DS forslag til aktive rehabiliteringsforløb til borgere langt fra arbejdsmarkedet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DS forslag til aktive rehabiliteringsforløb til borgere langt fra arbejdsmarkedet"

Transkript

1 Side 1 af 10 DS forslag til aktive rehabiliteringsforløb til borgere langt fra arbejdsmarkedet (Rehabiliteringsforløb svarer til det, som regeringen kalder ressourceforløb i udspillet til en førtidspensionsreform offentliggjort ). Et aktivt rehabiliteringsforløb er en langvarig, koordineret, tværfaglig indsats, der kombinerer sundheds- og genoptræningsindsatser, psykiatrisk udredning og behandling, løsning af belastende sociale problemer, inddragelse af netværk og pårørende samt beskæftigelsestilbud som revalidering, kompetenceudvikling, støttet beskæftigelse mv. Et aktivt rehabiliteringsforløb skal tilbydes dem, der er længst fra arbejdsmarkedet og dermed er i risiko for på sigt at få tilkendt en førtidspension eller ende på korttidsydelser i en længerevarende periode. Formålet med det aktive rehabiliteringsforløb er at arbejde sideløbende og helhedsorienteret med en række sociale, sundheds-, beskæftigelses- og kompetencemæssige indsatser samtidigt, der tilsammen skaber en større tilknytning til arbejdsmarkedet for borgeren. Et aktivt rehabiliteringsforløb skal kunne tilkendes på mange forskellige tidspunkter i en ledighedsperiode (fra sygedagpenge, kontanthjælp mv.). De aktive rehabiliteringsforløb skal således være en indsats, der går på tværs af lovgivningerne. Så snart det bliver klart for sagsbehandleren, at forløbet vil blive langvarigt, og at borgerens problemer er komplekse og sammensatte, skal der tilkendes et aktivt rehabiliteringsforløb. Forløbene er således en mulighed for at sætte ind med en tidlig indsats på flere fronter samtidig med, at det er en metode, der sikrer, at ingen tabes i systemet eller parkeres på korttidsydelser i lange perioder 1. Rammerne om de aktive rehabiliteringsforløb Et aktivt rehabiliteringsforløb er en ny indsats for borgere langt fra arbejdsmarkedet og der er derfor mange ting, der skal ændres i den nuværende lovgivning og i de organisatoriske rammer, hvis den skal blive en realitet. I det følgende beskrives: Målgruppe og visitation Forløbets varighed Rehabiliteringsplan Rehabiliteringssagsbehandler Rehabiliteringsydelse Rådighedsfri periode 1 En evaluering af et projekt på Arbejds- og Miljømedicinsk klinik på Aalborg sygehus viser, at borgere, der havde fået tilbudt et helhedsorienteret og sammenhængende aktivt forløb (indsatsgruppen) i mindre grad endte på førtidspension (5,8 %) end borgere, der havde fået den gængse kommunale indsats (referencegruppen), hvor 14,5 % endte på førtidspension. Herudover var næsten en fjerdedel i indsatsgruppen i gang med en uddannelse eller revalidering, hvilket var dobbelt så mange som i referencegruppen. (Beierholm Hansen og Dahl: Forebyggelse af udstødning fra arbejdsmarkedet 2011:41-42).

2 Side 2 af 10 Evaluering og dokumentation af forløbet Placeringen i lovgivningen Den organisatoriske forankring Sundhedssystemets forpligtelse Målgruppe og visitation Målgruppen for de aktive rehabiliteringsforløb er: Borgere med sammensatte og komplekse problemstillinger, hvor hverken ledighed eller sygdom er det eneste problem, som har brug for et (langvarigt) rehabiliteringsforløb, som kombinerer forskellige indsatser af sundhedsmæssig, social og beskæftigelsesrettet karakter. Borgere, der har brug for en rådighedsfri periode, fordi de ikke kan honorere de krav, der er i den aktive beskæftigelsesindsats og derfor har brug for ro til at gennemgå en udvikling. Målgruppen er således for kontanthjælpsmodtagerne match 3 og for sygedagpengemodtagere kategori 2. Der kan visiteres til et aktivt rehabiliteringsforløb fra sygedagpenge, kontanthjælp eller anden ledighedsydelse. Visitationen skal bero på en grundig socialfaglig vurdering, der forudsætter, at fire tilkendelseskriterier er opfyldt: Er der tale om et længere forløb? Har borgeren komplekse problemstillinger? Er der brug for en rådighedsfri periode? Kan borgeren udvikle sin arbejdsevne? På baggrund af disse kriterier kan det vurderes, om en borger skal tilkendes et aktivt rehabiliteringsforløb, er en glatsag eller kan hjælpes via de eksisterende muligheder for støtte efter den sociale eller anden lovgivning. Forløbets varighed Varigheden på et aktivt rehabiliteringsforløb skal være fleksibel. Det skal være muligt, alt efter borgerens individuelle behov, at planlægge forløb af forskellig varighed, dog max. 5 år. For nogle vil der være brug for en langvarig indsats i fx 3 eller 4 år. For andre kan der være behov for korte forløb på 6 måneder eller 1 år. Der er dog nogle, der er så dårlige, at man først kan se en bedring efter mere end 5 år. Det skal derfor være muligt at forlænge det aktive rehabiliteringsforløb en gang i op til 3 år. Det skal beskrives i en plan over forløbet (se afsnit om rehabiliteringsplan), hvor længe forløbet som

