Indholdsfortegnelse 1 GENERELLE BEMÆRKNINGER... 7

Transkript

1

2

3 Indholdsfortegnelse 1 GENERELLE BEMÆRKNINGER Indledning Sammendrag af budget Strukturelle udfordringer Budgetaftale VEDTAGNE DRIFTSØNSKER OG EFFEKTIVISERINGSFORSLAG - UDVALGSOPDELT DRIFTSØNSKER IT-INVESTERINGSPULJEN EFFEKTIVISERINGSFORSLAG ANLÆGSPROJEKTER HENSIGTSERKLÆRINGER I BUDGET Budgettets forudsætninger BOLIGBYGGERI BEFOLKNINGSPROGNOSE AFTALE OM RAMMERNE FOR KOMMUNERNES ØKONOMI I NYE SKØN FOR PRIS- OG LØNUDVIKLING ÆNDRINGER I KOMMUNENS OPGAVER (LOV- OG CIRKULÆREPROGRAM) Skatter og takster TAKSTBEREGNINGER I BUDGETTET Budgetopgørelse SPECIELLE BEMÆRKNINGER Økonomiudvalget SKATTER OG TILSKUD LEDELSE OG PERSONALE ERHVERV OG TURISME BORGER- OG BRUGERINDDRAGELSE REDNINGSBEREDSKABET Klima- og Miljøudvalget NATUR OG MILJØ TRAFIK, VEJ OG PARK RENOVATION Plan og Boligudvalget PLAN OG BYG Børne- og Undervisningsudvalget SKOLER DAGTILBUD BØRN OG UNGE Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Indholdsfortegnelse Side 3 Budget 2015

4 Indholdsfortegnelse SUNDHED HANDICAP, SOCIAL OG PSYKIATRI UNGE BESKÆFTIGELSE Ældre- og Genoptræningsudvalget ÆLDRELIV Kultur- og Trivselsudvalget FRITID OG SUNDHED KULTUR- OG FRITIDSAKTIVITETER SKATTER OG TAKSTER Skatter Tværgående Ledelse og personale Redningsberedskab Bygningsgebyrer Vej og Park Renovation Skoler Dagtilbud Handicap, social og psykiatri Ældreliv Fritid og Sundhed Kultur INVESTERINGSOVERSIGT Anlæg under Økonomiudvalget Tværgående klima Miljø og natur Trafik, vej og park Tværgående anlæg By og Bolig Energipulje Skoler Dagtilbud til børn Handicap, Social og Psykiatri Ældreliv Indholdsfortegnelse Side 4 Budget 2015

5 Indholdsfortegnelse 4.12 Kultur Fritid og Sundhed Børn og unge Køb og salg af jord Renovation BILAG: SPECIFIKATIONER TIL BUDGET Indholdsfortegnelse Side 5 Budget 2015

6 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side 6 Budget 2015

7 1 Generelle bemærkninger

8 Indholdsfortegnelse bemærkninger Side 8 Budget oktober 2008

9 Generelle bemærkninger 1.1 Indledning Denne publikation er Ringsted Kommunes budget for 2015 og overslagsårene , som det er vedtaget af Byrådet den 6. oktober Budgettet blev vedtaget på baggrund af en budgetaftale indgået mellem Venstre, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Budgetmaterialets disposition Budgetmaterialet er disponeret således: 1. Generelle bemærkninger Her redegøres for kommunens samlede budget samt de generelle budgetforudsætninger som for eksempel pris- og lønudvikling, boligbyggeri og befolkningsudvikling. 2. Specielle bemærkninger Her redegøres for de enkelte dele af kommunens budget opdelt på de udvalg, der har den umiddelbare forvaltning af området. Drifts- og anlægsudgifter er opdelt i politikområder; eksempelvis Skoler, Sundhed m.v. De enkelte politikområder beskrives kort og der redegøres for udviklingstendenser og udfordringer for området ligesom der redegøres for eventuelle målsætninger, indsatsområder og handlingsplaner. 3. Skatter og takster Viser de skatter og takster der er forudsat i budgettet. 4. Investeringsoversigter Oversigt over de anlægsprojekter der er indeholdt i budgettet. Generelle bemærkninger Side 9 Budget 2015

10 Generelle bemærkninger Generelle bemærkninger Side 10 Budget 2015

11 Generelle bemærkninger 1.1 Sammendrag af budget kr. i 2015-priser 2014 excl. ovf Skatter, tilskud og udligning Skattefinansieret drift Økonomiudvalget Klima- og Miljøudvalget Plan- og Boligudvalget Børne- og Undervisningsudvalget Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Ældre- og Genoptræningsudvalget Kultur- og Trivselsudvalget Skattefinansieret drift i alt Pris- og lønregulering Renter Resultat af ordinær drift Skattefinansieret anlæg Køb og salg Brugerfinansieret drift og anlæg Resultat i alt Finansielle poster Ekstraordinært finansieringstilskud Pulje arbejdsmarkedsområdet Likviditetsvirkning af overførsler fra Ændring af likvide aktiver ("-" = kasseforbrug) Kassebeholdning ultimo året "-" = Indtægt. Uden fortegn = udgift. Under Økonomiudvalgt er i årene indarbejdet en teknisk serviceudgiftspulje på 14,3 mio. kr. svarende til 1 % af kommunens serviceudgifter. I 2014 er puljen i forbindelse med behandling af budgetrapport pr. 31. marts 2014 tilbageført kassen. Puljen er indarbejdet for at sikre at serviceudgiftsrammen ikke overskrides som følge af merudgifter og forbrug af overførsler mellem budgetår. I overstående tabel forudsættes puljen benyttet. Det fremgår, at det vil have meget negative likviditetsmæssige konsekvenser for kommunen, såfremt puljen bliver brugt til forbrug. Der er derfor en forudsætning, at puljen ikke udmøntes til forbrug, men forbliver som et udisponeret budget under Økonomiudvalget og tilbageføres kassen i forbindelse med 1. budgetrapportering i Det reelle resultat af ordinær drift og den reelle ændring af likvide aktiver forventes at blive som nedenfor viste hovedtal, hvor den tekniske servicepulje ikke er medtaget. Generelle bemærkninger Side 11 Budget 2015

12 Generelle bemærkninger kr. i 2015-priser 2014 excl ovf. Skatter, tilskud og udligning Skattefinansieret drift incl PL Renter Resultat af ordinær drift Anlæg, afdrag, finansposter m.v Likviditetsvirkning af overførsler fra Ændring af likvide aktiver før ekstraordinære poster ("-" = kasseforbrug) Ekstraordinære poster: Ekstraordinært finansieringstilskud Pulje arbejdsmarkedsområdet Ændring af likvide aktiver efter ekstraordinære poster ("-" = kasseforbrug) Kassebeholdning ultimo året "-" = Indtægt. Uden fortegn = udgift. I 2014 forventes et kasseforbrug på 52,4 mio. kr. som dog er betinget af at alle overførsler fra 2013 samt hele budgettet for 2014 bliver forbrugt i Såfremt overførsler fra 2013 på i alt 75,2 mio. kr. ikke anvendes i 2014, og at der samlet set er budgetoverholdelse i 2014, vil kassen blive forøget med 22,8 mio. kr. I 2015 forventes der at være en kasseforøgelse på 8,2 mio. kr. mens der i budgetoverslagsårene forventes et kasseforbrug i 2016 på 2,2 mio. kr. og en kasseforøgelse på 17,0 mio. kr. I 2017 og 10,8 mio. kr. i I 2016 er der indarbejdet en forventet betaling til Landsbyggefonden på 14 mio. kr. vedrørende modernisering af Margrethegården. Kasseforøgelsen i 2015 skal ses i lyset af, at der i økonomiaftalen for 2015 er et ekstraordinært finansieringstilskud på 3 mia. kr. hvoraf Ringsteds Kommunes andel udgør 22,8 mio. kr. Der er i 2015 afsat 12,0 mio. kr. heraf som en pulje til imødegåelse af budgetmæssig usikkerhed på arbejdsmarkedsområdet. Kommunerne skal ikke forvente at modtage et tilsvarende tilskud i 2016 og efterfølgende år. Kommunens økonomi er derfor mere sårbar overfor uforudsete udsving i udgifterne. Det er i ovenstående tabel forudsat, at alle overførslerne fra 2013 på 75,2 mio. kr. bliver forbrugt i Kassebeholdningen den sidste dag i måneden er altid lav, idet der på en række områder er sket forudbetalinger for den kommende måned og kommunens skatteindtægter indgår primo måneden. Den gennemsnitlige likviditet er derfor ca. 80 mio. kr. højere end beholdningen ultimo året. Den såkaldte kassekreditregel siger, at kommunens gennemsnitslikviditet målt over de seneste 365 dage ikke må være under 0. Kassekreditreglen er således overholdt i budgettet. Generelle bemærkninger Side 12 Budget 2015

13 Generelle bemærkninger 1.2 Strukturelle udfordringer Ringsted kommune står overfor økonomiske udfordringer, som dels består af stigende udgifter blandt andet på grund af den demografiske udvikling og dels vigende indtægtsgrundlag. I budgettet er indarbejdes de af KL udmeldte forventede stigninger i skattegrundlaget. Indkomstskatter Udskrivningsgrundlaget er fra budget 2012 til budget 2015 steget med 7,7 % pr. indbygger i Ringsted Kommune, mens der på landsplan er en stigning på 9,1 % i samme periode. Ejendomsskatter Grundværdierne er i Ringsted Kommune steget med 12,0 % i perioden fra budget 2012 til budget 2015, mens stigningen på landsplan er på 16,1 %. Det har derfor ved de seneste budgetlægninger har været nødsaget til at nedjustere indtægtsbudgettet vedrørende ejendomsskatter, idet der i budgetoverslagsårene er forudsat en landsgennemsnitlig stigning i ejendomsværdier. Udligning Udligningsordningen mellem kommunerne kompenserer delvist for forskelle i kommunernes strukturelle forhold, herunder befolkningsudviklingen. Ordningen fungerer kort fortalt på den måde, at der for hver kommune beregnes et strukturelt over- eller underskud ud fra kommunens beskatningsgrundlag og udgiftsbehov. Såfremt en kommune har underskud, kompenseres den med 58 % af underskuddet, og tilsvarende, hvis der er overskud, skal kommunen bidrage med 58 % til ordningen. Ringsted Kommunen bliver således kompenseret for det faldende beskatningsgrundlag, men ikke fuldt ud. Dækningsafgift Beregningsgrundlaget for dækningsafgift af erhvervsejendomme er fra budget 2012 til budget 2015 faldet med 19,1 %. Der opgøres ikke beregningsgrundlag på landsplan, idet ikke alle kommuner opkræver dækningsafgift. Dækningsafgift indgår ikke i udligningen. Demografi Ifølge den nuværende befolkningsprognose vil der allerede i 2016 og 2017 være en økonomisk ubalance i forhold til den demografiske udvikling i størrelsesordenen 1 3 mio. kr. Ubalancen opstår som følge af et stigende antal ældre. Frem imod 2020 må det forventes, at denne ubalance vil stige betydeligt som følge af befolkningens ændrede alderssammensætning, med et stigende antal ældre, mens øvrige aldersgrupper stort set forventes uændrede. Det ses af tabellen i afsnit vedrørende demografipuljer, at i budgetperioden kan forventede merudgifter til ældre finansieres af mindreudgifter til pasning af børn som følge at færre fødte børn de seneste år. Generelle bemærkninger Side 13 Budget 2015

14 Generelle bemærkninger Efter budgetperioden må det forventes, at der skal afsættes betydelig flere midler til pasning af ældre. Det kan blive nødvendigt at finde finansieringen via reduktioner i serviceudgifterne. I de kommende år kan det overvejes at revurdere demografimodellerne, eventuelt set i lyset af hvordan andre kommuner håndterer demografiske udfordringer. Samlet konklusion Samlet set betyder ovennævnte strukturelle udfordringer, at der vil være behov for en budgetlægning der sikrer, at udgifterne ikke stiger mere end der er forudsat i økonomiaftalen. Fra 2016, når det midlertidige finansieringstilskud til styrkelse af kommunernes likviditet bortfalder, kan der blive behov for at reduceret kommunens nettodriftsudgifter. I nedenstående graf er vist kommunens udgiftsbehov 1 og beskatningsgrundlag på indbygger i perioden 2007 til 2014, samt en fremskrivning for perioden 2015 til Grafen underbygger, at kommunen i de kommende år forventes at få strukturelle økonomiske udfordringer. 1 Udgiftsbehov er teoretisk værdi, beregnet ud fra kommunens indbyggeres alderssammensætning samt socioøkonomiske behov. Generelle bemærkninger Side 14 Budget 2015

15 Generelle bemærkninger 1.3 Budgetaftale Budgettet er vedtaget på baggrund af en budgetaftale indgået mellem Venstre, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Det vedtagne budget tager afsæt i et teknisk budgetforslag som er en korrektion af det eksisterende budget med pris- og lønudvikling, demografisk udvikling, de økonomiske konsekvenser af aftalen med regeringen for 2015 samt korrektion af budgetposter hvor forudsætningerne er ændret. Budgetforslaget viste, at der ikke i 2015 ville være midler til at udvide kommunens samlede service, men såfremt der måtte være ønske om at udvide servicen på enkelte områder ville det skulle ske ved at omprioritere ressourcer fra andre områder. Sammen med budgetforslaget forelå således et katalog over effektiviseringsforslag og budgetønsker. I det vedtagne budget er der foretaget omprioriteringer af budgetbeløb for i alt 11 mio. kr. Nedenfor er først opstillet en oversigtstabel for hvert udvalg og dernæst oversigter over de enkelte vedtagne budgetønsker og effektiviseringsforslag. Generelle bemærkninger Side 15 Budget 2015

16 Generelle bemærkninger Vedtagne driftsønsker og effektiviseringsforslag - udvalgsopdelt Beløb i kr Økonomiudvalget: Driftsønsker Effektiviseringsforslag Nettoændring Børne- og Undervisningsudvalget: Driftsønsker Effektiviseringsforslag Nettoændring Kultur- og Trivselsudvalget: Driftsønsker Effektiviseringsforslag Nettoændring Plan- og Boligudvalget: Driftsønsker Effektiviseringsforslag Nettoændring Klima- og Miljøudvalget: Driftsønsker Effektiviseringsforslag Nettoændring Ældre- og Genoptræningsudvalget: Driftsønsker Effektiviseringsforslag Nettoændring Social- og Arbejdsmarkedsudvalget: Driftsønsker Effektiviseringsforslag Nettoændring Nettoændring i alt Generelle bemærkninger Side 16 Budget 2015

17 Generelle bemærkninger Driftsønsker Beløb i kr Økonomiudvalget: Selvbetjent kasseautomat, afledt drift Nedsættelse af dækningsafgiften fra 9 til 7, Kommunal strategi for Internet til alle Børne- og Undervisningsudvalget: Udvidet åbningstid til kl. 18 på én daginstitution Tværfaglig forebyggende indsats Afskaffe sommerferieordning på 0-6 års området Kultur- og Trivselsudvalget: Tilretning af budget på statsrefusion på musikskoleområdet Samtænkning grøn guide / sundhed og aktivitet Plan- og Boligudvalget: Øgede midler til planområdet Halvering af byggesagsgebyr Afledt drift, Rottesikring Afledt drift, vinduer Prinsensvej - anlæg prioriteres i relevante Klima- og Miljøudvalget: Klimatilpasning Drift af Gyrstinge og Haraldsted Søer Afledt drift af boldbane i Gyrstinge Projekt Kærehave Skov Afledt drift, Kærupstien, belysning med lygtepæle Afledt drift, Sideudvidelse, fordelingsveje på landet Serviceudvidelse på Flextur - mulighed for medtagelse af cykler og barnevogne Ældre- og Genoptræningsudvalget: Nøglepersoner på hjerneskadeområdet Sygeplejerske i dagvagt på akutstuerne Kompetenceudvikling af medarbejdere i Det Nære Sundhedsvæsen Ekstra elevpladser på køkken og It området Social- og arbejdsmarkedsudvalget: Koordinerende mentor for professionelle og frivillige mentorer Forbrugerrådets gældsrådgivning Takstforhøjelse på B&S - differentieret takst Tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade og deres pårørende Ferie og koloniophold - Bo- og Service center Ferie- og koloniophold Ringsted Støtte- og Aktivitetscenter Driftsændringer i alt: Parterne er enige om at indsatsen i relation til grøn guide og sundhedsfremme samtænkes, og at der med dette budget er afsat midler til øgede aktiviteter. Generelle bemærkninger Side 17 Budget 2015

18 Generelle bemærkninger Parterne er enige om at forøge budgettet til Bo og Servicecentret med henblik på en ekstra nattevagt og dagvagter. Parterne er enige om at budgettet til buskørsel tilpasses MOVIA s udmeldte budget, herunder, at der afsættes en reserve til flex kørsel på 250 t.kr. og at driftsudgifter i forhold til vejbelysning og digital selvbetjening håndteres via den tekniske budgetlægning IT-investeringspuljen Parterne er enige om at følgende driftsinvesteringer: kr Mobil IT løsning for sagsbehandlere i 100 Myndighedsenheden Udvide Søholmen Børnehave til en 0-6 års institution I alt Parterne er enige om at uforbrugte midler i relation til den afsatte IT og driftsinvesteringspulje i 2015 overføres til finansiering af anlæg Effektiviseringsforslag Forligsparterne er enige om at reducere budgetterne jf. nedenstående med henblik på at finansiere driftsønsker: Beløb i kr Økonomiudvalget: Kontraktstyring og -optimering Efteruddannelse Længere levetid på PC'er og skærme Ansættelse af en IT-supportelev mindre Indsatsledervagt overtages af deltidsbrandfolk Omdisponering af vedligeholdelsesopgaver Mindre driftsomkostninger i f m ny tankvogn Fælles adm. med Vej- og Ejendomscenter Opsige Turismenetværk Sjælland-Møn Generelle bemærkninger Side 18 Budget 2015

19 Generelle bemærkninger Beløb i kr Børne- og Undervisningsudvalget: Reducere budget til fællesformål, Reducere budget på øvrige fælleskonti, Tilpasning af budgetter til el, vand og varme til Tilpasning SFO-rammekonto Reduktion i budget til bogindkøb (fysiske Reduktion af budgetforøgelse (vedtaget B2014) Bygge ny institution sammenlægning af Kultur- og Trivselsudvalget: Fjerne tilskud til Jazz-klub Besparelse på folkeoplysningsrådets budget Reduktion af bibliotekets indkøb af nye materialer Opsigelse af abonnement på Plan- og Boligudvalget: Samarbejde Vej og Park/Ejendomsstaben Besparelse ved rengøringsudbud Klima- og Miljøudvalget: Effektivisering af parkeringskontrol Kildeopsporingsprojekt Samarbejde Vej og Park/Ejendomsstaben Ældre- og Genoptræningsudvalget: Reduktion af vikardækning, ferie og sygdom i aftenvagten på KLC Reduktion af rengøring på fællesarealer på KLC Nedlæggelse af ældreboliger Reduktion af arbejdstid hos aftenvagten på KLC Social- og arbejdsmarkedsudvalget: Reduktion af Rikovas driftsbudget Aflastningstilbud på B&S udvides (Hus 22) Flytning af Støtte- og Aktivitetscenteret på Udflytning af STU-Åmarken til Regnbuen Hjemmevejledning - Ændring af tildelingsmodel og Etablering af et særligt tilrettelagt botilbud med Optimering af revurderingerne på borgersager, hvor Effektiviseringsforslag i alt Parterne er enige om at der arbejdes med nedlæggelse af ældreboligbebyggelse i Ørslev med stor tomgangshusleje. Det oprindelige effektiviseringsforslag vedrørende rengøring på KLC realiseres ikke fuldt ud, med henblik på at der skal rengøres mere ved indgangspartierne på KLC. Generelle bemærkninger Side 19 Budget 2015

