Gentofte Kommune. Børn, Unge og Fritid. Sociale Institutioner. Generelt tilsyn forår Broen

Transkript

1 Gentofte Kommune Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner Generelt tilsyn forår 2013 Broen Center for Anbringelse og Forebyggende Arbejde (CAFA) har gennemført det generelle driftsorienterede tilsynsbesøg for Gentofte Kommune på de sociale institutioner for børn og unge i foråret CAFA har på den baggrund udarbejdet vedhæftede indstilling til tilsynsrapport for Broen. Gentofte Kommune skal hermed meddele, at man tilslutter sig CAFA s indstilling og ikke har yderligere bemærkninger. Juni 2013

2 Indholdsfortegnelse 1.0. Formål med det driftsorienterede tilsyn 1.1. Udførelse og myndighedsbeføjelse 1.2. Tilsynsrapportens opbygning 2.0. Tilsynets samlede vurdering og indstilling 3.0. Datagrundlag 1. Pædagogisk praksis Pædagogiske målsætninger og relation Medborgerskab Sundhed Institutionens refleksioner vedr. bruger/pårørendeinterview Samtaler / interviews / observationer 4.0. Datagrundlag 2. Faktuelle forhold Institutionens fysiske rammer Organisation, drift og forretningsgange Personaleforhold og arbejdsmiljø 5.0. Informationer om metoder i tilsynet Samtaler og interviews 5.2. Godkendelse af interviews 5.3. Brugernes og de pårørendes udtalelser 5.4. Definitioner bemærkninger, anbefalinger og påbud Side 2 af 43

3 1.0. Formål med det driftsorienterede tilsyn Denne rapport er udarbejdet på baggrund af det årlige driftsorienterede tilsyn, som kommunalbestyrelsen har pligt til at udføre, jf. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 16. Formålet med tilsynet er; at påse at borgerne får den hjælp, som de har ret til, at hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde, og at forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynet omfatter således både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. Det generelle driftsorienterede tilsyn på de sociale institutioner for børn og unge i Gentofte Kommune gennemføres ved undersøgelse af 6 overordnede temaer: 1. Pædagogiske målsætninger og relation. 2. Medborgerskab 3. Sundhed 4. De fysiske rammer, 5. Organisation, drift og forretningsgange, 6. Personaleforhold og arbejdsmiljø. Tilsynet lægger i 2013 hovedvægten på de tre temaer, 1. Pædagogisk praksis, 2. Medborgerskab og 3 Sundhed som der fokuseres særligt på i dialogen på tilsynsbesøget. Der vil være individuelle prioriteringer i forhold til disse 3 temaer på de enkelte institutioner. De øvrige 3 temaer gennemgås ved, at institutionerne forud for tilsynsbesøget udfylder et skema med oplysninger om konkrete faktuelle forhold på institutionen, som tilsynskonsulenterne kan spørge ind til under tilsynsbesøget. Temaet vedrørende sundhed vil desuden være indarbejdet i dette skema, med det formål at tilsynskonsulenterne under interviewene kan prioritere på baggrund af det skriftlige materiale. Spørgeguiden 2013, som benyttes til samtale/interview med medarbejdere, brugere og pårørende, er udarbejdet ud fra fremhævede punkter i Servicelovens 148a om det generelle driftsorienterede tilsyn, samt Vejledning nr. 3 om særlig støtte til børn og unge og deres familie jf. kapitel 3 om tilsyn. Det drejer sig om følgende punkter; målgruppens behov for nære, stabile relationer til voksne, opbygning af sociale relationer og netværk, skolegang, sundhed, trivsel og forberedelse til et selvstændigt voksenliv. Institutionens økonomiske forhold gennemgås ved særskilte møder to gange om året Udførelse og myndighedsbeføjelse Center for Anbringelse og Forebyggende arbejde (CAFA) foretager den udøvende del af det generelle driftsorienterede tilsynsbesøg på de sociale institutioner for børn og unge for Gentofte Kommune. Myndighedsbeføjelsen ligger fortsat hos Gentofte Kommune, Sociale Institutioner. Dette indebærer, at CAFA udarbejder et udkast til tilsynsrapporter. Gentofte Kommune godkender disse rapporter, udsender den endelige rapport og meddeler den enkelte institution eventuelle opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud. Tilsynsrapporterne offentliggøres på institutionens hjemmeside, på Tilbudsportalen og på Gentofte Kommunes hjemmeside. Side 3 af 43

4 1.2. Tilsynsrapportens opbygning Tilsynsrapporten indledes med to overordnede vurderinger på baggrund af de indsamlede oplysninger fra henholdsvis datagrundlag 1 og datagrundlag 2. Herunder fremgår de samlede opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud. Herefter følger de data, der ligger til grund for tilsynets vurdering af institutionen. Data er opdelt i to bilag, der afspejler dataindsamlingen: Datagrundlag 1: Her fremgår oplysninger om institutionens pædagogiske praksis, ud fra de tre temaer: Pædagogiske målsætninger og relation, medborgerskab og sundhed. Disse temaer er primært belyst gennem interview med institutionens ledelse og suppleret af samtaler med medarbejdere (oftest MED, TR, SR), interviews med pårørende samt observation/interviews med brugere. Datagrundlag 2: Den enkelte institutionsleder har inden tilsynsbesøget udfyldt et tilsendt skema med data, der vedrører faktuelle forhold på institutionen. Tilsynet har under tilsynsbesøget mulighed for at spørge uddybende til oplysninger i datagrundlag 2. Side 4 af 43

5 2.0. Tilsynets samlede vurdering og indstilling: Broen Samlet vurdering Pædagogisk praksis. Datagrundlag 1 Broen er en velfungerende institution med en målgruppe af unge med nedsat psykisk funktionsevne, ADHD, diagnoser indenfor autismespektret og andre udviklingsforstyrrelser evt. kombineret med psykosociale problemstillinger. Igennem de sidste år har målgruppens alder ændret sig fra, at hovedparten af de indskrevne var under 18 år til i dag, hvor de fleste indskrevne er unge mellem 18 og 25 år. De unge har behov for pædagogisk støtte og vejledning til udvikling af deres kompetencer, der kan gøre dem i stand til at få skabt et selvstændigt voksenliv. Broen har lagt en udviklingsplan for , der sætter fokus på mål, vision og værdier. Målet for de unge er at skabe hverdagskompetencer samt ruste de unge til at træffe selvstædige beslutninger. Visionen er, at sikre de unge i at opnå en erkendelse af deres ressourcer, samt at det faglige miljø afspejler fælles værdier. Disse værdier er defineret som faglighed i den pædagogiske praksis, åben kommunikation samt et råderum for, at medarbejderne har forskellige kompetence og kan handle ud fra disse. Man er på Broens opmærksom på, at målgruppen over 18 år kræver nye faglige tilgange og nye pædagogiske udgangspunkter hos personalet for at understøtte de unge. Der udvikles målrettet på at skabe et fælles fagligt udgangspunkt for den pædagogiske praksis. På personalemøder arbejdes ud fra emner med en teoretisk tilgang, der drøftes i fællesskab. Broen arbejder fortsat med udvikle faglige metoder til at understøtte de unges rettigheder og selvstændighed, eksempelvis på det kommunikative områder ved at inddrage visuelt materiale til at støtte de unge i at kunne forstå og forholde sig til deres pædagogiske planer. Broen har en høj grad af opmærksomhed på etiske overvejelser og perspektiver. Det skal også fremhæves, at Broen har oprettet et brugerråd mhp. brugernes inddragelse i de overordnede rammer for institutionen. Der er udarbejdet flere detaljerede politikker på Broen, og der er fokus på at opfølgning af deres pædagogiske praksis, således at den fremstår aktuel i forhold til målgruppen. Udtalelser fra pårørende og brugere i tilsynet stemmer overens med de holdninger og overvejelser, Broens ledelse og personale giver udtryk for. Det er, at der arbejdes målrettet med den pædagogiske praksis og med høj faglighed. Indstillinger til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud Pkt. 2. Opmærksomhedspunkt: Der synes at være fremkommet et juridisk fundament, hvorpå Broen kan bygge sine etiske retningslinjer og overvejelser i forhold anvendelse af DVD optagelser. Vi opfordrer Broen til at udarbejde sådanne. Pkt. 5. Opmærksomhedspunkt: CAFA foreslår, at konfliktforebyggelsespolitikken revideres ift. den nye målgruppe. Side 5 af 43

6 Pkt. 7. Opmærksomhedspunkt Vi foreslår Broen at fortsætte bestræbelserne med at beskrive en politik eller en målsætning vedrørende inklusion af målgruppen. Samlet vurdering Fysiske rammer, Organisation, drift og forretningsgange, Personaleforhold og arbejdsmiljø Datagrundlag 2 Broen drives efter Servicelovens 67 og 107 og er normeret til 8 pladser på hver afdeling. Broen består således af 2 afdelinger, en afdeling på Hellerupvej og en afdeling på Gladsaxevej. Afdeling Gladsaxevej fremstår hjemligt og hyggelig indrettet med gode fællesrum. Udenfor er der terrasse med bænke og borde samt en mindre have. Afdeling Hellerupvej har store og velindrettede rum, hvor der er plads til både aktiviteter og hyggekroge. Hellerup har nylig fået renovere 2. sal med nyt køkken til brug for de unge, hvilke er relevant for deres udvikling samt giver mulighed for at tilgodese behov for individuel støtte. I haven er der bygget en bålhus. Broen sørger løbende for at vedligeholde afdelingerne. Broen højner den faglige udvikling ved at have fokus på kurser for personalet samt supervision på personalemøder for at sikre et fælles fagligt fundament. Eksempelvis arbejdes der med det narrative den gode historie, og der er i Broens udviklingsplan et udviklingspunkt vedr. dokumentation og evaluering af indsatsen. Broen har opmærksomhed på, at personalet skal videndele den pædagogiske praksis og være motiverede for tilpasning i forhold til de unge og deres aktuelle behov. Indstillinger til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud Pkt. 28. Anbefaling Det anbefales, at der sker en afklaring af, hvordan reglerne om rygning skal håndhæves i samråd med Sociale Institutioner og Familiepleje. Side 6 af 43

7 3.0. Datagrundlag 1; Pædagogisk praksis Udfyldes af konsulenterne Tilsyn 2013 Tilbuddets navn og adresse: Broen Hellerupvej Hellerup og Gladsaxevej Dyssegård broen@gentofte.dk Driftsparagraf: 67 og 107 Antal pladser: 8 pladser på henholdsvis Hellerupvej og Gladsaxevej, dvs. i alt 16 pladser Dato og tidspunkt for tilsyn: Tilbuddet repræsenteret ved: 18. marts 2013 Ledelsen var repræsenteret ved: Mette Ehlers, forstander John Bo Nielsen, afdelingsleder Hellerupvej Carsten West, afdelingsleder Gladsaxevej Medarbejderne var repræsenteret ved: Marianne Larsen, pædagog på Hellerupvej Anne Petersen, pædagog på Gladsaxevej Pårørende var repræsenteret ved: 2 forældre Brugerne var repræsenteret ved: 2 unge fra Gladsaxevej Tilsynet foretaget af: CAFA v. konsulenterne Karin Skov Larsen og Hanne Caldron Dato for sidste tilsyn: Tilsyn den , uanmeldt tilsyn den og opfølgende tilsyn den Side 7 af 43

8 Pædagogiske målsætninger og relation: 1. Pædagogiske målsætninger for den daglige praksis Pædagogisk praksis A. Beskrivelse Broen er et socialpædagogisk bosted for unge og voksne op til 25 år. Hovedparten af de unge, som i dag bor på Broen, er over 18 år, hvilket har givet anledning til ændring af den pædagogiske indsats. Målgruppen er unge med nedsat psykisk funktionsevne, ADHD, diagnoser indenfor autismespektret og andre udviklingsforstyrrelser evt. kombineret med psykosociale problemstillinger. Målgruppen på Broen er siden årsskiftet blevet ændret, således at hovedparten af beboerne nu er over 18 år. Broen er normeret til 16 unge, men aktuelt bor der 9 unge på Hellerupvej, hvoraf de 4 er piger, og på Gladsaxevej bor der pt. 8 drenge. Aldersgruppen fordeler sig på nuværende tidspunkt således at kun 3 af de unge på Broen er under 18 år, hvoraf de 2 fylder 18 år i Der er aktuelt ingen venteliste til Broen. Målsætningen for støtten er, at børn og unge udvikler et så selvstændigt liv som muligt, hvor hverdagskompetencer omkring personlig hygiejne, indkøb, madlavning, tøjvask, transport mm. styrkes. Selvtillid og ansvarsfølelse er centrale udviklingsområder, der på sigt anses at gøre de unge i stand til at træffe beslutninger om væsentlige forhold som beskæftigelse, økonomi, fremtidig boform o. lign. Desuden er udvikling af sociale kompetencer i fokus med henblik på et aktivt fritidsliv og et socialt liv i øvrigt. Følgende punkter indgår i Broens målsætning: At målene i de unges pædagogiske planer er tydelige og tager udgangspunkt i den enkeltes kompetencer og udviklingsbehov At de individuelle pædagogiske planer løbende evalueres med henblik på at sikre og fremme de unges udvikling At de unge respekteres som ligeværdige mennesker At der ydes omsorg for, at de unges basale behov kan opfyldes At der skabes et forudsigeligt og overskueligt miljø At de unge støttes i at udvikle deres kommunikative evner optimalt At de unges selvstændighed og grad af selvhjulpenhed fremmes At der arbejdes med de unges selvtillid, ansvarsfølelse og selvbestemmelsesret At udvikling af de unges sociale kompetencer øger muligheden for den enkeltes forståelse for sociale regler og relationer At de unges sociale netværk styrkes Broen har beskrevet mål, vision og værdier, hvilket findes på Broens hjemmeside. Desuden er de fleste af Broens opdaterede politikker tilgængelige på hjemmesiden. Det pædagogiske arbejde tilrettelægges ud fra en kognitiv og neuropsykologisk forståelse, hvor det først og fremmest er de unges ressourcer, der er i fokus. Ledelsen beskriver en stor omvæltning i forhold til, at målgruppen er ændret til fortrinsvis at omfatte unge over 18 år. Det har betydet, at medarbejderne har skullet forholde sig til flere pædagogiske regelsæt end tidligere. Det mærkes af de unge på den måde, at de skal spørges og har ret til at være herre i eget liv. Den pædagogiske praksis er gået fra at være en opdragende / dannende funktion til en mere støttende / motiverende. For medarbejderne er der en vanskelig balance Side 8 af 43

9 imellem den støttende og opdragende funktion. Der gives et eksempel i forhold til valg af menu. Hver 14. dag besluttes menuen, og her kunne de unge evt. ønske sig burger hver dag. I de situationer forsøges det at præge og motivere de unge i positiv retning. Tidligere kunne førnævnte situation opleves topstyret, hvor den i dag opleves demokratisk. De unge skal også lære at forholde sig til administration af deres økonomi, f.eks. i forhold til indkøb af madvarer. F.eks. at det er dyrt at købe pizza dagligt! Det opleves, at praktiske ting fylder meget, og det kan i situationer være vanskeligt at give slip og overlade ansvaret til den unge, men må forstås som et vigtigt led i selvstændighedsprocessen. Der bruges udtrykket at medarbejderen skal slippe Mormor kompetencen (den omsorgsgivende, som nurser for meget). Målgruppen over 18 år, skal i højere grad lære af egne erfaringer. Der gives et eksempel med en ung, som ringer til Broen, fordi han har glemt sin pung og nøgler i en butik. I dette tilfælde ville det være let at løse hans problemstilling ved at køre ind og hente ham, men det gør ham ikke mere selvstændig. Situationer som denne er med til, at der opleves et større behov for at evaluere og reflektere i arbejdet med de unge. Den målgruppe, som pt. er på Broen, er lige så bred som tidligere, med der opleves i stigende grad sociale problemstillinger. Selvom den pigegruppe, der i dag er på Hellerupvej, kun omfatter 4 piger, kan de som gruppe have svært ved det sociale fællesskab, hvilket betyder at gruppen må splittes op i mindre enheder, f.eks. 1:1. Ved tilsyn i blev der givet udtryk for, at en reducering af personalenormeringen fyldte meget, og vi spurgte ind til betydningen i dag. Ledelsen oplyser, at ændringen af normering har afstedkommet en ændring af vagtplanen. Det har været en svær proces for medarbejdergruppen, men indtrykket er, at det nu er på plads og set i bakspejlet har det været en ok proces, som er oplevet demokratisk. Den nye vagtplan afstedkommer, at der nu er en medarbejder mere på vagt om lørdagen, hvilket betyder at aktiviteter for de unge bedre kan tilgodeses. Pt. opleves et behov for større ressourcer på Hellerupvej. Under tidligere tilsyn har overvejelser vedr. psykologiske udredninger været drøftet, og det oplyses, at det ligeledes er det et punkt i udviklingsplanen , men dilemmaet er, at de unge nu er over 18 år og selv skal give samtykke til undersøgelser og evt. kan have vanskeligt ved at se formålet med en udredning, og ledelsen giver udtryk for, at det også skal give mening for den unge at lave udredningen. I forbindelse med rundvisningen tales om den pædagogik, man anvender på Broen i forhold til, at man omgiver sig med pæne ting for at motivere de unge til at passe på egne og husets ting. F.eks. er der et akvarium på Gladsaxevej, som nogle af de unge er med til at passe, og indtrykket fra afdelingslederen er, at de passer godt på det. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Der er opmærksomhed på omstruktureringsfasen, så medarbejderne anerkendes i omstillingsprocessen og klædes fagligt på til at håndtere den ændrede daglige pædagogiske praksis bl.a. ved refleksion og evaluering af situationer. Ledelsen er meget opmærksom på at fastholde og opdatere tilgangen til den nye beboergruppe. På fællesmøder er der fokus på væsentlige temaer fra temadag med og bog af Bo Hjelskov Elvén. Side 9 af 43

10 C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i. Broen er i gang med en spændende proces i forhold til ændringen af målgruppen, hvilket betyder en ændret pædagogisk praksis. At nedtone den omsorgsgivende praksis for at fremme den unges selvstændighedsproces, er en af hjørnestenene. Det betyder i praksis bl.a., at den unge i højere grad skal lære at tage ansvar for sine handlinger, at disse har konsekvenser. CAFA ser det som positivt, af den nye pædagogiske praksis, løbende evalueres og der gives mulighed for refleksion. Vi finder det også positivt, at den nye vagtplan giver mulighed for flere aktiviteter med de unge. Ledelsen bør fortsat være opmærksom på de særlige behov for ressourcer på Hellerupvej, herunder om det er en problemstilling, der hænger sammen med merindskrivningen eller om det er begrundet i andre forhold.. 2. Behandlingsplaner Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Der udarbejdes behandlingsplaner og pædagogiske planer for alle Broens unge. Der beskrives en forskel på en pædagogisk plan og en behandlingsplan. Planen for de over 18 årige kaldes en pædagogiske plan. Den udarbejdes fuldstændigt i samarbejde med den unge. Planen for de under 18 årige kaldes en behandlingsplan, og den udarbejdes af medarbejderen efter samtaler med den unge. Detaljer omkring udarbejdelsen af henholdsvis den pædagogiske plan og behandlingsplanen, er beskrevet nærmere i tilsynsrapporten for. I forbindelse med behandlingsplanen afholdes statusmøder hvor forældre og sagsbehandler deltager, og skolen inviteres. Mht. den pædagogiske plan arrangeres der ligeledes statusmøder, men her er det op til den enkelte beboer, om man ønsker forældrenes deltagelse, hvilket dog som regel er tilfældet. På disse møder deltager skolen/uddannelsesinstitutionen som udgangspunkt ikke, men deltager kun hvis det er relevant. Det er Broens vurdering, at det er mange mennesker, den unge skal forholde sig til, ligesom den unge også skal forholde sig til store spørgsmål f.eks. boog arbejdssituation, som ikke nødvendigvis kan rummes på én gang. I tilfælde af, at den unge ikke kan/vil samarbejde om at lave den pædagogiske plan, kan vedkommende give sit samtykke til kontaktpersonen, som udarbejder en plan. Det opleves dog ikke, at den unge ikke vil deltage i arbejdet omkring planen, men det er en af de problemstillinger, som Broen tænker, de kan komme ud for nu, med den Side 10 af 43

11 ændrede målgruppe over 18 år. I forbindelse med udarbejdelsen af henholdsvis pædagogiske planer og behandlingsplaner tilstræbes det, at der laves dvd-optag af den unge. Idéen bag dvd optagelsen er, at sagsbehandleren kan danne sig et mere nuanceret billede af den unge, samtidig med at det kan bruges i det pædagogiske arbejde, f.eks. i forbindelse med anerkendelse af de fremskridt, den unge gør. Dvd en opbevares sammen med den unges pædagogiske plan eller behandlingsplanen. Den unge får også udleveret Dvd en og den udleveres evt. også til andre, som den unge ønsker den udleveret til. På Broen arbejder man kommunikativt med den assertive metode, idet mange af de unge på Broen har kommunikative vanskeligheder. Metoden bruges for at nedtrappe konfliktniveauet. Det er en ikke voldelig kommunikationsform. På møder for personalet, henholdsvis gruppemøder og personalemøder, arbejder de med det narrative den gode historie. Personalet finder de positive oplevelser og deler dem med kollegaer. Den gode historie bruges også i forhold til den unge. Her bruges det ved at anerkende de fremskridt, den unge har gjort. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Broen har revideret af konceptet for pædagogiske planer. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Opmærksomhedspunkt fra tilsyn Vi bakker op omkring en særlig bevågenhed på etik, samtykke, rammer mv. vedr. brug af DVD i behandlingsplaner og den unges brug af materialet. Opfølgende tilsyn Her vurderedes følgende: Tilsynet understøtter, at Broen med fordel kan indskrive deres konstruktive overvejelser vedrørende brug af dvd, i deres mediepolitik. SI vil i nærmeste fremtid fremsende inspirationsmateriale, som Broen kan bruge i arbejdet med en eventuel skriftliggørelse af retningslinjer ved brug af dvd. Tilsyn 2013 Det oplyses, at Broen har efterfølgende modtaget tilbagemelding fra SI. Materialet indeholder primært jura vedr. tilladelse til at optage den unge osv. Det er indtrykket at der arbejdes målrettet med de pædagogiske planer og behandlingsplanerne, og at de unges integritet respekteres. Samtidig har Broen haft fokus på at udvikle de pædagogiske planer, således at de unges selvbestemmelse tilgodeses. Opmærksomhedspunkt: Der synes at være fremkommet et juridisk fundament, hvorpå Broen kan bygge sine Side 11 af 43

12 etiske retningslinjer og overvejelser i forhold anvendelse af DVD optagelser. Vi opfordrer Broen til at udarbejde sådanne. 3. Barn/ung/voksen-relation Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Alle de unge på Broen er tildelt en kontaktperson, som kan ændres, såfremt relationen imellem den unge og pædagogen ikke fungerer. Kontaktpersonen har det overordnede ansvar for den unge, men den unge kan godt få hjælp af en anden pædagog, hvis der er behov for det. I forbindelse med den omstrukturering, der er sket på Broen, er der unge, som har fået ny kontaktperson. Der beskrives ingen problemer i forhold til kontaktpersonsystemet, men at medarbejderne samarbejder godt om opgaven. For at skabe forudsigelighed for den unge, er der ugeplaner på begge afdelinger, med foto af de medarbejdere, som er på vagt hele ugen, således kan den unge kan se, hvornår dennes kontaktperson kommer i vagt. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i. Det er CAFAs indtryk, at der samarbejdes godt omkring kontaktpersonsordningen. Det er hensigtsmæssigt, at man er opmærksom på relationen imellem den unge og pædagogen, og såfremt den ikke fungerer, kan den unge få en anden kontaktperson. Vi finder også ordningen med fotos af medarbejderne på ugeplanen for positiv.. Medborgerskab: 4. Inddragelse af barn/ ung/bruger Brugerinddragelse/indflydelse A. Beskrivelse: I forhold til den brugerundersøgelse, som blev gennemført i, har den jf. det Side 12 af 43

13 oplyste ikke været brugbar i forhold til den videre udvikling. Det er indtrykket, at der ikke har været tilstrækkeligt fokus på, hvilken målgruppe undersøgelsen skulle henvende sig til. Man håber på, at den nye undersøgelse, der skal finde sted i 2013 bliver mere rettet mod målgruppen. Der er skabt mere struktur på beboermøderne i det sidste år. De unge opfordres til at være mere lyttende og give plads, så alle kan få lov til at sige noget. Det er svært for nogle, særligt de mere velfungerende unge. Beboermøderne afholdes hver 2. uge, og der drøftes henholdsvis dagligdagen og menuplanen. Broen har siden sidste tilsyn fået etableret et beboerråd. Beboerrådet består af 2 unge fra hver afdeling, en forældrerepræsentant, en medarbejderrepræsentant og en ledelsesrepræsentant. Der indkaldes til beboerrådsmøde med en fast dagsorden, hvori der bl.a. indgår piktogrammer af hensyn til de unge. Det er nyt på Broen at lave dagsordener med piktogrammer, så de er pt. inde i en afprøvningsfase for at se, hvor omfattende det skal være, for at de unge kan forstå indholdet. Vi fik fremvist en dagsorden til det kommende beboerrådsmøde. Der er nedskrevne retningslinjer for beboerrådet, herunder beskrivelse af kompetenceområder. Broens politik for brugerinddragelse skal revideres, men det har ikke kunnet prioriteres endnu. I forbindelse med oprettelse af beboerrådet, blev forældrerådet nedlagt. Broens ledelse ikke bekendt med, at det har afstedkommet utilfredshed hos forældrene. På Broen skal alle beboerne i højere grad end tidligere selv stå for madlavningen, da de fleste er blevet 18 år. Det foregår sådan, at de unge selv har indflydelse på menuplanen. De unge inddrages i planen, hvilket også fremgår af de skemaer, der hænger i huset, hvor man kan se piktogrammer for, hvem der skal lave mad den pågældende dag. Medarbejderne deltager i både planlægning og madlavningen, da de unge har behov for megen støtte på dette område. For at tilgodese den enkelte unges behov, er der forskellige årsager til, at nogle laver mad for sig selv sammen med en medarbejder. Der er taget nye initiativer til inddragelse af de unge i forbindelse med planlægning af ferie. Der er lavet tre forskellige idé mapper med tilbud til den unge, som man så kan vælge sig ind på. Vi får forevist mapperne under tilsynet. De 3 mapper er inddelt således, at man alt efter interesse kan vælge sig på den gruppe, man har mest lyst til. F.eks. er der i den ene korte endagsture og i en anden længere udlandsferie til f.eks. Barcelona. De unge skal så vælge sig ind på et af disse tilbud, hvis de vil med Broen på ferie. På Broen er personalet meget opmærksom på, hvilken betydning det har for den unge, når de fylder 18 år. De unge ser frem til at blive myndige og selv kunne bestemme over deres liv. Ledelsen giver udtryk for, at de unge ikke finder sig i at der trækkes noget ned over hovedet på dem. Det er en læreproces for de unge, at vilkåret med at blive myndig også indebærer ansvar, som de skal lære at forvalte. De unge inddrages i, hvilke traditioner der skal holdes fast i på Broen, f.eks. til jul og påske. F.eks. så vi på tilsynet, at påskefrokosten fremgår på de unges ugeplan med piktogrammer. De unge har valgt, at nogle traditioner skal holdes hver for sig i husene og ikke samlet som tidligere. Side 13 af 43

14 Der er fastlagt fælles beboer/forældremøder to gange årligt, men nu har beboerrådet besluttet, at de unge kun skal deltage i dele af forældremødet, således at forældrene holder en del af mødet selv. De unge over 18 år bestemmer selv, hvorvidt forældrene skal deltage eller ej. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Ledelsen vil være opmærksom på anvendelsen af piktogrammer til beboerrådsmøder samt idé mapperne vedr. ferietilbud. Endvidere på, om disse nye tiltag har en positiv effekt for de unge. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i. Først vil vi anerkende det arbejde, der er gjort på Broen i forhold til at oprette og beskrive retningslinjer for beboerrådet. Vi vurderer, at det er et meget positivt skridt i forhold til inddragelse og medindflydelse for beboerne. Vi ser det også som et led i en inklusions- eller normaliseringsproces. Det er videre, af anvendelsen af piktogrammer til udarbejdelse af dagsordner til beboerrådsmøderne er et konstruktivt tiltag. CAFA vurderer, at tiltaget med idé mapperne vedr. de unges tilbud om ferie er en konkret og overskuelig form at understøtte de unge i at forholde sig og træffe beslutninger. Der er således samlet set taget mange konkrete initiativer fra Broens side i det sidste år ift. inddragelse.. 5. Magtanvendelse Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Magtanvendelser i 2013: 1 tilladt. I var der ingen magtanvendelser. Magtanvendelsen i 2013 var at en medarbejder førte en ung væk fra gruppen i forbindelse med en konflikt. Magtanvendelsen er indberettet efter retningslinjerne. Ledelsen oplyser, at der arbejdes pædagogisk med at implementere, at personalet flytter sig, når en ung er vred. Voldsom adfærd accepteres ikke, og der er nul Side 14 af 43

15 tolerance. Som eksempel kan konflikthåndteringen i praksis foregå ved at en medarbejder opfordrer de unge til at gå væk fra situationen eller selv flytter sig væk fra konflikten. Der har været en episode, hvor en ung slog og bed en medarbejder. Denne episode blev indberettet som en arbejdsskade. Broen har en konfliktforebyggelsespolitik, hvoraf bl.a. fremgår, at det er et mål at undgå, at den enkeltes adfærd/kommunikationsform afstedkommer trussel- eller voldsepisoder rettet mod andre beboere, medarbejdere eller tredjepart. Broens har fokus på, at den anerkendende relation mellem beboerne og medarbejderne er særlig vigtig, når det drejer sig om at forebygge konflikter. Det fremgår videre, at man prioriterer rum til refleksive processer hos personalet på diverse møder samt under sagssupervision, idet det anses for nødvendigt at have en dybtgående og nuanceret refleksion over de faktorer, der kan være konfliktoptrappende i mødet mellem beboerne og medarbejderne. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i I forbindelse med det opfølgende tilsyn fra Gentofte kommune , efterlyser forstanderen en tilmelding (tilbagemelding?) fra SI i forhold til deres indberetninger af utilsigtede hændelser. Det fremgår, at det er aftalt, at konsulenten undersøger proceduren for dette. Forstander oplyser, at der endnu ikke set en tilbagemelding vedr. dette. CAFA vurderer, at Broen arbejder relevant med konfliktforebyggelse og konflikthåndtering, og man er opmærksom på at implementere nye måder at håndtere konfliktsituationer med de unge på. Den aktuelle konfliktforebyggelsespolitik er i et vist omfang rettet mod børn og unge, som var den hidtidige målgruppe, og det vil være hensigtsmæssigt at få skriftliggjort den nye praksis i forhold til den ændrede målgruppe, unge og voksne. Opmærksomhedspunkt: CAFA foreslår, at konfliktforebyggelsespolitikken revideres ift. den nye målgruppe. 6. Skole og aktivitetstilbud Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Alle de unge på Broen er i gang med et uddannelsesforløb, bl.a. gennem Next Job eller et STU forløb. De kan fortsætte deres skolegang i dette regi, indtil de fylder 23 Side 15 af 43

16 år. STU - forløbene omfatter, at der findes praktikpladser til de unge. De unge, som kan transportere sig selv på cykel eller med offentlig transport, gør det bl.a. for at styrke selvstændighed jf. Broens målsætning. Nogle af de unge går i klub Kildebakken, som er et tilbud til udviklingshæmmede unge. Nogle af de unge på Broen har en hjemmedag, hvor de bl.a. udfører dagligdags gøremål, som f.eks. tøjvask, rengøring osv. På disse hjemmedage har der i en periode været en stor interesse for en løbetur sammen med en medarbejder og det forsøges der stadig at motivere til. Broen har været tilknyttet et kunstprojekt sammen med 3 øvrige institutioner i Gentofte kommune. En kunstner arbejdede sammen med de unge om at male. De skulle bl.a. arbejde med nogle særlige metoder, og der kom nogle flotte resultater. Et af billederne hænger i dag på Gentofte kommune. Endvidere er der på Broen en medarbejder, som interesserer sig særligt for de kreative aktiviteter, hvilket der kommer mange spændende projekter ud af. Bl.a. har de arbejder med fremstilling af buer og skjold samt restaureringen af en gammel Velo knallert. De unge er også blevet inspireret til at lave QR koder med oplysninger om sig selv. De har fået hjælp og vejledning fra en medarbejder til at lave små beskrivelser af sig selv, som nu bl.a. hænger ved deres værelser. Flere steder hænger der rammer med disse QR koder bl.a. med ugens program. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i. Vi får indtryk af og finder det særdeles positivt, at der er en stor interesse for de kreative aktiviteter på Broen, særligt på Hellerupvej, og vi ser, at den energi og interesse medarbejderne udviser for de kreative projekter har en afsmittende effekt på de unge. Indtrykket er, at kunstprojektet har givet energi og motivation til nye projekter. Brugen af QR koder bidrager endvidere til fortrolighed med brugen af PC er på en konstruktiv måde.. Side 16 af 43

17 7. Inklusion Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Der beskrives ingen nye tiltag i forbindelse med den ændrede målgruppe. De unge støttes i at fastholde kontakten til deres familierelationer. Der er på Broen mulighed for, at familie kan overnatte, hvis de f.eks. bor langt væk. Ligeledes har de unge mulighed for at pleje andre relationer, f.eks. have besøg af kammerater, kærester. Der gives udtryk for, at familie og kammerater altid er velkomne på Broen. Flere af de unge kommer i klubben Kildebakken, hvor de kan møde andre ligesindede unge. De unge fra Broen bruger fitnesscenter og svømmehallen i området, ofte ledsaget af medarbejdere. Mange af de unge kan selv færdes udenfor Broen og gør det, f.eks. kan de gå i byen om aftenen. Andre er blevet inspireret til en aftentur gå / løb. Medarbejderne forsøger at motivere de unge til at deltage i aktiviteter, og en af de aktiviteter, som særligt kan motivere de unge piger på Broen, er en bytur med en medarbejder. Det er vanskeligere, at motivere pigerne til motion, men en bytur kan vække deres interesse. Medarbejderne er meget opmærksomme på den adfærd, nogle af de unge har, idet den for udenforstående kan opfattes negativ. Medarbejderne forsøger at tale med de unge om deres adfærd, således at de lettere kan inkluderes i lokalmiljøet. Alle de unge på Broen har egen PC er, på hvilken de også har kontakt med familie, venner og andre. På Broen findes der en mediepolitik for de unges brug af sociale netværk som f.eks. Facebook, Twitter, Skype osv. I målsætningen fremgår det, at der arbejdes med styrkelse af de unges sociale netværk og inklusion, og det indgår som punkt i Broens udviklingsplan for I forhold til de unges engagement og deltagelse i aktiviteter udenfor Broen, er det ledelse og medarbejders indtryk, at de unge bliver mættet og udtrættes efter en dag i skole eller lignende. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Styrkelse af de unges sociale netværk og inklusion indgår som punkt i Broens udviklingsplan for Det beskrives heri, at der skal være fokus på inklusionen, og at der skal være opmærksomhed på, at nogle af beboerne kan have nytte af ledsageordningen i servicelovens 45 og 97. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Anbefaling tilsyn 2011 Det anbefales, at Broen udarbejder en politik eller en gennemarbejdet målsætning for indsatsen på inklusionsområdet. Det er vores vurdering, at det bør udarbejdes i forbindelse med, at målgruppen har ændret sig og behovet for at forholde sig systematisk til inklusion er øget. Pkt Side 17 af 43

18 Opfølgende tilsyn 2011 Pkt Der er ikke udarbejdet en politik på området, da Broen afventer en samlet udmelding om emnet og en fælles debat med SI. Det skal nævnes, at der med oprettelsen af ungetilbuddet på Gladsaxevej fokuseres på tiltag, der arbejder med beboernes interaktion med lokalmiljøet. Der er tale om tiltag fra inkluderende feriekoncept, hvor beboerne møder andre unge til fokus på inklusion i fritidsliv. I Broens pædagogiske praksis er der således fokus på interaktion og relationer, når muligheden er der. Opmærksomhedspunkt tilsyn Vi ønsker jf. ovenstående vurdering at fastholde en udmelding til Broen om, at det er væsentligt at komme videre med arbejdet med en politik eller en målsætning for inklusion, men i den aktuelle situation finder vi det for forpligtende at give en anbefaling i lighed med sidste år. Vi har valgt at indstille til et opmærksomhedspunkt, at der arbejdes med en politik eller målsætning for inklusion, som beskriver den ønskede pædagogiske praksis. Dette skal forstås således, at vi finder det forståeligt, at det ikke er et højt prioriteret område lige nu, men at det er vores opfattelse, at det bør tages op senere. Opfølgende tilsyn I opfølgende tilsyn fremgår: Broen arbejder hver dag med inklusion. De unge tager del i de daglige indkøb, deltager i beboermøder og går til svømning. Broen oplyser, at de allerede har retningslinjer for inklusion i deres udviklingsplan. Tilsyn 2013 Der er ikke udarbejdet nogen politik eller målsætning for inklusion. Det er indtrykket at man på Broen har fokus på inklusion. De unge har flere forskellige aktiviteter udenfor Broen, samtidig med at de alle har et skole eller uddannelsestilbud. Ligeledes lægger Broen op til, at besøg af familie og kammerater altid er velkomment. Vi har i tilsynet tidligere efterlyst en mere gennemarbejdet målsætning eller politik for inklusionsområdet, idet vi finder, at Broens målgruppe har behov for en særlig opfølgning i forhold til inklusion. Opmærksomheden på Broen vedr. politik/retningslinjer/målsætning for inklusion for de unge på Broen har dog ikke medført, at der er udarbejdet en politik eller egentlig målsætning for området. Der har været gode grunde til det, herunder mangel på ressourcer. Der er imidlertid et aktualiseret behov i og med ændringen i målgruppen, og vi ser Broens generelle situation som stabiliseret således, at vi tror, at ressourcerne til at beskrive inklusionsområdet nærmere er til stede. En politik eller en målsætning kan f. eks. indeholde nogle overvejelser om, hvilke typer af inklusionstiltag, der er til fordel for beboergruppen og hvilke typer af tiltag, der er mindre egnede samt nogle helt konkrete mål for inklusionen. Vi finder, at der i udviklingsplanen /14 er taget et skridt i denne retning, og vi vil især pege på opmærksomheden på ledsageordningen som meget relevant for målgruppen. Vi foreslår Broen at gå videre og sætte sig flere konkrete mål. Side 18 af 43

19 Opmærksomhedspunkt Vi foreslår Broen at fortsætte bestræbelserne med at beskrive en politik eller en målsætning vedr. inklusion af målgruppen. 8. Forældresamarbejde/ forældreinddragelse Brugerinddragelse/indflydelse A. Beskrivelse: Idet målgruppen er ændret, betyder det, at de unge skal træffe beslutning om, hvorvidt deres forældre skal deltage i møder og arrangementer. Det er oplevelsen i ledergruppen, at de unge gerne vil og har meget kontakt med forældrene. Ligeledes opleves en god kontakt mellem forældre og medarbejder, hvilket dog indimellem opleves svært, da medarbejderne ikke altid kan udtale sig om deres barn, når han / hun er over 18 år, og det kan være svært for forældrene at acceptere. I forbindelse med tilsyn i var der forældre, som påpegede, at den unge kunne finde på at ringe hjem til forældrene om natten. Ledelsen udtaler, at de ikke blander sig i, hvorvidt den unge vælger at ringe hjem, når de unge er over 18 år, da det må være et mellemværende mellem forældrene og den unge. Men det oplyses videre, at der støttes op omkring en løsning, hvis det er et tilbagevendende problem. Broen har ikke modtaget indsigelser i forbindelse med nedlæggelsen af forældrerådet, og der er ikke modtaget klager pga. ovennævnte. Der vælges 1 forældrerepræsentant til at sidde i det nye beboerråd, hvor der også vælges 2 unge fra hvert hus, samt deltager en medarbejderrepræsentant og forstanderen. Der afholdes forældremøde 2 gange årligt, men det er som førnævnt sådan, at de unge over 18 år bestemmer, om forældrene skal deltage. På Broen udleveres invitationerne til den unge, som så kan vælge, om han / hun vil aflevere dem til forældrene. Der afholdes forældrearrangementer på Broen, og det er den unge over 18 år, som vælger, om forældrene skal inviteres. I udviklingsplanen står der, at der ønskes flere aktiviteter for pårørende under forudsætning af, at de unge ønsker det. Der udarbejdes forsat digitale nyhedsbreve, og disse afleveres til den unge, som i lighed med ovennævnte, selv kan bestemme, hvem det sendes til. Under tilsynet har vi en general drøftelse om, hvilke overvejelser ledelsen har gjort sig, vedr. hvilke politikker der skal ligge på institutionens hjemmeside, bl.a. i forhold til at rygepolitik og sygefraværspolitik ikke er tilgængelige. Ledelsen virker enige om, at det det er Broens pædagogiske tilbud, der skal være tilgængelig på hjemmesiden og ikke politik for personalet. Det oplyses at Gentofte kommune har udmeldt planer om, at der skal blive mere ensartede hjemmesider. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Side 19 af 43

20 . Det vurderes at Broens personale støtter op omkring beboernes kontakt til familie og venner mfl. Det er indtrykket, at Broen hele tiden gør en vægtning mellem ønsket om et godt samarbejde imellem forældre og personale og respekten for den unges integritet. Det er også vores indtryk, at denne vægtning måske ikke helt er landet på det rette sted, idet det er vores indtryk, at der måske kan gøres mere for, at motivere de unge til at lade deres forældre og andre inddrage.. Sundhed: 9. Kost Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: I forbindelse med strukturændring (ophør af køkkenmedarbejder) på Hellerupvej, er man også her begyndt selv at lave mad, i lighed med Gladsaxevej. De unge inddrages i madlavningen, og hver har en maddag. Det betyder, at der nu er flere praktiske opgaver for både medarbejdere og de unge end tidligere. Det kræver mere planlægning både mht. indkøb og selve madlavningen. På madmøde, som afholdes hver 2. uge, bestemmes menuplanen. På Hellerupvej findes der på 2. sal et mindre nyindrettet køkken, hvor man f.eks. kan imødekomme den unges ønske om selv at lave mad, eller hvis der er behov for skærmning af en ung. I forbindelse med interview med et par unge, oplyses det, at der stadig holdes fast i, at menuplanen hver uge skal indeholde fiskeret og vegetarret. På Broens hjemmeside findes kostpolitikken. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Ledelsen har fokus på, at det nye køkken på Hellerupvej skal anvendes til at udvikle de unges kompetencer i forhold til at lave mad. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Side 20 af 43