skader Mindre kvæstelser, få personer Mere end fem kvæstede. Få livsfarligt kvæstede / døde Flere døde/ mange kvæstede Værdier < kr million > 10 millioner kr. 1 million kr. 10 millioner Miljø Ubetydelig påvirkning Større påvirkning Risiko for varig skader Mindre varige skader Større varige skader Samfund Ingen / mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på <1 dag Kortere forstyrrelser. Forsinkelser af drift på <uge Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på> 1 måned fyring af medarbejdere. Alvorlige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på> 3 måneder tab af kunder Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomheds drift. Resultat af kapacitetsanalyse Eksisterende forebyggelsestiltag: Fortsat regelmæssig brandsyn Intern slukningsmateriel og servicering af materiellet Ideer til fremtidige forebyggende foranstaltninger: Ønske om flere inspektionslemme i silo/tørreri 25

101 1.13 Scenarie 13 Kemikalieuheld Beliggenhed: Nordre Boulevard Nærmeste beredskab: Varde Responstid: 5 min. Tidspunkt: Køreafstand: 500 m Vejrforhold: Let skyet og næsten vindstille Beskrivelse af objektet: Lastvogn væltet på Nordre Boulevard. Større udslip af et aggressivt kemikalie i umiddelbar nærhed af boligkompleks. Beskrivelse af situation ved ankomst: Tankvogn ligger på siden tværs af vejen. En del af et kendt kemikalie er strømmet ud af et læk i brændstoftank. Chauffør er i sikkerhed. Ved ankomst tilkalder ISL Beredskabsstyrelsen Midtjylland for assistance til forureningsbekæmpelse. I samråd med politi iværksættes en evakuering af beboere i nærliggende boligkompleks og huse i en afstand af 100 meter fra uheldet. ISL indkalder Det frivillige beredskab, der sørger for indkvartering og forplejning af beboere, der ikke har andre steder at tage hen. Indkvartering foregår i Fritidscentret på Lerpøtvej, der ligger ca. 1 km fra uheldet. Politi sørger for transport af beboerne. Kapacitetsanalyse - Indsatsenheder (mandskab og køretøjer) 1 Indsatsleder 1 Indsatslederbil 1 Holdleder 1 Automobilsprøjte 7 Brandmænd 1 Tankvogn 10 Det frivillige Beredskab + andre 1 Slangetender 3+11 Beredskabsstyrelsen Kabinetankvogn Redningsvogn 1 Miljøtrailer /-vogn X Køretøjer de frivillige X Køretøjer - BRS Kapacitetsanalyse Opgaver og indsatsforløb Opgave Indsatsforløb /tid Personel Indsatsledelse 1+1(+3 BRS) Sikring /stop udbredelse 7 Forureningsbekæmpelse 7+11 BRS Bjærgning Ekstern Evakuering Politi Indkvartering og forplejning 10 frivillige Mandskabsbehov pr. tidsenh

102 Risikomatrice Hyppighed Hyppig >10 pr. år Påregnelig 1-10 pr. år Forekommer 0,1-1 pr. år Sjælden 0,01-0,1 pr. år Næsten aldrig <0,01 pr. år Konsekvens M Personer Ubetydelige skader Mindre kvæstelser, få personer Mere end fem kvæstede. Få livsfarligt kvæstede / døde Flere døde/ mange kvæstede Værdier < kr kr million kr. 1 million 10 millioner > 10 millioner Miljø Ubetydelig påvirkning Større påvirkning Risiko for varig skader Mindre varige skader Større varige skader Samfund Ingen / mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på <1 dag Kortere forstyrrelser. Forsinkelser af drift på <uge Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på> 1 måned fyring af medarbejdere. Alvorlige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på> 3 måneder tab af kunder Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomheds drift. Resultat af kapacitetsanalyse Eksisterende forebyggelsestiltag: Almindelig oplysning om trafiksikkerhed Ideer til fremtidige forebyggende foranstaltninger: Mere og bedre oplysning om færdselssikkerhed til lastbilchauffører 27

103 1.14 Scenarie 14 Brand i husrække i gammel bydel Beliggenhed: Præstegade Ribe Nærmeste beredskab: Ribe Responstid: 6 min. Tidspunkt: Køreafstand: 600 meter Vejrforhold: Lun sommeraften Ingen vind Beskrivelse af objektet: Ældre karré-bebyggelse i Ribe Midtby. Bindingsværkshuse med tegltag Beskrivelse af situation ved ankomst: Branden er gået gennem taget. Store fare for, at ilden skal brede sig til nabobygningen. Alle beboere er ude. På meldingen kører 1. udrykningen med ASP+TV med 1+7. Ved ankomst kalder ISL yderligere styrker i form af Unimog og 1+5 fra Ribe. Kapacitetsanalyse - Indsatsenheder (mandskab og køretøjer) 1 Indsatsleder 1 Indsatslederbil 2 Holdleder 1 Automobilsprøjte 12 Brandmænd 1 Tankvogn Det frivillige Beredskab 1 Unimog Beredskabsstyrelsen Kabinetankvogn Redningsvogn Miljøtrailer /-vogn Bådberedskab BRS Kapacitetsanalyse Opgaver og indsatsforløb Opgave Indsatsforløb /tid Personel Indsatsledelse 1+2 Udvendig slukning/begrænsn. 4 Indvendig slukning 4 Vandforsyning 2 Ventilation 2 Følgeskade bekæmpelse Skadeserv. Mandskabsbehov pr. tidsenh

104 Risikomatrice Hyppig >10 pr. år Påregnelig 1-10 pr. år Forekommer 0,1-1 pr. år Hyppighed Sjælden 0,01-0,1 pr. år V Næsten aldrig <0,01 pr. år Konsekvens Personer Ubetydelige skader Mindre kvæstelser, få personer Mere end fem kvæstede. Få livsfarligt kvæstede / døde Flere døde/ mange kvæstede Værdier < kr kr million kr. 1 million 10 millioner > 10 millioner Miljø Ubetydelig påvirkning Større påvirkning Risiko for varig skader Mindre varige skader Større varige skader Samfund Ingen / mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på <1 dag Kortere forstyrrelser. Forsinkelser af drift på <uge Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på> 1 måned fyring af medarbejdere. Alvorlige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på> 3 måneder tab af kunder Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomheds drift. Resultat af kapacitetsanalyse Eksisterende forebyggelsestiltag: Ideer til fremtidige forebyggende foranstaltninger: Samarbejde med Ribe bykernes Beboerforening om forebyggelse af brand. Rådgivning om opsætning af røgalarmanlæg. 29

105 1.15 Scenarie 15 Brand i Ribe Domkirke Beliggenhed: Ribe Domkirke Nærmeste beredskab: Ribe Responstid: 6 min. Tidspunkt: Køreafstand: 500 meter Vejrforhold: Lun sommerdag Let vind fra vest Beskrivelse af objektet: Ribe Domkirke er Danmarks eneste femskibede kirke. Den er opført i og ligger midt i Ribe by omgivet af mange fredede og bevaringsværdige bindingsværkshuse. Beskrivelse af situation ved ankomst: Brand i borgertårnet mellem de to sektioneringer på grund af tobaksrygning. To besøgende er fanget øverst i tårnet. På meldingen kører 1. udrykningen med ASP+TV med 1+7. Ved ankomst kalder ISL yderligere styrker i form af Unimog og 1+5 fra Ribe. Kapacitetsanalyse - Indsatsenheder (mandskab og køretøjer) 1 Indsatsleder 1 Indsatslederbil 2 Holdleder 1 Automobilsprøjte 12 Brandmænd 1 Tankvogn Det frivillige Beredskab 1 Unimog Beredskabsstyrelsen Kabinetankvogn Redningsvogn Miljøtrailer /-vogn Bådberedskab BRS Kapacitetsanalyse Opgaver og indsatsforløb Opgave Indsatsforløb /tid Personel Indsatsledelse 1+2 Sikring / brandslukning 4 Vandforsyning 2 Personredning 4 Ventilation 2 Oprydning /reetablering 4 Følgeskade bekæmpelse Skadeserv. Mandskabsbehov pr. tidsenh

