Færre fattige blandt ikkevestlige

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Færre fattige blandt ikkevestlige"

Transkript

1 Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det er især indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der har oplevet store fald. Det er glædeligt, idet denne gruppe er overrepræsenteret i fattigdomsstatistikken og har haft den mest markante stigning i antallet af fattige fra 22 til 212. af senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers og stud.polit Troels Lund Jensen 18. juli 214 Analysens hovedkonklusioner Antallet af økonomisk fattige personer er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer og antallet af ét-års fattige er faldet med 6.7 personer. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er stærkt overrepræsenterede i fattigdomsstatistikken. Disse grupper har haft den klart højeste tilvækst af fattige i perioden 22 til 212. Det er udelukkende blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der er færre økonomisk fattige i 212 i forhold til 211. Faldet inden for denne gruppe er på 1.5 personer. Det er også blandt denne gruppe at det største fald i ét-års fattige skal findes. I 212 var der således 4.85 færre ét-års fattige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund i forhold til 211. Kontakt Senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers Tlf Mobil Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Udvikling i fattigdom 22 til 212 I perioden 211 til 212 er antallet af økonomisk fattige personer dvs. personer der falder under fattigdomsgrænsen i mindst 3 år i træk, faldet fra 45.4 til Det er det første fald i en periode på over 1 år. I samme periode er antallet af ét-års fattige, dvs. personer, der falder under fattigdomsgrænsen i det pågældende år, faldet fra til 168. personer. Siden 22 er antallet af ét-års fattige steget med 5 pct. og antallet af økonomisk fattige er mere end fordoblet. Figur 1A og figur 1B viser udviklingen i henholdsvis ét-års fattigdom og økonomisk fattigdom i perioden 22 til 212. Figur 1A. Étårs-fattige i Danmark Figur 1B. Økonomisk fattige i Danmark Ét-års fattige Økonomisk Fattige Anm: Udvikling i antal ét-års fattige. Se boks 1 for hvordan fattigdom er opgjort. Anm: Udvikling i økonomisk fattige. Se boks 1 for hvordan fattigdom er opgjort. I 212 var 168. danskere berørt af fattigdom. Det er en stigning på 5 pct. siden 22, og betyder at 3 pct. af alle danskere var berørt af fattigdom i 212. I samme periode er antallet af økonomisk fattige steget fra 2.3 personer til 44.1 personer i 212. Det er mere end en fordobling. Det betyder at,8 pct. af alle danskere er berørt af økonomisk fattigdom. Store fald blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Fra 211 til 212 er antallet af økonomisk fattige personer faldet fra 45.4 til 44.1 personer, dvs. der er 1.3 færre personer, der i 212 kan defineres som økonomisk fattige. Fordelt på herkomst er udviklingen særlig interessant. Tabel 1 viser, at det er blandt indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande, at der er et fald. Antallet af ikke-vestlige indvandrere, der er økonomisk fattige, er faldet med ca. 1. personer, og antallet af ikke-vestlige efterkommere, der er økonomisk fattige, er faldet med ca. 5 personer. Dermed står gruppen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere for hele faldet i fattigdom, idet antallet af økonomisk fattige danskere er stort set uændret og antallet af økonomisk fattige indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er steget en smule. 2

3 Tabel 1. Økonomisk fattige efter herkomst 211 og 212 Antal 211 Andel 211 Antal 212 Andel 212 Forskel antal Dansk , ,5-31 -,2 Indvandrere, vestlige lande , ,6 173,8 Efterkommere, vestlige lande 428 2, ,3 44 4,1 Vækst i pct. Indvandrere, ikke-vestlige lande , , ,6 Efterkommere, ikke-vestlige lande , , ,3 I alt , , ,9 Anm: Udvikling økonomisk fattige. Se boks 1 for hvordan fattigdom er gjort op. Blandt antallet af ét-års fattige, er det ligeledes indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der står for de største fald. Antallet af ét-års fattige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund er fra 211 til 212 faldet med 3. personer og 1.85 personer. Andelen af fattige indvandrere med ikke-vestlig baggrund er faldet med 11,6 pct. og andelen af efterkommere med ikke-vestlig baggrund er faldet med 13,8 pct. Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund er dog stadig markant overrepræsenterede i forhold til resten af befolkningen. Tabel 2 viser udviklingen. Tabel 2. Ét-års fattige efter herkomst 211 og 212 Antal 211 Andel 211 Antal 212 Andel 212 Forskel antal Dansk , , ,7 Indvandrere, vestlige lande , , ,3 Vækst i pct. Indvandrere, ikke-vestlige lande , , ,6 Efterkommere, vestlige lande , ,9 14,9 Efterkommere, ikke-vestlige lande , , ,8 I alt , , ,2 Den stærke overrepræsentation af økonomisk fattige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, skyldes blandt andet, at en større andel af disse ikke har nogen, eller en meget lille arbejdsmarkedstilknytning. Faldet fra 211 til 212 skyldes især, at S-R-SF-regeringen afskaffede fattigdomsydelserne som en del af finansloven i 212. Fra 212 fik alle lige mulighed for at få kontanthjælp, hvilket kan have hjulpet mange indvandrerfamilier over fattigdomsgrænsen. Fattigdomsydelserne, der blev indført af VKregeringen i 22, indskrænkede mange indvandrerfamiliers økonomiske råderum, idet bl.a. starthjælp, lav introduktionsydelse og kontanthjælpsloft ramte denne gruppe hårdt. Starthjælpen og introduktionsydelsen var særligt lave offentlige ydelser, som personer, der ikke havde været i Danmark i mindst syv ud af otte år, kunne få i stedet for kontanthjælp. Mange indvandrerfamilier uden nogen arbejdsmarkedstilknytning fik således disse særligt lave overførselsindkomster i stedet for kontanthjælp. 3

4 Ikke-vestlige indvandrere er markant overrepræsenterede Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er markant overrepræsenterede i fattigdomsstatistikken. 3,5 pct. af alle ikke-vestlige indvandrere er økonomisk fattige, og 4,1 pct. af efterkommere fra ikke-vestlige lande er økonomisk fattige. Ser vi på hele landet er,8 pct. af befolkningen økonomisk fattige og af etniske danskere er det,5 pct., der er økonomisk fattige. En markant højere andel af de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er således økonomisk fattige. Det fremgår af tabel 3. Tabel 3. Økonomisk fattige efter herkomst 22 og 212 Antal 22 Andel 22 Antal 212 Andel 212 Vækst i pct. Dansk , ,5 93,3 Indvandrere, vestlige lande , ,6 22,7 Indvandrere, ikke-vestlige lande , ,5 93,5 Efterkommere, vestlige lande 233 1, ,3 47,5 Efterkommere, ikke-vestlige lande , ,1 18,9 I alt 2.34, ,8 18,7 Siden 22 er andelen af økonomisk fattige mere end fordoblet. Fordelt på herkomst, er der store forskelle. De mindste stigninger ses blandt vestlige indvandrere og efterkommere, mens andelen af danskere og indvandrere fra ikke-vestlige lande er steget med 93 pct., og andelen af økonomisk fattige blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund er steget med hele 18 pct. Udviklingen er vist figur 2. Figur 2. Udvikling i økonomisk fattigdom 5,% 4,5% 4,% 3,5% 3,% 2,5% 2,% 1,5% 1,%,5%,% ,% 4,5% 4,% 3,5% 3,% 2,5% 2,% 1,5% 1,%,5%,% Dansk Indvandrere, ikke-vestlige lande Efterkommere, ikke-vestlige lande Indvandrere, vestlige lande Efterkommere, vestlige lande Ser vi på ét-års fattige har udviklingen været den samme. Andelen af danskere, der er berørt af fattigdom i 212 er på 2,2 pct., hvilket er noget lavere end landsgennemsnittet på 3 pct. Det viser tabel 4. 4

5 Tabel 4. Ét-års fattige efter herkomst 22 og 212 Antal 22 Andel 22 Antal 212 Andel 212 Vækst i pct. Dansk , ,2 39,1 Indvandrere, vestlige lande 5.3 4, , 37,2 Indvandrere, ikke-vestlige lande , ,2 43,3 Efterkommere, vestlige lande 824 5, ,9 42,3 Efterkommere, ikke-vestlige lande , ,4 6,4 I alt , , 49,8 Ser vi derimod på ikke-vestlige indvandrere og ikke-vestlige efterkommere, er andelen hhv. 1,2 pct. og 12,4 pct. Andelen af fattige efterkommere med en ikke-vestlig baggrund er steget med 6 pct. fra 22 til 212. Det er dermed den gruppe, der har været hårdest ramt af udviklingen i fattigdom. Det fremgår af figur 3. Figur 3. Udvikling i ét-års fattigdom 16% 14% 12% 1% 8% 6% 4% 2% % % 14% 12% 1% 8% 6% 4% 2% % Dansk Indvandrere, ikke-vestlige lande Efterkommere, ikke-vestlige lande Indvandrere, vestlige lande Efterkommere, vestlige lande Afskaffelsen af fattigdomsydelserne har medvirket til at reducere fattigdommen blandt indvandrer og efterkommere. Fattigdommen er dog stadig høj for disse grupper. Måden hvorpå vi kan reducere gruppen ydereligere skal findes i, at de økonomiske konjunkturer forbedres, ydereligere fokus på uddannelse, et mere rummeligt arbejdsmarked og at undgå flere vokser op i store ghettoområder. Indførelse af et nyt kontanthjælpsloft og nye fattigdomsydelser vil tvært imod øge fattigdommen i denne gruppe. 5

6 Boks 1. Opgørelse af økonomisk fattige De officielle tal for økonomi fattige opgøres af Økonomi og Indenrigsministeriet, i 212 skønnes at være godt 39. økonomisk fattige i Danmark, jf. Familiernes økonomi fordeling, fattigdom og incitamenter 214. AE har baseret denne analyse på datamateriale fra Danmarks Statistik. Der er en række forskelle mellem Økonomi- og Indenrigsministeriets og Danmarks Statistiks metoder til at opgøre indkomster og dermed fattigdom. I analysen er der korrigeret for en række af disse forskelle, dog er der fortsat forskelle. Antallet af økonomisk fattige er i AEs opgørelse af fattigdom godt 44. personer i 212. Generelt er udviklingen i økonomisk fattigdom ens i to opgørelsesmetoder. Økonomi- og indenrigsministeriet definerer økonomisk fattige som personer, der tre år i træk har: - Disponibel indkomst under halvdelen af medianindkomsten - Nettoformue pr. voksen i familien på under 1. kr. - At ingen over 17 år i familien er studerende. I denne analyse indgår desuden begrebet ét-års fattige. Ét-års fattige defineres som personer, der falder ind under ovenstående fattigdomsdefinition, men blot i det pågældende år. I nedenstående beskrives de korrektioner, der er lavet i Danmarks Statistiks registre for at tilnærme analysen til det officielle lovmodel datagrundlag fra Økonomi og Indenrigsministeriet. Der er foretaget følgende korrektioner: Boligstøtte: Danmarks Statistik opgør boligstøtte som et vægtet gennemsnit af boligstøtte i december og boligstøtte i december året før. Dette har betydning for opgørelsen 212, fordi regeringen i 212 valgte at afskaffe de såkaldte fattigdomsydelser. Fattigdomsydelserne var netop udmøntet som et loft over boligstøtten. For at indregne denne lovændring fuldt ud i analysen, er det valg at opgøre boligstøtte udelukkende som den boligstøtte, der er udbetalt samme år. Børnefamilieydelse Danmarks Statistik opgør børnefamilieydelsen som et vægtet gennemsnit af børnefamilieydelsen i fjerde kvartal og børnefamilieydelsen i fjerde kvartal året før. Dette har betydning for opgørelsen 212, fordi regeringen i 212 valgte at afskaffe Loftet over børnefamilieydelsen. For at indregne denne lovændring fuldt ud i analysen, er det valg at opgøre børnefamilieydelsen udelukkende som den børnefamilieydelse, der er udbetalt samme år. Lejeværdikorrektion: I Lovmodellen tillægges den disponible indkomst 4% af den beregnede lejeværdi af egen bolig beregnet i forhold til den offentlige vurdering. DST benytter en stigende procentsats, som følger lejeværdiopgørelsen i Nationalregnskabet og som i 212 var 5,2%. Dette er der korrigeret for i beregningerne. Korrektion af private pensionsindbetalinger: Samlede indbetalinger til privattegnede pensioner er fratrukket den disponible indkomst, da dette ligeledes gøres i ekspertudvalgets beregninger af økonomisk fattige. Nettobeløb indsat i virksomhedsordning Beløb indsat i virksomhedsordninger (netto) er ligeledes fratrukket den disponible indkomst. Grøn check Grøn check er et skattefradrag som gives til personer som opfylder kriterierne for grøn check, jf. Denne er medregnet som et lump-sum tillæg til den disponible indkomst. Denne korrektion er foretaget, da grøn check ikke indgår i DST s indkomstdata. Familiebegreb Ydermere er der korrigeret for forskelle i familie opgørelsen, da familier i Lovmodellen opgøres ved d-familier og familier i DST opgøres ved e-familier. Derudover er der ligeledes brugt et treårigt glidende gennemsnit for medianindkomsterne fremskrevet med forbrugerprisindekset, hvilket er nærmere beskrevet i ekspertudvalgets rapport, s. 58: Der ses ligeledes bort fra studerende, samt personer der er i familie med studerende. Dette gør sig gældende for begge definitioner. Derudover slettes personer som Har haft bopæl i Danmark i mindre end 35 dage på et år som i løbet af året er blevet enker eller enkemænd Anbragt barn under 18 år som ikke er skattepligtige eller begrænset skattepligtige med en ækvivaleret indkomst på kr. i familie med personer fra ovennævnte grupper 6

Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune

Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune I perioden 2011 til 2012 er antallet af økonomisk fattige faldet fra 45.400 til 44.100. Det er det første fald i en periode på over 10

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4

Læs mere

Uligheden er størst på Sjælland

Uligheden er størst på Sjælland Målt ved Gini-koefficienten er uligheden vokset med ca. 22 pct. over de seneste 10 år. Geografisk er uligheden i Danmark dog ikke ligeligt fordelt. Uligheden er markant højere på Sjælland end i Jylland

Læs mere

Flere fattige og udsigt til stor stigning

Flere fattige og udsigt til stor stigning Flere fattige og udsigt til stor stigning Fattigdommen stiger i Danmark. Fra 2002 til 2015 er antallet af fattige danskere mere end fordoblet fra under 20.000 til tæt på økonomisk fattige. Siden 2011 er

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Fattigdom er væsentligt mere udbredt i ghettoområderne i Danmark end i resten af landet. I ghettoområderne er 3,8 pct. af beboerne økonomisk fattige,

Læs mere

De fattige har ikke råd til tandlæge

De fattige har ikke råd til tandlæge De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas

Læs mere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Fattigdom mærker børns fremtid

Fattigdom mærker børns fremtid Fattigdom mærker børns fremtid Fordeling & Levevilkår 214 Fattigdom mærker børns fremtid Fordeling & Levevilkår 214 Fordeling & Levevilkår 214 Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade

Læs mere

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve

Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort

Læs mere

Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for

Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Rockwoolfondens Forskningsenhed har lanceret en rapport, der opgør minimumsbudgetter for en række familietyper. Med regeringens fattigdomsydelser

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Fremrykket provenu ved pensionsloft

Fremrykket provenu ved pensionsloft Der har på det seneste været nogen debat om størrelsen af det fremrykkede provenu ved et samlet pensionsloft på 1. kr. Senest er Finansministeriet kommet med et nyt bud, der ikke afviger meget fra deres

Læs mere

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte

Læs mere

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne Analyse 5. oktober 215 Siden krisen: Fem gode år for direktørerne I perioden siden finanskrisen er lønnen på direktionsgangene steget mere end på byggepladserne. Således er den gennemsnitlige direkte månedsløn

Læs mere

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp

Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Det går den rigtige vej Færre ufaglærte unge havner på kontanthjælp Færre af de unge, som ikke har anden end grundskolen, havner på kontanthjælp. I 2013 var næsten hver fjerde ufaglærte ung på kontanthjælp,

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de

Læs mere

Halvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark

Halvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark Halvdelen af befolkningen sidder på pct. af formuerne i Danmark Formuerne i Danmark er relativt ulige fordelt - også når man medregner pensioner. De ti pct. med lavest nettoformue skylder i gennemsnit

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

Lavere aktieskat går til de rigeste

Lavere aktieskat går til de rigeste Lavere aktieskat går til de rigeste Forslaget om at hæve progressionsgrænsen for aktieindkomstskatten vil udelukkende give en skattelettelse i toppen. Mens den ene procent af befolkningen med de højeste

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste

15 års skattereformer har tilgodeset de rigeste Status på års skattereformer års skattereformer har tilgodeset de rigeste I løbet af de seneste år er der gennemført en række skattereformer, der har lettet skatten på arbejde. Opsummerer man ændringerne

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling

Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Uden regeringens skattelettelser ingen EU-henstilling Danmark kæmper i år med et underskud på de offentlige budgetter på 88 mia. kr., svarende til 5,1 pct. af BNP. Det ventes, at EU-kommissionen vil give

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet

Læs mere

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

Social arv i de sociale klasser i 2012

Social arv i de sociale klasser i 2012 Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat

Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Et argument der ofte bruges for at lette topskatten er, at nogle personer med almindelige job som lærere, sygeplejersker og mekanikere betaler topskat. Dykker

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012

Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,

Læs mere

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse

Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse AE har undersøgt gevinsterne ved at videreuddanne faglærte, og der er millionstore gevinster at hente. Over et livsforløb er nettogevinsten af et

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Overførsler for de rigeste i Danmark

Overførsler for de rigeste i Danmark Overførsler for de rigeste i Danmark De rigeste familier i Danmark modtager samlet 3,4 mia. kr. i indkomstoverførsler. Det svarer til et gennemsnit på 15.500 kr. for hver af de 220.000 personer der er

Læs mere

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Der er stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom i Danmark. Mens over 5 pct. af børnene i København og på Lolland tilhører gruppen af étårs-fattige,

Læs mere

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen

Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at

Læs mere

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste

VLAK-skattelettelser giver over kr. til de allerrigeste VLAK-skattelettelser giver over 200.000 kr. til de allerrigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til lønmodtagere med de højeste lønninger. Den rigeste procent får

Læs mere

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen

Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Hver tiende ufaglært står i arbejdsløshedskøen Krisen har medført en betydelig stigning i arbejdsløsheden, hvor der er i dag over 1. personer, der står uden job. Når man ser på ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Få kvinder betaler topskat

Få kvinder betaler topskat Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

Milliardpotentiale i skolepraktikken

Milliardpotentiale i skolepraktikken Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark

Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Børnefattigdommen stiger og er skævt fordelt i Danmark Antallet af børn, der lever i familier i fattigdom er vokset i Danmark gennem mange år. I dag er der næsten 65.000 børn, der lever i fattige familier,

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Danskerne har langt større formue end gæld

Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne havde ved udgangen af 2013 i gennemsnit 1.116.000 kr. i overskud, når al gæld er trukket fra al formue herunder i boliger, biler mv. Der er i den økonomiske

Læs mere

Regeringens skatteudspil rammer skævt

Regeringens skatteudspil rammer skævt Regeringens skatteudspil rammer skævt Regeringen har fremlagt sit udspil til skattelettelser i jobreform fase. Skattelettelserne herfra vil give den største gevinst til de højestlønnede både opgjort i

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Analyse 8. januar 2014

Analyse 8. januar 2014 8. januar 2014 Øget koncentration af økonomisk fattige i særligt udsatte boligområder Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Tabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode

Tabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode Notat 23. september 2014 Oplysning om revideret metode til beregning af fordelingsvirkninger af ændringer i offentligt forbrug Finansministeriet har konstateret, at de hidtidige beregninger af fordelingsvirkninger

Læs mere

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.

Læs mere

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt

Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt Det danske arbejdsmarked udvikler sig skævt København med Omegn samt Østjylland og Østsjælland er sluppet nådigst gennem krisen, mens de øvrige landsdele har været ekstremt hårdt ramt på beskæftigelsen.

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

Lavere aktieskat forgylder de rigeste

Lavere aktieskat forgylder de rigeste Lavere aktieskat forgylder de rigeste Sænkes den øverste aktieskat fra pct. til 7 pct. vil det give en skattelettelse på,6 mia. kr. Heraf vil de,8 mia. kr. gå til den rigeste procent. Den rigeste procent

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed

De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed De europæiske unge er hårdt ramt af ledighed De seneste tal fra Eurostat viser, at arbejdsløsheden i EU er på ca. 26 mio. personer. Det svarer til, at,6 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. I Euroområdet

Læs mere

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole

Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Næsten hver 3. akademikerbarn går i privatskole Hver femte elev i 8. klasse går på privatskole, og hver sjette elev i begynder 1. klasse i privatskole. Både blandt eleverne i såvel ind- som udskolingen

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede

Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede Stigning i det maksimale jobfradrag går til de højestlønnede En stigning i beskæftigelsesfradraget har været nævnt flere gange som et muligt element i det kommende skatteudspil. Indføres dette ved at den

Læs mere