- - _--- _ _ 01'-MA.NOSKEND.ELSE

Transkript

1 - - _--- _ _ 01'-MA.NOSKEND.ELSE l Faglig Voldgift (FV ) DJØF som mandatar for c (advokat Karen-Margrethe Schebye) mod Finansministeriet Moderniseringsstyrelsen for Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Niels Banke) Afsagt den 27. oktober 2014

2 2 l. Parternes uoverensstemmelser -~~~tt~!!!iniste~e~ g~~~!pf~~e_ i f9rår~t?.q l! -~~t~rre 8!J:t~!_~s~~dig~~e!"_: }?agg~4~p. h~rt'~~ _:y~. ~~-... ministeriet fandt behov for at rekruttere nye medarbejdere med særlige kompetencer. Ministeriet fandt det derfor nødvendigt at gennemføre afskedigelser med henblik på at frigøre en lønsum på ca. 30 mio. kr.. C :var blandt de afskedigede. Der er mellem parterne tvist om, hvorvidt afskedigelsen var sagligt begrundet. C gøi gældende, at afskedigelsen af hende er sket i strid med forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder. 2. Sagens indbringelse for og behandling ved faglig voldgift Sagen er behandlet sammen med 5 andre sager vedrørende samme afskedigelsesrunde (klager fra DJØF på vegne af B, A,. D., E og F mod Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen for Skatteministeriet). Sagern'e blev mundtligt forhandlet i dagene den 12., 13. og 14. august 2014 for en faglig voldgiftsret med følgende partsudpegede m~dlemmer: Udpeget af klager: Juridisk chef Rami Sørensen og konsulent Erik Steiness Neergaard. Udpeget af de indklagede: Specialkonsulent Susanne Højgaard Mens og fuldmægtig Lidia Bay. Som opmand er udpeget undertegnede højesteretsdommer Jytte Scharling. Der blev under den mundtlige forhandling afgivet forklaring til brug for denne sag af C. underdirektør Hans From og direktør Karsten Juncher Sagen blev fra klagers side procederet af advokat Karen-Margrethe Schebye og fra indklagedes side af kammeradvokaten ved advokat Niels Banke. Da der efter forhandling og votering ikke blandt de af parterne valgte medlemmer af voldgiftsretten kunne opnås eij.ighed om eller flertal for en afgørelse, træffes afgørelsen af opmanden. 3. Påstande Klager, DJØF som mandatar for c. har nedlagt følgende påstande: l. Indklagede skal anerkende, at afskedigelsen af ken hendes eller indklagedes forhold. c, ikke var rimeligt begrundet i hver- 2. Ind~agede skal til C betale en efter voldgiftsrett~ns skøn fastsat godtgørelse med tillæg af procesrente fra voldgiftssagens anlæg. Indklagede, Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen for Skatteministeriet, ~ar påstået frifindelse. Det følger af 20; stk. 3, i Overenskomst for Staten 2008, at vilkårlighed ikke må finde sted ved afskedigelse af en ansat. Indklagede har erklæret sig indforstået med, at bedømmelsen af, om der

3 3 efter forskelsbehandlingsloven er sket diskrimination på grund af alder, kan behandles under denne voldgiftssag. 4. Sagsfremstilling m.v. Generelt om afskedigelsesrunden Skatteministeriet fandt i foråret 2011, at ministeriet havde behov for at rekruttere nye medarbejdere med særlige kompetencer, heriblandt bl.a. it-kompetencer. Ministeriet valgte at frigøre en lønsum hertil på ca. 30 mio, kr. ved at gennemføre afskedigelser blandt de ansatte. Processen vedrørende afskedigelserne blev drøftet på et møde i Hovedsamarbejdsudvalget den 9. marts Det hedder i referatet fra dette møde bl.a.: "2. Proces vedrørende afskedigelser i Skatteministeriet Peter Loft orienterede om baggrunden for dagens møde: Løsningen af meget højt prioriterede opgaver, herunder udviklingsprojekter, kræver, at der rekrutteres særlige kompetencer. Dette forudsætter, at der skaffes lønsum i størrelsesordenen 30 mio. kr. I 20 Il er der lønsum til det nuværende antal årsværk, men det er desværre ikke ensbetydende med, at Skatteministeriet råder over alle de kompetencer, der er brug for. Ledelsen har undervejs gennemgået alternative løsninger bl.a. kompetenceudvikling. Det vil imidlertid ikke være muligt i tilstrækkeligt omfang og hurtigt nok at foretage kompetenceudvikling til de nødvendige opgaver. Lønsumsstyringen betyder, at de kompetencernæssige udfordringer skalløses inden for det løbende budget, og derfor er der nu behov for at iværksætte afskedigelser af i størrelsesordenen l 00 årsværk. Det er en meget beklagelig situation. Der er ikke tale om nogen spareøvelse, men om en omprioritering. Desværre kan der ikke gives løfter om, at situationen ikke kan opstå igen, men fremadrettet vil udvidet direktion være optaget af at skabe muligheder for løbende rekrutteringer i et mere glidende forløb. Afskedigelserne vil omfatte dem, der bedst kan undværes, og forventningen er, at det vil ske over hele landet. Den udvidede direktion træffer den endelige beslutning om, hvilke ansatte det vil dreje sig om." Samme dag sendte Skatteministeriets departementschef, Peter Loft, en mail til alle ledere og medarbejdere. Det hedder heri bl.a.: "Som I ved, er Skatteministeriet en organisation i konstant udvikling, hvor vi stræber mod at kunne give vores kunder den bedst mulige service på den mest effektive måde. Det betyder, at vi satser massivt på it-udvikling og it-løsninger. Blandt andet-til det arbejde er vi nu nødt til at