3 Side 3 af 10 udgangspunkt forventes at vare. Samtidig skal der i planen fastlægges løbende vurderinger af borgerens fremskridt og behov, så det sikres, at forløbet har det rette indhold. Rehabiliteringssagsbehandler Der skal knyttes en rehabiliteringssagsbehandler til ethvert aktivt rehabiliteringsforløb, som både er den gennemgående kontaktperson for borgeren og samtidig koordinerer forløbets indsatser og aktører, så forløbet bliver sammenhængende. Rehabiliteringssagsbehandleren er ansvarlig for, at de nødvendige indsatser sættes i værk på rette tidspunkt, og sikrer en tæt opfølgning igennem hele forløbet, så de opstillede mål for forløbet opnås. Rehabiliteringssagsbehandleren skal samtidig støtte borgeren i rehabiliteringsforløbet og hjælpe med praktiske gøremål, eksempelvis ledsagelse til kommunale forvaltninger, behandling, uddannelse mv. og praktiske ting i hjemmet (åbne rudekuverter, købe ind mv.). Der skal opbygges den tætte tillidsrelation til borgeren, som ofte er en forudsætning for udbytte af et rehabiliteringsforløb. Rehabiliteringssagsbehandleren skal have en grundig socialfaglig viden, kende det kommunale system inde fra samt have kendskab til de relevante lovgivningers muligheder. Hun skal have myndighedsansvar, som gør det muligt at bevilge nye indsatser hurtigt og effektivt, når der er behov og åbner sig muligheder i samarbejdet med borgeren. Det er afgørende for at sikre den nødvendige fremdrift i forløbet. Samtidig skal rehabiliteringssagsbehandleren have nedsat sagstal, da det kræver en tæt opfølgning og en håndholdt indsats, hvis de aktive rehabiliteringsforløb skal lykkes. Rehabiliteringsplan Ved forløbets start skal der laves en plan, der klart definerer formålet med forløbets indsatser, de krav, der skal stilles til borgeren ved forløbets start, de aktører, der skal inddrages og hvornår de enkelte indsatser skal gennemføres, herunder hvornår der skal ske opfølgninger på forløbets mål og borgerens progression. Foreligger der en jobplan og en ressourceprofil, skal disse integreres i rehabiliteringsplanen, så der fremover kun arbejdes ud fra én samlet plan. Planen skal have samme dynamik som jobplanen, så det er muligt at justere planen løbende i takt med borgerens udvikling og ændring i behov. Rehabiliteringssagsbehandleren udarbejder planen i samarbejde med borgeren, eventuelle pårørende og de nødvendige fagprofessionelle (eks. forskellige sagsbehandlere, psykiater, egen læge, UU vejleder, medarbejder på botilbud mv.). I planen skal der både være fokus på udredning, behandling og sundhedsfremme, løsning af sociale problemstillinger, netværk og pårørende samt beskæftigelsesrettede tiltag.

4 Side 4 af 10 Planen skal igennem hele forløbet være tilgængelig for de involverede fagprofessionelle og skal således it-understøttes. En rehabiliteringsydelse Borgere i et langvarigt forløb skal tilsvarende have en langvarig ydelse. Derfor skal der med det aktive rehabiliteringsforløb følge en rehabiliteringsydelse, der svarer til sygedagpengeniveau og som gives igennem hele forløbet. Rehabiliteringsydelsen skal sikre, at borgeren understøttes i fortsat udvikling af arbejdsevnen, selvom tidsperspektivet rækker ud over de eksisterende rammer for henholdsvis sygedagpenge, revalidering, jobplaner m.v. Det skaber den tryghed og ro om de økonomiske forhold, som er en vigtig forudsætning for, at borgeren kan fokusere på at nærme sig arbejdsmarkedet og dermed et succesfuldt forløb. En rådighedsfri periode Borgere, der har fået tilkendt et aktivt rehabiliteringsforløb, skal fritages fra den rådighedsforpligtelse, der ellers gælder i den aktive beskæftigelsespolitik. I stedet skal borgeren være forpligtet til aktivt at deltage i forløbets indsatser, f.eks. til at henvende sig til gældsrådgivning, gå til egen læge, deltage i genoptræning, opkvalificering, praktikforløb mv. Forløbet er således meget aktivt, men passive perioder kan indgå, hvis sygdommen eller handicappet tilsiger, at det er det rigtige at gøre. Rehabiliteringsforløbet og dermed rehabiliteringsydelsen kan stoppes, hvis borgeren uden rimelig grund undlader at deltage i de indsatser, der - i et samarbejde mellem borgeren og rehabiliteringssagsbehandleren - er fastlagt i rehabiliteringsplanen. Evaluering og dokumentation af forløb Der er brug for en anden metode til at tilkende varige sociale ydelser end arbejdsevnemetoden. Den kontekst arbejdsevnemetoden anvendes i er pt. ikke optimal: Som en nøgle til varige sociale ydelser, hvor der skal dokumenteres manglende ressourcer for tilkendelsen. Der er i stedet brug for en grundig evaluering af rehabiliteringsforløbets indsatser og de resultater, der er opnået hos borgeren igennem forløbet, når dette afsluttes. På baggrund heraf kan det vurderes, om borgeren skal tilkendes en varig social ydelse eller har genvundet en del af sin arbejdsevne og dermed kan varetage et job med eller uden særlige vilkår, eller påbegynde en uddannelse. Retten til at modtage varige sociale ydelser baseres derfor på, at kommunen kan dokumentere, at alle nødvendige indsatser for at fremme borgerens arbejdsevne er anvendt og

5 Side 5 af 10 kan beskrive de resultater, der er opnået 2. Det er således den udvikling, borgeren har gennemgået, der er i fokus for evalueringen og tilkendelsen af varige sociale ydelser - ikke at dokumentere, at der ingen arbejdsevne er. Dansk Socialrådgiverforening kender ikke det endelig svar på en sådan evaluerings konkrete indhold, men er sikker på, at fremgangsmåden med at se på borgerens reelle udvikling igennem et aktivt rehabiliteringsforløb fremfor en statisk beskrivelse af manglende ressourcer både er fordrende for at mindske tilkendelsen af varige sociale ydelser, men også passer bedre til de aktive rehabiliteringsforløb. Placering i lovgivning De aktive rehabiliteringsforløb er en ny indsats og skal derfor skrives ind relevante steder i den eksisterende lovgivning både som et selvstændigt kapitel og som konsekvensændringer i dele af de øvrige paragraffer. De aktive rehabiliteringsforløb skal beskrives i et selvstændigt kapitel i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, svarende til de nuværende kapitler Et sådan kapitel skal beskrive: Forløbenes formål, målgruppe, visitationskriterier, varighed, ydelse, kravet om aktiv deltagelse i rehabiliteringsforløbene, rettigheder og pligter mv. Samtidig skal kapitlet slå fast, at alle parter (sundhedssektoren, forvaltninger, faggrupper og borgeren) er forpligtet til at medvirke i de aktive rehabiliteringsforløb. For at sikre, at både sygedagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og borgere på førtidspension kan blive visiteret til aktive rehabiliteringsforløb, skal der bl.a. i sygedagpengeloven og lov om social pension skrives henvisninger til det særskilte kapitel i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. For at forpligte sundhedssystemet til at deltage i de aktive rehabiliteringsforløb skal der også skrives en henvisning i sundhedsloven til kapitlet om de aktive rehabiliteringsforløb. Organisatorisk forankring De aktive rehabiliteringsforløb skal forankres i de kommunale jobcentre. Det er jobcentrene, der har ansvaret for og typisk møder de borgere, der kan få tilkendt et rehabiliteringsforløb og det er derfor naturligt, at det er dem, der skal have tovholderfunktionen i rehabiliteringsforløbene og aktivt forpligte sundhedssystemet, de øvrige forvaltninger, virksomhedet etc. i at medvirke til forløbene. Lovgivningen bør derfor fastlægge, at koordineringsansvaret for de aktive rehabiliteringsforløb placeres i jobcenteret. Kommunen skal som en konsekvens heraf have pligt til at sikre, at medarbejderne efteruddannes i at planlægge og koordinere 2 En rapport udarbejdet af DISCUS anbefaler, at dette er en metode, der bør overvejes. (DISCUS: Visitering til varige sociale ydelser, 2011).

6 Side 6 af 10 rehabiliteringsforløb, særligt de medarbejdere, der skal fungere som rehabiliteringssagsbehandler. Det er afgørende for rehabiliteringsforløbenes succes, at der sikres fleksible organisatoriske rammer i jobcenteret for at indgå i en tværgående indsats. En ophævelse af det nuværende lovbestemte krav om en skarp organisatorisk opdeling mellem beskæftigelsesindsatsen og kommunens øvrige indsatser ( 14 i Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats) bør derfor straks ophæves. Der bør sideløbende igangsættes et arbejde med at harmonisere de forskellige lovgivningers redskaber, metoder og incitamenter. Sundhedssystemet skal forpligtes Et tæt og forpligtende samarbejde mellem kommunerne og sundhedssystemet er helt centralt, hvis de aktive rehabiliteringsforløb skal blive en succes. Der skal derfor findes ressourcer i behandlingssystemet til at sikre en hurtig udredning af både somatiske og psykiske sygdomme. Dette er særligt vigtigt i psykiatrien, hvor lange ventelister spænder ben for en hurtig afklaring og behandling af psykiske lidelser. Samtidig skal behandlingssystemet forpligtes til tidligt at tage kontakt til kommunerne, når en borger diagnosticeres med en lidelse af langvarig karakter eller der er tegn på åbenlyse sociale problemer. Her spiller sundhedsaftalerne en afgørende rolle. De skal gøres mere forpligtende på at sikre en sammenhængende indsats og opprioritere den sociale dimension i sundhed. Konkret skal der skrives ind i sundhedsaftalerne, at borgere skal sikres en socialfaglig rådgivning i forbindelse med et sygdomsforløb, hvis det er relevant, samt at der i ethvert regionalt sundhedstilbud er en rehabiliteringssagsbehandler, der har ansvaret for at bygge bro til den kommunale indsats.

7 Side 7 af 10 Figur 1: Diagram over forløb fra visitation til rehabiliteringsforløb frem til tilkendelse af varig social ydelse eller beskæftigelse. Sygedagpenge Kontanthjælp Lønnet arbejde Visitation og udredning Andre støttemuligheder Glatsager Rehabiliteringsplan Indstilling til førtidspension Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsydelse Rehabiliteringssagsbehandler Rådighedsfri periode med pligt til aktiv deltagelse Indsatser efter behov Løbende status af Evaluering og dokumentation af forløb Indstilling til førtidspension Tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse evt. med støtte

8 Side 8 af 10 Rehabiliteringsforløbenes indhold Rehabiliteringsforløbene skal tage udgangspunkt i borgerens konkrete behov og herudfra sætte mål for borgerens fremtidige udvikling. Rehabiliteringsforløbene kan således indeholde en række indsatser af social, sundhedsmæssig, beskæftigelses- og uddannelsesmæssig karakter. Af relevante indsatser kan nævnes (listen er ikke udtømmende): Afklaring af boligsituation Afklaring af kaotisk økonomi Virksomhedspraktik Misbrugsbehandling Sundhedsfremmende tiltag Netværkstilbud Bo-støtte Udredning og behandling af psykisk lidelse Inddragelse af pårørende og netværk Genoptræning Ansøgning om tilskud til medicin Revalidering Specialundervisning Stabilisering af kronisk sygdom Arbejdsprøvning Uddannelse med særlige vilkår Ledsagelse Samtaleforløb Gruppeforløb Formidling af relevante hjælpemidler Indsatserne i et aktivt rehabiliteringsforløb foregår sjældent serielt, men i højere grad parallelt, hvor de forskellige indsatser griber ind i og bygger oven på hinanden. Som forløbet skrider frem, kan der komme flere indsatser til, efterhånden som borgeren udvikler sig og der opstår nye behov. Det er således ikke et lineært forløb, hvor den ene indsats leder til den anden, men en dynamisk proces, hvor indsatserne er tæt vævet sammen i et koordineret og sammenhængende forløb. Case: Sofie Sofie er 22 år, single og bor hos sin mor. Hun er diagnosticeret med ADHD samt DF899, en psykisk udviklingsforstyrrelse uden specifikation. Endvidere har hun i perioder et misbrug af hash. Sofie har haft kontakt til distriktspsykiatrien, siden hun var 18 år, hvor hun blev indlagt på psykiatrisk afdeling på grund af destruktiv og selvskadende adfærd. Hun var indlagt i en periode på et halvt år, hvor hun fik stillet ovennævnte diagnoser og kom i medicinsk behandling med angstdæmpende medicin, anti-depressiva samt medicin for ADHD. Sofie er enebarn, og hendes far døde efter længere tids sygdom, da hun var 15 år. Hun vil gerne flytte for sig selv, idet hun i en længere periode

9 Side 9 af 10 har haft et anstrengt forhold til sin mor og moderens nye mand. Hun er samtidig meget afhængig af støtte fra sin mor til praktiske gøremål, struktur, medicin samt periodevis støtte til økonomi, post og kontakt til offentlige myndigheder. Sofie har taget 9. klasses afgangseksamen med middel resultat. 10. klasse har hun taget på efterskole, hvilket var en succes for hende. Efterfølgende har Sofie gået på flere forskellige gymnasier samt forsøgt at tage HF samt HF enkeltfag ad flere omgange. Hun er alle gange stoppet efter 0-6 mdr., da tingene bliver uoverskuelige for hende i takt med, at kravene til uddannelsesniveauet øges. Sofie har en drøm om at uddanne sig til sygeplejerske eller pædagog. Hun har det sidste år sat sit uddannelsesforløb på stand by, og hendes forsørgelsesgrundlag er kontanthjælp for unge hjemmeboende. Hun har været i forskellige virksomhedspraktikker (matchgruppe 2) efter eget ønske, bl.a. på et kontor samt i en skolefritidsordning (SFO). Sofie har dog ikke fuldført dem. Sofie har aktuelt svært ved at se et mål med fremtiden og oplever, at alt er kaos i forhold til uddannelse, mulighed for at bo selv, at få pengene til at række, herunder at få råd til sin ordinerede medicin, støtte i hverdagen til struktur og praktiske gøremål samt støtte til etablering af yderligere netværk. Sofies psykiske problemstillinger og kaotiske situation gør endvidere, at hun i perioder har det så dårligt, at hun ikke får taget sin medicin kontinuerligt samt i pressede situationer selvmedicinerer sig med hash. Sofie har svært ved at få pengene til at række og er samtidig meget impulsstyret i forhold til indkøb. Hun har gennem årene oparbejdet en del gæld og indgået afdragsaftaler, som hun ikke formår at overholde. Dette bevirker bl.a., at Sofie er blevet registreret i RKI. Økonomien er medvirkende årsag til mange af Sofies frustrationer i hverdagen. Sofies aktive rehabiliteringsforløb De primære fagpersoner, der er involveret i Sofies sag er: Sagsbehandleren i handicap og psykiatriforvaltningen, det kommunale rusmiddelcenter, distriktspsykiatrien, egen læge og uddannelsesvejleder. Disse parter mødes og laver sammen med Sofie en rehabiliteringsplan for forløbet ud fra de behov, Sofie har. Sofie får samtidig tildelt en rehabiliteringssagsbehandler, der skal koordinere forløbets indsatser og de involverede aktører samt være Sofies faste kontaktperson. En afgørende indsats i Sofies rehabiliteringsforløb er at sikre hendes fremtidige boform. Sofie skal have en tryg og stabil hverdag, hvor hun kan få mulighed for at træne og udvikle sin funktionsevne, bl.a. at skabe struktur i sin hverdag, tage sin medicin, praktiske gøremål, netværksopbygning mv. Sofie henvises derfor til et botilbud med en bred psykiatrifaglig viden og indsats. Rehabiliteringssagsbehandleren er i løbet af hendes ophold med til at sikre en sammenhæng mellem botilbuddet og

10 Side 10 af 10 den tilknyttede distriktspsykiatri, da Sofie ofte får tilbagefald og derfor skal indlægges i perioder. Sideløbende hermed har Sofie brug for at få styr på sin økonomi. Hun skal sikres en stabil forsørgelse og får derfor tildelt en rehabiliteringsydelse. Samtidig bliver Sofie henvist til gældsrådgivning, hvor hun kan få styr på sin gæld og sine afdrag. Sofies rehabiliteringssagsbehandler sørger samtidig for, at Sofie får søgt om medicintilskud, så hendes udgifter til medicin delvist dækkes, hvilket giver lidt luft i Sofies økonomi. Når Sofies basale behov er sikret - en bolig og en mere stabil økonomi, får Sofie mere overskud til at deltage aktivt i at forbedre sin livskvalitet. Sofie henvises derfor til det kommunale misbrugscenter, hvor hun starter i et forløb med andre unge, der har til formål at reducere eller helt fjerne hendes hashmisbrug. Sideløbende med misbrugsbehandlingen, får Sofies rehabiliteringssagsbehandler hende overtalt til at begynde at komme i en cafe for psykisk sårbare unge. Her møder Sofie andre unge, der også tumler med psykiske problemer og bekymringer om fremtiden. Sofie er rigtig glad for at komme der, da hun føler, hun endelig har fået et netværk af ligestillede. Sofie får nogle gode venskaber og begynder at se lysere på tilværelsen. Efterhånden som Sofie har fået styr på sit misbrug og lærer at mestre sine psykiske lidelser, begynder sagsbehandleren og Sofie at se nærmere på hendes drøm om at få en uddannelse. Sofie har gode intellektuelle evner, men på grund af hendes funktionsniveau kan hun ikke deltage i et ordinært uddannelsesforløb. Rehabiliteringssagsbehandleren får formidlet kontakt til en uddannelsesvejleder i kommunen, der hjælper Sofie med at få tilkendt specialpædagogiske bistand til at gennemføre en gymnasial uddannelse. Sofie påbegynder uddannelse og opnår gode resultater. Igennem forløbet mødes rehabiliteringssagsbehandleren med de involverede aktører i Sofies forløb. Her gøres der status og Sofies udvikling diskuteres, så alle parter arbejder ud fra samme mål og Sofie oplever en sammenhængende indsats. I slutningen af forløbet indkalder sagsbehandleren de involverede aktører til en afsluttende rundbordssamtale, hvor Sofies forløb evalueres. Det bliver vurderet, hvordan Sofies fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet ser ud samt hvorvidt Sofie har brug for yderligere tiltag. Sofies sag overleveres til relevante parter i kommunen, hvis der er brug for det.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan JOCENTER REILD LOV OM EN AKTIV ESKÆFTIGELSESINDSATS eskæftigelsesmedarbejder /virksomheds 21 b stk. 3 5 Jobcentret skal ved første samtale pålægge en person der er omfattet af 2 nr. 12 eller 13 at søge

Læs mere

Færre på offentlig forsørgelse

Færre på offentlig forsørgelse Notat Dato 02.01.2012 JBJ Side 1 af 22 Revideret 23.05.2012 Færre på offentlig forsørgelse - En tæt, tidlig og rehabiliterende indsats Der skal tænkes nyt på beskæftigelsesområdet. Vi skal forhindre en

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde!

Styrk det tværfaglige samarbejde! Styrk det tværfaglige samarbejde! Skab resultater med de rette værktøjer Koordinerede og individuelle løsninger til borgere uden for arbejdsmarkedet. Det er, hvad kommunerne skal levere som følge af reformen

Læs mere

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1 Fra ung til voksen Information om overgange for unge med særlige behov Ishøj Kommune 1 18 år og hvad så? Tillykke med din 18 års fødselsdag - nu er du i juridisk forstand myndig. Det betyder, at dit forhold

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Notat Dato 21. april 2015 MEB Side 1 af 5 Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Som samfund står vi overfor en lang række sundhedsudfordringer, der skal løses i de kommende år. Langt flere

Læs mere

Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov

Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov Kære forældre For et menneske er livet fyldt med spændende overgange. Man starter i børnehave, går fra børnehave til skole og

Læs mere

Model for implementering af. reform af førtidspension og fleksjob. i Tønder Kommune

Model for implementering af. reform af førtidspension og fleksjob. i Tønder Kommune Model for implementering af reform af førtidspension og fleksjob i Tønder Kommune Oktober 2013 Indhold Indledning... 2 1. Organisering... 2 2. Visitering til rehabiliteringsteamet... 3 3. Ressourceudviklingsforløb

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer Cabi tilbyder ledere og medarbejdere i kommuner og jobcentre hjælp til at styrke det tværfaglige samarbejde fra strategisk planlægning og fastlæggelse af mål til anvendelse af de tværfaglige kompetencer

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Byrådet har på møde den 17. april 2013 vedtaget følgende frister for sagsbehandling på det sociale område

Byrådet har på møde den 17. april 2013 vedtaget følgende frister for sagsbehandling på det sociale område Byrådet har på møde den 17. april 2013 vedtaget følgende frister for sagsbehandling på det sociale område Byrådet har fastsat en række frister for, hvor lang tid der må gå, inden der er truffet afgørelse

Læs mere

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension.

Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Projektbeskrivelse: Reform af førtidspension. Indledning Den 1. januar 2013 trådte Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter Et tilbud til stofmisbrugere Social- og sundhedsservice - Specialområdet Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde KRB: Rådgivning og ambulant behandling på Egøjevej 34 2

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Lov om aktiv socialpolitik IDÈEN BAG TILBUDDET Alle kan bruges til noget, og

Læs mere

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304 Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis

Læs mere

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE

FOREDRAG 11.10.2012 I BEDRE PSYKIATRI OM SOCIALLOVGIVNING M.V. SPECIELT FOR PSYKISK SYGE I Præsentation A Uddannelse B Beskæftigelse C Personlig Baggrund D Funktion i Bedre Psykiatri II Grundloven Den personlige frihed er ukrænkelig - 71, stk. 1, nr.2 A Frihedsberøvelse ved dom B Administrativ

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Sagsområde Lovgivning Sagsbehandlingsfrist

Sagsområde Lovgivning Sagsbehandlingsfrist Sagsbehandler: DPLOMM Sagsnr. 710-2011-86176 Dokumentnr. 710-2014-207185 Sagsbehandlingsfrister på det sociale område Godkendt af Byrådet 24. marts 2015 Arbejdsmarkedsområdet Hjælp til personer med kortvarige

Læs mere

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom

Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse - når den unge har Aspergers syndrom Høje-Tåstrup Gymnasiet / TrygFonden mandag d.12.marts 2012 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2.

Den onkologiske patient og den sociale lovgivning. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. Den onkologiske patient og den sociale lovgivning Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Vejle Sygehus, onkologisk afd. 2. oktober 2014 Sygedagpenge Der kan max udbetales sygedagpenge i 22 uger, med mindre

Læs mere

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Dato: 11. september 2014 Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Ressourceforløbsstrategi

Ressourceforløbsstrategi Ressourceforløbsstrategi I januar 2013 blev beskæftigelsesområdet fornyet med en omfattende fleks- og førtidspensionsreform. Reformen ændrede grundlæggende ved både betingelserne for førtidspension og

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Hvem er vi? Pia Kallestrup, privatpraktiserende rådgiver, arbejder med kommunale sager Solveig Værum Nørgaard, advokat med speciale

Læs mere

Fra 1. januar 2013 er der nye regler om. førtids pension

Fra 1. januar 2013 er der nye regler om. førtids pension Fra 1. januar 2013 er der nye regler om førtids pension Er du syg og overvejer førtidspension efter 1. januar 2013, gælder de nye regler Du er under 40 år Du kan som hovedregel ikke få førtidspension,

Læs mere

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap 2015-2018 område 618 Psykiatri og Handicap Indledning område 618 Psykiatri og Handicap omfatter udgifter til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Området omfatter udgifter til følgende:

Læs mere

En tæt, koordineret og sammenhængende indsats Dansk Socialrådgiverforenings forslag til en kontanthjælpsreform

En tæt, koordineret og sammenhængende indsats Dansk Socialrådgiverforenings forslag til en kontanthjælpsreform Notat Dato 28. marts 2012 JBJ - ESDH-sag: 10616 Revideret 23. maj 2012 Side 1 af 11 En tæt, koordineret og sammenhængende indsats Dansk Socialrådgiverforenings forslag til en kontanthjælpsreform En kontanthjælpsreform

Læs mere

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus

Læs mere

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde Social- og Borgerservice Voksenafdelingen, Handicap og Psykiatri Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde for voksne September 2012 INDHOLD

Læs mere

Velkommen til projekt UNGE I VÆKST

Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring Kommune gennemfører i samarbejde med EUC Nord (tovholder) m.fl. projekt samarbejde i Vendsyssel Unge i Vækst. Projektet er et partnerskabssamarbejde

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Hvem kan modtage ydelsen?

Hvem kan modtage ydelsen? 85 Social pædagogisk støtte. Lovgrundlag 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i eget hjem, der har behov herfor

Læs mere

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen Notat Den 3. august 2010 Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap Århus Kommune Socialforvaltningen Dette notat beskriver socialpædagogisk støtte - bostøtte til voksne

Læs mere

Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet.

Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Lovgivning DATO: 18. Marts 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Analysen er udarbejdet til brug for

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Projektperiode : Målgruppe : Projektansvarlig organisation Kontaktperson

Læs mere

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper

Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Sag 13-13482/Dok 13475-14 Tilbudskatalog oversigt over mulige indsatser for Jobcenter Vardes målgrupper Nedenstående er den seneste version over Jobcenter Vardes samlede tilbudskatalog. Tilbuddene er inddelt

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

N OT AT. Arbejdsdeling mellem jobcentret og den ø v- rige kommunale forvaltning

N OT AT. Arbejdsdeling mellem jobcentret og den ø v- rige kommunale forvaltning N OT AT Arbejdsdeling mellem jobcentret og den ø v- rige kommunale forvaltning Dette notat erstatter det tidligere notat Arbejdsdeling mellem jobcentret og den øvrige kommunale forvaltning af februar 2006.

Læs mere

Unge lediges ressourcer

Unge lediges ressourcer Unge lediges ressourcer - Hvordan finder vi dem? Lars Zøylner Jobcenter Ung? En kommunedækkende enhed for 18 25 årige kontanthjælpsmodtagere. Ca. 20 rådgivere og 1 jobkonsulent + administrativt personale

Læs mere

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er sket for

Læs mere

Business Case nr. I 309/02

Business Case nr. I 309/02 Business Case nr. I 309/02 Forslagets overskrift: Flere udrednings- og opkvalificeringsforløb i Beskæftigelsescenteret Forslagsstiller: Job- og SocialCenteret sudfordring (vision): Ved at erstatte midlertidige

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug Kvalitetsstandard, 101, Behandling af stofmisbrug Overskrift Lovgrundlag Indhold Servicelovens 101: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2014-2015 Indhold Indledning... 3 Hvad er der sket i 2013... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 4 Hvad er Kløverengen?... 4 Botilbud...

Læs mere

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE Lov om social pension Udvidet helbredstillæg, udskrivning af helbredskort Borgerservice Beslutning om overgang til behandling på det foreliggende grundlag Beslutning om overgang til behandling efter reglerne

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

Temadag. Odense 2013. Åben Dialog, Silkeborg. - Samarbejde på Tværs

Temadag. Odense 2013. Åben Dialog, Silkeborg. - Samarbejde på Tværs Temadag Åben Dialog, Silkeborg Odense 2013 - Samarbejde på Tværs Psykiatriens hus - Region og kommune Socialpsykiatriens opgave Skabe rehabiliterende forløb, der er fleksible, sammenhængende og meningsfulde

Læs mere

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer

Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer Den 16. april 2010 Aftale om ramme for det lokale samarbejde mellem jobcentre, FTForganisationer og FTF a-kasser KL/FTF-udmeldingen af 24. juni 2009 indeholder tre samarbejdskoncepter, hvor KL og FTF anbefaler,

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

Den nære psykiatri. en styrket kommunal indsats

Den nære psykiatri. en styrket kommunal indsats Den nære psykiatri en styrket kommunal indsats Den kommunale socialpsykiatri skal opprioriteres! Hvis vi gerne vil: At unge med sindslidelse ikke ender på førtidspension, men kommer i uddannelse og job

Læs mere

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 NOTA ØDC Økonomistyring 3-11-2014 1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Et af indsatsområderne er Overgang fra barn til voksen og mål for dette område er blandt andre:

Et af indsatsområderne er Overgang fra barn til voksen og mål for dette område er blandt andre: Forord Ballerup Kommune præsenterede i 2007 sin samlede handicappolitik. Politikken er en ramme om kommunens indsats på handicapområdet for de kommende 5 10 år og skal bidrage til, at borgere med handicap

Læs mere

Indsatsgrupper i ressourceforløb. Lejre Kommune

Indsatsgrupper i ressourceforløb. Lejre Kommune 09.05.14 Indsatsgrupper i ressourceforløb Lejre Kommune 1. Unge med lettere psykiske lidelser, sociale problemer og evt. misbrug Antal borgere i 2014: Ca. 3 2. Unge med udviklingsforstyrrelser Antal borgere

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet vedlagte nye forsøgsbekendtgørelse (bek. nr. 829 af 5. juli 2011), der træder i kraft den 15. juli 2011.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet vedlagte nye forsøgsbekendtgørelse (bek. nr. 829 af 5. juli 2011), der træder i kraft den 15. juli 2011. Til jobcentrene m.fl. Orientering om ny forsøgsbekendtgørelse Arbejdsmarkedsstyrelsen har udarbejdet vedlagte nye forsøgsbekendtgørelse (bek. nr. 829 af 5. juli 2011), der træder i kraft den 15. juli 2011.

Læs mere

Kali Konsulenter APS. Axel Heidesvej 73. 2970 Hørsholm. Tlf. 70 26 43 40. info@kalikonsulenter.com. www.kalikonsulenter.com

Kali Konsulenter APS. Axel Heidesvej 73. 2970 Hørsholm. Tlf. 70 26 43 40. info@kalikonsulenter.com. www.kalikonsulenter.com KK KK KK KALIKONSULENTER APS ER EN STÆRK PRIVAT VIRKSOMHED MED MASSIVE FAGLIGE KOMPETENCER OG ERHVERVSERFARING Vore konsulenter har alle solid erhvervserfaring fra både private og offentlige virksomheder.

Læs mere

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes.

1) Kontanthjælpssystemets særligt lave ydelser som kontanthjælpsloft, timeregler og starthjælp afskaffes. 1. maj 2011 Kontanthjælpsreform S-SF vil gennemføre en reform af indsatsen overfor kontanthjælpsmodtagerne. Formålet er hurtigere og bedre hjælp. Den enkelte skal behandles værdigt og kunne opretholde

Læs mere

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531

Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531 Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet Sagsnr. 2014-2531 Tema: Beskæftigelsesområdet overordnet Indhold Vi kommer kort rundt om: Formål, lovgivning og reformer på beskæftigelsesområdet

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er

Læs mere

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder:

Oversigt over svarfrister ved ydelser indenfor forskellige målgrupper/områder: Svarfrister i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Her kan du læse, hvornår du kan forvente svar fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune på en ansøgning om en bestemt ydelse. Om

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Vejen Kommunes tilbud til borgere med dobbeltdiagnose

Vejen Kommunes tilbud til borgere med dobbeltdiagnose Vejen Kommunes tilbud til borgere med dobbeltdiagnose Vejen Kommune 30-04-2013 Tilbud i Socialpsykiatrisk Center ABS. Tilbud om støttekontaktpersoner (iht. Serviceloven & 85 / 99) før, under og efter stoffri

Læs mere

13 bud på nedbringelse af sygefraværet

13 bud på nedbringelse af sygefraværet NOTAT 13 bud på nedbringelse af sygefraværet Den 18. februar 08 Indsatsen for at reducere sygefraværet bør som minimum bestå af en indsats i forhold til arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads holdningerne

Læs mere

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE HVEM TALER VI OM? 350 000 300 000 250 000 200 000 150 000 100 000 50 000-1984 1985 1986 1987 1988 1989

Læs mere

BilagARU_130829_pkt.04.01

BilagARU_130829_pkt.04.01 O P L Æ G 2 9-0 8-2 01 3 INDLEDNING Alle borgere kommer til at mærke store forandringer i indsatsen Unge skal have en målrettet indsats, der kan hjælpe dem i gang med en udd. Borgere der kan arbejde skal

Læs mere

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015

VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR. Kræftens Bekæmpelse maj 2015 VELKOMMEN TIL EN EKSPRESS-TUR GENNEM BESKÆFIGELSESLOVGIVNINGEN. SOCIALRÅDGIVER SUSANNE OBEL FRYDKJÆR Kræftens Bekæmpelse maj 2015 Kronikertilskud Stort, varigt og fagligt veldokumenteret behov for tilskudsberettiget

Læs mere