Hjerte-kar-sygdom og mættet fedt

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjerte-kar-sygdom og mættet fedt"

Transkript

1 Hjerte-kar-sygdomme Hjerte-kar-sygdom og mættet fedt Af Jørn Dyerberg, Steen Stender og Arne V. Astrup Biografi Jørn Dyerberg er professor emeritus, dr.med. og speciallæge i klinisk biokemi. Tidligere overlæge ved Klinisk Kemisk Afdeling, Aalborg Sygehus, og ved Unilabs a.s. Professor i human ernæring ved Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet. Steen Stender er dr. med. og ledende overlæge på Klinisk Biokemisk Afdeling, Gentofte Hospital. Arne V. Astrup er professor, dr.med. og leder af Institut for Human Ernæring, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Jørn Dyerbergs adresse Lille Fredensvej 6A, 2920 Charlottenlund. 642»Kostens indhold af animalsk fedt har ikke noget med åreforkalkning eller hjerteinfarkt at gøre«.»et højt kolesteroltal er kun en risikofaktor for ti procent af alle dem, der får hjerteinfarkt«.»statinerne, forebygger hjertesygdom, men effekten er beskeden«. Det er tre af dr.med. Uffe Ravnskovs centrale påstande, som han har fremført i adskillige publikationer og debatindlæg. I denne grundige artikel gennemgås de senere års forskningsresultater, der har givet nogle af hans kontroversielle synspunkter et vist medhold. Så bedøm selv efter endt læsning, hvor meget medhold han får. Kardiovaskulær sygdom (CVD) er fortsat en førende dødsårsag i de vestlige lande. Til trods for en halvering af dødeligheden af CVD i den vestlige verden i de sidste 20 år er forekomsten stigende på grund af en aldrende befolkning (1, 2). Mættet fedt i kosten har spillet en central rolle i hypoteser vedrørende kost og risiko for koronar hjertesygdom (CHD). Dette er baseret på internationale sammenligninger og kostforsøg med totalkolesterol som markør samt på en veldokumenteret kolesteroløgende effekt. Reduktion af mættet fedt har således været et hovedpunkt i de fleste kostanbefalinger for at mindske risikoen for CHD (3). Der er på det seneste dog rejst spørgsmål til den rolle, som mættet fedt spiller. Ved en reduktion af kostens indhold af mættet fedt erstattes fedtet oftest med energi fra andre næringsstoffer. Hvilken rolle, disse næringsstoffer spiller, har sædvanligvis ikke været adresseret i tidligere observationelle studier. Nyere studier peger på, at gevinsten ved at reducere indtaget af mættet fedt i høj grad afhænger af, hvad der spises i stedet for. En vigtig faktor i behandlingen af disse spørgsmål er, hvilken type

2 evidens der anvendes som grundlag for kostanbefalinger. Ideelt set bør kostråd fastlægges på baggrund af resultater fra randomiserede kostundersøgelser med hjerte-kar-sygdom og samlet dødelighed som effektmål. Dette er imidlertid sjældent muligt, og kostråd er derfor oftest baseret på en kombination af resultaterne af dyreforsøg, observationelle studier og interventionsstudier med pseudoeffektmål, som fx serumkolesterol. Evidensniveauet er derfor mindre end ønskeligt, men på det givne tidspunkt det bedst opnåelige. Forekomsten af hjerte-kar-sygdomme Hjertesygdomme inklusive CHD har i mange år været den hyppigste dødsårsag i Danmark. Fra 2000 har dette ændret sig, idet kræft overtog førstepladsen. Da kredsløbssygdomme inkluderer åreforkalkningssygdomme andre steder end i hjertet, får man det bedste indtryk af åreforkalkningssygdommens betydning som dødsårsag ved at lægge raterne for død af hjertesygdomme og død af kredsløbssygdomme sammen til såkaldt kardiovaskulær død. Indtil 2008 var kardiovaskulære dødsfald hyppigste dødsårsag i Danmark, men denne dødsårsag har på grund af den faldende tendens nu nået samme niveau som kræftdødsfald, der også gennem de sidste år har været faldende. Dødeligheden af CHD både blandt mænd og kvinder stiger med en faktor 100 fra 30-års-alderen til 70-års-alderen. Kvinder rammes af åreforkalkningsymptomer år senere end mænd. Faldet i dødeligheden af CHD gennem de sidste mange år har fundet sted både hos mænd og kvinder og i alle aldersgrupper (Figur 1). I USA kulminerede hyppigheden (incidensen) i 1970 og er siden faldet med 1-2% om året (1). I Danmark og i de øvrige nordiske lande Figur 1 / Dødelighed af hjertesygdom i Danmark 1977 og Dødsfald per indbyggere >85 Aldersgrupper Mænd 1977 Kvinder 1977 Mænd 2006 Kvinder

3 Figur 2 / Aldersstandardiserede antal dødsfald af iskæmisk hjertesygdom pr midaldrende mænd (35-69 år) i de skandinaviske lande i Kilde: WHO mortality & UN population estimates. Dødsfald/ mænd, aldersstandardiseret Finland Danmark Norge Sverige Månedsskrift for almen praksis august kulminerede hyppigheden i 1980 og er også siden faldet med 1-2% om året blandt både mænd og kvinder. Af Figur 2 fremgår det, at Finland i 1970 havde en meget højere dødelighed af CHD end de øvrige nordiske lande. Finland havde på daværende tidspunkt verdensrekord i død af CHD. Figuren viser, at navnlig Finland har opnået en dramatisk reduktion i denne dødelighed (3). Fortsætter faldet i dødelighed af CHD i de nordiske lande, vil død af blodprop i hjertet om ti år blive en sjælden lidelse blandt midaldrende mænd. Danske hjerteafdelinger oplever allerede nu, på trods af den demografiske udvikling, en vis overkapacitet. Ikke alene kommer der færre tilfælde; de tilfælde, der kommer, er mildere og hurtigere overstået end før i tiden. Hovedparten af faldet tilskrives en reduktion i befolkningen af de modificerbare risikofaktorer som rygning, hypertension og højt kolesterolniveau og i øvrigt generelt en sundere kost. I Finland for eksempel faldt indtaget af mættet fedt fra 22 til 13 E% mellem 1972 og 2007, samtidig med at indtaget af frugt og grøntsager steg. Kolesterol i blodet faldt i denne periode i Østfinland fra 7 til 5,3 mmol/l, systolisk blodtryk fra 150 til 134 mmhg, og antal mænd, der røg, faldt fra 50 til 30%, men steg hos kvinder. I samme periode steg BMI hos mænd fra 26 til 27 kg/m 2 (3). I Østeuropa og i en række ulande har incidensen af CHD derimod været stærkt stigende op gennem 1990 erne, men er efter 2000 aftagende. Den stiger fortsat i Indien, Pakistan og Kina (Figur 3). Åreforkalkningsforekomsten har derfor som en bølge bevæget sig over den vestlige halvkugle. Bølgetoppen nåede i 1990 til Østeuropa og

4 Figur 3 / Antal dødsfald på grund af blodprop i hjertet i 2006 hos kvinder (rød) og mænd (blå) i forskellige lande. Slovakiet Ungarn Tjekkiet Finland Polen USA New Zealand Irland Østrig Storbritanien Sverige Tyskland OECD Canada Island Australien Mexico Grækenland Norge Danmark Schweitz Luxemburg Italien Portugal Spanien Holland Frankrig Korea Japan Kilde: OECD Health Data Antal dødsfald/ indbyggere er nu på vej ind i de folkerige ulande. Baggrunden for denne bølgebevægelse og den ca. tifold store forskel i CHD-dødeligheden mellem fx Japan og Ungarn er langtfra endelig afklaret (Figur 4). Brug af diagnosen»død af CHD«kan være forskellig fra land til land og kan også variere med tiden i samme land. Forskellen mellem landene kan dog ikke forklares ved dette eller ved genetiske forskelle mellem landenes befolkninger, men må hovedsageligt tilskrives eksterne faktorer, herunder tobaksrygning, bedre behandling (fx statiner), fysisk aktivitet og kostens sammensætning. Det bemærkes også, at i aldersgruppen år dør der fortsat 2-4 gange så mange mænd som kvinder i både Japan og Ungarn. Det tyder på, at kønsforskelle i CHD-mortaliteten ikke kan tilskrives ydre forhold. Figur 4 / Dødelighed af hjertesygdom i udvalgte OECD-lande Dødsfald per indbyggere Ungarn OECD-gennemsnit Danmark 50 Japan

5 Hjerte-karsygdomme På grund af de store fødselsårgange i vil der i de kommende år blive flere og flere danskere, der når den alder, hvor forekomsten af CHD stiger markant. Det har været frygtet, at babybomben bliver til en ældrebombe og dermed en åreforkalkningsbombe. Sidstnævnte ser imidlertid ud til at være delvist detoneret af den mindre forekomst af denne sygdom i alle aldersgrupper. Selv om incidensen falder, vil prævalensen ikke falde i samme grad på grund af behandlingsmulighederne og de demografiske ændringer. Det skønnes, at der i Danmark i de næste ti år konstant vil være med CHD med en årlig tilgang af nye patienter på og et tilsvarende antal dødsfald på grund af denne sygdom. Man kan konkludere, at forebyggelsen af CHD i Danmark og i den øvrige vestlige verden i de sidste år har været en enestående succes. Selvom reduktion af indtag af mættet fedt har været en del af denne virkningsfulde forebyggelse, er der nyere undersøgelser, der tegner et mere nuanceret billede af de mættede fedtsyrers virkning på CHD. Mættet fedt Mættede fedtsyrer Mættede fedtsyrer forekommer udbredt i naturen i såvel vegetabilske som animal ske fedtstoffer. De almindeligst forekommende mæt tede fedtsyrer er palmitinsyre (C16:0) og stearinsyre (C18:0). Mættede fedtsyrer med 4-7 kulstofatomer kaldes ofte»kortkædede fedtsyrer«og fedtsy rer med 8-10 kulstofatomer tilsvarende»mel lemkædede fedtsyrer«. Månedsskrift for almen praksis august Triglycerider Glycerol indeholder tre hydroxylgrup per, der hver kan indgå esterforbindelse med et fedtsyremolekyle. Triglycerid eller triacylglycerol kaldes i daglig tale for fedt, hvis det er på fast form ved stue temperatur, og olie, hvis det er flydende. Smeltepunktet er afhængigt af de fedtsy rer, der indgår i triglyceridet. En olie som solsikkeolie indeholder triglycerid med mange polyumættede fedtsyrer (linol syre). Animalske triglycerider indeholdende mættede fedtsyrer har højt smeltepunkt, hvorfor de ofte er faste ved stuetemperatur. I naturligt forekommende triglycerider indgår principielt alle typer af fedt syrer, men de dominerende er palmitin-, stearin-, olie- og linolsyre. Fedt i den danske kost Levnedsmiddelstyrelsens kostundersø gelser fra 1995 angav et gennemsnitligt (median)indtag af totalfedt på 39 E%, svarende til ca. 100 g fedt pr. dag hos en vok sen. Dette er ifølge Fødevarestyrelsens sene ste rapport,»danskernes kostvaner «, faldet til ca. 35 E%, svarende til ca. 80 g fedt per dag. I 1996 stammede mere end 95% fra triglycerid. Det daglige indtag af mættet fedt (regnet som fedtsyrer) udgør 16 E%, monoumættet 12 E% og polyumættet 5 E%. Fra 2004 har

6 Boks 1 / Triglyceriders inddeling. Triglyceriderne inddeles af praktiske grunde ofte i vegetabilske olier (hovedsagelig frøolier), animalske fedtstoffer (fra dyrenes depotfedt og mælkefedt) samt marine olier (fiskeolier samt olier fra havpattedyr). Vegetabilske Blandt de vegetabilske olier har kokosolie i forhold til de andre et relativt stort indhold af de mættede fedtsyrer C12:0 og C14:0. Tidselolie og solsikkeolie har et relativt stort indhold af linolsyre, og sojaolie og rapsolie indeholder desuden α-linolensyre (C18:3n-3), hvorimod olivenolie har et meget lille indhold af α-linolensyre. e Animalske Fedt fra svin og kylling har relativt store mængder af C16:0 og C18:0, men derudover også C18:1 og C18:2n-6. Alt kød indeholder små mængder arakidonsyre (C20:4n-6) og docosahexaensyre (DHA). Mælkefedt indeholder især kortkædede og mellemkædede mættede fedtsyrer, men også mættede C16- og C18-fedtsyrer. Marine Marine olier har især C16:0 og C18:1 og også C20:1, eicosapentaensyre (C20:5n-3) og DHA (C22:6n-3). Fedtsyrer af n-3-familien forekommer særligt i den marine føde- kæde pga. et højt indhold af langkædede n-3-fedtsyrer i fytoplankton, som udgør nederste trin i fødekæden i de kolde have, og som er de eneste organismer, der i væsentlig omfang producerer de langkædede n-3-fedtsyrer. indtaget af industrielt fremstillede trans fedtsyrer i Danmark pga. den lovmæssige regulering været negligeabelt. Af det gennemsnitlige indtag af mæt tet fedt hidrørte 36% fra rene fedtstoffer, dvs. smør, margarine, fedt og olie, 17% fra kød og kødprodukter, 20% fra mælk og mælkeprodukter, 13% fra ost og oste produkter, 3% fra brød og kornproduk ter, 2% fra æg og de resterende 9% fra fisk, fjerkræ, frugt og sukkervarer, dvs. slik og is. Ernæringsrådets kostråd fra 2005 anbefaler, at indtaget af mættet fedt begrænses til maks. 10 E% samtidig med, at man tilrådes at spise kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag. Implicit kan dette tolkes som en anbefaling af at udskifte mættet fedt med kulhydrater. Kostens mættede fedt og hjerte-kar-sygdom Observationelle undersøgelser I en metaanalyse fra 2010 af 21 prospektive observationelle studier, hvor indtaget af mættet fedt blev sat i relation til udviklingen af åreforkalkning hos ca personer, der over en periode på 5-23 år, udviklede ca tilfælde af åreforkalkningssygdommen, fandtes der ikke en signifikant association mellem indtaget af mættet fedt og udviklingen af åreforkalkning (4). Analysen sammenligner personer med højt versus lavt indtag af mættet fedt og forholder sig ikke til, hvad personer med lavt indtag af mættet fedt spiser i stedet for. Hvad det enkelte individ spiser i stedet for mættet fedt, er meget forskelligt, og det er muligt, at personer, som har erstattet mættet fedt med polyumættet, opnår en anden risikoændring end personer, der i stedet indtager flere simple kulhydrater. Men studiets resultat, der ud over ældre studier også inkluderer store undersøgelser gennemført 647

7 Hjerte-karsygdomme Månedsskrift for almen praksis august inden for de sidste ti år, bryder med den hidtidige opfattelse baseret på observationelle undersøgelser, at indtaget af mættede fedtsyrer fremmer udviklingen af åreforkalkning. Heroverfor står imidlertid den observation, der også blev publiceret i 2010 (3), at en reduktion af indtaget af mættet fedt i Finland fra 22 E% i 1972 til 13 E% i 2007 er markant associeret med et fald i CHD-død på 80% (Figur 1). Det er derfor relevant også at analysere risikoen i forhold til, hvad der indtages i stedet for mættet fedt. Observationelle undersøgelser er desuden behæftet med muligheden for årsagsforveksling (confounding). De personer, der selv har valgt at spise meget mættet fedt, kan også adskille sig på andre måde fra de personer, der selv har valgt at spise mindre mængder mættet fedt, bl.a. måske ved at sidstnævnte også på anden vis har en sundere livsform, fx ryger mindre og motionerer mere. Dette kan have medvirket til at man har overvurderet det mættede fedts rolle som risikofaktor for CHD. Det samme gælder ved sammenligning af forholdene i de forskellige lande. Kun ved de randomiserede interventionsundersøgelser fremkommer der to grupper, som kan antages at være ens, undtagen hvad angår interventionen. Eksperimentelle undersøgelser Der er kun udført meget få interventionsundersøgelser på raske personer vedrørende fedtindtagets virkning på forekomsten af CHD. Forekomsten af nye tilfælde af CHD hos midaldrende raske mænd er af størrelsesordenen 1% om året og hos kvinder 0,5%. For sikkert at påvise en 30% reduktion i denne forekomst skal der interveneres på mindst personer i 5-6 år. Når interventionen er en simpel procedure, fx at tage en pille, kan undersøgelser med det antal forsøgspersoner med stort besvær og store omkostninger udføres. Det er langt vanskeligere at udføre undersøgelsen, når det drejer sig om en kostomlægning. Det er derfor ikke sandsynligt, at sådanne forsøg nogensinde bliver gennemført på raske personer (primær prævention). Ved at anvende personer, der er i høj risiko for udvikling af CHD, opnås der i forsøgsperioden et større antal tilfælde af CHD, og det antal forsøgspersoner, der er nødvendigt for at kunne påvise fx en halvering i nye tilfælde af CHD, mindskes betydeligt. Det er en af grundene til, at der foreligger en række velgennemførte kostinterventionsstudier på patienter, der allerede har CHD såkaldt sekundær prævention. Sådanne personer har en risiko på 4-5% pr. år for et nyt tilfælde af CHD. Spørgsmålet er så, om den kostintervention, der virker på patienter, som allerede har CHD, også virker på personer, hvor sygdommen endnu ikke har vist sig med kliniske symptomer. I betragtning af, at åreforkalkning i mange år er stum og påvirker karvæggen uden at give personen symptomer, er det derfor rimeligt at antage, at den person, der om et år får det første symptom på CHD, vil have samme nytte af en

8 kostintervention, som den person, der havde sit første symptom på CHD for et år siden. Også fordi symptomgivende åreforkalkning ét sted i organismen altid er forbundet med stum åreforkalkning mange andre steder i den samme organisme. Patienter med åreforkalkning i benene dør således ofte af åreforkalkning i hjertet. De kostinterventionsundersøgelser, der er foretaget på patienter med CHD, falder i to grupper. I det ene sæt undersøgelser, hvor den totale fedtindtagelse svarede til E% i såvel kontrolgruppe som interventionsgruppe, blev indtaget af mættet fedt sat ned fra til ca. 10 E% samtidig med, at indtaget af polyumættet fedt blev øget fra 3-9 til E%. Det svarede til en ændring i det såkaldte P/S-forhold dvs. forholdet mellem indtag af polyumættet fedt (P) og mættet fedt (S) fra 0,2-0,8 til 1,7-2,4. Trods et fald i blodets kolesterolniveau på 0,3-1,1 mmol/l var der i de enkelte undersøgelser ikke signifikant forskel på videreudviklingen af CHD og på antallet af dødsfald mellem kontrolgruppe og interventionsgruppe. I en systematisk oversigt og metaanalyse af alle interventionsstudier frem til juni 2009 inklusive de ovennævnte over virkningerne på CHD af øget forbrug af polyumættede fedtsyrer som en erstatning for mættet fedt, fandt man dog 10% risikoreduktion ved en substitution svarende til 5% energi. Erstatning af mættet fedt med kulhydrat havde ingen effekt, og virkningen af erstatning med enkeltumættet fedt var usikker (5). I observationelle studier, som inkluderer ca personer observeret i 4-10 år, har man analyseret ændringer i risiko afhængig af, hvad der indtages i stedet for mættet fedt. Man fandt i disse tilsvarende resultater, nemlig at risikoen reduceres, når mættet fedt erstattes af polyumættet fedt (6). Konklusionen er, at det er det øgede indtag af polyumættede fedtsyrer, der har den gunstige effekt, og ikke nedsættelsen af indtaget af mættet fedt. I det andet sæt af kostinterventionsundersøgelser hos patienter med CHD blev indtaget af mættet fedt reduceret fra til 7-8 E%, ved at interventionsgruppen fik råd om at reducere indtaget af mælkefedt og af kød fra pattedyr og til gengæld øge indtaget af frugt, grønt og fisk. I det såkaldte Lyon Diet Heart Study blev der som fedtstof anvendt en speciel margarine med et højt indhold af α-linolensyre. Disse kostråd medførte et indtag af polyumættet fedt svarende til 6-9 E% og et indtag af monoumættet fedt svarende til 8-17 E%. I undersøgelsen fandtes efter få år ca. 50% nedsat forekomst af CHD og også en nedsættelse i det samlede antal dødsfald i interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen (7). Der blev ikke i disse undersøgelser observeret nævneværdige ændringer i blodets kolesterolniveau, i blodtrykket eller i kropsvægten, hvilket viser, at kostsammensætningen kan påvirke udviklingen af åreforkalkning via andre mekanismer end via de sædvanlige risikofaktorer. Det konkluderes i disse undersøgelser, at den positive effekt på 649

9 Hjerte-karsygdomme Boks 2 / Budskabet er, at koronar hjertesygdom (CHD) mht. kostens indhold af mættet fedt, kun kan reduceres under visse betingelser. I en stor metaanalyse af observationsstudier fandtes der ikke en signifikant associa- tion mellem indtaget af mættet fedt og udviklingen af åreforkalkning. Erstatning af mættet fedt med kulhydrat har ingen effekt, og virkningen af erstatning med enkeltumættet fedt er usikker. Risikoen for CHD reduceres, når mættet fedt erstattes af polyumættet fedt og fuldes af polyumættet fedt og fuldkornsprodukter. CHD kan tilskrives andre ændringer i kosten end reduktionen i indtaget af mættet fedt. Månedsskrift for almen praksis august Sammenfatning Epidemiologiske, kliniske og mekanistiske undersøgelser giver gode holdepunkter for, at en erstatning af mættet fedt med polyumættet fedt nedsætter risikoen for CHD (8). I lande, som indtager en»vestlig«kost, dvs. en kost med et indhold af mættet fedt på E%, vil en erstatning af 1% af energiindtagelsen af mættet fedt med polyumættet fedt føre til en nedsættelse af LDL-kolesterol og 2-3% reduktion i forekomsten af CHD (5). Dette tal er sandsynligvis en undervurdering. At mættet fedt øger total- og LDL-kolesterol, er dokumenteret i metaboliske undersøgelser. Nyere undersøgelser sætter også spørgsmålstegn ved, om der opnås en nedsat CHD-risiko ved at erstatte mættet fedt med monoumættet fedt. Udskiftning af mættet fedt med raffinerede kulhydrater (stivelse eller simple kulhydrater) nedsætter HDL- og LDL-kolesterol-partikelstørrelse, øger triglyceriderne og kan påvirke plasmaglukose. Større indtag af raffinerede kulhydrater påvirker desuden inflammatoriske markører og trombotiske faktorer. Selv om den direkte kausalitet til disse metaboliske ændringer fortsat er uklar, er hver af disse ændringer associeret til højere risiko for CHD, hvilket modvirker effekten af en reduktion i LDL-kolesterol ved at erstatte mættet fedt med kulhydrat. Risikoen ved et øget indtag af raffinerede kulhydrater kan tilmed have ændret sig inden for de senere årtier som en funktion af en øget forekomst af overvægt i befolkningen. Såvel undersøgelser af lipider i blodet som epidemiologiske studier tyder således på, at der ikke er fordele i at erstatte mættet fedt med kulhydrat, specielt de typer af raffineret kulhydrat med højt glykæmisk indeks. Der er derimod visse holdepunkter for, at risikoen nedsættes, hvis mættet fedt erstattes med uraffinerede kulhydrater som fuldkornsprodukter, og stivelsesrige grønsager (9). Konklusion Kostvejledning med henblik på reduktion af risikoen for iskæmisk hjertesygdom bør med hensyn til kostens fedtindhold følge de hidtidige retningslinjer, som bl.a. indeholdt i Ernæringsrådets anbefalinger. Det

10 vil sige, at indtaget af mættet fedt begrænses til maksimalt 10% af kalorieindtaget. En reduktion af indtaget af mættet fedt bør dog ikke erstattes af øget indtag af raffinerede kulhydrater, men af polyumættet fedt og fuldkornprodukter. En nedsat indtagelse af totalfedt er et væsentligt element i en kaloriereduceret kost. Som følge af behovet for at skabe klarhed og international konsensus om mættet fedts rolle tog forfatterne initiativ til at afholde et internationalt symposium med deltagelse af verdens førende lipidforskere i København i maj Resultatet foreligger i form af en konsensusartikel, som blev offentliggjort primo 2011 (10). Økonomiske interessekonflikter: Arne Astrup sidder i Communications and Scientific Advisory Board of The Global Dairy Platform, Chicago, USA, og har modtaget forskningsstøtte fra Arla og Mejeriforskningsfonden. Litteratur 1. Ergin A, Muntner P, Sherwin R et al. Secular trends in cardiovascular disease mortality, incidence, and case fatality rates in adults in the United States. Am J Med 2004;117: Kattainen A, Salomaa V, Härkänen T et al. Coronary heart disease: from a disease of middle-aged men in the late 1970s to a disease of elderly women in the 2000s. Eur Heart J 2006;27: Vartiainen E, Laatikainen T, Peltonen M et al. Thirty-five-year trends in cardiovascular risk factors in Finland. Int J Epidemiol 2010;39: Siri-Tarino PW, Sun Q, Hu FB et al. Metaanalysis of prospective cohort studies evaluating the association of saturated fat with cardiovascular disease. Am J Clin Nutr 2010;91: Mozaffarian D, Micha R, Wallace S. Effects on coronary heart disease of increasing polyunsaturated fat in place of saturated fat: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. PLoS Med 2010;7:e Jakobsen MU, O Reilly EJ, Heitmann BL et al. Major types of dietary fat and risk of coronary heart disease: a pooled analysis of 11 cohort studies. Am J Clin Nutr 2009;89: de Lorgeril M, Salen P, Martin JL et al. Mediterranean diet, traditional risk factors, and the rate of cardiovascular complications after myocardial infarction: final report of the Lyon Diet Heart Study. Circulation 1999;99: Hu FB. Diet and lifestyle influences on risk of coronary heart disease. Current Atherosclerosis Reports 2009;11: McKeown NM, Troy LM, Jacques PF et al. Whole- and refined-grain intakes are differentially associated with abdominal visceral and subcutaneous adiposity in healthy adults: the Framingham Heart Study. Am J Clin Nutr 2010;92: Astrup A, Dyerberg J, Elwood P, Hermansen K, Jakobsen MU et al. The role of reducing intakes of saturated fat in the prevention of cardiovascular disease: where do we stand in 2010? Am J Clin Nutr January 2011, doi: / ajcn

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

UDDYBENDE KOMMENTAR. Mættet fedt i passende mængder. Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk

UDDYBENDE KOMMENTAR. Mættet fedt i passende mængder. Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk UDDYBENDE KOMMENTAR Mættet fedt i passende mængder Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk Uddybende kommentar fra DTU Fødevareinstituttet: Mættet fedt i passende mængder Den

Læs mere

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Professor Arne V. Astrup Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Human Ernæring

Professor Arne V. Astrup Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Human Ernæring Ugeskr Læger 2004;166(17):1564 The Atkins diet Status for dokumentation af effekt og sikkerhed STATUSARTIKEL Print Professor Arne V. Astrup Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Human Ernæring

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft Sundhedseffekter Tyktarmskræft Der er stigende evidens for, at mælk og mejeriprodukter kan have en beskyttende rolle i forhold til tyktarmskræft. Oversigtsstudier påviser konsekvent, især for mælk, at

Læs mere

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

LOW CARB DIÆT OG DIABETES LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer

Læs mere

Kød i voksnes måltider

Kød i voksnes måltider Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere

Læs mere

Fedtstoffernes betydning for forebyggelse af hjerte-kar-sygdom i Danmark

Fedtstoffernes betydning for forebyggelse af hjerte-kar-sygdom i Danmark 2 Fedtstoffernes betydning for forebyggelse af hjerte-kar-sygdom i Danmark Arne Astrup 1, Mogens Lytken Larsen 2, Steen Stender 3 & Jørn Dyerberg 4 STATUSARTIKEL 1) Institut for Idræt og Ernæring, Det

Læs mere

Nedsætter nødder kolesteroltallet?

Nedsætter nødder kolesteroltallet? Birgitte Lindved, Helle Kirkegaard, Esben H. Madsen & Lone J. Bjerregaard FORE- BYGGELSE 925 Nedsætter nødder kolesteroltallet? Kostindtag af nødder som erstatning for anden energi har en gavnlig effekt

Læs mere

Salt, sundhed og sygdom

Salt, sundhed og sygdom Department of Nutrition Salt, sundhed og sygdom sygdom Sundhe Seniorforsker Seniorforsker Lone Banke Rasmussen Afd. For Ernæring, ring, FødevareinstituttetF 2 Salt = NaCl 1 g Na svarer til 2,5 g salt 1

Læs mere

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning Æg som superfood Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet 1 Dagligt indtag i Danmark 1/3 æg ~18g Er det passende? For meget? For lidt?

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV SEPTEMBER 2008 Udgivet af: Kontoret for Sundhedsstatistik, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sundhedsstatistik 1216 København K. Telefon: 72 26

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143

7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143 7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143 KEND DIT KOLESTEROL Sådan kan du selv sænke dit kolesteroltal Mere end to ud af tre danskere har et højt

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Fire livsstilsvaner. Forebyggelsesstrategier. Årsagsnet for kronisk sygdom. Symposium for Svend Juul Århus 2.4.2009

Fire livsstilsvaner. Forebyggelsesstrategier. Årsagsnet for kronisk sygdom. Symposium for Svend Juul Århus 2.4.2009 Udvikling i forebyggelse fra en individuel til en strukturel tilgang Holder evidensen? Symposium for Svend Juul Århus 2.4.2009 Torben Jørgensen Forskningscenter for forebyggelse og Sundhed Koncern Plan

Læs mere

Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet

Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet Ny Nordisk Hverdagsmads effekt på sundheden resultater fra Butiksprojektet Sanne K Poulsen, Anette Due, Andreas B Jordy, Bente Kiens, Ken D Stark, Steen Stender, Claus Holst, Arne Astrup, Thomas M Larsen

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Nøgletal for kræft januar 2013

Nøgletal for kræft januar 2013 Nøgletal for kræft januar 213 Sundhedsøkonomi 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Antallet af personer, som har fået en kræfteller kræftrelateret behandling er steget fra 142.7 personer i 21

Læs mere

Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost

Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost Hvad er under videnskabelig debat for tiden, og hvordan går det med proteinanbefalingerne? Ledende klinisk diætist, M.Sc., cand.

Læs mere

Sundhedseffekter. Vægtkontrol

Sundhedseffekter. Vægtkontrol Sundhedseffekter Vægtkontrol I modsætning til den gængse opfattelse, at mejeriprodukter «feder», viser en stigende mængde forskning, at mælk og mejeriprodukter kan spille en positiv rolle for vægtkontrol

Læs mere

Fysiske arbejdskrav og fitness

Fysiske arbejdskrav og fitness Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192

5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når

Læs mere

Antidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling

Antidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 1. april 213 Kvinder i Syddanmark bruger oftest antidepressiv medicin Forbruget af antidepressiv medicin er mere end firedoblet i perioden fra 1996 til 212. Alene i perioden

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR

Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Workshop: Ældre og alkohol. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Workshop: Ældre og alkohol. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Workshop: Ældre og alkohol Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Dagens oplæg Formål Beskrive alkoholforbruget i den ældre del af befolkningen Helbredsmæssige konsekvenser Emner Folkesundhed og effekten af

Læs mere

FJERKRÆKONGRES 2015. Æg og Sundhed. Nina Geiker Post.doc., Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. EFFECT, Det Nordiske Køkken Herlev Hospital

FJERKRÆKONGRES 2015. Æg og Sundhed. Nina Geiker Post.doc., Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. EFFECT, Det Nordiske Køkken Herlev Hospital FJERKRÆKONGRES 2015 Æg og Sundhed Nina Geiker Post.doc., Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring EFFECT, Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Æg og Sundhed Hvor mange æg spiser vi i Danmark? Hvad får vi fra

Læs mere

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Salt og Sundhed Ulla Toft 1 Salt Salt består af grundstofferne natrium og klor (NaCL). Salt er livsnødvendigt opretholder kroppens væskebalance Men for meget salt er livsfarligt Kroppen har brug for ca.

Læs mere

For hver 7 g /dag indtaget øges, falder risikoen for hjertekarsygdom

For hver 7 g /dag indtaget øges, falder risikoen for hjertekarsygdom For hver 7 g /dag indtaget øges, falder risikoen for hjertekarsygdom med 10% Hazard ratio Fuldkorn og hjertesygdom 1.2 Total fuldkornsprodukt Mænd Kvinder p for trend=

Læs mere

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis

Læs mere

En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg 6. dec 2016

En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg 6. dec 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 172 Offentligt Rigshospitalet & Herlev og Gentofte Hospital En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:

Læs mere

0 20 40 60 80 100 Procent

0 20 40 60 80 100 Procent It-infrastruktur 9 1. It-infrastruktur Figur 1.1 Tilgængelighed af xdsl. Medio 2005 Holland* Luxembourg Korea* Belgien Schweiz* * Japan* New Zealand* Island Tyskland* 99,8 98,0 98,0 96,0 95,7 94,1 93,0

Læs mere

LipidNyt på nettet. Nyhedsbrev fra Lipidklinikken december 2009. LipidNyt på nettet. Skal vi have tilskud?

LipidNyt på nettet. Nyhedsbrev fra Lipidklinikken december 2009. LipidNyt på nettet. Skal vi have tilskud? Nyhedsbrev fra Lipidklinikken december 2009 LipidNyt på nettet LipidNyt kan læses på Aalborg Sygehus hjemmeside. Her kan du også tilmelde dig nyhedsbrevet. Gå ind på: lipidnyt.aalborg-sygehus.dk. LipidNyt

Læs mere

Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Det samlede ostestudie. Ost og hjertesundhed evidens fra: kost

Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Det samlede ostestudie. Ost og hjertesundhed evidens fra: kost kost Hvorfor ost? Hvad er ostens virkning? Tine Tholstrup, Observationelle undersøgelser tydede på, at ost adskilte sig fra andre mejeriprodukter i relation til CVD Institut for idræt og ernæring, det

Læs mere

Vejledning til læseren

Vejledning til læseren OECD Regions at a Glance Summary in Danish OECD Regions at a Glance Sammendrag på dansk Hvorfor OECD Regions at A Glance? Vejledning til læseren I de seneste år er regionale udviklingsspørgsmål kommet

Læs mere

Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring

Den videnskabelige evidens bag kostrådene. Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Den videnskabelige evidens bag kostrådene Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring Definition af officielle kostråd Kostråd er videnskabeligt baserede retningslinjer fra myndighederne om en sund

Læs mere

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu. Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.dk 2 Danskernes fedtindtag Skrab brødet det (Andel voksne, der ikke

Læs mere

Temadag for hjertediætister

Temadag for hjertediætister Temadag for hjertediætister De nye kliniske retningslinier Klinisk diætist Lone J. Bjerregaard SIG Kardiologi Ny klinisk retningslinie: Diætbehandling af atherosklerose og forebyggelse heraf Baggrund:

Læs mere

Opus Topmøde - Krogerup. Ny Nordisk Hverdagsmad resultater fra Butiksprojekt med voksne. Onsdag 10. September 2014

Opus Topmøde - Krogerup. Ny Nordisk Hverdagsmad resultater fra Butiksprojekt med voksne. Onsdag 10. September 2014 Opus Topmøde - Krogerup Ny Nordisk Hverdagsmad resultater fra Butiksprojekt med voksne Onsdag 10. September 2014 Thomas Meinert Larsen Lektor Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet Sanne

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forbrug af kød

Markedsanalyse. Danskernes forbrug af kød Markedsanalyse 1. marts 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Myte: Danskerne spiser mest kød i verden De beregninger,

Læs mere

Sunde mad og spisevaner

Sunde mad og spisevaner Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre

Læs mere

Mad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde.

Mad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde. Mad og motion Mad og motion er to nøgleord, når det handler om overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det første og for lidt af det sidste. Her er et par tricks og fiduser til dig, der ikke vil

Læs mere

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016 Knud Juel Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status Seminar i NETØK 4. marts 2016 80 Middellevetid i Danmark (år) 70 60 Kvinder Mænd 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915

Læs mere

Sundhedseffekter. Vitamin B2

Sundhedseffekter. Vitamin B2 Sundhedseffekter Type 2-diabetes Der er stigende evidens for, at mejeriprodukter kan bidrage til at reducere risikoen for type 2-diabetes. Sammenhængen er både påvist for det totale indtag af mejeriprodukter

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Standard brugervejledning Blodtryksmåler

Standard brugervejledning Blodtryksmåler Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender

Læs mere

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Få hindringer på de nære eksportmarkeder ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden

Læs mere

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Præsentation of SHOPUS-projektet og Ny Nordisk Hverdagsmad

Præsentation of SHOPUS-projektet og Ny Nordisk Hverdagsmad Præsentation of SHOPUS-projektet og Ny Nordisk Hverdagsmad Sponsor-møde, Biovidenskabelige Fakultet 25. Marts 2010 Thomas Meinert Larsen, Lektor, Institut for Human Ernæring, Biovidenskabelige Fakultet,

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen

Fedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,

Læs mere

En blodprøve kan afsløre den rette diæt

En blodprøve kan afsløre den rette diæt En blodprøve kan afsløre den rette diæt Mads Fiil Hjorth Adjunkt madsfiil@nexs.ku.dk Institut for Idræt og Ernæring Sektion for fedmeforskning Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri Nøglehulsmærket 2008 Undersøgelsen er gennemført i Danmark, Sverige og Norge i perioden medio december 2008 til primo januar 2009 Side 1 Summary med grafer

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

KOSTPOLITIK. Børneoasen Lind. Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015

KOSTPOLITIK. Børneoasen Lind. Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015 2015 KOSTPOLITIK Børneoasen Lind Vuggestuen Børnehaver Fritidshjem 1 og 2 (Fritidsklubben) 01-01-2015 Kostpolitik i Børneoasen Kostpolitikken i Børneoasen skal være med til at sikre børnenes trivsel og

Læs mere

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015 HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

De nye kostråd er blevet kritiseret for at

De nye kostråd er blevet kritiseret for at E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet (tidligere Danmarks Fødevareforskning, DFVF) 18.08.2005 Kostråd der virker Af Jeppe Matthiessen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Spis mere frugt og grønt

Læs mere

Myter og alternative opfattelser af fedt og sundhed. Per Brændgaard Mikkelsen perbraendgaard.dk

Myter og alternative opfattelser af fedt og sundhed. Per Brændgaard Mikkelsen perbraendgaard.dk Myter og alternative opfattelser af fedt og sundhed Per Brændgaard Mikkelsen perbraendgaard.dk Typer af myter og alternative opfattelser 1. Selve kostrådet (og argumenterne bag) 2. Løfterne om virkninger

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde

PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning Gå-hjem-møde Oversigt over resultaterne i PISA 2015 Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA

Læs mere

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler

Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige på tidspunktet for Kommissionens afgørelse. Efter Kommissionens afgørelse

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik, forår 2006 Epidemiologi, uge 2. Øvelser til mandag/torsdag

Epidemiologi og biostatistik, forår 2006 Epidemiologi, uge 2. Øvelser til mandag/torsdag Epidemiologi og biostatistik, forår 2006 Epidemiologi, uge 2 Øvelser til mandag/torsdag Opgave 1 Ved indgang i en amerikansk kohorteundersøgelse udfyldte deltagerne et spørgeskema, som blandt andet vedrørte

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik, forår 2003 Epidemiologi, uge 2. Øvelser til mandag/torsdag

Epidemiologi og biostatistik, forår 2003 Epidemiologi, uge 2. Øvelser til mandag/torsdag Epidemiologi og biostatistik, forår 2003 Epidemiologi, uge 2 Øvelser til mandag/torsdag Opgave 1 Ved indgang i en amerikansk kohorteundersøgelse udfyldte deltagerne et spørgeskema, som blandt andet vedrørte

Læs mere

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat

Læs mere

Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere

Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Til: Social- og Sundhedsudvalget Fra: Kamilla Walther Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Indhold Resumé... 1 Formål og succeskriterier... 1 Fremdrift... 2 Foreløbige resultater... 3 Konklusion...

Læs mere

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere

Tag ikke EZETROL hvis: De er overfølsom (allergisk) over for ezetimibe eller et af de øvrige indholdsstoffer.

Tag ikke EZETROL hvis: De er overfølsom (allergisk) over for ezetimibe eller et af de øvrige indholdsstoffer. INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN EZETROL 10 mg tabletter Ezetimibe Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage medicinen. - Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.

Læs mere

Forebyggelse af livsstilssygdomme

Forebyggelse af livsstilssygdomme Epidemiologi Forebyggelse af livsstilssygdomme Hvem skal behandles, for at det virker? Af Torben Jørgensen Biografi Torben Jørgensen er uddannet speciallæge i kirurgi. Siden 1997 enhedschef ved det der

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Blodtryk (systoliske/diastoliske) Blodtryk beskriver hjertets arbejdsbelastning ved fyldning af hjertet (diastoliske) og tømning af hjertet (systoliske).

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA

#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA #4 februar 2012 ØKONOMISK TEMA Dansk eksportudvikling Efter en høj vækst igennem 2010 faldt vareeksporten igennem store dele af 2011. Niveauet for den danske vareeksport i 2011 var dog 11,4 pct. højere

Læs mere

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Dit Liv Din Sundhed forskningsprojektet et randomiseret studie, der skal evaluere effekten af et tilbud om helbredsundersøgelser til borgere i alderen 45 til

Læs mere

Fakta til "Er det mon en prop i hjernen?"

Fakta til Er det mon en prop i hjernen? 29. januar 2009 Fakta til "Er det mon en prop i hjernen?" - HjerneSagen og Hjerteforeningen Apopleksi skader hjernen Apopleksi er fællesbetegnelsen for blodprop i hjernen og hjerneblødning og kaldes også

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

viden vækst balance -en powerfood Æg - en powerfood 1/8

viden vækst balance -en powerfood Æg - en powerfood 1/8 viden vækst balance Æg -en powerfood 1/8 fakta et æg har alt, hvad der skal til for at bygge en kylling. det betyder, at ægget indeholder næsten alle de næringsstoffer, kroppen skal bruge for at kunne

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Kort om forebyggelse Indhold Hvorfor betaler det sig at satse på forebyggelse? Hvorfor er det vigtigt at prioritere forebyggelse? Danskerne lever usundt Livsstilssygdomme

Læs mere