DS forslag til aktive rehabiliteringsforløb til borgere langt fra arbejdsmarkedet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DS forslag til aktive rehabiliteringsforløb til borgere langt fra arbejdsmarkedet"

Transkript

1 Side 1 af 10 DS forslag til aktive rehabiliteringsforløb til borgere langt fra arbejdsmarkedet (Rehabiliteringsforløb svarer til det, som regeringen kalder ressourceforløb i udspillet til en førtidspensionsreform offentliggjort ). Et aktivt rehabiliteringsforløb er en langvarig, koordineret, tværfaglig indsats, der kombinerer sundheds- og genoptræningsindsatser, psykiatrisk udredning og behandling, løsning af belastende sociale problemer, inddragelse af netværk og pårørende samt beskæftigelsestilbud som revalidering, kompetenceudvikling, støttet beskæftigelse mv. Et aktivt rehabiliteringsforløb skal tilbydes dem, der er længst fra arbejdsmarkedet og dermed er i risiko for på sigt at få tilkendt en førtidspension eller ende på korttidsydelser i en længerevarende periode. Formålet med det aktive rehabiliteringsforløb er at arbejde sideløbende og helhedsorienteret med en række sociale, sundheds-, beskæftigelses- og kompetencemæssige indsatser samtidigt, der tilsammen skaber en større tilknytning til arbejdsmarkedet for borgeren. Et aktivt rehabiliteringsforløb skal kunne tilkendes på mange forskellige tidspunkter i en ledighedsperiode (fra sygedagpenge, kontanthjælp mv.). De aktive rehabiliteringsforløb skal således være en indsats, der går på tværs af lovgivningerne. Så snart det bliver klart for sagsbehandleren, at forløbet vil blive langvarigt, og at borgerens problemer er komplekse og sammensatte, skal der tilkendes et aktivt rehabiliteringsforløb. Forløbene er således en mulighed for at sætte ind med en tidlig indsats på flere fronter samtidig med, at det er en metode, der sikrer, at ingen tabes i systemet eller parkeres på korttidsydelser i lange perioder 1. Rammerne om de aktive rehabiliteringsforløb Et aktivt rehabiliteringsforløb er en ny indsats for borgere langt fra arbejdsmarkedet og der er derfor mange ting, der skal ændres i den nuværende lovgivning og i de organisatoriske rammer, hvis den skal blive en realitet. I det følgende beskrives: Målgruppe og visitation Forløbets varighed Rehabiliteringsplan Rehabiliteringssagsbehandler Rehabiliteringsydelse Rådighedsfri periode 1 En evaluering af et projekt på Arbejds- og Miljømedicinsk klinik på Aalborg sygehus viser, at borgere, der havde fået tilbudt et helhedsorienteret og sammenhængende aktivt forløb (indsatsgruppen) i mindre grad endte på førtidspension (5,8 %) end borgere, der havde fået den gængse kommunale indsats (referencegruppen), hvor 14,5 % endte på førtidspension. Herudover var næsten en fjerdedel i indsatsgruppen i gang med en uddannelse eller revalidering, hvilket var dobbelt så mange som i referencegruppen. (Beierholm Hansen og Dahl: Forebyggelse af udstødning fra arbejdsmarkedet 2011:41-42).

2 Side 2 af 10 Evaluering og dokumentation af forløbet Placeringen i lovgivningen Den organisatoriske forankring Sundhedssystemets forpligtelse Målgruppe og visitation Målgruppen for de aktive rehabiliteringsforløb er: Borgere med sammensatte og komplekse problemstillinger, hvor hverken ledighed eller sygdom er det eneste problem, som har brug for et (langvarigt) rehabiliteringsforløb, som kombinerer forskellige indsatser af sundhedsmæssig, social og beskæftigelsesrettet karakter. Borgere, der har brug for en rådighedsfri periode, fordi de ikke kan honorere de krav, der er i den aktive beskæftigelsesindsats og derfor har brug for ro til at gennemgå en udvikling. Målgruppen er således for kontanthjælpsmodtagerne match 3 og for sygedagpengemodtagere kategori 2. Der kan visiteres til et aktivt rehabiliteringsforløb fra sygedagpenge, kontanthjælp eller anden ledighedsydelse. Visitationen skal bero på en grundig socialfaglig vurdering, der forudsætter, at fire tilkendelseskriterier er opfyldt: Er der tale om et længere forløb? Har borgeren komplekse problemstillinger? Er der brug for en rådighedsfri periode? Kan borgeren udvikle sin arbejdsevne? På baggrund af disse kriterier kan det vurderes, om en borger skal tilkendes et aktivt rehabiliteringsforløb, er en glatsag eller kan hjælpes via de eksisterende muligheder for støtte efter den sociale eller anden lovgivning. Forløbets varighed Varigheden på et aktivt rehabiliteringsforløb skal være fleksibel. Det skal være muligt, alt efter borgerens individuelle behov, at planlægge forløb af forskellig varighed, dog max. 5 år. For nogle vil der være brug for en langvarig indsats i fx 3 eller 4 år. For andre kan der være behov for korte forløb på 6 måneder eller 1 år. Der er dog nogle, der er så dårlige, at man først kan se en bedring efter mere end 5 år. Det skal derfor være muligt at forlænge det aktive rehabiliteringsforløb en gang i op til 3 år. Det skal beskrives i en plan over forløbet (se afsnit om rehabiliteringsplan), hvor længe forløbet som

3 Side 3 af 10 udgangspunkt forventes at vare. Samtidig skal der i planen fastlægges løbende vurderinger af borgerens fremskridt og behov, så det sikres, at forløbet har det rette indhold. Rehabiliteringssagsbehandler Der skal knyttes en rehabiliteringssagsbehandler til ethvert aktivt rehabiliteringsforløb, som både er den gennemgående kontaktperson for borgeren og samtidig koordinerer forløbets indsatser og aktører, så forløbet bliver sammenhængende. Rehabiliteringssagsbehandleren er ansvarlig for, at de nødvendige indsatser sættes i værk på rette tidspunkt, og sikrer en tæt opfølgning igennem hele forløbet, så de opstillede mål for forløbet opnås. Rehabiliteringssagsbehandleren skal samtidig støtte borgeren i rehabiliteringsforløbet og hjælpe med praktiske gøremål, eksempelvis ledsagelse til kommunale forvaltninger, behandling, uddannelse mv. og praktiske ting i hjemmet (åbne rudekuverter, købe ind mv.). Der skal opbygges den tætte tillidsrelation til borgeren, som ofte er en forudsætning for udbytte af et rehabiliteringsforløb. Rehabiliteringssagsbehandleren skal have en grundig socialfaglig viden, kende det kommunale system inde fra samt have kendskab til de relevante lovgivningers muligheder. Hun skal have myndighedsansvar, som gør det muligt at bevilge nye indsatser hurtigt og effektivt, når der er behov og åbner sig muligheder i samarbejdet med borgeren. Det er afgørende for at sikre den nødvendige fremdrift i forløbet. Samtidig skal rehabiliteringssagsbehandleren have nedsat sagstal, da det kræver en tæt opfølgning og en håndholdt indsats, hvis de aktive rehabiliteringsforløb skal lykkes. Rehabiliteringsplan Ved forløbets start skal der laves en plan, der klart definerer formålet med forløbets indsatser, de krav, der skal stilles til borgeren ved forløbets start, de aktører, der skal inddrages og hvornår de enkelte indsatser skal gennemføres, herunder hvornår der skal ske opfølgninger på forløbets mål og borgerens progression. Foreligger der en jobplan og en ressourceprofil, skal disse integreres i rehabiliteringsplanen, så der fremover kun arbejdes ud fra én samlet plan. Planen skal have samme dynamik som jobplanen, så det er muligt at justere planen løbende i takt med borgerens udvikling og ændring i behov. Rehabiliteringssagsbehandleren udarbejder planen i samarbejde med borgeren, eventuelle pårørende og de nødvendige fagprofessionelle (eks. forskellige sagsbehandlere, psykiater, egen læge, UU vejleder, medarbejder på botilbud mv.). I planen skal der både være fokus på udredning, behandling og sundhedsfremme, løsning af sociale problemstillinger, netværk og pårørende samt beskæftigelsesrettede tiltag.

4 Side 4 af 10 Planen skal igennem hele forløbet være tilgængelig for de involverede fagprofessionelle og skal således it-understøttes. En rehabiliteringsydelse Borgere i et langvarigt forløb skal tilsvarende have en langvarig ydelse. Derfor skal der med det aktive rehabiliteringsforløb følge en rehabiliteringsydelse, der svarer til sygedagpengeniveau og som gives igennem hele forløbet. Rehabiliteringsydelsen skal sikre, at borgeren understøttes i fortsat udvikling af arbejdsevnen, selvom tidsperspektivet rækker ud over de eksisterende rammer for henholdsvis sygedagpenge, revalidering, jobplaner m.v. Det skaber den tryghed og ro om de økonomiske forhold, som er en vigtig forudsætning for, at borgeren kan fokusere på at nærme sig arbejdsmarkedet og dermed et succesfuldt forløb. En rådighedsfri periode Borgere, der har fået tilkendt et aktivt rehabiliteringsforløb, skal fritages fra den rådighedsforpligtelse, der ellers gælder i den aktive beskæftigelsespolitik. I stedet skal borgeren være forpligtet til aktivt at deltage i forløbets indsatser, f.eks. til at henvende sig til gældsrådgivning, gå til egen læge, deltage i genoptræning, opkvalificering, praktikforløb mv. Forløbet er således meget aktivt, men passive perioder kan indgå, hvis sygdommen eller handicappet tilsiger, at det er det rigtige at gøre. Rehabiliteringsforløbet og dermed rehabiliteringsydelsen kan stoppes, hvis borgeren uden rimelig grund undlader at deltage i de indsatser, der - i et samarbejde mellem borgeren og rehabiliteringssagsbehandleren - er fastlagt i rehabiliteringsplanen. Evaluering og dokumentation af forløb Der er brug for en anden metode til at tilkende varige sociale ydelser end arbejdsevnemetoden. Den kontekst arbejdsevnemetoden anvendes i er pt. ikke optimal: Som en nøgle til varige sociale ydelser, hvor der skal dokumenteres manglende ressourcer for tilkendelsen. Der er i stedet brug for en grundig evaluering af rehabiliteringsforløbets indsatser og de resultater, der er opnået hos borgeren igennem forløbet, når dette afsluttes. På baggrund heraf kan det vurderes, om borgeren skal tilkendes en varig social ydelse eller har genvundet en del af sin arbejdsevne og dermed kan varetage et job med eller uden særlige vilkår, eller påbegynde en uddannelse. Retten til at modtage varige sociale ydelser baseres derfor på, at kommunen kan dokumentere, at alle nødvendige indsatser for at fremme borgerens arbejdsevne er anvendt og

5 Side 5 af 10 kan beskrive de resultater, der er opnået 2. Det er således den udvikling, borgeren har gennemgået, der er i fokus for evalueringen og tilkendelsen af varige sociale ydelser - ikke at dokumentere, at der ingen arbejdsevne er. Dansk Socialrådgiverforening kender ikke det endelig svar på en sådan evaluerings konkrete indhold, men er sikker på, at fremgangsmåden med at se på borgerens reelle udvikling igennem et aktivt rehabiliteringsforløb fremfor en statisk beskrivelse af manglende ressourcer både er fordrende for at mindske tilkendelsen af varige sociale ydelser, men også passer bedre til de aktive rehabiliteringsforløb. Placering i lovgivning De aktive rehabiliteringsforløb er en ny indsats og skal derfor skrives ind relevante steder i den eksisterende lovgivning både som et selvstændigt kapitel og som konsekvensændringer i dele af de øvrige paragraffer. De aktive rehabiliteringsforløb skal beskrives i et selvstændigt kapitel i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, svarende til de nuværende kapitler Et sådan kapitel skal beskrive: Forløbenes formål, målgruppe, visitationskriterier, varighed, ydelse, kravet om aktiv deltagelse i rehabiliteringsforløbene, rettigheder og pligter mv. Samtidig skal kapitlet slå fast, at alle parter (sundhedssektoren, forvaltninger, faggrupper og borgeren) er forpligtet til at medvirke i de aktive rehabiliteringsforløb. For at sikre, at både sygedagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og borgere på førtidspension kan blive visiteret til aktive rehabiliteringsforløb, skal der bl.a. i sygedagpengeloven og lov om social pension skrives henvisninger til det særskilte kapitel i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. For at forpligte sundhedssystemet til at deltage i de aktive rehabiliteringsforløb skal der også skrives en henvisning i sundhedsloven til kapitlet om de aktive rehabiliteringsforløb. Organisatorisk forankring De aktive rehabiliteringsforløb skal forankres i de kommunale jobcentre. Det er jobcentrene, der har ansvaret for og typisk møder de borgere, der kan få tilkendt et rehabiliteringsforløb og det er derfor naturligt, at det er dem, der skal have tovholderfunktionen i rehabiliteringsforløbene og aktivt forpligte sundhedssystemet, de øvrige forvaltninger, virksomhedet etc. i at medvirke til forløbene. Lovgivningen bør derfor fastlægge, at koordineringsansvaret for de aktive rehabiliteringsforløb placeres i jobcenteret. Kommunen skal som en konsekvens heraf have pligt til at sikre, at medarbejderne efteruddannes i at planlægge og koordinere 2 En rapport udarbejdet af DISCUS anbefaler, at dette er en metode, der bør overvejes. (DISCUS: Visitering til varige sociale ydelser, 2011).

6 Side 6 af 10 rehabiliteringsforløb, særligt de medarbejdere, der skal fungere som rehabiliteringssagsbehandler. Det er afgørende for rehabiliteringsforløbenes succes, at der sikres fleksible organisatoriske rammer i jobcenteret for at indgå i en tværgående indsats. En ophævelse af det nuværende lovbestemte krav om en skarp organisatorisk opdeling mellem beskæftigelsesindsatsen og kommunens øvrige indsatser ( 14 i Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats) bør derfor straks ophæves. Der bør sideløbende igangsættes et arbejde med at harmonisere de forskellige lovgivningers redskaber, metoder og incitamenter. Sundhedssystemet skal forpligtes Et tæt og forpligtende samarbejde mellem kommunerne og sundhedssystemet er helt centralt, hvis de aktive rehabiliteringsforløb skal blive en succes. Der skal derfor findes ressourcer i behandlingssystemet til at sikre en hurtig udredning af både somatiske og psykiske sygdomme. Dette er særligt vigtigt i psykiatrien, hvor lange ventelister spænder ben for en hurtig afklaring og behandling af psykiske lidelser. Samtidig skal behandlingssystemet forpligtes til tidligt at tage kontakt til kommunerne, når en borger diagnosticeres med en lidelse af langvarig karakter eller der er tegn på åbenlyse sociale problemer. Her spiller sundhedsaftalerne en afgørende rolle. De skal gøres mere forpligtende på at sikre en sammenhængende indsats og opprioritere den sociale dimension i sundhed. Konkret skal der skrives ind i sundhedsaftalerne, at borgere skal sikres en socialfaglig rådgivning i forbindelse med et sygdomsforløb, hvis det er relevant, samt at der i ethvert regionalt sundhedstilbud er en rehabiliteringssagsbehandler, der har ansvaret for at bygge bro til den kommunale indsats.

7 Side 7 af 10 Figur 1: Diagram over forløb fra visitation til rehabiliteringsforløb frem til tilkendelse af varig social ydelse eller beskæftigelse. Sygedagpenge Kontanthjælp Lønnet arbejde Visitation og udredning Andre støttemuligheder Glatsager Rehabiliteringsplan Indstilling til førtidspension Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsydelse Rehabiliteringssagsbehandler Rådighedsfri periode med pligt til aktiv deltagelse Indsatser efter behov Løbende status af Evaluering og dokumentation af forløb Indstilling til førtidspension Tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse evt. med støtte

8 Side 8 af 10 Rehabiliteringsforløbenes indhold Rehabiliteringsforløbene skal tage udgangspunkt i borgerens konkrete behov og herudfra sætte mål for borgerens fremtidige udvikling. Rehabiliteringsforløbene kan således indeholde en række indsatser af social, sundhedsmæssig, beskæftigelses- og uddannelsesmæssig karakter. Af relevante indsatser kan nævnes (listen er ikke udtømmende): Afklaring af boligsituation Afklaring af kaotisk økonomi Virksomhedspraktik Misbrugsbehandling Sundhedsfremmende tiltag Netværkstilbud Bo-støtte Udredning og behandling af psykisk lidelse Inddragelse af pårørende og netværk Genoptræning Ansøgning om tilskud til medicin Revalidering Specialundervisning Stabilisering af kronisk sygdom Arbejdsprøvning Uddannelse med særlige vilkår Ledsagelse Samtaleforløb Gruppeforløb Formidling af relevante hjælpemidler Indsatserne i et aktivt rehabiliteringsforløb foregår sjældent serielt, men i højere grad parallelt, hvor de forskellige indsatser griber ind i og bygger oven på hinanden. Som forløbet skrider frem, kan der komme flere indsatser til, efterhånden som borgeren udvikler sig og der opstår nye behov. Det er således ikke et lineært forløb, hvor den ene indsats leder til den anden, men en dynamisk proces, hvor indsatserne er tæt vævet sammen i et koordineret og sammenhængende forløb. Case: Sofie Sofie er 22 år, single og bor hos sin mor. Hun er diagnosticeret med ADHD samt DF899, en psykisk udviklingsforstyrrelse uden specifikation. Endvidere har hun i perioder et misbrug af hash. Sofie har haft kontakt til distriktspsykiatrien, siden hun var 18 år, hvor hun blev indlagt på psykiatrisk afdeling på grund af destruktiv og selvskadende adfærd. Hun var indlagt i en periode på et halvt år, hvor hun fik stillet ovennævnte diagnoser og kom i medicinsk behandling med angstdæmpende medicin, anti-depressiva samt medicin for ADHD. Sofie er enebarn, og hendes far døde efter længere tids sygdom, da hun var 15 år. Hun vil gerne flytte for sig selv, idet hun i en længere periode

9 Side 9 af 10 har haft et anstrengt forhold til sin mor og moderens nye mand. Hun er samtidig meget afhængig af støtte fra sin mor til praktiske gøremål, struktur, medicin samt periodevis støtte til økonomi, post og kontakt til offentlige myndigheder. Sofie har taget 9. klasses afgangseksamen med middel resultat. 10. klasse har hun taget på efterskole, hvilket var en succes for hende. Efterfølgende har Sofie gået på flere forskellige gymnasier samt forsøgt at tage HF samt HF enkeltfag ad flere omgange. Hun er alle gange stoppet efter 0-6 mdr., da tingene bliver uoverskuelige for hende i takt med, at kravene til uddannelsesniveauet øges. Sofie har en drøm om at uddanne sig til sygeplejerske eller pædagog. Hun har det sidste år sat sit uddannelsesforløb på stand by, og hendes forsørgelsesgrundlag er kontanthjælp for unge hjemmeboende. Hun har været i forskellige virksomhedspraktikker (matchgruppe 2) efter eget ønske, bl.a. på et kontor samt i en skolefritidsordning (SFO). Sofie har dog ikke fuldført dem. Sofie har aktuelt svært ved at se et mål med fremtiden og oplever, at alt er kaos i forhold til uddannelse, mulighed for at bo selv, at få pengene til at række, herunder at få råd til sin ordinerede medicin, støtte i hverdagen til struktur og praktiske gøremål samt støtte til etablering af yderligere netværk. Sofies psykiske problemstillinger og kaotiske situation gør endvidere, at hun i perioder har det så dårligt, at hun ikke får taget sin medicin kontinuerligt samt i pressede situationer selvmedicinerer sig med hash. Sofie har svært ved at få pengene til at række og er samtidig meget impulsstyret i forhold til indkøb. Hun har gennem årene oparbejdet en del gæld og indgået afdragsaftaler, som hun ikke formår at overholde. Dette bevirker bl.a., at Sofie er blevet registreret i RKI. Økonomien er medvirkende årsag til mange af Sofies frustrationer i hverdagen. Sofies aktive rehabiliteringsforløb De primære fagpersoner, der er involveret i Sofies sag er: Sagsbehandleren i handicap og psykiatriforvaltningen, det kommunale rusmiddelcenter, distriktspsykiatrien, egen læge og uddannelsesvejleder. Disse parter mødes og laver sammen med Sofie en rehabiliteringsplan for forløbet ud fra de behov, Sofie har. Sofie får samtidig tildelt en rehabiliteringssagsbehandler, der skal koordinere forløbets indsatser og de involverede aktører samt være Sofies faste kontaktperson. En afgørende indsats i Sofies rehabiliteringsforløb er at sikre hendes fremtidige boform. Sofie skal have en tryg og stabil hverdag, hvor hun kan få mulighed for at træne og udvikle sin funktionsevne, bl.a. at skabe struktur i sin hverdag, tage sin medicin, praktiske gøremål, netværksopbygning mv. Sofie henvises derfor til et botilbud med en bred psykiatrifaglig viden og indsats. Rehabiliteringssagsbehandleren er i løbet af hendes ophold med til at sikre en sammenhæng mellem botilbuddet og

10 Side 10 af 10 den tilknyttede distriktspsykiatri, da Sofie ofte får tilbagefald og derfor skal indlægges i perioder. Sideløbende hermed har Sofie brug for at få styr på sin økonomi. Hun skal sikres en stabil forsørgelse og får derfor tildelt en rehabiliteringsydelse. Samtidig bliver Sofie henvist til gældsrådgivning, hvor hun kan få styr på sin gæld og sine afdrag. Sofies rehabiliteringssagsbehandler sørger samtidig for, at Sofie får søgt om medicintilskud, så hendes udgifter til medicin delvist dækkes, hvilket giver lidt luft i Sofies økonomi. Når Sofies basale behov er sikret - en bolig og en mere stabil økonomi, får Sofie mere overskud til at deltage aktivt i at forbedre sin livskvalitet. Sofie henvises derfor til det kommunale misbrugscenter, hvor hun starter i et forløb med andre unge, der har til formål at reducere eller helt fjerne hendes hashmisbrug. Sideløbende med misbrugsbehandlingen, får Sofies rehabiliteringssagsbehandler hende overtalt til at begynde at komme i en cafe for psykisk sårbare unge. Her møder Sofie andre unge, der også tumler med psykiske problemer og bekymringer om fremtiden. Sofie er rigtig glad for at komme der, da hun føler, hun endelig har fået et netværk af ligestillede. Sofie får nogle gode venskaber og begynder at se lysere på tilværelsen. Efterhånden som Sofie har fået styr på sit misbrug og lærer at mestre sine psykiske lidelser, begynder sagsbehandleren og Sofie at se nærmere på hendes drøm om at få en uddannelse. Sofie har gode intellektuelle evner, men på grund af hendes funktionsniveau kan hun ikke deltage i et ordinært uddannelsesforløb. Rehabiliteringssagsbehandleren får formidlet kontakt til en uddannelsesvejleder i kommunen, der hjælper Sofie med at få tilkendt specialpædagogiske bistand til at gennemføre en gymnasial uddannelse. Sofie påbegynder uddannelse og opnår gode resultater. Igennem forløbet mødes rehabiliteringssagsbehandleren med de involverede aktører i Sofies forløb. Her gøres der status og Sofies udvikling diskuteres, så alle parter arbejder ud fra samme mål og Sofie oplever en sammenhængende indsats. I slutningen af forløbet indkalder sagsbehandleren de involverede aktører til en afsluttende rundbordssamtale, hvor Sofies forløb evalueres. Det bliver vurderet, hvordan Sofies fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet ser ud samt hvorvidt Sofie har brug for yderligere tiltag. Sofies sag overleveres til relevante parter i kommunen, hvis der er brug for det.

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

24 anbefalinger om udviklingsforløb

24 anbefalinger om udviklingsforløb Forligskredsen vedr. førtidspension 24 anbefalinger om udviklingsforløb Regeringen har foreslået at førtidspension for unge under 40 år skal erstattes af udviklingsforløb. Forslagene forhandles i forligskredsen

Læs mere

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015 Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

Er sygdom et privat anliggende?

Er sygdom et privat anliggende? Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

ressourceforløb, fleks

ressourceforløb, fleks Rehabiliteringsteam, ressourceforløb, fleks og førtidspension Et tilbud om samlet vurdering, vejledning og hjælp til at få overblik. Den nye førtidspensionsreform, der trådte i kraft d. 1. januar 2013,

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Ressourceforløb. Social- og Sundhedsudvalget, 29. november

Ressourceforløb. Social- og Sundhedsudvalget, 29. november Ressourceforløb Social- og Sundhedsudvalget, 29. november 2016 www.ballerup.dk Hvorfor en sag om ressourceforløb og netop nu? Vi ønsker fornyet og forstærket politisk signal på tværs af udvalg om den tværsektorielle

Læs mere

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år

P R O J E K T B E S K R I V E L S E. Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt om empowerment for personer fyldt 30 år 13. marts 2014 Implementering/ass Baggrund Det fremgår af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, at der skal

Læs mere

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan

Afdeling: Center arbejdsmarked. Emne: Kompetenceplan JOCENTER REILD LOV OM EN AKTIV ESKÆFTIGELSESINDSATS eskæftigelsesmedarbejder /virksomheds 21 b stk. 3 5 Jobcentret skal ved første samtale pålægge en person der er omfattet af 2 nr. 12 eller 13 at søge

Læs mere

Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring

Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring Et ressourceforløb er Et længerevarende, helhedsorienteret, tværfagligt og individuelt tilrettelagt forløb for personer med sammensatte komplekse

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob pr. 1. januar Flere personer får tilknytning til arbejdsmarkedet

Reform af førtidspension og fleksjob pr. 1. januar Flere personer får tilknytning til arbejdsmarkedet Ressourceforløb Reform af førtidspension og fleksjob pr. 1. januar 2013 Mål: Færre personer på førtidspension Flere personer får tilknytning til arbejdsmarkedet Målgruppen Borgere med større begrænsninger

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag, i denne oversigt. Du

Læs mere

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09

Aftale om forpligtende samarbejde. Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen. Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Dragør Kommune Tårnby Kommune Aftale om forpligtende samarbejde Delaftale 6 Beskæftigelse og integrationen Den 6. april 2006 Dragør j.nr. 00.01.A.09 Forord Dragør og Tårnby kommunalbestyrelser indgik i

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager:

Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager: Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager: Jobplan - dine rettigheder og pligter Din jobplan beskriver den aktivering de tilbud - du skal deltage i, mens du er ledig.

Læs mere

Implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen

Implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen Implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen Beskæftigelsesrådets konference Januar 2013 Oplæg ved adm. dir. Niels Kristoffersen, mploy Indhold i oplægget Kort om den nye reform om førtidspension

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde!

Styrk det tværfaglige samarbejde! Styrk det tværfaglige samarbejde! Skab resultater med de rette værktøjer Koordinerede og individuelle løsninger til borgere uden for arbejdsmarkedet. Det er, hvad kommunerne skal levere som følge af reformen

Læs mere

Oplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere

Oplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere Oplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere D. 10. juni 2013 for Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Susanne Wiederquist www.wiederquist.dk LOVBOG www.wiederquist.dk - Fagligt materiale

Læs mere

Kommunernes rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet. Målsætninger

Kommunernes rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet. Målsætninger Kommunernes rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet Kommunerne spiller en væsentlig rolle i forhold til borgere med psykiske lidelser. Derfor har det fælleskommunale sundhedssekretariat

Læs mere

Landsforeningen Autisme. Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start

Landsforeningen Autisme. Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start Landsforeningen Autisme Kontanthjælpsreformen erfaringer og udfordringer siden start Kontanthjælpsreformen 1.1.2014 Baggrund Over 50.000 kontanthjælpsmodtagere var under 30 år Over 90 % havde ingen erhvervskompetencegivende

Læs mere

Erfaringer med ressourceforløb i Hjørring Kommune. Aalborg 3. oktober 2013

Erfaringer med ressourceforløb i Hjørring Kommune. Aalborg 3. oktober 2013 Erfaringer med ressourceforløb i Hjørring Kommune Aalborg 3. oktober 2013 Agenda Organisering vedr. ressourceforløb Fordeling af sager i rehabiliteringsteam antal ressourceforløb hvor kommer de fra hvilke

Læs mere

6. Serviceberedskab der har fokus på virksomhedernes behov for arbejdskraft og service.

6. Serviceberedskab der har fokus på virksomhedernes behov for arbejdskraft og service. Aktiveringsindsatsen i Vejen Kommune - revideret november 2013 (Aktiveringsstrategien er udelukkende revideret i forhold til principper og idegrundlag og termerne for målgrupperne som følge af kontanthjælpsreformen.

Læs mere

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. BEK nr 490 af 27/05/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 10. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/06397 Senere

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Det fremtidige arbejde med ressourceforløb

Det fremtidige arbejde med ressourceforløb R A P P O R T Det fremtidige arbejde med ressourceforløb RAPPORTTITEL Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund... 3 1.2. Status på arbejdet med ressourceforløb... 3 2. Målgruppen for

Læs mere

Forsøg med frikommuner

Forsøg med frikommuner Bekendtgørelse om forsøgsordninger efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om sygedagpenge (Forsøg med frikommuner) I medfør

Læs mere

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1 Fra ung til voksen Information om overgange for unge med særlige behov Ishøj Kommune 1 18 år og hvad så? Tillykke med din 18 års fødselsdag - nu er du i juridisk forstand myndig. Det betyder, at dit forhold

Læs mere

Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet

Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet BILAG 1 Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet Målgruppen Målgruppen består af personer i alderen 18 til 65 år, som pga. senhjerneskade har ret og pligt til et tilbud efter Lov

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Indsatser på tværs af beskæftigelse og sundhed

Indsatser på tværs af beskæftigelse og sundhed Indsatser på tværs af beskæftigelse og sundhed Job- og borgerservicechef Michael Maaløe Silkeborg Kommune 1 Krav til alle niveauer Niveau Politisk Organisation Ledelse Faglig Drift vilje og investering

Læs mere

Kvalitetsstandard for ressourceforløb

Kvalitetsstandard for ressourceforløb Kvalitetsstandard for ressourceforløb Introduktion Den 1. januar 2013 trådte reformen af førtidspension og fleksjob i kraft. Reformen har medført store ændringer i arbejdet med komplekse sager. Ud fra

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet

Bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet UDKAST Bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet I medfør af 554 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.ansvaret for og styringen af den

Læs mere

Workshop 26. august 2015 Det samfundsnyttige landbrug og dets vilkår

Workshop 26. august 2015 Det samfundsnyttige landbrug og dets vilkår Workshop 26. august 2015 Det samfundsnyttige landbrug og dets vilkår Løsning af sociale opgaver: Hvilke muligheder findes der i social- og beskæftigelseslovgivningen for at arbejde med socialt udsatte

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr Aftaleteksten. Dokumentnr

Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr Aftaleteksten. Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2. kontor Bilag 1 Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats Aftaleteksten Aftaleparterne oplever, at antallet af aktive tilbud

Læs mere

Brug for alle indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere

Brug for alle indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere P R O J E K T B E S K R I V E L S E Brug for alle indsats til udsatte kontanthjælpsmodtagere 6. juni 2012 J.nr. 2012-0000313 2. kt. Problemstilling Målgruppen for initiativet Brug for alle er kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING Om Østre Gasværk Østre Gasværk er en selvstændig selvejende institution (Alment velgørende Fond), med

Læs mere

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension Punkt 10. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension 2014-24969 Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget fremsender til byrådets orientering resultatet af Ankestyrelsens praksisundersøgelse

Læs mere

Ny sygedagpengereform

Ny sygedagpengereform Ny sygedagpengereform Evaluation only. Reformen af sygedagpengesystemet Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Læs mere

Hjemløsekoordinationsskemaet

Hjemløsekoordinationsskemaet Projekt Bedre kvalitet i arbejdet med hjemløse Hjemløsekoordinationsskemaet Denne udgave af hjemløsekoordinationsskemaet blev udviklet under projektet, men blev ikke taget i brug, da det blev besluttet

Læs mere

Reformer. Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform

Reformer. Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform Reformer Førtidspensions- og fleksjobreform, forlængelse af sygedagpenge og kontanthjælpsreform Mogens Haulund Andersen Konsulent, underviser og socialrådgiver 1 Forsørgelse og beskæftigelse Lov om sygedagpenge

Læs mere

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område

Sagsbehandlingsfrister på det sociale område Sagsbehandlingsfrister på det sociale område Godkendt af Ringsted Byråd den XX 2011: Ansøgning om: Lov om social pension Folkepension 13 4 uger Borgerservice Personligt tillæg og 14-14 c 4 uger Borgerservice

Læs mere

For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service.

For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service. Kvalitetsstandard For social behandling af stofmisbrugere efter 101 i Lov om Social Service. Voksen- og Sundhedsservice Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Organisering...3 De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet...3

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen

Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen NOTAT Jobcenter Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen 4. marts 2015 Beskæftigelsesområdet er genstand for mange reformer og ændring af tankesæt senest med beskæftigelsesreformen. Som et led i denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening.

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Høringssvar vedr. Lovforslag vedr. reform af førtidspension og fleksjob fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Generelt Rehabiliteringsplan/ Ressourceforløb/Rehabiliteringsteams

Læs mere

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner

Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Styrket samarbejde mellem a-kasser og kommuner Den 24. juni 2009 Fælles udmelding fra FTF og KL Kommunerne overtager den 1. august 2009 statens opgaver i jobcentrene og dermed ansvaret for indsatsen over

Læs mere

TEMA Reform af Førtidspension og Fleksjob BSU - 25.02.2014

TEMA Reform af Førtidspension og Fleksjob BSU - 25.02.2014 TEMA Reform af Førtidspension og Fleksjob BSU - 25.02.2014 Fra erhvervsevne til arbejdsevne Det rummelige arbejdsmarked og førtidspensionsreform fra 2001 Flest muligt beskæftiges på det ordinære arbejdsmarked,

Læs mere

En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse

En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse Indledning Den traditionelle sammenkobling mellem handicap og beskyttet beskæftigelse har betydet, at mange borgere med handicap aldrig har fået chancen

Læs mere

Færre på offentlig forsørgelse

Færre på offentlig forsørgelse Notat Dato 02.01.2012 JBJ Side 1 af 22 Revideret 23.05.2012 Færre på offentlig forsørgelse - En tæt, tidlig og rehabiliterende indsats Der skal tænkes nyt på beskæftigelsesområdet. Vi skal forhindre en

Læs mere

Ressourceforløb i Jobcenter Aarhus

Ressourceforløb i Jobcenter Aarhus Ressourceforløb i Jobcenter Aarhus Oplæg v. Marianne Eriksen Søren 28 år Flere år på kontanthjælp Arbejdsmarkedscenter peger på førtidspension Bostøtte via VH (ADHD) hver 14 dag. Tidligere hjemløseproblematik

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Kort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv. Roskilde Kommune 30.1.2014 1

Kort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv. Roskilde Kommune 30.1.2014 1 Kort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv Roskilde Kommune 30.1.2014 1 Baggrund for reformen fleksjob og førtidspension Den grundlæggende intention bag dette lovforslag er at

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Spørgsmål 1 Har BIF i forbindelse med borgerens sag anvendt en såkaldt beskæftigelsestrappe som værktøj i sagsbehandlingen?

Spørgsmål 1 Har BIF i forbindelse med borgerens sag anvendt en såkaldt beskæftigelsestrappe som værktøj i sagsbehandlingen? KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til Ulrik Kohl, MB E-mail: Ulrik_Kohl@br.kk.dk 02-11-2016 Sagsnr. 2016-0360781 Dokumentnr. 2016-0360781-2 Kære Ulrik Kohl Tak

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Model for ressourceforløb i Langeland kommune

Model for ressourceforløb i Langeland kommune Model for ressourceforløb i Langeland kommune 1) Forberedelse af plan udarbejdes af sagsbehandler sammen med borger 2) Rehab.- teamet kommer med indstilling 3) Kommunens bevillingsforum modtager indstilling

Læs mere

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter Et tilbud til stofmisbrugere Social- og sundhedsservice - Specialområdet Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde KRB: Rådgivning og ambulant behandling på Egøjevej 34 2

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: December 2015 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 1. Kvalitetsstandard

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under

Læs mere

Rehabilitering kan løse sammensatte problemer

Rehabilitering kan løse sammensatte problemer December 2010 MEB Fremtidens rehabiliteringsindsats: Rehabilitering kan løse sammensatte problemer Resume Et stigende antal borgere har sammensatte problemer af både helbredsmæssig, social og beskæftigelsesmæssig

Læs mere

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 22. august 2016 Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Ankestyrelsens praksisundersøgelse, marts 2016

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF En fælles strategi for udsatte og syge borgere i BIF, SUF og SOF Mange københavnere er syge eller har andre sundhedsmæssige problemer. Nogle

Læs mere

Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune. Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012

Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune. Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012 Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012 Fleksjob Reglerne for fleksjob Antallet af fleksjob og ventelisten til fleksjob i

Læs mere

Bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet

Bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet Bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet I medfør af 55 i lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., 116 i

Læs mere

Lov om aktiv socialpolitik

Lov om aktiv socialpolitik Sagsbehandlingstid er den tid der går, fra du mundtligt eller skriftligt har bedt kommunen om at få hjælp, til der træffes en afgørelse, og du får besked om afgørelsen. Sagsbehandlingstiden svarer til

Læs mere

A) Problemer ud over ledighed: Uddannelsesproblemer Helbredsproblemer Sociale problemer Sundhed/livsstil

A) Problemer ud over ledighed: Uddannelsesproblemer Helbredsproblemer Sociale problemer Sundhed/livsstil Nr. Lovens betingelser for tildeling af ressourceforløb Spørgsmål til afdækning af forhold omstændigheder til bedømmelse af, om lovens tildelingsbetingelser er opfyldt Svar på spørgsmål Forslag til vejledende

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013. Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013. Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013 Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Udviklingen vendes; flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer Cabi tilbyder ledere og medarbejdere i kommuner og jobcentre hjælp til at styrke det tværfaglige samarbejde fra strategisk planlægning og fastlæggelse af mål til anvendelse af de tværfaglige kompetencer

Læs mere

De eksisterende beskæftigelsesrettede tilbud kan opsummeres under hovedoverskrifterne:

De eksisterende beskæftigelsesrettede tilbud kan opsummeres under hovedoverskrifterne: Forslag til implementering af ny beskæftigelsesstrategi. Dato. 14. april 2008 Acadresagsnr. 07/45075 Int. ACJ Baggrunden for dette forslag er, at der på Erhvervsudvalgets møde d. 17. januar 2008 blev godkendt

Læs mere

Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov

Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov Fra ung til voksen Informationspjece for forældre til unge med særlige behov Kære forældre For et menneske er livet fyldt med spændende overgange. Man starter i børnehave, går fra børnehave til skole og

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: November 13 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard

Læs mere

09-03-2015. Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr. 2014-0001603. Aftaleteksten. Dokumentnr. 2014-0001603-87

09-03-2015. Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr. 2014-0001603. Aftaleteksten. Dokumentnr. 2014-0001603-87 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2. kontor Bilag 1 Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats Aftaleteksten Aftaleparterne oplever, at antallet af aktive tilbud

Læs mere

ASSERTIVE COMMUNITY TREATMENT

ASSERTIVE COMMUNITY TREATMENT ASSERTIVE COMMUNITY TREATMENT SOCIALFORVALTNINGEN Projekt for afprøvning af ACT-metoden over for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug HVAD ER ACT? Det centrale i ACT-metoden er, at borgeren

Læs mere

11 konkrete forslag til forbedrede ressourceforløb

11 konkrete forslag til forbedrede ressourceforløb Dato 30. september 2016 HEN + MEB Side 1 af 9 11 konkrete forslag til forbedrede ressourceforløb Formålet med ressourceforløbene er at skabe en helhedsorienteret og koordineret indsats for at bringe borgere

Læs mere

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse Velkommen til undersøgelsen og tak fordi du vil svare på spørgeskemaet! Spørgeskemaet vil tage dig 10-15 minutter at besvare. Dine besvarelser vil blive behandlet med fortrolighed,

Læs mere

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland

AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland AMK-Syd 09-03-2016 Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Marts 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der

Læs mere

Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug

Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug - National Alkoholkonference 2017 Sara Lindhardt, Socialstyrelsen - Baggrund En delt opgave svært at navigere Alkoholafhængigheds-

Læs mere

Det kontrollerede forsøg: På rette vej i Job Forsøgsperioden: nov til marts 2012 (indtag af borgere i perioden nov til marts 2011)

Det kontrollerede forsøg: På rette vej i Job Forsøgsperioden: nov til marts 2012 (indtag af borgere i perioden nov til marts 2011) Det kontrollerede forsøg: På rette vej i Job Forsøgsperioden: nov. 2010 til marts 2012 (indtag af borgere i perioden nov. 2010 til marts 2011) Målgruppe: matchgruppe 2, indsatsklare kontant og starthjælpsmodtagere.

Læs mere

Hvordan kan forvaltning, erhvervsliv og uddannelsessteder blive bedre til at samarbejde?

Hvordan kan forvaltning, erhvervsliv og uddannelsessteder blive bedre til at samarbejde? STOF nr. 2, 2003 Tema Samarbejde Hvordan kan forvaltning, erhvervsliv og uddannelsessteder blive bedre til at samarbejde? Hvis der skal kunne udvikles nye og bedre rehabiliteringsmetoder er der behov for

Læs mere

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015

Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015 Status på Beskæftigelsesindsatsen 2. kvartal 2015 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold

Læs mere

Pensionslovgivning. Derudover er der også krav til indfødsret, bopæl og optjening. 14-01-2015 www.toender.dk 2

Pensionslovgivning. Derudover er der også krav til indfødsret, bopæl og optjening. 14-01-2015 www.toender.dk 2 Pensionslovgivning Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 40 år til folkepensionsalderen og personer i alderen fra 18 til 39 år kan tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret eller

Læs mere

1.Egen bolig/støtte i egen bolig

1.Egen bolig/støtte i egen bolig .Egen bolig/støtte i egen bolig Hvad vil vi? Hvad gør vi? Sikre borgere med særlige behov hjælp til at få og fastholde en bolig. Sikre en koordinerende og helhedsorienteret indsats for borgeren. Sørge

Læs mere