15 år og fuld fart frem?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "15 år og fuld fart frem?"

Transkript

1

2

3 Månedsmagasinet Skolen ISSN: Redaktør Signe Ramstedt Bertelsen Indlæg kan sendes til 15 år og fuld fart frem? Deadline 11. december December 2007 Næste udgivelse Januar Layout CPH Design 4 Fra redaktøren Valgkampen der blev væk Grafisk tilrettelæggelse Betina Mauritzen Forsidebillede Preben Stentoft Illustrationer Pia Olsen / Tryk Teknik Grafisk ApS Forlag og annoncesalg Notorius a/s Meinungsgade 8 D 2200 København N Tlf De ensomme i klassen Hvem er de ensomme unge og hvordan kan de hjælpes? 7 Når unge snakker med unge om sex og alt det der Dialogbaseret undervisning i seksualitet, pubertet og prævention 10 Er 9. klasse trafik tjekket? Nyt undervisningsmateriale tester de unges risikoforståelse 13 Min ungdomsklub ligger i cyberspace Cyberhus.dk holder altid åbent 17 En fælles oplevelse i alkoholens tegn Forældre har også brug for viden om rusmidler 20 Kulturkløfter mellem unge Korps af minoritetsunge går i dialog og bygger broer 25 Vejledning og uddannelse på trods Opsøgende vejlederteam for unge med særlige behov Annoncerne er zoneinddelt. Dette er en webversion 29 På læsecamp i sommerferien Vinderen af årets læseinitiativpris er kåret 20 Annoncemateriale mærket med ordrenr. kan sendes til Notorius på ovenstående adresse. 31 Månedens kommentar Håbet om hjælp oppefra brast, så hvad gør vi nu? 33 Undervisningsmateriale om handicap Månedsmagasinet Skolen udkommer til samtlige folkeskoler, privatskoler og seminarer i hele landet. Med støtte fra Jeres lokalområde skaber vi et politisk uafhængigt forum, hvor debatten er åben for alle med interesse for grundskolen. Lægfolk som fagfolk kan sætte deres sag på dagsordenen; alle holdninger og budskaber er velkomne. Ordet er dit Kampen om kroppen i skolen Erfaringer fra den frivillige idræt er ikke tilstrækkeligt 38 Skal vi undervise i Jordens undergang? Klimakaravanen ruster eleverne til at forstå globale miljøproblemer 40 Kryds & Tværs 41 Den indvendige bagside December NUMMER 3 ÅRGANG 14 3

4 Valgkampen der blev væk SIGNE RAMSTEDT BERTELSEN Redaktør Og der blev ro på den lille redaktion. Efter tre uger, hvor silden i dildlage dagligt blev toppet af heftige diskussioner (om andet end månedens forside og temaet:»rosenkål er en undervurderet grønsag«), fik vi endelige madro. Personligt savner jeg valgkampen; både rundt i det københavnske gadeliv og i mit 24 tommers farvefjernsyn. Valgplakaterne er enten forsvundne eller ansigtsløse, og ingen hilser mig længere godmorgen med en farverig folder, når jeg tramper ud ad Nørrebrogade. Sikke en skam vi havde det jo lige så hyggeligt. Men tilbage til hverdagen og alt godt fra skoleverdenen. December måneds magasin er udkommet med et tema om Ungdomsliv. Lige som i novembers magasin sætter vi fokus på grundskolens ældste elever. Ensomhed, seksualitet og unge i trafikken er nogle af emnerne, som du kan blive klogere på i denne måned. Uden at afsløre mere vil jeg såmænd blot ønske god læselyst. Når magasinet udkommer næste gang, skriver vi Årets første udgave vil stille skarpt på temaet»medbestemmelse og demokrati i skolen«et tema som allerede har vakt stor interesse. Vi arbejder kontinuerligt på at gøre magasinet endnu bedre. Meget er sket i det sidste år, og vi har fortsat nye tiltag i posen. En af de mere mærkbare forandringer sker, når vi fra januar omlægger antallet af udgivelser fra elleve årligt til seks. Vi har valgt at lægge kræfter i at lave et endnu bedre blad, og det betyder, at magasinet fra januar vil udkomme hver anden måned. Husk at vi gerne eftersender et ekstra magasin eller to samt, at vi gerne deler ud af spaltepladsen, når nye og gamle læsere ønsker at bidrage til debatten i og omkring skolen. Vores postkasse for elektronisk post er døgnåben og findes på adressen: Glædelig december og rigtig god jul Signe Ramstedt Bertelsen Redaktør 4 December NUMMER 3 ÅRGANG 14

5 De ensomme i klassen De sidder i klassen. Nok ikke bagest med de seje drenge og heller ikke forrest med de kvikke piger. De sidder midt i. Lidt ude i siden og siger ikke så meget. De klarer lektierne fint, og laver aldrig ballade. De gør ikke opmærksom på sig selv. Til gengæld har de det skidt. De føler sig ensomme, og har ingen at dele deres liv og tanker med, selvom de sidder i samme rum som en masse andre. AF RILLO SNERUP RUD, VENTILEN DANMARK Ihver 8. klasse sidder der en eller to elever, der føler sig ensomme i en grad, så det præger deres livskvalitet. Og der er intet, der tyder på, at andelen falder, når de bliver ældre 5-8 procent af danske unge er ensomme. Nåh ja, vil mange sige. Alle kender vel til at føle sig lidt ensom og udenfor og især i ungdomsårene er det noget, man skal igennem. Det kan måske være rigtig nok, men det er ikke alle, der føler sig en hver dag og hele tiden. Og de unge, der gør, bliver præget for resten af livet. Der er store sammenfald mellem følelsen af ensomhed i ungdomsårene og selvmordsforsøg, depression, social fobi og andre psykiske lidelser. Hvad der kommer først, kan der ikke gives endegyldige svar på, men sammenhængen sætter en streg under at ensomhed også er et problem, der skal tages hånd om. De unge, der kommer i Ventilen har typisk været ensomme gennem flere år. De år, hvor de ellers skulle have været sammen med jævnaldrende og have lært de uskrevne sociale regler, der findes. For én ting er, at man derhjemme kan lære almindelig god opdragelse, bordskik og at sige goddag. Men hvis man aldrig er sammen med jævnaldrende, lærer man ikke, hvad man skal svare, når nogen siger»hva så?«, hvordan man nærmer sig en pige, man synes er sød eller hvornår det er passende at tale om sex, forældreproblemer eller andre svære emner. Hvis man ikke kender disse»regler«så gør det det endnu sværere at få venner. De unge oplever at de bliver stemplet som mærkelige eller anderledes: Hvis deres klassekammerater da overhovedet opdager, at de er der. For i takt med afvisningerne og nederlagene trækker de unge sig ind i sig selv. De bliver mere stille og mindre kontaktsøgende. HVEM ER DE UNGE?»De unge, der kommer i Ventilen, har det rigtig skidt med sig selv. De har mistet troen på, at de er værdifulde nok til at fortjene venner. Og de har mistet modet til at forsøge at opsøge andre unge og forsøge at skabe de relationer, som de ønsker sig så brændende,«fortæller Bodil Østergaard, der er formand for Ventilen Danmark, et tilbud til netop stille og ensomme unge.»de første gange de kommer, har de svært ved at se andre i øjnene. De hænger med hovedet og er tydeligt utilpasse ved bare at skulle være i rum med andre unge. Mange af dem er ekstremt fåmælte og siger så godt som ingenting mens andre af dem taler hele tiden, og om ting som man ikke»normalt«fortæller fremmede,«beskriver hun. TAL OM DET Når de unge netop er kendetegnede ved, at de ofte er stille og rigtig gode til at gemme sig og sørge for at se ud som om de passer ind, for at undgå afvisninger - så siger det sig selv, at de er svære at få øje på. Men som voksen, professionel, eller som klassekammerat, ved man i virkeligheden godt, hvem de er, når man tænker sig om. Det sværeste er at finde ud af, hvad man skal gøre. For man kan ikke skaffe venner til andre. Og man kan ikke forære de unge det selvværd og de kompetencer, der skal til, for at det kan blive let at indgå i sociale relationer. Men man kan tale om det.»vi hører fra de unge i Ventilen, at der faldt en stor sten fra deres skuldre allerede første gang, de var der: December NUMMER 3 ÅRGANG 14 5

6 TEMA om ungdomsliv Da opdagede de, at de ikke var de eneste i verden, der følte sig ensomme og havde problemer med at få venner. At de måske var alene og ensomme men ikke unormale,«forklarer Bodil Østergaard. Ensomhed blandt unge har længe været et problem, som man ikke talte om. Mange har ikke kendt til omfanget og konsekvenserne og mange har nægtet, at det var et problem. Og blandt børn og unge er det decideret tabu. Når man lever i en tid, hvor sms erne helst skal tikke ind i en lind strøm og antallet af venner både i klassen, klubben og cyberspace er det, der giver status, siger man ikke højt, at man ikke ved, hvordan man får venner. Derfor er noget af det vigtigste, man kan gøre, at snakke med de unge. Både dem, der ser ud til at være alene og måske har problemer med at få nære venner men også med de andre i klassen. Så alle bliver klar over, at det ikke er unormalt at være ensom og at venner ikke kommer af sig selv. Og så alle i klassen vil være med til at tage et ansvar. LITTERATUR OM ENSOMME UNGE DER ER BARE IKKE RIGTIG NOGEN EN ANTOLOGI OM UNGE OG ENSOMHED red. Annette Wiborg, Ventilen 2006 En antologi om unge og ensomhed, udgivet af Ventilen Danmark. Bogen giver ordet til forskere, praktikere og de unge selv - i et forsøg på at komme rundt om emnet ungdomsensomhed. Hvad er ensomme? Hvor mange er ensomme? Og ikke mindst: Hvad kan man gøre? Blandt forfatterne er: Ida Koch og Tine Bryld, Per Schultz Jørgensen, Mathias Lasgaard og Bent Kawa. ligesom flere af de unge fra Ventilens mødesteder fortæller deres egne historier om at være unge og ensomme. ENSOM BLANDT ANDRE - EN PSYKOLOGISK UNDERSØGELSE AF ENSOMHED BLANDT UNGE I DANMARK Af Mathias Lasgaard. Psykologisk Studieskriftsserie, Årgang 9 nr. 1, 2006, Århus Universitet. En psykologisk undersøgelse af ensomhed hos unge på 8. klassetrin i danske skoler. FAKTA OM VENTILEN Ventilen er en frivillig social organisation, der driver mødesteder for stille og ensomme unge på år i byer landet over. I mødestederne finder de unge ligesindede og et frirum, hvor det ikke er pinligt at føle sig ensom, og hvor der er mulighed for at øve sig i at skabe netværk, relationer og venskaber. Ventilen arbejder også for at udbrede viden og debat om ensomhed blandt unge. Det er et problem, der længe har været overset, selvom de få undersøgelser, der findes viser at det er udbredt. FORTÆLLINGER OM ENSOMHED Red. Mathilde Hjerrild Carlsen, Morten Tobiasen og Stine Frederiksen. Ventilen 2005 Undervisningsmateriale for folkeskolens ældste klasser, med elevhæfter med historier og debatoplæg til brug i klassen, og med lærervejledning med yderligere information og gode råd til, hvordan emnet kan behandles. Læs mere på 6 December NUMMER 3 ÅRGANG 14

7 Når unge snakker med unge om sex og alt det der Kan man være jomfru, selvom jomfruhinden er sprunget? Er p-piller 100 % sikre? Hvor skal den stikkes ind henne? Er porno godt for unge? Er det normalt at spille dagligt? Hvor langt skal en penis op, før man bliver gravid? Kan man blive gravid af at sluge sæd? Hvor lang tid tager det for en pige at få orgasme? Hvilke sexsygdomme findes der, og hvad er den farligste? AF ANNE SOFIE FRAENKEL, PROJEKTKOORDINATOR, CENTER FOR SEX OG SUNDHED Det er nogle af de spørgsmål Center for Sex og Sundheds ung til ung undervisere mødes af, når de underviser klasseselever i seksualitet. De fleste elever på disse klassetrin hungrer efter viden om sex, kærlighed, forelskelse, første anden og tiende gang, præventionsmidler, kønssygdomme og vigtigst af alt om de er normale i krop, ønsker, fantasier og oplevelser i forhold til sex og seksualitet. De unge skal tidligere og tidligere tage stilling til deres egen seksualitet. Dette kan være ret svært for de unge at takle, da de mangler råd og vejledning. Det almindelige ungdomsliv, risikoadfærd, sikker sex og afklaringen af seksuelle spørgsmål er stadig fyldt med tabuer. Disse tabuer forsøger Center for Sex og Sundhed gennem dialog med de unge at aflive, da vi ved, at tabuer og myter omkring risikoadfærd ofte øger risikoadfærden blandt unge. Samtidig er det en kendsgerning, at en risikoadfærd hyppigt»trækker«andre med sig, hvilket betyder, at børn, der begynder at ryge tidligt, har deres alkoholdebut tidligere end andre og også har en tendens til oftere at fortryde et samleje. DIALOG SOM FOREBYGGELSE I Center for Sex og Sundhed bruger vi dialogen som udgangspunkt i undervisningen for at få eleverne til selv komme med de»rigtige«svar og gode løsninger på, hvordan man bedst håndterer sex, kærester og forelskelse. På den måde aktiveres eleverne samtidig med, at vi anerkender deres viden. For langt de fleste elever betyder vennernes holdninger meget for, hvordan de selv agerer. Det virker derfor langt stærkere, når det er klassens seje pige, der siger, at man selvfølgelig ikke skal lade sig presse til sex eller den hotte dreng, der påpeger, at fyre ikke bare går efter gode patter og en lækker røv, når de skal finde sig en kæreste, men i lige så høj grad vil have én, der er sød og sjov. Center for Sex og Sundhed sætter samtidig den gensidige anonymitet højt i undervisningen, hvilket betyder, at vores undervisere som hovedregel ikke videregiver og fortæller om egne oplevelser og heller ikke opfordrer eleverne til at fortælle om deres oplevelser. I stedet henvises f.eks. til en historie, man har hørt fra en ven, læst i et blad etc. På den måde mister eleverne ikke fokus på det emne, de er i gang med, fordi de pludselig skal forholde sig til underviserens første gang. De risikerer heller ikke at have fortalt en personlig historie om kønsvorter på pikken, seksuelt misbrug eller andet, som hele skolen få timer efter ved, fordi klassekammeraterne ikke kunne lade være med at sladre. GODE RÅD TIL LÆREREN OM SEKSUALUNDERVISNING Som de fleste lærere nok ved, er det anderledes at undervise i seksualundervisning end i de fleste andre emner. Det er langt fra alle, der i forvejen taler åbent om sex og følelser, hvilket fører til, at det kan føles rigtigt svært at skulle undervise i faget. Som underviser er man nødt til at glemme sin personlige blufærdighed. Kun ved selv at tale åbent om tingene kan man få eleverne med. Har man som underviser svært ved at tale om disse emner, kan man med fordel øve sig på sin vennekreds, kollegaer og familie. Jo flere gange man får fortalt og snakket med andre om sex, kønssygdomme, følelser og prævention, jo lettere vil det være for underviseren at svare eleverne nøgternt på spørgsmål, der umiddelbart kan virke grænseoverskridende. Samtidig kan det også være en god idé at bruge undervisere udefra som supplement til undervisningen. Det kunne eksempelvis være Center for Sex og Sundheds ung til ung undervisere, et besøg på en præventionsklinik eller et foredrag om sex for unge, som Center for Sex og Sundhed også afholder. December NUMMER 3 ÅRGANG 14 7

8 TEMA om ungdomsliv BLIV IKKE PERSONLIG- ANONYMISER UNDERVISNINGEN Seksualundervisningen må ikke blive personlig. Dette undgås ved at anonymisere undervisningen. Brug cases, fortæl historier, spørg om eleverne»kender nogen som...«eller»har hørt om nogen der...«. Mulighederne er mange for at få en samtale i gang, der ikke kommer til at handle om, hverken eleverne eller underviseren. Det er en fordel, hvis man kan holde undervisningen i 3. person. På den måde kommer hverken elever eller underviser til at udlevere sig selv. Som underviser er det godt at have forberedt cases med forskellige temaer. Sådanne cases og andre idéer til seksualundervisningen kan man blandt andet finde på Tager man eksempelvis udgangspunkt i en case om»første gang«bliver det emnet og ikke eleven, der sættes til debat. Derved bliver undervisningen mindre personlig for både underviseren og eleverne, hvilket gør, at alle bedre kan forholde sig til emnet og kommentere det. Ingen skal gå fra seksualundervisning med følelsen af at have udleveret sig selv. Det er ubehageligt både for personen selv og de andre i lokalet. Langt de fleste elever ønsker ikke at høre om hverken underviserens eller andre elevers sexliv, og det kan blive meget hårdt for den elev eller underviser, som er kommet til at fortælle lidt for meget. INVOLVÉR FORÆLDRENE Er de unge hjemmefra vant til at kunne spørge og tale åbent om sex, følelser og lignende, bliver de mere tolerante og modne. Dette kan føre til, at de får en bedre seksuel debut. VIGTIGE EMNER I SEKSUALUNDERVISNINGEN Fagligt stof/ hårde emner: Kønssygdomme, præventionsmidler, anatomi, pubertet, menstruation, graviditet, abort, myter. Bløde emner: Kærester, sex, onani, orgasme, første gang, forelskelse, porno, erogene zoner, seksuel lavalder, grænsesætning (at sige»ja«og»nej«), myter. KONSEKVENSER AF USIKKER SEX: Klamydia: ca nysmittede pr. år i Danmark Kondylomer/kønsvorter: ca nysmittede pr. år i Danmark Gonoré: ca. 400 nysmittede pr. år i Danmark Syfilis: ca. 75 nysmittede pr. år i Danmark Hiv/aids: ca. 250 nysmittede pr. år i Danmark Herpes: ca. 20 % af de seksuelt aktive er smittet Uønskede graviditeter: ca pr. år 8 December NUMMER 3 ÅRGANG 14

9 TEMA om ungdomsliv En god idé vil derfor være at inddrage forældrene. Fortæl dem om, hvad der skal ske i undervisningen, samt opfordrer dem til at tale med deres børn og være åbne overfor deres spørgsmål. Det er ikke nødvendigt, at forældrene sætter sig ned og tager»den store blomsterne-og-bierne-samtale«med deres børn, men de skal give udtryk for, at børnene kan komme til dem med spørgsmål. Samtidig kan de sørge for at skaffe nogle pjecer om sexsygdomme og prævention, så de unge har let adgang til viden. Forældrene tager sikkert heller ikke skade af at læse lidt om emnet. En mulighed er også at købe nogle kondomer til de unge. Så har man gjort lidt til, at de kan passe på sig selv og andre. NEJ TAK TIL SKRÆMMEKAMPAGNER Center for Sex og Sundhed fraråder lærere og andet sundhedspersonale at bruge skræmmebilleder og egne erfaringer fra eksempelvis en hiv-smittet i seksualundervisningen, da disse billeder og fortællinger oftere blot fungerer som underholdning for de unge i stedet for at vække til eftertanke i forhold til egen risikoadfærd. Faren ved denne metode er, at de unge enten ikke kan forholde sig til, at de kan ende som den hivsmittede, da de jo kun dyrker ubeskyttet sex med nogen, de regner med er hiv-negative/sygdomsfri, og derfor ikke regner sig selv for værende i risikogruppen. Samtidig kan en negativ tilgang til sex også bevirke, at de unge får et anspændt forhold til egen seksualitet og sexliv og derved har sværere ved at indgå i gode seksuelle relationer, hvor parterne respekterer og lytter til hinandens ønsker og behov. Derfor arbejder Center for Sex & Sundhed med forebyggelsesmetoder baseret på humor og dialog for at skabe refleksion og udvikling af handlekompetencer hos den enkelte, - netop ud fra den betragtning, at viden ikke er nok til at flytte adfærd på sundhedsområdet. Eleverne skal også kunne sætte grænser og have lyst og mod til at tage ansvar for sig selv og deres partner. Noter: 1. Sundhedsstyrelsens undersøgelse om befolkningens holdninger, viden og adfærd til seksualitet, sexsygdomme og hiv, udført af Gallup i foråret 2004, Ringstedprojektet, Børnerådets undersøgelse 2003 DE USEXEDE FACTS 1 : Hver fjerde ung har haft en sexsygdom, inden de fylder 25 år. 70 % af de unge, som hyppigt har samleje, men ingen fast partner, bruger ikke kondom. 40 % af unge har oplevet at kondomet»springer«sandsynligvis pga. mangelfuld viden om den praktiske håndtering af prævention. 20 % af unge på 14 år har haft samleje. Over halvdelen af alle 12-årige har haft deres alkoholdebut. Mange unge tror, at deres jævnaldrende drikker væsentlig mere end faktum er. Blandt unge med alkoholdebut før 13 år fortryder 28 % et samleje blandt unge med senere alkoholdebut er andelen 6 %. Næsten halvdelen af de årige mænd beskytter sig ikke konsekvent, når de har sex med en ny partner. Det samme gælder for omkring en tredjedel af kvinderne i samme alder. UNG TIL YNGRE DIALOGBASERET UNDERVISNING I SEKSUALITET, PUBERTET, PRÆVENTION Ung til yngre er dialogbaseret undervisning hvor eleverne er i fokus. Underviserne taler elevernes sprog. Undervisningskorpset består af unge mellem år, som er tilknyttet videregående uddannelser. Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes faktiske erfaringer og differentieres efter årgang. Undervisningen er klassebaseret og varer 2 timer. Eleverne opfordres til at indsende anonyme spørgsmål inden afviklingen af besøget. Vi anbefaler, at læreren ikke er tilstedet under undervisningen. Pris: 2 lektioner = 1500 kr. + transport ved max. 30 unge. Undervisning for fynske klasser er gratis. December NUMMER 3 ÅRGANG 14 9

10 Er 9. klasse Trafik Tjekket? Et helt nyt undervisningsmateriale afslutter skolens færdselsundervisning og sætter fokus på viden, holdninger og adfærd. De unge står nemlig overfor de 10 farligste år i trafikken og her kan skolen komme til at spille en afgørende rolle. Trafik tjek dine elever og hjælp dem gennem en sikker ungdom. AF LONE HALD OG STEFAN LEHM, RÅDET FOR STØRRE FÆRDSELSSIKKERHED Da Rådet for Større Færdselssikkerhed for nogle år siden lavede en grundig undersøgelse af unge trafikanters holdninger til trafik, var et af de overraskende resultater, at unge havde rigtigt mange bekymringer, når det handlede om at være trafikant, men også at de havde rigtigt meget at sige. En del af undersøgelsen havde form som en rundbordssamtale, hvor en interviewperson styrede en diskussion igennem en række emner. Efter at interviewet var ovre, fortsatte de unge imidlertid uopfordret diskussionen. Undersøgelsen var på mange måder en milepæl i det præventive arbejde i fht. unge i alderen 14 til 24 år. Den interesse og diskussionslyst, som vi oplevede, gav os energi og motivation til at intensivere og udvikle arbejdet med at inspirere unge til at tage mere ansvar for sig selv og sine kammerater og til at træffe bedre valg. UNGE ER ANSVARLIGE, MEN URUTINEREDE Det er Rådets anbefaling, at det præventive arbejde i fht. vores børn og unge foregår som en drypvis indsats fra vi fødes, til vi får kørekort. Vi kalder progressionen for»fra vugge til rat«, og inddragelsen af forældre, skoler og børn fungerer sådan set fint indtil udskolingen. Når eleverne skal i gang med de sidste år, og eksamen og studievalg og fritidsjob og meget andet fylder, så accepterer vi, at der ikke er tid til at undervise i færdsel. De gider heller ikke, siger vi. Men statistikken over dræbte unge taler sit tydelige sprog. Det ER uden diskussion i færdselsundervisningen, vi skal lægge det præventive arbejde, hvis det skal være både hensigtsmæssigt og effektivt. Hvis vi skal vejlede unge sikkert igennem det farligste tiår i trafikken, må vi ikke glemme vores ansvar og forpligtigelse i 8. og 9. klasse. UNDERVISNING PÅ ELEVERNES PRÆMISSER For at gøre det muligt i en travl 9. klasse at klemme færdselsundervisningen ind har Rådet udviklet tre aktiviteter, som ikke koster meget på hverken materialebudget eller årsplan. Det er vores anbefaling, at alle elever møder en Trafikinformatør, arbejder med undervisningsavisen Trafikliv og afslutter skoleforløbet med den test, som vi udgiver i starten af Den hedder Trafik Tjekket. TRAFIK TJEKKET BESTÅR AF: Et elevhæfte som forbereder eleven til testen gennem research og diskussion En test på nettet med uni-c login som giver individuel feedback til eleven og klasse feedback til læreren En overlevelsesstrategi som afrunder forløbet Et forældrebrev En lærervejledning Trafik Tjekket udgives af Rådet for Større Færdselssikkerhed januar Trafik Tjekket tester viden, holdninger og adfærd, og afslutter skolens arbejde med Færdselsundervisning. 10 December NUMMER 3 ÅRGANG 14

11 TEMA om ungdomsliv Alle materialer kan bruges i tværfaglige forløb, og testen kan fungere som en evaluerende afslutning af færdselsundervisningen. Arbejdet med Trafik Tjekket sikrer, at skolen lever op til lovgivningen og Fælles Mål. Materialerne er stort set gratis og kan bruges samlet eller hver for sig og kræver meget få ressourcer at lærer og skole. Rådet udgiver sammen med Politiken og TrygFonden også hvert år undervisningsavisen Trafikliv. Hvert år indgår knallert temaet TRAFIK TJEKKET INDIVIDUEL OG SOCIAL TEST Færdselsundervisning i udskolingen skal ses i et bredt perspektiv. Det handler ikke så meget om regler og manøvrefærdighed, for de fleste elever i 9. klasse kender færdselsreglerne, og de kan cykle men spørgsmålet er: Har de også risikoforståelse? Mener og gør de det samme enkeltvis, og når de er samen med andre? Hvad er vigtigst: At tage chancer eller være en god kammerat? Testen afdækker den enkeltes viden, holdninger og adfærd samt den enkeltes fornemmelse af klassen. Testen giver eleven feedback på sig selv og på oplevelsen af klassens sociale værdier. For at kunne facilitetere den afsluttende diskussion, som leder frem til arbejdet med overlevelsesstrategien, får læreren en samlet feedback på klassens holdninger og adfærd som individer, og på klassen fornemmelse af de andre. Med et samlet udtryk for risiko overfor ansvar kan de interessante diskussioner føres:»der er fire herinde, som synes det er OK at være påvirket i trafikken, mens ti synes, man skal sige fra. Hvordan tolker I det?«eller:»de fleste drenge i klassen synes, det er ok at køre to på knallert, men pigerne kan ikke lide det?«december NUMMER 3 ÅRGANG 14 11

12 TEMA om ungdomsliv DE 10 FARLIGSTE ÅR Udskolingen er startskuddet til de 10 farligste år i trafikken. Kilde: Vejdirektoratet/VIS 2007 MERE OM UNGE OG TRAFIK trafikskadede unge holder foredrag for 9. klasse (gratis) tekster, film og opgaver til arbejdet med undervisningsavisen Trafikliv hjemmeside til de 18- til 24-årige Rådets hjemmesides Kontakt Lone Hald / ) og Stefan Lehm / ) UNGEULYKKEN Den typiske ungeulykke foregår om natten. En bil med en ung chauffør og unge passagerer er på vej hjem fra diskotek eller på vej til en anden fest. Alle er påvirkede af alkohol. Humøret er højt. Det er musikken og hastigheden også. Flere har glemt selen. Chaufføren mister herredømmet og kører ind i et træ eller ud på en mark, hvor bilen ruller rundt og en eller flere kastes ud af bilen og dræbes. Mange faktorer løber sammen til et ulykkeligt hele som ofte ender med dødelig udgang for en eller flere. 12 December NUMMER 3 ÅRGANG 14

13 Min ungdomsklub ligger i cyberspace - om ungdomsliv og socialpædagogik i cyberspace»som mange andre teenagere, døjede jeg med de mange lektier, presset fra lærere og forældre og ikke mindst kærligheden. Jeg havde i et stykke tid gået med en underlig følelse indeni, måske noget mange kan relatere til. Det var ikke en følelse som jeg kunne lokalisere eller stoppe, men en følelse af ubehag.«af ANNI MARQUARD, PROJEKTLEDER OG NIELS CHRISTIAN BILENBERG, SOCIALPÆDAGOGISK KOORDINATOR Jeg ledte på internettet, men mange steder var lukket grundet juleferie. Endelig faldt jeg over Cyberhus, som senere har vist sig at have hjulpet mig gevaldigt.«ovennævnte udsagn er fra en pige på 16 år. En pige som havde brug for hjælp, men hjælpetilbudene rundt om hende var lukkede pånær i cyberspace. Her ligger nemlig en socialpædagogisk ungdomsklub, som altid holder åben; Cyberhus.dk. HEJ MED DIG, VELKOMMEN I CHATTEN Sådan kan børn og unge tre dage om ugen møde frivillige rådgivere på den anonyme online chatrådgivning på Cyberhus.dk. Rådgivningen er en af kerneydelserne i Cyberhus og er, som resten af Cyberhus.dk, et udtryk for hvorledes det socialpædagogiske felt gennem de seneste år også er blevet forankret i cyberspace. De frivillige rådgivere har gennem de sidste fire år gennemført mere end 2500 online samtaler med børn og unge, der søger svar eller hjælp til at få det bedre. De frivillige er alle enten under, eller har bag sig, relevant uddannelse, eksempelvis psykologer, pædagoger, socialrådgivere og lærere. Alle rådgivere skal gennem et oplæringsforløb, der skal sikre en høj faglig kvalitet i rådgivningen. Oplæringen sker bl.a. gennem samtaler og online rollespil med erfarne lønnede rådgivere, der er tilknyttet rådgivningen som koordinatorer. Det er de lønnede koordinatorers opgave hele tiden at opretholde og udvikle den faglige kvalitet og tilføre nye frivillige kræfter til Cyberhus chatrådgivning. JEG TØR IKKE SNAKKE MED NOGLE OM DET DER SKER Chatrådgivningen henvender sig til piger og drenge i alderen 9-18 år. Det sker dog lejlighedsvis, at både yngre og ældre gør brug af chatten. Der er stor bredde i de problemstillinger, de unge henvender sig til chatten med. Nogle søger konkrete svar på konkrete spørgsmål og andre vil bare snakke lidt. Andre igen har det meget skidt og vil gerne have hjælp, men ved ikke hvordan eller hvor de skal starte. Temaerne i samtalerne er mange. Kærlighed, mobning, seksualitet, selvskadende adfærd og selvmordstanker, uddannelse og skole samt seksuelle overgreb, vold og misbrug af alkohol og stoffer. Alle sammen meget forskellige problemer fra meget forskellige børn og unge. Fælles for dem alle er dog, at den enkelte har krav på og brug for at blive hørt og taget alvorligt. Mange af de unge, som Cyberhus gennem chatten taler med, har efter egne udsagn ikke andre steder at gå hen for at få hjælp eller også tør de ikke at snakke med nogen om det, de bærer rundt på. Netop i den sammenhæng har onlinechatten sin store styrke ved den komplette anonymitet, som sikrer at den unge kan tale åbent om sine problemer. På den måde når chatrådgivningen ud til unge der måske ellers ville afstå fra at søge hjælp. Nogle unge nævner frygten for, hvilke konsekvenser det kunne få, hvis deres problem blev kendt for eksempelvis venner, forældre, lærere og lign. Andre giver udtryk for mistillid til voksne. Nogle fordi de har haft mange negative oplevelser og ikke ser voksne som en tryg og sikker medspiller, der kan eller vil hjælpe dem. Andre fordi de ganske enkelt mener, at der ikke er nogen, der vil tro på det, de fortæller. December NUMMER 3 ÅRGANG 14 13

14 TEMA om ungdomsliv Der er altså ofte tale om unge, der på den ene eller anden måde har oplevet svigt i forhold til voksne, eller er bange for at opleve det.»tak fordi at I inde hos jer kan få mig til at se det positive ting i min tilværelse. Det samme gør andre unge sikkert også som I snakker med. I har fået mig i et bedre humør flere gange. Tak for det!«pige, 19 år Rådgiverens anonymitet er lige så vigtig som den unges. Rådgiveren må ikke oplyse, alder og øvrige private forhold. Rådgiveren må ligeledes ikke oplyse hvornår han/hun er på vagt i rådgivningen. Vi ønsker ikke at gøre de unge afhængige af bestemte rådgivere. Først og fremmest fordi chatten på ingen måde skal betragtes som terapi eller behandling. Dernæst kan et afhængighedsforhold betyde, at den unge ville kunne opleve svigt fra rådgiveren, hvis denne skulle være syg, være på ferie over længere tid eller måske helt stoppe på Cyberhus. JEG TØR GODT FORTÆLLE MIN HISTORIE, HVIS JEG MÅ VÆRE ANONYM Anonymiteten er vigtig for både den unge og rådgiveren. Det er den sikkerhed, den unge finder i anonymiteten der gør, at den unge i første omgang benytter chatrådgivningen, og den er derfor også hellig i forholdet mellem rådgiveren og den unge. Dog spørger rådgiveren altid om den unges køn og alder for bedst muligt at kunne rådgive. Hvis den unge søger et konkret svar på hvor han/hun kan gå hen og få hjælp i sit nærmiljø, kan det være nødvendigt at spørge, hvor den unge bor. Der er stor forskel på hvilke hjælpeforanstaltninger de forskellige kommuner yder og hvordan de kan benyttes. Oplysning om den unges hjemkommune kan derfor i disse tilfælde være en fordel. JEG GIDER IKKE LØFTEDE PEGEFINGRE OG BEDREVIDENDE VOKSNE Cyberhus har til opgave at være et fristed for børn og unge, hvor de i trygge rammer mødes af anerkendende og tydelige voksne. I Cyberhus møder de unge ingen løftede pegefingre eller bedrevidende voksne. Til gengæld mødes de af rummelige voksne, de lytter og taler åbent og ærligt med de unge om deres tanker, følelser og problemer. Den unges netværk samt de foranstaltninger som repræsenterer samfundet har for nogle ikke været tilstrækkeligt til at samle den unge op og yde den fornødne hjælp. Når den unge oplever at enderne mellem det nære netværk og de offentlige instanser ikke når sammen,»i går chattede jeg med en pige som har været i chatten mange gange og som har været udsat for en gruppevoldtægt. I løbet af perioden hun kom i Cyberhus begyndte hun at skære i sig selv. Hun har fået ca. 17 timers rådgivninger over 9 gange. Hun ville bare lige fortælle, at hun har fået det godt efter at have fulgt de råd hun fik i Cyberhus (henvisninger til Center for Voldtægtsofre, egen læge og forældrene). Hun ville også sige tusind tak, fordi vi troede på hende.«cyberhus chatrådgiver 14 December NUMMER 3 ÅRGANG 14

15 TEMA om ungdomsliv OM CYBERHUS Cyberhus er organiseret i landsorganisationen Ungdommens Vel der driver en lang række tilbud til børn og unge i Danmark. Cyberhus organisation er baseret primært på frivillige medarbejdere, der muliggør at Cyberhus kan drives for et forholdsmæssigt lavt budget og ikke mindst, med stor entusiasme. Cyberhus har i dag knap 40 frivillige personer tilknyttet. De frivillige medarbejdere modtager regelmæssigt professionel vejledning, og der gives faglig sparring fra faste fagmedarbejdere. Cyberhus er støttet af Socialministeriet, Undervisningsministeriet, Århus Kommune, DUF, Helsefonden, TrygDanmark m.fl. og samarbejder med en lang række partnere. Cyberhus vandt i 2006 IT-Initiativprisen for Midtjylland samt Børnesagens Fællesråds 2. pris. er det vigtigt at der findes alternative muligheder, der kan hjælpe den unge tilbage på sporet. Her udfylder Cyberhus og øvrige anonyme rådgivninger en vigtig og nødvendig rolle. Denne rolle udfyldes ved først og fremmest at skabe sammenhæng og troværdighed, der gør at den unge får mod på at snakke og fortælle om sine problemer. Vi lader de unge mærke, at vi tager dem alvorligt. Vi lytter og anerkender dem for de følelser og tanker de har. Men det kan være svært. Ønsket om at yde den unge hjælp her og nu kan ofte være stor for rådgiverne. Især fordi mange af de unge, vi taler med, har meget tunge og svære problemstillinger. Men for at den unges oplevelse af chatforløbet skal være positivt, og at deres tillid til rådgiveren skal forblive intakt, er det vigtigt, at den unge ikke føler sig presset til at fortælle. Den unge skal hele tiden mærke, at det er ham/hende selv der bestemmer hvordan, hvornår og hvor meget der deles med rådgiveren. Det er en hårfin balance, som rådgiveren har ansvaret for at finde. Rådgiveren skal forsøge at motivere den unge til at fortælle om sine problemer uden at dette bliver invaderende i en grad, der gør at han/hun trækker sig. December NUMMER 3 ÅRGANG 14 15

16 TEMA om ungdomsliv Nogle fortæller forholdsvis umiddelbart og åbent om deres problemer, mens andre har svært ved at fortælle og kommer måske igen flere gange på chatten, før de føler sig trygge nok til at dele deres tanker. Ud over at være et frirum for den unge skal Cyberhus chatrådgivning også søge at være det bindeled, der får enderne på netværket omkring den unge til at nå sammen. Chatrådgivningen kan ikke stå alene og den kan ikke erstatte andre foranstaltninger i forhold til den unge. Det er derfor vigtigt, at rådgiveren så vidt muligt opfordrer den unge til at søge hjælp i den virkelige verden og ikke kun i cyberspace. Når det lykkes kan chatrådgivningen, ud over at være et sted hvor man møder voksne, der vil lytte, være første skridt for den unge tilbage på rette vej mod at få det bedre. DU KAN LÆSE MERE OM CYBERHUS PÅ KONTAKT CYBERHUS Cyberhus - Jylland Sønder alle Århus C. Tlf.: Cyberhus - Sjælland Dronningensvej 4, 2 sal 2000 Frederiksberg. Tlf.: Projektleder Anni Marquard Mailadresse: Telefon: Socialpædagogisk Koordinator Niels Christian Bilenberg Mailadresse: 16 December NUMMER 3 ÅRGANG 14

17 En fælles oplevelse i alkoholens tegn Unge og rusmidler, nu med forældre! Det er ingen hemmelighed, at unge eksperimenterer. En del af det at blive voksen handler netop om at eksperimentere og finde sit eget ståsted i livet i forhold til eksempelvis alkohol, sex, fart og illegale stoffer. Når man taler om unges eksperimenter er det blot vigtigt, at man ikke forstærker de flertalsmisforståelser, som trives i befolkningen, om hvor galt det står til med eksempelvis unges brug af rusmidler. AF ANNE SOFIE FRAENKEL, PROJEKTKOORDINATOR OG MORTEN MUNCH, RUSMIDDELKONSULENT, CENTER FOR SEX OG SUNDHED Mange forældre, lærere og andre nøglepersoner har ofte et overdrevet negativt syn på de unges eksperimenter. Dette syn opstår blandt andet, fordi voksne ikke ved nok om, hvad der sker i de unges liv. En del voksne tror eksempelvis, at det er almindeligt, at unge prøver illegale stoffer. Denne antagelse er helt forkert. Ifølge Ringstedsundersøgelsen er det under halvdelen af de unge i alderen år, der har prøvet nogle former for illegale rusmidler. Til gengæld bliver de fleste unge i dag undervist i alt fra seksualitet til fart og rusmidler og har derfor tit en bred viden om disse emner. Dette fremprovokerer typisk én af to typer handlemønstre hos de voksne. Enten bliver de urolige over den viden, de unge har, og forbinder den med, at de unge sikkert har et brug/misbrug af rusmidler, siden de ved så meget om rusmidlerne. Denne antagelse kan være ret uheldig, da den kan føre til flertalsmisforståelsen om, at alle unge tager stoffer, og dermed påvirke de unge til at gøre det. Eller også bliver de voksne så beroligede af de unges viden, at de slet ikke ønsker at blande sig i de unges omgang med rusmidler, da de mener, at de unge kan sagtens klare det selv. Denne antagelse kan også være uheldig, da unge i deres teenageår har brug for voksne, som de kan snakke med, og som kan hjælpe dem med at sætte rammerne for, hvordan en fest skal forløbe. FORÆLDREARRANGEMENTER Center for Sex og Sundhed mener, at det er vigtigt, at vi anerkender, at voksne ligesom de unge har brug for viden om rusmidler samt at få den nyeste viden om de unges faktiske risikoadfærd og idéer til, hvordan de kan takle denne. Samtidig er det vigtigt, at de voksne får mulighed for at snakke med andre voksne/forældre om deres bekymringer, og at de får mulighed for at udveksle erfaringer med ligesindede. De har eksempelvis behov for at få svar på spørgsmål om, hvad de skal gøre, hvis de har bekymringer for en ung. De har behov for at vide, om de skal ringe til den unges forældre, kontakte skolen eller bare lukke øjnene. Gennem 22 års arbejde med undervisning, formidling og rådgivning i forbindelse med forebyggelse har Center for Sex og Sundhed derfor udviklet et foredrag som både henvender sig til 7 kl. og deres forældre. Foredragets tema er unge, fester og alkohol. Forældrene får et oplæg for sig selv, der omhandler faktuel viden om temaet. Her vil de blive præsenteret for de nyeste tal og forskning. Oplæget handler om at klæde forældrene på til at være aktivt deltagende i planlægningen af fester, samt at få redskaber til at snakke om alkohol med de unge. Dette er utroligt vigtigt, for alle undersøgelser peger på, at forældre er en vigtig faktor ift., hvor meget den unge kommer til at eksperimentere DE UNGE UNDERVISES UD FRA UNG-TIL-YNGRE TANKE Her vil 1-2 unge fra vores korps forestå undervisningen i klassen. Udgangspunktet er dialog baseret undervisning. Underviseren er uddannet i at kunne snakke med de unge om, hvordan de ønsker, at der skal holdes fest. Samtidig lærer underviserne at sætte vigtige emner i spil så som, hvad kan problematikkerne ved alkohol være, hvordan er loven på området, hvilke skadesvirkninger har alkohol, og hvordan man passer på hinanden. December NUMMER 3 ÅRGANG 14 17

18 TEMA om ungdomsliv Forældrene og de unge bruger den sidste ½ time hver for sig til at arbejde med en case, der omhandler en fest, der går galt. Her skal de finde ud af, hvor festen går galt, og hvordan de undgår samme situation i deres klasse. Til slut mødes de unge og forældrene ved små café borde og diskuterer casen og aftenen som helhed. Her bliver der snakket om, hvordan man bedst muligt hjælper hinanden, og hvem der har ansvaret, når der bliver inviteret til fest. Dette skaber som regel en»øjen-oplukker«for forældrene, som ofte melder ud i samlet flok, at de tager ansvaret for festerne, og at de bestemmer, om der skal være alkohol til disse fester. Men de vil utrolig gerne have de unges hjælp og gode forslag, da det er et samarbejde. Foredragene har været en stor succes på Fyn de sidste 4 år. UNG TIL YNGRE I FOLKESKOLEN Udover forældrearrangementerne tilbyder Center for Sex og Sundhed undervisning i rusmidler til skolernes klasser efter den dialogbaserede ung-til-yngre metode. Undervisningen kan tilrettelægges som et besøg i klassen på skolen, eller klassen kan besøge centret i Odense. Det er vores erfaring, at de unge tager godt imod ung-til-ung undervisningen i folkeskolen, da det giver dem mulighed for at få en masse viden om rusmidler og risikoadfærd samt få aflivet myter uden løftede pegefingre. Dette påvirker de unges risikoadfærd i en positiv retning. Det kan for eksempel være en stor lettelse for en ung at vide, at det ikke er normalt for unge at prøve hash eller andre illegale stoffer. Samtidig kan det være ret overraskende for mange unge, at deres jævnaldrende drikker mindre, end de tror. At få aflivet myter om, hvor meget kammeraterne drikker, er rart for de unge og bevirker, at de selv drikker mindre. De fleste unge drikker for at leve op til forestillingerne om det normale og for at være seje. Disse forestillinger og normer er derfor vigtige at få snakket med de unge om på en positiv og konstruktiv måde. 18 December NUMMER 3 ÅRGANG 14

19 TEMA om ungdomsliv VIGTIGE INFORMATIONER TIL FORÆLDRENE For mange unge (15-16årige) er alkohol en integreret del af deres liv: 50 % har drukket alkohol mere end 40 gange. For hvert år alkoholdebuten var øget, faldt risikoen for tidlig hashdebut Blandt dem med tidlig alkoholdebut (før 12 år) havde 36 % røget hash, og 18 % af drengene og 13 % af pigerne havde prøvet amfetamin. Blandt de senest debuterende havde 7 % af drengene og 2 % af pigerne erfaring med hash og 2 % havde prøvet amfetamin. Tidlig alkoholdebut er tæt associeret med et hyppigt og stort alkoholforbrug. For hvert år debuten for et givent rusmiddel udsættes des lavere risiko for et stort rusmiddels forbrug. Der er sammenhæng mellem forældrenes viden om, hvem deres børn er sammen med og deres børns rusmiddeldebut: jo større viden forældrene har, des senere debut. Der er sammenhæng mellem forældrenes holdning til børnenes alkoholforbrug: jo mindre restriktiv holdning, des større andel af børnene bruger alkohol. Kilde: Ringstedprojektet Svend Sabroe og Kirsten Fonager:»Unges erfaringer med rusmidler i 2003 og udviklingen siden 1995«, FADLS FORLAG, 2004 UNG TIL YNGRE DIALOGBASERET UNDERVISNING I ALKOHOL OG RUSMIDLER Fester Venner, livskvalitet og selvværd Forældre Alkohol som rusmiddel - myter og fakta Øvrige rusmidler Pris: 2 lektioner = 1500 kr. + transport v. max. 30 unge. Undervisning for Fynske grundskoler er gratis. For at booke en ung-til-yngre underviser, kontakt venligst projektkoordinator Anne Sofie Fraenkel på tlf eller direkte på tlf EN ØJENOPLUKKER - oplæg og dialogmøder mellem forældre og unge om rusmiddelkultur og unges seksualitet; selvværd og livskvalitet Forældre og unge dialoger omkring ungdomsliv og alkohol. Diskussion af dilemmaer og spørgsmål omkring fester, rusmidler og seksualitet; opdeling i forældre-, unge- og lærergruppe. Pris for 3 timers undervisning: En klasse kr., (1 undervisere til forældrene og en ung til yngre underviser) To klasser kr. (1 undervisere til forældrene og 2 ung til yngre undervisere) Tre klasser kr. (2 undervisere til forældrene og 3 ung til yngre undervisere) Alle priser er eksl. transport December NUMMER 3 ÅRGANG 14 19

20 Kulturkløfter mellem unge» Når jeg er ude sammen med venner, så lever jeg på en dansk måde... Jeg prøver, at gøre som danskere gør. Men hjemme prøver jeg, at gøre som forældrene vil ha det, jeg prøver at blande både dansk religion og min mors religion.«dreng med anden etnisk baggrund end dansk. AF SUZANNE BJERREGAARD, LEDER I CENTER FOR SEX OG SUNDHED Det er den virkelighed, som mange unge med anden etnisk baggrund oplever i Danmark. Der er problemer med at leve i to kulturer, de unge oplever, at der er nogle regler, der gælder i skolen og andre derhjemme. Flere unge med anden etnisk baggrund oplever, at de bliver diskrimineret, fx at de ikke lukkes ind på diskoteker, og at det er sværere for dem at få arbejde end danske unge. De oplever også, at danskere er bange for dem, når de går 5-6 stykker sammen på gaden, selvom de bare er i byen.»der er mange danskere, der tror vi er ballademagere, og det er vi jo ikke...«- Dreng med anden etnisk baggrund end dansk KULTURKORPS AF ETNISKE MINORITETSUNGE Dette er baggrunden for at Center for Sex og Sundhed med støtte fra Integrationsministeriet har oprettet et ung til yngre kulturkorps. Kulturkorpset tilbyder undervisning i Det gode ungdomsliv og integration til skolens klasse, samt i foreninger efter ung-tilyngre metoden. Kulturkorpset består af etniske minoritetsunge mellem år, som er tilknyttet videregående uddannelser. De har desuden den faglige ballast og qua deres alder og indvandrebaggrund også et personligt erfaringsgrundlag at tale ud fra. Underviseren vil dog aldrig fortælle direkte om egne oplevelser. Det er eleverne, der er i centrum. ROLLEMODELLER OG DIALOG SKABER BEVIDSTHED Formålet med kulturkorpset er, via rollemodeller og dialog med og blandt unge, herunder unge med anden etnisk baggrund end dansk, at bevidstgøre de unge om konsekvenserne af de valg, de træffer, i forhold til racisme, vold, kærlighed, uddannelse, risikoadfærd, livskvalitet. Samt give alle unge i klassen, herunder unge med anden etnisk baggrund end dansk, handlekompetencer og redskaber til at tale om disse emner. På den måde skabes en helhedsorienteret indsats, hvor konflikter kan diskuteres i klasseværelset, og en negativ trend i ungdomskulturen kan diskuteres og muligvis vendes til en positiv trend. FORÆLDRES MANGLENDE INTEGRATION SKABER PROBLEMER En interviewundersøgelse blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk på to skoler i Odense viser, at der er mange eksempler på, at forældrenes manglende integration i det danske samfund skaber problemer for de unge. Fx at de unge skal fungere som tolk for forældrene og at aftaler mellem forældrene og skolen omkring børnene ikke overholdes. Samtidig må mange unge leve efter nogle normer i skolen og i fritiden og efter andre hjemme i familien. 1 Undersøgelsen viser også, at der er konflikter mellem danskere og indvandrergrupper bl.a. mht. sprog, kultur, normer, værdier, uddannelse, arbejde og skole. På begge skoler foregår samspillet mellem indvandrergrupper og de danske unge forholdsvist konfliktløst, dog er der grupperinger og ikke altid venskaber på tværs af de to grupper. 20 December NUMMER 3 ÅRGANG 14

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

cyberhus Online rådgivning for børn og unge

cyberhus Online rådgivning for børn og unge cyberhus Online rådgivning for børn og unge Denne folder fortæller om hvordan Cyberhus rådgiver børn og unge via nye medier. Erfaringer opbygget gennem 6 år som en ikke-kommerciel online rådgivning for

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24 Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Hvad jeg tror om andre

Hvad jeg tror om andre Hvad jeg tror om andre Aftenens program - del 1 1. Hvad er SSP? 2. Hvordan ser virkeligheden ud? Medierne Din forestilling - Undersøgelserne 3. Ringstedsforsøget Skanderborg modellen 3. Sundhedsplejerskens

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00-17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

Undervisning og gæstelærere

Undervisning og gæstelærere Undervisning og gæstelærere 2014-15 Undervisning og gæstelærere 2014-15 Side 1 Til lærere, pædagoger m.fl. Dette katalog indeholder en oversigt over de tilbud, der udbydes til skolerne i første halvdel

Læs mere

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl Trine Natasja Sindahl Cand.psych. Børnefaglig konsulent I Børns Vilkår Har arbejder med metodeudvikling på BørneTelefonen siden 2007 Ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet trine@bornsvilkar.dk

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Gratis FOreBYGGelsestilBUD. - til skoler og KLUBBer. sparrin. events. Oplæg. Under visning

Gratis FOreBYGGelsestilBUD. - til skoler og KLUBBer. sparrin. events. Oplæg. Under visning Gratis FOreBYGGelsestilBUD - til skoler og KLUBBer g sparrin events Under visning Oplæg ! Kære lærere og pædagoger I sidder her med SSP Frederiksberg og Forebyggelsesområdets fælles tilbudspjece over den

Læs mere

Inspiration til undervisning

Inspiration til undervisning Inspiration til undervisning Emner Det er meget individuelt fra klasse til klasse og elev til elev, hvilke emner de er motiveret for at arbejde med. Derfor er der samlet en palet med emner til alle elever

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 3 7. 10. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre. Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Kan du lide at tale med andre om sex, kærester og følelser?

Kan du lide at tale med andre om sex, kærester og følelser? VIL DU VIDE MERE OM UNG DIALOG? Spørg kontaktpersonen på dit gymnasium Klik ind på vores hjemmeside på www.ung-dialog.dk Send en mail til ung@sundkom.dk eller ring på tlf. 21 75 01 10 og snak med vores

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014

Gadeplansarbejde. hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde hvad vil man med det? Marts 2014 Gadeplansarbejde er forskelligt fra kommune til kommune og har ofte flere dagsordner afhængig af hvem man spørger. I denne workshop vil du blive bragt

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

dit liv. dine muligheder to kulturer

dit liv. dine muligheder to kulturer dit liv. dine muligheder Ung i to kulturer hvad vælger du? At være ung handler bl.a. om at vælge. At vælge til og vælge fra og at finde svar på et uendeligt antal spørgsmål. Med valg følger nye muligheder,

Læs mere

SAFESEX. Sikker sex på den europæiske dagsorden. www.safesexedu.com. Finansieret af:

SAFESEX. Sikker sex på den europæiske dagsorden. www.safesexedu.com. Finansieret af: SAFESEX Sikker sex på den europæiske dagsorden www.safesexedu.com Finansieret af: Denne publikation hidrører fra SAFESEX-projektet, som har modtaget økonomisk støtte fra Den Europæiske Union, indenfor

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv

HIV, liv & behandling. Hiv-testen er positiv HIV, liv & behandling Hiv-testen er positiv Denne folder er beregnet til personer, som lige har fået at vide, at de er smittet med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling, hvor hver folder

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole

Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole Med Thomas Aistrup, SSP-kontaktlærer Du må meget gerne hente app en socrative student. Den kan hentes til Iphones og Android-telefoner. Programmet Oplæg ved

Læs mere

Åbenhed om psykisk sygdom giver tættere venskaber

Åbenhed om psykisk sygdom giver tættere venskaber Åbenhed om psykisk sygdom giver tættere venskaber Ofte er unge, der har eller har haft en psykisk sygdom, nervøse for at fortælle deres venner, hvordan de har det. Det har de dog i mange tilfælde ikke

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige Sundhedsstyrelsens kommentarer til Undersøgelse af befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv 1 Baggrund for undersøgelsen 1 2 Hiv/aids 2 3 Klamydia 4 4 Præventionsvalg

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Ung i dag ung i Gentofte

Ung i dag ung i Gentofte Ung i dag ung i Gentofte Profil af unges trivsel i Gentofte kommune Netværkskonference på Center for Ungdomsforskning 30. marts 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Hovedspørgsmål Mit liv: Hvordan er

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 8 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen www.op-i-røg.dk

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR kæreste sexpartner legekammerat www.erotichotspot.dk Nej! Jeg ser heller ikke så godt ud, og jeg kan heller ikke bare lade mit gode

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. Gruppearbejde klassevis. Opsamling i plenum. SSP Furesø 5. kl. forældremøde. 2 Forebyggelsesprogrammet

Læs mere

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING Seksualpolitiken for Stensagerskolen tager udgangspunkt i Stensagerskolens målsætning og danner ramme og giver retningslinjer for arbejdet med

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Sådan taler du med din teenager om sex, kærlighed, fester og alt det der

Sådan taler du med din teenager om sex, kærlighed, fester og alt det der Sådan taler du med din teenager om sex, kærlighed, fester og alt det der Det virker som om der hver uge udkommer en ny undersøgelse, der viser at danske unge i dag enten drikker mere end nogensinde, drikker

Læs mere