15 år og fuld fart frem?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "15 år og fuld fart frem?"

Transkript

1

2

3 Månedsmagasinet Skolen ISSN: Redaktør Signe Ramstedt Bertelsen Indlæg kan sendes til 15 år og fuld fart frem? Deadline 11. december December 2007 Næste udgivelse Januar Layout CPH Design 4 Fra redaktøren Valgkampen der blev væk Grafisk tilrettelæggelse Betina Mauritzen Forsidebillede Preben Stentoft Illustrationer Pia Olsen / Tryk Teknik Grafisk ApS Forlag og annoncesalg Notorius a/s Meinungsgade 8 D 2200 København N Tlf De ensomme i klassen Hvem er de ensomme unge og hvordan kan de hjælpes? 7 Når unge snakker med unge om sex og alt det der Dialogbaseret undervisning i seksualitet, pubertet og prævention 10 Er 9. klasse trafik tjekket? Nyt undervisningsmateriale tester de unges risikoforståelse 13 Min ungdomsklub ligger i cyberspace Cyberhus.dk holder altid åbent 17 En fælles oplevelse i alkoholens tegn Forældre har også brug for viden om rusmidler 20 Kulturkløfter mellem unge Korps af minoritetsunge går i dialog og bygger broer 25 Vejledning og uddannelse på trods Opsøgende vejlederteam for unge med særlige behov Annoncerne er zoneinddelt. Dette er en webversion 29 På læsecamp i sommerferien Vinderen af årets læseinitiativpris er kåret 20 Annoncemateriale mærket med ordrenr. kan sendes til Notorius på ovenstående adresse. 31 Månedens kommentar Håbet om hjælp oppefra brast, så hvad gør vi nu? 33 Undervisningsmateriale om handicap Månedsmagasinet Skolen udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler og seminarer i hele landet. Med støtte fra Jeres lokalområde skaber vi et politisk uafhængigt forum, hvor debatten er åben for alle med interesse for grundskolen. Lægfolk som fagfolk kan sætte deres sag på dagsordenen; alle holdninger og budskaber er velkomne. Ordet er dit Kampen om kroppen i skolen Erfaringer fra den frivillige idræt er ikke tilstrækkeligt 38 Skal vi undervise i Jordens undergang? Klimakaravanen ruster eleverne til at forstå globale miljøproblemer 40 Kryds & Tværs 41 Den indvendige bagside December NUMMER 3 ÅRGANG 14 3

4 Valgkampen der blev væk SIGNE RAMSTEDT BERTELSEN Redaktør Og der blev ro på den lille redaktion. Efter tre uger, hvor silden i dildlage dagligt blev toppet af heftige diskussioner (om andet end månedens forside og temaet:»rosenkål er en undervurderet grønsag«), fik vi endelige madro. Personligt savner jeg valgkampen; både rundt i det københavnske gadeliv og i mit 24 tommers farvefjernsyn. Valgplakaterne er enten forsvundne eller ansigtsløse, og ingen hilser mig længere godmorgen med en farverig folder, når jeg tramper ud ad Nørrebrogade. Sikke en skam vi havde det jo lige så hyggeligt. Men tilbage til hverdagen og alt godt fra skoleverdenen. December måneds magasin er udkommet med et tema om Ungdomsliv. Lige som i novembers magasin sætter vi fokus på grundskolens ældste elever. Ensomhed, seksualitet og unge i trafikken er nogle af emnerne, som du kan blive klogere på i denne måned. Uden at afsløre mere vil jeg såmænd blot ønske god læselyst. Når magasinet udkommer næste gang, skriver vi Årets første udgave vil stille skarpt på temaet»medbestemmelse og demokrati i skolen«et tema som allerede har vakt stor interesse. Vi arbejder kontinuerligt på at gøre magasinet endnu bedre. Meget er sket i det sidste år, og vi har fortsat nye tiltag i posen. En af de mere mærkbare forandringer sker, når vi fra januar omlægger antallet af udgivelser fra elleve årligt til seks. Vi har valgt at lægge kræfter i at lave et endnu bedre blad, og det betyder, at magasinet fra januar vil udkomme hver anden måned. Husk at vi gerne eftersender et ekstra magasin eller to samt, at vi gerne deler ud af spaltepladsen, når nye og gamle læsere ønsker at bidrage til debatten i og omkring skolen. Vores postkasse for elektronisk post er døgnåben og findes på adressen: Glædelig december og rigtig god jul Signe Ramstedt Bertelsen Redaktør 4 December NUMMER 3 ÅRGANG 14

5 De ensomme i klassen De sidder i klassen. Nok ikke bagest med de seje drenge og heller ikke forrest med de kvikke piger. De sidder midt i. Lidt ude i siden og siger ikke så meget. De klarer lektierne fint, og laver aldrig ballade. De gør ikke opmærksom på sig selv. Til gengæld har de det skidt. De føler sig ensomme, og har ingen at dele deres liv og tanker med, selvom de sidder i samme rum som en masse andre. AF RILLO SNERUP RUD, VENTILEN DANMARK Ihver 8. klasse sidder der en eller to elever, der føler sig ensomme i en grad, så det præger deres livskvalitet. Og der er intet, der tyder på, at andelen falder, når de bliver ældre 5-8 procent af danske unge er ensomme. Nåh ja, vil mange sige. Alle kender vel til at føle sig lidt ensom og udenfor og især i ungdomsårene er det noget, man skal igennem. Det kan måske være rigtig nok, men det er ikke alle, der føler sig en hver dag og hele tiden. Og de unge, der gør, bliver præget for resten af livet. Der er store sammenfald mellem følelsen af ensomhed i ungdomsårene og selvmordsforsøg, depression, social fobi og andre psykiske lidelser. Hvad der kommer først, kan der ikke gives endegyldige svar på, men sammenhængen sætter en streg under at ensomhed også er et problem, der skal tages hånd om. De unge, der kommer i Ventilen har typisk været ensomme gennem flere år. De år, hvor de ellers skulle have været sammen med jævnaldrende og have lært de uskrevne sociale regler, der findes. For én ting er, at man derhjemme kan lære almindelig god opdragelse, bordskik og at sige goddag. Men hvis man aldrig er sammen med jævnaldrende, lærer man ikke, hvad man skal svare, når nogen siger»hva så?«, hvordan man nærmer sig en pige, man synes er sød eller hvornår det er passende at tale om sex, forældreproblemer eller andre svære emner. Hvis man ikke kender disse»regler«så gør det det endnu sværere at få venner. De unge oplever at de bliver stemplet som mærkelige eller anderledes: Hvis deres klassekammerater da overhovedet opdager, at de er der. For i takt med afvisningerne og nederlagene trækker de unge sig ind i sig selv. De bliver mere stille og mindre kontaktsøgende. HVEM ER DE UNGE?»De unge, der kommer i Ventilen, har det rigtig skidt med sig selv. De har mistet troen på, at de er værdifulde nok til at fortjene venner. Og de har mistet modet til at forsøge at opsøge andre unge og forsøge at skabe de relationer, som de ønsker sig så brændende,«fortæller Bodil Østergaard, der er formand for Ventilen Danmark, et tilbud til netop stille og ensomme unge.»de første gange de kommer, har de svært ved at se andre i øjnene. De hænger med hovedet og er tydeligt utilpasse ved bare at skulle være i rum med andre unge. Mange af dem er ekstremt fåmælte og siger så godt som ingenting mens andre af dem taler hele tiden, og om ting som man ikke»normalt«fortæller fremmede,«beskriver hun. TAL OM DET Når de unge netop er kendetegnede ved, at de ofte er stille og rigtig gode til at gemme sig og sørge for at se ud som om de passer ind, for at undgå afvisninger - så siger det sig selv, at de er svære at få øje på. Men som voksen, professionel, eller som klassekammerat, ved man i virkeligheden godt, hvem de er, når man tænker sig om. Det sværeste er at finde ud af, hvad man skal gøre. For man kan ikke skaffe venner til andre. Og man kan ikke forære de unge det selvværd og de kompetencer, der skal til, for at det kan blive let at indgå i sociale relationer. Men man kan tale om det.»vi hører fra de unge i Ventilen, at der faldt en stor sten fra deres skuldre allerede første gang, de var der: December NUMMER 3 ÅRGANG 14 5

6 TEMA om ungdomsliv Da opdagede de, at de ikke var de eneste i verden, der følte sig ensomme og havde problemer med at få venner. At de måske var alene og ensomme men ikke unormale,«forklarer Bodil Østergaard. Ensomhed blandt unge har længe været et problem, som man ikke talte om. Mange har ikke kendt til omfanget og konsekvenserne og mange har nægtet, at det var et problem. Og blandt børn og unge er det decideret tabu. Når man lever i en tid, hvor sms erne helst skal tikke ind i en lind strøm og antallet af venner både i klassen, klubben og cyberspace er det, der giver status, siger man ikke højt, at man ikke ved, hvordan man får venner. Derfor er noget af det vigtigste, man kan gøre, at snakke med de unge. Både dem, der ser ud til at være alene og måske har problemer med at få nære venner men også med de andre i klassen. Så alle bliver klar over, at det ikke er unormalt at være ensom og at venner ikke kommer af sig selv. Og så alle i klassen vil være med til at tage et ansvar. LITTERATUR OM ENSOMME UNGE DER ER BARE IKKE RIGTIG NOGEN EN ANTOLOGI OM UNGE OG ENSOMHED red. Annette Wiborg, Ventilen 2006 En antologi om unge og ensomhed, udgivet af Ventilen Danmark. Bogen giver ordet til forskere, praktikere og de unge selv - i et forsøg på at komme rundt om emnet ungdomsensomhed. Hvad er ensomme? Hvor mange er ensomme? Og ikke mindst: Hvad kan man gøre? Blandt forfatterne er: Ida Koch og Tine Bryld, Per Schultz Jørgensen, Mathias Lasgaard og Bent Kawa. ligesom flere af de unge fra Ventilens mødesteder fortæller deres egne historier om at være unge og ensomme. ENSOM BLANDT ANDRE - EN PSYKOLOGISK UNDERSØGELSE AF ENSOMHED BLANDT UNGE I DANMARK Af Mathias Lasgaard. Psykologisk Studieskriftsserie, Årgang 9 nr. 1, 2006, Århus Universitet. En psykologisk undersøgelse af ensomhed hos unge på 8. klassetrin i danske skoler. FAKTA OM VENTILEN Ventilen er en frivillig social organisation, der driver mødesteder for stille og ensomme unge på år i byer landet over. I mødestederne finder de unge ligesindede og et frirum, hvor det ikke er pinligt at føle sig ensom, og hvor der er mulighed for at øve sig i at skabe netværk, relationer og venskaber. Ventilen arbejder også for at udbrede viden og debat om ensomhed blandt unge. Det er et problem, der længe har været overset, selvom de få undersøgelser, der findes viser at det er udbredt. FORTÆLLINGER OM ENSOMHED Red. Mathilde Hjerrild Carlsen, Morten Tobiasen og Stine Frederiksen. Ventilen 2005 Undervisningsmateriale for folkeskolens ældste klasser, med elevhæfter med historier og debatoplæg til brug i klassen, og med lærervejledning med yderligere information og gode råd til, hvordan emnet kan behandles. Læs mere på 6 December NUMMER 3 ÅRGANG 14

7 Når unge snakker med unge om sex og alt det der Kan man være jomfru, selvom jomfruhinden er sprunget? Er p-piller 100 % sikre? Hvor skal den stikkes ind henne? Er porno godt for unge? Er det normalt at spille dagligt? Hvor langt skal en penis op, før man bliver gravid? Kan man blive gravid af at sluge sæd? Hvor lang tid tager det for en pige at få orgasme? Hvilke sexsygdomme findes der, og hvad er den farligste? AF ANNE SOFIE FRAENKEL, PROJEKTKOORDINATOR, CENTER FOR SEX OG SUNDHED Det er nogle af de spørgsmål Center for Sex og Sundheds ung til ung undervisere mødes af, når de underviser klasseselever i seksualitet. De fleste elever på disse klassetrin hungrer efter viden om sex, kærlighed, forelskelse, første anden og tiende gang, præventionsmidler, kønssygdomme og vigtigst af alt om de er normale i krop, ønsker, fantasier og oplevelser i forhold til sex og seksualitet. De unge skal tidligere og tidligere tage stilling til deres egen seksualitet. Dette kan være ret svært for de unge at takle, da de mangler råd og vejledning. Det almindelige ungdomsliv, risikoadfærd, sikker sex og afklaringen af seksuelle spørgsmål er stadig fyldt med tabuer. Disse tabuer forsøger Center for Sex og Sundhed gennem dialog med de unge at aflive, da vi ved, at tabuer og myter omkring risikoadfærd ofte øger risikoadfærden blandt unge. Samtidig er det en kendsgerning, at en risikoadfærd hyppigt»trækker«andre med sig, hvilket betyder, at børn, der begynder at ryge tidligt, har deres alkoholdebut tidligere end andre og også har en tendens til oftere at fortryde et samleje. DIALOG SOM FOREBYGGELSE I Center for Sex og Sundhed bruger vi dialogen som udgangspunkt i undervisningen for at få eleverne til selv komme med de»rigtige«svar og gode løsninger på, hvordan man bedst håndterer sex, kærester og forelskelse. På den måde aktiveres eleverne samtidig med, at vi anerkender deres viden. For langt de fleste elever betyder vennernes holdninger meget for, hvordan de selv agerer. Det virker derfor langt stærkere, når det er klassens seje pige, der siger, at man selvfølgelig ikke skal lade sig presse til sex eller den hotte dreng, der påpeger, at fyre ikke bare går efter gode patter og en lækker røv, når de skal finde sig en kæreste, men i lige så høj grad vil have én, der er sød og sjov. Center for Sex og Sundhed sætter samtidig den gensidige anonymitet højt i undervisningen, hvilket betyder, at vores undervisere som hovedregel ikke videregiver og fortæller om egne oplevelser og heller ikke opfordrer eleverne til at fortælle om deres oplevelser. I stedet henvises f.eks. til en historie, man har hørt fra en ven, læst i et blad etc. På den måde mister eleverne ikke fokus på det emne, de er i gang med, fordi de pludselig skal forholde sig til underviserens første gang. De risikerer heller ikke at have fortalt en personlig historie om kønsvorter på pikken, seksuelt misbrug eller andet, som hele skolen få timer efter ved, fordi klassekammeraterne ikke kunne lade være med at sladre. GODE RÅD TIL LÆREREN OM SEKSUALUNDERVISNING Som de fleste lærere nok ved, er det anderledes at undervise i seksualundervisning end i de fleste andre emner. Det er langt fra alle, der i forvejen taler åbent om sex og følelser, hvilket fører til, at det kan føles rigtigt svært at skulle undervise i faget. Som underviser er man nødt til at glemme sin personlige blufærdighed. Kun ved selv at tale åbent om tingene kan man få eleverne med. Har man som underviser svært ved at tale om disse emner, kan man med fordel øve sig på sin vennekreds, kollegaer og familie. Jo flere gange man får fortalt og snakket med andre om sex, kønssygdomme, følelser og prævention, jo lettere vil det være for underviseren at svare eleverne nøgternt på spørgsmål, der umiddelbart kan virke grænseoverskridende. Samtidig kan det også være en god idé at bruge undervisere udefra som supplement til undervisningen. Det kunne eksempelvis være Center for Sex og Sundheds ung til ung undervisere, et besøg på en præventionsklinik eller et foredrag om sex for unge, som Center for Sex og Sundhed også afholder. December NUMMER 3 ÅRGANG 14 7

8 TEMA om ungdomsliv BLIV IKKE PERSONLIG- ANONYMISER UNDERVISNINGEN Seksualundervisningen må ikke blive personlig. Dette undgås ved at anonymisere undervisningen. Brug cases, fortæl historier, spørg om eleverne»kender nogen som...«eller»har hørt om nogen der...«. Mulighederne er mange for at få en samtale i gang, der ikke kommer til at handle om, hverken eleverne eller underviseren. Det er en fordel, hvis man kan holde undervisningen i 3. person. På den måde kommer hverken elever eller underviser til at udlevere sig selv. Som underviser er det godt at have forberedt cases med forskellige temaer. Sådanne cases og andre idéer til seksualundervisningen kan man blandt andet finde på Tager man eksempelvis udgangspunkt i en case om»første gang«bliver det emnet og ikke eleven, der sættes til debat. Derved bliver undervisningen mindre personlig for både underviseren og eleverne, hvilket gør, at alle bedre kan forholde sig til emnet og kommentere det. Ingen skal gå fra seksualundervisning med følelsen af at have udleveret sig selv. Det er ubehageligt både for personen selv og de andre i lokalet. Langt de fleste elever ønsker ikke at høre om hverken underviserens eller andre elevers sexliv, og det kan blive meget hårdt for den elev eller underviser, som er kommet til at fortælle lidt for meget. INVOLVÉR FORÆLDRENE Er de unge hjemmefra vant til at kunne spørge og tale åbent om sex, følelser og lignende, bliver de mere tolerante og modne. Dette kan føre til, at de får en bedre seksuel debut. VIGTIGE EMNER I SEKSUALUNDERVISNINGEN Fagligt stof/ hårde emner: Kønssygdomme, præventionsmidler, anatomi, pubertet, menstruation, graviditet, abort, myter. Bløde emner: Kærester, sex, onani, orgasme, første gang, forelskelse, porno, erogene zoner, seksuel lavalder, grænsesætning (at sige»ja«og»nej«), myter. KONSEKVENSER AF USIKKER SEX: Klamydia: ca nysmittede pr. år i Danmark Kondylomer/kønsvorter: ca nysmittede pr. år i Danmark Gonoré: ca. 400 nysmittede pr. år i Danmark Syfilis: ca. 75 nysmittede pr. år i Danmark Hiv/aids: ca. 250 nysmittede pr. år i Danmark Herpes: ca. 20 % af de seksuelt aktive er smittet Uønskede graviditeter: ca pr. år 8 December NUMMER 3 ÅRGANG 14

9 TEMA om ungdomsliv En god idé vil derfor være at inddrage forældrene. Fortæl dem om, hvad der skal ske i undervisningen, samt opfordrer dem til at tale med deres børn og være åbne overfor deres spørgsmål. Det er ikke nødvendigt, at forældrene sætter sig ned og tager»den store blomsterne-og-bierne-samtale«med deres børn, men de skal give udtryk for, at børnene kan komme til dem med spørgsmål. Samtidig kan de sørge for at skaffe nogle pjecer om sexsygdomme og prævention, så de unge har let adgang til viden. Forældrene tager sikkert heller ikke skade af at læse lidt om emnet. En mulighed er også at købe nogle kondomer til de unge. Så har man gjort lidt til, at de kan passe på sig selv og andre. NEJ TAK TIL SKRÆMMEKAMPAGNER Center for Sex og Sundhed fraråder lærere og andet sundhedspersonale at bruge skræmmebilleder og egne erfaringer fra eksempelvis en hiv-smittet i seksualundervisningen, da disse billeder og fortællinger oftere blot fungerer som underholdning for de unge i stedet for at vække til eftertanke i forhold til egen risikoadfærd. Faren ved denne metode er, at de unge enten ikke kan forholde sig til, at de kan ende som den hivsmittede, da de jo kun dyrker ubeskyttet sex med nogen, de regner med er hiv-negative/sygdomsfri, og derfor ikke regner sig selv for værende i risikogruppen. Samtidig kan en negativ tilgang til sex også bevirke, at de unge får et anspændt forhold til egen seksualitet og sexliv og derved har sværere ved at indgå i gode seksuelle relationer, hvor parterne respekterer og lytter til hinandens ønsker og behov. Derfor arbejder Center for Sex & Sundhed med forebyggelsesmetoder baseret på humor og dialog for at skabe refleksion og udvikling af handlekompetencer hos den enkelte, - netop ud fra den betragtning, at viden ikke er nok til at flytte adfærd på sundhedsområdet. Eleverne skal også kunne sætte grænser og have lyst og mod til at tage ansvar for sig selv og deres partner. Noter: 1. Sundhedsstyrelsens undersøgelse om befolkningens holdninger, viden og adfærd til seksualitet, sexsygdomme og hiv, udført af Gallup i foråret 2004, Ringstedprojektet, Børnerådets undersøgelse 2003 DE USEXEDE FACTS 1 : Hver fjerde ung har haft en sexsygdom, inden de fylder 25 år. 70 % af de unge, som hyppigt har samleje, men ingen fast partner, bruger ikke kondom. 40 % af unge har oplevet at kondomet»springer«sandsynligvis pga. mangelfuld viden om den praktiske håndtering af prævention. 20 % af unge på 14 år har haft samleje. Over halvdelen af alle 12-årige har haft deres alkoholdebut. Mange unge tror, at deres jævnaldrende drikker væsentlig mere end faktum er. Blandt unge med alkoholdebut før 13 år fortryder 28 % et samleje blandt unge med senere alkoholdebut er andelen 6 %. Næsten halvdelen af de årige mænd beskytter sig ikke konsekvent, når de har sex med en ny partner. Det samme gælder for omkring en tredjedel af kvinderne i samme alder. UNG TIL YNGRE DIALOGBASERET UNDERVISNING I SEKSUALITET, PUBERTET, PRÆVENTION Ung til yngre er dialogbaseret undervisning hvor eleverne er i fokus. Underviserne taler elevernes sprog. Undervisningskorpset består af unge mellem år, som er tilknyttet videregående uddannelser. Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes faktiske erfaringer og differentieres efter årgang. Undervisningen er klassebaseret og varer 2 timer. Eleverne opfordres til at indsende anonyme spørgsmål inden afviklingen af besøget. Vi anbefaler, at læreren ikke er tilstedet under undervisningen. Pris: 2 lektioner = 1500 kr. + transport ved max. 30 unge. Undervisning for fynske klasser er gratis. December NUMMER 3 ÅRGANG 14 9

10 Er 9. klasse Trafik Tjekket? Et helt nyt undervisningsmateriale afslutter skolens færdselsundervisning og sætter fokus på viden, holdninger og adfærd. De unge står nemlig overfor de 10 farligste år i trafikken og her kan skolen komme til at spille en afgørende rolle. Trafik tjek dine elever og hjælp dem gennem en sikker ungdom. AF LONE HALD OG STEFAN LEHM, RÅDET FOR STØRRE FÆRDSELSSIKKERHED Da Rådet for Større Færdselssikkerhed for nogle år siden lavede en grundig undersøgelse af unge trafikanters holdninger til trafik, var et af de overraskende resultater, at unge havde rigtigt mange bekymringer, når det handlede om at være trafikant, men også at de havde rigtigt meget at sige. En del af undersøgelsen havde form som en rundbordssamtale, hvor en interviewperson styrede en diskussion igennem en række emner. Efter at interviewet var ovre, fortsatte de unge imidlertid uopfordret diskussionen. Undersøgelsen var på mange måder en milepæl i det præventive arbejde i fht. unge i alderen 14 til 24 år. Den interesse og diskussionslyst, som vi oplevede, gav os energi og motivation til at intensivere og udvikle arbejdet med at inspirere unge til at tage mere ansvar for sig selv og sine kammerater og til at træffe bedre valg. UNGE ER ANSVARLIGE, MEN URUTINEREDE Det er Rådets anbefaling, at det præventive arbejde i fht. vores børn og unge foregår som en drypvis indsats fra vi fødes, til vi får kørekort. Vi kalder progressionen for»fra vugge til rat«, og inddragelsen af forældre, skoler og børn fungerer sådan set fint indtil udskolingen. Når eleverne skal i gang med de sidste år, og eksamen og studievalg og fritidsjob og meget andet fylder, så accepterer vi, at der ikke er tid til at undervise i færdsel. De gider heller ikke, siger vi. Men statistikken over dræbte unge taler sit tydelige sprog. Det ER uden diskussion i færdselsundervisningen, vi skal lægge det præventive arbejde, hvis det skal være både hensigtsmæssigt og effektivt. Hvis vi skal vejlede unge sikkert igennem det farligste tiår i trafikken, må vi ikke glemme vores ansvar og forpligtigelse i 8. og 9. klasse. UNDERVISNING PÅ ELEVERNES PRÆMISSER For at gøre det muligt i en travl 9. klasse at klemme færdselsundervisningen ind har Rådet udviklet tre aktiviteter, som ikke koster meget på hverken materialebudget eller årsplan. Det er vores anbefaling, at alle elever møder en Trafikinformatør, arbejder med undervisningsavisen Trafikliv og afslutter skoleforløbet med den test, som vi udgiver i starten af Den hedder Trafik Tjekket. TRAFIK TJEKKET BESTÅR AF: Et elevhæfte som forbereder eleven til testen gennem research og diskussion En test på nettet med uni-c login som giver individuel feedback til eleven og klasse feedback til læreren En overlevelsesstrategi som afrunder forløbet Et forældrebrev En lærervejledning Trafik Tjekket udgives af Rådet for Større Færdselssikkerhed januar Trafik Tjekket tester viden, holdninger og adfærd, og afslutter skolens arbejde med Færdselsundervisning. 10 December NUMMER 3 ÅRGANG 14

11 TEMA om ungdomsliv Alle materialer kan bruges i tværfaglige forløb, og testen kan fungere som en evaluerende afslutning af færdselsundervisningen. Arbejdet med Trafik Tjekket sikrer, at skolen lever op til lovgivningen og Fælles Mål. Materialerne er stort set gratis og kan bruges samlet eller hver for sig og kræver meget få ressourcer at lærer og skole. Rådet udgiver sammen med Politiken og TrygFonden også hvert år undervisningsavisen Trafikliv. Hvert år indgår knallert temaet TRAFIK TJEKKET INDIVIDUEL OG SOCIAL TEST Færdselsundervisning i udskolingen skal ses i et bredt perspektiv. Det handler ikke så meget om regler og manøvrefærdighed, for de fleste elever i 9. klasse kender færdselsreglerne, og de kan cykle men spørgsmålet er: Har de også risikoforståelse? Mener og gør de det samme enkeltvis, og når de er samen med andre? Hvad er vigtigst: At tage chancer eller være en god kammerat? Testen afdækker den enkeltes viden, holdninger og adfærd samt den enkeltes fornemmelse af klassen. Testen giver eleven feedback på sig selv og på oplevelsen af klassens sociale værdier. For at kunne facilitetere den afsluttende diskussion, som leder frem til arbejdet med overlevelsesstrategien, får læreren en samlet feedback på klassens holdninger og adfærd som individer, og på klassen fornemmelse af de andre. Med et samlet udtryk for risiko overfor ansvar kan de interessante diskussioner føres:»der er fire herinde, som synes det er OK at være påvirket i trafikken, mens ti synes, man skal sige fra. Hvordan tolker I det?«eller:»de fleste drenge i klassen synes, det er ok at køre to på knallert, men pigerne kan ikke lide det?«december NUMMER 3 ÅRGANG 14 11

12 TEMA om ungdomsliv DE 10 FARLIGSTE ÅR Udskolingen er startskuddet til de 10 farligste år i trafikken. Kilde: Vejdirektoratet/VIS 2007 MERE OM UNGE OG TRAFIK trafikskadede unge holder foredrag for 9. klasse (gratis) tekster, film og opgaver til arbejdet med undervisningsavisen Trafikliv hjemmeside til de 18- til 24-årige Rådets hjemmesides Kontakt Lone Hald / ) og Stefan Lehm / ) UNGEULYKKEN Den typiske ungeulykke foregår om natten. En bil med en ung chauffør og unge passagerer er på vej hjem fra diskotek eller på vej til en anden fest. Alle er påvirkede af alkohol. Humøret er højt. Det er musikken og hastigheden også. Flere har glemt selen. Chaufføren mister herredømmet og kører ind i et træ eller ud på en mark, hvor bilen ruller rundt og en eller flere kastes ud af bilen og dræbes. Mange faktorer løber sammen til et ulykkeligt hele som ofte ender med dødelig udgang for en eller flere. 12 December NUMMER 3 ÅRGANG 14

13 Min ungdomsklub ligger i cyberspace - om ungdomsliv og socialpædagogik i cyberspace»som mange andre teenagere, døjede jeg med de mange lektier, presset fra lærere og forældre og ikke mindst kærligheden. Jeg havde i et stykke tid gået med en underlig følelse indeni, måske noget mange kan relatere til. Det var ikke en følelse som jeg kunne lokalisere eller stoppe, men en følelse af ubehag.«af ANNI MARQUARD, PROJEKTLEDER OG NIELS CHRISTIAN BILENBERG, SOCIALPÆDAGOGISK KOORDINATOR Jeg ledte på internettet, men mange steder var lukket grundet juleferie. Endelig faldt jeg over Cyberhus, som senere har vist sig at have hjulpet mig gevaldigt.«ovennævnte udsagn er fra en pige på 16 år. En pige som havde brug for hjælp, men hjælpetilbudene rundt om hende var lukkede pånær i cyberspace. Her ligger nemlig en socialpædagogisk ungdomsklub, som altid holder åben; Cyberhus.dk. HEJ MED DIG, VELKOMMEN I CHATTEN Sådan kan børn og unge tre dage om ugen møde frivillige rådgivere på den anonyme online chatrådgivning på Cyberhus.dk. Rådgivningen er en af kerneydelserne i Cyberhus og er, som resten af Cyberhus.dk, et udtryk for hvorledes det socialpædagogiske felt gennem de seneste år også er blevet forankret i cyberspace. De frivillige rådgivere har gennem de sidste fire år gennemført mere end 2500 online samtaler med børn og unge, der søger svar eller hjælp til at få det bedre. De frivillige er alle enten under, eller har bag sig, relevant uddannelse, eksempelvis psykologer, pædagoger, socialrådgivere og lærere. Alle rådgivere skal gennem et oplæringsforløb, der skal sikre en høj faglig kvalitet i rådgivningen. Oplæringen sker bl.a. gennem samtaler og online rollespil med erfarne lønnede rådgivere, der er tilknyttet rådgivningen som koordinatorer. Det er de lønnede koordinatorers opgave hele tiden at opretholde og udvikle den faglige kvalitet og tilføre nye frivillige kræfter til Cyberhus chatrådgivning. JEG TØR IKKE SNAKKE MED NOGLE OM DET DER SKER Chatrådgivningen henvender sig til piger og drenge i alderen 9-18 år. Det sker dog lejlighedsvis, at både yngre og ældre gør brug af chatten. Der er stor bredde i de problemstillinger, de unge henvender sig til chatten med. Nogle søger konkrete svar på konkrete spørgsmål og andre vil bare snakke lidt. Andre igen har det meget skidt og vil gerne have hjælp, men ved ikke hvordan eller hvor de skal starte. Temaerne i samtalerne er mange. Kærlighed, mobning, seksualitet, selvskadende adfærd og selvmordstanker, uddannelse og skole samt seksuelle overgreb, vold og misbrug af alkohol og stoffer. Alle sammen meget forskellige problemer fra meget forskellige børn og unge. Fælles for dem alle er dog, at den enkelte har krav på og brug for at blive hørt og taget alvorligt. Mange af de unge, som Cyberhus gennem chatten taler med, har efter egne udsagn ikke andre steder at gå hen for at få hjælp eller også tør de ikke at snakke med nogen om det, de bærer rundt på. Netop i den sammenhæng har onlinechatten sin store styrke ved den komplette anonymitet, som sikrer at den unge kan tale åbent om sine problemer. På den måde når chatrådgivningen ud til unge der måske ellers ville afstå fra at søge hjælp. Nogle unge nævner frygten for, hvilke konsekvenser det kunne få, hvis deres problem blev kendt for eksempelvis venner, forældre, lærere og lign. Andre giver udtryk for mistillid til voksne. Nogle fordi de har haft mange negative oplevelser og ikke ser voksne som en tryg og sikker medspiller, der kan eller vil hjælpe dem. Andre fordi de ganske enkelt mener, at der ikke er nogen, der vil tro på det, de fortæller. December NUMMER 3 ÅRGANG 14 13

14 TEMA om ungdomsliv Der er altså ofte tale om unge, der på den ene eller anden måde har oplevet svigt i forhold til voksne, eller er bange for at opleve det.»tak fordi at I inde hos jer kan få mig til at se det positive ting i min tilværelse. Det samme gør andre unge sikkert også som I snakker med. I har fået mig i et bedre humør flere gange. Tak for det!«pige, 19 år Rådgiverens anonymitet er lige så vigtig som den unges. Rådgiveren må ikke oplyse, alder og øvrige private forhold. Rådgiveren må ligeledes ikke oplyse hvornår han/hun er på vagt i rådgivningen. Vi ønsker ikke at gøre de unge afhængige af bestemte rådgivere. Først og fremmest fordi chatten på ingen måde skal betragtes som terapi eller behandling. Dernæst kan et afhængighedsforhold betyde, at den unge ville kunne opleve svigt fra rådgiveren, hvis denne skulle være syg, være på ferie over længere tid eller måske helt stoppe på Cyberhus. JEG TØR GODT FORTÆLLE MIN HISTORIE, HVIS JEG MÅ VÆRE ANONYM Anonymiteten er vigtig for både den unge og rådgiveren. Det er den sikkerhed, den unge finder i anonymiteten der gør, at den unge i første omgang benytter chatrådgivningen, og den er derfor også hellig i forholdet mellem rådgiveren og den unge. Dog spørger rådgiveren altid om den unges køn og alder for bedst muligt at kunne rådgive. Hvis den unge søger et konkret svar på hvor han/hun kan gå hen og få hjælp i sit nærmiljø, kan det være nødvendigt at spørge, hvor den unge bor. Der er stor forskel på hvilke hjælpeforanstaltninger de forskellige kommuner yder og hvordan de kan benyttes. Oplysning om den unges hjemkommune kan derfor i disse tilfælde være en fordel. JEG GIDER IKKE LØFTEDE PEGEFINGRE OG BEDREVIDENDE VOKSNE Cyberhus har til opgave at være et fristed for børn og unge, hvor de i trygge rammer mødes af anerkendende og tydelige voksne. I Cyberhus møder de unge ingen løftede pegefingre eller bedrevidende voksne. Til gengæld mødes de af rummelige voksne, de lytter og taler åbent og ærligt med de unge om deres tanker, følelser og problemer. Den unges netværk samt de foranstaltninger som repræsenterer samfundet har for nogle ikke været tilstrækkeligt til at samle den unge op og yde den fornødne hjælp. Når den unge oplever at enderne mellem det nære netværk og de offentlige instanser ikke når sammen,»i går chattede jeg med en pige som har været i chatten mange gange og som har været udsat for en gruppevoldtægt. I løbet af perioden hun kom i Cyberhus begyndte hun at skære i sig selv. Hun har fået ca. 17 timers rådgivninger over 9 gange. Hun ville bare lige fortælle, at hun har fået det godt efter at have fulgt de råd hun fik i Cyberhus (henvisninger til Center for Voldtægtsofre, egen læge og forældrene). Hun ville også sige tusind tak, fordi vi troede på hende.«cyberhus chatrådgiver 14 December NUMMER 3 ÅRGANG 14

15 TEMA om ungdomsliv OM CYBERHUS Cyberhus er organiseret i landsorganisationen Ungdommens Vel der driver en lang række tilbud til børn og unge i Danmark. Cyberhus organisation er baseret primært på frivillige medarbejdere, der muliggør at Cyberhus kan drives for et forholdsmæssigt lavt budget og ikke mindst, med stor entusiasme. Cyberhus har i dag knap 40 frivillige personer tilknyttet. De frivillige medarbejdere modtager regelmæssigt professionel vejledning, og der gives faglig sparring fra faste fagmedarbejdere. Cyberhus er støttet af Socialministeriet, Undervisningsministeriet, Århus Kommune, DUF, Helsefonden, TrygDanmark m.fl. og samarbejder med en lang række partnere. Cyberhus vandt i 2006 IT-Initiativprisen for Midtjylland samt Børnesagens Fællesråds 2. pris. er det vigtigt at der findes alternative muligheder, der kan hjælpe den unge tilbage på sporet. Her udfylder Cyberhus og øvrige anonyme rådgivninger en vigtig og nødvendig rolle. Denne rolle udfyldes ved først og fremmest at skabe sammenhæng og troværdighed, der gør at den unge får mod på at snakke og fortælle om sine problemer. Vi lader de unge mærke, at vi tager dem alvorligt. Vi lytter og anerkender dem for de følelser og tanker de har. Men det kan være svært. Ønsket om at yde den unge hjælp her og nu kan ofte være stor for rådgiverne. Især fordi mange af de unge, vi taler med, har meget tunge og svære problemstillinger. Men for at den unges oplevelse af chatforløbet skal være positivt, og at deres tillid til rådgiveren skal forblive intakt, er det vigtigt, at den unge ikke føler sig presset til at fortælle. Den unge skal hele tiden mærke, at det er ham/hende selv der bestemmer hvordan, hvornår og hvor meget der deles med rådgiveren. Det er en hårfin balance, som rådgiveren har ansvaret for at finde. Rådgiveren skal forsøge at motivere den unge til at fortælle om sine problemer uden at dette bliver invaderende i en grad, der gør at han/hun trækker sig. December NUMMER 3 ÅRGANG 14 15

