Mogens Pahuus. K.E. Løgstrups eksistentielle fænomenologi
|
|
- Mathias Davidsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 K.E. Løgstrups eksistentielle fænomenologi I Løgstrups fremstilling af den fænomenologiske metode i artiklen Fænomenologi og psykologi i Solidaritet og kærlighed, bliver det helt tydeligt, at han ved fænomenologi forstår den eksistentialfilosofiske form for fænomenologi, sådan som vi finder den hos Heidegger og Hans Lipps. Sammenholder man nu denne artikel og dens eksempler med først Den etiske fordring og dernæst hele Løgstrups forfatterskab bliver det klart, at det er denne form for fænomenologi, som Løgstrup selv dyrker, og at den har en sådan placering og et sådant omfang, at den må siges at være fundamentet for det meste af Løgstrups tænkning. I den sidste fase i forfatterskabet de fire bind metafysik indfører Løgstrup dog også en anden form for fænomenologi, som han benævner kosmofænomenologi. Jeg vil prøve at vise, at der her ikke længere er tale om fænomenologi men om en form for spekulativ filosofi. I det følgende skal vi bevæge os fra artiklen over Den etiske fordring til fænomenologien i det senere forfatterskab delt op i områderne etik, menneskesyn og kunst. Herefter behandles kosmofænomenologien, og der afsluttes med en gennemgang af en enkelt fænomenologisk analyse, nemlig situationsfænomenet. Det er mit grundsynspunkt, at det holdbare og blivende hos Løgstrup er de fænomenologiske dele af forfatterskabet, som altså udgør hovedparten heraf. Derfor har jeg gerne villet give en oversigt over de centrale elementer i denne hovedpart. [ Slagmark 42/ 2005 p ]
2 Artiklen Fænomenologi og psykologi Løgstrup giver her en generel bestemmelse af den eksistentialfænomenologiske form for fænomenologi og konkretiserer så denne bestemmelse ved hjælp af to udførlige eksempler suppleret med nogle betragtninger om følelser, som i virkeligheden har karakter af et tredje eksempel. I den generelle bestemmelse af den fænomenologiske metode siges det, at den består i»at hente frem i dagens lys den forståelse af menneskets natur og verdensforhold, der ligger skjult i den før-filosofiske kundskab«(løgstrup 1972, 117). Den består altså i en udlægning af den menneskelige eksistens, hvor»udlægningen bevæger sig inden for den forståelse, der altid er der på forhåndsom er underforstået, så at sige kastet til og overdækket af den gængse forståelse«(løgstrup 1972, 117). Det er præcis en sådan underforstået eller ubevidst forståelse Løgstrup afdækker eller bevidst artikulerer i sin analyse af mødet med den anden (og samværet med og samtalen med den anden) i begyndelsen af Den etiske fordring, og som han jo her også selv kalder en analyse af fænomenologisk karakter (Løgstrup 1956, 24). Det første eksempel på en sådan fænomenologisk analyse henter Løgstrup hos Lipps, nemlig analysen af forskellene på vrede og raseri. Det fremgår explicit af denne analyse, at når fænomenologens interesse retter sig mod fænomener som holdning og mangel på holdning skyldes det, at holdningen er karakteristisk for mennesker i deres natur eller forfatning. Den fænomenologiske analyse sigter altså mod en forståelse af mennesket som helhed, hvor det drejer sig om at forstå»de forskellige måder, hvorpå mennesket tager sine forhold til verden og de andre op«(løgstrup 1972, 128). Det andet eksempel er Løgstrups eget, og det drejer sig om sammenhængen mellem åbenhed og autoritetsophævelse overfor sammenhængen mellem reserverethed og autoritetsskabelse. Også her viser det sig, at fænomenologen (her Løgstrup) interesserer sig for et væsenstræk ved den menneskelige tilværelse, nemlig menneskets påvirkelighed eller suggestibilitet og dette fænomens sammenhæng med andre træk ved interdependensen, for eksempel forholdet mellem tillid og underkastelse. Implicit er der som sagt tale om et tredje eksempel også et bredere eksempel, som knytter sig til det forhold, at de to nævnte eksempler begge har med noget følelsesmæssigt at gøre, og som drejer sig om den erkendelse, der er knyttet til følelserne eller rettere følelsesdispositionerne, dvs. stemtheder og holdninger, en erkendelse der har karakter af det at en horisont åbner sig, dvs. igen et væsentræk ved mennesket, nemlig at vi i disse følelsesdispositioner bliver kendt med vor tilværelses grundvilkår. Går man nu fra disse tre eksempler til Den etiske fordring vil man se, at de 118
3 K.E. Løgstrups eksistentielle fænomenologi emnemæssigt svarer til de tre mest centrale fænomenologiske analyser i denne bog. Den etiske fordring Den første fænomenologiske analyse i bogen er undersøgelsen i det første kapitel af det grundvilkår vi lever under, som benævnes interdependensen, og som består i dette, at den enes liv er forviklet med den andens, at mennesker ikke kan have med hinanden at gøre, ikke kan møde andre, have samvær med andre, kommunikere med andre uden at de kommer ind i en gensidig afhængighed af hinanden, og uden at de gensidigt udleverer sig til hinanden. Tesen i bogen er som bekendt den, at denne interdependens og udleverethed indebærer, at den enkelte vil være stillet over for en med den konkrete situation given appel om at tage vare på det af den andens liv, som han har i sin magt. Med Løgstrups egne ord:»fra det grundvilkår vi lever under, og som det ikke står til os at ændre, nemlig at den enes liv er forviklet med den andens, får den etiske fordring sit indhold, idet den går ud på at drage omsorg for det af den andens liv, som forviklingen prisgiver«(løgstrup 1956, 27). Det andet fænomenområde, som analyseres fænomenologisk består i dette at mennesket forholder sig til sig selv og dermed giver sin behovstilfredsstillelse og sine følelser form. Der fokuseres her i særlig grad på kærlighedens fænomen, som er defineret ved at man lader sine forventninger om livsopfyldelse transformere den erotiske betagelse til noget andet og mere omfattende, nemlig kærlighedens involverethed og ansvarlighed. Dette at forholde sig til sig selv er det samme som at mennesker er henvist til at føre deres tilværelse, at opføre sig eller optræde på en bestemt måde. Det er at indrette sig på de andres uudtalte krav, idet man samtidig stiller krav til dem. Det er at lade sine livsytringer blive modelleret af ens holdning. Det er at være til stede som individualitet og som et selv, idet man selv svarer for det man gør. Kærligheden er som sagt en del af det andet bredere fænomen: Hvad angår den kønsbestemte tiltrukkethed af en anden, dvs. både den seksuelle dragethed og forelskelsen som er en dragethed mod en bestemt anden i dennes fysiske og sjælelige særegenhed, gælder det om at være til stede med sine forventninger om livsopfyldelse, og da vil man kunne skelne mellem på den ene side begær og betagelse, og på den anden side kærlighed, som er det at elske den anden selv ud fra hele sig selv som en eneste hel og samlet styrke. Det er som sagt dette sidste fænomen, kærligheden, der analyseres mest udførligt. 119
4 Og det skyldes naturligvis, at det er en helt central bestanddel af det vellykkede personlige liv eller kort formuleret lykken. Det er dette fænomen, der svarer til det første eksempel, der blev behandlet i Fænomenologi og psykologi, forskellen mellem vrede og raseri og dermed holdnings-fænomenet, som det centrale fænomen, når det drejer sig om mennesket i dets natur. Og analysen af interdependensen svarer til det andet eksempel i artiklen nemlig interdependens-fænomener som sammenhængen mellem åbenhed og autoritetsophævelse og mellem tillid og underkastelse. Interdependensfænomenerne kan siges at være det centrale fænomen, når det drejer sig om at forstå forholdet til de andre, altså det etiske. Den tredje fænomenologiske analyse i Den etiske fordring er analysen af indtrykket og artikuleringen af indtrykket i afsnittet»poesi og etik«. Denne analyse er tæt forbundet med analysen af følelsesdispositionerne som verdensåbnende i artiklen. I analysen af indtrykket vises det, at ligesom vi i daglig tale artikulerer indtrykket igennem tone og gebærde, således gælder det for det intense indtryk, den stærke oplevelse, at den kun kan artikuleres adækvat i digtets klangligt og rytmisk bundne udtryk (svarende til tonen) og i digtets billeder og metaforer (svarende til den legemlige gebærde). Denne analyse af de to former for udtryk bruges nu videre til at belyse forholdet eller slægtsskabet mellem poetisk og etisk livsforståelse. Den bliver med andre ord grundlaget for en filosofi om kunsten og det æstetiske, der ses som en afdækning af tilværelsen på det dybest tænkelige plan:»selve tilværelsens gådefuldhed«(løgstrup 1956, 225), og denne afdækning er knyttet til stemtheden og det stemte indtryk, altså til følelsesdispositionerne. Etik Den ontologiske etik der baseres på den fænomenologiske analyse af interdependens-fænomenet, og som får sin omfattende formulering i Den etiske fordring, videreudvikles i bøgerne Opgør med Kierkegaard, Norm og spontanitet og Etiske problemer og begreber. Hertil kommer en række artikler, hvoraf de vigtigste foreligger i essaysamlingerne Kunst og etik (som også rummer et større svar på kritikken af Den etiske fordring), System og symbol samt Solidaritet og kærlighed. Endelig må det nævnes, at der også findes mindre bidrag til etikken i nogle af Metafysik-bindene, nemlig Skabelse og tilintetgørelse og Omgivelse og ophav. Den mest centrale fænomenologiske analyse i denne videreudvikling af teorien er redegørelsen for de suveræne livsytringer og den spontanitet i vor tilværelse, der er på næstekærlighedsbuddets side i Opgør med Kierkegaard. Tillid, 120
5 K.E. Løgstrups eksistentielle fænomenologi barmhjertighed og talens åbenhed er tanker-følelser-tilskyndelser, som kommer bag på os. De er ikke vores præstationer. I dem viser sig en anonym magt, som er større end den enkelte. Man må derfor skelne mellem vores (jegets) gerninger og de anonyme livsytringer. Løgstrups etiske teori kan siges at være et alternativ til de to dominerende etiske traditioner i den vesterlandske filosofi: den teleologiske, i hvilken mål (telos) er grundbegrebet, og den deontologiske (to deon, det rigtige, hvad der fordres) i hvilken pligt er det. Man er gået ud fra at det gode var det sande mål for menneskets stræben, eller man er gået ud fra, at det var en fordring, der stilledes til mennesket. Den første tradition behandles især i Norm og spontanitet, og den anden især i Etiske begreber og problemer. Men bortset herfra udgøres hovedparten af disse skrifter af fænomenologiske undersøgelser. I Norm og spontaneitet af skyld, skæbne, natur og magt (samt etiske problemer knyttet til politik, økonomi, befolkningseksplosionen, terrorbalancen, biologiens anvendelse). I Etiske begreber og problemer af valg, vilje, frihed (og de etiske problemer pligtkollision og modstandsret). Det er en gennemgående tanke hos Løgstrup, at selvom den etiske fordring eller kærlighedsbuddet (samt de suveræne livsytringer som kan siges at være et grundlag herfor) kan begrundes rent humant, dvs. at den er forankret i vor tilværelses grundvilkår, så indebærer analysen af det etiske liv dog, at en religiøs tydning af det er mere nærliggende end en ikke-religiøs forståelse. Således er det allerede i Den etiske fordring, men tankegangen bliver mere udfoldet efter dannelsen af begrebet om de suveræne livsytringer, både i den bog, hvor disse introduceres (Opgør med Kierkegaard) og i metafysik-bindet Skabelse og tilintetgørelse. Men denne argumentation er ikke af fænomenologisk art. Menneskesyn Det eksistentielle menneskesyn, der udvikles i Den etiske fordring videreudvikles senere, bl.a. i essayet om blufærdighed i Kunst og etik, hvor Løgstrup argumenterer for, at det sammensatte som karakteriserer menneskeligt liv, kun kan være til og også kun være til som erkendt, hvis det holdes sammen, hvilket kun kan ske i en skikkelsesdannelse. Analysen af kærlighed (og seksualitet) videreføres i både Norm og spontanitet og Solidaritet og kærlighed. Men det eksistentielle menneskesyn kommer også frem langt senere i forfatterskabet, nemlig i Ophav og omgivelse i analysen af situationsbegrebet. Det skal vi vende tilbage til. Samtidig er det sådan, at Løgstrup gradvis udvikler et skabelsesfilosofisk menneskesyn, som kommer i modstrid med det eksistentielle, uden at han nogensinde får af- 121
6 klaret sit syn på denne modstrid. Man kan sige, at Løgstrup i sin undersøgelse af især de suveræne livsytringer støder på fænomener, der viser, at mennesket ikke er suverænt i sin handlen og opleven, at det er henvist til en magt, der går ud over eller er større end det selv i den forstand, at mennesket bæres oppe af noget i dets handlen og opleven, som ikke primært er dets egen indsats og som ikke er dets egen fortjeneste. Disse erfaringer får Løgstrup til at opstille et metafysisk-religiøst, et skabelsesfilosofisk menneskesyn: at mennesket også er et afhængigt væsen, der er udleveret til både skabende og nedbrydende magter. Jeg mener selv (hvilket jeg har forsøgt at vise andetsteds 1), at disse erfaringer faktisk kan indtænkes i det eksistentielle menneskesyn. Det eksistentielle menneskesyn ligger også bag ved hovedparten af alle de fænomenologiske analyser, som er samlet i bogen Vidde og prægnans, og som rummer Løgstrups sprogfilosofi. Han følger her Lipps et meget langt stykke, og grundopfattelsen er denne:»hans Lipps har med sin analyse af sproget, Heidegger med sin analyse af vor brugsverden vist, hvordan konstitutionen af alle slags pragmata (d.v.s. lavede og anvendelige ting) sker ud fra en åbnen af verden, der er givet med vor eksistens«(løgstrup 1976, 136). Han gør videre rede for, at Lipps også udover med pragmata beskæftiger sig med ord for forekomster i naturen og universet«, og her er det så, at Løgstrup mener, at Lipps eksistentiale transcendens må suppleres med en imødegående transcendens:»så stumme forekomsterne også er, de taler til os. Skabt er der lagt forståelighed ind i de forekomster, der er uafhængige af os og fremmede for os«(løgstrup 1976, 145). Men dette ræsonnement hører kosmofænomenologien til, som vi først skal tage op lidt senere. Kunsten Som allerede nævnt videreudvikles også bestemmelsen af det æstetiske og kunsten som artikulering (formning) af det stemte indtryk senere i forfatterskabet. Det sker i en række artikler der sent i forfatterskabet samles i bogen Kunst og erkendelse. Løgstrup er her både optaget af det brede begreb om æstetik, som først og fremmest går på en bestemt slags erfaring og oplevelse af verden, nemlig den erfaring, hvor sanserne, fantasien og følelsen er det centrale, og det snævrere begreb om æstetik som kunst der udspringer af den særegne form for erkendelse, der er indeholdt i den stemthed, der findes i det stemte indtryk eller den stemte sansning og opfattelse af menneskene og verden. Det er denne form for erkendelse, som artikuleres i kunstværket, og som artikuleres netop i kraft af og via den kunstneriske form eller de kunstneriske 122
7 K.E. Løgstrups eksistentielle fænomenologi virkemidler. På samme måde som der i de etiske undersøgelser bliver tale om en spænding mellem en eksistentiel og skabelsesteologisk tænkemåde, således gælder det også i æstetikken. 2) De æstetiske erfaringer indtager en meget central plads i Løgstrups senere filosofi ikke mindst fordi den naturfilosofi, som Løgstrup udvikler i Skabelse og tilintetgørelse og i Ophav og omgivelse har sit udspring i de æstetiske erfaringer. Det er det æstetisk oplevende forhold til natur hvor vi betragter og oplever noget i en optagethed af dets sansemæssige kvaliteter og i en bortseen fra at det kan bruges til noget som bliver udgangpunkt for Løgstrups analyse af de træk ved naturforekomsterne, som lægger op til skabelsestanken. Det er således i forbindelse med en analyse af indtrykket, at Løgstrup i Vidde og prægnans udvikler det skabelsesteologiske argument, der knytter sig til den før nævnte tanke om den imødegående transcendens. Og det er i analysen af Jørgen Gustava Brandts digte og af landskabsmaleriet, at teorien om den afstandsløse sansning (som vi skal behandle i næste afsnit) har sin oprindelse. Kosmofænomenologi I Ophav og omgivelse udvikler Løgstrup et nyt begreb om fænomenologi, nemlig kosmofænomenologi. Han går her ud fra modsætningen mellem på den ene side naturvidenskabernes objektiverende og forklarende tilgang til det værende og på den anden side menneskets»umiddelbare og anskuelige forståelse«(løgstrup 1984, 172). I den første tilgang anbringer man sig på randen af universet, idet man gør universet til omgivelse, og når man gør det sætter man den iagttagende og forklarende bevidsthed som noget helt andet end det den iagttager og forklarer. Man sætter den som en bevidsthed, der ordner universet med sine begreber nominalistisk og transcendentalfilosofisk. Men der findes altså en anden tilgang til universet den umiddelbare og anskuelige forståelse. Det er en tilgang som søger at få fænomenerne til at melde sig på deres egne betingelser, og det vil sige, at den ser universet ikke som omgivelse men som ophav. Den kosmofænomenologiske analyse ligger i forlængelse af den umiddelbare forståelse, og karakteristisk for denne type fænomenologi er altså, at den forstår fænomenerne ud fra universet. Løgstrup mener, at»for en række vigtige og væsentlige fænomeners vedkommende som sansning, sprog og de suveræne livsytringer kan den fænomenologiske analyse kun gøre sig håb om at få fat på det ureducerede fænomen, hvis den forsøger at forstå dem ud fra universet. Ureducerede er de fænomener nu engang kun i uafhængighed af 123
8 vor betydningsproduktion, og til at fremskaffe den uafhængighed er der kun universet«(løgstrup 1984, 172). Løgstrups vigtigste kosmofænomenologiske analyse gælder sansningen, og han når frem til, at de to mest elementære og fundamentale kendsgerninger i forbindelse med sansningen er dels dens allestedsnærværelse, og dels dens ikke-forarbejdende karakter. Ser man nu nærmere på den fænomenologiske analyse af disse to træk ved sansningen, da vil man konstatere, at der gives en meget kort analyse af det første træk og slet ingen af det andet træk. Det første træk belyses gennem en sammenstilling med legemets eet-steds-tilstedeværelse. Jeg er som legeme til enhver tid et bestemt sted, men»det sted er min sansning ubundet af«. Som sansende hørende og seende er jeg allestedsnærværende, sådan at forstå, at»i min sansnings rum, langt væk fra mit legeme bevæger min opmærksomhed sig frit omkring«, således at»sansende er jeg til stede i et vidt og åbent rum, hvor min opmærksomhed kan hæfte sig snart ved det ene snart ved det andet«(løgstrup 1984, 19). Hertil vil jeg sige, at det da er rigtigt, at der når jeg hører og ser foreligger et vidt og åbent rum for mig, ligesom det er rigtigt, at min opmærksomhed bevæger sig frit omkring i dette rum. Man kan sige, at disse konstateringer dækker over to fænomener, nemlig at jeg dels kan rette blikket og opmærksomheden mod skiftende fænomener i dette rum, dels at mit syn og min opmærksomhed kan blive fanget eller fængslet af skiftende fænomener. Løgstrup har selv i Skabelse og tilintetgørelse gjort opmærksom på denne forskel i sin analyse af syn og hørelse. Men Løgstrup mener nu videre, at denne konstatering indebærer, at vi i syn og hørelse overskrider vor legemlige et steds tilstedeværelse, at vi»sætter os ud over det rum-tid-kontinuum, der er basis for alle empiriske bestemmelser«, hvorfor den bestemmelse af sansningen at jeg i den er allestedsnærværende er en»metafysisk bestemmelse«, at det dækkende udtryk for sansningen er spekulativ«(løgsrup, 1984, 19). Og det mener jeg ikke, han har fænomenologisk hjemmel for at sige. Vi er ikke ude over rum-tid-kontinuet: I blikket gennemløber jeg et rum og rammer med blikket en ting et andet sted. Og i hørelsen går jeg ud til noget lydende et bestemt sted. Vi kan ikke sætte os ud over tidskontinuet, for vi er ikke alle steder på samme tid i blikket eller hørelsen. Og vi kan ikke sætte os ud over rumkontinuet, for vi retter os mod og bliver fanget af noget, som er et bestemt sted, forskelligt fra det sted vort legeme er. Løgstrup er ganske vist selv inde på, at vor sansnings allestedsnærværelse er begrænset, ligesom sansningens rum er det begrænset af vort legeme at jeg altså kun i det rum er ude ved et udsnit af verden. Men den konstatering slår ikke til for at konstatere begrænsetheden. Jeg er jo aldrig på et og samme tidspunkt ude ved alting i min sansnings rum med dets horisont og perspektiv. 124
9 K.E. Løgstrups eksistentielle fænomenologi Det andet træk ved sansningen, dens ikke-forarbejdning af det sansede, argumenteres der slet ikke for.»alle sanser vi det samme«(løgstrup 1984, 22), nøjes Løgstrup med at konstatere. Vi forstår eller opfatter tingene på højst forskellig måde, men vi sanser ens. Er det virkelig en umiddelbart indlysende konstatering, som ikke behøver at begrundes? Ser man f.eks. på landskabsmaleriet, så forekommer det som umiddelbart langt mere indlysende, at mennesker kan sanse meget forskelligt, at det samme kan fremstå i synet på uendelig mange forskellige måder. Nogle sanser på en mere formmæssig eller plastisk måde, andre på en mere malerisk måde. Nogle sanser hvad farver angår mere spillet mellem kolde og varme farver eller mellem komplementære farveforhold, andre mere valørerne i farverne. Nogle sanser farver i deres taktile kvaliteter, andre sanser mere optiske farver, farverne i farvekredsen. Er det umiddelbart indlysende, at dette skyldes, at deres forståelse er så forskellig som deres sprog. Malere er jo langt fra altid i stand med at ord at redegøre for, hvad de sanser og derfor også er i stand til at male. Jeg mener, man må sige, at der i denne kosmofæmenologiske analyse af sansningen ikke er tale om en egentlig fænomenologisk analyse. Begge de diskuterede træk ved sansningen er givet med den metafysiske teori om, at i sansningen»er universet umodificeret præsent«(løgstrup 1984, 22), at sansningen er afstandsløs. Dette er en teori, også ifølge Løgstrup selv. Og man kan mene, at der netop på det teoretiske plan kan anføres gode grunde for dens plausibilitet, om end jeg ikke deler den anskuelse. Men den bunder ikke i fænomenologiske analyser. 3) Et eksempel på en fænomenologisk analyse: situationsfænomenet Til slut vil jeg gå nærmere ind på en enkelt af Løgstrups fænomenologiske analyser. Jeg vælger en analyse fra Ophav og omgivelse for at vise, at Løgstrup heller ikke her i denne sin mest spekulative og metafysiske bog helt forlader fænomenologien, om end der er gode grunde til at tro, at denne fænomenologiske analyse er foretaget en del år før sansningsteorien udvikledes. Den analyse jeg skal drage frem er analysen af det grundlæggende fænomen i den menneskelige historicitet, nemlig analysen af situationen. Som Løgstrup selv gør opmærksom på er situationen blevet et grundord i filosofien, specielt i eksistensfilosofien, fordi man med dette ord tager afstand fra erkendelsesteorien, hvis subjekt var situationsløst, til fordel for»en sans for den menneskelige tilværelses forvikling med verden, og at tingene og fænomenerne bliver fattet i de mangfoldige måder, hvorpå vi omgås dem. Tilværelsen i verden 125
10 (med Heidegger:»In-der-Welt-Sein«) er menneskets fundamentale situation, af hvilken alle situationer er modifikationer«(s ). Hans Lipps og eksistensfilosofien generelt, som Løgstrup også inddrager i sin analyse belyser primært situation gennem en sammenstilling med stilling. Denne sammenstilling er et eksempel på, at man klarere kan se det særegne i et fænomen når det stilles sammen med et nært beslægtet fænomen. Slægtskabet mellem situation og stilling fremgår af, at man kan tale om»at være i den stiling«,»at blive bragt i den stilling«. Forskellen der giver sig af denne sammenstilling bliver den, at man kan gøre stillingen op, mens situationen ikke kan gøres tilgængelig for en sådan rent saglig behandling.»det står til personen at»tage den op«,»tage den i sin hånd«,»blive færdig med den«. Situationens ubestemthed betyder, at den forlanger at forvandles. Til personen står det at gribe ind«(s. 254). Sammenfattende sagt:»ved situationen er det spændingen og udfordringen, der tænkes på, ved stillingen den saglige behandling«. Men Løgstrup går videre og sammenligner situation med en række andre beslægtede fænomener. Først med omgivelser og det perspektiv, man har på sine omgivelser. Her viser det sig at nok hører der personer og omgivelser med til en situation, men omgivelserne er ikke de sansede, men de historiske; hvad der sker og hvad mennesker, en selv og andre, siger og gør. Situationen kan heller ikke reduceres til dens omstændigheder. Omstændighederne er alt det, der kan få betydning for forløbet og som må regnes med, men de skaber ikke situationen, udgør ikke dens indhold og det er ikke dem, der skal tages stilling til. Det afgørende for Løgstrup er, at situationen er historisk og meget ofte har karakter af en udfordring. Derfor er det, at typiske ord til karakteristik af, hvordan et menneske føler sin situation, eller hvordan situationen tager sig ud for det er»ubehagelig, prekær, truende, pinlig, vanskelig, uudholdelig, overraskende, mærkelig, pudsig, gunstig«(s. 253). Denne udfordringskarakter skyldes igen, at situationen er et gennemgangsstadium for i hinanden forviklede forløb. Situationen opstår af forløb og fordrer at blive overvundet og ført videre af forløb. Disse forløb kan modvirke hinanden og da foreligger der en udfordring. Eller forløbene fremmer hinanden og giver os chancen for at komme videre, og da er situationen gunstig. I ethvert menneskes og enhver gruppes liv spiller en række forløb ind og spiller sammen. Der foreligger en ustandseligt skiftende konstellation af omstændigheder, der på den forskelligste vis fortættes og til tider tilspidser situationen. Det gælder både for den enkelte, og det gælder på et mere politisk-samfundsmæssigt plan, at der opstår det problemkompleks, som en situation er, fordi foreteelser og forløb af helt forskellig art kommer sammen. Man kan sige, at især det historiske består af et samspil og modspil mellem disparate men indbyrdes uafhængige forløb. Løgstrup afslutter analysen med en modstilling af situation og episode, hvor 126
11 K.E. Løgstrups eksistentielle fænomenologi episoden går på et sammentræf af forløb og omstændigheder, som spiller over i hinanden på en forbigående munter eller mærkelig måde, hvor man altså hæfter sig ved komplikationen. Her viser Løgstrup, at komplikationen i den historiske tilværelse omfatter sådan noget som sammenstød mellem stemninger eller mellem miljøer. Hele denne forståelse af den historiske tilværelses kompleksitet dukker også op som grundlaget for sprogfilosofien. Vi må forstå ords betydning som havende vidde, fordi de skal kunne bruges i en stadig sig forvandlende situation, hvor mangfoldige perspektiver spiller sammen på vekslende måde. Og når de gør det, skyldes det, at mennesket er et væsen, der forholder sig til sig selv og sin situation (det eksistentielle menneskesyn), og forholder sig med mange sider af sig selv, herunder følelsesmæssige dispositioner (det æstetiske grundfænomen: stemthed som verdensåbnende), og forholder sig i en forviklethed med andre mennesket (interdependensen som etikkens grundfænomen). Til slut skal det bemærkes, at der er en række fænomenologiske analyser, som ikke hører ind under de tre netop nævnte hovedgrupper især i forbindelse med politiske overvejelser og den almene samfundsdebat (især i Norm og spontanitet, System og symbol og Solidaritet og kærlighed), men jeg vil mene, at disse tre grupper er de vigtigste. Noter 1) M. Pahuus: Livet selv. En livsfilosofisk tolkning af kristendommen, Philosophia 1993 (s ). 2) M. Pahuus: Spændingen mellem den eksistensfilosofiske og den skabelsesteologiske tænkemåde i K. E. Løgstrups æstetik i Philosophia,Nr. 2-3, 21. årg (s ). 3) Jeg har givet en kritisk behandling af andre sider af sansningsteorien i artiklen Sansning og forståelse i S. Andersen og P. Dahl (red.): Universet i historien, Anis 1986 (s ). Litteratur Andersen, S. og P. Dahl (1986): Universet i historien, København Løgstrup, K. E. (1956): Den etiske fordring, København Løgstrup, K. E. (1961): Kunst og etik, København Løgstrup, K. E. (1968): Opgør med Kierkegaard, København Løgstrup, K. E. (1972): Norm og spontanitet, København Løgstrup, K. E. (1976): Vidde og prægnans, København Løgstrup, K. E. (1978): Skabelse og tilintetgørelse, København Løgstrup, K. E. (1982): System og symbol, Essays, København 127
Indholdsfortegnelse. Del I Etik, kristendomsforståelse, menneskesyn og sprogfilosofi 9
Indholdsfortegnelse Indledning 5 Del I Etik, kristendomsforståelse, menneskesyn og sprogfilosofi 9 Kap. 1. Løgstrups tænkning: Et kort signalement 11 Kap. 2. Løgstrups fænomenologiske analyse. Et eksempel:
Læs mereMarie Louise Odgaard Møller
Introduktion: Løgstrup og Kant Forlaget Klim påbegyndte for et par år siden det vigtige arbejde at nyudgive størstedelen af K.E. Løgstrups værker inden for den næste årrække i en serie med titlen Løgstrup
Læs mere- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?
Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold
Læs mereForslag til spørgeark:
Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?
Læs mere19-11-2013 Vibeke Graven
1 Dagens program Etik og omsorg i hjemmesygeplejen et spørgsmål om dømmekraft. Filosofisk vejledning som afsæt for tænkning om etik fra egen praksis. Etikken i jeres praksis undersøgelse af, hvad der etisk
Læs mereANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være
ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer
Læs merePrædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.
Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den
Læs merePrædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725
Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus
Læs mereKristendom delmål 3. kl.
Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereINDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?
Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs mereSidste søndag i kirkeåret 23. november 2014
Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereTekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29
Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 3 Lovsynger herren (300 Kom sandheds ånd (mel.: Gør døren høj)) 352 Herrens kirke (mel. Rind nu op i Jesu navn) 348 Tør end nogen (mel.: Lindemann) (438 Hellig)
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereMette Vesterager Ledelsesrådgiver & Executive Coach
EKSISTENTIEL LEDELSE VEJEN TIL ET STÆRKERE PERSONLIGT LEDERSKAB COK Personalepolitisk Dag 2019 Mette Vesterager Ledelsesrådgiver & Executive Coach MIN BAGGRUND Jeg har over 15 års erfaring med ledelse.
Læs mereChristian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005
Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,
Læs merePrædiken til 1. s. e. trinitatis
Prædiken til 1. s. e. trinitatis Salmer 745 Vågn op og slå på dine strenge 292 Kærligheds og sandheds ånd 41 Lille Guds barn, hvad skader dig 411 Hyggelig rolig Nadver: 725 det dufter lysegrønt af græs
Læs mereSelam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan
Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereLæremidler og fagenes didaktik
Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning
Læs mereBachelorrapport, 2012 At udtrykke det etiske gennem det æstetiske. Bachelorgruppe nr. PS08FBACH- 41. Maria Simonsen Antonius.
Bachelorgruppe nr. PS08FBACH- 41 Bachelorrapport, 2012 At udtrykke det etiske gennem det æstetiske Maria Simonsen Antonius (Eddy Thomsen) Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Anslag: 53181 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereMin blomst En blomst ved ikke, at den er en blomst, den folder sig bare ud.
Af Henrik Krog Nielsen Forlaget X www.forlagetx.dk Aftendigt Aften efter aften ligner aften. Dag efter dag ligner dag. Genkendelighedens kraft ligger bag. Aften efter aften skærer fra. Dag efter dag lægger
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereVær ærlig overfor dig selv nu. Det her er din chance for at ændre livets tilstand.
Livshjulet? Livshjulet er et stykke selvudviklingsværktøj som har eksisteret i mange, mange år. Livshjulet er et meget simpelt stykke værktøj, som kan give dig en god ide om, hvordan dit liv fungerer lige
Læs mere1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.
Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34
Læs mereKan det betale sig? Hvad får vi ud af det? Giver det overskud? Hvad koster det?
1 28. dec. kl. 16.30 Julesøndag 118 Julen har englelyd 123 Her kommer Jesus dine små 117 En rose så jeg skyde 125 - Mit hjerte altid vanker 111 - Hør hvor englesangen toner Der er en ting, jeg mangler
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29
Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi
Læs mereBeboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"
Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene" Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Når Fatma skriver, lever hun sig ind i en helt anden verden.
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereDet autentiske liv 15. marts 2007.
1 Det autentiske liv 15. marts 2007. Jeg har i aften været så letsindig at love at holde et foredrag over emnet Det autentiske Liv. Det var i hvert fald sådan det føltes for nogle måneder siden, da jeg
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereD I S T A N C E O G I N V O L V E R E T H E D. Et tema i eksistenstænkning og eksistensdigtning
D I S T A N C E O G I N V O L V E R E T H E D Et tema i eksistenstænkning og eksistensdigtning D I S T A N C E O G I N V O L V E R E T H E D Et tema i eksistenstænkning og eksistensdigtning M O G E N
Læs mereVores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune
Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige
Læs mereVærdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale
Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene
Læs mereTekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31
Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: 290 I al sin glans 317 Livets fylde, glædens glans 282 Apostlene sad 294 Talsmand som (Lindemann) 438 Hellig 292.3-5 I det store sjælebad (Barnekow
Læs mereBøn: Vor Gud og far Vær hos os i kampen mod løgn og ondskab. Lad din gode Ånd råde. Amen
3. s. i fasten II 28. februar 2016 Sundkirken 10 Salmer: 266 Mægtigste Kriste 390 Gud, lad dit ord 302 Gud Helligånd 570 Menneske din egen magt 192 v. 7-9 Du som har dig selv 217 Min Jesus lad Bøn: Vor
Læs merePrædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven
Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mere1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015
Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mere4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722
4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 Teksten som vi hørte for et øjeblik siden handler om frihed, et ord som de fleste nok har en positiv mening om. Men hvad er frihed egentlig?
Læs mereÅrsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Læs mereJESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING
Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i
Læs mere3 trin til at håndtere den indre kritik
Fri og Kreativ 3 trin til at håndtere den indre kritik Ved cand. mag. i psykologi og pædagogik Line Larsen friogkreativ.dk Copyright 2013 friogkreativ.dk Alle rettigheder reserveret. Side 1 af 7. 3 trin
Læs mereFolk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer
side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer
Læs mereDet er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.
3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs mereÅbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.
Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands
Læs mereDiakoni som kultur. Fyraftensmøde Diakoniudvalget Kbh. Stift Onsdag d. 29. oktober 2014 cyj@filadelfia.dk
Diakoni som kultur Fyraftensmøde Diakoniudvalget Kbh. Stift Onsdag d. 29. oktober 2014 cyj@filadelfia.dk Mine to vigtigste budskaber Diakoni er mere end aktiviteter det er også værdier og kultur i hele
Læs merePrædiketeksten er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37
1 13. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 25. august 2013 kl. 10.00. Salmer: 674/639/492,v.6/164//365/439/367/298 Uddelingssalme: se ovenfor: 367 Åbningshilsen Denne søndag er medmenneskets dag.
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereSygeplejekunstens etik
Sygeplejekunstens etik Af formanden for Etisk Råd, fhv. amtsborgmester Erling Tiedemann Etableringen af organer for etisk overvejelse er ofte et svar på abstinenssymptomer: man får en stigende fornemmelse
Læs mereRESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL
RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereKOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN
KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning
Indholdsfortegnelse Indledning 7 Kapitel 1 Distance og involverethed i eksistensfilosofi og livsfilosofi Kierkegaard Heidegger Løgstrup Eksistensfilosofi contra livsfilosofi Ensidigheden hos Heidegger
Læs mereDet er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.
1 Kære 10.klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. Først vil jeg ønske jer til lykke med eksamen. Det er for de fleste en tid med blandede følelser. Det er dejligt
Læs mereSpanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.
s Grundtræning 7-12 måneder. Indledning. Vi har under hvalpe træningen lagt vægt på at præge hvalpen i rigtig retning og forberede den til dens fremtidige arbejdsopgaver. Vi skal nu i gang med at indarbejde
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereOg vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før.
Kald 3 - The Power of why. I dag skal vi tale om HVORFOR du ønsker det, du ønsker. Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før. Derfor er det super vigtigt, at du har god
Læs mereArbejdsberetning 2015
Arbejdsberetning 2015 v/annette Bech Vad, Landsleder af Agape. Agape ønsker at gøre en forskel i flere menneskers liv. En forskel i livet her og nu og med et håb, der kan få betydning helt ind i evigheden.
Læs merePrædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække.
1 Grindsted Kirke. Søndag d. 2. juni 2013 kl. 9.30 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. Salmer. DDS 722 Nu blomstertiden komme2 DDS 447 Herren strækker
Læs merePrædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.
Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.
Læs mereHøjmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,
Læs merenytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor )
nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor ) Nytårsdag. den første dag i det nye år Ren og fin står den her, foran os og funkler. Det nye år, hvad mon det nye år vil bringe..?? Skal vi mon gå
Læs merePrædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725. Genfødt
Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725 Genfødt Vi har i dag set to små børn blive døbt. Ida og Noelle. De er nu, som det lød i ritualet
Læs mere12-10-2015 Trin 1 Psykologi og kommunikation / lof 2015
12-10-2015 Trin 1 Psykologi og kommunikation / lof 2015 Faget Psykologi og kommunikation Trin 1 Skoleperiode 2: 22 lektioner Skoleperiode 3: 18 lektioner 12-10-2015 Lof / 2015 Emner og indhold Kultur Kommunikation
Læs mereOversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?
Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,
Læs mere3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28.
3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 1 Det hænder, præsten synes, at teksterne til en søndag er så svære at komme ind i, så menigheden burde have udleveret et åndeligt brækjern. Ordene er vanskelige
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereHøjskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereHELHED I BØRN OG UNGES LIV
HELHED I BØRN OG UNGES LIV Børn og unge har mange talenter og mange forskellige former for intelligens, som skal tilgodeses. Det kræver et godt samarbejde mellem alle, der har med dem at gøre i hverdagen.
Læs mereBirgit Lundholm Jensen. Jytte Abildstrøm og Hune kirkes kor. Arne Mumgaard, domprovst. Søren Lodberg Hvas, biskop. Kl. 10.30 Kristian G.
Nyhedsbrev fra Hunne sog Nr. 6. Juni-Juli 2014 Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant: Rødhus kl. Prædikant: Den 22. juni 1. søndag 14.30, kl. ca. 16 sommermøde i Kirkeladen Birgit Lundholm Jensen Jytte Abildstrøm
Læs mereHerfra hvor jeg står, kan jeg ikke se nogen curlingbørn
DIMISSIONSTALE 2015 Kære studenter. I medierne beskrives de unge ofte som curlingbørn. Curlingbørn fordi deres forældre har fejet alle problemer og forhindringer væk, så de aldrig har oplevet, at noget
Læs mereTredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien
Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske
Læs merePrædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard
Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et
Læs mereJeg vil gerne sige tak for invitationen til at holde årets Sankt Hans-tale, her ved Thisted Roklub.
Sankt Hans-tale 2012 Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at holde årets Sankt Hans-tale, her ved Thisted Roklub. Det er, på trods af en kølig og våd vejrudsigt, nu her ved midsommer, at vi kan
Læs mereIndivid og fællesskab
INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,
Læs mereTeoretisk referenceramme.
Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs merePrædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262
Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,
Læs mereStudie 18. Kristen adfærd
Studie 18 Kristen adfærd 97 Åbningshistorie Spørgsmål, der skræmmer livet af mig: Hvilke film er det ok at se? Hvad er der galt med det tøj, jeg har på? Er der noget galt med min musik beskriver den ikke
Læs mereFilosofi med børn -og Kierkegaard
Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, Aarhus 16. september 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.
Læs mereEvangeliet er læst fra kortrappen: Matt 5,20-26
1 6. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 12. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 736/434/436/306//493/439/726/397 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Vi er denne sommersøndag
Læs mereKOM I GANG MED AT MALE
KOM I GANG MED AT MALE Maleguide af Emelia Regitse Edelsøe Ind hol d Introduktion til maleri Forord...4-5 Sådan kommer du i gang Trin 1: Procesbog...6-7 Trin 2: Hvilke materialer kan jeg bruge?... 8-9
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs merePrædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.
Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Stine Munch Korsfæstelsen er så svær... Det var Guds mening, og alligevel menneskets utilstrækkelighed og dårskab der er skyld i det.. Som
Læs mereForbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen
Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige
Læs mereIntroduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse
Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig
Læs mere