20 Generelle bemærkninger Reduktion i forbindelse med bibliotekets arrangementskonto håndteres primært via reduktioner i materialeindkøb. Parterne er enige om, at 1 mio. kr. af opnormeringen på dagtilbudsområdet i vedtaget i Budget 2014 skal øremærkes til finansiering af ophør af sommerferieordning på dagtilbudsområdet. Parterne præciserer, at effektivisering på fælleskonto dagtilbud omhandler reduktion af budget til lejepladstilsyn, Børneintra og midler til fælles formål vedrørende personale Anlægsprojekter Parterne er enige om, at der foretages nedenstående ændringer i forhold til vedtagne anlægsprojekter: Anskaffelse af køretøjer til brandvæsnet udskydes et år. Der afsættes en ramme i 2017 og 2018 på 3,0 mio. kr. årligt til trafiksikkerhed. Der afsættes en ramme i 2017 og 2018 på 1,85 mio. kr. til renovering af fortove. Der flyttes 2,0 mio. kr. fra 2015 til 2016 vedrørende budget til genopretning af veje. Der afsættes en ramme i 2018 på 4,0 mio. kr. til cykelstier. Der afsættes en ekstra ramme i 2018 på 1,0 mio. kr. til Ringsted Oplevelsessti. Der afsættes en ekstra ramme i 2018 på 1,0 mio. kr. til udvikling i landdistrikter. Sundhedscenter (udvidelse af KLC) udskydes fra 2015 til Parterne er enige om følgende nye anlægsønsker i budget 2015: kr Økonomiudvalget Selvbetjent kasseautomat Børne- og Undervisningsudvalget Etablering af læringsmiljøer 0.-6.klassetrin Anlægsmidler til bedre tilgængelighed på skoler Dagmarskolen og Valdemarskolen Forbedring af Dagmarskolens fysiske rammer Bygge ny institution i Benløse sammenlægning af institutioner Udvide Søholmen Børnehave til en 0-6 års institution Generelle bemærkninger Side 20 Budget 2015

21 Generelle bemærkninger kr Kultur- og Trivselsudvalget Forbedringer i gymnastiksal på Kasernen Etablering af trænings og udstrækningsredskaber i det offentlige rum Ekstra bevilling til etablering af boldbane i Gyrstinge Helhedsplan på Sportscentret Plan- og Boligudvalget Finansiering af torveprojektet Genopretning af kommunale ejendomme Kloakseparering, kommunale ejendomme Rottesikring, kommunale ejendomme (rottehandlingsplan) Udbedring af mangler, Ringsted Svømmehal Klima- og Miljøudvalget Etablering af trappe ved Eilekiersvej/Fællesvej Kærupstien, belysning med lygtepæle uden overdragelse til SEAS Genopretning af vandløb ved Gyrstinge Sø Sideudvidelse, fordelingsveje på landet Klimatilpasningsprojekter Etablering/sikring af fortov mellem skole og børnehus i Vigersted Intelligente skraldespande Forhøjelse af Pulje til Cykelstier Renovering af vejprofil, Roskildevej Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Aflastningstilbud på Bo- & Servicecentret udvides (Hus22) Ombygning af medicinudlevering på Rådgivningscentret Sundhedscenter Anlægsønsker i alt Parterne er enige om at konvertere det eksisterende anlægsbudget til Sundhedscenter på t.kr. i 2014 til finansiering af torveprojektet og at uforbrugte midler overføres til Endvidere er parterne enige om at restbudget i forbindelse med rottehandlingsplan findes i eksisterende rammebevillinger. Generelle bemærkninger Side 21 Budget 2015

22 Generelle bemærkninger Hensigtserklæringer i budget 2015 I 2015 planlægges aktiveringen og prioriteringen af kommunens erhvervsområder (fx Knudslund, Balstrup, stationsområdet og de bynære områder på hver side af motorvejen) i forlængelse af udarbejdelsen af kommuneplanstrategien. Dette sker med henblik på, at der kan afsættes midler til byggemodning, markedsføring mv. i budget 2016 og de efterfølgende år. I forbindelse med budget 2016 er der aftalt benchmarkanalyse på endnu ikke udvalgte områder. Uanset den endelige udpegning af områder hvor der skal ske konkret benchmark, ønsker Byrådet fokus på igangværende initiativer på konto 6 og handicapområdet. Der foretages en evaluering af indsatser i it-strategi på 0-16 års området med henblik på vurdering af fremtidig it-investeringer på området. Med henblik på udarbejdelse af et konkret forslag til budget 2016 udarbejdes en plan for at gøre Ringsted Å til en integreret del af de rekreative muligheder, som dels oplevelsesstien giver mulighed for, og som dels er opstået ved kommunens køb af Gyrstinge og Haraldsted søer. I politikken for kommunens ejendomme, som udarbejdes i 2015 indarbejdes bl.a. principper for håndtering af PCB, asbest, vandskade, påbud samt bæredygtighed. Endvidere fastlægges principper for optimering af brugen af ressourcerne på tværs af drift/anlæg og indre/ydre- vedligeholdelse herunder brug af ESCO. Der iværksættes et systematisk arbejde med effektivisering af vidtgående specialtilbud for at sikre, at disse fortsat er konkurrencedygtige på både kvalitet og pris. Tilskud til lejrskolen Bækken tages op i forbindelse med forhandlingerne til budget Budgettet til bogbusbetjeningen i landdistrikterne fastholdes. Der udarbejdes forslag til udvikling af serviceydelser, således at kulturtilbud og udvalgte borgerserviceydelser kan blive en del af tilbuddet. Som en del af arbejdet med ny kommuneplanstrategi udarbejdes en strategi for udbredelse af internetadgang og mobildækning. Generelle bemærkninger Side 22 Budget 2015

23 Generelle bemærkninger For at kunne betjene borgerne via telefon og internet om aftenen og i weekenden, udarbejdes der forslag til Byrådet om etablering af et call-center - evt. i samarbejde med andre kommuner. Der skal, i første halvår af 2015, gennemføres en analyse af den faktiske påstigningsfrekvens på alle buslinjer i Ringsted Kommune. Der udarbejdes en status over hvor langt kommunen er kommet med at implementere de 10 områder som KL anbefaler vedrørende hjerneskader. Herunder udarbejdes der en plan for fuld implementering af KL s anbefalinger. HENSIGTSERKLÆRINGER fra budget 2014 Afbureakratisering Der ses på, hvor vi i kommunen bruger unødig tid på dokumentation og bureakrati. Langt størstedelen er lovgivet fra Christiansborg, men de steder vi kan hjælpe med at afbureaukratisere, gør vi det. Status i juni 2014: I forbindelse med udarbejdelsen af Nulbasebudget for 2016 vil der i forbindelse med alle opgaver og ydelser i kommunen tages stilling til hvordan opgaven udføres så effektivt som muligt, og hvordan uhensigtsmæssigt bureaukrati dermed kan undgås. Generelle bemærkninger Side 23 Budget 2015

24 Generelle bemærkninger Generelle bemærkninger Side 24 Budget 2015

25 Generelle bemærkninger 1.4 Budgettets forudsætninger Boligbyggeri Budgetforslaget og demografiberegningen tager udgangspunkt i nedenstående forventninger til boligudbygning i perioden 2014 til I perioden er der i Ringsted Kommune bygget mellem 17 og 461 boliger pr. år (gennemsnitligt 170 pr. år). I årene ventes der, at blive opført i alt 296 boliger, hvilket svarer til 42 boliger pr. år - altså markant færre boliger i forhold til de historiske år; men lidt højere end i Antal boliger Opførelsesår Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger Ungdomsboliger Ældreboliger Anden boligtype Figur 1 - Historisk og forventet boligbyggeri fordelt på type, Boligbyggeriet forventes at være nogenlunde jævnt fordelt i prognoseperioden. Der er naturligvis en usikkerhed forbundet med boligudbygningen, især jo længere man fjerner sig fra Af de nyopførte boliger ventes 70 % at være parcelhuse, 15 % rækkehuse og 15 % etageboliger. Parcelhuse udgør dermed en større andel af det forventede fremtidige boligbyggeri i forhold til det historiske byggeri i perioden fra Situationen på boligmarkedet har en vidtrækkende betydning for boligudbygningen, og dermed for befolkningsudviklingen. Prognosens boligprogram, som vist ovenfor, anlægger en forsigtig tilgang, hvor boligudbygningen i alle prognoseår ligger væsentligt under boligudbygningen i tidligere år. Det er imidlertid meget usikkert om de lave vækstrater vil vare ved og boligprogrammet vil derfor blive fulgt nøje og blive revurderet i de kommende år hvis situationen ændres. Generelle bemærkninger Side 25 Budget 2015

26 Generelle bemærkninger Befolkningsprognose På baggrund af boligbyggeprogrammet samt det flyttemønster der har været de tidligere år er der i marts måned 2014 udarbejdet en ny befolkningsprognose. Prognosen er anvendt ved budgettering af følgende politikområder: Skatter, tilskud og udligning Skoler Dagtilbud til børn Ældre De resterende politikområder er budgetteret uden regulering for befolkningsudvikling. Prognosen er udarbejdet på grundlag af foranstående boligprogram. Tabellen viser befolkningstal pr. 1. januar i året. Nedenstående tabeller viser henholdsvis de faktiske folketal og indekserede folketal for forskellige aldersgrupper i prognoseperioden ( ). Folketal primo 2014 (faktiske) og folketal primo (forventede) Alder år år år år år år år år Total Indekserede folketal primo 2014 (faktiske) og indekserede folketal primo (2014 = indeks 100) Alder år år år år år år år år Total Der forventes et fald i antallet af børn og unge (0-24-årige) men til gengæld en stigning i antallet af ældre (65-årige og der over). Antallet af årige forventes i perioden stort set konstant. Generelle bemærkninger Side 26 Budget 2015

27 Generelle bemærkninger Aftale om rammerne for kommunernes økonomi i 2015 Rammen for kommunernes samlede udgifter er i økonomiaftalen mellem KL og Regeringen opgjort til mio. kr. Kommunerne kan ifølge aftalen videreføres det forventede serviceniveau for serviceudgifterne i Aktivitetsbestemt medfinansiering af regionernes sundhedsudgifter. Der forventes faldende udgifter til den aktivitetsbestemte medfinansiering i 2015 på landsplan, hvilket også forventes at være gældende for Ringsted Kommune. Overførsler og udgifter til forsikrede ledige. Som følger af reformer på beskæftigelsesområdet forventes færre udgifter i 2015 til såvel overførsler som udgifter til forsikrede ledige end i Bruttoanlæg. Den samlede anlægsramme for kommunerne er for 2015 reduceret med 0,7 mia. kr. i forhold til 2014, således at den samlede anlægsramme i 2015 udgør 17,5 mia. kr. Det sker efter en periode, hvor kommunerne har haft fremrykket anlægsprojekter og haft et højt anlægsniveau. Såfremt Ringsted Kommune skulle have et gennemsnitligt anlægsniveau i 2015 ville det svare til at vi skulle have nettoanlægsudgifter på 104 mio. kr. Anlægsniveauet udgør 60,8 mio. kr. i budget Indtægter. Indtægter udgør 4,1 mia. kr. mere end de aftalte udgifter. Dette skyldes, at der i aftalen er en ekstraordinær finansiering på i alt 4,1 mia. kr. som består af følgende dele: Balancetilskuddet løftes i 2015 ekstraordinært med 3 mia. kr. Det skal bemærkes, at tilskuddet ikke kan anvendes til service, men alene til anlæg, ekstraordinære afdrag på lån eller til styrkelse af likviditeten eller overførselsudgifter i 2015, idet tilskuddet må betragtes som engangsmidler. I fordelingen af tilskuddet indgår den enkelte kommunes grundlæggende økonomiske vilkår, hvorved Ringsted Kommunes andel udgør 22,8 mio. kr. (Kommunerne skal ikke forvente, at der vil blive en tilsvarende forhøjelse af balancetilskuddet i 2016.) Endelig forhøjes bloktilskuddet ekstraordinært med 0,6 mia. kr. som følge af de omstillingsudfordringer på skoleområdet, kommunerne står over for lokalt. Ringsted Kommunes andel heraf udgør 2,5 mio. kr. Tilskudsforøgelsen er ikke i budgettet udmøntet til skoleområdet Nye skøn for pris- og lønudvikling Budgettet for 2015 og overslagsårene 2016 til 2018 er forudsat prisudviklet som vist i tabellen nedenfor: Generelle bemærkninger Side 27 Budget 2015

28 Generelle bemærkninger Udgiftsart Løn 1,12 2,00 2,00 2,00 2,00 Brændsel 0,40 3,00 1,61 1,61 1,61 Øvrige varer og anskaffelser -0,10 1,15 1,61 1,61 1,61 Entreprenør- og håndværkerydelser 0,50 0,90 0,90 0,90 0,90 Øvrige tjenesteydelser 1,90 2,10 2,10 2,10 2,10 Løn og priser i alt 1,32 1,89 1,89 1,89 1,89 Kilde: KL's budgetvejledning 2015 Generelle bemærkninger Side 28 Budget 2015

29 Generelle bemærkninger Ændringer i kommunens opgaver (Lov- og cirkulæreprogram) Kommunens statstilskud blevet reduceret som følge af ændringer i kommunernes opgaver. Som følge heraf, er driftsbudgetterne på de berørte områder som udgangspunkt blevet reguleret med kommunens andel af ændringen af statstilskud. Beløb i kr Vederlag for varetagelse af kommunale hverv (Kommunen er kompenseret med kr. men de faktiske udgifter i Ringsted Kommune er beregnet til kr.) Merudgifter til administration som følge af reformer på arbejdsmarkedsområdet Ny sygedagpengemodel Landsdækkende screening for tyk- og endetarmskræft (Kræftplan III) Regulering af tidligere DUT-sag Styrket rehabilitering af kræftpatienter Socialstyrelsen overtager ansvaret for at tilvejebringe de specialrådgivningsydelser der i dag hører under de landsdelsdækkende undervisnigstilbud. Kommunens bloktilskud er blevet reduceret med kr. årligt, men kommunens faktiske besparelse på er på kr. Vejledning om uddannelse og erhverv Erhvervsuddannelsesreformen medfører væsentlige besparelser på vejledningsområdet af elever. Lov om erhvervsuddannelser Ændring af lov om erhvervsuddannelser, hvor der indføres karakterkrav til erhvervsuddannelserne, forventes at medføre en stigning i 10. klasseaktiviteten i DUT sager i alt = mindreudgift. Uden fortegn = merudgifter. 1.5 Skatter og takster I bilaget vedrørende skatter og takster fremgår de fremskrevne takster for 2015, der er forudsat i budgettet. Nedenfor er bemærkninger til takstberegningerne Takstberegninger i budgettet Generelle bemærkninger Side 29 Budget 2015

30 Generelle bemærkninger Skatter I forhold til 2014 er dækningsafgift nedsat fra 9 til 7,5. Administration m.v. Takster er fremskrevet med generel prisudvikling bortset fra takster hvor taksterne i forvejen var fastsat til maksimum jfr. retsgrundlaget. Bygningsgebyr Gebyrer for behandling af byggesager vil blive reguleret fra 1. januar Vej og Park Bidrag til parkeringsfond er prisfremskrevet. Principperne for beregning er fastsat af Byrådet i Renovation Taksten er fastsat ud fra et hvile-i-sig-selv-princip. Stigningen fra 2014 skyldes generel prisregulering. Skoler Taksterne er fremskrevet med generelle prisstigninger jfr. KL s udmeldinger. Dagtilbud til børn Taksterne er beregnet på baggrund af Dagtilbudslovens 32, hvoraf det fremgår, at forældrenes egenbetaling højest må udgøre 25 % af de budgetterede driftsudgifter excl. ejendomsudgifter. Forældrenes egenbetaling er beregnet, så den udgør det maksimale. I 2015 stiger forældrebetalingen mere end den generelle prisudvikling, idet der fra 2015 er givet samlede merbevillinger på 5,4 mio. kr. til øget normering på 0-6 års området. Tilskud til privatinstitutioner, privat børnepasning og pasning af egne børn fastsættes ud fra samme grundlag som forældrebetalingen hvorfor der her et tilsvarende stigninger. Ældre Taksterne er beregnet i henhold til servicelovens 161 og 174. Valgfrie ydelser på plejehjem: Døgnkosten er lovbestemt og er reguleret med satsreguleringsprocenten på 1,8 %. De øvrige servicepakkebetalinger skal hvile i sig selv over en 4-årig periode. Gæster på besøg: Taksterne er prisreguleret med generel prisstigning. Generelle bemærkninger Side 30 Budget 2015

31 Generelle bemærkninger Kultur og trivsel Leje af Ringsted Idrætsanlæg og Dyrskuepladsen fremskrives med generel prisstigning, timeprisen dog afrundet. Gebyrer for benyttelse af Ringsted svømmehal samt bibliotekets bødetakster fastsættes uændret i Budgetopgørelse Opgørelsen viser budget 2014 excl. overførsler fra 2013 og budget Alle år vises i 2015-priser. I de specielle bemærkninger uddybes bevillingerne i de enkelte udvalgs- og politikområder. Generelle bemærkninger Side 31 Budget 2015

32 Generelle bemærkninger kr. i 2015-priser 2014 excl. ovf Indtægter Økonomiudvalget Skatter, tilskud og udligning Skattefinansieret drift Økonomiudvalget Ledelse og personale Erhverv og turisme Borger- og brugerinddragelse Redningsberedskab Teknisk serviceudgiftspulje Investerings- og effektiviserinspulje Klima- og Miljøudvalget Tværgående klima 191 Miljø og natur Trafik, vej og park Plan- og Boligudvalget By og bolig Børne- og Undervisningsudvalget Skoler Dagtilbud til børn Børn og unge Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Social Arbejdsmarked Ældre- og Genoptræningsudvalget Ældreliv Kultur- og Trivselsudvalget Kultur Fritid og sundhed Skattefinansieret drift i alt Pris- og lønregulering Renter Økonomiudvalget Renter Resultat af ordinær drift "-" = Indtægt. Uden fortegn = udgift. Generelle bemærkninger Side 32 Budget 2015

33 Generelle bemærkninger kr. i 2015-priser 2014 excl ovf. Skattefinansieret anlæg Økonomiudvalget Anlæg under Økonomiudvalget Klima- og Miljøudvalget Tværgående klima Miljø og natur Trafik, vej og park Plan- og Boligudvalget Tværgående anlæg Børne- og Undervisningsudvalget Dagtilbud til børn Børn og unge Skattefinansieret anlæg i alt Køb og salg Økonomiudvalget Køb og salg Resultat af skattefinansierer område Brugerfinansieret drift Klima- og Miljøudvalget Renovation Brugerfinansieret drift i alt Resultat i alt Finansielle poster Økonomiudvalget Ekstraordinært finansieringstilskud Pulje arbejdsmarkedsområdet Øvrige finansforskydninger Optagne lån Afdrag på lån Likviditetsvirkning af overførsler fra Ændring af likvide aktiver ("-" = kasseforbrug) "-" = Indtægt. Uden fortegn = udgift. Generelle bemærkninger Side 33 Budget 2015

34 Generelle bemærkninger Generelle bemærkninger Side 34 Budget 2015

35 2 Specielle bemærkninger

36

37 Specielle bemærkninger 2.1 Økonomiudvalget Skatter og tilskud Kommunen modtager skatteindtægter fra beskatning af indkomster og beskatning af ejendomsværdier. Hertil kommer indtægter fra tilskud og udligning. Indkomstskatter Indkomstskatter udgør godt 90 % af de samlede skatteindtægter. For så vidt angår skat af almindelige indkomster fastsætter kommunen selv den kommunale udskrivningsprocent og kan herigennem påvirke indtægterne. Udskrivningsprocenten er i budgettet for 2015 fastsat til uændret 26,7 %. For så vidt angår indkomster i selskaber er beskatningens størrelse lovbestemt. Kommunen har derfor ingen direkte indflydelse på størrelsen af disse indtægter. Grundværdier Grundværdier beskattes dels gennem grundskyld og dels gennem dækningsafgift på erhvervsejendomme. Kommunen kan fastsætte grundskylden til mellem 16 og 34 og dækningsafgiften til mellem 0 og 10. Grundskylden er i budgettet fastsat til 24,74 og dækningsafgiften er fastsat til 7,5. Budgettering af indkomstskatter Staten giver kommunerne valget mellem enten selv at budgettere udskrivningsgrundlaget (borgernes samlede selvangivne skattepligtige indkomster) eller vælge et statsgaranteret udskrivningsgrundlag. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2015 er beregnet på grundlag af selvangivne indkomster for 2012, fremskrevet til 2015-niveau med en landsgennemsnitlig indkomstudvikling og en landsgennemsnitlig befolkningsudvikling. Afgørende for, om kommunen skal vælge statsgaranteret udskrivningsgrundlag eller selvbudgettere udskrivningsgrundlaget er således kommunens egne forventninger dels til indkomstudviklingen pr. skatteyder og dels til befolkningsudviklingen samt udligningsvirkningen heraf. Hvis der vælges statsgaranteret udskrivningsgrundlag, sker der ikke efterreguleringer ved den endelige opgørelse af borgernes selvangivne indkomster. Det vil sige, at gevinster eller tab tilfalder eller bæres af staten. I budgettet for 2015 er valgt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Tilskud og udligning De generelle tilskud består dels af statstilskud, som alle kommuner modtager, og dels af udligningsordninger for forskelle i beskatningsgrundlag og forskelle i udgiftsbehov. Specielle bemærkninger Side 37 Budget 2015

38 Specielle bemærkninger Alle kommuner skal varetage de samme opgaver, men kommunerne er ikke ens med hensyn til beskatningsmuligheder og befolkningssammensætning. Kommunerne har således meget forskellige udgangspunkter. Det kommunale udligningssystem er med til at udligne disse forskelle, således at der sikres et mere ensartet forhold mellem kommunernes skatteprocent og det serviceniveau borgerne oplever. Statstilskud Statens tilskud til kommunerne fastsættes i forbindelse med aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening for det kommende år. En del af statstilskuddet gives som budgetgaranti. Gennem budgetgarantien kompenseres kommunerne under ét for henholdsvis stigninger og fald i de arbejdsløshedsafhængige udgifter (kontanthjælp/aktivering, integration af flygtninge, førtidspension). Hvert år ændres det tilskud, kommunen får i budgetgaranti, med følgende tre elementer: En efterregulering af forskellen mellem det senest kendte endelige regnskab (2013) og et midtvejsskøn for regnskabet (2014). En fremadrettet budgetgaranti for den skønnede udvikling fra to år forud for budgetåret (2013) til budgetåret (2015). En permanent endelig regulering beregnet på grundlag af udviklingen fra året tre år forud for budgetåret (2012) til året to år forud for budgetåret (2013). Bevillingsoversigt Beløb i kr. Korrigeret Budget Overslag Overslag Overslag Udvalgsbevilling - udgifter Afregning vedrørende skrå skatteloft Regulering tilskud/udlign., tidl. år Grundbidrag til sundhedsvæsnet Tilbagebet. af refusion af købsmoms Udvalgsbevilling - udgifter i alt Udvalgsbevilling - indtægter Forskudsbeløb af indkomstskat Selskabsskatter Grundskyld Dækningsafgift Øvrige skatter Statstilskud Udligning, skat og udgiftsbehov Udligning af selskabsskat Udligning vedrørende udlændinge Særlige tilskud Udvalgsbevilling - indtægter i alt Nettobevilling i alt Specielle bemærkninger Side 38 Budget 2015

39 Specielle bemærkninger Noter til bevillingsoversigt: Afregning vedrørende skrå skatteloft I henhold til personskatteloven er den højeste marginale indkomstskattesats 59 %. Hvis summen af den kommunale udskrivningsprocent og højeste statsskat overstiger 59 % skal skatteyderne have nedsat topskatten, svarende til forskellen mellem førnævnte sum og 59 %. Såfremt kommunen efter 2006 har sat skatten op, finansierer kommunen den del af skattenedsættelsen der kan henføres til skatteforhøjelsen. Det afsatte beløb vedrører således skattestigningen på 1 % fra 2007 til Regulering tidligere år Efter indgåelse af aftale mellem Regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2015 opdagede Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, at der var fejl i grundlaget for beregning af kommunernes medfinansiering af sundhedsområdet. Fejlen bevirker, at Ringsted Kommune i 2015 kan forvente en midtvejsregulering af bloktilskuddet på 4,9 mio. kr. Kommunen kan samtidig forvente tilsvarende lavere udgifter til medfinansiering af sundhedsområdet. Grundbidrag til sundhedsvæsnet Kommunen betaler et udviklingsbidrag til regionerne som en del af finansieringen af sygehusvæsenet. Beløbet udgør 127 kr. pr. indbygger, svarende til en udgift på 4,3 mio. kr. Tilbagebetaling af refusion af købsmoms Kommunen skal på en række områder tilbagebetale en del af den modtagne købsmoms til udligningsordningen. De væsentligste områder er: Moms af udgifter til drift af udlejningsboliger hvor moms af driftsudgifterne tillige bliver modsvaret af huslejeindtægter. En andel på 17,5 % af de tilskud kommunen modtager fra fonde, private foreninger, institutioner samt til anlægstilskud fra EU. Der afsættes en tilbagebetaling på 0,5 mio. kr. årligt. Forskudsbeløb af indkomstskat Forskudsbeløb er det beløb, staten udbetaler kommunerne i a conto skat. Forskudsbeløbet udgør i ,7 % af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag på mio. kr. Selskabsskat Den selskabsskat, der afregnes til kommunerne i 2015 vedrører indkomståret Skatten vil i 2015 indbringe 14,2 mio. kr., hvilket er 4,4 mio. kr. mere end i Der forventes et tilsvarende niveau i efterfølgende år. Specielle bemærkninger Side 39 Budget 2015

40 Specielle bemærkninger Grundskyld og dækningsafgift Ejendomsskatter og dækningsafgift er budgetteret som i nedenstående tabel. Grundlaget for beregning af dækningsafgift af erhvervsejendomme er de seneste år faldet som følge af lavere vurderinger på erhvervsejendomme og offentlige ejendomme. I kr Vurdering Promille Provenu Vurdering Promille Provenu pr. 1/ pr. 1/ Grundværdier ,74 1) ,74 1) Grundværdier, produktionsjord ,2 2) ,2 2) Dækningsafgiftspligtig værdi af erhvervsejendommes forskelsværdi ,0 3) ,5 3) Offentlige ejendomme: Grundværdier ,37 4) ,37 4) 300 Forskelsværdier ,75 5) ,75 5) I alt ) Promillen skal mellem 16 og 34. 2) 3) 4) Promillen må i 2015 maksimalt være 7,2. Promillen må maksimalt være 10, og kan fastsættes uafhængigt af grundskyldspromillen. Promillen skal være halvdelen af grundskyldspromilllen. 5) Promillen må maksimalt være 8,75 Det er forudsat at grundværdier i overslagårene har en landsgennemsnitlig stigning. Dækningsafgift er budgetlagt uden stigning. Øvrige skatter Øvrige skatter omfatter bruttoskat efter Kildeskatteloven (Den såkaldte forskerskat) samt dødsboskat. Kommunen vil ikke i 2015 modtage forskerskat, men til gengæld 2,3 mio. kr. i dødsboskat, hvilket er et ekstraordinært højt beløb. I 2014 modtager kommunen kr. i dødsboskat. I er skønnet for skatterne forudsat at være nul. Statstilskud Kommunen modtager statstilskud som en del af kommunens samlede finansiering. I tilskuddet er indeholdt kompensation for nye opgaver (Lov- og cirkulæreprogrammet) samt balancetilskud. Tilskuddet falder markant fra 2014 til Faldet skyldes dels, at det ekstraordinære finansieringstilskud i 2015 skal optages som et særligt tilskud og dels en forventning om færre udgifter vedrørende overførsler til personer. Udligning Udligningen beregnes ud fra kommunens beregnede strukturelle underskud, der opgøres som forskellen mellem det beregnede udgiftsbehov og skatteindtægterne. Det strukturelle underskud er udtryk for en kommunes samlede økonomiske situation, og viser således, om kommunen er i stand til at finansiere sit udgiftsbehov ved opkrævning af skat. Ringsted Kommune har et strukturelt underskud, og modtager et tilskud på 58 pct. heraf. Specielle bemærkninger Side 40 Budget 2015

41 Specielle bemærkninger Udligning, selskabsskat Ringsted Kommune har færre indtægter fra selskabsskatter end gennemsnittet og modtager derfor i ,3 mio. kr. i tilskud fra udligningsordningen. Der opnås 14,3 mio. kr. i selskabsskat jfr. note ovenfor. Udligning, Udlændinge Udligningsordning vedrørende udlændinge har til formål at udligne kommunernes gennemsnitlige merudgifter i forbindelse med integration og sprogundervisning m.v. til udlændinge. Kommunen modtager 3,4 mio. kr. fra udligningsordningen. Særlige tilskud Kommunen modtager i 2015 følgende særlige tilskud: Tilskud til skattenedsættelse Beskæftigelsestilskud Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud Tilskud til omstilling af folkeskolen Tilskud til et generelt løft af ældreplejen Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen I alt 4,5 mio. kr. 63,0 mio. kr. 3,1 mio. kr. 2,5 mio. kr. 3,7 mio. kr. 5,0 mio. kr. 81,8 mio. kr. Herudover modtaget kommunen 22,8 mio. kr. i ekstraordinært tilskud. Tilskuddet er i budgettet optaget som en ekstraordinær post. Specielle bemærkninger Side 41 Budget 2015

42 Specielle bemærkninger Specielle bemærkninger Side 42 Budget 2015

43 Specielle bemærkninger Ledelse og Personale Beskrivelse af fagområdet Bevillingen Ledelse og Personale er opdelt i udvalgs- og institutionsbevillinger. Der er 9 udvalgsbevillinger. Økonomiudvalgets rådighedskonto dækker hovedsagligt udgifterne til aviser til politikere samt kontingent til kommunale sammenslutninger. Den politiske organisation dækker udgifterne til vederlag til politikerne, udgifter i forbindelse med valg, samt udgifter i forbindelse med diverse råd og nævn. Pensioner dækker kommunens udgifter til tjenestemandspensioner. Revision dækker udgifterne til både lovpligtig basis-revision, samt tilkøbte revisionsopgaver. Diverse vederlag for opkrævning af attester er en indtægtsbevilling, som dækker kommunens indtægter i forbindelse med udstedelse af diverse attester så som f.eks. sundhedskort. Lægeerklæringer er en udgiftsbevilling til udgifter i forbindelse med indhentelse af lægeerklæringer i Børne- og familieafdelingen, Ungeenheden og Jobcentret. Arbejdsskadeforsikringer dækker over udgifterne til administration af- samt erstatninger vedr. arbejdsskader. Administrationsbidrag fra konto 5 er en indtægtsbevilling, som dækker det 4 pct. overhead, som kommunen opkræver på taksterne for de takstfinansierede specialiserede tilbud. Under ledelse og personale er der reelt 3 institutionsbevillinger, men af styringsmæssige og tekniske grunde er bevillingen til centrene opdelt i en bevilling til drift af de enkelte centre, og en til konti, som nok administreres af de enkelte centre og som de er ansvarlige for, men som ikke vedrører den egentlige drift. Institutionsbevilling Administration - centre skal dække udgifterne til drift af de enkelte centre. Institutionsbevilling Administration - fælles dækker udgifterne til en bred vifte af administrative opgaver. Over halvdelen af budgettet vedrører udgifter til IT, men herudover er der udgifter til bl.a. post, scanning og porto, fremmed advokatbistand, kantinedrift i administrationsbygningerne, lederuddannelse, MED- og HMU-udvalg. Disse konti er fordelt i centrene. Puljer indeholder hovedsagligt midler fra trepartspuljerne (lederuddannelse og kompetenceudvikling af medarbejdere), men også en pulje til tillidsrepræsentantarbejde. Der er fra 2015 permanent flyttet 1,1 mio. kr. uforbrugte puljemidler til Administration fælles til oprettelse af pulje til bl.a. politisk besluttede konsulentundersøgelser f.eks. BDO-Budget 2016, rengøringsanalyser m.v. Specielle bemærkninger Side 43 Budget 2015

44 Specielle bemærkninger Barselspuljen er en pulje der uddeles, så de enkelte arbejdspladser får fuld lønkompensation ved fravær i forbindelse med barseler og graviditetsgener. Økonomisk politik for Ringsted kommune for Den økonomiske politik skal sikre en konsolideret økonomi ved udgangen af Det er således vigtigt, at der i perioden føres en stram økonomistyring med henblik på fastholdelse af likviditet og overholdelse af kassekreditreglen, samt at uforudsete og uundgåelige udgifter kan håndteres uden forringelse af likviditeten. På sigt vil en stram økonomistyring kombineret med eventuelt stigende indtægter, tilvejebringe et større råderum til service- og anlægsudgifter, vækstinitiativer eller ændringer i udskrivningsprocenterne. Den økonomiske politik definerer en række pejlemærker, som Byrådet kan styre efter. Den skal understøtte økonomistyringen herunder konkretisering af målsætninger. Den økonomiske politik indeholder på denne baggrund følgende overordnede fokusområder med tilhørende målsætninger: 1. Overskud på den ordinære drift på 125 mio. kr. fra Fra 2015 afsættes 110 mio. kr. til anlæg, afdrag på lån og likviditetsopbygning, hvilket kan afholdes indenfor rammerne af et overskud på 125 mio. kr. 2. Teknisk serviceudgiftspulje. Etablering af en teknisk servicepulje på budgetlovens maksimale størrelse i ,3 mio. kr. 3. Niveau for anlægsrammen. Det skattefinansierede anlægsbudget udgør mio. kr. årligt i perioden Hertil kommer byudviklingsprojekter (køb og salg). Fra 2018 og fremefter udgør det skattefinansierede anlægsbudget 65 mio. kr. 4. Budgetmodel. Det tekniske budget pris- og lønfremskrives og på områderne, dagtilbud, skoler og ældre reguleres med ændringer i demografisk udvikling. 5. Tilvejebringelse af et økonomisk råderum til servicemæssige omprioriteringer. Der tilvejebringes et prioriteringsrum, der giver mulighed for at finansiere eventuelle budgetønsker. 6. Skatteudskrivning. På sigt kan en sænkning af skatteudskrivningen bidrage til at øge interessen for at flytte til Ringsted Kommune. Skatteniveauet nedbringes, når det økonomiske råderum tillader det. 7. Økonomiaftalen mellem KL og regeringen. Det er en forudsætning i forbindelse med budgetvedtagelsen, at aftalen mellem KL og Regeringen er overholdt. 8. Kassebeholdningen og den gennemsnitlige likviditet. Den gennemsnitlige likviditet skal ved udgangen af 2017 minimum være 120 mio. kr. På lang sigt arbejdes der på, at ultimo likviditeten hvert år skal være på 3 pct. af kommunens samlede bruttodrifts- og anlægsudgifter. 9. Gældens størrelse. De samlede årlige gældsafdrag udgør ca. 40 mio. kr. Specielle bemærkninger Side 44 Budget 2015

45 Specielle bemærkninger 10. Opfølgning i relation til den økonomiske politik. Byrådet skal løbende have en orientering om opfyldelsen af målsætningerne i den økonomiske politik. Overførselsadgangen fastsættes til mellem 5 og 10 pct. for daginstituioner og 2 og 5 pct. for kommunens øvrige institutioner. Merforbrug overføres fuldt ud. Bevillingsoversigt Beløb i kr. Korrigeret Budget Overslag Overslag Overslag Udvalgsbevilling - udgifter Økonomiudvalgets rådighedskonti Politisk organisation Tjenestemandspensioner Revision Div. vederlag for opkræv. og attester Lægeerklæringer Arbejdsskadeforsikringer Udvalgsbevilling - udgifter i alt Udvalgsbevilling - indtægter Administrationsbidrag fra konto Politisk organisation Revision Div. vederlag for opkræv. og attester Udvalgsbevilling - indtægter i alt Nettoudvalgsbevilling i alt Institutionsbevilling - udgifter Administration - Centre Administration - fælleskonti Puljer Barselspulje Institutionsbevilling - udgifter i alt Institutionsbevilling - indtægter Administration - Centre Administration - fælleskonti Institutionsbevilling - indtægter i alt Nettoinstitutionsbeviling i alt Nettobevilling i alt Specielle bemærkninger Side 45 Budget 2015

46 Specielle bemærkninger Erhverv og turisme Udviklingstendenser Kommunalreformen har placeret ansvaret for iværksætteri og service til små og mellemstore virksomheder i kommunerne. Hvor erhvervsservicen før var et delt ansvar mellem stat, amter og kommuner, er den nu entydigt forankret i kommunerne. Kommunerne er blevet den offentlige sektors indgang til iværksætteri og vækst. Kommunerne tager sig af den basale erhvervsservice og erhvervsfremme, mens de regionale væksthuse leverer den specialiserede erhvervsservice. Ringsted Kommunes erhvervsservice og erhvervsudvikling koordineres i øvrigt i tæt samarbejde med Ringsted Erhvervsforum. Med regeringens Vækstplan for dansk turisme lægges der op til en ny organisering og prioritering den samlede turismeindsats på tværs af stat, regioner og kommuner, så der opnås større effekt af de offentlige investeringer i dansk turisme. Målsætningen er at dansk turisme frem mod 2020 skal opnå vækstrater på mindst samme niveau som i de andre europæiske lande, og det skal nås ved at igangsætte en række initiativer på følgende fire områder: 1) Bedre styring af den offentlige turismefremmeindsats 2) Service- og kvalitetsløft i dansk turisme 3) Væksten i storby- og erhvervsturismen skal øges 4) Kyst- og naturturismen skal udvikles Målsætninger, indsatsområder og handlingsplaner De overordnede rammer for det erhvervspolitiske arbejde er fastlagt i: Byrådets vision Planstrategien Ringsted Kommunes Erhvervspolitik, der forventes revideret i 2015 i tæt samarbejde med Ringsted Erhvervsforum og virksomhederne i Ringsted Kommune Helt overordnet er målet for erhvervsområdet at tilbyde erhvervslivet gode rammevilkår og en professionel erhvervsservice, der bidrager til vækst for iværksættere, eksisterende virksomheder, og gør det attraktivt for nye virksomheder at etablere sig i Ringsted Kommune. Arbejdet på erhvervsområdet kan i hovedtræk beskrives med udgangspunkt i fire kerneområder: Erhvervsudvikling politik, rammevilkår, profilering, fastholdelse og tiltrækning Erhvervsservice viden og vejledning med udgangspunkt i den enkelte virksomhed Èn indgang for erhvervslivet let tilgængelig, hurtig og tværfaglig sagsbehandling Ringsted Erhvervsforum samarbejde og dialog med erhvervslivet Specielle bemærkninger Side 46 Budget 2015

47 Specielle bemærkninger På området Erhvervsudvikling vil vi: Fastholde eksisterende og tiltrække nye virksomheder Skabe gode rammevilkår Det vil vi gøre ved at arbejde inden for følgende indsatsområder: Erhvervspolitik Profilering og tiltrækning Uddannelse og arbejdskraft Klynger og udvikling af erhvervsområder Samarbejde På området Erhvervsservice vil vi: Bidrage til vækst gennem viden, vejledning og formidling Det vil vi gøre ved at arbejde inden for følgende indsatsområder: Kurser, vejledning, arrangementer Vækstfabrik Information Samarbejde Koble aktører På området Ringsted Kommunes Erhvervspolitik vil vi: Sikre at virksomhederne oplever en let tilgængelig, hurtig og professionel erhvervsservice Det vil vi gøre ved at arbejde inden for følgende indsatsområder: Internt erhvervsnetværk Modtage og koordinere konkrete sager På området Ringsted Erhvervsforum vil vi: Bidrage til samarbejde og netværk mellem virksomhederne Understøtte dialogen mellem erhvervslivet og Ringsted Kommune Det vil vi gøre ved at arbejde inden for følgende indsatsområder: Sekretariatsbetjening af Ringsted Erhvervsforum Facilitering af netværk Tovholder for diverse arrangementer Rekruttering af nye medlemmer Hovedindsatserne i Ringsted Kommunes turismestrategi er at styrke erhvervsturismen og besøgsturismen. I 2015 vil indsatserne fortsat være, at: Specielle bemærkninger Side 47 Budget 2015

48 Specielle bemærkninger kommunens arbejde med turisme yderligere samtænkes med bosætningsindsatsen og indsatsen for at give Ringsteds borgere og besøgende flere events og oplevelsesmuligheder. der i kommunens arbejde med turisme tænkes i værditilvækst i de lokale virksomheder, herunder et fokus på at fremme erhvervsturismen og samarbejdet mellem nøgleaktører på dette område. der arbejdes i retning af en mere decentral turismeservice, således at turisterne hjælpes på de lokale turistattraktioner mv. og via mere digitale løsninger Bevillingsoversigt Beløb i kr. Korrigeret Budget Overslag Overslag Overslag Udvalgsbevilling - udgifter Erhvervsfremme og turisme Udvalgsbevilling - udgifter i alt Nettobevilling i alt Specielle bemærkninger Side 48 Budget 2015

49 Specielle bemærkninger Borger- og brugerinddragelse Udviklingstendenser Med strukturreformen i 2007 blev afstanden mellem borgerne og kommunalpolitikerne mange steder større. Selv om Ringsted Kommune ikke blev sammenlagt med andre kommuner, møder kommunen forventninger fra borgerne om inddragelse, dialog og åbenhed. Det klassiske eksempel på borgerinddragelse er borgermødet, men i de senere år har især digitale inddragelsesformer vundet indpas, for eksempel elektroniske borgerpaneler, online spørgeskemaer og debat på internettet, for eksempel på blogs og andre sociale medier. Erfaringerne viser, at de nye værktøjer giver nye muligheder og udfordringer. Samtidig viser erfaringerne, at det er afgørende, at den myndighed, der gerne vil i dialog med sine borgere og brugere, udvælger dialogformer, der svarer til målgruppen man kan dog ikke komme alle i tale via internettet. Udfordringen er således at kende og bruge mange forskellige inddragelsesteknikker, når kommunen vil i dialog med sine borgere for at generere nye idéer, implementere nye løsninger og få respons på sine tiltag. Målsætninger, indsatsområder og handlingsplaner Ringsted Kommune arbejder med inddragelse af borgere og brugere på en lang række områder: Både i dagligdagen gennem brugerbestyrelser, brugerundersøgelser, høringer og lignende, men også ved de mere overordnede og principielle beslutninger og udviklingstiltag, hvor der afholdes bruger- og borgermøder, dialog og debat på nettet, gennemføres forskellige former for spørgeskema- og interviewundersøgelser og lignende. Arbejdet med borger- og brugerinddragelse samt kommunikation sker i forlængelse af kommunens vision og på den baggrund udarbejdes en kommunikations- og borgerinddragelsespolitik, der udstikker de overordnede strategiske mål for kommunens kommunikation og borgerinddragelse. Politikken skal understøtte organisationen i kommunikationen med kommunens mange interessenter. I 2015 vil Ringsted Kommune fastholde sit fokus på at inddrage borgerne i kommunens beslutninger. Helt konkret vil Ringsted Kommune særligt: Arbejde med implementeringen af den nye kommunikations- og borgerinddragelsespolitik, der bl.a. skal bruges til at indføre fælles retningslinjer for bruger- og borgerinddragelse og synliggøre mulighederne for borgerinddragelse i nærdemokratiet. Gennemføre borgerundersøgelser i relation til temaer, som kommunen ønsker at arbejde med - fx gennem borgerpanelet. Sikre implementering og videreudvikling af Kommunens nye hjemmeside på ringsted.dk. Hjemmesiden er mange borgeres første møde med kommunen. Det er Specielle bemærkninger Side 49 Budget 2015

50 Specielle bemærkninger derfor vigtigt at sikre smidighed og mulighed for hurtigt at sætte sig ind i tematikker og muligheder for inddragelse. Arbejde med at inddrage sociale medier, der muliggør dialog og inddragelse. Bevillingsoversigt Beløb i kr. Korrigeret Budget Overslag Overslag Overslag Udvalgsbevilling - udgifter Borgerinformation Udvalgsbevilling - udgifter i alt Nettobevilling i alt Specielle bemærkninger Side 50 Budget 2015

51 Specielle bemærkninger Redningsberedskabet Beskrivelse af fagområdet Redningsberedskabets virksomhed kan opdeles i følgende områder: Brandmyndigheden: Brandmyndighedens arbejdsopgaver omfatter brandsyn, brandteknisk byggesagsbehandling og brandteknisk rådgivning. I Ringsted Kommune er der ca. 300 virksomheder og institutioner, hvor brandmyndigheden foretager brandsyn. Brandmyndigheden er også involveret i forbindelse med lejlighedstilladelser, fyrværkeritilladelser, overnatningsarrangementer, festivaler m.v. Brandmyndigheden forestår den overordnede beredskabsplanlægning i Ringsted kommune samt medvirker i det generelle sikkerhedsforebyggende arbejde herunder risikostyring. Det operative beredskab, som i hverdagen er Ringsted Brandvæsen med brandstation på Rønnedevej 11, foretager brandslukning, redning og forureningsbekæmpelse. Brandvæsenet råder over 2 autosprøjter, 2 tankvogne, 1 30 m. drejestige, 1 slangetender samt 1 pionervogn og har hele Ringsted Kommune som udrykningsområde, der omfatter ca indbyggere og et areal på ha. Den frivillige del af beredskabet har primært til opgave at kunne indkvartere og forpleje evakuerede, men derudover også at bistå det daglige beredskab i alle tænkelige situationer både i dagligdagen som i krise og katastrofelignende situationer. De frivillige er vellidte deltagere som samarittervagter ved mange arrangementer i kommunen f.eks. Ringsted Festivalen, sportsarrangementer, koncerter i Kongrescenteret m.fl. Derudover benyttes samaritterne til alle BMX-stævner og motorcross-stævner på Sjælland. I 2014 deltog samaritterne ved ca. 40 arrangementer. De frivillige indgår endvidere i en samarbejdsaftale med et lokalt skadesservicefirma. Forebyggende opgaver, som kurser i førstehjælp, elementær brandbekæmpelse afholdes jævnligt. Ligeledes foretages kampagner for skoler, institutioner, private virksomheder m.v. jævnt hen over året. Der er ca. 50 ABA anlæg (automatiske brandalarmer) tilkoblet vagtcentralen. Serviceopgaver udført for kommunen er blevet en væsentlig del af brandvæsenets daglige drift såvel i som udenfor normal åbningstid. Der foretages eftersyn af førstehjælpsudstyr på alle de kommunale institutioner i Ringsted, herunder også et stigende antal hjertestartere. Opgaver som autoassistance til kommunens køretøjer, kørsel til læge, akut afspærring af veje, løft i hjemmeplejen, akut bygningsassistance, afhentning af døde dyr på kommunale veje forestås i hele døgnet. Til brandvæsens automatiske vagtcentral er tilsluttet ca. 50 AIA anlæg (tyverialarmer) samt 10 elevatoralarmer. Der er årligt ca. 225 servicealarmudkald, hvor vagthavende indsatsleder typisk indenfor 5 10 min. er på lokaliteten. Henvendelse fra politi eller borgere udenfor kommunens åbningstid sker i øvrigt ofte til vagthavendes telefonnummer. Udviklingstendenser En ny strukturreform vedtaget for dansk redningsberedskab medfører at der fremover senest pr. 1/ kun skal være 20 storbrandvæsener i Danmark. Det forventes at de nye storbrandvæsener skal bindes sammen i en anden selskabsform ift. de i dag lokalt forankret kommunale brandvæsener. Specielle bemærkninger Side 51 Budget 2015

52 Specielle bemærkninger Med strukturreformen følger besparelser i både 2015 og Målsætninger, indsatsområder og handlingsplaner Den forestående sammenlægningsproces vil blive det store fokus- og arbejdsområde i Bevillingsoversigt Beløb i kr. Korrigeret Budget Overslag Overslag Overslag Institutionsbevilling - udgifter Redningsberedskab Institutionsbevilling - udgifter i alt Institutionsbevilling - indtægter Redningsberedskab Institutionsbevilling - indtægter i alt Nettobevilling i alt Specielle bemærkninger Side 52 Budget 2015

53 Specielle bemærkninger 2.2 Klima- og Miljøudvalget Natur og miljø Beskrivelse af fagområdet Hovedopgaverne inden for fagområdet er myndighedsopgaver i forhold til miljøbeskyttelsesloven, husdyrloven, naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven, vandforsyningsloven, jordforureningsloven og miljømålsloven. Driftsopgaver inden for vandløbsvedligeholdelse, dagrenovation og skadedyrsbekæmpelse, samt politisk besluttede indsatsområder om klima og Agenda 21. Vandplaner og vandløb Kommunen vedligeholder 180 km vandløb efter de gældende regulativer, der tager hensyn til både afstrømnings- og naturmæssige forhold. Der gennemføres restaureringsprojekter med henblik på at forbedre natur- og miljøforholdene i vandløbene. Staten vedtog Vand- og Naturplaner i december I december 2012 blev vandplanerne underkendt i Natur- og Miljøklagenævnet, hvilket betød, at kommunens Vandhandleplan blev trukket tilbage. Vandplanerne er blevet endelig vedtaget i efteråret Udfordringen bliver at realisere dem inden udgangen af De største indsatser i Ringsted Kommune vedrører vandløbsrestaurering og etablering af fosforvådområder. Der er gennemført tre forundersøgelser af disse indsatser. Det er endnu uafklaret hvorvidt indsatserne/projekterne kan gennemføres. Kommunen skal i 2015 udarbejde en vandhandleplan i overensstemmelse med de nye vedtagne vandplaner samt realiserede indsatser. Ringsted Kommune har i 2014 som noget nyt udarbejdet forslag til indsatsprogram for vandløb til brug for anden vandplanperiode. Dette arbejde er sket i samarbejde med de øvrige kommuner i hvert opland samt med rådgivning fra dertil nedsatte vandråd og lokale arbejdsgrupper. I forlængelse af vandplanerne skal der udstedes nye indvindingstilladelser, og som noget nyt skal der laves en naturvurdering, som også skal lægges til grund for de givne tilladelser. Natur og øvrige miljøforanstaltninger Kommunen foretager naturregistrering, udfører naturgenopretningsprojekter og pleje af naturområder og fortidsminder. Der udføres tilsyn med vandværker og grundvandets kvalitet i øvrigt, tilsyn med virksomheder herunder landbrug, vurdering af tilladelse til byggeri på forurenede grunde, godkendelse af jordflytninger i forurenede og lettere forurenede områder, varetagelse af miljøindsats ved akutte forureninger, som regel i samarbejde med brandvæsnet. Behandling af klager over støj og lugt (herunder afbrænding). Deltagelse i enkelte landsdækkende Agenda 21 kampagner og puljeadministration af agenda midler. Specielle bemærkninger Side 53 Budget 2015

54 Specielle bemærkninger Klima og klimatilpasning Tilbage i januar 2010 underskrev Byrådet den såkaldte borgmesterpagt, der er en europæisk klimaaftale. Ringsted Kommunes aftale blev i 2012 godkendt af EU og kommunen har dermed forpligtet sig til at gennemføre initiativer til reduktion af CO 2 - udslippet. Der ud over har kommunen tilsluttet sig klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening. Klimatilpasning er kommet ind i lovgivningen og der er udarbejdet et høringsforslag til klimatilpasningsplan med tilhørende handleplan. Der er afsat 0,5 mio. kr. forundersøgelser i forbindelse med de konkrete klimatilpasningsprojekter. Derudover er der afsat 1,5 mio. kr. til gennemførelse af projekterne. Dette skyldes at kommunen fra 2016 skal finansiere 25% af projekterne. Klimatilpasning er fortsat én af fremtidens helt store udfordringer. Selv om kommunen er godt på vej, så bliver det en udfordring at få klimatilpasning tænkt ind i alle kommunens projekter på tværs af alle sektorer. Kommunen vil fortsat arbejder videre med at leve op til forpligtelserne i forhold til, at Ringsted Kommune er en Klimakommune og medunderskriver på Borgmesterpagten. Konkret betyder det, at kommunen skal reducere sit CO 2 forbrug med mindst 20 procent inden udgangen af Udfordringen er at få planen implementeret i hele kommunen, herunder at få udbygget produktionen af vedvarende energi i tilstrækkelig grad. Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening indebærer, at kommunen forpligter kommunen til at nedbringe C02-udslippet fra egne aktiviteter med minimum to procent om året. Udfordringen er bl.a. at opnå tilstrækkelige energibesparelser i de kommunale ejendomme. Målsætninger, indsatsområder og handlingsplaner Visioner og overordnede politiske mål for Natur og Miljø er beskrevet i Klima- og Miljøpolitikken fra Der er også en række selvstændige planer på området, spildevandsplan, vandforsyningsplan, klimaplan, naturkvalitetsplan og forslag til klimatilpasningsplan. Indsatserne i vand- og naturhandleplanerne (1. planperiode) skal realiseres inden 2015, dette uagtet at vandplanen ikke er godkendt endnu. Klimatilpasningsplanen og naturkvalitetsplanen skal implementeres og bl.a. indarbejdes i kommunens planarbejde. Der skal fortsat arbejdes med at få indtænkt grøn tankegang og CO 2 besparelse i henhold til vores klimaplan med tilhørende handleplan. I samarbejde med andre kommuner deltager Ringsted i et arbejde med det formål at få lavet en Strategisk Energiplan. Specielle bemærkninger Side 54 Budget 2015

55 Specielle bemærkninger Bevillingsoversigt Beløb i kr. Korrigeret Budget Overslag Overslag Overslag Udvalgsbevilling - udgifter Vandløbsvæsen Øvrige miljøforanstaltninger Skadedyrsbekæmpelse Udvalgsbevilling - udgifter i alt Udvalgsbevilling - indtægter Vandløbsvæsen Skadedyrsbekæmpelse Udvalgsbevilling - indtægter i alt Nettobevilling i alt Specielle bemærkninger Side 55 Budget 2015

56 Specielle bemærkninger Trafik, vej og park Beskrivelse af fagområdet Vej & Park håndterer ca. 440 km vej, ca. 100 km cykelstier og grønne områder svarende til et areal på ca. 120 ha. Det drejer sig om vedligeholdelse af belægninger, sideanlæg, færdselstavler og andet udstyr/inventar, herunder broer og viadukter. Derudover foretages der vintervedligeholdelse og renholdelse på ovennævnte strækninger. På det grønne område foretages vedligeholdelse og renhold af parker og andre rekreative arealer, herunder legepladser. Endvidere løses der opgaver med at sikre trafiksikkerheden på Ringsted Kommunes færdselsarealer, og derudover fortages der styring og planlægning af den kollektive bustrafik. Trafikplanlægning (trafikpolitik og underliggende handleplaner) Arbejdet med en trafikpolitik for Ringsted Kommune er gået i gang. Politikken skal sikre at borgerne i kommunen mest hensigtsmæssigt skal kunne transportere sig rundt, uanset, hvilket transportmiddel der er tale om. Trafikpolitikken vil bl.a. forholde sig klima, sundhed, ønske om øget mobilitet samt intensiv udnyttelse af midtbyen. Herefter vil der, efter dialog med Trafiksikkerhedsrådet og andre interessenter, udarbejde oplæg til prioriterede handleplaner for indsatser i en række fokusområder. Handleplanerne skal politisk godkendes og vil efterfølgende medføre budgetønsker til anlæg og drift. Trafiksikkerhed På baggrund af oplæg fra Rådet for Sikker Trafik, planlægges indsatser til forbedring af trafiksikkerhed og tryghed. Herudover skal der udføres adfærdspåvirkende trafiksikkerhedskampagner. Til at rådgive kommunen har Byrådet nedsat Ringsted Trafiksikkerhedsråd. Trafiksikkerhedsrådet drøfter, hvilke trafiksikkerhedsmæssige indsatser kommunen fremadrettet anbefales at gennemføre. Det vil ske med udgangspunkt i Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan for perioden Disse anbefalinger vil givetvis medføre budgetønsker for efterfølgende år. Grønne områder I 2014 blev der vedtaget et Servicekatalog for Grønne områder, hvor kommunens parker, grønne områder m.m. er opdelt i fire forskellige serviceniveauer. Hensigten med indførelse af et Servicekatalog har været at opnå en bedre styring af opgaver, samt informere alle parter om, hvilket serviceniveau man kan forvente i parker og på grønne områder. Ligeledes er det hensigten, at opdelingen i forskellige serviceniveau skal afspejles i opdelingen i budgettet. År 2015 vil være det første hele år, hvor der arbejdes efter Servicekataloget. Derfor kan der forekomme behov for at foretage justeringer af serviceniveauerne således, at udgifterne hertil kan afholdes inden for budgettet. Veje, stier og fortove I 2014 blev der vedtaget et Servicekatalog for Veje, hvor kommunes veje og stier er henholdsvis 4 og 3 vej- og stiklasser. Hensigten med indførelse af et Servicekatalog har været at opnå en bedre styring af opgaver, samt informere alle parter om, hvilket Specielle bemærkninger Side 56 Budget 2015

57 Specielle bemærkninger serviceniveau man kan forvente på veje, fortove og stier. Ligeledes er det hensigten, at opdelingen i forskellige serviceniveau skal afspejles i opdelingen i budgettet. År 2015 vil være det første hele år, hvor der arbejdes efter Servicekataloget. Derfor kan der forekomme behov for at foretage justeringer af serviceniveauerne således, at udgifterne hertil kan afholdes inden for budgettet. I forbindelse med belægningsarbejder på veje og stier, vil der fortsat arbejdes på at prøve nye og alternative belægningstyper. Dels for at sikre, at vejkapitalen, og dels for at mindske vedligeholdelsesudgifterne. Derudover skal der arbejdes videre med at finde områder, hvor det giver mening at reducere opgavemængden, hvorved der kan anvendes ressourcer på andre opgaver i kommunen. Kollektiv trafik Planlægning af den kollektive bustrafik i kommunen sker i tæt samarbejde med Trafikselskabet MOVIA, der står for den daglige drift af bustrafikken på Sjælland, Lolland, Falster og Møn. I forbindelse med det årlige køreplanskift, har kommunen en dialog med Busgruppen (nedsat af Landsbyforum), med repræsentanter for alle skoler og uddannelsesinstitutioner i kommunen om hvilke ønsker, der skal videregives til MOVIA. Kommunen har tilsluttet sig MOVIA Flextur, der er et supplement til den almindelige buskørsel, særligt i landområder. I 2013 tilsluttet Ringsted Kommune sig de målsætninger der er i MOVIAS Trafikplan Kommunen vil, hvis de fire målsætninger i Trafikplan 2013 skal nås, blive udfordret omkring de indsatser, der skal gennemføres. Indsatserne vil skulle udføres i eget regi og/eller i samarbejde med øvrige parter i den kollektive trafik. Det gælder bl.a. den nye jernbane mellem Ringsted og København via Køge, forbedring af stoppestedernes kvalitet og øget fokus på Pendlernettet (A-busser og R-busser). Kommunen har i forbindelse med høring af MOVIAS Trafikplan tilkendegivet, at man gerne medvirker i forsøg, som vil kunne belyse forskellige indsatsers evne til at nå de fastsætte mål og delmål. Disse forhold vil givetvis medføre budgetønsker for efterfølgende år. Vintervedligeholdelse og glatførebekæmpelse Vintervedligeholdelse og glatførebekæmpelse på kommunens veje følger kommunens Vinterregulativ, hvor kommunens veje er opdelt i 4 vejklasser. Vinterregulativet og opdelingen i vinterklasser skal tilpasses i forhold til den kommende Trafikpolitik for Ringsted Kommune. Specielle bemærkninger Side 57 Budget 2015

58 Specielle bemærkninger Bevillingsoversigt Beløb i kr. Korrigeret Budget Overslag Overslag Overslag Udvalgsbevilling - udgifter Grønne områder og naturpladser Kollektiv trafik Veje fælles formål Vejvedligeholdelse Glatførebekæmpelse og snerydning Udvalgsbevilling - udgifter i alt Udvalgsbevilling - indtægter Grønne områder og naturpladser Veje fælles formål Udvalgsbevilling - indtægter i alt Nettoudvalgsbevilling i alt Institutionsbevilling - udgifter Entreprenørafdelingen - Vej & Park Institutionsbevilling - udgifter i alt Institutionsbevilling - indtægter Entreprenørafdelingen - Vej & Park Institutionsbevilling - indtægter i alt Nettoinstitutionsbeviling i alt Nettobevilling i alt Specielle bemærkninger Side 58 Budget 2015

59 Specielle bemærkninger Renovation Enfamilieboliger I 2015 vil der blive indsamlet fem fraktioner fra husstanden: Papir, glas, metal, batterier og restaffald (gråt affald) og samtidig skal husstande hjemmekompostere det vegetabilske køkkenaffald. Glas og metal bliver leveret til to forskellige genanvendelsesanlæg og der vil blive fulgt op på de indsamlede mængder af disse to fraktioner. Der foreligger gennemsnitlige potentialer for disse fraktioner og de indsamlede mængder vil blive målt op imod disse. På baggrund af resultaterne af denne opfølgning, vil forvaltningen vurdere om der er behov for ekstra informationskampagner for netop disse fraktioner. Målet med affaldssystemet er blandt andet at opnå en reduktion i mængden af det indsamlede grå affald samt en stigning i genanvendelsesprocenten, idet det forventes, at borgerne vil frasortere glas og metal i en langt større grad end tidligere, nu da muligheden for opsamling og indsamling forefindes lige uden for døren gråt glas aviser Ovenstående figur viser de indsamlede affaldsmængder pr. husstand i perioden i ton. Denne vil blive anvendt som basisgrundlag, i forbindelse med fremtidige mængde sammenligninger. Det skal understreges, at det grønne husholdningsaffald ikke er medregnet, da der her opereres med to forskellige behandlingsformer, hhv. indsamling fra boliger med fællesrenovation og hjemmekompostering i enfamilieboliger. Boliger med fællesrenovation I boliger med fællesrenovation er der ikke sket ændringer i en årrække. Derfor forventer forvaltningen at iværksætte forskellige forsøgsordninger, mht. indsamling af metal samt evt. plast og pap, for også at øge genanvendelsesprocenten i denne boligtype. Specielle bemærkninger Side 59 Budget 2015

60 Specielle bemærkninger Bevillingsoversigt Beløb i kr. Korrigeret Budget Overslag Overslag Overslag Udvalgsbevilling - udgifter Drift - Renovation Udvalgsbevilling - udgifter i alt Udvalgsbevilling - indtægter Drift - Renovation Udvalgsbevilling - indtægter i alt Nettoudvalgsbevilling i alt Specielle bemærkninger Side 60 Budget 2015

61 Specielle bemærkninger 2.3 Plan og Boligudvalget Plan og Byg Beskrivelser af fagområdet Under Plan- og Boligudvalgets ansvarsområde hører bl.a. byggesagsbehandling og planlægning samt en lang række tilknyttede områder. Planstrategi Byrådet skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en Planstrategi og en Agenda 21 strategi, jf. Planlovens 23a og 33a. Den gældende Planstrategi tager udgangspunkt i den del af den tidligere vision, der retter sig umiddelbart mod fysisk planlægning. Planstrategi 2015 skal være operationel og gennemsigtig, så både borgere, politikere, erhvervsdrivende og medarbejdere har fokus på og viden om de visioner og handlemuligheder, strategien åbner op for. Der skal sættes fokus på strategisk planlægning. Byrådet behandlede i september 2014 en opdateret vision. Planstrategi 2015 skal nu være et målrettet strategisk dokument, der tager alle sporene i Byrådets opdaterede vision op og kobler dem til fysisk planlægning. Den samlede vision bliver det styrende element i Planstrategi Planstrategien kan dermed bruges til at sende et budskab til borgerne og erhvervslivet om, hvad Byrådet foreslår af korte og langsigtede initiativer der bidrager til visionens realisering. Planstrategien skal være afsæt for kommende fagpolitikker, som forudsættes at tage afsæt i Byrådets vision og i Planstrategi og være direkte bindeled til Kommuneplan Kommuneplan Kommuneplanen er for første gang blevet digital, i form af en hjemmeside der indeholder bestemmelser og kortmateriale. Dette gør det nemmere for borgerne at orientere sig, da den digitale kommuneplan altid opdateres med vedtagne kommuneplantillæg. Den digitale hjemmeside er også mere lettilgængelig og overskuelig end de tidligere trykte kommuneplaner. Der arbejdes med nye inddragelsesformer, f.eks. i form af et digitalt høringsmodul, der betyder nemmere adgang for borgerne til at komme med ideer, forslag og kommentarer til planlægningen. Fremadrettet vil der blive arbejdet med at gøre tekst og indhold mere letforståeligt for borgerne og sørge for en større integration mellem kommunens andre serviceområder og den fysiske planlægning. Specielle bemærkninger Side 61 Budget 2015

62 Specielle bemærkninger Lokalplaner De seneste endeligt vedtagne boliglokalplaner spænder over tæt-lav-boliger i udkanten af Benløse, til nye etageboliger i Bymidten. Herudover er der vedtaget lokalplaner for Sporvognsmuseet og en ny dagligvarebutik i Benløse. Der er i øjeblikket ved at blive udarbejdet lokalplan for et kolonihaveområde, samt en revidering af en boliglokalplan i Kværkeby, som blev vedtaget umiddelbart før krisen i Det blev vedtaget på Plan- og boligudvalgets møde i maj 2014, at udvalget fremover efter en prioriteret liste foretager 2 årlige prioriteringer af lokalplaner, i maj og november måned. Først på den prioriterede liste som tæller ca. 20 lokalplaner, ligger i dag ønske om ny lokalplan for erhvervsudvidelse, ny dagligvarebutik, nye boligområder og nye rekreative områder. Udover listen ligger der på sigt et potentiale for kommunen i b.la., at udvikle bymidtens baggårde, udvikle stationsområdet, samt gentænke Odinsvejkvareret og det kæmpestore erhvervsområde der er udlagt ved Jordmodervej. Det er vigtigt at indtænke klimatilpasning i fremtidige lokalplaner, for at sikre rettidig omhu i forbindelse med de forventede større klimaændringer med større og voldsommere regnmængder. Bymidten Fornyelsen af det nye Torv i Ringsted er i fuld gang. Det indledende arbejde planlægges som en åben proces med styregruppe, borgerinddragelse, midlertidige tiltag og høring af et skitseforslag. Herefter følger en ny proces, hvor et tilrettet forslag skal omdannes til et anlægsprojekt, der kan prissættes og realiseres. Områdefornyelsen kører indtil udgangen af 2016, hvor alle projektets delelementer skal være realiseret for at kunne opnå den statslige støtte. Delelementerne skal samlet set være med til at skubbe en positiv udvikling i gang indenfor flere områder i bymidten. Kulturhuset er under renovering og er det første områdefornyelsesprojekt der er sat i gang. Fortætning og renovering af Ringsted bymidte skal gøre det mere attraktivt at bosætte sig indenfor den gamle bykerne. Den bymæssige tæthed skal fremme en bæredygtig livsstil, der understøtter gang og cykeltrafik, mere liv i bymidten og en række andre ressourcebesparende løsninger. Der er især interesse for en opgradering af bymidtens baggårde, hvilket vil kræve bygningsfornyelse af de omkringliggende ejendomme samt renovering af udearealerne. Åbent land Vedrørende Landzoneområdet er der arbejdet med en ny landdistriktspolitik. Der søges sikret, at politikken er realistisk og realiserbar. Politikken forventes at komme i offentlig høring i 2014 og forventes endelig vedtaget i Derudover er der bl.a. arbejdet med Specielle bemærkninger Side 62 Budget 2015

63 Specielle bemærkninger lokalplaner og rekreative projekter. Der er arbejdet med Vangeskov børn i bevægelse, Ringsted Oplevelsessti samt helhedsplaner for Haraldsted og Gyrstinge søer. Landsbyerne råder over en ramme på ca kr., som er afsat for at understøtte udviklingen i landdistrikterne. Kommunen varetager en sekretariatsfunktion i forhold til Landsbyforum og lokalrådene og administrer bl.a. udbetalingerne til lokalrådene. Inden for landzoneområdet behandles ca. 250 sager årligt. Sagsbehandlingstiden for en landzonesag ligger på ca. 30 uger, bl.a. på grund af interne høringer samt høring af naboer i forbindelse med sagsbehandlingen. Af andre opgaver inden for landzoneområdet kan bl.a. nævnes: landskabsvurderinger i forbindelse med diverse planer og projekter, administration efter naturbeskyttelsesloven vedrørende beskyttelseslinjer, ejendomsavancebeskatning i forbindelse med salg af ejendomme, helårsbeboelse af sommerhuse, administration af campingreglementet, håndhævelse af fredninger, offentlighedens adgang, skiltesager m.v. Beskrivelse af ejendomsområdet Politikområdet består af kommunens ejendomme og jord. Opgaven er at drifte, vedligeholde og udvikle jord og ejendomme, der bruges til kommunale formål. Det skal bemærkes, at veje, parker mm. er placeret under Klima- og Miljøudvalgets område. Kommunens ejendomme består af følgende: 28 institutioner inklusive dagplejens lokaler, hvilket i alt udgør m 2. Her af er 2 institutioner i lejede lokaler og 2 er selvejende. 10 skoler, der udgør i alt m kulturelle institutioner, der i alt udgør m 2 12 sociale institutioner, der i alt udgør m 2. Heraf er 2 institutioner i lejede lokaler. Administrationen inklusiv brandvæsnet samt Vej og Park er fordelt på 7 adresser, hvilket udgør i alt m 2. Samlet varetager Vej- og Ejendomscenteret (VEC) drift, vedligeholdelse og genopretning af i alt m 2 bebygget areal og de enkelte ejendommes udenoms arealer. Drift og vedligeholdelse handler om pasning af bygningerne udvendigt og de teknisk installationer som for eksempel ventilations- og varmeanlæg. Desuden indvendig vedligeholdelse af administrationsbygningerne. Samtidig administrerer staben rengøringen af den største del af kommunens ejendomme, svarende til 70 % af den samlede udgift til rengøring. Der skal foretages et nyt udbud for rengøringsområdet, som skal være klar til Kommunens ældreboliger og almindelige udlejningsboliger udgør i alt m 2 og er fordelt på 23 adresser. Administrationen af disse varetages af DAB. Samtidig varetager VEC alle byggeprojekter på kommunens ejendomme. Det handler om nybyggeri, ombygning, energiprojekter og genopretning. Desuden forestår VEC boligindretning i private hjem for borgere med funktionsnedsættelse for Socialcenteret. Specielle bemærkninger Side 63 Budget 2015

64 Specielle bemærkninger Udviklingstendenser og udfordringer inden for ejendomsområdet Den primære udfordring for området er at sikre, at der ydes den bedst mulige drift og vedligeholdelse af kommunens bygninger, inden for det afsatte budget. De budgetterede midler til udvendig og teknisk vedligeholdelse er ca. 70 kr. pr. m 2. Som konsekvens af den nye skolereform med start august 2014, må der forventes øget slidtage på skolebygningerne sammen et forøget energiforbrug. Målsætninger, indsatsområder og handlingsplaner Det primære indsatsområde det kommende år er at have konstant fokus på optimering af alle delområder af VEC s opgaver. Organiseringen af VEC skal løbende vurderes, så de personalemæssige ressourcer er organiseret bedst muligt i forhold til opgaverne. Dette vanskeliggøres af, at VEC s opgaver er spredt over et stort geografisk område. Det handler for eksempel om at minimere transport, optimere brug af værktøj mm. Vedligeholdelsesopgaverne på kommunens ejendomme skal prioriteres skarpt, hvorfor VEC løbende gennemgår samtlige af kommunens bygninger, med henblik på registrering af bygningernes vedligeholdelsesniveau. På den baggrund udarbejdes driftsplaner, som desuden indeholder genopretningsopgaver. Den indgåede rammeaftale om håndværkerydelser anvendes, og der er fortsat fokus på, om aftalen kan udnyttes endnu bedre. Der har i 2014 været arbejdet med en fornyelse af serviceaftalerne med de enkelte institutioner, og disse vil have større fokus fremadrettet, for at optimere serviceniveauet og samarbejdet. I forbindelse med den lovpligtige Energimærkningsordning af bygningerne, fremstår der i 2015 en ajourføring for 16 ejendomme. Bevillingsoversigt Beløb i kr. Korrigeret Budget Overslag Overslag Overslag Udvalgsbevilling - udgifter Andre faste ejendomme 200 Byfornyelse Ydelsesstøtte, støttet byggeri Ejendomsstab Udvalgsbevilling - udgifter i alt Udvalgsbevilling - indtægter Ejendomsstab Udvalgsbevilling - indtægter i alt Nettobevilling i alt I 2015 er der afsat puljer på i alt 11,75 mio. kr. til genopretning af veje og bygninger. Puljerne vil i 2015 blive overført til anlæg. Specielle bemærkninger Side 64 Budget 2015

65 Specielle bemærkninger 2.4 Børne- og Undervisningsudvalget Skoler Beskrivelse af fagområdet Området indeholder kommunens folkeskoler, SFO-tilbud, Ungdomsskole samt specialskoler. Der er 8 folkeskoler i kommunen. Heraf rummer 2 skoler hele skoleforløbet fra årgang, mens 5 skoler har elever fra årgang, og én skole kun har overbygningselever samt kommunes 10. klassestilbud. Til alle skolerne er tilknyttet SFO er dog undtaget Campusskolen, som udelukkende har overbygningselever og 10. klasses elever. Der undervises ca elever på kommunens folkeskoler, og ca elever benytter kommunens SFO-tilbud. Området indeholder også én ungdomsskole med en erhvervsklasse, et heldagsskoletilbud, samt en række specialiserede tilbud beliggende på folkeskolerne. På det specialiserede område er der i kommunen én specialskole og to centerafdelinger. Ca. 80 elever bosat i kommunen modtager vidtgående specialundervisning, og herudover benytter elever fra andre kommuner tilbuddene. Derudover indeholder området et skoleog døgnbehandlingstilbud og et skole- og dagbehandlingstilbud. Udover disse tilbud hører også tandplejen ind under området. Udviklingstendenser og udfordringer inden for området Den nye folkeskolereform trådte i kraft i august Reformen indebærer betydelige ændringer af den faglige og økonomiske styring af folkeskolerne. Reformen har også betydet ændringer på SFO-området, da en længere skoledag betyder, at SFO ernes åbningstid er blevet tilpasset. Et vigtigt fokus for skolernes aktører vil være fortsat at tilpasse kommunens folkeskoler til den nye folkeskolereform. Et vigtigt aspekt af dette, er efteruddannelse af lærere og pædagoger, således at kravene i folkeskolereformen imødekommes. Herudover har skoleområdet to centrale udfordringer, der skal arbejdes videre med. For det første klarer ikke alle elever sig tilfredsstillende i nationale test og ved afgangsprøverne. Således ligger Ringsted Kommune under gennemsnittet sammenlignet med de øvrige kommuner i Danmark, og også i forhold til de øvrige kommuner i region Sjælland. For det andet er der ikke tilstrækkeligt mange, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Det skyldes til dels frafald på ungdomsuddannelser, men også det faktum, at for få unge Specielle bemærkninger Side 65 Budget 2015

66 Specielle bemærkninger går i gang med en uddannelse. Andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, er heldigvis stigende. Igennem de sidste år har der vist sig en positiv udvikling i resultaterne fra nationale test og afgangsprøver, idet de elever, der klarer sig fagligt dårligst, har løftet deres niveau. Der skal fremover udarbejdes en indsats for også at løfte de elever, der klarer sig fagligt bedst. Inden for det specialiserede område er det en meget tydelig tendens, at kommuner i dag i stor udstrækning forsøger at etablere tilbud til egne børn. Det betyder, at der helt generelt er en vigende efterspørgsel på pladser, hvilket kan blive en stor udfordring. Dog har Ringsted kommunes specialiserede tilbud et godt renommé, hvilket betyder, at vi endnu ikke i samme udstrækning som i andre kommuner, har mærket denne tendens. For at Ringsted Kommune kan bevare denne position, vil der i 2015 være særlig fokus på sikre, at specialtilbuddene har det rette undervisningsmæssige indhold og kvalitet. I Ringsted kommune arbejder vi målrettet med inklusion. Det betyder, at der er fokus på, at flest mulige børn forbliver en del af deres nærmiljø og fællesskabet her. Det betyder samtidig, at vi som kommune selv efterspørger færre pladser i specialiserede tilbud. Dette dilemma betyder, at vi på den ene side selv visiterer færre børn, men på den anden side arbejder målrettet på at øge kvaliteten og fleksibiliteten i tilbuddene, med henblik på fortsat at kunne sælge pladser til andre kommuner. Herved sikres det høje specialpædagogiske kompetenceniveau, der eksisterer i de specialiserede tilbud. Målsætninger, indsatsområder og handlingsplaner Kvalitetsmålene for skoleområdet er: I 2015 skal 95 % af en ungdomsårgang gennemføre en ungdomsuddannelse. Elevernes faglige udbytte af undervisningen i alle fag (målt ved afgangsprøverne) skal hæves til at ligge blandt den bedste halvdel af kommunerne i Danmark. Elevernes læsefærdigheder skal ligge blandt den bedste halvdel af kommunerne i Danmark. Det musisk-kreative perspektiv skal slå igennem på alle skoler. Elevernes trivsel i skolerne skal være høj. Alle elever skal opleve sig som socialt og fagligt inkluderet i skolens fællesskab. Skolelederen skal have mulighed for at have økonomisk- og personalemæssigt råderum til at udøve ledelse i. Medarbejderne skal kunne magte både den sociale og den faglige del af den pædagogiske opgave samt samarbejdet med hjemmene og kollegerne. For at sikre opfyldelse af kvalitetsmålene, vil der særligt være fokus på håndtering af udfordringerne: Organisering af undervisningen og af skoledagen, der kan understøtte, at der skabes udfordringer for alle elever. Integrering af IT i undervisningen. Udarbejdelse af strategi for medarbejdernes kompetenceudvikling. Specielle bemærkninger Side 66 Budget 2015

67 Specielle bemærkninger Etablering af gode overgange mellem børnehave og skole, mellem skolerne indbyrdes i forbindelse med overgangen til overbygningen, og til sidst mellem skole og ungdomsuddannelse. På det specialiserede område er et tema, der i disse år bliver sat fokus på, inklusionsfremmende styringsmodeller. Ligesom der fortsat er fokus på undervisningsdifferentiering, alsidige læringsformer og fortsat kompetenceudvikling. Dette er alle tiltag, der vil styrke kommunens arbejde med at skabe befordrende udviklingsmiljøer for alle børn. Ligeledes er det fortsat et mål at nedbringe antallet af børn, der modtager specialiserede undervisningstilbud. Den fortsatte udvikling af almentilbuddene mod mere inklusion understøtter dette mål. Endelig arbejdes der på at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddene, således at det er muligt at fastholde tilbuddenes markedsandel i en tid, hvor flere og flere kommuner vælger at skabe lokale tilbud til egne børn. Budgetmodel på skoleområdet Nedenstående beskrivelse af budgetmodel på skoleområdet er gældende for skoleåret 2014/15. Budgetmodel for 2015/16 vil blive udarbejdet således, at udmelding til skolerne vil kunne ske omkring årsskiftet 2014/15. Budgetrammen til skoleområdet kan opdeles i et budget til fælles puljer og i budgetter, der udmøntes til den enkelte skole via budgetmodeller. Budgetterne er opdelt i driftsbudgetter og i undervisningsbudgetter. De faste budgetter til drift prisfremskrives fra år til år, og er afsat til dækning af skolens udgifter til el, vand, varme, bygningsvedligeholdelse osv. Undervisningsbudgetterne pris- og lønreguleres, samt reguleres i forhold til den demografiske udvikling. Budgettet til fællespuljer vedrører skolernes almindelige drift, men er karakteriseret ved, at de ikke udmøntes via budgetmodeller, men derimod til konkrete formål. Eksempler på dette er aldersreduktion, modersmålsundervisning m.m. Budgettet der udmøntes til den enkelte skole skal dække alle udgifter til ledelse og administration, aktiviteter og materialer til elever samt personaleudgifter. Derudover skal budgettet også dække betaling for elever i visse specialtilbud. Den enkelte skole tildeles budget via følgende budgetmodeller: Budgetmodel til elevvariable udgifter Budgetmodel til 10. klasse Budgetmodel til ledelse og administration klasse Budgetmodel til specialklasse Budget til modtageklasse Budget til TR Specielle bemærkninger Side 67 Budget 2015

68 Specielle bemærkninger Budget til tosprogede Budgetmodel baseret på sociale faktorer Budgetmodel til normalundervisning klasse Budgetmodel til elevvariable udgifter: Hver skole tildeles et grundbeløb på kr. Herudover tildeles hver elev i klasse kr. og for elever i klasse tildeles kr. Budgetmodel til 10. klasse: Hver elev tildeles kr. og herudover tildeles kr. til ledelse og administration. Budgetmodel til ledelse og administration klasse: Tildelingen består af en grundtildeling og en tildeling pr. elev. Grundtildeling er på kr. og er beregnet til at svare til 1 lederårsværk og 0,6 administrativt årsværk. De skoler, som har over 150 elever får for hver elev herudover tildelt kr. Budgetmodel til specialklasse: Dagmarskolen tildeles kr. til administration af specialklasserække, og Campusskolen tildeles på samme baggrund kr. Budget til modtageklasse: Der er et samlet budget til modtageklasser på 2,1 mio. kr. 2/3 svarende til 1,4 mio. kr. er fordelt til Dagmarskolen. 1/3 svarende til 0,7 mio. kr. er fordelt til Campusskolen. Budget til TR: Budgettet til TR er fordelt efter skolernes budgetter. Budget til tosprogede: Budgettet fordeles efter antallet af tosprogede elever på skolerne. Elever i klasse vægter tredobbelt (tildeling på kr.), elever i klasse vægter dobbelt (tildeling på kr.) og elever i klasse vægter enkelt (tildeling på 3.162kr.). Budgetmodel baseret på sociale faktorer: 20 procent af budgetrammen til undervisning fordels efter Budgetmodel til børn med særlige behov. Der tages i denne tildelingsmodel højde for, at skoledistrikternes sociale profil er forskellig. Skoledistrikternes sociale profil er baseret på socioøkonomiske indikatorer, og bygger på data fra Danmarks Statistik. Indikatorerne der måles på er forældrenes indkomstniveau, uddannelsesniveau og beskæftigelsesgrad. Faktoren indkomstniveau vægter med 1 og uddannelsesniveau og beskæftigelsesgrad vægter dobbelt. Skoledistrikternes sociale profil har ændret sig markant siden sidste opgørelse. Det er derfor truffet politisk beslutning om, at de nye profiler skal implementeres gradvist, og derved give skolerne mulighed for at tilpasse sig de nye budgetforudsætninger. I skoleåret 2013/2014 vægter de nye profiler således med 1/3, og vil først være fuld indfaset i skoleåret 2015/2016. Derudover er det besluttet, at opdatere de sociale profiler i 2015 på baggrund af nye datatræk fra Danmarks Statistik. Baggrunden herfor er, at sikre at eventuelle ændringer i skoledistrikternes sociale profiler opfanges. Budgetmodel til normalundervisning for klasse: Budgettet til skolerne fordeles efter to kriterier. 60 procent af budgettet fordeles efter antallet af elever, og 40 procent af Specielle bemærkninger Side 68 Budget 2015

69 Specielle bemærkninger budgettet fordeles efter antallet af klasser. For begge tildelinger gælder, at de er vægtet efter timetal på de enkelte klassetrin, således at budgettildelingen følger antallet af undervisningstimer på klassetrinene. Elev- og klassetal samt korrigeret budgetudmelding: Første udmelding af budgettet for skoleåret baserer sig på elvetallet fra september året før. Efter endt skoleindskrivning til skoleåret, dvs. en gang i slutningen af februar måned, beregnes budgettildelingen på ny, og denne udmelding vil som udgangspunkt være gældende for skoleåret. I september måned opgøres det faktiske antal elever. Hvis antallet af elever betyder ændringer i antallet af klasser, vil skolens budget blive korrigeret svarende til det faktiske antal klasser. Det korrigeres ikke for ændringer alene i elevtal. Dette gælder dog ikke for 0. og 10. klassetrin, hvor budgettet genberegnes efter det faktiske antal elever og klasser. Budgetmodel for SFO erne. I forbindelse med den nye skolereform, som træder i kraft med skoleåret 2014/2015, er der sket ændringer af SFO ernes budgetter og budgetmodellen. Idet undervisningstiden er udvidet, er der sket en tilsvarende reduktion i SFO ernes åbningstid. Nedenstående beskrivelse af budgetmodel for SFO erne er således gældende fra Budgetmodel for SFO erne SFO en tildeles ressourcer efter en aktivitetsbaseret ressourcetildelingsmodel. Budgettet bliver således hver måned reguleret efter det antal børn, der faktisk er indskrevet i SFO en den sidste dag i måneden. Budgettet er et rammebudget, som den budgetansvarlige leder frit kan disponere over efter gældende bevillingsregler. Der stilles et budgetsimuleringsværktøj til rådighed for den enkelte leder. Derudover har lederen adgang til at se hvor mange pladser, der er efterspurgt i institutionen. Lederen har således mulighed for på den baggrund, at danne sig et skøn over budgettet for de kommende måneder. Forudsætningen for budgettet er personaleressourcer, der tildeles dels som basistimer og dels som faktortimer. Basistimer, der er et fast antal timer pr. SFO til administration, ledelse m.v. tildeles ud fra SFO ens størrelse. Faktortimer, der er personaletimer pr. barn pr. uge, tildeles efter antallet af børn. Det børnevariable budget tildeles efter følgende regler Personaleressourcer tildeles dels som basistimer og dels som faktortimer. Basistimer, som er et fast timetal pr. institution til administration, ledelse m.v., tildeles ud fra SFO ens størrelse efter nedenstående skala. Specielle bemærkninger Side 69 Budget 2015

70 Specielle bemærkninger Antal børn Timer pr. uge Førskolegruppe 12 Herudover tildeles der er et elevafhængigt faktortimetal efter følgende regel: Modul Timer pr. uge SFO I, morgen 0,42 SFO I, eftermiddag 1,76 SFO I, heldag 2,23 SFO II 1,21 De anførte timer er pædagogtimer. Personaleressourcer tildeles månedsvis på baggrund af de faktisk indskrevne børn den sidste dag i måneden. Afvigelser i forhold til budgetgrundlaget reguleres over en særlig central rammekonto til fleksibel indskrivning. Timerne omregnes på baggrund af en gennemsnitlig udgift pr. årsværk til en kronetildeling. Den gennemsnitlige udgift pr. årsværk er differentieret, således at der tages højde for forskelligt niveau for udbetaling af handicaptillæg i skoledistrikter. Uddannelse Til efter- og videreuddannelse af personale i SFO er budgettet beregnet med kr. pr. årsværk. Til øvrige personalegrupper er budgettet indeholdt i det elevvariable budget. Andre personaleudgifter Til andre personaleudgifter til personale i SFO er budgettet beregnet med 782 kr. pr. årsværk. Til øvrige personalegrupper er budgettet indeholdt i det elevvariable budget. Elevvariable udgifter Til elevvariable udgifter tildeles ressourcer i henhold til normbeløb i nedenstående tabel: Budgetbeløb pr. år kl kl Specielle bemærkninger Side 70 Budget 2015

71 Specielle bemærkninger Bevillingsoversigt Beløb i kr. Korrigeret Budget Overslag Overslag Overslag Udvalgsbevilling - udgifter Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler Befordring til/fra kommunens skoler Øvrige fælleskonti Pensioner Fripladser og søskenderabat Rammekonto, SFO Vidtgående specialundervisning Takstindtægter, specialskoler Handicapkørsel Takstbetaling egne special SFO tilbud Udvalgsbevilling - udgifter i alt Udvalgsbevilling - indtægter Øvrige fælleskonti Forældrebetaling i SFO Takstindtægter, specialskoler Forældrebetaling, special-sfo Handicapkørsel Udvalgsbevilling - indtægter i alt Nettoudvalgsbevilling i alt Specielle bemærkninger Side 71 Budget 2015

72 Specielle bemærkninger Beløb i kr. Korrigeret Budget Overslag Overslag Overslag Institutionsbevilling - udgifter Institutionsbevilling til fordeling Byskovskolen Dagmarskolen Heldagsskolen Kildeskolen Nordbakkeskolen Søholmskolen Valdemarskolen Vigersted skole Ringsted Kommunale Ungdomsskole UPPR Campusskolen Specialafdeling Asgård A-huset Vigersted (Special) Ådalskolen (Special) Institutionsbevilling - udgifter i alt Institutionsbevilling - indtægter Byskovskolen Dagmarskolen Valdemarskolen Ringsted Kommunale Ungdomsskole Campusskolen Institutionsbevilling - indtægter i alt Nettobevilling i alt Nettobevilling i alt Specielle bemærkninger Side 72 Budget 2015

73 Specielle bemærkninger Dagtilbud Beskrivelse af fagområdet Området indeholder 23 daginstitutioner, 1 kommunal dagpleje og 1 specialinstitution. Institutionerne er af varierende størrelser. Der er således børnehaver med børn og 0-6 års institutioner med plads til 120 børn. Der passes ca børn i kommunens dagpleje og dagtilbud. Området er inddelt i forskellige geografiske distrikter. Inden for distrikterne samarbejder og videndeler daginstitutionerne. Dette sker både i forhold til driftsopgaver og i forhold til videndeling og sparring i forbindelse med udviklingsforløb. Udviklingstendenser og udfordringer inden for området Der har igennem de seneste år været faldende behov for dagtilbudspladser som følge af faldende børnetal. Denne udvikling forventes at fortsætte de kommende år. Som følge af det faldende børnetal er der de senere år truffet politiske beslutninger om at tilpasse antallet af dagtilbudspladser, således at kapaciteten også i de kommende år er passende. I tilpasningen af pasningstilbuddene er der lagt vægt på, at kommunen fortsat skal tilbyde forskellige typer og størrelser af institutioner. Det overordnede princip er således, at der etableres dagtilbud i byen og i bynære områder, at dagtilbud i landdistrikter bevares, og at der er dagpleje i hele kommunen. I 2015 påbegyndes opførsel af ny 0-6 års institution til 90 børn. Institutionen forventes at være klar til ibrugtagning i 2016, og skal erstatte en eksisterende daginstitution og specialbørnehaven. Desuden udvides Søholmen Børnehave til en 0-6 års institution. For at imødekomme behovet for udvidet åbningstid sent om eftermiddagen, udvides åbningstiden for én institution til kl. 18. I 2015 afskaffes sommerferieordningen, hvorved børnene kan passes i egen institution hele sommeren. Målsætninger, indsatsområder og handlingsplaner De overordnede politiske målsætninger for området er beskrevet i Børne- og Ungepolitikken. Politikken er implementeret i Arbejdsgrundlaget for dagtilbud , der er vedtaget i september Af arbejdsgrundlaget fremgår, at alle dagtilbud i deres daglige praksis skal fokusere på: Børns alsidige personlige udvikling og børns sociale kompetencer Børns sproglige udvikling Børns overgang mellem dagtilbud og børnehavebørnenes overgang til skole For at understøtte børnenes personlige udvikling og sociale kompetencer har institutionerne i fællesskab udarbejdet en række konkrete tiltag. Tiltagene skal støtte børnene i at blive selvhjulpne, og deres evne til at indgå i fællesskaber. Specielle bemærkninger Side 73 Budget 2015

74 Specielle bemærkninger For at støtte børnenes sproglige udvikling er udvalgte pædagoger fra alle institutioner blevet uddannet til at arbejde med sprogstimulering. Aktiviteterne tager udgangspunkt i Sprog- og læsestrategien, der blev vedtaget i efteråret For at sikre gode og trygge overgange mellem de forskellige typer af dagtilbud og mellem dagtilbud og skole, er der etableret et fast og forpligtende fælles grundlag for pædagogisk samarbejde mellem institutionerne og skolerne. Budgetmodel for dagtilbudsområdet Daginstitutionerne i Ringsted Kommune tildeles ressourcer efter en aktivitetsbaseret model. Budgettet bliver således hver måned reguleret efter det antal børn, der faktisk er indskrevet i institutionen den sidste dag i måneden. Budgettet er et rammebudget, som den budgetansvarlige leder frit kan disponere over efter gældende bevillingsregler. Der stilles et budgetsimuleringsværktøj til rådighed for den enkelte leder. Derudover har lederen adgang til at se hvor mange pladser, der er efterspurgt i institutionen. Lederen har således mulighed for på den baggrund, at danne sig et skøn over budgettet for de kommende måneder. Institutionen tildeles et børnevariabelt budget til løn, uddannelse, personaleudgifter og beskæftigelsesmaterialer. Herudover tildeles institutionen et fast budget til opvarmning, indvendig bygningsvedligeholdelse, el og vand, samt til rengøringsartikler og ekstrarengøring. Det faste budget reguleres kun med prisfremskrivningen. Variabelt budget skal her ses som den del af institutionens udgifter, der varierer med børnetallet. Det faste budget er derimod den del af udgifterne, der er konstante uanset antallet af børn. Eksempler på dette kunne være ledelse, administration og ejendomsudgifter mv. Institutionsbudgetterne reguleres, hvis antallet af børn er større eller mindre end grundnormeringen. Det børnevariable budget tildeles efter følgende regler: Løn Ressourcetildelingen sker efter timer-følger-børn princippet. Det ugentlige timetal, hvert barn udløser, benævnes faktortimer og angives i pædagogtimer. Ved beregningen regnes der med 52 uger pr. år og en ugentlig åbningstid på 51,5 time. Derudover tildeles dagtilbuddet basistimer til ledelse og administration. Den samlede ressourcetildeling for henholdsvis faktortimer og basistimer danner grundlag for institutionens personaletildeling. Ressourcetildelingen er en bruttonormering som indeholder timer til faste medarbejdere og vikarer. Ressourcen opgøres på baggrund af det faktiske antal indmeldte børn den sidste hverdag i måneden for henholdsvis vuggestuebørn på fuld tid og på halvdagsplads og for børnehavebørn på fuld tid og på halvdagsplads. Specielle bemærkninger Side 74 Budget 2015

75 Specielle bemærkninger Den enkelte institutions faktiske børnetal tildeles/opgøres i styresystemet og timetildelingen i pædagogtimer omregnes derpå til et kronebeløb. Der kan konverteres timer mellem personalegrupperne pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere. Det forudsættes, at mindst 50 % af institutionens personale skal være uddannede pædagoger. Faktortimetallet i 2015 udgør følgende: Modul Timer pr. barn pr. uge 0 til 2 år og 10 mdr., deltid 6,64 0 til 2 år og 10 mdr., fuld tid 9,09 0 til 2 år og 10 mdr., udvidet åbningstid 0,44 2 år 11 mdr. til skolestart, deltid 3,62 2 år 11 mdr. til skolestart, fuld tid 4,94 2 år 11 mdr. til skolestart, udvidet åbningstid 0,24 Udflyttergrupper 6,00 Basistimer til ledelse og administration afhænger af institutionens størrelse efter følgende skala: Antal børn i institutionen (0-2 år 10 mdr. Timer pr. vægter dobbelt) uge Timerne bliver på baggrund af den gennemsnitlige udgift pr. pædagogårsværk omregnet til en kronetildeling. I gennemsnitsudgiften er indregnet sociale kriterier afhængigt af hvilket skoledistrikt institutionen er beliggende. Uddannelse og andre personaleudgifter Til hvert tildelt årsværk svarende til timer tildeles kr. pr. år til uddannelse og 782 kr. pr. år til andre personaleudgifter. Til selvejende institutioner med egne personaleforsikringer tildeles yderligere kr. årligt pr. årsværk. Beskæftigelsesmaterialer Øvrige børnevariable udgifter tildeles med følgende beløb pr. indskrevet barn pr. år: Pasningstilbud Beløb 0 til 2 år og 10 mdr år 11 mdr. til skolestart Bevillingsoversigt Specielle bemærkninger Side 75 Budget 2015

76 Specielle bemærkninger Beløb i kr. Korrigeret Budget Overslag Overslag Overslag Udvalgsbevilling - udgifter Fripladser og søskenderabat Rammekonto Regnskabsføring, selvej. inst Betaling til/fra andre kommuner Huslejer Øvrige fælleskonti PA-elever Takstindtægter, specialbørnehaver Udvalgsbevilling - udgifter i alt Udvalgsbevilling - indtægter Forældrebetaling Betaling til/fra andre kommuner Takstindtægter, specialbørnehaver Udvalgsbevilling - indtægter i alt Nettoudvalgsbevilling i alt Specielle bemærkninger Side 76 Budget 2015

77 Specielle bemærkninger Beløb i kr. Korrigeret Budget Overslag Overslag Overslag Institutionsbevilling - udgifter Vikarpulje - sygefravær over 30 dage 546 Ringsted Dagpleje Bengerds Børnehus Benløse Børnegård Benløse Børnehave Børnehuset Bastionen Det grønne børnehus Bøgely Dagmarasylets Børnehave Den Frie Børnehave Heimdal Højbohus Kastaniehaven Klostermarkens Børnehus Børnehuset Stakhavegård Nordbakkens Børnehus Børnehuset Rosengården Ringsted Idrætsbørnehave Børnehuset Fristedet Sneslev Landbørnehave Snurretoppen Søholmen Tinsoldaten Toften Vigersted Børnehave Åkanden Allindelille Børnehave Sct. Bendts Børnehave Institutionsbevilling - udgifter i alt Nettoinstitutionsbevilling i alt Nettobevilling i alt Specielle bemærkninger Side 77 Budget 2015

78 Specielle bemærkninger Børn og Unge Opgaverne er myndighedsopgaver i forhold til Serviceloven primært kapitel 9 og 11 for børn og unge fra 0 til 16 år med særlige behov. Det vil blandt andet sige forebyggende foranstaltninger som f.eks. familiebehandling, kontaktpersoner eller lignende og anbringelser med og uden samtykke. Udviklingstendenser og udfordringer inden for området Børne- og Familierådgivningen oplever flere sager, hvor det er nødvendigt med afgørelser uden familiens samtykke, bl.a. flere tvangsanbringelser. Det giver en særlig udfordring med at sikre et godt samarbejde og et godt forløb for barnet. Samtidig opleves en kraftig stigning i antallet af underretninger og tilgang af sager, hvorfor afdelingen har en særlig udfordring i forhold til tidsfristerne på området. Målsætninger, indsatsområder og handlingsplaner Børne- og Familierådgivningen har fortsat fokus på at flere børn, der af forskellige årsager ikke skal bo hos deres biologiske familie, skal anbringes i plejefamilier, herunder netværksplejefamilier. Dette gør sig ligeledes gældende for aflastning. Arbejdet med at styrke familiernes ansvar for og indflydelse på tilbuddene udvikles fortsat. Dette gøres ved familiemøderne, der sætter familien for bordenden ved møder med de professionelle. Familiemøder skal danne udgangspunktet for en børnefaglig undersøgelse og i forbindelse med evaluering af iværksatte foranstaltninger. Loven foreskriver, at alle forældre til anbragte børn skal tilbydes en støtteperson og at alle børn skal tilbydes en kontaktperson, der skal findes i netværket. Der arbejdes kontinuerligt på at tilbyde dette til alle anbragte børn og deres forældre med etablering inden for det første år af barnets anbringelse. Børne- og Familierådgivningen arbejder fortsat på, at der i de tværfaglige fora omkring familien, skal tages udgangspunkt i barnets eller den unges dækkede og udækkede behov. Afdelingens fokus på at handleplaner, børnefaglige undersøgelser, herunder børnesamtaler og familiemøder er udarbejdet for alle børn, der modtager en foranstaltning, skal også fremadrettet understøttes af afdelingens It-system (DUBU). Ringsted Kommune har på eget initiativ indgået en samarbejdsaftale med Ankestyrelsens Task Force under Socialstyrelsen. Samarbejdet er startet i 2014 og vil vare i ca. 2 år. Task Forcen har til formål at fremme læring og faglig kapacitetsopbygning i kommunen, og kan støtte kommunen i at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen og dermed i højere grad opnå et forbedret grundlag til at træffe korrekte afgørelser med udgangspunkt i børnenes behov, samt understøtte, at kommunen opnår størst mulig effekt af de sociale indsatser for børn og unge. Samarbejdet med Task Force vil have to dele; først en analysedel, der afsluttes med en rapport indeholdende en række anbefalinger, der så fører over i et udviklingssamarbejde. Specielle bemærkninger Side 78 Budget 2015

79 Specielle bemærkninger Sundhedstjenesten Sundhedstjenesten er kommunens tilbud til gravide og familier med børn mellem 0-18 år. Alle gravide, som af læge, jordemoder, samarbejdspartnere eller familien selv skønnes at have behov for et graviditetsbesøg og en kontakt til deres sundhedsplejerske før fødslen, tilbydes dette. For de yngste børn er tilbuddet koncentreret om hjemmebesøg indtil barnet er 1½ år heraf tilbud om barselsbesøg på 4 til 5. dagen, for dem der går hjem inden for 72 timer efter fødslen. Herudover er Sundhedstjenesten et tilbud til alle skoleelever fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. Formålet er at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe forudsætninger for en sund voksentilværelse ved at yde en generel sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats. Sundhedstjenesten er tilrettelagt ud fra Sundhedsloven og Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Udviklingstendenser og udfordringer inden for området For de yngste børn er udviklingstendensen, at fødselstallet er en anelse faldende. Samtidig er antallet af børn med særlige behov steget. Det er en udfordring, at der sker en markant opgaveglidning fra region til kommune, hvilket er særligt tydeligt vedr. hjemsendelse af kvinder inden 72 timer efter fødslen. Dette præger dagligdagen med behov for hurtige og flere hjemmebesøg i barnets første levemåned for at forebygge mistrivsel og følger af gulsot. I 2015 igangsættes med støtte fra Sundhedsstyrelsen et tre-årigt projekt målrettet sårbare gravide og deres partner. Målsætninger, indsatsområder og handlingsplaner Sundhedstjenestens målsætning er at alle børn kommer godt fra start, ved at den samlede familie trives og udvikler sunde relationer samt sunde livsvaner. Dette understøttes ved at alle nyfødte, der er hjemsendt inden for 72 timer efter fødslen, tilbydes hjemmebesøg af på 4. til 5. dagen. Ved de efterfølgende hjemmebesøg giver sundhedsplejersken råd og vejledning om barnets og familiens trivsel og udvikling. I skoleforløbet har sundhedsplejersken kontakt med skoleelever i børnehaveklasse, og 9. klasse. For de øvrige klassetrin er der mulighed for individuel kontakt efter behov ønsket af elev, forældre, lærer eller sundhedsplejerske. Specielle bemærkninger Side 79 Budget 2015

80 Specielle bemærkninger Bevillingsoversigt Beløb i kr. Korrigeret Budget Overslag Overslag Overslag Udvalgsbevilling - udgifter Anbragte - Døgninstitution Anbragte - Døgnpleje Undervisning på opholdssteder Vidtgående specialundervis. - anbragte Forebyggelse Specialbørnehave og -fritidshjem Sikrede institutioner Projekter Endnu ikke disponeret budget FAIR Takstindtægter, specialinstitutioner Tabt arbejdsfortjeneste Dækning af merudgifter Udvalgsbevilling - udgifter i alt Udvalgsbevilling - indtægter Anbragte - Døgnpleje Takstindtægter, specialinstitutioner Refusioner - Tabt arb.fortj./merudg Refusioner - Særlig dyre enkeltsager Udvalgsbevilling - indtægter i alt Nettoudvalgsbevilling i alt Institutionsbevilling - udgifter Sundhedspleje Skoletandlæge Skole- og Familiehuset, Østre Parkvej Nebs Møllegård Institutionsbevilling - udgifter i alt Institutionsbevilling - indtægter Sundhedspleje Skoletandlæge Skole- og Familiehuset, Østre Parkvej Institutionsbevilling - indtægter i alt Nettoinstitutionsbevilling i alt Nettobevilling i alt Specielle bemærkninger Side 80 Budget 2015

81 Specielle bemærkninger 2.5 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Sundhed Beskrivelse af fagområdet Sundhedsområdet består af opgaver, der hører under Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, opgaver, der hører under Kultur- og Trivselsudvalget og opgaver, der henhører til begge udvalg: Den regionale finansieringsforpligtigelse, samarbejdet med regionen og sundhedscenteret hører til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget. Den patientrettede og borgerrettede forebyggelse lapper over hinanden, hvor kronikerområdet primært hører til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og beskrives her, mens sundhedsfremme og forebyggelse beskrives under Kultur- og Trivselsudvalget. Sundhedspolitikken hører til begge udvalg. Opgaveløsning via finansiering En del opgaver løses gennem finansiering af specialiseret ambulant genoptræning efter udskrivning, herunder befordring, hospiceophold og færdigbehandlede patienter. Andre opgaver løses ved medfinansiering. Det gælder for indlæggelse på somatiske og psykiatriske sygehuse samt skadestuebesøg, genoptræning under indlæggelse og ambulante behandlinger og undersøgelser samt sygesikringsydelser, såsom praktiserende læge, speciallæger, psykolog, tandlægebehandling, fodterapeut mv. Kommunens egne opgaver Kommunen har selv myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi og for den kommunale genoptræning efter Sundhedsloven, herunder befordring samt den kommunale genoptræning og vedligeholdelsestræning efter Serviceloven. Desuden står kommunen for drift af akutstuer og midlertidige stuer og har et samarbejde med de praktiserende læger. Der samarbejdes desuden med regionen om udarbejdelse af sundhedsprofiler, sundhedsaftaler, forløbsprogrammer mv. ligesom kommunen indgår i samarbejdsfora omkring sygehusene. Lovgrundlag Lovgrundlaget for opgaverne er primært Sundhedsloven og Serviceloven. Udviklingstendenser og udfordringer inden for Sundhed Styring af sundhedsudgifterne Langt størsteparten af sundhedsbudgettet er den aktivitetsbestemte medfinansiering af sygehuse og sygesikringsydelser. Specielle bemærkninger Side 81 Budget 2015

82 Specielle bemærkninger Den aktivitetsbestemte medfinansiering indebærer, at kommunen betaler en andel af udgifterne forbundet med behandling af borgerne, eks. pr. indlæggelsesforløb på sygehuset. Tiltagene på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet er bl.a. iværksat med henblik på at mindske forbruget på den aktivitetsbestemte medfinansiering. Kommunen har imidlertid kun begrænset indflydelse på størrelsen af den aktivitetsbestemte medfinansiering. Det er regionen, sygehusene, de praktiserende læger mv. der beslutter hvem, der behandles, ændringer i behandlingstilbuddene og hvornår patienterne er færdigbehandlede, dette har en afgørende betydning for det kommunale udgiftsniveau. Der har i 2014 været et fald i ambulante behandlinger (ambulant somatik), i forhold til det høje niveau i Der er indført nye registreringsprincipper for akutte ambulante patienter, hvilket betyder at der fra 2014 ikke længere registreres patienttypen skadestue. Om dette har haft indflydelse på faldet vides ikke, men måske har det øget opmærksomheden på ensartet registrering. Den aktivitetsbestemte medfinansiering varierer en del i aktivitet og hermed også i udgifter, specielt på det ambulante område. Udviklingen på sundhedsudgifterne følge tæt. Målsætninger, indsatsområder og handlingsplaner De store indsatsområder for 2015 er arbejdet med oprettelse af et Sundhedscenter og den nye 4- årige Sundhedsaftale for med overskriften Fælles om bedre sundhed. Sundhedsaftalen som understøtter og beskriver opgavefordelingen mellem region, kommune og de praktiserende læger i forhold til behandling, forebyggelse og pleje. Den nye aftale sætter fokus på, at borgere der er i kontakt med sundhedsvæsnet skal opleve sammenhæng og koordinerede, samtidige indsatser. Hertil kommer resultaterne af sundhedsprofilen, revision af sundhedspolitikken og den fortsatte implementering af forløbsprogrammer på kronikker området, samt implementering af forebyggelsespakkerne. Der vil også fortsat være stor fokus på den aktivitetsbestemte medfinansiering. Sundhedscenter Hensigten med et Sundhedscenter er, at få størst muligt samarbejde og synergieffekt omkring de sundhedspolitiske tiltag i kommunen såvel internt som i forhold til eksternt samarbejde med såvel region, praktiserende læger, patientforeninger og øvrige udbydere på sundhedsområdet. Alle sundhedstilbud og samarbejdet med patientforeningerne er nu samlet på KLC. Det giver et tæt samarbejde mellem funktionerne vedrørende bl.a. livsstilsamtaler, forløb for kroniker, patientuddannelse, træning, sygeplejeklinik med videre til gavn for borgerne. Specielle bemærkninger Side 82 Budget 2015

83 Specielle bemærkninger De afsatte midler på anlægsbudgettet i 2014 til sundhedscentret på kr. 7,1 mio. kr. overføres til budget 2015, der er afsat yderligere anlægsmidler i 2016 og 2017 med i alt kr. 26,1 mio. kr. Ringsted kommune ønsker at sikre en større sammenhæng i sundhedsarbejdet, samarbejdet med regionen og de privatpraktiserende læger udvikles løbende, og kommunens praksiskonsulent, som er læge, kordinere samarbejdet mellem region, privatpraktiserende læger og kommunen. De tilførte midler fra Ældremilliarden har i 2014 og vil også i 2015 styrke udskrivningsforløbene, idet der er etableret et fleksibelt tværfagligt udskrivelsesteam, hvis opgave er, at sikre stabile og kvalitetsmæssige overgange for borgene mellem sygehuse og kommunen. Sundhedsaftale Vi arbejder alle kontinuerligt på at skabe mest mulig sundhed tæt på borgerne i Ringsted. Den nye Sundhedsaftale konsoliderer den nuværende sundhedsaftales samarbejdsrelationer og indsatser samtidig med, at der tages højde for håndtering af fremtidige udfordringer. F.eks. er den rehabiliterende tankegang en rød tråd gennem hele Sundhedsaftale Endvidere vil Sundhedsaftale i forhold til den nuværende sundhedsaftale betyde en ligestilling mellem psykiatri og somatik. Den nye sundhedsaftale vil endvidere i højere grad end den nuværende aftale betyde, at der fokuseres på forløbstænkning frem for aktørtænkning, ligesom der er i højere grad er fokus på fleksibilitet i stedet for tidsfrister og varslinger. Hertil kommer, at der er større fokus på social ulighed i sundhed, hvilket bl.a. kommer til udtryk i en større vægtning af differentiering af tilbud. Forløbsprogrammer Arbejdet med implementering af forløbsprogrammer for kronikerområdet fortsættes i Forløbsprogrammerne omhandler tilbud til borgere med en eller flere af følgende sygdomme: KOL, hjertekarsygdom, muskel- og skeletsygdom, type 2-diabetes og rehabilitering og palliation af kræftpatienter. Specielle bemærkninger Side 83 Budget 2015

84 Specielle bemærkninger Andre tiltag Efter ansættelse af hjerneskadekoordinator udvikles hjerneskadeområdet løbende. I budgetaftalen for 2015 er der afsat kr til uddannelse af nøglepersoner på hjerneskadeområdet i hjemmeplejen og kr til iværksættelse af nye initiativer som eks. patientundervisning, aktivitetstilbud og støtte til pårørende. Hjerneskadeområdet udvikles løbende og der samarbejdes på tværs af centrene omkring indsatsen, ligesom der er flere borgere der henvender sig til hjerneskadekoordinatoren. Der vil i 2015 arbejdes på, at sikre, at de 10 områder som KL anbefaler vedr. hjerneskader implementeres i kommunen. Midt i 2014 blev der etableret et tæt samarbejde med Cafe Ingeborg`s gartner område, hvor hjerneskadede afklares og optrænes med henblik på, at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Bevillingsoversigt Beløb i kr. Korrigeret Budget Overslag Overslag Overslag Udvalgsbevilling - udgifter Vederlagsfri fysioterapi Specialiseret genoptræning Andre sundhedsudgifter Opgaveløs. ældreområdet-akutstuer mm Puljemidler Hjerneskade Praksiskonsulent Aktivitetsbestemt medfinan. sundhed Udvalgsbevilling - udgifter i alt Udvalgsbevilling - indtægter Puljemidler Hjerneskade -332 Udvalgsbevilling - indtægter i alt -332 Nettobevilling i alt Vederlags fysioterapi Kommunerne har myndighedsansvaret for den vederlagsfrie fysioterapi og regionen varetager afregning med fysioterapeuterne. Det er de praktiserende læger som henviser. Specialiseret genoptræning Specialiseret genoptræning er betaling til Regionen for ambulant specialiseret genoptræning af Ringsted-borgere. Andre sundhedsudgifter Budgettet omfatter færdigbehandlede patienter og hospiceophold. Opgaveløsning på ældreområdet Budgettet omfatter den andel af akutstuerne som finansieres af sundhedsudgifterne, idet de modsvarer sygehusindlæggelser herunder betaling for færdigbehandlede patienter. Specielle bemærkninger Side 84 Budget 2015

85 Specielle bemærkninger Puljemidler Hjerneskade Ringsted Kommune har fået midler til at ansætte en hjerneskadekoordinator i 2 år frem til efteråret I budgetaftalen er afsat midler til at fortsætte arbejdet. Praksiskonsulent Midlerne er afsat til praksiskonsulent (en læge udpeget af de praktiserende lægers midte) som samarbejdsparter og koordinator i mellem kommunen, de praktiserende læger, speciallæger, sygehuslæger mv. i forbindelse med nye tiltag kommunalt som regionalt, opfølgning og præcisering af eksisterende tiltag, samarbejde om uhensigtsmæssige indlæggelser samt øvrigt samarbejde i hverdagen på både på børne-, arbejdsmarked-, voksen/ældre- og sundhedsområdet. Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Posten vedrører kommunens betaling for somatiske og psykiatriske sygehusydelser samt sygesikringsydelser benyttet af borgere fra Ringsted Kommune. Den 1. januar 2012 trådte en ny og anderledes medfinansieringsordning i kraft hvor grundbidraget nu er en del af den aktivitetsbestemte finansiering. Specielle bemærkninger Side 85 Budget 2015

86 Specielle bemærkninger Handicap, social og psykiatri Beskrivelse af fagområdet Området omfatter bosted, værksted og støtte- og aktivitetscenter, hjemmevejledning, pleje, behandling og rehabilitering, levering af servicelovsydelser og visse sundhedslovsydelser samt sagsbehandling på myndighedsområdet iht. social- og servicelovene som tilsyn, magtafgørelse, og værgemål, klagesagsbehandling, tildeling af hjælpemidler, boligændringer og visitation til plejeboliger. Den aktivitetsbestemte medfinansiering og den koordinerende funktion på hjerneskadeområdet, samt tilberedning af mad til plejeboligerne og mødeforplejning og Cafe Ingeborg. Den del af området der er borgerrelateret reguleres af Lov om social service, Sundhedsloven, Lov om specialundervisning for voksne, Lov om almene boliger, samt Kompenserende specialundervisning. Det specialiserede voksen område er lovreguleret med en række skal-opgaver, med udgangspunkt i en konkret individuel vurdering af den enkelte borgers situation, herunder behov og forudsætninger. Det foregår i samarbejde med borger og/eller pårørende. Målgruppen er voksne med særlige behov, målgruppen spænder meget bredt, det drejer sig om borgere med varigt nedsat psykisk og fysisk funktionsevne og/eller særlige sociale problemstillinger. Formålet med støtten er, at fremme den enkelte borgers mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Støtten bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktiviteter for udviklingshæmmede og sindslidende bl.a. Værkstedet Regnbuen, Støtte- og aktivitetscenter, værestedet Bjælken og projektet Ungeliv. Dertil kommer tilbud om støtte i form af bl.a. rådgivning, støtte-kontaktperson, hjemmevejleder, tilbud om behandling, hjælp til etablering af job på særlige vilkår, særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), bofællesskaber m.m. Udviklingstendenser Som på de fleste områder hvor der arbejdes med velfærdsydelser er der pres fra borgerne, det kan bl.a. skyldes tidligere udskrivninger fra sygehusene, færre sengepladser i psykiatrien og en voksende ældregruppe, dette medfører et voksende behov for pleje, behandling, pædagogiske ydelser og kompenserende hjælpemidler fra kommunen. Specielle bemærkninger Side 86 Budget 2015

87 Specielle bemærkninger Hertil kommer lovændringer som Førtidspensionsreformen og nu Sygedagpengereformen, som medfører et større fokus på det rehabiliterende arbejde bl.a. indenfor socialpsykiatrien og misbrugsbehandlingen. Den nye Sundhedsaftale Fælles om bedre sundhed vil medfører ændringer i arbejdsgange og metoder som region, de privat praktiserende læger og kommunen skal samarbejde på. Målsætninger, indsatsområder og handlingsplaner Politik for voksne med særlige behov Der er for 2014 udarbejdet en kortsigtet strategi for udmøntningen af Politik for voksne med særlige behov, denne implementeres løbende. Der udarbejdes strategi for 2015 som vil indeholde både kort- og langsigtede strategier for udmøntning af politikken. Integration af ressourcesvage borger på arbejdsmarked. Cafe Ingeborg har stor fokus med integration af borgere der før førtidspensionsreformen ville have fået førtidspension, det drejer sig både om udviklingshæmmede borgere og borgere med senhjerneskader. Integrationen af borgere på arbejdsmarkedet har medført, at der er behov for ny- og sammentænkning af øvrige tilbud til samme målgruppe processen er påbegyndt i 2014 og vil være en del af strategien for 2015 vedr. Voksne med særlige behov. Tværgående Myndighedsnetværk. I forbindelse med etablering af det tværgående Myndighedsnetværk med ansættelse af proces- projektkonsulent den 1. august 2014 kommer der større fokus på det tværgående og tværfaglig samarbejde mellem Børne- og familierådgivningen, Ungeenheden og Myndighedsenheden. Der gennemføres en systematisk kvalitetsudviklingsproces på tværs af enhederne, det skal sikre en ensartet tilgang til serviceniveau, tilbudsvalg, opfølgning mv. med borgeren i centrum. Målet er, at der ikke opleves skift ved overgang mellem afdelingerne og effektiviseringer som medfører anvendelse af færre midler. Den samlede forventede besparelse på kr. 3 mio. kr. indfases gradvis frem til Budgetaftale for 2015 Takstforhøjelse på Bengerds Huse differentieret takst. Byrådet har i forbindelse med budgetaftalen godkendt, at der fremadrettet anvendes en differentieret takst på handicapområdet, som afspejler forskelle i beboernes støttebehov og dermed forskelle i serviceniveau og forbrug af personaleressourcer. Realisering af brugen af differentierede takster kræver et udviklingsarbejde, der bl.a. indebærer kvalificering af 3 målgruppekategorier med forskellige støttebehov, fastlæggelse af nye visitationskriterier knyttet til disse kategorier samt faglig vurdering og indplacering af borgerne i disse nye kategorier. Specielle bemærkninger Side 87 Budget 2015

88 Specielle bemærkninger Bengerds Huse er omfattet af styringsaftalen under Rammeaftale 2015 på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, der bl.a. indeholder aftaler om takster og udviklingen i takster. Ferie og koloniophold Bengerds Huse. KL præciserede først på året i 2014, at det ikke var tilladt for en kommune, at opkræve betaling fra en borger til udgifter i forbindelse med ferierejser, udflugter, weekendture mv. Ringsted Kommune betalte for ledsagernes udgifter i forbindelse med borgernes udflugter, men ikke deres løn. Byrådet besluttede den 10. juni 2014, at serviceniveauet på området skulle fastholdes, finansieringen for 2014 blev løst og fra 2015 er det en del af budgetaftalen på kr Ferie og koloniophold Ringsted Støtte og aktivitetscenter Serviceniveau vil også være uændret for de som bor uden for Bengerds Huse jfr. Byrådets beslutning af 10. juni 2014, hvilket har medført en beslutning om, at tilføre området kr jfr. budgetaftalen. Aflastningstilbud på Bengerds Huse udvides (Hus 22). Det drejer sig om en udvidelse af det eksisterende enkeltmands / aflastningstilbud på Bengerds Huse, så tilbuddet fremover kan servicere 2 borgere samtidig hver dag året rundt. Husets fysiske rammer gør det muligt at udvide aflastningstilbuddet til 2 borgere og personaleressourcerne vil kunne anvendes mere fleksibelt. Det forventes at aflastningstilbuddet skal være for to multihandicappede, hvilket indebærer at der skal indrettes med loftlifte både på opholdsværelset og på badeværelset. Borgere med et aflastningsbehov vil være meget tættere på deres faste bolig/ familienetværk. Denne udvidelse muliggøres ved at udnytte de personaleressourcer, der i forvejen er tilknyttet enkelmandsprojektet og det eksisterende vikarkorps, der allerede er til rådighed døgnet rundt på Bengerds Huse. Budgetaftalen indeholder anlægsinvesteringer for i alt kr. da HUS 22 skal gennemgå en indvendig istandsættelse og en opgradering med bl.a. loftlifte, gøre dørene bredere, som muliggør at borgere i kørestole kan færdes i huset. Ombygning af mediciudleveringen. Der er bevilget ombygning/intern flytning af medicinudlevering til andet lokale i bygningen, for at kunne udvide åbningstider for ad hoc borgerhenvendelse, idenfor uændrede driftsudgifter. Specielle bemærkninger Side 88 Budget 2015

89 Specielle bemærkninger Aktuel er tiden for ad hoc borgerhenvendelse begrænset til de tider, hvor der også udleveres medicin. Uden for disse tider skal borgere henvender sig til Rådgivningscentret hvor de skal ringe på og vente til døren bliver åbnet. Den låste dør er en forhindring for borgere der første gang eller akut søger hjælp, og kan medfører at borgerne afbryder deres forsøg om at søge hjælp. Af sikkerhedshensyn for personalet er Rådgivningscentret dør lukket udenfor medicinudleveringstider: Den aktuelle placering af medicinudleveringen giver ikke mulighed for at styre adgang til medicinudlevering uden samtidig at låse hoveddøren, dette vil kunne løses ved at flytte medicinudleveringen til et andet lokale i bygningen. Mobil IT løsning for sagsbehandlerne i Myndighedsenheden It løsningen med bærbare pc`er med SIM kort medfører, at sagsbehandlingen kan påbegyndes i forbindelse med hjemmebesøg, og vil medvirke til en hurtigere og mere effektiv sagsgang for sagsbehandleren og større borger tilfredshed, da de kan læse sagen med det samme på pc en. Specielle bemærkninger Side 89 Budget 2015

90 Specielle bemærkninger Bevillingsoversigt Beløb i kr. Korrigeret Budget Overslag Overslag Overslag Udvalgsbevilling - udgifter Botilbud Beskæftigelses- og aktivitetstilbud Hjælperordninger Personlig støtte og ledsagerordninger Kvindekrisecentre og forsorgshjem Merudgifter (Serviceloven 100) Boligsikring Boligydelse Alkohol- og stofmisbrugerbehandling Kompenserende specialundervisning Lån til invalidebil Hjælpemidler Andre sociale formål Boligsocial medarb. (socialkoordinator) Klub Svanen Budgetpuljer / myndighedsnetværk Takstbetalinger fra Ringsted og andre km Udvalgsbevilling - udgifter i alt Udvalgsbevilling - indtægter Hjælperordninger Statsref. Kvindekrisecentre mv Statsrefusion Merudgifter (Ser.lov 100) Statsrefusion i dyre enkeltsager O 25 år Boligsikring Boligydelse Alkohol- og stofmisbrugerbehandling Lån til invalidebil Hjælpemidler Takstbetalinger fra Ringsted og andre km Udvalgsbevilling - indtægter i alt Nettoudvalgsbevilling i alt Specielle bemærkninger Side 90 Budget 2015

91 Specielle bemærkninger Beløb i kr. Korrigeret Budget Overslag Overslag Overslag Institutionsbevilling - udgifter Bo- og Servicecenter Regnbuen Støtte- og aktivitetscenter Hjemmevejlederkorps Socialpsykiatrien i Ringsted Kommune Cafe Ingeborg Institutionsbevilling - udgifter i alt Institutionsbevilling - indtægter Bo- og Servicecenter Regnbuen Støtte- og aktivitetscenter Socialpsykiatrien i Ringsted Kommune Institutionsbevilling - indtægter i alt Nettoinstitutionsbevilling i alt Nettobevilling i alt Noter til bevillingsoversigt Botilbud: Det afsatte beløb dækker betaling for fysisk/psykisk handicappedes ophold på døgninstitutioner, døgnpleje og i bofællesskaber. Budgettet indeholder også udgifter til kommunens egne pladser på Bengerds Huse samt bofællesskab. Beskyttede værksteder: Budgettet er afsat til beskyttet beskæftigelse i andre kommuner og i privat regi samt betaling for kommunens egne pladser på Regnbuen og Cafe Ingeborg. Hjælperordninger: Budgettet dækker tilskud til borgerstyret personlig assistance (BPAordninger). Kvindekrisecentre og forsorgshjem: Institutionerne er selvvisiterende og der er 50 % statsrefusion. Alkohol og stofmisbrugerbehandling: Ringsted driver Rådgivningscentret, som varetager den ambulante behandling (se institutionsbevilling). Udgifterne til dagbehandling samt døgnbehandling købes derimod pt. i andre kommuner/private tilbud. Kompenserende specialundervisning: Budgettet indeholder primært udgifter til betaling jf. rammeaftale med CSU-Slagelse for specialundervisningstilbud vedrørende Tale-, Høreog Syn, samt i mindre omfang udgifter til specialskoler for handicappede voksne. Hjælpemidler: Udgiftsområdet omfatter alle former for hjælpemidler. Andre sociale formål: Budgettet er afsat til lejetab i almene boliger. Desuden indeholder posten udgifter til ejendomsskattelån samt udgifter til husly. Betalinger fra kommuner: Budgettet vedr. betalinger fra både Ringsted og andre kommuners køb af pladser på Bengerds Huse, Regnbuen, bofællesskaber og Cafe Ingeborg. Specielle bemærkninger Side 91 Budget 2015

92 Specielle bemærkninger Glad Mad: Drift af beskæftigelsestilbud for voksne udviklingshæmmede. Bengerds Huse: Drift af et døgndækket botilbud for 38 voksne med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser. Budgettet reguleres i fht. antal benyttede pladser. Regnbuen: Drift af et dagtilbud for voksne udviklingshæmmede med plads til 68 brugere. Budgettet reguleres i fht. antal benyttede pladser. Støtte- og aktivitetscentret: Driften af værestedet for udviklingshæmmede. Hjemmevejlederkorps: Driften af de eksisterende bofællesskaber med plads til 23 beboere, samt udgiften til hjemmevejledning. Socialpsykiatrien/Rådgivningscentret: Budgettet er afsat til det psykiatriske værested Bjælken, støtte-/kontaktpersoner for sindslindende, hjemmevejledning for brugere udenfor de traditionelle målgrupper og ambulant narko- og alkoholbehandling. Statsrefusion i dyre enkelsager: Kommunen får finansieret 50 % af udgifterne over 1,8 mio. kr. samt 25 % af udgifter mellem 0,95 mio. kr. og 1,8 mio. kr. Specielle bemærkninger Side 92 Budget 2015

93 Specielle bemærkninger Unge Bevillingsoversigt Beløb i kr. Korrigeret Budget Overslag Overslag Overslag Udvalgsbevilling - udgifter Unge under 18 år UNGE Anbragte - Døgninstitution UNGE Anbragte - Døgnpleje UNGE Undervisning på opholdssteder UNGE Anbragte - Vidtg. specialundervis UNGE Forebyggelse Unge UNGE Specialbørnehave og -fritidshjem UNGE Sikrede institutioner UNGE Trinbræt/Baneskole - afv. ny ford UNGE Endnu ikke disponeret budget UNGE UU UNGE Tabt arbejdsfortjeneste UNGE Dækning af merudgifter Unge over 18 år UNGE Botilbud UNGE Beskæftig. - og aktivitetstilb UNGE Personlig støtte og ledsagerordning UNGE Ungdomudd. - unge m. særl. behov Unge - beskæftigelse Produkt.skol./bidrag ordinære elever Kontanthj. - hjælp i særlige tilfælde Kontanthj. - passiv Kontanthj. - aktiv Beskæftigelsesordninger Erhvervsgrunduddannelser Driftsudgifter kommunal besk.indsats Udvalgsbevilling - udgifter i alt Udvalgsbevilling - indtægter Unge under 18 år UNGE Anbragte - Døgnpleje UNGE Ref. - Tabt arbejdsfortj./merudg UNGE Ref. - Særlig dyre enkeltsager Unge over 18 år UNGE Statsrefusion i dyre sager o 18 år Unge - beskæftigelse Beskæftigelsesordninger Udvalgsbevilling - indtægter i alt Nettobevilling i alt Specielle bemærkninger Side 93 Budget 2015

94 Specielle bemærkninger Noter til bevillingsoversigt Unge under 18 år (inkl. efterværn op til 23 år): Anbragte - Døgninstitution: Beløbet dækker betaling for fysisk/psykisk handicappedes ophold i døgninstitutioner. Anbragte - Døgnpleje: Området dækker opholdsbetaling i forbindelse med børns anbringelse i døgnpleje. Det kan dreje sig om ophold i familiepleje, opholdssteder, efterskoler m.m. Undervisning på opholdssteder: Budgettet dækker undervisningsbetalingen for elever på opholdssteder med intern skole. Forebyggelse: Budgettet omfatter bl.a. aflastning til familier med handicappede børn, konsulentbistand og personlig rådgivning. Sikrede institutioner: Det afsatte beløb dækker den objektive finansiering i fht. indbyggerantallet (unge) samt takstbetaling af konkrete pladser. Unge over 18 år: Botilbud: Det afsatte beløb dækker betaling for fysisk/psykisk handicappedes ophold på døgninstitutioner, døgnpleje og i bofællesskaber. Budgettet indeholder også udgifter til kommunens egne pladser på Bo- og Servicecentret samt bofællesskab. Beskæftigelses- og aktivitetstilbud: Budgettet er afsat til beskyttet beskæftigelse i andre kommuner og i privat regi samt betaling for kommunens egne pladser på Regnbuen og Glad Mad. Ungdomsuddannelse: Unge med særlige behov (STU): Det afsatte beløb dækker betaling til det 3 årige særlige tilrettelagte undervisningstilbud for unge. Unge - beskæftigelse Statsrefusion i dyre enkelsager under 18 år(inkl. efterværn op til 23 år): Kommunen får finansieret 50 % af udgifterne over 1,4 mio. kr. samt 25% af udgifter mellem 0,7 mio. kr. og 1,4 mio. kr. Statsrefusion i dyre enkeltsager over 18 år: Kommunen får finansieret 50% af udgifterne over 1,8 mio. kr. samt 25% af udgifter mellem 0,95 mio. kr. og 1,8 mio. kr. Specielle bemærkninger Side 94 Budget 2015

95 Specielle bemærkninger Beskæftigelse Beskrivelse af fagområdet Beskæftigelsesindsatsen omfatter budgetområdet vedr. indkomstoverførsler som f.eks., arbejdsløshedsdagpenge, kontant- og uddannelseshjælp, førtidspension og sygedagpenge samt arbejdsmarkedsforanstaltninger som f.eks. fleksjob og løntilskud til førtidspensionister (de tidligere skånejob), revalidering og aktivering, herunder ressourceforløb for borgere under rehabiliteringsindsatsen. Området dækker desuden Ringsted Kommunes integrationsindsats. Pr. 1. juli 2013 er selve udbetalingerne af ydelserne flyttet fra Borgerservice til den nye Arbejdsmarkedscenter, der består af store dele af det gamle Borgerservice og Jobcenter. Udbetaling af a-dagpengeydelsen foretages fortsat af a- kasserne. Regeringens aktive beskæftigelsespolitik styrer de overordnede rammer for indsatsen på beskæftigelsesområdet. Beskæftigelsesministeren udmelder årlige mål for indsatsen i jobcentrene og med udgangspunkt i disse centrale mål udarbejder Arbejdsmarkedscentret i samarbejde med arbejdsmarkedets parter en årlig beskæftigelsesplan med Arbejdsmarkedscentrets mål for indsatsen, ud fra de lokale udfordringer der er i Ringsted Kommune. Beskæftigelsespolitikken udarbejdes for en 4-årig periode i henhold til Byrådets beslutning i 2012 og omfatter de tidligere politikområder for førtidspension og integrationspolitik. Den nye samlede beskæftigelsespolitik vil understøtte Ringsted Kommunes vision som helhed, herunder især visionerne om, at: I Ringsted vil vi uddannelse og udvikling, Erhvervslivet kan ikke komme udenom Ringsted samt nøgleordet mangfoldighed. Beskæftigelsespolitikken skal sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen. Beskæftigelsesindsatsen har til formål at bidrage til så vidt mulig varig beskæftigelse og gode muligheder på arbejdsmarkedet for kommunens borgere. Området er stramt styret af lovgivningen. Dette indebærer bl.a., at borgernes rettigheder, pligter og satserne på de forskellige ydelser er lovbestemte, og indsatsen reguleres og overvåges tæt af centrale statslige instanser. Indsatsen tilrettelægges med henblik på at skabe højest mulig aktiveringseffekt hen imod sikring af arbejdsmarkedstilknytning og selvforsørgelse eller tilmelding til ordinær uddannelse og samtidig sikre, at indsatsen tilrettelægges i overensstemmelse med gældende lovgivning, hvor arten af indsats styres centralt via varierende refusionssatser, hvor særlige typer indsatser honoreres mere end andre. Endelig har den aktive beskæftigelsesindsats betydning for kommunes skattegrundlag, da en effektiv indsats medvirker til en øget beskæftigelsesfrekvens for kommunens borgere. De primære lovgrundlag for beskæftigelsesområdet er, Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, Lov om aktiv Socialpolitik, Lov om arbejdsløshedsforsikring, Lov om førtidspension, Lov om sygedagpenge, Lov om Social Service, Lov om kompensation til Specielle bemærkninger Side 95 Budget 2015

96 Specielle bemærkninger handicappede i erhverv og Lov om vejledning om uddannelse og erhverv. Derudover kommer centralt iværksatte initiativer og puljer, som iværksættes løbende uafhængigt af kommunale processer og budgetter. Størstedelen af udgifterne under beskæftigelsesindsatsen vedrører overførselsindkomster. En del af udgifterne til overførselsindkomster refunderes helt eller delvist af staten, idet staten ved hjælp af differentierede refusioner søger at regulere de kommunale indsatsområder, ved at yde høj refusion for perioder med virksomhedsrettet aktivering og lav refusion for perioder med vejledning, uddannelse eller deciderede passive perioder, hvor ydelsesmodtagerne går uden nogen form for aktivering. Samtidig er udgifterne til indkomstoverførsler afhængige af udviklingen i konjunkturerne og forhold på nationalt og globalt plan, hvilket kommunerne har en begrænset indflydelse på. Derfor er store dele af beskæftigelsesområdet omfattet af den såkaldte budgetgaranti og andre udligningsordninger (herunder DUT-sager). Det indebærer, at bloktilskuddet reguleres i forhold til et nationalt gennemsnit, når udgifterne på landsplan ændrer sig på de budgetgaranterede områder. Derudover modtager kommunen også et beskæftigelsestilskud. Beskæftigelsestilskudsordningen skal ses som et alternativ til at kompensere kommunerne gennem det generelle tilskuds- og udligningssystem. Beskæftigelsestilskuddet består af et grundtilskud, som svarer til den enkelte kommunes samlede tilskud i året to år før tilskudsåret opreguleret til tilskudsårets forventede pris- og lønniveau og reguleret for ændringer i love og regler på de områder, der er omfattet af beskæftigelsestilskuddet. Dertil kommer et merudgiftsbehov, der for kommunerne under ét beregnes som forskellen mellem kommunernes grundtilskud og de skønnede kommunale nettoudgifter for tilskudsåret. Udviklingstendenser og udfordringer inden for beskæftigelsesområdet Arbejdsmarkedet har siden efteråret 2008 og frem til midten af 2010 været præget af stigende ledighed og lavere beskæftigelse, hvorefter ledigheden har stabiliseret sig, og siden 1. kvartal 2013 igen begyndt at vise faldende tendenser. Specielle bemærkninger Side 96 Budget 2015

97 Specielle bemærkninger Tabel 1: Udvikling i antal bruttoledige i Ringsted Kommune, januar 2008 maj 2014 Kilde: BRHS Disse tendenser forventes fortsat at præge arbejdsmarkedet i 2014 og videre frem. Der skal således påregnes en øget forsørgerbyrde for erhvervsaktive borgere fremover, og dette vil skabe et stigende behov for at udvide arbejdsudbuddet blandt personer i den erhvervsaktive alder. Fra har kommunen iværksat forskellige rehabiliteringsindsatser for kontanthjælpsmodtagere samt for borgere, der er indstillet til førtidspension eller fleksjob. I har reformer af såvel kontanthjælps- og sygedagpengesystemet betydet nye ydelser, nye arbejdsgange, skift i fokus på hhv. aktivering og uddannelse, reorganisering af Arbejdsmarkedscentret og ny inddeling af målgrupper. Disse reformer har tillige betydet en tilsvarende rehabiliteringsindsats med krav til tværgående sagsbehandling og koordination på tværs af den kommunale fagcenterstruktur. Reformerne har allerede og vil fortsat i stadigt større omfang påvirke ressourcetrækket i de involverede forvaltninger. Der vil derfor fremover være yderligere styrket behov for en indsats, jvf. lovgivningen, med en kontinuerlig koordination, herunder kvalitetssikring af indsatsen i samarbejdet mellem fagcentre og sundhedsregionen, i forhold til borgerne i de forskellige målgrupper. Det forventes, at regeringen i efteråret 2014 vil fremsætte lovforslag om ny reform af beskæftigelsesindsatsen for forsikrede ledige med forventet ikrafttræden 1. januar Derudover har regeringen sat arbejdet i gang med endnu en beskæftigelsesreform (fase 2 af Carsten Koch-udvalgets arbejde), hvor fokus er på den aktive beskæftigelsesindsats over for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige. En reform på dette område må forventes at komme i løbet af Desuden forventes det, at en ny refusionsreform bliver præsenteret i løbet af 2015 med start 1. januar 2016 (jvf. Økonomiaftalen for 2015 mellem Regeringen og KL). Og endelig har regering nedsat en dagpengekommission, der skal komme med anbefalinger til hvordan det nuværende dagpengesystem bliver tidssvarende i forhold til det moderne arbejdsmarked. Dertil kommer, at udgifterne på arbejdsmarkedsområdet, som er budgetlagt på baggrund af de finansieringsmæssige forudsætninger der er i økonomiaftalen for 2015 mellem Regeringen og KL, i høj grad vil være påvirket af de finansieringsmæssige forudsætninger Specielle bemærkninger Side 97 Budget 2015