106 Risikomatrice Hyppig >10 pr. år Påregnelig 1-10 pr. år Forekommer 0,1-1 pr. år Hyppighed Sjælden 0,01-0,1 pr. år Næsten aldrig <0,01 pr. år S Konsekvens Personer Ubetydelige skader Mindre kvæstelser, få personer Mere end fem kvæstede. Få livsfarligt kvæstede / døde Flere døde/ mange kvæstede Værdier < kr million > 10 millioner kr. 1 million kr. 10 millioner Miljø Ubetydelig påvirkning Større påvirkning Risiko for varig skader Mindre varige skader Større varige skader Samfund Ingen / mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på <1 dag Kortere forstyrrelser. Forsinkelser af drift på <uge Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på> 1 måned fyring af medarbejdere. Alvorlige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på> 3 måneder tab af kunder Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomheds drift. Resultat af kapacitetsanalyse Eksisterende forebyggelsestiltag: Automatiske brandalameringsanlæg Sektionering af kirken Ideer til fremtidige forebyggende foranstaltninger: Mere oplysning om brandforebyggelse til ansatte og de besøgende. 31

107 1.16 Scenarie 16 Skov-/Hedebrand Beliggenhed: Grærup Havvej 4, Oksbøl Nærmeste beredskab: Oksbøl Responstid: 16 min. Beskrivelse af objektet: Statsskov og klitområde. Tidspunkt: Køreafstand: 9,5 km Vejrforhold: Let vind fra øst, overskyet, lunt vejr Beskrivelse af situation ved ankomst: Ved ankomst er der ild i et område på ca. 600 m i længden og ca. 200 m i bredden. Ilden er tæt på 4 sommerhuse, hvor der er ild på terrassen ved den ene og ruder er revnet på de to andre. Ved aktivering af alarmeringsplan for Oksbøl Lejren, afsendes udrykningsenhed fra station Varde samt indsatsleder. Ved ankomst rekvirerer ISL fuldt slukningstog fra Varde, Beredskabsstyrelsen med 2 ASP, 2 TV og 2 SL samt tankvogn fra station Nr. Nebel og Det frivillige beredskab til forplejning og hjælp. Kapacitetsanalyse - Indsatsenheder (mandskab og køretøjer) 2 Indsatsleder 2 Indsatslederbil 4 Holdleder 4 Automobilsprøjte 20 Brandmænd + militær 5 Tankvogn 3+11 BRS 3 Slangetender 10 Det frivillige Beredskab 2 PMV (militær) Redningsvogn Miljøtrailer /-vogn Bådberedskab BRS Kapacitetsanalyse Opgaver og indsatsforløb Opgave Indsatsforløb /tid Personel Indsatsledelse 2+4(+3 BRS) Sikring af skadested/brandsluk. 16 Vandforsyning 6 Militærets slukningsarbejde 6 Forplejning + hjælp 10 frivillige Efterslukning 14 Medarbejdere fra skoven Brandvagter (militærets folk) 4 Mandskabsbehov pr. tidsenh

108 Risikomatrice Hyppighed Hyppig >10 pr. år Påregnelig 1-10 pr. år Forekommer 0,1-1 pr. år Sjælden 0,01-0,1 pr. år Næsten aldrig <0,01 pr. år Konsekvens V Personer Ubetydelige skader Mindre kvæstelser, få personer Mere end fem kvæstede. Få livsfarligt kvæstede / døde Flere døde/ mange kvæstede Værdier < kr kr million kr. 1 million 10 millioner > 10 millioner Miljø Ubetydelig påvirkning Større påvirkning Risiko for varig skader Mindre varige skader Større varige skader Samfund Ingen / mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på <1 dag Kortere forstyrrelser. Forsinkelser af drift på <uge Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på> 1 måned fyring af medarbejdere. Alvorlige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på> 3 måneder tab af kunder Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomheds drift. Resultat af kapacitetsanalyse Eksisterende forebyggelsestiltag: Alarmerings- og mødeplan Skiltning med advarsel om brandfare i tørre perioder Slukningsmateriel i området (daskere) Ideer til fremtidige forebyggende foranstaltninger: Bedre adgangsforhold for brandvæsnet Bedre skiltning af skovveje 33

109 1.17 Scenarie 17 Vand i byen pga. digebrud Beliggenhed: Ribe by Nærmeste beredskab: Ribe Responstid: Ca. 30 minutter Tidspunkt: Køreafstand: Beskrivelse af objektet: Digebrud som følge af længerevarende storm. Vejrforhold: Overskyet, 8 gr. Storm fra nordvest Beskrivelse af situation ved ankomst: Vandet står ca. 1 meter i de lavliggende områder i Ribe by. Ca. 100 personer kan ikke komme væk ved egen hjælp. Det frivillige beredskab indkaldes til hjælp med eftersøgning, redning og evakuering til sportshallen samt forplejning. Kapacitetsanalyse - Indsatsenheder (mandskab og køretøjer) 1 Indsatsleder 1 Indsatslederbil 4 Holdledere fra Det frivillige Beredskab Automobilsprøjte Brandmænd Tankvogn 30 Det frivillige Beredskab Lifttender / stigevogn Beredskabsstyrelsen Kabinetankvogn 1 Forplejning 3 Busser 1 Mandskabsbil 1 Kommunikationsenhed/bil Kapacitetsanalyse Opgaver og indsatsforløb Opgave Indsatsforløb /tid Personel Indsatsledelse 1+4 Eftersøgning 12 Redning/ evakuering 12 Hjælpestation 6 Forplejning 6 Oprydning 6 Reetablering 6 Evakuering Politi Bevogtning Politi Mandskabsbehov pr. tidsenh

110 Risikomatrice Hyppig >10 pr. år Påregnelig 1-10 pr. år Forekommer 0,1-1 pr. år Hyppighed Sjælden 0,01-0,1 pr. år V Næsten aldrig <0,01 pr. år Konsekvens Personer Ubetydelige skader Mindre kvæstelser, få personer Mere end fem kvæstede. Få livsfarligt kvæstede / døde Flere døde/ mange kvæstede Værdier < kr kr million kr. 1 million 10 millioner > 10 millioner Miljø Ubetydelig påvirkning Større påvirkning Risiko for varig skader Mindre varige skader Større varige skader Samfund Ingen / mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på <1 dag Kortere forstyrrelser. Forsinkelser af drift på <uge Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på> 1 måned fyring af medarbejdere. Alvorlige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på> 3 måneder tab af kunder Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomheds drift. Resultat af kapacitetsanalyse Eksisterende forebyggelsestiltag: Ideer til fremtidige forebyggende foranstaltninger: 35

111 1.18 Scenarie 18 Olieforurening ved Vadehavskysten Beliggenhed: Vadehavskysten ved Darum diget Nærmeste beredskab: Esbjerg Responstid: 14 min. Beskrivelse af objektet: Kystlinje med ufremkommelig kyst. Tidspunkt: Køreafstand: 13 km Vejrforhold: Let skyet, 20 gr. Frisk vind fra øst Beskrivelse af situation ved ankomst: På meldingen afgår ISL og 1. udrykningen fra Station Esbjerg. Ved ankomst konstateres det, at der er sket en olieforurening på en 500 meter strækning langs vadehavskysten. ISL rekvirerer de frivillige med dronen fra Esbjerg til rekognoscering. ISL kontakter ligeledes Esbjerg Kommunes Vej og Park, naturafdelingen og miljøafdeling, der alle kommer til skadestedet for i fællesskab at aftale det videre forløb. Vej og Park overtager skadestedet. Kapacitetsanalyse - Indsatsenheder (mandskab og køretøjer) 1 Indsatsleder 1 Indsatslederbil 1 Holdleder 1 Automobilsprøjte 7 Brandmænd 1 Tankvogn 4 Det frivillige Beredskab Lifttender / stigevogn Beredskabsstyrelsen 1 Kabinetankvogn 1 Drone og kommunikationsvogn Miljøtrailer /-vogn Bådberedskab BRS Kapacitetsanalyse Opgaver og indsatsforløb Opgave Indsatsforløb /tid Personel Indsatsledelse 2 Rekognoscering 7 Overblik med drone 4 frivillige Møde med Vej, Miljø og Natur Vej og Park overtager Mandskabsbehov pr. tidsenh

112 Risikomatrice Hyppig >10 pr. år Påregnelig 1-10 pr. år Forekommer 0,1-1 pr. år M Hyppighed Sjælden 0,01-0,1 pr. år Næsten aldrig <0,01 pr. år Konsekvens Personer Ubetydelige skader Mindre kvæstelser, få personer Mere end fem kvæstede. Få livsfarligt kvæstede / døde Flere døde/ mange kvæstede Værdier < kr kr million kr. 1 million 10 millioner > 10 millioner Miljø Ubetydelig påvirkning Større påvirkning Risiko for varig skader Mindre varige skader Større varige skader Samfund Ingen / mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på <1 dag Kortere forstyrrelser. Forsinkelser af drift på <uge Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på> 1 måned fyring af medarbejdere. Alvorlige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på> 3 måneder tab af kunder Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomheds drift. Resultat af kapacitetsanalyse Eksisterende forebyggelsestiltag: Ideer til fremtidige forebyggende foranstaltninger: 37

113 1.19 Scenarie 19 - Togulykke Beliggenhed: Varde Station Nærmeste beredskab: Varde Responstid: 7 min. Beskrivelse af objektet: Passagertog med 4 togvogne. Tidspunkt: Køreafstand: 3,0 km Vejrforhold: Solskin Beskrivelse af situation ved ankomst: Passagertog kørt op i holdende godstogsvogn, 2 vogne er afsporet. Mange tilskadekomne og enkelte fastklemte. Der er flere ambulancer på vej. ISL rekvirer 2. udrykning fra station Varde og svær frigørelseskøretøj fra Falck. Arriva er underrettet og sender skinnekran. Kapacitetsanalyse - Indsatsenheder (mandskab og køretøjer) 1 Indsatsleder 1 Indsatslederbil 4 Holdleder 1 Automobilsprøjte 14 Brandmænd 1 Tankvogn 10 Det frivillige Beredskab 1 Lifttender / stigevogn 3+11 Beredskabsstyrelsen 1 Kabinetankvogn 2 Svær frigørelse 1 Redningsvogn fra Falck 1 Redningskøretøj fra Varde X De frivillige (forplejning og venteplads mv.) X BRS (Venteplads mv.) Kapacitetsanalyse Opgaver og indsatsforløb Opgave Indsatsforløb /tid Personel Indsatsledelse 1+4(+3BRS) Sikring af skadestedet 4 Redning af lettilgængelige 8 Frigørelse / redning 8 Førstehjælp 4 Venteplads 10 Forplejning 4 Mandskabsbehov pr. tidsenh

114 Risikomatrice Hyppig >10 pr. år Påregnelig 1-10 pr. år Forekommer 0,1-1 pr. år Hyppighed Sjælden 0,01-0,1 pr. år P Næsten aldrig <0,01 pr. år Konsekvens Personer Ubetydelige skader Mindre kvæstelser, få personer Mere end fem kvæstede. Få livsfarligt kvæstede / døde Flere døde/ mange kvæstede Værdier < kr kr million kr. 1 million 10 millioner > 10 millioner Miljø Ubetydelig påvirkning Større påvirkning Risiko for varig skader Mindre varige skader Større varige skader Samfund Ingen / mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på <1 dag Kortere forstyrrelser. Forsinkelser af drift på <uge Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på> 1 måned fyring af medarbejdere. Alvorlige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på> 3 måneder tab af kunder Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomheds drift. Resultat af kapacitetsanalyse Eksisterende forebyggelsestiltag: Ideer til fremtidige forebyggende foranstaltninger: 39

115 1.20 Scenarie 20 Færdselsuheld med fastklemte på motorvej Beliggenhed: Motorvejen ved Korskroen Nærmeste beredskab: Esbjerg Responstid: 12 min. Tidspunkt: Køreafstand: 10 km Vejrforhold: Overskyet, 10 gr. Let vind Beskrivelse af objektet: Lastvogn med anhænger begge læsset med containere fyldt med bygningsaffald. Mindre personbil med 4 personer. Beskrivelse af situation ved ankomst: I forbindelse med lastvognens venstresving til motorvejen har personbilen påkørt lastvognen, så personbilen er fastklemt midt under lastvognen. Personbilen stærkt skadet og personer fastklemt. Kapacitetsanalyse - Indsatsenheder (mandskab og køretøjer) 1 Indsatsleder 1 Indsatslederbil 1 Holdleder 1 Automobilsprøjte 5 Brandmænd 1 Tankvogn Det frivillige Beredskab Lifttender / stigevogn Beredskabsstyrelsen Kabinetankvogn 1 Redningsvogn Miljøtrailer /-vogn Bådberedskab BRS Kapacitetsanalyse Opgaver og indsatsforløb Opgave Indsatsforløb /tid Personel Indsatsledelse 2 Førstehjælp 2 Frigørelse 2 Sikring mod brand 1 Afspærring Politi Ambulancer Regionen Mandskabsbehov pr. tidsenh

116 Risikomatrice Hyppig >10 pr. år P Påregnelig 1-10 pr. år Forekommer 0,1-1 pr. år Hyppighed Sjælden 0,01-0,1 pr. år Næsten aldrig <0,01 pr. år Konsekvens Personer Ubetydelige skader Mindre kvæstelser, få personer Mere end fem kvæstede. Få livsfarligt kvæstede / døde Flere døde/ mange kvæstede Værdier < kr kr million kr. 1 million 10 millioner > 10 millioner Miljø Ubetydelig påvirkning Større påvirkning Risiko for varig skader Mindre varige skader Større varige skader Samfund Ingen / mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på <1 dag Kortere forstyrrelser. Forsinkelser af drift på <uge Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på> 1 måned fyring af medarbejdere. Alvorlige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på> 3 måneder tab af kunder Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomheds drift. Resultat af kapacitetsanalyse Eksisterende forebyggelsestiltag: Ideer til fremtidige forebyggende foranstaltninger: 41

117 1.21 Scenarie 21 Større forurening Beliggenhed: Krydset Ribevej/Søndermarksvej Nærmeste beredskab: Varde Responstid: 10 min. Beskrivelse af objektet: Tankvogn med 1000 l. benzin Tidspunkt: Køreafstand: 5 km Vejrforhold: Let overskyet og nordlig vind Beskrivelse af situation ved ankomst: I forsøg på at undgå påkørsel af personvogn, som ikke har overholdt sin vigepligt, er tankvogn væltet og der løber benzin ud af tanken. Benzindampe driver mod nord ind over byen. Der er en tilskadekommen person i personbilen. Ambulance er ikke ankommet. Under fremkørsel tilkalder ISL redningsvognen på grund af de indkomne meldinger om tilskadekommen person i personbilen. Kapacitetsanalyse - Indsatsenheder (mandskab og køretøjer) 1 Indsatsleder 1 Indsatslederbil 1 Holdleder 1 Automobilsprøjte 9 Brandmænd 1 Tankvogn Det frivillige Beredskab 1 Lifttender / stigevogn Beredskabsstyrelsen Kabinetankvogn 1 Redningsvogn 1 Miljøtrailer /-vogn Bådberedskab BRS Kapacitetsanalyse Opgaver og indsatsforløb Opgave Indsatsforløb /tid Personel Indsatsledelse 1+1 Sikring af skadested 2 Skumudlægning 3 Personredning/førstehjælp 3 Forureningsbekæmpelse 2 Opsamling/oprydning Ekstern firma Afspærring og evakuering Politi Mandskabsbehov pr. tidsenh

118 Risikomatrice Hyppighed Hyppig >10 pr. år Påregnelig 1-10 pr. år Forekommer 0,1-1 pr. år Sjælden 0,01-0,1 pr. år Næsten aldrig <0,01 pr. år Konsekvens P Personer Ubetydelige skader Mindre kvæstelser, få personer Mere end fem kvæstede. Få livsfarligt kvæstede / døde Flere døde/ mange kvæstede Værdier < kr kr million kr. 1 million 10 millioner > 10 millioner Miljø Ubetydelig påvirkning Større påvirkning Risiko for varig skader Mindre varige skader Større varige skader Samfund Ingen / mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på <1 dag Kortere forstyrrelser. Forsinkelser af drift på <uge Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på> 1 måned fyring af medarbejdere. Alvorlige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på> 3 måneder tab af kunder Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomheds drift. Resultat af kapacitetsanalyse Eksisterende forebyggelsestiltag: Ideer til fremtidige forebyggende foranstaltninger: 43

119 1.22 Scenarie 22 Skibsbrand ved kaj - passagerskib Beliggenhed: Havneområdet, Esbjerg Nærmeste beredskab: Esbjerg Responstid: 7 min. Beskrivelse af objektet: Passagerskib Tidspunkt: Køreafstand: 4 km. Vejrforhold: Skyfrit, 15 C og let vind fra vest Beskrivelse af situation ved ankomst: Der ses sort røg fra den bagerste del af skibet. Der er ingen meldinger om tilskadekomne. ISL kalder assistance i form af 2. udrykningen fra Esbjerg. Kapacitetsanalyse - Indsatsenheder (mandskab og køretøjer) 1 Indsatsleder 1 Indsatslederbil 2 Holdleder 2 Automobilsprøjte 12 Brandmænd 2 Tankvogn Det frivillige Beredskab 1 Slangetender Beredskabsstyrelsen Kabinetankvogn Redningsvogn Miljøtrailer /-vogn Bådberedskab BRS Kapacitetsanalyse Opgaver og indsatsforløb Opgave Indsatsforløb /tid Personel Indsatsledelse 3 Vandforsyning/pumpe 2 Udvendig slukning 2 Indvendig slukning 6 Ventilation 2 Oprydning 4 Reetablering 2 Evakuering Politi Følgeskade bekæmpelse Skadeservi. Mandskabsbehov pr. tidsenh

120 Risikomatrice Hyppig >10 pr. år Påregnelig 1-10 pr. år Forekommer 0,1-1 pr. år Hyppighed Sjælden 0,01-0,1 pr. år V Næsten aldrig <0,01 pr. år Konsekvens Personer Ubetydelige skader Mindre kvæstelser, få personer Mere end fem kvæstede. Få livsfarligt kvæstede / døde Flere døde/ mange kvæstede Værdier < kr kr million kr. 1 million 10 millioner > 10 millioner Miljø Ubetydelig påvirkning Større påvirkning Risiko for varig skader Mindre varige skader Større varige skader Samfund Ingen / mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på <1 dag Kortere forstyrrelser. Forsinkelser af drift på <uge Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på> 1 måned fyring af medarbejdere. Alvorlige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på> 3 måneder tab af kunder Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomheds drift. Resultat af kapacitetsanalyse Eksisterende forebyggelsestiltag: - Ideer til fremtidige forebyggende foranstaltninger: - 45

121 1.23 Scenarie 23 Indkvartering og forplejning af nødstedte Beliggenhed: Blåvand Nærmeste beredskab: Det frivillige beredskab Responstid: Tidspunkt: Køreafstand: 15 km Vejrforhold: Stormflod, Orkan, vestenvind Beskrivelse af objektet: Sommerhusgæster i de yderste sommerhuse bag Oxby-diget. Beskrivelse af situation ved ankomst: Politiet har anmodet om hjælp til indkvartering og forplejning af 40 sommerhusgæster, der pt. bor i sommerhusene umiddelbart bag Oxby-diget. Diget er meget tæt på gennembrud pga. stormflod, højvande og orkan fra vest. ISL indkalder Det frivillige beredskab, der henter madrasser i beredskabets depot og sørger for mad, vand mv i løbet af dagen. Indkvartering foregår i en sportshal i Blåvand, der ligger ca. 4 km fra Vesterhavet. Kapacitetsanalyse - Indsatsenheder (mandskab og køretøjer) 1 Indsatsleder 1 Indsatslederbil 1 Holdleder 3 Frivillige køretøjer Brandmænd 10 Det frivillige Beredskab Beredskabsstyrelsen Kapacitetsanalyse Opgaver og indsatsforløb Opgave Indsatsforløb /tid Personel Indsatsledelse 1+1 Indkvartering 6 Forplejning 4 Mandskabsbehov pr. tidsenh

122 Risikomatrice Hyppig >10 pr. år Påregnelig 1-10 pr. år Forekommer 0,1-1 pr. år Hyppighed Sjælden 0,01-0,1 pr. år Næsten aldrig <0,01 pr. år S Konsekvens Personer Ubetydelige skader Mindre kvæstelser, få personer Mere end fem kvæstede. Få livsfarligt kvæstede / døde Flere døde/ mange kvæstede Værdier < kr kr million kr. 1 million 10 millioner > 10 millioner Miljø Ubetydelig påvirkning Større påvirkning Risiko for varig skader Mindre varige skader Større varige skader Samfund Ingen / mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på <1 dag Kortere forstyrrelser. Forsinkelser af drift på <uge Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på> 1 måned fyring af medarbejdere. Alvorlige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på> 3 måneder tab af kunder Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomheds drift. Resultat af kapacitetsanalyse Eksisterende forebyggelsestiltag: - Ideer til fremtidige forebyggende foranstaltninger: - 47

123 1.24 Scenarie 24 - Klimahændelse / Skybrud Beliggenhed: Store dele af Varde og Esbjerg kommuner, centreret omkring Varde by og Esbjerg by. Nærmeste beredskab: Sydvestjysk Brandvæsen Responstid, min.: (Rundt i Varde og Esbjerg kommuner) Tidspunkt: 4. september 2015, kl september 2015, kl Køreafstand: (Rundt i Varde og Esbjerg kommuner) Vejrforhold: Kraftig langvarig regn og skybrud. Beskrivelse: Talrige oversvømmelser i forbindelse med skybryd og langvarigt regnvejr. If. DMI kategoriseret som års hændelse. Oversvømmelser boliger, industribygninger, og veje. Oversvømmelse hovedfærdselsåre. Beskrivelse af situation ved ankomst: Oversvømmede vej og huse, i store områder bestod oversvømmelsen delvis af kloakvand pga. overbelastet afløbssystem. Mange veje ufarbare pga. vand og opskudte kloakdæksler, Beskrivelse opgaver: Etablering afspærringer, pumpning, sikring med sandsække, etablering afledningskanaler og -afledeforanstaltninger. KST hos Sydvestjysk Brandvæsen aktiveret, for prioritering og disponering. Repræsentant i LBS på politigården i Esbjerg. Kapacitetsanalyse - Indsatsenheder (mandskab og køretøjer) 7 Indsatsleder 4 Indsatslederbil 30 Det frivillige Beredskab 1 BRS, udrykningsvagt + pumpeenhed (6 køretøjer) 3+11 Beredskabsstyrelsen 8 Frivillig køretøjer 24 Kommunernes entreprenørafdelinger 10 Entreprenørenheder, biler og traktorer 9 Private entreprenører 8 Slamsugere 48

124 Kapacitetsanalyse Opgaver og indsatsforløb Opgave Indsatsforløb /tid Personel Indsatsledelse 4 KST og LBS 3 Pumpning 14 Div. Afhjælpe opgaver 35 Følgeskade bekæmpelse Skadeservi. Slamsugning 8 Mandskabsbehov pr. tidsenh Risikomatrice Hyppig >10 pr. år Påregnelig 1-10 pr. år Forekommer 0,1-1 pr. år Hyppighed Sjælden 0,01-0,1 pr. år M S V Næsten aldrig <0,01 pr. år Konsekvens Personer Ubetydelige skader Mindre kvæstelser, få personer Mere end fem kvæstede. Få livsfarligt kvæstede / døde Flere døde/ mange kvæstede Værdier < kr kr million kr. 1 million 10 millioner > 10 millioner Miljø Ubetydelig påvirkning Større påvirkning Risiko for varig skader Mindre varige skader Større varige skader Samfund Ingen / mindre forstyrrelser. Forsinkelse på drift på <1 dag Kortere forstyrrelser. Forsinkelser af drift på <uge Betydelige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på> 1 måned fyring af medarbejdere. Alvorlige forstyrrelser. Forsinkelse af drift på> 3 måneder tab af kunder Kritisk for opretholdelse af funktion. Ophør af virksomheds drift. Resultat af kapacitetsanalyse Eksisterende forebyggelsestiltag: Ideer til fremtidige forebyggende foranstaltninger: Implementering af de løsninger på problemstillinger, der afdækkes i kommunernes Klimatilpasningsplaner. 49