Vejen til stoffrihed - tre tidligere stofmisbrugers fortællinger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejen til stoffrihed - tre tidligere stofmisbrugers fortællinger"

Transkript

1 Vejen til stoffrihed - tre tidligere stofmisbrugers fortællinger The road to abstinence - Real life stories from three former addicts Samfundsvidenskabelige (SAM) bachelorprojekt 6.semester forår 2015 Vejleder: Erling Jelsøe Udarbejdet af Sascha Natalie Rasmussen Trosbjerg Tanja Hoelgaard

2 Abstract: The road to abstinence - Real life stories from 3 former addicts The focus of this thesis is which possible challenges, there is for an addict when maintaining a course of treatment. Furthermore, how this is in consistence with the initiative from Misbrugsportalen and their aim to reduce the high rate of dropouts while undergoing treatment. The study is conducted on a phenomenological and philosophical hermeneutic based theory, which is the study on human subjective lifeworld. In addition, the study is based on an empirical study, through comprehensive interviews with three former addicts. The empirical data is analyzed based on theories by Axel Honneth and Aaron Antonovsky. The theory is used to elucidate which challenges a drug addict faces while maintaining the motivation for abstinence and which aspects that ultimately led to a successful treatment. The study shows that the three interviewees have experienced several misrecognitions throughout their contact with the healthcare system. They have not been able to have any influence on the selected treatment method and met professionals who are able to comprehend their physical and mental situation. In addition, it has shown that the experiences and external changes in life of the three interviewees have strengthened their sense of coherence, which has made it possible for them to achieve an inner motivation for abstinence. Finally, there will be a discussion on weather the analyzed themes are consistent with those from the initiative from Misbrugsportalen, and how society and the drug addict challenge each other, mutually. Of which it concludes that the initiative contains several beneficial elements that might have been able to alleviate the interviewees challenging aspects and thereby possibly would be help full to reduce the high rate of dropouts while undergoing treatment. 2

3 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1. INDLEDNING PROBLEMFORMULERING ARBEJDSSPØRGSMÅL BEGREBSAFKLARING TEMATISK AFGRÆNSNING... 9 KAPITEL 2. DEN FAKTUELLE RAMME MISBRUG OG AFHÆNGIGHED MISBRUGETS OMFANG I DANMARK RAMMER FOR BEHANDLING HELHEDSINDSATSEN OG DEN SOCIALE HANDLEPLAN BEHANDLINGSTILBUD KØBENHAVNS KOMMUNE MISBRUGSPORTALENS VISION OG PROJEKT KAPITEL 3. VIDENSKABSTEORETISK AFSÆT FÆNOMENOLOGI DEN FILOSOFISKE HERMENEUTIK PROJEKTETS PRODUKTIVE FORDOMME KVALITETSSIKRING KAPITEL 4. METODE PROJEKTDESIGN PRIMÆR EMPIRI - KVALITATIV METODE Interviewform - de tidligere stofmisbrugere Valg af informanter Interview med fagpersoner BEARBEJDELSE AF EMPIRI Anonymisering af de tidligere stofmisbruger SEKUNDÆR EMPIRI VALG AF TEORI Alex Honneth Aaron Antonovsky KAPITEL 5. PRÆSENTATION AF INFORMANTERNES LIVSVERDEN PRÆSENTATION AF MEVLAN - TIDLIGERE STOFMISBRUGER - BILAG PRÆSENTATION AF HENRIK - TIDLIGERE STOFMISBRUGER - BILAG PRÆSENTATION AF NINA - TIDLIGERE HASHMISBRUGER - BILAG PRÆSENTATION AF PROJEKTLEDER PERNILLE NORDBY PÅ MISBRUGSPOTALEN - BILAG PRÆSENTATION AF JØRGEN MALTESEN, LEDER PÅ ALFA BILAG KAPITEL 6. TEORI ALEX HONNETH - ANERKENDELSES OG KRÆNKELSER AARON ANTONOVSKYS - DEN SALUTOGENETISKE MODEL KAPITEL 7. BETYDNINGSFULDE ASPEKTER DE YDER UDFORDRINGER MOTIVATION FOR LIVSÆNDRINGER

4 7.3. OPSAMLING KAPITEL 8. GAVNLIGE ELEMENTER I BEHANDLINGEN AF STOFMISBRUGER OPLEVELSE AF VENTETIDEN FØR BEHANDLING MISBRUGSPORTALENS PROJEKTS GAVNLIGE ELEMENTER VIGTIGHEDEN AF BEHANDLERENS EVNE PRAKTISKE UDFORDRINGER SAMFUNDETS PLIGT TIL GENTAGNE BEHANDLING? KAPITEL 9. KONKLUSION LITTERATURLISTE BILAGSOVERSIGT Bilag 1. Kvittering fra aflevering på Rudar Bilag 2. Interviewguide til tidligere stofmisbrugere og Projektleder Pernille Nordby Bilag 3. Transskription af interview med Melvan - tidligere stofmisbruger Bilag 4. Transskription af interview med Henrik - tidligere stofmisbruger Bilag 5. Transskription af interview med Nina - tidligere stofmisbruger Bilag 6. Transskription af interview med Pernille Nordby Projektleder hos Misbrugsportalen.. 78 Bilag 7. Transskription af interview med Jørgen Maltesen Leder på Alfa Frederiksborg Bilag 8. Misbrugsportalen modelprojekt Breakout

5 Kapitel 1. Indledning Stofafhængighed har inden for de sidste 15 år skiftet status fra at være et socialt problem til nu at blive betragtet som en folkesundhedsproblemstilling (Web:Sundhedsstyrelsen). Det estimeres, at borgere i Danmark har et regulært misbrug (Aarup 2013:4). Denne nye status skyldes bl.a., at stofmisbrugere har en forhøjet dødelighed ift. gennemsnitsbefolkningen. En opgørelse foretaget af Sundhedsstyrelsen viser, at der i gennemsnit årligt dør 275 borgere som direkte følge af et stofmisbrug, særligt med forgiftning som dødsårsag (Web:Sundhedsstyrelsen). I 2013 blev der registreret indlæggelser grundet forgiftning forårsaget af stoffer. Dette betragtes dog som en minimumsopgørelse, idet årsagen ikke altid klarlægges (Sundhedsstyrelsen 2014:6f). Yderligere angives der i stigende grad en række somatiske og psykiske 1 følgesygdomme grundet det massive pres på kroppens organer og ikke mindst på hjernen (ibid.). Definitionen af et misbrug varierer meget fra juridisk til lægeligt brug 2, men en almen forståelse af behandlingen er, at misbruget indtræder, når stoffet medfører skader og skaber problemer for borgeren eller dens nærtstående (Grünberger al. 2013:6). Et misbrug er noget samfundet tager moralsk afstand fra (Ege 2004:16) og som ofte forbindes med borgere af svag karakter. Der er en række fordomme forbundet med det at være stofmisbruger; stereotypen er bl.a. en fortabt junkie nede på gadehjørnet eller hashmisbrugeren med bonghjerne. Men gruppen af stofmisbrugere har en endnu bredere demografi, som også inkluderer forretningsmanden, der popper piller og den unge, som startede ud med kun at tage lidt feststof, men som nu har svært ved at passe sin skole. Virkeligheden er, at feltet er meget nuanceret, og at hver enkelt stofmisbruger har sin egen unikke livshistorie. Undersøgelser viser dog, at stofmisbrug hos voksne er et problem i sig selv, som griber ind i deres hverdag og skaber problemer, mens stofmisbruget hos unge oftest er en reaktion på de unges 1 Det oplyses, at der i 2013 blev behandlet personer i psykiatrien for psykiske lidelser, som havde forbindelse til brug af stoffer (Sundhedsstyrelsen 2014:6f). 2 Juridisk er misbruget udelukkende en kriminel handling, mens det lægeligt anses som en sygdom i kroppen. 5

6 problemer, som får en katalyserende effekt til endnu flere problemer (Grünberger al. 2013:8). Dette medfører, at et misbrug ofte ikke er et særskilt problem i borgerens liv, hvilket ofte kommer til udtryk ved dobbeltdiagnosering i behandlingssystemet, høj stofrelateret kriminalitetsrate, uholdbare boligsituationer og lignede (Web:Sundhedsstyrelsen). Således er det vigtigt at være opmærksom på, at misbrugsbehandling sjælden kan stå alene, og at en helhedsorienteret indsats derfor er nødvendig (Grünberger al. 2013:11). I oktober 2013 vedtog et bredt flertal i Folketinget en prioriteret behandlingsindsats på misbrugsområdet gennem en forbedring af den nuværende indsats for bl.a. at mindske dødeligheden. Fra år 2015 skal stofmisbrugere, der ønsker behandling, have tilbudt en lægesamtale inden for tre dage og en lægefaglig stofmisbrugsbehandling skal iværksættes senest 14 dage efter første henvendelse. Derudover skal der være frit valg af behandlingssted (Sundhedsstyrelsen 2014:12). Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er ansvarlig for det primære retsgrundlag og for forebyggende tiltag (ibid.:10), mens Ministeriet for Børn, Ligestilling og Sociale Forhold har afsat 103 mio. til en stofmisbrugspakke. Pengene skal bl.a. bruges på 10 initiativer, som skal fokusere på viden- og metodeudvikling for en helhedsorienteret social indsats og på opfølgning af den enkelte borgeres stofmisbrug (ibid:45). Sundhedsstyrelsen har ansvaret for at bidrage til denne metodeudvikling, samt fastlægge de faglige retningslinjer for den lægelige behandling, som kommunerne ellers er ansvarlig for at udføre (ibid.:10). Samlet set fokuserer regeringens tiltag på stofmisbrugerens rettigheder, forebyggende indsats og de faglige retningslinjer for den lægelige behandling. Yderligere igangsættes der årligt en række initiativer fra kommunale afdelinger, private virksomheder og frivillige foreninger, som søger midler til at afprøve konkrete løsninger på forskellige afgrænsede problemstillinger som bl.a. forebyggelse hos unge i skoleregi, fokus på erhvervsrettethed hos voksne, forebyggelseskampagner i nattelivet og bekæmpelse af den store recidiv (Grünberger al. 2013:23ff). 6

7 Misbrugsportalen er en af de frivillige foreninger, som planlægger at igangsætte et konkret initiativ for at imødegå en specifik problemstilling på stofmisbrugsområdet: Ud af de ca stofmisbrugere på landsplan skønnes det, at der alene i Københavns Kommune er ca stofmisbrugere. De fire behandlingsmodtagerenheder i København modtager årligt ca borgere, hvor både substitutionsbehandling og behandling målrettet mod stoffrihed gør sig gældende. En opgørelse viser dog, at kun 171 stofmisbrugere bliver færdigbehandlet, hvilket svarer til en gennemførelsesrate på kun 6% (Misbrugsportalen 2014). Dette betyder, at et væsentligt antal af stofmisbrugere ikke formår at fastholde deres ønske om behandling fra første henvendelse til behandlingsforløbet er afsluttet. Misbrugsportalens projekt er at hjælpe med personlig støtte og motiverende redskaber fra første henvendelse gennem visitationen og eventuelt også under behandlingsforløbet alt efter, hvad behovet er. Projektlederen Pernille Nordby har flere års erfaring på området og arbejder ud fra en forståelse af, at det kan være svært for den enkelte at fastholde motivationen om behandling bl.a. på grund af den lange ventetid på behandling og grundet manglende disciplinering fra stofmisbrugerens side (Bilag 6: ). Med udgangspunkt i det ovenstående ville det være interessant selv at tage et skridt ud i feltet og undersøge, hvordan Misbrugsportalens projekt vil harmonere med den virkelighed projektgruppen møder. Projektgruppen er af den overbevisning, at det må være etisk bevidst og mest metodisk fordelagtigt ift. erkendelsesinteressen, at tale med denne borgergruppe frem for om dem. Det er derfor projektgruppens interesse at belyse den viden, som stofmisbrugerne selv besidder; altså hvordan oplever stofmisbrugeren vejen gennem behandlingsforløbet og hvilke særlige aspekter gør sig gældende for hhv. det gode og dårlige behandlingsforløb? 7

8 1.1. Problemformulering Hvilke mulige aspekter udfordrer stofmisbrugeren i fastholdelse af et behandlingsforløb og hvordan harmonerer disse med misbrugsportalens projekt? 1.2. Arbejdsspørgsmål Hvordan forløber et behandlingsforløb, og hvilke behandlingsmuligheder er der i Danmark anno 2014/15? Hvilke erfaringer har projektets informanter gjort sig i forbindelse med misbrug og behandlingsforløb? Med afsæt i Alex Honneths Anerkendelsesteori, hvilke aspekter har udfordret informanterne i deres behandlingsforløb? Med afsæt i Aaron Antonovskys salutogenetiske model, hvilke aspekter har medført det vellykkede behandlingsforløb? Hvordan stemmer disse aspekter overens med Misbrugsportalens udgangspunkt? 1.3. Begrebsafklaring Rusmidler/stof/narkotika - Disse tre betegnelser dækker over samme stemningsregulerende midler, som påvirker det centrale nervesystem. Rusmidlerne er den brede betegnelse, som dækker over illegale stoffer, beroligende medicin og alkohol (Grünberger al. 2013:6). I dette projekt anvendes ordet rusmidler som det primære begreb, idet projektets informanter har et blandingsforhold af de tre underkategorier, dog med hovedvægt på illegale stoffer. Det vellykkede behandlingsforløb - Behandling har haft et normativt mål om, at succes er at være evigt stoffri. Dog har flere fagpersoner forsøgt at åbne op for en moderation, hvor målet i stedet er at være misbrugsfri, altså ikke en total afholdelse. Begrundelsen er, at særligt unge fortsat kan blive konfronteret med rusmidler i deres hverdag og at en enkelt indtagelse af stoffer ikke nødvendigvis bør betyde et totalt nederlag eller et misbrug. I dette 8

9 projekt dækker betegnelsen det vellykkede behandlingsforløb over det behandlingsforløb, som gjorde projektets informanter stoffri Tematisk afgrænsning Projektgruppen har ikke valgt at forholde sig til en særlig afgrænset stoftype blandt de forskellige arter af rusmidler. Dette vil simpelthen ikke være muligt, idet de fleste stofmisbrugere blander og/eller ofte periodisk skifter mellem forskellige rusmidler. Projektgruppens informanter har en hovedvægt af rusmidlerne hash, kokain og heroin. Yderligere opstillede kriterier for projektets informanter vil blive uddybet i kap

10 Kapitel 2. Den faktuelle ramme Følgende kapitel indeholder først en beskrivelse og operationalisering af begreberne misbrug og afhængighed. Dernæst vil det aktuelle omfang af misbrug i Danmark blive udfoldet. Slutteligt vil den institutionelle ramme for misbrugsbehandling blive præsenteret. Der findes overordnede to typer for behandling: substitution og social. Følgende vil omhandle den sociale behandling, da denne type behandlingsform har haft størst betydning for projektets informanter Misbrug og afhængighed Begrebet misbrug indeholder mange elementer og anvendes forskelligt ift. situationen. Men generelt er det en udfordring at finde en grænse mellem forbrug og misbrug, idet grænsen anses som flydende. Det nogle vil opfatte som forbrug, vil andre opfatte som misbrug (Lauridsen al. 2009:12). Sundhedsstyrelsen beskriver misbrug, som et vedvarende og skadeligt brug af psykoaktive rusmidler som for eksempelvis alkohol, hash, kokain og heroin. Dette er primært rusmidler, som ændrer individets sindstilstand. Misbrug kommer ikke fra den ene dag til den anden, men udvikles over en længere periode (Web:Sundhedsstyrelsen). Stofmisbrug bliver ofte anset som en forbrydelse, en sygdom, en social afvigelse eller et symptom på nogle bagvedliggende psykosociale forstyrrelser og problemer (Ege 2004:17). I forbindelse med et stofmisbrug opstår der ofte en afhængighed, som ændrer individets tankegang og adfærd samt giver en tvangsmæssig trang til at tage et eller flere rusmidler (Web:Videbech 2012). Afhængighed kategoriseres både psykisk og fysisk. Den psykiske afhængighed består af, at individet opnår en følelse af velvære og tilfredsstillelse ved indtagelsen. Den fysiske afhængighed handler derimod om, at kroppen tilpasser sig det stof, som der bliver tilført. Når stoffet ikke er i kroppen længere opstår der abstinenser; kvalme, diarre, hovedpine, feber osv. (Ege 2004:14f ). Det er ikke entydigt, hvorfor nogle individer udvikler et stofmisbrug, men ofte fungerer det som en flugt fra virkeligheden. 10

11 Nogle har problemer i form af mindreværdskomplekser, kontaktproblemer med andre eller følelsen af ikke at leve op til familien eller samfundets krav (Web:Videbech 2012) Misbrugets omfang i Danmark De seneste tal fra 2010 anslår, at der i Danmark er ca stofmisbrugere. Dette er en stigning siden 2006, hvor antallet af stofmisbrugere blev skønnet til (Sundhedsstyrelsen 2014:7). Ud af de vurderes der at være hashmisbrugere og , som indtager andre illegale stoffer end hash (Grünberger al. 2013:6). I Danmark tager man udgangspunkt i, at alle stofmisbrugere er sociale udsatte med et behandlingsbehov (Lauridsen al. 2009:16). Denne kategorisering er ikke ubegrundet, hvilket en undersøgelse foretaget af Sundhedsstyrelsens i 2011, der angiver belastningsgraden af de indskrevne i behandling, beviser: 10 % af stofmisbrugerne i social/medicinsk behandling har egen lønindtægt 53 % har en selvstændig bolig ved indskrivning 67% mænd og 62 % kvinder er enlige 60 % af stofmisbrugerne har et dårligt eller mindre godt helbred og 58 % føler sig stressede i hverdagen 82 % af de socialt udsatte personer med et stofmisbrug har en eller flere sygdomme, mens 38 % har fire eller flere sygdomme/helbredsproblemer Stofmisbrug anses blandt befolkningen som værende et ungdomsfænomen; en undersøgelse fra 2013 viser, at 46 % af befolkningen under 35 år har eksperimenteret med hash. Med fokus på hvilke stoffer, der bliver indtaget og de stoffer som indskrives ved stofmisbrugsbehandling angives hovedstof fordelingen således: 63 % hash, 17 % opioiderne, 15 % kokain og andre centralstimulerende rusmidler og 6% angiver andet rusmiddel. I Danmark er 78 % af stofmisbrugerne mænd og 22 % er kvinder (ibid.:40). Den gennemsnitlige alder for borgere i stofmisbrugsbehandling (både social og medicinsk behandling) er 31 år, og den gennemsnitlige alder for første indskrivning til behandling er 11

12 27 år (Grünberger al.:7). Samlet set har 32 % af de i alt stofmisbrugere ikke tidligere været indskrevet i behandling (ibid.:6) Rammer for behandling På nationalt plan er det Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, som koordinerer den statslige indsats. Ministeriet kontrollerer brugen af narkotika og de statslige opgaver i forhold til forebyggelse og lægelig behandling (Lauridsen al. 2009:59). På lokalt plan er det kommunerne, der har ansvaret for konkrete forebyggelses- og behandlingsindsatser. Kommunerne bestemmer, hvordan de vil organisere indsatsen over for stofmisbrugere. Halvdelen af landets kommuner driver deres egne kommunale tilbud i form af misbrugscentre, mens de resterende har indgået et fast samarbejde om behandlingstilbud med andre kommuner (ibid.). I behandlingssystemet er serviceloven 101 hovedindgangen. Paragraffen giver individet krav på et socialt behandlingstilbud, som er iværksat inden for 14 dagen (ibid.:39). Derefter har kommunen pligt til at sikre tilbuddet enten ved at oprettet egne kommunale tilbud eller ved at samarbejde med andre kommuner (ibid.). Hvis borgeren vælger et andet behandlingstilbud end det visiterede, har kommunen ikke pligt til at overholde tidsfristen (Web:Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold 2014). Serviceloven er med til at sikre borgerne en garanti for behandling, en fritvalgsordning og et retskrav på behandlingstilbud (ibid.) Helhedsindsatsen og den sociale handleplan I Danmark anses god social behandling, som værende en helhedsorienteret indsats. Helhedsindsatsen og behandlingen er et koordineret samarbejde mellem jobcenter, Socialforvaltningen, misbrugscenter mm. (Lauridsen al. 2009:27). Indsatsen er rettet mod stofmisbrugerens problemer ift. familie, uddannelse, bolig, beskæftigelse, helbred og psykiske problemer (ibid.:26). Formålet er at støtte og rådgive stofmisbrugeren til at reducere eller ende sit misbrug (Thylstrup 2012:3). Samlet er behandlingen rettet mod en 12

13 forbedring af stofmisbrugerens livskvalitet ift. inklusion af sociale, kulturelle, økonomiske og politiske aktiviteter (ibid.). I forbindelse med et behandlingsforløb bliver der oprettet en social handleplan, der inddrager alle de ovenstående aspekter. Handleplanen er rammen for samarbejdet og styrer målene for indsatsen i den retning, som stofmisbrugeren ønsker samt kan leve op til (ibid.:29) og den revideres hver tredje måned (Ege 2004:99) Behandlingstilbud I behandlingssystemet opererer man med tre forskellige behandlingsforløb: 1. Døgnbehandling: her er stofmisbrugeren væk fra sit vante miljø. Målet er på sigt at blive stoffri. Behandlingstypen rummer en række aktiviteter: afrusning, udredning, gruppearbejde osv. som misbrugeren forventes at følge (Lauridsen al. 2009:41). 2. Dagbehandling: her er misbrugeren i sit eget hjem og kan fastholde hverdagen. Her mødes man 2-5 gange om ugen i ca. 2 timer. Dette behandlingsforløb er gruppeorienteret og fokuserer på misbrugerens individuelle mål (ibid.:43). 3. Ambulant behandling har den laveste intensitet; her mødes man 2-8 gange om måneden og der er fokus på rådgivning, individuelle samtaleforløb og gruppebehandling. Misbrugeren forbliver i sit vante miljø (ibid.:42). Langt de fleste stofmisbrugere modtager ambulant behandling med supplerende dag/døgnbehandling. Ligeledes skal en stofmisbruger under lægelig behandling tilbydes en social behandlingsindsats (Sundhedsstyrelsen 2014:35). Stofmisbrugeren bliver efter behandlingsforløbet tilknyttet en efterbehandling. Efterbehandlingen har til formål at opretholde de forbedringer, misbrugeren har opnået i behandlingen samt at få individet til at starte på uddannelse, aktivering eller arbejde, samt være i stand til at klare sig selv i hverdagen (ibid.:45). 13

14 2.6. Københavns kommune Københavns kommune har fire modtagerenheder rundt omkring i byen (Web:Københavns kommune 1). Stofmisbrugeren henvender sig til en modtagerenhed og bliver efterfølgende visiteret til et behandlingstilbud i Center for Misbrugsbehandling og Pleje (Web:CFMP). Ved henvendelsen får stofmisbrugeren en visitationssamtale med en sagsbehandler, hvor stofmisbrugerens situation bliver afklaret, hvorefter behandling tilbydes (Web:København Kommune 2). Derudover tilbydes der anonym rådgivning til stofmisbrugeren og eventuelle pårørende Misbrugsportalens vision og projekt Foreningen Misbrugsportalen blev etableret i 2012, af Silvia Meyer, som selv har oplevet angst, misbrug og afhængighed på nærmeste hold. Vision er at skabe større synlighed og forståelse omkring afhængighed, misbrug og det at være pårørende, samt vejlede og støtte mennesker, som er berørt af misbrug og afhængighed. Foreningen lancerede 1. juli 2012 Misbrugsportalen.dk, der har til formål at sprede sit budskab om håb og muligheder for misbrugsramte i Danmark. Dette foregår gennem anonym telefon- og chatrådgivning, erfarne bloggere, nyheder, faglige indlæg og artikler mm. Misbrugsportalen arbejder som frivillig non- profit organisation målrettet med at udvikle foreningens gennemslagskraft og iværksætter tiltag og aktiviteter, som skal være til gavn for misbrugere og pårørende (Web:Misbrugsportalen). På nuværende tidspunkt er Misbrugsportalen ved at igangsætte et 3- årigt projekt, BREAKOUT, der stiler mod at afhjælpe den førnævnte problemstilling om det store frafald op til og under behandlingsforløb. Projektet er bl.a. finansieret af henholdsvis Statspuljen og Trygfonden for at indfange to målgrupper: voksne over 25 år og unge under 25 år. Projektets to målgrupper vil følge samme projektmodel, men have to forskellige pengepuljer og styregrupper, samt tilpasses de særlige problemstillinger, som gør sig gældende for de enkelte målgrupper (bilag 6: ). Projektmodellen forløber således, at det vil være muligt for en stofmisbruger at blive tilknyttet Misbrugsportalen 14

15 uafhængigt som et akut tilbud allerede fra første henvendelse hos en modtagelsesenhed på et af de fire misbrugscentre i København. Der vil stå en særlig indsatsgruppe af fagpersoner klar til at varetage og vedligeholde stofmisbrugerens interesse om behandling, samt styrke motivationen til fortsat at fastholde misbrugerens beslutning. I denne periode vil der være en fast kontaktperson, bisidderstøtte, ugentlige gruppesamtaler, individuelle samtaler, samt aktiviteter. Yderligere vil der være mulighed for at få hjælp til stofmisbrugeres sociale, økonomiske og jobmæssige situation. Den evidensbaserede samtaleteknik, Den motiverende samtale, vil være understøttende for hele projektet for at styrke stofmisbrugerens motivation om stoffrihed. Det endelige mål er, at få flere stofmisbrugere til at påbegynde og gennemføre deres behandling (Bilag 8: Misbrugsportalen 2014). 15

16 Kapitel 3. Videnskabsteoretisk afsæt I følgende kapitel er bestræbelsen at klargøre projektets videnskabsteoretiske afsæt. Projektets vidensproduktion vil være bundet i en besvarelse af den samfundsvidenskabelige problemstilling, men det er yderligere vigtigt at fremhæve, hvilken videnskabspraksis denne problemstilling anskues ud fra. Dette begrundes med, at projektets videnskabsteoretiske orientering vil medgive karakteren af den viden som efterspørges og derved en bestemte type forskningsspørgsmål (Juul & Pedersen 2012:13f). Projektet tager udgangspunkt i et fænomenologisk og filosofisk hermeneutik videnskabsteoretisk afsæt, der har et fælles ønske om at søge indsigt i menneskets subjektive erfaringsverden. Disse to videnskabsteoretiske orienteringer har flere fælles interesser, idet hermeneutikken i høj grad er inspireret af fænomenologien. I nærværende afsnit vil det tydeliggøres, hvorledes de to videnskabsteorier hver især er relevante for projektets problemstilling Fænomenologi Fænomenologi betyder læren om det, som viser sig for os og er grundlæggende læren om verdens fænomener og menneskets erfaringer (Juul 2012:65). Edmund Husserl ( ) anses som fænomenologiens fadder, der i et opgør med positivismen hævder at fænomener, som de umiddelbart fremtræder for os, er den eneste virkelige verden og det uomgængelige udgangspunkt for enhver erkendelse (ibid.:66). Derved afvises toverdens- læren og den ontologiske og epistemologiske tankegang, som sondrer mellem verden, som den er for os og verden som den er i sig selv. I stedet vil erkendelse ske gennem indsigt i menneskets subjektivitet og intentionelle erfaringsverden (ibid.:67), det vil sige, at videnskaben kan opnå objektiv viden om verden på grundlag af subjekternes mangfoldige erfaringer også betegnet som den transcendentale subjektivitet (ibid.:69). Fænomenologien består altså af en konstruktivistisk ontologi og af en objektivistisk epistemologi. Ifølge Husserl kan mennesket kun blive et menneske i kraft af relationer til andre 16

17 mennesker, såkaldt intersubjektivitet, og dets bevidsthed eksisterer ikke uafhængighed af de genstande, som bevidstheden er rette imod. Det er derfor ikke muligt at beskæftige sig som menneske uden genstand, relationer eller meningsstruktur, man kan ikke elske uden at elske noget, såkaldt bevisthedsrettethed (ibid.:67), man kan ikke erfare noget uden at erfare noget bestemt, og det er netop disse erfaringer og genstande bundet i subjektets erfaringsverden, som dette projekt søger viden om. Husserl udvikler fænomenologien med subjektet i centrum og dermed den livsverden, som mennesket lever i sammen med andre, men som oftest tages for givet (ibid.:79ff). Tanken er, at videnskaben har brug for et nyt udgangspunkt der ser bort fra og på ingen måde gøre brug af hele det tænkearbejde, der præsenteres i de naturvidenskabelige videnskaber (ibid.:79). Dette betyder, at fænomenologisk forskning helt fundamentalt skal afvise videnskabens teoretiske fornuft og tage alle forestillinger om noget absolut givende ud af forskerens undersøgelse af feltet. Målet er at gå til kernen selv og sætte forskerens fordomme i parentes, hvilket også betegnes som fænomenologiens reduktion og epoche (ibid.:70). Dette skal sikre at forskerens forhåndsantagelser og teorier ikke overskygger subjektperspektivet (ibid.:71), hvilket har både et etisk og kritisk formål, idet menneskets livsverdensnære erfaringer bliver vigtigere end forskerens perspektiver og interesser (ibid.:76). Ydermere viderebygger Emmanuel Lévinas ( ) på Husserls filosofi om intersubjektiviteten og argumenterer for, at fænomenologien gør op med den disrespekt, som naturvidenskaben udviser. Mennesket har et helt centralt eksistentielt behov for at blive tillagt værdier, som kan bidrage til videnskaben. Lévinas argumentation indeholder en etisk appel, der forpligter alle til et uendeligt ansvar, respekt og synliggørelse overfor og af andre (ibid.:92f). Derved ligger fænomenologien op til et begrundet fravalg af et teoretisk udgangspunkt for i stedet at gå direkte til empirien for at lære noget nyt om mennesket (Juul & Pedersen 2012:421). Men som ved de fleste videnskabsteoretisk retninger udvikler de grundlæggende orienteringer sig over tid, og flere nutidige fænomenologer finder visse teoretiske forhåndsantagelser nødvendige og vigtige (ibid.:422). Det er i Husserls grundtanke om menneskets erfaring som råstof for 17

18 forskningen, Lévinas etik og nutidens fænomenologers fokus på at være åbne, ufærdige og sensitive overfor det som viser sig i empirien, at projektgruppen vælger at placeres sig. Projektgruppens forskning tager således udgangspunkt i de tidligere stofmisbrugeres egne erfaringer og i den empiri, der produceres. Interessen er at kortlægge og beskrive, hvorledes de tidligere stofmisbrugere selv fortolker og erfarer deres livsverden ud fra den anerkendelse af, at de selv er eksperter på deres forestillingsverden (Juul 2012:99f). Projektet har således interesse for stofmisbrugernes erfaringsfortællinger og ikke på det vurderende og holdningsbasserede, som eksperttypen normalt bidrager med i et klassisk interview. Det er projektgruppens opgave at fortolke deres fortællinger og finde mønstre og sammenhænge, som ikke nødvendigvis umiddelbart ses (ibid.:103). Projektgruppen har valgt at gå åbent og ufærdigt til empirien, for ikke at lade en teoretisk forhåndsgivet viden dominere indhentningen. Derfor er interviewene ikke formuleret i nogen teoretisk retning. Dog vil det være yderst forkert at påstå, at projektgruppen ikke har haft teoretiske overvejelser og diskussioner sat i spil inden empiriindsamlingen. Med forståelse og anerkendelse for projektgruppens faglige viden og bevæggrunde inkluderes yderligere den filosofiske hermeneutik i projektets vidensteoretiske ramme Den filosofiske hermeneutik Hermeneutikken betyder fortolkning og har grundlæggende en interesse i at afdække den mening, der antages at ligge subtilt gemt i den sociale virkelighed. At finde den bedst mulige fortolkning af de sproglige udtryksformer og menneskelige handlinger som ikke umiddelbart er tilgængelig for menneskets bevidsthed. (Juul 2012:107f). Hermeneutikken har ligesom fænomenologien sit udgangspunkt i menneskers subjektive erfaringsverden med vejen til forståelse gennem en tilnærmelse af førstepersons- perspektivet. Yderligere interesserer hermeneutisk forskning sig for spørgsmål omkring, hvordan mennesker oplever, forstår og handler i relation til et bestemt felt eller fænomen, og hvilke betydninger dette har for den menneskelige væren (Juul & Pedersen 2012:415). Der findes dog forskellige udgaver af hermeneutikken, som befinder sig i forskellige afstande til positivismens realisme (Juul 2012:106). Følgende tager udgangspunkt i den 18

19 filosofiske hermeneutik af Martin Heidegger ( ) og Hans- Georg Gadamer ( ), som begge placerer forskeren som en helt central del af forskningen. Den filosofiske hermeneutik beskæftiger sig helt grundlæggende med menneskets væren i verden og understreger menneskets historicitet og dets indlejring i tidslig og rumlige sammenhæng, ude af stand til at løsrive sig. Ved denne grundantagelse bryder Heidegger med hans ellers fænomenologiske udgangspunkt og lægger grundstenen til den filosofiske hermeneutik (ibid.:121). Denne hermeneutik placerer sig derfor, sammen med fænomenologien, omkring en konstruktivistisk ontologi, men har grundet den kontekstafhængige viden, modsat fænomenologien og i langt højere grad end andre hermeneutiske retninger, en forholdsvis perspektivistisk epistemologi. Heidegger ser, at det er nødvendigt at opløse modsætningen mellem det erkendende subjekt og den verden, som er objekt for erkendelsen, men i stedet favne den abstraktion som skjuler enhedsforholdet mellem de to sider. Hermed menes, at forskeren altid er en del af den verden, der studeres, og derfor umuligt kan underlægges fænomenologiens epoche. Forskeren er, ligesom mennesket, dog ikke fuldkommen determineret, men i stand til at reflektere og formulere sin forståelse. Disse forståelser er altid provisoriske og har afgørende betydning for den viden forskeren producerer. (ibid.:121f). Gadamer rehabiliterer fordomsbegreb, og mener, at forskerens fordomme ikke må anses som et bias eller en fejlkilde, men i stedet bør anses som værende produktiv for erkendelsen, eftersom det at tilegne sig ny viden altid forudsætter et allerede eksisterende vidensgrundlag. Uden fordomme ville forskeren ikke være i stand til at stille relevante spørgsmål eller erfare noget som meningsfuldt. De historiske forudsætninger, har bestemmelse for, hvad der forstås og ikke forstås, hvad man er i stand til at undre sig over og hæfte sig ved (ibid.:122). Dette betyder dog ikke, at alle fordomme er bevaringsværdige og kan bevares eller forkastes. Fordommene skal være åbne og i stand til at lære af nye erfaringer fra den sociale virkelighed, hvoraf der også tales om horisontsammensmeltning og horisontudvidelse; erkendelse er dermed dialogisk af natur (ibid.:125). Gadamer skaber herved en ny forståelse for, hvordan viden opstår i et dialektisk samspil mellem forskerens 19

20 fordomme og den nye erfaring der frembringes, når fordomme sættes i spil med menneskers erfaringsverden (Juul & Pedersen 2012:404). Hermeneutikken vil derfor bidrage med en forståelse for projektgruppens egen placering i feltet og derved indfange en mere nuanceret forståelse af den tidligere stofmisbrugeres erfaringer, idet horisontsammensmeltning og horisontudvidelse udfordrer både den tidligere stofmisbrugeres og projektgruppens refleksion over den sociale erfaringers verden. Således er både fænomenologien og hermeneutikken en fortolkningskunst. Begge interesserer de sig for menneskets livsverden og mener, at samfundsvidenskabelig viden må være forankret i menneskets subjektive livsverden (Juul 2012:75). Hermeneutikken opfatter fordomme som frugtbare og produktive for alt erkendelse, mens fænomenologien mener, at hermeneutikken er alt for optaget af forskerens perspektiv og forholder sig langt mere åbne (ibid.). Projektgruppen har forståelse for fænomenologiens åbenhed, men ser en fordel i at inddrage hermeneutikkens blik for forskerens rolle og dens perspektivistiske epistemologi Projektets produktive fordomme Som beskrevet ovenfor er et vigtigt element i den filosofiske hermeneutiske forskning at anvende forskerens fordomme aktivt i forskningen. Derfor er disse fordomme nedfældet i nærværende afsnit for at eksplicitere, hvilke fordomme, der konkret sættes i spil gennem forskningsprocessen. Projektgruppens fordomme er basseret på tidligere arbejde med udsatte samfundsgrupper, gennem årlige statusrapporter omkring misbrug og behandling, samt på baggrund af det indledende møde med projektleder Pernille Nordby fra Misbrugsportalen. Mødet med Nordby har givet en forståelse af de problematikker og bagvedliggende årsager, som former det praktiske arbejde med stofmisbrugere. Nordby har mange års erfaringer i feltet, men ikke desto mindre er det vigtigt at være opmærksom på, at også Nordbys 20

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune skal tilbyde gratis alkoholbehandling til alle greveborgere

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013 Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Kort om Projekt Misbrugsbehandling til unge under 18 år Formålet med projektet er at afprøve og dokumentere

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101 Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101 Målgruppe Målgruppen for stofmisbrugsbehandling er alle borgere over 18 år med et problematisk forbrug af euforiserende og afhængighedsskabende

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

Center for Familie, Social & Beskæftigelse

Center for Familie, Social & Beskæftigelse Center for Familie, Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 samt 101 a Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune tilbyder behandling til borgere med et alkohol og/eller

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed Lovforslag nr. L 34 Folketinget 2014-15 Fremsat den 9. oktober 2014 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner

Læs mere

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014 Projekt Over Muren 2. kvartalsrapport 2014 August 2014 Opsummering 2. kvartalsrapporten minder i store træk om foregående opgørelser af projektets behandlingsindsats. En lang række tidligere udviklingstendenser

Læs mere

Notat. Borger & Arbejdsmarked Social & Tilbud. Socialudvalget. Center for Misbrug udgiftsudviklingen

Notat. Borger & Arbejdsmarked Social & Tilbud. Socialudvalget. Center for Misbrug udgiftsudviklingen Socialudvalget Sct. Knuds Allé 7. 6740 Bramming Dato 26. januar 2011 Notat Sagsbehandler Susanne Oldenborg Telefon direkte 76 16 91 33 Sagsid 2010-24354 E-mail suold@esbjergkommune.dk Center for Misbrug

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale.

Samarbejdsaftalens rammebeløb er baseret på nuværende lovgivning. Borgere i 110 tilbud eller personer i afgiftningsregi, er uden for denne aftale. Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune gældende i 2015 Baggrund og formål Frederikssund Kommune

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Vordingborg Kommune Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug i medfør af 139 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed 2014/1 LSF 34 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Fremsat den 9. oktober 2014 af ministeren

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 09-02-2010 Dato: 22-01-2010 Sag nr.: KB 35 Sagsbehandler: Jens Damsø Pedersen Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014 SAMARBEJDSAFTALE MELLEM FAMILIEAFDELINGERNE, KOMMUNALE DAGBEHANDLINGSTILBUD I HOLSTEBRO, STRUER OG LEMVIG KOMMUNER OG Center for Rusmiddel og Forebyggelse Formål: Formålet med at lave en samarbejdsaftale

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 8 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Børne- og Kulturforvaltningen XXXX Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse Kvalitetsstandard

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 34 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Lov om Social Service 101 2016 1 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere som har et ønske om at

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Koordinerende indsatsplaner

Koordinerende indsatsplaner OVERBLIK OG SAMMENHÆNG Koordinerende indsatsplaner Planlægning på tværs af sektorer i forløb med borgere, der er udfordret af psykisk sygdom, misbrug og sociale problemer INDHOLD 1 Koordinerende indsatsplaner

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget i en undersøgelse af narkotikarelaterede dødsfald i de store danske byer.

Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget i en undersøgelse af narkotikarelaterede dødsfald i de store danske byer. Notat Orientering til Socialudvalget - om undersøgelsen Forgiftningsdødsfald og øvrige narkotikarelaterede dødsfald i Danmark 2008-2011 Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive

Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Januar 2015 Kvalitetsstandard for Rusmiddelcenter Skive Indledning Formålet med kvalitetsstandarden er at gøre det tydeligt, hvilke tilbud du kan få i Skive Kommune. Kvalitetsstandarden beskriver også

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne efter 101 i lov om social service. 2011-12

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne efter 101 i lov om social service. 2011-12 Furesø Kommune Center for Social og Sundhed Voksen Handicap Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne efter 101 i lov om social service. 2011-12 Kvalitetsstandard for social behandling

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune

Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune Samarbejdsaftale mellem Nordsjællands Misbrugscenter og Frederikssund Kommune om behandling af alkohol- og stofmisbrugere i Frederikssund Kommune Baggrund og formål Frederikssund Kommune ønsker at misbrugsbehandlingen,

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Børne- og Kulturforvaltningen Marts 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Side 1 Kvalitetsstandard for

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate Unge under 30 år uden, der er åbenlyst sparate Ved ikke unge der har behov for afklaring, motivation og forberedelse før svalg og start (åbenlyst sparate). 1) Unge, som har viden om skolelivet, men som

Læs mere

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion Den koordinerende indsatsplan - en introduktion En god indsats kræver koordinering For borgere med både psykiske lidelser og et misbrug af alkohol og/eller stoffer (en dobbeltdiagnose) gælder, at regionen

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere over 18 år

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere over 18 år Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere over 18 år Indhold Indledning...3 Lovgrundlag...4 Organisering...4 Det overordnede mål...4...5 Krav til borger...5 Brugerinddragelse...5 Visitationsproceduren...5

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service.

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. GENTOFTE KOMMUNE November 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne borgere efter 101 i lov om social service. Lovgrundlag: Servicelovens 101: Enhver borger har ret til ambulant

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 5 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

ALKOHOL TEMAMØDE. Mandag d. 26. september 2011

ALKOHOL TEMAMØDE. Mandag d. 26. september 2011 ALKOHOL TEMAMØDE Mandag d. 26. september 2011 CMU Bjørn Hogreffe, Centerleder Svenstrupgård Forsorgshjem Misbrugsafsnittet Behandling Brobyggerselskabet & Bo- og gadeteam ALKOHOL TEMAMØDE en lille præcisering

Læs mere

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Notat Sagsnr.: 2012/0004850 Dato: 2. april 2012 Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Sagsbehandler: Stein Nygård 1. Baggrund Udvalget for Voksne og Sundhed tog på mødet den

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: Dato: 26. 01. 2011 Sagsid.: std Version nr.: 7 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Område Behandling for alkoholmisbrug

Læs mere

Rusmiddelcenter Middelfart

Rusmiddelcenter Middelfart Rusmiddelcenter Middelfart Et nyt behandlingstilbud fra 1. januar 2008 Stofmisbrugsbehandling Rusmiddelcenter Middelfart (RcM) Den 1. januar 2008 samles rusmiddelbehandlingen på ét center. Centret vil

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for alkoholbehandling ( 141 i Sundhedsloven) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen Sundhedsloven:

Læs mere

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Næstved Kommune... 3 Lovgrundlag for kvalitetsstandarden... 3 Ambulant

Læs mere

TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1

TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 Teglporten - Rusmiddelcenter Åben for alle Teglporten - Rusmiddelcenter er et gratis tilbud til borgere over 18 år, som søger behandling for at ændre på brugen af

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg.

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

DØGNBEHANDLING - OKT JAN.2012

DØGNBEHANDLING - OKT JAN.2012 AARHUS UNIVERSITET JUNI 20121 DØGNBEHANDLING - OKT.2010 - JAN.2012 BIRGITTE THYLSTRUP UNI VERSITET TAK TIL Morten Hesse og Sidsel Schrøder for samarbejdet Klienterne Medarbejdere på de involverede institutioner

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. Anledning: Åbent samråd (spørgsmål U og V) Taletid: Ca. 11 minutter Tid: 7. maj 2008, kl. 14:30-15:30 Spørgsmål U Ministeren

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

Version 1.0 November 2011. Indberetningen til Tilbudsportalen. Indberetning af ydelser på stofmisbrugsområdet

Version 1.0 November 2011. Indberetningen til Tilbudsportalen. Indberetning af ydelser på stofmisbrugsområdet Indberetningen til Tilbudsportalen Indberetning af ydelser på stofmisbrugsområdet INDHOLD 1. Indledning... 3 1.1. Hvornår overføres data fra Tilbudsportalen til Stofmisbrugsdatabasen?... 3 1.2 Særlige

Læs mere

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter Sundhedsloven 141

Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter Sundhedsloven 141 Kvalitetsstandard for behandling af alkoholmisbrug efter Sundhedsloven 141 Målgruppe Målgruppen for behandling af alkoholmisbrug er alle borgere over 18 år med et problematisk forbrug af alkohol, bosat

Læs mere

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ydelseskatalog Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ambulant alkohol- og stofmisbrugsbehandling i Rusmiddelcenter Lolland YDELSESKATALOG FOR RUSMIDDELCENTER LOLLAND Indhold Alkoholbehandling...

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang

AKTIVERING. Hjælp eller Tvang AKTIVERING Hjælp eller Tvang Kasper Worsøe Kira Damgaard Pedersen Vejleder Catharina Juul Kristensen Roskilde Universitet Sam basis 3. Semester Januar 2007 Hus 20.2 1 Indholdsfortegnelse Kap 1. Indledning...

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005) Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING Om Østre Gasværk Østre Gasværk er en selvstændig selvejende institution (Alment velgørende Fond), med

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere