Virtuel bostøtte er fremtiden Brugere af bostøtte i Socialpsykiatri og Udsatte

Transkript

1 Virtuel bostøtte er fremtiden Brugere af bostøtte i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne kan fremover få tilbudt at supplere deres oprindelige fysiske støtte med en ny, teknisk løsning Nye velfærdsteknologiske løsninger vinder mere og mere indpas i kontakten mellem borgere og det offentlige. Det er ikke længere kun den formelle korrespondance, der i fremtiden skal foregå digitalt. Også de traditionelle varme hænder står for tur. I blandt andet Aarhus Kommune testes i øjeblikket, om bostøtten kan gøres virtuel. Altså, om en bostøtte session kan afvikles over internettet via webcam. Og det er der, på trods af nogle tekniske børnesygdomme, noget, der tyder på, den kan. Den virtuelle bostøtte er et alternativ til det fysiske møde, hvor mødet foregår på computeren via internet og webcam, som gør det muligt at tale sammen og læse hinandens ansigtsudtryk uden at være i fysisk kontakt. Fremgangsmåden har tidligere været forsøgt herhjemme, dog i meget mindre grad, men er meget udbredt i USA. Ole Langballe og Gudrun Salling ved computeren hjemme hos Ole. BAGGRUND Nogle borgere har psykiske eller sociale problemer i sådan et omfang, at de er visiteret til 85 bostøtte efter Serviceloven. Bostøtte er hjælp til selvhjælp via socialfaglige metoder, hvor fokus er på borgerens udviklingsproces. "USYNLIGT SYG" - DR sætter fokus på psykiske lidelser Ca danskere har en psykisk lidelse. Alligevel er det de færreste, der taler åbent om det. Med temaet "Usynligt syg" sætter DR i uge 14 fokus på psykisk sygdom for at skabe en fordomsfri og åben debat om emnet. I en række programmer på DR1, DR2, DR Ultra og på dr.dk følger DR en række meget forskellige danskere, der alle har det til fælles, at de lever et liv med psykisk sygdom. Læs mere på DR's temaside "Usynligt syg" Skeptiske i starten I sin lejlighed sidder Ole Langballe sammen med sin bostøtte Gudrun Salling fra Center for Bostøtte i eget Hjem (CBH) i Aarhus Kommune. Ole Langballe har modtaget bostøtte siden 1997, og i flere omgange og de sidste fire år har det været

2 Gudrun Salling, der har banket på hans dør i det vestlige Aarhus. Men det er blevet mindre og mindre gennem årene. Både fordi, han løbende er blevet sat ned i sin bostøtte og i dag modtager én time om ugen. Men også fordi, de to i de sidste ti måneders tid har gennemført en del af deres møder virtuelt som deltagere i Projekt Virtuel Bostøtte, som Aarhus Kommune søsatte sidste år. Omkring 20 sæt brugere og bostøtter sagde i 2012 ja til at deltage i Projekt Virtuel Bostøttes pilotfase, der foregik over et halvt år i Heriblandt Ole Langballe og Gudrun Salling. Vi var nok alle sammen imod selve ideen om virtuel bostøtte, men vi fik at vide, at det ikke skulle erstatte den fysiske bostøtte, men være et supplement. Så vi sagde ja, da vi jo ikke kan standse udviklingen, og på denne måde kunne vi tage sagen i egen hånd, selv indhente erfaringer og få lidt indflydelse på tingene, siger Ole Langballe, der har lidt af psykisk sygdom siden barnsben, hvilket også er årsagen til, at han i dag er visiteret til bostøtte. Brian Kjærulff, der er centerleder i Center for Bostøtte i eget Hjem (CBH), fortæller, at han selv og medarbejderne havde nogle naturlige betænkeligheder ved projektet i starten: Inden pilotfasen spurgte mine medarbejdere, om det overhovedet kunne lade sig gøre, og om det ikke bare var en spareøvelse. Og det er forståeligt. Jeg var selv betænkelig: Hvilken effekt får det på den opgave, vi udfører over for borgeren? Hvad

3 kræver det af medarbejdernes faglighed? Hvor langt kan vi gå etisk? Hvad betyder det for relationen til borgeren? Og endelig ville det kræve en næsten perfekt teknologisk opsætning, for vi kan ikke byde medarbejdere og brugere tekniske fejl. Men efter pilotfasen er jeg blevet langt mere positiv over for projektet, siger Brian Kjærulff, og projektets overordnede projektleder, udviklingskonsulent i Center for Socialfaglig Udvikling (CSU) Bo Egil Hansen, fortsætter: Rigtig mange var skeptiske i starten. Men medarbejderne siger, at det er blevet nemmere at afslutte et besøg. Det er mere fleksibelt, fordi man ikke behøver at bruge den tid, der er sat af, hvis det ikke er nødvendigt. Men brugerne skal ville det. Og der vil altid være mulighed for den personlige samtale ansigt til ansigt eller over telefonen, siger han. Tekniske startvanskeligheder I januar tog projektets store afprøvningsfase så over, hvor 176 bostøttepar i øjeblikket løbende afprøver og evaluerer projektet. Det vil ved årets udgang konkretiseres i et metodehæfte med anbefalinger til det videre forløb. Men nogle af de sider er formentlig allerede skrevet, for projektet led i starten en smule af tekniske vanskeligheder. Dog ikke så store, at de overskygger den overordnede opfattelse af forløbet: Pilotprojektet gik ikke smertefrit, for der var flere tekniske problemer, men det er, hvad man kan forvente, siger Ole Langballe, der ved, hvad han

4 taler om, da han tidligere har haft et skånejob som underviser inden for it. Vi sad ikke med de samme problemer, fortsætter Gudrun Salling. Men det er vigtigt, vi er tålmodige, når vi afprøver sådan noget her, og i pilotfasen gik det jo netop også ud på at prøve det af og se, hvilke børnesygdomme der var og få dem på plads inden fasens udløb. Og vi er også stille og roligt kommet efter det. Nogle gange tager ting bare tid, og jeg tror på, at det her nok skal komme til at fungere, siger hun. Ikke for alle Ole Langballe ville have store betænkeligheder med den virtuelle bostøtte, hvis den helt skulle erstatte den traditionelle. Så ville der gå noget vigtigt tabt; den personlige oplevelse af at sidde over for bostøtten, det varme håndtryk, skulderklappet. Det ville være en mangel, siger han. Og Gudrun Salling kan da heller ikke komme i tanke om deciderede ulemper ved den nye virtuelle bostøtte. Men hun har haft borgere, der har sprunget fra projektet igen, for det er ikke for alle, pointerer hun: Vi har nogle borgere, hvor vi kan bruge den virtuelle bostøtte, og så er der borgere, der ville have svært ved at anvende det. Det er alfa og omega, at det foregår på borgerens præmisser, at borgeren føler sig tryg ved det, og at vi sammen skaber trygge rammer ved for eksempel at lave en aftale om, at jeg sidder på mit kontor og ikke pludselig bliver afbrudt

5 midt i det hele. Jeg ser det som en metode, jeg kan putte ned i værktøjskassen og bruge sammen med alle de andre redskaber, der ligger dernede, siger hun. Nye borgere får mulighed for bostøtten I forhold til at afvikle en bostøtte session over telefonen udmærker den virtuelle bostøtte sig i, at man kan se den, man taler med. De kommunale bostøtter har nemlig stor gavn af at se borgerens ansigtsudtryk og reaktion i forhold til samtalen. Og så giver det også en højere grad af tryghed for borgeren at kunne se sin bostøtte. Derudover er de største fordele ved den virtuelle bostøtte først og fremmest af praktisk karakter. Bostøtten sparer transporttiden til og fra borgeren tid, der kan bruges til andre opgaver. Ydermere ligger der en fleksibilitet i, at man nemmere kan slukke for computeren og afslutte en session, hvis det ikke er nødvendigt at bruge den afsatte mængde tid, hvor der tidligere mere var en forventning om, at bostøtten blev, indtil tiden var gået. Dertil kommer de situationer, hvor den tekniske løsning gør det muligt at modtage bostøtte, hvor det ikke tidligere har været en mulighed. Og sådan en situation har Ole Langballe stået i: Jeg var i sommerhus, og der flyttede bostøtten jo med. Det fungerede fint, og det er jo fantastisk, at man har mulighed for at tage bostøtten med ud at rejse, hvis blot der er adgang til internettet. Dér kommer den

6 virtuelle bostøtte virkelig til sin ret, siger han og tilføjer, at flere borgere i projektet har haft de samme erfaringer. Man har jo også eksempler på, at nogle borgere pludselig kan få bostøtte, hvor de ikke har kunnet før, fordi de har været plaget så hårdt af en social fobi, at det har været for grænseoverskridende at få en bostøtte inden for huset. Og det er jo fantastisk, at de pludselig også får mulighed for det, siger Ole Langballe. Socialrådmand Thomas Medom hilser nye teknologiske løsninger velkommen, men pointerer også, at virtuel bostøtte først og fremmest skal ses som et supplement: Jeg er imponeret over, at vi er så langt fremme på velfærdsteknologi, at vi snart kan tilbyde vores borgere virtuel bostøtte. Det er jo helt oplagt, at det er den optimale løsning at modtage støtte over internettet, hvis en bruger er ude at rejse eller lider af social fobi, hvor man helst ikke vil have andre mennesker inden for dørtærsklen. Og på det rent praktiske plan er det mere smidigt, og så sparer kommunen tid og ressourcer på transport, som dermed kan overføres til kerneopgaverne. Men det er også vigtigt for mig at sige, at virtuel bostøtte ikke er en erstatning til den traditionelle - den er et supplement. Det skal foregå på borgerens præmisser, og borgeren skal til enhver tid have mulighed for det personlige besøg, siger Thomas Medom. Projekt Virtuel Bostøtte Center for Bostøtte i eget Hjem

7 (CBH) har netop afsluttet pilotfasen i Projekt virtuel bostøtte, som Aarhus Kommune har afprøvet sammen med fire andre jyske kommuner. Projektet er nu i sin afsluttende afprøvningsfase, der ender i en samlet vurdering i slutningen af året. Projektet skal afprøve bostøtte over nettet, støtte om natten, støtte via apps og peer support, hvor tidligere brugere hjælper nuværende. Overblik: Ultimo 2011: Bostøtteområdet undersøges for tekniske effektiviseringstiltag. Februar 2012: Aarhus, Favrskov, Viborg, Randers og Herning Kommuner ansøger TrygFonden om midler til Projekt virtuel bostøtte Socialpædagogisk støtte via net og mobil og tildeles 1,9 mil. kr. til projektet. April september 2013: Projektets pilotfase, hvor 20 brugere i Aarhus og 30 i alt i de deltagende kommuner afprøvede virtuel bostøtte den store afprøvningsfase: 176 par af borgere og bostøtter afprøver den virtuelle bostøtte. Der evalueres løbende. Applikationen til smartphone afprøves i Randers, Viborg og Aarhus. Peer støtten afprøves. Støtte over nettet til brugere af døgntilbud i Aarhus og Herning. Ultimo 2014 udkommer metodehæfte med de

8 nye erfaringer. Skriv til med forslag og ideer til MSB Intra