4 4 gå ud og ansætte nye medarbejdere med kompetencer, som vi ikke har nok af i organisationen i dag D e t-betyder desværre, atvl er DØdsaget til at atskedig-e Cstøn-eisesofcienen1oo ansatte Det er absolut ikke en behagelig situation, og vi har i en årrække kunnet klare os med kompetenceudvikling og begrænsede nyrekrutteringer, men nu går d'en længere. Det skyldes blandt andet, at den naturlige afgang jo ikke tager højde for, at en organisation som vores hele tiden har brug for særlige kompetencer på eksempelvis it-området. Netop it-området er 'særligt vigtigt for Skatteministeriet, da vi i løbet af det næste års tid står over for at skulle færdigudvikle og implementere tre meget store it-systemer saminen med en række mindre udviklingsprocesser. Herudover er det vigtigt, at Skatteministeriet kan hente specialister til højtprioriterede områder, hvor særlige faglige kompeten.cer er nødvendige inden for eksempelvis skatteret og skattekontrol. Fælles for disse kompetencer er, at de ikke i tilstrækkeligt omfang findes i Skatteministeriet i dag. Da vi er lønsumsstyrede, betyder det, at vores eneste mulighed for at skabe det nødvendige råderum til at ansætte nye medarbejdere vil være via afskedigelser. Derfor sætter vi nu en proc.es i gang, hvor vi vil være nødsaget til at afskedige i størrelsesordenen 100 ledere og medarbejdere for at skaffe lønsum på omkring 30 mio. kr. Vi lægger vægt på, at processen kommer til at foregå så hurtigt som muligt for at begrænse tiden, hvor i skal gå i usikkerhed, men naturligvis under hensyntagen til, at det foregår forsvarligt. Samtidig har vi allieret os med Mercuri Urval, som kan hjælpe med at finde et andet job, ligesom det vil være muligt at få psykologrådgivning via Personalerådgivningen." Til brug for ledelsen havde Skatteministeriets Administrative Center den 8. marts 2011 udarbejdet en "drejebog" for afskedigelserne. "Drejebogen" var stilet til direktørerne for regionerne og direktørerne i Koncerncentret Det anføres heri bl.a.: "Behovet for afskedigelser i Skatteministeriet i 2011 er i første omgang opgjort til et samlet antal på i størrelsesordenen l 00 årsværk. ' Det betyder, at Koncerncentret samt de 6 regioner hver indmelder navne på 17 medarbejdere, hvorefter den endelige beslutning om, hvem der skal udpeges, besluttes i udvidet direktion. Afskedigelser l Afskedigelserne skal ske blandt dem, der bedst kan undværes. Alder er ikke et afskedigelseskriterium.'

5 s Elever må ikke udpeges, 9r~vj~~ - ~~E _ ik}c~ _ 1:19.E~~~~ Endvidere har medarbejdere, der har verserende sager om sygdom, der kan medføre afsked på grund af svagelighed, eller medar~ejdere med indberettede disciplinære eller diskretionære forhold, ikke udpeges. Ved påtænkt afskedigelse aftillidsrepræsentanter og andre beskyttede (tillidsrepræsentanter, SD-medlemmer og deres suppleanter samt arbejdsmiljørepræsentanter) skal der udvises skærpet opmærksomhed,jfr. bilag 7. Private forhold må ikke indgå i vurderingen som et sagligt kriterium, hverken tll at udpege eller undlade at udpege." Skatteministeriet har under den fagretlige behandling oplyst, at den individuelle udvælgelse er sket ud fra en samlet vurdering af, hvilke medarbejdere Skatteministeriet bedst ville kunne undvære. Kriterierne, der er lagt vægt på, er de faglige kvalifikationer, opgavevaretagelsen samt de personlige kvalifikationer... Skatteministeriet, Koncerncentret, udarbejdede den 30. marts 2011 et notat til den udvidede direk- tion vedrørende Skatteministeriets kompetencebehov. Notatet havde følgende indhold: "Skatteministeriet har i de sidste par år rekrutteret et antal nødvendige eksterne medarbejdere med særlige kompetencer, da det ikke har været muligt hverken at finde de nødvendige medarbejdere internt i organisationen eller kompetenceudvikle medarbejdere hertil. Der er løbende konstateret mangel af kompetencer på IT-, projekt- og økonomiområdet De kan kort rubriceres indenfor især fire hovedområder: i) IT ressourc~r, hvor der særli~ er et behov for at tilføre profiler indenfor rollerne IT arkitekter, IT'modelleringskonsulenter og rådgivende systemintegratorer. IT modelleringskonsulenterne skal fx foretage avanceret modellering og specificering af Skatteministeriets krav til løsningen. Rådgivende systemintegratorer rådgiver projekterne i anvendelsen af den platform systemet anvender. 2) Projektressourcer, hvor der særligt er et behov for at tilføre profiler indenfor rollerne projektstyringskonsulent og testmanager. 3) Forretningsressourcer, hvor der særligt er et behov for at tilføre profiler indenfor rollen forretningsudvikler med indgående forståelse for generel forretningsudvikling og -værdiskabelse. 4) Økonomiressourcer, hvor der særligt er et behov for at tilføre profiler indenfor rollerne makroøkonom, fagøkonomisk analytiker, økonomisk specialist i controiling og Business Intelligence specialist.

6 6 Det er vurderingen, at det også i fremtiden vil være nødvendigt eksternt at rekruttere medarbejdere med særlige kompetencer, hvor den eksisterende personalebestand ikke giver mulig- - l;j.~q_ fqx.. illtemre kru,tt~tii)g,: Skatteministeriet har oplyst, at 120 af Skatteministeriets i alt medarbejdere blev afskediget ved afskedigelsesrunden i foråret af de afskedigede, heriblandt C. var fra Koncerncentret, det havde i alt medarbejdere. Til bn.ig for sagen har Skatteministeriet udarbejdet oversigter over aldersfordelingen ved afskedigelsesrunden blandt medarbejderne (inklusive de afskedigede) og de afskedigede. Følgende fremgår af oversigterne: Alder Koncerncenteret m.fl. Skatteministeriet i alt I alt l afskedigede I alt l afskedigede -29 år 45 l o 2111 o år 293 l o l år l år l år 221 l IO /36 70 år- 5/1 12/2 I alt l /120 / Indklagede har endvidere fremlagt en oversigt over eksterne stillingsopslag i 2011 og Særligt om afskedigelsen af C, der er født i 1950, var 61 år på afskedigelsestidspunktet. Hun er uddannet cand. jur. og blev med virkning fra den 15. august 1977 ansat i Skatteministeriet. Ved afskedigelsen virkede hun som fuldmægtig i Koncerncentret med en ugentlig arbejdstid på 32 timer. Hun havde en samlet anciennitet i staten på 34 år. Hendes månedsløn inkl. arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag var på ,79 kr.. Heri indgik et udligningstillæg i forbindelse med overgangen til Ny Løn på 4.220,45 kr. månedligt. Udligningstillægget ydes til medarbejdere, der er ansat før indførelsen af Ny Løn i det offentlige de:o. l. januar Udligningstillægget ydes til medarbejdere, som vælger at overgå til Ny Løn, for at udligne forskellen mellem lønnen i henhold til det gamle lønsystem og lønnen i henhold til Ny Løn. C. modtog den 6. april2011 meddelelse om, at hun var indstillet til afsked. Det hedder i begrundelsen herfor: "Udvælgelsen af de 111edarbejdere, der indstilles til afskedigelse, er sket ud fra en samlet vurdering af, hvilke medarbejdere Skatteministeriet bedst vil kunne undvære for at tilvejebringe den nødvendige lønsum for at kunne rekruttere. "

7 7 Det skal understreges, at spørgsmålet om at afskedige dig alene er opstået som følge af det omtalte rekrutteringsbehov.. - Ved.IndstiTimgen af eliger-der lagt v iegt deri-mangfende sammenhængmellem 'den-løn dufåi og den indsats, herunder kvaliteten af den indsats du yder. Indsatsen ift. ministerbrevene er også baseret på at andre bidrager i ekstraordinært stort omfang, samtidig med at der ikke er tilstrækkelig med opmærksomhed på at sagerne kommer frem til tiden. Dette sammenholdt med at vi ved en sammenligning af dine og de øvrige medarbejderes kvalifikationer har skønnet, at du er blandt dem, somvi-under de_givne forhold- bedst kan undvære." C. gjorde indsigelse mod afskedigelsen og anførte i høringssvar af2. maj 2011 bl.a.: "Som det er Skatteministeriet bekendt, har jeg været ansat i ministeriet siden august 1977, kun afbrudt af to orlovsperioder på i alt 4 år. Jeg har i den helt overvejende del af tiden været beskæftiget i Skatteministeriets departement med en lang række arbejdsopgaver i 9 forskellige kontorer/enheder, ligesomjeg har arbejdet i SKAT Hovedcenter og i en told- og skatteregion. Siden februar 2008 har jeg arbejdet med ministerbetjening på SKAT' s driftsområde, først i Politisk Juridisk kontor i SKAT Hovedcenter, og fra l. marts 2010 i Skatteministeriets Koncernsekretariat Jeg har i alle årene passet mit arbejde med stort engagement og omhu. Som et enkeltstående eksempel på dette vedlægger jeg en tilbagemelding, som jeg i 2006 fik i forbindelse med min deltagelse i ministeriets retssikkerhedsprojekt, jf. 'bilag 2. Der er aldrig udtalt kritik af min indsats, hverken i forbindelse med de talrige MUS-samtaler, somjeg gennem årene har haft, eller i anden sammenhæng. Jeg har selvsagt heller aldrig modtaget nogen form for påtaler, advarsler, tilrettevisninger eller lignende, hverken mundligt eller skriftligt. Jeg har gennem hele min ansættelse være fleksibel og omstillingsparat, ofte i væsentlig højere grad end mine kolleger. Jeg har aldrig afvist nye udfordringer, og jeg har været åben for forandringer i arbejdsopgaverne. Eksempelvis var jeg den eneste medarbejder i Skatteministeriets departement, der i 1998 fulgte den øverste ledelsens eksplicitte opfordring til afbensyn til udvikling af ministeriets kompetencer at indgå i en udveksling med en told- og skatteregion. Med hensyn til selve begrundelsen for indstillingen om afskedigelse skal jeg bemærke følgende: Indstillingen indeholder en række udokumenterede. påstande om mine kvalifikationer og min arbejdsindsats og afslører samtidig et manglende kendskab til de faktiske forhold omkring mit arbejde. Jeg lægger i den forbindelse til grund, at mit sagsområde først overgik til kontorchef, Hans From, ved min tidligere kontorchefs, Tina R. Olsens, fratræden den l. november 20 l O, og at min (nye) kontorchef, Hans From, siden da hverken har udvist nogen ledelsesmæssig involvering eller givet vejledning i relation til sagsområdet. De udokumenterede påstande drejer sig grundlæggende om 3 forhold: Manglende kvalitet i min indsats

8 8 Ekstraordinært stort bidrag fra anden side til min opgaveløsning - Ikke tilstrækkelig opmærksomhed fra min side om tidsfrister Selvom kravet om dokumentation for de fremførte påstande udelukkende påhviler ministeriet, vil jeg alligevel knytte nogle objektive kommentarer til disse påstande. Angående kvalitet: Jeg har foretaget en konkret analyse af 50 ministersager,der udgør et repræsentativt udsnit af de ministersag er, som jeg har behandlet i årene Formålet har været at opgøre, hvor mange af disse sager, der har passeret min kontorchef uden, at der har været bemærkninger til fagligt indhold eller sproglig fremstilling. Resultatet af gennemgangen viser, at 48 sager er passeret uden bemærkninger, mens der til de resterende 2 sager har været få bemærkninger af generel sproglig karakter. En stikprøve af de seneste l 00 ministersager viser samme billede... Angående ekstraordinært stort bidrag fra andre: Jeg har endvidere foretaget en konkret analyse af de samme 50 rninistersager, hvor jeg har sammenholdt det input og/eller de høringssvar, somjeg modtaget fra fagkontorerne i hver enkelt sag, med det produkt, somjeg har udarbejdet og forelagt. Analysen viser helt entydigt, at jeg selvstændigt har tilført sagerne en endog meget væsentlig merværdi, både politisk, fagligt o-g sprogligt. Bidragene fra fagkontorerne er ofte meget teknisk faglige og bærer tydelig præg af, at man ikke har den nødvendige erfaring og kompetence i behandling af sager på ministerniveau. En stikprøve af de seneste 100 rn.j.nistersager viser helt samme billede... Angående manglende opmærksomhed omkring tidsfrister: Jeg er enig i, at den enhed, somjeg har været en del af, i perioder har haft vanskeligheder med at overholde tidsfrister for nogle af sagerne. Det gælder imidlertid ikke kun mig, men alle medarbejdere i enheden. Baggrunden skyldes ikke, som anført i begrundelsen, en manglende opmærksomhed over for fristerne, men en gennem længere tid ekstraordinær stor arbejdsbelastning sammenholdt med massiv underbemanding i enheden. Som dokumentation vedlægger jeg et notat af l O. oktober 2002, som min tidligere kontorchef, Tina R. Olsen, skrev til departementschefen om konsekvenserne af enhedens underbemanding (bilag 4)" Skatteministeriet fastholdt afskedigelsen ved brev af30. maj Det hedder heri bl.a.: "Du er af den opfattelse, at der foreligger udokumenterede påstande vedrørende manglende kvalitet i din indsats, ekstraordinært stort bidrag fra anden side til din opgaveløsning samt ikke tilstrækkelig opmærksomhed fra din side om tidsfrister. Hertil skal det anføres, at der løbende herunder også i medarbejderudviklingssamtaler har været talt med dig om, at der var plads til, at du udviste mere proaktivitet i forhold til opgavevaretagelsen. Derudover har der været en række tilfælde, hvor det var nødvendigt at bruge kræfter på at få sagen frem til departementschefen og ministeren og i det seneste tilfælde (svar på alm. del

9 9 spørgsmål 220 af dec. 20 l O) førte det til, at det blev besluttet, at du ikke mere måtte tildeles spørgsmål til Folketinget, da du ikke havde udvist en rimelig grad af opmærksomhed på at få -,. sagen..frem ~ _ _ Din kontorchefblev bekendt med den manglende besvarelse på et kontormøde, hvor nødvendigheden af at afgive foreløbige svar, såfremt det ~lev vurderet, at det ikke var muligt at afgive en endeligt svar inden 30 dages-fristens udløb, blev understreget. På det møde sagde du, at du vist havde en liggende, hvor fristen til Folketinget udløb inden for 3-4 dage -og at der endnu ikke.forelå et udkast. Det resulterede i, at du fik klar besked om at få lavet et foreløbigt svar og få gjort en indsats for at få det endelig svar gjort klar. Der blev dagen forinden fristens udløb afgivet et foreløbigt svar og to dage efter blev selve svaret afgivet. Sagen indeholdt ikk~ en særlig grad af kompleksitet. Efter den episode blev det besluttet, at du ikke mere måtte tildeles sager med svar til Folketinget. I en situation, hvor det måtte have stået alle medarbejdere klart, at der var mere end fuld opmærksomhed på at levere svarildkast til tiden, og du ikke havde andre svarudkast liggende end dette, synes det meget sigende, at svaret ikke blev færdigt til tiden. Det skal også bemærkes, at der har været bemærkninger til dine forelæggelser. Du er i en række sager blevet bedt om at rette udkast, og sagernes tilskæring har været drøftet. At dette ikke er registreret i nye versioner i captia, skyldes formentli~, at de forskellige udgaver ikke er gemt. Dette skal ses sammen med, at du i vidt omfang er blevet tildelt sager af begrænset kompleksitet, og at de faglige enheders input som udgangspunkt var af god kvalitet. Dette understreges jo også af, at det i slutningen af2010 blev besluttet at motorsagerne-hvilket primært var dem du havde - ikke mere skulle via koncernsekretariatet, men direkte til departementschefen. Det er Skatteministeriets vurdering, at din samlede opgaveløsning ikke svarer til, hvad man kan forvente af en medarbejder med din erfaring og løn. Du har løst sager, der som udgangspunkt vil være relevante at give til forholdsvis uerfarne medarbejdere. Tidsforbruget pr. sag overstiger, hvad man kan forvente af en erfaren medaroejder og du har ikke udvist nogen form for proaktivitet i forhold til, hvordan.organisationen bistås i at den bliver bedre til at besvare borgernes henvendelser til ministeren- et område du har lang tids erfaring med." Forklaringer C :har forklaret bl.a., at hun var ansat i Koncernsekretariatet Hun har i sin ansættelses- 'tid i Skatteministeriet arbejdet ni forskellige steder og herunder været udstationeret i en told- og skatteregion i 3 år. Hendes arbejdsområde var bl.a. ministerbetjening. Hun har aldrig modtaget kritik af nogen art. Hun har kun sporadisk haft MUS-samtaler, senest i Da Troels Lund Poulsen i l februar 2010 blev skatteminister, gjorde han henvendelser fra borgere og virksomheder til ministersager. Dette gav et betydeligt arbejdspres i afdelingen. Samtidig var der ny lovgivning om registre-. ringsafgift for biler. Der kom mange borgerhenvendelser herom. Hun havde ikke nærmere kendskab tillovgivningen og måtte spørge kolleger om lovfortolkning i afgiftssagerne, men derved oparbej: dede hun kompetence på området.

10 lo I efteråret 20 l O fik medarbejderne at vide, at Koncernsekretariatet skulle nedlægges den l. april Den daværende kontorcheffik en ny stilling i SKAT Hovedcenter pr.!.november 2010, og de.saclherefter tilbage uden kontorchef. Hans-From; der-havde-et andet kontor, blev tilknyttet som- konstitueret kontorchef. Om den konkrete sag, hvor hun bebrejdes at have været for længe om et miriistersvar, har hun forklaret, at hun på et kontormøde om restancelisten vedrørende ministersvar i sin naivitet og tillid til sin kontorchef røbede, at hun havde en meget dårlig samvittighed liggende på sit kontor. Ingen har efterfølgende sagt til hende, at hun var frataget ministerbesvarelserne. Hun fandt begrundelsen for afskedigelsen både urimelig og urigtig, og hun gennemgik derefter i forbind~lse med sit høringssvar et repræsentativt udsnit på 50 ministersager, som hun havde behandlet i årene Hendes gennemgang viser, at kompleksiteten af de nævnte sager gennemsnitligt har været høj eller meget høj. I forbindelse med, at Koncernsekretariatet skulle nedlægges den l. april 2011, besluttede ledelsen, at hun fremover skulle arbejde i SKAT Hovedcenter. Hun vidste ikke, hvad arbejdsområdet indebar. Det var tanken, at hun skulle være flyttet til det nye kontor den 6. eller 7. april Hun har ikke fået andet arbejde. Hun har ikke søgt nogle af de opslåede stillinger ved SKAT. Hans From har forklaret bl.a., at han på afskedigelsestidspunktet fungerede som kontorchef i det kontor, hvor C var ansat. Han har tidligere i en periode fra november 2006 til februar 2008 været kontorcheffor C. På en række kontormøder, hvor også C deltog, var han meget tydelig omkring, at skatteministeren var meget opmærksom på, at svar til Folketinget skulle gives til tiden. Det tilfælde, hvor C :havde en gammel sag liggende, var tænkt som et eksempel. Han oplevede, at hun ikke tog budskabet ind og ikke havde forståelse for, hvilke arbejdsopgaver, der var vigtige eller mindre vigtige. I forbindelse med udvælgelsen af de medarbejdere, der skulle afskediges, havde ledelsen i Koncerncentret to møder, hvor man sammen mundtligt gennemgik, hvilke medarbejdere man bedst kunne undvære. Han bragte C frem som et emne. Alder indgik ikke som et kriterium for afskedigelsen. De havde således en ældre medarbejder, Jan Steen Jensen, som ikke var omfattet af afskedigelserne. De fulgte en centralt tilrettelagt proces. Han husker ikke, om de overvejede, om C kunne omplaceres. Han husker ikke, at han har sagt til -... C.. at hun ikke ville få flere sager vedrørende folketingsbesvarelser. C var efter hans vurdering ikke egnet til nogle af de ledige stillinger, der blev opslået i 2011 og Karsten Juncher har forklaret bl.a., at han siden 2005 har været økonomidirektør i Skatteministeriet. Ved sammenlægningen ~f skatteområderne i stat og kommuner var der ca medarbejder i den statslige skatteadministration og i den kommunale. Der var godt ansatte i alt. Der var et stort potentiale for effektiviseringer, bl.a. ved fortsat digitalisering og ved fysisk sammenlægning og etablering af større enheder med den deraf følgende synergl I perioden frem til 20 l O blev personaleantallet reduceret fra til ca ved naturlig afgang og en meget begrænset rekruttering. I 20 l O måtte de imidlertid konstatere, at de havde betydeligt behov for nye

11 11 kompetencer i skattemirristeriet De var bl.a. stærkt presset på udvikling af nye projekter, f.eks. på IT-området. Disse kompetencer kunne de ikke uddanne sig til med de eksisterende medarbejdere. - De indledte processen-i-201 0;-De forsøgte at-dække behovet for nye kompetencer ved interne opslag og derefter blev det vurderet, om der var nogle allerede ansatte, som kunne flyttes til opgaverne. De måtte erkende, at der var et behov for yderligere rekruttering. Som et led i processen deltog han i udarbejdelsen af drejebogen af 8. marts Parternes argumentation Klager har til støtte for sin påstand gjort gældende, at spørgsmålet om, hvorvidt afskedigelsen har været uberettiget skal vurderes på tidspunktet for afskedigelsen. Det gøres gældende, at der ved afskedigelsen er sket en ulovlig forskelsbehandling på grund af alder, jf. lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. 2. Skatteministeriets synspunkt om, at klagers arbejdsindsats ikke var proportional med klagers løn er en faktisk omstændighed, der giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling på grund af alder, jf. herved forskelsbehandlingslovens 7 a.. Klager har herved nærmere anført, at C s : løn er bestemt af hendes anciennitet, da hun er ansat på det statslige lønsystem, hvor alder og anciennitet er tæt knyttet til hinanden. Anvendelsen af kriteriet er tilsyneladende neutralt, men vil føre til, at der ved afskedigelser er en overvægt af ældre medarbejdere. Dette skyldes, at udligningstillægget, som er en væsentlig løndel, er knyttet til ancienniteten,og dermed er aldersafhængigt. Ved at lægge vægt på produktiviteten i forhold til lønnen uden at tage hensyn til, at størrelsen af lønnen i betydeligt omfang er anciennitets -og dermed aldersbestemt foreligger der en indirekte ulovlig forskelsbehandling. Indklagede burde alene have set på medarbejderens produktivitet isoleret og ikke i sammenhæng med medarbejderens anciennitetsbestemte løn. Når det anvendte kriterium sammenholdes med, at der ved opsigelsen af de afskedigede medarbejdere sammenholdt med den gennemsnitlige alder i medarbejderskaren var en overvægt af ældre medarbejdere blandt de afskedigede, er der påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet indirekte forskelsbehandling. Det påhviler herefter Skatteministeriet at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, og denne bevisbyrde har Skatteministeriet på ingen måde løftet. Skatteministeriet har i' realiteten kun påpeget en fejl i en konkret sag. Hertil kommer, at vurderingen af C : er foretaget i en afdeling, hvor hun efter den l. april 2011 ikke længere hørte hjemme. Hun burde have været vurderet i forhold til arbejdsopgaverne på det nye tjenestested. C ' er derfor berettiget til en godtgørelse jf. forskelsbehandlingslovens 7, stk. l, jf. 2, stk. l. Det gøres subsidiært gældende, at afskedigelsen af. C. ikke er proportional, idet Skatteministeriet ikke har dokumenteret, at Cs : kompetence ikke vil kunne opfylde de krav til

12 12 kompetencer, som indklagede fremadrettet mente at have brug for. C ært berettiget til en godtgørelse i henhold til overenskomstens 22, stk. 10. = er derfor subsidi- Indklagede har til støtte for påstanden om frifindelse navnlig gjort gældende, at afskedigelsen var sagligt begrundet i Skatteministeriets forhold. De gennemførte afskedigelser må bedømmes efter den praksis, der er for afskedigelser i forbindelse m~d bevillingsmangel, hvor det efter fast praksis _ er antaget,_ at arbejdsgiverens skøn ved udvælgelse af den konkrete ansatte kun helt undtagelsesvist tilsidesættes. Skatteministeriet har ved afskedigelsen af C : hverken udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af alder. Bevisbyrden herfor påhviler C. idet hun ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der skulle være sket forskelsbehandling af hende på grund afbendes alder. Det forhold, at Skatteministeriet i forbindelse med udvælgelsen af hende til afskedigelse bl.a. har lagt vægt på manglende sammenhæng mellem løn og indsats, udgør således ikke en faktisk omstændighed, som giver anledning til at formode, at der skulle være sket forskelsbehandling på grund af alder. Den afgørende sammenhæng for Skatteministeriet var sammenhængen mellem løn og indsats. Skatteministeriet anvendte ved afskedigelserne kriteriet "hvem der bedst kunne undv~res". Dette er et sagligt kriterium, og det var ikke knyttet til medarbejdernes alder. Det bemærkes herved, at medarbejdernes løn kun delvis afhang af anciennitet, og at anciennitet i øvrigt ikke automatisk hænger sammen med alder. En AC medarbejders løn er i vidt omfang ikke afhængig af anciennitet, men derimod af hvilken stilling vedkommende besidder. Aldersfordelingen mellem medarbejderne, der forblev ansat og de afskedigede, giver heller ikke anledning til at formode, at der skulle være sket en forskelsbehandling på grund af alder. Skatteministeriet foretog afskedigelserne bredt i aldersgrupperne, og det forhold, at man afskedigede flest i aldersgruppen år, hvor der også var flest ansatte, giver ikke anledning til formodning om forskelsbehandling. Bevisbyrden påhviler herefter klager, og der er intet bevis ført for, at alder har spillet en rolle for udvælgelsen. Såfremt voldgiftsretten måtte finde, at bevisbyrdereglen i forskelsbehandlingslovens 7 a kan bringes i anvendelse, har indklagede anført, at det er dokumenteret, bl.a. ved Hans Froms forklaring, at udvælgelsen af klageren er begrundet i hendes arbejdsindsats og ikke i hendes alder. Det bestrides, at det var uproportionalt at afskedige C = under henvisning til, at hun ville kunne bestride en af de stillinger, som Skatteministeriet ønskede at opslå som følge af behovet for ansatte med særlige kompetencer. C. havde ikke de kompetencer, der var efterspur~t. 6. Opmandens begrundelse og resultat Afskedigelsesrunden i Skatteministeriet i 2011 var begrundet i, at Skatteministeriet med henblik på at kunne rekruttere ansatte med særlige- nødvendige- kompetencer, heriblandt inden for it-områ- l

13 13 det, så sig nødsaget til at frigøre en årlig lønsum på ca. 30 mio. kr.. Udvælgelsesproceduren var tilrettelagt således, at de enkelte administrative enheder under Skatteministeriet - regionerne og koncerneenter---skulle indstille de-medarbejdere; der-bedst kunne-undværes,--til afsked, Den endeligebeslutning blev herefter truffet centralt i den udvidede direktion i Skatteministeriet. Det var fra Skatteministeriet tilkendegivet, at udvælgelsen skulle ske ud fra en samlet vurdering af, hvilke medarbejdere, der bedst kunne undværes med udgangspunkt i opgavevaretagelsen og medarbejdernes faglige og personlige kvalifikationer. Disse generelle kriterier må efter opmandens vurdering anses for saglige under de givne omstændigheder. Da indstillingen af medarbejdere til afsked er sket i de enkelte administrative enheder, må det ved vurderingen af, om der herved er taget usaglige hensyn, herunder sket forskelsbehandling på grund af alder eller h~dicap, ses på forholdene i de pågældende enheder. Om afskedigelsen af.. C - er sket i strid med forskelsbehandlingsloven I en situation som den foreliggende, der må sidestilles med bevillingsmangel, tilkommer det som -l udgangspunkt Skatteministeriet som arbejdsgiver at vurdere hvilke medarbejdere, der bedst kan lindværes. Arbejdsgiver har dog også pligt til at sikre sig, at der i beslutningsgrundlaget ikke indgår kriterier, der er ulovlige efter forskelsbehandlingsloven. Opmanden finder, at afskedigelsen af C : skal vurderes på grundlag af forholdene i Koncerncenter, hvor C :gjorde tjeneste i tiden indtil Koncernsekretariatet skulle nedlægges i umiddelbar tidsmæssig tilknytning til afskedigelsesrunden, og hvor beslutningen om afsked blev truffet. I begrundelsen for afskedigelsen af C ' har Skatteministeriet henvist til, at der er manglende sammenhæng mellem hendes løn og den indsats, herunder kvaliteten af indsatsen, som hun yder. Opmanden finder, at det som udgangspunkt er et sagligt kriterium at lægge vægt på forholdet mellem løn-og arbejdsindsats. Dette findes også at være tilfældet, selv om der i lønfastsættelsen indgår anciennitetsbestemte løndele. Det bemærkes herved, at anciennitet ikke udelukkende er aldersafhængig. Hertil kommer, at lønfastsættelsen for den medarbejdergruppe, som klager tilhører- Aemedarbejdere- i væsentligt omfang afhænger af, hvilken stillingskategori, den pågældende besidder. Der er således ikke alene ved det forhold, at der ved fastsættelsen af klagers løn indgår et anciennitetsafhængigt udligningstillæg, påvist faktiske omstændigheder," der giver anledning til at formode, at der er sket indirekte forskelsbehandling på grund af alder. Det fremgår af Skatteministeriets oplysninger om aldersfordelingen blandt medarbejdere og afskedigede i Koncerncenter, at gennemsnitsalderen for medarbejderne og de afskedigede var henholds-: vis 48 år og 58,8 år. I aldersgruppen indtil49 år var der i alt 789 ansatte. Herafblev 2 afskediget. I aldersgruppen år var der i alt 674 ansatte, herafblev 17 afskediget. Andelen af ældre medarbejdere, der blev afskediget, udgjorde således en forholdsmæssigt betydelig andel af den samlede medarbejderstab. Klager findes herved at have påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der blev udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af alder.

14 14 Det påhviler herefter Skatteministeriet at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, jf. forskelsbehandlingslovens 7 a. Det lægges efter bevisførelsen til grund, at der er foretaget en tværgående vurdering inden for Koncerncentret af, hvilke medarbejdere, der bedst kunne undværes. I forbindelse hermed blev de enkelte chefer bedt om at. komme med en begrundet indstilling om, hvem der i deres afdeling bedst kunne undværes. Efter en samlet vurdering af bevisførelsen, herunder af Hans F roms forklaring om grundlaget for. hans indstilling samt oplysningen om, at en anden ældre medarbejder ikke blev.afskediget, finder opmanden ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes vurdering af, at C ' var en af dem, som bedst kunne undværes i en situation, hvor Skatteministeriet måtte afskedige ca. 120 medarbejdere. Skatteministeriet findes herved at have bevist, at alder ikke indgik som et kriterium i forbindelse med afskedigelsen af C. og at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket ved afskedigelsen. Om afskedigelsen er urimelig i henhold til parternes overenskomst Som anført ovenfor tilkommer det i en situation som den foreliggende, der må sidestilles med bevillingsmangel, som m;lgangspunkt Skatteministeriet som arbejdsgiver ud fra saglige hensyn at vurdere, hvilke medarbejdere, de:t; bedst kan undværes. Jeg finder, at der ikke er påvist grundlag for at tilsidesætte Skatteministeriets skøn, hvorefter C ' ikke havde de særlige specialistkompetencer, der var mangel på i organisationen. Afskedigelsen kan derfor ikke anses for urimelig og i strid med overenskomstens 20, stk. 3. ' På den anførte baggrund tager jeg herefter Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge. Skatteministeriet frifindes. Thi bestemmes: Hv.er part skal bære egne sagsomkostninger og betale halvdelen af udgifterne til opmand. København, den 27. oktober ~charling