Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser udvikling i diagnoser og behandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser udvikling i diagnoser og behandling"

Transkript

1 Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser udvikling i diagnoser og behandling 2 Bilagsrapport AFRAPPORTERING FRA ARBEJDSGRUPPE 2 UNDER REGERINGENS UDVALG OM PSYKIATRI OKTOBER 2013

2

3 Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser udvikling i diagnoser og behandling 2 Bilagsrapport AFRAPPORTERING FRA ARBEJDSGRUPPE 2 UNDER REGERINGENS UDVALG OM PSYKIATRI OKTOBER 2013

4 Indhold 1 Resumé og konklusion Baggrund Overordnede overvejelser Forekomst og udvikling i diagnoser Den regionale psykiatri Den sociale og psykosociale indsats i kommunerne Perspektiver og ny udvikling 21 2 Introduktion 23 3 Indsatsen over for mennesker med psykiske lidelser Indsatsens udvikling over tid Den samlede indsats for mennesker med psykiske lidelser Den sundhedsfaglige indsats Den socialfaglige indsats Værdier 30 4 Forekomsten af psykiske lidelser og udviklingen i diagnoser Overblik Mentale sundhedsproblemer Diagnoser Typer af data Beskrivelse af udviklingen og status Skizofreni og det skizofrene spektrum Affektive lidelser Nervøse og stressrelaterede tilstande Personlighedsforstyrrelser Spiseforstyrrelser Hyperkinetisk forstyrrelse ADHD Regionale forskelle 55 4 Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser udvikling i diagnoser og behandling. Bilagsrapport 2

5 5 Kommunernes indsats omkring fremme af mental sundhed og forebyggelse af psykiske lidelser Overblik Beskrivelse af udviklingen og status Kortlægning af kommunale indsatser Variation i tilbud Faggrupper og kompetencer Samarbejde og partnerskaber Muligheder for en styrket indsats 66 6 Den kommunale indsats for mennesker med psykiske vanskeligheder Overblik Beskrivelse af udvikling og status indsatsen over for voksne med psykiske vanskeligheder Udredning og handleplaner Opsøgende støtte- og kontaktskabende indsatser Boligforhold Uddannelse og beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Beskrivelse af udvikling og status indsatsen over for børn og unge med psykiske vanskeligheder Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) Rådgivning og psykologhjælp Barnets Reform Underretning Børnefaglig undersøgelse Særlig støtte Børne- og undervisningsområdet Nye rammer for inklusion Understøttende initiativer på det statslige område 90 7 Praksissektoren Overblik Almen praksis Behandlingsmuligheder Behandling af børn og unge Samarbejde med og henvisning til andre fagpersoner Sammenfatning vedrørende almen praksis Praktiserende psykologer Behandling hos psykolog med tilskud Behandling hos psykolog uden tilskud Psykologbehandling af børn og unge Praktiserende speciallæger Praktiserende speciallæger i psykiatri Praktiserende speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri 103 Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser udvikling i diagnoser og behandling. Bilagsrapport 2 5

6 8 Den regionale psykiatri Overblik Psykiatrien (voksen) Børne- og ungdomspsykiatrien Beskrivelse af udvikling og status Overordnet organisering Patienter Den akutte indsats i psykiatrien Sygehusafdelinger De ambulante tilbud Udgående teams OPUS Forløbsprogrammer, kliniske retningslinjer og pakkeforløb i psykiatrien Recovery Sammenhæng i den regionale psykiatri Udviklingen i udredning og behandling Udredning og typer af behandling Udredning og diagnosticering Overblik Udredning faglige udvikling og status Psykofarmakologi og andre biologiske behandlingsmetoder Overblik psykofarmakologisk behandling Udvikling i forbruget af psykofarmaka ECT Psykoterapi Overblik Udvikling og status Andre behandlingsmetoder Overblik Udvikling og status Tvang i psykiatrien Overblik Beskrivelse af udviklingen og status Samlede antal berørt af tvang Frihedsberøvelser Tvangsbehandling Fiksering og fysisk magtanvendelse Komorbiditet Overblik Generelt om komorbiditet Mennesker med psykiske lidelser og somatisk komorbiditet Mennesker med flere psykiske lidelser Mennesker med dobbeltdiagnoser Overblik Beskrivelse af status og udviklingen Forekomst Indsatser Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser udvikling i diagnoser og behandling. Bilagsrapport 2

7 13 Overdødelighed Overblik Beskrivelse af status og udviklingen Forventet levetid for patienter med psykiske lidelser Metabolisk syndrom Komplikationer og bivirkninger til psykofarmakologisk behandling Livsstilsrisikofaktorer hos mennesker med psykiske lidelser Selvmord Underdiagnosticering og underbehandling af somatisk lidelse Retspsykiatri Overblik Beskrivelse af udviklingen og status Perspektiver Rehabilitering og recovery Åben dialog netværk og dialogbaseret behandling Civilsamfundet Empowerment Afstigmatisering Velfærdsteknologi Referencer til samlet rapport 230 Bilagsfortegnelse 231 Bilag 1 Arbejdsgruppens sammensætning 232 Bilag 2 Opgavebeskrivelse 234 Bilag 3 Mental sundhed 238 Bilag 4 Metodebeskrivelse for kortlægning af forebyggelsesindsats 242 Bilag 5 Bekendtgørelse af lov om psykologer 244 Bilag 6 Den akutte psykiatriske indsats 245 Bilag 7 Ambulante tilbud i børne- og ungdomspsykiatrien i de fem regioner 247 Bilag 8 Definition af det metaboliske syndrom 251 Bilag 9 Katalog over Åben Dialog 252 Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser udvikling i diagnoser og behandling. Bilagsrapport 2 7

8 Figurer Figur 3.1 Indsatsen over for mennesker med psykiske vanskeligheder eller lidelser 27 Figur 4.1 Typer af data 35 Figur 4.2 Udviklingen i antallet af voksne med skizofreni indlagte og ambulante 37 Figur 4.3 Udviklingen i antallet af voksne med depression 40 Figur 4.4 Udviklingen i antallet af børn og unge med affektive sindslidelser 41 Figur 4.5 Udviklingen i antallet af voksne med bipolar affektiv sindslidelse 42 Figur 4.6 Udviklingen i antallet af voksne med fobisk og andre angsttilstande 44 Figur 4.7 Udviklingen i antallet af børn og unge med angsttilstande 45 Figur 4.8 Udviklingen i antallet af voksne med tilpasningsreaktioner 46 Figur 4.9 Udviklingen i antallet af børn og unge med tilpasningsreaktioner 47 Figur 4.10 Udviklingen i antallet af voksne med personlighedsforstyrrelser 48 Figur 4.11 Udviklingen i antallet af børn og unge med personlighedsforstyrrelser 49 Figur 4.12 Udviklingen i antallet af voksne med spiseforstyrrelser 51 Figur 4.13 Udviklingen i antallet af børn og unge med spiseforstyrrelser 52 Figur 4.14 Udviklingen i antallet af voksne med hyperkinetisk forstyrrelse 53 Figur 4.15 Udviklingen i antallet af børn og unge med hyperkinetisk forstyrrelse 54 Figur 4.16 Hyperkinetisk forstyrrelse antal børn og unge set ambulant per 1000 indbyggere 55 Figur 4.17 Voksne antal unikke personer i den regionale psykiatri per 1000 indbyggere i Figur 4.18 Børn og unge antal unikke personer i den regionale psykiatri per 1000 indbyggere i Figur 6.1 Variation i kommunernes recovery-orienterede tilgang 70 Figur 6.2 Voksenudredningsmetode 73 Figur 6.3 Udviklingen i tilbud 78 Figur 8.1 Den regionale psykiatri 108 Figur 8.2 Psykiatrien (voksne) ambulant og indlagte per 1000 indbyggere i Figur 8.3 Børne- og ungdomspsykiatri ambulant og indlagte per 1000 indbyggere i Figur 9.1 Udviklingen i forbrug af psykofarmaka, Figur 9.2 Forbrug af antipsykotika i skandinaviske lande 143 Figur 9.3 Antal personer behandlet med antipsykotika 144 Figur 9.4 Forbrug af antipsykotika per region 145 Figur 9.5 De ti mest anvendte antipsykotika 146 Figur 9.6 Forbrug af antidepressiva i skandinaviske lande 147 Figur 9.7 Forbruget af antidepressiva i forskellige aldersgrupper 148 Figur 9.8 Udviklingen i forskellige antidepressiva 149 Figur 9.9 Forbrug af benzodiazepiner med kort og lang halveringstid 150 Figur 9.10 Forbruget af ADHD medicin i skandinaviske lande 151 Figur 9.11 Udviklingen i varige brugere af ADHD medicin 152 Figur 9.12 Antal nye brugere af ADHD medicin 152 Figur 9.13 Hyppigst anvendte antipsykotika hos børn og unge 154 Figur 9.14 Antipsykotika og samtidig brug af benzodiazepiner alle diagnoser 157 Figur 9.15 Antipsykotika og samtidig brug af benzodiazepiner hos mennesker med skizofreni 157 Figur 9.16 Samtidig brug* af flere antipsykotika uafhængigt af diagnose 158 Figur 9.17 Samtidig brug* af flere antipsykotika hos mennesker med skizofreni*** Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser udvikling i diagnoser og behandling. Bilagsrapport 2

9 Figur 9.18 Andelen af mennesker med skizofreni i behandling med antipsykotika og epilepsimedicin 160 Figur 9.19 ECT-behandling 162 Figur 10.1 Antal indlagte i psykiatrien og andelen af indlagte berørt af tvang i perioden Figur 10.2 Antal tvangstilbageholdelser og andelen af tvangstilbageholdelser der startede som tvangsindlæggelse i perioden Figur 10.3 Antal tvangsbehandlingsforløb med medicin og gennemsnit per person i voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien 181 Figur 10.4 Antal bæltefikseringer hos voksne 183 Figur 10.5 Antal bæltefikseringer i forhold til antal personer, der indlægges i den pågældende region 186 Figur 10.6 Beroligende medicin med tvang hos voksne 188 Figur 10.7 Andelen af gange der gives beroligende medicin i forhold til antal indlagte personer i voksenpsykiatrien 190 Figur 13.1 Forventet levetid ved 15 år i Danmark, Finland og Sverige Figur 13.2 Risikofaktorer forbundet med livsstil 208 Figur 13.3 Selvmord i Danmark 210 Figur 14.1 Indekstal for foranstaltningsdomme fordelt efter den dømtes mentale tilstand 215 Figur 14.2 Foranstaltningsdomme fordelt efter foranstaltningens art 216 Tabeller Tabel 4.1 Eksempler på psykotiske og ikke-psykotiske lidelser 31 Tabel 4.2 Oversigt over psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser efter ICD Tabel 4.3 Data, skizofreni 37 Tabel 4.4 Data, depression 39 Tabel 4.5 Data, bipolar affektiv sindslidelse 42 Tabel 4.6 Data, Angst 43 Tabel 4.7 Data, personlighedsforstyrrelser 48 Tabel 4.8 Data, spiseforstyrrelser 50 Tabel 4.9 Data, ADHD 53 Tabel 6.1 Antal personer med en støtte-og kontaktpersonordning 75 Tabel 6.2 Antal beboere i midlertidige botilbud 77 Tabel 6.3 Antal beboere i længerevarende botilbud 77 Tabel 6.4 Antal personer som modtager socialpædagogisk støtte* 80 Tabel 6.5 Antal mennesker med psykiske lidelser i beskyttet beskæftigelse 81 Tabel 6.6 Antal mennesker med sindslidelse i aktivitets- og samværstilbud ( 104) 82 Tabel 7.1 Antal samtaleterapi ydelser i almen praksis fordelt på år 96 Tabel 7.2 Ventetid til praktiserende psykiatere for ikke-akutte tilstande 98 Tabel 7.3 Udvikling i antallet af personer, som modtager psykologhjælp med offentligt tilskud 100 Tabel 7.4 Udvalgte ydelser fra speciallægepraksis i psykiatri 103 Tabel 7.5 Udvalgte ydelser fra speciallægepraksis i børne- og ungdomspsykiatri 104 Tabel 8.1 Udvikling i antal unikke personer behandlet i psykiatrien fra (voksen) 108 Tabel 8.2 Udvikling i aktivitet i psykiatrien (voksen) 109 Tabel 8.3 Udvikling i antal unikke personer behandlet i børneog ungdomspsykiatrien fra Tabel 8.4 Udvikling i aktivitet i børne- og ungdomspsykiatrien 110 Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser udvikling i diagnoser og behandling. Bilagsrapport 2 9

10 Tabel 8.5 Organisering af psykiatrien (voksen) fordelt på regioner 111 Tabel 8.6 Organisering af børne- og ungdomspsykiatrien fordelt på regioner 112 Tabel 8.7 Psykiatrien (voksne), Tabel 8.8 Børne- og ungdomspsykiatrien, Tabel 8.9 Den præhospitale indsats 118 Tabel 8.10 Oversigt over psykiatrisk skadestue/akut modtagelse, voksenpsykiatri 120 Tabel 8.11 Oversigt over psykiatrisk skadestue/akut modtagelse, børne- og ungdomspsykiatri 121 Tabel 8.12 Normerede sengepladser og indlæggelser per indbyggere (ekskl. retspsykiatri) 122 Tabel 8.13 Gennemsnitlig indlæggelsestid i voksenpsykiatrien i dage fordelt på regioner (ekskl. retspsykiatri) 123 Tabel 8.14 Antal indlæggelser per person per år i børne- og ungdomspsykiatri og voksenpsykiatri 123 Tabel 8.15 Normerede sengepladser og indlæggelser per indbyggere 124 Tabel 8.16 Gennemsnitlig indlæggelsestid i børne- og ungdomspsykiatrien i dage, fordelt på regioner 125 Tabel 8.17 Ambulante besøg voksne 127 Tabel 8.18 Ambulante besøg børn og unge 128 Tabel 8.19 OPUS i de fem regioner 130 Tabel 8.20 Patientforløbsbeskrivelser 132 Tabel 9.1 ECT-behandling 161 Tabel 9.2 Gennemsnitligt antal ECT-behandlinger på voksenpsykiatrisk afdeling 161 Tabel 9.3 Børn og unge psykoterapi 165 Tabel 9.4 Voksne psykoterapi 165 Tabel 10.1 Typer af tvang 171 Tabel 10.2 Antal indlagte i psykiatrien og andelen af indlagte berørt af tvang i perioden Tabel 10.3 Antal børn og unge udsat for tvang i psykiatrien i perioden Tabel 10.4 Antal personer i voksenpsykiatrien omfattet af frihedsberøvelse, tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse i Tabel 10.5 Gennemsnitlige antal tvangsindlæggelser per person i voksenpsykiatrien 175 Tabel 10.6 Samlede antal tvangstilbageholdelser i voksenpsykiatrien 175 Tabel 10.7 Tvangsindlæggelser opdelt på farlighedsindikation og helbredsindikation 176 Tabel 10.8 Tvangstilbageholdelser opdelt på farlighedsindikation og helbredsindikation 177 Tabel 10.9 Antal tvangsindlæggelser og tvangstilbageholdelse for børn og unge Tabel Gennemsnitlige antal tvangsindlæggelser for voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien 178 Tabel Antal voksne personer omfattet af tvangsbehandlingsforløb i psykiatrien 179 Tabel Gennemsnitligt antal ECT-behandlinger med tvang i voksenpsykiatrien 180 Tabel Antal tvangsbehandlingsforløb for børn og unge Tabel Antal bæltefikseringer i voksenpsykiatrien 182 Tabel Antal bæltefikseringer for børn og unge i perioden Tabel Antal bæltefikseringer per personer i voksenpsykiatrien og børne- og ungdoms psykiatrien i perioden Tabel Antal og varighed af bæltefikseringer i voksenpsykiatrien og børne- og ungdoms psykiatrien Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser udvikling i diagnoser og behandling. Bilagsrapport 2

11 Tabel Antal bæltefikseringer i forhold til antal personer, der indlægges i voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien i den pågældende region 185 Tabel Fastholdelse af personer indlagt i voksenpsykiatrien Tabel Fastholdelse af børn og unge i perioden Tabel Beroligende medicin med tvang hos voksne 188 Tabel Beroligende medicin med tvang hos børn og unge 189 Tabel Antal gange der gives beroligende medicin i forhold til antal indlagte i voksenpsykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien i den pågældende region 189 Tabel Personlig skærmning i voksenpsykiatrien 190 Tabel Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner i voksenpsykiatrien 191 Tabel Tvungen opfølgning efter udskrivning 192 Tabel 12.1 Antal personer med dobbeltdiagnoser 199 Tabel 12.2 Antal fordelt på målgrupper 199 Tabel 13.1 Forventet restlevetid ved 15 år for mænd og kvinder 203 Tabel 13.2 Risikofaktorer forbundet med livsstil 208 Tabel 14.1 Antal unikke cpr-numre med et retsligt forhold behandlet i Tabel 14.2 Foranstaltningsdomme (ekskl. 2009) fordelt efter kriminalitetens art 217 Tabel 14.3 Foranstaltningsdomme (ekskl. 2009) fordelt efter foranstaltningens længste tid 218 Eksempler Eksempel 5.1 Headspace 67 Eksempel 6.1 Viborg Kommune fra døgndækning til egen bolig med støtte og akut tilbud 79 Eksempel 6.2 Forebyggelsesteam i Vejle Kommune styrker borgernes egen mestring 79 Eksempel 6.3 Gruppeforløb til sindslidende i Gladsaxe Kommune 82 Eksempel 6.4 Netværksfamilier skaber socialt netværk og reducerer behandlingsbehov 83 Eksempel 6.5 Børnepsykologisk team i Aalborg 86 Eksempel 6.6 Ungekontakter i Århus 86 Eksempel 6.7 Forældrenetværksgrupper i Herlev 86 Eksempel 6.8 Opkvalificering af den tidlige indsats i kommunerne mere viden og bedre redskaber 87 Eksempel 6.9 Psykologstøtte til unge på ungdomsuddannelser i Odense virker 92 Eksempel 6.10 Psykiatrifondens ungdomsprojekt i Københavns og Frederiksberg kommuner 92 Eksempel 8.1 Psykiatriens hus i Silkeborg 134 Eksempel 9.1 Det danske stemmehørernetværk 169 Eksempel 10.1 Brugerstyrede senge (Norge) 193 Eksempel 12.1 Bedre psykiatrisk udredning i Århus Kommunes misbrugscenter 201 Eksempel 12.2 Integreret tilbud reducerer genindlæggelser og misbrug 201 Eksempel 13.1 Overvågning af lægemidler i psykiatrien 207 Eksempel 15.1 IMR i distriktspsykiatrisk center Frederiksberg 222 Eksempel 15.2 Recovery i Gladsaxe kommune 222 Eksempel 15.3 Åben dialog i Odsherred 224 Eksempel 15.4 Skiftesporet i Herning 224 Eksempel 15.5 En af os og Time to change 227 Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser udvikling i diagnoser og behandling. Bilagsrapport 2 11

12

13 1 Resumé og konklusion 1.1 Baggrund Regeringens udvalg om psykiatri nedsatte i maj 2012 en arbejdsgruppe, der fik til formål at beskrive udviklingen i diagnoser og behandling på psykiatriområdet. Arbejdsgruppens kortlægning blev afsluttet i november 2012 og er præsenteret i denne rapport. Rapporten beskriver udviklingen over tiåret i psykiske lidelser samt udviklingen i indsatsen over for personer med psykiske lidelser, herunder støtteforanstaltninger, diagnostik og behandling. I sit arbejde har arbejdsgruppen inddraget en række forskellige kilder, bl.a. data fra eksisterende publikationer, Landspatientregistret (LPR), Lægemiddelstatistikregisteret, Registeret over anvendelse af tvang i psykiatrien, kliniske kvalitetsdatabaser, samt en række relevante studier, undersøgelser, artikler m.m. Til brug for arbejdet har der endvidere været foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt regionerne med henblik på at afdække den regionale indsats, samt udført specifikke registeranalyser for lægemiddelforbrug f.eks. koblet til diagnoser. Det parallelle arbejde i arbejdsgruppe 1 vedrørende kapacitet har også været inddraget med brug af data fra Deloittes afdækning af området og COWIs rapport om forebyggelsesindsatsen. Endelig har arbejdsgruppens medlemmer hver især på forskellig vis bidraget med viden og oplysninger. Disse forskellige anvendte kilder spænder vidt fra erfaringer over casehistorier og klinisk praksis til evidensniveauer i lægevidenskabelig forskning. Det har været arbejdsgruppens intention at få kortlagt udviklingen så vidt muligt på baggrund af de tilgængelige kilder også selvom der må tages forbehold for datakvaliteten på nogle områder. Arbejdsgruppens opgavebeskrivelse var bred og omfattende, og der har været en kort tidsramme for arbejdet. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at rapporten indeholder en grundig og ekstensiv kortlægning. Men det har ikke været muligt, inden for den relativt korte tidsramme, at foretage en vurdering af evidensen af de indsatser, der beskrives i rapporten, ligesom det ikke i alle tilfælde har været muligt at belyse udviklingen i et Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser udvikling i diagnoser og behandling. Bilagsrapport 2 13

14 internationalt perspektiv. Arbejdsgruppen skal påpege, at nogle dele af kortlægningen er mere velbelyste end andre. Det skyldes, at der inden for nogle områder findes detaljerede data og data af høj kvalitet, mens der på andre områder ikke eksisterer detaljeret viden, overvågning og monitorering. Dette gælder eksempelvis den kommunale indsats. 1.2 Overordnede overvejelser Arbejdsgruppen har i arbejdet haft nogle overordnede overvejelser, som bør medtænkes i det videre arbejde under regeringens udvalg om psykiatri: Der er behov og ønske om, at man i fremtiden præciserer terminologien for indsatserne i henholdsvis kommuner og regioner på området. Arbejdsgruppen finder, at begreberne socialpsykiatri og behandlingspsykiatri er uhensigtsmæssige og har derfor valgt i denne rapport at anvende begreberne regionale psykiatri og psykosocial og social indsats i kommunerne. Der er mange forskellige psykiske lidelser, og den samme psykiske lidelse kan have varierende sværhedsgrad. Derfor kan der være varierende behov for behandling og støtte. Det er ikke klart, hvorvidt der i tilstrækkeligt omfang er sikret det rette tilbud på rette tid og sted, og på nogle områder savnes der en afklaring af arbejdsdelingen mellem regioner, praksissektor og kommuner og internt i regioner og kommuner. Kvaliteten og effektiviteten i indsatsen hænger tæt sammen med sammenhæng i patientforløbet. Det gælder både mellem sektorer og inden for den enkelte sektor. Arbejdsgruppen har peget på, at sammenhæng i indsatsen er af stor betydning for kvaliteten af det samlede forløb. Kortlægning af sammenhæng har primært været en opgave under arbejdsgruppe 1 under regeringens Udvalg om Psykiatri. Kortlægningen har vist, at der er dele af indsatsen for mennesker med psykiske lidelser, som er meget svær at få et samlet overblik over og viden om. Der savnes således bedre monitorering af indsatsen med henblik på at skabe større gennemsigtighed og mulighed for læring på tværs. 1.3 Forekomst og udvikling i diagnoser Estimater af forekomsten af psykiske lidelser varierer, hvilket bl.a. er udtryk for, at der er forskellige sværhedsgrader, og at grænsen mellem mentale helbredsproblemer og egentlige psykiske lidelser i nogle tilfælde kan være vanskelig at definere. Desuden varierer opgørelser af psykiske lidelser både i forhold til målgruppen og metoden for opgørelsen. Forekomsten af psykiske lidelser er i kortlægningen så vidt muligt belyst ud fra data på tre forskellige niveauer: Befolkningsniveauet, primærsektoren og den regionale psykiatri. Det er vigtigt at være opmærksom på, at hvis man analyserer udviklingen i diagnoser udelukkende ud fra f.eks. data fra LPR, vil det give en snæver fortolkning af udviklingen, idet LPR kun indeholder oplysninger om personer, der modtager sygehusbehandling, og ikke om personer, der får behandling i praksissektoren eller støtte i kommunen. Udviklingen målt på diagnosekoder i sygehusvæsenet er således ikke nødvendigvis 14 Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser udvikling i diagnoser og behandling. Bilagsrapport 2

15 et udtryk for forekomsten af psykiske lidelser i befolkningen generelt. Udviklingen i forbruget af lægemidler kan anvendes som et indirekte estimat på forekomsten af psykiske lidelser i befolkningen. Arbejdsgruppen peger på følgende konklusioner: Forekomsten af psykotiske lidelser som bipolar affektiv sindslidelse og skizofreni udvikler sig forholdsvist stabilt over perioden for både børn, unge og voksne, og det vurderes, at der ikke har været en stigning set i forhold til befolkningstilvæksten. Dette afspejles også i lægemiddelforbruget. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at mennesker med disse former for sindslidelse i perioder kan have behov for en særlig behandlingsindsats og som følge heraf udgør en stor andel af dem, der har behov for behandling i den regionale psykiatri. Antallet af indlagte voksne med skizofreni var i 2001 ca og i 2011 ca Antallet af voksne med skizofreni med ambulant kontakt er stigende hele perioden igennem og var i 2011 på Antal børn og unge indlagt med skizofreni i år 2011 var 107 og med ambulant kontakt 280. Antal indlagte voksne med bipolar affektiv lidelse var ca i 2001 og ca i 2011, mens antallet af voksne med ambulant kontakt var i 2001 og i Forekomsten af depressive lidelser blandt børn, unge og voksne er over perioden formentlig ikke stigende i befolkningen. Der ses dog en fordobling af forbruget af antidepressiv medicin i perioden, hvoraf SSRI-præparater 1 udgør størstedelen. Stigningen kan forklares med, at lægemidlerne bruges i længere tid af den enkelte person, og at SSRI-præparaterne også bruges til patienter med andre psykiske lidelser som angst, Obsessive Compulsive Disorder (OCD) mv. Hovedparten af mennesker med depression behandles i almen praksis, men der findes ingen tal herfor. Kun en mindre del af mennesker med depression behandles i den regionale psykiatri, men data tyder på, at antallet er stigende. Det samlede antal voksne patienter har været stigende hele perioden, i 2011 var der knap Antallet af børn og unge indlagt med affektive lidelser steg fra 77 i år 2001 til 191 i år Det samlede antal børn og unge steg fra knap 450 i 2001 til i år Andelen af den danske befolkning, som har fået recept på et antidepressiva i 2011 er 8 pct. i Danmark og Sverige, hvor det ligger på 6 pct. i Norge. Forskellen i anvendelsen af medicin tyder mest på forskellighed i ordinationspraksis og ikke i forekomst. Det er meget vanskeligt præcist at opgøre incidens og prævalens af angst og stressrelaterede tilstande. Et mindretal vil have behov for behandling i den regionale psykiatri, en større gruppe vil have behov for behandling i praksissektoren, men en del vil ikke gøre brug af sundhedsfaglige behandlingstilbud, og vil derfor ikke blive registreret. Der har igennem perioden i den regionale psykiatri været en stigning i antallet af voksne med fobi og andre angsttilstande, og er i 2011 ca Den største vækst er at finde blandt de ambulante patienter med fobi og andre angsttilstande. Udviklingen i angsttilstande blandt både børn og unge har også været stigende over perioden og er på ca. 450 i Stigningen afspejles i et stigende forbrug af de antidepressiva, som også anvendes til angst. En mulig forklaring på udviklingen kan være samfundsbetinget, f.eks. i form af den finansielle krise, samt øgede krav og øgede forventninger til egne og andres præstationer, også til børn og unge i en tidlig alder. Øget ambulant kapacitet i børne- og ungdomspsykiatrien 1 SSRI er de mest anvendte lægemidler mod depression. De påvirker især signalstoffet serotonin i hjernen. SSRI er en forkortelse af den engelske betegnelse Selective Serotonin Reuptake Inhibitor, som refererer til midlernes biokemiske virkningsmåde på hjernecellerne. Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser udvikling i diagnoser og behandling. Bilagsrapport 2 15

16 kan også være en forklaring på, at flere børn og unge med angst har kunnet modtage et behandlingstilbud. Antallet af voksne med spiseforstyrrelse, der behandles ambulant, er over perioden svagt stigende, i år 2011 var der ca personer. Antallet af børn og unge med spiseforstyrrelser er ligeledes stigende og var i 2011 knap personer. Antallet af indlagte patienter er forholdsvist stabilt, mens antallet af ambulante kontakter var stigende stort set hele perioden igennem med undtagelse af enkelte mindre fald. For børn og unge hænger stigningen formentlig sammen med den øgede ambulante kapacitet således, at flere børn og unge har kunnet modtage et behandlingstilbud. Udviklingen i Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD) har været særlig markant over perioden for både børn, unge og voksne. Det samme har forbruget af lægemidler til behandling af ADHD. Særligt bemærkelsesværdigt er det, at der i 2001 stort set ikke var voksne, der fik ADHD-diagnosen i den regionale psykiatri, mens det samlede antal i år 2011 var omtrent Der er således en klar tendens til, at diagnosen også tages i brug blandt voksne. Blandt børn og unge er ADHD den hyppigst registrerede psykiatriske diagnose. Der er sket en stor udvikling fra ca børn og unge med diagnosen i 2001 til ca i Mulige forklaringer er, at der er sket en ændring i sygdomsopfattelse, og at der er kommet øget opmærksomhed på opsporing og diagnostik. Andelen af mennesker i behandling i Norge, Sverige og Danmark var på samme niveau i Antallet af mennesker med en psykisk lidelse og samtidigt misbrug af rusmidler en såkaldt dobbeltdiagnose er næsten fordoblet i den regionale psykiatri. Der ses således en stigning fra i 2001 til i Registreringen på området er imidlertid usikker, og der er formentlig manglende registrering af misbrug. Antallet af foranstaltningsdomme har været stigende over perioden svarende til mere end en fordobling siden Stigningen kan primært henføres til et stigende antal domme for voldskriminalitet, herunder særligt trusler om vold og vold mod tjenestemænd, samt tyveri. Registreringen på området er imidlertid usikker. Overdødeligheden for mennesker med psykiske lidelser er høj i Danmark. Den forventede levetid blandt kvinder med psykiske lidelser er 17,1 år kortere end den øvrige befolkning og 21,9 år kortere for mænd med psykiske lidelser i perioden Herudover er forskellen i forventet levetid mellem mennesker med psykiske lidelser og mennesker uden psykiske lidelser større i Danmark end i eksempelvis Finland og Sverige. Overdødeligheden skyldes både en øget risiko for at dø af somatiske sygdomme og en øget risiko for ulykker og selvmord. Overdødeligheden betinget af somatiske sygdomme kan skyldes livsstilsfaktorer, men også bivirkninger af den psykofarmakologiske behandling. Nogle præparater øger eksempelvis risikoen for udvikling af det såkaldte metaboliske syndrom. Mennesker med psykiske lidelser har en øget forekomst af somatiske lidelser, herunder metabolisk syndrom, i forhold til den øvrige del af befolkningen. Det ser ud til, at somatiske lidelser underdiagnosticeres og underbehandles hos mennesker med psykiske lidelser, og at sundhedsprofessionelle i kommuner, praksissektor og i sygehussektor ikke i fornødent omfang er opmærksomme på somatisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser. Det vurderes, at samarbejdet mellem somatik og psykiatri i sundhedsvæsenet og kommuner er utilstrækkeligt. 16 Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser udvikling i diagnoser og behandling. Bilagsrapport 2

17 Der ses på nogle områder væsentlige regionale variationer inden for diagnosticering af psykiske lidelser. Variationen i antallet af diagnoser på tværs af regionerne kan være udtryk for varierende sygelighed i befolkningen i regionerne. Men det er også udtryk for forskellig brug af diagnoser på tværs af regioner. Herudover kan det være udtryk for forskelle i organiseringen af indsatsen i den enkelte region eksempelvis opgave fordelingen mellem den kommunale sektor, praksissektoren og den regionale psykiatri. Hos voksne (over 18 år) er der i Region Midtjylland flere voksne per indbyggere, der får diagnoser inden for adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser opstået i barndom eller adolescens herunder hyperkinetisk syndrom, end i de andre regioner. I Region Syddanmark er der flere, der får diagnosen mental retardering, organiske psykiske lidelser og forstyrrelser, samt forandringer af personlighedsstruktur og adfærd, og i Region Hovedstaden er der flere, der får diagnosen skizofreni og adfærdsændringer forbundne med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer herunder spiseforstyrrelser. Hos børn og unge (under 18 år) er der i Region Nordjylland færre børn og unge per indbyggere, der får diagnoser indenfor adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser herunder hyperkinetisk syndrom, end i de andre regioner. I Region Syddanmark er der flere, der får diagnosen nervøse og stress-relaterede tilstande samt tilstande med nervøst betingede legemlige symptomer, og i Region Sjælland er der flere, der får diagnosen forandringer af personlighedsstruktur og adfærd. 1.4 Den regionale psykiatri Arbejdsgruppen peger på følgende konklusioner: Der er i stigende omfang fokus på udvikling af patientforløbsbeskrivelser med beskrivelse af patientovergange og samarbejde på tværs af sektorer i forhold til mennesker med psykiske lidelser. Der er eksempler på forløbsprogrammer og referenceprogrammer i psykiatrien. Pakkeforløb for udvalgte psykiske lidelser er under implementering i alle regioner. Der foreligger ikke endnu dokumentation for effekten af pakkeforløbene. Der ses regionale variationer i den indsats, der ydes, herunder i tilbuddene og omfanget af indsatsen. Det tyder på, at udredning og behandling ikke foregår ensartet på tværs af landet. Almen praksis behandler en meget stor gruppe med lettere og moderate sindslidelser, primært voksne med ikke-psykotiske lidelser, særligt angst og depression. Der har frem til 2010 været en stigning i antallet af samtaleterapiydelser i almen praksis, men efter 2010 ses et fald. Der er tegn på, at der i almen praksis sker en underdiagnosticering af psykiske lidelser. Der ses en stor stigning over perioden i antallet af mennesker, som modtager psykologhjælp hos privat praktiserende psykolog med offentligt tilskud, hvilket primært skyldes, at det er blevet muligt at henvise patienter i visse aldersgrupper med let til moderat depression og angst til psykolog. Der findes ingen opgørelser over hvilke diagnoser og lidelser, som behandles i privat psykologpraksis uden offentligt tilskud, men privatpraktiserende psykologer beskriver, at det drejer sig om et bredt spektrum af ikke-psykotiske lidelser og stressrelaterede tilstande fordelt på alle aldersgrupper. Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser udvikling i diagnoser og behandling. Bilagsrapport 2 17

18 Speciallægepraksis behandler en meget stor gruppe med lettere til moderate sindslidelser. Der er kun få opgørelser over, hvilke patienter, der behandles i speciallægepraksis. Disse viser, at det primært drejer sig om voksne med affektiv lidelse (særligt depression), stress relaterede symptomer og personlighedsforstyrrelser. Der findes ingen opgørelser over diagnoser hos børn og unge behandlet i speciallægepraksis, men praktiserende speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri beskriver, at der er tale om hele det diagnostiske spektrum og et stigende antal patienter med ADHD. Opgørelser peger på, at antallet af mennesker med psykiske lidelser behandlet i speciallægepraksis over de senere år har været relativt konstant, men at der er sket en stigning i antallet af konsultationer. Der er en generel mangel på systematiske opgørelser over, hvilke problemstillinger/ diagnoser patienterne behandles for i praksissektoren, hvilket betyder, at det er vanskeligt at beskrive udviklingen på området. I voksenpsykiatrien udgør ambulant behandling herunder ambulatorier, distriktspsykiatri/lokalpsykiatri samt akutte og opsøgende teams den altovervejende del af behandlingen, og den stigende omlægning fra stationær til ambulant behandling ser ud til at forsætte. Indlæggelse foregår oftest akut, især når det gælder voksne, og kun ved meget svære lidelser. Indsatsen i den regionale psykiatri, ambulant såvel som stationær, er blevet mere og mere målrettet til konkrete patientgrupper over årene, hvilket understøtter tilbud af høj faglig kvalitet. Specialiseringen er også blevet øget bl.a. som følge af Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, som har til formål at sikre høj kvalitet og volumen i den specialiserede indsats. Den øgede specialisering giver flere snitflader og flere samarbejdsrelationer såvel internt i den regionale psykiatri, som med den praktiserende læge og den kommunale sektor, hvilket gør det nødvendigt, at der fokuseres på tværgående samarbejde og sammenhæng. I børne- og ungdomspsykiatrien er antal indlagte forholdsvist stabilt over perioden. Antal patienter, der modtager ambulant behandling, stiger kraftigt. Fra 2001 til 2011 er der tale om en stigning i antal unikke patienter set ambulant på 172 pct.. Det er børn og unge med adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser opstået i barndom eller opvækst og de psykiske udviklingsforstyrrelser, der udgør den største andel i børne- og ungdomspsykiatrien. De patienter, der hyppigst indlægges, er børn og unge med lidelser inden for det skizofrene spektrum, affektive lidelser og nervøse og stressrelaterede lidelser. Sundhedsstyrelsen har vurderet, at det må forventes, at ca. 2 pct. af en børneårgang kan have behov for et tilbud i børne- og ungdomspsykiatrien i sygehusvæsenet. Ifølge Danske Regioners Benchmarkingrapport fra 2010 var 1,7 pct. af en børnepopulation i behandling i børne- og ungdomspsykiatrien. Ifølge Deloittes analyse af kapaciteten i psykiatrien var 1,8 pct. af en børnepopulation i behandling i børne- og ungdomspsykiatrien i 2011, dog var der mellem regionerne stor variation fra 0,9 pct. til 2,7 pct. af en børnepopulation. Der er sket meget inden for psykiatrien i perioden, og der findes mange forskellige udrednings- og behandlingsmetoder: Det tyder på, at der mellem regionerne er forskel på kvalitet og indhold i udredningen eksempelvis, hvor stor en andel af patienter, der udredes ved speciallæge, brugen af diagnostiske interview, samt forskelle i brugen af spørgeskemaer og mulighed for somatiske undersøgelser. 18 Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser udvikling i diagnoser og behandling. Bilagsrapport 2

19 Der findes flere forskellige psykoterapeutiske metoder. Der har gennem perioden været en tendens til, at psykiatrisk behandling har været set som enten psykoterapi eller psykofarmakologi, hvilket ikke har været hensigtsmæssigt. Psykoterapi anvendes kun i begrænset omfang til patienter med psykoser. For de enkelte lægemiddelgrupper ses større eller mindre variationer i regionernes forbrug af psykofarmaka, hvilket i nogle tilfælde afspejler regionale (eller tidligere amtslige) indsatser på området (f.eks. benzodiazepiner og antipsykotika til ældre). Specifikt for lægemidler mod ADHD er der store regionale forskelle, hvilket understreger behovet for udarbejdelse og implementering af nationale kliniske retningslinjer på området. Behandling med flere antipsykotika på samme tid (polyfarmaci) er fortsat udbredt og stort set uændret, hvilket står i kontrast til Sundhedsstyrelsens vejledning, som anbefaler monoterapi. Samtidig brug af den problematiske kombination af anti psykotika og benzodiazepiner er faldet lidt, men der er fortsat bekymrende mange, der behandles hermed. Stigningen i andelen af brugere i befolkningen af antipsykotika er beskeden. Der har imidlertid været en markant stigning i udgifterne til antipsykotika, som afspejler en omlægning fra ældre til nye og dyrere antipsykotika. Stigningen i brugere af antipsykotika ses især blandt de yngre, hvorimod forbruget blandt de ældre patienter er faldet med en tredjedel i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledninger på området. Forbruget i Danmark er stort set på linje med Norge og Sverige. Visse typer antipsykotika (bl.a. quetiapin) har været stigende over perioden, formentlig pga. indikationsudvidelse til depression og anvendelse til ikke-psykotiske indikationer som uro, angst og søvnbesvær. Forbruget af antidepressiva har været kraftigt stigende, hvilket svarer til udviklingen og niveauet i Sverige. Norge har et noget lavere forbrug af antidepressiva, men til gengæld et højere forbrug af benzodiazepiner, hvilket indikerer, at angsttilstande i Danmark i højere grad behandles med antidepressiva i stedet for benzodiazepiner. Det er i overensstemmelse med retningslinjerne på området. En stigende del af befolkningen er således i behandling med antidepressiva, men stigningen i nye brugere er mindre end tidligere. I 2011 havde personer indløst recept på et antidepressivum, heraf var såkaldte nye brugere, hvilket vil sige, at de ikke havde været i behandling i de sidste to år. Stigningen i forbruget kan forklares med, at lægemidlerne bruges i længere tid af den enkelte person, og at SSRI-præparaterne også bruges til patienter med andre psykiske lidelser som angst, OCD mv. I takt med stigningen i ADHD-diagnoser er forbruget af ADHD-medicin vokset eksplosivt hos både børn, unge og voksne. I alle tre skandinaviske lande er tendensen den samme. Der er store regionale forskelle i forbruget af ADHD-medicin, og disse synes ikke at svare til de regionale variationer i diagnoser. Herudover ses der en markant stigning i den gennemsnitlige medicindosis, som hvert enkelt barn, ung eller voksen indtager dagligt. Medicinen er ikke godkendt til voksne, hvilket betyder, at myndighederne ikke har vurderet dosis, effekt og sikkerhed af medicinen hos denne patientgruppe. For en del af de voksne synes behandlingen at blive opstartet i almen praksis. Alt dette skal ses i lyset af, at der er mangelfuld dokumentation for langtidseffekt og ikke mindst langtidsbivirkninger af ADHDmedicin hos både børn, unge og voksne. Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser udvikling i diagnoser og behandling. Bilagsrapport 2 19

20 Forbruget af benzodiazepiner er tydeligt nedadgående, hvilket tyder på, at vejledninger og kampagner har haft en effekt på forbruget. For nye patienter med angst vælges formentlig i højere grad et SSRI i stedet for et benzodiazepin. Blandt de patienter, som er ophørt med benzodiazepiner, er der derimod meget få, som skifter til anden psykofarmakologisk behandling. Det gælder generelt, at mange lægemidler ikke er godkendt af Sundhedsstyrelsen til behandling af børn og unge, hvilket bl.a. skyldes, at det er svært at lave forsøg med børn og unge. Dette dilemma gør, at det i visse tilfælde er nødvendigt at behandle børn og unge med lægemidler, som ikke er godkendt hertil. Den relativt store andel af antipsykotiske og antidepressive præparater, som ikke er godkendt hertil, bør dog følges tæt, ligesom almen praksis andel i udskrivning af antipsykotika til unge under 18 år bør være genstand for opmærksomhed. Endelig er den høje forekomst af samtidig brug af ADHD-medicin og andre psykofarmaka hos børn bekymrende, da sikkerheden herved er mangelfuldt belyst. Electro convulsive therapy (ECT) benyttes i dag til ca. 5 pct. af alle indlagte psykiatriske patienter. Der foreligger landsdækkende kliniske retningslinjer på området. Der er regional variation i anvendelsen af ECT. Andelen af indlagte patienter i psykiatrien, som udsættes for tvang, har over perioden været omtrent konstant mellem 20 og 22 pct., dog er den højest i 2011 på 22,9 pct. Der ses en stigning i antallet af frihedsberøvelser, og der ses en stigning i antallet af personer, der får beroligende medicin med tvang. Antallet af bæltefikseringer har været faldende over perioden. Der ses regionale variationer i anvendelsen af tvang, eksempelvis svinger antal bæltefikseringer i forhold til antal indlagte mellem regionerne fra 2,2 til 3,4, ligesom antal gange der gives beroligende medicin i forhold til antal indlagte svinger mellem regionerne fra 2,7 til 3, Den sociale og psykosociale indsats i kommunerne Arbejdsgruppen peger på følgende konklusioner: Mange kommuner har indsatser til fremme af mental sundhed, men der er stor forskel på omfanget af indsatserne og dækningsgraden af forskellige målgrupper, ligesom der ofte ikke måles og kvalitetssikres på indsatser til fremme af mental sundhed. Både opsporing og indsatser til fremme af mental sundhed og forebyggelse af psykiske lidelser er særligt koncentreret om børn- og ungeområdet. Den systematiske opsporing af risikofaktorer og symptomer på psykiske lidelser omfatter ikke hele målgruppen og mangler særligt inden for voksen- og ældreområdet. Der er stor variation i opsporingsredskaber. Kommunernes indsats for personer med psykiske lidelser er et område i udvikling med mange forskellige opgaver og en bred målgruppe. Der er således i kommunerne i disse år mange nye indsatsområder og dermed både omstillingsog udviklingsaktivitet. Der er variation i tilbuddene i kommunerne til borgere med psykiske lidelser. Der er ikke tidligere gennemført kortlægninger på tværs af kommunerne, og der er således ikke noget overblik over variationen i kommunerne. Alle kommuner tilbyder opsøgende arbejde, bostøtte, dagtilbud og botilbud i henhold til lovgivningen (enten i egen 20 Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser udvikling i diagnoser og behandling. Bilagsrapport 2

Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser udvikling i diagnoser og behandling

Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser udvikling i diagnoser og behandling Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser udvikling i diagnoser og behandling 2 Bilagsrapport AFRAPPORTERING FRA ARBEJDSGRUPPE 2 UNDER REGERINGENS UDVALG OM PSYKIATRI OKTOBER 2013 Indsatsen for mennesker

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

Specialevejledning for psykiatri

Specialevejledning for psykiatri j.nr. 7-203-01-90/19 Specialevejledning for psykiatri Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet.

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Bilag 1: Resume af behovsanalyse Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse 2016-2020 Resume af behovsanalysen I budgetaftale 2015 der det besluttet, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved medikamentel behandling

Læs mere

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom

Læs mere

Bilag 3 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien. Frekvens for offentliggørelse af indikatorer for tvang i psykiatrien.

Bilag 3 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien. Frekvens for offentliggørelse af indikatorer for tvang i psykiatrien. Bilag 3 Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien Notatet beskriver og dokumenterer de indikatorer, der af Task Force for Psykiatriområdet er foreslået til monitorering af tvang i psykiatrien

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2013-2016

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2013-2016 Regeringen 25. oktober 2012 Venstre Dansk Folkeparti Liberal Alliance Det Konservative Folkeparti Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2013-2016 Aftalen er ikke endelig, inden der er bekræftet en

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Specialfunktioner i Danmark et overblik

Specialfunktioner i Danmark et overblik Specialfunktioner i Danmark et overblik Netværk for Forskning og Kvalitetssikring i Psykoterapi 8. april 2011 Vicedirektør Peter Treufeldt, Region Hovedstadens Psykiatri Specialfunktioner den formelle

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

LIVET MED SKIZOFRENI

LIVET MED SKIZOFRENI LIVET MED SKIZOFRENI HJÆLP OG BARRIERER PSYKIATRIFONDENS SKIZOFRENI-UNDERSØGELSE 213 PSYKIATRIFONDEN.DK UNDERSØGELSENS BAGGRUND Psykiatrifonden gennemførte i foråret 213 en spørgeskema-undersøgelse blandt

Læs mere

Psykiatrien på vej mod 2020. Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum

Psykiatrien på vej mod 2020. Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum Psykiatrien på vej mod 2020 Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum Denne pjece er udarbejdet i anledning af, at regionsrådet i Region Nordjylland har sendt Psykiatriplan 2015-2020 i høring

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard Eskild Klausen Fredslund Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Anvendelsen af tvang i psykiatrien 2003 2004:19

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Anvendelsen af tvang i psykiatrien 2003 2004:19 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Anvendelsen af tvang i psykiatrien 2003 2004:19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Regionspsykiatrien Randers

Regionspsykiatrien Randers Valborg Iversen, oversygeplejerske 5/11-2010 Værdier I Region Midtjylland er ledelse og samarbejde baseret på værdierne: Værdier I Region Midtjylland er ledelse og samarbejde baseret på værdierne: Dialog

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler A N A LYSE Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler I Sundhedsstyrelsens vejledning om antidepressiva fra 2000 blev der stillet spørgsmål til hensigtsmæssigheden af borgernes voksende anvendelse

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

HØRINGSVERSION. Psykiatriplan 2015-2020. Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum

HØRINGSVERSION. Psykiatriplan 2015-2020. Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum HØRINGSVERSION Psykiatriplan 2015-2020 Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum Psykiatrien, Region Nordjylland psykiatri@rn.dk 24. februar 2015 2 Indhold 1 Forord... 5 2 Introduktion:

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri. Resultataftale 2015. Psykiatrisk Center Amager. Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri. Resultataftale 2015. Psykiatrisk Center Amager. Region Hovedstadens Psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri Resultataftale 2015 Psykiatrisk Center Amager Region Hovedstadens Psykiatri Introduktion Denne resultataftale beskriver de driftsmål og strategiske initiativer, som Psykiatrisk

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Notat i forbindelse med Psykiatriplan 2015 2020

Notat i forbindelse med Psykiatriplan 2015 2020 Dato: 27. februar 2015 Notat i forbindelse med Psykiatriplan 2015 2020 Resume - vision Psykiatriplan 2015-2020 er på vej i høring. Den indeholder visioner og målsætninger for, hvordan behandlingspsykiatrien

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift Den gode psykiatriske afdeling Den gode psykiatriske afdeling skal være med til at skabe

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015

Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Sundhedsstyrelsens rådgivning til Region Hovedstadens reviderede hospitals og psykiatriplan 2015 23. april 2015 Region Hovedstaden har den 4. februar 2015

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

DØVEPSYKIATRISK FUNKTION

DØVEPSYKIATRISK FUNKTION P S Y K I A T R I S K C E N T E R B A L L E R U P Årsberetning 2004 Årsberetning 2004 1 Landsfunktion for behandling af døve med psykiske lidelser Videnscenter for døvepsykiatri københavns amt 2 Årsberetning

Læs mere

Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser kapacitet, sammenhæng og struktur

Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser kapacitet, sammenhæng og struktur Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser kapacitet, sammenhæng og struktur Bilagsrapport AFRAPPORTERING FRA ARBEJDSGRUPPE 1 UNDER REGERINGENS UDVALG OM PSYKIATRI1 OKTOBER 2013 Indsatsen for mennesker

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om godkendelsesordning for alkoholbehandling

Forslag til folketingsbeslutning om godkendelsesordning for alkoholbehandling Beslutningsforslag nr. B 109 Folketinget 2009-10 Fremsat den 21. januar 2010 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF), og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 November 2010 Koncern Praksis November 2010 Koncern Praksis Indledning I løbet

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2012-2015

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2012-2015 Regeringen 16. november 2011 Venstre Dansk Folkeparti Liberal Alliance Det Konservative Folkeparti Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2012-2015 Partierne bag satspuljeaftalen på sundhedsområdet

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Overblik over dobbeltdiagnoseområdet

Overblik over dobbeltdiagnoseområdet Overblik over dobbeltdiagnoseområdet Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Leder af Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser, Region Hovedstadens Psykiatri Formål med oplægget For 10 år siden var

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2014-2015 Indhold Indledning... 3 Hvad er der sket i 2013... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 4 Hvad er Kløverengen?... 4 Botilbud...

Læs mere

Den nære psykiatri. en styrket kommunal indsats

Den nære psykiatri. en styrket kommunal indsats Den nære psykiatri en styrket kommunal indsats Den kommunale socialpsykiatri skal opprioriteres! Hvis vi gerne vil: At unge med sindslidelse ikke ender på førtidspension, men kommer i uddannelse og job

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

NY praksis i psykiatrien

NY praksis i psykiatrien NY praksis i psykiatrien I lokalpsykiatrien er man sine steder langt fremme med en ændret arbejdsfordeling mellem psykologer og psykiatere. Psykolog Klaus Pedersen beskriver i dette interview et ekspanderende

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Høring af Region Hovedstadens forslag til revision af Hospitals- og Psykiatriplan 2020

Høring af Region Hovedstadens forslag til revision af Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Psykiatriforeningernes fællesråd i Region Hovedstaden Formand Kirsten Elise Hove Skovbrynet 7, 2880 Bagsværd Telefon: 23 26 03 10 E-mail:psykiatriforening.formand@gmail.com Hjemmeside: www.psykiatriforening.dk

Læs mere

STATUS I KØBENHAVSN KOMMUNE BIF BUF SUF SOF FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME. SUF tilbyder psykologsamtaler til unge henvist fra BIF (JKU)

STATUS I KØBENHAVSN KOMMUNE BIF BUF SUF SOF FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME. SUF tilbyder psykologsamtaler til unge henvist fra BIF (JKU) MÅLSÆTNING FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME STATUS I KØBENHAVSN KOMMUNE BIF BUF SUF SOF Tidlig opsporing i jobcentrene Ungecentret: 1) Samarbejde med Psykiatrisk Center Stolpegård om projekt Tidlig Opsporing

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB

Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB NOTAT Til Socialudvalget Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB På baggrund af et medlemsforslag fra VKOB er Socialforvaltningen blevet

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

Den samme dør Ambulant dobbeltdiagnosebehandling i hovedstadens psykiatri. Dobbeltdiagnoser

Den samme dør Ambulant dobbeltdiagnosebehandling i hovedstadens psykiatri. Dobbeltdiagnoser Dobbeltdiagnoser AF BIRGITTE VEJSTRUP I hjertet af Østerbro ligger Specialambulatoriet. Her går ca. 100 psykisk syge stofmisbrugere til behandling, fordelt på flere etager i hovedbygningen af det, nogle

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT SØREN LANGAGER ADHD Opsporingskurser unge og voksne Mennesker med ADHD har ofte vanskeligheder med at gennemføre en uddannelse, og mange har kun en løs tilknytning til

Læs mere

København d. 22.september 2011. Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2013 2017.

København d. 22.september 2011. Høringssvar fra Dansk Psykiatrisk Selskab i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen 2013 2017. København d. 22.september 2011 Til Sundhedsstyrelsen Uddannelse og autorisation Islands Brygge 67 2300 S E-post: Info@sst.dk Høringssvar fra i forbindelse med dimensioneringen af speciallægeuddannelsen

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

MENNESKER OG MULIGHEDER

MENNESKER OG MULIGHEDER MENNESKER OG MULIGHEER Samarbejde med brugere og pårørende Målet for Region Sjællands Psykiatri er at være en helhedspsykiatri, hvor borgeren oplever respekt og sammenhæng, præget af god tilgængelighed

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere