Finansrapport pr. 30/

Transkript

1 I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert halve r gives en afrapportering vedrłrende kommunens finansielle forhold p b de aktiv og passivsiden. I denne finansrapport gives en samlet status over udviklingen i aktiv- og passivsiden i fłrste halv r af 2011 og muligheder/udfordringer i den resterende del af 2011 diskuteres ligeledes. Rapporten er opdelt i 2 hovedafsnit, hhv. aktivsiden (afsnit 1) og passivsiden (afsnit 2). 1. Aktivssiden (likvide midler) Ved aktivssiden forst s her de likvide midler kommuner har, som ikke umiddelbart skal anvendes i den daglige drift s kaldt overskudslikviditet. Nedenfor beskrives fłrst udviklingen i kommunens kassebeholdning (afsnit 1.1) og dern st forrentning af tilbagev rende PM-aftale i Nordea (afsnit 1.2) Udviklingen i kassebeholdningen Det helt aktuelle tal for den gennemsnitlige kassebeholdning pr. 30/8 siger 150,5 mio. kr. Overskudslikviditeten er faldet markant over de senere r, jf. nedenst ende graf, der viser udviklingen i den gennemsnitlige kassebeholdning (m lt over 365 dage) siden 2007: Som det ses har den gennemsnitlige kassebeholdning for et par r siden v ret over 600 mio. kr. mens den nu ligger p ca. 150 mio. kr. (pr. august 2011). Det store fald betłd, at kommunen i 1

2 november 2009 valgte at opsige de eksisterende PM-aftaler 1 med 4 forskellige banker bortset fra en enkelt PM-aftale i Nordea, der vedrłrer et deponeret belłb. Skłnnet over den gennemsnitlige kassebeholdning pr. 31/ er naturligvis stadig forbundet med en vis usikkerhed. I forbindelse med budget er det forudsat at gennemsnittet i 2011 vil lande p 120 mio. kr. 1.2 Afkast p PM-aftale i Nordea I forbindelse med realiseringen af de łvrige PM-aftaler (jf. ovenfor) blev det besluttet at fastholde PM-aftalen i Nordea. Aftalen blev indg et i 2008 og vedrłrer et deponeret belłb p oprindeligt 19,6 mio. kr. vedr. lejem l p kasernen og Vestervold. I februar m ned 2011 blev der indbetalt yderligere 27,3 mio. kr. p PM-aftalen. De 27,3 mio. kr. vedrłrer deponerede belłb vedr. Firklłverskolen (4,3 mio. kr.) samt Vestergade 34 (23,0 mio. kr.). Disse belłb indg r p lige fod med de łvrige og under samme betingelser. Deponerede belłb kan fłrst frigives efter 10 r og kun med 1/15 del hvert r, dvs. fłrst efter 25 r er hele belłbet frigivet. Med en s lang horisont vurderes det fordelagtigt at belłbet forvaltes via en PM-aftale, og dette er grunden til at PM-aftalen i Nordea er fastholdt. PM-aftalen med Nordea indeholder kun mulighed for at investere i obligationer. Nedenst ende tabel viser afkastet af PM-aftalen i de fłrste 8 m neder af 2011 fordelt m ned for m ned: kr. Beholdning pr. 31/12 Indskud Afkast dec jan feb mar apr maj jun jul aug I alt Der har v ret et samlet afkast de fłrste 8 m neder p 1,3 mio. kr. Afkastet har svinget meget fra m ned til m ned. I januar, marts og juni har afkastet s ledes v ret negativ, mens der i andre m neder (maj og juli) har v ret s rdeles gode afkast p n sten 1% pr. m ned. 1 PM-aftaler = portefłljemanagement aftaler og indeb rer, at bankerne f r et vist belłb (typisk mio. kr.) og opgaven er s at skabe en s hłj forretning til kommunen som muligt indenfor de af kommunen fastsatte investeringsrammer, jf den finansielle strategi. Randers har tidligere haft PM-aftaler med Sparinvest, Jyske Bank, Alm Brand og Nykredit til en samlet v rdi af 158 mio. kr. Disse PM-aftaler blev opsagt i november m ned 2009, jf. beslutning i łkonomiudvalget af 19/

3 Ifłlge Nordea er det samlede nettoafkast for de fłrste 8 m neder p 2,41%. Alternativt kunne belłbet have v ret placeret p den lłbende konto i Nordea, som forrentes med udgangspunkt i Nationalbankens Indskudsbevisrente. Indskudsbevisrenten har i gennemsnit v ret 0,90% de fłrste 8 m neder af Der er alts tale om en merrente p 1,5% svarende til ca kr. i merindt gt. 2. Passivsiden (l n, g ldspleje) Randers Kommune samarbejder med Nordea vedr. g ldspleje. Nordea fłlger sammens tningen af kommunens portefłlje med henblik p at komme med en vurdering af den rente og valutarisiko, der er forbundet med portefłljen. Form let er at optimere finansieringsudgifterne indenfor de rammer, som byr det har fastsat i den finansielle strategi. Den samlede l neportefłlje ekskl. ldreboligl n udgłr 951,4 mio. kr. pr. 30. juni Langfristet g ld (ekskl. ldreboliger) 951,4 Fast rente 595,9 63% Variabel rente 355,0 37% DKK 898,4 94% EUR 0,0 0% CHF 52,9 6% Nordea anbefaler pt. en v gtning mellem fast og variabel rente p 60/40. Pr. 30. juni 2011 fłlger Randers Kommune denne anbefaling. Dette kan henfłres til, at der i maj 2011 blev indg et en ny swapaftale. Sammens tningen af portefłljen vurderes at v re optimal. L neportefłljen er godt afd kket mod rentestigninger samtidig med, at kommunen fortsat f r gl de af de lave korte renter. Randers Kommune har en CHF andel p 52,9 mio. kr. svarende til 6 pct. af den samlede portefłlje. Rentebesparelsen ved CHF er lłbende faldet ligesom risikoen er steget. I sommerm nederne har kursen p CHF/DKK flere gange ligget over 7,00. Primo september besluttede den schweiziske nationalbank (SNB) at indfłre fastkurspolitik overfor EUR p 1,20 (overfor CHF/DKK p 6,20). Dvs. at risikoen for at kursen kommer over dette niveau er meget begr nset p kort sigt. SNB har fastlagt et eksplicit niveau, hvor man kan tage sit tab, hvis man er l ntager i CHF. Nordea anbefaler, at man l gger et stop loss p CHF/DKK p 6,23, da en bev gelse hertil vil indikere, at SNB er tr dt til side og vil tillade en ny styrkelse af CHF. Dvs. at s fremt SNB tilsides tter fastkurspolitikken, m det forventes, at kursen vil stige til over 7,0 igen, og det forventes, at det vil ske meget hurtigt. Nordea anbefaler, at man fastholder sine gamle l n i CHF og fasts tter et stop/loss p 6,23 for exit af CHF. Dvs. hvis kursen kommer over 6,23 kłber Nordea CHF svarende til restg lden p det g ldende tidspunkt for Randers Kommune med henblik p en konvertering til DKK. Det er omkostningsfrit at indg en stop/loss aftale med Nordea. Et eventuelt kurstab kan indregnes i det l n 3

4 der oml gges til, det betyder at kurstabet afvikles over restlłbetiden p l net, og det skal s ledes ikke afregnes et tab p oml gningstidspunktet. Derudover har Randers Kommune i fłrste halvdel af 2011 omlagt EUR l n til danske kroner, da der ikke l ngere var noget rentefordele forbundet hermed. Hovedparten af portefłljen er i DKK. Den gennemsnitlige rente, som er knyttet til portefłljen er p 3,10 pct. og varigheden er p 4,93 pct. Varigheden er et udtryk for hvor meget restg lden kan reduceres i pct. ved en rentestigning p 1 pct. Omvendt stiger restg lden tilsvarende ved et rentefald p 1 pct. Ultimo juni 2011 har Randers Kommune 5 finansielle kontrakter til afd kning af portefłljen. Der er indg et 1 ny kontrakt i andet kvartal 2011 og 1 kontrakt er udlłbet pr. 30. juni Af nedenst ende tabel fremg r en oversigt over kommunens swapaftaler: Rente Restlłbetid Valuta Restg ld Markedsv Aftalepart Pct. r Mio. kr kr. Nordea fast 5 r DKK 36, Nordea 4,63 18 r DKK 305, Nordea 4, r DKK 46, Nordea 3, r DKK 103, Nordea 3, r DKK 105,7 571 rdi Randers Kommune anvender renteswaps til at mindske rente- og valutarisikoen forbundet med kommunens l neportefłlje. Den samlede markedsv rdi er -35,9 mio. kr. Markedsv rdien er et łjebliksbillede, og den negative v rdi er et udtryk for, at de samme swaps vil kunne handles til en lavere rente i dag end p indg elsestidspunktet. Det er omvendt ikke et udtryk for, at der er tale om swapaftaler, som er til ugunst for kommunen. Randers Kommune har via swapaftalerne kłbt sig en budgetsikkerhed i form af en fast rente. Renteswaps er mere fleksible og tilmed billigere at finansiere sammenlignet med traditionelle fastforrentede l n. Hvis man s ledes beregnede en tilsvarende markedsv rdi for et traditionelt fastforrentet l n, ville denne v rdi v re et endnu stłrre negativt belłb samtidig med, at den faste rente forbundet med l net ville v re 0,25-0,50 % hłjere end swaprenten. Markedsv rdien svinger i forhold til renteudviklingen p markedet, men p udlłbstidspunktet er markedsv rdien altid 0. Nłgletal langfristet g ld I de senere r har Randers Kommune oplevet en stigning i den skattefinansierede g ld. Det skyldes prim rt de mange l nepuljer, der har indg et i de seneste rs łkonomiaftaler mellem regeringen og KL, som Randers Kommune har f et andel i. P baggrund af l neoptagelsen i 2010 og 2011 udgłr den skattefinansierede g ld knap 1 mia. kr. Nedenfor vises den skattefinansierede g ld pr. indbygger sammenlignet med kommunerne i 7 by samarbejdet. 4

5 7 byerne: Skattefinansieret g ld pr. indbygger ekskl. ldreboliger og jordforsyning R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg I sammenligning med 7 byerne ligger Randers Kommune blandt de kommuner med den hłjeste g ld pr. indbygger. 5