16 TEMA om ungdomsliv Nogle fortæller forholdsvis umiddelbart og åbent om deres problemer, mens andre har svært ved at fortælle og kommer måske igen flere gange på chatten, før de føler sig trygge nok til at dele deres tanker. Ud over at være et frirum for den unge skal Cyberhus chatrådgivning også søge at være det bindeled, der får enderne på netværket omkring den unge til at nå sammen. Chatrådgivningen kan ikke stå alene og den kan ikke erstatte andre foranstaltninger i forhold til den unge. Det er derfor vigtigt, at rådgiveren så vidt muligt opfordrer den unge til at søge hjælp i den virkelige verden og ikke kun i cyberspace. Når det lykkes kan chatrådgivningen, ud over at være et sted hvor man møder voksne, der vil lytte, være første skridt for den unge tilbage på rette vej mod at få det bedre. DU KAN LÆSE MERE OM CYBERHUS PÅ KONTAKT CYBERHUS Cyberhus - Jylland Sønder alle Århus C. Tlf.: Cyberhus - Sjælland Dronningensvej 4, 2 sal 2000 Frederiksberg. Tlf.: Projektleder Anni Marquard Mailadresse: Telefon: Socialpædagogisk Koordinator Niels Christian Bilenberg Mailadresse: 16 December NUMMER 3 ÅRGANG 14

17 En fælles oplevelse i alkoholens tegn Unge og rusmidler, nu med forældre! Det er ingen hemmelighed, at unge eksperimenterer. En del af det at blive voksen handler netop om at eksperimentere og finde sit eget ståsted i livet i forhold til eksempelvis alkohol, sex, fart og illegale stoffer. Når man taler om unges eksperimenter er det blot vigtigt, at man ikke forstærker de flertalsmisforståelser, som trives i befolkningen, om hvor galt det står til med eksempelvis unges brug af rusmidler. AF ANNE SOFIE FRAENKEL, PROJEKTKOORDINATOR OG MORTEN MUNCH, RUSMIDDELKONSULENT, CENTER FOR SEX OG SUNDHED Mange forældre, lærere og andre nøglepersoner har ofte et overdrevet negativt syn på de unges eksperimenter. Dette syn opstår blandt andet, fordi voksne ikke ved nok om, hvad der sker i de unges liv. En del voksne tror eksempelvis, at det er almindeligt, at unge prøver illegale stoffer. Denne antagelse er helt forkert. Ifølge Ringstedsundersøgelsen er det under halvdelen af de unge i alderen år, der har prøvet nogle former for illegale rusmidler. Til gengæld bliver de fleste unge i dag undervist i alt fra seksualitet til fart og rusmidler og har derfor tit en bred viden om disse emner. Dette fremprovokerer typisk én af to typer handlemønstre hos de voksne. Enten bliver de urolige over den viden, de unge har, og forbinder den med, at de unge sikkert har et brug/misbrug af rusmidler, siden de ved så meget om rusmidlerne. Denne antagelse kan være ret uheldig, da den kan føre til flertalsmisforståelsen om, at alle unge tager stoffer, og dermed påvirke de unge til at gøre det. Eller også bliver de voksne så beroligede af de unges viden, at de slet ikke ønsker at blande sig i de unges omgang med rusmidler, da de mener, at de unge kan sagtens klare det selv. Denne antagelse kan også være uheldig, da unge i deres teenageår har brug for voksne, som de kan snakke med, og som kan hjælpe dem med at sætte rammerne for, hvordan en fest skal forløbe. FORÆLDREARRANGEMENTER Center for Sex og Sundhed mener, at det er vigtigt, at vi anerkender, at voksne ligesom de unge har brug for viden om rusmidler samt at få den nyeste viden om de unges faktiske risikoadfærd og idéer til, hvordan de kan takle denne. Samtidig er det vigtigt, at de voksne får mulighed for at snakke med andre voksne/forældre om deres bekymringer, og at de får mulighed for at udveksle erfaringer med ligesindede. De har eksempelvis behov for at få svar på spørgsmål om, hvad de skal gøre, hvis de har bekymringer for en ung. De har behov for at vide, om de skal ringe til den unges forældre, kontakte skolen eller bare lukke øjnene. Gennem 22 års arbejde med undervisning, formidling og rådgivning i forbindelse med forebyggelse har Center for Sex og Sundhed derfor udviklet et foredrag som både henvender sig til 7 kl. og deres forældre. Foredragets tema er unge, fester og alkohol. Forældrene får et oplæg for sig selv, der omhandler faktuel viden om temaet. Her vil de blive præsenteret for de nyeste tal og forskning. Oplæget handler om at klæde forældrene på til at være aktivt deltagende i planlægningen af fester, samt at få redskaber til at snakke om alkohol med de unge. Dette er utroligt vigtigt, for alle undersøgelser peger på, at forældre er en vigtig faktor ift., hvor meget den unge kommer til at eksperimentere DE UNGE UNDERVISES UD FRA UNG-TIL-YNGRE TANKE Her vil 1-2 unge fra vores korps forestå undervisningen i klassen. Udgangspunktet er dialog baseret undervisning. Underviseren er uddannet i at kunne snakke med de unge om, hvordan de ønsker, at der skal holdes fest. Samtidig lærer underviserne at sætte vigtige emner i spil så som, hvad kan problematikkerne ved alkohol være, hvordan er loven på området, hvilke skadesvirkninger har alkohol, og hvordan man passer på hinanden. December NUMMER 3 ÅRGANG 14 17

18 TEMA om ungdomsliv Forældrene og de unge bruger den sidste ½ time hver for sig til at arbejde med en case, der omhandler en fest, der går galt. Her skal de finde ud af, hvor festen går galt, og hvordan de undgår samme situation i deres klasse. Til slut mødes de unge og forældrene ved små café borde og diskuterer casen og aftenen som helhed. Her bliver der snakket om, hvordan man bedst muligt hjælper hinanden, og hvem der har ansvaret, når der bliver inviteret til fest. Dette skaber som regel en»øjen-oplukker«for forældrene, som ofte melder ud i samlet flok, at de tager ansvaret for festerne, og at de bestemmer, om der skal være alkohol til disse fester. Men de vil utrolig gerne have de unges hjælp og gode forslag, da det er et samarbejde. Foredragene har været en stor succes på Fyn de sidste 4 år. UNG TIL YNGRE I FOLKESKOLEN Udover forældrearrangementerne tilbyder Center for Sex og Sundhed undervisning i rusmidler til skolernes klasser efter den dialogbaserede ung-til-yngre metode. Undervisningen kan tilrettelægges som et besøg i klassen på skolen, eller klassen kan besøge centret i Odense. Det er vores erfaring, at de unge tager godt imod ung-til-ung undervisningen i folkeskolen, da det giver dem mulighed for at få en masse viden om rusmidler og risikoadfærd samt få aflivet myter uden løftede pegefingre. Dette påvirker de unges risikoadfærd i en positiv retning. Det kan for eksempel være en stor lettelse for en ung at vide, at det ikke er normalt for unge at prøve hash eller andre illegale stoffer. Samtidig kan det være ret overraskende for mange unge, at deres jævnaldrende drikker mindre, end de tror. At få aflivet myter om, hvor meget kammeraterne drikker, er rart for de unge og bevirker, at de selv drikker mindre. De fleste unge drikker for at leve op til forestillingerne om det normale og for at være seje. Disse forestillinger og normer er derfor vigtige at få snakket med de unge om på en positiv og konstruktiv måde. 18 December NUMMER 3 ÅRGANG 14

19 TEMA om ungdomsliv VIGTIGE INFORMATIONER TIL FORÆLDRENE For mange unge (15-16årige) er alkohol en integreret del af deres liv: 50 % har drukket alkohol mere end 40 gange. For hvert år alkoholdebuten var øget, faldt risikoen for tidlig hashdebut Blandt dem med tidlig alkoholdebut (før 12 år) havde 36 % røget hash, og 18 % af drengene og 13 % af pigerne havde prøvet amfetamin. Blandt de senest debuterende havde 7 % af drengene og 2 % af pigerne erfaring med hash og 2 % havde prøvet amfetamin. Tidlig alkoholdebut er tæt associeret med et hyppigt og stort alkoholforbrug. For hvert år debuten for et givent rusmiddel udsættes des lavere risiko for et stort rusmiddels forbrug. Der er sammenhæng mellem forældrenes viden om, hvem deres børn er sammen med og deres børns rusmiddeldebut: jo større viden forældrene har, des senere debut. Der er sammenhæng mellem forældrenes holdning til børnenes alkoholforbrug: jo mindre restriktiv holdning, des større andel af børnene bruger alkohol. Kilde: Ringstedprojektet Svend Sabroe og Kirsten Fonager:»Unges erfaringer med rusmidler i 2003 og udviklingen siden 1995«, FADLS FORLAG, 2004 UNG TIL YNGRE DIALOGBASERET UNDERVISNING I ALKOHOL OG RUSMIDLER Fester Venner, livskvalitet og selvværd Forældre Alkohol som rusmiddel - myter og fakta Øvrige rusmidler Pris: 2 lektioner = 1500 kr. + transport v. max. 30 unge. Undervisning for Fynske grundskoler er gratis. For at booke en ung-til-yngre underviser, kontakt venligst projektkoordinator Anne Sofie Fraenkel på tlf eller direkte på tlf EN ØJENOPLUKKER - oplæg og dialogmøder mellem forældre og unge om rusmiddelkultur og unges seksualitet; selvværd og livskvalitet Forældre og unge dialoger omkring ungdomsliv og alkohol. Diskussion af dilemmaer og spørgsmål omkring fester, rusmidler og seksualitet; opdeling i forældre-, unge- og lærergruppe. Pris for 3 timers undervisning: En klasse kr., (1 undervisere til forældrene og en ung til yngre underviser) To klasser kr. (1 undervisere til forældrene og 2 ung til yngre undervisere) Tre klasser kr. (2 undervisere til forældrene og 3 ung til yngre undervisere) Alle priser er eksl. transport December NUMMER 3 ÅRGANG 14 19

20 Kulturkløfter mellem unge» Når jeg er ude sammen med venner, så lever jeg på en dansk måde... Jeg prøver, at gøre som danskere gør. Men hjemme prøver jeg, at gøre som forældrene vil ha det, jeg prøver at blande både dansk religion og min mors religion.«dreng med anden etnisk baggrund end dansk. AF SUZANNE BJERREGAARD, LEDER I CENTER FOR SEX OG SUNDHED Det er den virkelighed, som mange unge med anden etnisk baggrund oplever i Danmark. Der er problemer med at leve i to kulturer, de unge oplever, at der er nogle regler, der gælder i skolen og andre derhjemme. Flere unge med anden etnisk baggrund oplever, at de bliver diskrimineret, fx at de ikke lukkes ind på diskoteker, og at det er sværere for dem at få arbejde end danske unge. De oplever også, at danskere er bange for dem, når de går 5-6 stykker sammen på gaden, selvom de bare er i byen.»der er mange danskere, der tror vi er ballademagere, og det er vi jo ikke...«- Dreng med anden etnisk baggrund end dansk KULTURKORPS AF ETNISKE MINORITETSUNGE Dette er baggrunden for at Center for Sex og Sundhed med støtte fra Integrationsministeriet har oprettet et ung til yngre kulturkorps. Kulturkorpset tilbyder undervisning i Det gode ungdomsliv og integration til skolens klasse, samt i foreninger efter ung-tilyngre metoden. Kulturkorpset består af etniske minoritetsunge mellem år, som er tilknyttet videregående uddannelser. De har desuden den faglige ballast og qua deres alder og indvandrebaggrund også et personligt erfaringsgrundlag at tale ud fra. Underviseren vil dog aldrig fortælle direkte om egne oplevelser. Det er eleverne, der er i centrum. ROLLEMODELLER OG DIALOG SKABER BEVIDSTHED Formålet med kulturkorpset er, via rollemodeller og dialog med og blandt unge, herunder unge med anden etnisk baggrund end dansk, at bevidstgøre de unge om konsekvenserne af de valg, de træffer, i forhold til racisme, vold, kærlighed, uddannelse, risikoadfærd, livskvalitet. Samt give alle unge i klassen, herunder unge med anden etnisk baggrund end dansk, handlekompetencer og redskaber til at tale om disse emner. På den måde skabes en helhedsorienteret indsats, hvor konflikter kan diskuteres i klasseværelset, og en negativ trend i ungdomskulturen kan diskuteres og muligvis vendes til en positiv trend. FORÆLDRES MANGLENDE INTEGRATION SKABER PROBLEMER En interviewundersøgelse blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk på to skoler i Odense viser, at der er mange eksempler på, at forældrenes manglende integration i det danske samfund skaber problemer for de unge. Fx at de unge skal fungere som tolk for forældrene og at aftaler mellem forældrene og skolen omkring børnene ikke overholdes. Samtidig må mange unge leve efter nogle normer i skolen og i fritiden og efter andre hjemme i familien. 1 Undersøgelsen viser også, at der er konflikter mellem danskere og indvandrergrupper bl.a. mht. sprog, kultur, normer, værdier, uddannelse, arbejde og skole. På begge skoler foregår samspillet mellem indvandrergrupper og de danske unge forholdsvist konfliktløst, dog er der grupperinger og ikke altid venskaber på tværs af de to grupper. 20 December NUMMER 3 ÅRGANG 14

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Sådan taler du med din teenager om sex, kærlighed, fester og alt det der

Sådan taler du med din teenager om sex, kærlighed, fester og alt det der Sådan taler du med din teenager om sex, kærlighed, fester og alt det der Det virker som om der hver uge udkommer en ny undersøgelse, der viser at danske unge i dag enten drikker mere end nogensinde, drikker

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Inspiration til undervisning

Inspiration til undervisning Inspiration til undervisning Emner Det er meget individuelt fra klasse til klasse og elev til elev, hvilke emner de er motiveret for at arbejde med. Derfor er der samlet en palet med emner til alle elever

Læs mere

Ung Dialog. Projektbeskrivelse

Ung Dialog. Projektbeskrivelse Ung Dialog Projektbeskrivelse Komiteen for Sundhedsoplysning, januar 2007 Revideret februar 2011 1 Baggrund Der er behov for en skærpet indsats i forebyggelsen af danske unges forbrug af alkohol, stoffer

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0. - 9. klasser på Ydre Nørrebro Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i 0.-9. klasser på Ydre Nørrebro De fire skoler på Ydre Nørrebro;

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex

HIV, liv & behandling. Kærlighed, parforhold og sex HIV, liv & behandling Kærlighed, parforhold og sex Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til kærlighed, parforhold og sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Undervisning og gæstelærere

Undervisning og gæstelærere Undervisning og gæstelærere 2014-15 Undervisning og gæstelærere 2014-15 Side 1 Til lærere, pædagoger m.fl. Dette katalog indeholder en oversigt over de tilbud, der udbydes til skolerne i første halvdel

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

SAFESEX. Sikker sex på den europæiske dagsorden. www.safesexedu.com. Finansieret af:

SAFESEX. Sikker sex på den europæiske dagsorden. www.safesexedu.com. Finansieret af: SAFESEX Sikker sex på den europæiske dagsorden www.safesexedu.com Finansieret af: Denne publikation hidrører fra SAFESEX-projektet, som har modtaget økonomisk støtte fra Den Europæiske Union, indenfor

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

I tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen

I tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen Bl.a. i dette nummer: Ønskebørn! Abortrådgivning i Mødrehjælpen Fakta om abort og loven Folketingets tværpolitiske netværk Interview med folketingsmedlem Kirsten Brosbøl NR. 17 MARTS 2009 I tvivl? - abortrådgivning

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

SSP-katalog 2013-2014

SSP-katalog 2013-2014 SSP-katalog 2013-2014 1 Indhold Kære klasselærer... 3 SSP-samarbejdet... 4 TEMA OG DIALOG I KLASSEN... 5 Ad hoc puljen... 6 7. klasser... 7 7.- 9. klasser... 9 Sparring og Samarbejde... 10 Konsulentbistand

Læs mere

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Prævention på spil Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Tidsforbrug 1 time. Materialer Arbejdsark til øvelsen: Spilleplade, dilemmakort og spørgsmålskort. En terning til hver gruppe.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter At smittet med kønsvorter (HPV) Arbejdsopgave Tidsforbrug 30 minutter Forberedelse Kopiering af artiklerne 2.4.A At blive smittet med kønsvorter (HPV) og 2.4.B Fakta om kønsvorter (HPV) eller deling af

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland SAYLE Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 på gymnasiale uddannelser i regionerne Syddanmark og Midtjylland Center for Selvmordsforskning - www.selvmordsforskning.dk Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 Center for

Læs mere

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Forebyggelsen i grundskolen - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag Foto Fotograf Hans Grundsøe Indledning Anbefalinger Skoleinterventioner er en af de indsatser, der med størst sandsynlighed

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Ullerupbækskolen Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor ofte er du blevet væk fra skole uden lovlig grund (har pjækket) indenfor de sidste

Læs mere

Brug lægen SEX OG SUNDHED 4

Brug lægen SEX OG SUNDHED 4 SEX OG SUNDHED 4 Brug lægen Når du er fyldt 16 år, kan du tale med lægen, uden at dine forældre behøver at få det at vide, og når du er fyldt 18 år, har lægen tavshedspligt. Hvis der er noget, du gerne

Læs mere

Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? Slut med Børn og Sprut

Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? Slut med Børn og Sprut Strategisk forebyggelse frem for brandslukning - Kan vi være andet bekendt? 1 Baggrund Udsprunget af KR M-indsatsen 2007/08 Ældre- og Sundhedsudvalget, som er ansvarlig for kommunens forebyggelsesindsats,

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen? www.op-i-røg.dk

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Læsning er en sammensat færdighed og derfor bør

Læsning er en sammensat færdighed og derfor bør Skriftsproglig Udvikling et nyt læseprøvesystem Læseprøver kan give et hurtigt overblik over færdighederne i en klasse. Det er klart at man som lærer i forvejen har et indtryk af elevernes læsefærdigheder

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Information til. forældre

BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Information til. forældre BØRN, UNGE OG ALKOHOL Information til forældre Din holdning er vigtigere, end du tror Forældre har stor indflydelse på, hvor tidligt og hvor meget deres børn kommer til at drikke. Derfor er det er vigtigt,

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

De hårde fakta. 9 ud af 10 trafikulykker skyldes vores adfærd i trafikken. Der er en ung involveret i hver tredje trafikulykke!

De hårde fakta. 9 ud af 10 trafikulykker skyldes vores adfærd i trafikken. Der er en ung involveret i hver tredje trafikulykke! SIKKER SKOLETRAFIK Netværksmøde i Tønder 31. oktober For mange børn og unge kommer til skade i trafikken DERFOR! Børnene er fremtidens trafikanter og fremtidens borgere De hårde fakta Der er en ung involveret

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side. Seksualpolitik for Enghaveskolen... 3. Seksualitet definition... 3. Undervisningsministeriets fælles mål...

Indholdsfortegnelse. Side. Seksualpolitik for Enghaveskolen... 3. Seksualitet definition... 3. Undervisningsministeriets fælles mål... 2014 Indholdsfortegnelse Side Seksualpolitik for Enghaveskolen... 3 Seksualitet definition... 3 Undervisningsministeriets fælles mål... 4 Inspiration til undervisningen... 5 Regler for personalet...12

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER

UNDERVISNINGSMATERIALE MED ØVELSER MOBBET.DK Mobbet.dk har til formål at tilbyde en række værktøjer til modvirning af mobning i alle dens afskygninger. Projektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning. UNDERVISNINGSMATERIALE

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os Skoletilbud Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os.er udgangspunktet for det misbrugs- og kriminalitetsforebyggende arbejde. Det er derfor af afgørende betydning, at der sættes

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

MARTS 2014 NYHEDSBREV

MARTS 2014 NYHEDSBREV MARTS 2014 NYHEDSBREV Siden sidst: Her havde jeg håbet at kunne skrive en hel masse om vores arbejdsweekend. Desværre blev den aflyst på grund af sygdom blandt andet. Vi håber at vi snarest kan få arrangeret

Læs mere

Et stykke vanskeligt arbejde

Et stykke vanskeligt arbejde Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien

Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien Lærervejledning til Alkoholproblemer i familien Hvordan er emnet relevant i skoleundervisningen? Unge fra familier med alkoholproblemer er på mange måder en glemt og nedprioriteret gruppe. TUBA, Terapi

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

NYHEDSBREV UNGE I VÆKST

NYHEDSBREV UNGE I VÆKST NYHEDSBREV UNGE I VÆKST JANUAR 2011 Godt Nytår og tak for godt samarbejde i det forgangne år Unge i Vækst er nu gået ind i den afsluttende fase. Derfor indeholder dette Nyhedsbrev både information om aktiviteter,

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere