Fængselsfunktionæren. midtjyderne spidser pennen. fængselsforbundet. nr 11 nov 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fængselsfunktionæren. midtjyderne spidser pennen. fængselsforbundet. nr 11 nov 2014"

Transkript

1 Fængselsfunktionæren fængselsforbundet nr 11 nov 2014 midtjyderne spidser pennen HVER FJERDE INDSAT ER GENERET AF TOBAKSRØG NY BETJENTUDDANNELSE I GRØNLAND

2 Leder indhold Velkommen til ny minister Kære Mette Frederiksen Først og fremmest tillykke med posten som ny justitsminister. Og velkommen til Kriminalforsorgen. En arbejdsplads i rivende udvikling. Men det har konsekvenser. Den gruppe fanger, der nu sidder tilbage i fængslerne, er blevet tungere. Fortyndingsprincippet er en saga blot, og koncentrationen af rockere, bander, psykisk syge og udlændinge er blevet markant højere Af Kim Østerbye, formand for Fængselsforbundet I Fængselsforbundet er vi selvfølgelig spændt på, hvordan du vil sætte dit fingeraftryk som Kriminalforsorgens øverste ansvarlige. Jeg glæder mig over, at du allerede har meldt ud, at du vil prioritere forebyggelse højt. Jeg håber, at det både gælder i forhold til personalet og de indsatte, som det er målet med den seneste politiske aftale for Kriminalforsorgen. Men ak. Hvad der så lovende ud på aftalens papir, har indtil videre vist sig at være en hul ambition. Hvad den ene hånd velvilligt har delt ud af smukke ønsker og generøse løfter, har den anden hånd skåret drastisk ned på ressourcer og bemanding. Der mangler sammenhæng mellem opgaver og ressourcer. Og det bliver ikke bedre af, at klientellet har forandret sig markant på ti år. De bedste og mest medgørlige fanger siver nu fra fængslerne over i alternative strafformer som fodlænke og samfundstjeneste. Det er naturligvis en positiv udvikling i sig selv. Lad os tage de psykisk syge. Vil du gøre som din forgænger og lukke øjnene for, at der sidder indsatte med svære psykiske sygdomme i fængslerne uden at få den nødvendige behandling? Eller vil du være med til at rette op på regionernes svigt og sikre, at de reelt kan overføres til de retspsykiatriske afdelinger, hvor de rettelig bør være? Eller i det mindste, at samarbejdet mellem psykiatere og fængsler kan blive tættere, så de kan få en anstændig medicinsk behandling i fængslerne? Jeg håber, at du vælger en af de sidste to muligheder. Samme opmærksomhed håber jeg, du vil give de massive arbejdsmiljøproblemer med overfald og trusler mod personalet. Som du kan høre, er der nok at tage fat på i Kriminalforsorgen. Vi vil hellere end gerne løfte opgaven sammen med dig. Men vi forventer hjælp. Forudsætningerne skal være på plads. 4 Bander terroriserer i Nyborg 5 Hver fjerde indsat føler sig generet af rygning 6 Smøgernes sidste skanse 8 Kort nyt 10 Ny betjentuddannelse i Grønland 12 Midtjyderne spidser pennen 14 Fra blå blink til socialpædagogik 16 Den danske Bastille 18 Fiskeri til havs og lands 20 Ferieboliger 22 Debat Udgivet af: Fængselsforbundet Ramsingsvej 28 A, st. th Valby Tlf ISSN: ISSN: (online) Artikler og indlæg modtages på: senest den 14. i hver måned. Debatindlæg (max 750 ord) sendes med navn, stilling og tjenestested. Send gerne fotos med. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte tekster. De holdninger, der kommer til udtryk i indlæg og artikler, er ikke nødvendigvis et udtryk for forbundets holdning. Hvis intet andet er angivet, er materialet skrevet af redaktøren. Redaktion: Forbundsformand Kim Østerbye (ansvh.) Redaktør Søren Gregersen, tlf Produktion og tryk: PE Offset A/S Grafisk design: kroyergrafik.dk Foto: Nicolai Perjesi, Andreas Graae, Søren Gregersen, Peter Kyhl Olesen Forsidefoto: Statsfængslet Midtjylland 2 Fængselsforbundet nr. 11 november 2014 Fængselsforbundet nr. 11 november

3 vold arbejdsmiljø Bander terroriserer i Nyborg Flere grove overfald mellem indsatte har den seneste tid skabt en anspændt stemning i Statsfængslet i Nyborg. Af Andreas Graae Jeg sagde jo til ham betjenten, da han satte mig herop, at jeg ikke kunne sidde her, fortæller en stærkt medtaget indsat med buler, snitsår og stik i ryggen til fængselsbetjent Christina Laursen, da hun finder ham på cellen. Det er en onsdag aften midt i oktober, hvor hun er på vagt i Statsfængslet i Nyborg. Klokken bliver der ringet fra en celle. Da hun går ud på gangen, kan hun se, at celledøren er smækket i. Der var ingen tvivl om, at de kendte til overfaldet og vidste, hvad der var sket. Stemningen var anspændt, nærmest eksplosiv det dirrede som en hvepserede, siger hun. Kogende olie Da den indsatte bliver kørt på skadestuen, får han lejlighed til at tale om overfaldet og situationen i fængslet med en af de fængselsbetjente, som ledsager ham. Betjenten, som ønsker at være anonym, får et klart indtryk af, at det er svært for almindelige indsatte at afsone i fred på grund af den store gruppe banderelaterede indsatte, der angiveligt står bag dette overfald. Det seneste halve år har der været en række voldsomme overfald, som har krævet medicinskbehandling efterfølgende: Indsatte har for eksempel fået kastet kogende olie ud over sig, fået stik og snitsår, fået slag med stumpe våben og blevet trampet på, siger fængselsbetjenten. En halv time inden fagbladet taler med fængselsbetjenten, har der været et overfald af særlig grov kaliber: Det er lige sket, så jeg kender ikke detaljerne endnu men han blev vist tævet med en termoflaske og fundet blødende fra hovedet og med glasskår ud over sig. Han er ved at blive tilset i sygeafdelingen nu, siger han. Hver fjerde indsat er generet af tobaksrøg Passiv rygning er en gene for 24 procent af fangerne i landets fængsler og arresthuse ifølge Kriminalforsorgens brugerundersøgelse. Kriminalforsorgens HR-chef er positivt indstillet over for et rygeforbud. Af Andreas Graae Tænker man på at holde op med at ryge, så hjælper det næppe på motivationen at få en fængselsdom. I fængsler og arresthuse må de indsatte nemlig gerne ryge i deres celler. Henning Mørck kæder desuden den passive rygning sammen med, at fængselsbetjente generelt har et dårligere helbred end personer på det øvrige arbejdsmarked. Det fremgik af en undersøgelse fra 2008, som Branchearbejdsmiljørådet havde foretaget blandt det uniformerede personale i Kriminalforsorgen. Undersøgelsen viste, at fængselsbetjente har et markant dårligere helbred end andre lønmodtagere. For eksempel oplever vi langt oftere hovedpine. For mig at se må det hænge sammen med, at vi i årevis har rendt rundt og indåndet de her giftige stoffer, siger han. HR-chef: Vi arbejder på rygeforbud I Direktoratet for Kriminalforsorgen tager HR-chef Marianne Fæster Nielsen problemstillingen meget alvorligt. Hun peger dog på, at det er en kompleks opgave at balancere mellem at skabe en sund arbejdsplads for de ansatte og sunde afsoningsforhold for de indsatte samtidig med at man skal tage hensyn til de frihedsberøvedes personlige behov og rettigheder. At indsatte og ansatte nogle steder udsættes for passiv rygning er en udfordring, som vi tager meget alvorligt. Vi kan ikke bare løse det ved at indføre et forbud mod rygning på matriklen, og et ventilationsanlæg vil heller ikke kunne løse problemet generelt. Vi har et dilemma, som på den måde er specielt for Kriminalforsorgen, siger hun. Det er ikke normalt, at dørene til cellerne er smækket på denne tid. Så jeg tænker først, at der måske er nogen, der har smækket den indsatte inde for sjov. Men da jeg låser op, opdager jeg, hvor forslået han er, siger hun. Der er dog ikke skyggen af blod at se. Det har fangen selv tørret væk. Han har pakket sine ting og beder om at komme i frivillig isolation. Jeg kan godt se, at det ikke ser helt godt ud, så jeg får sendt ham over til sygeafdelingen. Det viser sig, at han har fået temmelig mange slag i hovedet og er blevet snittet, så han har et stort gabende hul på albuen, nogle dybe flænger på overarmen og en del stik i ryggen. Han bliver efterfølgende kørt på skadestuen og syet. Da hun finder den forslåede fange, er de øvrige 22 indsatte på gårdtur. Men da hun efterfølgende kommer ud i gården, er det tydeligt for hende, at de har noget kørende. Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye, opfordrer Kriminalforsorgen til at sætte ind mod volden: Den nuværende situation er uholdbar. Det er vigtigt, at personalet klædes bedre på til at håndtere presset fra bandeindsatte. Samtidig er det vigtigt, at Kriminalforsorgen generelt håndterer den alvorlige situation langt bedre, inden banderne for alvor sætter dagsorden for de andre indsatte, siger han. Af sikkerhedsmæssige grunde kan Kriminalforsorgens sikkerhedschef, Michael Fønss Gjørup, ikke kommentere på den konkrete situation. Han oplyser dog, at man på baggrund af de seneste uroligheder med bandegrupperinger overvejer en række tiltag, som forhåbentlig vil skabe mere ro. Kriminalforsorgen har dispensation fra rygeloven. Det betyder, at man som ikke-ryger risikerer at skulle afsone mange måneder i en celle, der stinker af røg. Ligesom tobaksrøgen fra de øvrige rygende indsatte næppe holder sig inde på deres celler. Og det er langt fra alle indsatte, der trives med røgen. Faktisk er hver fjerde indsat generet af tobaksrøg. Det fremgår af en supplerende opgørelse til Kriminalforsorgens brugerundersøgelse. Opgørelsen viser, at 24 procent ud de interviewpersoner føler, at de bliver generet af tobaksrøg. Problemet opleves størst i de lukkede fængsler, hvor 29 procent af de indsatte oplever røggener, mens det samme gælder for 24 procent i de åbne fængsler og 21 procent i arresthusene. Det er et stort sundhedsmæssigt problem, mener Fængselsforbundets arbejdsmiljøtovholder Ina Rasmussen: Det er paradoksalt, at man har rygeforbud på stort set alle andre offentlige arbejdspladser men i Kriminalforsorgen må mange ansatte dagligt leve med skadevirkningerne ved passiv rygning. Vi går ind for et sundt arbejdsmiljø på alle institutioner og det betyder også, at man ikke ufrivilligt skal udsættes for tobaksrøg i sit arbejde. Hun oplyser imidlertid, at udfordringerne omkring passiv rygning og Arbejdstilsynets påbud om at forbedre ikke-rygernes fysiske arbejdsmiljø løbende drøftes. Konkret er vi i gang med at se på mulighederne for at få fjernet dispensationen fra rygeloven og samtidig afdække konsekvenserne af et eventuelt forbud mod rygning inden døre altså også på cellerne. Der er mange forhold, som skal tages i betragtning, og det er ikke en justering, som vi i Kriminalforsorgen selv kan foretage. Der skal en lovændring til, siger HR-chefen. Indtil en vurdering ligger klar, vil man derfor stadig lokalt skulle sørge for at reglerne overholdes og sørge for generel udluftning, hvor det er muligt, oplyser Marianne Fæster Nielsen og slutter: Vores ansattes helbred mig ligger selvfølgelig på sinde, og det gælder også passiv rygning. Jeg er selv tidligere ryger, og er glad for at være stoppet for nogle år siden. Det mærkes tydeligt på helbredet. Hun er dog opmærksom på, at der kan være en række lovgivningsmæssige udfordringer, hvis man vil forbyde rygning helt i Kriminalforsorgens institutioner: Men jeg håber på, at det er noget, man vil se på fra ledelsens side for at forsøge at løse problemet. ja Det er lige sket, så jeg kender ikke detaljerne endnu men han blev vist tævet med en termoflaske og fundet blødende fra hovedet og med glasskår ud over sig. Han er ved at blive tilset i sygeafdelingen nu. Det kan man ikke byde folk i 2014 Formanden for de sjællandske arresthuse, Henning Mørck, ser også passiv rygning som et problem: Prøv at forestil dig, hvordan det må være som ikke-ryger at blive tvunget til at dele celle med en storpulsende ryger. Eller bare at overtage en celle, hvor tobakslugten hænger overalt. Det kan man ikke byde folk i Han er derfor tilfreds med, at flere arresthuse efter påbud fra Arbejdstilsynet nu får installeret udsugningsanlæg, der tager de værste lugtgener. Men han mener alligevel, at et totalt rygeforbud vil være den bedste løsning, da mekanisk ventilation ikke renser luften for alle de skadelige partikler i røgen. Nej / ved ikke BLIVER DU GENERET AF ANDRE FANGERS RØG? Kilde: Kriminalforsorgens brugerundersøgelse; særkørsel. 4 Fængselsforbundet nr. 11 november 2014 Fængselsforbundet nr. 11 november

4 arbejdsmiljø Smøgernes sidste skanse Mens togperroner, hospitalsarealer og uddannelsesinstitutioner for længst er blevet røgfri, pulser de indsatte i landets fængsler og arresthuse fortsat løs. Til skade og gene for både medindsatte og personalet. Fagbladet har besøgt et af de få arresthuse med udsugningsanlæg. Af Andreas Graae Der var engang, hvor det var helt normalt at ryge i biografer, restauranter, tog og skoler. Men på få årtier har normen ændret sig. Efterhånden som man fandt ud af, hvor farligt rygning og passiv rygning er, begyndte politikerne at lave love for rygning på offentlige steder. Fra 2007 har rygning været forbudt på alle offentlige arbejdspladser og institutioner. Undtagen i Kriminalforsorgen, som har fået særlig dispensation fra rygeloven. Argumentet er, at de indsattes celler må betragtes som deres hjem i den periode, de afsoner. Og man forbyder jo ikke borgere at ryge i deres eget hjem. Men det argument køber fængselsbetjent Lone Højbak fra Arresthuset i Ringsted ikke. Hun mener, at risikoen for lungekræft, rygerlunger, blodpropper og andre skadelige virkninger af passiv rygning må gå forud for hensynet til de indsattes rygevaner: For man fratager dem jo også så mange andre privilegier for eksempel deres frihed og deres børn. Fagbladet møder Lone Højbak i arresthuset en tåget tirsdag. Men allerede i sikkerhedsscanneren er der noget, der er anderledes. Tågen letter indenfor og den tobakslugt, som ellers plejer at slå en i møde, når man besøger landets fængsler og arresthuse, udebliver. Og det er der en forklaring på. Den gemmer sig i arresthusets kælder, som vi først bevæger os ned i: Herinde har vi så monstrummet, siger hun og åbner ind til et virvar af kæmpecylindere, som snor sig ud og ind af en gigantisk pustende maskine. Udsugning lettede luften Det er det udsugningsanlæg, som arresthuset fik installeret i 2012, og som nu takket være Lone Højbaks vedholdenhed renser luften i cellerne for tobaksrøg. I årevis forsøgte hun nemlig at gøre opmærksom på generne ved den passive rygning men uden held. Samtidig blev generne værre, eftersom stigende indsmugling af stoffer og mobiltelefoner umuliggjorde mulighederne for naturlig udluftning fra eksempelvis vinduer. Til sidst gik hun til Arbejdstilsynet, som i 2011 udstedte et påbud til Kriminalforsorgen om at sikre tilførsel af frisk luft i arresthuset. Det var sidste udvej. Jeg kunne simpelthen ikke holde det ud længere. Røgen sad overalt. Jeg var ru i halsen, jeg var tung i hovedet og havde ofte hovedpine. Mit hår og tøj stank af røg, når jeg kom hjem ligesom hvis jeg havde været på en tilrøget beverding. Det var sådan, at min familie ikke kunne holde ud at være i nærheden af mig, før jeg havde været i bad. Det vakte derfor stor glæde for både Lone Højbak og det øvrige personale, da Kriminalforsorgen på baggrund af Arbejdstilsynets påbud satte penge af til et udsugningsanlæg. Og efter nogle måneders omfattende ombygning, var luften markant friskere i arresthuset. Det føles som en kæmpestor forskel. Her lugter mindre. Før stank der af tobak overalt i cellerne, og lugten spredte sig jo også ud på gange og fællesarealer. Men nu er det primært oppe omkring udsugningen, der er gult af nikotin, siger hun. Fanger tvinges til passiv rygning Det er ikke kun fængselspersonalet, som generes af tobaksrøgens skadelige stoffer. Det gør de indsatte også. I Kriminalforsorgens seneste brugerundersøgelse svarer en fjerdedel af de indsatte, at de føler sig generet af andres tobaksrøg. Og det i betragtning af at en væsentlig del af klientellet formentlig selv er rygere. Det er et problem, at man tvinger ikke-rygere til at bo i en celle, hvor alting stinker af røg. Det har udsugningsanlægget også hjulpet på, siger Lone Højbak. Hun betragter det dog stadig kun som den næstbedste løsning. Det bedste ville være et totalt rygeforbud. Men det har man haft berøringsangst for i Kriminalforsorgen. Indvendingerne har blandt andet lydt, at hvis man hindrer de indsatte i at ryge, så bliver de endnu sværere at have med at gøre. Det er et problem, at man tvinger ikke-rygere til at bo i en celle, hvor alting stinker af røg. Den tese modbeviser en rygende indsat imidlertid, da fagbladet stikker hovedet indenfor i hans celle. Her kører et naturprogram på fjernsynet og på bordet ligger et endnu ikke færdiggjort puslespil med brikker. Vi har tydeligvis at gøre med en af de roligere indsatte. Svensk rygeforbud giver ikke problemer Fangen fortæller, at han på et tidspunkt afsonede i varetægtsfængslet Häktet i Malmö. I Sveriges Kriminalvården er der totalt rygeforbud og det virkede ifølge den indsatte ikke ophidsende på hverken ham selv eller dem, han afsonede med. Det var jo bare sådan, det var. Man fik lov at ryge én gang om dagen, og det var på gårdturen. Så kunne man ellers hænge sine smøger tilbage på krogen, når man blev fulgt ind i fængslet igen, siger han. Selv kunne han godt tænke sig at stoppe med at ryge. Men det bliver man ikke ligefrem motiveret til i fængslet: I de danske fængsler ryger man jo meget mere, end man plejer. For det er jo normen. Det gør alle de andre. Og det er en måde at få tiden til at gå på. Men jeg tror ikke, der ville ske noget, hvis man ændrede det til, at man kun måtte ryge på gårdturen. Så ville det jo bare være sådan, det var. Lone Højbak giver den indsatte ret. Hun tror, at det vil have en forebyggende effekt på de indsattes sundhed, hvis de fik frataget muligheden for at ryge indendørs. Vi kunne jo i stedet give dem noget nikotinplaster eller tyggegummi til at tage de værste abstinenser. Det tror jeg faktisk, ville motivere mange til at holde op. Hun mener derfor, at Kriminalforsorgen bør droppe sin dispensation fra rygeloven og indføre et totalt rygeforbud indendørs. Det ville være den bedste, billigste og nemmeste løsning, påpeger hun: Udsugningen har gjort en stor forskel. Men selvom den skifter luften, tager den jo ikke alle de skadelige stoffer, der sidder i dyner, puder, madrasser og vægge. Og så er det en relativt dyr og besværlig løsning. Så ville det da være meget nemmere at forbyde det. Det lader dog til, at de ikke-rygende fængselsbetjente og fanger må leve med røgen lidt endnu. Men måske er der et lys forude, som svagt kan skimtes gennem de tykke tobakståger. Fængselsforbundet nr. 11 november

5 kort nyt BONUSTILFREDSHED 94 procent af vores medlemmer er tilfredse, lyder det fra Forbrugsforeningen. Medlemmerne fik i 2013 udbetalt 187 millioner kroner i bonus. Her kan du for eksempel få bonus: zoo københavn: 15 procent Knuthenborg safaripark: 10 procent Synoptik: 10 procent Thiele: 10 procent Flügger Farver: 9 procent Fårup sommerland: 9 procent Deres: 9 procent Imerco: 7,5 procent Silvan: 6 procent Bauhaus: 6 procent Lagkagehuset: 6 procent Fona: 4 procent Uno-x: 1,6 procent Ny brugerundersøgelse Tilfredshedsundersøgelsen blandt fangerne gentages i slutningen af november. Undersøgelsen blev også gennemført i efteråret KORTVARIG SULTESTREJKE I ELLEBÆK En gruppe afviste asylansøgere indledte en kortvarig sultestrejke i Ellebæk en tirsdag aften i oktober. De nægtede at spise aftensmad, fordi de mente, at de havde fået forbud mod at ringe til deres advokat. Det viste sig dog, at det hele beroede på en misforståelse, så strejken var afblæst inden natmaden. VED DU NOGET OM ARRESTHUSET I ÆRØSKØBING? Ærø vil skabe en turistattraktion i øens tidligere arresthus, der nu tjener som bibliotek. Men før man kommer så langt, er der brug for historisk viden om arresthuset. Bibliotekets leder Lasse Wilsdahl opfordrer derfor alle med viden om arresthuset til at skrive til ham på ILD I CELLE I FREDERIKSHAVN En fange, der var indsat i Arresthuset i Frederikshavn, satte en tirsdag i oktober ild til noget affald i en stålspand i sin celle i arresten. Det førte til en del røgudvikling, så brandvæsenet blev tilkaldt. De sørgede for at få ilden slukket, og at der blev luftet godt ud. STJAL HAN SIN SMARTPHONE TILBAGE? Fem smartphones, en ipod og et sæt håndjern blev stjålet fra et kontor i Statsfængslet ved Horserød. Telefonerne var konfiskeret fra fangerne, da de i fængslets lukkede afdeling ikke må have mobiltelefoner. Håndjernene blev fundet hos en 21-årig indsat, men telefoner og ipod var ikke til at finde. nye sko Der er nye sko på vej til personalet. Efter flere års pres fra Fængselsforbundet er det endelig lykkedes at få skiftet fritidsskoen ud med en ECCO-model. Den nye ECCO-sko er klar til bestilling dog skal de nuværende sko, som medarbejderne har bestilt inden for brugsterminen, lige slides op først. DIN RUMÆNSKE NABO ER MINDRE KRIMINEL END DIG SELV Gode nyheder, hvis du har en rumænsk, polsk eller svensk nabo: Han er sandsynligvis mindre kriminel end dig selv. Ifølge tal fra Danmarks Statistik er herboende rumænske, polske og svenske mænd nemlig mindre kriminelle end danske mænd. Omvendt forholder det sig for eksempel for libanesiske, tyrkiske og bosniske mænd. Det er Søndagsavisen, som har taget emnet op. Der er selvfølgelig tale om gennemsnitsbetragtninger, og tallene tager ikke hensyn til sociale forskelle. Så selvom Hr. Jönsson inde ved siden af ser tilforladelig ud, stjæler han måske alligevel din kone og græsslåmaskine. LÅNEFORENINGEN HAR SÆNKET UDLÅNSRENTEN Tjenestemændenes Låneforening har sænket udlånsrenten fra 6,25 procent til 6 procent per 1. oktober. Ændringen gælder både for nuværende og nye lån. Det er foreningens gode regnskabsresultater, som er baggrunden for rentenedsættelsen. LEGETØJ TIL ARRESTHUSET I ODENSE Tryg Fonden har doneret kroner til tøj og legetøj, som indsatte kan forære til deres børn, når de er på besøg i Arresthuset i Odense. Initiativet skal styrke relationerne mellem indsatte og pårørende. 8 Fængselsforbundet nr. 11 november 2014 Fængselsforbundet nr. 11 november

6 uddannelse Ny betjentuddannelse i Grønland De nye grønlandske anstaltsbetjente kan se frem til en bedre faglig polstring, når de fremover skal bevogte indsatte. Det er et godt skridt på vejen, men langt fra målet, mener formanden for det grønlandske oppositionsparti IA, Sara Olsvig. Af Andreas Graae Mumik er det grønlandske ord for at foretage en vending. Ligesom at vende en side i livets bog. At vise en nye side af sig selv. Men det har altså ikke noget med en grønlændervending at gøre, siger John Navntoft. Fra åbent til lukket land Anstaltsbetjentene i Grønland står ifølge John Navntoft over for stadig stigende udfordringer i deres daglige arbejde med de indsatte. Ikke mindst på grund af den nye lukkede anstalt, som er ved at blive bygget i Nuuk. Efter planen skal den stå klar i 2017 og huse mange af de grønlændere, der lige nu sidder forvaringsdømt i Anstalten ved Herstedvester. Vi er jo vant til kortere domme heroppe end i Danmark og har per definition haft åbne anstalter, så vi skal til at vænne os til et højere sikkerhedsniveau. Der er jo ret stor forskel på at arbejde med indsatte med domme på tre måneder og så på de forvaringsdømte, der sidder på livstid. Der er jo en grund til, de er dømt til forvaring. De er simpelthen farligere og de har brug for en anden behandling. ansvarsområde, selvom det ligger langt væk. Det er nogen problemer, som man ikke kan lukke øjnene for, siger hun. Forbundssekretær Bente Benderska fra Fængselsforbundet er glad for den reviderede grønlandske uddannelse. Hun var selv med i arbejdsgruppen om revisionen og var i den forbindelse på besøg i anstalterne i Aasiaat og Nuuk, hvor hun interviewede anstaltsbetjentelever, praktikvejledere og ledere om deres uddannelsesbehov. Ved samtalerne blev der peget på mange ting. Men særligt behovet for mere træning samt støtte fra lederne i praktikken var fremtrædende. Med de ekstra uger var det muligt at efterkomme disse behov, og jeg synes, vi formåede at tænke det ind i uddannelsen på en god måde. Lederne på institutionerne er desuden blevet introduceret til ændringerne i uddannelsen, så de i højere grad end tidligere kan indgå som ressourcepersoner og støtte eleverne under den praktiske del af uddannelsen, siger Bente Benderska. Som et led i undervisningen skal eleverne på den nye anstaltsbetjentuddannelse træne beskæftigelsesaktiviteter for de indsatte. En gruppe valgte temaet trommedans med den pædagogiske assistent og mangeårige trommedanser Jens Fisker fra Anstalten i Qaqortoq som instruktør. Det er tanken, at trommedans kan blive den grønlandske udgave af korsang i de danske fængsler. Mandag den 29. september kunne 21 nye anstaltsbetjentelever sætte sig til rette på skolebænken og gå i gang med det første teorimodul i den nye anstaltsbetjentuddannelse. Den udfordring er Fængselsforbundets lokalformand i Grønland, Alberth Lange, enig i. Også han er glad for den nye uddannelse, som han mener, vil løfte anstaltsbetjentenes faglighed. Men det kræver en omstilling. Det er det største hold elever nogensinde i Grønland. Og alle anstalterne i Grønland er repræsenteret: Ilulissat, Aasiaat og Qaqortoq med hver en elev, Sisimiut og Tasiilaq med hver fem elever og Nuuk med otte elever. Den største forandring i den nye uddannelse er, at den indeholder væsentlig mere teori i forhold til tidligere, fortæller uddannelses- og beskæftigelseschef i den grønlandske kriminalforsorg, John Navntoft. Der er nu kommet 15 ugers teori mod tidligere 10, og der lægges meget mere vægt på kommunikation og sikkerhed. Det er jeg voldsomt glad for. Jeg har undervist heroppe i en del år, og jeg har altid syntes, at to gange fem uger var alt for kort tid til teoridelen, siger han. Og som noget nyt skal eleverne ikke længere i praktik i Anstalten ved Herstedvester. Det er afløst af et praktikforløb i en anstalt i Grønland samt praktik i Kriminalforsorgen i Frihed. Vi er jo vant til, at alting er åbent. De indsatte kan for eksempel nogle steder få udgang, hvor vi har en båd eller en hytte til rådighed, som de kan overnatte i. De kan tage ud i naturen og være sig selv. Når vi får flere indsatte med begrænset udgang, kommer der selvfølgelig også flere regler. Vi har allerede flere, som vi må beskæftige på anden vis. De laver for eksempel små hundeslæder eller skærebrætter på værkstederne. Sara Olsvig: Det kan blive bedre endnu Formanden for Grønlands største oppositionsparti, Inuit Ataqatigiit (IA), Sara Olsvig, har arbejdet hårdt for at få revideret anstaltsbetjentuddannelsen, mens hun sad i Folketinget og var formand for Grønlandsudvalget. Jeg er glad for, at der endelig sker noget nu. Det er en af de sager, jeg har kæmpet hårdt for, siden jeg blev valgt til Folketinget i Men når det er sagt, synes jeg stadig, at uddannelsen bør være mere på niveau med den danske. 15 ugers teori er jo stadig ikke meget sammenlignet med i Danmark. Det er ikke fordi, det var en dårlig idé at komme i praktik i Herstedvester det kunne man lære meget af men det var rasende dyrt. Så hvis vi ville have mere teori, skulle vi finde besparelserne et sted. Og nu er praktikken i stedet blevet mere lokalt orienteret, siger John Navntoft. Hun mener, at en styrkelse af anstaltsbetjentuddannelsen også vil kunne betyde højere lønninger for betjentene i Grønland, som generelt er dårligere lønnet end deres kollegaer i Danmark. Fangerne skal lave en mumik Et andet prioriteringsområde i den nye uddannelse er behandling og beskæftigelse. De grønlandske anstalter har traditionelt været åbne, og tidligere var stort set alle indsatte beskæftiget i byerne. Men de sidste 5-10 år er det gået den anden vej. Det er blevet mere og mere som i Danmark. Vi har fået tungere indsatte med store misbrugsproblemer, som har været svære at holde beskæftiget. Det er også noget, vi har opprioriteret i uddannelsen. Personalet skal blive bedre til at tale med de indsatte og motivere dem til at gå i behandling. Derfor har man i Grønland udviklet sit eget behandlingsprogram ved navn MUMIK. Det skal motivere de indsatte til at gå i behandling for alkohol- eller hashmisbrug og det er man ved at efteruddanne anstaltsbetjente og socialrådgivere i. Argumentet fra Justitsministeriet er, at de dels har en kortere uddannelse, dels arbejder i åbne anstalter. Men det argument holder ikke, for mange af de åbne afdelinger fungerer i praksis som lukkede. Og når vi får den nye lukkede anstalt i Nuuk, er der ingen argumenter for ikke at gøre uddannelsen lige så god som den danske med et tilsvarende lønningsniveau. For politiets vedkommende er man for eksempel kommet frem til en løsning, hvor de grønlandske politibetjente får et tillæg fra den danske stat, så deres løn svarer til danske betjentes. Hun mener, at der stadig er mange anstalter i Grønland, hvor der skal sikres bedre uddannelses-, beskæftigelses-, behandlingsmuligheder. Den store udfordring ligger i at få råbt de danske politikere op og gjort opmærksom på, at det her er dansk ny uddannelse Den nye anstaltsbetjentuddannelse i Grønland indeholder væsentlig mere teori end den tidligere uddannelse. Nu er uddannelsen i store træk tilrettelagt som den danske. Uddannelsen blev revideret af en arbejdsgruppe med repræsentanter for Direktoratet for Kriminalforsorgen i Danmark, Kriminalforsorgen i Grønland og Fængselsforbundet. 10 Fængselsforbundet nr. 11 november 2014

