Dagsorden AALBORG BYRÅD. Aalborg Byråd. Mødet den kl Boulevarden 13,

Transkript

1 Dagsorden AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Magistraten Mødet den kl Boulevarden 13,

2 Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Regnskab Borgmesterens Forvaltning 2 3 Endelige anlægsregnskaber over 2 mio. kr. Regnskab Borgmesterens Forvaltning 7 4 Overførsel af uforbrugte midler i 2014 til budget 2015, drift - Borgmesterens Forvaltning. Tillægsbevilling Overførsel af uforbrugte midler i 2014 til budget 2015, anlæg. Borgmesterens Forvaltning. Tillægsbevilling Anvendelse og fordeling af midlerne til trepartsinitiativer Tillægsbevilling 18 7 Dispensation Feriepengeinfo/feriekonto 23 8 Officiel repræsentant til The XI Latvian School Youth Song and dance Celebration 25 9 Vestbjerg, Højgården, Boliger. Kommuneplantillæg og Lokalplan (1. forelæggelse) Nørresundby Midtby, Bryggergade/Tinghusgade/Torvet. Boliger, erhverv, butikker m.v. Lokalplan (2. forelæggelse) Hasseris Boligselskab Skelagervej (Skelagergårdene) 393 almene familieboliger 33 Renoverings- og driftsstøttesag samt social og forebyggende indsats Endelig anskaffelsessum (skema C) 12 Ændring i vedtægterne for Aalborg Produktionsskole Ændring i vedtægterne for Lille Vildmose Produktionsskole Ungestrategien VVM redegørelse om biogasanlæg i Vaarst til offentlig høring Dispensation fra benyttelsespligt Henvendelse om markedsføringssamarbejde Budgetmæssige tilretninger pr. 1. januar Kommunal lånegaranti til Nr. Kongerslev Kær Vandforsyning VSK, takster for grundvandsbeskyttelse for Vandsamarbejdet Hals, takster for grundvandsbeskyttelse for Spildevandsplanlægning - Ændring af spildevandsplanen vedrørende separatkloakering 74 af Midt-by-ejendomme i området ved Danmarksgade, Løkkegade, Kjellerupsgade og Karolinelund mv. inden den 31. december 2019 (2. behandling) 23 Ændring af spildevandsplanen vedrørende separatkloakering af ejendomme i den 80 fælleskloakerede del af K-område i Klarup inden den 31. december 2019 (2. behandling) 24 Eventuelt 85

3 Indholdsfortegnelse 25 Godkendelse af referat 86

4 Tid Mandag 13. april 2015, kl Sted Boulevarden 13, Repræsentationslokale 1 Afbud Til stede Lasse Puertas Navarro Olsen Thomas Kastrup-Larsen, Mads Duedahl Johansen, Mai-Britt Iversen, Niels Thomas Krarup, Tina French Nielsen, Hans Henrik Henriksen Øvrige deltagere Øvrige deltagere

5 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden kl Side 1 af 186

6 Punkt 2. Regnskab Borgmesterens Forvaltning Borgmesterens Forvaltning indstiller, at Magistraten godkender årsregnskab 2014 for Borgmesterens Forvaltnings område og overgiver det til byrådets behandling. kl Side 12 af 586

7 Sagsbeskrivelse Materialet vil indgå i den videre politiske behandling af årsregnskabet i henhold til reglerne i kommunens kasse- og regnskabsregulativ. Aalborg Kommunes regnskab behandles samlet i Magistraten og byrådet den 27. april Oversigten nedenfor viser Borgmesterens Forvaltnings regnskab 2014 samt afvigelser opgjort på henholdsvis drift og anlæg. Drift Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Regnskab 2014 Afvigelse mellem regnskab og oprindeligt budget, netto Afvigelse mellem regnskab og korrigeret buget, netto kr Sektor Fælles kommunale udgifter Sektor Resultatcentre Sektor Administration Drift i alt Sektor Rammebeløb I alt inklusive sektor Rammebeløb Anlæg Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Regnskab 2014 Afvigelse mellem regnskab og oprindeligt budget, netto Afvigelse mellem regnskab og korrigeret budget, netto kr Sektor Fælles kommunale udgifter... Business Aalborg, Erhvervssekretariat Business Aalborg, EU-kontor Anlæg i alt Afvigelser: -= mindreudgift/merindtægt += merudgift/mindreindtægt Bemærkninger til regnskabet drift og anlæg Borgmesterens Forvaltnings foreløbige regnskab 2014 viser et nettomindreforbrug på mio. kr. på drift inklusive sektor Rammebeløb. Anlæg viser et nettomerforbrug på kr. Nedenfor er anført hvilke tillægsbevillinger der er givet i 2014: Tillægsbevillinger 2014 Drift Anlæg kr Sektor Fælles kommunale udgifter, sektor Resultatcentre og sektor Administration Intern husleje 2014 (teknisk mellem forvaltningerne) Lejemål Torvet 5 (SKU) kl Side 23 af 586

8 Drift Anlæg kr Offentlighedsloven aktindsigt (DUT) Overførsel af uforbrugte midler 2013 AKUT-midler Overførsel af uforbrugte midler 2013 til 2014, drift og anlæg Barselsudligning R Anvendelse og fordeling af trepartsmidler Aktuel status Uforbrugte anlægsmidler 2014 Solcelleprojekter Moderniseringsaftalen 2013 Ikke realiserbar andel Moderniseringsaftalen justering af lønbudget Ejendomsanalysen mm Hovedkonto 5-6 (teknisk mellem forvaltningerne) Borgmesterens Forvaltning i alt Sektor Rammebeløb Overførsel af uforbrugte midler i 2013 til Overførsel af uforbrugte midler i 2013 til 2014, AKUT-midler Anvendelse og fordeling af trepartsinitiativer Sektor Rammebeløb i alt Bemærkninger Drift væsentlige afvigelser Merforbrug på konti er i årets løb, så vidt muligt, blevet dækket ind via budgetomplaceringer indenfor samme sektor. På de fælles kommunale udgifter er de væsentligste afvigelser: Udgifterne til Tjenestemandspensioner blev 8,2 mio. kr. mindre end oprindeligt budgetteret. Det skyldes dels færre fratrædelser end forventet, dels overgang fra overenskomstansættelse til tjenestemandsansættelse af direktør. En del af mindreforbruget fra kontoen er anvendt til finansiering af merudgifter til kommunalbestyrelsen (1,3 mio. kr.) og merudgifter til afholdelse af valg til EU-parlamentet (0,7 mio. kr.). Herudover er opsparet 1,7 mio. kr. til overførsel til Melodi Grand Prix Restbeløbet på 4,5 mio. kr. reserveres som en del af kommunens medfinansiering af letbaneprojektet og indgår i den særlige kassebeholdning til letbanen. Den 1. januar 2015 blev den nye IT - koncernløsning sat i drift. De ekstraordinære udgifter til implementeringen beløb sig til 5,9 mio. kr. i 2014, mens den eksisterende fastprisaftale viser et mindreforbrug på 1,5 mio. kr. Samlet giver det et nettomerforbrug på 4,4 mio. kr. i Dette beløb dækkes delvist af et mindre forbrug fra fælles IT-formål på 1,6 mio kr. og fra AKUT-midler på 0,5 mio. kr. Det resterende merforbrug på 2,3 mio. kr., overføres til fastprisaftalens budget i Mindreforbruget på IT - fælles formål skyldes i øvrigt at driftsprøve, og dermed de sidste betalinger for nyt edoc-system, er blevet forsinket til Til Tall Ships Race er der, via diverse budgetomplaceringer, opsparet 2,3 mio. kr. Heraf er der til formålet anvendt 1,2 mio. kr. i Mindreforbruget på 1,1 mio. kr. overføres til Tall Ships Race i På forsikringsområdet er der en nettomerindtægt på 1,6 mio. kr. Det er forskydninger i indbetalinger mellem årene, bl.a. indbetalte erstatninger fra stormskader fra Resultatcentrenes overskud er i 2014 på 3,8 mio. kr. Dette beløb vil blive overført direkte til resultatcentrenes statuskonti og fremgår ikke af kolonnen Forslag til overførsel til kl Side 34 af 586

9 Sektor Administration viser et mindreforbrug på 4,5 mio. kr. De væsentligste afvigelser er på elevkontoen. Her er der et netto mindreforbrug på 1,8 mio. kr. Det skyldes mindreudgift til løn samt merindtægter som følge af forskydninger i indbetalinger fra AER fra tidligere år. Herudover er der færre udgifter til forbrugsafgifter og vedligeholdelse på administrationsbygninger samt merindtægter på gebyrer og diverse administrationsbidrag. På sektor Rammebeløb er der afsat bevillinger til formål, der vedrører hele kommunen og som udmøntes via tillægsbevillinger godkendt i byrådet. Der er i 2014 således bevilget og fordelt kr. vedr. lønpuljer og 16,2 mio. kr. vedr. trepartsinitiativer. Mindreforbruget på sektoren på i alt 3,2 mio. kr. videreføres til samme formål i 2015: Efteruddannelse af ledere 1,8 mio. kr. og trepartsinitiativer 1,4 mio. kr. Anlæg Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Regnskab 2014 Afvigelser mellem regnskab og oprindeligt budget, netto Afvigelser mellem regnskab og korrigeret budget, netto Specifikation af projekter Overtagelse af Lille Vildmose Efterskole... Ejendomsanalysen... Rammebeløb AKKC... Renovering af gulve AKKC... Køb af SOSU-skolen... Rammebeløb til vedligeholdelse... Energibesparende foranstaltninger... Rammebeløb tekniske foranstaltninger... Solcelleprojekter Ombygninger og salg i forbindelse med ny forvaltningsstruktur: Rammebeløb salg af ejendomme... Rammebeløb ombygninger Business Aalborg, projektdel: Erhvervssekretariatets projektdel... Norddanmarks EU-kontor Anlæg i alt Afvigelser: -= mindreudgift/merindtægt += merudgift/mindreindtægt Ejendomsanalysen og salg og ombygninger i forbindelse med forvaltningsstruktur 2014/15 Mindreindtægt på salg af ejendomme i 2014 udgør 8,4 mio. kr. og skyldes forskydninger og ændringer i salg mellem årene. I forbindelse med overførsler fra 2014 til 2015 vil ejendomsanalysen blive tillagt følgende indtægtskrav: 2 mio. kr. som er merforbruget fra ekstern husleje under ejendomme og 3,9 mio. kr. fra Rammebeløb salg af ejendomme i forbindelse med forvaltningsstruktur Indtægtskravet på Ejendomsanalysen i 2015 er herefter 14,4 mio. kr. Restbeløbet til ombygninger i forbindelse med forvaltningsstruktur 2014/15 i alt 3,6 mio. kr. overføres til ombygninger, renovering og flytninger i 2015 (samme formål som i 2014). Rammebeløb til vedligeholdelse/tekniske foranstaltninger Det samlede budget til udvendige vedligeholdelsesarbejder og tekniske foranstaltninger udgør 29,3 mio. kr. Forbruget på 30,7 mio. kr. er anvendt efter prioriteret liste og efter udarbejdede tilstandsrapporter. Herudover også akutte vedligeholdelsesarbejder eksempelvis efter påbud. kl Side 45 af 586

10 Aalborg Kongres og Kultur Center Anlægstilskud til Aalborg Kongres og Kultur Center udgør netto 7,4 mio. kr. mens engangstilskud til renovering af gulve i Aalborghallen udgør netto 4,3 mio. kr. Business Aalborg, projektdel Erhvervssekretariatets og EU-kontorets projektdel afvikles af styringsmæssige årsager under anlæg og overføres til 2015 til projekternes videre gennemførelse. Erhvervssekretariatets mindreforbrug på kr. overføres til anlæg i 2015, mens EU-kontorets merforbrug på kr. overføres direkte til kontorets statuskonto. EU-kontoret er pr. 1. januar 2015 lukket i Aalborg Kommunes regi. Afsluttende indtægter vedrørende projekter forventes at nedbringe statuskontoen. Forventet overførsel drift og anlæg fra 2014 til 2015 Udgifter Indtægter kr DRIFT Drift sektor Fælles kommunale udgifter og sektor Administration Drift sektor Rammebeløb Drift i alt ANLÆG Sektor Fælles kommunale udgifter Anlæg i alt kl Side 56 af 586

11 Punkt 3. Endelige anlægsregnskaber over 2 mio. kr. Regnskab Borgmesterens Forvaltning Borgmesterens Forvaltning indstiller, at byrådet godkender endelige anlægsregnskaber i henhold til reglerne i kommunens kasse- og regnskabsregulativ. kl Side 17 af 386

12 Sagsbeskrivelse Jf. Økonomi- og Indenrigsministeriets regler for aflæggelse af anlægsregnskaber, skal der aflægges særskilt regnskab, når bruttoudgifterne til et anlægsarbejde beløber sig til 2 mio. kr. eller mere. Det skal ske senest i forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet for det år, hvori det pågældende anlægsarbejde er afsluttet. Dette er gældende uanset om anlægsarbejdet er ét - eller flerårige. I efterfølgende skema vises Borgmesterens Forvaltnings endelige anlægsregnskaber over 2 mio. kr. Kolonnen O/K viser, om beløbet overføres til 2015 (O) eller er tilført kassebeholdningen (K). Årets endelige anlægsregnskaber, hvor bruttoudgiften er 2 mio. kr. eller mere: kr. U/ I Borgmesterens Forvaltning Sektor Fælles kommunale udgifter m.m. Anlægsbevilling Forbrug Afvigelse O/K Påbegyndt Afsluttet Rammebeløb til vedligeholdelse... U O Rammebeløb til AKKC. Anlægstilskud... U K Renovering af gulve AKKC. Anlægstilskud... U K Køb af SOSU-skolen... U K Bemærkninger Sektor Fælles kommunale udgifter Rammebeløb til vedligeholdelse I 2014 er der anvendt 28,9 mio. kr. til udvendige vedligeholdelsesarbejder foretaget efter prioriteret liste og aktuelle tilstandsrapporter. Vedligeholdelsesarbejderne omfatter bl.a. udskiftning/maling af vinduer, opretning af belægning, reparation/udskiftning af tage, reparationer/udskiftning af kloakledninger/brønde samt udskiftning af belysning og mange andre vedligeholdelsesopgaver. Herudover er der anvendt midler til specialprojekter som omfatter Energy Key og installering af ABA-anlæg på skoleområdet. Der er foretaget akutte vedligeholdelsesarbejder på den kommunale bygningsmasse såsom udskiftning af vinduer, etablering af flugtvejstrapper, separatkloakering og såkaldte skimmelsvampsager med heraf efterfølgende tagudskiftninger. Mindreforbruget på kr. overføres til 2015 til færdiggørelse af uafsluttede projekter. Anlægstilskud Aalborg Kongres og Kultur Center Til vedligeholdelse og forbedringer i niveauet mio. kr. er der udbetalt 7,4 mio. kr. i anlægstilskud til dækning af ydelser på lån optaget til formålet og kr. til kontraktlige forpligtelser med køkken i alt kr. Renovering af gulve i Aalborg Kongres og Kultur Center Til renovering af gulve i Aalborg Kongres og Kultur Center er der givet et anlægstilskud på 5,2 mio. kr. i kl Side 28 af 386

13 Køb af SOSU-skolen Køb af SOSU- skolen i Hammer Bakker i alt 18,2 mio. kr. Købet giver mulighed for gennemførelse af flytninger og rokeringer med henblik på at opnå en mere effektiv lokaleanvendelse. Ældre- og handicapforvaltningen er flyttet til Hammer Bakker. kl Side 39 af 386

14 Punkt 4. Overførsel af uforbrugte midler i 2014 til budget 2015, drift - Borgmesterens Forvaltning. Tillægsbevilling Borgmesterens Forvaltning indstiller, at byrådet godkender, at der til sektor Fælles kommunale udgifter gives en tillægsbevilling på kr. i merudgift til budget 2015, at der til sektor Administration gives en tillægsbevilling på kr. i merudgift til budget 2015, at der til sektor Rammebeløb gives en tillægsbevilling på kr. i merudgift til budget 2015, og at der, som følge af mindreudgifter vedrørende tjenestemandspensioner i 2014, overføres kr. til den særlige kassebeholdning til letbanen. I alt foreslås der til Borgmesterens Forvaltnings områder, drift, overført kr. til kl Side 10 af af 486

15 Sagsbeskrivelse Borgmesterens Forvaltnings regnskab 2014 viser et samlet mindreforbrug på kr. Heraf foreslås overført kr. til På tjenestemandspensioner er der et mindreforbrug i 2014 på kr. Dette beløb reserveres som en del af kommunens medfinansiering af letbaneprojektet. Beløbet overføres derfor ikke til driften i Borgmesterens Forvaltning i 2015, men indgår i den særlige kassebeholdning til letbanen. I 2014 er der et netto merforbrug på fast ejendom vedr. ekstern husleje. Dette beløb overføres til Ejendomsanalysen og tillægges budgetkravet på Ejendomsanalysen under anlæg i Kontoen for IP-telefoni viser i 2014 en indtægt på kr., som overføres direkte til IT-Centrets statuskonti som opsparing til kommende reinvesteringer. Resultatcentrenes mindreforbrug overføres direkte til status med kr. Overførslen sker til en særlig statuskonto, så kommunens finansielle status ikke påvirkes. Af mindreforbruget på sektor Administration overføres der kr. til forskellige fælles kommunale formål f.eks. studiepraktik, samarbejde med Grønland, Aalborg Festivals, MPIM 2015 mm. Mindreforbruget på sektor Rammebeløb overføres til de samme fælleskommunale formål i 2015: Efteruddannelse af ledere og trepartsinitiativer Oversigt overførsel af drift fra 2014 til kr. Mindre- /merforbrug regnskab (1) Overføres til (-)/ fra(+) anlæg netto (2) Overføres til (-)/ fra(+) andre forvaltninger/sektore r (3) Overføres til status (4) Overføres ikke (5) Overføres til samme sektor (budget 2015) (7) Borgmesterens Forvaltning Fælles kommunale udgifter Resultatcentre Administration Rammebeløb I alt Overførsler fra 2014 til 2015 Beløb i kr. Overførsel 2015 Nettodriftsudgifter Sektor Fælles kommunale udgifter i alt til overførsel regnskab I. Søges overført til andre sektorer: II. Overført fra andre sektorer: III. Søges overført til anlæg: IV. Overføres ikke: Sektor Fælles kommunale udgifter i alt - til drift kl Side 211 af af 486

16 Beløb i kr. Overførsel 2015 Beløbet anvendes til: Nettodriftsudgifter Fælles informationsudgifter Universitarium Melodi Grand Prix Tall Ships Race Nibe Festival TV Nord Sekretariatet for Rammeaftaler Revision Forsikringer Ejendomsbudget Fastprisaftalen AKUT- pulje m.m Oplevelseszonen Kontingent (Norddanmarks EU-kontor) Samarbejde Grønland Aalborg Festivals Tyvstart Landsstævne Studiepraktik (Aalborg Universitet og UCN) MIPIM I alt = mindreudgifter i 2014, som overføres og gives som tillægsbevilling i 2015 Overførsler fra 2014 til 2015 Beløb i kr. Overførsel 2015 Sektor Administration udgifter i alt til overførsel regnskab 2014 Nettodriftsudgifter I. Søges overført til andre sektorer: II. Overført fra andre sektorer: III. Søges overført til anlæg: IV. Overføres ikke: Sektor Administration i alt - til drift Beløbet anvendes til: Kantineoverskud overføres Projekt STAY Business Aalborg Administrationsbidrag Forsyningsvirksomhederne HR & Arbejdsmiljø ØKA Fælles pulje (heraf reserveres kr. til digital hotline) Elevområdet Erhvervssamarbejde I alt = mindreudgifter i 2014, som overføres og gives som tillægsbevilling i 2015 kl Side 312 af af 486

17 Overførsler fra 2014 til 2015 Beløb i kr. Overførsel 2014 Sektor Rammebeløb i alt til overførsel regnskab 2014 Nettodriftsudgifter I. Søges overført til andre sektorer: II. Overført fra andre sektorer: III. Søges overført til anlæg: IV. Overføres ikke: Sektor Fælles kommunale udgifter i alt - til drift Beløbet anvendes til: Samme formål i 2015: Efteruddannelse af ledere Trepartsinitiativer I alt = mindreudgifter i 2014, som overføres og gives som tillægsbevilling i 2015 kl Side 413 af af 486

18 Punkt 5. Overførsel af uforbrugte midler i 2014 til budget 2015, anlæg. Borgmesterens Forvaltning. Tillægsbevilling Borgmesterens Forvaltning indstiller, at byrådet godkender, at der til sektor Fælles kommunale udgifter, fra regnskab 2014, gives en tillægsbevilling på kr. i merudgift til budget 2015, at der til samme sektor, fra regnskab 2014, gives en tillægsbevilling på kr. i merindtægt til ejendomsanalysen i 2015, at der til samme sektor, fra ejendomme drift i 2014, give en tillægsbevilling på 2 mio. kr. i merindtægt til ejendomsanalysen i 2015, at der til samme sektor, fra Salg af ejendomme i forbindelse med ny forvaltningsstruktur i 2014, gives en tillægsbevilling på kr. i merindtægt til ejendomsanalysen i 2015, og at der til samme sektor gives en tillægsbevilling på kr. i merudgift og kr. i merindtægt til budget 2015 (Ejendomsanalysen og ny forvaltningsstruktur). Ejendomsanalysens budgetkrav i 2015 er herefter kr. I alt en tillægsbevilling på kr. i udgifter og kr. i indtægter - netto kr. i merindtægt til budget kl Side 14 af af 486

19 Sagsbeskrivelse Borgmesterens Forvaltnings anlægsregnskab 2014 viser et nettomerforbrug på kr., som foreslås overført med følgende korrektioner: Manglende indtægter fra ekstern husleje på ejendomme drift overføres med 2 mio. kr. til indtægtskravet på ejendomsanalysen under anlæg. Overskud fra udbetalte anlægstilskud til AKKC udgør kr. og tillægges kassebeholdningen, mens udgifterne til overtagelse af Lille Vildmose Efterskole og køb af SOSU-skolen i alt kr. tages af kassebeholdningen. Netto tillægges kassebeholdningen således kr. EU-kontorets merforbrug på projekter på kr. i merudgift er overført direkte til status og medtages ikke i overførselssagen. I alt en nettooverførsel på kr. i merindtægt til budget Oversigt over overførsel af anlæg fra kr. Mer-/ mindreforbrug regnskab (1) Overføres til (-)/ fra(+) anlæg netto (2) Overføres til (-)/ fra(+) andre forvaltninger/ sektorer (3) Overføres til status (4) Overføres ikke (5) Overføres til samme sektor (budget 2015) (7) Borgmesterens Forvaltning Fælles kommunale udgifter Resultatcentre I alt Bemærkninger Ejendomsanalysen og salg og ombygninger i forbindelse med forvaltningsstruktur 2014/15 På ejendomsanalysen er der en mindreindtægt på kr. vedrørende salg af ejendomme i Denne mindreindtægt skyldes forskydninger i salget mellem årene og videreføres til samme formål i Samtidig foreslås det, at ejendomsanalysens indtægtsbudget opskrives med yderligere kr. således: Mindreindtægt fra 2014 på 2 mio. kr. fra ejendomme, drift (ekstern husleje). Mindreindtægt fra 2014 på kr. fra Salg og ombygning i forbindelse med forvaltningsstruktur Forventede merindtægter i 2015 på salg af ejendomme på kr. Salg af ejendomme er herefter samlet på én konto med et indtægtskrav på kr. Der afsættes på udgiftssiden kr. til køb af Forchhammersvej og kr. til Rammebeløb til ombygninger/omflytninger mm. i 2015 i alt kr. i merudgift. Restbeløbet til ombygninger i forbindelse med forvaltningsstruktur 2014/15 - i alt kr. - overføres til ombygninger, renovering og flytninger i Det samlede budget til ombygninger er herefter kr. Rammebeløb til vedligeholdelse/tekniske foranstaltninger/energibesparende foranstaltninger Budgettet til udvendige vedligeholdelsesarbejder udgør 28,7 mio. kr. Forbruget på 28,9 mio. kr. er anvendt efter prioriteret liste og efter udarbejdede tilstandsrapporter. Herudover også akutte vedligeholdelsesarbejder kl Side 215 af af 486

20 eksempelvis efter påbud. I 2014 er der et merforbrug på kr., som overføres til 2015 til færdiggørelse af uafsluttede projekter. Merforbruget på rammebeløb til tekniske foranstaltninger i alt kr. og mindreforbruget til energibesparende foranstaltninger overføres til samme formål i Aalborg Kongres og Kultur Center Anlægstilskud til Aalborg Kongres og Kultur Center er udbetalt med kr. og er inklusive kontraktlige forpligtelser med køkken på kr. Engangstilskud til renovering af gulve i Aalborghallen udgør netto kr. Business Aalborg, projektdel Erhvervssekretariatets og EU-kontorets projektdel afvikles af styringsmæssige årsager under anlæg og overføres til 2015 til projekternes videre gennemførelse og afslutning. EU-kontorets forbrug overføres direkte til kontorets statuskonto og fremgår derfor ikke af overførselsbeløbet til EU-kontoret er pr. 1. januar 2015 lukket i Aalborg Kommunes regi. Afsluttende indtægter vedrørende projekter forventes at nedbringe statuskontoen. Budgetmæssige konsekvenser Anlæg Beløb i kr. Overførsel (Brutto) Udgifter Indtægter Sektor til overførsel i alt anlæg regnskab Beløb fremkommer ved: Overtagelse af Lille Vildmose Efterskole Ejendomsanalysen: Nettomerudgift i kr Anlægstilskud AKKC Renovering af gulve i AKKC Køb af SOSU-skolen i Hammer Bakker Rammebeløb til udvendig vedligeholdelse mm Ombygninger og salg jf. ny forvaltningsstruktur Rammebeløb tekniske installationer Energibesparende foranstaltninger Solcelleprojekt... 6 Business Aalborg, projektdel Norddanmarks EU-kontor, projektdel I alt Søges overført fra drift: Mindreindtægt/merudgift vedr. ejendomme drift ekstern husleje overføres til budgetkravet på ejendomsanalysen i Overføres ikke: Overskud fra anlægstilskud m.m EU-kontorets projektdel I alt kl Side 316 af af 486

21 Anlæg Beløb i kr. Overførsel (Brutto) Udgifter Indtægter Beløbet anvendes til: Ejendomsanalysen 2015: Fra ejendomsanalysen 2014 overføres der en mindreindtægt til ejendomsanalysen i 2015 ( kr kr.) Fra salg af ejendomme i forbindelse med ny forvaltningsstruktur 2014, overføres der en mindreindtægt til ejendomsanalysen i Ejendomsanalysens budgetkrav i 2015 forhøjes yderligere med 8,5 mio. kr. (Finansiering til køb af Forchhammersvej 3,5 mio. kr. og Rammebeløb til ombygninger 5 mio. kr.) Ejendomsanalysens budgetkrav i 2015: kr. Salg og ombygning/ændringer i forbindelse med forvaltningsstruktur 2015: Restbeløb 2014, ombygninger/renoveringer/omflytninger mm. i ( kr.) og rammebeløb, ombygninger/renovering omflytninger i 2015 ( kr. ) I alt Rammebeløb til ombygninger/renoveringer/omflytninger i Køb af Forchhammersvej Andet: Rammebeløb til udvendig vedligeholdelse mm. ( projekt1390 ) Energibesparende foranstaltninger Rammebeløb tekniske foranstaltninger Business Aalborg, projekter: Erhvervssekretariatets projektdel Sektor Fælles kommunale udgifter i alt - til anlæg kl Side 417 af af 486

22 Punkt 6. Anvendelse og fordeling af midlerne til trepartsinitiativer Tillægsbevilling Borgmesterens Forvaltning indstiller, efter anbefaling fra Direktørgruppen, at byrådet godkender følgende anvendelse af de afsatte midler til trepartsinitiativer 2015 for så vidt angår uddannelse, ledelse og personalemæssige initiativer, at der til kompensation for udgifterne til de faktisk ansatte PAU-elever i 2015 og ekstraordinære voksenelever i 2015 afsættes kr. i 2015, og at pengene fordeles i henhold til arbejdsgruppens forslag, jf. sagsbeskrivelsen, at der afsættes en pulje på kr. vedrørende lederuddannelse og medarbejderudviklingssamtaler (MUS). Puljen fordeles efter lønsum til forvaltningerne, jf. sagsbeskrivelsen, at der afsættes et rammebeløb på kr. i 2015 til fælles initiativer mv. for Aalborg Kommune vedrørende lederuddannelse og medarbejderudviklingssamtaler (MUS), at der anvendes kr. til en stilling som HR-udviklingskonsulent til at forestå fælles initiativer mv. for Aalborg Kommune vedrørende lederuddannelse og medarbejderudviklingssamtaler (MUS), at de resterende midler på kr. anvendes til opkvalificering af ufaglærte i forvaltningerne og fordeles i forhold til andel ufaglærte i forvaltningerne, jf. sagsbeskrivelsen, at de enkelte forvaltninger bemyndiges til at foretage en fordeling af rammebeløbet på de relevante bevillinger, og at ovennævnte beløb finansieres af det til formålet afsatte rammebeløb i budget 2015 til trepartsinitiativer. I budget er der under sektor Rammebeløb afsat kr. i 2015 vedrørende trepartsinitiativer. HMU har drøftet sagen i mødet den 26. marts kl Side 18 af af 586

23 Sagsbeskrivelse En arbejdsgruppe med deltagelse fra alle forvaltninger har udarbejdet forslag til anvendelsen af 2015 trepartsmidlerne, der er aftalt mellem Regeringen, KL og FTF/AC/LO, og som er DUT-kompenseret via bloktilskuddet. I alt skal fordeles 17,5 mio. kr. Trepartsaftalen er videreført, men i et mindre omfang. Kommunerne skal ikke ved ophør stå til regnskab for, hvordan midlerne er anvendt. Der er nu ikke forlods bestemt fordelinger de 4 elementer imellem. Det er således op til kommunerne selv at prioritere anvendelsen af midlerne i stort omfang. Kompensation på de 530 mio. kr. på landsplan, hvoraf Aalborg Kommune bliver kompenseret med 17,5 mio. kr. om året. Beløbet skal nu anvendes til langt færre målgrupper, end det var tiltænkt tidligere: 1. Voksenelever 2. Øget dimensionering på SOSU-uddannelserne 3. Opkvalificering af ufaglærte, og endelig 4. Videreførelse af lederuddannelserne på diplomniveau. Arbejdsgruppen har fordelt de 17,5 mio. kr. i 2015 som følger: I alt Voksenelever Lederuddannelse og MUS-kompensation Opkvalificering af ufaglærte fordeling af rammebeløb til forvaltningerne i forhold til andel ufaglærte Fælles initiativer mv. for Aalborg Kommune vedrørende lederuddannelse og medarbejderudviklingssamtaler (MUS) HR-udviklingskonsulent til at forestå fælles initiativer m.v. for Aalborg Kommune vedrørende lederuddannelse og medarbejderudviklingssamtaler (MUS) kr kr kr kr kr kr. Der henvises til vedhæftede bilag Fordeling af trepartsmidlerne mellem forvaltningerne. Voksenelever Arbejdsgruppen har med udgangspunkt i det forventede elevindtaget i 2015, aftalt en fordeling mellem forvaltningerne af midlerne for Midlerne anvendes til dækning af udgifterne vedrørende elevindtaget. Det foreslås, at der afsættes kr. Beløbet fordeles på forvaltningerne, jf. vedhæftede bilag Fordeling af trepartsmidlerne mellem forvaltningerne. Øget dimensionering på SOSU-uddannelserne De aftalte ekstraoptag på SOSU-uddannelserne er allerede fastlagt i forbindelse med implementering af aftalen , og videreføres uændret i aftaleperioden Det er forudsat, at eleverne indgår i normeringer. Der er således ikke ændring i de kommunale følgeudgifter på grund det øgede indtag i hele perioden , hvorfor der ikke er afsat yderligere midler hertil. Der er dog enighed om, at Ældre- og Handicapforvaltningen indenfor rammerne af midlerne til ufaglærte kan anvende en del af beløbet til ansættelse af trivselsvejleder med det formål at mindske det store frafald på SOSU-uddannelserne. Opkvalificering af ufaglærte For at få et overblik over hvor mange gruppen omfatter i Aalborg Kommune, blev det besluttet, at lave et udtræk over antal på nedenstående medarbejdergrupper fordelt på forvaltninger: kl Side 219 af af 586

24 Pædagogmedhjælper Rengøringsassistenter Teknisk servicemedarbejder Specialarbejder Omsorgsmedhjælper Husassistenter Brandmand Dagplejer. Der henvises til vedhæftede bilag Opkvalificering af ufaglærte. Det foreslås, at der afsættes kr. Beløbet fordeles i forhold til antallet af ufaglærte i forvaltningerne. Det er op til forvaltningerne at anvende midlerne til ovennævnte grupper. Det forventes, at der på tværs af forvaltningerne indgås fælles aftaler for større grupper for at opnå størst mulig effekt af de afsatte midler. I øvrigt henvises der til sidste afsnit under øget dimensionering. Videreførelse af lederuddannelserne på diplomniveau Det foreslås, at der afsættes kr. til videreførelse af forvaltningernes indsats vedrørende lederuddannelserne på diplomniveau, og initiativer vedrørende medarbejderudviklingssamtaler (MUS). Puljen fordeles efter lønsum til forvaltningerne. Budgetmæssige konsekvenser Borgmesterens Forvaltning Sektor: Administration Udgifter DRIFT 2015 Indtægter kr Sekretariat og forvaltninger, Administrationscentret Trepartsmidler i 2015, jf. sagsbeskrivelsen By- og Landsskabsforvaltningen Sektor: Administration Sekretariat og forvaltninger, Trepartsmidler i 2015, jf. sagsbeskrivelsen Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Sektor: Administration Sekretariat og forvaltninger, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Trepartsmidler i 2015, jf. sagsbeskrivelsen Ældre- og Handicapforvaltningen Sektor: Administration kl Side 320 af af 586

25 Udgifter DRIFT 2015 Indtægter kr Sekretariat og forvaltninger, Ældre- og Handicapforvaltningen Trepartsmidler i 2015, jf. sagsbeskrivelsen Skoleforvaltningen Sektor: Administration Sekretariat og forvaltninger, Skoleforvaltningen Trepartsmidler i 2014, jf. sagsbeskrivelsen Sundheds- og Kulturforvaltningen Sektor: Administration Sekretariat og forvaltninger, Sundheds- og Kulturforvaltningen Trepartsmidler i 2015 jf. sagsbeskrivelsen Miljø og Energi forvaltningen Sektor: Administration Sekretariat og forvaltninger, Miljø- og Energiforvaltningen Trepartsmidler i 2015, jf. sagsbeskrivelsen Sektor: Rammebeløb Trepartsinitiativer Trepartsmidler i 2015, jf. sagsbeskrivelsen I alt kl Side 421 af af 586

26 Bilag: Magistraten Fordeling af trepartsmidler mellem forvaltningerne i Bilag A.pdf Fordeling af trepartsmidler mellem forvaltningerne i 2015 ufaglærte - Bilag B.pdf kl Side 522 af af 586

27 Punkt 7. Dispensation Feriepengeinfo/feriekonto Borgmesterens Forvaltning indstiller, at Magistraten godkender, at der Aalborg Kommune stiller en bankgaranti for feriegodtgørelse på i alt kr. kl Side 123 af af 286

28 Sagsbeskrivelse Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, under Beskæftigelsesministeriet, har i 2015 præciseret reglerne for håndtering af feriepenge via feriekonto og feriepengeinfo overfor private og offentlige arbejdsgivere. Aalborg Kommune er, ud over at være feriepengeudbetaler for Aalborg Kommune, også oprettet som feriepengeudbetaler for en række selvejende institutioner og for områder indenfor serviceloven (f.eks. personlige hjælpere). I alt 15 enheder. En forudsætning for at Aalborg Kommune kan være det, er, at der skal være indgået en kollektiv overenskomst for alle medarbejdere på de pågældende enheder. Det er ikke i alle tilfælde gældende. Når Aalborg Kommune er feriepengeudbetaler håndteres feriepengene for fratrådte medarbejdere via feriepengeinfo. Det betyder, at feriepengene først afregnes af Aalborg Kommune, når de hæves af modtageren. Alternativt skal feriepengene håndteres via feriekonto. Her skal feriepenge løbende afregnes til feriekonto. Afregning sker månedligt for fratrådte månedslønnede og kvartalsvis for timelønnede. Det er en omfattende opgave at gennemgå og systemmæssigt tilrette feriepengehåndteringen på de 15 enheder der er tale om. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har generelt givet en frist til 24. februar 2015 for at tilrette registreringerne. Pga. Aalborg Kommunes situation med implementering af nyt lønsystem og de ressourcemæssige og driftmæssige udfordringer det giver, har Aalborg Kommune forespurgt styrelsen om muligheden for at få dispensation for indbetaling til 31. december Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har meddelt, at man, henset til vores specielle situation, er positivt indstillet over for at give Aalborg Kommune en dispensation, således at Aalborg Kommune fortsat er feriepengeudbetaler for de 15 enheder gennem Forinden den endelige dispensation gives, anmoder Styrelsen for Arbejdsmarked om, at der stilles en bankgaranti for feriegodtgørelsen på mindst et års feriegodtgørelse. Beløbet, der skal stilles bankgaranti for, fremgår af nedenstående tabel CVR/Se. Nr.: Beløb: Kildehuset Fountain House 7.522,26 kr Aalborg Kongres og Kultur Center ,31 kr Børnehaven Tusindstrålen ,78 kr Aalborg Historiske Museum ,25 kr Fonden Børnenes Kontor ,94 kr AKU-Aalborg 6.571,51 kr Børnehaven Vimmerby ,75 kr Den Sociale Skadestue ,79 kr Personlig hjælpere ,73 kr Aalborg Forsyning Holding A/S ,94 kr Aalborg Forsyning Service A/S 4.301,60 kr Den selvejende institution Huset ,30 kr Aalborg Zoologisk have ,31 kr Kunsten Museum og Modern Art ,17 kr INFO-Center Aalborg ,09 kr. I alt ,73 kr. Garantien skal gælde for ferieåret 2015 og prisen for garantien er ca kr. kl Side 24 af af 286

29 Punkt 8. Officiel repræsentant til The XI Latvian School Youth Song and dance Celebration Borgmesterens Forvaltning indstiller, at Magistraten godkender, at der deltager en officiel repræsentant fra Aalborg Byråd i forbindelse med afholdelsen af the XI Latvian School Youth Song and Dance Festival i Riga, Letland i perioden fra den juli kl Side 125 af af 286

30 Sagsbeskrivelse Riga Kommune har inviteret to officielle repræsentanter fra Aalborg Kommune til at deltage i den tilbagevendende Latvian School Youth Song and Dance Festival i Riga i perioden fra den juli Det foreslås, at der udpeges én repræsentant fra Aalborg Byråd til at deltage i arrangementet i 2015 på den baggrund, at der i 2015 ligeledes fejres 25 års jubilæum af venskabsbysamarbejdet mellem Riga og Aalborg. Der sammensættes et officielt program for alle officielle gæster fra Rigas venskabsbyer mv. Riga Kommune dækker udgifter forbundet med indkvartering og forplejning under det officielle program, mens Aalborg Kommune dækker rejseudgifter og forplejning udover det officielle program. kl Side 26 af af 286

31 Punkt 9. Vestbjerg, Højgården, Boliger. Kommuneplantillæg og Lokalplan (1. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag. kl Side 127 af af 386

32 Sagsbeskrivelse Formål Formålet med planerne er at give mulighed for at opføre boliger på hjørnearealet mellem Stråtaget og Mejlstedvej i Vestbjerg. Her har tidligere været en gård, som nu er revet ned. Arealet er derfor tomt i dag. Vestbjerg ligger på en bakkeø, og lokalplanområdet ligger på kanten af bakkeøen. Der er derfor et relativt stort terrænspring indenfor lokalplanområdet. Nedenfor bakkeskrænten skal der etableres fælles opholdsarealer og anlægges en regnvandssø til brug for hele lokalplanområdet. Disse ligger udenfor kommuneplanens rammer og i landzone. Kommuneplantillægget udvider rammeområde 5.6.B1 Stråtaget m.m. med knap 1,2 ha, så disse arealer og en ekstra byggemulighed kommer med. Lokalplanen giver mulighed for at bygge parcelhuse øverst på bakkeskrænten. Husene kommer til at udgøre den nye bykant og vil derfor være meget synlige fra arealerne syd for. Bag parcelhusene kan der opføres tæt-lav bebyggelse, enten i form af mindre parceller eller som en samlet bebyggelse. Vejadgang skal ske fra Stråtaget. Lokalplanen stiller desuden krav til, at læhegnet langs Mejlstedvej bevares. Kommuneplanen Planerne følger de overordnede visioner for kommuneplanens hovedstruktur. Vestbjerg er udpeget som en af oplandsbyerne med særlige vækstpotentialer, og her er begrænsede byggemuligheder i dag. Minimum 10% af delområde B i lokalplanen, som er tæt-lav boliger, skal udlægges til fælles udendørs opholdsareal, jf. lokalplanens 7.1. Det er lidt mindre end kommuneplanens retningslinjer for fælles udendørs opholdsareal i forbindelse med nyudlæg til boliger. For tæt-lav boliger skal, jævnfør kommuneplanen, minimum 15% af et områdes areal udlægges til fælles udendørs opholdsareal. Baggrunden herfor er, at hele lokalplanområdet ses under ét. Området nedenfor bakkeskrænten, lokalplanens delområde C, er udlagt til ét stort fælles opholdsareal, som kan bruges af alle beboere indenfor lokalplanens område. MV Miljøvurdering af planer og programmer Forslaget til kommuneplantillæg og lokalplan er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Kommunen har derfor foretaget en screening med det resultat, at planforslagene ikke skal miljøvurderes, idet forslagene ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. VVM Vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet Planen omfatter ikke projekter eller anlæg opført på bilag 1 eller bilag 2 i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet. Derfor skal der ikke udarbejdes en VVM-screening eller VVM-redegørelse. Når det endelige bygge- eller anlægsprojekt er kendt, kan det dog vise sig at udløse en VVM-screening. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen og kommuneplantillægget skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. kl Side 28 af af 386

33 Bilag: Magistraten Forslag til Kommuneplantillæg for boliger i Vestbjerg Forslag til Lokalplan Boliger, Højgården, Vestbjerg kl Side 329 af af 386

34 Punkt 10. Nørresundby Midtby, Bryggergade/Tinghusgade/Torvet. Boliger, erhverv, butikker m.v. Lokalplan (2. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte plan endeligt. Ændringer i planen I forhold til det godkendte forslag (december 2014), er der, ud over redaktionelle justeringer, foretaget følgende ændringer: Lokalplanens pkt. 8.2 er omformuleret, så det utvetydigt fremgår, at det er Bilag F, der er den vejledende Parkeringsnorm, da der ikke er udlagt areal til parkering på Bilag 2. Punktet er formuleret således: 8.2 Parkering Der skal udlægges areal til parkering (herunder cykelparkering), som angivet i de vejledende normer, der fremgår af kommuneplanens Bilag F. kl Side 130 af af 386

35 Sagsbeskrivelse 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 20. november 2014 (punkt 6) Magistratens møde 8. december 2014 (punkt 6) Byrådets møde 15. december 2014 (punkt 16). Forslaget har været offentliggjort i perioden 22. december 2014 til og med 23. februar Formål Lokalplanen er udarbejdet for at ændre områdets anvendelse fra offentlige kontorer til blandet bymæssig anvendelse, herunder bl.a. boliger, erhverv, butikker, kulturelle formål og fritidsformål. Lokalplanen sikrer med den ændrede anvendelse, at området bidrager til bylivet på Nørresundby Torv og bidrager samtidig til at skabe mere liv på torvet. Alle 3 bygninger indenfor området er bevaringsværdige, og lokalplanen skal sikre at bygningernes udtryk og karakter bevares eller føres tilbage til det oprindelige udtryk. Bygningernes ydre fremtræden spiller en stor rolle for Nørresundby Torv, hvor de medvirker til at definere kanten af byrummet. MV Miljøvurdering af planer og programmer Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til sin afgørelse om, at der ikke gennemføres en miljøvurdering. Kommuneplanen Lokalplanen er omfattet af kommuneplanens rammeområde 1.2.C2 Nørresundby Torv mm. og er i overensstemmelse hermed. I kommuneplanrammen lægges der bl.a. vægt på at fastholde områdets blandede bymæssige anvendelse. Det kommer til udtryk i lokalplanen ved at give mulighed for en række forskellige anvendelser, som er i overensstemmelse med kommuneplanrammen. Desuden lægger kommuneplanrammen vægt på, at bevaringshensyn i forhold til struktur, udsigtslinjer, skala, materialer og lignende fortsat respekteres samt fastholdes/genskabes. Lokalplanen lever op til denne forudsætning med sine bevarende bestemmelser, som sikrer bygningernes udseende. Byplanvedtægt nr. 9, Nørresundby, for området mellem Torvet, Tinghusgade og Nørregade Lokalplanområdet er omfattet af en eksisterende byplanvedtægt. Byplanvedtægten omfatter et større område end nærværende lokalplan. Byplanvedtægten fastlægger anvendelsen til offentlige kontorer. Da samfundsudviklingen har betydet, at offentlige kontorer i stadigt højere grad centraliseres, er det usandsynligt, at bygningerne indenfor lokalplanområdet kan anvendes til dette formål i fremtiden. Ved den endelige godkendelse og offentlige bekendtgørelse af lokalplan ophæves derfor "Byplanvedtægt nr. 9 For området mellem Torvet, Tinghusgade og Nørregade" for det område, der er omfattet af lokalplan Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Indsigelser, bemærkninger og øvrige ændringer Der er i offentlighedsfasen ikke modtaget nogen henvendelser. kl Side 231 af af 386

36 Bilag: Magistraten Lokalplan , Boliger, erhverv, butikker m.v., Bryggergade/Tinghusgade/Torvet, Nørresundby Midtby kl Side 32 af af 386

37 Punkt 11. Hasseris Boligselskab Skelagervej (Skelagergårdene) 393 almene familieboliger Renoverings- og driftsstøttesag samt social og forebyggende indsats Endelig anskaffelsessum (skema C) By- og Landskabudvalget indstiller, at byrådet godkender den endelige anskaffelsessum på kr. for renoveringsprojektet og den tilhørende finansiering med støttede realkreditlån på kr. og en kommunegaranti for realkreditlån på kr. samt en gennemsnitlig huslejestigning som følge af renoveringen på ca. 35 kr. pr. m2 pr. år. kl Side 133 af af 486

38 Sagsbeskrivelse Bygherre: Hasseris Boligselskab, Afdeling 6. Skelagergårdene er en etagebebyggelse opført i perioden Bebyggelsen er beliggende i den sydvestlige del af Aalborg for enden af Hasserisvej og på sydsiden af Skelagervej. Den består af 6 enheder med hver 4 blokke placeret omkring et fælles gårdrum. Blokkene er opført i 3 etager med kælder. Bebyggelsen rummede oprindeligt 463 boliger, men er nu reduceret til 393 boliger. Det samlede bruttoetageareal er uændret på m 2. Trods alderen er boligerne i Skelagergårdene generelt gode og velindrettede. Men bebyggelsens klimaskærm og friarealer var efterhånden nedslidte, og der er derfor gennemført en omfattende renovering. Bebyggelsen er beliggende i en bydel i Aalborg, som normalt opfattes som en attraktiv del af byen at bosætte sig i. Trods dette har bebyggelsen faktisk siden opførelsen haft en svær og ustabil udvikling, både med en presset økonomi og et problematisk image, selvom beboerne generelt også har været tilfredse med at bo i afdelingen. Renoveringen er gennemført i 3 etaper med to enheder af gangen og har strakt sig over en periode på 2½ år fra august 2008 til april Det endelige byggeregnskab og skema C har først foreligget i november På grund af det dårlige image har det også tidligere i perioder været svært at leje en del af boligerne ud. Med tiden har dette ført til, at antallet af beboere, der tilhørte socialt udsatte grupper, har været stigende. Derfor er der sideløbende med renoveringsprojektet gennemført en række sociale indsatser i området med støtte fra Landsbyggefonden. Gennem et målrettet, opsøgende og netværksskabende socialt arbejde har formålet været at forbedre levevilkårene for alle beboerne med særligt fokus på beskæftigelse, familier og de svageste beboerne i afdelingen. Bl.a. er der etableret en børn- og ungepark (Mulighedernes Park) på et kommunalt areal syd for afdelingen, og der er opført et ressourcehus (Multihuset) mellem parken og Skelagergårdene, som en fysisk ramme for de boligsociale indsatser i afdelingen. Skema A for renoveringsprojektet blev godkendt i byrådets møde den 27. november 2006 (punkt 15) og i Sammenlægningsudvalgets møde den 4. december 2006 (punkt 14). Skema B blev godkendt i byrådets møde den 8. september 2008 (punkt 11). Landsbyggefonden har den 16. september 2008 godkendt skema B. Ændringer i forhold til skema B I forbindelse med den boligsociale indsats blev der givet huslejestøtte fra Landsbyggefonden til afdelingen. Støtteordningen har betydet, at der blev oparbejdet en ret stor pulje på en reguleringskonto, som er kommet renoveringsprojektet til gode. Oprindeligt var det meningen, at de fleste beboere skulle blive boende under renoveringen. Efter forslag fra rådgiver blev udførelsesprocessen ændret, da der kunne opnås en væsentlig tidsmæssig og økonomisk besparelse på projektet. Dette betød dog samtidigt, at det blev nødvendigt med fuld genhusning af beboerne, ligesom der blev behov for ekstra assistance til gennemførelsen. Forhold som samlet set har betydet en fordyrelse af projektet i forhold til de fastsatte forudsætninger ved skema B, men har givet en samlet besparelse i forhold til det udbudte renoveringsprojekt. Landsbyggefonden har således i flere omgange godkendt overførsel af i alt 11,6 mio. kr. fra reguleringskontoen til dækning af ekstraudgifter til huslejetab ved tomgangslejligheder, genhusningsudgifter og flytteudgifter for beboere samt honorar til rådgivere til beboerrådgivning og styring af genhusningsprocessen. kl Side 234 af af 486

39 Projektet er i princippet gennemført som projekteret og godkendt ved skema B. Grundudgifterne er faldet med ca. 1,7 mio. kr. ved overførsel af friarealarbejder til håndværkerudgifter. Håndværkerudgifterne er steget med ca. 10,4 mio. kr. som følge af en række forskellige ekstraarbejder og uforudsete arbejder. Omkostningerne er steget med 6,2 mio. kr., primært som følge af de nævnte genhusningsopgaver. Økonomi Den samlede anskaffelsessum er steget med 14,9 mio. kr. i forhold til skema B svarende til ca. 4%. Med fradrag af overførte midler fra reguleringskontoen er stigningen kun på 3,3 mio. kr. Kapitaltilførsel Det har været nødvendig med en kapitaltilførsel til afdelingen for at kunne gennemføre de store renoveringsarbejder. Byrådet godkendte ved skema A et rente- og afdragsfrit lån efter 1/5-ordningen i henhold til nedenstående fordeling fastsat af Landsbyggefonden. Beløbet er betalt og er anvendt til driftsudgifter til dækning af ydelser på de oprindelige kreditforeningslån. Aalborg Kommune Rente- og afdragsfrit lån 20% kr. Realkreditinstitut Rente- og afdragsfrit lån 20% kr. Landsbyggefonden Lån fra Landsdispositionsfonden 20% kr. Landsbyggefonden Tilskud fra Landsdispositionsfonden 20% kr. Boligorganisationen Tilskud fra egen dispositionsfond 20% kr. I alt 100% kr. Finansiering: Renoveingsudgift i alt Støttede realkreditlån 1) Ustøttede realkreditlån kr Egen finansiering og tilskud 2) Kapitaltilførsel (se ovenfor) Kommunal garanti 3) Skema B Ændring Reguleringskonto Skema C Forklaring til skema: 1) Lånet bevilges af Landsbyggefonden. Ydelsesstøtten betales fuldt ud af fonden. 2) Beløbet består af egenfinansiering i form af henlæggelser på 2,7 mio. kr. og tilskud fra egen trækningsret på 3,1 mio. kr. samt et fællespuljetilskud fra Landsdispositionsfonden på 9,2 mio. kr. 3) Kommunen skal garantere for den del af lånene, der ligger ud over 60% af ejendommens værdi. Garantiforpligtelsen er af realkreditinstituttet beregnet til 94,89% af det støttede lån og den kommunale garanti er udstedt. Landsbyggefonden regaranterer for halvdelen af kommunens eventuelle tab. Huslejekonsekvenser For at opretholde den ved skema A og af beboerne godkendte huslejestigning på gennemsnitlig ca. 35 kr. pr. m 2 efter renoveringen, til trods for den højere renoveringsudgift og de dermed højere finansieringsudgifter efter licitationen, har det været nødvendigt med yderligere driftsstøtte i forhold til skema A. Landsbyggefonden har således ved skema B forhøjet huslejestøtten fra 145 kr. til 195 kr. pr. m 2 pr. år og har bevilget et ekstra driftslån på 2 mio. kr. pr. år. Herudover er der foretaget andre reguleringer på driftsbudgettet svarende til besparelser på ca. 3 mio. kr. pr. år. Den gennemsnitlige husleje efter renoveringen og med de beskrevne økonomiske lettelser blev af Landsbyggefonden beregnet til 660 kr. pr. m 2 pr. år (niveau 2007). Den gennemsnitlige husleje efter renoveringen af 1. etape er oplyst til 729 kr. pr. m 2 pr. år (niveau 2009). Der er desuden under renoveringen sket en løbende budgetmæssig stigning i huslejen som følge af andre udgiftsstigninger. kl Side 35 af af 486

40 Huslejetallene skal derfor tages med et vist forbehold, da de kun er et udtryk for det gennemsnitlige huslejeniveau. Tallene bygger på nogle omfattende og komplicerede beregninger, hvor ændringer i boligantal, lejlighedstyper og størrelser og fordelingstal samt ændringer i lejefordelingen som følge af ændringer i lejlighedernes indbyrdes værdi reelt har resulteret i meget varierende huslejestigninger for de enkelte boliger. kl Side 436 af af 486

41 Punkt 12. Ændring i vedtægterne for Aalborg Produktionsskole Beskæftigelsesudvalget indstiller, at Magistraten godkender Aalborg Produktionsskoles vedtægter som vedtaget af produktionsskolens bestyrelse den 22. januar Daniel Nyboe Andersen var fraværende. kl Side 137 af af 386

42 Sagsbeskrivelse Ændret er vedtægternes 3, stk. 2. således, at organisationernes navne er opdateret. Ændret er ligeledes, at repræsentanterne fra henholdsvis Aalborg Kommunes Familie- og Beskæftigelsesforvaltning og Aalborg Kommunes Skoleforvaltning, deltager i bestyrelsesmøderne ad hoc. Produktionsskolen har på den baggrund fremsendt vedhæftede forslag til vedtægter, der er godkendt i produktionsskolens bestyrelse den 22. januar De nye vedtægter kræver alene Aalborg Kommunes godkendelse for at være gældende. kl Side 238 af af 386

43 Bilag: Magistraten Vedtægter for Aalborg Produktionsskole pdf Vedtægter for Aalborg Produktionsskole pdf kl Side 39 af af 386

44 Punkt 13. Ændring i vedtægterne for Lille Vildmose Produktionsskole Beskæftigelsesudvalget indstiller, at Magistraten godkender Lille Vildmose Produktionsskoles vedtægter som vedtaget af produktionsskolens bestyrelse den 10. april Daniel Nyboe Andersen var fraværende. kl Side 140 af af 386

45 Sagsbeskrivelse Det er konstateret, at de gældende vedtægter ikke er i overensstemmelse med standardvedtægten, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 695 af 1. juli 2009 om standardvedtægter mv. for produktionsskoler. Produktionsskolen har på den baggrund fremsendt vedhæftede forslag til vedtægter, der er godkendt i produktionsskolens bestyrelse den 10. april Efter en gennemgang af vedtægterne kan det konstateres, at disse er i overensstemmelse med standardvedtægten som fastsat i bekendtgørelse nr. 695 af 1. juli De er ligeledes tilsvarende vedtægterne for Aalborg Produktionsskole, som Magistraten tidligere har godkendt. De nye vedtægter kræver alene Aalborg Kommunes godkendelse for at være gældende. kl Side 241 af af 386

46 Bilag: Magistraten Vedtægter for Lille Vildmose Produktionsskole - af pdf Vedtægter markeret med ændringer ift. Lille Vildmose Produktionsskole.pdf kl Side 342 af af 386

47 Punkt 14. Ungestrategien Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget og Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender Ungestrategien med de konkrete ændringer, som følge af vedhæftede høringssvar. Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget: Tilføjelse af, at overskrift i Ungestrategiens indsatsområde 4 ændres til: Ungestrategiens ledergruppe udvikling og implementering gennem partnerskaber. Uddannelsesrådet inviteres med til Tema om Ungestrategien den Beskæftigelsesudvalget: Per Clausen og Mariann Nørgaard var fraværende. Skoleudvalget foreslår, at punkt 4 på side 8 ændres til: "Implementering gennem partnerskaber". Hans Thorup og Per Clausen var fraværende. kl Side 143 af af 386

48 Sagsbeskrivelse Efter førstebehandlingen af ungestrategien i Skoleudvalget, Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget har ungestrategien været sendt i høring i perioden den 29. januar til den 26. februar Ungestrategien er blevet sendt til skolerne, ungdomsuddannelserne, de længerevarende uddannelser, de særlige uddannelsestilbud og vejledningsinstitutioner. Endvidere har ungestrategien været sendt til Ungebyrådet, Sundheds- og Kulturforvaltningen, Ældre- og Handicapforvaltningen, Erhvervsrådet, Uddannelsesrådet og Håndværkerrådet. Ungestrategien er blevet mailet til de enkelte aktørers officielle mail-adresse med en opfordring til at vurdere, hvilke respektive organer, det kunne være relevant at involvere i den enkelte institution. Herudover har strategien været lagt på Aalborg Kommunes hjemmeside, hvor alle har haft mulighed for at indsende høringssvar. Da høringsperioden udløb, var der indkommet 8 høringssvar, hvoraf det ene høringssvar var uden bemærkninger til strategien. Sekretariatet for ungestrategiens ledergruppe har gennemgået høringssvarene. Alle høringssvarene er samlet i et bilag (Bilag A). En række af høringssvarene indeholder generelle kommentarer til ungestrategien, som sekretariatet ikke har kommenteret på. De indkomne høringssvar har givet anledning til to ændringer i strategien henholdsvis tilføjelse af FOKUS/Kaffé Fair under tema 4 i forhold til systematisk erfaringsopsamling på allerede igangværende indsatser og tilføjelse af sundhedspolitikken i forordet under politikker og strategier, som ungestrategien skal ses i sammenhæng med. Derudover er der i bilaget tilføjet sekretariatets kommentarer til høringssvarene. Ændringerne er ligeledes markeret med gult i den vedhæftede udgave af ungestrategien, så det er let at se ændringerne (Bilag B). kl Side 244 af af 386

49 Bilag: Magistraten Bilag A - De indkomne høringssvar.docx Bilag B - Den reviderede ungestrategi.pdf kl Side 345 af af 386

50 Punkt 15. VVM redegørelse om biogasanlæg i Vaarst til offentlig høring Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender VVM-redegørelse for udvidelse og opgradering af biogasanlægget ved Vaarst, Torderupvej 23, Gistrup til offentlig høring i 8 uger. kl Side 146 af af 586

51 Sagsbeskrivelse NGF Nature Energy Vaarst A/S har søgt Aalborg Kommune om en udvidelse og en opgradering af biogasanlægget ved Vaarst, Torderupvej 23, 9260 Gistrup. Projektet er omfattet af VVM-pligt, idet kapaciteten for behandling af biomasse bliver mere end 100 tons pr. dag, og derfor er aktiviteten omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1, punkt 10. VVM-redegørelsen omfatter den anmeldte udvidelse, som overordnet omfatter følgende ændringer: Udvidelse af produktionskapaciteten fra tons/år til tons/år Etablering af ekstra for- og efterlagertanke med en højde på under 10 m Etablering af 2-3 nye reaktortanke og nedlæggelse af eksisterende stor lagertank Ændret anvendelse af eksisterende modtage-/vaskehal til fremover at være modtagehal for indfødning af fast biomasse Etablering af ny modtagebygning og vaskehal Etablering af gasfakkel. VVM-redegørelsen beskriver biogasanlægget med udgangspunkt i følgende overskrifter: Om projektet Alternativer Teknisk beskrivelse af biogasanlægget Redegørelser for miljøpåvirkninger og forslag til afværgeforanstaltninger. Se vedlagte bilag 1. Forholdet til kommunens klima- og bæredygtighedsstrategi NGF Nature Energy Vaarst A/S har mål om at deltage aktivt i at fremme udbredelsen af de grønne gasser og afhjælpe affaldsproblemer, styrke den hjemlige forsyningssikkerhed og give grøn og CO 2 -neutral energi, som en del af fremtidens energiforsyning. NGF Nature Energy Vaarst A/S vil bidrage til at styrke landbrugets konkurrenceevne ved at sikre behandling af gylle og produktion af gødningsmidler, der er mere effektive, bedre for vandmiljøet og giver reducerede lugtgener. Disse mål er i overensstemmelse med Aalborg Kommunes egne klima- og bæredygtighedsmål. Aalborg Kommune arbejder på nuværende tidspunkt med at afklare, hvordan biogasanlægget via partnerskaber kan medvirke til at fremme kommunens klimamål om, at 30 % af energiforbruget skal dækkes af lokalt biobrændsel i år Der er relevante partnerskaber inden for gasforsyning, transport og affaldsområdet. Desuden vil partnerskaber understøtte arbejdet i Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling i NordDanmark og bæredygtighed i miljøsagsbehandlingen i øvrigt. NGF Nature Energy Vaarst A/S forventes inddraget som partner i den forestående SMART city ansøgning. Dette vil eventuel kunne indebære et behov for en fornyet planproces og tillæg til den miljøgodkendelse, som er under udarbejdelse. Forholdet til anden planlægning Projektområdet svarer til det allerede lokalplanlagte område. Området ligger inden for udpegede områder til fælles biogasanlæg i kommuneplanen og er omfattet af kommuneplanramme 7.9T3 Biogasanlæg Torderupvej. Der skal derfor ikke udarbejdes kommuneplantillæg eller ny lokalplan. Dette er baggrunden for, at nærværende sag alene behandles i MEU og ikke i BLU udvalget, selvom der er tale om en plansag. Forholdet til anden lovgivning Udvidelsen af biogasanlægget, som behandles i VVM-redegørelsen, er omfattet af godkendelsespligt, jf. Miljøbeskyttelsesloven. Der skal således meddeles en miljøgodkendelse til biogasanlægget, før der kan ske de anførte ændringer på virksomheden. Der pågår derfor en sagsbehandling herom, som forventes afsluttet i efteråret kl Side 247 af af 586

52 I forbindelse med den VVM-anmeldte udvidelse ansøges om en ny miljøgodkendelse i henhold til godkendelsesbekendtgørelsen, nr. 486 af 25. maj 2012, bilag 1, listepunkt 5.3.b med tilhørende standardvilkår. Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) Projektet er omfattet af VVM-pligt, idet kapaciteten for behandling af biomasse bliver mere end 100 tons pr. dag, og derfor er aktiviteten omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1, punkt 10. Økonomi Gennemførelse af projektet skønnes ikke at medføre direkte udgifter for Aalborg Kkommune. Foroffentlighedsfase Der er afholdt fordebat i perioden fra den 2. juli 2014 til den 20. august Der er modtaget 7 bemærkninger. Bemærkningerne er vedlagt sagen som bilag 2,4,5,6,7 og 8. Nedenfor er fremhævet i kursiv det væsentligste indhold i de modtagne bemærkninger. Aalborg Provsti har oplyst, at de ikke har bemærkninger til udvidelsen. Aalborg Kommune, Park & Natur har oplyst, at de har givet den nødvendige dispensation i henhold til Naturbeskyttelsesloven til nedlæggelse af eksisterende sø og etablering af ny. Herudover har Park & Natur ingen bemærkninger. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste har oplyst, at de ikke har bemærkninger. Menighedsrådet ved Gunderup Kirke har indsendt bemærkning om, at de ikke umiddelbart ser gener ved udvidelsen og optimeringen af produktionen, som vil påvirke Gunderup Kirke. Dog har de angivet, at de i forhold til VVM-redegørelsen ønsker en undersøgelse af støjpåvirkninger fra transport på Torderupvej samt hvilke lugtgener, der forventes ved den øgede produktion - og hvilken betydning det får for området omkring Gunderup Kirke. Aalborg Stift har indsendt bemærkning om, at kommunen bør have fokus på Gunderup Kirke, idet de er bekymret for, om den øgede kapacitet/behandling af biomasse vil give gener for kalkmalerier i Gunderup Kirke eller andre kirker i området. Beboerne på Vaarstvej 152, Gistrup har indsendt bemærkning om, at de er bekymret for lugtgener, da de tidligere har været udsat for dette. De appellerer til, at der tages de nødvendige foranstaltninger til at sikre en lugtfri produktion. Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Aalborg har indsendt kommentarer omkring, at de er positive omkring biogasanlæg. De lægger mærke til, at biogasanlægget vil sikre behandling af gylle og produktion af gødningsmidler, der er mere effektive, bedre for vandmiljøet og giver reducerede lugtgener. Disse målsætninger ønsker de at holde projektet fast på. De ser frem til at se, hvordan VVM-redegørelsens tekniske beskrivelse forholder sig til skønnet over forventede reststoffer og emissioner samt håndtering af spildevand. Ydermere vil de forholde sig til beskrivelsen af de direkte og indirekte miljøpåvirkninger omkring sårbar natur, trafik, støj og luft. Afslutningsvis er de interesseret i redegørelsens beskrivelse af muligheden for leverancer af biomasse, og om udvidelsen vil kunne danne base for en forøgelse af svineproduktionen i f.eks. grundvandsbeskyttede områder og sårbare naturområder. Ovenstående bemærkninger er indarbejdet i VVM redegørelsen som fokusområder (del af den såkaldte scoping i VVM en), således, at disse bemærkninger er søgt afklaret i VVM redegørelsens afsnit omkring redegørelser for miljøpåvirkninger og forslag til Bidragene er således fagligt behandlet og vurderet i redegørelsen. Nærværende VVM redegørelse foreslås nu sendt i offentlig høring i 8 uger. I det omfang, at bemærkningerne ikke opleves imødekommet af ovenstående parter, vil der i høringen være mulighed for at komme med indsigelser. Efter den 8 ugers høring vil nærværende sag blive forelagt Miljø- og Energiudvalget og byrådet til endelig godkendelse inklusiv evt. indsigelser. Samlet vurdering kl Side 348 af af 586

53 Det er forvaltningens vurdering, at VVM redegørelsen for udvidelse og opgradering af biogasanlægget ved Vaarst, Torderupvej 23, 9260 Gistrup sammen med den forestående miljøgodkendelse vil sikre, at det nye anlæg kan etableres og drives, så det ikke vil give anledning til væsentlige miljøbelastninger. Dertil kommer, at biogasanlægget vil bidrage væsentligt til, at byrådet kan sikre opfyldelse af byrådets Klimaog Bæredygtighedsstrategi i forhold til, at 30 % af energiforbruget skal dækkes af lokalt biobrændsel i år 2030, i forhold til genanvendelse af organisk affald samt i forhold til målet om, at den tunge transport omlægges til at køre på biomasse. Med baggrund i ovenstående indstilles således til byrådets godkendelse, at VVM-redegørelsen sendes i offentlig høring i 8 uger. kl Side 49 af af 586

54 Bilag: Magistraten Bilag 1 - VVM redegørelse for NGF Nature Vaarst Energy A/S Bilag 2 - Bemærkning fra Aalborg Stift til fordebat om udvidelse af Bionaturgas Vaarst A/S Bilag 3 - Bemærkning fra Forsvarets Bygningstjeneste til fordebat til udvidelse af Bionaturgas Vaarst A/S. Bilag 4 - Bemærkning til fordebat fra DN ang Bionaturgas Vaarst Bilag 5 - Bemærkning fra nabo om lugt fra Biogasanlæg Vaarst Bilag 6 - Indsigelse fordebat fra Provstiudvalget - modtaget efter fristen Bilag 7 - Indsigelse fra Gunderup Menighedsråd Bilag 8 - Indsigelse fra Park og Natur kl Side 50 af af 586

55 Punkt 16. Dispensation fra benyttelsespligt Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Miljø- og Energiforvaltningen har kompetence til at fravige kravet om benyttelsespligt til den kommunale ordning for indsamling af dagrenovation i husholdninger og virksomheder, som efter konkret faglig vurdering kan få tilladelse til at benytte affaldskværne. kl Side 151 af af 286

56 Sagsbeskrivelse I Aalborg Kommune er det generelt ikke tilladt at installere og bruge affaldskværne i husstande og virksomheder mv. En forudsætning for en tilladelse vil være, at anvendelsen af affaldskværn ikke medfører risiko for forringelse af tilstanden i vandområderne. Hvis der gives tilladelser til at anvende affaldskværne, vil det i givet fald kun kunne ske efter en konkret vurdering i lokalt afgrænsede områder, der er separatkloakeret, og hvor spildevandet ledes direkte til rensning på renseanlæg. Behovet, for at forvaltningen kan dispensere fra benyttelsespligten til den kommunale dagrenovationsordning, er opstået, fordi Miljø- og Energiforvaltningen har modtaget en konkret ansøgning om at etablere affaldskværne i et større boligområde. På sigt vil muligheden for dispensation fra benyttelsespligten blive indarbejdet i affaldsregulativerne (revision afventer vedtagelse af en ny affaldsplan), en tilladelse vil dog først blive givet efter en konkret ansøgning og en konkret vurdering. Benyttelsespligten er fastsat i hhv. Regulativ for husholdningsaffald og Regulativ for erhvervsaffald. Baggrund om affaldskværne En affaldskværn eller køkkenkværn er et elektrisk køkkenredskab, der findeler organisk affald fra madlavningen. Affaldskværnen installeres på køkkenvaskens afløb og kværner madaffaldet. Fra køkkenvasken skylles det kværnede madaffald via kloaksystemet og videre til renseanlægget, hvor der laves biogas af det organiske materiale. Tidligere var der usikkerhed, om spildevandsnettet kunne kapere den øgede mængde organisk materiale, men i tillæg til spildevandsplan fra 2014 vurderer Aalborg Forsyning, Kloak A/S, at selskabets spildevandskloakledninger kan anvendes til transport af køkkenaffald, der har været igennem en affaldskværn. Affaldet kan ledes i det separate spildevandssystem frem til biogasanlæggene på Renseanlæg Øst og Renseanlæg Vest. Der er således separatkloakeret hele vejen fra affaldet produceres til biogasanlægget. Produktionen af biogas på renseanlæggene vil dermed kunne øges og der vil ske en reduktion i udledningen af CO 2 i overensstemmelse med klimastrategien. Der vil ikke opstå propper i kloakledningerne af den grund, ligesom levevilkårene for rotter ikke vil blive forbedret. Mængden af rotter afhænger udelukkende af antal redepladser. Der vil ske en marginal forøgelse af svovlbrinteproblemerne i de lange trykledninger. Da der allerede i dag sker bekæmpelse af svovlbrinte i disse trykledninger, er der kun behov for en marginal forøgelse af denne indsats. kl Side 252 af af 286

57 Punkt 17. Henvendelse om markedsføringssamarbejde Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets drøftelse henvendelse fra Aalborg Pirates om markedsføringssamarbejde med Aalborg Forsyning, Varme. Miljø- og Energiudvalget besluttede, at Aalborg Forsyning, Varme tager kontakt til Aalborg Pirates med henblik på eventuelt markedsføringssamarbejde. Lasse P. N. Olsen kunne ikke tilslutte sig beslutningen og ønsker sagen forelagt for byrådet. Jan Nymark Thaysen var fraværende. kl Side 153 af af 386

58 Sagsbeskrivelse Miljø- og Energiudvalget har i møde den 26. februar 2015 (punkt 12) besluttet, at sagen om henvendelse af 16. januar 2015 fra Aalborg Pirates om markedsføringssamarbejde med Aalborg Forsyning, Varme skal optages på dagsordenen. Henvendelsen vedlægges dagsordenen, idet det bemærkes, at Miljø- og Energiforvaltningen over for Aalborg Pirates har afvist at indgå aftale om markedsføringssamarbejde med den begrundelse, at Aalborg Forsyning, Varme i forbindelse med udvidelse af fjernvarmeforsyningen i Aalborg Kommune til de mindre omegnsbyer har afsat de budgetterede markedsføringsressourcer ved at koncentrere markedsføringsaktiviteterne om lokale arrangementer, events mv. Miljø- og Energiforvaltningen har i mødet den 26. juni 2014 (punkt 5) behandlet en lignende sag om markedsføringssamarbejde med Aalborg Håndbold. I den forbindelse blev Miljø- og Energiudvalget orienteret om reglerne for markedsføring mv. ved brugerfinansierede forsyningsvirksomheder. kl Side 254 af af 386

59 Bilag: Magistraten Bilag 1 - Notat om markedsføringssamarbejde Bilag 2 - Ansøgning om sponsorat fra Aalborg Forsyning - Varme kl Side 355 af af 386

60 Punkt 18. Budgetmæssige tilretninger pr. 1. januar Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at sektor Administration opdeles i to sektorer: Miljø- og Energiplanlægning samt Administration og Service pr. 1. januar 2015, jf. sagsbeskrivelsen, at der etableres to sektorer: Energi og Renovation samt Energicenter Aalborg pr. 1. januar 2015, jf. sagsbeskrivelsen, og at der i relation til etableringen af den nye forvaltningsstruktur foretages de nødvendige budgetmæssige korrektioner med tillægsbevillinger på kr. i merudgifter og kr. i merindtægter, i alt kr. i netto-merudgifter, heraf udgør de skattefinansierede tillægsbevillinger 0 kr. i netto-merudgifter, idet det er aftalt, at merforbruget på kr. finansieres ved en negativ tillægsbevilling i Borgmesterens Forvaltning i henhold til sagsbeskrivelsen. Anna Kirsten Olesen var fraværende. Borgmesterens Forvaltning indstiller endvidere, at byrådet godkender, at der gives en negativ tillægsbevilling på kr. til Borgmesterens Forvaltning, drift, sektor Administration (HR & Arbejdsmiljø). kl Side 156 af af 986

61 Sagsbeskrivelse Organisationsdiagram Diagram over Miljø- og Energiforvaltningen, hvor det er skitseret, hvilke områder, der er skattefinansierede og hvilke kommunale enheder i Miljø- og Energiforvaltningen, der er brugerfinansierede, er vist nedenfor. Rækkefølgen for de nye sektorer, som bl.a. vil blive anvendt i budget- og regnskabsdokumenter samt i andre sammenhænge vil herefter være, som følger: 1. Energi og Renovation 2. Aalborg Forsyning, Gas 3. Aalborg Forsyning, Varme 4. Aalborg Forsyning, Renovation 5. Energicenter Aalborg 6. Beredskab (indtil 31. december 2015) 7. Parkeringskontrol 8. Miljø 9. Miljø- og Energiplanlægning, herunder de skattefinansierede planlægningsområder, Center for Grøn Omstilling samt Vandsamarbejde Aalborg Grundvandsbeskyttelse og Åben Land 10. Administration og Service, herunder bl.a. AK Indkøb og Omkostningscenter for GIS Etablering af nye sektorer Sektor Administration er opdelt i to brugerfinansierede sektorer pr. 1. januar 2015: Administration og Service Miljø- og Energiplanlægning Derudover er der etableret to brugerfinansierede sektorer: Energi og Renovation Energicenter Aalborg (tidligere en del af Sektor Administration) kl Side 257 af af 986

62 Finansiering af de nye sektorer Rest-nettoudgifterne i de tidligere sektorer Administration og Energicenter Aalborg har hidtil været finansieret af de brugerfinansierede forsyningsvirksomheder på baggrund af fordelingsnøgler, der er baseret på basis af objektive kriterier, så som bruttoudgifter, bruttoudgifter ekskl. energikøb samt personaletal. Denne finansieringsmodel er tidligere godkendt af byrådet i forbindelse med vedtagelse af administrationsaftalerne mellem de brugerfinansierede områder og Borgmesterens Forvaltning. De anførte finansieringsprincipper vil også i fremtiden være gældende for de nye sektorer, som er gengivet ovenfor. Fælles for de 4 nye sektorer, Energi og Renovation, Energicenter Aalborg, Miljø- og Energiplanlægning samt Administration og Service er, at de regnskabsmæssigt således går i 0 ved årets regnskabsafslutning. Det bemærkes, at der i løbet af året og inden fordeling af rest-nettoudgifterne foretages løbende vil blive faktureret for ydelser til de skattefinansierede planlægningsområder. Medfinansieringen af Administration og Service fra de skattefinansierede sektorer Miljø og Beredskab vil blive beregnet på baggrund af tidsstudier i løbet af 2015, således at medfinansieringen afspejler de leverede ydelser fra Administration og Service. Budgetændringer mv. Som følge af organisationstilretningerne er der behov for en række budgetflytninger mellem sektorerne. I forbindelse med overførsel af enkeltmedarbejdere er der tillagt kr. i overhead ud over den faktiske lønudgift. Dette vil dog ikke være tilfældet ved overførsel af hele regnskabsområder, såsom Omkostningscenter GIS (OCG) og Energicenter Aalborg, hvor hele budgettet flyttes. Det regnskabsmæssige mellemregningsforhold for OCG, som pr. 31. december 2014 udgjorde ,91 kr. vil i forbindelse med nærværende tillægsbevillinger blive flyttet fra Aalborg Forsyning, Varmes mellemregningskonto til OCG s egen mellemregningskonto pr. 1. januar 2015 under sektor Administration og Service. Der vil i forbindelse med organisationstilretningerne være behov for nyanskaffelser og enkelte bygningsændringer og for Administration og Service samt Miljø- og Energiplanlægning vil der endvidere være behov for matrikulære berigtigelser af erhvervsejerlejlighederne på Stigsborg Brygge, jfr. Vandsektorlovens bestemmelser. Det forventes på nuværende tidspunkt, at køb og salg af erhvervsejerligheder mellem de brugerfinansierede afdelinger på Stigsborg Brygge 5 og Service og Aalborg Forsyning, Service A/S stort set vil være udgiftsmæssige neutrale. Dog er arealet på Miljø- og Energiplanlægnings nye erhvervsejerlejlighed på 2. sal på Stigsborg Brygge 5 større end ejerlejligheden på 1. sal, hvorfra der flyttes. Det er således kun forskelsværdien, der er indarbejdet i nærværende tillægsbevillingssag. Som budgetmæssig forudsætning på nuværende tidspunkt er salgsprisen pr. m 2 fra 2010 anvendt. De bygningsmæssige udgifter er på nuværende tidspunkt baseret på skøn i nærværende tillægsbevillingssag, jfr. nedenfor. Med henblik på styrkelse af Administration og Service s opgaver, herunder løn- og HR-opgaver for de skattefinansierede områder og i nogen grad for de brugerfinansierede områder, samt myndighedsopgaven og bestillerrollen på beredskabsområdet fra 2016, er der truffet aftale med henholdsvis HR Arbejdsmiljø i Borgmesterens Forvaltning og Beredskabscenter Aalborg om overførsel af lønbudgetter for 2015 og de efterfølgende budgetoverslagsår svarende til henholdsvis 1,00 og 3,00 normeringer på årsbasis. Aflønning vil herefter ske fra et nyoprettet bevillingsniveau: Fælles funktioner, hvor også lønudbetaling IT-support til de skattefinansierede områder samt til tjenestemænd udlånt til HEF fremover vil blive bogført. For de 3 medarbejdere hos Beredskabscenter Aalborg vil aflønning ske med tilbagevirkende kraft pr. 1. januar 2015 via Fælles Funktioner, men den fysiske placering vil fortsat være på beredskabscentret frem til 31. december Overførslen fra Borgmesterens Forvaltning er sket pr. 1. marts De anførte budgettilretninger vedrørende alle skattefinansierede områder er således udgiftsneutrale, og dermed ikke påvirker kommunens serviceramme, når der tages højde for Borgmesterens Forvaltnings mindreudgift på kr. på lønbudgettet i HR Arbejdsmiljø. kl Side 358 af af 986

63 Som anført ovenfor finansieres de 4 nye sektorers rest-nettoudgifter af de brugerfinansierede forsyningsvirksomheder m.fl. Indtægterne og de brugerfinansierede områders udgifter vedrørende denne finansiering vil blive indarbejdet i Miljø- og Energiforvaltningens ordinære forårsbudgetrevision, hvor også betalingerne til Borgmesterens Forvaltning vedrørende ny administrationsaftale vil blive berigtiget budgetmæssigt. I denne budgetrevision vil de reviderede mellemregningsforhold for de brugerfinansierede områder endvidere blive vist. Da flere af budgetændringerne i denne indstilling i en vis udstrækning er baseret på skøn vil eventuelle behov for korrektioner blive indarbejdet i en af Miljø- og Energiforvaltningens ordinære budgetrevisioner. Det forudsættes, at afdelingernes udgifter til det igangsatte Kultur- og Værdiprojekt i Miljø- og Energiforvaltningen kan afholdes inden for eksisterende budgetter. Det vil i løbet af 2015 i samarbejde med Borgmesterens Forvaltning blive analyseret, hvorvidt der siden budgetlægningen for er opstået mulighed for - i relation til servicerammen - at overflytte anlægsmidlerne vedrørende Center for Grøn Omstilling, Smart City NBE Byg samt Grønne Agenter til driftsbudgettet, hvilket i den daglige administration og regnskabshåndtering vil være langt mere hensigtsmæssigt. Budgetmæssige konsekvenser DRIFT 2015 Udgifter Indtægter kr Sektor: Aalborg Forsyning, Varme Overførsel af det samlede Budget 2015 for OCG til sektor Administration og Service, svarende til 11,70 normeringer i 2015, mindreudgift/mindreindtægt Overførsel af budget for IT-Support til sektor Administration og Service, svarende til 1,00 normering, mindreudgift Justering af lønbudget som følge af øvrige organisationsændringer, mindreudgift Sektor: Aalborg Forsyning, Renovation Overførsel af Budget 2015 for sagsbehandling for anvisning på jordflytningsområdet, fritagelser mv. til sektor Miljø, svarende til 3,00 normeringer, mindreudgift Køb af sikkerhedsrådgivningsydelser mv. fra Miljø, merudgift Overførsel af Budget 2015 for klassificering og anvisning af ikkegenanvendeligt affald til sektor Miljø, svarende til 1,00 normering, mindreudgift Overførsel af Miljøs andel af gebyrindtægter for sagsbehandling vedrørende jordanvisning, fritagelser mv., mindreindtægt Justering af lønbudget som følge af øvrige organisationsændringer, mindreudgift Sektor: Energicenter, Aalborg Overførsel af Budget 2015 fra sektor Administration og Service, herunder 7,00 normeringer, merudgift/merindtægt Flytning mv. fra Østerbro 9, ombygninger, inventaranskaffelser på Hjulmagervej 18, merudgift Sektor: Energi- og Renovation Ledelses- og sekretærfunktion, samlet lønudgift i 2015, svarende til 1,67 normering, samt øvrige personaleudgifter, merudgift Ombygninger på Renovation, éngangsanskaffelser af kontorinventar, husleje, kontorartikler mm., merudgift kl Side 459 af af 986

64 DRIFT 2015 Udgifter Indtægter Sektor: Beredskab Overførsel af lønbudget, svarende til 3,00 normeringer i 2015 og efterfølgende budgetoverslagsår, til sektor Administration og Service, Fælles Funktioner, mindreudgift kr Sektor: Miljø Overførsel af budgettet for vandplaner og vandløbsklassificering, svarende til 0,20 normering til sektor Miljø- og Energiplanlægning, mindreudgift Overførsel af lønbudget for IT Support til sektor Administration og Service, svarende til 1,00 normering, mindreudgift Køb af IT-support og andre ydelser hos Administration og Service m.fl., merudgift Overførsel af budgettet for vandmyndighedsopgaver, svarende til 2,40 normeringer samt kr. inkl. 1,00 normering fra sektor Miljø- og Energiplanlægning, merudgift Overførsel af Budget 2015 for anvisning på jordflytningsområdet og anden sagsbehandling fra sektor Aalborg Forsyning, Renovation, svarende til 3,00 normering, merudgift/merindtægt Miljøs andel af det af Renovation opkrævede erhvervsgebyr, bl.a. til dækning af anvisning af jord til deponering, andelen udgør 280 kr. af det samlede gebyr på 550 kr., merindtægt Overførsel af Budget 2015 for klassificering og anvisning af ikkegenanvendeligt affald fra sektor Aalborg Forsyning, Renovation, svarende til 1,00 normering, Renovation forventes at ville købe ydelser for kr. merudgift/merindtægt Sektor: Miljø- og Energiplanlægning Overførsel af den brugerfinansierede del af budget 2015 fra sektor Administration og Service (tidligere Strategi og Plan), svarende til 16,25 normeringer, merudgift Overførsel af den brugerfinansierede del af budget 2015 vedrørende arbejde for de skattefinansierede planlægningsområder fra sektor Administration og Service, mindreudgift Overførsel af budget for vandmyndighedsopgaver, svarende til 2,40 normeringer samt kr. inkl. 1,00 normering til sektor Miljø, mindreudgift Etablering af driftsbudget til lønninger vedrørende NBE Byg, svarende til 1,00 normering, merudgift Finansiering af lønninger via anlægsbudgettet for Smart City NBE Byg, intern indtægt Etablering af driftsbudget til lønninger vedrørende Grønne Butikker, Bæredygtighedsfestival mv., svarende til 1,40 normeringer, merudgift +667 Finansiering af lønninger via anlægsbudgettet for Center for Grøn Omstilling, dette anlægsbudget tilvejebringes i forbindelse med overførsel af uforbrugte anlægsmidler vedr. Halkjær Å-projektet, intern indtægt Etablering af driftsbudget til lønninger vedrørende Grønne Agenter, svarende til 1,00 normeringer, merudgift Finansiering af lønninger via anlægsbudgettet for Grønne Agenter, intern indtægt Overførsel af Budget 2015 for vandplaner og vandløbsklassificering, svarende til 0,20 normering fra sektor Miljø, placeres sammen med +109 kl Side 560 af af 986

65 DRIFT 2015 Udgifter Indtægter Center for Grøn Omstilling, merudgift... Køb af større erhvervsejerlejlighed, Stigsborg Brygge 5, 2. sal af Aalborg Forsyning, Service A/S, landinspektør- og vurderingsudgifter, udgiften finansieres af Aalborg Forsyning, Gas, -Varme og - Renovation sammen med afdelingens øvrige nettoudgifter via administrationsbidrag, merudgift Ombygninger, inventaranskaffelser, merudgift Justering af lønbudget som følge af øvrige organisationsændringer, merudgift Overførsel af budgetter 2015 for skattefinansierede områder fra Administration og Service: Overførsel fra Bæredygtighed, inkl. 1,00 normering, merudgift Overførsel fra Varmeplanlægning, merudgift Overførsel fra Vandplanlægning, merudgift Overførsel fra Indsatsplanlægning, merudgift Overførsel fra Spildevandsplanlægning, merudgift Overførsel af driftsbudgetter 2015 for de brugerfinansierede vandsamarbejder: kr Overførsel fra Vandsamarbejde Aalborg, Grundvandsbeskyttelse, merudgift/merindtægt Overførsel fra Vandsamarbejde Aalborg, Åben Land, merudgift/merindtægt Sektor: Administration og Service Overførsel af totalbudgettet 2015 for den brugerfinansierede del af Strategi og Plan til sektor Miljø- og Energiplanlægning, inkl. budget for myndighedsopgaver, svarende til 16,25 normeringer, mindreudgift Overførsel af den brugerfinansierede del af budget 2015 vedrørende arbejde for de skattefinansierede planlægningsområder fra sektor Administration og Service, merudgift Overførsel af budgetter 2015 for skattefinansierede områder til Miljøog Energiplanlægning: Overførsel fra Bæredygtighed, inkl. 1,00 normering, mindreudgift Overførsel fra Varmeplanlægning, mindreudgift Overførsel fra Vandplanlægning, mindreudgift Overførsel fra Indsatsplanlægning, mindreudgift Overførsel fra Spildevandsplanlægning, mindreudgift Overførsel af driftsbudgetter 2015 for de brugerfinansierede vandsamarbejder til Miljø- og Energiplanlægning: Overførsel af budget for Vandsamarbejde Aalborg, Grundvandsbeskyttelse, mindreudgift/mindreindtægt Overførsel fra Vandsamarbejde Aalborg, Åben Land, mindreudgift/mindre-indtægt Ombygninger af kontorer, etablering af mødelokaler, inventaranskaffelser, udgifter til landinspektør og vurderingsmand i forbindelse med mageskifter af erhvervsejerlejligheder, merudgift Styrkelse af sekretær- og projektlederfunktioner i den brugerfinansierede del af Administration og Service, + 2,00 normeringer, merudgift Overførsel af Budget 2015 for IT-Support fra sektor Aalborg Forsy kl Side 61 af af 986

66 DRIFT 2015 Udgifter Indtægter kr ning, Varme, svarende til 1,00 normering, merudgift... Fælles Funktioner, skattefinansieret Overførsel af lønbudgetter fra Beredskabscenter Aalborg, HR Arbejdsmiljø i Borgmesterens Forvaltning og fra IT-support i Miljø til nyt skattefinansieret bevillingsniveau for under Administration og Service vedrørende fælles funktioner i Miljø- og Energiforvaltningen, svarende til 4,80 normeringer i 2015 og 5,00 normeringer i de efterfølgende år, merudgift Salg af IT-support ydelser mv., merindtægt Omkostningscenter GIS (OCG) Overførsel af totalbudget 2015 for OCG fra sektor Aalborg Forsyning, Varme, svarende til 11,70 normeringer, merudgift/merindtægt Energicenter Aalborg Overførsel af totalbudget 2015 til sektor Energicenter Aalborg under Energi og Renovation, herunder 7,00 normeringer, mindreudgift/mindreindtægt Ændring i alt - drift ANLÆG 2015 Rådighedsbeløb kr. - Sektor: Miljø Projekt Grønne agenter Rådighedsbeløbet ønskes nedsat med kr. til 0 kr Årsag: Overførsel af anlægsbudget til Sektor Miljø- og Energiplanlægning Anlægssum: Ønskes nedsat med kr. til 0 kr. Frigivelse anlægssum: Ønskes nedsat med kr. til 0 kr Projekt Implementering af klimastrategi Rådighedsbeløbet ønskes nedsat med kr. til 0 kr Årsag: Overførsel af anlægsbudget til Sektor Miljø- og Energiplanlægning Anlægssum: Ønskes nedsat med kr. til 0 kr. Frigivelse anlægssum: Ønskes nedsat med kr. til 0 kr. Projekt Smart City NBE Byg Rådighedsbeløbet ønskes nedsat med kr. til 0 kr Årsag: Overførsel af anlægsbudget til Sektor Miljø- og Energiplanlægning Anlægssum: Ønskes nedsat med kr. til 0 kr. Frigivelse anlægssum: Ønskes nedsat med kr. til 0 kr. Projekt Vandplanlægning, Jordfordeling i OSD Rådighedsbeløbet ønskes forhøjet med kr. til kr Årsag: Overførsel af anlægsbudget fra sektor: Administration og Service Anlægssum: Ønskes forhøjet med kr. til kr. Frigivelse af anlægssum: Ønskes forhøjet med kr. til kr. kl Side 762 af af 986

67 ANLÆG 2015 Rådighedsbeløb kr. - Sektor: Miljø- og Energiplanlægning Projekt Grønne agenter Rådighedsbeløbet ønskes forhøjet med kr. til kr Årsag: Overførsel af anlægsbudget fra sektor: Miljø Anlægssum: Ønskes forhøjet med kr. til kr. Frigivelse af anlægssum: Ønskes forhøjet med kr. til kr. Projekt Implementering af klimastrategi Rådighedsbeløbet ønskes forhøjet med kr. til kr Årsag: Overførsel af anlægsbudget fra sektor: Miljø Anlægssum: Ønskes forhøjet med kr. til kr. Frigivelse af anlægssum: Ønskes forhøjet med kr. til kr. Projekt Smart City NBE Byg Rådighedsbeløbet ønskes forhøjet med kr. til kr Årsag: Overførsel af anlægsbudget fra Sektor Miljø Anlægssum: Ønskes forhøjet med kr. til kr. Frigivelse anlægssum: Ønskes forhøjet med kr. til kr. Vandsamarbejde Aalborg, Det åbne land Projekt Ledningsanlæg Det åbne land Rådighedsbeløbet ønskes forhøjet med kr. til kr Årsag: Overførsel af anlægsbudget fra sektor Administration og Service Anlægssum: Ønskes forhøjet med kr. til kr. Frigivelse af anlægssum: Ønskes forhøjet med kr. til kr. Vandsamarbejde Aalborg, Grundvandsbeskyttelse Projekt Arealsikring Rådighedsbeløbet ønskes forhøjet med kr. til kr Årsag: Overførsel af anlægsbudget fra sektor Administration og Service Anlægssum: Ønskes forhøjet med kr. til kr. Frigivelse af anlægssum: Ønskes forhøjet med kr. til kr. Sektor: Administration og Service Projekt Vandplanlægning, Jordfordeling i OSD Rådighedsbeløbet ønskes nedsat med kr. til 0 kr Årsag: Overførsel af anlægsbudget til sektor Miljø Anlægssum: Ønskes nedsat med kr. til 0 kr. Frigivelse af anlægssum: Ønskes nedsat med kr. til 0 kr. Vandsamarbejde Aalborg, Det åbne land Projekt Ledningsanlæg Det åbne land Rådighedsbeløbet ønskes nedsat med kr. til 0 kr Årsag: Overførsel af anlægsbudget til sektor Miljø- og Energiplanlægning Anlægssum: Ønskes nedsat med kr. til 0 kr. Frigivelse af anlægssum: Ønskes nedsat med kr. til 0 kr. Vandsamarbejde Aalborg, Grundvandsbeskyttelse Projekt Arealsikring Rådighedsbeløbet ønskes nedsat med kr. til 0 kr Årsag: Overførsel af anlægsbudget til sektor Miljø- og Energiplanlægning Anlægssum: Ønskes nedsat med kr. til 0 kr. Frigivelse af anlægssum: Ønskes nedsat med kr. til 0 kr. kl Side 863 af af 986

68 ANLÆG 2015 Rådighedsbeløb kr. - Ændring i alt - anlæg Nettoændring - drift + anlæg Ændring i alt - frigivelse anlægssum kl Side 964 af af 986

69 Punkt 19. Kommunal lånegaranti til Nr. Kongerslev Kær Vandforsyning Miljø- og Energiudvalget indstiller til Magistraten, at der gives kommunal lånegaranti på kr. til Nr. Kongerslev Kær Vandforsyning under forudsætning af, at det forudsættes, at garantien først kan indløses, efter såvel selskabets som dets medlemmers indbetalinger, at Aalborg Kommune skal godkende takster, budgetter og regnskaber for selskabet, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld, at Aalborg Kommune skal godkende lånoptagning, køb, salg og pantsætning af fast ejendom, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld, at Aalborg Kommune skal godkende vedtægtsændringer, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld, og at Aalborg Kommune skal godkende selskabets opløsning. Anna Kirsten Olesen var fraværende. kl Side 165 af af 386

70 Sagsbeskrivelse Aalborg Kommune modtog den 15. december 2014 en ansøgning fra Nr. Kongerslev Kær Vandforsyning om kommunal lånegaranti til fornyelse af ledningsnettet. Baggrund Nr. Kongerslev Kær Vandforsyning har renoveret deres ledningsnet, således at alle gamle asbestrør er udskiftet. Dette skal være med til at hindre fremtidige sprængninger af deres ledninger, og dermed også øge forsyningssikkerheden for vandværkets forbrugere. Nr. Kongerslev Kær Vandforsyning er et privat alment vandværk, som leverer ca m 3 vand årligt, fordelt på 57 husstande. Vandværket er et distributionsværk, som køber og distribuerer vand fra VSK (sammenslutningen af vandværker i den gamle Sejlflod Kommune). Nr. Kongerslev Kær Vandforsyning er ikke underlagt vandsektorloven. Det fremgår af 16 i Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, nr. 469 af 12. juni 2009 (Vandsektorloven), at En kommune kan meddele garanti for lån, der optages af et vandselskab til finansiering af selskabets investeringsudgifter ved indvinding og distribution af brugsvand samt investeringsudgifter ved kloakering og rensningsanlæg, i det omfang lånet kan indregnes i vandprisen. Økonomisk vurdering Nr. Kongerslev Kær Vandforsyning har en fornuftig økonomi, anlæggets størrelse taget i betragtning. Nr. Kongerslev Kær Vandforsyning har brugt kr. på at renovere deres ledningsnet. Vandværket havde inden påbegyndelse af renoveringen en egenkapital på kr. Vandværket har derfor behov for at optage et lån på kr. Nr. Kongerslev Kær Vandforsyning har oplyst, at de har indhentet et tilbud fra KommuneKredit, hvor rentesatsen er 0,99 % p.a. (fast forrentet). Et lån i KommuneKredit kræver en kommunal lånegaranti. I banken har de fået tilbudt et banklån med en rentesats på 7,29 % p.a. (variabel rente). Vandværket oplyser, at banklånet vil medføre en ekstra renteudgift på ca kr. Denne udgift svarer til ca. 330 kr. pr. husstand. Et lån med kommunal lånegaranti vil være omfattet af Aalborg Kommunes garantiprovisionssats på 0,5 %. Jf. den kommunale lånebekendtgørelse kan en kommune optage lån til vandforsyning m.v., og der kan således gives en kommunal lånegaranti, uden at det påvirker kommunens låneramme. Med udgangspunkt i seneste årsrapport, samt de af vandværket udarbejdede budgetter for 2013 og 2014, er vandværkets økonomiske situation vurderet. Analysen har vist, at vandværket generelt ser ud til at være i stand til at indfri sine forpligtelser i takt med at de forfalder, herunder også ydelser på et eventuelt lån i KommuneKredit. Teknisk vurdering af vandværket Da Nr. Kongerslev Kær Vandforsyning er et distributionsværk har vandværket hverken boringer eller vandværksbygning. Vandværket har ansvaret for drift og vedligeholdelse af ledningsnettet i vandværkets forsyningsområde. Tidligere praksis om kommunal lånegaranti I den tidligere Hals Kommune blev der i 2005 udstedt lånegaranti til Ulsted Vandværk. Lånegarantien blev bevilget til en ny vandværksbygning samt et nyt vandbehandlingsanlæg. Ejdrup Vandværk søgte i 2008 Aalborg Kommune om kommunal lånegaranti til etablering af et nyt vandværk samt en ny indvindingsboring. Ejdrup Vandværk fik afslag på deres ansøgning. I 2012 blev der udstedt lånegaranti til Vodskov Vandværk til betaling for et nyrenoveret vandbehandlingsanlæg samt en forøgelse af rentvandskapaciteten med 100%. Vodskov Vandværk er underlagt vandsektorloven og har derfor ikke mulighed for at spare penge op til planlagte renoveringer mv. kl Side 266 af af 386

71 Herudover er der ikke fundet eksempler på lånegarantier til vandværker i Aalborg Kommune. Derimod findes der flere eksempler på lånegarantier til vandværker i de andre kommuner. Ændring af vedtægter Hvis Nr. Kongerslev Kær Vandforsynings ansøgning om kommunal lånegaranti godkendes, anbefaler Miljøog Energiforvaltningen, at det forudsættes, at garantien først kan indløses, efter såvel selskabets som dets medlemmers indbetalinger, at Aalborg Kommune skal godkende takster, budgetter og regnskaber for selskabet, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld, at Aalborg Kommune skal godkende lånoptagning, køb, salg og pantsætning af fast ejendom, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld, at Aalborg Kommune skal godkende vedtægtsændringer, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld, og at Aalborg Kommune skal godkende selskabets opløsning. Sammenfatning Som det fremgår af foranstående, ønsker Nr. Kongerslev Kær Vandforsyning at optage et kommunegaranteret lån i KommuneKredit til deres ledningsrenovering. Vandværkets økonomi taget i betragtning anses risikoen for, at Aalborg Kommune kommer til at hæfte for vandværkets gæld, at være lille. kl Side 367 af af 386

72 Punkt 20. VSK, takster for grundvandsbeskyttelse for Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender takst for 2016 for grundvandsbeskyttelse for Vandværkerne i Sejlflod (VSK). Anna Kirsten Olesen var fraværende. kl Side 168 af af 386

73 Sagsbeskrivelse I Aalborg Kommune gennemføres en række af vandværkernes indsatser i indsatsplanerne for grundvandsbeskyttelse via vandsamarbejder. For at vandværker, der er omfattet af Vandsektorloven, kan få lov til at opkræve penge til grundvandsbeskyttelse hos forbrugerne og få det som tillæg i deres prisloft, skal Forsyningssekretariatet godkende dette som et miljømål. I Sejlflod er de almene vandværker organiseret sammen i VSK, der skal udføre opgaver i indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for OSD 1435 (Aalborg Sydøst), der forventes vedtaget i 2015 og indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for OSD 1452 (Kongerslev), der endnu ikke er under udarbejdelse. I Vandforsyningsplan , som byrådet vedtog på mødet den 7. oktober 2013 (punkt 5), er der opstillet følgende miljømål: Miljømål - Grundvandsbeskyttelse Aalborg Kommune har en målsætning om at levere drikkevand baseret på rent og urenset grundvand til alle borgere. Dette mener kommunen bedst gøres ved, at vandværkerne samarbejder om grundvandsbeskyttelse. MÅL: VSK skal gennemføre grundvandsbeskyttelse i overensstemmelse med de kommende indsatsplaner - VSK gennemfører grundvandsbeskyttelsen i oplandet til de kildepladser, der drives af VSK eller af et af medlemmerne af VSK. Bidrag, som VSK opkræver til grundvandsbeskyttelse (årlig afgift og/eller kr./m 3 ), skal godkendes af byrådet Med henblik på opfølgning af indsatserne i indsatsplanerne for OSD 1435 (Aalborg Sydøst) og OSD 1452 (Kongerslev) foreslås følgende fastsættelse af taksten for 2016, ekskl. moms, i overensstemmelse med forslag fra VSK: Takst for ,25 kr. pr. m 3 Ledningsbidrag (Grundvandsbeskyttelse) pr. forbruger for ,00 kr. VSK skal på baggrund af den første vedtagne indsatsplan udarbejde et budget for gennemførelse af indsatserne i indsatsplanen med henblik på fastsættelse af de fremtidige takster for grundvandsbeskyttelse. kl Side 269 af af 386

74 Bilag: Magistraten Notat til Miljø- og Energiudvalget - fastsættelse af takst for grundvandsbeskyttelse for VSK kl Side 370 af af 386

75 Punkt 21. Vandsamarbejdet Hals, takster for grundvandsbeskyttelse for Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender takst for 2016 for deltagelse i det private vandsamarbejde om grundvandsbeskyttelse i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD 17), Hals. Anna Kirsten Olesen var fraværende. kl Side 171 af af 386

76 Sagsbeskrivelse I Aalborg Kommune gennemføres en række af vandværkernes indsatser i indsatsplanerne for grundvandsbeskyttelse via vandsamarbejder. For at vandværker, der er omfattet af Vandsektorloven, kan få lov til at opkræve penge til grundvandsbeskyttelse hos forbrugerne og få det som tillæg i deres prisloft, skal Forsyningssekretariatet godkende dette som et miljømål. I Hals-området er Ulsted-Ålebæk Vandværk omfattet af Vandsektorloven. I Vandforsyningsplan , som byrådet vedtog på mødet den 7. oktober 2013 (punkt 5), er der opstillet følgende miljømål: Miljømål - Grundvandsbeskyttelse Aalborg Kommune har en målsætning om at levere drikkevand baseret på rent og urenset grundvand til alle borgere. Dette mener kommunen bedst gøres ved, at vandværkerne samarbejder omkring grundvandsbeskyttelse. Mål: Grundvandsbeskyttelse ved deltagelse i et grundvandssamarbejde Aktiviteter - Til opnåelse af målet vedrørende grundvandsbeskyttelse skal vandværkerne i Aalborg Kommune deltage i et grundvandssamarbejde. Som udgangspunkt skal følgende vandværker deltage i følgende samarbejder: Vandværkerne i Hals-området skal deltage i samarbejde om grundvandsbeskyttelse OSD 17, Hals. Samarbejdet skal udføre grundvandsbeskyttelse i overensstemmelse med indsatsplanen for Hals-området. Bidrag til vandsamarbejdet (kr./m 3 ) skal godkendes af byrådet. Med henblik på opfølgning af indsatserne i indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse for OSD 1469 Hals (tidligere OSD 17) foreslås følgende fastsættelse af taksten for 2016 ekskl. moms, i overensstemmelse med forslag fra vandværkerne i Hals-området: Takst for ,50 kr. pr. m 3 Aalborg Kommune er i gang med at revidere indsatsplanen for Hals-området. Når den reviderede indsatsplan er vedtaget, skal der udarbejdes et budget for gennemførelse af indsatserne i indsatsplanen med henblik på fastsættelse af de fremtidige takster for grundvandsbeskyttelse. kl Side 272 af af 386

77 Bilag: Magistraten Notat til Miljø- og Energiudvalget - Fastsættelse af takster til grundvandsbeskyttelse i Hals kl Side 373 af af 386

78 Punkt 22. Spildevandsplanlægning - Ændring af spildevandsplanen vedrørende separatkloakering af Midt-by-ejendomme i området ved Danmarksgade, Løkkegade, Kjellerupsgade og Karolinelund mv. inden den 31. december 2019 (2. behandling) Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at kommunens spildevandsplan ændres vedrørende separatkloakering af Midtby-ejendomme i området ved Danmarksgade, Løkkegade, Kjellerupsgade og Karolinelund mv. inden den 31. december 2019, at den modtagne indsigelse fra Interesseforeningen De Gamle Huse i Peder Barkes Gade imødekommes, således at områdeafgrænsningen ved ejendommene Peder Barkes Gade justeres, og at byrådet gennemfører ekspropriation til gennemførelse af spildevandsplanen, hvis der ikke kan indgås frivillige aftaler med de berørte lodsejere. Lasse Frimand Jensen deltog ikke i sagens behandling. Anna Kirsten Olesen var fraværende.. kl Side 174 af af 686

79 Sagsbeskrivelse Miljø- og Energiforvaltningen har modtaget en ansøgning fra Aalborg Forsyning, Kloak A/S om ændring af kommunens spildevandsplan. Ændringen vedrører separatkloakering af Midtby-ejendomme i området ved Danmarksgade, Løkkegade, Kjellerupsgade og Karolinelund mv. inden den 31. december Området, som ændringen vedrører, er de fælleskloakerede dele af K-områderne (del), , , , og samt enkelte ejendomme i K-områderne , og Ændringerne er beskrevet i det følgende samt på vedhæftede uddrag af spildevandsplanens bydelsplan G11 (bilag A). Overfladevandet renses til niveau C i overensstemmelse med det, på Miljø- og Energiudvalgets møde den 26. juni 2014 (punkt 18), godkendte grundlag for håndteringen af udledninger af overfladevand i Aalborg Kommune, inden det udledes uforsinket til henholdsvis Limfjorden via udløb U0.1.16a og til Kanalen via U01.19a og planlagt nyt udløb (U0.1.23). Ved niveau C kræves der som udgangspunkt ikke yderligere rensning end den rensning, der finder sted opstrøms i vejbrønde, private sandfangsbrønde, etc. Årsag til ændringen Byrådet godkendte på sit møde den 19. maj 2008 (punkt 13) Spildevandsplan Et centralt element i Spildevandsplan er at fjerne så meget regnvand fra renseanlæggene som muligt ved gradvist at separatkloakere kloaksystemet, således at regnvandet udledes decentralt. Gevinsten ved denne fremgangsmåde er især, at de lokale, og ofte sårbare, recipienter ikke længere belastes med opspædt spildevand, samt at regnvandsbelastningen på afskærende ledninger, pumpestationer og renseanlæg mindskes. Den gradvise separatkloakering af fælleskloakken understøtter dermed også arbejdet med at opfylde EU s vandrammedirektiv. Separatkloakeringsstrategien er også fundamental i forhold til tilpasning af klimaforandringernes øgede nedbørsmængder, ligesom energiforbruget og CO 2 -udledningen fra pumpning og rensning af regnvand vil bortfalde. Dette vil samtidig reducere mængden af renset spildevand til Limfjorden. Senest har byrådet på sit møde den 18. august 2014 (punkt 7) godkendt Tillæg til Spildevandsplan Med tillægget præciseres, at alle fælleskloakerede områder i Aalborg Kommune planlægges separatkloakeret inden år Som led i separatkloakeringsstrategien ønsker Aalborg Forsyning, Kloak A/S derfor aktuelt at afslutte separatkloakering af et større fælleskloakeret delområde inden for grænsen af K-områderne , , , , , , , og i Aalborg Midtby. Kloakkerne i Midtby-området er generelt modne til sanering og er med mange stiktilslutninger, der ikke længere er i brug, hvilket giver rotterne bedre levevilkår. Aalborg Forsyning, Kloak A/S har derfor allerede i forbindelse med koordinerede ledningsarbejder udskiftet mange fælleskloakerede ledningsstrækninger med nye separate ledningssystemer. Ligeledes har nogle grundejere i Midtby-området allerede separeret på egen grund i forbindelse med ombygninger, herunder også relativt store grundejere. Ved at gennemføre en fuld separatkloakering i det angivne område med angivelse af tidsfrist for grundejerne opnås den fulde miljømæssige og klimamæssige gevinst af disse investeringer. Med revisionen af spildevandsplanen angives de fælleskloakerede dele af K-områderne (del), , , , , og samt enkelte ejendomme i K-områderne , og som planlagt separatkloakerede med tidsfrist (31. december 2019). For området ved Ågade i K angives der ikke tidsfrist, idet den fremtidige afløbsretning planlægges ændret. Der angives ligeledes ikke tidsfrist for et delområde ved Nørregade, da der ikke foreligger endelige planer for denne del af gågaden. Tilsvarende angives ingen tidsfrist for området ved Østerbro 8-10, idet den fremtidige afløbsretning planlægges ændret. Ejendommene Kjellerupsgade (ulige nr.), der i dag er angivet som status spildevandskloakerede, berigtiges til status fælleskloakerede, og de angives dermed ligeledes som planlagt separatkloakerede med tidsfrist (31. december 2019). Det har hidtil været antaget, at ejendommenes overfladevand blev afledt direkte til Kanalen, men undersøgelser har påvist, at dele af ejendommenes overfladevand afledes til spildevandsselskabets fællesledning i Kjellerupsgade. Ejendommen Kanalstien 30/30A afleder, jf. de foreliggende oplysninger, kun spildevand til Kjellerupsgade, hvorfor den fortsat angives som status spildevandskloakeret. Overfladevandet fra ejendommen afledes direkte til Kanalen i lighed med dele af overfladevandet fra ejendommene Kjellerupsgade Med nærvæ- kl Side 275 af af 686

80 rende ændring af spildevandsplanen planlægges ejendommen Kanalstien 30/30A separatkloakeret med samme tidsfrist som de øvrige ejendomme i området. Miljø- og Energiforvaltningen, Miljø har tilkendegivet, at ejendommene Kanalstien 30/30A og Kjellerupsgade efter en konkret vurdering vil kunne opnå tilladelse til delvis afledning af overfladevand til Kanalen, men da ejendommene som udgangspunkt forudsættes separatkloakeret, kræver Miljø- og Energiforvaltningen, at grundejerne forudgående ansøger om dette. Under regn udledes der i dag opspædt spildevand fra området til Limfjorden ved Rendsburggade og til Kanalen ved Langesgade. De planlagte offentlige separate ledninger udføres således, at det separate regnvandssystem har direkte udledning til Limfjorden og Kanalen. Dette indebærer, at overfladevand fra ejendomme, der separeres, efterfølgende ledes direkte til henholdsvis Kanalen og Limfjorden. K-område , der omfatter byparken Karolinelund, udgøres i dag af én matrikel ejet af Aalborg Kommune. Fra matriklen afledes fællesvand til spildevandsselskabets fællesledning i Karolinelundsvej, men foreliggende oplysninger indikerer, at der tidligere blev, og muligvis fortsat bliver, afledt regn- og spildevand direkte til Østerå (Kanalen). Området foreslås derfor medtaget i det område for hvilket, der her angives tidsfrist for separatkloakering. Konsekvenser af ændringen Spildevandsplanen foreslås ændret, således at fælleskloakerede dele af K-områderne (del), , , , og samt enkelte ejendomme i K-områderne , og angives som planlagte separatkloakerede med tidsfrist den 31. december Den status spildevandskloakerede ejendom Kanalstien 30/30A i K-område planlægges ligeledes separatkloakeret med tidsfrist 31. december Udstrækningen og afgrænsningen af det berørte område er angivet på vedlagte bilag A med ændringsforslag til spildevandsplanens bydelsplan G11, Aalborg Midt- og Vestby. Ændringen indebærer, at ejendommene inden for det afgrænsede område skal etablere separatkloak på privat grund inden den 31. december Der gennemføres dermed en separatkloakering af ca. 250 ejendomme. Tidsfristen på lidt over 5 år vil give ejerne den fornødne tid til økonomisk og teknisk planlægning, idet kompleksiteten i oplandet kan give anledning til besværligheder i forbindelse med separering af de interne kloakker. Til hver matrikel vil der som udgangspunkt blive etableret ét sæt stik, bestående af et stik til overfladevand og et til spildevand. For de ejendomme, der i dag afleder til to sider, vil det betyde, at afløbsretningen internt på grunden skal ændres, således at der kun afledes til en side. Det vurderes, at bl.a. ejendommene Peder Barkes Gade 22 og 22A, der er beliggende i K-område , Peder Barkes Gade (lige numre) og 42A samt Danmarksgade 29A, der er beliggende i K-område , i dag afleder til to sider. Tilsvarende kan det betyde ændret afløbsretning for bl.a. ejendommene Peder Barkes Gade og Thomas Boss Gade 21, der er beliggende inden for det afgrænsede område. Forholdene indebærer, at ejendommene sandsynligvis først kan separatkloakeres internt på grunden, når separeringen af den offentlige kloak er udført. Vejafvandingen inden for området skal for vejejerens regning tilsluttes overfladevandsledningen. Det planlagte separatsystem etableres som udgangspunkt i samme ledningstracé som det eksisterende fællessystem. I området forefindes flere fællesledninger, der i dag krydser private arealer. Det tilstræbes i videst muligt omfang at etablere det fremtidige nye ledningsanlæg i offentlige vejarealer. Ved at ændre spildevandsplanen, som anført, skabes det formelle juridiske grundlag for at: Påbyde ejendommene at skulle separatkloakere deres interne kloaksystem. Ændre udledningstilladelsen for de berørte regnbetingede udledninger. Gennemføre ekspropriation, hvis dette bliver nødvendigt for at gennemføre det planlagte anlægsarbejde. Aktuelt forventes det, at ejendommen Kjellerupsgade 29 (matr.nr. 909bl, Aalborg Bygrunde) vil blive direkte berørt af anlægsarbejdet ved etableringen af udløb (U0.1.23). kl Side 376 af af 686

81 Det bemærkes, at spildevandsplanen kun fastlægger de overordnede rammer for udarbejdelse af kloakprojekter. Alle ejendomme inden for de berørte K-områder kan derfor forvente at kunne blive berørt af anlæggene. Som præciseret i tillægget til Spildevandsplan , Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold vil Aalborg Kommune gennemføre ekspropriation til gennemførelse af spildevandsplanen, hvis der ikke kan indgås frivillige aftaler med de berørte lodsejere. De eksisterende ledninger udskiftes med nye og tidssvarende ledninger, der dimensioneres efter tidssvarende kriterier, således at disse tilpasses de forventede klimaændringer. Ændringen medfører, at den fremtidige udledte mængde af renset spildvand fra Aalborg Renseanlæg Vest beregningsmæssigt reduceres med ca m 3 pr. år, samt at den samlede udledning af opspædt spildevand til Limfjorden beregningsmæssigt reduceres med ca m 3 pr. år. Udledningen af separat overfladevand til Limfjorden forøges i konsekvens heraf med ca m 3 årligt. Ændringsforslaget medfører, som illustreret på vedlagte bilag B, en ændret afledningsstruktur for overfladevandet fra det berørte område. Overfladevand fra den overfladevandskloakerede del og den planlagt separatkloakerede del af K-område fra K-område samt fra en del af Kayerødsgade, Sankt Mortens Gade, Frederiksgade og Thomas Boss Gade i K-område planlægges afledt til et nyt udløb (U0.1.23) til Østerå (Kanalen) ved Thomas Boss Gade via en ny separat overfladevandsledning i Kjellerupsgade. Overfladevand fra den øvrige del af K-område , K-område (del) samt fra tagarealer på enkelte ejendomme i K-områderne , og planlægges afledt til Limfjorden ved det eksisterende udløb U0.1.16a. Overfladevand fra K-område planlægges afledt til Østerå (Kanalen) ved det eksisterende udløb U0.1.19a. Det fremtidige udledningspunkt for overfladevand fra K-område er ikke endeligt afklaret. Separat spildevand planlægges afledt til den afskærende ledning i Nyhavnsgade, hvorfra det ledes til Aalborg Renseanlæg Vest. Samtidig med ovennævnte ændringer gennemføres følgende berigtigelser: Et kommunalt ejet område syd for Toldstrupsgade angives som overfladevandskloakeret. Området er i dag angivet som fælleskloakeret, men der afledes ikke spildevand fra området. Den planlagte pumpestation på Frederiksgade ved Sauers Plads i K-område angives som status, da den er blevet etableret. Ejendommene Kjellerupsgade (ulige nr.), der i dag er angivet som status spildevandskloakerede, berigtiges til status fælleskloakerede, og de angives dermed ligeledes som planlagt separatkloakerede med tidsfrist (31. december 2019). Miljøvurdering I henhold til Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 939 af 3. juli 2013, skal der foretages en miljøvurdering af spildevandsplaner. Aalborg Kommunes separatkloakeringsstrategi er i 2014 blevet miljøvurderet forud for byrådets vedtagelse af tillægget til Spildevandsplan , Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold, og overordnet vurderes separatkloakeringsstrategien at have en positiv virkning på den biologiske mangfoldighed, fauna og flora. På den baggrund er der ikke behov for en yderligere miljøvurdering af det nærværende forslag om angivelse af tidsfrist (31. december 2019) for ejendomme i området ved Danmarksgade, Løkkegade, Kjellerupsgade og Karolinelund mv. kl Side 477 af af 686

82 Økonomi Aalborg Forsyning, Kloak A/S udgifter forbundet med den forestående, planlagte separatkloakering i området er i stort omfang allerede afholdt i forbindelse med de koordinerede anlægsarbejder i Midtbyen. De koordinerede anlægsarbejder i Kayerødsgade, Kjellerupsgade og Danmarksgade er igangsat og gennemføres frem til Herefter mangler der kun nogle få mindre kloakarbejder i området. Et meget stort antal måske halvdelen af de private ejendomme er blevet helt eller delvist separatkloakeret i takt med separatkloakeringen af hovedledningerne. Da der er tale om Midtby-ejendomme, og der tillige forefindes en række større ejendomme i området, herunder kommunale ejendomme, forventes prisen for at separere kloaksystemet internt på private grunde at ligge over den generelle gennemsnitlige pris på ca kr., ekskl. moms, pr. ejendom. Især ved de større ejendomme må udgiften forventes at være væsentligt over den generelle gennemsnitspris. Tidsplan Aalborg Forsyning, Kloak A/S resterende kloakanlægsarbejder forventes udført i Offentliggørelse mv. af ændringsforslaget Efter behandling i Miljø- og Energiudvalgets møde den 5. november 2014 (punkt 8) har ændringsforslaget været offentliggjort ved annoncering og offentlig fremlæggelse i perioden den 26. november 2014 til den 21. januar Indsigelser til ændringsforslaget Ved offentlighedsfasens udløb var der indkommet 3 indsigelser til ændringsforslaget. De modtagne indsigelser er vedhæftet som bilag 1, 2 og 3. Miljø- og Energiforvaltningen har i forbindelse med behandlingen af indsigelserne anmodet Aalborg Forsyning, Kloak A/S om bemærkninger til indsigelserne. Aalborg Forsyning, Kloak A/S har ved brev af 4. marts 2015 fremsendt bemærkninger til Miljø- og Energiforvaltningen. Aalborg Forsyning, Kloak A/S bemærkninger til indsigelserne fremgår af skemaet i bilag 4. På baggrund af Aalborg Forsyning, Kloak A/S bemærkninger justeres forslaget således, at det via en ændret områdeafgrænsning ved ejendommene Peder Barkes Gade 22-30, illustreres, at kun de af ejendommenes ledningsanlæg, der løber mod Peder Barkes Gade aktuelt omfattes af tidsfristen ( ). Justeringen af områdeafgrænsningen fremgår af bilag A. Ejerne af ejendommene Peder Barkes Gade vil blive pålagt at separatkloakere de resterende ledningsanlæg (der p.t. løber mod Peder Barkes Å-ledningen), når Aalborg Forsyning, Kloak A/S etablerer et nyt separat ledningssystem vest for ejendommene. Samlet vurdering Miljø- og Energiforvaltningen har behandlet indsigelserne hver for sig i notatet i bilag 4. Indsigelserne giver anledning til, at det fremsatte ændringsforslag til spildevandsplanen justeres. Byrådets vedtagelse af spildevandsplanen kan, jf. Miljøbeskyttelseslovens 32, stk. 4, ikke påklages til anden administrativ myndighed. Efter endelig vedtagelse af spildevandsplanforslaget orienteres hver enkelt om resultatet af byrådets behandling af ændringsforslaget. Miljø- og Energiforvaltningen anbefaler, at planen godkendes med de angivne justeringer. kl Side 578 af af 686

83 Bilag: Magistraten Bilag A (uddrag af bydelsplan G11) - ændringsforslag, separatkloakering af Midtby-ejendomme inden pdf ( ) Bilag B (planlagt udledning af overfladevand) - ændringsforslag, separatkloakering af Midtby-ejendomme inden Bilag 1 - Indsigelse fra Bent Stenkær, Søndergade 30, 9000 Aalborg Bilag 2 - separatkloakering Bilag 3 - Indsigelse fra Interesseforeningen De Gamle Huse i Peder Barkes Gade Bilag 4 - Notat med Miljø- og Energiforvaltningens bemærkninger til indsigelserne Bilag 5 - Kortbilag, Midtby-ejendomme kl Side 679 af af 686

84 Punkt 23. Ændring af spildevandsplanen vedrørende separatkloakering af ejendomme i den fælleskloakerede del af K-område i Klarup inden den 31. december 2019 (2. behandling) Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at kommunens spildevandsplan ændres vedrørende separatkloakering af ejendomme i den fælleskloakerede del af K-område i Klarup inden den 31. december 2019, at den modtagne indsigelse ikke giver anledning til, at det fremsatte ændringsforslag til spildevandsplanen ændres, og at byrådet gennemfører ekspropriation til gennemførelse af spildevandsplanen, hvis der ikke kan indgås frivillige aftaler med de berørte lodsejere. Lasse Frimand Jensen deltog ikke i sagens behandling. Anna Kirsten Olesen var fraværende. kl Side 180 af af 586

85 Sagsbeskrivelse Miljø- og Energiforvaltningen har modtaget en ansøgning fra Aalborg Forsyning, Kloak A/S om ændring af kommunens spildevandsplan. Ændringen vedrører separatkloakering af ejendomme i den fælleskloakerede del af K-område i Klarup inden den 31. december Ændringen er beskrevet i det følgende samt på vedhæftede uddrag af spildevandsplanens bydelsplan G19 (bilag 1). Overfladevandet drosles og renses til niveau C i overensstemmelse med det, på Miljø- og Energiudvalgets møde den 26. juni 2014 (punkt 18), godkendte grundlag for håndteringen af overfladevand i Aalborg Kommune, inden det udledes til Lodsholmgrøften/Mejerigrøften via sidegrøften benævnt Afløb fra sportspladsen. Ved niveau C kræves der som udgangspunkt ikke yderligere rensning end den rensning, der finder sted opstrøms i vejbrønde, private sandfangsbrønde, etc. Årsag til ændringen Udløb U for opspædt spildevand fra overløbsbygværket på Romdrupvej 42 i Klarup udgør ét af i alt 35 udpegede udløb i Aalborg Kommune i den statslige vandplan for Limfjorden. Udløb U udleder til Lodsholmgrøften/Mejerigrøften via Afløb fra sportspladsen. Udløbet var ligeledes udpeget i den tidligere udsendte vandplan, der som bekendt blev erklæret ugyldig. I den af byrådet den 26. november 2012 (punkt 2) vedtagne (og nu ligeledes ugyldige) vandhandleplan for Aalborg Kommune var det derfor forudsat, at oplandet til udløbet skulle separatkloakeres inden 31. december Da vandplanerne og dermed også vandhandleplanen ultimo 2012 blev erklæret ugyldige, bortfaldt planerne. Aalborg Kommune har igennem flere år systematisk separatkloakeret nogle tidligere fælleskloakerede områder i Klarup, bl.a. foranlediget af terrænoversvømmelser i forbindelse med skybrud. På baggrund af ovenstående foreslås separatkloakeringen i Klarup nu fortsat med K-område Det foreslås, at tidsfristen for separatkloakeringerne fastsættes til 31. december 2019, således at boligejerne gives god tid til økonomisk og teknisk planlægning. Ved gennemførelse af en fuld separatkloakering af K-område i Klarup, og herunder sløjfning af det eksisterende overløbsbygværk, ophører udledningen af opspædt spildevand til Lodsholmgrøften/Mejerigrøften. Dermed vil påvirkningen fra kloaksystemet ikke længere være til hindring for opnåelse af den ønskede recipientkvalitet (målopfyldelse). Konsekvenser af ændringen Spildevandsplanen foreslås ændret, således at den fælleskloakerede del af K-område angives som separatkloakeret med tidsfrist den 31. december Det bemærkes, at tidsfristen kan blive påvirket af Aalborg Kommunes kommende vandhandleplan. Det foreliggende udkast til vandhandleplan, der aktuelt er under politisk behandling, lægger op til, at tidsfristen fastholdes som 31. december Udstrækningen og afgrænsningen af det berørte område er angivet på vedlagte bilag 1 med ændringsforslag til spildevandsplanens bydelsplan R19, Klarup og Romdrup. Ændringen indebærer, at ejendommene inden for det afgrænsede område skal etablere separatkloak på privat grund inden den 31. december Der gennemføres dermed en separatkloakering af ca. 85 ejendomme. Tidsfristen på ca. 5 år vil give ejerne den fornødne tid til økonomisk og teknisk planlægning. Til hver matrikel vil der som udgangspunkt blive etableret ét sæt stik bestående af et stik til overfladevand og et stik til spildevand. Vejafvandingen inden for området skal for vejejerens regning tilsluttes overfladevandsledningen. kl Side 281 af af 586

86 Det planlagte separatsystem etableres som udgangspunkt i samme ledningstracé som det eksisterende fællessystem. Overfladevandet fra det fremtidigt fuldt separatkloakerede K-område planlægges ledt til det eksisterende bassin ved Romdrupvej 38, hvorfra det udledes neddroslet til Afløb fra sportspladsen via udløb U Bassinet, der blev etableret i 2013 i tilknytning til separatkloakeringen af det nord for liggende K- område , er forberedt for vandmængderne fra K-område For fuldt ud at efterleve det af Miljøog Energiudvalget i juni godkendte grundlag for håndteringen af overfladevand i Aalborg Kommune vil bassinet og det tilhørende udløb supplerende blive ombygget i tilknytning til separatkloakeringen af K-område Det eksisterende overløbsbygværk ved Romdrupvej 42 planlægges sløjfet. Det separate spildevand ledes til rensning på Renseanlæg Øst. Samtidig med ovennævnte ændringer gennemføres følgende berigtigelser: Det angivne planlagte udløb (U3.0.24) med tilhørende planlagt bassin angives som status, da udløb U og bassinet nu er etableret. Den planlagte overfladevandsledning i Romdrupvej fjernes, da ledningsarbejdet i Romdrupvej er gennemført. Der angives 4 fællesprivate anlæg, da det på baggrund af oplysninger i byggesagsarkivet mv. er konkluderet, at der er tale om fællesprivate spildevandsanlæg ved ejendommene Sofieholm 1, 3 og 5; Sofieholm 7A og 7B; Sofieholm 7C og 7D samt Sofieholm 9A og 9B. Kloakoplandets afgrænsning mod nordøst tilpasses, idet foreliggende kloaktegninger for Klarup Skole viser, at en større del af skolen end aktuelt angivet på spildevandsplanen afleder separat overfladevand mod nord via K-område Kloakoplandets afgrænsning tilpasses endvidere mod nordvest, idet Romdrupvej 3 og det tilstødende parkareal udtages af spildevandsplanens opland. Romdrupvej 3 er ikke længere bebygget, og ejendommens areal henlægger sammen med matrikel 33 ec som grønt kommunalt område, jf. lokalplan Ved at ændre spildevandsplanen, som anført, skabes det formelle juridiske grundlag for at: Påbyde ejendommene at skulle separatkloakere deres interne kloaksystem Ændre udledningstilladelsen for de berørte regnbetingede udledninger Gennemføre ekspropriation, hvis dette bliver nødvendigt for at gennemføre det planlagte anlægsarbejde. Det nye separate ledningssystem søges etableret i samme ledningstracé som det eksisterende fællessystem, men det kan ikke udelukkes, at enkelte ejendomme vil blive direkte berørt af ledningsprojektet. Det bemærkes, at spildevandsplanen kun fastlægger de overordnede rammer for udarbejdelse af kloakprojekter, og at det derfor kun er muligt at angive en omtrentlig placering af nye anlæg. Alle ejendomme inden for K- område må derfor forvente at kunne blive berørt af anlæggene. Som præciseret i tillægget til Spildevandsplan , Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold vil Aalborg Kommune gennemføre ekspropriation til gennemførelse af spildevandsplanen, hvis der ikke kan indgås frivillige aftaler med de berørte lodsejere. De eksisterende ledninger udskiftes med nye og tidssvarende ledninger, der dimensioneres efter tidssvarende kriterier, således at disse tilpasses de forventede klimaændringer. Ændringen medfører, at det utidssvarende overløbsbygværk ved Romdrupvej 42 i Klarup vil kunne sløjfes, når separatkloakeringen er fuldt gennemført. Dermed ophører udledningen af opspædt spildevand til Lodsholmgrøften/Mejerigrøften via udløb U kl Side 382 af af 586

87 Beregningsmæssigt udledes der i dag årligt ca m 3 opspædt spildevand via overløbsbygværket. Denne udledning ophører, når overløbsbygværket sløjfes. Den videreførte vandmængde til Renseanlæg Øst reduceres tilsvarende med ca m 3 pr. år. Udledningen af separat overfladevand til Lodsholmgrøften/Mejerigrøften forøges i konsekvens heraf med ca m 3 årligt. Miljøvurdering I henhold til Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 939 af 3. juli 2013, skal der foretages en miljøvurdering af spildevandsplaner. Aalborg Kommunes separatkloakeringsstrategi er i 2014 blevet miljøvurderet forud for byrådets vedtagelse af tillægget til Spildevandsplan , Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold, og overordnet vurderes separatkloakeringsstrategien at have en positiv virkning på den biologiske mangfoldighed, fauna og flora. På den baggrund er der ikke behov for en yderligere miljøvurdering af det nærværende forslag om angivelse af tidsfrist ( ) for ejendomme i den fælleskloakerede del af K-område Når bassinet er detailprojekteret skal der i henhold til Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) foretages en VVM-screening inden anlægsarbejdet igangsættes. Økonomi Aalborg Forsyning, Kloak A/S udgifter forbundet med den planlagte separatkloakering af K-område estimeres til ca. 9 mio. kr. Prisen for at separere kloaksystemet internt på private grunde forventes gennemsnitligt at udgøre ca pr. ejendom. Udgiften til separering af Aalborg Kommunes bygninger ved Klarup Skole, herunder Klarup Skolevej (ulige nr.) forventes dog at overstige dette beløb. Tidsplan Aalborg Forsyning, Kloak A/S anlægsarbejder forventes udført i 2015, såfremt de økonomiske forhold tillader det. Offentliggørelse mv. af ændringsforslaget Efter behandling i Miljø- og Energiudvalgets møde den 5. november 2014 (punkt 6) har ændringsforslaget været offentliggjort ved annoncering og offentlig fremlæggelse i perioden den 3. december 2014 til den 28. januar Den 6. januar 2015 blev der afholdt orienteringsmøde for berørte grundejere på Klarup Skole. Indsigelser til ændringsforslaget Ved offentlighedsfasens udløb var der indkommet én indsigelse til ændringsforslaget. Indsigelsen, der er vedhæftet som bilag 2, er fra Kenneth D. Hansen, Stoholm 2, 9270 Klarup. Kenneth D. Hansen vurderer forslaget positivt, men han ønsker, at forslaget i højere grad tilgodeser ejere, som rammes uforholdsmæssigt hårdt. Samlet vurdering Miljø- og Energiforvaltningen har behandlet indsigelsen i vedhæftede notat, bilag 3. Indsigelsen giver ikke anledning til, at det fremsatte ændringsforslag til spildevandsplanen ændres. Byrådets vedtagelse af spildevandsplanen kan, jf. Miljøbeskyttelseslovens 32, stk. 4, ikke påklages til anden administrativ myndighed. Efter endelig vedtagelse af spildevandsplanforslaget orienteres Kenneth D. Hansen om resultatet af byrådets behandling af ændringsforslaget. Miljø- og Energiforvaltningen anbefaler, at planen godkendes. kl Side 483 af af 586

88 Bilag: Magistraten Bilag 1 - Ændringsforslag, separatkloakering af K-område , Klarup Bilag 2 - Indsigelse fra Kenneth D. Hansen, Stoholm 2, 9270 Klarup Bilag 3 - Notat af 5. marts vedrørende Miljø- og Energiforvaltningens svar på indsigelse fra Kenneth D. Hansen Bilag 4 - Kortbilag, K-område , Klarup kl Side 584 af af 586

89 Punkt 24. Eventuelt kl Side 185 af af 186

90 Punkt 25. Godkendelse af referat kl Side 186 af af 186