GAS DANMARK METODE KOMPETENCE KONTEKST. GAS = Goal Attainment Scaling = måling af målopnåelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GAS DANMARK METODE KOMPETENCE KONTEKST. GAS = Goal Attainment Scaling = måling af målopnåelse"

Transkript

1 GAS DANMARK METODE KOMPETENCE KONTEKST GAS = Goal Attainment Scaling = måling af målopnåelse Af GAS-NETVÆRKET 2005

2 Kolofon GAS - Danmark Af Karen Johansen (red.) Arbejdsgruppe: Andreas Kilden Bente Rasmussen Elisabeth Brix Finn Juul Hansen Jørgen Moth Marianne Cohen Preben Bøgelund Videnscenterets konsulent: Sys Klint November 2005 ISBN Studiestræde 19, København K Tlf.: Ekstra eksemplarer kan printes ud fra 2

3 Indholdsfortegnelse GAS DANMARK...1 INDHOLDSFORTEGNELSE...3 Læsevejledning...6 DEL GAS-DANMARK... 7 DEL 1. GAS DANMARK...8 Resume af konklusioner Om GAS-netværket Kontaktpersoner Problemformulering for GAS-netværk...13 De tre niveauer...13 Undersøgelsen Opskriften på implementering af GAS...15 Konklusioner Perspektivering af det fremtidige arbejde med GAS-Danmark metoden...19 Litteraturliste DEL METODEN GAS-DANMARK...21 DEL 2: METODEN...22 Med etikken i førersædet - dilemmaer...25 GAS-Danmark, metoden Forberedelse af målsætningsarbejdet Afdækning og prioritering af behov Afdækning og prioritering af handlemuligheder Målsætningsarbejde (skema 1): Gennemgang af GAS-skemaet Formulering af lang- og kortsigtede mål/områder Aftale om opfølgningsdato Handlingsbeskrivelse (skema 2) Sparringsprocessen Opfølgning (skema 3) Forskellige læringsniveauer...37 Kort vejledning til GAS-skema : GAS-skema til målbeskrivelse

4 2: Skema til handlingsbeskrivelse : Skema til opfølgning...41 Kort vejledning til GAS-Danmark...42 Formulering af lang- og kortsigtede mål/områder Formulering i skemaet (skema 1) Fastlæggelse af niveauer Aftale om opfølgningsdato Handlingsbeskrivelse. 3. (skema 2) Sparringsprocessen Opfølgning. 5. (skema 3) DEL BEGREBER & METODER GAS-DANMARK DEL 3: BEGREBER OG RELEVANTE METODER...44 Begreber og relevante metoder...47 Motivation...47 Kompetence Implementering Kontekst Eksempler på relevante metoder...53 Oversigt over hvordan metoderne kan kombineres med GAS-Danmark...55 DEL PRAKSIS-FORTÆLLINGER...56 GAS-DANMARK AF GAS-NETVÆRKET DEL 4: PRAKSISFORTÆLLINGER...57 Man skal gi den fuld GAS for at komme godt i gang...60 Af Udviklingskonsulent Marianne Cohen Med retning mod arbejdsmarkedet...66 af Bente Rasmussen, Toldbodhus Et redskab til struktur i hverdagen...74 Jørgen Moth, støtte- og kontaktperson i Østhimmerland

5 Et gruppesamarbejde om handleplaner...78 Karen Johansen, Aktivitetsteamet i Herlev Motivations- og nedtrapningsforløb...88 Finn Juul Hansen, Århus Amts Misbrugscenter...88 Lederens rolle og sparringspartnerens funktion...94 Preben Bøgelund, Leder af Botilbudet Kragelund, Århus Amt

6 Læsevejledning GAS-materialet er opdelt i fire delrapporter. Man kan vælge at læse materialet samlet, eller vælge enkelte dele ud efter interesse og behov. I teksten findes der henvisninger til andre og mere uddybende steder i materialet. Fra netværksgruppens side har vi tilstræbt at gøre materialet så konkret at det kan bruges i det praktiske GAS-arbejde. Del 1: Fortæller kort om netværksgruppens grundlag og forløb. Her findes en præsentation af hver enkelt deltager. Samtidig kan den give et indblik i hvordan et netværkssamarbejde forløber. Del 1 indeholder også en orientering om undersøgelsen, Implementering af GAS. En artikel fortæller kort om betydningen af undervisningens form, af lederens rolle, af GAS s sammenhæng med andre metoder og af GAS s brugbarhed. Til sidst præsenteres netværksgruppens samlede konklusioner på de spørgsmål som vi har arbejdet udfra. Desuden findes her et kort oplæg med en perspektivering af det fremtidige arbejde med GAS som metode. Del 2: Er netværksgruppens forslag til en GAS-metode, tilpasset danske forhold. Den har vi valgt at kalde GAS-Danmark. Her præsenteres en detaljeret trin-for-trin vejledning i den konkrete brug af GAS. Vejledningen kan bruges som håndbog. Intentionen er at den kan lette processen med at tage GAS i brug. Del 3: Består af kommentarer til de vigtigste begreber i materialet. Derudover er der korte beskrivelser af andre relevante metoder som er nævnt i rapporten. Netværksgruppen ønsker at bidrage med refleksioner og holdninger som er vigtige at forholde sig til i forbindelse med brugen af GAS. Del 4: Består af en række praksisfortællinger. Medlemmerne i gruppen har hver især beskrevet et konkret forløb som har indeholdt et GAS-samarbejde under en eller anden form. Altså fortællinger fra praktikere som kan inspirere andre praktikere. 6

7 DEL 1 GAS-DANMARK GAS = Goal Attainment Scaling = måling af målopnåelse Af GAS-NETVÆRKET

8 Del 1. GAS Danmark GAS = Goal Attainment Scaling = måling af målopnåelse Metode, kompetence og kontekst Siden Serviceloven blev vedtaget i 1998, har det socialpsykiatriske område skullet forholde sig til handleplaner. Servicelovens 111 gør det lovpligtigt at udarbejde handleplaner. Nye metoder har skullet udvikles, holdninger bearbejdes og nyt samarbejde etableres. Dette, samt et stigende krav om og behov for at beskrive ydelserne i socialpsykiatrien, har været grundlaget for afprøvningen af forskellige metoder, bla. GAS. GAS blev udviklet i USA allerede i 1960erne. Redskabet er baseret på at målene udarbejdes ud fra den enkelte brugers oplevede behov. GAS er et velegnet redskab til at afgrænse, målrette og dokumentere indsatsen i forhold til den enkelte bruger. GAS har nu været anvendt i Danmark i omkring seks år. Den er introduceret bredt i socialpsykiatrien samt andre områder inden for det sociale felt, men hospitalspsykiatrien har også taget redskabet i anvendelse. Mange har modtaget undervisning, men bemærkelsesværdigt få har fået integreret GAS i det daglige arbejde. Center for Evaluering og Videnscenter for Socialpsykiatri undrede sig over at redskabet ikke er blevet mere udbredt. Derfor etableredes en netværksgruppe, 1 dels til at forholde sig til denne problematik og dels til at samle erfaringer om brugen af GAS. Netværkets rapport skulle kunne bruges som inspiration for medarbejdere i socialpsykiatrien. Resume af konklusioner Netværksgruppen stillede sig to spørgsmål som udgangspunkt for arbejdet i netværket: 1. Hvad er det for omstændigheder som gør at GAS ikke er mere brugt, på trods af at mange mener det er en god metode? 2. Er det muligt at formulere kriterier for hvad der er god metodeanvendelse? Ad. 1: Vores konklusion er at arbejdet skal formaliseres og målrettes i langt højere grad end tilfældet har været hidtil. En række forudsætninger skal være på plads for at GAS kan implementeres optimalt. Det handler om: Et klart formål Lederengagement Strategi Undervisning Tid Sammenhæng med dagligdagen og andre metoder Refleksion og tryghed i organisationens kultur 1 Netværksgruppen beskrives senere i denne del 8

9 Ad. 2: Netværksgruppen har stræbt efter at udvikle GAS fra at være et konkret redskab til at blive en bredere metode. Den største forandring i GAS Danmark 2, i forhold til tidligere anvendelse, er at netværksgruppen har udvidet processen til også at omhandle forarbejdet til selve målsætningsarbejdet. Dvs. processen med at afdække og prioritere behov og mulighederne for at gøre noget ved de problematikker som brugeren vil arbejde med. Desuden har vi ønsket at øge fokus på handlingsbeskrivelsen, dvs. beskrivelsen af de aktiviteter og handlinger som bruger og medarbejder skal udføre for at nå målet. Derudover mener vi at det kræver bestemte medarbejder kompetencer for at kunne bruge GAS metoden optimalt. Først og fremmest er det en forudsætning, at medarbejderen bestrider de kompetencer som er grundlæggende og generelle for arbejdet i socialpsykiatrien. Det være sig både faglige som personlige kompetencer. Derudover er der specifikke kompetencer som er nødvendige i forhold til en optimal anvendelse af GAS. Om GAS-netværket I augustnummeret 2002 af Socialpsykiatri annoncerede Videnscenter for Socialpsykiatri efter praktikere som havde interesse for GAS og som arbejdede med GAS. Det var ikke så enkelt som først antaget, for der kom kun én henvendelse. Efter et større detektivarbejde blev en række mennesker inviteret til et formøde d Netværksgruppen blev herefter etableret og godkendt i Videnscenter for Socialpsykiatri. Første møde blev holdt d , og i alt har netværksgruppen brugt 14 møder, hvoraf to er blevet afholdt som seminar. Netværksgruppen er afsluttet med denne rapport i foråret Deltagere i gruppen Andreas Kilden: Cand.mag. Har i en periode været praktikant i Center for Evaluering. På baggrund af oplæg fra netværksgruppen har Andreas udarbejdet interviewskemaer henholdsvis til ledere og medarbejdere som har deltaget i GAS-kurser - fortrinsvis fra Århus Amt. Rapporten blev færdig og udgivet i 2004 af Center for Evaluering. Andreas fortsatte efterfølgende med at være medlem af netværksgruppen. Bente Rasmussen: Lærer og leder af Toldbodhus skole i Svendborg. Her er det på kurset Sy fynsk Brobygning at GAS bruges. Deltagerne er på kursus et år med opfølgning hver tredje uge det efterfølgende år. Alle ansatte har været på kursus i GAS, og alle elever bliver undervist gruppevis i GAS inden det anvendes individuelt. Bente har deltaget i praksisforskningsprojekterne HAPLA (udvikling af handleplansredskaber) og JOBFORS (undersøgelse af hvad der fremmer sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet). Bente er GAS-instruktør. Elisabeth Brix: 2 Netværksgruppens udgave af GAS-metoden tilpasset danske forhold. 9

