Kærgård. Røj Mose Røjhus Asbo Bæk Stavshede Plantage. Engvang. Sekærgård. Gestenkær. Gestenlund. Gesten Å Langbjerg Plantage.

Transkript

1 !!!!!!!!!!!!!!!!! vedtaget Tillæg 44 KOMMUNEPLAN Vejen Kommune Kærgård Sekærgård Engvang Solvang Røj Mose Røjhus Asbo Bæk Stavshede Plantage Gestenkær Bremerholm Gestenlund Nørgård Røjgård Lysgår Drostrup Å Vigård Bygholm Hegnslund Hedehus Gesten Å Langbjerg Plantage Mariegård Bækholm Røjvang Engdal rd Kærholm Gesten Lindegård Villesholm Øster Gesten Olesminde Højmosegård Smederøj Røjskov Røjskovhus Drostrupgård Stavshede Skovsminde Højrupgård Zoar Vester Gesten Hviledal Rolighedslund Bjælkehøjgård Fuglsang Skovva Buskhøj Drostrup Petersborg Moselund Vestergår d Mosehusene Blokager Toftegård Gesten Kirke Søndergård Højager Agersgård Gesten Skov Øster Gestenskov Gejsing Skov Skovlyst Skovgård Skovgård Fønsgård Holmegård Drostrupvang Jørgensbjerg Drostrupkrog Rodbjerggård Enemarksgård Bjørnekærgård Glibstrup Skov Egely Granly Stenagergård Sandagergård Enemærke Askely elsborg Granhøjgård Højgård Højbo Abildhøjgård Krogslund Enemærke Gerninglund Revsing Skovgård Enemærkelund Nordhøj Elmegård Lillelund Holmsminde Mølgård Mølvanggård Revsing Plantage Hvidkilde Langholt Revsinggård Havgårdslund Elmely Havgård Iversminde Nørregård Glibstrup Gårde Glibstrupgård GLIBSTRUP Gejsinggård Bavn Gejsi Vestervang Højagergård Enghøjgård Vanggård Rugholm Kærgård Bavn Nørremark Elkærgård Teglgården Mariasminde ridsminde Granly Mosegård Gamst Mose Engholm Toftely Højgård Starupsminde Dalgård Ankersgård Langkærgård Rodsminde Kristinelyst Virkelyst Gamst Granhøj Solbjergslag Enghavegård Gamstgård Mølbæk Sorgenfri Nørreskovgård Bæklund Tinghøjgård Bjerregård Langdalgård Engbækgård Granly Store Andst Vanggård Fuglsanggård Rolykke Tingskovhus Sølyst Doller Kærsdalgård Vejen Anlæg Gamst Vestermark Gamst Å Petersborg Skov Petersborg Rolighed Dollerup S Grønvang Enemærke Mariasminde Lille Lundgård Abildhøj Vangbo Havgård Vejen Å Andst Vestermark Lystbo Otteshave Doll arensmark Nørrevorup Oksenvadhus VEJEN Oksenvadgård ØSTERMARK Lille Lundgård Brogård Korsvang Elmelund Lundgård Damgård Roved Lervang Hørregård Andst Station Højbo Højgård Rådbjerg 56m Andst Fælled Gammeleje Oddeshave Rådbjerggård Eskebjerg Slotsb Kornvang Nagbøl Skov Lundgårdenge Rovedgård Ravnsbjerggård Nyvang Holsted Brørup Vejen Rødding August 2013

2 Indholdsfortegnelse Beliggenhed Baggrund Formål Redegørelse for grundvandsforhold Placering i OSD og NFI Mulighed for slagtning, filetering og pakning Rammer Vedtagelsespåtegning Offentlig bekendtgørelse Bilag Layout & Tryk: Tekst & Foto: Kort og luftfoto: Vejen Kommune Vejen Kommune KortCenter.dk, Kort- og Matrikelstyrelsen, Cowi, BlomInfo, JW Luftfoto og Vejen Kommune

3 J Kommuneplantillæg 44 Beliggenhed tillægget omfatter et område, som er beliggende i det åbne land, nordøst for Vejen og umiddelbart nord for Esbjergmotorvejen. Lokalplanområdet er afgrænset mod syd af Haugårdsvej og mod øst af Rugholmvej. Området omfatter et areal på ca m² og er angivet med en orange streg på nedenstående kortudsnit. Området er omfattet kommuneplanens rammebestemmelser for område 20.B.01. GARTNERKOLONIEN VANGGÅRDSVEJ GRØNNEVEJ HAUGÅRDSVEJ HAUGÅRDSVEJ Mål: 1: Overføres til rammeområde 1.E.22 ESBJERGMOTORVEJEN KÆR Baggrund Baggrunden for tillægget et konkret ønske fra Vejen byråd om at give virksomheden AquaPri mulighed for at opføre indendørs faciliteter til opdræt af fisken sandart. Formål Tillægget er udarbejdet med henblik på, at: ændre rammebestemmelserne for område 20.B.01 fastlægge den maksimale bygningshøjde og den maksimale bebyggelsesprocent for området, fastligge at området kun må anvendes til erhvervsformål, nærmere betegnet akvakultur. I forbindelse med fiskeopdrættet må der etableres Vejen Kommune 3

4 Kommuneplantillæg 44 gyllebeholdere, faciliteter til aflivning, slagtning, filetering og pakning af fisk der er opdrættet på stedet, samt overnatningsfaciliteter til medarbejdere. Herudover må der ikke foregå yderlig forædling af fiskeprodukter. Arealet der overføres fremgår af kortudsnit på forgående side. Redegørelse for grundvandsforhold Lokalplanområdet ligger i et området med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og i et nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). Se kort til venstre. Et mindre areal mod sydøst ligger dog uden for OSD- og NFI-området. Den rådgivende ingeniørvirksomhed COWI har lavet en OSD-redegørelse for projektet. Den samlede redegørelse findes i bilaget. I redegørelsen er den samlede vurdering: Anvendelse: Erhverv, Miljøklasse 1,4 Kortlægning: OSD og NFI Planforhold: Der er tale om ændring af rammebestemmelserne for areal på m2, hvor områdets rammebestemmelser ændres til erhverv, akvakultur. Grundvandsdannelse: Befæstelsesgraden forventes ændret på grund af etablering af nye bygninger og parkeringsarealer. Arealudlægget vil således lokalt kunne have indflydelse på grundvandsdannelsen. Forureningsrisiko: Arealanvendelse med akvakultur indebærer kun minimal forureningsrisiko over for grundvandet. Fiskeopdrætsanlægget er ikke omfattet af risikovirksomhed og der vil ikke være oplag af hjælpestoffer i større mængder. Oplag og håndtering af miljøfremmede stoffer reguleres i virksomhedens miljøgodkendelse. Anlægget vil producere slam, der skal behandles og bortskaffes. Der er planlagt at slammet skal bruges som gødning til energibeplantningen, der skal forsyne anlægget med energiafgrøder. Udbringning sker efter reglerne i Slambekendtgørelsen. Vejen Forsyning A/S kildeplads ved Gamst har en indvindingsboring inden for arealudlægget (DGU nr. Vejen Kommune 4

5 Kommuneplantillæg ). Omkring boringen udlægges en beskyttelseszone på 25 m, hvor der ikke må gødes og sprøjtes med pesticider. I den kommende kommunale indsatsplan for beskyttelse af grundvandet og i forbindelse med udlæg af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) /9/, kan arealet omkring indvindingsboringen evt. blive udvidet. Det er som udgangspunkt forbudt at nedsive spildevand i jorden eller etablere andre anlæg, der kan forurene jorden eller grundvandet indenfor dette område. Retningslinjer for grundvandsbeskyttelse skal skrives ind i kommuneplanen og kan desuden skrives ind i den kommende indsatsplan for området. Samlet vurdering: Den fremtidige arealanvendelse kommer til at omfatte erhverv på linje med landbrugserhverv. Det vurderes, at de nye rammebestemmelser ikke giver anledning til væsentlig forøget forureningsrisiko. Grundvandsdannelsen kan dog lokalt blive påvirket i negativ grad ved etablering af bygninger og befæstelse. Kommune- og lokalplan skal jf. vandplanens retningslinjer indeholde retningslinjer, som sikrer, at udviklingen i området ikke sker i strid med grundvandsinteresserne. Placering i OSD og NFI I trinmodellen for byudvikling i OSD og NFI er udgangspunktet at disse områder bør friholdes medmidre der ikke er andre alternative placeringer. Der skal være vægtige planmæssige hensyn for at retfærdiggøre byudvikling i OSD og NFI. Det planlagte anlæg til fiskeopdræt er et innovativt og bæredygtigt projekt. Der er ikke blevet opført lignende anlæg før i Danmark og der er i planloven ikke taget hensyn til denne type fiskeopdræt. I planloven kategoriseres fiskeopdræt som industri og skal derfor placeres i et erhvervsområde. Anlægget har stor lighed med andre husdyrbrug som for eksempel svineavl, som placeres i landzone. Der er dog ikke de samme lugtgener eller det samme medicinforbrug forbundet med fiskeopdræt. Virksomheden har indtil videre ikke haft behov for brug af medicin i produktionen af sandart. Vejen Kommune vil gerne støtte virksomheder, som udvikler produktionsmetoder af fødevarer, som forurener Vejen Kommune 5

6 Kommuneplantillæg 44 mindre, bruger mindre energi og udleder mindre CO 2. Området som anlægget skal ligge i er allerede lokalplanlagt. Lokalplan nr. 27 tillader opførsel af store vækst drivhuse og tilknyttede boliger. Området er blevet delvist byggemodnet. Den terrænregulering der er sket i området, som en del af byggemodningen, gør det mindre anvendeligt til landbrugsjord. Der er en vandboring på området, som virksomheden overtager. Vejen Kommune vurderer, at det er en egnet placering for virksomheden. Der er ikke tilsvarende områder andre steder i kommunen. Den fremtidige arealanvendelse er ikke i strid med grundvandsinteresserne. Området vil blive drevet på samme niveau som ved en fortsat landbrugsdrift. Udledning af næringsstoffer fra produktionen vil blive styret gennem miljøgodkendelsen og slambekendtgørelsen. Mulighed for slagtning, filetering og pakning Sandarten er en eftertragtet og forholdsvis dyr fisk, og det er afgørende for virksomheden at kunne levere et færdigt produkt af høj kvalitet. Hovedparten af fiskene forventes at blive solgt som rund fisk, men der er også et vigtigt kundesegment der efterspørger frosne fileter. Den absolut bedste kvalitet på de frosne fileter, opnås hvis fisken fileteres straks efter aflivningen, inden dødsstivheden indtræffer, og øjeblikkelig indfryses. Den relative beskedne produktionsmængde gør at det miljømæssigt og økonomisk, er meget uhensigtsmæssigt, dagligt at skulle fragte fisk til slagtning andet steds. Baggrunden herfor ligger dels i, at sandarten er en meget stressfølsom fisk, og forholdet mellem vand og fisk ved transporten er derfor, 20 tons vand, til 2 tons fisk. Miljømæssigt vil det ligeledes være en væsentlig fordel at slagte en del af produktionen på stedet, og dermed spare mange tunge transporter af hovedsagelig vand. Den sparede CO 2 udledning vil være betragtelig. Afsnittet til slagtning og filetering er af et meget begrænset omfang, og lokalplanen opstiller nogle afgrænsninger i forhold til denne funktion. Vejen Kommune 6

7 Kommuneplantillæg 44 Det skal blandt andet foregå i de allerede planlagte produktionsbygninger til selve fiskeopdrættet. Der bliver således ikke tale om en selvstændig beliggende bygning til slagtning og filetering. Arbejdsarealet hvor fiskene aflives, slagtes og fileteres, må arealmæssigt ikke overstige 200 m 2, og der må kun bearbejdes fisk der er produceret på stedet. Rammer Området er beliggende i rammeområde 20.B.01. I henhold til kommuneplanens nuværende rammebestemmelser for område 20.B.01 er følgende gældende for lokalplanlægning inden for området: Rammeområde 20.B.01 Fremtidig anvendelse Jordbrugsparceller Zoneforhold nuværende Landzone Zoneforhold fremtidigt Landzone Grundstørrelse Max m 2 Bebyggelses % Max. 25 % Bygningshøjde Max. 8,5 m Etageantal Max. 1½ Antal p-pladser 2 pr. bolig ved åben-lav Butiksstørrelse - egne produkter Mindste miljøklasse Højeste miljøklasse Øvrige bestemmelser Se øvrigt generelle rammebestemmelser. Vejen Kommune 7

8 Kommuneplantillæg 44 I forbindelse med vedtagelse af kommuneplantillæg 44 vil følgende fremover være gældende for lokalplanlægning inden for det ny rammeområde 1.E.22: Rammeområde Fremtidig anvendelse Erhvervsformål - akvakultur Område kun må anvendes til erhvervsformål, nærmere betegnet akvakultur. I forbindelse med fiskeopdrættet må der etableres gyllebeholdere, faciliteter til aflivning, slagtning, filetering og pakning af fisk der er opdrættet på stedet, samt overnatningsfaciliteter til medarbejdere. Herudover må der ikke foregå yderlig forædling af fiskeprodukter. Zoneforhold nuværende Landzone Zoneforhold fremtidigt Landzone Grundstørrelse Bebyggelses % Max 10 % Bygningshøjde Max. 15 m Etageantal Antal p-pladser Butiksstørrelse - egne produkter Mindste miljøklasse Højeste miljøklasse Øvrige bestemmelser Se øvrigt generelle rammebestemmelser. Vejen Kommune 8

9 Kommuneplantillæg 44 Vedtagelsespåtegning Forslaget er i henhold til 24 i lov om planlægning vedtaget af Vejen Byråd den til offentlig fremlæggelse i 8 uger. Lokalplanen er i henhold til 27 i lov om planlægning vedtaget endeligt af Vejen Byråd den På Byrådets vegne Egon Fræhr / Ole Slot borgmester kommunaldirektør Offentlig bekendtgørelse Forslaget er i henhold til 24 i lov om planlægning offentlig bekendtgjort den Lokalplanen er i henhold til 30 i lov om planlægning offentlig bekendtgjort den Vejen Kommune 9

10 Bilag - OSD-redegørelse Kommuneplantillæg 44 Vejen Kommune 10

11 JULI 2013 VEJEN KOMMUNE UDLÆG AF AKVAKULTURANLÆG I OSD REDEGØRELSE

12

13 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk JULI 2013 VEJEN KOMMUNE UDLÆG AF AKVAKULTURANLÆG I OSD REDEGØRELSE PROJEKTNR. A VERSION 1.2 UDGIVELSESDATO 17. juli 2013 UDARBEJDET JJC KONTROLLERET JDAM GODKENDT LBHN

14

15 5 INDHOLD 1 Indledning og baggrund Retningslinje 40 og 41 og krav til redegørelsen Byudvikling i OSD aktiviteter Arealudlæg i NFI OSD, NFI og forslag til kommuneplan Læsevejledning 15 2 Planforhold Bymønster i forhold til OSD og NFI Nyt arealudlæg i OSD 16 3 Vandforsyning i Vejen Kommune Forsyningsstruktur Planlægning 21 4 Grundvandsressourcen Grundvandsforhold, generelt Status for kortlægning Områdeudpegninger Geologiske forhold Hydrogeologiske forhold 26 5 Tiltag til grundvandsbeskyttelse Lovgivningens rammer 30 6 Vurdering af arealudlæg i forhold til grundvandsinteresser Rammeområde 1.E.22 Akvakulturanlæg 33 7 Referencer 35

16

17 7 1 Indledning og baggrund Vejen Kommune stiller forslag om ny lokalplan samt kommuneplantillæg for etablering af et akvakulturanlæg på et areal beliggende mellem Rugholmvej og Haugårdsvej. Området er beliggende i et område med særlig drikkevandsinteresser (OSD) og nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). Ifølge den statslige udmelding til kommuneplan 2013 kræver dette en særlig redegørelse i henhold til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 /1/. De statslige vandplaner blev i december 2012 ophævet, men Naturstyrelsen har i april 2013 præciseret, at kravet om redegørelse fortsat er gældende. Dette notat udgør den redegørelse, som ifølge den statslige udmelding skal foreligge i forbindelse med arealudlægget for etablering af et akvakulturanlæg på et areal beliggende mellem Rugholmvej og Haugårdsvej. 1.1 Retningslinje 40 og 41 og krav til redegørelsen Vandplanernes retningslinje 40 handler om placering og indretning af anlæg inden for allerede kommune- og lokalplanlagte erhvervsarealer samt udlæg af nye arealer til aktiviteter og virksomheder, der kan indebære en forurening af grundvandet. Retningslinje 41 handler om udlæg af arealer til byudvikling inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse. Retningslinjernes ordlyd fremgår af nedenstående tekstboks 1. 40) Ved placering og indretning af anlæg indenfor allerede kommune- og lokalplanlagte erhvervsarealer samt ved udlæg af nye arealer til aktiviteter og virksomheder, der kan indebære en risiko for forurening af grundvandet, herunder deponering af forurenet jord, skal der tages hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede som ikke udnyttede grundvandsressourcer i områder med særlige drikkevandinteresser samt indenfor indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Særligt grundvandstruende aktiviteter må som udgangspunkt ikke placeres inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til almene vandforsyninger med krav om drikkevandskvalitet, der ligger uden for disse. Som særligt grundvandstruende aktiviteter anses f.eks. etablering af deponeringsanlæg og andre virksomheder, hvor der forekommer oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter, herunder organiske opløsningsmidler, pesticider og olieprodukter. 41) Områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal så vidt muligt friholdes for udlæg af arealer til byudvikling. Der kan dog udlægges arealer til byudvikling, hvis det kan godtgøres, at der ikke

18 8 er alternative placeringer, og at byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Ved byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal det af kommune- og lokalplaners retningslinjer fremgå, hvordan grundvandsinteresserne beskyttes. Tekstboks 1 Retningslinjer 40 og 41 i den statslige udmelding i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande /1/. Naturstyrelsen har til udmeldingen af statslige interesser til kommuneplanlægningen i oktober 2012 udarbejdet et notat om, hvordan kravene i vandplanernes retningslinjer 40 og 41 opfyldes /1/. Nærværende redegørelse er opbygget med Naturstyrelsens notat som udgangspunktet. Forudsætningen for byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD er, at den statslige kortlægning af grundvandet er gennemført. Hvor den statslige kortlægning ikke er afsluttet, har kommunen tre muligheder: 1) at gennemføre kortlægningen selv, 2) at vente til kortlægningen er afsluttet, eller 3) at tage udgangspunkt i, at området har status som NFI. Kortlægningen af OSD, hvor akvakulturanlægget ønskes placeret, forventes først afsluttet og overleveret til Vejen Kommune i De eksisterende OSD og NFI er udlagt i forbindelse med Regionplan Området, hvor der skal ske arealudlæg til akvakulturanlægget, er i Regionplanen udpeget som NFI. De krav, som den kommunale redegørelse for byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande skal opfylde, fremgår af tekstboks 2. Redegørelsen skal fremgå af kommuneplanen/kommuneplantillægget. Der opfordres til en forudgående dialog med NST. Redegørelsen skal omfatte hele kommunens OSD og indvindingsoplande, og skal som minimum beskrive vægtning af de statslige interesser, bymønster i forhold til OSD og indvindingsoplande, det særlige behov for udlæg i OSD og indvindingsoplande, restrummelighed samt muligheden for alternative placeringer. Der skal ligeledes redegøres for uudnyttede arealudlæg i OSD og indvindingsoplande. Redegørelsen skal præsentere opdaterede kort om beliggenhed af OSD og indvindingsoplande, som er opdaterede ift. kommunens seneste viden. Grundvandsressourcens størrelse, naturlige beskyttelse og kvalitet mht. naturligt forekommende og evt. forurenende stoffer skal beskrives. Forsyningssituationen i kommunen skal beskrives og vurderes; i det omfang det er relevant, skal tillige forsyningssituationen i evt. kommuner man leverer vand til eller modtager vand fra beskrives og vurderes. Forholdet til vandplanerne og til de kommunale handleplaner og indsatsplaner til grundvandsbeskyttelse skal vurderes. Befæstelsesgrad og forhold til grundvandsdannelse skal vurderes. Arealanvendelse skal vurderes i forhold til grundvandsinteresser, med udgangspunkt i listen i bilag 1 over forskellige former for byudvikling og anden ændret arealanvendelse. Tekstboks 2 Trin 1 - krav til den kommunale redegørelse for byudvikling og anden ændret arealanvendelse i OSD og indvindingsoplande (fra den statslige udmelding).

19 9 I NFI er grundvandet mere sårbart, og derfor stilles der større krav til redegørelsen her. De supplerende krav, som stilles til redegørelsen i forbindelse med planlægning i NFI, kaldes trin 2 og fremgår af tekstboks 3. Redegørelsen for OSD og indvindingsoplande skal inkludere NFI og præsentere opdaterede kort med kommunens seneste viden. Behovet for at byudvikle i NFI skal beskrives, herunder en afvejning i forhold til øvrige planlægningsmæssige interesser. Konsekvens af en konkret anvendelse i NFI skal vurderes (risikovurdering i forhold til hydrogeologiske forhold). Tekniske tiltag, der er påkrævet for at sikre en ekstra grundvandsbeskyttelse, skal beskrives. Tekstboks 3 Trin 2 - supplerende krav til redegørelsen i nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og områder, der endnu ikke er kortlagt (fra den statslige udmelding). Hvis den statslige grundvandskortlægning for et område ikke er afsluttet, må kommunen tage udgangspunkt i det foreliggende grundlag. Redegørelsen forventes ikke at være på samme detaljeringsniveau som en statslig kortlægning, men dog fyldestgørende i forhold til de angivne emner. 1.2 Byudvikling i OSD aktiviteter Naturstyrelsens notat om byudvikling i OSD indeholder tre lister over placering af forskellige former for byudvikling i forhold til grundvandsinteresser. Listerne kaldes henholdsvis tilladelseslisten, opmærksomhedslisten og forbudslisten. Aktiviteter på tilladelseslisten kan placeres i OSD og NFI i særlige tilfælde når der er en god planmæssig begrundelse. Listen omfatter virksomheder og anlæg, som er kendetegnet ved at have ingen eller kun ubetydelige oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter. Anlæggene kan ligge i NFI, hvis tekniske tiltag sikrer grundvandsbeskyttelsen. Tilladelseslisten er vist nedenfor (Tabel 1-1). Tabel 1-1 Tilladelseslisten. Virksomheder og anlæg, som er kendetegnet ved at have ingen eller kun ubetydelige oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter /1/. Byudviklingstype Eksempler Boliger Hotel/restaurant/konference* Kontorer Service Kulturelle formål Fritidsformål Undervisning og institutioner Feriehusudlejning, pengeinstitutter, butikker mm. Medborgerhus, museum mm. Naturcenter, klub, vandrerhjem mm. Gymnasium, børneinstitutioner mm.

20 10 Rekreative anlæg Tekniske anlæg Grønne områder, naturcenter mm. Antenneanlæg, vindmøller, pumpestationer mv. * Gælder dog ikke badelande, svømmebade mv. (se opmærksomhedslisten) Opmærksomhedslisten omfatter potentielt grundvandstruende virksomheder og anlæg, som er kendetegnet ved at have oplag af eller anvende mobile forureningskomponenter. Det skal i hvert tilfælde vurderes, om de kan placeres i OSD. Anlæggene kan som udgangspunkt ikke placeres i NFI. Der er dog mulighed for at undtage udvidelse af allerede kommuneplanlagte uudnyttede områder og udvidelser af eksisterende anlæg. Opmærksomhedslisten ses nedenfor (Tabel 1-2). Tabel 1-2 Opmærksomhedslisten. Potentielt grundvandstruende virksomheder og anlæg, som er kendetegnet ved at have oplag af eller anvende mobile forureningskomponenter /1/. Byudviklingstype Eksempler Shredder-anlæg Anlæg for nyttiggørelse eller bortskaffelse af farligt affald - Autoophugningspladser - Autolakererier, benzinstationer o. lign.. Overfladebehandling af metaller og plast med kemikalier. Overfladebehandling med organiske opløsningsmidler - Asfaltfabrikker Større oplag af organiske eller uorganiske produkter, kemikalier o. lign., herunder plantebeskyttelsesmidler Virksomheder der fremstiller eller håndterer de nævnte kemikalier og produkter Større produktion af glas og mineraluld Virksomheder der fremstiller eller håndterer de nævnte kemikalier og produkter. Farve-, lak- og limfabrikker Glasværker Glasuld- og Mineraluldsfabrikker Renserier Virksomheder der fremstiller skumplast og andre polymere materialer - Træimprægneringsvirksomheder - Garverier - Større nedgravede tanke og rørledninger med olie og kemikalier* Mindre oplag af olie og benzin -

21 11 Byudviklingstype Lufthavne, flyvestationer og flyvepladser Eksempler Alle arealer der kan være udsat for potentiel forurening. Kalkværker - Svømmehaller, svømmebade, badelande, skøjtehaller Biogasanlæg** Komposteringsanlæg Anlæg der er omfattet af listepunkt k 214 * Gælder ikke villaolietanke under 6000 l ** Jf. planlovens 11a Forbudslisten indeholder særligt grundvandstruende virksomheder og anlæg. Disse anlæg har større oplæg af mobile forureningskomponenter. Anlæggene må ikke ligge i OSD. Dog er der mulighed for undtagelse ved udvidelse af allerede eksisterende virksomheder og allerede kommuneplanlagte uudnyttede områder. Tabel 1-3 Forbudslisten. Særligt grundvandstruende virksomheder og anlæg /1/. Byudviklingstype Deponeringsanlæg Jordrenseanlæg - Eksempler Flyveaske-, slagge- og forurenet jorddeponi. Fyldpladser og specialdepoter Deponier godkendt efter listepunkt k 105, k 207 eller k 208 i godkendelsesbekendtgørelsen. - Stålvalseværker, jern- og metalstøberier Tjæredestillationsanlæg Store transportvirksomheder Store oplag af mineralolieprodukter Godsbanestationer, transportcentre, vareterminaler og lignende Kraftværker og kraftvarmeværker Olieraffinaderier Andre store olielagre 1.3 Arealudlæg i NFI I nitratfølsomme indvindingsområder er kravene til redegørelsen større. Her suppleres med en risikovurdering i forhold til de hydrogeologiske forhold, og der stilles større krav til planmæssige begrundelser for udlægget (trin 2). For erhvervsområderne er der angivet miljøklasser i overensstemmelse med Naturstyrelsens håndbog om miljø og planlægning /2/. Der er defineret syv klasser, som

22 12 er beregnet til at bestemme afstandskrav til beboelse. Kravene er kun i begrænset omfang anvendelige i forhold til grundvandsbeskyttelsen. Tabel 1-4 Miljøklassificering af erhvervsområder. Efter /2/. Klasse Virksomheder Grundvandsforhold 1 Forretninger, liberale erhverv, kontorer og småværksteder med butik. 2 Bogbinderier, elektronikværksteder og. f.eks. laboratorier. 3 Håndværksprægede virksomheder og visse servicevirksomheder. 4 Levnedsmiddelfabrikker og mindre, overfladebehandlende virksomheder, herunder autolakerier. 5 Maskinfabrikker, betonfabrikker og farve- og lakindustrivirksomheder. 6 Asfaltfabrikker, slagterier, større maskin- og betonfabrikker samt jernstøberier 7 Medicinal- og pesticid- produktion og kraft- og stålvalseværker. Kan sidestilles med boliger meget begrænset grundvandsrisiko Mulighed for anvendelse af opløsningsog affedtningsmidler Kan oftest sidestilles med boliger meget begrænset grundvandsrisiko Mulighed for anvendelse af opløsningsog affedtningsmidler Mulighed for anvendelse af opløsningsog affedtningsmidler Mulighed for anvendelse af opløsningsog affedtningsmidler Mulighed for anvendelse af opløsningsog affedtningsmidler mm. Arealet, som i lokalplanen er udlagt til akvakulturanlæg, er beliggende i et eksisterende NFI. For fremtidige arealudlæg i NFI er det nødvendigt at foretage en nærmere vurdering af, hvilke typer af anlæg inden for den enkelte miljøklasse, der vil være acceptable inden for de enkelte arealudlæg. Desuden skal der, hvor det er relevant, opstilles relevante retningslinjer for grundvandsbeskyttelsen inden for OSD.

23 OSD, NFI og forslag til kommuneplan % af Vejen Kommune er omfattet af OSD. Hele OSD i kommunen og indvindingsoplande uden for OSD er kortlagt som nitratfølsomme (NFI). OSD og NFI fremgår af figur 1-1 og Figur 1-2. Figur 1-1 Afgrænsning af OSD og beliggenhed af nyt udlæg. Mod sort er vist kommunegrænsen, med blåt er vist OSD, mens grøn markerer område med drikkevandsinteresser (OD). Udlæg er vist med rød prik. OSD udgøres af de grundvandsdannende arealer til de grundvandsressourcer, som skal danne grundlag for den fremtidige indvinding af drikkevand i Vejen Kommune. Naturstyrelsen foretager en detaljeret hydrogeologisk kortlægning af OSD for at kortlægge grundvandets sårbarhed. Områder, der er sårbare over for nitrat, udpeges som NFI. I NFI er kravene til grundvandsbeskyttelsen større end i områder uden for NFI, jf. afsnit 1.3. Når Naturstyrelsen har afsluttet den hydrogeologiske kortlægning i Vejen Kommune, afleveres resultaterne til kommunen. Kommunen har herefter pligt til at udarbejde en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i overensstemmelse med resultaterne af kortlægningen. Indsatsplanen fastlægger behovet for beskyttelse. De konkrete

24 14 foranstaltninger til beskyttelse af grundvandet skal derfor skrives ind i en indsatsplan. Figur 1-2 Afgrænsning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) (rød skravering) samt beliggenhed af nyt udlæg (rød prik). Naturstyrelsen har endnu ikke afsluttet kortlægningen af OSD i Vejen Kommune. Resultaterne af kortlægningen forventes at blive afleveret til kommunen i De eksisterende OSD og NFI er udpeget i forbindelse med vedtagelsen af Regionplan 2005 /3/. I lokalplanen er der ønske om, at udlægge et nyt område til erhverv (akvakultur) i eksisterende landzone. Udlægget er beliggende i NFI (Figur 1-2). Projektet omfatter opførsel og drift af anlæg til sandartopdræt. I den forbindelse skal der etableres bygninger samt tilhørende produktionsanlæg og oppakningsfaciliteter til en årlig produktion af 500 tons sandart, en lagune/sø til opmagasinering af vand i vinterperioden og en energibeplantning på ca. 20 ha til udbringning af næringsstofferne fra fiskeproduktionen.

25 15 Miljøpåvirkningerne i forhold til grundvand vil være produktion og håndtering af næringsstoffer til udbringning. Virksomheden er ikke omfattet af risikovirksomhed og der vil ikke være oplag af hjælpestoffer i større mængder. Oplag og håndtering af miljøfremmede stoffer reguleres i virksomhedens miljøgodkendelse. 1.5 Læsevejledning Redegørelsen er opbygget med udgangspunkt i kravene i den statslige udmelding jf. afsnit 1.1. Nærværende dokument er struktureret således, at det kan læses selvstændigt, men størstedelen er udarbejdet med henblik på at indgå direkte i kommuneplanen. Dette kapitel giver baggrunden for redegørelsen og beskriver de formelle krav til redegørelsen og Vejen Kommunes arealudlæg i OSD. Kapitel 1 skal ikke indgå i kommuneplanen. De resterende dele af dokumentet kan indgå i kommuneplanen: Kapitel 2, planforhold, giver et resumé af bymønsteret og det nye udlæg i OSD. Kapitel 3 beskriver og vurderer vandforsyningssituationen i kommunen, herunder eksport af vand. Kapitel 4, grundvandsressourcen, beskriver grundvandsressourcens størrelse, naturlige beskyttelse og kvalitet med hensyn til naturligt forekommende og forurenende stoffer. Desuden beskrives OSD og indvindingsoplande i kommunen, og der henvises til kort med de senest opdaterede udpegninger. Kapitel 5 beskriver relevante tiltag til grundvandsbeskyttelse, som kan anvendes i de nye udlæg. I kapitel 6 gennemgås de nye arealudlæg i forhold til grundvandsinteresserne, herunder planmæssig begrundelse, grundvandsdannelse og forureningsrisiko. Der opstilles relevante retningslinjer for hvert område.

26 16 2 Planforhold 2.1 Bymønster i forhold til OSD og NFI Vejen Kommune har den 7. maj 2013 vedtaget en ny kommuneplan for planperioden Vejen Kommune er beliggende i Trekantsområdet, der er et vækstområde i Danmark. Udlæg til bebyggelser i kommunen er i høj grad samlet omkring de tre stationsbyer Vejen, Holsted og Brørup. Byudviklingen i byerne sker særligt omkring E20, hvor der planlægges erhvervsområder og detailhandel, så infrastrukturen muliggør en hurtig transport. Udvikling af boligområder planlægges særligt i et område syd for Vejen. I planlægningen skabes nye boligområder ved byomdannelse og byfortætning, og der sigtes mod, at boligområder blandes med andre byfunktioner for at give en aktiv og mangfoldig by. I det åbne land har landbruget fortsat en væsentlig indflydelse på landskabets udvikling, så de bliver gode steder at leve og drive virksomhed. Områder med særlige drikkevandsinteresser, OSD, udgør ca % af Vejen Kommune. OSD er særligt udbredt i den nordlige del af Vejen Kommune, og landsbyerne Bække og Lindknud er beliggende i OSD. Øst for Vejen og mellem Vejen og Brørup er der udlagt OSD. Desuden findes et område syd for Holsted udlagt som OSD. I den sydlige del af Kommunen findes ingen OSD med undtagelse af et område omkring Jels. De øvrige arealer i kommunen, der ikke er OSD, er udpeget som områder med drikkevandsinteresser (OD). 2.2 Nyt arealudlæg i OSD Området, hvor akvakulturanlægget ønskes placeret, er omfattet af kommuneplanens rammebestemmelser for område 20.B.01. Rammebestemmelserne udlægger området til drivhusgartneri med tilhørende fællesanlæg og boliger. Ved lokalplantillægget ændres rammebestemmelserne for området til erhverv, inden for akvakultur med rammeområdebenævnelse 1.E.22. Udlægget er beliggende i det åbne land, nordøst for Vejen og umiddelbart nord for E20. Lokalplanområdet er afgrænset mod syd af Haugårdsvej og mod øst af Rug-

27 17 holmvej. Området omfatter et areal på ca m 2. Det nye arealudlæg er beliggende i et område med særligt drikkevandsinteresser (OSD) og nitratfølsomt indvindningsområde (NFI) (Figur 2-1). Inden for udlægget skal der etableres bygninger samt tilhørende produktionsanlæg og oppakningsfaciliteter til en årlig produktion af 500 tons sandart, en lagune/sø til opmagasinering af vand i vinterperioden og en energibeplantning på ca. 20 ha til udbringning af næringsstofferne fra fiskeproduktionen. Figur 2-1 Lokalplantillægget omhandler rammeområde 1.E.22 (skraveret område). Den fremtidige anvendelse i området er erhverv inden for akvakultur. Rammeområdet er beliggende i OSD område, udpeget til nitratfølsomt indvindingsområde (NFI, markeret som rødt område.)

28 18 3 Vandforsyning i Vejen Kommune Vejen Byråd har vedtaget en ny vandforsyningsplan for Vejen Kommune, der gælder for perioden /4/. Vandforsyningsplanen er udarbejdet i samarbejde med de private vandværker i kommunen, og forslaget har inden vedtagelsen været i offentlig høring i 8 uger. Vejen Kommunes vandforsyningsplan består af en samlet redegørelse for status, forudsætninger og en plandel. Forudsætningsdelen beskriver grundvandsressourcen, de enkelte vandværkers tekniske anlæg og vandkvaliteten. Plandelen udgør den fremadrettede, handlingsorienterede del af vandforsyningsplanen, som beskriver den fremtidige vandforsyningsstruktur, Vejen Kommunes målsætninger og regningslinjer for vandforsyningsområdet samt konkrete initiativer for de enkelte vandværker i kommunen. 3.1 Forsyningsstruktur I Vejen Kommune er vandforsyningen til drikkevandsformål baseret på 35 almene vandværker samt ikke almene vandforsyningsanlæg (private anlæg, der forsyner 1-9 husstande samt campingpladser, hoteller og lignende med egen boring) /4/. Vandindvindingen til erhvervsformål sker fra 950 private anlæg. Anlæggene fordeler sig med 917 anlæg til markvanding, garnerier og vanding af sportspladser, 10 anlæg til dambrugsformål samt 23 anlæg til industri og andet erhverv. Fra Esbjerg Forsynings kildepladser i Sekær og Bøgeskov, sker der eksport af råvand til drikkevandsformål. Vandet eksporteres til Esbjerg kommune. Der sker desuden eksport og import af mindre vandmængder, typisk i forbindelse med at et vandværk forsyner ejendomme på den anden side af kommunegrænsen. Der blev ifølge kommunens vandforsyningsplan tilladelser til indvinding af 40 mio. m³ grundvand om året i Vejen Kommune. Til drikkevandsformål er der i Ve-

29 19 jen Kommune tilladelse til indvinding af 9 mio. m 3 / år. Den aktuelle indvinding i 2008 til drikkevandsformål var 6,8 mio. m 3. Figur 3-1 Vandværker i Vejen Kommune (blå firkanter) samt beliggenhed af nyt udlæg (rød prik). Den største vandindvinding i Vejen Kommune sker fra Esbjergs to kildepladser: Bøgeskov kildeplads og Sekær Kildeplads (Figur 3-1). Oppumpningen fra kildepladserne var i 2008 tilsammen 3,8 mio. m 3 (Tabel 3-1). Den største produktion af drikkevand, der bliver brugt i Vejen Kommune, sker på Vejen kommunale Vandforsyning (Vejen Forsyning A/S). Vandforsyningen producerede m 3 drikkevand i 2008 (Tabel 3-1). Indvindingen af grundvand sker fra tre kildepladser (Gamst, Østre og Vestre), der er beliggende nordøst for Vejen. Vandforsyningens kildeplads ved Gamst består af én vandindvindingsboring, DGU nr , der er beliggende inden for udlægget til akvakulturanlægget, som nærværende redegørelse omhandler. Vandforsyningen har tilladelse til at indvinde m 3 /år fra denne boring ud af vandværkets samlede tilladte mængde på m 3 /år.

30 20 Tabel 3-1 Vandværker beliggende i Vejen Kommune. Tilladt oppumpning (m³) Oppumpning 2008 (m³) Indvindingsreserve 2008 (%) Prognose 2030 (m 3 /år) Andst Vandværk Askov Vandværk Brændstrup Vandværk Brørup Vandværk Bækken Vandværk Foldingsbro Vandværk Føvling Vandværk Gesten Vandværk Gjerndrup Vandværk Glejberg Vandværk Holsted St. Vandværk Holsted By Vandværk Hovborg Vandværk Jels Vandværk Ladelund Vandværk Lindknud Vandværk Lintrup Vandværk Lintrup Vandværk Læborg Vandværk Malt Vandværk Maltbæk Vandværk Rødding Vandforsyning Sdr. Hygum Vandværk Skodborg Vandværk Tobøl Vandværk V. Thorsted Vandværk Veerst Vandværk Vejen Forsyning A/S Øster Lindet Vandværk Eksport til Esbjerg Kommune: Bøgeskov kildeplads Sekær Kildefelt

31 Planlægning I kommunens vandforsyningsplan er der en forventning om et stigende antal forbrugere til den almene vandforsyning i Vejen Kommune, hvilket vil betyde en forventet øget indvinding. I vandforsyningsplanen /4/ og i ttabel 3-1 er angivet det forventede behov i Forøgelsen af vandbehovet skal ses i lyset af ønsket om at tilslutte enkeltindvindere til vandværkerne i planperioden. Den fremtidige vandforsyning i Vejen Kommune vil fortsat være decentral og være baseret på de nuværende almene vandværker. Enkelte vandværker forventes dog lukket. Der er ikke planer om udbygning af eksisterende kildepladser eller om flytning af indvinding.

32 22 4 Grundvandsressourcen 4.1 Grundvandsforhold, generelt Der er inden for de senere år foretaget flere undersøgelser, som har omfattet grundvandsressourcen i Vejen Kommune. Undersøgelserne er primært udført i regi af de statslige grundvandskortlægninger, dvs. af amt, Miljøcenter og Naturstyrelsen. 4.2 Status for kortlægning I Vejen Kommune sker den statslige kortlægning af OSD i tre områder med forskellig tidsplan for færdiggørelse. Mod nord findes to kortlægningsområder; henholdsvis kortlægningsområde Bække og kortlægningsområde Veerst. Kortlægningen omkring Bække er afsluttet, mens kortlægningen af området omkring Veerst afsluttes i Kortlægningen af OSD syd for Holsted, mellem Brørup og Vejen, samt øst for Vejen, hvor udlægget, der behandles her, er beliggende, forventes først afsluttet i Kortlægningen vil sammenfatte den hydrogeologiske viden for området, og vil dannede grundlag for udarbejdelsen af indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse. Kortlægningen af OSD syd for Holsted, mellem Brørup og Vejen, samt øst for Vejen har indtil nu omfattet en geofysisk kortlægning /5/. Der findes ikke en samlet kortlægning af grundvandsforholdene og grundvandets sårbarhed før den statslige kortlægning er afsluttet. Udpegningen af OSD og NFI er foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af Regionplan 2005 /3/, og områdeudpegningerne er ikke ændret siden. Ændring af områdeudpegningerne kan evt. ske ved afslutningen af den statslige kortlægning. Alle kommunens vandværker vil tillige være omfattet af den statslige kortlægning. Det fremgår af udpegningen af NFI, at NFI i indvindingsoplandene uden for OSD er medtaget i områdeudpegningen i Regionplan 2005.

33 Områdeudpegninger De gældende områdeudpegninger for Vejen Kommune er vist på Figur 4-1 og Figur 4-2. Drikkevandsinteresser Områder med særlige drikkevandsinteresser, OSD, udgør ca % af Vejen Kommune. OSD er særligt udbredt i den nordlige del af Vejen Kommune. Øst for Vejen og mellem Vejen og Brørup er der udlagt OSD. Desuden findes et område syd for Holsted udlagt som OSD. I den sydlige del af Kommunen findes ingen OSD med undtagelse af et område omkring Jels. De øvrige arealer i kommunen, der ikke er OSD, er udpeget som områder med drikkevandsinteresser (OD). Figur 4-1 Afgrænsning af OSD og beliggenhed af nye udlæg. Med blåt er vist OSD, mens grøn markerer område med drikkevandsinteresser (OD). Udlæg for rammeområde 1.E.22 er vist med en rød prik..

34 24 Nitratfølsomme indvindingsområder Der er udpeget nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), som er sammenfaldende med OSD samt indvindingsoplande til vandværker uden for OSD. Figur 4-2 Afgrænsning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) i Vejen Kommune samt beliggenhed af udlæg af rammeområde 1.E.22 (rød prik). Indsatsområder for nitrat Der er i Vejen Kommune ikke udpeget indsatsområder med hensyn til nitrat (ION). Dette vil eventuel ske i forbindelse med afslutningen af den statslige kortlægning senest i Udpegning af ION har dog ingen betydning i forhold til kommuneplanen.

35 Geologiske forhold Vejen er beliggende umiddelbar vest for hovedstilstandslinjen for indlandsisens maksimale udbredelse under den sidste istid (Weichel istid). Øst for hovedstilstandslinjen findes et morænelandskab dannet under Weischel istiden (Figur 4-3). Mod vest er landskabet dannet ved udstrømning af smeltevand til landskabet foran hovedopholdslinjen. Her er der dannet smeltevandssletter (hedesletter) i det foranliggende Saale landskab. Udlægget er beliggende umiddelbart øst for hovedopholdslinjen i et morænelandskab med lavt relief og terrænhældning mod Konge Åen. Figur 4-3 Geomorfologi i Vejen Kommune med tolkede israndslinjer. A: Hovedstilstandslinjen /6/. Undergrunden i Vejen Kommune opbygget af kvartære aflejringer, der overlejrer miocæne aflejringer. De Kvartære aflejringer består af vekslende lag af moræneler, smeltevandssand og -ler. Der findes stedvis dybe nedskåne dale i prækvartæroverfladen, der er udfyldt med kvartært materiale. Hvor udfyldningen i dalene består af sand, kan dalstrukturerne udgøre væsentlige grundvandsmagasiner. Dette er f.eks. tilfældet ved Esbjerg Forsynings kildepladser ved Sekær og Bøgeskov. De miocæne aflejringer er vekslende marine og terrestriske aflejringer. Sandformationerne Odderup, Bastrup og Billund udgør grundvandsmagasiner, der stedvis er udbredt i Vejen Kommune. På Figur 4-4 ses et konceptuel geologisk snit fra kortlægningsområdet Veerst, som vurderes at være repræsentativ for de geologiske forhold i Vejen Kommune.

36 26 Figur 4-4 Konceptuel geologi for kortlægningsområde Veerst. De røde og brune lag udgør henholdsvis lerede og sandede aflejringer af kvartær alder. Lyseblå og mørkeblå lag er miocæne aflejringer bestående henholdsvis af sandede og lerede aflejringer /6/. Grundvandmagasiner Grundvandspotentiale 4.5 Hydrogeologiske forhold Områdets grundvandsmagasiner er relateret til sandlag i den kvartære lagpakke og sandlag af miocæn alder (Odderup Formation, Bastrup Formation og Billund Formation) der findes indlejret i den miocæne lagserie. Grundvandspotentialet fremgår af Figur 4-5. Potentialekortet repræsenterer det primære grundvandsmagasin, som er defineret ud fra hvor hovedparten af vandindvindingen foregår /7/.

37 27 Figur 4-5 Kort over grundvandets beliggende i Vejen Kommune i meter over havniveau. Potentiallinjernes ækvidistance er 5 m. Fra /7/. Grundvandets potentiale varierer i Vejen Kommune fra ca. kote +60 i den nordøstlige del af kommunen til under kote +15 langs Kongeåen i den vestlige del af Vejen Kommune. Grundvandets strømningsretning er påvirket af to styrende hydrauliske grænser: Vesterhavet og Kongeåen. Den overordnede strømningsretning for hele kommunen er rettet mod vest mod Vesterhavet. Kongeåen løber fra vest mod øst centralt i Vejen Kommune og er styrende for grundvandets strømning i store dele af kommunen. I hele den østlige del af Vejen Kommune sker grundvandets strømning mod Kongeåen, mens grundvandsstrømningen i den vestlige del af kommunen er rettet mod Vesterhavet og kun lokalt omkring Kongeåen strømmer grundvandet mod åen. I det primære grundvandsmagasin under arealudlægget strømmer grundvandet i sydlig retning mod Kongeåen (Figur 4-6).

38 28 Figur 4-6 Ved udlægget findes grundvandets potentiale i det primære grundvandsmagasin ca. i kote +39. Fra /7/. Grundvandets strømningsretning under udlægget er i sydlig retning mod Kongeåen. Potentiallinjernes ækvidistance er 2,5 m, og grundvandets strømningsretning er markeret med en pil vinkelret på potentialelinjerne. Ved arealudlægget for Akvakultur findes boringerne DGU nr (vandforsyningsboring, Gamst kildeplads) og (indvindingsboring, Gamst Maskinstation). Begge boringer viser, at det primære grundvandsmagasin udgøres af et ca. 20 m tykt lag af smeltevandssand. Over grundvandsmagasinet findes akkumuleret ca. 15 m smeltevandsler og moræneler. De nederste m af lerlaget har grålige farver, svarende til at der findes m reduceret lerlag over grundvandsmagasinet. Grundvandet i grundvandsmagasinet er jernreduceret og frit for nitrat. På baggrund af grundvandskvaliteten og det reducerede lerlag over grundvandsmagasinet kan grundvandet lokalt karakteriseres som havende nogen sårbarhed over for forurening med nitrat. Det vurderes, at der er nedad rettet grundvandsstrømning fra de øverste jordlag til det primære grundvandsmagasin. Ressourcens størrelse I Vandplanen indgår der for Vejen Kommune to grundvandsforekomster: Vejen og Holsted, der begge tilhører hovedopland 1.10 Vadehavet /8/.

39 29 Tabel 4-1 Grundvandsforekomster i Vejen Kommune. Forekomst (nr.) Forekomst (type) Kemisk Tilstand Kvantitativ tilstand Samlet Tilstand DK Regionalt God Ringe Ringe DK Terrænnært Ringe Ringe Ringe Udlægget til akvakulturanlæg vurderes at være placeret over Vejen Forekomsten. Vejen Forekomsten har en udnyttelig ressource på 4,46 mio. m 3 grundvand og udnyttelsesgraden er 33 %. Der sker således ikke en overudnyttelse af grundvandsforekomsten, men i forhold til påvirkning af vandløb vurderes forekomsten at have en ringe kvantitativ tilstand /8/. Vejen Forekomsten er ikke påvirket af nitrat, pesticider eller andre miljøfremmede stoffer /8/. Den samlede tilstand for Vejen Forekomsten er ringe, på grund af vandindvindingernes påvirkning af vandløb, og den samlede vurdering af grundvandsforekomsternes tilstand i Vejen Kommune er ligeledes ringe (Tabel 4-1).

40 30 5 Tiltag til grundvandsbeskyttelse 5.1 Lovgivningens rammer Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Når den statslige grundvandskortlægning er afsluttet i et område, og resultaterne er overdraget til kommunen, skal kommunen inden for et år udarbejde et forslag til indsatsplan til beskyttelse af grundvandet. Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse udarbejdes efter bestemmelserne i vandforsyningslovens 13 m.fl.. I Vejen Kommune er kortlægningen for hele kommunen først afsluttet i Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse skal jf. bekendtgørelse nr af 21. december 2011 indeholde en angivelse af de områder, hvor en indsats skal gennemføres, en angivelse af de foranstaltninger, der skal gennemføres i indsatsområdet, samt retningslinjer for de tilladelser og andre afgørelser, der kan meddeles, og som har betydning for beskyttelsen af vandressourcen. Indsatsplanen skal desuden angive hvilken overvågning, der skal gennemføres, og den skal indeholde en detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse. Retningslinjer for grundvandsbeskyttelse i forbindelse med nye arealudlæg kan indarbejdes i indsatsplanerne, herunder restriktioner på den fremtidige arealanvendelse. De allerede vedtagne indsatsplaner kan tilsvarende revideres med henblik på at sikre, at nye arealudlæg ikke giver øget risiko for forurening af grundvandet. Indsatsplanen kan indeholde retningslinjer eller restriktioner for arealanvendelsen i OSD og NFI, og retningslinjerne i kommuneplanen må ikke stride mod indsatsplanen Miljøbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelsen indeholder lovgivningsmæssige rammer for regulering af virksomhedernes påvirkning af miljøet. Reguleringen er relevant i forhold til grundvandsbeskyttelsen.

41 31 For virksomheder, der kræver godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 er det relevant at indarbejde hensynet til grundvandsbeskyttelsen i miljøgodkendelsen. Det er kommunen, der er godkendelsesmyndighed. For en række virksomhedstyper findes der branchebekendtgørelser, som regulerer indretningen af virksomheden. Branchebekendtgørelser omfatter også bestemmelser, som regulerer grundvandsbeskyttelsen. Når kommunen fører tilsyn med virksomheder i OSD og i særlig grad i NFI, er det relevant at have fokus på grundvandsbeskyttelsen og følge op med påbud, hvor det er relevant. Miljøbeskyttelseslovens 22 giver mulighed for at udlægge et område omkring indvindingsboringer, som skal friholdes for visse aktiviteter, som kan tillades efter lovens 19. Beskyttelseszonen etableres når der gives tilladelse til indvinding fra nye boringer. Normalt er der udlagt en 300 meters zone, hvor der ikke må ske nedsivning af spildevand. Beskyttelseszonen udløser ikke erstatning til grundejer. Miljøbeskyttelseslovens 24 giver mulighed for at give påbud og nedlægge forbud for at beskytte grundvandet. Denne bestemmelse anvendes til beskyttelse af boringsnære arealer, dels i form af en sikringszone omkring boringerne, dels i form af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). BNBO udlægges efter Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 2007 /9/. Restriktioner efter 24 udløser erstatning til grundejeren. Miljøbeskyttelseslovens 26 a giver mulighed for at pålægge restriktioner på arealanvendelsen for at beskytte grundvandet mod nedsivning af nitrat eller pesticider, hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale med grundejeren. Alle foranstaltninger efter denne bestemmelse sker mod fuld erstatning Planloven Planloven er det lovgivningsmæssige ophæng for kommune- og lokalplaner. I kommune- og lokalplaner er det muligt at opstille retningslinjer for hvilke typer af aktiviteter der kan etableres, og for den konkrete udformning af byggeri og anlæg. Der kan f.eks. stilles krav til befæstelsesgrad, tagmaterialer, udformning af køreog parkeringsarealer og nedsivning af regnvand. Efter planloven skal der desuden udarbejdes VVM (vurdering af virkninger på miljøet) for en lang række typer af (større) anlæg og virksomheder, inden de kan etableres. Det gælder blandt andet anlæg og virksomheder, som indebærer risiko for forurening af grundvandet, eller som medfører en væsentlig påvirkning af vandbalancen Andre muligheder I den statslige udmelding til vandplanernes retningslinjer er der beskrevet yderligere to muligheder for regulering af arealanvendelsen i OSD og NFI, henholdsvis erstatnings-osd og en sokkelgrundsmodel.