7 uddannelse Midtjyderne spidser pennen Statsfængslet Midtjylland har gennemført et stort kompetenceprojekt med fokus på at skærpe skriftligheden. Alle er blevet testet fra inspektøren og nedefter. Af Søren Gregersen Penge fra Kompetencesekretariatet Projektet i Statsfængslet Midtjylland har fået penge af Kompetencesekretariatet, som er statens og fagforeningernes fællessekretariat for kompetenceudvikling. Andre institutioner i Kriminalforsorgen kan søge om penge til lignende projekter. I dag er det i langt højere grad hånden frem for munden, der bruges til at formidle viden med. Det kan mærkes i Kriminalforsorgen, hvor høj som lav skal rapportere, dokumentere, journalisere og meget andet. For at klæde medarbejderne bedre på til det har Statsfængslet Midtjylland i sommer gennemført et stort kompetenceprojekt Skarp skiftlig faglighed for at styrke medarbejdernes skriveevner, it-kompetencer og samarbejde. Forud for projektet blev 225 medarbejdere testet inklusiv inspektøren og fængslets jurister og økonomer. Testen viste, at det ville være relevant for hver anden medarbejder at styrke skriftsproget. Der var tale om en anonym test, så det vides ikke, om inspektøren var en af dem. Og ud af de 116 personer i målgruppen meldte 69 sig til kurset, som bestod af et tre dages grundkursus hos AMU i Holstebro og et fem dages udvidet VUC-kursus. Uddannelseskoordinator Johnny Fonnesbech fortæller om baggrunden for projektet: Det går rigtig stærkt i Kriminalforsorgen. Kravene til betjente og andre faggrupper skærpes hele tiden. Man kan godt forstå, at der er nogle, som har brug for hjælp. Han nævner, at grunduddannelsen er blevet forbedret. Det betyder, at ældre medarbejdere ikke altid kan løse samme opgavevifte som nye: Det er uholdbart, at vi har en gruppe, som helst undgår sagsbehandlingsopgaver og hellere vil tage sig af andre opgaver som for eksempel urinprøver. Og det dur ikke, at sagsbehandlingsopgaverne ødelægger arbejdsglæden. Johnny Fonnesbech understreger, at selvom mange medarbejdere var i målgruppen for kurset, lå de fleste i den høje ende i testen. De kan altså godt skrive og læse, men mangler blot færdighed og opdatering for eksempel i brugen af it. Det bedste kursus jeg har været på Efter kurset er blevet afviklet, har uddannelseskoordinatoren stort set kun fået positive tilbagemeldinger. Det passede perfekt til mit behov, er der en, som har skrevet i evalueringen. Det bedste kursus jeg har været på, skrev en anden. Fedt at være en af de dumme, skrev en tredje. Johnny Fonnesbech fortæller også om en kollega, som ringede efter sommerferien og fortalte, at han for første gang havde læst en roman: Det var en personlig sejr og noget som styrker trivslen på arbejdet. Hans Jakob Petersen er en af de betjente, som har været gennem kurset. Han har blandt andet fået hjælp til nogle grammatiske problemer, han havde. Samtidig har han fået skærpet sit skriftlige sagsbehandlingssprog, så det er blevet mere kort og præcist. Det var et rigtig godt kursus, som også handlede om skarp faglighed i vores fag. At fatte sig i korthed. Skrive nøjagtigt. Og skrive i et sprog, så udefrakommende kan forstå det. På den måde har det været meget relevant. Hans Jakob Petersen peger dog på, at kurset delvist er spildt, hvis man ikke også gør noget ved de problemer, som der er i sagsbehandlingen. Jeg håber, at man følger op på kurset. Som det er i dag, laver vi for meget dobbeltarbejde. Det skal der gøres noget ved. Ellers fylder sagsbehandlingen stadig for meget, siger han. Det nytter ikke noget at stå på perronen Fængelsforbundets tillidsrepræsentanter i Statsfængslet Midtjylland er også glade for projektet. Afdelingsformand Jens Højbjerg Petersen i Fængslet Kærshovedgård mener, at betjentene skal tage imod alle de efteruddannelsestilbud, de kan få. Det nytter ikke noget, at man bare står på perronen, så risikerer man, at toget er kørt. Vi bliver nødt til at være med på udviklingen. Det gælder i alle sammenhænge, siger han og fortsætter: Der er mange, som aldrig har lavet sagsbehandling. Derfor skal vi tage imod denne slags tilbud, så jobbet ikke bare handler om at dele mad ud. Kollegaen i Fængslet ved Nørre Snede, Søren Wiborg, er enig: Det er rigtig godt med et kursus som dette. Det kan jeg kun gå ind for. Fuld opbakning fra min side. Han mener samtidig, at kurset har styrket samarbejdet i det midtjyske fængsel. Eneste malurt i bægeret set fra Søren Wiborgs side er uddannelse i klientsystemet. Det måtte gerne have fyldt mere: Det håber jeg, at vi kan komme efter, siger han. Det lover Johnny Fonnesbech, som oplyser, at fængslet netop er ved at igangsætte et sagsbehandlingskursus målrettet klientsystemet. Fængselsforbundet nr. 11 november

8 rokering Fra blå blink til socialpædagogik Nogle gange kommer der noget godt ud af noget skidt. Sådan har det været for fængselsbetjent Henrik Båring, som stod uden tjenestested, da Arresthuset i Assens lukkede i sommer. Af Søren Gregersen Når man har arbejdet 21 år i det lukkede system, står det ikke ligefrem bøjet i neon, at man egner sig til at arbejde på en pension, sådan formulerer Henrik Båring situationen, da Arresthuset i Assens blev lukket midlertidigt i juni, og han skulle finde et nyt sted at arbejde. Men til trods for denne skepsis, søgte han alligevel job på kontraktpensionen på Fyn. Hvor man modsat arresthusene tager afsked med Kriminalforsorgens klienter. Fokus er rettet mod udslusning og ikke mod straf. Jeg kunne godt tænke mig at komme hen et sted, hvor succesraten er større. Hvor man kan se resultaterne af det, man gør. Nu har jeg gået med blå blink og peberspray i mange år, nu vil jeg prøve noget andet, siger Henrik Båring. Det var dog ikke alene Henrik Båring, som skulle indstille sig på sporskiftet. Det skulle man også på pensionen. Pensionsforstander Kim Damgaard var en smule bekymret, da han hørte, at der var en betjent fra et arresthus, som var interesseret i at arbejde i pensionen: Det er vigtigt, at man har den rigtige holdning. Hvis man kun går op i orden og sikkerhed, skal man ikke være på en pension. På den anden side er det en del af pensionens koncept, at personalet består af en blandet flok. Både nogle som kommer fra Kriminalforsorgen og nogle som kommer udefra. Henrik fik jobbet. Inkassator Prøvelserne var dog ikke helt ovre endnu. Henrik Båring mødte op med klamme håndflader på første arbejdsdag. Og de blev ikke mindre klamme, da en af beboerne troede, at han var kommet for at opkræve penge: Hvis du er inkassator, skal du ringe på derovre, fik han at vide. Og da en anden beboer lidt senere genkendte ham og udbrød: Gud Henrik, du er vel ikke blevet kriminel, tænkte han, at det her går aldrig godt. Der var dog ingen grund til Henriks bekymring. Han blev nemlig budt velkommen af alle: Jeg har aldrig været et sted, hvor man har taget så godt imod mig. Selv hunden Nuggi logrede med halen. Og fra første dag gled han ind i personalegruppen på 20 medarbejdere, som består af socialrådgivere, pædagoger, fængselsbetjente og altså hunden Nuggi. Pensionen har eksisteret i 15 år og er til grevens store fortrydelse placeret klods op ad Egeskov Slot. Greven vil gerne bruge bygningen til en pension af den mere traditionelle slags altså som vandrehjem. Måske af denne årsag er der i dag ikke et samarbejde henover hækken. Til gengæld oplever Henrik et godt samarbejde inden for hækken. Det gælder for eksempel i pensionens køkken, der er et samlingspunkt for både personale og beboere: Jeg kom fra et sted, hvor man varmede en Sønder Omme-platte i varmeovnen for de indsatte, til et sted hvor alle laver mad sammen. Noget godt ud af forandring Janni Iversen er en af de andre fængselsbetjente på pensionen. Det har hende, som tog kontakt til fagbladet for at gøre opmærksom på Henriks historie: Jeg tænker, der ligger en god historie i at fortælle, at der faktisk også kan komme noget godt ud af at gøre tjeneste på andre institutioner. Hvis man er indstillet på forandring, så kommer der næsten altid noget godt ud af det, skrev hun. Og det budskab gentager hun ved køkkenbordet, da fagbladet bliver budt på formiddagskaffe. Jeg har arbejdet fem år i arresthuset i Kolding. Det var et job, som jeg var glad for. Det var enormt spændende at lave relationsarbejde i døgndrift. Men når man har prøvet at lukke folk inde i mange år, er det godt at prøve noget andet, siger hun. Hun peger på fordelene ved at bruge fængselsbetjente på udslusningspensioner. Betjentene kender nemlig Kriminalforsorgen ud og ind, og ved hvilke rammer beboerne kommer fra, når de tjekker ind på pensionen. Omvendt har de andre personalegrupper også deres styrker: De har nok lidt højere til loftet, siger Janni Iversen. I dagligdagen bliver der dog ikke skelnet mellem de forskellige personalegrupper: Man går ikke rundt med et skilt, men personalet kommer med forskellige kompetencer, siger forstander Kim Damgaard. Han har kun lovord til overs for Henrik Båring: Han er gået godt ind i både det pædagogiske og behandlingsmæssige. Han er god til at lytte. Og han har en god indflydelse på både beboere og ansatte. Så selvom Henrik Båring foreløbig kun er tilknyttet pensionen til nytår, håber forstanderen, at han fortsætter i det nye år. Det er dog ikke afklaret endnu. Det er nemlig usikkert, om Arresthuset i Assens genåbner. Hvis han selv får lov til at vælge, vil han gerne blive på pensionen: Forstå mig ret. Jeg var glad for at arbejde i et arresthus. Men det er godt at få nye impulser. Der er ingen tvivl om, at jeg er blevet en bedre betjent både socialt, fagligt og menneskeligt. Vil du anbefale sporskiftet til andre? Ja, det vil jeg. Men man skal have lyst til det og være parat til at give noget af sig selv, siger Henrik Båring. Jeg kunne godt tænke mig at komme hen et sted, hvor succesraten er større. Hvor man kan se resultaterne, af det man gør. 14 Fængselsforbundet nr. 11 november 2014

9 kastellet Den danske Bastille Kastellet i København, som fylder 350 år her i efteråret, har også rummet et fængsel. Her har der siddet flere politiske fanger. En af dem er Struensee. En anden Werner Best. Af Peter Kyhl Olesen K øbenhavn, vinteren 1772: Min venstre fod blev lænket til min højre hånd med en 7/4 alen lang kæde og fastgjort i muren. Denne beskrivelse af sit ophold i en mørk og fugtig celle fik hofmand og lensgreve Enevold Brandt allernådigst lov til at skrive til sin mor. Han var dog heldigere stillet end sin tidligere chef, den tyske læge og statsmand i dansk tjeneste, J.F. Struensee, som sad sammen med ham i Kastellet. Struensees højre hånd var nemlig lænket, så han slet ikke kunne skrive breve. De var begge samme år blevet dømt til døden for at have forgrebet sig på Kong Christian den syvendes enevoldsmagt. Og Struensee blev tillige dømt for at have haft et forhold til dronning Caroline Mathilde. De blev behandlet som farlige statsforbrydere og anbragt under skarp bevogtning i fæstningsanlægget, indtil de den 28. april blev ført til Øster Fælled. Her blev de henrettet for øjnene af en tusindtallig tilskuerskare. Stedet, hvor de to formastelige tilbragte deres livs sidste måneder, var i arresten bag Kastelskirken, der under enevælden kom til at fungere som Københavns militærog statsfængsel. Den blev opført mellem 1725 og 1726 som to toetagers bygninger med en lavere enetages mellembygning. Den sydlige fløj fungerede som statsfængsel, mens den nordlige fløj husede slaver, som var straffefanger, der i lænker blev anvendt til uhumsk og farligt arbejde, som ingen andre ville påtage sig. Besøg på Kastellet En sen og stille eftermiddagsstund ser den mørkerøde bygning med et våbenskjold ovenover døren meget tilforladelig ud. Men skinnet bedrager. Det første du ser, når du træder ind ad døren, er den celle, hvor Struensee sad fanget. Her står en model af ham. På væggen fortæller illustrationer de sidste kapitler af hans historie: Hans arrestation, hans dagligdag i cellen, pastoren der er i gang med at omvende ham, skafottet på Øster Fælled, bødlens økse, henrettelsen, parteringen og til sidst hjul og stejle. Lidt længere inde i bygningen er der en anden celle, hvor der er en meget levende model af en mand siddende i et bur med halm og i lænker. Han har et stort hvidt skæg. John Norcross ser bestemt ikke særlig glad ud. Jeg er på en guidet tur på Kastellets matrikel. Det er en tur, der forinden blandt andet har ført mig til Krudttårnet. Her boede der i perioden straffefanger. Stedet fik betegnelsen Danmarks værste fængsel. Politiske fanger Statsfangerne var at betegne som datidens politiske fanger, og en anden af dem var videnskabsmanden og politikeren J.J. Dampe. Han optrådte som politisk agitator og reformator med en plan om at samle en nationalforsamling. Han blev i 1820 tiltalt for højforræderi og majestætsforbrydelse og dømt til døden, men benådet til fængsel på livstid. Inden Dampe sad fanget på den lille ø i Østersøen, som blev beskrevet i artiklen om fængslet på Frederiksø i fagbladet i marts, var han indsat i den sydlige fløj i Kastellets arrest i fem år. I sine erindringer beskriver han sin ankomst til Kastellet på følgende måde: Vi kom til Broen over Graven, Broen til den frygtede Indgang, Hestehovenes Slag derpaa gave en styg Lyd. Jeg stod strax efter for Castellets Commandant, General Lorentz. Fæle Øine, matte og følelsesløse, som jeg oftere har seet dem hos despotiske Characterer. Han tiltalte mig i en Haard Tone og gav mig at forstaa, at jeg kun havde Strænghed at vente. Enevælden havde også sin egen Carl August Lorentzen som stak af fra Statsfængslet i Horsens en juleaften i 1949 nemlig kaperkaptajn John Norcross. Han havde flere forgæves kidnapningsforsøg af den senere Christian den Sjette på samvittigheden, og som følge af dette nogle fængselsophold, som det dog lykkedes ham at flygte fra. I 1726 blev han sat bag tremmer i Kastellets nyåbnede fængsel, men det lykkedes ham ad flere omgange blandt andet under forskellige forhør at bryde ud og nå så langt som til Altona. Efter kongens ordre blev han i bolt og jern indsat i et fire alen langt og tre alen bredt bur af tykke egestolper. På tværs af buret var der en solid jernpæl, hvortil han var lænket og under opsyn af to underofficerer. Her sad han i 15 eller 16 år, jævnlig fremvist som et vildt dyr. Han var en slags datidens turistattraktion om søndagen for københavnerne, der var villige til at give penge for at se den mærkelige mand, der tæmmede mus og rotter, som gemte sig i hans skæg. Han kom senere ud af fugleburet, men blev overflyttet til Kastellets fangetårn, hvor han sad til sin død i Fængslet på Kastellet blev kaldt for den danske Bastille med en henvisning til symbolet på den franske revolution. Det var et demokratisk kælenavn, som man ikke skulle sige højt under enevælden. Efter Grundlovens indførelse mistede arresten bag Kastelskirken sin funktion som statsfængsel, men vedblev dog at være militærfængsel. Senest sad Det Tyske Riges befuldmægtigede Werner Best fanget i arresten ved Kastellets Hovedvagt lige efter besættelsen i Tilbage igen i den mørkerøde fængselsbygning lader det sig ikke gøre at se J.J. Dampes celle. Den er i dag inddraget i kirken og anvendes som konfirmationslokale. Bag denne dør sad Struensee fanget i vinteren 1772 På vej videre fortæller den engagerede guide blandt andet, at fængselsbygningen er bygget op af Kastelskirken med glughuller fra fængselscellerne til kirkerummet, så fangerne kunne følge med i gudstjenesterne. Få mere information om rundvisninger på: Kastelletsvenner.dk I anledning af Kastellets 350-års fødselsdag udgiver Kastellets Venner en udvidet udgave af Kastellets Fængselshistorie gennem 250 år fra Fængselsforbundet nr. 11 november

10 fisk Fiskeri til havs Fiskeri til lands Krifo tilbyder både fiskeri for de søstærke og de knap så søstærke. Lørdag den 13. september 2014 afholdt Krifo det årlige havfiskestævne i samarbejde med Idrætsforeningen Jyderup. 27 friske fiskere var mødt op i Helsingør til en god dag på Øresund. Af Kim Kjærgaard Clausen, Krifo Vi stævnede ud klokken ni. Vejret var godt. Der var lagt op til en god dag på havet. Det varede heller ikke længe, inden den første fisk var på krogen. I alt blev der i løbet af dagen fanget 21 fisk, som indgik i konkurrencen: 16 torsk og 5 mørksej. Derudover var der en enkelt makrel og en masse sild. Dagen sluttede på kinesisk restaurant, hvor vi fik en god buffet. Stor tak til Michael Frandsen fra Statsfængslet i Jyderup for et godt og veltilrettelagt stævne. MEDALJERNE GIK TIL største fisk: Carsten Jørgensen fra Horserød med en torsk på 2,57 kg Flest kilo: Jesper Henriksen for tre torsk med samlet vægt på 3,55 kg Holdkonkurrencen: 1. Horserød 4,87 kg i gennemsnit pr. fisker 0,974 kg 2. Ringe 3,50 kg i gennemsnit pr. fisker 0,875 kg 3. Nyborg 6,58 kg i gennemsnit pr. fisker 0,822 kg 4. Århus 2,30 kg i gennemsnit pr. fisker 0,766 kg 5. Jyderup 1,15 kg i gennemsnit pr. fisker 0,192 kg Og uden for konkurrencen fangede Krifo 1,1 kg. Lørdag den 4. oktober 2014 var det tid for de mere landbaserede fiskere. 22 glade lystfiskere var samlet i Tusaagaard Put & Take. Af Kim Kjærgaard Carlsen, Krifo Solen skinnede på en dejlig efterårsdag, da Krifo havde lejet en sø i Karup til fiskestævne. Og som noget nyt stillede Nyborg med to hold både et herre- og et havfruehold. Det varede ikke længe, inden Jan Normann fra Krifo havde den første fisk på krogen, men efter en god kamp sprang fisken desværre af. Den første time blev der landet fem ørreder, og mens Nyborgs mandskab holdt frokost, var der bid igen. Tre liner var filtret sammen, og på Kim Melchiorsens line var dagens største fangst på 3 kilo. Og da fiskeriet sluttede klokken 15, var der fanget 14 ørreder fra 0,85 kilo til 3 kilo. Med en total vægt på 5 kilo. Desværre fik havfruerne ikke hevet nogen fisk på land. Dagen sluttede på Frederiks Kro ti minutters kørsel fra fiskesøen. Menuen var tarteletter og en steak bearnaise, og Krifo var vært med en øl eller vand. Efter tarteletterne, blev der delt medaljer ud. Stor tak til Lars Rohmann fra Nyborg, som havde arrangeret stævnet. MEDALJERNE GIK TIL Største fisk: Kim Melchiorsen, Nyborg 3,03 kg. Flest fangede kilo: Søren Mortensen, Nyborg 7,1 kg. Holdkonkurrencen: Guld til Nyborg: 13,65 kg fordelt på syv mand, 1,95 kg i gennemsnit. Sølv til Ringe: 7,05 kg fordelt på fire mand, 1,76 kg i gennemsnit. Bronze til Østjylland: 4,29 kg fordelt på fem mand, 0,86 kg i gennemsnit. 18 Fængselsforbundet nr. 11 november 2014 Fængselsforbundet nr. 11 november

11 feriebolig ferieboliger i Vestjylland og på Lolland Fængselsforbundets medlemmer kan også i 2015 leje Forsikringsagenturforeningens ferieboliger FERIEBOLIG I KRAMNITZE, LOLLAND Musvågelunden 15, Kramnitze, 4970 Rødby. Huset ligger på en kvadratmeter stor naturgrund kun 150 meter fra dejlig sandstrand. Huset er opført i 1994 i røde sten med et boligareal på 117 kvadratmeter. Huset indeholder: køkken (åbent til stuen), stue, tre gode soveværelser (seks sovepladser) badeværelse med sauna og spa. Køkkenet indeholder opvaskemaskine, køleskab, mikroovn og komfur. Der er desuden vaskemaskine, tørretumbler, fjernsyn, dvd, stereoanlæg og brændeovn. Bemærk der må ikke ryges indendørs og husdyr må ikke medbringes. BETALING: Priser er inklusiv strøm. Slutrengøring kan tilkøbes ved henvendelse på eller Leje for huset i 2015 er per uge: Ugerne 06-17: kr. Ugerne 18-22: kr. Ugerne 23-26: kr. Ugerne 27-34: kr. Ugerne 35-39: kr. Ugerne 40-48: kr. FERIEBOLIG I NØRRE FJAND, VESTJYLLAND Adresse: Hagevej 156, Nørre Fjand, 6990 Ulfborg. Huset ligger på en 945 kvadratmeter kuperet naturgrund med udsigt over Nissum Fjord til klitterne ved Fjand. Huset er opført i 1995 i røde sten med et boligareal på 81 kvadratmeter. Huset indeholder: entré, køkken (åbent til stuen), stue (udgang til vestvendt terrasse), soveværelse med skabe, to værelser, i alt seks sovepladser, badeværelse samt særskilt sauna. Desuden er der opvaskemaskine, vaskemaskine, mikroovn, tørretumbler, fjernsyn, dvd og brændeovn. BETALING: Priser er inklusiv strøm og slutrengøring. Leje for huset i 2015 er per uge: Ugerne 06 17: kr. Ugerne 18 22: kr. Ugerne 23 26: kr. Ugerne 27 34: kr. Ugerne 35 39: kr. Ugerne 40 48: kr. LEJEMÅL: Lejemålet går fra lørdag kl til lørdag kl Fjand forlades kl lørdag. TILDELING: For perioden 31. januar 28. november vil der være lodtrækning, såfremt der er flere ansøgere i samme periode. Medlemmer, der har forsikring i Tjenestemændenes Forsikring, har fortrinsret. Ledige uger vil løbende blive annonceret på Fængselsforbundets hjemmeside. RENGØRING: Lejeren pålægges at sørge for rengøring af bolig og friareal inden fraflytningen. Slutrengøring kan bestilles og afregnes hos AB-Multiservice, Kramnitze. I Fjand er slutrengøring inkluderet i lejen. MEDBRINGES: Sengelinned, håndklæder, viskestykker og rengøringsmidler. ANSØGNING: Vil du leje en af ferieboligerne? Ansøg ved at udfylde denne kupon. Send den til Fængselsforbundet, Ramsingsvej 28A, 2500 Valby, senest den 9. januar Vi sender svar om leje eller afslag snarest herefter. Undertegnede medlem af Fængselsforbundet ønsker ferieophold i: Sæt kryds i ønsket feriebolig Fjand: Kramnitze: Periode 1: Fra lørdag den til lørdag den Periode 2: Fra lørdag den til lørdag den Navn Cpr. nr. Stilling Adresse Postnr. og by Telefon Underskrift Ved min underskrift giver jeg samtykke til, at Fængselsforbundet kan undersøge, om jeg er forsikringstager i Tjenestemændenes Forsikring. Alle felter skal udfyldes. 20 Fængselsforbundet nr. 11 november 2014 Fængselsforbundet nr. 11 november

12 debat Kritik og Stolthed? Svar til Kim Østerbyes indlæg i septemberbladet Ja Kim, der er sikkert meget at være stolt af, men bestemt ikke de løn- og arbejdsforhold du har medvirket til i din regeringstid. Enkelte gamle fængselsbetjente kan stadig huske en tid, hvor der var debat og indlæg fra medlemmer i fagbladet, og det blev læst. Vi var solidariske medlemmer i Dansk Fængselsforbund. Betjentene kunne finde på at holde faglige møder i arbejdstiden. Hvor vores myndighed ikke sad i et slips, der skal anlægges en del af året. Vi blev hvert år tilskrevet et antal point til indkøb af mere varierede og nyttige beklædningsgenstande. Vagterne var på mindst 8 timer og mindst 22 timer for en døgnvagt. Eftermiddagsvagter udløste 8 styk 34/37 timer. Overtid blev udbetalt senest to måneder efter optjeningen, ofte meget tidligere. Særlige ydelser udbetalt den 10. i måneden efter optjening. Valgfrit om man ønskede at sælge sine SF-dage eller holde fri på dem. Fuld løn og udstationeringsydelse under skoleophold. Ingen S.U. som almindelige voksne mennesker ikke kan leve af. Meget bedre regler for udstationering, ansættelsesbrev og tilknytning til et tjenestested. Enkelte heldige ældre medarbejdere kunne faktisk afslutte deres tjenestetid på skåneposter. Nu er denne mulighed kun åben og flittigt brugt for højtlønnede, der afslutter deres arbejdsliv som konsulenter i hvad? Man blev pensioneret i en alder af 63 år og kunne få tilskrevet op til syv ekstra pensionsår. Kan ældre medarbejdere udføre sikkerhedsarbejde med farlige kriminelle i en alder af 69 år? Man havde lov til at medbringe sin private mobiltelefon på arbejde (hvis den kunne bæres). Postbesættelsen var endnu ikke helt udhulet af urimelige besparelser, og der var rent faktisk tid til at tale med de indsatte (relationstid) og kollegaer. Ingen krav om studentereksamen for at slippe igennem nåleøjet. Ovenstående liste kan utvivlsom suppleres med endnu flere forbedringer, og ikke alle er kommet til i de sidste 14 år. Det giver dog samlet et billede af en arbejdsgiver, som stiller stadig større krav og en fagforening, der ikke formår at skaffe bare nogenlunde acceptable løn- og arbejdsforhold for medlemmerne. Direktoratet for Kriminalforsorgen ønsker og kræver en Ferrari, men vil kun betale for en Lada. Hvad får de? Noget-for-noget-princippet gælder tilsyneladende kun for vores indsatte og ikke ansatte. For 30 år siden var begyndelseslønnen for en fængselsbetjent på prøve ca kroner månedligt, og de indsatte fik 2,59 kroner i timen. I dag får fængselsbetjenten ca kroner i månedsløn, og en indsat 15,61 kroner i timen efter 12 ugers ansættelse. Vores løn er ca. fordoblet, mens de indsatte har opnået en femdobling af indtjeningen. Hertil kommer et større beløb til selvforplejning og selvforvaltning. Hvilke faktorer kan retfærdiggøre, at det er blevet så meget dyrere at opretholde en menneskelig tilværelse inden for murene i forhold til udenfor? Skolelærerne konfliktede over ændrede arbejdstider, men fik en betragtelig og mærkbar lønfremgang, som følge af reformen. Andre fagforeninger har også formået at opnå en betydelig lønfremgang eller dele det sparede beløb med arbejdsgiveren, når vilkår bliver ændret. Til illustration af hvor dårligt det står til, kan man prøve at gå ind på lønstatistik.dk. Fængselsbetjentens gennemsnitlige månedsløn er kroner. Politibetjentens kroner. Ak ja, da jeg startede i firmaet var forskellen på ca kroner månedligt mere til politibetjenten. Af andre interessante og relevante indberettede månedslønninger til lønstatistik kan nævnes: Butiksdetektiv kroner, parkeringsvagt kroner, brandmand kroner, vægter kroner, sikkerhedsvagt kroner, soldat kroner, dagplejer kroner, klubpædagog kroner og socialpædagog kroner. I oldtiden kunne nøglesvingerens månedsløn matche eller overgå overstående faggrupper. I dag er den professionelle arbejdende sagsbehandler i Kriminalforsorgen med høj etik sagtnet uhjælpelig bagud. Fængselsforbundet kan naturligvis anføre, at man kun tror på statistikker, man selv forfalsker eller med jobsikkerhed og pension. Til orientering får andre faggrupper nu også pension. For eksempel er 37 år med 4 procent egenbetaling og 8 procent arbejdsgiverbetalt bidrag plus renter næppe dårligere end Tjenestemandspensionen, med mindre man bliver meget gammel. Vores fag med dobbeltrollen har efterhånden et anslået lønefterslæb på mindst millioner lønkroner, hvilket er et faktum, forbundet burde kunne dokumentere over for ministeren. Samfundsopgave eller ej. Jobbet som fængselsbetjent er i 2014 en nogenlunde sikret mindre hustruindtægt eller dybt afhængig af velbetalte bijob. Fakta er, at fængselsbetjente også skal betale regninger, hvilket ikke kan gøres med jobsikkerhed og pension. Med venlig hilsen Fængselsbetjent Stig Jesper Markussen Arresthuset i Tønder Kære Stig På grund af pladshensyn er det desværre umuligt for mig at svare fyldestgørende på dit indlæg, da du skyder med spredehagl på rigtig mange forhold, som efter din opfattelse er blevet forringet under min tid som formand. Det er ikke en opfattelse, som jeg deler, og det vil jeg gerne forklare. En stor del af dit indlæg handler om løn, og du henviser blandt andet til lønstatistik.dk. Hvordan de indhenter informationer, ved jeg ikke, men jeg kan konstatere, at den lavestlønnede fængselsbetjent i deres statistik, er en privatansat kvinde på 30 år med fem års anciennitet, som tjener kr. om måneden! Der findes som bekendt ikke privatansatte fængselsbetjente. Og der er ingen betjente, som har en så lille månedsløn. Fængselsforbundet forfalsker ikke statistikker, og vi anvender lønoverblik, som er Moderniseringsstyrelsens og Centralorganisationernes statistik baseret på faktuelle lønoplysninger. Heraf fremgår det, at en fængselsbetjent i gennemsnit tjener kr. månedligt. Heraf udgør pension kroner og særlige ydelser kr. Det vil sige, at vores gennemsnitsløn er kroner. Fængselsforbundet arbejder til stadighed på bedre løn- og arbejdsvilkår for det uniformerede personale, og jeg kan forsikre, at vi gør vores bedste. Du kender selv forløbet fra din egen ansættelse, hvor vi blev ansat som fængselsbetjente på prøve i lønramme 5, fastansat i lønramme 6 og overbetjent i lønramme 9. Senere blev det til fængselsfunktionær i lønramme 17. Inden overgangen til Ny løn fik forbundet også tillagt lønrammen to skalatrin. Personligt for dig aftalte forbundet, at du kunne fortsætte i et job som fængselsbetjent, men med løn som overvagtmester. Ved overgangen til Ny løn fik alle fængselsbetjente desuden et personligt tillæg på samt et engangsvederlag på kr. Og siden har ca. 40 pct. af medlemmerne fået lønforbedringer i form af engangsvederlag eller tillæg. Jeg medgiver gerne, at Ny løn ikke er gået, som jeg eller forbundet havde ønsket. Det arbejder vi hårdt på at få ændret, og vi har også klart meldt ud over for direktøren, at hvis han ønsker forbundets medvirken og opbakning til lønsystemet, er det afgørende vigtigt, at han dels ændrer på fordelingen mellem engangsvederlag og tillæg, og dels sikrer, at der også er penge at forhandle om. De administrative forhold og regler du nævner, er ikke ændret, men administrationen og ikke bare i Kriminalforsorgen, men Tilbage til fremtiden Selvom det efterhånden er 17 år siden, jeg forlod etaten, er det med stor interesse, jeg fortsat følger med, i det der sker, og da jeg fortsat er medlem af forbundets pensionistafdeling, læser jeg ligeledes med stor interesse Fængselsfunktionæren samt Kriminalforsorgens nyhedsbreve. Jeg føler mig derfor velorienteret om strømningerne på det kriminalforsorgsmæssige område. Modtagelsesafdelinger I Fængselsfunktionæren nr. 9 september 2014 læser jeg en artikel med titlen Kragskovhede siger goddag på en ny måde. Og uden på nogen måde at underkende det arbejde, som de unge medarbejdere udfører i et særdeles vanskeligt miljø, vil jeg alligevel tillade mig, at fremkomme med et par bemærkninger. Jeg påbegyndte tjenesten som fængselsbetjent på Vridsløselille den 1. april Efter fire måneder søgte jeg forflyttelse til Kragskovhede, hvor jeg derefter var tjenestegørende i 22 år, senest som vagtmester/afdelingsleder på daværende afdeling 2. Jeg er fortsat i besiddelse af oversigten over Anstaltens behandlingsmæssige organisation, hvor det meget nøje er beskrevet, hvordan afsoningen af fængselsstraf i anstalten skulle forløbe. Af denne oversigt fremgår det blandt andet, at afsoningsforløbet var delt op i tre etaper. Første etape var tre uger i Modtagelsesafdelingen, anden etape afsoningen af straffen på almindelig afdeling og tredje etape en uges ophold i Afgangsafdelingen. I modtagelsen, som var betegnelsen i daglig tale, og hvor der var plads til 25 indsatte, var der ingen kontakt med de øvrige indsatte i anstalten. Der blev orienteret om afsoningsforløbet. De indsatte var beskæftiget med småfagsarbejde, som dengang mest bestod i samling af tøjklemmer, og hele deres sociale status blev klarlagt ved socialrådgiverne, ligesom deres placering både afdelings- og beskæftigelsmæssigt blev planlagt under opholdet i modtagelsen. generelt i det offentlige er blevet mere restriktiv fra en arbejdsgiver, der i højere og højere grad anvender ledelsesretten. Det kan ikke komme bag på nogen, der følger med i udviklingen, at de offentligt ansatte skal yde mere og mere. Alle skal blive længere på arbejdsmarkedet, også fængselsbetjente. Det lykkedes dog forbundet at bevare retten til at gå på pension som 63-årig for nuværende ansatte. Vi skal være effektive, fleksible og billigere. Velfærdsstaten er under pres. Skatteborgerne skal have mest, billigst muligt. Der er nok at stå sammen om og gøre politikerne opmærksomme på. Fængselsforbundet er ikke stærkere, end medlemmerne gør det til. Med venlig hilsen Kim Østerbye De seks trin der er beskrevet i fagbladet i september, stemmer meget nøje overens med det program, der blev gennemført i Modtagelsesafdelingen fra anstaltens start i 1948 og de følgende 25 år frem i tiden. Jeg går naturligvis ud fra, at mine historiske oplysninger ikke er fremmede, selv om det for mig ser ud som om, man mener at have genopfundet den dybe tallerken. Sagsbehandling I forlængelse af artiklen i Fængselsfunktionæren nr. 9 ser jeg i nr. 10 en artikel fra Statsfængslet i Jyderup med titlen Sagsbehandling skaber tillid mellem indsatte og ansatte. I hele den tid jeg var beskæftiget i et statsfængsel og senere i arrestsektoren, var opsynspersonalet beskæftiget med sagsbehandling, som først og fremmest bestod i såkaldt indrulleringssamtaler/grundsamtaler, som dannede grundlag for den videre sagsbehandling, herunder spørgsmål om orlov, besøg, prøveløsladelse, eventuel kontakt til hjemkommunen og planlægning af eventuel uddannelse. I denne opgave fik vi jo en særdeles god indsigt i den indsattes fortid, idet vi havde alle oplysninger til rådighed, herunder politirapporter, domsudskrifter, udtalelser fra tidligere afsoninger og skoler, udtalelser om evt. forløb ved prøveløsladelse og meget andet. Alt det materiale blev brugt under samtalen med den indsatte. Det ansvarlige personale var alle medarbejdere på en afdeling, og alle var mere eller mindre involveret. Jeg håber, at opsynspersonalet i Jyderup og alle andre tjenestesteder vil finde lige så stor tilfredsstillelse ved og interesse for opgaven, som en meget stor del af personalet gjorde i min tid. Kritik i en fagforening Jeg er i øvrigt meget enig i forbundsformandens artikel i nr. 9, med overskriften Kritik og stolthed i en fagforening. Afslutningsvis vil jeg ønske jer alle tillykke med den nye struktur i Kriminalforsorgen. Jeg håber, den vil give plads til arbejdsro (som ikke er lig med stagnation) i mange år ud i fremtiden. P.L. Jensen, Odense. 22 Fængselsforbundet nr. 11 november 2014 Fængselsforbundet nr. 11 november

13 EBOLA Hvordan skal man forholde sig, hvis man er bekymret for, at en indsat er smittet med Ebola? Til det spørgsmål siger Sundhedsstyrelsen, at man for at blive smittet skal have været i et af de Ebola-ramte lande i Vestafrika (Guinea, Sierra Leone og Liberia) og have haft direkte kontakt med en sygdomsramt person. De Ebola-ramte i Europa er alle på nær én nødhjælpsarbejdere, som er blevet smittet i Vestafrika og evakueret til behandling i hjemlandet. Den ene undtagelse er en sundhedsarbejder i Spanien, som har passet en af de evakuerede Ebolapatienter. Kriminalforsorgens medarbejdere skal altså være opmærksomme på personer, der kommer fra et Ebola-ramt land i Vestafrika. Hvis personerne har haft direkte kontakt til Ebola-syge inden for de sidste 21 dage, er der en risiko. Og hvis en sådan person får symptomer i form af feber og muskelsmerter, bør man kontakte en læge. Men det er altså ikke sandsynligt, at denne situation vil opstå. Hvad er ebola? Ebolavirussygdom skyldes smitte med en bestemt virus, og sygdommen har en relativ høj dødelighed. Hvad er symptomerne? Symptomerne er muskelsmerter, træthed, hovedpine, ondt i halsen med videre. Hvordan smitter ebola? Ebolavirus smitter ved direkte kontakt med kropsvæsker som for eksempel blod, sved, opkast, afføring eller sæd. Virus er ikke luftbåren. Kan man teste for ebolavirus? Ja, man kan teste for ebolavirus i en blodprøve. Bruges dog kun ved begrundet mistanke. Har du spørgsmål. Kontakt sikkerhedschef Finn Heiselberg, Områdekontor København og Nordsjælland.

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007 Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Året er ved at rinde ud. Hvis avisernes artikler står til troende, så er det et år, hvor Kriminalforsorgen

Læs mere

Anstalten Ved Herstedvester

Anstalten Ved Herstedvester Anstalten Ved Herstedvester Side 2 Fotograferet i 1950 Side 3 Anstaltens historie Anstalten ved Herstedvester blev opført i 1935 og var dengang ledelsesmæssigt underlagt Statsfængslet i Vridsløselille.

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ N SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 2015 1 SAMMENFATNING Vold og trusler er et udbredt problem for det uniformerede personale i landets fængsler og arresthuse. Og hjælpen er ikke

Læs mere

Lov om røgfri miljøer

Lov om røgfri miljøer LOV nr 512 af 06/06/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-06-2007 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Senere ændringer til forskriften LBK nr 731 af 21/06/2007 LBK nr 903 af 12/07/2007 LBK nr 1020 af 21/10/2008

Læs mere

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er helt specielle mennesker.

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Velkommen til Botilbud Parkvej 12

Velkommen til Botilbud Parkvej 12 Velkommen til Botilbud Parkvej 12 I denne mappe kan du finde information om livet på Parkvej 12 Vi glæder os til at byde dig velkommen Kære Beboer velkommen til Botilbud parkvej 12 I denne mappe kan du

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

FOLK AF RETTE STØBNING ANSÆTTELSE SOM FÆNGSELSBETJENT

FOLK AF RETTE STØBNING ANSÆTTELSE SOM FÆNGSELSBETJENT KRIMINALFORSORGENS UDDANNELSESCENTER BISKOP SVANES VEJ 69 3460 BIRKERØD TELEFON: 72 55 39 65 BLIVFAENGSELSBETJENT@ KRIMINALFORSORGEN.DK WWW.KUC.DK WWW.RETTESTØBNING.DK WWW.KRIMINALFORSORGEN.DK FOLK AF

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd.

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd. Lejrskole tur. D 10-5-10 skulle vi til Tyskland med skolen i 3 dage. Vi kørte fra Rindum kjærgaard ca. kl. 8:15. Vi kørte ned mod Tyskland, men før vi kørte ind i Tyskland, skulle vi lige ind i Møgeltønder

Læs mere

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget

Redskaber. Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Redskaber Del 2: Sæt fokus på røgfri dagpleje til kommunalvalget Kort og godt - Derfor skal dagplejen være helt røgfri De vigtigste budskaber Problemet I dag kan små børn blive udsat for tobaksrøgens giftige

Læs mere

FAQ Helt røgfri arbejdsplads

FAQ Helt røgfri arbejdsplads FAQ Helt røgfri arbejdsplads Få svar på alle spørgsmål om rygeregler Rygereglerne gælder fra den 1.10.2013 Hvordan er rygereglerne i Egedal Kommune? Egedal Kommune er en helt røgfri arbejdsplads. Det betyder,

Læs mere

Socialpædag oger får trusler og tæsk

Socialpædag oger får trusler og tæsk Politiken, 8. juni 2013 Socialpædag oger får trusler og tæsk Mens socialpædagogerne klager over vold på jobbet, er fagfolk bange for et stigende antal politianmeldelser af, hvad de ser som fejlbehandlede

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Herfølge-hallen. Virksomhedsplan 2009

Herfølge-hallen. Virksomhedsplan 2009 Herfølge-hallen Virksomhedsplan 2009 2 INDHOLD Forord 3 Sammenfatning 4 Opgaver og Organisationsforhold 5 Ydelser og arbejdsområde 5 Struktur og ledelse 5 Personale oversigt og ændringer siden sidst 6

Læs mere

sørger et Dantherm HC ventilationsanlæg på loftet for sundt og behageligt indeklima i hele huset.

sørger et Dantherm HC ventilationsanlæg på loftet for sundt og behageligt indeklima i hele huset. Ingen grund til bekymring om skimmelsvamp Boligventilation CASE STORY En forbedring af det fugtige indeklima havde høj prioritet, da Jannie og Mads Nejsum Madsen i Fly ved Skive bestemte sig for at renovere

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Munkegårdens elevhåndbog

Munkegårdens elevhåndbog 2015 Tilhører: Din dagligdag: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag weekend 8.00-8.45 Morgenmad og morgenrutiner i husene (ikke dagelever) 9.00-10.30 Bo-uv. I hvert sit hus dagelever på Vejrupvej 10.30-10.45

Læs mere

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med?

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med? Modul 2 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct X 1. Hvor mange penge har Simon med? 387 kr. 300 kr. 298 kr. 2. Hvor meget vandt Fredericia? 31-26 29-28

Læs mere

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

NYHEDSBREV TIL VÆRTER

NYHEDSBREV TIL VÆRTER NYHEDSBREV TIL VÆRTER NR. 1 Oktober 2011 1. ÅRGANG Formandens hjørne Af Carl Bratved Kære værter! Vi har nu overstået sommerferien, hvor der har været travlhed på Veteranhjemmet, men takket været jeres

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægget falder i fængsler og arresthuse. Strafmassen det samlede antal

Læs mere

Lokale uddannelsesudvalg for Forsyningsoperatøruddannelsen

Lokale uddannelsesudvalg for Forsyningsoperatøruddannelsen BILAG 3.4.1 LUU SKIVE Referat Dato: Onsdag den 28 april kl. 10 i el afd. Referent: Bjarne Tilstede: Søren Dath; Arne Thøgersen; Peter F. Andersen; Vagn Petersen; Per Nielsen; Ivar Rud; Christian Møller;

Læs mere

4. Forebyggelse af social isolation

4. Forebyggelse af social isolation 4. Forebyggelse af social isolation Tilværelsen på skibe kan være præget af monotoni, få rekreationsmuligheder, lang tids adskillelse fra familien, afgrænsede fysiske rammer og begrænsede sociale kontakter.

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Personale på Jebjerg Ældrecenter: Dagcenter: Køkken

Personale på Jebjerg Ældrecenter: Dagcenter: Køkken Velkommen som beboer og pårørende i midlertidig bolig på Jebjerg Ældrecenter Velkommen: Med denne pjece vil vi gerne byde dig og dine pårørende hjertelig velkommen til Jebjerg Ældrecenter. Du er bevilget

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland.

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Christina Bang Email: bang.c85@gmail.com Tlf. +45 20 65 98 26 Hold ERG108. Ergoterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Frugtbart arbejdsmiljø. En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel

Frugtbart arbejdsmiljø. En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel Frugtbart arbejdsmiljø En beretning om et arbejdsmiljøprojekt på Horserød Statsfængsel Indhold 3 Forord Frugtbart arbejdsmiljø 4 Hvad er AI? Anerkendende undersøgelse Faserne i AI 5 Sådan gjorde vi i Horserød

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Brandstrup Travel ApS & Dane Travel A/S Fraflytning af Pakhuset, Nytorv 7

Brandstrup Travel ApS & Dane Travel A/S Fraflytning af Pakhuset, Nytorv 7 Brandstrup Travel ApS & Dane Travel A/S Fraflytning af Pakhuset, Nytorv 7 SoftSuitCase ApS Baggrund I forbindelse med et udvidet samarbejde mellem SoftSuitCase ApS på den ene side og Brandstrup Travel

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

VELKOMMEN TIL AFSNIT Q-172 det lukkede delafsnit

VELKOMMEN TIL AFSNIT Q-172 det lukkede delafsnit juni 2014 Psykiatrisk Center Glostrup Afdeling Q Den retspsykiatriske funktion Til patienter og pårørende: VELKOMMEN TIL AFSNIT Q-172 det lukkede delafsnit nyttige oplysninger om vores regler og husorden

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Det Danske Spejderkorps Peter Wessel Gruppe Rosevej 64 9900 Frederikshavn

Det Danske Spejderkorps Peter Wessel Gruppe Rosevej 64 9900 Frederikshavn Det Danske Spejderkorps Peter Wessel Gruppe Rosevej 64 9900 Frederikshavn Råsigvej 62 9970 Jerup Kørselsvejledning: Tog: Skagensbanen, af ved trinbrættet på Rimmen station, gå mod (syd) Frederikshavn ca.

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Notat. Retningslinjer for rygning

Notat. Retningslinjer for rygning Notat Center for Politik og Organisation Stengade 59 3000 Helsingør Dato 05.03.14 Sagsbeh. pho44 Retningslinjer for rygning Formål Blandt KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er rygning den

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Bestil et sundt indeklima én gang for alle

Bestil et sundt indeklima én gang for alle Bestil et sundt indeklima én gang for alle Lad os installere et sundt og behageligt indeklima i dit hus Og så skal du aldrig tænke mere over det Nu kan du komme alle indeklimaproblemer til livs én gang

Læs mere

VELKOMMEN TIL VESTERBO... 3 FAKTA OM VESTERBO... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 5 KONTAKTPERSON... 5 LEJLIGHEDERNE... 6

VELKOMMEN TIL VESTERBO... 3 FAKTA OM VESTERBO... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 5 KONTAKTPERSON... 5 LEJLIGHEDERNE... 6 VESTERBO VELKOMMEN INDHOLDSFORTEGNELSE VELKOMMEN TIL VESTERBO... 3 FAKTA OM VESTERBO... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 5 KONTAKTPERSON... 5 LEJLIGHEDERNE... 6 STØRRELSE... 6 BOLIGSELSKAB/HUSLEJE...

Læs mere

Rygepolitik i Socialforvaltningen

Rygepolitik i Socialforvaltningen Socialforvaltningen Rygepolitik i Socialforvaltningen VELKOMMEN TIL EN RØGFRI KOMMUNE I december 2005 vedtog Borgerrepræsentationen en ny rygepolitik for Københavns Kommune. Formålet med politikken var

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2014. Praktisk hjælp (rengøring og tøjvask) - i boliger uden for plejehjem og botilbud

Kvalitetsstandarder 2014. Praktisk hjælp (rengøring og tøjvask) - i boliger uden for plejehjem og botilbud Kvalitetsstandarder 2014 Praktisk hjælp (rengøring og tøjvask) - i boliger uden for plejehjem og botilbud Kvalitetsstandard for praktisk hjælp i eget hjem uden for plejehjem og botilbud Vi har udarbejdet

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu?

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu? LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Et liv uden for DC-hegnet: Fyringen tvang Pia Heidelbach Larsen, 41, og

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Tilsynsnotat af 28 november 2012.

Tilsynsnotat af 28 november 2012. Tilsynsnotat af 28 november 2012. Navn: Silkeborg Krisecenter Lovgrundlag: Midlertidigt botilbud efter SEL 109 Adresse: E-mail: Grønnegade 14, 8600 Silkeborg krisecenter@silkeborg.dk Telefon: Tlf. 89 70

Læs mere

Fængselsfunktionæren 6. Fængselsforbundet Juni 2012

Fængselsfunktionæren 6. Fængselsforbundet Juni 2012 Fængselsfunktionæren 6 Fængselsforbundet Juni 2012 Nr. 6-2012 Fængselsfunktionæren 13 Leder 14 Grønland ønsker samme standard som Danmark 17 Voldsomt overfald under alenevagt 18 Færre kollegaer får slag

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert

Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Informationsfolder til Frivillige foreninger på Grøn Koncert Kære frivillige lokalforeningsfolk! eller som vi ynder at kalde jer LokalCrew (udtales Kræw ). I Muskelsvindfonden er vi meget glade for, at

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

Godt nytår Bestyrelsen vil hermed ønske dig og din familie et godt nytår. Vi håber naturligvis, at vi sammen får et rigtig godt kajakår i 2014.

Godt nytår Bestyrelsen vil hermed ønske dig og din familie et godt nytår. Vi håber naturligvis, at vi sammen får et rigtig godt kajakår i 2014. Kære medlem Godt nytår Bestyrelsen vil hermed ønske dig og din familie et godt nytår. Vi håber naturligvis, at vi sammen får et rigtig godt kajakår i 2014. Hvad nåede vi i kajakklubben i 2013 Når vi ser

Læs mere

Informationsmappe. Pappelallee 76, st. tv., 10437 Berlin.

Informationsmappe. Pappelallee 76, st. tv., 10437 Berlin. Informationsmappe Pappelallee 76, st. tv., 10437 Berlin. Indhold i informationsmappen: 1 indhold 2 nøgler og depositum 3 hvor er kælderen og hvad er der i den? 4 ankomst og afrejse 5 manualer, menukort

Læs mere

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Arbejdsmiljøcirkel GODT ARBEJDSMILJØ Tekst: Foto: Design: Peter T. Petersen og Signe Bonnén Magnesium Topp AD ISBN: 87-7904-124-8

Læs mere

Informationsmappe. Pappelallee 76, st. tv., 10437 Berlin. Se www.berlinberlin.dk

Informationsmappe. Pappelallee 76, st. tv., 10437 Berlin. Se www.berlinberlin.dk Informationsmappe Pappelallee 76, st. tv., 10437 Berlin. Se www.berlinberlin.dk Indhold i informationsmappen: 1 indhold 2 nøgler og depositum 3 hvor er kælderen og hvad er der i den? 4 ankomst og afrejse

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA HVORFOR HAVE ET GODT INDEKLIMA? FORDI VI MENNESKER OPHOLDER OS INDENDØRE 90 % AF TIDEN, OG INDEKLIMAET HAR DERFOR STOR BETYD- NING FOR VORES SUNDHED, KOMFORT

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere