Årsskrift 2007 t 200 if sskr oles År oeds Sk of K

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsskrift 2007 t 200 if sskr oles År oeds Sk of K"

Transkript

1 Årsskrift 2007

2 Kofoeds Skoles Årsskrift 2007 Ansvarshavende: Chefkonsulent Ole Meldgaard Redaktion: Kommunikationskonsulent: Helle Jørler Forside: Maler-elev Lise Poulsen, har lavet collagen Nordisk Tango, da holdet arbejdede med temaet Æbler. Hun danser selv argentinsk tango. Grafisk tilrettelægning dtp, omslag og illustrationer: Shila Heiberg Tryk: Kofoeds Skoles Forlag, København ISSN De enkelte afdelinger og sektioner under Kofoeds Skole har bidraget med afsnit til årsskrift Forskel i længde og udtryksform er ikke udtryk for forskel i betydning men derimod for mangfoldighedernes hus. Tak til Kofoeds Skoles maler-elever, som venligt har stillet deres billeder til rådighed for offentliggørelse i årsskriftet Malerierne er skabt over temaet Forår, mønster natur og blev udstillet i Kvarterhuset i Jemtelandsgade på Amager. Kofoeds Skole Nyrnberggade København S Tlf: Fax:

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indhold... 2 Forstanderens beretning Kofoeds Skoles udenlandske aktiviteter Kofoeds Skole - Århus Helhed på trods af spredt placering Året på Haugegaard Undervisningsafdelingen Kofoeds Skoles Oplysningsforbund Vejlednings - og informations sektionen Biblioteket Projekt UNO Procesfaglig enhed Projekt Jobgaranti Psykologisk konsulentordning Forældrerådgivningen Advokatvagten Praktisk Teknisk Forvaltning Auto og transport Café Himmelblå Grafisk Workshop Serviceafdelingen Kofoeds Kælder Tøjdepotet Produktionsværkstedet Grønlænderhuset Qassi Grønlændere i psykoterapi i Sorø Naapiffik En særlig misbrugsindsats for udsatte grønlændere Nyankomne unge grønlændere Gode historier om grønlændr Forward Repræsentantskabsmedlemmer Bilag

4 Forstanderens beretning Forstanderens beretning Af Jens Aage Bjørkøe, forstander KVANTITET OG KVALITET Skolen er i en vanskelig økonomisk situation for tiden sluttede med et føleligt underskud, som vi skal hente hjem i løbet af Dertil kommer betragtelige nedskæringer i tilskuddet fra staten. Vi strammede tøjlerne ved at holde stærkt igen med udgifter. Sidst på året blev der indført ansættelsesstop for den del af skolen, der er finansieret via finansloven. Ansættelsesstop er meget effektivt til at spare penge, men rammer de enkelte afdelinger hårdt og tilfældigt. Det er derfor en vigtig ledelsesmæssig opgave at fordele ressourcerne retfærdigt og sagligt ud fra et helhedssyn; f.eks. svarende til dér, hvor der er størst behov. Omplaceringsmuligheder kan især komme på tale i de fagområder, hvor flere i én gruppe besidder samme fagkompetence. Det er anderledes sårbart, når det drejer sig om en specialkompetence knyttet til én enkelt person. Omplacering må selvfølgelig også overvejes dér, hvor f.eks. elevtallet p.t. er lavest. På indtægtssiden har især enkeltkøbsaftalen med Københavns Kommune angående aktivering været ganske svingende og uforudsigelig. Også indtægterne på Kofoeds Skoles Ungdomsboliger har været skuffende i På den ene side er disse to markedsbaserede indtægtsområder delvist nye, vanskelige og en udfordring at håndtere. På den anden side repræsenterer de to elementer en årlig merindtægt på over 10 mio. kr. trods alle de undertiden ganske urimelige kvaler, de giver os. Skolens samlede årsbudget er omkring 80 mill. kr. og ca. halvdelen kommer fra den faste finanslovsbevilling. Resten er knyttet til midlertidige bevillinger, projektfinansiering, salg af elevpladser, produktionsindtægter og indsamlede midler, arv, gaver m.v., der udgør omkring 10%. Den samlede medarbejderskare er på knap 180, hvoraf mange er deltisansatte. Omregnet svarer det til ca. 145 fuldtidsstillinger. Det EU-finansierede Jobprojektet UNO s fremtid har været en særlig udfordring. Bevillingen udløb med udgangen af Trods yderst ihærdige anstrengelser har det ikke været muligt at finde midler til fortsættelsen. Det er særlig ærgerligt, fordi UNO og de mange øvrige især EUfinansierede projekter, som vi har haft i mere end 10 år, har vist nye veje og fremragende resultater. Lige nu er der to områder, som er helt eller delvist finansierede ved satspuljemidler: Grønlænderarbejdet og Projekt Forward for misbrugere, mens Projekt Jobgaranti udelukkende modtager midler fra EU. Egentlige nedskæringsrunder kan ikke udelukkes, når alle elementer i situationen ligger klar i løbet af Praktiske rammer Den store udflytning af Ungdomsboligerne vil blive afsluttet midt i Købet af den tredje og sidste villa på Peder Lykkesvej 33 på Amager til bofællesskaberne er på plads, og ejendommen vil blive renoveret i første halvdel af I 2007 tog vi villaen på Thingvalla Allé i brug - og ejendommen i Badensgade har været i drift siden Dermed er vi igennem en meget stor og vigtig udviklings - og moderniseringsplan for skolens døgnarbejde. Personale I 2007 er gennemført en interessentundersøgelse om skolens centraladministration. Store dele af anbefalingerne er gennemført, og vi vil arbejde videre med især de langsigtede perspektiver i Et kursusforløb om anerkendende ledelse er gennemført for en bred ledelsesgruppe på en række internatkurser i 2007 i Sorø. Generelt er der en forskydning i gang i personalegruppen i retning af flere ansættelser med 1) vejledningskompetencer og 2) længerevarende uddannelser. Pædagogik I 2005 formulerede vi den langsigtede strategi for udviklingen af skolens arbejde i et 3

5 Forstanderens beretning 4 notat: Mangfoldighedernes Hus. Et hovedelement er påpegningen af nødvendigheden af en flerstrenget strategi i skolens arbejde. I snæver forstand kan man pege på de to søjler 1) Den ambitiøse arbejdsmarkedsrettede del især for de stærkere elever 2) Indsatser og aktiviteter for de svagere elever, hvor metoder og mål især er fokuseret på forbedret livskvalitet og empowerment. I forbindelse hermed har vi igangsat en udvikling af skolens metoder, herunder dokumentation, analyse og evaluering, vf. læringscirklen i Den Lærende Organisation og andre organisationsteorier. Vi vil gerne indføre elementer af laboratoriemetoden i vores arbejde, så vi kan udvikle kvaliteten og matche omverdenens krav til dokumentation og evaluering. Vi har følt behovet for udviklingen af metoder, aktiviteter og ikke mindst måle-, og dokumentationsmetoder mest påtrængende på området differentierede målsætninger. Dette har især relation til den svageste elevgruppe. Organisatorisk læring Vi har i 2007 iværksat et stort struktur- og metodeudviklingsprojekt m.h.t. de arbejdsmarkedsrettede tilbud. Det er en vidtgående reform, der sigter på en modernisering af værksteds- og rådgivningsarbejdet for at drage nytte af de vigtigste inspirationskilder fra vores jobprojekter (EU-projekterne og UNO). Vi har døbt det Dobbeltfusionsmodellen. I denne sammenhæng har vi indført Jobgaranti på Kofoeds Skole for de elever, som kan og vil. Den pragmatiske baggrund er, at EU s Socialfond, der i en årrække har støttet skolens jobprojekter, løb ud ved udgangen af Intet nyt EU-program var sat i værk. De seneste to EU-finansierede projekter på skolen, Tempo og I Gang Igen 2, sluttede derfor på dette tidspunkt en kende brat. Det satte til gengæld skub i vores længe drøftede reform-og læringsplaner. Proceskonsulenter på værkstederne Omkring 700 elever har siden 1991 deltaget i et målrettet jobprojekt, og cirka 500 af dem er kommet i arbejde. Det er et resultat, vi kan være stolte af. Men vi har ikke været gode nok til at lære af erfaringerne fra jobprojekterne. De gode erfaringer er ikke i tilstrækkelig grad blevet forankret på resten af skolen. Det forsøger vi at råde bod på. Nogle af projektmedarbejderne fra de tidligere jobprojekter er flyttet til skolens værksteder og er ansat som proceskonsulenter. I små grupper arbejder de sammen med de faglige værkstedsmedarbejdere om at prøve nogle af metoderne fra EU-projekterne af. Det handler blandt andet om at følge eleverne tæt og have en løbende dialog om elevens mål og de hurdler, der måtte være undervejs. Omstruktureringen betyder, at alle funktioner lægges ud i værkstederne. Værkstederne skal selv rekruttere elever, have kontakten til elevernes sagsbehandlere og stå for rådgivning og vejledning af eleverne. Samtidig skal eleverne mere i praktik uden for huset. En metode, som jobprojekterne især har gode erfaringer med. Det er ikke planen helt at afskaffe værkstedsformen, men at føje et nyt element til metoden. Det er et forsøg på at forene det bedste af to verdener. Det har i 2007 medført nogle fødselsvanskeligheder at forene de to typer af medarbejderkulturer. 80 år 80 skoler i 8 lande Vi kan glæde os over, at Kofoeds Skoles idé i disse år spreder sig med lynets hast. 80 år 80 skoler i 8 lande, plejer vi med stolthed at sige: 80 knopskydninger af vores skole rundt omkring i verden. Det betyder, at der er oprettet Kofoeds Skoler eller Kofoeds Skole-inspirerede projekter i syv lande ud over Danmark: Polen, Tjekkiet, Estland, Litauen, Rumænien, Ukraine og Armenien. Det er de færreste, om nogen, der fungerer præcist som skolen her i København, men ligegyl-

6 Forstanderens beretning digt hvilken variant landene har valgt, er grundlaget for dem alle de kofoedske tanker. Deciderede døtreskoler er der p.t. ca af i udlandet. Jeg siger ca., fordi der hele tiden åbnes nye, og andre er under forberedelse. Dertil kommer de såkaldte anden generationsskoler. Det er projekter og institutioner, som oprettes uden vores direkte medvirken, men med udtrykkelig inspiration fra vores ideer. I Polen er der f.eks. gennemført en særlig lovgivning til formålet og oprettet omkring 60 af slagsen under betegnelsen: Centre for Social Integration. Markedsføring og New Public Management Vi har erkendt et klart behov for at kunne agere i en tiltagende system-og markedsorienteret sammenhæng. Dette medfører behov for en øget indsats inden for mere professionelt orienterede og formelt organiserede arbejdsformer i relation til de offentlige myndigheders systemer, f.eks. i relation til visitationer, handleplaner, progressionsrapporter, tilbudsportaler og meget andet godt. Senest skal vi kunne håndtere Forandringsteorien, som kommer fra Velfærdsministeriet. Og i en helt anden boldgade skal vi kunne håndtere markedsføring, kommunikation og salgsarbejde. Det har derfor været yderst velkomment, at skolen har modtaget en bevilling fra EU s-socialfond på 2,6 mio. kr. til kampagneprojektet: Kofoeds Skole et sted med jobgaranti. Samtidig har vi gennemført en kraftig og flersidig styrkelse af indsatsen for de svagere elevgrupper: Opsøgende arbejde fra Kofoeds Kælder, etableringen af flere åbne værksteder på hovedskolen og fornyet misbrugsindsats, f.eks. er Grønlænderafdelingens nye arbejdsformer, især Døgnværestedet på Vesterbro, også af denne art. Rådgivnings- og Vejledningsindsatsen er samtidig styrket markant i alle led af skolens arbejde. Dette understøtter den mere systemorienterede og arbejdsmarkedsrettede indsats, herunder den stigende andel af visiterede elever. Men også for elevgruppen med komplekse problemstillinger er øgningen af disse ressourcer værdifuld. For eksempel er der de senere år oprettet en familierådgivning. Konkurrence og leverandørrollen Markedsmekanismerne indtog i det offentlige er en ny udvikling, som vi ikke kan undgå at forholde os til. De offentlige myndigheder tvinges i stigende grad til at sætte dele af deres virksomhed i udbud til andre leverandører: Frivillige organisationer eller firmaer. Konkurrencesituationen foregår principielt på markedsvilkår, hvor elementer som pris og kvalitet er afgørende. Dette åbner mange nye muligheder for de frivillige organisationer. Men der er ingen tvivl om, at der også er et stort behov for at være på vagt. Kritikerne hæfter sig ved faren for, at markedskræfterne undergraver identiteten og værdierne hos de frivillige organisationer. Der kan også ske en instrumentalisering, som går ud over de særlige værdier og metoder, vi mener at repræsentere som f.eks. det helhedsorienterede og humanistiske element i indsatsen. Der er således mange udfordringer og farer samtidig med en åbning, som gør det muligt at vise og dokumentere værdien af vort arbejde i det offentlige rum. At dét vi siger, vi gør så godt, rent faktisk også holder i en verden, hvor tingene til en vis grad kan afprøves empirisk, både hvad angår pris og kvalitet. At vi også har et element i arbejdet, der med rette kaldes added values, er uden tvivl en kvalitet som både det offentlige og klienterne sætter pris på. Efter nu i en kortere årrække at have arbejdet med dette, er det vores erfaring, at problemet først og fremmest og meget føleligt er koncentreret om den helt uacceptabelt ustabile og svingende økonomi i ordningen. Det temmelig velvoksne bureaukrati omkring aftalen kan også være en udfordring. Men ordningen 5

7 Forstanderens beretning 6 har ikke haft negative virkninger for vores identitet og arbejdet med eleverne. Fra bagsmæk til fortrop Det var en del af 60 er-og 70 erånden at mene, at det offentlige, og egentlig kun det, skulle tage sig af mennesker i sociale vanskeligheder. Den privat organiserede hjælp blev opfattet som en rest fra fortiden. Også Kofoeds Skole kunne mærke denne udvikling. I 1976 kom skolen på Finansloven, og i 1984 indgik vi driftsoverenskomst med Socialministeriet. Det medførte klare signaler fra staten om, at nu var vi stort set at betragte som en statsinstitution. Vores selvejende status blev nærmest betragtet som en overgangsform. Når vi pegede på, at vi var en privat institution, der nok havde indgået en omfattende samarbejdsaftale med staten, men ikke var ophørt med at have vores egen identitet, ja, så blev det ikke taget rigtigt alvorligt i ministeriet. Vi var lidt irriterende at høre på, men OK, det gik vel an, hvis ellers vi fulgte de statslige standarder, og der ikke var uro og for meget vrøvl. At det ville ende med en fuldstændig - ikke bare integration, men assimilation - i det nye enstrengede offentlige system lå ligesom i luften. Men i løbet af 80 erne svingede pendulet. Det blev klart for planlæggerne, at det nok ikke var femårsplaner, som skabte den bedste dynamik og udvikling i samfundet. At centrale monopoler nok kunne sikre ensartethed, men næppe kreativitet, kvalitet og valgfrihed. Det frivillige sociale arbejde kom kort sagt ind i varmen igen. Ikke blot som tålte partnere, arvet fra fortiden, men nu opfattet som den nødvendige fornyelses fortrop. Vi sad nu ikke mere på udviklingens bagsmæk. Tre faser i synsvinklen på det frivillige I Kofoeds Skoles tilfælde kan man i nyere tid få øje på tre etaper i, hvordan de offentlige partnere ser vores og andre aktørers rolle: 1) En del af systemet: Fuld assimilation. Nærmest en offentlig institution. Det frivillige element er et fortidslevn, som snart vil forsvinde. Man tages med ind i systemet og opsluges. 2) Et nødvendigt alternativ: Udfordrere. Selvstændige aktører på mikro- og græsrodsniveau. Generator for fornyelse og forsøg. Forandringsagenter. Man accepteres som det nødvendige civilsamfundselement, der skal understøttes og fremmes. 3) Et supplement: Medspillere. Serviceleverandører, der på markedsvilkår udfordrer de store offentlige systemer. Professionel konkurrence på pris og kvalitet. Man drages ind i systemet, som nødvendig valgmulighed, integreret men ikke assimileret. Denne udviklingstendens er for ny til, at der er dannet egentlige, sikre erfaringer vedrørende virkningerne heraf. Målgruppen for Kofoeds Skoles arbejde er mennesker i sociale vanskeligheder. Med et mere moderne udtryk kan man sige, at den centrale målgruppe er de socialt ekskluderede. En del elever har mange forskellige ting at slås med på én gang. De rigtige målgrupper Alt andet lige anses svage elever som mere rigtige for Kofoeds Skole end stærke. Dette er ikke begrundet i hverken skolens filosofi eller kordegn Kofoeds beskrivelser af skolens arbejde. Imidlertid er det uden tvivl en udbredt forståelse af skolens mission i offentligheden. Det opsøgende arbejde f.eks. fra Kofoeds Kælder og i grønlænderarbejdet udfylder i udpræget grad dette kriterium og påkalder sig stor bevågenhed f.eks. hos pressen og nu og da i politiske sammenhænge. Resultater Et eksempel på resultatdimensionens betydning er f.eks. meget flotte og iøjnefaldende hårde facts m.h.t at opnå job og uddannelse. EU-projekterne og UNO er her klart inde i billedet. Men ofte er resultat-

8 Forstanderens beretning dimensionen dog reelt uigennemskuelig og hårdt anfægtet - ikke mindst pga. af baggrundsvariablerne mangfoldighed i socialt arbejde. Paradigmeskift Elevgruppen ændrer sig dramatisk p.t. i og med arbejdsmarkedets ændring, og dermed må vores opfattelse af arbejdets indhold og mål også gøres bredere og mere varieret. Denne udvikling har været på vej i nogle år, men de aktuelle udfordringer gør det måske naturligt at ændre på balancerne m.h.t. succeskriterierne i vores forståelse af skolemodellen. I de senere år kan man sige, at modellen vel har været 70% arbejdsmarkedsfokusering og 30% livskvalitet og empowerment. Noget tyder på, at disse tal skal vendes om i den kommende tid. Det vil aldrig være et enten-eller i vores arbejde, men langsomme balanceforskydninger. Beliggenhed og størrelse Afstand er en vigtig faktor, når de svage grupper skal modtage et hjælpetilbud. Skolen ligger lidt ude på Amager, i Holmbladsgadekvarteret, og selv om de offentlig forbindelse nu er prima, kan det opleves langt at tage hertil, hvis man ikke lige bor i nærheden. Et element er også lokalområdets karakter. En pæn del af vore elever kommer fra det ret nære nabolag. Holmbladsgade var for få år siden et af de allermest belastede kvarterer i Købehavn. Dette kvarter er under hastig forandring, som resten af Amager, der er ved at blive hot og meget mindre not. Det svækker vores lokale kundegrundlag. Da Kofoeds Skole flyttede til Nyrnberggade i 1975 var det allerede en vedtaget sandhed, at small is beautiful, og afinstitutionaliseringen fra de store totalinstitutioner var ved at skulle gennemføres. Beliggenhed og størrelse af skolen var derfor et diskussionsemne internt på skolen i forbindelse med beslutningen om udflytningen. En del var af den opfattelse, at man burde dele skolen op i fire-fem bydelsskoler i stedet for én stor centralinstitution. Man valgte som bekendt at holde skolen samlet. I de seneste år har vi faktisk oprettet en hel del aktiviteter, små enheder, rundt omkring i Københavnsområdet. De har primært været rettet mod de svageste grupper. Så tanken er os ikke helt fjern. Hvad angår udvidelse af aktiviteterne er det gået særdeles vel i den forstand, at vi nu arbejder i flere byer uden for København og i en række decentrale enheder i Københavnsområdet, som i alt p.t. har adresser. Robådsflotille eller hangarskib En rigtig kampstyrke har som regel en sammensat flåde af forskellige slags skibe. De forskellige enheder har forskellige styrker og svagheder og virker bedst, når de supplerer hinanden. Imidlertid kan det meget vel være, at tiden og dens krav lægger op til en udvikling i skolens profil, hvor tendensen mod decentralisering og oprettelse af små enheder ude i byen får langt større vægt end før. Om dét kan ske ved udvidelse og nye bevillinger og kontrakter, eller om vi må igennem en egentlig omprioritering og slankning af Hovedskolen står p.t. åbent. 7

9

10 Kofoeds Skoles udenlandske aktiviteter Kofoeds Skoles udenlandske aktiviteter Af Ole Meldgaard, chefkonsulent Antallet af Kofoeds Skoler og samarbejdsprojekter i udlandet vokser konstant. Der er nu 18 skoler, i Polen, Tjekkiet, Estland, Litauen, Ukraine, Armenien og Rumænien. Dertil kommer et stort antal variationer over Kofoeds Skole i Polen i form af aktiveringscentre, som tilbyder undervisning til hjemløse og socialt udstødte. Alle udenlandske skoler er organiseret som selvejende institutioner med egne vedtægter, bestyrelser og økonomi. Skolen i København har ikke noget ønske om at lede de udenlandske skoler. Det er for det første umuligt på grund af den geografiske afstand. For det andet er formålet at gøre skolerne i stand til at stå på egne ben og selv udvikle den sociale indsats, der er behov for i de pågældende lande. For det tredje er skolerne tænkt som lokale civilsamfundsaktører. Vores indsats består i at assistere med at oprette skolerne på baggrund af et lokalt ønske om en aktiv socialpolitisk indsats, at overføre vores erfaringer og metoder, at hjælpe til med organiseringen og derefter at vejlede skolerne. Vores strategi bygger på, at der lokalt skal være kræfter og kompetencer til at opbygge, opretholde og udvikle skolerne. Strategien betyder bl.a., at skolerne kan udvikle sig forskelligt alt efter lokale behov, men altid efter princippet om hjælp til selvhjælp. Rumænien, Ukraine & Estland Der er i årets løb taget to nye initiativer i henholdsvis Bukarest i Rumænien og i Lviv i Ukraine. Skolen i Bukarest er oprettet i et samarbejde mellem Kofoeds Skole og en rumænsk organisation for uddannelse. Målgruppen bliver primært misbrugere. Organisationen samarbejder med den rumænske stat. Skolen i Lviv er et åbent center for hjemløse. I sammenhæng med tilbud om grundlæggende social service, f.eks. et bad, rent tøj og et måltid mad, vil de hjemløse få tilbudt undervisning og anden hjælp til at komme videre. Det er dén model, som Kofoed anvendte i 1928, da han åbnede skolen i København. Centret bliver til i samarbejde med en lokal organisation, som i fem år har arbejdet med hjemløse. Vi har besøgt Narva i det nordlige Estland. Der har været et møde med byens socialforvaltning, hvor vi diskuterede, om Kofoeds Skoles model kunne anvendes på et hjemløseherberg. Herberget tilbyder kun overnatning. Om morgenen må de hjemløse forlade stedet, og de kan først komme tilbage hen under aften. I dagtimerne vandrer de rundt i byen. Det overvejes, om der til herberget kan knyttes aktiviteter. Dynamik De allerede etablerede skoler udvikler sig tilfredsstillende; nogle med stor dynamik og lyst til at tage nye opgaver på sig. I Tjekkiet er der oprettet seks skoler, og en syvende er på vej. Skolerne har meget fine resultater med at få eleverne i arbejde. I Poznan i Polen er skolen bl.a. optaget af polakker, som søger lykken i store byer i udlandet, men som ender med at blive arbejdsløse og hjemløse. Bl.a. er der mange strandede polakker i London og i Dublin, og også en del i København. En delegation fra Poznan besøgte skolen i København i november for at danne sig et overblik over mulighederne for at gøre en indsat her for at hjælpe de strandede polakker tilbage til Polen. Skolen i Siedlce gør fortsat en stor indsats for rehabilitering af tidligere fængselsindsatte, og de Kofoedske principper anvendes ud over landet. I Warszawa hjælper skolen mange yngre mennesker, som kommer ind til hovedstaden i forsøget på at finde arbejde, men forgæves, og som derfor ofte bliver hjemløse. I Litauen er skolen i Vilnius blevet suppleret med et herberg, og dermed er der oprettet en hel ny institutionsmodel, som kombinerer overnatning med undervisning og social hjælp. Herberget er blevet opført med bistand fra den danske fond Fonden 9

11 Kofoeds Skoles udenlandske aktiviteter 10 af En ny skole er oprettet i nærheden af et stort fængselskompleks i Litauen for at rehabilitere fanger, og det forventes, at skolen i 2008 formelt registreres som en selvejende institution, så der bliver to Kofoeds Skoler i landet. Skolen i Tartu i Estland bruger de kofoedske principper i arbejdet med unge i en kombination af undervisning og socialpædagogisk påvirkning under hjemlige forhold. I Chernihiv i Ukraine arbejder skolen med ledige unge, som gerne vil integreres på arbejdsmarkedet. Skolen har et godt samarbejde med erhvervslivet. I Armenien har skolen fået penge fra Fonden af til installering af et varmeanlæg, så skolen også kan holde åben om vinteren. Skolen har gjort et stort arbejde for at hjælpe hjemløse. EU-netværk Vi har også været involveret i socialt arbejde på EU-niveau. Skolen er medlem af forskellige sociale netværk og repræsenteret i de styrende organer. En medarbejder har talt ved to konferencer arrangeret af EU-kommissionen og deltaget i workshops. Der er bidraget med rapporter om Kofoeds Skole til internationale publikationer i Spanien og England. Skolen deltager også i et nordisk projekt om undevisning af tidligere indsatte, senest med inddragelse af skolen i Vilnius. Vi har haft en række studiebesøg, bl.a. fra socialforvaltningen i Skt. Petersborg, og vi har aftalt, at skolen skal medvirke ved udvikling af en hjemløseinstitution i England. Der har således i 2007 været et samarbejdsprojekt med universitetet i Opole i Polen om studenterpraktik, og et EU-finansieret projekt har gjort det muligt for 42 polske socialarbejdere at komme på en uges studiebesøg på skolen i København.

12 Kofoeds Skole Århus Kofoeds Skole Århus Af Michael Alber, forstander 2007 har været et godt og udviklende år for Kofoeds Skole Århus. Samarbejdet med Århus kommune har fungeret rigtigt godt i Vi har løbende haft ca. 200 elever indskrevet på skolen, og samarbejdet med de forskellige aktører udvikler sig og bliver bedre og bedre. Sammenkøringsprocessen efter den kommunale strukturreformen har været og er i fuld gang, og intentionerne er mange. Socialafdelingen har en fornem intention om en grøn bølge, hvilket betyder, vi skal understøtte, at de forskellige aktører også varetager deres egne opgaver og ikke bare sender borgeren videre. En opgave, som vi bruger nogen tid på, men det er en, vi gerne påtager os, da vores elever ikke magter den alene. Støtten og opbakningen fra skolens ambassadører, som er udvalgte mennesker i Århusområdet, har også i 2007 været tydelig. Vi er meget stolte og glade for den opbakning, som vi oplever fra ambassadørkredsen. Det er utrolig vigtigt for skolen, at vi har et netværk af stærke personligheder. Vi har arbejdet særdeles aktivt, men med et særligt fokus på fire sammenhængende områder; 1. Personaleudvikling 2. Intern kontaktpersonsguide 3. Elevernes udvikling 4. Særligt fokus på udviklingen hos eleverne med anden etnisk baggrund Personaleudvikling Vi har arbejdet med personaleudvikling byggende på en anerkendende tilgang med tre hovedelementer: Fællesskab, ejerskab og gensidig kendskab. Dette med udgangspunkt i at hvis vi tager udvikling og indforståethed for givet, så kommer vi unægteligt videre, men sikkert i hver vores retning. I Århus arbejder vi derfor aktivt med synlighed, erfaringsopsamling og praksisrefleksion. Vi er meget bevidste om vigtigheden af hele tiden at være på forkant med elevernes, vores egen og skolens udvikling. Derfor er vi aktive med vidensdeling og fællesrefleksion, hvilket i forvejen er en naturlig del af det pædagogiske arbejde omkring eleverne og på vores møder. Vi tror på, at vi på den måde holder os ajour og på forkant med udviklingen i huset, så vi kun behøver mindre justeringer for at holde mål og metode. Vi tror på, at vi ved at forholde os aktivt til udvikling gør det lettere at komme tilbage til vores fælles forståelse og metode. Intern kontaktpersonguide Gennem foråret 2007 har tværfaglige grupper fra undervisningen, rådgivningen og værkstederne arbejdet med udviklingen af skolens nye interne kontaktpersonsguide. En guide der understøtter og styrker den enkelte elevs tid på skolen gennem vores fælles metodiske møde- og arbejdsform. Guiden har også den sidevirkning, at skolens medarbejdere får et tættere kendskab til og en større fælles forståelse for dét, som foregår på de andre hold/værksteder. Medarbejdergruppen fik udarbejdet et fælles fagligt projekt: En guide som i dag danner rammen om den enkelte elevs færden og forløb. Fælles forståelsesformer og et fælles gennemarbejdet sprog har gjort, at iagttagelserne har fået et fælles sprog. Iagttagelsernes vej fra værksteds- og undervisningssituationer til rådgivningen er blevet klarere og tydeligere, både for skolen, men bestemt også for elevens møder med rådgivningen og vejledningen. Rådgivningen og vejledningen har på den måde tillige fået et socialfagligt redskab til den videre formidling ud til sagsbehandlere og andre samarbejdspartnere. Elevernes udvikling Vi har arbejdet på at støtte elevernes ophold på skolen. Eleven skal opleve en klar sammenhæng mellem eget formål og den indsats der ydes, både personligt og fra skolens side. Vi arbejder med rådgivning, der hele tiden sikrer (- og justeres sammen med eleven), at formålet med opholdet på 11

13 Kofoeds Skole Århus 12 skolen matcher tilbuddet. Rådgivningen og vejledningen hjælper eleven med at navigere i de omkringliggende systemer i forhold til konkrete individuelle behov. Anden etnisk baggrund Et fokusområde som vi er særligt opmærksomme på, er elever med anden etnisk baggrund. Vi videreudvikler en metode, der via øget kendskab til skolens mange forskellige tilbud, gerne skulle få eleverne til at bevæge sig fra en passiv, resigneret rolle til en tilstand, hvor lyst og mod på egen udvikling bliver fremtrædende. Ud over, at de får en større forståelse for de enkelte tilbud, er det ligeså vigtigt med en forståelse af sammenhænge og fordele ved at kombinere tilbuddene. Resultatet bør være øget selvværd og mod og dermed at turde gå mere aktivt i gang med egen udvikling. Selvhjælpen træder frem. Disse elever skulle gerne siden hen blive nye ambassadører for både de nye og de gamle tilbud. Enkelte elever og hele hold har fået prøvetimer på andre hold. For eksempel har syning og praktisk dansk haft prøvetimer på gymnastik kun for kvinder, hvilket straks udløste en hel del tilmeldinger til gymnastikholdet. Skolen har præsteret resultatmål og procesmål som ligger over succeskriteriet. Resultatmålene Skolen har et resultatmål for henviste personer fra Århus Beskæftigelsesforvaltning. Mindst 30% af eleverne, som har været tilknyttet skolen i mindst tre måneder, forlader Kofoeds Skole for at fortsætte med ordinær erhvervsrettet aktivering. I 2007 fortsatte 34,4% i ordinær erhvervsrettet aktivering. Skolens udslusningsresultater er et værdifuldt parameter på hvordan vores elever har det. I 2007 viste det i særlig grad, (hvad vi havde på fornemmelsen), nemlig at tilstanden hos elevgruppen generelt er blevet dårligere. Som eksempel kan nævnes, at vi i 2007 udskrev 45 af vores elever på førtidspension til psykisk-, fysisk- og alkoholbehandling. I 2006 udskrev vi kun 21 til samme behandlingsformer. Procesmål Skolen arbejder med to forskellige procesmål. A) Tager udgangspunkt i en tilfredshedsundersøgelse blandt eleverne. I denne undersøgelse er indsat de sidste års tilbagemeldinger fra eleverne som sammenligning. B) Efter tilfredshedsundersøgelsen følger en beskrivelse af procesmålet som følger elevernes fremmødeprocent. Alle tilstedeværende elever deltog i spørgeskemaundersøgelsen: 41 elever med bevilling (kontanthjælpsmodtagere). 29 frivillige elever (førtidspensionister).

14

15

16 KONKLUSION

17

18 Helhed på trods af spredt placering Helhed på trods af spredt placering Af Urban Olsen, teamleder og Signe Steensbæk Nielsen, konstitueret afdelingsleder Kofoeds Skoles Ungdomsboliger (KSU) har siden 2004 været i gang med en udflytning af det store boafsnit på skolen, i alt 25 pladser, til tre mindre eksterne enheder. Formålet med denne udflytning er først og fremmest, at vi ønsker at opbygge mere nære og personlige institutioner uden traditionel døgnbemanding. I stedet bor der en teamleder i hver bolig. En proces, der med andre ord kan beskrives som en af-institutionalisering af Ungdomsboligerne. Status er, at huset i Badensgade, med plads til 10 unge, åbnede i 2005, og boligen Thingvalla, med plads til syv unge, åbnede i Den sidste af de nye eksterne enheder: boligen på Peder Lykkes Allé, med plads til otte unge, forventer vi åbner i slutningen af Alle boligerne er indrettet i charmerende villaer rundt omkring på Amager. Udover de tre nye eksterne enheder består Ungdomsboligerne af Holger Nielsens Ungdomsboliger, der har plads til 11 unge, samt Haugegård i Nordsjælland, der har plads til syv unge med lettere hjerneskader o.l. og psyko-sociale problemer. Den overordnede administration af KSU finder fortsat sted fra hovedskolen i Nyrnberggade, hvor afdelingslederen plus en socialrådgiver og en sekretær har fast base. Organisatoriske udfordringer Den måde, man vælger at organisere sig på, har altid både fordele og ulemper. Udfordringen bliver da at håndtere de ulemper, som organiseringen medfører, på en fornuftig måde. At dele KSU op i mindre enheder har allerede medført en klar forbedring af vores indsats overfor målgruppen, hvilket helt tydeligt afspejles i vores resultater for 2006 og Men opdelingen i flere enheder har naturligvis også medført organisatoriske udfordringer. Vi vil tilstræbe at skabe gode forudsætninger for, at medarbejderne, på trods af afdelingens geografiske spredning, fortsat oplever at være en del af helheden (KSU og Kofoeds Skole). Tværsmøder På den ene side anerkender vi, at de enkelte boliger ikke skal være tro kopier af hinanden, idet vi ønsker at kunne differentiere indsatsen med udgangspunkt i målgruppens behov. På den anden side ønsker vi at skabe en fælles kultur og struktur, der kan understøtte, at vi alle er en del af den samme arbejdsplads. På struktursiden har vi derfor f.eks. oprettet personalemøder på tværs af boligerne hver 14. dag, faste ugentlige teamledermøder med deltagelse af afdelingsleder og fast månedlig gruppesupervision i grupper dannet på tværs af husene. Disse tværsmøder afholdes i et fælles personalerum på hovedskolen, så afdelingens tilknytning til hovedskolen understøttes i kraft af de fysiske rammer. Desuden nedsætter vi løbende ad hoc grupper på tværs af boligerne, hvis nogle medarbejdere ønsker at gå sammen om at fordybe sig i temaer som f.eks. botræning, misbrug m.v. Den daglige drift af de enkelte boliger planlægges på temamøder, som bliver holdt ude i de enkelte huse. Vi har også arbejdet indgående med at kortlægge alle administrative arbejdsgange og udarbejde nye funktionsbeskrivelser, så de nu er tilpasset vores nye virkelighed. På kultursiden er målet, at afdelingens værdi- og metodegrundlag i højere grad skal tilpasses vores nye virkelighed: Hvordan kan vi indenfor KSU opnå enighed om de store linier i arbejdet, og samtidig bevare og anerkende hinandens forskelligheder? Vi vil i løbet 2008 fordybe os meget mere i dette spørgsmål og særdeles konkret drøfte temaerne på vores faste møder og løbende supplere med kompetenceudvikling og personaletræning. Brugergruppen i Ungdomsboligerne Af Lone Jensen og Dorte Bundgaard Poulsen, pædagogiske medarbejdere på KSU 17

19 Helhed på trods af spredt placering 18 Året 2007 bragte, som alle foregående år, sine særlige udfordringer til Kofoeds Skoles Ungdomsboliger (KSU); Bl.a. satte brugergruppen dagsordnen for fokuseringen af det pædagogiske arbejde. Igen i år har vi haft en kompleks elevgruppe af unge mennesker med meget forskellige problemstillinger affødt af vidt forskellige livshistorier. I 2007 har tendensen dog været, at de unge var længere fra arbejdsmarkedet og har flere specificerede diagnoser end tidligere. Det stiller den udfordring til det pædagogiske arbejde, at man må besidde en vis rummelighed og omstillingsparathed for at kunne udføre dagens dont med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og behov. Dette er som sådan ikke noget nyt. I 2007 har der dog været en mærkbar forskel i kravet om forståelsen for den enkeltes forudsætninger og behov er kommet til udtryk. Ændrede vilkår for KSU 2007 satte streg under det faktum, at KSU ikke er en hermetisk lukket enhed med absolut mulighed for selv at definere egne interne arbejdsvilkår. Tvært om har vi i dette år tydeligere end nogensinde mærket, at vores betydning altid defineres af vekselvirkningen mellem vores værdier og visioner, og det behov, vi forventes at udfylde i forhold til samfundet som helhed. Dette beskrives bedst af to faktorer: Forandringer på arbejdsmarkedet og en stigende tendens til specificeret kategorisering og diagnostisering. Forandringer på arbejdsmarkedet Den første faktor forholder sig til en forandring på arbejdsmarkedet, og omhandler manglen på - eller et forøget behov for - arbejdskraft. I 2007 blev bøtten for alvor vendt, og vigtigheden af at få alle, også de knapt så ressourcestærke, i arbejde blev presserende. Da KSU s rolle i forhold til arbejdsmarkedet kan siges at være: at gribe de unge, der falder igennem nettet, har det - at manglen på arbejdskraft har gjort arbejdsmarkedets net mere fintmasket - haft stor indflydelse på KSU. Vores råmateriale udgøres i høj grad af de yngre borgere, som af den ene eller anden grund ikke er trivselsdygtige under arbejdsmarkedets vilkår. Og i forhold til en årrække, hvor en overflod af arbejdstagere tillod arbejdsgivere at sætte kravene højt, er det nu kun de allermest udfordrede, der glider igennem maskerne. Altså er vores brugergruppe også mere udsat end tidligere. Mere specifikt Den anden faktor relaterer sig til en stadig stigende tendens til kategorisering eller diagnosticering baseret på forøget specialiseret viden. Denne tendens rummer i sig selv ikke noget epokegørende nyt og har efterhånden en del år på bagen. Men der har i de forgangne årtier primært været forsket på børneområdet, hvorfor KSU, som udelukkende indskriver myndige unge, først nu tydeligt mærker resultaterne af tidligere års forskning. Det ses oftere og oftere hos os, at nye beboere allerede ved den første visitationssamtale præsenteres som havende en diagnose. Desuden bliver kategoriseringer inden for de enkelte diagnosticeringer stadigt mere specifikke. Således rummer KSUs målgruppe; unge med psykosociale problemstillinger, ikke længere blot en udefineret masse af unge. Tendensen går i retning af, at beskrivelsen - eller kategorien af unge med psykosociale problemstillinger - nu inddeles i underkategorier, som forholder sig til den enkelte unges specifikke problemstilling. Det være sig unge med ADHD, spiseforstyrrelser, cuttere, Borderlinere, Tourette Syndrom, Asberger Syndrom, krigstraumatiserede, voldsramte osv. Mangfoldigheden af diagnoser har, om noget, synliggjort den komplekse virkelighed på KSU. Specificeringen er naturligvis en stor hjælp til vores arbejde på afdelingen. Kendskab til en diagnose giver større forståelse for den enkelte

20 Helhed på trods af spredt placering unges udviklingsproces, hvilket muliggør en højere grad af målretning i arbejdet med den unge. Samtidig stiller den forøgede grad af diagnosticeringer krav om, at vi som personale kontinuerligt og til stadighed indhenter information og udbygger vores viden. Forståelse for den specifikke diagnose og de særlige vanskeligheder, den giver den unge, fordrer daglig læring. Hertil kommer endnu en udfordring, som måske kan siges at være den allervigtigste i vores daglige omgang med unge på KSU, nemlig dén at finde mennesket i - og bag om - diagnosen, for at hjælpe individet, personen, på vej til at leve med sine udfordringer uden at blive identificeret gennem sin diagnose /misbrug el.l. Den nye ungdomsbolig, Thingvalla Sammendrag af artiklen To lys på et bord er vigtigt af Kommunikationskonsulent, Helle Jørler. Hele artiklen kan læses i Kofoeds Avis nr.4, december Leder med bopælspligt I efteråret 2007 åbnede ungdomsboligen Tingvalla i en istandsat villa på Tingvalla Allé på Amager. Villaen danner ramme om syv ungdomsboliger. Lederne, som er knyttet til ungdomsboligerne, har bopælspligt på stedet, så Lotte Keng, socialpædagog og leder, bor i midten af huset, hvor der også er kontor. Det har mange fordele for de unge, bl.a. at de har en fast kontaktperson og ikke skal forholde sig til et helt hold af skiftende professionelle døgnet rundt. De får en fornemmelse af noget, der ligner et rigtigt hjem, og erfaringen er, at de unge passer bedre på de boliger, der fremstår mindst muligt som en institution. Lotte Keng fremhæver, at det også har fordele for lederen: Jo bedre hun kender de unge, jo bedre og mere præcist kan hun rådgive. Det er desuden et meget selvstændigt job, hvor hun kan tilrettelægge sin arbejds-/fritid, som hun vil. Ulempen ved at bo på sin arbejdsplads er naturligvis, at man altid er på, eller er i psykisk beredskab til at kunne komme det hvert øjeblik, døgnet rundt. Dog deler lederen sit ansvar med to kolleger, så hun lejlighedsvist kan være borte. Bedre end sit rygte Ina på 18 er meget glad for at bo på Tingvalla, selv om hun og hendes forældre først - ligesom mange andre - havde et billede af Kofoeds Skole som fristed for sutter og bumser. Men hun blev glædeligt overrasket. Hun boede på et skolehjem med risiko for at blive sat på gaden, fordi hun ikke passede sin skole. Heldigvis henvendte hun sig til sin kommune i tide, og blev henvist til Kofoeds Skole. Nu har jeg fået lidt ro, så jeg begynder at kunne koncentrere mig om, hvordan jeg måske kan nå mit mål: At blive lærer, fortæller hun. Æstetikken er vigtig Der er lagt stor vægt på indretning og hygge i villaen. Ifølge Lotte Keng betyder æstetikken rigtig meget. Mange af de unge er opvokset i hjem, hvor der ikke har været nogen forbilleder med hensyn til at skabe hyggelige rammer. Eller hvor der har været så megen uro og misstemning, at det ikke har kunnet tages ind. Håbet er, at de unge kan hente inspiration og støtte fra Tingvalla, når de engang skal ud og skabe et hjem og en tilværelse for sig selv. 19

Haugegaard. En del af

Haugegaard. En del af Haugegaard Et udviklingsorienteret bo-, arbejds- og aktivitetstilbud for unge voksne med neurologiske og psykosociale problemstillinger, fx autisme, ADHD, OCD, lettere hjerneskader og dysfunktioner En

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2014-2015 Indhold Indledning... 3 Hvad er der sket i 2013... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 4 Hvad er Kløverengen?... 4 Botilbud...

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Opsøgende arbejde hvad er det?

Opsøgende arbejde hvad er det? Opsøgende arbejde hvad er det? Som opsøgende medarbejder for Kofoeds Skole har man daglig kontakt med mange af Københavns hjemløse i den indre by. Medarbejderen Kim Clemen startede det opsøgende arbejde

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ

HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Holbæk den 20. august 2014 Notat med HANDLEPLAN FOR BOSTEDET TORNHØJ Indhold INDLEDNING... 2 KONKLUSION... 3 KOMPETENCER... 4 MÅLGRUPPE OG FAGLIGHED... 5 KOMMUNIKATION... 6 INDLEDNING Bostedet Tornhøj

Læs mere

MITEQ. et bofællesskab for hjemløse grønlandske kvinder

MITEQ. et bofællesskab for hjemløse grønlandske kvinder MITEQ et bofællesskab for hjemløse grønlandske kvinder MITEQ betyder edderfugl symbolet på varme og omsorg. Sarte spædbørn blev i gamle dage i Grønland svøbt i edderfuglens varme fjerdragt. Blandt socialt

Læs mere

Opgaver og organisation indenfor alkohol- og misbrugsbehandling

Opgaver og organisation indenfor alkohol- og misbrugsbehandling Opgaver og organisation indenfor alkohol- og misbrugsbehandling 03.06.09 Margit Tang Møller Organisationen Alkohol- og misbrugsbehandlingen blev indtil 1. januar 2007 varetaget af amterne. I forbindelse

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune.

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune. Visioner for Elsesminde Odense Produktions-Højskole En god skole En god arbejdsplads Vi adskiller os positivt Visionen er: At vi med tiden, viden og ressourcer kan medvirke til at løfte unge personligt,

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

V e l k o m m e n t i l

V e l k o m m e n t i l V e l k o m m e n t i l Vi hjælper ikke for at hjælpe, men for at opbygge. Hans Christian Kofoed, Kofoeds Skoles grundlægger Indhold Om Kofoeds Skole...................................... 3 Ud på arbejdsmarkedet..................................

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

At gøre overgangen fra eget hjem til Lindehaven, så let og tryg som mulig for den enkelte beboer.

At gøre overgangen fra eget hjem til Lindehaven, så let og tryg som mulig for den enkelte beboer. GENERELT OM PLEJECENTER LINDEHAVEN Plejecenter Lindehaven blev indviet d. 4. januar 1983. Lindehaven er bygget i 3 etager. I stueplan findes reception/kontor, cafe, køkken, ergo og fysioterapi, fodterapeut

Læs mere

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526 Juni 2011 Ungdomsproblemer.dk tilbyder et kollegielignende opholdssted efter servicelovens 142,6 tilbud. Der er plads til fire unge. Tilbuddet kan både benyttes af kommuner såvel som private. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

Et praksis perspektiv på evidens

Et praksis perspektiv på evidens Et praksis perspektiv på evidens - Hvordan kan borgerens og omsorgsmedarbejderens hverdag se ud, når evidens er på dagsordenen? Klaus Bjerre Kyllingsbæk, forstander Helhedstilbuddet Bank Mikkelsensvej

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

Tilsynsnotat af 28 november 2012.

Tilsynsnotat af 28 november 2012. Tilsynsnotat af 28 november 2012. Navn: Silkeborg Krisecenter Lovgrundlag: Midlertidigt botilbud efter SEL 109 Adresse: E-mail: Grønnegade 14, 8600 Silkeborg krisecenter@silkeborg.dk Telefon: Tlf. 89 70

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK til handling fra fratanke tanke til handling I DANMARK BOR 10-12.000 GRØNLÆNDERE. Ud af dem er der 7-900 mennesker, som befinder sig på samfundets bund.

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015

TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 TRE I ÉN BOLIG, BESKÆFTIGELSE OG BEHANDLING TAKSTER 2015 1. UDGAVE, FEBRUAR 2015 Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Helhedsorienterede indsatser på Ungeområdet i Århus. Århus Kommune Familiekontor Vest Socialforvaltningen

Helhedsorienterede indsatser på Ungeområdet i Århus. Århus Kommune Familiekontor Vest Socialforvaltningen Helhedsorienterede indsatser på Ungeområdet i Århus Århus Kommune Familiekontor Vest Socialforvaltningen Ungeindsatsen Familiekontor Vest Inddragelse af de unge og af frivillige YOT -Gadeplansteams -Uuvejledning

Læs mere

Forstander: Bo Bertelsen Afd. leder: Jakob Skovbakke Tlf.: 9628 4728 E-mail: kobjs@herning.dk

Forstander: Bo Bertelsen Afd. leder: Jakob Skovbakke Tlf.: 9628 4728 E-mail: kobjs@herning.dk Adresse: BYTOFTEN Bo og Aktivitetscenter Bo og Genoptræning Bytoften 75, 7400 Herning Tlf.: 9628 4700 Vagtstuen: 9628 4727 Fax: 9628 4710 Web: www.bytoften.dk Forstander: Bo Bertelsen Afd. leder: Jakob

Læs mere

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Praktiske oplysninger Gammelgårdsvej 1 B, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 90 00 Forstander: Per Hans Viinblad Thuesen Hjemmeside: www.roskildehjemmet.dk

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013.

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013. Dialogbaseret aftalestyring mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Organisationen tilbyder

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 2006-03-27 Grønlænderafdelingen. Døgnværested for hjemløse grønlændere i København

Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 2006-03-27 Grønlænderafdelingen. Døgnværested for hjemløse grønlændere i København Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 2006-03-27 Grønlænderafdelingen Vedr.: Døgnværested for hjemløse grønlændere i København Projektbeskrivelse Baggrund Opsøgende medarbejdere fra Kofoeds

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej

Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Fremtidig organisering af Støttecenter Næsborgvej Kommunalbestyrelsen har besluttet at samle tilbuddene til de psykisk sårbare borgere på Næsborgvej 90. Baggrunden er et ønske om at skabe et samlet miljø

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer Projektets titel : Projektperiode : Jan 2013 dec 2013 Social mentor for unge ledige i Svendborg

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Stillings og personprofil. Forstander. Kofoeds Skole

Stillings og personprofil. Forstander. Kofoeds Skole Stillings og personprofil Forstander Kofoeds Skole August 2011 1 Opdragsgiver Den selvejende institution Kofoeds Skole Adresse Kofoeds Skole Nyrnberggade 1 2300 København S Telefon 32 68 02 00 www.kofoedsskole.dk

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Holbølls Minde

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet...3 Projektejer...3 Projektleder...3 Projektide...3 Baggrund...3 Formål (indhold og effekter)...3

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Socialudvalget Kopi til Den 22. oktober 2012 Aarhus Kommune 1. Resume I nærværende notat præsenteres en status på Århus Krisecenter. Notatet behandler en række forhold, der har været rejst

Læs mere

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101

Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Kvalitetsstandard for ambulant behandling af stofmisbrug efter servicelovens 101 Behandling af stofmisbrug - social behandling Lovgrundlag Hvilke former for social behandling kan Ishøj Kommune tilbyde

Læs mere

Ydelseskatalog for Center for beskyttet beskæftigelse

Ydelseskatalog for Center for beskyttet beskæftigelse Ydelseskatalog for Center for beskyttet beskæftigelse Rammer og formål Lovgrundlag: Lov om Social Service 103 Kvalitetsstandard: Kvalitetsstandard for Lov om Social Service 103 Formål: At tilbyde beskyttet

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet... 3 Projektejer... 3 Projektleder... 3 Projektide... 3 Baggrund... 3 Formål (indhold og

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Maj 2013 Indhold 1.

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur I kan blive aktive medspillere og være med til at sætte dagsordenen for fremtidens idrætshaller. Søg om at blive Fyrtårn eller

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune

Misbrugspolitik. Silkeborg Kommune Misbrugspolitik i Silkeborg Kommune Baggrunden Silkeborg Kommune overtog i forbindelse med kommunalreformen en række opgaver fra det tidligere Århus Amt, herunder alkohol- og stofmisbrugsbehandling samt

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap 2015-2018 område 618 Psykiatri og Handicap Indledning område 618 Psykiatri og Handicap omfatter udgifter til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Området omfatter udgifter til følgende:

Læs mere

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 24.11.2011. Dato for Tilsynsbesøg 24.11.2011

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 24.11.2011. Dato for Tilsynsbesøg 24.11.2011 Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Opholdsstedets navn Damkjærgård Dato 24.11.2011 Journalnummer 16.03.26-K09-68-07 Udarbejdet af Birgit Hindse Dato for Tilsynsbesøg 24.11.2011

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Korr. budget. Opr. Budget

Korr. budget. Opr. Budget Resultat på drift Note Opr. Budget Korr. budget Faktisk regnskab mer- /mindre Forven tet s-% (tal i 1.000 kr.) Samlet resultat: 145.491 150.475 78.553 150.475 0 100% Budgetramme 1 149.376 154.464 78.141

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet

Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet Dag- og døgnafdelingen Lovgrundlag Kollegiet er opført jf. Lov om almene boliger 5 stk. 3. Det er Frederikssund kommune, der har anvisningsretten til lejlighederne.

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2009

Årsberetning og regnskab 2009 Årsberetning og regnskab 2009 Kultursamarbejdet festivalåret 2009. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets kulturliv. Det er Kultursamarbejdets overordnede formål at bidrage

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

JUNI 2011. Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser

JUNI 2011. Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser JUNI 2011 Erfaringer og best practice Beskæftigelsesrettet indsats for unge med psykiske lidelser Erfaringer og best practice 2 Beskæftigelsesrettet indsat for unge med psykiske lidelser Udviklingskonsulent

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere