Årsskrift 2007 t 200 if sskr oles År oeds Sk of K

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsskrift 2007 t 200 if sskr oles År oeds Sk of K"

Transkript

1 Årsskrift 2007

2 Kofoeds Skoles Årsskrift 2007 Ansvarshavende: Chefkonsulent Ole Meldgaard Redaktion: Kommunikationskonsulent: Helle Jørler Forside: Maler-elev Lise Poulsen, har lavet collagen Nordisk Tango, da holdet arbejdede med temaet Æbler. Hun danser selv argentinsk tango. Grafisk tilrettelægning dtp, omslag og illustrationer: Shila Heiberg Tryk: Kofoeds Skoles Forlag, København ISSN De enkelte afdelinger og sektioner under Kofoeds Skole har bidraget med afsnit til årsskrift Forskel i længde og udtryksform er ikke udtryk for forskel i betydning men derimod for mangfoldighedernes hus. Tak til Kofoeds Skoles maler-elever, som venligt har stillet deres billeder til rådighed for offentliggørelse i årsskriftet Malerierne er skabt over temaet Forår, mønster natur og blev udstillet i Kvarterhuset i Jemtelandsgade på Amager. Kofoeds Skole Nyrnberggade København S Tlf: Fax:

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indhold... 2 Forstanderens beretning Kofoeds Skoles udenlandske aktiviteter Kofoeds Skole - Århus Helhed på trods af spredt placering Året på Haugegaard Undervisningsafdelingen Kofoeds Skoles Oplysningsforbund Vejlednings - og informations sektionen Biblioteket Projekt UNO Procesfaglig enhed Projekt Jobgaranti Psykologisk konsulentordning Forældrerådgivningen Advokatvagten Praktisk Teknisk Forvaltning Auto og transport Café Himmelblå Grafisk Workshop Serviceafdelingen Kofoeds Kælder Tøjdepotet Produktionsværkstedet Grønlænderhuset Qassi Grønlændere i psykoterapi i Sorø Naapiffik En særlig misbrugsindsats for udsatte grønlændere Nyankomne unge grønlændere Gode historier om grønlændr Forward Repræsentantskabsmedlemmer Bilag

4 Forstanderens beretning Forstanderens beretning Af Jens Aage Bjørkøe, forstander KVANTITET OG KVALITET Skolen er i en vanskelig økonomisk situation for tiden sluttede med et føleligt underskud, som vi skal hente hjem i løbet af Dertil kommer betragtelige nedskæringer i tilskuddet fra staten. Vi strammede tøjlerne ved at holde stærkt igen med udgifter. Sidst på året blev der indført ansættelsesstop for den del af skolen, der er finansieret via finansloven. Ansættelsesstop er meget effektivt til at spare penge, men rammer de enkelte afdelinger hårdt og tilfældigt. Det er derfor en vigtig ledelsesmæssig opgave at fordele ressourcerne retfærdigt og sagligt ud fra et helhedssyn; f.eks. svarende til dér, hvor der er størst behov. Omplaceringsmuligheder kan især komme på tale i de fagområder, hvor flere i én gruppe besidder samme fagkompetence. Det er anderledes sårbart, når det drejer sig om en specialkompetence knyttet til én enkelt person. Omplacering må selvfølgelig også overvejes dér, hvor f.eks. elevtallet p.t. er lavest. På indtægtssiden har især enkeltkøbsaftalen med Københavns Kommune angående aktivering været ganske svingende og uforudsigelig. Også indtægterne på Kofoeds Skoles Ungdomsboliger har været skuffende i På den ene side er disse to markedsbaserede indtægtsområder delvist nye, vanskelige og en udfordring at håndtere. På den anden side repræsenterer de to elementer en årlig merindtægt på over 10 mio. kr. trods alle de undertiden ganske urimelige kvaler, de giver os. Skolens samlede årsbudget er omkring 80 mill. kr. og ca. halvdelen kommer fra den faste finanslovsbevilling. Resten er knyttet til midlertidige bevillinger, projektfinansiering, salg af elevpladser, produktionsindtægter og indsamlede midler, arv, gaver m.v., der udgør omkring 10%. Den samlede medarbejderskare er på knap 180, hvoraf mange er deltisansatte. Omregnet svarer det til ca. 145 fuldtidsstillinger. Det EU-finansierede Jobprojektet UNO s fremtid har været en særlig udfordring. Bevillingen udløb med udgangen af Trods yderst ihærdige anstrengelser har det ikke været muligt at finde midler til fortsættelsen. Det er særlig ærgerligt, fordi UNO og de mange øvrige især EUfinansierede projekter, som vi har haft i mere end 10 år, har vist nye veje og fremragende resultater. Lige nu er der to områder, som er helt eller delvist finansierede ved satspuljemidler: Grønlænderarbejdet og Projekt Forward for misbrugere, mens Projekt Jobgaranti udelukkende modtager midler fra EU. Egentlige nedskæringsrunder kan ikke udelukkes, når alle elementer i situationen ligger klar i løbet af Praktiske rammer Den store udflytning af Ungdomsboligerne vil blive afsluttet midt i Købet af den tredje og sidste villa på Peder Lykkesvej 33 på Amager til bofællesskaberne er på plads, og ejendommen vil blive renoveret i første halvdel af I 2007 tog vi villaen på Thingvalla Allé i brug - og ejendommen i Badensgade har været i drift siden Dermed er vi igennem en meget stor og vigtig udviklings - og moderniseringsplan for skolens døgnarbejde. Personale I 2007 er gennemført en interessentundersøgelse om skolens centraladministration. Store dele af anbefalingerne er gennemført, og vi vil arbejde videre med især de langsigtede perspektiver i Et kursusforløb om anerkendende ledelse er gennemført for en bred ledelsesgruppe på en række internatkurser i 2007 i Sorø. Generelt er der en forskydning i gang i personalegruppen i retning af flere ansættelser med 1) vejledningskompetencer og 2) længerevarende uddannelser. Pædagogik I 2005 formulerede vi den langsigtede strategi for udviklingen af skolens arbejde i et 3

5 Forstanderens beretning 4 notat: Mangfoldighedernes Hus. Et hovedelement er påpegningen af nødvendigheden af en flerstrenget strategi i skolens arbejde. I snæver forstand kan man pege på de to søjler 1) Den ambitiøse arbejdsmarkedsrettede del især for de stærkere elever 2) Indsatser og aktiviteter for de svagere elever, hvor metoder og mål især er fokuseret på forbedret livskvalitet og empowerment. I forbindelse hermed har vi igangsat en udvikling af skolens metoder, herunder dokumentation, analyse og evaluering, vf. læringscirklen i Den Lærende Organisation og andre organisationsteorier. Vi vil gerne indføre elementer af laboratoriemetoden i vores arbejde, så vi kan udvikle kvaliteten og matche omverdenens krav til dokumentation og evaluering. Vi har følt behovet for udviklingen af metoder, aktiviteter og ikke mindst måle-, og dokumentationsmetoder mest påtrængende på området differentierede målsætninger. Dette har især relation til den svageste elevgruppe. Organisatorisk læring Vi har i 2007 iværksat et stort struktur- og metodeudviklingsprojekt m.h.t. de arbejdsmarkedsrettede tilbud. Det er en vidtgående reform, der sigter på en modernisering af værksteds- og rådgivningsarbejdet for at drage nytte af de vigtigste inspirationskilder fra vores jobprojekter (EU-projekterne og UNO). Vi har døbt det Dobbeltfusionsmodellen. I denne sammenhæng har vi indført Jobgaranti på Kofoeds Skole for de elever, som kan og vil. Den pragmatiske baggrund er, at EU s Socialfond, der i en årrække har støttet skolens jobprojekter, løb ud ved udgangen af Intet nyt EU-program var sat i værk. De seneste to EU-finansierede projekter på skolen, Tempo og I Gang Igen 2, sluttede derfor på dette tidspunkt en kende brat. Det satte til gengæld skub i vores længe drøftede reform-og læringsplaner. Proceskonsulenter på værkstederne Omkring 700 elever har siden 1991 deltaget i et målrettet jobprojekt, og cirka 500 af dem er kommet i arbejde. Det er et resultat, vi kan være stolte af. Men vi har ikke været gode nok til at lære af erfaringerne fra jobprojekterne. De gode erfaringer er ikke i tilstrækkelig grad blevet forankret på resten af skolen. Det forsøger vi at råde bod på. Nogle af projektmedarbejderne fra de tidligere jobprojekter er flyttet til skolens værksteder og er ansat som proceskonsulenter. I små grupper arbejder de sammen med de faglige værkstedsmedarbejdere om at prøve nogle af metoderne fra EU-projekterne af. Det handler blandt andet om at følge eleverne tæt og have en løbende dialog om elevens mål og de hurdler, der måtte være undervejs. Omstruktureringen betyder, at alle funktioner lægges ud i værkstederne. Værkstederne skal selv rekruttere elever, have kontakten til elevernes sagsbehandlere og stå for rådgivning og vejledning af eleverne. Samtidig skal eleverne mere i praktik uden for huset. En metode, som jobprojekterne især har gode erfaringer med. Det er ikke planen helt at afskaffe værkstedsformen, men at føje et nyt element til metoden. Det er et forsøg på at forene det bedste af to verdener. Det har i 2007 medført nogle fødselsvanskeligheder at forene de to typer af medarbejderkulturer. 80 år 80 skoler i 8 lande Vi kan glæde os over, at Kofoeds Skoles idé i disse år spreder sig med lynets hast. 80 år 80 skoler i 8 lande, plejer vi med stolthed at sige: 80 knopskydninger af vores skole rundt omkring i verden. Det betyder, at der er oprettet Kofoeds Skoler eller Kofoeds Skole-inspirerede projekter i syv lande ud over Danmark: Polen, Tjekkiet, Estland, Litauen, Rumænien, Ukraine og Armenien. Det er de færreste, om nogen, der fungerer præcist som skolen her i København, men ligegyl-

6 Forstanderens beretning digt hvilken variant landene har valgt, er grundlaget for dem alle de kofoedske tanker. Deciderede døtreskoler er der p.t. ca af i udlandet. Jeg siger ca., fordi der hele tiden åbnes nye, og andre er under forberedelse. Dertil kommer de såkaldte anden generationsskoler. Det er projekter og institutioner, som oprettes uden vores direkte medvirken, men med udtrykkelig inspiration fra vores ideer. I Polen er der f.eks. gennemført en særlig lovgivning til formålet og oprettet omkring 60 af slagsen under betegnelsen: Centre for Social Integration. Markedsføring og New Public Management Vi har erkendt et klart behov for at kunne agere i en tiltagende system-og markedsorienteret sammenhæng. Dette medfører behov for en øget indsats inden for mere professionelt orienterede og formelt organiserede arbejdsformer i relation til de offentlige myndigheders systemer, f.eks. i relation til visitationer, handleplaner, progressionsrapporter, tilbudsportaler og meget andet godt. Senest skal vi kunne håndtere Forandringsteorien, som kommer fra Velfærdsministeriet. Og i en helt anden boldgade skal vi kunne håndtere markedsføring, kommunikation og salgsarbejde. Det har derfor været yderst velkomment, at skolen har modtaget en bevilling fra EU s-socialfond på 2,6 mio. kr. til kampagneprojektet: Kofoeds Skole et sted med jobgaranti. Samtidig har vi gennemført en kraftig og flersidig styrkelse af indsatsen for de svagere elevgrupper: Opsøgende arbejde fra Kofoeds Kælder, etableringen af flere åbne værksteder på hovedskolen og fornyet misbrugsindsats, f.eks. er Grønlænderafdelingens nye arbejdsformer, især Døgnværestedet på Vesterbro, også af denne art. Rådgivnings- og Vejledningsindsatsen er samtidig styrket markant i alle led af skolens arbejde. Dette understøtter den mere systemorienterede og arbejdsmarkedsrettede indsats, herunder den stigende andel af visiterede elever. Men også for elevgruppen med komplekse problemstillinger er øgningen af disse ressourcer værdifuld. For eksempel er der de senere år oprettet en familierådgivning. Konkurrence og leverandørrollen Markedsmekanismerne indtog i det offentlige er en ny udvikling, som vi ikke kan undgå at forholde os til. De offentlige myndigheder tvinges i stigende grad til at sætte dele af deres virksomhed i udbud til andre leverandører: Frivillige organisationer eller firmaer. Konkurrencesituationen foregår principielt på markedsvilkår, hvor elementer som pris og kvalitet er afgørende. Dette åbner mange nye muligheder for de frivillige organisationer. Men der er ingen tvivl om, at der også er et stort behov for at være på vagt. Kritikerne hæfter sig ved faren for, at markedskræfterne undergraver identiteten og værdierne hos de frivillige organisationer. Der kan også ske en instrumentalisering, som går ud over de særlige værdier og metoder, vi mener at repræsentere som f.eks. det helhedsorienterede og humanistiske element i indsatsen. Der er således mange udfordringer og farer samtidig med en åbning, som gør det muligt at vise og dokumentere værdien af vort arbejde i det offentlige rum. At dét vi siger, vi gør så godt, rent faktisk også holder i en verden, hvor tingene til en vis grad kan afprøves empirisk, både hvad angår pris og kvalitet. At vi også har et element i arbejdet, der med rette kaldes added values, er uden tvivl en kvalitet som både det offentlige og klienterne sætter pris på. Efter nu i en kortere årrække at have arbejdet med dette, er det vores erfaring, at problemet først og fremmest og meget føleligt er koncentreret om den helt uacceptabelt ustabile og svingende økonomi i ordningen. Det temmelig velvoksne bureaukrati omkring aftalen kan også være en udfordring. Men ordningen 5

7 Forstanderens beretning 6 har ikke haft negative virkninger for vores identitet og arbejdet med eleverne. Fra bagsmæk til fortrop Det var en del af 60 er-og 70 erånden at mene, at det offentlige, og egentlig kun det, skulle tage sig af mennesker i sociale vanskeligheder. Den privat organiserede hjælp blev opfattet som en rest fra fortiden. Også Kofoeds Skole kunne mærke denne udvikling. I 1976 kom skolen på Finansloven, og i 1984 indgik vi driftsoverenskomst med Socialministeriet. Det medførte klare signaler fra staten om, at nu var vi stort set at betragte som en statsinstitution. Vores selvejende status blev nærmest betragtet som en overgangsform. Når vi pegede på, at vi var en privat institution, der nok havde indgået en omfattende samarbejdsaftale med staten, men ikke var ophørt med at have vores egen identitet, ja, så blev det ikke taget rigtigt alvorligt i ministeriet. Vi var lidt irriterende at høre på, men OK, det gik vel an, hvis ellers vi fulgte de statslige standarder, og der ikke var uro og for meget vrøvl. At det ville ende med en fuldstændig - ikke bare integration, men assimilation - i det nye enstrengede offentlige system lå ligesom i luften. Men i løbet af 80 erne svingede pendulet. Det blev klart for planlæggerne, at det nok ikke var femårsplaner, som skabte den bedste dynamik og udvikling i samfundet. At centrale monopoler nok kunne sikre ensartethed, men næppe kreativitet, kvalitet og valgfrihed. Det frivillige sociale arbejde kom kort sagt ind i varmen igen. Ikke blot som tålte partnere, arvet fra fortiden, men nu opfattet som den nødvendige fornyelses fortrop. Vi sad nu ikke mere på udviklingens bagsmæk. Tre faser i synsvinklen på det frivillige I Kofoeds Skoles tilfælde kan man i nyere tid få øje på tre etaper i, hvordan de offentlige partnere ser vores og andre aktørers rolle: 1) En del af systemet: Fuld assimilation. Nærmest en offentlig institution. Det frivillige element er et fortidslevn, som snart vil forsvinde. Man tages med ind i systemet og opsluges. 2) Et nødvendigt alternativ: Udfordrere. Selvstændige aktører på mikro- og græsrodsniveau. Generator for fornyelse og forsøg. Forandringsagenter. Man accepteres som det nødvendige civilsamfundselement, der skal understøttes og fremmes. 3) Et supplement: Medspillere. Serviceleverandører, der på markedsvilkår udfordrer de store offentlige systemer. Professionel konkurrence på pris og kvalitet. Man drages ind i systemet, som nødvendig valgmulighed, integreret men ikke assimileret. Denne udviklingstendens er for ny til, at der er dannet egentlige, sikre erfaringer vedrørende virkningerne heraf. Målgruppen for Kofoeds Skoles arbejde er mennesker i sociale vanskeligheder. Med et mere moderne udtryk kan man sige, at den centrale målgruppe er de socialt ekskluderede. En del elever har mange forskellige ting at slås med på én gang. De rigtige målgrupper Alt andet lige anses svage elever som mere rigtige for Kofoeds Skole end stærke. Dette er ikke begrundet i hverken skolens filosofi eller kordegn Kofoeds beskrivelser af skolens arbejde. Imidlertid er det uden tvivl en udbredt forståelse af skolens mission i offentligheden. Det opsøgende arbejde f.eks. fra Kofoeds Kælder og i grønlænderarbejdet udfylder i udpræget grad dette kriterium og påkalder sig stor bevågenhed f.eks. hos pressen og nu og da i politiske sammenhænge. Resultater Et eksempel på resultatdimensionens betydning er f.eks. meget flotte og iøjnefaldende hårde facts m.h.t at opnå job og uddannelse. EU-projekterne og UNO er her klart inde i billedet. Men ofte er resultat-

8 Forstanderens beretning dimensionen dog reelt uigennemskuelig og hårdt anfægtet - ikke mindst pga. af baggrundsvariablerne mangfoldighed i socialt arbejde. Paradigmeskift Elevgruppen ændrer sig dramatisk p.t. i og med arbejdsmarkedets ændring, og dermed må vores opfattelse af arbejdets indhold og mål også gøres bredere og mere varieret. Denne udvikling har været på vej i nogle år, men de aktuelle udfordringer gør det måske naturligt at ændre på balancerne m.h.t. succeskriterierne i vores forståelse af skolemodellen. I de senere år kan man sige, at modellen vel har været 70% arbejdsmarkedsfokusering og 30% livskvalitet og empowerment. Noget tyder på, at disse tal skal vendes om i den kommende tid. Det vil aldrig være et enten-eller i vores arbejde, men langsomme balanceforskydninger. Beliggenhed og størrelse Afstand er en vigtig faktor, når de svage grupper skal modtage et hjælpetilbud. Skolen ligger lidt ude på Amager, i Holmbladsgadekvarteret, og selv om de offentlig forbindelse nu er prima, kan det opleves langt at tage hertil, hvis man ikke lige bor i nærheden. Et element er også lokalområdets karakter. En pæn del af vore elever kommer fra det ret nære nabolag. Holmbladsgade var for få år siden et af de allermest belastede kvarterer i Købehavn. Dette kvarter er under hastig forandring, som resten af Amager, der er ved at blive hot og meget mindre not. Det svækker vores lokale kundegrundlag. Da Kofoeds Skole flyttede til Nyrnberggade i 1975 var det allerede en vedtaget sandhed, at small is beautiful, og afinstitutionaliseringen fra de store totalinstitutioner var ved at skulle gennemføres. Beliggenhed og størrelse af skolen var derfor et diskussionsemne internt på skolen i forbindelse med beslutningen om udflytningen. En del var af den opfattelse, at man burde dele skolen op i fire-fem bydelsskoler i stedet for én stor centralinstitution. Man valgte som bekendt at holde skolen samlet. I de seneste år har vi faktisk oprettet en hel del aktiviteter, små enheder, rundt omkring i Københavnsområdet. De har primært været rettet mod de svageste grupper. Så tanken er os ikke helt fjern. Hvad angår udvidelse af aktiviteterne er det gået særdeles vel i den forstand, at vi nu arbejder i flere byer uden for København og i en række decentrale enheder i Københavnsområdet, som i alt p.t. har adresser. Robådsflotille eller hangarskib En rigtig kampstyrke har som regel en sammensat flåde af forskellige slags skibe. De forskellige enheder har forskellige styrker og svagheder og virker bedst, når de supplerer hinanden. Imidlertid kan det meget vel være, at tiden og dens krav lægger op til en udvikling i skolens profil, hvor tendensen mod decentralisering og oprettelse af små enheder ude i byen får langt større vægt end før. Om dét kan ske ved udvidelse og nye bevillinger og kontrakter, eller om vi må igennem en egentlig omprioritering og slankning af Hovedskolen står p.t. åbent. 7

9

10 Kofoeds Skoles udenlandske aktiviteter Kofoeds Skoles udenlandske aktiviteter Af Ole Meldgaard, chefkonsulent Antallet af Kofoeds Skoler og samarbejdsprojekter i udlandet vokser konstant. Der er nu 18 skoler, i Polen, Tjekkiet, Estland, Litauen, Ukraine, Armenien og Rumænien. Dertil kommer et stort antal variationer over Kofoeds Skole i Polen i form af aktiveringscentre, som tilbyder undervisning til hjemløse og socialt udstødte. Alle udenlandske skoler er organiseret som selvejende institutioner med egne vedtægter, bestyrelser og økonomi. Skolen i København har ikke noget ønske om at lede de udenlandske skoler. Det er for det første umuligt på grund af den geografiske afstand. For det andet er formålet at gøre skolerne i stand til at stå på egne ben og selv udvikle den sociale indsats, der er behov for i de pågældende lande. For det tredje er skolerne tænkt som lokale civilsamfundsaktører. Vores indsats består i at assistere med at oprette skolerne på baggrund af et lokalt ønske om en aktiv socialpolitisk indsats, at overføre vores erfaringer og metoder, at hjælpe til med organiseringen og derefter at vejlede skolerne. Vores strategi bygger på, at der lokalt skal være kræfter og kompetencer til at opbygge, opretholde og udvikle skolerne. Strategien betyder bl.a., at skolerne kan udvikle sig forskelligt alt efter lokale behov, men altid efter princippet om hjælp til selvhjælp. Rumænien, Ukraine & Estland Der er i årets løb taget to nye initiativer i henholdsvis Bukarest i Rumænien og i Lviv i Ukraine. Skolen i Bukarest er oprettet i et samarbejde mellem Kofoeds Skole og en rumænsk organisation for uddannelse. Målgruppen bliver primært misbrugere. Organisationen samarbejder med den rumænske stat. Skolen i Lviv er et åbent center for hjemløse. I sammenhæng med tilbud om grundlæggende social service, f.eks. et bad, rent tøj og et måltid mad, vil de hjemløse få tilbudt undervisning og anden hjælp til at komme videre. Det er dén model, som Kofoed anvendte i 1928, da han åbnede skolen i København. Centret bliver til i samarbejde med en lokal organisation, som i fem år har arbejdet med hjemløse. Vi har besøgt Narva i det nordlige Estland. Der har været et møde med byens socialforvaltning, hvor vi diskuterede, om Kofoeds Skoles model kunne anvendes på et hjemløseherberg. Herberget tilbyder kun overnatning. Om morgenen må de hjemløse forlade stedet, og de kan først komme tilbage hen under aften. I dagtimerne vandrer de rundt i byen. Det overvejes, om der til herberget kan knyttes aktiviteter. Dynamik De allerede etablerede skoler udvikler sig tilfredsstillende; nogle med stor dynamik og lyst til at tage nye opgaver på sig. I Tjekkiet er der oprettet seks skoler, og en syvende er på vej. Skolerne har meget fine resultater med at få eleverne i arbejde. I Poznan i Polen er skolen bl.a. optaget af polakker, som søger lykken i store byer i udlandet, men som ender med at blive arbejdsløse og hjemløse. Bl.a. er der mange strandede polakker i London og i Dublin, og også en del i København. En delegation fra Poznan besøgte skolen i København i november for at danne sig et overblik over mulighederne for at gøre en indsat her for at hjælpe de strandede polakker tilbage til Polen. Skolen i Siedlce gør fortsat en stor indsats for rehabilitering af tidligere fængselsindsatte, og de Kofoedske principper anvendes ud over landet. I Warszawa hjælper skolen mange yngre mennesker, som kommer ind til hovedstaden i forsøget på at finde arbejde, men forgæves, og som derfor ofte bliver hjemløse. I Litauen er skolen i Vilnius blevet suppleret med et herberg, og dermed er der oprettet en hel ny institutionsmodel, som kombinerer overnatning med undervisning og social hjælp. Herberget er blevet opført med bistand fra den danske fond Fonden 9

11 Kofoeds Skoles udenlandske aktiviteter 10 af En ny skole er oprettet i nærheden af et stort fængselskompleks i Litauen for at rehabilitere fanger, og det forventes, at skolen i 2008 formelt registreres som en selvejende institution, så der bliver to Kofoeds Skoler i landet. Skolen i Tartu i Estland bruger de kofoedske principper i arbejdet med unge i en kombination af undervisning og socialpædagogisk påvirkning under hjemlige forhold. I Chernihiv i Ukraine arbejder skolen med ledige unge, som gerne vil integreres på arbejdsmarkedet. Skolen har et godt samarbejde med erhvervslivet. I Armenien har skolen fået penge fra Fonden af til installering af et varmeanlæg, så skolen også kan holde åben om vinteren. Skolen har gjort et stort arbejde for at hjælpe hjemløse. EU-netværk Vi har også været involveret i socialt arbejde på EU-niveau. Skolen er medlem af forskellige sociale netværk og repræsenteret i de styrende organer. En medarbejder har talt ved to konferencer arrangeret af EU-kommissionen og deltaget i workshops. Der er bidraget med rapporter om Kofoeds Skole til internationale publikationer i Spanien og England. Skolen deltager også i et nordisk projekt om undevisning af tidligere indsatte, senest med inddragelse af skolen i Vilnius. Vi har haft en række studiebesøg, bl.a. fra socialforvaltningen i Skt. Petersborg, og vi har aftalt, at skolen skal medvirke ved udvikling af en hjemløseinstitution i England. Der har således i 2007 været et samarbejdsprojekt med universitetet i Opole i Polen om studenterpraktik, og et EU-finansieret projekt har gjort det muligt for 42 polske socialarbejdere at komme på en uges studiebesøg på skolen i København.

12 Kofoeds Skole Århus Kofoeds Skole Århus Af Michael Alber, forstander 2007 har været et godt og udviklende år for Kofoeds Skole Århus. Samarbejdet med Århus kommune har fungeret rigtigt godt i Vi har løbende haft ca. 200 elever indskrevet på skolen, og samarbejdet med de forskellige aktører udvikler sig og bliver bedre og bedre. Sammenkøringsprocessen efter den kommunale strukturreformen har været og er i fuld gang, og intentionerne er mange. Socialafdelingen har en fornem intention om en grøn bølge, hvilket betyder, vi skal understøtte, at de forskellige aktører også varetager deres egne opgaver og ikke bare sender borgeren videre. En opgave, som vi bruger nogen tid på, men det er en, vi gerne påtager os, da vores elever ikke magter den alene. Støtten og opbakningen fra skolens ambassadører, som er udvalgte mennesker i Århusområdet, har også i 2007 været tydelig. Vi er meget stolte og glade for den opbakning, som vi oplever fra ambassadørkredsen. Det er utrolig vigtigt for skolen, at vi har et netværk af stærke personligheder. Vi har arbejdet særdeles aktivt, men med et særligt fokus på fire sammenhængende områder; 1. Personaleudvikling 2. Intern kontaktpersonsguide 3. Elevernes udvikling 4. Særligt fokus på udviklingen hos eleverne med anden etnisk baggrund Personaleudvikling Vi har arbejdet med personaleudvikling byggende på en anerkendende tilgang med tre hovedelementer: Fællesskab, ejerskab og gensidig kendskab. Dette med udgangspunkt i at hvis vi tager udvikling og indforståethed for givet, så kommer vi unægteligt videre, men sikkert i hver vores retning. I Århus arbejder vi derfor aktivt med synlighed, erfaringsopsamling og praksisrefleksion. Vi er meget bevidste om vigtigheden af hele tiden at være på forkant med elevernes, vores egen og skolens udvikling. Derfor er vi aktive med vidensdeling og fællesrefleksion, hvilket i forvejen er en naturlig del af det pædagogiske arbejde omkring eleverne og på vores møder. Vi tror på, at vi på den måde holder os ajour og på forkant med udviklingen i huset, så vi kun behøver mindre justeringer for at holde mål og metode. Vi tror på, at vi ved at forholde os aktivt til udvikling gør det lettere at komme tilbage til vores fælles forståelse og metode. Intern kontaktpersonguide Gennem foråret 2007 har tværfaglige grupper fra undervisningen, rådgivningen og værkstederne arbejdet med udviklingen af skolens nye interne kontaktpersonsguide. En guide der understøtter og styrker den enkelte elevs tid på skolen gennem vores fælles metodiske møde- og arbejdsform. Guiden har også den sidevirkning, at skolens medarbejdere får et tættere kendskab til og en større fælles forståelse for dét, som foregår på de andre hold/værksteder. Medarbejdergruppen fik udarbejdet et fælles fagligt projekt: En guide som i dag danner rammen om den enkelte elevs færden og forløb. Fælles forståelsesformer og et fælles gennemarbejdet sprog har gjort, at iagttagelserne har fået et fælles sprog. Iagttagelsernes vej fra værksteds- og undervisningssituationer til rådgivningen er blevet klarere og tydeligere, både for skolen, men bestemt også for elevens møder med rådgivningen og vejledningen. Rådgivningen og vejledningen har på den måde tillige fået et socialfagligt redskab til den videre formidling ud til sagsbehandlere og andre samarbejdspartnere. Elevernes udvikling Vi har arbejdet på at støtte elevernes ophold på skolen. Eleven skal opleve en klar sammenhæng mellem eget formål og den indsats der ydes, både personligt og fra skolens side. Vi arbejder med rådgivning, der hele tiden sikrer (- og justeres sammen med eleven), at formålet med opholdet på 11

13 Kofoeds Skole Århus 12 skolen matcher tilbuddet. Rådgivningen og vejledningen hjælper eleven med at navigere i de omkringliggende systemer i forhold til konkrete individuelle behov. Anden etnisk baggrund Et fokusområde som vi er særligt opmærksomme på, er elever med anden etnisk baggrund. Vi videreudvikler en metode, der via øget kendskab til skolens mange forskellige tilbud, gerne skulle få eleverne til at bevæge sig fra en passiv, resigneret rolle til en tilstand, hvor lyst og mod på egen udvikling bliver fremtrædende. Ud over, at de får en større forståelse for de enkelte tilbud, er det ligeså vigtigt med en forståelse af sammenhænge og fordele ved at kombinere tilbuddene. Resultatet bør være øget selvværd og mod og dermed at turde gå mere aktivt i gang med egen udvikling. Selvhjælpen træder frem. Disse elever skulle gerne siden hen blive nye ambassadører for både de nye og de gamle tilbud. Enkelte elever og hele hold har fået prøvetimer på andre hold. For eksempel har syning og praktisk dansk haft prøvetimer på gymnastik kun for kvinder, hvilket straks udløste en hel del tilmeldinger til gymnastikholdet. Skolen har præsteret resultatmål og procesmål som ligger over succeskriteriet. Resultatmålene Skolen har et resultatmål for henviste personer fra Århus Beskæftigelsesforvaltning. Mindst 30% af eleverne, som har været tilknyttet skolen i mindst tre måneder, forlader Kofoeds Skole for at fortsætte med ordinær erhvervsrettet aktivering. I 2007 fortsatte 34,4% i ordinær erhvervsrettet aktivering. Skolens udslusningsresultater er et værdifuldt parameter på hvordan vores elever har det. I 2007 viste det i særlig grad, (hvad vi havde på fornemmelsen), nemlig at tilstanden hos elevgruppen generelt er blevet dårligere. Som eksempel kan nævnes, at vi i 2007 udskrev 45 af vores elever på førtidspension til psykisk-, fysisk- og alkoholbehandling. I 2006 udskrev vi kun 21 til samme behandlingsformer. Procesmål Skolen arbejder med to forskellige procesmål. A) Tager udgangspunkt i en tilfredshedsundersøgelse blandt eleverne. I denne undersøgelse er indsat de sidste års tilbagemeldinger fra eleverne som sammenligning. B) Efter tilfredshedsundersøgelsen følger en beskrivelse af procesmålet som følger elevernes fremmødeprocent. Alle tilstedeværende elever deltog i spørgeskemaundersøgelsen: 41 elever med bevilling (kontanthjælpsmodtagere). 29 frivillige elever (førtidspensionister).

14

15

16 KONKLUSION

17

18 Helhed på trods af spredt placering Helhed på trods af spredt placering Af Urban Olsen, teamleder og Signe Steensbæk Nielsen, konstitueret afdelingsleder Kofoeds Skoles Ungdomsboliger (KSU) har siden 2004 været i gang med en udflytning af det store boafsnit på skolen, i alt 25 pladser, til tre mindre eksterne enheder. Formålet med denne udflytning er først og fremmest, at vi ønsker at opbygge mere nære og personlige institutioner uden traditionel døgnbemanding. I stedet bor der en teamleder i hver bolig. En proces, der med andre ord kan beskrives som en af-institutionalisering af Ungdomsboligerne. Status er, at huset i Badensgade, med plads til 10 unge, åbnede i 2005, og boligen Thingvalla, med plads til syv unge, åbnede i Den sidste af de nye eksterne enheder: boligen på Peder Lykkes Allé, med plads til otte unge, forventer vi åbner i slutningen af Alle boligerne er indrettet i charmerende villaer rundt omkring på Amager. Udover de tre nye eksterne enheder består Ungdomsboligerne af Holger Nielsens Ungdomsboliger, der har plads til 11 unge, samt Haugegård i Nordsjælland, der har plads til syv unge med lettere hjerneskader o.l. og psyko-sociale problemer. Den overordnede administration af KSU finder fortsat sted fra hovedskolen i Nyrnberggade, hvor afdelingslederen plus en socialrådgiver og en sekretær har fast base. Organisatoriske udfordringer Den måde, man vælger at organisere sig på, har altid både fordele og ulemper. Udfordringen bliver da at håndtere de ulemper, som organiseringen medfører, på en fornuftig måde. At dele KSU op i mindre enheder har allerede medført en klar forbedring af vores indsats overfor målgruppen, hvilket helt tydeligt afspejles i vores resultater for 2006 og Men opdelingen i flere enheder har naturligvis også medført organisatoriske udfordringer. Vi vil tilstræbe at skabe gode forudsætninger for, at medarbejderne, på trods af afdelingens geografiske spredning, fortsat oplever at være en del af helheden (KSU og Kofoeds Skole). Tværsmøder På den ene side anerkender vi, at de enkelte boliger ikke skal være tro kopier af hinanden, idet vi ønsker at kunne differentiere indsatsen med udgangspunkt i målgruppens behov. På den anden side ønsker vi at skabe en fælles kultur og struktur, der kan understøtte, at vi alle er en del af den samme arbejdsplads. På struktursiden har vi derfor f.eks. oprettet personalemøder på tværs af boligerne hver 14. dag, faste ugentlige teamledermøder med deltagelse af afdelingsleder og fast månedlig gruppesupervision i grupper dannet på tværs af husene. Disse tværsmøder afholdes i et fælles personalerum på hovedskolen, så afdelingens tilknytning til hovedskolen understøttes i kraft af de fysiske rammer. Desuden nedsætter vi løbende ad hoc grupper på tværs af boligerne, hvis nogle medarbejdere ønsker at gå sammen om at fordybe sig i temaer som f.eks. botræning, misbrug m.v. Den daglige drift af de enkelte boliger planlægges på temamøder, som bliver holdt ude i de enkelte huse. Vi har også arbejdet indgående med at kortlægge alle administrative arbejdsgange og udarbejde nye funktionsbeskrivelser, så de nu er tilpasset vores nye virkelighed. På kultursiden er målet, at afdelingens værdi- og metodegrundlag i højere grad skal tilpasses vores nye virkelighed: Hvordan kan vi indenfor KSU opnå enighed om de store linier i arbejdet, og samtidig bevare og anerkende hinandens forskelligheder? Vi vil i løbet 2008 fordybe os meget mere i dette spørgsmål og særdeles konkret drøfte temaerne på vores faste møder og løbende supplere med kompetenceudvikling og personaletræning. Brugergruppen i Ungdomsboligerne Af Lone Jensen og Dorte Bundgaard Poulsen, pædagogiske medarbejdere på KSU 17

19 Helhed på trods af spredt placering 18 Året 2007 bragte, som alle foregående år, sine særlige udfordringer til Kofoeds Skoles Ungdomsboliger (KSU); Bl.a. satte brugergruppen dagsordnen for fokuseringen af det pædagogiske arbejde. Igen i år har vi haft en kompleks elevgruppe af unge mennesker med meget forskellige problemstillinger affødt af vidt forskellige livshistorier. I 2007 har tendensen dog været, at de unge var længere fra arbejdsmarkedet og har flere specificerede diagnoser end tidligere. Det stiller den udfordring til det pædagogiske arbejde, at man må besidde en vis rummelighed og omstillingsparathed for at kunne udføre dagens dont med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og behov. Dette er som sådan ikke noget nyt. I 2007 har der dog været en mærkbar forskel i kravet om forståelsen for den enkeltes forudsætninger og behov er kommet til udtryk. Ændrede vilkår for KSU 2007 satte streg under det faktum, at KSU ikke er en hermetisk lukket enhed med absolut mulighed for selv at definere egne interne arbejdsvilkår. Tvært om har vi i dette år tydeligere end nogensinde mærket, at vores betydning altid defineres af vekselvirkningen mellem vores værdier og visioner, og det behov, vi forventes at udfylde i forhold til samfundet som helhed. Dette beskrives bedst af to faktorer: Forandringer på arbejdsmarkedet og en stigende tendens til specificeret kategorisering og diagnostisering. Forandringer på arbejdsmarkedet Den første faktor forholder sig til en forandring på arbejdsmarkedet, og omhandler manglen på - eller et forøget behov for - arbejdskraft. I 2007 blev bøtten for alvor vendt, og vigtigheden af at få alle, også de knapt så ressourcestærke, i arbejde blev presserende. Da KSU s rolle i forhold til arbejdsmarkedet kan siges at være: at gribe de unge, der falder igennem nettet, har det - at manglen på arbejdskraft har gjort arbejdsmarkedets net mere fintmasket - haft stor indflydelse på KSU. Vores råmateriale udgøres i høj grad af de yngre borgere, som af den ene eller anden grund ikke er trivselsdygtige under arbejdsmarkedets vilkår. Og i forhold til en årrække, hvor en overflod af arbejdstagere tillod arbejdsgivere at sætte kravene højt, er det nu kun de allermest udfordrede, der glider igennem maskerne. Altså er vores brugergruppe også mere udsat end tidligere. Mere specifikt Den anden faktor relaterer sig til en stadig stigende tendens til kategorisering eller diagnosticering baseret på forøget specialiseret viden. Denne tendens rummer i sig selv ikke noget epokegørende nyt og har efterhånden en del år på bagen. Men der har i de forgangne årtier primært været forsket på børneområdet, hvorfor KSU, som udelukkende indskriver myndige unge, først nu tydeligt mærker resultaterne af tidligere års forskning. Det ses oftere og oftere hos os, at nye beboere allerede ved den første visitationssamtale præsenteres som havende en diagnose. Desuden bliver kategoriseringer inden for de enkelte diagnosticeringer stadigt mere specifikke. Således rummer KSUs målgruppe; unge med psykosociale problemstillinger, ikke længere blot en udefineret masse af unge. Tendensen går i retning af, at beskrivelsen - eller kategorien af unge med psykosociale problemstillinger - nu inddeles i underkategorier, som forholder sig til den enkelte unges specifikke problemstilling. Det være sig unge med ADHD, spiseforstyrrelser, cuttere, Borderlinere, Tourette Syndrom, Asberger Syndrom, krigstraumatiserede, voldsramte osv. Mangfoldigheden af diagnoser har, om noget, synliggjort den komplekse virkelighed på KSU. Specificeringen er naturligvis en stor hjælp til vores arbejde på afdelingen. Kendskab til en diagnose giver større forståelse for den enkelte

20 Helhed på trods af spredt placering unges udviklingsproces, hvilket muliggør en højere grad af målretning i arbejdet med den unge. Samtidig stiller den forøgede grad af diagnosticeringer krav om, at vi som personale kontinuerligt og til stadighed indhenter information og udbygger vores viden. Forståelse for den specifikke diagnose og de særlige vanskeligheder, den giver den unge, fordrer daglig læring. Hertil kommer endnu en udfordring, som måske kan siges at være den allervigtigste i vores daglige omgang med unge på KSU, nemlig dén at finde mennesket i - og bag om - diagnosen, for at hjælpe individet, personen, på vej til at leve med sine udfordringer uden at blive identificeret gennem sin diagnose /misbrug el.l. Den nye ungdomsbolig, Thingvalla Sammendrag af artiklen To lys på et bord er vigtigt af Kommunikationskonsulent, Helle Jørler. Hele artiklen kan læses i Kofoeds Avis nr.4, december Leder med bopælspligt I efteråret 2007 åbnede ungdomsboligen Tingvalla i en istandsat villa på Tingvalla Allé på Amager. Villaen danner ramme om syv ungdomsboliger. Lederne, som er knyttet til ungdomsboligerne, har bopælspligt på stedet, så Lotte Keng, socialpædagog og leder, bor i midten af huset, hvor der også er kontor. Det har mange fordele for de unge, bl.a. at de har en fast kontaktperson og ikke skal forholde sig til et helt hold af skiftende professionelle døgnet rundt. De får en fornemmelse af noget, der ligner et rigtigt hjem, og erfaringen er, at de unge passer bedre på de boliger, der fremstår mindst muligt som en institution. Lotte Keng fremhæver, at det også har fordele for lederen: Jo bedre hun kender de unge, jo bedre og mere præcist kan hun rådgive. Det er desuden et meget selvstændigt job, hvor hun kan tilrettelægge sin arbejds-/fritid, som hun vil. Ulempen ved at bo på sin arbejdsplads er naturligvis, at man altid er på, eller er i psykisk beredskab til at kunne komme det hvert øjeblik, døgnet rundt. Dog deler lederen sit ansvar med to kolleger, så hun lejlighedsvist kan være borte. Bedre end sit rygte Ina på 18 er meget glad for at bo på Tingvalla, selv om hun og hendes forældre først - ligesom mange andre - havde et billede af Kofoeds Skole som fristed for sutter og bumser. Men hun blev glædeligt overrasket. Hun boede på et skolehjem med risiko for at blive sat på gaden, fordi hun ikke passede sin skole. Heldigvis henvendte hun sig til sin kommune i tide, og blev henvist til Kofoeds Skole. Nu har jeg fået lidt ro, så jeg begynder at kunne koncentrere mig om, hvordan jeg måske kan nå mit mål: At blive lærer, fortæller hun. Æstetikken er vigtig Der er lagt stor vægt på indretning og hygge i villaen. Ifølge Lotte Keng betyder æstetikken rigtig meget. Mange af de unge er opvokset i hjem, hvor der ikke har været nogen forbilleder med hensyn til at skabe hyggelige rammer. Eller hvor der har været så megen uro og misstemning, at det ikke har kunnet tages ind. Håbet er, at de unge kan hente inspiration og støtte fra Tingvalla, når de engang skal ud og skabe et hjem og en tilværelse for sig selv. 19

KSU s målgruppen er unge i aldersklassen 18-30 år, som skal lære at klare sig i egen bolig.

KSU s målgruppen er unge i aldersklassen 18-30 år, som skal lære at klare sig i egen bolig. Kofoeds Skoles Ungdomsboliger Kofoeds Skoles Ungdomsboliger, KSU, er fire bofællesskaber for hjemløse og socialt udsatte unge. KSU arbejder ud fra Kofoeds Skoles grundmetode, hjælp til selvhjælp, med anerkendelse

Læs mere

Kofoeds Skole Århus. For mig er Skolen a shelter in the storm. Elev

Kofoeds Skole Århus. For mig er Skolen a shelter in the storm. Elev SØNDER ALLÉ RYESGADE For mig er Skolen a shelter in the storm. Elev RUTEBILSTATIONEN NY BANEGÅRDSGADE SPANIEN TOLD BOD GADE HAVNEGADE EUROPAPLADS DESIGN: TANDEM DESIGN CAMP FOTO: ANDERS KAVIN TEKST OG

Læs mere

Haugegaard. En del af

Haugegaard. En del af Haugegaard Et udviklingsorienteret bo-, arbejds- og aktivitetstilbud for unge voksne med neurologiske og psykosociale problemstillinger, fx autisme, ADHD, OCD, lettere hjerneskader og dysfunktioner En

Læs mere

Tilsynsrapport juni 2010

Tilsynsrapport juni 2010 Sorø Kommune Stab VAB Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk J.nr. 340-2008-14937 Den 25. juni 2010 Tilsynsrapport juni 2010 Opholdsstedet Egholt Næstvedvej 74 4180

Læs mere

Tilbudspakker til matchgruppe 4 og 5

Tilbudspakker til matchgruppe 4 og 5 Tilbudspakker til matchgruppe 4 og 5 Vores styrke er vores brede målgruppe, mange tilbud og anerkendende metoder Til sagsbehandlere og visitatorer Kofoeds skole 32 68 02 00 Det er forskellige mennesker,

Læs mere

Botilbud for unge med lettere hjerneskader, dysfunktioner, ADHD problematik og psykosociale problemer. HAUGE GAARD

Botilbud for unge med lettere hjerneskader, dysfunktioner, ADHD problematik og psykosociale problemer. HAUGE GAARD Botilbud for unge med lettere hjerneskader, dysfunktioner, ADHD problematik og psykosociale problemer. HAUGE GAARD Velkommen til Haugegaard! Eleverne Vi er et botilbud for unge mellem 18-35 år med lettere

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016 Side2 Side3 Indhold RESUMÉ s. 4 AKTIVITETSCENTRETS MÅL s. 5 BESKÆFTIGELSE s. 7 MISBRUG s. 8 BOLIG s. 10 SUD S UNDERSØGELSE s. 11 Side4 Resumé Denne undersøgelse bekræfter, at Aktivitetscentret i høj grad

Læs mere

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6

Indhold. Indledning Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 1 Indhold Indledning... 3 Kapacitet og faglighed skal matche fremtidens behov... 5 Udvikling af beskyttet beskæftigelse... 6 Livskvalitet gennem støtte i eget hjem... 7 Fokus på borgertilfredshed... 8

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER - sygedagpenge, ledighedsydelse o.a. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat et stort forsøg med virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere i

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Projekt I gang Igen et arbejdstræningssted for sårbare unge mellem 16 og 30 år

Projekt I gang Igen et arbejdstræningssted for sårbare unge mellem 16 og 30 år Projekt I gang Igen et arbejdstræningssted for sårbare unge mellem 16 og 30 år Tirsdag den 31. juli 2012 Resumé: UNGNU i Middelfart Kommune træner psykisk og socialt sårbare unge mellem 16 og 30 år til

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Ansøger Forening/Organisation Kirkens Korshær

Ansøger Forening/Organisation Kirkens Korshær Sagsnr.: 21068 Ansøger Forening/Organisation Kirkens Korshær Stilling i forhold til ansøgningen Forstander Fornavn Jette Efternavn Sølvhøj CVR nummer 48047750 Fødselsdato 05.11.1956 Køn Kvinde Adresse

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Et praksis perspektiv på evidens

Et praksis perspektiv på evidens Et praksis perspektiv på evidens - Hvordan kan borgerens og omsorgsmedarbejderens hverdag se ud, når evidens er på dagsordenen? Klaus Bjerre Kyllingsbæk, forstander Helhedstilbuddet Bank Mikkelsensvej

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Holbæk den 20. august 2014 Notat med HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Indhold INDLEDNING... 2 KONKLUSION... 3 KOMPETENCER... 4 MÅLGRUPPE OG FAGLIGHED... 5 KOMMUNIKATION... 6 INDLEDNING Bostedet Tornhøj

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

Opgaver og organisation indenfor alkohol- og misbrugsbehandling

Opgaver og organisation indenfor alkohol- og misbrugsbehandling Opgaver og organisation indenfor alkohol- og misbrugsbehandling 03.06.09 Margit Tang Møller Organisationen Alkohol- og misbrugsbehandlingen blev indtil 1. januar 2007 varetaget af amterne. I forbindelse

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen. Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00

Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen. Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune sammen med en repræsentant her fra aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK til handling fra fratanke tanke til handling I DANMARK BOR 10-12.000 GRØNLÆNDERE. Ud af dem er der 7-900 mennesker, som befinder sig på samfundets bund.

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

Til de politiske udvalg i Skanderborg Kommune.

Til de politiske udvalg i Skanderborg Kommune. Jacob Gewitz og Jens Sønderskov fik ved sidste møde i handicaprådet til opgave at se på følgende punkter i den eksisterende handicappolitik: Bolig efter behov Uddannelse og undervisning Arbejdsliv Efter

Læs mere

Til Socialministeriet. Sagsnr Ansøgning om brug af strategimidler i 2013

Til Socialministeriet. Sagsnr Ansøgning om brug af strategimidler i 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer Til Socialministeriet Ansøgning om brug af strategimidler i 2013 Københavns Kommune og Socialministeriet drøftede på et møde d. 11. april

Læs mere

Gearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I

Gearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I Gearing til succes Lad os gøre en forskel VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I LOS DE PRIVATE SOCIALE TILBUD E M D R U P V E J 1 1 5 A, 2 4 0 0 K Ø B E N H A V N N V Indhold Indledning...

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson ordning efter Servicelovens 99 Servicelovens 99 paragraffens ordlyd Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN

KKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen - 2016 KKR HOVEDSTADEN Indledning I KKR-Hovedstaden har vi en fælles ambition. Vi vil sammen

Læs mere

Midtvejsjustering Fremskudt sagsbehandling spor 5

Midtvejsjustering Fremskudt sagsbehandling spor 5 Midtvejsjustering Fremskudt sagsbehandling spor 5 Rudersdal Kommune I denne statusrapport afrapporteres aktiviteterne i forbindelse med midtvejsjusteringen i projektets spor 5 i Rudersdal Kommune. Den

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Forstanderens funktioner er blandt andet:

Forstanderens funktioner er blandt andet: Stillingsbetegnelse Forstander Navn Organisatorisk placering Forstanderen refererer direkte til bestyrelsen for Den selvejende Institution Pensionatet Mette Marie. Forstanderen har desuden et forpligtende

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune Mandag den 9. august 2010 fra kl. 9.00. Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Aabybro Plejehjem.

Læs mere

HER & NU DET VIGTIGSTE

HER & NU DET VIGTIGSTE Til Region og kommuner i Region Hovedstaden 2015 HER & NU DET VIGTIGSTE Når man på en arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en recovery-medarbejder, vil der i medarbejdergruppen altid opstå en række

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2013 og 2014

VIRKSOMHEDSPLAN 2013 og 2014 VIRKSOMHEDSPLAN 2013 og 2014 Virksomhedsbeskrivelse Navn: Adresse: Tlf. nr.: 48 22 78 80 Sprogcenter Nordsjælland Milnersvej 41C, 3400 Hillerød Sprogcenter Nordsjælland er en uddannelsesinstitution for

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

TILLID GIVER VERDENSKLASSE ERFARINGER MED TILLID PÅ OFFENTLIGE ARBEJDSPLADSER

TILLID GIVER VERDENSKLASSE ERFARINGER MED TILLID PÅ OFFENTLIGE ARBEJDSPLADSER TILLID GIVER VERDENSKLASSE ERFARINGER MED TILLID PÅ OFFENTLIGE ARBEJDSPLADSER Samarbejde på tværs gavner både økonomi og psykisk syge unge Opholdsstedet Holmstrupgård, Region Midtjylland og Aarhus Kommune

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

- Projektbeskrivelse

- Projektbeskrivelse - Projektbeskrivelse Baggrund og formål X-Mændene er en gruppe af unge voksne mænd bosiddende i og omkring Urbanplanen på Amager. Gruppen består af seks ildsjæle der arbejder for et socialt godt lokalsamfund.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Netværksmøde for teamledere Kontanthjælpsmodtagere match 2 og 3 Tirsdag den 18.

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Netværksmøde for teamledere Kontanthjælpsmodtagere match 2 og 3 Tirsdag den 18. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Netværksmøde for teamledere Kontanthjælpsmodtagere match 2 og 3 Tirsdag den 18. juni 2013 Formål og tema Formål med netværket Bidrage til at begrænse tilgangen

Læs mere

Servicedeklaration for Teglgårdshuset - Bostøtten

Servicedeklaration for Teglgårdshuset - Bostøtten Servicedeklaration for Teglgårdshuset - Bostøtten Praktiske oplysninger Center for Misbrug og Socialpsykiatri Teglgårdshuset - Bostøtten Teglgårdsparken 103A, st., 5500 Middelfart Tlf.: 2939 3517/2128

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156

Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Når viden skaber resultater --- Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Det Fælles Ansvar II Case-rapport August 2008 Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune

SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE. Samarbejdsaftale mellem. Røde Kors Frederikssund. Frederikssund Kommune SAMARBEJDSAFTALE INTEGRATIONSARBEJDE Samarbejdsaftale mellem Røde Kors Frederikssund og Frederikssund Kommune Røde Kors 1. Data vedrørende samarbejdspart i kommunen Afdelingens/kontorets navn: Social Service

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

29-04-2013. Til Socialudvalget

29-04-2013. Til Socialudvalget KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Drifts- og Udviklingskontoret for borgere med handicap NOTAT Til Socialudvalget På mødet i Socialudvalget den 22. april blev der bestilt et notat med supplerende

Læs mere

Anmeldt tilsyn i Alkoholbehandlingen i Nyborg og Assens Odense Kommune. Torsdag den 11. december 2008 fra kl

Anmeldt tilsyn i Alkoholbehandlingen i Nyborg og Assens Odense Kommune. Torsdag den 11. december 2008 fra kl TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn i Alkoholbehandlingen i Nyborg og Assens Odense Kommune Torsdag den 11. december 2008 fra kl. 12.30 Indledning Vi har på vegne af Odense Kommune aflagt anmeldt tilsynsbesøg

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Denne opfølgningsredegørelse har til formål at gøre status på målopfyldelsen i forhold til Hvidovre Kommunes Kvalitetskontrakt for 2013.

Denne opfølgningsredegørelse har til formål at gøre status på målopfyldelsen i forhold til Hvidovre Kommunes Kvalitetskontrakt for 2013. Opfølgningsredegørelse i forhold til Hvidovre Kommunes Kvalitetskontrakt 2013 Denne opfølgningsredegørelse har til formål at gøre status på målopfyldelsen i forhold til Hvidovre Kommunes Kvalitetskontrakt

Læs mere

Bilag D Status Velfærdsrådgivningen pr. august initiativer i Velfærdsrådgivningen

Bilag D Status Velfærdsrådgivningen pr. august initiativer i Velfærdsrådgivningen Bilag D Status Velfærdsrådgivningen pr. august 2016. Task force anbefalinger Politik og strategi Fastsætter konkrete målsætninger for voksenhandicapområdet. Tilretter de nævnte styringsdokumenter i forhold

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010.

Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010. Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010. Formål med tilsynet. Tilsynet har til formål i henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Læs mere

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( )

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( ) KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet (2012-2013) Socialudvalget

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser i kombination med plejebehov

Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser i kombination med plejebehov Side 1/5 Principnotat udarbejdet af Anette Holm, Tove Søgaard og Marie Ganer Jensen 26.1.2015. SBSYS sagsnummer: 27.00.00-G01-8-15 Principper for tilbud til ældre med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER 20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder

Læs mere

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal.

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Udarbejdet af: Sundhed og Handicap Dato: Oktober 13 Sagsid.: Tone Version nr.: 2 Kvalitetsstandard

Læs mere

Tilsynsrapport for varslet tilsyn.

Tilsynsrapport for varslet tilsyn. Tilsynsrapport for varslet tilsyn. Basisoplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Vækst huset Tilbudstype Aktivitetstilbud efter SEL 104 Der er herudover et u visiteret tilbud under væksthuset / Klubben

Læs mere