Metode: Projektet bestod af to dele
|
|
- Alfred Møller
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Håndeksem hos sundhedspersonale Kristina Ibler, reservelæge, phd. Dermatologisk afdeling, Roskilde Sygehus Tove Agner, professor, overlæge. dr.med. d Dermatologisk afdeling, Bispebjerg Hospital H
2 2 Håndeksem udgør ca. en tredjedel af alle anerkendte arbejdsbetingede sygdomme, og har igennem en årrække været den hyppigst anerkendte arbejdsbetingede sygdom i Danmark. Sygdommen rammer ofte yngre mennesker, gennemsnitalderen hos personer med arbejdsbetinget håndeksem er 37 år, og på grund af det tidlige debuttidspunkt er det en sygdom der kan få væsentlige negative konsekvenser for fortsat arbejdsliv. Sygdommen bliver ofte kronisk, og hos mere end halvdelen af patienterne er der stadig betydelig sygdomsaktivitet efter 10 år. Ca. 40 % af alle der får anerkendt håndeksem som arbejdsskade skifter job inden for det første år efter anerkendelsen, og de samfundsmæssige økonomiske udgifter til sygedagpenge, rehabilitering, omskoling og førtidspensioner er væsentlige. I Danmark skyldes ca. 70 % af arbejdsbetingede eksemer irritative (toksiske) udsættelser i miljøet, 20 % skyldes udsættelse for allergifremkaldende stoffer og ca. 10 % skyldes en kombination af irritation og allergi. Hyppigste årsager til irritativt eksem (toksisk eksem) er vådt arbejde, dvs. arbejde hvor hænderne er våde eller der anvendes handsker for mere end to timer dagligt eller håndvask mere end 15 gange per arbejdsdag. Hyppigste årsag til allergiske eksemer er udsættelse for gummikemikalier, hvor ekspositionen ofte er handsker. Vådt arbejde er baggrunden for omkring halvdelen af alle arbejdsbetingede eksemer. Nogle mennesker er genetisk mere udsatte for at udvikle håndeksem end andre, de har en defekt i hudens barrierefunktion overfor irritanter og allergifremkaldende stoffer. En særlig risikogruppe er personer der som børn har haft atopisk eksem (også kaldet børneeksem), og hvis denne gruppe vælger et vådt eller snavset erhverv er risikoen for at udvikle håndeksem meget stor. Ansatte i sundheds og plejesektoren (hospitaler, plejehjem, hjemmehjælp) er særdeles udsatte for vådt arbejde, samt for kontakt med gummikemikalier gennem hyppig brug af handsker, og er i risiko for udvikling af arbejdsbetingede eksemer. Primære forebyggelsesprogrammer (forebyggende indsats overfor raske der ikke har eksem) har været introduceret for denne arbejdsgruppe, og foreløbige resultater tyder på en god effekt. Effekten af sekundære forebyggelses programmer (forebyggende indsats overfor arbejdere med håndeksem) har hidtil ikke været velundersøgt.
3 3 Formålet med aktuelle projekt var Delprojekt 1: At undersøge et års prævalensen og sværhedsgraden af håndeksem blandt sundhedspersonaler på tre danske sygehuse. At undersøge sammenhængen mellem arbejdsmæssige og private ekspositioner og håndeksem prævalens og sværhedsgrad At undersøge sygdomsfravær I relation til håndeksem, samt anmeldelseshyppighed. Delprojekt 2: At evaluere effekten af et sekundært forebyggelsesprogram udført på sundhedspersonaler med håndeksem Metode: Projektet bestod af to dele Delprojekt 1: En spørgeskemaundersøgelse til alt sundhedspersonale på 3 sygehuse i Region Sjælland (Roskilde sygehus. Køge sygehus og Holbæk sygehus). Gennem denne del af undersøgelsen blev hyppigheden af håndeksem blandt sundhedspersonale fastslået, og det blev undersøgt hvilke faktorer og arbejdsmæssige udsættelser der er relateret til udvikling af håndeksem. Et spørgeskema blev udsendt elektronisk til i alt 3181 sundhedspersonaler på hhv. Roskilde, Køge og Holbæk sygehus. Skemaet blev udsendt til medarbejdernes hospitals adresse. Undersøgelsen omfattede alle ansatte sygeplejersker, SOSU assistenter, bioanalytikere og læger på de tre sygehuse. Spørgeskemaet indeholdt 56 spørgsmål vedrørende håndeksem, udsættelser på arbejdet samt arbejdsmæssige oplysninger om profession, hospitalsafdeling og arbejdstid. Endvidere spørgsmål om sygefravær, og om sygdommen var anmeldt som arbejdsskade. Sværhedsgraden af håndeksem blev vurderet ved brug af en valideret fotografisk guide, dvs. foto man skulle sammenligne sit eget eksem med, og viden om håndeksem blev belyst ved en række spørgsmål. Udsættelser i hjemmet samt oplysninger om børneeksem blev også belyst. Rykker spørgeskema blev udsendt
4 4 elektronisk efter ca. 2 uger, og hvis der ikke var indløbet svar efter yderligere to uger blev et spørgeskema i papirversion sendt hjem til medarbejderens privatadresse. 71 % svarede på spørgeskemaet, 1234 sygeplejersker, 427 SOSU assistenter, 205 bioanalytikere og 380 læger. Data blev analyseret ved hjælp af anerkendte statistiske metoder. Delprojekt 2: En interventionsundersøgelse, som inkluderede sundhedspersonale med håndeksem på de tre sygehuse. Deltagerne indgik i et lodtrækningsforsøg, hvor de blev fordelt til enten intervention i form af forebyggelsesprogram, eller kontrol (dvs. intet forebyggelsesprogram). Opfølgning efter 5 måneder, hvor data vedrørende eksemets sværhedsgrad, deltagernes helbredsrelateret livskvalitet og erhvervsmæssige udsættelser blev registreret. De sundhedspersonaler, som i spørgeskemaet bekræftede at have haft håndeksem inden for det seneste år, blev inviteret til at deltage i et individuelt, randomiseret og observatørblindet interventionsstudie. Interventionen bestod af oplæring i et hudplejeprogram, samt rådgivning vedrørende arbejdsrelaterede og hjemlige udsættelser af betydning for udvikling af håndeksem. I tilfælde af allergi blev der tillige rådgivet om det. Planlagte metoder for såvel del 1 og del 2 fungerede godt, og studiet forløb stort set som forventet. Der var ingen ændringer i metodevalget. Dataindsamlingen trak lidt længere ud end planlagt, så projektet blev forlænget med 5 måneder. Resultater: Delprojekt 1: Svarprocent: Spørgeskemaet blev besvaret af 2274 af 3181 sundhedspersonaler (71%). Prævalens: Et års prævalensen af håndeksem blandt respondenterne var 21 %. Dette tal er mere end dobbelt så højt som i resten af befolkningen. Sygdommen var associeret til atopisk eksem, Prævalensen var højest i de yngre aldersgrupper, og flere mænd end kvinder rapporterede
5 5 håndeksem(særligt mandlige læger kirurgisk afdeling). Der fandtes en sammenhæng mellem høj prævalens og lang arbejdstid. Der var ikke nogen forskel i hyppigheden af håndeksem hos de forskellige personalegrupper. Sværhedsgrad: I tabellen nedenfor ses fordeling på selvrapporteret sværhedsgrad af eksem. Sværhedsgrad: mildt moderat svært Meget svært antal 201 (50 %) 156 (39%) 36 (9 %) 8 (2 %). Ekspositioner associeret med håndeksem: Hyppig håndvask var den mest betydende udsættelse relateret til håndeksem. Personer der rapporterede hyppig håndvask i arbejdstiden havde også en hyppigere forekomst af håndvask i fritiden. Der blev ikke påvist nogen sammenhæng mellem brug af desinfektanter, eller timer med handskebrug og håndeksem. Der fandtes ingen relation mellem håndeksem og tobaksforbrug eller fysisk aktivitet. Sygefravær: 8 % af deltagerne rapporterede sygefravær på grund af håndeksem. Sygefravær var relateret til profession, idet 15% af SOSU assistenter, 9 % af sygeplejersker, 3 % af bioanalytikere og 0 % af læger rapporterede sygefravær. Sygefravær var ikke relateret til køn og alder. Anmeldelseshyppighed: 12 % af sundhedspersonale med eksem der deltog I undersøgelsen havde anmeldt eksemet som arbejdsskade. Hyppigheden af anmeldelser i de forskellige professioner var 16 % for bioanalytikere,, 12 % for sygeplejersker, 12 % for SOSU assistenter, og 9 % for læger. Svære håndeksemer blev anmeldt hyppigere end lettere tilfælde. Delprojekt 2: Deltagelse: I alt 255 af 397 inviterede sundhedspersonaler med håndeksem deltog i interventionsstudiet. 123 deltagere blev randomiseret til interventionsgruppe og 132 til kontrolgruppe. 236 af deltagerne var kvinder og 19 var mænd. I alt deltog 155 sygeplejersker, 46 SOSU assistenter, 28 bioanalytikere og 25 læger. Ved opfølgningsundersøgelsen efter 5 måneder deltog 247 af 255 deltagere (97%).
6 6 Effekt på lægevurderet sværhedsgrad: Der var en signifikant bedring i interventionsgruppen i løbet af de 5 måneders observationstid, mens kontrolgruppen blev let forværret. Forskellen i ændring mellem de to grupper var statistisk signifikant. Interventionen viste sig således at have signifikant effekt på det primære effektmål (forskel i sværhedsgrad vurderet som Hand Eczema Severity Index (HECSI) score mellem interventions og kontrolgruppe ved opfølgning). HECSI score HECSI score før intervention HECSI score 5 mdr. efter intervention Interventionsgruppe Kontrolgruppe HECSI score før og efter intervention for intervention og kontrolgruppe. (HECSI = 0 = ingen eksem) Effekt på livskvalitet: Der var en statistisk signifikant bedring i livskvalitet (lavere score) i interventionsgruppen, men der i kontrolgruppen var en minimal forværring.. Interventionen viste sig således at have signifikant effekt på dette sekundære effektmål (forskel i livskvalitet vurderet som Dermatology Life Quality Index (DLQI) score mellem interventions og kontrolgruppe ved opfølgning). DLQI score 0 30 DLQI score før intervention DLQI score 5 mdr. efter intervention Interventionsgruppe Kontrolgruppe DLQI score før og efter intervention for intervention og kontrolgruppe. (DLQI = 0 = ingen effekt på livskvalitet) Effekt på selvvurderet sværhedsgrad: I interventionsgruppen var der en signifikant bedring i selvvurderet sværhedsgrad fra interventionen til opfølgningen, mens der i same periode var en let forværring i selvvurderet sværhedsgrad i kontrolgruppen. Effekt på adfærd: Fra interventionen til opfølgningen var der i interventionsgruppen et signifikant større fald af antallet af håndvaske end i kontrolgruppen. Samtidig fandtes en større stigning i anvendelse af fugtighedscreme i interventionsgruppen end i kontrolgruppen.
7 7 Konklusionn Delprojekt 1: års prævalensen af håndeksem hos sundhedspersonale var 21 %,% uden signifikant forskel mellem faggrupper (sygeplejersker, SOSU assistenter, bioanalytike ere og læger). Størst hyppighed af håndeksem i yngre aldersgrupper, blandt mænd, hos personale med lang arbejdstid (> 40 timer/uge), og hos personer med forudbeståendee atopisk eksem. Håndeksem var associeret med hyppig håndvask. 12 % af håndeksemerne var anmeldt som arbejdsskade. Delprojekt 2: Interventionsprogrammet havde en positiv effekt på: Objektivt vurderet sværhedsgrad Livskvalitet Selvvurderet sværhedsgrad Adfærd vedrørende hudbeskyttelse Aktuelle projekt er det første til at bekræftee den positive effekt af en forebyggende indsats I form af et rådgivningsprogram for patienter med håndeksem. Programmet har enn positiv effekt på såvel adfærd som eksemforekomst, det er enkelt, kortfattet og prisbilligt, og det anbefales introduceret i sundhedssektoren. Da programmet er rettet mod vådt arbejdee må det antages, at programmet også med fordel kan introduceres i andre våde erhverv (rengøring, fødemiddelbranchen, frisører).
8 8 Fremtidigee studier bør omfatte undersøgels ser af "cost effectiveness af dette og lignendee forebyggende programmer. Da interventionen påvirker personers adfærd er det af afgørende betydning at de afledte effekter er positive i relation til indsatsområdet. Aktuelle projekt viser dette på højeste videnskabeligt niveau. Den væsentligste risikoeksposition for udvikling af håndeksem varr antallet af f håndvaske gennemført dagligt, i arbejdstiden og i fritiden. Rådgivningsprogrammet omfatter detaljeret rådgivning vedrørende dette, og denne riskofaktor er således omfattet af denn undersøgte intervemtion. Andre væsentlige fund er, at projektet bekræfter tidligere viden om at forudbestående atopisk eksem er associeret med udvikling af håndeksem. Forebyggende erhvervsråde dgivning til personer med atopisk eksem er fortsat et væsentligt indsatsområde. En forventet underrapportering af arbejdsbetinget eksem er bekræftet af data fra aktuelle studie, som viser at kun 12 % af håndeksemer hos personale eksponeret for f vådt arbejde er anmeldt som arbejdsbetinget.
9 9 Appendix 1 Forebyggelsesprogrammet (interventionen)) bestod af følgende: 1. Detaljeret sygehistorie om arbejdsmæss sige og hjemlige ekspositioner, inklusiv anvendelse af hudbeskyttelse, blev indhentet. 2. Information om håndeksemprofylakse i henhold til givne retningslinier (appendix 2). 3. Praktisk demonstration af handsker, bomuldhandsker, påføring af fugtighedscreme (inklusiv flourescerende deonstrations creme med henblik på tjek af hvor cremen err dækkende), håndvask og alkoholbaserede desinfektionsmidler. 4. Individuel rådgivning om ændring af vaner på arbejdsplads og i hjemmet i henhold til ovenstående retningslinier. 5. Udlevering af skriftlig instruktion. Den forebyggende indsats var begrænset till en varighed af minutter m ogg blev givet individuelt. Alle deltagere i interventionen fik foretaget allergitest (epikutantest med standardserie af allergifremkaldende stoffer). Ud fra resultatt af allergitesten blev en e subdiagnose stillet ( irritativt, allergisk eller endogent eksem). Alle deltagerne havde imidlertid et e (delvist) iritativt eksem på hænderne betinget af kontakt med vand, sæbestoffer og handsker på arbejdspladsen. Påvisning af allergi ved testningen påvirkede ikke resultatet af interventionen.
10 10 Appendix 2 10 gode råd om hudbeskyttelse ved vådt arbejde Brug handsker ved vådt arbejde Handsker anvendes så lang tid som nødvendig, men så kort tid som muligt Handsker skal være intakte, rene og tørre Brug bomuldshandsker under beskyttelseshandsker Vask hænder i køligt vand, skyl og tør dem godt Alkoholbaserede desinfektionsmidler kan anvendes i stedet for sæbevask når hænderne ikke er synligt snavsede Bær ikke fingerringe på arbejde Anvend en fugtighedscreme med højt fedtindhold og udenn parfume Fugtighedscremen skal fordeles overr hele hånden, inkl. fingre og håndrygge Pas godt på hænderne i fritiden, brug handsker ved vådt arbejde i hjemmet og brug varme handsker udendørs om vinteren
Quizz om arbejdsbetinget eksem
Quizz om arbejdsbetinget eksem ??? Hvilken sygdomsgruppe er den hyppigst anerkendte arbejdsskade i DK? Høreskader Museskader Psykiske arbejdsskader Hudlidelser Tennisalbue ??? Hvad er gennemsnitsalderen
Læs mereEKSEM EKSEM. udgør 75-80 procent af samtlige tilfælde af kontakteksem.
Eksem Kontakteksem Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der
Læs mereHudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen
Louise Kryspin Sørensen og Dan Yu Wang Juni 2012 Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Hudsygdomme forekommer i stigende grad blandt sygeplejersker. Samtidig udgør hudsygdomme en stabil andel af
Læs mereFokuserede spørgsmål NKR44 Eksem version 14 d. 31.03 2016
Fokuserede spørgsmål NKR44 Eksem version 14 d. 31.03 2016 Indhold PICO 1. Bør patienter med ny-opdaget håndeksem tilbydes afdækning af risikofaktorer? 1 PICO 2. Bør alle patienter med ny-opdaget håndeksem
Læs mereVådt arbejde og hudproblemer
Formidlingsmøde - Formidlingsmøde om marts 2007 Seniorforsker, Cand.scient, Ph.D. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Arbejdsbetingede hudlidelser Anmeldelser af arbejdsskader (2000-2005) ca.
Læs mereHåndeksem. Hvad er håndeksem. Irritativt kontakteksem. Allergisk kontakteksem
Håndeksem Håndeksem Hvad er håndeksem Håndeksem er en almindelig sygdom. Håndeksem begynder ofte tidligt i livet hos 1/3 allerede inden 20-års alderen. Kvinder får hyppigere håndeksem end mænd. De fleste
Læs mereArbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher. Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital
Arbejdsbetinget eksem i Danmark - Særligt belastede brancher Jeanne Duus Johansen Hud- og allergiafdelingen, Gentofte Hospital Arbejdsbetinget hudsygdom: definition MEDICINSK: Work related skin disease
Læs mereNår vinteren banker på, skal håndcremen frem!
Når vinteren banker på, skal håndcremen frem! Hos 1/3 opstår håndeksemet allerede inden 20 års alderen. Mange kender til, at huden på hænderne bliver tør og skællende når vinteren banker på - det er tegn
Læs mereEKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.
Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.
Læs mereBrug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde
Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde Sund hud Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde Mari-Ann Flyvholm og Gitte Lindhard, 2005 Redaktion: Signe Bonnén Layout:
Læs mereEr det en god ide at skifte job, når man har arbejdsbetinget eksem?
P r æ s e n t a t i Tanja Korfitsen Carøe Læge, Ph.d. 31.01.2019 Er det en god ide at skifte job, når man har arbejdsbetinget eksem? Læge Tanja Korfitsen Carøe Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø?
Læs mereFor at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.
Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.
Læs mereHvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen
13. november 2015 Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt 4.524 erhvervsaktive medlemmer af FOAs
Læs mereEvidensbaserede anbefalinger om forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser
AMI Formidlingsmøde, Evidensbaserede anbefalinger om forebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser Formidlingsmøde om 18. maj 2006 Seniorforsker, Cand.scient, Ph.D. Arbejdsmiljøinstituttet AMI-hud: Forebyggelseskoncept
Læs mereForebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr
Institut for Klinisk Medicin: Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr Udarbejdet af Adjungeret lektor, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital Formål
Læs mereSygeplejersker og stikskader
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Sygeplejersker og stikskader - Hver tyvende sygeplejerske stikker sig årligt på en forurenet kanyle. Det estimeres, at 2.900 sygeplejersker årligt pådrager sig stikskader
Læs mereKoordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning
Titel Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Forfattere Jes Bak Sørensen, cand.scient. ph.d. Sundhedsstaben Magistratsafdelingen for Sundhed & Omsorg Århus Kommune Rådhuspladsen 2 8000
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereVejledning om arbejdsbetingede kontakteksemer
Vejledning om arbejdsbetingede kontakteksemer (Lov om sikring mod følger af arbejdsskade) Kapitel 1 Indledning 1.1. Fortegnelsen over erhvervssygdomme Gruppe A, punkt 5 og 9 Gruppe B, punkt 2 og 3 I Arbejdsskadestyrelsens
Læs mereArbejdsbetingede hudlidelser
Projekt Sund hud på mejerier og tarmafdelinger Mari-Ann Flyvholm Karen Mygind Gitte Lindhard 1 Anker Jensen 2 Karen Frydendall Jepsen Lea Sell Ebbe Villadsen Arbejdsmiljøinstituttet 1) Mejeriindustriens
Læs mereEnsomhed i ældreplejen
17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel
Læs mereStress på FTF-arbejdspladsen
Stress på FTF-arbejdspladsen Juni 2006 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Omfanget af stress... 3 2. Stressrelateret sygefravær... 4 3. Stress er arbejdsbetinget... 4 4. Stresshåndtering på arbejdspladserne...
Læs mereHudpleje. Valg af rengøringsmiddel. Vær kritisk ved valg af rengøringsmiddel
Hudpleje Huden er koppens barriere mod omverdenen, og hudens funktion er bl.a. at forhindre, at der trænger skadelige stoffer ind i kroppen. En normal og sund hud har en god evne til at modstå angreb fra
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereFaktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning
4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko
Læs mereDette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.
Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen
Læs mereHver sjette er blevet mobbet på arbejdet
5. marts 2015 Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet FOA gennemførte i januar 2015 en undersøgelse, der viste, at hver sjette FOA-medlem inden for de seneste 12 måneder har været udsat for mobning, mens
Læs mereArbejdsbetinget hudsygdom
AMI 2006 AMI Formidlingsmøde, Maj 2006 Jeanne Duus Johansen Videncenter for Allergi over for kemiske stoffer Amtssygehuset i Gentofte Hovedsagelig kontakteksem (>99%) Afficerer 10-15% af eksempatienter
Læs mereÆldre sendes for tidligt hjem fra sygehusene
4. juni 2015 Ældre sendes for tidligt hjem fra sygehusene FOA har i maj 2015 spurgt en række medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren, der arbejder i hjemmeplejen eller på et plejehjem/plejecenter eller
Læs mereKontakteksem. Råd fra Astma-Allergi Forbundet
Kontakteksem Råd fra Astma-Allergi Forbundet Indholdsfortegnelse Allergisk kontakteksem... 5 Irritativt kontakteksem... 6 Test... 8 Behandling og forebyggelse... 10 Hudplejetips... 11 Erhvervsvalg... 12
Læs mereEvaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1
Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 BRUGERPROFIL 2008 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereAfsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune
Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom
Læs mereTemadag om for ebyggelse af arbejdsbetingede hudlidelser NFA, 22. maj Hud-interventioner der virker
Hud-interventioner der virker Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø AMI-hud: Forebyggelseskoncept Evidensbaseret forebyggelsesprogram dokumenterede risikofaktorer evidensbaserede anbefalinger
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
Læs mereForebyggelse af arbejdsmiljøproblemer
8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.
Læs mereParallelsession B Det tværsektorielle samarbejde. Ringe hjem ordning, Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2012
Parallelsession B Det tværsektorielle samarbejde Ringe hjem ordning, Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2012 Baggrund og struktur for Ringe hjem projektet Lungemedicinsk afdeling i har 2010 søgt
Læs mereSamlet Funktion Køn Anciennitet Alder
Samlet Funktion Køn Anciennitet Alder Løn - hvor enig er du i følgende synspunkter: Lokalt aftalte løntillæg skal udgøre en større del af den samlede løn? ikke- TR % over Antal 44 TR 5 K 14 U 10 ÅR 16
Læs mereRoskilde Kommune. Trivselsundersøgelse 2013/2014. Resultat for: Roskilde Kommune - Total. Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent:
Trivselsundersøgelse 2013/2014 Resultat for: Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: - Total 5536 4762 86% INDHOLDSFORTEGNELSE Resultater - - Total INDHOLD Information om undersøgelsen Overblik
Læs mereArbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer
11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det
Læs mereLigestilling. 29. april 2015
29. april 2015 Ligestilling FOA har i perioden fra den 19. til 28. januar 2015 gennemført en undersøgelse blandt erhvervsaktive medlemmer af FOAs medlemspanel samt 4.002 tilfældigt udvalgte medlemmer fra
Læs mereUndersøgelsen blev foretaget i april 2015, og i alt medlemmer deltog i undersøgelsen.
8. juli 2016 Arbejdstid 1 ud af 3 af FOAs medlemmer har ikke fast dagarbejde, men arbejder enten med skiftende arbejdstider eller har fast aften- eller natarbejde. Det viser en undersøgelse, som FOA har
Læs mereKemikalier på arbejdspladsen
6. maj 2014 Kemikalier på arbejdspladsen FOA har i perioden 21. til 31. marts 2014 gennemført en undersøgelse om kemikalier på arbejdspladsen blandt samtlige medlemmer med e-mailadresse i forbundets Kost-
Læs mereVold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016
Vold på socialpædagogiske arbejdspladser April 2016 RAPPORT Vold på socialpædagogiske arbejdspladser Udgivet af Socialpædagogerne, April 2016 ISBN: 978-87-89992-88-4 Kontakt: Lise Møller Aarup laa@sl.dk
Læs mereDimittendundersøgelse
Dimittendundersøgelse 2016 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Marts 2016 INDHOLD 1. Om FIA dimittendundersøgelse 2016... 1 1.1 Dataindsamlingen... 1 1.2 Spørgeskemaet og afrapporteringen... 2 2. Dimittendernes
Læs mereAnsøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:
Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Anne Marie Lyngsø 2 Kontaktperson/projektleder Navn: Anne Marie Lyngsø Adresse: Klinisk Enhed
Læs mereOmkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko
Anna Horwitz Læge, ph.d.-stud. Center for Sund Aldring Københavns Universitet Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær Miriam Kolko Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Medicinske
Læs mereAkademikernes fremtid i nordjylland. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse
Akademikernes fremtid i nordjylland Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Datagrundlag Karrierecentret, Aalborg Universitet, har stået for dataindsamlingen, databearbejdelsen samt udarbejdelsen af
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge
FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge Juli 2011 FOA undersøgte i juni 2011 medlemmernes oplevelse af arbejdet med psykisk syge og deres oplevelse udviklingen
Læs mereAllergi. Arbejdsmedicinsk Afdeling. Undervisning fysioterapeutskolen den 19. januar 2011. Ole Carstensen, overlæge
Allergi Allergireaktion: Unormal kraftig immunreaktion Immunreaktion: Reaktion mellem antigen (artsfremmed stof) og antistof (protein dannet i kroppen) Lymfocytter (hvide blodlegemer) deltager i immunforsvaret
Læs mereFaktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:
Faktaark: Vilkår Undersøgelsen viser at: Den ugentlige arbejdstid ved job i udlandet er gennemsnitligt 47 timer Mere end 3 ud af 4 djøfere ansat i udlandet angiver, at aftenarbejde er en del af arbejdet
Læs mereHelbred og sygefravær
8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de
Læs mereMedicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt
Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren
Læs mereSeksuel chikane. 10. marts 2016
10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mereTitel: Styrke Hele Livet. Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho
Styrke Hele Livet Titel: Styrke Hele Livet Copyright: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Forfattere: Karen Allesøe og Kathrine Bjerring Ho Udgiver: Albertslund Kommune ISBN: 978-87-997898-8-4
Læs mereArbejdstempo og stress
14. januar 2016 Arbejdstempo og stress Hvert femte FOA-medlem føler sig i høj eller meget høj grad stresset. Andelen har været stigende de sidste år. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt
Læs mereSygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt
Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt KVANTITATIV ANALYSE 8. december 2015 J.nr. 2015- Viden og Analyse/SAH Indhold Indledning... 1 Sammenfatning... 2 Ændret adfærd efter det fremrykkede
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA
FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereAlm. Brand Stop cykeltyven
Alm. Brand Stop cykeltyven Userneeds - Marts 2016 Agenda Målgruppe Metode Konklusion Kontrolgruppe Overordnet Kontrolgruppe Stjålne cykler Eksperimentgruppe 2 Kontrolgruppe - Målgruppe og Metode Målgruppe:
Læs mereSundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Læs mereDjøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r
Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og
Læs mereDet mener FOAs medlemmer om arbejde i weekender og på helligdage
Det mener FOAs medlemmer om arbejde i weekender og på helligdage 1 Det mener FOAs medlemmer om arbejde i weekender og på helligdage FOA har i perioden 1. - 10. november 2013 gennemført en undersøgelse
Læs mereNOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen
Læs mereADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE
CamC ADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE Skrevet af: Camilla Ørskov Psykolog, Projektleder hos Pearson Assessment og Betina Rasmussen Ergoterapeut med speciale i børn INDLEDNING Adolescent/Adult Sensory Profile
Læs mereForringelser på arbejdspladsen: Fyringer, nedskæringer mv.
Forringelser på arbejdspladsen: Fyringer, nedskæringer mv. Samlet set har 85 procent af FOAs medlemmer oplevet, at der er sket forringelser på deres arbejdsplads inden for det seneste år. Forringelserne
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Indholdsfortegnelse. I Handskekufferten finder du: På USB stikket finder du: I omslagsmappen finder du:
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE I Handskekufferten finder du: Beskyttelseshandsker i latex, nitril og vinyl i small, medium og large Acceleratorfri beskyttelseshandsker i str. medium Eksempler
Læs mereEksembehandling. Atopisk eksem, kontakteksem og kronisk håndeksem Ansigt og krop HVIS OLIVER HAR GLEMT SIN EKSEM, SÅ HAR VI GJORT EN FORSKEL
HVIS OLIVER HAR GLEMT SIN EKSEM, SÅ HAR VI GJORT EN FORSKEL Eksembehandling Atopisk eksem, kontakteksem og kronisk håndeksem Ansigt og krop Pleje der gør en forskel i din hverdag HVAD ER EKSEM? EKSEM ER
Læs meredet hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006
det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og familielivet / Oktober 2006 Forord... 1 1. Indledning og sammenfatning... 2 1.2. Sammenfatning... 2 2. Balance mellem arbejde og familie...
Læs mereHvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?
Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt
Læs mere- Panelundersøgelse, Folkeskolen, september 2014
Svar på spørgsmål om understøttende undervisning og bevægelse, der indgik i Scharling-undersøgelse i Folkeskolens lærerpanel september 2014 Spm. 1: Har du fået mere bevægelse ind i din undervisning i fagene,
Læs mereArbejdstid. 2. januar 2018
2. januar 2018 Arbejdstid Knap halvdelen af FOAs medlemmer er deltidsansatte, og en større andel af kvinder er deltidsansatte sammenlignet med mænd. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt
Læs mereArbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)
16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.
Læs mereSeksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012
Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012
Læs mereDet siger medlemmerne af FOA om registrering og faglig dokumentation
FOA Kampagne og Analyse 29.04.13 Det siger medlemmerne af FOA om registrering og faglig dokumentation FOA har i perioden 22.03. 2013 08.04. 2013 gennemført en undersøgelse om udviklingen på FOA-faggruppernes
Læs mereIndlæggelsestid og genindlæggelser
Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er
Læs mereHåndeksem. udredning og behandling i almen praksis. Dermatologi
Dermatologi Håndeksem udredning og behandling i almen praksis Af Kristina Sophie Ibler og Tove Agner Håndeksem er en hyppigt forekommende sygdom, og hurtig udredning og behandling kan hindre, at tilstanden
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2013
Haderslev Kommune Antal besvarelser: 141 TRIVSELSUNDERSØGELSE 213 Svarprocent: 75% Trivselsundersøgelse 213 SÅDAN LÆSER DU RAPPORTEN 1 Sådan læses rapporterne Resultatet af Trivselsundersøgelsen 213 for
Læs mereKun 37 procent er helt enige eller enige i, at de har tilstrækkelig tid til at yde pleje og omsorg til uhelbredeligt syge borgere/patienter.
12. december 2016 Palliativt arbejde I perioden 25. november til 6. december 2016 har FOA gennemført en undersøgelse af medlemmernes erfaringer med pleje af og omsorg for uhelbredeligt syge borgere. Målgruppen
Læs mere6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.
22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø
Læs mereUdbrændthed og brancheskift
Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade
Læs mereHvad viser spørgeskemaundersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark om hudproblemer og hudpåvirkninger?
Hvad viser spørgeskemaundersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark om hudproblemer og hudpåvirkninger? 31. januar 2019: Gå hjem-møde om arbejdsbetinget eksem Seniorforsker Mari-Ann Flyvholm, NFA Plan:
Læs mereHverdagsrehabilitering fylder meget i ældreplejen
6. august 2015 Hverdagsrehabilitering fylder meget i ældreplejen 3 ud af 4 sosu er i ældreplejen arbejder med hverdagsrehabilitering. Halvdelen af medlemmerne oplever, at borgere omfattet af hverdagsrehabilitering
Læs mereArbejdsmedicin Præsentation
Arbejdsmedicin Præsentation Gert Thomsen Arbejdet med arbejdsmedicin siden 91 Overlæge her i Esbjerg siden 2001 Særlige interesser: Allergi og Astma Skulder-, arm-, håndbesvær Dagens emner Andre arbejdsbetingede
Læs mereFAQ frequently asked questions
FAQ frequently asked questions om MRSA; behandling, pleje og adfærd jf. Sundhedsstyrelsens MRSA-vejledning, 2012 Central Enhed for Infektionshygiejne (CEI) får tilbagevendende spørgsmål om MRSA. CEI har
Læs mereGYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with
Læs mereFleksibilitet i arbejdslivet
August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og
Læs mereOFFICERERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold
Læs mereSundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview
Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview
Læs mereDette digt af unge for unge om fremtidens valg og et godt arbejde er samlet af LO Skolekontakt.
(QGHOLJRSGDWHULQJVHSWHPEHU -RESDWUXOMHQVDUEHMGVSODGVEHV JVRPPHUHQ.DPSHQPHOOHPGHWJRGHRJGHWGnUOLJHDUEHMGH,ODQJWLGHUGHWJRGH %OHYHWWUnGWXQGHUIRGH )ULVWHOVHUQHIRUDWWMHQHSHQJH )nue UQRJXQJHWLODWDUEHMGHO QJH,NNHDOWDUEHMGHHUOLJHVXQGW
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene
Læs mereSammenhænge mellem arbejdsklima og sygefravær
Sammenhænge mellem arbejdsklima og sygefravær v. Torsten Munch-Hansen Arbejdsmedicinsk Klinik Århus Sygehus Lovgivning Køn Civilstand Uddannelse Alder Sygefravær Sygdom Sæson Arbejdspladstype Arbejdsklima
Læs mereHUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL
HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R I - A N N F L Y V H O L M L O N E B O R G H E R M A N N B U R R ARBEJDSMILJØ I TAL HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Mari-Ann Flyvholm, Lone Borg,
Læs mereHoldbart Arbejdsliv. Langtidseffekter af fysisk træning i arbejdstiden 2013-2015. Arbejdsmiljø København
Holdbart Arbejdsliv Langtidseffekter af fysisk træning i arbejdstiden 2013-2015 Arbejdsmiljø København Holdbart Arbejdsliv Langtidseffekter af fysisk træning i arbejdstiden 2013-2015 Udarbejdet af: Torben
Læs mereTilsynsrapport 2009 Ørbygård
J. nr.:4-17-214/4 P nr.: 1003271490 Tilsynsrapport 2009 Ørbygård Adresse: Medelbyvej 6, 2610 Rødovre Kommune: Rødovre Leder: Hanne Henriquis Dato for tilsynet: 28.januar 2009 Telefon: 36 37 08 80 E-post:
Læs mere