Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation

Transkript

1 Ankenævnet i sager om svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation Årsberetning 2004 Adr.: Civilstyrelsen, Æbeløgade 1, 2100 København Ø. Tlf.: ( ) Telefax civilstyrelsen@civildir.dk

2 2 Indholdsfortegnelse 1. Ankenævnets grundlag, opgaver og sammensætning Grundlag og opgaver Sammensætning Sagsbehandlingen Regelgrundlaget Den praktiske arbejdsgang Ankesager Tilsynsfunktionen Samrådenes virksomhed i Svangerskabsafbrydelse Ansøgninger om abort efter udløbet af 12. svangerskabsuge Ansøgninger om tilladelse til svangerskabsafbrydelse uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren Tilladelse til svangerskabsafbrydelse til kvinder, der ikke har bopæl her i landet Fosterreduktion Sterilisation Ankenævnets virksomhed i Ankesager Svangerskabsafbrydelse Ansøgning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse efter udløbet af 12. svangerskabsuge Ansøgning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren Ansøgning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse fra kvinder, der ikke har bopæl her i landet Fosterreduktion Sterilisation Sager indsendt til gennemsyn Møder med samrådene Andet, herunder generelle udtalelser Kravet til indikationen for tilladelse efter 3, stk. 1 nr Høringssvar m.v De konkrete sager Sager om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion Sager om sterilisation Bilag Orientering fra Ankenævnet Januar Gældende forskrifter Lov om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion Bekendtgørelse nr. 541 af 16/06/ Cirkulære nr. 56 af 16/06/ Lov om sterilisation og kastration Bekendtgørelse om sterilisation og kastration Cirkulære om behandling af sager om sterilisation... 48

3 3 1. Ankenævnets grundlag, opgaver og sammensætning 1.1. Grundlag og opgaver. Ankenævnet, der nu benævnes Ankenævnet vedrørende svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion og sterilisation i daglig tale: Abortankenævnet er oprettet i medfør af lov om svangerskabsafbrydelse, nu lov om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion (lovbekendtgørelse nr. 541 af 16. juni 2004) 4, stk. 2. Ankenævnet behandler tillige sager vedrørende sterilisation og kastration, jf. lov om sterilisation og kastration 5. Ankenævnet har ifølge lov om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion 4, stk. 2 til opgave, - at behandle klager over de afgørelser, som træffes i de amtskommunale samråd. - at føre tilsyn med samrådenes virksomhed. Ankenævnets sagsbehandling er omtalt nærmere nedenfor i afsnit Sammensætning Ankenævnet nedsættes af justitsministeren og består af en formand og et antal andre medlemmer. Formanden skal være dommer. I behandlingen af hver klagesag deltager mindst tre medlemmer, herunder formanden eller et medlem, der opfylder betingelserne for at være formand. Af de to andre medlemmer skal den ene være speciallæge i gynækologi eller kirurgi, mens den anden skal være speciallæge i psykiatri eller have særlig socialmedicinsk indsigt. I praksis består ankenævnet af 3 medlemmer, en dommer, en speciallæge i gynækologi og en speciallæge i psykiatri, med to suppleanter for hvert medlem. Ankenævnet bestod i år 2004 af følgende medlemmer: dommer Torben Hvid (formand) overlæge Erik B. Obel (gynækologisk medlem) lektor Birgit Petersson (psykiatrisk medlem)

4 4 Suppleanter for formanden: dommer Ingrid Drengsgaard dommer Lene Hjerrild Gynækologiske suppleanter: overlæge Katrine Sidenius speciallæge Suzanne Hahn-Pedersen (indtil 1. april 2004) afdelingslæge Lisa Maria Bang (fra 1. april 2004) Psykiatriske suppleanter: overlæge Marianne Kastrup overlæge Karin Garde Nævnets sekretariatsfunktion har indtil den 15. august 2004 været varetaget af Civilretsdirektoratet. Fra den 15. august 2004 har sekretariatsfunktionen være varetaget af Civilstyrelsen. Nævnets sekretær: Kontorfuldmægtig Birgit Sørby (indtil 15. august 2004) Afdelingsleder Grethe Bramow (fra den 15. august 2004)

5 5 2. Sagsbehandlingen Regelgrundlaget. Reglerne om ankenævnets sagsbehandling findes dels i lov om svangerskabsafbrydelse, nu lov om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion (lovbekendtgørelse nr. 541 af 16. juni 2004) 4, stk. 3, dels i cirkulære om behandling af sager om svangerskabsafbrydelse (cirkulære nr. 91 af 11. september 2002, med virkning fra 1. juli 2004 afløst af cirkulære nr. 56 af 16. juni 2004) kapitel 5 og tilsvarende i lov om sterilisation og kastration (lovbekendtgørelse nr. 661 af 12. juli 1994 med senere ændringer) 5 stk. 4 og i cirkulære om behandlingen af sager om sterilisation (cirkulære nr. 207 af 16.december 1998) kapitel 5. Det fremgår af cirkulæret, at votering sker mundtligt under et møde, men at formanden kan bestemme, at votering undtagelsesvis sker på anden måde, hvis det findes hensigtsmæssigt, f.eks. i særligt hastende sager. Ved lov om ændring af lov om ligsyn, obduktion og transplantation (lov nr. 133 af 2. marts 2004) blev der fastsat en lovbestemt grænse mellem abort og dødfødsel, der fastslår, at et foster, der fødes efter udgangen af 22. svangerskabsuge uden at vise livstegn, er at anse som et dødfødt barn, mens et foster, der fødes inden udgangen af 22. svangerskabsuge uden at vise livstegn, anses som en abort. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det ikke har betydning for adgangen til at få foretaget provokeret abort. Lovændringen har derfor ikke betydning for samrådenes og ankenævnets arbejde, men kun for spontane aborter Den praktiske arbejdsgang Ankenævnet holder møder 3 4 gange årligt. På disse møder drøftes generelle spørgsmål og de nedenfor under nævnte tilsynssager, samt eventuelle konkrete sager. De fleste konkrete sager er af hastende karakter og behandles ved telefonmøder Ankesager Ankesager om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion er altid af hastende karakter, og det fremgår da også af cirkulæret, at arbejdet skal tilrettelægges således, at det sikres, at afgørelser træffes hurtigst muligt. Sagerne indbringes som regel ved, at den pågældende meddeler amtskommunen (samrådets sekretariat), at samrådets afgørelse ønskes indbragt for ankenævnet. Samme dag eller senest dagen efter underrettes ankenævnets sekretær, og samtidig fremsendes sagen, ofte pr. telefax til ankenævnets sekretariat. Der aftales mødetidspunkt med de

6 6 ankenævnsmedlemmer, der skal deltage. Mødet i ankenævnet holdes som telefonmøde, og finder normalt sted dagen efter, eller senest den næst følgende dag. I praksis træffes der således afgørelse i ankenævnet inden for 2 3 arbejdsdage efter, at klageren har meddelt samrådssekretariatet, at hun ønsker at anke samrådets afgørelse. Hvert medlem af ankenævnet kan dog kræve, at der tilvejebringes yderligere oplysninger. Det forekommer derfor, at sagsbehandlingen tager lidt længere tid. Sagerne afgøres på grundlag af det skriftlige materiale, der ligger i sagen. Det forekommer, at klageren ønsker foretræde for ankenævnet. Som følge af sagernes hastende karakter og ankenævnsmedlemmernes opgaver i deres faste job og spredte geografiske placering, er det imidlertid forbundet med store praktiske vanskeligheder at imødekomme et sådant ønske. Hidtil har de pågældende erklæret sig tilfredse med at forelægge deres synspunkter telefonisk for ankenævnets formand. Tilladelse kan kun gives, såfremt ankenævnets medlemmer er enige om, at tilladelse skal gives. Straks efter at ankenævnet har truffet afgørelse underrettes amtskommunen (kommunen) telefonisk om resultatet, og en eventuel tilladelse bekræftes foreløbigt pr. telefax. Ankenævnets afgørelse indeholdende en redegørelse for sagen og ankenævnets begrundelse fremsendes i løbet af nogle dage. Ankesager om sterilisation er ikke af tilsvarende hastende karakter, men tilstræbes også behandlet hurtigt, enten på et telefonmøde, eller ved et af ankenævnets faste møder Tilsynsfunktionen Ankenævnets forpligtelse til at føre tilsyn med samrådene opfyldes ved at samrådene indsender ca. 1/4 af de behandlede sager til gennemsyn i ankenævnet. Nævnets sekretær udfærdiger et kort referat af hver sag, og sagerne cirkulerer herefter mellem ankenævnets medlemmer. På de faste møder drøftes de sager, hvor et eller flere af medlemmerne har fundet anledning til bemærkninger, og det besluttes, om der skal gives bemærkninger til samrådet om sagen. Formålet med tilsynet er at sikre en ensartet behandling af sagerne over hele landet. Ankenævnet foretager derudover rejser rundt i landet til møder med samrådene. Sådanne rejser finder sted efter behov, som hovedregel hvert 2. eller 3. år.

7 7 3. Samrådenes virksomhed i 2004 Samrådene behandlede i 2004 i alt 841 ansøgninger, fordelt på ansøgninger om tilladelse til svangerskabsafbrydelse og ansøgninger om tilladelse til sterilisation Svangerskabsafbrydelse Ansøgninger om abort efter udløbet af 12. svangerskabsuge. Samrådene modtog i 2004 i alt 704 ansøgninger om tilladelse til svangerskabsafbrydelse i medfør af lovens 3 stk. 1 nr. 1 6, dvs. ansøgning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse efter udløbet af 12. svangerskabsuge. Der blev givet 659 tilladelser og 45 afslag. Den følgende figur viser ansøgninger fordelt efter graviditetens alder. Tilladelser og afslag i 2004 fordelt efter graviditetens alder uge uge Uge uge uge 23. Uge o.s. Tilladelser Afslag Som fremhævet i sidste årsberetning var der frem til 2000 ikke de store udsving i antallet af ansøgninger, der lå på mellem 600 og 638 ansøgninger årligt. I år 2001 var der derimod en markant stigning fra 630 ansøgninger i 2000 til 711 ansøgninger i 2001, en stigning på 12 %. Niveauet har derefter holdt sig omkring de 700 ansøgninger årligt. Der blev i 2004 givet afslag i 6,4 % af ansøgningerne.

8 8 Nedenstående diagrammer viser udviklingen i perioden Antal ansøgninger om svangerskabsafbrydelse Antal ansøgninger Antallet af ansøgninger har nu stabiliseret sig på omkring 700 om året. Før år 2000 lå antallet på omkring 600 om året Fordeles det samlede antal ansøgninger på afslag og tilladelser ser udviklingen således ud: Afslag og tilladelser i henhold til 3, stk. 1, nr Afslag Tilladelser Det stigende antal ansøgninger resulterer i et stigende antal tilladelser

9 9 Ser man på, hvorledes antallet af tilladelser er fordelt i forhold til graviditetens længde, vil man se, at langt det største antal tilladelser bliver givet inden udløbet af 18. uge, i 2004 var det 68% af tilladelserne. Det er markant, at den stigning, der er konstateret siden 2001, i det væsentlige hidrører fra antallet af tilladelser i uge. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at denne stigning er fortsat i 2004, uanset at det samlede antal af tilladelser er faldet i forhold til Det må formodes, at denne stigning har sammenhæng med stigningen i antallet af tilladelser efter 3, stk. 1 nr. 3. Udviklingen ser således ud: Tilladelser fordelt efter graviditetens længde Uge Uge Uge Uge uge Uge 24. Uge o.s Selvom det samlede antal tilladelser er faldet i forhold til 2003, er der igen i år en markant stigning i antallet af tilladelser i uge. Dette har formentlig sammenhæng med stigningen i antallet af tilladelser efter 3, stk. 1 nr. 3. Beregnes antallet af afslag i procent af det samlede antal ansøgninger ser udviklingen således ud:

10 10 Afslag i procent af det samlede antal ansøgninger i henhold til ,8 7,5 7,6 6,8 6,4 5,9 5, Afslag i procent Afslagsprocenten er faldet en smule. Antallet af tilladelser i medfør af lovens 3, stk. 1 nr. 3, fare for, at barnet ville få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse har gennem de senere vist en tydeligt stigende tendens. Stigningen har især været markant fra 2003 til I 2004 blev der givet 358 tilladelser, hvilket er en stigning på 22% i forhold til året før, hvor der blev givet 294 tilladelser. Det er nærliggende at antage, at stigningen skyldes, at der i dag i kraft af nye retningslinier fra Sundhedsstyrelsen tilbydes de gravide langt flere undersøgelser end tidligere. Problemstillingen er omtalt yderligere nedenfor under punkt Antallet af tilladelser efter 3, stk. 1, nr. 1 2 og nr. 4 6 har gennem de sidste år ligget ret stabilt på mellem 365 og 387 tilladelser om året, men er i år faldet markant fra 377 tilladelser i 2003 til 301 tilladelser i Indtil videre må det formodes, at dette fald er udtryk for en tilfældighed. Den følgende figur illustrerer udviklingen:

11 11 Tilladelser efter 3, stk. 1 nr. 3 og Tilladelser efter 3, stk. 1 nr. 1-2 og nr , stk. 1 nr. 3 3, stk. 1 i øvrigt Antallet af tilladelser efter 3, stk. 1, nr. 1 2 og nr. 4 6 har gennem de sidste år ligget ret stabilt mellem 365 og 387 tilladelser om året, men er i år faldet markant fra 377 tilladelser i 2003 til 301 tilladelser i Med undtagelse af år 2000 er der omvendt en stigende tendens i antallet af tilladelser begrundet i faren for, at barnet vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse. Stigningen har været særlig kraftig fra 2002 til Ansøgninger om tilladelse til svangerskabsafbrydelse uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren Samrådene modtog i 2004 i alt 72 ansøgninger om tilladelse efter lovens 6 til svangerskabsafbrydelse uden at der indhentes samtykke fra forældremyndighedens indehaver, eller om at tilladelse gives på trods af, at forældremyndighedens indehaver modsætter sig indgrebet. Der blev givet 60 tilladelser og 12 afslag. I den følgende figur vises antallet af tilladelser og afslag i tidsrummet

12 12 Afslag og tilladelser efter Afslag Tilladelser Efter nogle år med faldende tendens er der i 2004 sket en stigning. Tilladelse er som i de tidligere år navnlig blevet givet til unge piger, der af religiøse eller etniske grunde ikke tør involvere forældrene, fordi der er en reel risiko for, at pigen udstødes af familien eller udsættes for fysisk eller psykisk overlast. Endvidere er der givet tilladelse til unge piger, der som følge af alvorlig uoverensstemmelse med forældrene ikke bor hjemme. Afslagene er navnlig givet til piger, der bor hjemme og har et rimeligt forhold til forældrene, men som ikke ønsker at involvere forældrene fordi de frygter, at forældrene vil blive skuffede eller vrede, når de erfarer om graviditeten Tilladelse til svangerskabsafbrydelse til kvinder, der ikke har bopæl her i landet. Indtil den 1. juli 2004 var det kun kvinder med bopæl her i landet, der havde krav på at få foretaget svangerskabsafbrydelse efter lovens 1 og 3. En kvinde, der ikke havde bopæl her i landet, kunne efter lovens 7 få tilladelse til svangerskabsafbrydelse, såfremt hun havde en særlig tilknytning til landet. Kravet om bopæl her i landet er ophævet med virkning fra den 1. juli 2004 (lov nr. 435 af 10. juni 2003 om ændring af lov om svangerskabsafbrydelse og lov om sterilisation og kastration). Samrådene modtog i perioden 1. januar 2004 til 30. juni 2004 i alt 14 ansøgninger, der alle resulterede i en tilladelse.

13 Fosterreduktion De nye regler om fosterreduktion trådte i kraft den 1. juli Der har været behandlet 10 sager om fosterreduktion ved samrådene. Der blev givet 9 tilladelser (8 i uge og 1 i uge 19-20) og 1 afslag (i uge 13-14) Sterilisation Samrådene har i 2004 modtaget i alt 51 anmodninger om tilladelse til sterilisation. Der blev givet 34 tilladelser og 17 afslag. Sagerne drejer sig navnlig om mentalt handicappede unge piger, der ikke tåler P-piller, eller som har problemer med at administrere P-piller, typisk i forbindelse med, at de flytter fra hjemmet eller en institution til et bofællesskab. Sterilisation Afslag og tilladelser Afslag Tilladelser Bortset fra udsving i 2002 og 2004 ligger antallet af tilladelser ret stabilt omkring 50 om året.

14 14 4. Ankenævnets virksomhed i Ankesager Ankenævnet har i 2004 behandlet 30 ankesager, fordelt med 27 sager vedrørende svangerskabsafbrydelse og 3 sager vedrørende sterilisation. Ankenævnet har ikke behandlet sager om fosterreduktion. Antallet af ankesager er i 2004 faldet væsentligt i forhold til det foregående år, og ligger under gennemsnittet, der for de sidste 10 år er på 35 sager om året. De følgende figurer illustrerer udviklingen: Indkomne sager Figuren viser det samlede antal sager, dvs. såvel sager om svangerskabsafbrydelse, som sager om sterilisation. Der er væsentlige udsving fra år til år. I 2003 lå antallet væsentligt over gennemsnittet, i 2004 en smule under. Ankeprocent ,5 55,3 47,5 44,6 41, , Gennemsnitligt indbringes noget under halvdelen af samrådenes afslag for ankenævnet. I 2004 var det kun knapt 40%

15 15 I 9 af de 31 ankesager ændrede ankenævnet samrådets afgørelse og gav tilladelse Svangerskabsafbrydelse De 27 sager om svangerskabsafbrydelse fordeler sig på 21 sager om tilladelse til svangerskabsafbrydelse efter 3 stk. 1 nr. 1 6 (tilladelse til svangerskabsafbrydelse efter 12. uge), og 5 sager om tilladelse efter 6, stk. 2 (tilladelse til svangerskabsafbrydelse uden at indhente tilladelse fra forældremyndighedens indehaver) og 1 sag om tilladelse efter 6, stk. 3 (tilladelse på trods af, at forældremyndighedsindehaveren nægter at give tilladelse). Ankenævnet havde i 2004 ingen sager om tilladelse efter 7 (tilladelse til kvinder, der ikke har bopæl her i landet). I 19 af sagerne (70,4 %) stadfæstede ankenævnet samrådets afgørelse, i 8 sager (29,6%) ændrede ankenævnet samrådets afgørelse og gav tilladelse til svangerskabsafbrydelse. Den følgende figur viser udviklingen i det årlige antal sager om svangerskabsafbrydelse, der er indbragt for ankenævnet i , opdelt på stadfæstelser, afslag og andet. Andet dækker bl.a. over de situationer, hvor sagen ikke er blevet behandlet i ankenævnet, f.eks. fordi anken tilbagekaldes, eller fordi samrådet efterfølgende har meddelt tilladelse. I 2004 er der tale om en sag, hvor ankenævnet stadfæstede samrådets tilladelse til svangerskabsafbrydelse på trods af, at forældremyndighedsindehaveren nægtede samtykke (lovens 6, stk. 3). Sager om svangerskabsafbrydelse indbragt for Ankenævnet Afslag stadfæstet Afslag ændret til tilladelse Andet

16 16 De enkelte sager er refereret nedenfor i afsnit 5. Sagerne fordeler sig således med hensyn til den påberåbte hjemmel og graviditetens længde: Ansøgning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse efter udløbet af 12. svangerskabsuge Sager hvor ankenævnet stadfæstede samrådets afslag: Nævnets j.nummer Den påberåbte hjemmel Graviditetens længde , stk. 1 nr uge , stk. 1 nr. 5 og 3, stk uge , stk. 1 nr uge , stk. 1 nr. 1 og nr uge , stk. 1 nr. 5 og nr. 6, 3, stk uge , stk. 1 nr uge , stk. 1 nr uge , stk. 1 nr. 6 og 3, stk uge , stk. 1 nr uge , stk. 1 nr uge , stk. 1 nr. 6 og 3, stk uge , stk. 1 nr uge , stk. 1 nr. 1, nr. 4 og nr uge , stk. 1 nr uge Sager hvor ankenævnet gav tilladelse til svangerskabsafbrydelse: Nævnets j.nummer Den påberåbte hjemmel Graviditetens længde , stk. nr uge , stk. 1 nr. 4 og nr uge , stk. 1 nr uge , stk. 1 nr. 5 og nr uge , stk. 1 nr. 5 og nr uge , stk. 1 nr fulde uger , stk. 1 nr fulde uger Ansøgning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren Sager hvor ankenævnet stadfæstede samrådets afslag: Nævnets j.nummer Den påberåbte hjemmel Graviditetens længde , stk.2 Under 12.uge , stk.2 Under 12.uge , stk.2 Under 12.uge , stk.2 Under 12.uge Sager, hvor ankenævnet stadfæstede samrådets tilladelse: , stk.3 Under 12.uge

17 17 Sager hvor ankenævnet gav tilladelse: , stk.2 Under 12.uge Ansøgning om tilladelse til svangerskabsafbrydelse fra kvinder, der ikke har bopæl her i landet. Ankenævnet har ikke i 2004 behandlet sager af denne karakter Fosterreduktion Ankenævnet har ikke i 2004 behandlet sager om fosterreduktion Sterilisation Ankenævnet behandlede i sager om tilladelse til sterilisation. En af ansøgere var en mand, resten kvinder. 2 sager blev stadfæstet, 1 blev ændret til tilladelse. Sager, hvor ankenævnet stadfæstede samrådets afslag: Nævnets j.nr. Den påberåbte hjemmel alder , stk.1 nr.2 og 4, stk år , stk.1 nr. 1 og nr.2, og 4 21 år (mand) stk. 2 Sager hvor ankenævnet gav tilladelse til sterilisation: , stk.1 nr år De enkelte sager er refereret nedenfor i afsnit 5.2 Diagrammet viser udviklingen i det årlige antal sager om sterilisation indbragt for ankenævnet i , opdelt på stadfæstelser, afslag og andet. Andet dækker over at de situationer, hvor sagen ikke bliver behandlet i ankenævnet, f.eks. fordi anken tilbagekaldes, eller fordi samrådet efterfølgende har meddelt tilladelse.

18 18 Sager om sterilisation, indbragt for ankenævnet Sager, hvor ankenævnet stadfæstede samrådets afslag Sager hvor ankenævnet gav tilladelse Andet 4.2 Sager indsendt til gennemsyn Ankenævnet har på sine ordinære møder i 2004 gennemgået i alt 173 sager, svarende til 21 % af de ved samrådene behandlede sager. Ankenævnet havde bemærkninger til 17 sager (10 % af de indsendte). I 5 sager (3 %) gav ankenævnet udtryk for, at samrådet efter ankenævnets vurdering ikke burde have givet tilladelse. De 5 sager, hvor der efter ankenævnets opfattelse ikke burde have været givet tilladelse, fordeler sig med 3 tilladelser til svangerskabsafbrydelse efter 3, 1 tilladelse til svangerskabsafbrydelse uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver efter 6, stk. 2 og 1 tilladelse til sterilisation efter 4. De øvrige bemærkninger vedrørte samrådenes sagsbehandling. Antallet af sager, der har givet anledning til bemærkninger, ligger således på niveau med de tidligere år. Omfanget af bemærkninger er inden for det acceptable og forventelige. Det er ankenævnets opfattelse, at sagsbehandlingen ved samrådene generelt foregår i overensstemmelse med de givne retningslinier, og at der følges en ensartet praksis over hele landet Møder med samrådene Ankenævnet har ikke i 2004 hold møder med samrådene. Møderunde er planlagt i foråret 2005.

19 Andet, herunder generelle udtalelser Kravet til indikationen for tilladelse efter 3, stk. 1 nr. 3. Der har i 2004 været en ikke ubetydelig stigning i antallet af tilladelser til svangerskabsafbrydelse som følge af fare for, at fosteret vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, fra 294 tilladelser i 2003 til 358 tilladelser i 2004, en stigning på 22%. Det er nærliggende at antage, at det har sammenhæng med, at Sundhedsstyrelsen i 2004 fastsatte nye retningslinier om fosterdiagnostik, hvorefter der skal tilbydes information og undersøgelser til alle gravide. Sundhedsstyrelsens publikation Retningslinjer for fosterdiagnostik, 2004, kan ses på sundhedsstyrelsens hjemmeside, Udviklingen betyder, at der vil blive konstateret flere defekter og lidelser, og hvad der navnlig kan være problematisk at flere kvinder vil få at vide, at der er en statistisk risiko for, at fosteret har eller vil få en defekt, uden at det kan fastslås om defekten rent faktisk er til stede. Kvinden vil blive gjort bekendt med en given risikoberegning, også i situationer, hvor risikoen er beskeden. Ankenævnet forudser på denne baggrund, at der vil komme et stigende pres på samrådene for at få tilladelse til svangerskabsafbrydelse også i tilfælde, hvor risikoen er beregnet til at være ganske lav. Den tekniske udvikling og det øgede informationsniveau vil formentlig også medføre, at flere og flere misdannelser vil blive diagnosticeret. Der er derfor anledning til for samråd og ankenævn at være meget opmærksomme, såvel i relation til hvor stor risikoen skal være, før man kan overveje at give tilladelse, som i relation hvilke defekter, der er så alvorlige, at abortlovens kriterium er opfyldt. Ankenævnet har ved gennemgangen af tilsynssagerne i 2004 haft særlig fokus på tilladelser efter 3, stk. 1 nr. 3. På denne baggrund har ankenævnet i januar 2005 udsendt en orientering til samrådene. Orienteringen er medtaget i årsberetningen som bilag 6.1. Ankenævnet fremhæver heri, at ikke enhver risiko eller mistanke er ensbetydende med fare i lovens forstand. Ankenævnet finder, at det som minimum må kræves, at risikoen er markant større end for befolkningen som helhed. Endvidere bør der foretages mulige diagnostiske undersøgelser, der kan bestyrke eller afkræfte mistanken, således at beslutningen træffes på det sikrest mulige grundlag. Det er heller ikke enhver legemlig eller sjælelig lidelse, der kan begrunde tilladelse. Der skal efter lovteksten være tale om fare for alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse. Om en lidelse er alvorlig beror også på et skøn og også dette spørgsmål vil opstå oftere og oftere. Ankenævnet har derfor opfordret samrådene til at være meget opmærksomme herpå, og i hvert enkelt tilfælde nøje overveje og tage stilling til, om lidelsen er så alvorlig, at der kan gives tilladelse.

20 20 Da samrådets sekretariat ikke har kontakt med forældrene i forbindelse med sagens behandling, har ankenævnet endvidere henstillet til samrådene, at man sikrer sig, at forældrene i overensstemmelse med sundhedsstyrelsens retningslinjer er informeret om karakteren af det forventede handicap og om de muligheder, der er for hjælp og støtte, såfremt forældrene vælger at få barnet. Oplysninger om den information, der er givet til forældrene, bør derfor foreligge som en del af samrådets beslutningsgrundlag Høringssvar m.v.. Ankenævnet har i 2004 haft udkast til nye cirkulærer og administrative forskrifter til udtalelse. Udkastene gav ikke ankenævnet anledning til bemærkninger. Ankenævnet har ikke i øvrigt afgivet høringssvar eller lignede. 5. De konkrete sager I det følgende gives et kort referat af de sager, som ankenævnet har behandlet i De sager, hvor ankenævnet har ændret samrådets afgørelse, er fremhævet med fed skrift i overskriften Sager om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion. J.nr , 6, stk årige pige, der søgte omtilladelse til svangerskabsafbrydelse uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver. Pigen boede hjemme hos sin mor og stedfar sammen med en 7-årig halvlillesøster. Hun var blevet gravid med sin 28-årige kæreste. Hun havde 1½ år tidligere fået en svangerskabsafbrydelse med moderens samtykke, men hun havde ikke siden haft et normalt forhold til moderen. Moderen havde i starten reageret ved at prøve at spærre hende inde, men havde opgivet dette. Hun havde i stedet siden været afvisende og nedladende over for hende. Hun og kæresten havde prøvet at tale med moderen om det, men hun var flippet helt ud og havde efterfølgende kun talt til pigen, når hun skulle bede hende om at gøre noget for sig. Moderen havde omtalt hende nedladende over for andre og sagt, at der ikke skulle meget til, før hun ville sende hende væk. Ankenævnet ændrede samrådet afslag og gav tilladelse til svangerskabsafbrydelse uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Ankenævnet lagde vægt på, at pigens mor efter den første graviditet havde reageret med en meget langvarig og vedvarende følelsesmæssig afvisning og fysisk afstandtagen, og at hun havde forsøgt at lægge pigen hindringer i vejen, bl.a. ved at inddrage tilskud til indkøb af P-piller. J.nr , 6, stk. 3

21 21 17-pige havde af samrådet fået tilladelse til svangerskabsafbrydelse, selv om forældremyndighedsindehaveren havde nægtet samtykke. Samrådet havde lagt vægt på ansøgerens alder og på, at hun var meget afklaret i sit ønske om abort, som hun i over en måned havde forsøgt at gennemføre. Samrådet lagde desuden vægt på, at pigens forhold til sine forældre igennem flere år havde været så dårligt, at hun havde været anbragt uden for hjemmet på efterskoler, samt at der derudover var etableret en frivillig anbringelse i aflastningsplejefamilie, og at aflastningsfamilien støttede abortønsket. Afgørelsen blev af pigens mor påklaget til ankenævnet. Over for ankenævnet anførte moderen, at problemerne mellem hende og datteren ikke var anderledes end i mange andre teenage-familier, og at det var på hendes initiativ, at datteren kom på efterskole. Aflastningsfamilien var et vennepar, og det var kun af økonomiske grunde, at det kaldtes anbringelse. Moderen var sikker på, at datteren senere i livet ville fortryde, at hun havde fået en abort og mente, at datterens egentlige ønske var at føde barnet, og at datteren ville være lykkelig, når hun stod med den lille på armen. Af de grunde, som samrådet havde anført, stadfæstede Ankenævnet samrådets tilladelse. J.nr , 6, stk årig pige, der søgte om tilladelse til svangerskabsafbrydelse uden at der indhentes samtykke fra forældremyndighedens indehaver. Pigen var født i Italien af en dansk mor og italiensk far. Familien kom til Danmark, da hun var 9 år gammel. Hendes far var katolik og meget religiøs. Han havde svært ved at acceptere den frihed de danske unge bliver opdraget med, hvilket bl.a. havde betydet at pigen ikke havde måttet det samme som sine kammerater. Moderen havde i en periode forsøgt at dække over datteren, men var blevet træt af det, da hun kom ud i noget kriminalitet. Forældrene var bekymrede for pigen og havde fremtvunget at hun kom i kontakt med de sociale myndigheder. Efter aftale mellem forældrene, pigen og forvaltningen blev det besluttet, at pigen i en periode skulle flytte på ungdomspension, mens man arbejde på at normalisere forholdet mellem pigen og forældrene. Pigen havde boet på ungdomspensionen i et par måneder og var glad for at bo der, men savnede sine forældre. Det var hendes oplevelse, at forældrene havde haft mange indbyrdes problemer som følge af de vanskeligheder, hun havde givet dem, og forældrene var netop påbegyndt parterapi for at redde deres ægteskab. Pigen frygtede, at kendskab til hendes graviditet ville være dråben, der fik det hele til at vælte for forældrene. To af samrådets medlemmer ville give tilladelse, mens et medlem af samrådet ikke fandt, at forholdet til forældrene var så afgørende belastet. Ankenævnet gav afslag. Ankenævnet fremhævede, at pigens forældre bekymrede sig om hende, at pigen og hendes forældre sammen med forvaltningen arbejdede på at normalisere forholdet. Det var ankenævnets opfattelse, at der grundlæggende var et godt forhold mellem pigen og hendes forældre, og at forældrene tog sig af hende på forsvarlig måde, og at der ikke var grund til at tro, at oplysningen om graviditeten ville få forældrene til at reagere på en måde, der ville bevirke, at pigen ville lide fysisk eller psykisk overlast. Ankenævnet er bekendt med, at samrådet efterfølgende tog sagen op til fornyet behandling og meddelte tilladelse. J.nr , 3, stk.1, nr. 6.

22 22 26-årig kvinde, der var gravid i 17. uge. Kvinden havde i nogle år opholdt sig i Holland. Efter at være kommet tilbage til Danmark boede hun nu hos sine forældre. Hun arbejdede som pædagogmedhjælper. Hun havde ikke kontakt med faderen til det ventede barn, og han var ikke bekendt med graviditeten. Hun ønskede at få uddannelse og egen bolig. Samrådet gav afslag og lagde vægt på kvindens alder, og på at hun havde arbejde og gode relationer til familie og venner. Samrådet vurderede, at kvinden samlet set havde et velfungerende liv og at omsorgen for et barn ikke ville medføre en så alvorlig belastning, at den ikke ville kunne afværges på anden måde. Over for ankenævnet uddybede kvinden begrundelsen for sit ønske om abort. Hun fremhævede bl.a., at hendes psykiske tilstand var ustabil, og at hun ikke ville kunne få den støtte fra sine forældre, som samrådet forudsatte. Ankenævnet stadfæstede samrådets afslag. Det er over for ankenævnet oplyst, at kvinden efterfølgende udviklede en depression, og at samrådet derefter gav tilladelse i medfør af lovens 3, stk. 1 nr. 1 og nr. 6. J.nr , 3, stk.1, nr. 2 og nr. 5 og 3, stk årig pige, der var gravid i 24., måske 25. uge. Samrådet gav afslag under henvisning til, at fosteret måtte antages at være levedygtigt. Ankenævnet stadfæstede. J.nr , 3, stk.1, nr årig kvinde, der var gravid i 14. uge. Kvinden havde en akademisk uddannelse og havde arbejde i en større produktionsvirksomhed. Hun havde kendt barnefaderen igennem 3 år, men de havde netop brudt forholdet. Han havde en ledende stilling i en halvoffentlig virksomhed. Samrådet gav afslag. Samrådet lagde vægt på, at kvinden var en moden, sund og rask kvinde med gode økonomiske og sociale forhold og et godt netværk. Over for ankenævnet fremhævede kvinden, at hun ikke ville være i stand til at bibeholde sit job, såfremt hun skulle føde barnet, og at det også ville betyde, at hun ikke ville have råd til at blive boende i sin lejlighed. Kvinden gjorde endvidere gældende, at det skyldtes en lægefejl, at hun havde passeret 12. uge. Hendes praktiserende læge havde fejlvurderet graviditeten, hvilket var årsag til, at der gik lang tid, inden hun blev indkaldt til scanning, hvor det så blev konstateret, at hun var længere henne end forventet. Ankenævnet stadfæstede samrådets afslag. J.nr , 3, stk.1, nr årig kvinde, der var gravid i 22. uge. Barnefaderen var et kortvarigt bekendtskab, og parterne havde ikke længere kontakt med hinanden. Kvinden havde efter studentereksamen opholdt sig et år i udlandet, og var derefter startet studier på et universitet. Hun havde netop efter en flerårig studiepause genoptaget studiet. Kvinden kunne ikke længere få SU, men levede af et rengøringsjob ved siden af studierne. Hun boede i en 2-værelses lejlighed. Samrådet meddelte afslag, idet de sociale indikatorer under hensyntagen til den fremskredne graviditet, ikke var så tungtvejende, at de kunne begrunde en tilladelse. Ankenævnet stadfæstede. J.nr , 3, stk.1, nr årig kvinde, der var gravid i 15. uge. Kvinden var samlevende med faderen til det ventede barn og parret havde i forvejen 2 børn på

23 23 henholdsvis 7 måneder og knapt 4 år. Efter at have fået mistanke om graviditeten henvendte hun sig til sin læge, der vurderede, at hun havde god tid til at overveje abort. Da hun endelig besluttede sig for abort, viste det sig ved scanningen, at hun var længere henne end forventet. Kvinden havde efter at have afsluttet 10. klasse påbegyndt flere uddannelser, men uden at gennemføre nogen af dem. Hun havde nu job i en butik. Samleveren var pt. arbejdsløs, og parrets økonomi meget anstrengt. De havde netop købt et lille hus, som trængte voldsomt til istandsættelse og som ikke var egnet til bolig for 3 små børn. Kvinden havde haft bækkenløsning, da hun var gravid med det yngste barn, og frygtede for en gentagelse, hvilket ville gå ud over omsorgen for de øvrige børn. Samrådet gav afslag. Ankenævnet fandt, at gennemførelse af svangerskabet og omsorgen for endnu et barn ville medføre en så alvorlig belastning, at det af hensyn til opretholdelsen af hjemmet og hensynet til de øvrige børn var påkrævet, at svangerskabet blev afbrudt. Ankenævnet lagde navnlig vægt på oplysningerne om boligforholdene og det forhold, at kvinden i forvejen forsørgede 2 små børn. J.nr , 3, stk.1, nr. 5 og nr.6, 3, stk årig kvinde, der var gravid i 22. uge. Kvinden var født på Filippinerne og kom til Danmark som meget lille. Kvinden boede sammen med en ældre søster hjemme hos sin mor og dennes danske mand. Kvinden gik på handelsskole og havde fritidsjob i Bilka. Barnefaderen var hendes 17-årige kæreste, der også boede hjemme hos sine forældre og som var i gang med faglig uddannelse. Moderens og hendes mand var uvid-ende om graviditeten, og det var kvinden meget magtpåliggende, at få svangerskabet afbrudt uden at de fik noget at vide, idet hun frygtede for deres reaktion. Familien beskrives af sagsbehandleren som karikeret patriarkalsk familie med dybe katolske rødder. I øvrigt syntes hverken kvinden eller hendes kæreste, at de var gamle nok og parate til at få et barn. Samrådet vurderede at fosteret var levedygtigt og gav afslag. Ankenævnet stadfæstede afslaget, men henviste blot til, at de sociale forhold ikke var så dårlige, at lovens betingelser for abort på det fremskredne tidspunkt var opfyldt. Ankenævnet fandt således ikke, at fosteret var levedygtigt. J.nr , 6, stk årig pige, der søgte om tilladelse til svangerskabsafbrydelse uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver. Pigen boede hjemme hos sine forældre, men var bange for deres reaktion. Hun oplyste, at især hendes far kunne blive meget vred og skælde voldsomt ud, men hun blev ikke slået. Hun fortalte, at hun i realiteten kun talte med sine forældre ved måltiderne, og at hun ikke kunne tale med dem om sådan noget som at gå i seng med drenge, graviditet og abort. Ankenævnet stadfæstede samrådets afslag. Ankenævnet henviste til, at kvinden kun var 14 år gammel, at hun boede hjemme og havde en rimelig kontakt med sine forældre, og at der ikke var grund til at tro, at hendes forældres reaktion ville medføre, at hun ville lide overlast. J.nr , 3, stk. 1, nr. 4 og nr årig kvinde fra Sri Lanka, der var gravid i 22. uge. Kvinden kom til Danmark 22 år gammel, og gik først på sprogskole. Hun havde været et enkelt jobtræningstilbud, men havde i øvrigt ikke haft arbejde. Hun var gift. Ægtefællen kom til Danmark fra Sri Lanka, da han var 17 år

24 24 gammel. Parret havde 2 børn, der var henholdsvis 11 år og 8 år gamle. Ægtefællen havde igennem årene haft forskelligt ufaglært arbejde, men blev fyret fra sit sidste job i juli 2003 som følge af for mange forsømmelser. Forsømmelserne skyldtes, at han på grund af ægtefællens stigende psykiske problemer i højere og højere grad måtte tage sig af familien. Under samtalen med samrådets sagsbehandler fremtrådte hun påfaldende, var vanskelig at få til at svare på spørgsmål, virkede fjern og urolig. Ægtefællen oplyste, at hun ikke kunne tage sig af noget i hjemmet, hun kunne ikke passe børnene, var passiv og kom ikke uden for hjemmet. Det var en stor belastning for ham, og han var selv ved at blive sindssyg. Kvinden blev undersøgt af speciallæge i psykiatri, der i sin erklæring konkluderede, at kvinden ikke havde nogen erkendelse af graviditeten. Hun blev i øvrigt beskrevet som klart psykotisk, uden sygdomserkendelse og ude af stand til at tage vare på sine nuværende børn og i sin nuværende tilstand heller ikke i stand til at tage vare på det kommende barn. Det antoges, at der var tale om simpel skizofreni og at kvinden uanset behandling formentlig fortsat ville have kognitive problemer, negative symptomer og manglende/defekt forældreevne. Samrådet fandt, at der hverken var social eller psykiatrisk indikation for at tillade abort. Kvinden var på det tidspunkt i 21. uge. Ankenævnet gav tilladelse under henvisning til 3, stk. 1 nr. 4 og nr. 6. Ankenævnet lagde vægt på, at kvinden i sin nuværende tilstand ville være ude af stand til at tage vare på et nyfødt barn, og at det ikke med sikkerhed kunne loves, at relevant behandling ville gøre hende i stand hertil, hvortil kom, at omsorgen for endnu et barn som følge af kvindens tilstand ville være en alvorlig belastning for kvindens øvrige børn og hendes ægtefælle. J.nr , 3, stk. 1, nr årig kvinde, der var gravid i 17. uge. Kvinden havde fast vellønnet arbejde og boede i eget hus, som hun netop var påbegyndt en ombygning af. Faderen til barnet var et tilfældigt en gangs bekendtskab, som hun ikke havde set siden. Kvinden havde netop truffet en ny kæreste og var startet på en ny tilværelse med ham. Han var bekendt med graviditeten, men hun frygtede, at han ville forlade hende, hvis hun ikke fik abort. Hun henviste desuden til, at hun havde taget et stort lån til ombygningen. Hendes økonomi var derfor så stram, at hun næppe ville kunne beholde huset, såfremt hun skulle forsørge et barn. Samrådet gav afslag og henviste til at kvinden var såvel fysisk som psykisk rask og at hun havde gode sociale forhold. Ankenævnet stadfæstede. J.nr , 3, stk. 1, nr årig kvinde, der var gravid i 15.uge. Samlevende med faderen til det ventede barn. Sammen har de i forvejen 2 børn, der er henholdsvis 3½ år og 1 år gamle. Under den sidste graviditet fik kvinden bækkenløsning i 4. måned og var stadig sygemeldt på grund af smerter. Hun kunne hverken støvsuge eller vaske gulv og hun havde svært ved at løfte den lille. Ægtefællen havde arbejde og de havde gode boligforhold. Parret havde ingen større økonomiske problemer. Det var bekræftet fra kvindens læge, at hun stadig havde gener fra bækkenløsning i svær grad. To af samrådets medlemmer stemte for at give tilladelse, idet de fandt, at kvinden fysik var så belastet, med risiko for forværring, at det samlet set kunne gå ud over kvindens og familiens trivsel. Disse medlemmer lagde også vægt på, at kvinden i

25 25 forvejen havde 2 små børn, hvoraf det mindste endnu ikke kunne gå, og at kvinden ville få vanskeligere ved at vende tilbage til sit erhverv. Et samrådsmedlem stemte for ikke at give tilladelse og henviste til, at der ikke var økonomiske grunde til abort, og at der kunne tilrettelægges behandling, der som minimum sikrede, at der ikke skete yderligere udvikling af de aktuelle problemer med bevægeapparatet. Ankenævnet gav tilladelse og henviste til de grunde, som samrådets flertal havde anført. J.nr , 3, stk. 1, nr årig kvinde i fast samlivsforhold var gravid i 19. uge. Parret havde i forvejen en søn på 2 år, og ønskede svangerskabet afbrudt, da der hos det ventede barn var konstateret en kromosom-abnormitet i form af 47XYY. Parret havde søgt oplysninger via Internettet og havde kontaktet 2 læger med speciale inden for dette felt. De indhentede oplysninger gav udtryk for, at kromosom-abnormiteten indebar en betydelig risiko for fysiske og psykiske fejl, specielt i form af mental retardering. Ankenævnet indhentede en udtalelse fra Rigshospitalets Klinisk Genetisk Afdeling, hvoraf fremgik, at børn født med XYY har tendens til at være højere, mere fysisk aktive, med en lidt kortere lunte og en let øget tendens til indlæringsproblemer i forhold til gennemsnittet og med IQ i normalområdet. De mest pessimistiske angivelser af IQ angiver, at XYYere har en IQ, der er point lavere end deres søskende. Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse. Ankenævnet fandt ikke, at der var fare for, at barnet ville få en legemlig eller sjælelig lidelse, der var så alvorlig, at den kunne begrunde tilladelse til svangerskabsafbrydelse. Ankenævnet lagde vægt på, at det ventede barn udviklingsmæssigt måtte forventes i det væsentlige at ligge inden for, hvad der må betegnes som normalområdet. De øvrige beskrevne abnormiteter, såsom tendens til høj vækst, højt aktivitetsniveau og kort lunte, var efter ankenævnets vurdering egenskaber, der ikke kan betegnes som alvorlige lidelser. J.nr , 3, stk. 1, nr. 6 og 3, stk årig kvinde, der var gravid i 26. uge. Kvinden og hendes kæreste, der var far til det ventede barn, var begge studerende og boede i et sommerhus. Graviditeten kom helt bag på dem, idet kvinden til stadighed havde taget P-piller. Ingen af dem følte sig parate til at få et barn. Samrådet gav afslag under henvisning til at fosteret var levedygtigt. Ankenævnet stadfæstede. J.nr , 3, stk. 1, nr. 1 og nr årig kvinde var gravid i 19. uge. Hendes ønske om abort var begrundet med, at det ikke var hendes nuværende kæreste, der var far til barnet. Nuværende kæreste ville ikke have noget med barnet at gøre, og kvinden frygtede, at han ville forlade hende, hvis hun skulle gennemføre graviditeten. Kvinden, der havde egen lejlighed, havde god støtte i begge sine forældre og en 17-årig søster. Indtil graviditeten blev konstateret, havde hun haft et fast misbrug af euforiserende stoffer, og hun frygtede, at hun ville falde tilbage i misbruget, såfremt hun fik afslag på abort. Ankenævnet indhentede psykiatrisk speciallægeerklæring, hvoraf fremgik, at kvinden fremtrådte med en påfaldende mangel på ansvarsfølelse, og at hun ikke synes at kunne reflektere over, hvad

26 26 der sker i hendes liv. Det fremgik endvidere af erklæringen, at kvinden var ganske umoden af sin alder, idet hendes personlighedsmæssige udvikling syntes stort set at være standset ved 16-årsalderen. Det blev endelig anført, at det måtte befrygtes, at et afslag ville medføre, at hun genoptog sit misbrug. Ankenævnet ændrede samrådets afgørelse og gav tilladelse til svangerskabsafbrydelse. Ankenævnet lagde vægt på oplysningerne om kvindens umodenhed og tidligere stofmisbrug, og skønnede på den baggrund, at kvinden ikke for tiden ville være i stand til at tage vare på et barn på forsvarlig måde, ligesom der ville være en betyde risiko for, at hun ville genoptage sit stofmisbrug med fare for forringelse af sit helbred. J.nr , 3, stk. 1, nr årig kvinde var gravid i 22. uge. Hun var kommet til Danmark som 15-årig, og havde med delvis støtte fra social- og sundhedsforvaltningen gået på hotel- og restaurationsskole, som hun var sprunget fra på grund af graviditeten. Med kommunens hjælp havde hun fået en lille lejlighed på 20 m 2 til en husleje på kr. månedlig inkl. varme. Hun havde aktuelt ingen indtægter, og klarede sig for opsparede midler. Hun regnede på sigt med at klare sig uden hjælp fra kommunen, idet hun ville arbejde ved siden af uddannelsen, som hun regnede med at genoptage. Kvinden var gravid med sin kæreste, men forholdet var brudt. De havde ikke anvendt nogen form for beskyttelse under samlejerne. Kvinden ønskede oprindeligt at beholde barnet, men efter bruddet med barnefaderen, og familiens reaktion og manglende støtte, mente hun ikke, at hun ville være i stand til at tage sig af et barn alene. Barnefaderen havde på intet tidspunkt ønsket at få et barn med kvinden, som havde bildt ham ind, at hun brugte p-piller. Samrådet afslog at give tilladelse abort. Samrådet lagde ved afgørelsen vægt på, at graviditeten var så fremskreden, at fostret måtte anses for at være levedygtigt. Samrådet lagde endvidere vægt på, at der ikke gives tilladelse til abort af sociale grunde efter udløbet af uge med mindre, der er tale om helt særlige forhold. Abortankenævnet fandt ikke grundlag for at antage, at fostret var levedygtigt i 22.uge, men stadfæstede alligevel afgørelsen. Ankenævnet fandt ikke, at kvindens sociale forhold var så dårlige, at lovens betingelser for abort på det fremskredne tidspunkt var opfyldt. J.nr , stk.1, nr. 5 og nr årig pige var gravid i 20. uge. Hun boede hjemme hos sine forældre sammen med 2 brødre og havde haft en god og tryg opvækst og altid klaret sig godt med gode relationer til familie, skole og omgangskreds. Hun var netop blevet optaget på sit drømmegymnasium, som hun frygtede, at hun måtte opgive, og hun kunne ikke overskue at blive mor i så ung en alder. Pigen var blevet gravid med sin kæreste, som hun var glad for. De havde anvendt prævention, men kondomet gik i stykker én gang, og hun tog derefter fortrydelsespille. Pigen havde to gange konsulteret egen læge, som burde have opdaget graviditeten. Samrådet afslog abort, idet samrådet fandt, at pigens alder ikke i sig selv var til hinder for, at hun kunne varetage omsorgen for et barn med den støtte, hun kunne få af sin kæreste, forældre og socialforvaltningen. Pigens moder gjorde overfor ankenævnet gældende, at der var tale om en lægelig fejl. Hun var selv nyopereret i brystet, led af svær astma, fødevareallergi samt slidgigt i knæet. Hun

27 27 anførte, at hun trods alt klarede et fuldtidsarbejde, men intet yderligere overskud havde til at hjælpe sin datter med et barn. Ankenævnet indhentede til brug for sagens behandling en udtalelse fra egen læge, der bekræftede moderens oplysninger, og tillige udtalte, at faderen næppe tog del i familiens daglige gøremål. Lægen var meget bekymret for et barns fremtid i dette hjem. Ankenævnet ændrede samrådets afgørelse og gav tilladelse til svangerskabsafbrydelse. Ankenævnet var enig med samrådet i, at pigens alder i sig selv ikke var til hinder for, at hun kunne varetage omsorgen for et barn, dog under den forudsætning, at der var gode sociale forhold og støtte fra den nærmeste familie. Efter oplysningerne om familiens situation, herunder moderens helbredstilstand og manglende overskud, fandt nævnet ikke, at disse forudsætninger var til stede. J.nr , 3, stk. 1, nr årig kvinde var gravid i 15. uge. Hun var uddannet som faglært landmand og skulle starte på en videregående uddannelse som jordbrugsteknolog. Hun boede hos sine forældre, men skulle i den nærmeste fremtid flytte i egen lejlighed sammen med sin kæreste, der også var far til det ventede barn. Barnefaderen arbejdede for at hjælpe sine forældre økonomisk fuld tid på deres landbrug uden at få egentlig løn. Når kvinden startede sin videregående uddannelse, ville de således ikke have nogen fast indtægt. Hun fandt derfor ikke, at hun havde noget at tilbyde et barn, før hun var færdig med sin uddannelse. Ved ankenævnets behandling af sagen fremhævede kvinden, at hun frygtede, at et barn ville være så stor en belastning, at hendes og kærestens forhold ville gå i stykker. Ankenævnet stadfæstede samrådets afslag. Ankenævnet fandt, at den omstændighed, at graviditeten var ubelejlig i forhold til kvindens uddannelsesplaner, ikke i sig selv kunne begrunde en tilladelse. J.nr , 3, stk årig kvinde var gravid i 25. uge. Graviditeten var oprindeligt ønsket, men kvindens kæreste, der var 37 år og i forvejen havde 3 børn med 2 forskellige mødre, havde helt fra begyndelsen afvist at ville have flere børn. Han var nu endt med helt at sige fra overfor barnet, og var fraflyttet deres fælles bolig. Kvinde oplevede nu, at hun havde begået en fejl og havde stor skyldfølelse. Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse, da fostret måtte antages at være levedygtigt. J.nr , 3, stk.1, nr årig kvinde var gravid i 15. uge. Hun ønskede svangerskabet afbrudt, idet hun var i et skrantende og utrygt parforhold, som hun overvejede at bryde ud af. Parret boede i barnefaderens lejlighed, og kvinden betalte ikke husleje. Udsigten til at skulle være alene med et barn var uoverskueligt for hende. Ved ankenævnets behandling af sagen fremhævede hun, at egen læge havde fejlvurderet graviditets længde, hvilket havde givet hende indtryk af, at hun havde god tid til at overveje, om hun ønskede svangerskabet afbrudt. Kvinden var ansat i det offentlige som kontorassistent. Hun var både fysisk og psykisk rask. Ankenævnet stadfæstede samrådets afgørelse. Ankenævnet fandt, at kvinden havde gode sociale forhold, også selv om parforholdet måtte