10 Socialrådgiver, som har været ansat i Boligerne Kragelunds Allé, Århus kommune, hvorfra Elisabeth har deltaget i det første arbejde med at afprøve og evaluere GAS her i landet. Ved Boligerne Kragelunds Allé har 12 personer egen bolig her, og andre 24 bor i egne boliger andre steder i Århus. Der er i alt 14 ansatte. Metoden er ikke blevet brugt i Boligerne Kragelunds Allé i de senere år. Elisabeth er fra d ansat i Lokalpsykiatri Nord, Århus kommune. Finn Juul Hansen: Socialpædagog og ansat hos Århus Amts Misbrugscenter i Rønde, hvor de sociale behandlere på et efterbehandlingsforløb har modtaget undervisning i GAS. Finn har indtil sommeren 2004 været tilknyttet centerets aktivitetstilbud for klienter i længerevarende behandling, men er nu ansat i en funktion med sagsbehandling og samtaleforløb som de primære ansvarsområder. Han har anvendt GAS i tillempet form siden sommeren 2003 og benytter den aktuelt i forbindelse med to klienters længerevarende nedtrapningsforløb. Jørgen Moth: Plejer, ansat i Sejlflod kommune som støttekontaktperson. Sejlflod Kommune samarbejder med tre mindre kommuner i Østhimmerland, hvor der er ansat tre støttepersoner i alt. Jørgen har udgangspunkt i Arden og besøger borgere i fortrinsvis Arden og Nørager kommuner. Alle tre medarbejdere har været på GASkursus, og Jørgen har brugt GAS til et enkelt forløb. Fra er Jørgen ansat som leder på Sindal Omsorgscenter. Karen Johansen: Ergoterapeut og ansat i Aktivitetsteamet i Herlev. Karen har overvejende sin funktion i værestedet, men foretager også hjemmebesøg. Der er ansat fem medarbejdere til disse funktioner. Aktivitetsteamet deltog i HAPLA-projektet og arbejdede i den forbindelse med livshistorie, hverdagslivshistorie og GAS. Alle medarbejdere har været på kursus i GAS. Efterfølgende har Aktivitetsteamets Bostøtteteam brugt GAS, og Karen har selv haft flere forløb, og hun er GAS-instruktør. Karen er tovholder i GAS-netværksgruppen og den primære forfatter til denne rapport. Marianne Cohen: Cand.scient.adm. Har i en årrække været ansat i Center for Evaluering, Psykiatrien i Århus Amt. Det var herfra hun i 1998 stod for en skriftlig evaluering af GAS anvendt flere steder på Botilbudet Kragelund. Desuden var Marianne, sammen med Knud Ramian fra Center for Evaluering, projektleder på HAPLA-projektet. Har desuden deltaget i det efterfølgende netværk om handleplaner PLA- NET. Igennem flere år har hun stået for udvikling og afholdelse af undervisning og konsulentbistand i forhold til GAS. Marianne er nu konsulent i Center for socialfaglig udvikling i Århus kommune. Marianne er GAS-instruktør. Preben Bøgelund: Plejer og leder af Botilbuddet Kragelund, Århus Amt. Her er der boliger til 18 personer. Der er 18 ansatte. Også Preben har været med fra starten. Han deltog i bl.a. den første evaluering. GAS bruges fortsat i Botilbuddet som både handleplansredskab og som baggrund for en generel evaluering af Botilbuddet. Han har 10

11 deltaget i PLANET og været med til at udvikle KABOGA ( et handleplans-redskab for borgere med en sindslidelse, der bor i et botilbud ). Preben er GAS instruktør. Sys Klint: Ergoterapeut og mangeårig medarbejder i Videnscenter for Socialpsykiatri som vidensopsamler. Er nu gået på efterløn, men er stadig konsulent og kontaktperson til forskellige netværksgrupper. Sys deltager fast i alle GAS-netværkets møder. Sys var også Videnscenterets repræsentant i HAPLA-projektet. Kontaktpersoner Følgende personer fra GAS-netværket kan kontaktes som ressourcepersoner: Bente Rasmussen kan specielt kontaktes omkring hvordan GAS kan bruges til opkvalificering og afklaring af ressourcer og kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet. Tlf.: Elisabeth Brix kan bidrage med erfaringer fra praksis implementeringsproces og det konkrete brugerarbejde. Tlf.: Finn Juul Hansen har specifikke ressourcer på misbrugsområdet og de redskaber og metoder som typisk bruges her. Især motivationsarbejde kan fremhæves. Tlf.: Marianne Cohen kan især kontaktes omkring råd og vejledning omkring implementeringsstrategi og den praktiske brug af GAS. Tlf.: Preben Bøgelund kan kontaktes om alle aspekter af GAS. Han har specielt erfaring med lederperspektivet, motivation og kobling til andre redskaber som f.eks. KABOGA. Tlf.: Økonomi GAS-netværket er etableret og finansieret af Videnscenter for Socialpsykiatri. Vi har fra starten lagt et budget ud fra det planlagte antal møder. Det er blevet godkendt som en ramme vi har kunnet bevæge os indenfor. Undervejs har vi været nødt til at forlænge forløbet med nogle møder, og genforhandlede derfor igen vores budget med Videnscenter for Socialpsykiatri. Tovholderen er ligeledes honoreret af Videnscenteret. Center for Evaluering har bistået med timer til at lave en interviewundersøgelse af ledere og medarbejdere som har modtaget undervisning i GAS. Supervision og vejledning har også været ydet herfra undervejs i dette forløb. En praktikant fra centeret har brugt mange timer på undersøgelsen i form af udarbejdelse af spørgsmål, telefoniske interviews, bearbejdelse af svar og rapportskrivning. Da praktikforløbet sluttede inden undersøgelsen var færdig, valgte Videnscenter for Socialpsykiatri at honorere praktikanten for at afslutte den og samtidig også fortsætte deltagelsen i netværksgruppen. Baggrund og proces I den periode GAS har været brugt i Danmark, er mange medarbejdere fra hele landet blevet undervist. En del steder har valgt at købe et kursus til hele gruppen, andre steder 11

12 har valgt at sende et par medarbejdere af sted, som så forventedes at videregive deres viden når de vendte tilbage. GAS kom til Danmark via Center for Evaluering, og sammen med Videnscenter for Socialpsykiatri undrede de sig her over at redskabet ikke var mere i brug end tilfældet var. Mange var begejstrede for GAS, så hvad var grunden til at det kun var lykkedes at implementere den så relativt få steder? Helt svarende til fornemmelsen af forvirring omkring graden af implementeringen af GAS-metoden har processen med at få etableret netværket været. Først og fremmest var det meget svært at få indtryk af hvor meget metoden bruges rundt omkring. Der måtte en personlig henvendelse til for at få samlet personer nok til gruppen. Til deltagelse i netværksgruppen havde bladet Socialpsykiatri annonceret efter praktikere som i deres daglige arbejde anvender GAS. Virkeligheden så anderledes ud end forventet, så gruppen blev sammensat af folk med meget forskellig indfaldsvinkel til emnet, hvilket viste sig at være et plus. Vi repræsenterede meget forskellige organisationer. De fleste har modtaget undervisning, nogle har yderligere erfaring ny eller gammel, nogle har en mere teoretisk tilgang, men alle var nysgerrige på at undersøge og udvikle GAS som metode. Som arbejdsgrundlag har vi haft en problemformulering der blev godkendt af gruppen på et af de første møder. Den har gruppen arbejdet ud fra i hele forløbet, og den findes på næste side. 12

13 Problemformulering for GAS-netværk 1. At beskrive de omstændigheder som gør at GAS ikke er mere brugt, på trods af at mange mener det er en god metode? 2. At formulere kriterier for hvad der er god metodeanvendelse? Undersøgelsesmetode Hypoteseopstilling: I et forsøg på at undersøge opgaveformuleringen, skal netværksgruppen opstille hypoteser på nedenstående tre niveauer, metode, kompetence og kontekst i forbindelse med anvendelse af GAS. Hypoteserne formuleres som spørgsmål som skal give svar på hvad der har påvirket implementeringen af GAS-metoden. Dette udgør grundlaget for en undersøgelse. Hypoteseafprøvning: Undersøgelsen vil blive foretaget af en praktikant fra Center for Evaluering i Århus. På baggrund af oplæg fra netværksgruppen vil denne udarbejde interviewskemaer, henholdsvis til ledere og medarbejdere fortrinsvis i Århus Amt som har deltaget i GAS-kurser. Interviewene vil blive foretaget telefonisk, og vil herefter blive sammenfattet og bearbejdet af den pågældende praktikant. Resultat: En dansk udgave af GAS-metoden. En videreudvikling af den amerikanske udgave tilpasset danske forhold og med øget fokus på metodeanvendelse, kompetence og kontekst. I øvrigt vil vi fokusere på implementering. Desuden beskrives gruppens arbejde i bladet Socialpsykiatri. De tre niveauer Metode Kompetence Kontekst Vi er interesseret i dynamikken mellem de tre figurer. Hvordan er de indbyrdes afhængige? Sys Klint og Karen Johansen, (red ) Metode (fordansket udgave): Netværksgruppen må begynde med at sætte ord på metoden. - dissekere den. Forstår vi det samme ved metoden, hvad indeholder hvert trin, som f.eks. præsentation, brugers motivation, forberedelse til GAS, selve skemaarbejdet, fordeling af ansvar i og formulering af handleplan, sparring, udførelse af handleplan, opfølgning? Dette med udgangspunkt i vore egne erfaringer. Kompetence: Hvilke faglige og personlige forudsætninger skal medarbejderen have for at kunne bruge GAS? Er kendskab til metoden nok, eller skal der en bredere faglig viden til, f.eks. i forhold til motivation, kommunikation, relationer, graduering af mål o.l.? Kontekst: Hvordan er brugen af metoden afhængig af f.eks. teoretisk referenceramme, lederens rolle, holdning og motivation i hele medarbejdergruppen, kulturen på arbejdspladsen og i forbindelse med brugen af GAS - metoden, brugerkendskab til metoden, tid, sparring o.l.? 13

14 Undersøgelsen GAS-netværksgruppen vurderede at det var nødvendigt at indhente nogle erfaringer fra arbejdspladser som har været undervist i GAS. En ting var vores forestilling om hvorfor så få bruger GAS, en anden ting var hvordan det reelt forholder sig. Derfor tog gruppen kontakt til Knud Ramian, Center for Evaluering, for at forhøre sig om muligheden for et samarbejde. Andreas Kilden, praktikant i Center for Evaluering, påtog sig opgaven med at lave undersøgelsen. Som en begyndelse mødtes Andreas med netværket for at blive fodret med tanker, formodninger og ideer i forhold til hvad vi ønskede belyst. Efterfølgende har Andreas deltaget i alle møder. Gruppen er således løbende blevet holdt ajour med udviklingen, og vi har haft mulighed for at give vores besyv med. Metode Selve undersøgelsen er foretaget på 18 meget forskellige socialpsykiatriske tilbudstyper: bostøtte, døgn- og dagtilbud, forsorgshjem, tidsubegrænsede plejetilbud og opsøgende gadearbejde. Henholdsvis 18 ledere og 15 medarbejdere er blevet kontaktet. Interviewene er foretaget telefonisk ud fra en spørgeguide, og er herefter blevet sammenfattet og bearbejdet til en rapport. De deltagende tilbud er valgt ud fra kursuslister fra Uddannelsesafdelingen, psykiatrien Århus Amts uden forhåndskendskab til om GAS er implementeret eller ej. Undersøgelsen har haft fokus på de problemer der kan opstå i forbindelse med implementeringsprocessen og den efterfølgende ibrugtagning. Målet har været at samle den størst mulige mængde information, ud fra det samlede svarmateriale, til belysning af det første spørgsmål i vores problemformulering: Hvad er det for omstændigheder som gør at GAS ikke er mere brugt, på trods af at mange mener det er en god metode? Indhold I undersøgelsesrapporten kommenteres en række forskellige emner: Undervisning Lederens rolle Handleplansredskaber Brugbarhed Den samlede undersøgelse kan downloades via Center for Evaluerings hjemmeside Den efterfølgende artikel, Opskriften på implementering af GAS, skrevet af Andreas Kilden, er et sammendrag af undersøgelsen. Den blev bragt i Socialpsykiatri 5/

15 Opskriften på implementering af GAS Her er opskriften på succesfuld implementering af Goal Attainment Scaling (GAS): start med at reducere implementeringsarbejdet til at omhandle ét redskab ad gangen. Put medarbejdere i et lokale - brug alle dem du har. Tilsæt en engageret leder, en håndfuld motiverede brugere og en konsulent. Konsulenten skal tilsættes over flere omgange. Lad blandingen stå til fagligheden er hævet. Undervejs skal man sikre sig at man har noget at bruge GAS til. Så er der serveret og implementeret. Retten skal nok smages til med et gran salt! Af de socialpsykiatriske tilbud der modtager undervisning i og konsulentbistand til brugen af GAS, er der ca. to tredjedele der ikke får taget det i brug. Derfor satte Center for Evaluering en undersøgelse i gang i oktober 2003, hvor 18 tilbudsledere og 15 medarbejdere blev spurgt om deres implementeringsproces. Resultatet af undersøgelsen peger på at det handler om rammer for implementering: undervisningsform, lederengagement, handleplansværktøjer og brugbarhed. Undervisningsform Ser man på undervisningen, kan man generelt sige at det drejer sig om manglende fokus på konteksten. Ikke kun fra undervisningsudbyderne, men også fra undervisningsmodtagerne. Undervisningen bliver udbudt i to former: undervisning i hold på Psykiatrisk Hospital i Risskov og konsulentundervisning hjemme hos tilbudene. Det har vist sig at samtlige tilbud der har implementeret GAS, har modtaget konsulentundervisning. Nogle af dem har kombineret med holdundervisning. Over halvdelen af de tilbud der ikke har implementeret, har kun modtaget undervisning. Det viser at konsulenthjælp til implementering øger mulighederne for implementering betragteligt - at den måske ligefrem er nødvendig. En mulig forklaring på at konsulentundervisningen er så væsentlig, kan være at den er lettere at målrette mod det enkelte tilbuds behov. Samtidig suppleres undervisningen oftest med et opfølgningsprogram, hvor eventuelle problemer diskuteres og implementeringsprocessen kan evalueres. Sidst, men absolut ikke mindst, lægger konsulentundervisningen op til at den tilbydes til hele personalet. Der er primært to grunde til at det er vigtigt at hele medarbejdergruppen undervises: det er vanskeligt at videreformidle GAS fra kollega til kollega. Selvom GAS tilsyneladende er et utrolig simpelt redskab, følger der et helt tankesæt med. GAS er et arbejdsredskab og en indstilling til arbejdet. For det andet handler det om motivation: det er meget motiverende som medarbejder at man udvikler og får et fælles fagligt ståsted. Denne følelse af fagligt fællesskab er meget svær at opnå hvis man ikke er fælles om at skabe det fra starten. Lederengagement Lederens rolle er afgørende. Det er ikke så væsentligt om lederen går ind i det daglige arbejde, fungerer som supervisor, er indpisker, eller hvilken rolle lederen vælger - bare vedkommende vælger én! Det er ikke nok blot at være beslutningstager, hvilket 15 ud af 18 ledere er. Beslutningen skal følges op. I gruppen af tilbud der ikke har fået imple- 15

16 menteret, er det knap halvdelen af lederne der svarer at de ikke har haft nogen rolle. Hos de implementerede tilbud var tallet nul! Et par tilbud har haft gode erfaringer med at uddelegere ansvaret for GAS-arbejdet til medarbejdere. De sørger primært for strukturen: mødeindkaldelser til GAS-møder, erfaringsopsamling og videreformidling af materiale. Der er ingen tvivl om at en sådan styring af strukturen er en god idé, specielt når GAS er blevet implementeret. Spørgsmålet er om det kan erstatte den engagerede leder i implementeringsfasen. Næppe. Handleplansredskaber En del af de adspurgte tilbud er forpligtet til at bruge CAN ved visitationer og når en bruger flytter. Det bevirker at flere tilbud var i gang med implementeringen af CAN samtidig med at de satte gang i implementeringen af GAS. Processen bliver således meget forvirrende. Praktisk talt alle de interviewede nævner CAN i en eller anden forbindelse. Det tyder på at man i for høj grad oplever CAN og GAS som en enhed. Det er også oplagt at gøre arbejdsmæssigt - men ikke i implementeringsprocessen. Ofte udbydes undervisningen i de to redskaber i en samlet pakke. Det lægger op til at man i implementeringsprocessen skal køre et parløb mellem de to redskaber. Dét er indkøringsfaserne hver især for krævende til. Brugbarhed Brugbarhed er et element som ledere - og formentlig også konsulenterne - har en tendens til at overse. Dem der arbejder med formidlingen af GAS, sværger til at GAS kan bruges til alle brugergrupper. Alligevel er der fire ud af de 11 ledere der mener at de ikke kan bruge GAS. 10 ud af 15 medarbejdere siger at brugerens sygdomsbillede og generelle situation har afgørende indflydelse på udbyttet af GAS. Syv ud af disse 10 mener at det er umuligt at bruge GAS til bestemte brugergrupper f.eks. stofmisbrugere, hjemløse og svært syge. Det åbner for en vigtig diskussion: kan GAS bruges til alt, eller har det nogle grænser? Hvis GAS har grænser for sit virkefelt, så er det vigtigt at få dem defineret. Det er åbenlyst at hvis man ikke kan se meningen med GAS, er sandsynligheden for succesfuld implementering så godt som væk. Lige så åbenlyst er det, at hvis man får taget GAS i brug, så har man et redskab der gavner alle - først og fremmest brugerne. Et gran salt Dette er selvfølgelig ikke en opskrift. Det er undersøgelsesresultater. Der er nogle tilbud der har afveget fra opskriften og alligevel har fået implementeret. Der er tilbud der har fulgt den til punkt og prikke, som ikke har fået implementeret af den grund. Der gives ikke garantier; det er videregivelse af erfaringer fra det praktiske arbejde på 18 meget forskellige tilbud: brug en konsulent, engager jeres leder, tag en ting ad gangen, sørg for at motivationen er til stede og inddrag konteksten. 3 3 Undersøgelsen er blevet til i samarbejde med Knud Ramian, Center for Evaluering og GAS-Netværket, Videncenter for Socialpsykiatri - i særdeleshed Karen Johansen, Aktivitetsteamet i Herlev. 16

17 Konklusioner Netværksgruppen stillede sig to spørgsmål som udgangspunkt for arbejdet i netværket: 1. Hvad er det for omstændigheder som gør at GAS ikke er mere brugt, på trods af at mange mener det er en god metode? 2. Er det muligt at formulere kriterier for hvad der er god metodeanvendelse? Ad. spørgsmål 1 Vores konklusion herpå er at arbejdet skal formaliseres og målrettes i langt højere grad end tilfældet har været hidtil. En række forudsætninger skal være på plads for at GASmetoden kan implementeres optimalt: Formålet skal være klart for alle involverede parter også for brugerne. Lederen er hovedansvarlig og skal være synlig i GAS-arbejdet. Tovholderrollen (som ansvarlig for GAS i dagligdagen) kan evt. uddelegeres. Der skal være en klar strategi for implementering af metoden. Indføringen i metoden skal foregå både gennem undervisning og ved efterfølgende konsulentbistand. Alle skal undervises også brugerne. GAS-metoden skal være en del af dagligdagen, den skal være på dagsordenen. Der skal frigøres tid både til implementeringen og det daglige arbejde med metoden. GAS skal have en tydelig sammenhæng med andre metoder og redskaber. Der skal ske en løbende refleksion over metoden og anvendelsen af den. Kulturen i organisationen skal være tryg og åben, så der er rum for at dele sin usikkerhed med andre. Bruger og medarbejder skal være motiveret for at bruge metoden. Ad. spørgsmål 2 Den største forandring i GAS-Danmark, i forhold til tidligere metodeanvendelse, er at netværksgruppen har udvidet processen til også at omhandle forarbejdet til selve målsætningsarbejdet. Vi mener at for at målsætningsarbejdet, som jo er rettet mod fremtiden, skal fungere optimalt, skal bruger og medarbejder i fællesskab forholde sig til fortid og nutiden først. Dette for at bringe overblik over brugerens drømme, ønsker og behov i hverdagslivet som grundlag for det videre GAS-arbejde. Desuden har vi ønsket at øge fokus på handlingsbeskrivelsen som en konkret mulighed for at nå det planlagte mål, og for at optimere chancen for succes. Netværksgruppen beskriver GAS-Danmark metodens forløb således: 17

18 1. Forberedelse af målsætningsarbejdet: 1.1. Afdækning og prioritering af behov 1.2. Afdækning og prioritering af handlemuligheder 2. Målsætningsarbejde i skema: 2.1. Gennemgang af GAS-skemaet (skema 1) 2.2. Formulering af lang- og kortsigtede mål /områder: Formulering i skemaet Fastlæggelse af niveauer 2.3. Aftale om opfølgningsdato 3. Handlingsbeskrivelse (skema 2) 4. Sparringsproces 5. Opfølgning (skema 3) Netværksgruppen mener desuden at der kræves bestemte kompetencer hos medarbejderne for at kunne bruge GAS-metoden optimalt. Først og fremmest er det en forudsætning at medarbejderen bestrider de kompetencer som er grundlæggende og generelle for arbejdet i socialpsykiatrien det være sig henholdsvis faglige som personlige kompetencer: Et af kravene til den faglige kompetence er at medarbejderen har kendskab til samtaleteori og kommunikation. Desuden må medarbejderen evne at støtte brugerens individuelle proces uden at overtage ansvaret unødigt. De personlige kompetencer skal bruges til at skabe relation til brugeren med nærvær, engagement, respekt og omsorg. Det er også nødvendigt at kunne reflektere over sin egen rolle i relationen. Dernæst er der specifikke kompetencer som er nødvendige i forhold til en optimal anvendelse af GAS-metoden: Først og fremmest må medarbejderen have metodekendskab og -erfaring. Medarbejderen må evne at stille sig til rådighed i en dialog som støtter brugeren i at vurdere behov og handlemuligheder. Medarbejderen er ansvarlig for at processen forløber fagligt forsvarligt, så målsætningen bliver realistisk. For at kunne bruge skemaet, skal medarbejderen også kende til prioritering, formulering og graduering af mål. Medarbejderen skal kunne uddrage læring af det samarbejdsforløb der har været. Dette er netværksgruppens oplæg til at gå i gang med at anvende GAS-Danmark. Vores ønske er at praktikere vil bruge vores rapport som inspiration til at afprøve og evt. udvikle metoden, så den fungerer optimalt i deres specifikke organisation. 18

19 Perspektivering af det fremtidige arbejde med GAS-Danmark metoden Dette oplæg skal ses som en opfordring til at etablere et projekt med den opgave at forholde sig videre til GAS-Danmark metoden. For at kvalificere metoden yderligere, mener netværksgruppen at der stadig er brug for afprøvning af metoden og evt. udvikling. Netværksgruppen har beskrevet hvad vi mener er optimal brug af GAS-redskabet som en del af GAS-Danmark metoden. Men dette er på det overordnede, teoretiske plan. Tilbage står en række konkrete spørgsmål som er vigtige at arbejde videre med. Det drejer sig om følgende emner: Metode Navn: Vi har kaldt metoden for GAS-Danmark; skal den hedde det eller noget helt andet? Skemaet: Hvordan fungerer de skemaer som netværksgruppen har lavet? Burde GAS-skemaet ændres således at formuleringen retter sig mod her og nu i stedet for mod opfølgningsdatoen? Er det de relevante ord vi har valgt i de forskellige rubrikker? Andre måder: Er der alternative måder at bruge metoden på, som kan inspirere? Kompetence Medarbejdernes kompetencer: Hvordan kan man sikre det faglige niveau i arbejdet med metoden? Kan metoden anvendes på forskellige niveauer, altså en trinvis graduering alt efter hvilke kompetencer den enkelte medarbejder har? Hvem har ansvar for at medarbejderne er ordentligt klædt på til metodearbejdet? Hvordan sikrer man en løbende, seriøs dialog om dette emne på arbejdspladserne? Kontekst Undervisning: Hvad er den optimale undervisningsform på kurser og ved konsulentbistand? Hvilken længde bør undervisningen have? Hvem skal deltage? Hvordan introducerer man nye medarbejdere til metoden? Kunne en undervisningsvideo være relevant i den forbindelse? Eller en mere detaljeret manual? 19

20 Litteraturliste Erik Adolph m.fl., Kvalitet i socialpsykiatrien, Videnscenter for Socialpsykiatri, 2000 Tove Borg, Ulla Runge og Jytte Tjørnov, Basisbog i ergoterapi aktivitet og deltagelse i hverdagslivet, Munksgaard, 2003 Marianne Cohen, Goal Attainment Scaling GAS. En anden tilgang til det sociale arbejde med sindslidende, Uddannelsesafdelingen, Psykiatrien Århus Amt, 2003 Jónas Gústafsson, At lære at tage ansvar for eget (arbejds)liv, Socialpsykiatri 3/2004 Finn Blickfeldt Juliussen, Forudsætninger for godt handleplansarbejde erfaringer fra handleplansnetværket PLANET, Videnscenter for Socialpsykiatri, 2004 Henrik Dybvad Larsen m.fl., Når rejsen er målet metoder i socialpsykiatrisk praksis, Videnscenter for Socialpsykiatri, 2000 W.R. Miller & S. Rollnick, Motivational interviewing: Preparing people for change, New York: Guilford Press. (2nd ed.), 2002 Lisbeth Nørgaard og Robert Frank, Hvilke kompetencer fordres der, Socialpsykiatri 1/2004 Kirsten Paulsen og Preben Bøgelund, KABOGA et handleplansredskab til borgere med en sindslidelse, der bor i botilbud, Videnscenter for Socialpsykiatri, 2003 Knud Ramian m.fl., HAPLA et praksisforskningsprojekt, Videnscenter for Socialpsykiatri, 2001 Knud Ramian og Jónas Gústafsson, Liv i fokus, Systime, 1998 Knud Ramian og Jónas Gústafsson, Livshistorien en vej til det menneskelige, Systime,

GAS DANMARK METODE KOMPETENCE KONTEKST. GAS = Goal Attainment Scaling = måling af målopnåelse

GAS DANMARK METODE KOMPETENCE KONTEKST. GAS = Goal Attainment Scaling = måling af målopnåelse GAS DANMARK METODE KOMPETENCE KONTEKST GAS = Goal Attainment Scaling = måling af målopnåelse Af GAS-NETVÆRKET 2005 2 Kolofon GAS - Danmark Af Karen Johansen (red.) Arbejdsgruppe: Andreas Kilden Bente Rasmussen

Læs mere

Målsætningsarbejde i praksis

Målsætningsarbejde i praksis Målsætningsarbejde i praksis Re/habilitering Definition Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren som har eller er i

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece

Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece Pernille og personalepolitikken brug personalepolitikken på arbejdspladsen Debatpjece 1 Arbejdsark og vejledning til en Pernilledebat på jeres arbejdsplads til den ansvarlige Hvis I har lyst til at starte

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan

Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan Pilottest af handleplankonceptet Dato 7. november 2007 Århus Kommune Indholdsfortegnelse 1. Generelt om det fælles handleplankoncept... 1 2. Vejledning

Læs mere

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering

Juli 2003. Et redskab til matchning af brugere og botilbud. Indflytningsparathedsskema IPAS. for evaluering Juli 2003 Et redskab til matchning af brugere og botilbud Indflytningsparathedsskema IPAS for evaluering Forord Notatet om indflytningsparathedsskemaet IPAS er udarbejdet på baggrund af en evaluering af

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune Mandag den 9. august 2010 fra kl. 9.00. Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Aabybro Plejehjem.

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS).

Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Forebyggelse og tidlig opsporing for brugere af Rudersdal Aktivitetsog Støttecenter (RAS). Kortlægningsprojekt i perioden 1. september 2012 31. 12 2012 Projektets baggrund Borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Socialpsykiatrisk Boform Vestervang. Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed

Socialpsykiatrisk Boform Vestervang. Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed Socialpsykiatrisk Boform Vestervang Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed Side 2 Dokumentoverblik Standard: Individuelle planer Dokumenttype: Lokal Instruks

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Kompetenceudvikling i botilbud

Kompetenceudvikling i botilbud Kompetenceudvikling i botilbud Temadag Region Sjælland / Region Hovedstaden. Socialt Lederforum Janina Gaarde Rasmussen - Socialstyrelsen Baggrund Strandvænget og andre mediesager Rapport: Veje til et

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark

Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark Periode: September 2011-juli 2012 Der har i alt været 16 studerende i perioden. De studerende har været fordelt med 8 studerende på modul 9 og

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Dansk Psykolog Forening 2012 Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Mange nyuddannede står usikre over for at skulle begynde i deres første job som psykolog og har behov for svar

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Nye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis?

Nye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis? Nye regler og muligheder på fraværsområdet hvordan fungerer de i praksis? Oktober 2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resume... 3 4-ugers samtalen... 5 Kendskab og anvendelse... 5 Erfaringer og holdninger...

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Notat om status på arbejdet med recovery i Ballerup Kommunes Socialpsykiatri

Notat om status på arbejdet med recovery i Ballerup Kommunes Socialpsykiatri 22.04.15 Notat om status på arbejdet med recovery i Ballerup Kommunes Socialpsykiatri Begrebet recovery dukkede op i psykiatrien i Danmark omkring årtusindskiftet, i forbindelse med en stigende interesse

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Botilbuddet Skovsbovej, Svendborg Kommune. Mandag den 22. februar 2010 fra kl. 09.00

Anmeldt tilsyn på Botilbuddet Skovsbovej, Svendborg Kommune. Mandag den 22. februar 2010 fra kl. 09.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Botilbuddet Skovsbovej, Svendborg Kommune Mandag den 22. februar 2010 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Botilbuddet Skovsbovej.

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

værktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6

værktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6 værktøj 6 At dele stjernestunder værktøj 6 1 Indhold Værktøj 6 3 Introduktion 3 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 4 Processen trin for trin 5 Redskab 1: Inspiration til oplæg 6

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG Overblik - tydelighed - begejstring TÆND DIT LEDERLYS kobler ledelsesredskaber og løsninger på dine konkrete udfordringer som leder gennem læring, rådgivning

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

At dele stjernestunder

At dele stjernestunder TEMA Stress Værktøj 6 At dele stjernestunder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Redskab 1: Inspiration til oplæg 4 Redskab 2: Øvelse

Læs mere

VELKOMMEN. Fra viden til handling

VELKOMMEN. Fra viden til handling VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap I Voksenhandicap Indhold Indledning.... 4... 5 Værdierne... 5 Lokalt... 6 Definition af inddragelse... 6 Faktorer der har indflydelse på brugerinddragelsen... 7 Hvordan gør vi?... 8 Afdækning af den enkeltes

Læs mere

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg

Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Dit liv din hverdag Hverdagstræning Evaluering 2013 Resumé-udgave Brøndby kommune Ældre og Omsorg Baggrund Denne udgave af evalueringsrapporten af hverdagstræning Dit liv din hverdag giver en kort fremstilling

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014

Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Jytte Normann, Halsnæs Kommune Tinne Westerlund, Frederikssund Kommune Jane Andersen, Hillerød Kommune Tilsynsrapport på serviceloven 86 st. 1 og 2 i

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD

LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD LIGE ADGANG TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD Salon om deltagelse i samfundet og oplevelse af sundhed Konferencen om lighed i sundhed Region Midtjylland Den 29. september 2016 v. Anna Paldam Folker, senior

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK

GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK GUIDE TIL EN STRESSHÅNDTERINGSOG TRIVSELSPOLITIK Guide til udarbejdelse og implementering af en stresshåndterings- og trivselspolitik Ejerskab Når en virksomhed skal udarbejde en stresshåndterings- og

Læs mere

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK Go Relation PROFIL KATALOG KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA Vi tilbyder. Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser. Specielt tilpassede kurser. Åben tilmelding. Kurser for enkelte medarbejdere, grupper

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Kvalitetsstandard for tilbud indenfor socialpsykiatrien i Thisted

Kvalitetsstandard for tilbud indenfor socialpsykiatrien i Thisted Skema 1 Navn og adresse: Team Vestertorv, platanvej 14, 7700 Thisted 1. Lovgrundlag 85 i Serviceloven 2. Tilbuddets placering i kommunens organisation 3. Hvem kan modtage ydelsen, visitationsprocedure

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2013 2014 Mål for 2013 Evaluering af mål A: Implementering af den narrative teori og metode Personalegruppen i DSI NETTET I og II er gennem tre år

Læs mere

Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer Lær at lære og huske mere effektivt Strategi og forretningsudvikling i praksis

Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer Lær at lære og huske mere effektivt Strategi og forretningsudvikling i praksis Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer 11.-12. august 2014 Lær at lære og huske mere effektivt 25. september 2014 Strategi og forretningsudvikling i praksis 27.-28. oktober 2014 Styrk din personlige

Læs mere

Inspirationsoplæg til drøftelse af udredning på socialpsykiatriske botilbud

Inspirationsoplæg til drøftelse af udredning på socialpsykiatriske botilbud Inspirationsoplæg til drøftelse af udredning på socialpsykiatriske botilbud Knud Ramian, Mette Gubi Axelsen og Christina Laugesen, Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland og arbejdsgruppen for

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Evaluering af mål A: Fokus på brugerindflydelse På Hjortens årlige seminar på Sølyst tilbage i 2011 var der generel enighed om, at der er

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Kejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011

Kejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011 Kejserdal Uanmeldt tilsyn 2011 CareGroup 15-06-2011 Indledning... 3 Baggrund for tilsyn:... 3 Metode og kommentarer til metoden... 3 Tilsynets samlede vurdering... 4 Vurdering... 4 Tilsynets anbefalinger...

Læs mere

Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum. Netværksdag d.7.november 2013, Marselisborgcenteret

Sammen kan vi mere. - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum. Netværksdag d.7.november 2013, Marselisborgcenteret Sammen kan vi mere - Tværfaglig og tværsektoriel funktionsevnevurdering med mennesket i centrum Netværksdag d.7.november 2013, Marselisborgcenteret v/helle Nørgaard Rasmussen, ledende terapeut på Psykiatrisk

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere