Læsning for begyndere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læsning for begyndere"

Transkript

1 Nr. Nissum 2009 Læsning for begyndere v/pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen CFU midtvest fagene indskoling

2 Velkommen i skole Vi er glade, og vi er i godt humør (Klap-klap) Vi er glade, og vi er i godt humør (Klap-klap) Vi er glade, og vi er i godt humør For i dag da skinner solen, (Klap-klap, tramp-tramp, HURRA!) og vi er begyndt i skolen. Vi er glade, og vi er i godt humør Vi er glade, og vi er i godt humør (Klap-klap) (Klap-klap, tramp-tramp, HURRA!) For i dag da skinner solen, og vi er begyndt i skolen. Vi er glade, for vi går i første nu (Tramp-tramp) (Klap-klap, tramp-tramp, HURRA!) Vi er glade, for vi går i første nu (Tramp-tramp) For i dag da skinner solen, og vi er begyndt i skolen. Vi er glade, for vi går i første nu (Tramp-tramp) Vi er glade, så vi råber højt hurra HURRA! Vi er glade, så vi råber højt hurra HURRA! For i dag da skinner solen, og vi er begyndt i skolen. Vi er glade, så vi råber højt hurra HURRA!

3 Læsningens formel The Simple View of Reading Gough og Tunmer 1986 L = A x F Læseforståelse = Afkodning x Sprogforståelse Reading Comprehension = Decoding x Linguistic Comprehension

4 En interaktiv læsemodel Ehri 1995 (efter Rummelhart 1977) Dobbeltcirkel

5 Jørgen Frost Principper for god læseundervisningl

6 Evidens for læsningens l to komponenter Forskellige faktorer forudsiger hhv. afkodning og sprogforståelse (Muter et al., 2004; Oakhill et al., 2003) Sprogforståelse og afkodningsfærdigheder udvikles uafhængigt af hinanden Sprogforståelse og afkodningsfærdigheder udvikles uafhængigt af hinanden Der er børn med afkodningsproblemer, som ikke har forståelsesproblemer Catts et al., 2006,; Spooner et al., 2004) Der er børn med forståelsesproblemer, som ikke har afkodningsproblemer (Nation, 2005; Snowling & Frith, 1986)

7 Læsningen kvalitet er afhængig af både b afkodning og sprogforståelse

8 A er en forudsætning for F i læseprocessens 1. Afkodning (omkodning fra tegn til lyd) Helordsgenkendelse eller fonologisk proces 2. Aktivering af det sproglige system Ordkendskab, kombinationer af ord, syntaktiske og semantiske strukturer 2. Hukommelse - viden om verden 3. Mental repræsentation af tekstens budskab

9 Fonologisk leksikon Semantisk leksikon Jeg bor i et hus Lugte, lyde Hus H + U S Tag, dør, vindue. Højhus, rækkehus. Et hus, flere huse Giver det mening?

10 Læsningens 5 dimensioner Udviklingen af børns læseevne omfatter flere forskellige dimensioner. Disse spiller sammen; men har også hver deres udviklingsforløb: Fonologisk afkodning Ordafkodning Flydende læsning Læseforståelse Læseinteresse (Ingvar Lundberg) det gode læseforløb

11 Ordafkodning Lydmetode Ordbilledmetode Helhedsmetode (Whole language) Blandingsmetode

12 Carsten Elbro: Lydmetode

13 Faser til automatiseret ordlæsning Gaskins, Ehri et al (The Reading Teacher vol. 50, no ) Før alfabetisk fase Afkoder udelukkende ved hjælp af visuelle træk. (f.eks. skilte) Delvis alfabetiske fase Afkoder ved hjælp af en blanding af visuelle og lydelige informationer Fuld alfabetisk fase Afkoder ved hjælp af alle bogstav-lyd sammenhænge i hele ordet. Automatiseret fase Afkoder ved hjælp af specifikke bogstavklynger og stavelser (onset/rime analogier morfemer - helordsgenkendelse.) lille - ville L A NG STR-IT P-AND-E ING-EN

14 Lydbaserede læseforudsætninger Hvis børn skal have udbytte af undervisning i en lydmetode, er det en nødvendig forudsætning, at de har fonetisk opmærksomhed. Fonologisk opmærksomhed Fonetisk opmærksomhed (en under-kategori af fonologisk opmærksomhed) Opmærksomhed på rim, stavelser, sprogrytme, onsets, intonation. Opmærksomhed på sprogets lyde Hvilke ord begynder med samme lyd Finde første lyd i et ord Kombinere og samle separate lyde i et ord

15 Metaanalyser af fonologisk opmærksomhedstr rksomhedstræning har vist, at træningen er mest effektiv hvis den (Ina Borstrøm) Foregår så tidligt som muligt Inddrager bogstaver Fokuserer på enkeltlyde Ikke arbejder med for mange forskellige slags øvelser Inddrager artikulatoriske øvelser (for de svage) Desuden: fast struktur inddragelse i andre aktiviteter brobygning

16 Undervisning i lydstrategier En god tekst Cooperative Learning Værksteder LS

17 Hvilken lydmetode? Skotsk undersøgelse 2005: The effects of synthetic phonics teaching on reading and spelling attainment - (education) 1. Analytisk lydmetode (vægt på førstelyde + enkeltlyde). 2. Analytisk lydmetode + supplerende opgaver i lydelig opmærksomhe 3. Syntetisk lydmetode (alle standardlydene og nogle betingede Elbro: Læsning og læseundervisning si 79-80) bogstavernes lyde rigtige ord i rigtige tekster fokuserer på bogstavforbindelser Carsten Elbro: Læsepædagogen nr

18 Nogle resultater (7 årig undersøgelse) De to grupper med analytisk lydmetode havde fremskridt i overensstemmelse med, hvad der er normalt for det første halvår i skotske første klasser Gruppen med syntetisk metode gik mere end dobbelt så meget frem i alle aspekter af læsning I midten af 1. klasse var gruppen med syntetisk metode på niveau med elever i begyndelsen af 2. klasse. (Børn med dårlige læseforudsætninger læste bedre end landsgennemsnittet for 1. kl.) I maj 2. klasse havde alle tre grupper nogenlunde samme læseniveau (syntetisk gruppe stavede dog stadig bedst) I 7. klasse læste alle 300 elever ord, med en færdighed 3½ år over niveau. I 7. klasse var eleverne også foran m.h.t. stavning og læseforståelse

19 Læseprogram 20 min dgl. i 16 uger Alfabetsang To bogstavers standardlyde placering i ord Finde ord med dagens bogstav i læsebogen Syntetisk modellering på lydrette ord - magnettavle Eleverne danner ord Elevernes ord på tavlen mens læreren sætter lyde på Skrivning af dagens bogstaver Når flere bogstaver er gennemgået, inddrages de i dannelsen af nye ord Staveøvelser ved magnettavle. Danne ord - sige lydene

20 Letter and sounds 6 Phases Baseret på Simple view of Reading. Børns afkodnings- og stavefærdigheder etableres tidligst muligt for at udvikle god læseforståelse Eleverne skal ikke lære at anvende utilstrækkelige strategier Lyd kobles på tegn fra starten Grafem-fonemforbindelse indlæres trinvis - og lydkombination for læsning og opdeling for stavning bruges straks Bogstavindlæringen skal være multisensorisk (magnettavle, lyd, skrive/tegne, huske-kontekst) Elevernes stave-forsøg korrigeres hensynsfuldt Når drille-ord skal læses fokuseres på de kendte lyde Start straks med at læse lydret efter 6 uger læses også andre enkle tekster Letter and Sounds er ikke et pluk-ud-program

21 De 6 faser i Letter & Sounds 1. Forberedende fase. Opmærksomhed på lyde i omgivelser og tale. (kendskab til tekst alfabetet) 2. Èt bogstav (fonem og lyd) indarbejdes hver dag: Navn, lyd, skrivemåde. Når de første 3-4 bogstaver er indlært starter det syntetiske arbejde. Lydering og sammentrækning for at læse lydopdeling for at skrive. Magnetbogstaver. Ord: vk kvk kv Repetition af indlærte bogstaver Synteseøvelser med indlærte bogstaver Lære nyt bogstav Synteseøvelser med nyt + indlærte bogstaver Lære et par drilleord Træne læsning og skrivning med det nye bogstav og drilleord (hyppige ord) 3. Fokus på lyde sammensat af flere bogstaver 4. Fokus på konsonantklynger (kk - kkk ) 5. Fokus på afledninger 6. Fokus på stavning morfemer (forstavelser og endelser)

22 Sprogforståelse Talesproglige vanskeligheder forudsiger i højere grad en fonologiske vanskeligheder børns læseudvikling (Hugh W. Catts et al 1999) Fonologiske faktorer er vigtige for afkodning. Ordforråd og lytteforståelse er vigtige for forståelsen (Nation og Snowling 2004) Ordkendskab er en stærk indikator for sprogforståelse - og dermed læseforståelse (Gellert 2003) Stor forskel på aktivt og passivt ordforråd (Joshi 2005) En væsentlig kilde til at lære ord på er læsning (Biemiller 2002) Ordkendskab udvikles i samme rækkefølge hos alle børn (Biemiller 2003)

23 Tal tal - tal Et barn i 2. klasse med et godt ordforråd kender i gennemsnit 7100 ord men et barn med dårligt ordforråd kender ca ord 20% af dårlige læsere på 4. klassetrin har problemer med læseforståelse uden af have problemer med afkodning og flydende læsning 75% af ordforrådet er ens og læres i samme rækkefølge for børn med samme størrelse ordforråd Et sprogsvagt barn skal tilegne sig ord om året hvilket betyder, at der bør trænes ord om ugen for at optages som ekspressivt ordforråd

24 Problemstillinger Hvordan udvikles ordkendskab? Hvilke ord skal eleverne lære? Hvilken metode?

25 Hvordan tilegnes ord? Implicit gennem Tale Lytte Læse Skrive

26 Oplæsning har betydning for Oplæsning i hjemmet sprogudviklingen Antallet af oplæsninger Kvaliteten af oplæsningen Aktive medfortællere Åbne spørgsmål + hv-spørgsmål Analyserende (og med inddragelse af fonologisk opm.)

27 Oplæsning i hjemmet m36s_ai&eurl=http://dlcal.wordpress. com/2008/11/24/tips-to-improvereading-comprehension/ Gæt handling Picture-walk billedkig Dæk ord

28 Ordkendskab på flere niveauer (Stahl 1991) 1. Jeg har aldrig set ordet 2. Jeg har hørt om det, men jeg ved ikke, hvad det betyder 3. Jeg genkender det i kontekst det har noget at gøre med. 4. Jeg kender ordet (12 møder iflg. McKeown 1985)

29 Undervisning i ordkendskab (Baumann, Ware, & Edwards 2007) 1. Hyppige, varierede og massive erfaringer 2. Undervisning i udvalgte ord 3. Undervisning i ordlæringstrategier 4. Udvikling af nysgerrighed

30 Hvilke ord? Gruppering (Beck, McKeown & Kucan (2002) 1. Hyppige ord, som alle formodes at kende 2. Ord,der formodes at fremkomme ofte i tekster og talt sprog hos erfarne sprogbrugere 3. Sjældne ord ofte fagspecifikke Ordlister 120 hyppige Korpus2000 The Living word Vocabulary Biemiller Words worth teaching Udvalgte ord bør have potentiale i forhold til instruktion Lærerens/pædagogens kendskab til den enkelte elevs aktuelle ordkendskab ord der vil være relevante i forhold til undervisningen

31 Hvad virker? Kontekstbaseret undervisning Gentagen oplæsning. Dog tyder resultater på, at dette primært har betydning for elever i børnehaveklasse og første klasse Oplæsning sammen med instruktion i udvalgte ord Interaktiv oplæsning, der både inddrager elevernes baggrundsviden om omverdenen og deres ordkendskab Opfølgning og gentagelser Anvendelse af nye ord i andre sammenhænge Opmærksomhed på såvel ordenes visuelle som lydelige karakteristika Daglig opmærksomhed på opbygning af ordforråd. Herunder elevernes muligheder for at opleve og anvende et rigt og varieret sprog i klassen Kombination af flere metoder

32 Dialogisk oplæsning Samme tekst læses flere gange indenfor en kort tidsramme Første oplæsning har til hensigt, at lære børnene bogens indhold at kende Anden og tredje oplæsning har fokus på at give specifikke færdigheder/forståelse

33 Faglig læsningl V Hvad ved vi Ø Hvad ønsker vi at vide L Hvad lærte vi

34 3-44 oplæsninger 1. Forforståelse uafbrudt højtlæsning 2. Oplæsning af første halvdel af teksten + definition af fokusord undervejs Repetition Ny kontekst Ordskib m. fonologisk arbejde 3. Repetion og nye fokusord + oplæsning af anden halvdel Bearbejdes som ved 2. oplæsning 4. Differentieret og/eller individuelt arbejde med alle fokusord Tegne til ordskib Dramatisere Spille vendespil eller domino Bygge ord med magnetbogstaver eller lign. Genfortælle (med fortælledyret) Sortere ord (i stavelser, alfabetisk rækkefølge, bogstavantal etc ) Gæt hvilket ord, jeg tænker på Fælles aktiviteter (Cooperative Learning ex. Besøg en vismand ) 5. Sidste oplæsning fagene indskoling undervisning idéer til undervisningsforløb

35 Interaktiv oplæsning flere formål Træning af specifikt udvalgte ord Træning af korrekt udtale Fonologisk træning Præsentation af forståelsesstrategier Viden om verden - Linke ny viden til tidligere erfaring Viden om tekster - litteraturundervisning Viden om sprog Læselyst

36 Læseundervisning

37 Læseundervisning er mange Højtlæsning ting Fælles tekst Læsebog, fælles bog, LTG Individuel læsning

38 Lærerens/pædagogens højtlh jtlæsning handler om læseforstl seforståelseelse Viden om tekster Viden om verden Ordkendskab Ordforråd Viden om sprog Læselyst Litteraturarbejde

39 Nyere litteraturpædagogik Læseren er aktiv medspiller forståelse er en form for interaktion mellem teksten og læseren forfatteren har produceret en tekst og læseren rekonstruerer denne tekst afhængig af hans baggrundsviden ingen analysemodeller, ingen opgaveløsning, læreren er ikke mesterfortolkeren Eleverne skal ikke længere jagte den rigtige fortolkning. Nu er udfordringen for læreren at få den enkelte elev til at gå i dialog med teksten, samtidig med at der opstår et fortolkningsfællesskab i klassen

40 Spørgsm rgsmålsstrategi Sokrates: Det eneste jeg ved, er, at jeg ingenting ved. Når eleverne formår at stille spørgsmål i forhold til tekstens indhold, vidner det om, at de har forståelse for, hvad de har læst!

41 Spørgsm rgsmålsstrategi fra Læsepaletten L Anne har meget travlt i dag, så hun skal bruge bilen. Hun skal til møde, købe mad og hente Søren i børnehaven. 1 finger-spørgsmål 2 finger-spørgsmål F-spørgsmål U-spørgsmål

42 Forståelsesstrategier Læsepaletten Tina Sejling PERSONSTRATEGI Personkort 1 tegn en person på midten af siden ud fra beskrivelser i teksten. Skriv oplysninger rundt om personen, udseende, karaktertræk, interesser, familie etc. (kunne organisere indhold, kunne læse mellem linierne) Sorter oplysninger i undergrupper Lad personkortet være aktivt hele historien igennem

43 Læseforståelsesstrategierelsesstrategier HANDLINGSSTRATEGI Læs kapitel 4 til i morgen og lav en handlingsstrategi Eleverne tegner og skriver vigtige ting fra handlingen, efterhånden som de læser. (Være aktiv under læseprocessen. Kunne organisere og genfortælle indhold) Bruge Fortælledyr

44 Dialogiske spørgsm rgsmål Fuldfør sætningen eks.: Aben kravlede op i et træ, da den farlige løve gik til? Erindringsspørgsmål Kan du huske..? Åbne spørgsmål Kan du fortælle, hvad der skete da. Hv- spørgsmål Relationsspørgsmål relatér til barnets egne erfaringer

45 Læsning på mange måder Læsning med opgaver (forlagsproducerede, Så er det op til dig, Læs & Forstå) Øve højtlæsning (læseteater gruppelæsning - oplæser) MI-læsning Læseprogram

46

47

48

49 Cooperative Learning Spencer Kagan Dobbeltcirkel Svar & byt Mix & Match Sæt foran

50 Ordlærings rings-strategierstrategier Brug af ordbøger Tankekort Associationslege Ordbogsvægge Kategoriseringer (både betydnings-familier og grammatiske familier) Pip (Tina Sejling Læsepaletten)

51 Ordlærings rings-strategistrategi Ved hjælp af en fast model tilegner eleven sig ukendt ord og gør dem til en del at deres ordforråd. Definition med egne ord Synonymer Arrig En meningsfuld sætning En illustration

52 Ordskib

53 Elkonin boxe Hvilke lyde? Hvor er lyden? Hvilken lyd er ens?

Læsning for begyndere

Læsning for begyndere Læsning for begyndere Hjørring 2012 v/pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen CFU Herning www.viacfu.dk - mspe@viauc.dk Mål for udbytte - succeskriterier Viden (evt. ny viden om egen viden) Bekræftelse

Læs mere

Inspiration til din læseundervisning v/pæd.kons. MEd. Marianne Skovsted Pedersen - VIACFU

Inspiration til din læseundervisning v/pæd.kons. MEd. Marianne Skovsted Pedersen - VIACFU Inspiration til din læseundervisning 2016 v/pæd.kons. MEd. Marianne Skovsted Pedersen - VIACFU Hjernen er ikke skabt til at læse Det bemærkelsesværdige ved læsning er, at børn tilsyneladende udvikler læsefærdigheder

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Rundt om danskfaget Læseindlæring og læseforståelse

Rundt om danskfaget Læseindlæring og læseforståelse Rundt om danskfaget Læseindlæring og læseforståelse Hjørring 2012 v/pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen CFU Herning www.viacfu.dk - fag mspe@viauc.dk Mål Ny viden Genopfriskning og bekræftelse

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -

Læs mere

Dansk i indskolingen med Cooperative Learning

Dansk i indskolingen med Cooperative Learning Dansk i indskolingen med Cooperative Learning Hjørring Februar 2013 v/ Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen CFU Herning www.viacfu.dk fag indskoling Indhold Indblik Cooperative Learning Hvilke

Læs mere

Læsning og den normale læseudvikling. kritiske forudsætninger for læsning - herunder eksempler på aktiviteter

Læsning og den normale læseudvikling. kritiske forudsætninger for læsning - herunder eksempler på aktiviteter Oplæg om læsning og læseundervisning i indskolingen, på mellemtrinnet og i specialundervisningen Kregme Skole 5. august, 27. oktober, 19. januar og 23. februar Ved Marianne Aaen Thorsen, talepædagog og

Læs mere

Jeg fatter ikke en brik!

Jeg fatter ikke en brik! Jeg fatter ikke en brik! Differentiering af læseundervisningen i folkeskolens ældste klasser Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU, Århus Universitet Dagens emner 1. Centrale komponenter

Læs mere

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,

Læs mere

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Handleplan for. læsning. Skovboskolen Handleplan for læsning på Skovboskolen - 1 Handleplan for læsning på Skovboskolen 09/10 1. Indledning 1.1. Mål Målet med denne læseplan for Skovboskolen er, at: Sætte fokus på læsning og læseniveauet på

Læs mere

På vej til den første læsning. Låsby Skole

På vej til den første læsning. Låsby Skole På vej til den første læsning Låsby Skole Aftenens indhold Generelt om læsning Forudsætninger for læsning Læse- og skriveprocessen fra 0.kl. Evaluering af læsning Børnestavning Læsning et fælles ansvar

Læs mere

DUET MODUL 1-2. Dansk for begyndere lærervejledning og kopiark. Alfabeta. Joanna Haskiel Kirsa Freimann Olesen

DUET MODUL 1-2. Dansk for begyndere lærervejledning og kopiark. Alfabeta. Joanna Haskiel Kirsa Freimann Olesen 4 1 2 3 5 6 7 8 DUET MODUL 1-2 Dansk for begyndere lærervejledning og kopiark Joanna Haskiel Kirsa Freimann Olesen Alfabeta 1 2 3 4 5 6 7 8 DUET Dansk for begyndere lærervejledning og kopiark Joanna Haskiel

Læs mere

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder.

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. (Ingvar Lundberg, svensk professor i læsning) Denne pjece

Læs mere

Her finder du en oversigt over alle materialerne til denne bog. God fornøjelse med dit vigtige arbejde med at hjælpe mig

Her finder du en oversigt over alle materialerne til denne bog. God fornøjelse med dit vigtige arbejde med at hjælpe mig Her finder du en oversigt over alle materialerne til denne bog God fornøjelse med dit vigtige arbejde med at hjælpe mig 1 Kære underviser Håber denne oversigt over materialer til bogen Klar til at knække

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

Læsepolitik for Snedsted Skole

Læsepolitik for Snedsted Skole September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning

Læs mere

Hold fast i den gode fortælling tal, læs, skriv og producer

Hold fast i den gode fortælling tal, læs, skriv og producer Hold fast i den gode fortælling tal, læs, skriv og producer Kære konferencedeltagere til De små læser Tak for sidst. Jeg lovede jer et udvalg af mine slides til mit oplæg Hold fast i den gode fortælling.

Læs mere

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i

Læs mere

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse (dvs., at vi blot skal være undervejs ), arbejder vi med følgende: Indhold: Bogstavbogen

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Læseevaluering på begyndertrinnet Indhold Indledning........................................................ 4 Hvordan skal læseevalueringsen gennemføres?.....................

Læs mere

Talesprog skriftsprog taleprocessering

Talesprog skriftsprog taleprocessering Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige

Læs mere

Ordblindhed og vanskeligheder med sprogforståelse. Sommeruni 2015 Trine Nobelius, lektor Professionshøjskolen UCC

Ordblindhed og vanskeligheder med sprogforståelse. Sommeruni 2015 Trine Nobelius, lektor Professionshøjskolen UCC Ordblindhed og vanskeligheder med sprogforståelse Sommeruni 2015 Trine Nobelius, lektor Professionshøjskolen UCC Færdigheder i læsning (Scarborough, 2001; Elbro, 2014) Sprogforståelse Aktive mentale modeller

Læs mere

Vejledning til. LYDRET ting-kuffert

Vejledning til. LYDRET ting-kuffert Vejledning til LYDRET ting-kuffert Lydret ting-kuffert Lærervejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne S. Pedersen VIA Center for Undervisningsmidler Maj 2010 Vejledning: Lydret tings-kuffert

Læs mere

Eleverne finder ord til deres ordbog i de tekster, de læser

Eleverne finder ord til deres ordbog i de tekster, de læser Min egen ordbog med Den Talende Bog, 1.-2. klasse Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Afkodning Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet

Læs mere

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning

Læs mere

Disposition. Flydende læsning hvad er det?

Disposition. Flydende læsning hvad er det? Den samlede læseundervisning Flydende læsning - hvad er det? - hvornår skal vi arbejde med det? - hvordan kan vi arbejde med det? Læseforståelse Hjemmeopgaven Disposition 12-10-2010 Marianne Aaen Thorsen

Læs mere

Risbjergskolen læsehandleplan

Risbjergskolen læsehandleplan Risbjergskolen læsehandleplan Læsning på Risbjergskolen På Risbjergskolen tilstræber vi at tilrettelægge læseundervisningen ud fra nedenstående læsemodel. Ehris interaktive læsemodel Modellen indeholder

Læs mere

Læs fakta i indskolingen Hjørring 2012. v/pædagogisk konsulent, MEd. Marianne Skovsted Pedersen www.viacfu.dk - mspe@viacfu.dk

Læs fakta i indskolingen Hjørring 2012. v/pædagogisk konsulent, MEd. Marianne Skovsted Pedersen www.viacfu.dk - mspe@viacfu.dk Læs fakta i indskolingen Hjørring 2012 v/pædagogisk konsulent, MEd. Marianne Skovsted Pedersen www.viacfu.dk - mspe@viacfu.dk PISA (2009) Det er OECD (Organisation for økonomisk samarbejde og udvikling),

Læs mere

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10

Læs mere

Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor?

Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Test og prøver i folkeskolens læseundervisning Om opbygningen af de nationale læsetest. Hvordan og hvorfor? Formålet med denne artikel er at belyse ligheder og forskelle mellem de mest anvendte prøver

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Læseevaluering efter 1. klasse hvorfor det?

Læseevaluering efter 1. klasse hvorfor det? Læseevaluering efter 1. klasse hvorfor det? Af Dorthe Klint Petersen, Audiologopæd med ph.d.-grad i læsning, Lektor ved Center for Grundskoleforskning på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og Ina Borstrøm,

Læs mere

Det gode læseforløb. Opfølgning..

Det gode læseforløb. Opfølgning.. Det gode læseforløb Opfølgning.. Det gode læseforløb Har det været effektivt som evaluering? Hvordan har du brugt det? Det gode læseforløb Hvordan har du organiseret det i forhold til at finde tid? Hvor

Læs mere

STJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN

STJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN STJERNEMODELLEN LÆSEUNDERVISNING PÅ BAVNEHØJSKOLEN HVAD ER LÆSNING? En god læsefærdighed består helt overordnet af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse. Afkodning forstået som den færdighed,

Læs mere

ÅRSPLAN I DANSK 3. KLASSE

ÅRSPLAN I DANSK 3. KLASSE ÅRSPLAN I DANSK 3. KLASSE 2014/2015 Lærer: Boushra Chami Uge Emne Formål og aktiviteter 33 Repetition af alfabetet: Hvilke er vokaler/konsonanter? 34 Bogstavernes - form og lyd 35 Arbejde med stavelser,

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

LUS LæseUdviklingsSkema

LUS LæseUdviklingsSkema LUS LæseUdviklingsSkema Anna Trolles Skole Læseudvikling 1.-3. klasse At lære at læse er en lang proces, som aldrig stopper. Læsning og skrivning går hånd i hånd og er derfor begge en del af LUS For nogle

Læs mere

Faglig læsning og skrivning. Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense

Faglig læsning og skrivning. Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense Faglig læsning og skrivning Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense 1 Mit program Læsning og skrivning Lærerens opgave Før - under og efter læsning Hands-on aktiviteter undervejs Fagene kort

Læs mere

Hvornår? Greve Kommune. To sproglige færdigheder, der er afgørende for at lære at læse

Hvornår? Greve Kommune. To sproglige færdigheder, der er afgørende for at lære at læse Hvornår? Greve Kommune Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart Ulla Flye Andersen Tale-sprogkonsulent ufa@sprogogleg.dk www.sprogogleg.dk Sprogvurderingsmaterialet = ét materiale 3 år

Læs mere

Årsplan med FANDANGO 1. kl. - Bogstavlydbog

Årsplan med FANDANGO 1. kl. - Bogstavlydbog Årsplan med FANDANGO 1. kl. - Fokus Kompetenceområde Færdigheds- og vidensområde Færdigheds- og vidensmål Fandango 1 LÆSNING Afkodning og 2 Eleven kan læse i tekster til s. 5-15 Sprogforståelse Eleven

Læs mere

Dysleksi / ordblindhed

Dysleksi / ordblindhed Dysleksi / ordblindhed Professionshøjskolen 26-12-2008 Marianne Aaen Thorsen 1 Disposition 5. januar 2009 Oversigt over kursusindhold Læsning og læseudvikling Læsevanskeligheder Definitioner af dysleksi

Læs mere

CARSTEN ELBRO L ÆSNING OG LÆSEUNDERVISNING 2. UDGAVE GYLDENDAL

CARSTEN ELBRO L ÆSNING OG LÆSEUNDERVISNING 2. UDGAVE GYLDENDAL CARSTEN ELBRO L ÆSNING OG LÆSEUNDERVISNING 2. UDGAVE GYLDENDAL Læsning og læseundervisning af Carsten Elbro 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-625-0179-9 (ISBN-10: 87-625-0179-8) 2001 Gyldendalske Boghandel,

Læs mere

Årsplan med FANDANGO 2. kl. - Læsestavebog Færdigheds- og

Årsplan med FANDANGO 2. kl. - Læsestavebog Færdigheds- og Fokus Kompetenceområde LÆSNING Årsplan med FANDANGO 2. kl. - Læsestavebog Færdigheds- og Færdigheds- og vidensmål vidensområde Forberedelse Eleven kan forberede læsning Eleven har viden om måder til at

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse. ~ 2 ~ Læsefolder til forældrene i 3. og 4. klasse Kære forælder I 3. og 4. klasse er dit barn godt i gang med at læse og skrive. Barnets læsning vil i løbet af 3. og 4. klasse udvikle sig, så barnet læser

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. klasse

Årsplan for dansk i 2. klasse Årsplan for dansk i 1 I 2 klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at eleverne oplever en

Læs mere

Evalueringsrapport Aalestrup Realskole 2009-2010. Indholdsfortegnelse

Evalueringsrapport Aalestrup Realskole 2009-2010. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning side 1 Baggrunden side 1 Mål for Turbodansk på Aalestrup Realskole side 1 Turbodansk-lektionens opbygning side 2 Teorien bag Turbodansk-lektionens opbygning side 2 Turbodansk-lektionen

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 0. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 0. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Inklusion af elever i læsevanskeligheder

Inklusion af elever i læsevanskeligheder Inklusion af elever i læsevanskeligheder Indhold Inklusion af elever i læsevanskeligheder.... 3 Hvad er læsevanskeligheder?... 4 Undervisning af elever i læsevanskeligheder.... 9 At skabe sammenhæng....

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk

Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Automatiseret afkodning eksostevenderen betydning buklere lyd Ortografisk

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse, arbejder vi med følgende: Indhold: Læsebog og arbejdsbog til Den første læsning

Læs mere

Vi inkluderer for mange sprogbørn!!!

Vi inkluderer for mange sprogbørn!!! Vi inkluderer for mange sprogbørn!!! Gitte Skyum Kjøge Leder af Sprogindsats i Viborg kommune Gitte Skyum Kjøge. gis@viborg.dk Tre hovedpunkter i den næste time Sprogkufferter/ hvad er anderledes i vores

Læs mere

Dysleksi og sproglig udvikling. Læsning - hvad er det, og hvordan udvikles læsning? Dysleksi - hvad er det, og hvor mange har dysleksi?

Dysleksi og sproglig udvikling. Læsning - hvad er det, og hvordan udvikles læsning? Dysleksi - hvad er det, og hvor mange har dysleksi? Disposition Dysleksi og sproglig udvikling Læsning - hvad er det, og hvordan udvikles læsning? Dysleksi - hvad er det, og hvor mange har dysleksi? Hvordan læser hjernen? Talesproglig udvikling og læseudvikling

Læs mere

Dansk i 2. klasse. de opnår det basalt kendskab til EDB...arbejde i et tekstbehandlingsprogram.

Dansk i 2. klasse. de opnår det basalt kendskab til EDB...arbejde i et tekstbehandlingsprogram. Dansk i 2. klasse Danskfagets overordnede formål: at eleverne oplever sproget som en kilde til personlig og kulturel identitet at eleverne får lyst til at bruge sproget alsidigt og i samspil med andre

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for lærerteamet i 1. klasse Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv tekst]

Læs mere

(c) www.meretebrudholm.dk 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK

(c) www.meretebrudholm.dk 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK Læseforståelse 26. marts 2015 Den fortsatte læseudvikling? 2 hvert år forlader flere tusinde unge grundskolen uden at kunne klare optagelseskravene til

Læs mere

Bilag 18 - Dansk som andetsprog - Basisundervisning Kompetenceområder

Bilag 18 - Dansk som andetsprog - Basisundervisning Kompetenceområder Bilag 18 - Dansk som andetsprog - Basisundervisning Kompetencemål Kompetenceområder Basisundervisning enkle tekster Eleven kan skrive enkle ord og sætninger som middel til med forståelse til talt dansk

Læs mere

Arbejdet med fortællekasserne og eventyrfigurerne lægger op til: flg. sproglige områder i de pædagogiske læreplaner:

Arbejdet med fortællekasserne og eventyrfigurerne lægger op til: flg. sproglige områder i de pædagogiske læreplaner: CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER Arbejdet med fortællekasserne og eventyrfigurerne lægger op til: flg. sproglige områder i de pædagogiske læreplaner: Anvendelse af talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog

Læs mere

Vejledning. om skolens støtte til elever i læse-/skrivevanskeligheder. Inkluderende læseundervisning. Holstebro Kommune Skoleafdelingen og PPR

Vejledning. om skolens støtte til elever i læse-/skrivevanskeligheder. Inkluderende læseundervisning. Holstebro Kommune Skoleafdelingen og PPR Vejledning om skolens støtte til elever i læse-/skrivevanskeligheder Inkluderende læseundervisning Holstebro Kommune Skoleafdelingen og PPR Indledning Denne vejledning om skolens støtte til elever i læse-/skrivevanskeligheder

Læs mere

Indskoling - et legende og lærende univers

Indskoling - et legende og lærende univers Indskoling - et legende og lærende univers Rammer for et positivt og fleksibelt læringsmiljø Sprogarbejde Litteraturundervisning Bogproduktion Læseundervisning Projektarbejde Mål og evaluering i børnehøjde

Læs mere

Elever med dysleksi / ordblindhed

Elever med dysleksi / ordblindhed Elever med dysleksi / ordblindhed CVU København og Nordsjælland Kursusnummer 807-088i 09-12-2007 Marianne Aaen Thorsen 1 Litteratur til 7. og 21. januar 2008 Orienterer dig i følgende: Carsten Elbro: Læsning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord side 1. Formål side 1. De særlige vilkår på specialskolen side 1. Lærerkvalifikationer side 2.

Indholdsfortegnelse. Forord side 1. Formål side 1. De særlige vilkår på specialskolen side 1. Lærerkvalifikationer side 2. Indholdsfortegnelse Forord side 1 Formål side 1 De særlige vilkår på specialskolen side 1 Lærerkvalifikationer side 2 Elevplaner side 2 Årsplan side 3 Læsehandleplanens opbygning side 4 5 Førsproglige

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

In a dark, dark Town

In a dark, dark Town In a dark, dark Town Niveau 1.-3. Klasse Varighed ca. 8-10 lektioner Om forløbet Historien In a dark, dark Town, er en lille fortælling med små overraskelsesmomenter i. Det er en historie skabt af et ordforråd,

Læs mere

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30 Handleplan Skovbyskolen Overordnet målsætning for læseområdet 2 Delmål... 2 Mål, indsats og evaluering for de enkelte årgange... 3 Rødt hold... 3 Grønt hold 5 Blåt hold 7 3.klasse 9 4.klasse.. 11 5.klasse..

Læs mere

Ina Borstrøm. Dorthe Klint Petersen. Til gennemsyn må ikke kopieres. Kopiark FRI LÆSNING. Den første læsning

Ina Borstrøm. Dorthe Klint Petersen. Til gennemsyn må ikke kopieres. Kopiark FRI LÆSNING. Den første læsning Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen Kopiark FRI LÆSNING Den første læsning Fri læsning, kopiark Ina Borstrøm og Dorthe Klint Petersen 2006 Alinea, København Forlagsredaktør: Gitte Thiesen Tegninger: Jeanette

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN.

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. Sociale mål: At hver elev oplever glæde og tryghed ved at gå på skolen. At eleverne for tryghed til lærerne og hinanden. At hver enkelt elev har mod på, og lyst til, at fortælle

Læs mere

Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere.

Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere. Som led i skolens udviklingsprojekt om faglig læsning og læseforståelse, som senere er indgået i projektet LITERACY, gennemgik 18 HF- historielærere og 4

Læs mere

Læsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010

Læsepolitik. for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010 Læsepolitik for folkeskolerne i Allerød Kommune 2010 Indhold Forord.. 3 Formål for læseundervisningen. 4 Læsevejledere.. 4 Dansklærerens ansvar i forbindelse med læsning... 5 Faglærerens ansvar i forbindelse

Læs mere

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING STRANDPARKSKOLEN Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING Strandparkskolen Støt dit barns læseindlæring 2 LÆSEINDLÆRING Læsning er med til at stimulere dit barns sproglige

Læs mere

Hvad skal der til, før man kan tænke, at en elev er ordblind?

Hvad skal der til, før man kan tænke, at en elev er ordblind? Diagnosticering af dysleksi - disposition for den 2. marts 2009 Hvornår kan man afgøre, hvorvidt der er tale om dyslektiske vanskeligheder? Hvad er vigtigt at undersøge - ud over læse-skrivefærdigheder?

Læs mere

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer

Læs mere

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Indledning Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne

Læs mere

BASAL LYDSTRATEGI / 20 LEKTIONER. Lyd for lyd

BASAL LYDSTRATEGI / 20 LEKTIONER. Lyd for lyd BASAL LYDSTRATEGI / 20 LEKTIONER 19 1 GENEREL INDFØRING Velkommen ordlæsekursus. Her skal I lære nogle strategier til at læse ord, I ikke kender forhånd. I skal være smarte og bruge strategier, når I ser

Læs mere

Cooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler

Cooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler Cooperative Learning Open by Night Center for Undervisningsmidler Den næste halve time En overordnet introduktion til Cooperative Learning et overblik Redskaber til at komme i gang med at arbejde med CL

Læs mere

Ny læse-skrive-undervisning med 10Finger 3 og CD-ORD Af Jens Erik Rasmussen, jer@mikrov.dk Mikro Værkstedets Educational Farmer

Ny læse-skrive-undervisning med 10Finger 3 og CD-ORD Af Jens Erik Rasmussen, jer@mikrov.dk Mikro Værkstedets Educational Farmer Ny læse-skrive-undervisning med 10Finger 3 og CD-ORD Af Jens Erik Rasmussen, jer@mikrov.dk Mikro Værkstedets Educational Farmer Normalt skriver Mikro Værkstedets medarbejdere ikke navne på deres artikler,

Læs mere

Begynderlæseindlæring på Årby Skole, LBL

Begynderlæseindlæring på Årby Skole, LBL Begynderlæseindlæring på Skole, LBL Giv mit barn læsehunger det beder jeg om med brændende hjerte. For jeg vil så gerne at mit barn skal få i sin hånd nøglen til eventyrlandet hvor de dejligste af alle

Læs mere

Testen kan benyttes til elever i 2. 10. klassetrin, unge og voksne

Testen kan benyttes til elever i 2. 10. klassetrin, unge og voksne Logos er en computerbaseret diagnostisk test til afdækning af dysleksi og andre læsevanskeligheder Logos er græsk og betyder o r d Testen kan benyttes til elever i 2. 10. klassetrin, unge og voksne Testen

Læs mere

Ideer til danskaktiviteter

Ideer til danskaktiviteter Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.

Læs mere

Læsevejleder Netværkskursus - marts 210. Materialer Faglig læsning og skrivning

Læsevejleder Netværkskursus - marts 210. Materialer Faglig læsning og skrivning Læsevejleder Netværkskursus - marts 210 Materialer Faglig læsning og skrivning Slides fra 2011 Læsevejlederrollen EVA 2009 *** Det er nødvendigt, at skolen har rum til at læsevejlederen kan være med til

Læs mere

Strategiplan for sprog og læsning fra vuggestue til 6.kl

Strategiplan for sprog og læsning fra vuggestue til 6.kl Strategiplan for sprog og læsning fra vuggestue til 6.kl Udarbejdet i samarbejde mellem Skalmejeskolen og Skalmejegården Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes

Læs mere

KARIN ERBO JENSEN. Mini Kiwi-bøgerne VEJLEDNING. Kan han det? Jeg leger. Isen. Eriks bil. Aben Bolden Spille kugler

KARIN ERBO JENSEN. Mini Kiwi-bøgerne VEJLEDNING. Kan han det? Jeg leger. Isen. Eriks bil. Aben Bolden Spille kugler KARIN ERBO JENSEN Mini Kiwi-bøgerne VEJLEDNING Kan han det Jeg Eriks bil Aben Bolden Spille kugler 2 Læsekasse Mini. Alinea 25 Teksterne i Læsekasse Mini 2 forskellige bøger med Dansk RR-tal Når læreren

Læs mere

Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag.

Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag. FORLAG Kanon i indskolingen Fra morgen til aften. En vinterdag i vikingetiden. Peter Seeberg. Af Dorthe Eriksen, CFU Aabenraa Intro til læreren Også i indskolingen skal der undervises i tekster skrevet

Læs mere

ÅRSPLAN FOR DANSK I 2. KLASSE 2013-2014 Betina Bremer Jørgensen

ÅRSPLAN FOR DANSK I 2. KLASSE 2013-2014 Betina Bremer Jørgensen ÅRSPLAN FOR DANSK I 2. KLASSE 2013-2014 Betina Bremer Jørgensen Eleverne i 2. klasse har gennem det sidste halvår i 1. klasse arbejdet med ipad som arbejdsredskab i undervisningen, og de har opnået kompetence

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Læsning og ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia

Læsning og ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia Læsning og ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia Wordshop i Gentofte kommune Den 8. august 2013 Annemette Kristensen og Marianne Boesen Program: Læsning Ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia -Læsekurser

Læs mere

Niveaulæsning i indskolingen. Glamsbjergskolen 2012

Niveaulæsning i indskolingen. Glamsbjergskolen 2012 Niveaulæsning i indskolingen på Glamsbjergskolen 2012 Niveaulæsning i indskolingen Vi ved af erfaring, at der på alle klassetrin er stor forskel på, hvor eleverne befinder sig med hensyn til deres læseudvikling.

Læs mere

Stress eller ikke stress hvordan?

Stress eller ikke stress hvordan? Stress eller ikke stress hvordan? Førarbejde Par/gruppearbejde Kig på billedet Hvad sker der med kvinden? - hvorfor? - kender I den følelse? Hvad er stress? - hvordan føles det? Kvinden på billedet siger:

Læs mere

Ro, rum og rammer. Klasseledelse. v/ Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen CFU-Herning

Ro, rum og rammer. Klasseledelse. v/ Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen CFU-Herning Ro, rum og rammer Klasseledelse v/ Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen CFU-Herning Trivsel At blive set At være god nok At være en del af en flok At deltage i noget meningsfyldt At føle sig

Læs mere

Literacy Børns læse- og skrivelyst og spirende skriftsproglige kompetencer

Literacy Børns læse- og skrivelyst og spirende skriftsproglige kompetencer Literacy Børns læse- og skrivelyst og spirende skriftsproglige kompetencer Anders Skriver Jensen, asje@dpu.dk 1 Struktur Først sætter jeg rammen... literacy handler om deltagelse i aktiviteter med skriftsproglige

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Læsepolitik Skolen på Duevej

Læsepolitik Skolen på Duevej Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen

Læs mere

Ro, rum og rammer i indskolingen. v/ Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen CFU-Herning

Ro, rum og rammer i indskolingen. v/ Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen CFU-Herning Ro, rum og rammer i indskolingen v/ Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen CFU-Herning mspe@viauc.dk www.viacfu.dk Rum, rammer og ro i indskolingen v/ Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen

Læs mere

Dialogisk oplæsning i dagtilbud

Dialogisk oplæsning i dagtilbud Mette Nygaard Jensen Dialogisk oplæsning i dagtilbud Et forskningsprojekt under projektet Sølv og Guld: Læring i dagtilbud Udgivet af LEARNING LAB DENMARK 2005 Resume Dialogisk oplæsning, hvor børnene

Læs mere

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).

Det er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag). Sproglig udvikling Sammenhæng: Dit barns sproglige udvikling- et fælles ansvar. Der er ingen tvivl om at sproget er en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger sproget til at tænke med, og til at kommunikere

Læs mere