Potentialeafklaring for etablering af frit valg på genoptræningsområdet.

Transkript

1 Potentialeafklaring for etablering af frit valg på genoptræningsområdet.

2 Indhold 1. Baggrund og formål Beskrivelse af opgaven Reglerne på området Frit valg scenarier Økonomi Borgeren Samarbejdet med leverandørerne Vurdering og indstilling... 9 Bilag 1 - Indsatskatalog Side 2 af 16

3 1. Baggrund og formål Denne potentialeafklaring skal fremlægge potentialet i at etablere frit valg på en del af genoptræningsområdet. Genoptræningen efter Sundhedslovens 140 er vederlagsfri for borgere, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt behov for genoptræning. Holbæk Kommune varetager p.t. genoptræningen af kommunens borgere. Op over borgere modtager årligt genoptræningsydelser efter Sundhedsloven. En del af disse er emnet for denne afklaring. Byrådet vedtog tilbage i 2011, at området for genoptræning efter sundhedsloven 140 skulle forsøges etableret som frit valg, så borgere frit kan vælge leverandør. Hensynet til borgerens frie valg ligger i, at borgeren kan vælge en leverandør i nærheden af bolpælen, en leverandør med attraktive tillægsydelser såsom træningsfaciliteter. Borgeren kan også vælge en leverandør de allerede bruger i forbindelse med anden genoptræning. Etableringen af frit valg kan ske på to måder, gennem en godkendelsesmodel, og gennem en udbudsmodel. Begge modeller beskrives og sammenholdes med erfaringer fra andre kommuner. Potentialeafklaringen er udarbejdet af Koncernservice og Aktiv hele livet Sundhed & Omsorg 2. Beskrivelse af opgaven Genoptræning i følge genoptræningsplan efter udskrivning fra sygehus er organisatorisk placeret under Aktiv hele livet Sundhed & Omsorg. Genoptræningen i Holbæk Kommune varetages aktuelt af omkring 26 ansatte. Et frit valg på området vil ikke nødvendigvis betyde mindre genoptræning i kommunalt regi. Dette afhænger af borgernes valg mellem genoptræningsforløb hos henholdsvis kommunens genoptræningscenter eller hos en privat leverandør. I Kalundborg Kommune har borgerne siden 2007 haft frit valg på genoptræning efter sundhedslovens 140. Erfaringerne fra Kalundborg Kommune er blandt andet at der opleves udfordringer med de komplekse træningsforløb. Holbæk Kommune har i dialog med leverandørerne fundet frem til, at mere komplekse tilfælde bør varetages af kommunen. Kompleksiteten kan være en sammenblanding af særlige genoptræningsbehov eller en sammenblanding af personlige behov. Det kan kræve en meget tæt koordinering med f.eks. hjemmepleje og rehab-terapeuter, hvilket leverandørerne ikke ønsker at varetage. Leverandørerne vil satser på bredden; de mere standardiserede forløb, der vil være flere af og ikke på særlige tilfælde, som kun sjældent forekommer. Det er hensigtsmæssigt at bevare specialer hvor der kun henvises 8-10 borgere årligt for at kunne yde den specialiserede viden. En specialiseret viden forbliver derfor i den kommunale genoptræning. Side 3 af 16

4 Som en følge af dialogen med leverandørerne er de mere ukomplicerede og standardiserede forløb samlet i et Indsatskatalog, bilag 1. Disse genoptræningsforløb vurderes at omfatte omkring en tredjedel af Holbæk Kommunes samlede genoptræning efter sundhedsloven. Opgaven vil indeholde et samarbejde og en koordination af indsatser mellem leverandører og Holbæk Kommune. Eksempelvis på områder som 86 træning og tilbud på de Aktive Centre. Opgaven består af flere tilknyttede ydelser og skal derfor også indeholde følgende elementer: Disponering og daglig journalføring i kommunens omsorgssystem Udfærdigelse af epikrise/status Evt. Kørselsbestilling Evt. Tværfagligt samarbejde både skriftligt og mundtligt Evt. Akupunktur - hvis det af leverandøren fagligt vurderes at være en forudsætning for, at målet for genoptræningsforløbet kan opnås Evt. Udlevering af mindre træningsredskaber til hjemmetræning eksempelvis træningselastikker, trisser, Compex til udlån m.v. Evt. Udlevering af hjemmetræningsprogrammer, pjecer o. lign. Evt. Udlevering af tape, plastre, etc. 3. Reglerne på området Sundhedsloven og udbudsreglerne danner rammen for etablering af frit valg på genoptræningsområdet. Sundhedsloven Sundhedslovens kapitel 39 om genoptræning og bekendtgørelsen hertil 1 fastlægger borgernes ret til vederlagsfri genoptræning efter udskrivning fra et sygehus. En kommune kan efter Sundhedslovens regler vælge at etablere frit valg ved flere leverandører, eller selv at varetage genoptræningen i egne institutioner, som tilfældet er i Holbæk Kommune i dag. Borgerne kan efter reglerne vælge frit mellem de genoptræningstilbud, som kommunen har etableret. Hertil kommer muligheden for at vælge andre kommuners genoptræningstilbud. Udbudsdirektivet Den samlede værdi af genoptræningsydelserne vurderes at ligge over tærskelværdien i udbudsdirektivet, hvorfor der grundlæggende vil være udbudspligt. Genoptræning er kategoriseret som en bilag IIB ydelse i Udbudsdirektivet 2. Dette betyder, at et udbud på området kan gennemføres efter færre og mindre tunge processuelle regler end ellers 1 BEK. nr af 5. december Europaparlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF - CPV kode: tjenesteydelser indenfor fysioterapi Side 4 af 16

5 tilfældet. Grundlæggende skal udbuddet overholder principperne om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet 3. Holbæk Kommune vil derfor ikke blot kunne vælge at indgå kontrakt med en tilfældig leverandør på området. Sammenfatning Etableringen af et frit valg er en mulighed i lovgivningen, men ikke et krav. Det kan konkluderes, at der ikke er regler eller retningslinjer, som forhindrer etableringen af frit valg på genoptræningsområdet. Holbæk Kommune kan vælge at etablere det frie valg gennem et udbud. 4. Frit valg scenarier Etableringen af frit valg kan ske på to måder, gennem en udbudsmodel eller gennem en godkendelsesmodel. Udgangspunktet er, at borgerne skal tilbydes et reelt frit valg, derfor er antallet af leverandører vigtigt. Kommunens eget genoptræningstilbud skal derfor fortsætte som en mulighed for borgerne. Udbudsmodellen Frit valg efter udbudsmodellen betyder at der gennemføres et udbud, og herefter tildeles kontrakt til en eller flere af de bedste tilbud. Holbæk Kommune kan stille krav til kvaliteten af genoptræningen, krav om lokal placeret behandling, om anvendelse af kommunens lokaler eller krav om behandling i leverandørernes egne lokaler mv. Et udbud går traditionelt ud på at finde den bedste og/eller billigste leverandør. Da antallet af leverandører og dermed omfanget af et frit valg er afgørende i dette tilfælde, skal udbudsmodellen tilpasses. På baggrund af et udbud kan der indgås kontrakt med flere leverandører; Flere leverandører kan tilslutte sig på den vindende leverandørs priser og vilkår. Dette skal være underbygget i udbudsmaterialet. Der kan indgås kontrakt med flere tilbudsgivere til deres respektive priser. Da markedet lokalt er præget af få aktører anbefales det, at der inden et eventuelt udbud, gennemføres en markedshøring, hvor interesserede virksomheder inviteres til at give input i forhold til Holbæk Kommunes intentioner på området. Incitamenterne i en udbudsmodel er i dette tilfælde ikke stærke nok til at underbygge egentlig konkurrence på markedet. Ønsket om at sikre borgerne flere leverandører at vælge i mellem betyder, at leverandørerne ikke kan forvente en omsætning som følge af at have vundet et udbud. Borgerne kan i sidste ende vælge en anden leverandør end vinderen. 3 Få men mere tekniske krav er overholdelse af art. 23 vedr. tekniske specifikationer til beskrivelse af den udbudte opgave og art. 35, stk. 4 om meddelelse til EU om kontraktindgåelse. Side 5 af 16

6 Ligeledes kan leverandører være tilbageholdende med at tilslutte sig en aftale på den vindende leverandørs vilkår og priser, hvis deres indtjeningsmuligheder ikke vurderes at være til stede. Leverandørernes forventninger til eventuelle mersalg til borgerne i form af egenbetalte tillægsydelser som fitness vil dog være en del af deres vurdering. Gennemførelsen af et udbud for at indgå kontrakt med flere leverandører på baggrund af deres respektive tilbud, skaber ikke incitament for leverandørerne at afgive gode tilbud. Godkendelsesmodellen I Godkendelsesmodellen definerer kommunen de servicemål som genoptræningen skal leve op til samt det budget der dækker genoptræningsopgaven.. Interesserede leverandører kan på baggrund af disse definerede servicemål og priser løbende søge om godkendelse som frit valgs leverandør på genoptræningsområdet. Kalundborg Kommune har brugt en godkendelsesmodel siden Dog med den undtagelse at borgere med særligt behov for tværfaglig indsats eller med særlige diagnoser, kun tilbydes hjælp af den kommunale leverandør. Når kommunen modtager en genoptræningsplan bliver borgeren visiteret af visitationsmyndigheden, og samtidig præsenteres borgeren for de mulige leverandører der er at vælge imellem. Kørsel bevilliges til alle berettigede jf. sundhedsloven. Der er ikke restriktioner på distance, da man går ud fra at borgeren vælger nærmeste leverandør. Alle leverandører afregnes efter samme model. Afregning sker på baggrund af fast takst som har udgangspunkt i budgettet. Der afregnes på visiteret tid ud fra gynger og karrusel tankegangen, der er ikke mulighed for revisitation. Afregning er således at betragte som engangsbetaling pr. forløb uanset om behandlingsforløbet viser sig at være let eller svært. Erfaringerne fra Kalundborg Kommune er: der opleves udfordringer for de private leverandører i forhold til komplekse træningsforløb Der mangler retningslinjer for håndtering af: Tillægsydelser, udlevering af hjælpemidler, brug af og udlevering af træningsudstyr, udlevering af tape/kinesiotape, anvendelse af akupunktur, krav til videndeling, adgangskrav + servicekrav, krav til træningslokaler 5. Økonomi Det økonomiske potentiale består af omkostningerne i at etablere det frie valg og besparelser forbundet med driften samt eventuelle følgeomkostninger. Genoptræning i kommunalt regi skal fortsætte som en del af det frie valg. Der er derfor ikke umiddelbart et økonomisk potentiale i en mindre genoptrænings indsats eller mindre faciliteter til opgaven i Holbæk Kommune. Side 6 af 16

7 Etableringsomkostninger Etablering af frit valg på genoptræningsområdet kan gennemføres uden ekstern bistand. Der er erfaringer fra andre kommuner samt vejledning på området, der kan anvendes. Omkostningerne vil derfor begrænse sig til tiden arbejdsgruppen måtte bruge og lønudgifterne. Økonomi ved udbudsmodel Forudsætningerne for en udbudsgevinst vurderes ikke at være til stede, da leverandørerne ikke kan forvente en meromsætning som følge af borgernes frie valg. Viborg Kommune har gennemført et udbud på området delt op i geografiske delaftaler, som måske har skabt et incitament til bedre priser. Det økonomiske resultat blev en besparelse på om året. Udgangspunktet for beregningen kendes ikke og kan derfor ikke bruges som en direkte sammenligning. Leverandørernes forventninger til salget af tillægsydelser kan måske skabe et lignende incitament i Holbæk Kommune. Økonomi ved godkendelsesmodel Såfremt leverandørnes genoptræningsydelser prissættes på baggrund af kommunens budget vil der ingen besparelse være. Det økonomiske potentiale for kommunen vil være lig nul. Prissætningen sker på baggrund af kommunens egne budgetter og tilrettes eventuelt løbende. Følgeomkostninger Behandlingen af faktureringen fra leverandører vil uanset modellen være ensbetydende med en økonomisk belastning. Øget administration som følge af faktureringen. Aktiv hele livet vurderer, at omkostningerne hertil vil andrage ½ årsværk Personer, der har behov for genoptræning efter sundhedslovens 140, har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse såfremt en af følgende betingelser er opfyldt 4 : Personen modtager pension efter de sociale pensionslove. Afstanden mellem personens bopæl og genoptræningssted overstiger 50 km. Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler. Befordringsgodtgørelsen afgrænses af afstanden til det genoptræningssted, som kommunen visiterer til. Et udbud skal derfor indeholde krav til genoptræningens geografiske placering eller udførsel, idet udgifterne til befordring ellers kan vokse uforholdsmæssigt. Behovet for og retten til befordring vurderes ikke at ændres nævneværdigt ved inddragelse af private aktører. Nogle vil skulle køres længere end i dag, mens andre vil kunne vælge en leverandør tættere på. 4 Bekendtgørelse om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven. BEK nr af 27. december 2013 Side 7 af 16

8 6. Borgeren Holbæk Kommune vil sikre borgeren det bedst mulige genoptræningsforløb, en del af dette er at borgeren selv kan vælge leverandøren. Borgeren sikres de bedste muligheder for at tilpasse et behov for genoptræning efter eget ønske og behov. Genoptræningen tilbydes fortsat i kommunalt regi og kommunens aftaleindgåelse med private leverandører understøtter borgerens frie valg. Det at tilbyde borgerne valget mellem flere leverandører er kun en del af det. Fx kan det være en fordel for borgeren, hvis det er muligt at få lige så kvalificeret genoptræning hos en lokal leverandør, der ligger tæt på borgerens bopæl eller arbejde. Hvis borgeren allerede er i genoptræning (eksempelvis vederlagsfri fysioterapi) ved en leverandør efter eget valg i anden sammenhæng, så kan et behov for genoptræning efter sundhedslovens 140 ske ved samme leverandør. Ved en privat leverandør har borgeren måske mulighed for, mod egenbetaling, at få relevante tillægsydelser efter endt genoptræning. Det kan være motionshold, fitnesscenter eller wellness. Noget der kan hjælpe borgeren til et bedre og sundere liv. 7. Samarbejdet med leverandørerne Samarbejdet med leverandørerne er af stor betydning for kvaliteten i opgaveløsningen. indsatskataloget er kommet i stand efter dialog med leverandørerne, hvilket sandsynliggør, at der vil være tilslutning, uanset hvilket model for etablering af frit valg der vælges. Kvaliteten sikres gennem krav til leverandørerne samt den løbende konkurrence. Der kan efter omstændighederne i en overgangsperiode være behov for en mere intensiv opfølgning og dialog med leverandøren. Der kan fx foretages evaluering på baggrund af en undersøgelse af brugertilfredsheden. Fastholdelse af viden er relevant i forhold til borgerens journal, sygdomshistorie osv. Dette sikres gennem krav om benyttelse af kommunens omsorgssystem (p.t. Rambøll Care). Forsyningssikkerheden sikres ved aftale med flere leverandører. I tilfælde af et eventuelt leverandørsvigt, så vil andre leverandører kunne træde til. Visitationen i kommunen vil anvise de godkendte leverandører, der aktuelt er aftale med. Nye leverandører vil løbende kunne blive godkendt. Holbæk Kommune har interesse i at støtte erhvervslivet, og at være en stærk medspiller. Holbæk Kommune vil gøre det let for leverandørerne på området at blive leverandører og samarbejdspartnere for kommunen. Gennem informationen til borgerne i forbindelse med visitationen vil leverandørerne potentiel få en større kundegruppe, og dermed et større omsætningsgrundlag. Side 8 af 16

9 8. Vurdering og indstilling Udbud på genoptræningsområdet og etablering af frit valg er prøvet i flere andre kommuner. Viborg, Varde og Rebild har delt deres positive erfaringer fra vidt forskellige tiltag. Forudsætningerne og målene har ligeledes været vidt forskellige. Et udbud i Holbæk Kommune forventes ikke at medføre besparelser ud fra forudsætningerne om at etablere et frit valg mellem flere leverandører, herunder kommunens eget genoptræningscenter. Der kan dog være andre bevæggrunde for alligevel at gennemføre et udbud. Pris og kvalitet på markedet vil i en vis udstrækning blive testet og det kan være grundlaget for alligevel at gennemføre et udbud på genoptræningsområdet. En mangfoldighed af leverandører at vælge i mellem er det centrale succeskriterie og skal derfor underbygges bedst muligt i valget af model. En godkendelsesmodel som beskrevet vurderes bedst egnet hertil. På baggrund af kommunens budget og servicemål og gennem dialog med markedet bør Holbæk Kommune derfor indgå aftale med de interesserede leverandører om levering af genoptræning efter det udarbejdede indsatskatalog. Det vurderes også, at genoptræningsområdet og markedet gennem denne proces og samarbejdsperiode vil opnå erfaringer, som kan danne grundlag for en eventuel fremtidig konkurrenceudsættelse af genoptræningsområdet. Anbefaling Det anbefales derfor, at der for Holbæk Kommunes borgere etableres frit leverandørvalg for genoptræning efter sundhedslovens 140 igennem en godkendelsesmodel med baggrund i kommunens budget og servicemål for genoptræningsområdet.. [Direktionens indstilling tilføjes.] Side 9 af 16

10 Bilag 1 - Indsatskatalog Dette Indsatskatalog beskriver oversigt over de genoptræningsydelser som Holbæk kommune forventer at tilbyde frit leverandørvalg på. Indsatskataloget indgår i det kontraktlige samarbejde mellem Holbæk kommune og pågældende leverandør. Udover beskrivelser af indsatsen indeholdt i Holbæk kommunes faglige standarder for hver indsatsgruppe, er følgende indehold i indsatsen for alle indsatsgrupper: Disponering og daglig journalføring i Rambøll Care Udfærdigelse af epikrise/status Evt. Kørselsbestilling Evt. Tværfagligt samarbejde både skriftligt og mundtligt Evt. Akupunktur - hvis det af leverandøren fagligt vurderes at være en forudsætning for, at målet for genoptræningsforløbet kan opnås Evt. Udlevering af mindre træningsredskaber til hjemmetræning eksempelvis træningselastikker, trisser, Compex til udlån m.v. Evt. Udlevering af hjemmetræningsprogrammer, pjecer o. lign. Evt. Udlevering af tape, plastre, etc. Side 10 af 16

11 Oversigt: Indsatskode: Diagnoser: Visiteret tid op til 2.2 konservativ impingement 3,0 time 2.8 ACR 4,5 time 2.14 Opereret impingement 6,0 time 6.13 Knægener 2,0 time 3.13 Ankelgener 2,0 time 2.11 Clavicula fraktur 3,0 time 2.12 Release albue 3,5 time 2.3 Stern. Clav. Instabilitet 1,5 time 2.4 Lux. Acromioclavicularis 1,5 time 2.6 Skulder lux 3,5 time 14.1 Tendopatier 1,5 time Epicondylitis lateralis operation 3,5 time 4.9 THA 4,5 time 6.14 TKA 6,0 time 3.3 Malleolfraktur 4,5 time 3.4. Femur/tibiafraktur 7,0 time 10.4 Ryg/nakkesmerter 6,5 time Spinalstenose 8,5 time + rygskole 3 Fælles med kommunal leverandør Side 11 af 16

12 Eksempel på faglig standard: Faglig standard for TKA Nr.: 6.14 Dato for udarbejdelse: md STRUKTUR Afgrænsning og definitioner 1. Total knæalloplastik m/u patella knap (1,2) 2. Hemi knæalloplastik (1,2) 3. Patella knap på ældre TKA (1,2) 4. Knæalloplastik efter cancer (1,2) 5. Trochelært protese (1,2) 6. Re-alloplastik (1,2) Restriktioner/komplikationer Manglende indheling af protesemateriale, løsning af komponenter, postoperativ fibrosedannelse, postoperativ infektion, dyb venetrombose, nerveskade, ændring af q-vinkel (varus/valgus). Målgruppe Målgruppen er typisk fra den arbejdsdygtige alder til den ældre borger med nedsat funktionsniveau. Der ses ofte langvarig hævelse, smerter af varierende karakter, nedsat bevægelighed både i fleksion og ekstension samt nedsat muskelstyrke og stabilitet. Benytter typisk 1-2 stokke i 4-6 uger, nedsat vægtbæring på opererede ben, nedsat ADL-funktion herunder trappegang. Hos nogle i målgruppen kan det få indflydelse på hverdagen, hvis de evt. ikke kan vende tilbage til deres arbejde pga. evt. tilstødende komplikationer (fx infektion, bevægetab pga. artrofibrose, smerter). Dette kan resultere i langvarig sygemelding. Henvisning Servicemål dokumentation Lovgrundlag: Sundhedsloven 140 Borgeren indkaldes til træning inden for 10 hverdage, hvis andet ikke er angivet i GOP. jf. gældende servicekvalitet for sundhedsloven 140. Der dokumenteres i KMD/ CARE efter instruksfil. Indikation for individuel Borger træner individuelt hvis: Side 12 af 16

13 behandling - borger har behov for tæt supervision under træningen - der er psyko/sociale årsager der gør at borger ikke kan deltage på hold eller andre konkurrerende lidelser. - borger kan varetage egen træning og vurderes ved kontroller Indikation for deltagelse på hold Borger træner på hold hvis: - borger kan varetage øvelser på egen hånd under vejledning og indgå på hold sammen med andre - borger ikke har behov for massiv manuel behandling Inklusionskriterier for TKA hold: - Hold A1: Gående med stok, fleksion min AROM 5-85gr. - Hold A2: Gående uden hjælpemidler, AROM 5-110gr. PROCES 1. fysioterapeutiske undersøgelse - Udgangspunkt i Den Fysioterapeutiske Undersøgelse (3), Physical examination of the spine and extremities. (4) og dynamisk stabilitet (10) - Genoptræningsplan/visitation gennemgås. Sammen med borgeren sættes mål for genoptræningsforløbet. Målene sættes ud fra: 1. Det langsigtede mål, oftest på deltagelsesniveau 2. SMART (11, Bilag 4) målet for genoptræningsforløbet, oftest på aktivitetsniveau - Anamnese - Inspektion (liggende og stående) - Funktionsundersøgelse - Bevægelighed (AROM/PROM) - Muskelfunktion (specielt VMO) - Stabilitet/balance Tests KOOS (Bilag 1) RSS (Bilag 2) 6 min. gangtest (Bilag 3) Steptest til den yngre borger (<60) under vurdering Løbetest til den yngre borger (høj/sports niveau)- under vurdering Testhyppighed/frekvens OBS! Noter 20 eller 30m bane, hjælpemidler, NRS (før/efter) Test foretages ved 4.-6.uge postoperativt, samt ved afslutning af træningsforløbet. Test indtastes med ID nummer i Excel ark. Side 13 af 16

14 Indhold i træningen Individuel samt holdtræning: - Kropsniveau - Isoleret muskelgruppetræning omkring knæet - Udspænding/manuel behandling - Muskelgrupper: o Quadriceps o Hasemuskulatur o Gastrocnemius o Glut med - Aktivitetsniveau: - Rejse-sætte sig - Trappe gang - Op og ned fra gulv - Gangdistance Selvtræning: Borgere der selvtræner og ses til kontroller hos fysioterapeut træner efter et individuelt tilpasset program, som justeres løbende. Træningsmetoder - Funktionel træning - Træning til udtrætning indenfor 2min på bestemt muskelgruppe eller funktion. (8) - 8 uger post operativt. Træning til udtrætning ex. Tabata træning. Interval træning cyklus på 20sek m max intensitet efterfulgt af 10sek hvile, gentages uden pause 8 gange for i alt 4min. (9) - Pædagogiske værktøjer: Måltrappen (12) Den motiverende samtale (13) PSFS (14) Tværfagligt samarbejde Ambulatorienotat ved komplicerede forløb. Jobcenterstatus hvis sagsbehandler efterspørger dette. Second opinion kontakt ved behov. RESULTAT Mål Almene mål: At borgeren opnår de fra starten fastsatte mål for genoptræningsforløbet. At borgeren er i stand til at varetage egen træning. Specifikke mål: Kropsniveau: Så vidt muligt fuld aktiv ekstension samt aktiv fleksion 100. Side 14 af 16

15 Aktivitets - og deltagelsesniveau: RSS på min. 15 gentagelser. 6 min. gangtest på min 460m. Resultatstandard Resultatstandard på RSS 85 % Resultatstandard på 6 min gangtest på 75 % Kvalitetssikring Der er fastlagt kvalitetsmål på ydelsen. Der vil foregå kvalitetsovervågning fra d. 1/ til d. 1/ KOOS benyttes bla. som et redskab til at kvalitetssikre indhold i træningen. Hævelse, daglige smerter og at kunne gå ned i knæ er de 3 områder en TKA borger på Holbæk Genoptræningscenter har størst problemer med ved afslutning af træningsforløbet. Der er derfor øget fokus på dette i behandling/træningen af borgeren. KILDEHENVISNINGER Kilder/Litteratur henvisning 1. DOS Referenceprogram Knænær osteotomi og primær knæalloplastik fra Dansk Otopædisk Selskab. Kap DOS Referenceprogram Knænær osteotomi og primær knæalloplastik fra Dansk Otopædisk Selskab. Kap Den Fysioterapeutiske Undersøgelse Pia Hingebjerg, Hanne Pallesen, Bodil Riis. Fundet på (d ): ysioterapeutiske%20unders%c3%b8gelse.pdf 4. Physical Examination of the Spine and Extremities af Stanley Hoppenfeld. s Questionnaires, user s guides and scoring files. KOOS. [ ] Lokaliseret på: 6. Lokaliseret på: 7. Lokaliseret på: 8. Styrke tilføj kvalitet til styrketræningen QRM samt To minutter er nok!!!! af Henning Langberg. Lokaliseret på: 9. Træning Intervaller af Henning Langberg. Lokaliseret på: Dynamisk stabilitet. Lokaliseret på: Lokaliseret (d ) på: Side 15 af 16

16 12. Lokaliseret (d ) på: Måltrappen.pdf Lokaliseret (d ) på: Specific-Functional-Scale/ BILAG Bilag 1. KOOS er et PROMS måleredskab, som benyttes til at dokumentere borgerens aktuelle selvoplevede fysiske funktionsniveau. KOOS er et spørgeskema, der indeholder 5 underskalaer; smerte, andre symptomer, ADL, sport og fritidsfunktion og knærelateret livskvalitet. Når spørgeskemaet besvares skal der tages udgangspunkt i den forgangne uge. Til hvert spørgsmål er der fem svarkategorier, der scores for 0 til 4, og ved udregning kan der gives score mellem 0 og 100, hvor 100 er en symptomfri hofte. Ved udregning af score for KOOS, skal der udregnes for hver underskala. (5) 2. Formålet med rejse-sætte-sig-test er at vurdere styrken i underkroppen. Rejse-sætte-sig-test er en del af Senior Fitness Test. Testen er vist valid til gruppen af hjemmeboende ældre (+60), og det vurderes, at testen viser styrke hos gruppen af ældre med en vis funktionsnedsættelse. Der er vist en stærk sammenhæng mellem nedsat muskelstyrke og faldrisiko, i rejse-sætte-sig-test er det vist, at personer, der ikke klarer otte oprejsninger er i høj risiko for tab af funktionel mobilitet. Testen udføres ved, at testpersonen rejser og sætter sig fra en stol med sædehøjde 43 cm så mange gange som muligt på 30 sekunder. (6) 3. Basalt set går 6MWT ud på, at testpersonen skal gå så langt som muligt på 6 minutter. Det anbefales, at der anvendes en bane på 30 meter, men der er i litteraturen ikke enighed om banens længde, og banelængder mellem 20 og 50 meter benyttes. I hver ende af banen placeres en kegle, som patienten skal gå rundt om. (7) 4. SMART mål er et værktøj for at gøre det lettere at fastsætte et mål og nå det. (11) Specifikt Målbart Attraktivt Realistisk Tidsbestemt Side 16 af 16