Tidsskrift. om islam & kristendom. Tema: Islamisk-Kristent Studiecenter på hospital og i fængsel 1/2012. Indhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tidsskrift. om islam & kristendom. Tema: Islamisk-Kristent Studiecenter på hospital og i fængsel 1/2012. Indhold"

Transkript

1 Tidsskrift om islam & kristendom 1/2012 Tema: Islamisk-Kristent Studiecenter på hospital og i fængsel Imam og præst fra IKS i Vestre Fængsels hospitalsafdeling Indhold Betydningen af IKS arbejde på hospitaler og i fængsler Lissi Rasmussen Projekt Katalysator for indsatte og eks-indsatte Lissi Rasmussen Rapport om Etnisk Ressourceteam Naveed Baig Udfordringer og perspektiver for islamisk filosofi I dag Safet Bektovic

2 Redaktionelt Dette nummer omhandler de videre perspektiver af IKS arbejde med to omsorgsprojekter henholdsvis på sundhedsområdet og i fængselssystemet. Den første artikel søger at reflektere over arbejdets betydning for de medvirkende og berørte samt mere generelt for sameksistens mellem mennesker med forskellig religiøs og kulturel baggrund. De følgende to artikler beskriver indholdet af de to projekter, hvorledes de har udviklet sig fra starten frem til i dag. Hvad er formålet med projekterne, hvilke aktiviteter er inkluderet, og på hvilken måde involveres de frivillige? Til sidst bringes en artikel af Safet Bektovic om islamisk filosofi i dag. Artiklen bygger på Safets nyligt udkomne bog, som omtales på tidsskrif-tets bagside. Denne bog, som er blevet til på baggrund af Safets undervisning og studier gennem mange år, anbefales på det varmeste herfra. Tidsskrift om islam & kristendom 15. årgang nr. 1. juni 2012 ISSN Islamisk-Kristent Studiecenter Redaktion Lissi Rasmussen (ansv.) Naveed Baig Tryk: Mediehuset Mors Islamisk-Kristent Studiecenter Ryesgade 27B, 3tv København N Telefon

3 Betydningen af IKS arbejde på hospitaler og i fængsler Lissi Rasmussen IKS har i flere år arbejdet socialt og diakonalt med konkrete projekter. Vi har anset det for vigtigt, at vi som kristne og muslimer mødes i et fælles rum om sociale og almenmenneskelige problemstillinger og udfordringer, men i de senere år er vi gået et skridt videre. Vi forholder os ikke blot reflekterende, dialogisk til problemstillingerne. Vi relaterer ikke blot til hinanden i forhold til noget tredje, men vi interagerer og engagerer os sammen i det tredje. Interaktionen, diapraksis, det at arbejde sammen omkring fælles konkrete opgaver med fælles mål er i stigende grad blevet det fundament, hvorpå vi udvikler relationer og fællesskab, ikke blot internt blandt aktørerne, men også blandt mennesker i samfundet. Ved at skabe et fælles socialt rum for interaktion søger vi at opnå en gensidig tillid og samhørighed, der får videre betydning for sameksistensen i samfundet. Denne artikel vil reflektere over dette fælles diakonale samarbejdes betydning for fællesskabet mellem mennesker med forskellig religiøs og kulturel baggrund. IKS har været fokuseret på tre konkrete projektområder, som hænger tæt sammen: ligebehandlingsarbejde, omsorgsarbejde på sundhedsområdet og arbejde med indsatte og eksindsatte unge. I dette nummer af tidsskriftet omtales de to diakonale projekter, Etnisk Ressourceteam på fem københavnske hospitaler og Projekt Katalysator for indsatte og eks-indsatte unge på Sjælland. Fire af IKS seks bestyrelsesmedlemmer er nu ansat i fængsels- og sundhedsvæsenet: to fængselsimamer og undertegnede fængselspræst i Københavns Fængsler samt en hospitalsimam/koordinator af Etnisk Ressourceteam på de forskellige hospitaler. Mange af IKS tidligere aktiviteter så som debatcaféer, dialoggrupper og undervisning vil kunne genoptages, når der forhåbentlig opnås økonomisk støtte til igen at etablere et fast sted, men tilpasset en ny ramme, dvs. med relevans til de tre projektområder. I fængsel eller på hospital en krisesituation Når man kommer i fængsel eller på hospitalet, sker der en opbremsning i ens liv. Man er kommet i en situation, man ikke selv har ønsket eller valgt. Man tages ud af sin sædvanlige sammenhæng og livsrytme, væk fra familie og venner, væk fra arbejde, uddannelsessted etc. Alle ens vaner brydes. Det kan føles uvirkeligt - 1

4 som om ens tilværelse rystes. Man kan føle sig magtesløs og frustreret over, at der gribes ind i ens privatsfære, at man er overladt til og afhængig af personalet og deres vurdering af en og ens muligheder. Der er meget ventetid. Fremtiden er usikker. Det hele kan virke meget angstfremkaldende. Mange patienter og indsatte oplever stor ensomhed i denne situation. Mange af disse negative aspekter af opholdet på hospital og i fængsel forstærkes ofte hos mennesker med etnisk minoritetsbaggrund. Der er sproglige og kulturelle barrierer i forhold til personalet, der kan forstærke ensomheden og følelsen af at være fremmed. Det hele kan virke mere skræmmende og uoverskueligt, fordi man ikke forstår noget af, hvad der foregår. Man kommer let til at tage tingene personligt, også når der ikke er grund til det. For ar klare sig igennem og overvinde alt det angstfyldte er man tvunget til at lære at tage en dag ad gangen. Man må finde styrke til at forholde sig til situationen, til at bevare sin integritet, sin værdighed. Her kan det være en utrolig hjælp at have en person eller flere personer, der møder en som andet og mere end den mangel (sygdom, kriminelle handling), der ligger til grund for ens ophold i institutionen, og som er villig til at lytte og give støtte og tryghed. For etniske minoriteter er det yderligere vigtigt, at den enkelte patient eller indsatte kan føle sig inkluderet og anerkendt. I bederummets gæstebog på Rigshospitalet udtrykker en patient dette behov på følgende måde: Det er virkelig dejligt, at vi fik et bederum, det er så dejligt at føle sig hjemme hos sig selv, og ikke blive holdt udenfor. (Henning Nabe-Nielsen, Mødet med mennesker af anden tro i sundhedsvæsenet, Magasin om Religionsmøde. Folkekirke og Religionsmøde, Maj 2012, p.16). For både patienter på et hospital og indsatte i et fængsel er det vigtigt, at deres religiøse baggrund og/eller behov tages alvorligt og anerkendes så de ikke føler sig fremmede i Bederum på Rigshospitalet disse institutioner i deres eget land. Der er således bedre muligheder for, at de kan vende tilbage til deres hverdag som helede mennesker. 2

5 Samarbejde i fælles rum IKS har med de to omsorgsprojekter lagt vægt på, at denne hjælp og støtte gives i et samarbejde mellem mennesker med forskellig religiøs og etnisk baggrund, og at det sker i fælles rum. På Rigshospitalet er samarbejdet synliggjort ved, at imamen har arbejdsplads på kirkekontoret. I Blegdamsvejens Fængsel (populært kaldt Blegdammen ) er der et fælles imam- og præstekontor, og i Vestre Fængsel en præstegang, hvor også imamens kontor ligger. I alle disse lokaler foregår en daglig udveksling af erfaringer og fordeling af opgaver. Fængselsimam og præst på kontoret på Blegdammen Fællesskabet på Vestre Fængsels præstegang har stor betydning for både indsatte og ansatte, hvilket bl.a. hænger sammen med, at de ansatte har en fælles forståelse af, at ligeværdighed er et vigtigt princip i forhold til samarbejdet og til aktiviteterne for de indsatte. Det mærkes af mange indsatte som en befrielse, et frirum, hvor der fokuseres på andre ting end det, der tales om på gårdtur eller i cellefællesskab, og hvor de kan føle sig trygge til at være dem, de er. Det er som om vi ikke er i fængsel, siger de indsatte ofte, her er vi mennesker igen. Også de forskellige fælles arrangementer, præster og imamer i Københavns Fængsler arbejder sammen om, har anerkendelse og inklusion som omdrejningspunkt. Der har således været arrangeret en række fælles spisninger og debatmøder i begge fængsler (med deltagere) omkring emner, der er af interesse for alle parter: Hvordan dømmer Gud? Det arabiske forår, Dostojevskijs roman Forbrydelse og Straf, Darwinisme og intelligent design, klimaændringer etc. I mindre grupper har teologiske Debatmøde om Dostojevskij på Blegdammen 3

6 emner været drøftet så som straf og livet efter døden, fri vilje og ansvar, næstekærlighed, tilgivelse, forsoning, forhold til ejendom, gengældelse, straf, kønsrelationer, religiøse retninger. Flere af de indsatte har givet udtryk for, at disse fælles arrangementer og det synlige samarbejde og gode forhold mellem præster og imamer har fået dem til at forstå, at man ikke skal være ekskluderende overfor mennesker med anden kulturel og religiøs baggrund end en selv. Endvidere har det været vores erfaring, at de indsatte ved at være i et fællesskab, hvor de kan føle sig trygge og anerkendt som mennesker, kan få lyst til at bidrage, udforske positive erfaringer frem for mangler hos dem selv. De kan gå fra at være klienter eller brugere til at være aktive deltagere eller endog ressourcepersoner. Begyndelsen til en sådan forvandlingsproces har vi iagttaget flere gange. Teologiske refleksioner Den diakonale handling tager den åndelige dimension ved menneskelivet, og særligt ved menneskelig lidelse, alvorligt. Samtidig giver den mulighed for teologiske overvejelser over menneskelige lidelseserfaringer så som angst, vrede, skyld, ensomhed etc. og over, hvilke metoder og mestringsstrategier, der er nyttige i samtaler med patienter i krise og med indsatte i et fængsel. Det er ofte de samme overvejelser og bekymringer, der gør sig gældende uanset religiøs og kulturel baggrund. Man søger efter en forklaring ud fra antagelsen om, at livet er retfærdigt: hvorfor mig? hvad har jeg gjort galt? har Gud forladt mig? og hvordan klarer jeg denne situation? Man søger en mening og trøst for at kunne mindske følelsen af fortabthed og håbløshed. Gennem udveksling af erfaringer har kristne og muslimske deltagere i ERT fra tid til anden opdaget nye aspekter af egne religiøse traditioner. De har ofte fortalt, hvordan de har lært af hinanden, også på et teologisk niveau. For eksempel har kristne opdaget vigtigheden af formel bøn med henblik på at strukturere patientens hverdag. De kom til at værdsætte den betydning, som islam tillægger taknemmelighed overfor Gud og tålmodighed i lidelse. Omvendt har muslimer anerkendt behovet for mere uformel personlig bøn med patienten, samt vigtigheden af at vide, hvordan man håndterer følelser af bitterhed eller vrede i forhold til Gud i tilfælde af alvorlig sygdom eller tab, selv om disse følelser ikke er "korrekte" i henhold til islam. Muslimer har endvidere - på baggrund af mødet med den kristne sjælesorgstradition og egne minoritets- og ensomhedserfaringer - også indset betydningen af sjælesorg og samtaler med mennesker udenfor deres egen familie, herunder en imam på hospital og i fængsel. 4

7 Sjælesorg og europæisk islam Der har i islams historie, i de muslimske lande ikke været noget stort behov for organiseret omsorgsarbejde eller for en egentlig omsorgs- eller sjælesorgsteologi. Det har været familiens opgave og ansvar at tage sig af de syge og lidende. Samtidig er sjælesorg og omsorgsansvar for andre mennesker klart til stede i islamisk teologi og etik. Den begynder dog først at for alvor at få sin relevans og udformning i de vestlige samfund, hvor også muslimer er præget af individualisering og familieopløsning og dermed ofte står alene uden en familie, der har tid og mulighed for at leve op til deres ansvar. Gennem vores samarbejde om diakonale udfordringer er muslimer blevet mere bevidste om den omsorgsteologi, som kommer til udtryk i islam. Især spørgsmålet om, hvilke mestringsstrategier, den enkelte og sjælesørgeren kan benytte i islamisk kontekst. Undertiden har deltagerne måttet konstatere, at der ofte er tale om sammenfaldende strategier så som ritualer, bøn, fortællinger etc.. Det har været en fantastisk læreproces at følge denne udvikling, og det er vores håb, at lignende erfaringer bliver eller vil blive gjort andre steder i Europa. Hospitalspræst og -imam på Rigshospitalet Betydningen af fælles diakonalt samarbejde De to diakonale projekter i IKS har ikke blot betydning for aktørerne, de frivillige, der er direkte involveret i arbejdet, og det tillidsforhold, der opstår mellem dem og de mennesker, projekterne retter sig imod, og som har brug for hjælp og støtte. Arbejdet har også betydning for dem, der på forskellig måde stifter bekendtskab med projekterne. Vores erfaringer fra samarbejdet fordeler sig på seks punkter: 1. Det vigtigste er, at man når et fælles mål: næsten får omsorg. At der er mennesker, der får den hjælp og støtte i en krisesituation, de har brug for og at deres livskvalitet bedres. 2. De borgere, der får hjælp, oplever, at deres behov (også de åndelige) og værdighed anerkendes og tages alvorligt i det samfund, de lever i. Det befordrer en bedre selvværdsfølelse. De oplever i højere grad at være en del af det samfundsmæssige fællesskab ( føle sig hjemme hos sig selv ). 5

8 3. Interaktionen får betydning for de mennesker, der er involveret i arbejdet. De frivillige oplever, at der er brug for dem, at de har en funktion og kan bidrage positivt. De er nødvendige aktører. De kan undertiden opfattes som rollemodeller. 4. Der opnås en bedre gensidig forståelse og solidaritet mellem deltagerne - i og med det fælles ansvar, de oplever at have, i forhold til et fælles anliggende. De lærer af hinanden og opdager nye aspekter af både de andres og deres egen tradition. 5. Samarbejdet får betydning på græsrodsniveau: Andre mennesker i samfundet ser, at der er sammenhæng mellem ord og handling hos aktørerne. Samtidig registrerer de, at det sker på tværs af kulturelle og religiøse forskelle, at der er fællesskab og sammenhold mellem dem. OS-DEM opdelingen modvirkes. 6. Den fælles praksis fører på en naturlig måde til refleksioner over sjælesorg og social etik indenfor de forskellige religiøse traditioner. Der har således udviklet sig en islamisk omsorgs- eller sjælesorgsteologi, udsprunget af den europæiske kontekst og inspireret af den kristne tradition og teologi. Ved at have et socialt, medmenneskeligt engagement tilfælles, ved at være optaget af mennesker, bliver de religiøse og kulturelle forskelle mindre betydningsfulde og lettere at forholde sig til. Fordomme og negative holdninger til de andre kan forsvinde. Respekt for den andens ligeværdighed træder i stedet. Diapraksis og sameksistens Det er således IKS erfaring gennem årene, at det diapraktiske, interaktionen i det diakonale arbejde mellem mennesker med henholdsvis kristen og muslimsk baggrund har betydning for sameksistensen i samfundet. De to vigtige udfordringer, diakonalt samarbejde og arbejdet for sameksistens hænger sammen og befordrer hinanden. Det lange seje, tålmodige træk, hvor der skabes relationer og sammenhold i et langt forløb tillid over tid - giver bedre vilkår for sameksistens. Dermed kan polarisering, konflikt, modkulturer og ekstreme reaktioner modvirkes eller undgås. Begge de nævnte diakonale projekter har inklusion, ligeværd og anerkendelse som helt centrale principper, der kan bryde OS-DEM fornemmelsen, som mange mennesker har, og skabe en oplevelse af at være del af et samlet OS. 6

9 Projekt Katalysator for indsatte og eks-indsatte unge Lissi Rasmussen Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) har i samarbejde med Foreningen Vores Unge taget initiativ til Projekt Katalysator for indsatte og eks-indsatte unge (særligt med etnisk minoritetsbaggrund) i Københavnsområdet (dvs. primært indsatte i Vestre og Blegdamsvejens Fængsel, Vridsløselille og Herstedvester). Målet er at opbygge et fast samlingssted på Indre Nørrebro, der kan være med til at katalysere en udvikling hos de unge i retning af positivt og aktivt medborgerskab.. Oprettelsen af samlingsstedet vil ske i regi af IKS, og den overordnede ledelse vil blive varetaget af IKS i samarbejde med Vores unge. Undertegnede er ansat som fængselspræst i Københavns Fængsler på halv tid. For et halvt år siden blev Waseem Hussain ansat på fuld tid som fængselsimam., og Fatih Alev er for nyligt blevet ansat 10 timer ugentligt som imam i Blegdamsvejens Fængsel. De er begge gået ind i arbejdet med projektet og er begge bestyrelsesmedlemmer i IKS. Målet er, at unge indsatte, der har besluttet at forlade det kriminelle liv, vil blive henvist til samlingsstedet af præster, imamer og fængselspersonale til stedet, hvor de kan få vejledning og støtte til at komme i gang med uddannelse og/eller arbejde og til at få en mere positiv kontakt til det omgivende samfund. Samtidig knyttes en mentor til den unge, mens han stadig sidder i fængsel. Der vil være en række sociale aktiviteter, hvor tryghed, fællesskab og aktiv deltagelse er i centrum. Der er allerede skabt kontakt til en række interesserede unge og til forskellige ungdomsorganisationer, som ønsker at være med i projektet. Desuden er der søgt økonomiske midler, da projektet vil være afhængigt af, at der kan ansættes medarbejdere. Der er endnu ikke opnået tilsagn om støtte. Da mange af de unge indsatte ikke har haft særlig meget voksenkontakt i deres liv, står mentorarbejdet helt centralt i projektet. Dette arbejde, der involverer lokale borgere, som ønsker at tage ansvar og bidrage til, at de unge kan komme videre i deres liv, har IKS allerede sat i gang, som det vil fremgå nedenfor. Baggrund for projektet Et stigende antal efterkommere af indvandrere rekrutteres til kriminelle grupper ( bander ), og et voksende antal af disse indsættes i danske fængsler, hvorved det bliver stadig vanskeligere og mere krævende for samfundet at sætte ind med bearbejdende tiltag og exit-strategier. Skal dette mønster brydes, er det nødvendigt i højere grad at involvere civilsamfundet, lokale borgere og foreninger og skabe 7

10 menneskelige, anerkendende relationer for de unge, der kan gøre dem trygge nok til at ændre deres sociale færdigheder og værdier. Det kriminelle miljø er ofte identitetsgivende for de unge kriminelle, hvorfor mange vender tilbage til kriminalitet efter afsoning. Der er en recidivprocent blandt unge fængselsafsonere under 30 år på op mod 40 % (Kriminalforsorgens Recidivstatistik 2010). Det er derfor af afgørende betydning at den unge i udslusningen tilbydes et alternativ til sit kriminelle netværk. Projektet hviler på resultater af et to årigt forskningsprojekt om etnisk minoritetsunge (15-30 år) i Københavns Fængsler, foretaget af undertegnede. Resultater af forskningen blev offentliggjort i juni 2010 i rapporten, Livshistorier og Kriminalitet. Forskningsprojektet viste, at de unge typisk er præget af: manglende eller negativ voksenkontakt samt oplevelser af uretfærdighed og social eksklusion. Mange i målgruppen føler sig ikke accepteret af majoritetssamfundet og møder det danske system med mistillid og modstand. et ønske om (ofte i års alderen) at komme ud af kriminaliteten, men tab af venner, misbrugsproblemer, gæld og manglende jobmuligheder gør det vanskeligt. De har brug for støtte og netværk. at have mange ressourcer i form af fællesskabsmindede kvaliteter, multikulturel adfærd og tankegang, stor interesse i skolegang og uddannelse og i at blive del af mainstream samfundet. For at komme ud af kriminalitet er det afgørende, at de unge får opbygget tillidsfulde og stabile relationer til modne voksne, så de kan føle sig accepteret som ligeværdige mennesker, der har noget at bidrage med. Dermed kan det negative selvbillede, mange af de unge har, udfordres, så de kan få overskud og lyst til at være en del af samfundet og tage ansvar for eget liv. Islamisk-Kristent Studiecenter har erhvervet betydelige erfaringer med at skabe tillidsforhold på tværs af etnicitet og religion, opbygge fællesskaber og fasholde etnisk minoritetsunge i aktiviteter. Centret har desuden stor erfaring med pleje og supervision af frivillige, rådgivning i forhold til familier, unges problemer (bl.a. radikalisering), involvering af unge med etnisk minoritetsbaggrund i frivilligt arbejde. Centret har en meget stor kontaktflade til og nyder bred anerkendelse blandt etniske minoriteter generelt. Det er derfor naturligt for os at tage denne opgave op. IKS har desuden et stort erfaringsgrundlag i arbejdet med Etnisk Ressourceteam, som arbejder i forhold til patienter og pårørende med anden etnisk oprindelse end dansk (se rapporten om ERTs arbejde). Dette arbejde indbefatter også patienter indlagt på Vestre Fængsels sygeafdeling. Medlemmer af teamet vil indgå i det sociale netværk med de unge i nærværende projekt, dvs. deltage i stedets 8

11 aktiviteter, fungere som samtalepartnere, mentorer og rollemodeller. Undervisning og supervision vil undertiden kunne foregå på tværs af de to arbejdsområder, hospitaler og fængsler. Mentor- og besøgsvennearbejdet Med udgangspunkt i erfaringer og resultater fra før nævnte forskningsprojekt har undertegnede for to år siden oprettet en frivillig mentorordning for unge, der ønsker støtte til at forlade det kriminelle liv. Der er i denne periode oprettet 19 mentorordninger med seks frivillige mentorer. Ordningen har vist sig at have en positiv virkning på de unge, herunder også flere, der i forvejen var opgivet af både kriminalforsorgen og kommunen. 12 af disse sidder stadig i fængsel. 5 har lagt kriminaliteten bag sig og er nu i gang med uddannelse, mens 2 er blevet løsladt, og der er ikke længere kontakt til mentor. Der er desuden afholdt tre mentorseminarer/- kurser for nuværende og kommende mentorer og ressourcepersoner, og der planlægges yderligere opkvalificerende kurser og supervisionsmøder Fængselsbetjent Nadeem Ghaus fortæller på det tredje mentorkursus om dagligdagen på en fængselsafdeling for samme målgruppe i efteråret Det tredje mentorkursus ( maj 2012) fokuserede primært på fængselssituationen, tavshedspligt og på omsorg og religion. 15 mentorer deltog (herunder 3 præster, 2 læger, 2 jurastuderende og andre studerende, 4 tidligere indsatte), 8 ressourcepersoner (inkl. 3 fængselsimamer og en hospitalsimam, 2 fængselspræster, 1 psykolog). 10 nationaliteter og ca. 6 sprog (foruden europæiske) var repræsenteret. Besøgsven eller mentor? Som frivillig kan man vælge at være besøgsven eller mentor - og senere, når samlingsstedet forhåbentlig bliver oprettet, også frivillig på stedet - alt efter hvor meget og på hvilken måde man ønsker at engagere sig. Der er nu 20 mentorer og 10 ressourcepersoner i projektet. 9

12 At være mentor er mere krævende end at være besøgsven og forløber over længere tid. Man starter med at besøge den unge i fængslet og følger ham så at sige ud af fængslet og hjælper ham med at komme videre med sit liv. Er man besøgsven, Jurist Dlovan Abdulla oplyser om mentorers tavshedspligt kan det dreje sig om besøg i fængslet i kortere eller længere tidsperiode. Det kan være en indsat, der ikke har nogen til at besøge ham (eller måske ikke kan få tilladelse til almindelige besøg). Det kan være både yngre og ældre indsatte, som måske gerne vil tale med en udefra på sit eget sprog. En besøgsven bliver typisk brugt i forhold til ensomme indsatte, langtidsindsatte med minoritetsbaggrund, der ikke får besøg udefra. Familien befinder sig måske geografisk langt væk. Den indsatte taler måske kun sit oprindelsessprog og har svært ved at kommunikere med andre. Han har brug for at samtale om sine problemer, fremtid, religiøse spørgsmål etc. Et besøgsvenneforhold kan dog med tiden blive til et mentor-forhold. En mentor tilknyttes en ung, der har besluttet at forlade sin kriminelle løbebane - helst i sidste del af afsoningen - og er en slags sparringspartner, til at støtte og vejledning af den unge til en mere struktureret hverdag og til positiv kontakt til det omgivende samfund. Han/hun skal hjælpe den unge til at blive bedre i stand til at takle problemer og tage ansvar for sit liv. Det er vigtigt at forankre dette arbejde lokalt, hvor de unge med kriminel baggrund foruden denne kontinuerlige voksenkontakt får mulighed for at være del af et fællesskab, hvor også konventionelle unge deltager og kan være positive rollemodeller for dem. På denne måde kan det gøres muligt for de unge at overvinde følelsen af mindreværd og frygten for ikke at kunne interagere med ikkekriminelle unge. Det er en frygt, som de fleste unge har, når de har siddet i fængsel i længere tid, og som gør det mere trygt og naturligt for dem at vende tilbage til de fællesskaber, de allerede kender. 10

13 Opkvalificering: Mentorerne har regelmæssigt mulighed for udveksling af erfaringer mellem mentorer/besøgsvenner og supervisorer. Dette vil bl.a. foregå på månedlige supervisionsaftener, hvor der også vil være foredrag om emner, der er relevant for arbejdet, f.eks. kommunikation, psykiske lidelser, krisehjælp etc. Desuden tilbydes løbende kurser om mentorarbejdet med undervisning og praktiske øvelser i form af rollespil. Formål med samlingsstedet Projekt Katalysator vil tilbyde aktiviteter, der retter sig specielt til gruppen af unge fortrinsvist med minoritetsbaggrund (mellem 15 og 30 år), og satser på at kunne rumme nogle af de mere hærdede kriminelle unge, som andre indsatser på området ikke kan fastholde. Dette gøres bl.a. ved at prioritere moden voksenkontakt og inklusivt fællesskab og ved at bygge på et mangeårigt samarbejde mellem mennesker med forskellig kulturel og religiøs baggrund i IKS og det store netværk, centret har mulighed for at inddrage i arbejdet. Dermed gives den enkelte unge mulighed for at opleve selv at kunne bidrage positivt og ansvarligt til fællesskabet og på længere sigt agere som aktiv medborger, der har valgt at Fælles præste- og imammøde med viceinspektør indgå i et samarbejde, snarere i Vestre Fængsel som klient i et socialt system. Det nye ved dette projekt er således: at det er målrettet unge indsatte og eksindsatte, særligt med etnisk minoritetsbaggrund, og at kontakten tages allerede, mens de sidder i fængsel, hvilket betyder, at tillidsforholdet mellem præster/mentorer og de unge er etableret, når de forlader fængslet. at det både arbejder individuelt, via mentorer og fællesskabsorienteret med fælles aktiviteter sammen med andre unge at der er etableret et tæt samarbejde med etnisk minoritetsforeninger, som bidrager med forskellige aktiviteter, og som vil udgøre et alternativt netværk til det kriminelle miljø. 11

14 Der tages primært udgangspunkt i Københavns Fængsler, hvor de fleste i målgruppen starter deres fængselsophold, og hvor Kriminalforsorgen ikke har mentorordninger, som man har det på afsoningsstederne. Selv om Københavns Fængsler er et varetægtsfængsel, gælder det for over halvdelen af de indsatte, at de løslades direkte til gaden og dermed ikke kommer videre til afsoningsinstitutionerne, hvor der i højere grad kan sættes ind med socialt og forbyggende arbejde og med udslusningsordninger. Erfaringer viser også, at det netop er i varetægtstiden, når de unge lige er kommet i fængsel, at de begynder at tænke over fremtiden: skal jeg videre med noget andet? eller skal jeg fortsætte dette liv? Kan jeg tilbyde min familie det her? Skal jeg forsøge at komme ud af mit hash-misbrug, komme væk fra mine kriminelle venner og få et arbejde. De unge er netop i denne fase påvirkelige af input udefra. Det er derfor vigtigt at sætte ind og få kontakt med de unge så tidligt som muligt efter fængslingen. Aktiviteter Hensigten med samlingsstedet er at skabe et rum for, at de unge kan deltage, komme til orde, blive set og lyttet til og dermed lære at bruge fællesskaber positivt. Projektet kombinerer således en relations- og fællesskabsorienteret tilgang på den ene side og en beskæftigelses- og rådgivningsorienteret indfaldsvinkel på den anden, der begge sætter tryghed, ligeværdigt fællesskab og aktiv deltagelse i centrum. Aktiviteterne består af tre hovedelementer: 1. Individuel hjælp og rådgivning (udføres overvejende af professionelle rådgivere): beskæftigelses- og uddannelsesvejledning, jobsøgning etc. social- og juridisk rådgivning, gældsrådgivning psykologisk hjælp (bl.a. i forhold til ADHD og PTSD) tilbud om samtaler med socialrådgiver, psykolog/terapeut, sjælesørger etc. hjælp til vredeshåndtering og konfliktløsning hjælp til at finde praktikplads, virksomhedspraktik eller job med løntilskud etablering af positive relationer mellem den unge og forældrene, familiekontakt, hjemmebesøg, evt. deltagelse af familien i arrangementer 2. Sociale aktiviteter (netværksopbyggende): Der vil være både længerevarende aktivitetsforløb og enkeltstående events. I begge tilfælde lægges vægt på at udnytte gruppedynamikken og på aktiviteter, 12

15 andre unge også er interesseret i at deltage i (ikke særlige arrangementer for målgruppen). uformelt samvær, fælles madlavning og spisning, evt. ture ud af huset målrettede sportsaktiviteter som redskab til mere konstruktiv adfærd og kommunikation, til opbygning af større social forståelse, mere solidt selvværd små fællesskaber med deltagelse af en eller flere ældre (selvhjælpsgrupper, coaching, samtale-aktivitetsgrupper) undervisning (bl.a. i konfliktløsning, sociale færdigheder), debatarrangementer med deltagelse af andre unge (med tematisering af områder, de unge aktuelt er optaget af), mulighed for kunstneriske udfoldelser. Dette sker i samarbejde med andre frivillige foreninger. 3. Mentorordninger Som nævnt ovenfor er mentorarbejdet centralt placeret og danner grundlag for, at de øvrige indsatser lykkes. Kontakten mellem den unge og mentoren fortsættes efter løsladelse med henblik på støtte og vejledning af de unge til en mere struktureret hverdag og til positiv kontakt til det omgivende samfund. Der kan her være tale om praktisk hjælp til at finde eller fastholde den unge i skole, arbejde eller bolig, få orden i den unges økonomi. Det kan også være hjælp i kontakten med de offentlige myndigheder, banker, socialkontorer etc. eller det kan være mere personlig hjælp i form af rådgivning og samtale om familieproblemer, eget følelsesliv, misbrugsproblemer etc. Krav til mentorer er først og fremmest evne til refleksion, nærvær og samtale. Fordelen ved at anvende frivillige mentorer er, at det professionelle skel mellem mentor og den unge ophæves, hvorved der i højere grad gives plads til den medmenneskelige og ligeværdige relation. Mentorordningen fortsætter og udvikles også uden fondsmidler. Det sker båden indenfor og udenfor fængslernes mure. I fængslerne arbejder vi, imamer og præster. blandt andet med grup- Besøgsrum i Blegdamsvejens Fængsel pesamtaler og andre aktiviteter, hvor fællesskab og et liv uden kriminalitet står centralt. Oprettelse af samlingsstedet vil dog først kunne finde sted, når der er opnået økonomisk støtte til husleje og ansættelse af medarbejdere. Da vi har så mange kontakter, ressourcepersoner og tidligere indsatte, der brænder for at få projektet op at stå, håber vi det kan lade sig gøre. 13

16 Omsorg og støtte til patienter og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund på københavnske hospitaler Rapport om Etnisk Ressourceteams projektperiode Naveed Baig Medvirkende institutioner: Rigshospitalet Herlev Hospital Islamisk- Kristent Studiecenter (IKS) Følgegruppe for Etnisk Ressourceteam : Overlæge Marianne Kastrup (Videnscenter for Transkulturel Psykiatri), centerchef, sygeplejerske Ester Lind (Rigshospitalet), hospitalspræst Henning Nabe- Nielsen (Rigshospitalet), overlæge Poul Jaszczak (Herlev Hospital), dr. theol. Lissi Rasmussen (IKS) Siden 1980 er antallet af ikke-vestlige indvandrere femdoblet, og i januar 2008 udgjorde indvandrere og efterkommere 9.1 % af befolkningen i Danmark (Danmarks Statistik, dec. 2008). Sundhedsvæsenet er i den forbindelse blevet konfronteret med nye udfordringer og spørgsmål angående kommunikation og omsorg: Hvad er der brug for med henblik på at kunne skabe forståelse, tryghed og yde en tilpasset omsorg? Hvorvidt og hvordan skal det kulturelle, religiøse og åndelige aspekt inddrages i behandlingsforløbet? I august 2009 blev den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) udsendt af Institut for Kvalitetssikring og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (www.ikas.dk) til alle offentlige og private hospitaler med henblik på implementering. Akkrediteringsstandard i DDKM har titlen Religiøs og kulturel støtte til patienter og giver en række anbefalinger om, hvordan det kan understøttes. I WHO s mål for den palliative indsats står der bl.a. at omsorgens psykologiske og åndelige aspekter skal integreres i indsatsen (se Sundhedsstyrelsens hjemmeside:www.sst.dk). Det er ikke alle kulturer og samfund i verden, der har tradition for organiseret omsorgsarbejde. I mange lande (herunder muslimske) håndteres krisesituationer typisk inden for familiens rammer. I Danmark er der imidlertid ikke altid at et familienetværk, der kan træde til. Omsorgen er blevet mere individualiseret og institutionaliseret. Etnisk Ressourceteam (ERT) blev den første og indtil videre den eneste ordning af sin slags i Skandinavien med det formål at hjælpe patienter, pårørende 14

17 og personalet med omsorg, støtte og bedre kommunikation på de enkelte afdelinger. Denne rapport tager udgangspunkt i ERT s arbejde primært i projektperioden feb feb Det er hensigten med rapportens at beskrive ERT s funktioner og virke samt at dokumentere ERT s aktiviteter i perioden. Rapporten begynder med en overordnet historisk beskrivelse af ERT s udviling, efterfulgt af en beskrivelse af ERT s koncept, de frivillige og teamets funktioner. Afslutningsvis dokumenteres alle aktiviteterne ERT s historie kan deles op i tre faser. Den første var eksperiments- og opstartsfasen, hvor primært IKS og foreningen Muslimer i Dialog var ansvarlige for arbejdet. I første omgang etablerede IKS en ressourceliste bestående af 10 personer med forskellig etnisk og kulturel baggrund (heraf fire imamer) og med særlige evner til og baggrund for at tale med mennesker i en krisesituation. Denne liste var det første år tilgængelig på personalekontorer og intranet for personaler på Amtssygehuset i Herlev og Glostrup Sygehus og blev formidlet af sygehuspræsterne. Da ordningen viste sig at være funktionsduelig, blev den udvidet til at omfatte alle hospitaler i Københavnsområdet, dvs. Amager Hospital, Amtssygehuset i Gentofte, Bispebjerg Hospital, Frederiksberg Hospital og Rigshospitalet. På grund af stigende efterspørgsel ønskede IKS denne ordning udvidet og sat i mere faste rammer gennem et mere formaliseret ressourcenetværk og en egentlig besøgs- og rådgivningstjeneste for patienter, pårørende og personale på hospitaler i Københavnsområdet. Dette krævede en mere organiseret kontakt til hospitalerne, da der var tale om en helt ny indsats. Eftersom der også havde været henvendelser ang. kristne ressourcepersoner med etnisk minoritetsbaggrund, blev også kristne en del af ressourcenetværket. Gennem undervisning og samtaletræning ønskede man at dygtiggøre mindst 20 frivillige med anden etnisk baggrund til dette omsorgsarbejde, dvs. til at fungere som samtalepartnere, rådgivere og foredragsholdere og stå til rådighed for hospitalspersonale. Projektets sigte var (som dengang beskrevet): at patienter og pårørende får mulighed for, at tale med et menneske, der forstår deres baggrund, og at personalet får den hjælp og støtte, de har brug for i forhold til at varetage patienternes behov. at de frivillige med forskellig etnisk baggrund bliver bedre i stand til at samtale med mennesker i krisesituationer og formidle deres erfaringer og viden til andre og dermed inspirerer til, at andre tager en lignende opgave op. 15

18 at der skabes en bedre forståelse blandt sundhedspersonaler for de problemer, der kan opstå i forbindelse med muslimske indlagte, og at hospitalspersonalet dermed bliver bedre i stand til at varetage arbejdet med patienter, der har muslimsk baggrund. I denne fase opnåede man at gennemføre en række kurser for hospitalspersonale og andre sundhedsfaglige grupper samt studerende på området, at hverve de frivillige, tilbyde et kursusforløb og gennemføre en visitation. Der blev udvalgt 18 frivillige til at indgå i dette team. Der blev også dannet en styregruppe med 10 fagpersoner ansat på hospitaler og andre relevante institutioner/foreninger. For mere om denne fase: %20til%201.%20nov.% pdf I denne periode blev Etnisk Ressourceteam langsomt integreret i de Københavnske hospitalers virke, dog primært Rigshospitalet og Herlev Hospital - der også godkendte ordningen på direktionsniveau. Projektet i denne fase blev primært drevet af IKS og enkelte samarbejdspartnere. Det var implementeringsfasen. Der blev taget personlig kontakt til de fleste relevante sygeafdelinger på Rigshospitalet og Herlev Hospital og arrangeret møder med personalet for at introducere ressourceteamet og dets arbejde. Det skete især på svangerskabs- og barselsafdelinger, børneafdelinger, dagkirurgisk afsnit, hæmatologisk afdeling, kræftafdelinger, neonatal klinikker mm. Brochurer blev lagt frem på alle relevante afdelinger, og teamet fik PR i diverse fag- og personaleblade, særligt i Skoppet (Herlev Hospital), Indenrigs (Rigshospitalet) og tidsskriftet Sygeplejersken. Der blev desuden taget kontakt til alle hospitaler i Københavnsområdet, som fik muligheden for at benytte sig af omsorgsteamet. Udover de to eksisterende hospitaler blev Gentofte, Amager, Glostrup, Hvidovre og Bispebjerg hospitaler også kontaktet. 16

19 ERT begyndte nu for alvor at modtage henvendelser fra Rigshospitalet og Herlev Hospital. Disse henvendelser blev dokumenteret i denne periode. Der var ca. to ugentlige patientrelaterede henvendelser - primært længerevarende besøgsvenner til ældre patienter uden særlig stort ERT-Seminar med delegation fra Norge Frivillige fortæller netværk. ERT havde ikke faste faciliteter på hospitalerne i denne periode. Projektlederen koordinerede og arbejdede fra IKS s kontor på Sortedam Dossering, Nørrebro. I 2007 publiceredes Den Muslimske Patient. En indføring i emner relateret til mødet mellem muslimer og ansatte i sundhedsvæsenet. Dette hæfte er bl.a. blevet brugt i forskellige uddannelsessammenhænge. Det er blevet genoptrykt, og der er stadig efterspørgsel på hæftet I den officielle projektperiode fra 2008 til 2011 foregik arbejdet udelukkende på Rigshospitalet og Herlev Hospital, hvor projektet blev en fast del af hospitalets virke. Projektlederen blev nu placeret under hospitalernes organisation - på Rigshospitalet under personaleafdelingen og den kirkelige funktion og på Herlev Hospital under direktionen. Der blev dannet en følgegruppe, der fulgte med i ERT s udvikling. Denne bestod af repræsentanter fra Rigshospitalet, Herlev Hospital, Islamisk-Kristent Studiecenter og Videnscenter for Transkulturel Psykiatri. IKS og de to hospitaler indgik en samarbejdsaftale hvor de tre interessenter deltes om de økonomiske omkostninger. Bispebjerg Hospital fik senere *(i 2009) tilknyttet en frivillig teamkoordinator. Projektet afsluttedes, og en fast ordning introduceredes fra 1.februar 2011, og projektlederen blev ansat som koordinator for Etnisk Ressourceteam på 4 københavnske hospitaler med Rigshospitalet som værtshospital for ordningen. De øvrige hospitaler er Herlev Hospital, Bispebjerg Hospital og Hvidovre Hospital. 17

20 Konceptet Etnisk Ressourceteam s koncept fremgår af projektbeskrivelsen, der understreger, at ERT ønsker: at patienter af anden etnisk baggrund sikres et optimalt møde med sundhedsvæsenet. at den generelle omsorg og den åndelige omsorg for patienter og pårørende med anden etnisk baggrund får en lige så høj standard som omsorgen for etniske danske patienter og pårørende generelt. For at nå de overordnede mål var der tre konkrete opgaver, der blev udført (i henhold til projektbeskrivelsen): 1. Etablering og implementering af etniske ressourceteams på Rigshospitalet og Amtssygehuset i Herlev, samt videreuddannelse af disse teams alt efter hospitalernes behov. 2. Åndelig omsorg for patienter og pårørende ved hospitalsimam på Rigshospitalet og Amtssygehuset i Herlev. 3. Undervisning og rådgivning af personale på Rigshospitalet og Amtssygehuset i Herlev. Teamets funktioner Ressourcepersonerne kunne og kan tilkaldes 24 timer i døgnet. Deres hovedfunktioner består i at være samtalepartnere og rådgivere i forhold til patienter og pårørende med lignende baggrund som de selv, samt at stå til rådighed for hospitalspersonalet. Betingelsen for at kunne sende en ressourceperson er, at patienten eller dennes pårørende selv har givet samtykke hertil. Derefter er det kriterier som sprog, kulturel baggrund, religion, køn, alder og livserfaring, der afgør, hvem der matcher patienten bedst. Ressourcepersonerne varetager tilsammen følgende tre funktioner: Besøgstjenesten Alle ressourcepersoner fungerer som besøgsvenner i forbindelse med en patienters indlæggelse eller ambulante behandling. Det kan handle om at holde ensomme patienter og/eller pårørende med selskab og på den måde være med til at mindske de sygdomsramtes bekymringer og fremmedgørelse. Det kan også handle om at hjælpe med at formidle arbejdsgange og sygeplejekulturen på hospitalet eller guide patienterne videre til patientvejleder eller socialrådgiver, når der er behov for det. Den gejstlige betjening med bl.a. imam- og præstefunktionen (når det gælder andre kirker end folkekirken) er også en del af besøgsvennetjenesten. Gejstlige udenfor hospitalet kan her tilkaldes. 18

Omsorg og støtte til patienter og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund på københavnske hospitaler Etnisk Ressourceteam 2008-2011

Omsorg og støtte til patienter og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund på københavnske hospitaler Etnisk Ressourceteam 2008-2011 Omsorg og støtte til patienter og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund på københavnske hospitaler Etnisk Ressourceteam 2008-2011 Naveed Baig Medvirkende institutioner: Rigshospitalet Herlev Hospital

Læs mere

Omsorg og støtte til patienter og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund på danske hospitaler

Omsorg og støtte til patienter og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund på danske hospitaler Etnisk Ressourceteam Omsorg og støtte til patienter og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund på danske hospitaler Rapport om Etnisk Ressourceteams projektperiode 2008-2011 Medvirkende institutioner:

Læs mere

Rådgivning om og omsorgsarbejde blandt etniske minoriteter på hospitaler Projektets forløb frem til 1. november 2005 v.

Rådgivning om og omsorgsarbejde blandt etniske minoriteter på hospitaler Projektets forløb frem til 1. november 2005 v. Rådgivning om og omsorgsarbejde blandt etniske minoriteter på hospitaler Projektets forløb frem til 1. november 2005 v. Lissi Rasmussen Baggrund Gennem de senere år er der på en række hospitaler opstået

Læs mere

Tro, omsorg og interkultur

Tro, omsorg og interkultur Tro, omsorg og interkultur ERFARINGER FRA SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Redigeret af Naveed Baig, Marianne Kastrup & Lissi Rasmussen Hans Reitzels Forlag Indhold Indledning 9 Interkultur 10 Social- og sundhedssektoren

Læs mere

Præsentation af registrerede henvendelser, undervisning og andre aktiviteter

Præsentation af registrerede henvendelser, undervisning og andre aktiviteter Præsentation af registrerede henvendelser, undervisning og andre aktiviteter Udarbejdet februar 2013 Sanne Rie Cissé, akademisk medarbejder ERT I. Kort oversigt: ERT i tal 2012 II. Patient-, pårørende-

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) - Center for Sameksistens Årsberetning 2011-12 v. formanden, Lissi Rasmussen 19.marts 2012

Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) - Center for Sameksistens Årsberetning 2011-12 v. formanden, Lissi Rasmussen 19.marts 2012 Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) - Center for Sameksistens Årsberetning 2011-12 v. formanden, Lissi Rasmussen 19.marts 2012 IKS har igen i år været fokuseret på tre konkrete projektområder, som hænger

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Kronik Hvad fik vi ud af dialogen? 10 år med Islamisk-Kristent Studiecenter

Kronik Hvad fik vi ud af dialogen? 10 år med Islamisk-Kristent Studiecenter Kronik Hvad fik vi ud af dialogen? 10 år med Islamisk-Kristent Studiecenter Safet Bektovic, PhD i filosofi, medarbejder og tidligere næstformand i Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) og dr.theol. Lissi

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?

Læs mere

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening (DASF) er en frivillig social forening med en bestyrelse som øverste beslutningstager. DASF blev

Læs mere

Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) - Center for Sameksistens Årsberetning 2009-10 v. formanden, Lissi Rasmussen

Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) - Center for Sameksistens Årsberetning 2009-10 v. formanden, Lissi Rasmussen Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) - Center for Sameksistens Årsberetning 2009-10 v. formanden, Lissi Rasmussen den 15. marts 2010 Det sidste år har vi primært arbejdet med eksisterende projekter og

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Genoprettende Praksis

Genoprettende Praksis Grundkursus i Genoprettende Praksis Et kursusforløb for dig der arbejder med ungekontakt DK Vest : 21.-23.sept. + 11.nov. 2015 DK Øst : 5.-7.okt. + 18.nov. 2015 Om genoprettende processer og praksis Genoprettende

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer Projektets titel : Projektperiode : Jan 2013 dec 2013 Social mentor for unge ledige i Svendborg

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Håndbog for frivillige medarbejdere

Håndbog for frivillige medarbejdere Håndbog for frivillige medarbejdere Indledning. Denne lille håndbog/pjece informerer om de pligter og rettigheder, du som frivillig medarbejder har. Som frivillig medarbejder er der mange forskellige opgaver

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

udøve diakoni fremme diakoni Nærvær ærlighed respekt

udøve diakoni fremme diakoni Nærvær ærlighed respekt når livet gør ondt hvem er vi? Foreningen Agape er en folkekirkelig forening, der arbejder med diakoni, sjælesorg, terapi, kurser, retræter og foredrag. Vores fundament er det kristne livs- og menneskesyn.

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Etnisk Ressourceteam. Personalets oplevede barrierer i mødet med patienter og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund

Etnisk Ressourceteam. Personalets oplevede barrierer i mødet med patienter og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund Etnisk Ressourceteam Personalets oplevede barrierer i mødet med patienter og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund En undersøgelse af barrierer i mødet mellem sundhedsfagligt hospitalspersonale og patienter/pårørende

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere - det nye potentiale Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere, det nye potentiale At give plads til mennesker med

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Information om Livslinien

Information om Livslinien Information om Livslinien Livslinien har forståelse for, at selvmord kan opleves som en udvej, men vil til enhver tid hjælpe med at se andre muligheder Livsliniens holdning til selvmord Organisationen

Læs mere

Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter

Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter af Marianne C. Kastrup, Videnscenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Klinik, Neurocentret, Rigshospitalet Gennem de sidste 20 år

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

NYHEDSBREV marts - april 2006

NYHEDSBREV marts - april 2006 NYHEDSBREV marts - april 2006 I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der er sket i projektet i marts og april. SIDEN SIDST Steen og Lotte har været i Göttingen, hvor de har deltaget i et kick-off seminar,

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Forord Denne guide er udarbejdet i et tværfagligt samarbejde mellem det misbrugsfaglige område (i denne guide bruges betegnelsen alkoholbehandlere)

Læs mere

Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg

Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg Frivillig-politik i Det Grønlandske Hus i Aalborg Det Grønlandske Hus i Aalborg er et hus, som er åbent for alle med relationer til og interesse for Grønland og grønlandske forhold. Vores formål er at

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

Ansatte Naveed Baig har været ansat i 22 t/u siden 1.maj ved hjælp af midler fra Oak Foundation og Socialministeriet.

Ansatte Naveed Baig har været ansat i 22 t/u siden 1.maj ved hjælp af midler fra Oak Foundation og Socialministeriet. Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) Årsberetning 2006-7 v. formanden den 19. marts 2007 Det vil fremgå af denne beretning, at de ændringer, vi bebudede på sidste generalforsamling, så småt er ved at kunne

Læs mere

CENTER FOR DIAKONI OG LEDELSE. Diplom i ledelse. Diakoni og Ledelse. www.diakoni.dk

CENTER FOR DIAKONI OG LEDELSE. Diplom i ledelse. Diakoni og Ledelse. www.diakoni.dk CENTER FOR DIAKONI OG LEDELSE Diplom i ledelse Diakoni og Ledelse www.diakoni.dk Om uddannelsen Peter Fischer-Møller, Biskop over Roskilde Stift Jo mere komplekst et samfund bliver, jo vigtigere er det,

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Holbølls Minde

Læs mere

NYT NETVÆRK EN MENTORORDNING FOR LEDIGE NYDANSKERE NYT NETVÆRK OG DIN VIRKSOMHED VIRKSOMHEDSMODELLEN

NYT NETVÆRK EN MENTORORDNING FOR LEDIGE NYDANSKERE NYT NETVÆRK OG DIN VIRKSOMHED VIRKSOMHEDSMODELLEN VIRKSOMHEDSMODEL NYT NETVÆRK EN MENTORORDNING FOR LEDIGE NYDANSKERE Nyt Netværk er et projekt til integration af veluddannede ledige nydanskere på arbejdsmarkedet via en mentorordning. Projektets formål

Læs mere

Lærervejledning til den teoretiske del af basisuddannelsen

Lærervejledning til den teoretiske del af basisuddannelsen Lærervejledning til den teoretiske del af basisuddannelsen Oversigt over emnerne INTRODUKTION... 2 PORTØRENS ARBEJDSOMRÅDER OG OPGAVER... 3 ORGANISATIONSFORHOLD... 4 FORSTÅELSE FOR INTERNE OG EKSTERNE

Læs mere

SEMINAR FOR LEDERE 29. og 30. oktober 2014

SEMINAR FOR LEDERE 29. og 30. oktober 2014 SEMINAR FOR LEDERE 29. og 30. oktober 2014 6. august 2014 Radiograf Rådet er igen i år glade for, at kunne invitere chefradiografer, overradiografer, oversygeplejersker, afdelingsradiografer og afdelingssygeplejersker

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg Samarbejdsrammer for frivillighed Indholdsfortegnelse Hvorfor samarbejde?... 2 Hvorfor samarbejdsrammer?... 3 Muligheder... 4 Det særlige ved frivillighed... 5 Kommunikation og fælles mål... 6 Anerkendelse

Læs mere

Information om Livslinien. - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig

Information om Livslinien. - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig Information om Livslinien - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig Organisationen Livslinien Livslinien er en landsdækkende humanitær organisation, der forebygger selvmord og selvmordsforsøg.

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Studiegruppe Studiegruppe (14 deltagere) læser kristne og muslimske tekster (initiativtagere: Theodor Jørgensen og Safet Bektovic).

Studiegruppe Studiegruppe (14 deltagere) læser kristne og muslimske tekster (initiativtagere: Theodor Jørgensen og Safet Bektovic). 2010-11 Projektvejledning, rådgivning, foredragsvirksomhed og gruppebesøg fra uddannelsesinstitutioner Der har som sædvanlig været en del henvendelser om hjælp og information til studerende, om rådgivning

Læs mere

Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert

Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert SOCIAL-OG SUNDHEDSASSISTENS FAGLIG KOMPETENCE Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert Har faglig indsigt, varetager grundlæggende sygepleje- og aktiveringsopgaver. arbejder regelbaseret

Læs mere

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk

STATUS 2014. Patientstøtterne. Røde Kors JANUAR 2015. rødekors.dk STATUS 2014 JANUAR 2015 Patientstøtterne Røde Kors rødekors.dk INDHOLD Indledning... 3 26 Røde Korsafdelinger har patientstøtter... 4 Patientstøtter er til stede på mange forskellige sygehusafdelinger...

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri Januar 2012 Region Hovedstadens Psykiatri en kort orientering til patienter og pårørende Region Hovedstadens Psykiatri er Danmarks største psykiatriske hospital. Vi leverer regionens ydelser på psykiatriområdet

Læs mere

Hvad er dit næste skridt?

Hvad er dit næste skridt? Hvad er dit næste skridt? KURSER I EFTERÅRET September - November 2014 kursus-hæfte-a5.indd 1 21/06/14 18.39 Efterårskurser VEJLE PINSEKIRKE INVITERER TIL EN RÆKKE SPÆNDENDE EFTERÅRSKURSER. KURSERNE ER

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk

Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk Vejledning til selvstændige, der samarbejder med forsikringsselskaber og netværk Denne tekst beskriver bedste praksis, når du samarbejder med forsikringsselskaber og netværk. Et stigende antal klienter

Læs mere

Introprojekt for nyansatte præster Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København

Introprojekt for nyansatte præster Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse, København Kort beskrivelse: 1. års ansættelse som præst med uddannelse lagt ind i ansættelsen. Varighed for nyansatte præster og deltagende provstier: 1. år: Samlet projektvarighed for FIP: 2 år. Projektstart: 1.

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

om præmature og andre sarte børn

om præmature og andre sarte børn efterår 2010 foredragskatalog om præmature og andre sarte børn foredragsholdere anne-marie aaen (psykolog & forfatter) anne olin (klinisk diætisk) hannah harboe (børnefysioterapeut) patricia egge (talehørepædagog)

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K tlf. 33140010. mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk

Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K tlf. 33140010. mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K tlf. 33140010 mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk Under protektion af H.K.H. Kronprinsesse Mary Den gode vejledning Sammenskrivning

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Gode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Intern læring Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed Udgivet af Dansk Handel & Service Intern læring 2006 Gode råd om Intern læring Du kan med fordel

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere