Færre fattige blandt ikkevestlige
|
|
- Lotte Kjær
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det er især indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der har oplevet store fald. Det er glædeligt, idet denne gruppe er overrepræsenteret i fattigdomsstatistikken og har haft den mest markante stigning i antallet af fattige fra 22 til 212. af senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers og stud.polit Troels Lund Jensen 18. juli 214 Analysens hovedkonklusioner Antallet af økonomisk fattige personer er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer og antallet af ét-års fattige er faldet med 6.7 personer. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er stærkt overrepræsenterede i fattigdomsstatistikken. Disse grupper har haft den klart højeste tilvækst af fattige i perioden 22 til 212. Det er udelukkende blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der er færre økonomisk fattige i 212 i forhold til 211. Faldet inden for denne gruppe er på 1.5 personer. Det er også blandt denne gruppe at det største fald i ét-års fattige skal findes. I 212 var der således 4.85 færre ét-års fattige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund i forhold til 211. Kontakt Senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers Tlf Mobil ses@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 Udvikling i fattigdom 22 til 212 I perioden 211 til 212 er antallet af økonomisk fattige personer dvs. personer der falder under fattigdomsgrænsen i mindst 3 år i træk, faldet fra 45.4 til Det er det første fald i en periode på over 1 år. I samme periode er antallet af ét-års fattige, dvs. personer, der falder under fattigdomsgrænsen i det pågældende år, faldet fra til 168. personer. Siden 22 er antallet af ét-års fattige steget med 5 pct. og antallet af økonomisk fattige er mere end fordoblet. Figur 1A og figur 1B viser udviklingen i henholdsvis ét-års fattigdom og økonomisk fattigdom i perioden 22 til 212. Figur 1A. Étårs-fattige i Danmark Figur 1B. Økonomisk fattige i Danmark Ét-års fattige Økonomisk Fattige Anm: Udvikling i antal ét-års fattige. Se boks 1 for hvordan fattigdom er opgjort. Anm: Udvikling i økonomisk fattige. Se boks 1 for hvordan fattigdom er opgjort. I 212 var 168. danskere berørt af fattigdom. Det er en stigning på 5 pct. siden 22, og betyder at 3 pct. af alle danskere var berørt af fattigdom i 212. I samme periode er antallet af økonomisk fattige steget fra 2.3 personer til 44.1 personer i 212. Det er mere end en fordobling. Det betyder at,8 pct. af alle danskere er berørt af økonomisk fattigdom. Store fald blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Fra 211 til 212 er antallet af økonomisk fattige personer faldet fra 45.4 til 44.1 personer, dvs. der er 1.3 færre personer, der i 212 kan defineres som økonomisk fattige. Fordelt på herkomst er udviklingen særlig interessant. Tabel 1 viser, at det er blandt indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande, at der er et fald. Antallet af ikke-vestlige indvandrere, der er økonomisk fattige, er faldet med ca. 1. personer, og antallet af ikke-vestlige efterkommere, der er økonomisk fattige, er faldet med ca. 5 personer. Dermed står gruppen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere for hele faldet i fattigdom, idet antallet af økonomisk fattige danskere er stort set uændret og antallet af økonomisk fattige indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er steget en smule. 2
3 Tabel 1. Økonomisk fattige efter herkomst 211 og 212 Antal 211 Andel 211 Antal 212 Andel 212 Forskel antal Dansk , ,5-31 -,2 Indvandrere, vestlige lande , ,6 173,8 Efterkommere, vestlige lande 428 2, ,3 44 4,1 Vækst i pct. Indvandrere, ikke-vestlige lande , , ,6 Efterkommere, ikke-vestlige lande , , ,3 I alt , , ,9 Anm: Udvikling økonomisk fattige. Se boks 1 for hvordan fattigdom er gjort op. Blandt antallet af ét-års fattige, er det ligeledes indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der står for de største fald. Antallet af ét-års fattige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund er fra 211 til 212 faldet med 3. personer og 1.85 personer. Andelen af fattige indvandrere med ikke-vestlig baggrund er faldet med 11,6 pct. og andelen af efterkommere med ikke-vestlig baggrund er faldet med 13,8 pct. Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund er dog stadig markant overrepræsenterede i forhold til resten af befolkningen. Tabel 2 viser udviklingen. Tabel 2. Ét-års fattige efter herkomst 211 og 212 Antal 211 Andel 211 Antal 212 Andel 212 Forskel antal Dansk , , ,7 Indvandrere, vestlige lande , , ,3 Vækst i pct. Indvandrere, ikke-vestlige lande , , ,6 Efterkommere, vestlige lande , ,9 14,9 Efterkommere, ikke-vestlige lande , , ,8 I alt , , ,2 Den stærke overrepræsentation af økonomisk fattige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, skyldes blandt andet, at en større andel af disse ikke har nogen, eller en meget lille arbejdsmarkedstilknytning. Faldet fra 211 til 212 skyldes især, at S-R-SF-regeringen afskaffede fattigdomsydelserne som en del af finansloven i 212. Fra 212 fik alle lige mulighed for at få kontanthjælp, hvilket kan have hjulpet mange indvandrerfamilier over fattigdomsgrænsen. Fattigdomsydelserne, der blev indført af VKregeringen i 22, indskrænkede mange indvandrerfamiliers økonomiske råderum, idet bl.a. starthjælp, lav introduktionsydelse og kontanthjælpsloft ramte denne gruppe hårdt. Starthjælpen og introduktionsydelsen var særligt lave offentlige ydelser, som personer, der ikke havde været i Danmark i mindst syv ud af otte år, kunne få i stedet for kontanthjælp. Mange indvandrerfamilier uden nogen arbejdsmarkedstilknytning fik således disse særligt lave overførselsindkomster i stedet for kontanthjælp. 3
4 Ikke-vestlige indvandrere er markant overrepræsenterede Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er markant overrepræsenterede i fattigdomsstatistikken. 3,5 pct. af alle ikke-vestlige indvandrere er økonomisk fattige, og 4,1 pct. af efterkommere fra ikke-vestlige lande er økonomisk fattige. Ser vi på hele landet er,8 pct. af befolkningen økonomisk fattige og af etniske danskere er det,5 pct., der er økonomisk fattige. En markant højere andel af de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er således økonomisk fattige. Det fremgår af tabel 3. Tabel 3. Økonomisk fattige efter herkomst 22 og 212 Antal 22 Andel 22 Antal 212 Andel 212 Vækst i pct. Dansk , ,5 93,3 Indvandrere, vestlige lande , ,6 22,7 Indvandrere, ikke-vestlige lande , ,5 93,5 Efterkommere, vestlige lande 233 1, ,3 47,5 Efterkommere, ikke-vestlige lande , ,1 18,9 I alt 2.34, ,8 18,7 Siden 22 er andelen af økonomisk fattige mere end fordoblet. Fordelt på herkomst, er der store forskelle. De mindste stigninger ses blandt vestlige indvandrere og efterkommere, mens andelen af danskere og indvandrere fra ikke-vestlige lande er steget med 93 pct., og andelen af økonomisk fattige blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund er steget med hele 18 pct. Udviklingen er vist figur 2. Figur 2. Udvikling i økonomisk fattigdom 5,% 4,5% 4,% 3,5% 3,% 2,5% 2,% 1,5% 1,%,5%,% ,% 4,5% 4,% 3,5% 3,% 2,5% 2,% 1,5% 1,%,5%,% Dansk Indvandrere, ikke-vestlige lande Efterkommere, ikke-vestlige lande Indvandrere, vestlige lande Efterkommere, vestlige lande Ser vi på ét-års fattige har udviklingen været den samme. Andelen af danskere, der er berørt af fattigdom i 212 er på 2,2 pct., hvilket er noget lavere end landsgennemsnittet på 3 pct. Det viser tabel 4. 4
5 Tabel 4. Ét-års fattige efter herkomst 22 og 212 Antal 22 Andel 22 Antal 212 Andel 212 Vækst i pct. Dansk , ,2 39,1 Indvandrere, vestlige lande 5.3 4, , 37,2 Indvandrere, ikke-vestlige lande , ,2 43,3 Efterkommere, vestlige lande 824 5, ,9 42,3 Efterkommere, ikke-vestlige lande , ,4 6,4 I alt , , 49,8 Ser vi derimod på ikke-vestlige indvandrere og ikke-vestlige efterkommere, er andelen hhv. 1,2 pct. og 12,4 pct. Andelen af fattige efterkommere med en ikke-vestlig baggrund er steget med 6 pct. fra 22 til 212. Det er dermed den gruppe, der har været hårdest ramt af udviklingen i fattigdom. Det fremgår af figur 3. Figur 3. Udvikling i ét-års fattigdom 16% 14% 12% 1% 8% 6% 4% 2% % % 14% 12% 1% 8% 6% 4% 2% % Dansk Indvandrere, ikke-vestlige lande Efterkommere, ikke-vestlige lande Indvandrere, vestlige lande Efterkommere, vestlige lande Afskaffelsen af fattigdomsydelserne har medvirket til at reducere fattigdommen blandt indvandrer og efterkommere. Fattigdommen er dog stadig høj for disse grupper. Måden hvorpå vi kan reducere gruppen ydereligere skal findes i, at de økonomiske konjunkturer forbedres, ydereligere fokus på uddannelse, et mere rummeligt arbejdsmarked og at undgå flere vokser op i store ghettoområder. Indførelse af et nyt kontanthjælpsloft og nye fattigdomsydelser vil tvært imod øge fattigdommen i denne gruppe. 5
6 Boks 1. Opgørelse af økonomisk fattige De officielle tal for økonomi fattige opgøres af Økonomi og Indenrigsministeriet, i 212 skønnes at være godt 39. økonomisk fattige i Danmark, jf. Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 214. AE har baseret denne analyse på datamateriale fra Danmarks Statistik. Der er en række forskelle mellem Økonomi- og Indenrigsministeriets og Danmarks Statistiks metoder til at opgøre indkomster og dermed fattigdom. I analysen er der korrigeret for en række af disse forskelle, dog er der fortsat forskelle. Antallet af økonomisk fattige er i AEs opgørelse af fattigdom godt 44. personer i 212. Generelt er udviklingen i økonomisk fattigdom ens i to opgørelsesmetoder. Økonomi- og indenrigsministeriet definerer økonomisk fattige som personer, der tre år i træk har: - Disponibel indkomst under halvdelen af medianindkomsten - Nettoformue pr. voksen i familien på under 1. kr. - At ingen over 17 år i familien er studerende. I denne analyse indgår desuden begrebet ét-års fattige. Ét-års fattige defineres som personer, der falder ind under ovenstående fattigdomsdefinition, men blot i det pågældende år. I nedenstående beskrives de korrektioner, der er lavet i Danmarks Statistiks registre for at tilnærme analysen til det officielle lovmodel datagrundlag fra Økonomi og Indenrigsministeriet. Der er foretaget følgende korrektioner: Boligstøtte: Danmarks Statistik opgør boligstøtte som et vægtet gennemsnit af boligstøtte i december og boligstøtte i december året før. Dette har betydning for opgørelsen 212, fordi regeringen i 212 valgte at afskaffe de såkaldte fattigdomsydelser. Fattigdomsydelserne var netop udmøntet som et loft over boligstøtten. For at indregne denne lovændring fuldt ud i analysen, er det valg at opgøre boligstøtte udelukkende som den boligstøtte, der er udbetalt samme år. Børnefamilieydelse Danmarks Statistik opgør børnefamilieydelsen som et vægtet gennemsnit af børnefamilieydelsen i fjerde kvartal og børnefamilieydelsen i fjerde kvartal året før. Dette har betydning for opgørelsen 212, fordi regeringen i 212 valgte at afskaffe Loftet over børnefamilieydelsen. For at indregne denne lovændring fuldt ud i analysen, er det valg at opgøre børnefamilieydelsen udelukkende som den børnefamilieydelse, der er udbetalt samme år. Lejeværdikorrektion: I Lovmodellen tillægges den disponible indkomst 4% af den beregnede lejeværdi af egen bolig beregnet i forhold til den offentlige vurdering. DST benytter en stigende procentsats, som følger lejeværdiopgørelsen i Nationalregnskabet og som i 212 var 5,2%. Dette er der korrigeret for i beregningerne. Korrektion af private pensionsindbetalinger: Samlede indbetalinger til privattegnede pensioner er fratrukket den disponible indkomst, da dette ligeledes gøres i ekspertudvalgets beregninger af økonomisk fattige. Nettobeløb indsat i virksomhedsordning Beløb indsat i virksomhedsordninger (netto) er ligeledes fratrukket den disponible indkomst. Grøn check Grøn check er et skattefradrag som gives til personer som opfylder kriterierne for grøn check, jf. Denne er medregnet som et lump-sum tillæg til den disponible indkomst. Denne korrektion er foretaget, da grøn check ikke indgår i DST s indkomstdata. Familiebegreb Ydermere er der korrigeret for forskelle i familie opgørelsen, da familier i Lovmodellen opgøres ved d-familier og familier i DST opgøres ved e-familier. Derudover er der ligeledes brugt et treårigt glidende gennemsnit for medianindkomsterne fremskrevet med forbrugerprisindekset, hvilket er nærmere beskrevet i ekspertudvalgets rapport, s. 58: Der ses ligeledes bort fra studerende, samt personer der er i familie med studerende. Dette gør sig gældende for begge definitioner. Derudover slettes personer som Har haft bopæl i Danmark i mindre end 35 dage på et år som i løbet af året er blevet enker eller enkemænd Anbragt barn under 18 år som ikke er skattepligtige eller begrænset skattepligtige med en ækvivaleret indkomst på kr. i familie med personer fra ovennævnte grupper 6
Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister
Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister
Læs mereFattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune
Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune I perioden 2011 til 2012 er antallet af økonomisk fattige faldet fra 45.400 til 44.100. Det er det første fald i en periode på over 10
Læs mereKontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen
Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4
Læs mereNy stigning i den danske fattigdom
Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af
Læs mereUligheden er størst på Sjælland
Målt ved Gini-koefficienten er uligheden vokset med ca. 22 pct. over de seneste 10 år. Geografisk er uligheden i Danmark dog ikke ligeligt fordelt. Uligheden er markant højere på Sjælland end i Jylland
Læs mereFlere fattige og udsigt til stor stigning
Flere fattige og udsigt til stor stigning Fattigdommen stiger i Danmark. Fra 2002 til 2015 er antallet af fattige danskere mere end fordoblet fra under 20.000 til tæt på økonomisk fattige. Siden 2011 er
Læs mereDe fattige har ikke råd til tandlæge
De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas
Læs mereFordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år
Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere
Læs mereRekordmange børn er under fattigdomsgrænsen
Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen De nyeste tal viser, at der i 216 var 48. etårs-fattige børn. Det er en stigning på. fattige børn på bare ét år, som er en rekordstor stigning. En stor del af
Læs mereOp mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder
Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereVoldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere
Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med
Læs mereFattigdommen vokser især på Sjælland
Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.
Læs mereAntallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark
Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,
Læs mereTal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom
Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra
Læs mereBørnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer
Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Fattigdom er væsentligt mere udbredt i ghettoområderne i Danmark end i resten af landet. I ghettoområderne er 3,8 pct. af beboerne økonomisk fattige,
Læs mereAnalyse 27. marts 2014
27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse
Læs mereStore formuer efterlades til de højest lønnede
Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.
Læs mereDen danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland
Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet
Læs mereSørgelig rekord: Der har aldrig været flere fattige børn
Sørgelig rekord: Der har aldrig været flere fattige børn Antallet af børn, der lever i familier under fattigdomsgrænsen, steg fra 2016 til 2017 med 12.000. Det betyder, at der nu er 64.500 børn, der lever
Læs mereSkatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste
Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring
Læs mereI Danmark er der fattige børn under 5 år
I Danmark er der. fattige børn under 5 år Antallet af fattige børn er steget betydeligt de sidste par år. I dag er der 64. børn under fattigdomsgrænsen. Knap en tredjedel af børnene er mellem og 4 år.
Læs mereIndkomster i de sociale klasser i 2012
Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster
Læs mereOp mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder
Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne
Læs mereFattigdom mærker børns fremtid
Fattigdom mærker børns fremtid Fordeling & Levevilkår 214 Fattigdom mærker børns fremtid Fordeling & Levevilkår 214 Fordeling & Levevilkår 214 Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade
Læs mereFlere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve
Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort
Læs mereStor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mere3 ud af 4, der skæres i børnechecken, er etniske danskere
3 ud af 4, der skæres i børnechecken, er etniske danskere Regeringen vil blandt andet finansiere sine skattelettelser ved at skære i børnechecken for familier, der har mere end 2 børn. Ved tre børn mister
Læs mereAnalyse 3. februar 2014
3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer
Læs mereRegeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for
Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Rockwoolfondens Forskningsenhed har lanceret en rapport, der opgør minimumsbudgetter for en række familietyper. Med regeringens fattigdomsydelser
Læs mereKontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen
Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,
Læs mereFattigdom blandt FOAs medlemmer
Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden
Læs mereFlere indvandrere bor i ejerbolig
Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra
Læs mereFærre ufaglærte unge havner på kontanthjælp
Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,
Læs mereSiden krisen: Fem gode år for direktørerne
Analyse 5. oktober 215 Siden krisen: Fem gode år for direktørerne I perioden siden finanskrisen er lønnen på direktionsgangene steget mere end på byggepladserne. Således er den gennemsnitlige direkte månedsløn
Læs mereTeknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner
Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.
Læs mereDe rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen
De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,
Læs mereØget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer
Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mereFremrykket provenu ved pensionsloft
Der har på det seneste været nogen debat om størrelsen af det fremrykkede provenu ved et samlet pensionsloft på 1. kr. Senest er Finansministeriet kommet med et nyt bud, der ikke afviger meget fra deres
Læs mereAlmindelige lønmodtagere betaler ikke topskat
Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Et argument der ofte bruges for at lette topskatten er, at nogle personer med almindelige job som lærere, sygeplejersker og mekanikere betaler topskat. Dykker
Læs mereMiddelklassen bliver mindre
Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereHalvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark
Halvdelen af befolkningen sidder på pct. af formuerne i Danmark Formuerne i Danmark er relativt ulige fordelt - også når man medregner pensioner. De ti pct. med lavest nettoformue skylder i gennemsnit
Læs mereStor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom
Stor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom Næsten 11.000 børn lever nu i familier, som er ramt af længerevarende fattigdom. Det er en stigning på 65 pct. på fem år. Samlet er der over 43.000
Læs mereStore gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Læs mereLoft over kontanthjælp kan gå ud over mange enlige forsørgeres livskvalitet
Kontanthjælpsloft Loft over kontanthjælp kan gå ud over mange enlige forsørgeres livskvalitet En ny kortlægning af danskernes livskvalitet viser, at kontanthjælpsmodtagere er mindre tilfredse med deres
Læs mereSkattelettelser går til de rigeste uanset familietype
Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte
Læs mere15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste
Status på års skattereformer års skattereformer har tilgodeset de rigeste I løbet af de seneste år er der gennemført en række skattereformer, der har lettet skatten på arbejde. Opsummerer man ændringerne
Læs mereTilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen
Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå
Læs mereStor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen
Atypisk ansatte Stor stigning i stillinger på mindre end timer om ugen De sidste år er der kommet godt gang i det danske arbejdsmarked. Antallet af job er steget med ca. 1. de sidste fem år. Ud af de job
Læs mereLiberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste
Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst
Læs mereJobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft
Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet
Læs mereSocial arv i de sociale klasser i 2012
Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn
Læs mereLavere aktieskat går til de rigeste
Lavere aktieskat går til de rigeste Forslaget om at hæve progressionsgrænsen for aktieindkomstskatten vil udelukkende give en skattelettelse i toppen. Mens den ene procent af befolkningen med de højeste
Læs mereFormuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre
Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereStor stigning i antallet af rige
Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.
Læs mereFordelingseffekter af S-SF skatteudspil
Fordelingseffekter af S-SF skatteudspil I analysen korrigeres Finansministeriets fordelingsberegninger af S-SF s skatteudspil Fair Forandring på de områder, hvor der er væsentlige forskelle mellem AE s
Læs mereLav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft
Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,
Læs mereStørst forbrugsvækst blandt personer over 60 år
Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15
Læs mereDyr gæld belaster de fattiges økonomi
Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for
Læs mereUden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling
Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Danmark kæmper i år med et underskud på de offentlige budgetter på 88 mia. kr., svarende til 5,1 pct. af BNP. Det ventes, at EU-kommissionen vil give
Læs mereDe rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld
De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning
Læs mereMilliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse
Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse AE har undersøgt gevinsterne ved at videreuddanne faglærte, og der er millionstore gevinster at hente. Over et livsforløb er nettogevinsten af et
Læs mereHver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen
Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper
Læs mere9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige
9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres
Læs mereKrise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Læs mereIndvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereSupplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning
Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere AE har for IDA undersøgt lønindkomsten for personer med relevante IDA-uddannelser på tværs af køn og herkomst. Generelt er indkomsten
Læs mereHver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik
Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette
Læs mereOverførsler for de rigeste i Danmark
Overførsler for de rigeste i Danmark De rigeste familier i Danmark modtager samlet 3,4 mia. kr. i indkomstoverførsler. Det svarer til et gennemsnit på 15.500 kr. for hver af de 220.000 personer der er
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs mereBørnefattigdommen i storbyernes ghettoer er eksploderet på få år
Børnefattigdommen i storbyernes ghettoer er eksploderet på få år Børnefattigdommen i København, Århus og Odense koncentreres i stigende grad i bestemte områder. Hårdest ramt er Gellerup i Århus, hvor hvert
Læs mereDanskerne har langt større formue end gæld
Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne havde ved udgangen af 2013 i gennemsnit 1.116.000 kr. i overskud, når al gæld er trukket fra al formue herunder i boliger, biler mv. Der er i den økonomiske
Læs mereMilliardpotentiale i skolepraktikken
Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereLedighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012
Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,
Læs mereHver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen
Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at
Læs mereHver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse
Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereVLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste
VLAK-skattelettelser giver over 200.000 kr. til de allerrigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til lønmodtagere med de højeste lønninger. Den rigeste procent får
Læs mereDet danske arbejdsmarked udvikler sig skævt
Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.
Læs mereStor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom
Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Der er stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom i Danmark. Mens over 5 pct. af børnene i København og på Lolland tilhører gruppen af étårs-fattige,
Læs mereUnderklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen
Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser
Læs mereDe europæiske unge er hårdt ramt af ledighed
De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed De seneste tal fra Eurostat viser, at arbejdsløsheden i EU er på ca. 26 mio. personer. Det svarer til, at,6 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. I Euroområdet
Læs mereNæsten ½ mio. kr. i gevinst til de rigeste af lavere arveafgift
Næsten ½ mio. kr. i gevinst til de rigeste af lavere arveafgift Hvis man afskaffer arveafgiften, vil det være en skattelettelse på 3 mia. kr. til arvingerne. De arvinger, der i forvejen tilhører den ene
Læs mereMere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse
Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.
Læs mereMange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop
Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.
Læs mereDanmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU
Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereLangtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år
Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Antallet af langtidsledige er i Midt- og Vestjylland steget med 3.000 personer det seneste år, hvilket svarer til en tredobling i antallet
Læs mereNulvækst rammer skævt
Nulvækst vil betyde en mindre offentlig service. Det vil især ramme de grupper, der bruger det offentlige mest. Nogle af de grupper, der har de største træk på de offentlige ydelser, er fattige og ufaglærte.
Læs mereFamilieforhold for de sociale klasser
Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen
Læs mereHver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet
29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det
Læs mereFå kvinder betaler topskat
Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.
Læs mereDe rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud
De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.
Læs mereDe sociale klasser i folkeskolen i 2012
De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.
Læs mere