Tidsskrift. om islam & kristendom. Tema: Islamisk-Kristent Studiecenter på hospital og i fængsel 1/2012. Indhold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tidsskrift. om islam & kristendom. Tema: Islamisk-Kristent Studiecenter på hospital og i fængsel 1/2012. Indhold"

Transkript

1 Tidsskrift om islam & kristendom 1/2012 Tema: Islamisk-Kristent Studiecenter på hospital og i fængsel Imam og præst fra IKS i Vestre Fængsels hospitalsafdeling Indhold Betydningen af IKS arbejde på hospitaler og i fængsler Lissi Rasmussen Projekt Katalysator for indsatte og eks-indsatte Lissi Rasmussen Rapport om Etnisk Ressourceteam Naveed Baig Udfordringer og perspektiver for islamisk filosofi I dag Safet Bektovic

2 Redaktionelt Dette nummer omhandler de videre perspektiver af IKS arbejde med to omsorgsprojekter henholdsvis på sundhedsområdet og i fængselssystemet. Den første artikel søger at reflektere over arbejdets betydning for de medvirkende og berørte samt mere generelt for sameksistens mellem mennesker med forskellig religiøs og kulturel baggrund. De følgende to artikler beskriver indholdet af de to projekter, hvorledes de har udviklet sig fra starten frem til i dag. Hvad er formålet med projekterne, hvilke aktiviteter er inkluderet, og på hvilken måde involveres de frivillige? Til sidst bringes en artikel af Safet Bektovic om islamisk filosofi i dag. Artiklen bygger på Safets nyligt udkomne bog, som omtales på tidsskrif-tets bagside. Denne bog, som er blevet til på baggrund af Safets undervisning og studier gennem mange år, anbefales på det varmeste herfra. Tidsskrift om islam & kristendom 15. årgang nr. 1. juni 2012 ISSN Islamisk-Kristent Studiecenter Redaktion Lissi Rasmussen (ansv.) Naveed Baig Tryk: Mediehuset Mors Islamisk-Kristent Studiecenter Ryesgade 27B, 3tv København N Telefon

3 Betydningen af IKS arbejde på hospitaler og i fængsler Lissi Rasmussen IKS har i flere år arbejdet socialt og diakonalt med konkrete projekter. Vi har anset det for vigtigt, at vi som kristne og muslimer mødes i et fælles rum om sociale og almenmenneskelige problemstillinger og udfordringer, men i de senere år er vi gået et skridt videre. Vi forholder os ikke blot reflekterende, dialogisk til problemstillingerne. Vi relaterer ikke blot til hinanden i forhold til noget tredje, men vi interagerer og engagerer os sammen i det tredje. Interaktionen, diapraksis, det at arbejde sammen omkring fælles konkrete opgaver med fælles mål er i stigende grad blevet det fundament, hvorpå vi udvikler relationer og fællesskab, ikke blot internt blandt aktørerne, men også blandt mennesker i samfundet. Ved at skabe et fælles socialt rum for interaktion søger vi at opnå en gensidig tillid og samhørighed, der får videre betydning for sameksistensen i samfundet. Denne artikel vil reflektere over dette fælles diakonale samarbejdes betydning for fællesskabet mellem mennesker med forskellig religiøs og kulturel baggrund. IKS har været fokuseret på tre konkrete projektområder, som hænger tæt sammen: ligebehandlingsarbejde, omsorgsarbejde på sundhedsområdet og arbejde med indsatte og eksindsatte unge. I dette nummer af tidsskriftet omtales de to diakonale projekter, Etnisk Ressourceteam på fem københavnske hospitaler og Projekt Katalysator for indsatte og eks-indsatte unge på Sjælland. Fire af IKS seks bestyrelsesmedlemmer er nu ansat i fængsels- og sundhedsvæsenet: to fængselsimamer og undertegnede fængselspræst i Københavns Fængsler samt en hospitalsimam/koordinator af Etnisk Ressourceteam på de forskellige hospitaler. Mange af IKS tidligere aktiviteter så som debatcaféer, dialoggrupper og undervisning vil kunne genoptages, når der forhåbentlig opnås økonomisk støtte til igen at etablere et fast sted, men tilpasset en ny ramme, dvs. med relevans til de tre projektområder. I fængsel eller på hospital en krisesituation Når man kommer i fængsel eller på hospitalet, sker der en opbremsning i ens liv. Man er kommet i en situation, man ikke selv har ønsket eller valgt. Man tages ud af sin sædvanlige sammenhæng og livsrytme, væk fra familie og venner, væk fra arbejde, uddannelsessted etc. Alle ens vaner brydes. Det kan føles uvirkeligt - 1

4 som om ens tilværelse rystes. Man kan føle sig magtesløs og frustreret over, at der gribes ind i ens privatsfære, at man er overladt til og afhængig af personalet og deres vurdering af en og ens muligheder. Der er meget ventetid. Fremtiden er usikker. Det hele kan virke meget angstfremkaldende. Mange patienter og indsatte oplever stor ensomhed i denne situation. Mange af disse negative aspekter af opholdet på hospital og i fængsel forstærkes ofte hos mennesker med etnisk minoritetsbaggrund. Der er sproglige og kulturelle barrierer i forhold til personalet, der kan forstærke ensomheden og følelsen af at være fremmed. Det hele kan virke mere skræmmende og uoverskueligt, fordi man ikke forstår noget af, hvad der foregår. Man kommer let til at tage tingene personligt, også når der ikke er grund til det. For ar klare sig igennem og overvinde alt det angstfyldte er man tvunget til at lære at tage en dag ad gangen. Man må finde styrke til at forholde sig til situationen, til at bevare sin integritet, sin værdighed. Her kan det være en utrolig hjælp at have en person eller flere personer, der møder en som andet og mere end den mangel (sygdom, kriminelle handling), der ligger til grund for ens ophold i institutionen, og som er villig til at lytte og give støtte og tryghed. For etniske minoriteter er det yderligere vigtigt, at den enkelte patient eller indsatte kan føle sig inkluderet og anerkendt. I bederummets gæstebog på Rigshospitalet udtrykker en patient dette behov på følgende måde: Det er virkelig dejligt, at vi fik et bederum, det er så dejligt at føle sig hjemme hos sig selv, og ikke blive holdt udenfor. (Henning Nabe-Nielsen, Mødet med mennesker af anden tro i sundhedsvæsenet, Magasin om Religionsmøde. Folkekirke og Religionsmøde, Maj 2012, p.16). For både patienter på et hospital og indsatte i et fængsel er det vigtigt, at deres religiøse baggrund og/eller behov tages alvorligt og anerkendes så de ikke føler sig fremmede i Bederum på Rigshospitalet disse institutioner i deres eget land. Der er således bedre muligheder for, at de kan vende tilbage til deres hverdag som helede mennesker. 2

5 Samarbejde i fælles rum IKS har med de to omsorgsprojekter lagt vægt på, at denne hjælp og støtte gives i et samarbejde mellem mennesker med forskellig religiøs og etnisk baggrund, og at det sker i fælles rum. På Rigshospitalet er samarbejdet synliggjort ved, at imamen har arbejdsplads på kirkekontoret. I Blegdamsvejens Fængsel (populært kaldt Blegdammen ) er der et fælles imam- og præstekontor, og i Vestre Fængsel en præstegang, hvor også imamens kontor ligger. I alle disse lokaler foregår en daglig udveksling af erfaringer og fordeling af opgaver. Fængselsimam og præst på kontoret på Blegdammen Fællesskabet på Vestre Fængsels præstegang har stor betydning for både indsatte og ansatte, hvilket bl.a. hænger sammen med, at de ansatte har en fælles forståelse af, at ligeværdighed er et vigtigt princip i forhold til samarbejdet og til aktiviteterne for de indsatte. Det mærkes af mange indsatte som en befrielse, et frirum, hvor der fokuseres på andre ting end det, der tales om på gårdtur eller i cellefællesskab, og hvor de kan føle sig trygge til at være dem, de er. Det er som om vi ikke er i fængsel, siger de indsatte ofte, her er vi mennesker igen. Også de forskellige fælles arrangementer, præster og imamer i Københavns Fængsler arbejder sammen om, har anerkendelse og inklusion som omdrejningspunkt. Der har således været arrangeret en række fælles spisninger og debatmøder i begge fængsler (med deltagere) omkring emner, der er af interesse for alle parter: Hvordan dømmer Gud? Det arabiske forår, Dostojevskijs roman Forbrydelse og Straf, Darwinisme og intelligent design, klimaændringer etc. I mindre grupper har teologiske Debatmøde om Dostojevskij på Blegdammen 3

6 emner været drøftet så som straf og livet efter døden, fri vilje og ansvar, næstekærlighed, tilgivelse, forsoning, forhold til ejendom, gengældelse, straf, kønsrelationer, religiøse retninger. Flere af de indsatte har givet udtryk for, at disse fælles arrangementer og det synlige samarbejde og gode forhold mellem præster og imamer har fået dem til at forstå, at man ikke skal være ekskluderende overfor mennesker med anden kulturel og religiøs baggrund end en selv. Endvidere har det været vores erfaring, at de indsatte ved at være i et fællesskab, hvor de kan føle sig trygge og anerkendt som mennesker, kan få lyst til at bidrage, udforske positive erfaringer frem for mangler hos dem selv. De kan gå fra at være klienter eller brugere til at være aktive deltagere eller endog ressourcepersoner. Begyndelsen til en sådan forvandlingsproces har vi iagttaget flere gange. Teologiske refleksioner Den diakonale handling tager den åndelige dimension ved menneskelivet, og særligt ved menneskelig lidelse, alvorligt. Samtidig giver den mulighed for teologiske overvejelser over menneskelige lidelseserfaringer så som angst, vrede, skyld, ensomhed etc. og over, hvilke metoder og mestringsstrategier, der er nyttige i samtaler med patienter i krise og med indsatte i et fængsel. Det er ofte de samme overvejelser og bekymringer, der gør sig gældende uanset religiøs og kulturel baggrund. Man søger efter en forklaring ud fra antagelsen om, at livet er retfærdigt: hvorfor mig? hvad har jeg gjort galt? har Gud forladt mig? og hvordan klarer jeg denne situation? Man søger en mening og trøst for at kunne mindske følelsen af fortabthed og håbløshed. Gennem udveksling af erfaringer har kristne og muslimske deltagere i ERT fra tid til anden opdaget nye aspekter af egne religiøse traditioner. De har ofte fortalt, hvordan de har lært af hinanden, også på et teologisk niveau. For eksempel har kristne opdaget vigtigheden af formel bøn med henblik på at strukturere patientens hverdag. De kom til at værdsætte den betydning, som islam tillægger taknemmelighed overfor Gud og tålmodighed i lidelse. Omvendt har muslimer anerkendt behovet for mere uformel personlig bøn med patienten, samt vigtigheden af at vide, hvordan man håndterer følelser af bitterhed eller vrede i forhold til Gud i tilfælde af alvorlig sygdom eller tab, selv om disse følelser ikke er "korrekte" i henhold til islam. Muslimer har endvidere - på baggrund af mødet med den kristne sjælesorgstradition og egne minoritets- og ensomhedserfaringer - også indset betydningen af sjælesorg og samtaler med mennesker udenfor deres egen familie, herunder en imam på hospital og i fængsel. 4

7 Sjælesorg og europæisk islam Der har i islams historie, i de muslimske lande ikke været noget stort behov for organiseret omsorgsarbejde eller for en egentlig omsorgs- eller sjælesorgsteologi. Det har været familiens opgave og ansvar at tage sig af de syge og lidende. Samtidig er sjælesorg og omsorgsansvar for andre mennesker klart til stede i islamisk teologi og etik. Den begynder dog først at for alvor at få sin relevans og udformning i de vestlige samfund, hvor også muslimer er præget af individualisering og familieopløsning og dermed ofte står alene uden en familie, der har tid og mulighed for at leve op til deres ansvar. Gennem vores samarbejde om diakonale udfordringer er muslimer blevet mere bevidste om den omsorgsteologi, som kommer til udtryk i islam. Især spørgsmålet om, hvilke mestringsstrategier, den enkelte og sjælesørgeren kan benytte i islamisk kontekst. Undertiden har deltagerne måttet konstatere, at der ofte er tale om sammenfaldende strategier så som ritualer, bøn, fortællinger etc.. Det har været en fantastisk læreproces at følge denne udvikling, og det er vores håb, at lignende erfaringer bliver eller vil blive gjort andre steder i Europa. Hospitalspræst og -imam på Rigshospitalet Betydningen af fælles diakonalt samarbejde De to diakonale projekter i IKS har ikke blot betydning for aktørerne, de frivillige, der er direkte involveret i arbejdet, og det tillidsforhold, der opstår mellem dem og de mennesker, projekterne retter sig imod, og som har brug for hjælp og støtte. Arbejdet har også betydning for dem, der på forskellig måde stifter bekendtskab med projekterne. Vores erfaringer fra samarbejdet fordeler sig på seks punkter: 1. Det vigtigste er, at man når et fælles mål: næsten får omsorg. At der er mennesker, der får den hjælp og støtte i en krisesituation, de har brug for og at deres livskvalitet bedres. 2. De borgere, der får hjælp, oplever, at deres behov (også de åndelige) og værdighed anerkendes og tages alvorligt i det samfund, de lever i. Det befordrer en bedre selvværdsfølelse. De oplever i højere grad at være en del af det samfundsmæssige fællesskab ( føle sig hjemme hos sig selv ). 5

8 3. Interaktionen får betydning for de mennesker, der er involveret i arbejdet. De frivillige oplever, at der er brug for dem, at de har en funktion og kan bidrage positivt. De er nødvendige aktører. De kan undertiden opfattes som rollemodeller. 4. Der opnås en bedre gensidig forståelse og solidaritet mellem deltagerne - i og med det fælles ansvar, de oplever at have, i forhold til et fælles anliggende. De lærer af hinanden og opdager nye aspekter af både de andres og deres egen tradition. 5. Samarbejdet får betydning på græsrodsniveau: Andre mennesker i samfundet ser, at der er sammenhæng mellem ord og handling hos aktørerne. Samtidig registrerer de, at det sker på tværs af kulturelle og religiøse forskelle, at der er fællesskab og sammenhold mellem dem. OS-DEM opdelingen modvirkes. 6. Den fælles praksis fører på en naturlig måde til refleksioner over sjælesorg og social etik indenfor de forskellige religiøse traditioner. Der har således udviklet sig en islamisk omsorgs- eller sjælesorgsteologi, udsprunget af den europæiske kontekst og inspireret af den kristne tradition og teologi. Ved at have et socialt, medmenneskeligt engagement tilfælles, ved at være optaget af mennesker, bliver de religiøse og kulturelle forskelle mindre betydningsfulde og lettere at forholde sig til. Fordomme og negative holdninger til de andre kan forsvinde. Respekt for den andens ligeværdighed træder i stedet. Diapraksis og sameksistens Det er således IKS erfaring gennem årene, at det diapraktiske, interaktionen i det diakonale arbejde mellem mennesker med henholdsvis kristen og muslimsk baggrund har betydning for sameksistensen i samfundet. De to vigtige udfordringer, diakonalt samarbejde og arbejdet for sameksistens hænger sammen og befordrer hinanden. Det lange seje, tålmodige træk, hvor der skabes relationer og sammenhold i et langt forløb tillid over tid - giver bedre vilkår for sameksistens. Dermed kan polarisering, konflikt, modkulturer og ekstreme reaktioner modvirkes eller undgås. Begge de nævnte diakonale projekter har inklusion, ligeværd og anerkendelse som helt centrale principper, der kan bryde OS-DEM fornemmelsen, som mange mennesker har, og skabe en oplevelse af at være del af et samlet OS. 6

9 Projekt Katalysator for indsatte og eks-indsatte unge Lissi Rasmussen Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) har i samarbejde med Foreningen Vores Unge taget initiativ til Projekt Katalysator for indsatte og eks-indsatte unge (særligt med etnisk minoritetsbaggrund) i Københavnsområdet (dvs. primært indsatte i Vestre og Blegdamsvejens Fængsel, Vridsløselille og Herstedvester). Målet er at opbygge et fast samlingssted på Indre Nørrebro, der kan være med til at katalysere en udvikling hos de unge i retning af positivt og aktivt medborgerskab.. Oprettelsen af samlingsstedet vil ske i regi af IKS, og den overordnede ledelse vil blive varetaget af IKS i samarbejde med Vores unge. Undertegnede er ansat som fængselspræst i Københavns Fængsler på halv tid. For et halvt år siden blev Waseem Hussain ansat på fuld tid som fængselsimam., og Fatih Alev er for nyligt blevet ansat 10 timer ugentligt som imam i Blegdamsvejens Fængsel. De er begge gået ind i arbejdet med projektet og er begge bestyrelsesmedlemmer i IKS. Målet er, at unge indsatte, der har besluttet at forlade det kriminelle liv, vil blive henvist til samlingsstedet af præster, imamer og fængselspersonale til stedet, hvor de kan få vejledning og støtte til at komme i gang med uddannelse og/eller arbejde og til at få en mere positiv kontakt til det omgivende samfund. Samtidig knyttes en mentor til den unge, mens han stadig sidder i fængsel. Der vil være en række sociale aktiviteter, hvor tryghed, fællesskab og aktiv deltagelse er i centrum. Der er allerede skabt kontakt til en række interesserede unge og til forskellige ungdomsorganisationer, som ønsker at være med i projektet. Desuden er der søgt økonomiske midler, da projektet vil være afhængigt af, at der kan ansættes medarbejdere. Der er endnu ikke opnået tilsagn om støtte. Da mange af de unge indsatte ikke har haft særlig meget voksenkontakt i deres liv, står mentorarbejdet helt centralt i projektet. Dette arbejde, der involverer lokale borgere, som ønsker at tage ansvar og bidrage til, at de unge kan komme videre i deres liv, har IKS allerede sat i gang, som det vil fremgå nedenfor. Baggrund for projektet Et stigende antal efterkommere af indvandrere rekrutteres til kriminelle grupper ( bander ), og et voksende antal af disse indsættes i danske fængsler, hvorved det bliver stadig vanskeligere og mere krævende for samfundet at sætte ind med bearbejdende tiltag og exit-strategier. Skal dette mønster brydes, er det nødvendigt i højere grad at involvere civilsamfundet, lokale borgere og foreninger og skabe 7

10 menneskelige, anerkendende relationer for de unge, der kan gøre dem trygge nok til at ændre deres sociale færdigheder og værdier. Det kriminelle miljø er ofte identitetsgivende for de unge kriminelle, hvorfor mange vender tilbage til kriminalitet efter afsoning. Der er en recidivprocent blandt unge fængselsafsonere under 30 år på op mod 40 % (Kriminalforsorgens Recidivstatistik 2010). Det er derfor af afgørende betydning at den unge i udslusningen tilbydes et alternativ til sit kriminelle netværk. Projektet hviler på resultater af et to årigt forskningsprojekt om etnisk minoritetsunge (15-30 år) i Københavns Fængsler, foretaget af undertegnede. Resultater af forskningen blev offentliggjort i juni 2010 i rapporten, Livshistorier og Kriminalitet. Forskningsprojektet viste, at de unge typisk er præget af: manglende eller negativ voksenkontakt samt oplevelser af uretfærdighed og social eksklusion. Mange i målgruppen føler sig ikke accepteret af majoritetssamfundet og møder det danske system med mistillid og modstand. et ønske om (ofte i års alderen) at komme ud af kriminaliteten, men tab af venner, misbrugsproblemer, gæld og manglende jobmuligheder gør det vanskeligt. De har brug for støtte og netværk. at have mange ressourcer i form af fællesskabsmindede kvaliteter, multikulturel adfærd og tankegang, stor interesse i skolegang og uddannelse og i at blive del af mainstream samfundet. For at komme ud af kriminalitet er det afgørende, at de unge får opbygget tillidsfulde og stabile relationer til modne voksne, så de kan føle sig accepteret som ligeværdige mennesker, der har noget at bidrage med. Dermed kan det negative selvbillede, mange af de unge har, udfordres, så de kan få overskud og lyst til at være en del af samfundet og tage ansvar for eget liv. Islamisk-Kristent Studiecenter har erhvervet betydelige erfaringer med at skabe tillidsforhold på tværs af etnicitet og religion, opbygge fællesskaber og fasholde etnisk minoritetsunge i aktiviteter. Centret har desuden stor erfaring med pleje og supervision af frivillige, rådgivning i forhold til familier, unges problemer (bl.a. radikalisering), involvering af unge med etnisk minoritetsbaggrund i frivilligt arbejde. Centret har en meget stor kontaktflade til og nyder bred anerkendelse blandt etniske minoriteter generelt. Det er derfor naturligt for os at tage denne opgave op. IKS har desuden et stort erfaringsgrundlag i arbejdet med Etnisk Ressourceteam, som arbejder i forhold til patienter og pårørende med anden etnisk oprindelse end dansk (se rapporten om ERTs arbejde). Dette arbejde indbefatter også patienter indlagt på Vestre Fængsels sygeafdeling. Medlemmer af teamet vil indgå i det sociale netværk med de unge i nærværende projekt, dvs. deltage i stedets 8

11 aktiviteter, fungere som samtalepartnere, mentorer og rollemodeller. Undervisning og supervision vil undertiden kunne foregå på tværs af de to arbejdsområder, hospitaler og fængsler. Mentor- og besøgsvennearbejdet Med udgangspunkt i erfaringer og resultater fra før nævnte forskningsprojekt har undertegnede for to år siden oprettet en frivillig mentorordning for unge, der ønsker støtte til at forlade det kriminelle liv. Der er i denne periode oprettet 19 mentorordninger med seks frivillige mentorer. Ordningen har vist sig at have en positiv virkning på de unge, herunder også flere, der i forvejen var opgivet af både kriminalforsorgen og kommunen. 12 af disse sidder stadig i fængsel. 5 har lagt kriminaliteten bag sig og er nu i gang med uddannelse, mens 2 er blevet løsladt, og der er ikke længere kontakt til mentor. Der er desuden afholdt tre mentorseminarer/- kurser for nuværende og kommende mentorer og ressourcepersoner, og der planlægges yderligere opkvalificerende kurser og supervisionsmøder Fængselsbetjent Nadeem Ghaus fortæller på det tredje mentorkursus om dagligdagen på en fængselsafdeling for samme målgruppe i efteråret Det tredje mentorkursus ( maj 2012) fokuserede primært på fængselssituationen, tavshedspligt og på omsorg og religion. 15 mentorer deltog (herunder 3 præster, 2 læger, 2 jurastuderende og andre studerende, 4 tidligere indsatte), 8 ressourcepersoner (inkl. 3 fængselsimamer og en hospitalsimam, 2 fængselspræster, 1 psykolog). 10 nationaliteter og ca. 6 sprog (foruden europæiske) var repræsenteret. Besøgsven eller mentor? Som frivillig kan man vælge at være besøgsven eller mentor - og senere, når samlingsstedet forhåbentlig bliver oprettet, også frivillig på stedet - alt efter hvor meget og på hvilken måde man ønsker at engagere sig. Der er nu 20 mentorer og 10 ressourcepersoner i projektet. 9

12 At være mentor er mere krævende end at være besøgsven og forløber over længere tid. Man starter med at besøge den unge i fængslet og følger ham så at sige ud af fængslet og hjælper ham med at komme videre med sit liv. Er man besøgsven, Jurist Dlovan Abdulla oplyser om mentorers tavshedspligt kan det dreje sig om besøg i fængslet i kortere eller længere tidsperiode. Det kan være en indsat, der ikke har nogen til at besøge ham (eller måske ikke kan få tilladelse til almindelige besøg). Det kan være både yngre og ældre indsatte, som måske gerne vil tale med en udefra på sit eget sprog. En besøgsven bliver typisk brugt i forhold til ensomme indsatte, langtidsindsatte med minoritetsbaggrund, der ikke får besøg udefra. Familien befinder sig måske geografisk langt væk. Den indsatte taler måske kun sit oprindelsessprog og har svært ved at kommunikere med andre. Han har brug for at samtale om sine problemer, fremtid, religiøse spørgsmål etc. Et besøgsvenneforhold kan dog med tiden blive til et mentor-forhold. En mentor tilknyttes en ung, der har besluttet at forlade sin kriminelle løbebane - helst i sidste del af afsoningen - og er en slags sparringspartner, til at støtte og vejledning af den unge til en mere struktureret hverdag og til positiv kontakt til det omgivende samfund. Han/hun skal hjælpe den unge til at blive bedre i stand til at takle problemer og tage ansvar for sit liv. Det er vigtigt at forankre dette arbejde lokalt, hvor de unge med kriminel baggrund foruden denne kontinuerlige voksenkontakt får mulighed for at være del af et fællesskab, hvor også konventionelle unge deltager og kan være positive rollemodeller for dem. På denne måde kan det gøres muligt for de unge at overvinde følelsen af mindreværd og frygten for ikke at kunne interagere med ikkekriminelle unge. Det er en frygt, som de fleste unge har, når de har siddet i fængsel i længere tid, og som gør det mere trygt og naturligt for dem at vende tilbage til de fællesskaber, de allerede kender. 10

13 Opkvalificering: Mentorerne har regelmæssigt mulighed for udveksling af erfaringer mellem mentorer/besøgsvenner og supervisorer. Dette vil bl.a. foregå på månedlige supervisionsaftener, hvor der også vil være foredrag om emner, der er relevant for arbejdet, f.eks. kommunikation, psykiske lidelser, krisehjælp etc. Desuden tilbydes løbende kurser om mentorarbejdet med undervisning og praktiske øvelser i form af rollespil. Formål med samlingsstedet Projekt Katalysator vil tilbyde aktiviteter, der retter sig specielt til gruppen af unge fortrinsvist med minoritetsbaggrund (mellem 15 og 30 år), og satser på at kunne rumme nogle af de mere hærdede kriminelle unge, som andre indsatser på området ikke kan fastholde. Dette gøres bl.a. ved at prioritere moden voksenkontakt og inklusivt fællesskab og ved at bygge på et mangeårigt samarbejde mellem mennesker med forskellig kulturel og religiøs baggrund i IKS og det store netværk, centret har mulighed for at inddrage i arbejdet. Dermed gives den enkelte unge mulighed for at opleve selv at kunne bidrage positivt og ansvarligt til fællesskabet og på længere sigt agere som aktiv medborger, der har valgt at Fælles præste- og imammøde med viceinspektør indgå i et samarbejde, snarere i Vestre Fængsel som klient i et socialt system. Det nye ved dette projekt er således: at det er målrettet unge indsatte og eksindsatte, særligt med etnisk minoritetsbaggrund, og at kontakten tages allerede, mens de sidder i fængsel, hvilket betyder, at tillidsforholdet mellem præster/mentorer og de unge er etableret, når de forlader fængslet. at det både arbejder individuelt, via mentorer og fællesskabsorienteret med fælles aktiviteter sammen med andre unge at der er etableret et tæt samarbejde med etnisk minoritetsforeninger, som bidrager med forskellige aktiviteter, og som vil udgøre et alternativt netværk til det kriminelle miljø. 11

14 Der tages primært udgangspunkt i Københavns Fængsler, hvor de fleste i målgruppen starter deres fængselsophold, og hvor Kriminalforsorgen ikke har mentorordninger, som man har det på afsoningsstederne. Selv om Københavns Fængsler er et varetægtsfængsel, gælder det for over halvdelen af de indsatte, at de løslades direkte til gaden og dermed ikke kommer videre til afsoningsinstitutionerne, hvor der i højere grad kan sættes ind med socialt og forbyggende arbejde og med udslusningsordninger. Erfaringer viser også, at det netop er i varetægtstiden, når de unge lige er kommet i fængsel, at de begynder at tænke over fremtiden: skal jeg videre med noget andet? eller skal jeg fortsætte dette liv? Kan jeg tilbyde min familie det her? Skal jeg forsøge at komme ud af mit hash-misbrug, komme væk fra mine kriminelle venner og få et arbejde. De unge er netop i denne fase påvirkelige af input udefra. Det er derfor vigtigt at sætte ind og få kontakt med de unge så tidligt som muligt efter fængslingen. Aktiviteter Hensigten med samlingsstedet er at skabe et rum for, at de unge kan deltage, komme til orde, blive set og lyttet til og dermed lære at bruge fællesskaber positivt. Projektet kombinerer således en relations- og fællesskabsorienteret tilgang på den ene side og en beskæftigelses- og rådgivningsorienteret indfaldsvinkel på den anden, der begge sætter tryghed, ligeværdigt fællesskab og aktiv deltagelse i centrum. Aktiviteterne består af tre hovedelementer: 1. Individuel hjælp og rådgivning (udføres overvejende af professionelle rådgivere): beskæftigelses- og uddannelsesvejledning, jobsøgning etc. social- og juridisk rådgivning, gældsrådgivning psykologisk hjælp (bl.a. i forhold til ADHD og PTSD) tilbud om samtaler med socialrådgiver, psykolog/terapeut, sjælesørger etc. hjælp til vredeshåndtering og konfliktløsning hjælp til at finde praktikplads, virksomhedspraktik eller job med løntilskud etablering af positive relationer mellem den unge og forældrene, familiekontakt, hjemmebesøg, evt. deltagelse af familien i arrangementer 2. Sociale aktiviteter (netværksopbyggende): Der vil være både længerevarende aktivitetsforløb og enkeltstående events. I begge tilfælde lægges vægt på at udnytte gruppedynamikken og på aktiviteter, 12

15 andre unge også er interesseret i at deltage i (ikke særlige arrangementer for målgruppen). uformelt samvær, fælles madlavning og spisning, evt. ture ud af huset målrettede sportsaktiviteter som redskab til mere konstruktiv adfærd og kommunikation, til opbygning af større social forståelse, mere solidt selvværd små fællesskaber med deltagelse af en eller flere ældre (selvhjælpsgrupper, coaching, samtale-aktivitetsgrupper) undervisning (bl.a. i konfliktløsning, sociale færdigheder), debatarrangementer med deltagelse af andre unge (med tematisering af områder, de unge aktuelt er optaget af), mulighed for kunstneriske udfoldelser. Dette sker i samarbejde med andre frivillige foreninger. 3. Mentorordninger Som nævnt ovenfor er mentorarbejdet centralt placeret og danner grundlag for, at de øvrige indsatser lykkes. Kontakten mellem den unge og mentoren fortsættes efter løsladelse med henblik på støtte og vejledning af de unge til en mere struktureret hverdag og til positiv kontakt til det omgivende samfund. Der kan her være tale om praktisk hjælp til at finde eller fastholde den unge i skole, arbejde eller bolig, få orden i den unges økonomi. Det kan også være hjælp i kontakten med de offentlige myndigheder, banker, socialkontorer etc. eller det kan være mere personlig hjælp i form af rådgivning og samtale om familieproblemer, eget følelsesliv, misbrugsproblemer etc. Krav til mentorer er først og fremmest evne til refleksion, nærvær og samtale. Fordelen ved at anvende frivillige mentorer er, at det professionelle skel mellem mentor og den unge ophæves, hvorved der i højere grad gives plads til den medmenneskelige og ligeværdige relation. Mentorordningen fortsætter og udvikles også uden fondsmidler. Det sker båden indenfor og udenfor fængslernes mure. I fængslerne arbejder vi, imamer og præster. blandt andet med grup- Besøgsrum i Blegdamsvejens Fængsel pesamtaler og andre aktiviteter, hvor fællesskab og et liv uden kriminalitet står centralt. Oprettelse af samlingsstedet vil dog først kunne finde sted, når der er opnået økonomisk støtte til husleje og ansættelse af medarbejdere. Da vi har så mange kontakter, ressourcepersoner og tidligere indsatte, der brænder for at få projektet op at stå, håber vi det kan lade sig gøre. 13

16 Omsorg og støtte til patienter og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund på københavnske hospitaler Rapport om Etnisk Ressourceteams projektperiode Naveed Baig Medvirkende institutioner: Rigshospitalet Herlev Hospital Islamisk- Kristent Studiecenter (IKS) Følgegruppe for Etnisk Ressourceteam : Overlæge Marianne Kastrup (Videnscenter for Transkulturel Psykiatri), centerchef, sygeplejerske Ester Lind (Rigshospitalet), hospitalspræst Henning Nabe- Nielsen (Rigshospitalet), overlæge Poul Jaszczak (Herlev Hospital), dr. theol. Lissi Rasmussen (IKS) Siden 1980 er antallet af ikke-vestlige indvandrere femdoblet, og i januar 2008 udgjorde indvandrere og efterkommere 9.1 % af befolkningen i Danmark (Danmarks Statistik, dec. 2008). Sundhedsvæsenet er i den forbindelse blevet konfronteret med nye udfordringer og spørgsmål angående kommunikation og omsorg: Hvad er der brug for med henblik på at kunne skabe forståelse, tryghed og yde en tilpasset omsorg? Hvorvidt og hvordan skal det kulturelle, religiøse og åndelige aspekt inddrages i behandlingsforløbet? I august 2009 blev den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) udsendt af Institut for Kvalitetssikring og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (www.ikas.dk) til alle offentlige og private hospitaler med henblik på implementering. Akkrediteringsstandard i DDKM har titlen Religiøs og kulturel støtte til patienter og giver en række anbefalinger om, hvordan det kan understøttes. I WHO s mål for den palliative indsats står der bl.a. at omsorgens psykologiske og åndelige aspekter skal integreres i indsatsen (se Sundhedsstyrelsens hjemmeside:www.sst.dk). Det er ikke alle kulturer og samfund i verden, der har tradition for organiseret omsorgsarbejde. I mange lande (herunder muslimske) håndteres krisesituationer typisk inden for familiens rammer. I Danmark er der imidlertid ikke altid at et familienetværk, der kan træde til. Omsorgen er blevet mere individualiseret og institutionaliseret. Etnisk Ressourceteam (ERT) blev den første og indtil videre den eneste ordning af sin slags i Skandinavien med det formål at hjælpe patienter, pårørende 14

17 og personalet med omsorg, støtte og bedre kommunikation på de enkelte afdelinger. Denne rapport tager udgangspunkt i ERT s arbejde primært i projektperioden feb feb Det er hensigten med rapportens at beskrive ERT s funktioner og virke samt at dokumentere ERT s aktiviteter i perioden. Rapporten begynder med en overordnet historisk beskrivelse af ERT s udviling, efterfulgt af en beskrivelse af ERT s koncept, de frivillige og teamets funktioner. Afslutningsvis dokumenteres alle aktiviteterne ERT s historie kan deles op i tre faser. Den første var eksperiments- og opstartsfasen, hvor primært IKS og foreningen Muslimer i Dialog var ansvarlige for arbejdet. I første omgang etablerede IKS en ressourceliste bestående af 10 personer med forskellig etnisk og kulturel baggrund (heraf fire imamer) og med særlige evner til og baggrund for at tale med mennesker i en krisesituation. Denne liste var det første år tilgængelig på personalekontorer og intranet for personaler på Amtssygehuset i Herlev og Glostrup Sygehus og blev formidlet af sygehuspræsterne. Da ordningen viste sig at være funktionsduelig, blev den udvidet til at omfatte alle hospitaler i Københavnsområdet, dvs. Amager Hospital, Amtssygehuset i Gentofte, Bispebjerg Hospital, Frederiksberg Hospital og Rigshospitalet. På grund af stigende efterspørgsel ønskede IKS denne ordning udvidet og sat i mere faste rammer gennem et mere formaliseret ressourcenetværk og en egentlig besøgs- og rådgivningstjeneste for patienter, pårørende og personale på hospitaler i Københavnsområdet. Dette krævede en mere organiseret kontakt til hospitalerne, da der var tale om en helt ny indsats. Eftersom der også havde været henvendelser ang. kristne ressourcepersoner med etnisk minoritetsbaggrund, blev også kristne en del af ressourcenetværket. Gennem undervisning og samtaletræning ønskede man at dygtiggøre mindst 20 frivillige med anden etnisk baggrund til dette omsorgsarbejde, dvs. til at fungere som samtalepartnere, rådgivere og foredragsholdere og stå til rådighed for hospitalspersonale. Projektets sigte var (som dengang beskrevet): at patienter og pårørende får mulighed for, at tale med et menneske, der forstår deres baggrund, og at personalet får den hjælp og støtte, de har brug for i forhold til at varetage patienternes behov. at de frivillige med forskellig etnisk baggrund bliver bedre i stand til at samtale med mennesker i krisesituationer og formidle deres erfaringer og viden til andre og dermed inspirerer til, at andre tager en lignende opgave op. 15

18 at der skabes en bedre forståelse blandt sundhedspersonaler for de problemer, der kan opstå i forbindelse med muslimske indlagte, og at hospitalspersonalet dermed bliver bedre i stand til at varetage arbejdet med patienter, der har muslimsk baggrund. I denne fase opnåede man at gennemføre en række kurser for hospitalspersonale og andre sundhedsfaglige grupper samt studerende på området, at hverve de frivillige, tilbyde et kursusforløb og gennemføre en visitation. Der blev udvalgt 18 frivillige til at indgå i dette team. Der blev også dannet en styregruppe med 10 fagpersoner ansat på hospitaler og andre relevante institutioner/foreninger. For mere om denne fase: %20til%201.%20nov.% pdf I denne periode blev Etnisk Ressourceteam langsomt integreret i de Københavnske hospitalers virke, dog primært Rigshospitalet og Herlev Hospital - der også godkendte ordningen på direktionsniveau. Projektet i denne fase blev primært drevet af IKS og enkelte samarbejdspartnere. Det var implementeringsfasen. Der blev taget personlig kontakt til de fleste relevante sygeafdelinger på Rigshospitalet og Herlev Hospital og arrangeret møder med personalet for at introducere ressourceteamet og dets arbejde. Det skete især på svangerskabs- og barselsafdelinger, børneafdelinger, dagkirurgisk afsnit, hæmatologisk afdeling, kræftafdelinger, neonatal klinikker mm. Brochurer blev lagt frem på alle relevante afdelinger, og teamet fik PR i diverse fag- og personaleblade, særligt i Skoppet (Herlev Hospital), Indenrigs (Rigshospitalet) og tidsskriftet Sygeplejersken. Der blev desuden taget kontakt til alle hospitaler i Københavnsområdet, som fik muligheden for at benytte sig af omsorgsteamet. Udover de to eksisterende hospitaler blev Gentofte, Amager, Glostrup, Hvidovre og Bispebjerg hospitaler også kontaktet. 16

19 ERT begyndte nu for alvor at modtage henvendelser fra Rigshospitalet og Herlev Hospital. Disse henvendelser blev dokumenteret i denne periode. Der var ca. to ugentlige patientrelaterede henvendelser - primært længerevarende besøgsvenner til ældre patienter uden særlig stort ERT-Seminar med delegation fra Norge Frivillige fortæller netværk. ERT havde ikke faste faciliteter på hospitalerne i denne periode. Projektlederen koordinerede og arbejdede fra IKS s kontor på Sortedam Dossering, Nørrebro. I 2007 publiceredes Den Muslimske Patient. En indføring i emner relateret til mødet mellem muslimer og ansatte i sundhedsvæsenet. Dette hæfte er bl.a. blevet brugt i forskellige uddannelsessammenhænge. Det er blevet genoptrykt, og der er stadig efterspørgsel på hæftet I den officielle projektperiode fra 2008 til 2011 foregik arbejdet udelukkende på Rigshospitalet og Herlev Hospital, hvor projektet blev en fast del af hospitalets virke. Projektlederen blev nu placeret under hospitalernes organisation - på Rigshospitalet under personaleafdelingen og den kirkelige funktion og på Herlev Hospital under direktionen. Der blev dannet en følgegruppe, der fulgte med i ERT s udvikling. Denne bestod af repræsentanter fra Rigshospitalet, Herlev Hospital, Islamisk-Kristent Studiecenter og Videnscenter for Transkulturel Psykiatri. IKS og de to hospitaler indgik en samarbejdsaftale hvor de tre interessenter deltes om de økonomiske omkostninger. Bispebjerg Hospital fik senere *(i 2009) tilknyttet en frivillig teamkoordinator. Projektet afsluttedes, og en fast ordning introduceredes fra 1.februar 2011, og projektlederen blev ansat som koordinator for Etnisk Ressourceteam på 4 københavnske hospitaler med Rigshospitalet som værtshospital for ordningen. De øvrige hospitaler er Herlev Hospital, Bispebjerg Hospital og Hvidovre Hospital. 17

20 Konceptet Etnisk Ressourceteam s koncept fremgår af projektbeskrivelsen, der understreger, at ERT ønsker: at patienter af anden etnisk baggrund sikres et optimalt møde med sundhedsvæsenet. at den generelle omsorg og den åndelige omsorg for patienter og pårørende med anden etnisk baggrund får en lige så høj standard som omsorgen for etniske danske patienter og pårørende generelt. For at nå de overordnede mål var der tre konkrete opgaver, der blev udført (i henhold til projektbeskrivelsen): 1. Etablering og implementering af etniske ressourceteams på Rigshospitalet og Amtssygehuset i Herlev, samt videreuddannelse af disse teams alt efter hospitalernes behov. 2. Åndelig omsorg for patienter og pårørende ved hospitalsimam på Rigshospitalet og Amtssygehuset i Herlev. 3. Undervisning og rådgivning af personale på Rigshospitalet og Amtssygehuset i Herlev. Teamets funktioner Ressourcepersonerne kunne og kan tilkaldes 24 timer i døgnet. Deres hovedfunktioner består i at være samtalepartnere og rådgivere i forhold til patienter og pårørende med lignende baggrund som de selv, samt at stå til rådighed for hospitalspersonalet. Betingelsen for at kunne sende en ressourceperson er, at patienten eller dennes pårørende selv har givet samtykke hertil. Derefter er det kriterier som sprog, kulturel baggrund, religion, køn, alder og livserfaring, der afgør, hvem der matcher patienten bedst. Ressourcepersonerne varetager tilsammen følgende tre funktioner: Besøgstjenesten Alle ressourcepersoner fungerer som besøgsvenner i forbindelse med en patienters indlæggelse eller ambulante behandling. Det kan handle om at holde ensomme patienter og/eller pårørende med selskab og på den måde være med til at mindske de sygdomsramtes bekymringer og fremmedgørelse. Det kan også handle om at hjælpe med at formidle arbejdsgange og sygeplejekulturen på hospitalet eller guide patienterne videre til patientvejleder eller socialrådgiver, når der er behov for det. Den gejstlige betjening med bl.a. imam- og præstefunktionen (når det gælder andre kirker end folkekirken) er også en del af besøgsvennetjenesten. Gejstlige udenfor hospitalet kan her tilkaldes. 18

Omsorg og støtte til patienter og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund på københavnske hospitaler Etnisk Ressourceteam 2008-2011

Omsorg og støtte til patienter og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund på københavnske hospitaler Etnisk Ressourceteam 2008-2011 Omsorg og støtte til patienter og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund på københavnske hospitaler Etnisk Ressourceteam 2008-2011 Naveed Baig Medvirkende institutioner: Rigshospitalet Herlev Hospital

Læs mere

Omsorg og støtte til patienter og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund på danske hospitaler

Omsorg og støtte til patienter og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund på danske hospitaler Etnisk Ressourceteam Omsorg og støtte til patienter og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund på danske hospitaler Rapport om Etnisk Ressourceteams projektperiode 2008-2011 Medvirkende institutioner:

Læs mere

Betydningen af IKS arbejde på hospitaler og i fængsler

Betydningen af IKS arbejde på hospitaler og i fængsler Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 10 Offentligt Betydningen af IKS arbejde på hospitaler og i fængsler Lissi Rasmussen IKS har i flere år arbejdet socialt og diakonalt med konkrete projekter. Vi

Læs mere

Rådgivning om og omsorgsarbejde blandt etniske minoriteter på hospitaler Projektets forløb frem til 1. november 2005 v.

Rådgivning om og omsorgsarbejde blandt etniske minoriteter på hospitaler Projektets forløb frem til 1. november 2005 v. Rådgivning om og omsorgsarbejde blandt etniske minoriteter på hospitaler Projektets forløb frem til 1. november 2005 v. Lissi Rasmussen Baggrund Gennem de senere år er der på en række hospitaler opstået

Læs mere

Tro, omsorg og interkultur

Tro, omsorg og interkultur Tro, omsorg og interkultur ERFARINGER FRA SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Redigeret af Naveed Baig, Marianne Kastrup & Lissi Rasmussen Hans Reitzels Forlag Indhold Indledning 9 Interkultur 10 Social- og sundhedssektoren

Læs mere

Referat fra konference for kristne og muslimske ledere Hotel Nyborg Strand d august 2006

Referat fra konference for kristne og muslimske ledere Hotel Nyborg Strand d august 2006 Referat fra konference for kristne og muslimske ledere Hotel Nyborg Strand d. 19.-20. august 2006 LØRDAG D. 19. AUGUST Velkomst og introduktion ved Biskop Karsten Nissen Biskop Karsten Nissen (KN) understregede

Læs mere

Præsentation af registrerede henvendelser, undervisning og andre aktiviteter

Præsentation af registrerede henvendelser, undervisning og andre aktiviteter Præsentation af registrerede henvendelser, undervisning og andre aktiviteter Udarbejdet februar 2013 Sanne Rie Cissé, akademisk medarbejder ERT I. Kort oversigt: ERT i tal 2012 II. Patient-, pårørende-

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense

Frivilligpolitik. Det Grønlandske Hus i Odense Frivilligpolitik Det Grønlandske Hus i Odense 1 Formål med frivillighed i Det Grønlandske Hus i Odense Det Grønlandske Hus arbejde med frivillighed sigter mod: At bidrage til de herboende socialt udsatte

Læs mere

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne 1 2 Konceptet blev første gang vedtaget på generalforsamlingen den 6. marts 2010 og ændret på generalforsamlingen den 12. marts 2011 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Velkommen. social-humanitære frivillige. til startkursus for. 16-04-2008 Ældre Sagen master 1

Velkommen. social-humanitære frivillige. til startkursus for. 16-04-2008 Ældre Sagen master 1 Velkommen til startkursus for social-humanitære frivillige 16-04-2008 Ældre Sagen master 1 Formålet med startkurset er: at give en introduktion til det social-humanitære område, så man kommer til at føle

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Det gode ældreliv. også for ældre med etnisk minoritetsbaggrund

Det gode ældreliv. også for ældre med etnisk minoritetsbaggrund Det gode ældreliv også for ældre med etnisk minoritetsbaggrund Udgivet af Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde September 2006 Udgivet af: Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Nytorv 19, 3.sal 1450 København

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Dr.theol. Lissi Rasmussen

Dr.theol. Lissi Rasmussen Livshistorier og kriminalitet En undersøgelse af etnisk minoritetsunge i Københavns Fængsler, deres baggrund, status og fremtid. Hvilke kommunikationsmuligheder er der? Dr.theol. Lissi Rasmussen Denne

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Bliv frivillig mentor

Bliv frivillig mentor Bliv frivillig mentor Støttet af Me ntor wanted Social og Sundhed 1 Introdu At gøre en forskel i et ungt menneskes liv, vil også gøre en forskel i mit liv. Introduktionshilsen Introduktionshilsen Tak fordi

Læs mere

AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION

AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION AFRADIKALISERING MÅLRETTET INTERVENTION INTRODUKTION TIL ET PILOTPROJEKT UDVIKLING AF METODER TIL AT STØTTE OG RÅDGIVE UNGE KONTORET FOR DEMOKRATISK FÆLLESSKAB OG FOREBYGGELSE AF RADIKALISERING 2011 Unge

Læs mere

Nordisk Religionsdialog Konference - for personer engageret i de nordiske kirkers religionsmøde

Nordisk Religionsdialog Konference - for personer engageret i de nordiske kirkers religionsmøde Nordisk Religionsdialog Konference - for personer engageret i de nordiske kirkers religionsmøde Tid: 28. 30. august 2012 Sted: København, Vartov Tema: Udfordringer og muligheder i det multikulturelle samfund

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

Væsentlige samfundsbehov og udfordringer for Café Exit

Væsentlige samfundsbehov og udfordringer for Café Exit Strategi 2015-2017 Café Exit 2014 Café Exits mission (idégrundlag) Café Exits arbejdskultur Vision 2017 Strategi 2015-2017 Væsentlige samfundsbehov og udfordringer for Café Exit Café Exit 2014 Café Exits

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet.

Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet. Ungdomsmedicinsk Videnscenter Rigshospitalet, Blegdamsvej 9 2100 Kbh. Ø Afsnit 4101 Tlf: 35454433 www.ungdomsmedicin.dk Mail: ungdomsmedicin.rigshospitalet@regionh.dk eller pernille.hertz@regionh.dk Ungeambassadør

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) - Center for Sameksistens Årsberetning 2012-13 v. formanden, Lissi Rasmussen 18.marts 2013

Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) - Center for Sameksistens Årsberetning 2012-13 v. formanden, Lissi Rasmussen 18.marts 2013 Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) - Center for Sameksistens Årsberetning 2012-13 v. formanden, Lissi Rasmussen 18.marts 2013 Islamisk-Kristent Studiecenter har i det forløbne år været uden lokaler.

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum

Nyt om Mentorskab. nr. 1, december 2006. Pointer fra seminaret Samtale i centrum nr. 1, december 2006 Nyt om Mentorskab Nyt om mentorskab er nyhedsbrev fra socialfondsprojekt Mentorservice. Det første nummer af nyhedsbrevet sendes ud elektronisk. Fra februar 2007 kan vores nyhedsbrev

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Guide til konfirmandprojekt

Guide til konfirmandprojekt Guide til konfirmandprojekt - møde mellem konfirmander og unge muslimer Præster siger om projektet... Konfirmanderne blev meget glade og stolte af deres egen tro. Det var en helt anden måde at snakke om

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening

Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Frivilligpolitik Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening Dansk Anti-Stalking Forening (DASF) er en frivillig social forening med en bestyrelse som øverste beslutningstager. DASF blev

Læs mere

Hvad er dit næste skridt?

Hvad er dit næste skridt? Hvad er dit næste skridt? KURSER I EFTERÅRET September - November 2014 kursus-hæfte-a5.indd 1 21/06/14 18.39 Efterårskurser VEJLE PINSEKIRKE INVITERER TIL EN RÆKKE SPÆNDENDE EFTERÅRSKURSER. KURSERNE ER

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg

Samarbejdsrammer for frivillighed i Center for Sundhed og Omsorg Samarbejdsrammer for frivillighed Indholdsfortegnelse Hvorfor samarbejde?... 2 Hvorfor samarbejdsrammer?... 3 Muligheder... 4 Det særlige ved frivillighed... 5 Kommunikation og fælles mål... 6 Anerkendelse

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

Kronik Hvad fik vi ud af dialogen? 10 år med Islamisk-Kristent Studiecenter

Kronik Hvad fik vi ud af dialogen? 10 år med Islamisk-Kristent Studiecenter Kronik Hvad fik vi ud af dialogen? 10 år med Islamisk-Kristent Studiecenter Safet Bektovic, PhD i filosofi, medarbejder og tidligere næstformand i Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) og dr.theol. Lissi

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010 Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt

Læs mere

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Dansk Psykolog Forening 2012 Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Mange nyuddannede står usikre over for at skulle begynde i deres første job som psykolog og har behov for svar

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Indhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer... 7 Mestring og medansvar... 8 Beskæftigelse og uddannelse...

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) - Center for Sameksistens Årsberetning 2011-12 v. formanden, Lissi Rasmussen 19.marts 2012

Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) - Center for Sameksistens Årsberetning 2011-12 v. formanden, Lissi Rasmussen 19.marts 2012 Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) - Center for Sameksistens Årsberetning 2011-12 v. formanden, Lissi Rasmussen 19.marts 2012 IKS har igen i år været fokuseret på tre konkrete projektområder, som hænger

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme.

Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Sådan arbejder vi i Esbjerg Kommune Indhold Introduktion Sådan forstår vi radikalisering og ekstremisme Sådan arbejder vi Sådan er indsatsen organiseret Sådan

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Kriseberedskab. - information til personale om, hvordan du skal handle, når der opstår en akut situation

Kriseberedskab. - information til personale om, hvordan du skal handle, når der opstår en akut situation Kriseberedskab - information til personale om, hvordan du skal handle, når der opstår en akut situation Akutte situationer En akut situation opstår pludseligt, er uforudsigelig og svær at forberede sig

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Frivillig støtte til småbørnsfamilier

Frivillig støtte til småbørnsfamilier Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Velkomstbrev. Kære studerende

Velkomstbrev. Kære studerende Velkomstbrev Kære studerende Rigtig hjertelig velkommen som studerende i idrætsdus sen ved Vester Hassing Skole. Vi glæder os altid til at byde studerende velkommen i vores hus og derved få mulighed for

Læs mere

Har man haft psykiske problemer igennem længere tid, kan det være vanskeligt at vende direkte tilbage til et arbejde eller en uddannelse.

Har man haft psykiske problemer igennem længere tid, kan det være vanskeligt at vende direkte tilbage til et arbejde eller en uddannelse. Vision Visionen i Regnbuehuset er at skabe et arbejdsmæssigt og socialt fællesskab, hvor psykisk sårbare bliver medlemmer af huset, i stedet for at være patienter, klienter, borgere eller brugere og hvor

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN 2016: BEKÆMPELSE

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Servicelovens 79a Lovgrundlag Formål 79 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 80 år, og

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Årsrapport for forebyggende hjemmebesøg 2008

Årsrapport for forebyggende hjemmebesøg 2008 Indledning Team for forebyggende hjemmebesøg har efter aftale med leder Dorte Olsen valgt at udarbejde en kort årsrapport for 2008. Rapporten indeholder konkrete tal og en beskrivelse af de forebyggende

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Modul 8: Psykisk syge patienter og borgere og udsatte grupper. Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Modul 8: Psykisk syge patienter og borgere og udsatte grupper. Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Værestedet er for folk med psykisk lidelse og/eller socialt ensomme. Vi startede i 2006 og er nu under Thsited kommune

Læs mere

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere