Inspirationsmøde om samarbejde med forældre om børns læring. TRE-FOR Park, Odense d. 22. oktober 2015

Transkript

1 Inspirationsmøde om samarbejde med forældre om børns læring TRE-FOR Park, Odense d. 22. oktober 2015

2 Dagens program Velkomst og introduktion til mødet v. Jane Jegind Hjemmelæringsmiljøets betydning for børns læring v. Dorthe Bleses Spørgsmål og dialog Pause Kommunernes arbejde med forældreansvar og nye dialog- og samarbejdsformer mellem forældre og professionelle v. Elin Kofod og Eydna Gudmundsson samt Tine. N Jacobsen Hvad er de næste skridt i udviklingen af samarbejdet med forældre om børns læring? Paneldebat v. Jane Jegind Opsamling Tak for i dag

3 VIDEN OM BETYDNING AF HJEMMELÆRINGSMILJØET FOR BØRNS LÆRING Dorthe Bleses, Trygfondens Børneforskningscenter, AU KL Inspirationsmøde, 22. og 28 oktober, 2015

4 Man skal sgu tale med børn Hjemmebaseret forældreinvolvering fra 0-15 år (hjemmelæring/forældreinvolvering) Hvilke typer snakker forskningen om? Hvad betyder de for børns læring? (sprog/læsning) Inspiration fra forskningen til videre arbejde

5 FORÆLDREINVOLVERING I UDDANNELSE Ønske om højere grad af forældreinvolvering i fokus, også internationalt Økonomiske begrænsninger på uddannelsesbudgetter Forældre betyder mest for børns udvikling

6 54 måneder Kvalitet dagtilbud Kvalitet hjemmelæring Skoleparathed +.32*** +1.15*** Sociale færdigheder +.31*** +.70*** Adfærdsproblemer *** Positive relationer kammerater *** NICHD Study of Early Child Care and Youth Development (2006)

7 FORÆLDREINVOLVERING I UDDANNELSE Ønske om højere grad af forældreinvolvering i fokus, også internationalt Økonomiske begrænsninger på uddannelsesbudgetter Forældre betyder mest for børns udvikling Involvere forældre i børns faglige liv for at øge læring

8 TYPER AF FORÆLDREINVOLVERING DAGTILBUDS/SKOLEBASERET FORÆLDREINVOLVERING fx aktiviteter, forældremøder, forældresamtaler HJEMMEBASERET FORÆLDREINVOLVERING Direkte associeret med børns liv i dagtilbud/skole (fx lektier, snakke med børn om deres dag) Involvering i kognitive/intellektuelle aktiviteter (fx læse bøger, kultur, komplekse /understøttede samtaler) Model for sociale/uddannelsesmæssige værdier (fx læsevaner)

9 BETYDNING FOR LÆRING EKSEMPLER 6-9 mdr. 3-5 år 4.kl. 15 ÅR Bogstart 2 (n=157) SPELL/FpS 2 (n=7.500) PIRLS 3 (n=4.594) PISA 3 (n=4.594) Direkte involvering i institutionen mest undersøgt i skolen Hjemmebaseret involvering mest undersøgt i dagtilbud 1 Bleses & Højen, snart; 2 Bleses, Højen et al., 2015; Højen & Bleses, under udarbejdelse, 3 Mejding & Rønberg, 2012, 4 OECD, 2012

10 Procent 6-9 MÅNEDER: TIDLIG FORSTÅELSE (Bogstart) Antal børnebøger Bogstart etsprogede Bogstart tosprogede Sammenhæng antal bøger (r=+.37), positiv holdning til læsning (r=+.29) og fælles læsning med barnet Sammenhæng tidlig sprog* og fælles læsning (r=+.22) og samtaler ifm. rutiner (r=+.20) *CDI forældrerapporter, Første tegn på forståelse

11 3-5 ÅR: SPROGUDVIKLING (SPELL/FpS) Forskelle i hjemmet Stillads Rim/bogstav Læse sammen Boghylde Om tv VIGTIGST FOR SPROG* Forældres læsevaner (r=+.27) Samtaler via fælles bøger (r=+.21) samt sproglege (r=+.22) ipad *National sprogvurderingsmateriale, samlet score - korrigeret for alder

12 4. KL LÆSNING (PIRLS) VIGTIGST FOR LÆSNING Børns skriftsproglige kompetencer inden 1.kl. (59 pointforskel mel. Meget godt og Ikke godt) Uddannelsesmæssige forventninger (57 pointforskel mel. 5-årig uddannelse og højst ungdomsuddannelse) Forældrenes egen lyst til at læse (41 point forskel mel. Synes godt om (50 pct.) og Ikke synes om) Skriftsprogsstimulerende aktiviteter før 1. klasse (17 point forskel mel. Ofte (32 pct.) og Nogle gange)

13 15 ÅR: LÆSNING/FORNØJELSE AF LÆSNING (PISA) VIGTIGST FOR LÆSNING (OG LÆSELYST) Læsning godt (+35 point) Tidlig hjemmebaseret involvering (brug af ord og læsning) (+30 point) Komplekse samtaler (+28 point) Lektiehjælp og skoleinvolvering!! (-11 point)

14 FORÆLDREINVOLVERING SPROG/LÆSNING Skole Hjemmebaseret involvering Model Fælles læsning Samtaler Skrift - aktiviteter Bogstart SPELL/FpS (+) Pirls + + +** PISA (-)* + +** + + * vs. anden forskning **Tidlig involvering særlig vigtig for børnenes læsning

15 OPSUMMERING Samme faktorer uanset alder (hjemmebaserede) Ikke specialiseret viden og mange timer, men genuin interesse og aktivt engagement Lærer børn at lære Bedre kognitive og faglige færdigheder Øget motivation (læselyst) Bedre til at planlægge, sætte mål, initiere og nå mål ifm. faglige aktiviteter Større fagligt udbytte af og skolen Mere betydningsfuldt for nogle børn

16 STORE FORSKELLE MELLEM FORÆLDREGRUPPER

17 Hjemmebaseret forældreinvolvering fra 0-15 år (hjemmelæring/forældreinvolvering) Hvilke typer snakker forskningen om? Hvad betyder de for børns læring? (sprog/læsning) Inspiration fra forskningen til videre arbejde Hjemmebaseret forældreinvolvering læring

18 FRA HJEMMELÆRINGSFORSKNINGEN Styrke forældres interaktion med børn fx understøttende strategier, forklaring af nye ord, strategier (fx Mantz et al., 2010; van Steensel et al., Andersen & Kratwohl, 2001; Blom, 1956) viden om eget barns udvikling styrker selvoplevede kompetencer fx via direkte feedback vedr. eget barnets udvikling (fx Suskind, 2013, NELP) 6 TÆNKE -KATEGORIER 1. Huske 2. Forstå 3. Anvende 4. Analysere 5. Evaluere 6. Skabe

19 FRA FORÆLDREINVOLERINGSFORSKNINGEN Styrke forældres viden om og forventninger til barnets udvikling og uddannelse fx viden om at børns færdigheder er påvirkelige åbent mind-set med fokus på proces, støtte og positivitet, kontrol (fx Pomerantz et al, 2003; Moorman, 2010) faglig og intellektuel involvering i hjemmet fx hjemmearbejde mht. faglige temaer, komplekse samtale (fx Pomerantz et al, 2003; Hill et al., 2004)

20 SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF DAGTILBUD OG SKOLE WORKSHOPS FOR (NOGLE?) FORÆLDRE Kognitive og non-kognitive kompetencer er vigtige, og forældre kan styrke disse (rollemodel og aktivt engagement) FÆLLES METODER Fx læsning, komplekse samtaler (strategier, støtte, proces) KONKRETE PROJEKTER Fælles faglige (tema)aktiviteter (indhold/kompetencer - mål) FEEDBACK TIL FORÆLDRE OM BARNS UDVIKLING Anvende løbende evaluering af børns udvikling

21 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN!

22 PAUSE Vi starter igen kl

23 Udvikling af forældresamarbejde Oplæg i Odense d. 22 oktober 2015

24 Forældresamarbejde - et fokus der har rørt sig siden 2012 Børnetopmøde 2012 Pejlemærke fra Task Force om fremtidens dagtilbud Tema på lederseminar i Næstved 2012 Børneintra og Kompetencehjulet 2012 Netværk i KL 2013 Tema i Børneudvalg, på ledermøder og i forældrebestyrelser2013 Mål i resultataftale for 2013/14 Politisk mål for dagtilbud i Næstved i 2014/15. Eydna Gudmundsson & Elin Kofoed, Pædagogisk team - Næstved

25 Temaer at arbejde videre med ift. forældresamarbejde: rser Kontekst afklaring / behov Samtaletyper ift forældre f.eks.: udfordrende -, forebyggende - og udviklende samtaler Samtalen Gensidige forventninger og ønsker. Inddragelse i hverdagen Forældre samarbejde Forældrekurser / arrangementer Særlige forældreprogrammer Lokale tilbud. Socialt/fagligt indhold Dialog og information, f.eks. i institutionen og via Børneintra og hjemmeside Bestyrelsesog forældre møder lære planer Hvordan kan forældre støtte op om læreplansarbejdet? (hjemme) Forventninger ift. opgaven Tydelige roller Eydna Gudmundsson & Elin Kofoed, Pædagogisk team - Næstved

26 Arbejdet i områderne Oplæg og debat/videndeling på lokale ledermøder. Fælles personaledage i områderne. Temaer i områderne er bl.a.: Nye perspektiver på forældresamarbejdet: a) øget inddragelse i læreplansarbejdet b) anderledes forældremøder og tilbud til forældre Fokus på kommunikation. a) øget fokus på kommunikation i samtaler b) målrettet information og dialog om barnets læring og trivsel Eydna Gudmundsson & Elin Kofoed, Pædagogisk team - Næstved

27 Temaer i de enkelte dagtilbud Øge forældreinddragelsen i det pædagogiske arbejde med læreplaner og gøre forældrene bevidste om hvor og hvordan de kan understøtte børnenes læring og udvikling Afprøve forskellige former for forældremøder/forældretilbud Igangsætte tiltag som skal øge sammenhæng og information/kendskab mellem børnehave og hjem Arbejde med udvikling af personalets kommunikation med forældre Udvikle forældresamtaler Eydna Gudmundsson & Elin Kofoed, Pædagogisk team - Næstved

28 Inddragelse i læreplaner Særlig felt i læreplanskoncept Børnelys forældreplan Eydna Gudmundsson & Elin Kofoed, Pædagogisk team - Næstved

29 Temaer i de enkelte dagtilbud Øge forældreinddragelsen i det pædagogiske arbejde med læreplaner og gøre forældrene bevidste om hvor og hvordan de kan understøtte børnenes læring og udvikling Afprøve forskellige former for forældremøder/ forældretilbud Igangsætte tiltag som skal øge sammenhæng og information/kendskab mellem børnehave og hjem Arbejde med udvikling af personalets kommunikation med forældre Udvikle forældresamtaler Eydna Gudmundsson & Elin Kofoed, Pædagogisk team - Næstved

30 Forskellige former for forældremøder/tiltag Sociale møder med læringsindhold Forældrecafeer med forældrevalgte temaer Familietilbud for forældre, der er udfordret i forhold til samspillet med deres barn. Eydna Gudmundsson & Elin Kofoed, Pædagogisk team - Næstved

31 Temaer i de enkelte dagtilbud Øge forældreinddragelsen i det pædagogiske arbejde med læreplaner og gøre forældrene bevidste om hvor og hvordan de kan understøtte børnenes læring og udvikling Afprøve forskellige former for forældremøder/forældretilbud Igangsætte tiltag som skal øge sammenhæng og information/kendskab mellem børnehave og hjem Arbejde med udvikling af personalets kommunikation med forældre Udvikle forældresamtaler Eydna Gudmundsson & Elin Kofoed, Pædagogisk team - Næstved

32 Dagbog med info og inddragelse Før - Info om aktivitet Nu - Hvorfor og hvordan kan forældre støtte op Brug af Børneintra Eydna Gudmundsson & Elin Kofoed, Pædagogisk team - Næstved

33 Temaer i de enkelte dagtilbud Øge forældreinddragelsen i det pædagogiske arbejde med læreplaner og gøre forældrene bevidste om hvor og hvordan de kan understøtte børnenes læring og udvikling Afprøve forskellige former for forældremøder/forældretilbud Igangsætte tiltag som skal øge sammenhæng og information/kendskab mellem børnehave og hjem Arbejde med udvikling af personalets kommunikation med forældre Udvikle forældresamtaler Eydna Gudmundsson & Elin Kofoed, Pædagogisk team - Næstved

34 Hvad tales der om og hvordan Fælles guide/vejledning er udarbejdet til medarbejderne + brevskabeloner til forældrene. Første punkt (efter rundvisning og velkomst): Forældrene fortæller om vigtige forhold omkring jeres barn Forældrene har mulighed for at lægge ud med det, der er dem på sinde. Nedenfor ses åbne spørgsmål som ønskes besvaret i løbet af samtalen. Enten af forældrene selv eller også stiller vi dem. Vær lyttende, nysgerrig og undrende. Stil cirkulære og afklarende spørgsmål til det forældrene siger. Forventninger ligeledes forældre først, og dernæst tydelige forventninger fra personalet. Eydna Gudmundsson & Elin Kofoed, Pædagogisk team - Næstved

35 Temaer i de enkelte dagtilbud Øge forældreinddragelsen i det pædagogiske arbejde med læreplaner og gøre forældrene bevidste om hvor og hvordan de kan understøtte børnenes læring og udvikling Afprøve forskellige former for forældremøder/forældretilbud Igangsætte tiltag som skal øge sammenhæng og information/kendskab mellem børnehave og hjem Arbejde med udvikling af personalets kommunikation med forældre Udvikle forældresamtaler Eydna Gudmundsson & Elin Kofoed, Pædagogisk team - Næstved

36 Forældresamtale Systematik Forberedelse med fælles fokus Forældrenes perspektiv Ressourcesyn Sammenhæng med Kompetencehjulet Eydna Gudmundsson & Elin Kofoed, Pædagogisk team - Næstved

37 Resultat af forældreinddragelse Del af brugertilfredshedsundersøgelse: I 2012 oplevede 49% af forældrene sig inddraget i arbejdet med de pædagogiske læreplaner. I 2014 oplever 61% af forældrene at de er inddraget. I 2015 forventes det mindst at 10% flere oplever sig inddraget. Fokusgruppeinterview i 2014: Tilpas og relevant information og inddragelse af forældrene - fortsat en del af udfordringen. - der må i højere grad sættes ord på læring i dagligdagssituationer i et forældrevenligt sprog. Ting tager tid samme politiske mål over flere år giver god effekt! Eydna Gudmundsson & Elin Kofoed, Pædagogisk team - Næstved

38 Forældresamarbejde på tværs Tværfaglig personaleaften, startet via Ny nordisk skole : At få en større fælles forståelse af forældre som en ressource At finde ideer til hvordan vi kan hjælpe forældre til at lykkes med at understøtte barnets læring og trivsel At drøfte hvordan vi kan få forældre til at arbejde med på hele børnegruppens/klassens trivsel At finde veje til at udbrede historier om det gode forældresamarbejde Giver større kendskab til hinandens professionelle praksis Eydna Gudmundsson & Elin Kofoed, Pædagogisk team - Næstved

39 Forældresamarbejde i Aarhus Kommune eksemplificeret ved READ 39

40 Ny børne- og ungepolitik for Politikken sætter den værdimæssige ramme for arbejdet med børnene og de unge Aarhus Kommune Repræsenterer et skift i synet på samarbejdet mellem forældre og de kommunale institutioner

41 Forældre Alle forældre skal føle sig mødt, set, hørt og respekteret, og alle har noget at bidrage med til samarbejdet. Vi skal blive bedre til gensidigt at afstemme forventninger, og til at tydeliggøre roller og ansvar både forældrenes, de professionelles og det fælles ansvar. Samtidig skal vi blive bedre til at mobilisere alle forældres ressourcer, og bedre til at støtte forældre, der har brug for hjælp, for at kunne støtte deres barn. Udkast til Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik

42 FORÆLDRE SOM: KLIENT: Borgeren er passiv modtager af offentlige ydelser. Antagelsen bag er, at borgeren ikke har den rette viden og indsigt til at indgå aktivt i samarbejde med det offentlige. KUNDE: Borgeren er kunde i den offentlige butik gennem f.eks. brugerbestyrelser og fritvalgsordninger. Det offentlige tilbyder en række ydelser. Borgerne beslutter selv om og i hvilket omfang, de vil gøre brug af det. Det offentlige skal leve op til kundens forventninger, og kunden har vid klageadgang. MEDPRODUCENT (CO-PRODUCTION): Borgeren er medproducent af de offentlige ydelser og tildeles en aktiv og inddragende rolle i produktionen af offentlige ydelser, der løses bedst med balanceret input fra borgere og offentlig instans. Borgerne har afgørende interesse i kvaliteten af det offentliges ydelse og har derfor en vigtig aktie i samarbejdet.

43 EKSEMPLER PÅ CO-PRODUCTION-INDSATSER KUFFERTPROJEKTET GODT FRA START READ FORÆLDREGRUPPER I DAGTILBUD CO-PRODUCTION Samarbejde mellem institution og forældre Barnet i centrum Tydeligt formål og mål Tydelig forventningsafstemning Tydelig vejledning

44 Kuffertprojektet Et forskningsprojekt i dagtilbud i samarbejde med Aarhus Universitet En kuffert med materialer til sprogstimulerende aktiviteter udleveret til forældre og dagtilbud. Vejledning i brug af materialet til forældrene Resultet: Reduktion i antallet af børn, der skulle i modtagelsesklasse. Størst effekt på den sprogligt svageste gruppe af børn.

45 Forskningsprojektet READ Undersøge om man ved at dele materialer ud til elever og forældre kan øge elevernes færdigheder i læsning og skrivning i kl. (og matematik i 3. klasse). Samarbejde mellem Trygfondens Børneforskningscenter v. AU, VIA UC og Børn og Unge, Aarhus Kommune

46

47 Paneldebat Hvad er de næste skridt i udviklingen af samarbejdet med forældre om børns læring? 1. runde - Elin Kofoed, pæd. konsulent, Næstved - Eydna Gudmundsson, pæd. konsulent, Næstved - Tine Nørregaard Jacobsen, pæd. Konsulent, Aarhus - Peter Zeidler, formand for familieog institutionsudvalget, Syddjurs 2. runde - Lone Bjerregaard, skole- og dagtilbudschef, Langeland - Michal Pedersen, skoleleder, Sønderborg - Annie Røn, dagtilbudschef, Vordingborg - Anne-Mette Marling, områdeleder, Viborg

48 Opsamling og det videre arbejde

49 KL arrangementer Regionale dialog- og udviklingsmøder om skoleledelse 29. oktober samt 3., 4. og 10. november Temamøde om læring, dokumentation og styring i dagtilbud 2. og 24. november samt 8. december Temamøde om samarbejdet med skolebestyrelser efter reformen 25. november Konference om børn og unges identitetsdannelse og nye tendenser i det pædagogiske arbejde 27. november Digitale redskaber et hit i dagtilbud 10. december It i undervisning og læring afslutningskonference 14. december Børn & Ungetopmøde januar Tilmeldingen åbner i dag! Se flere arrangementer og tilmeld dig på KL s hjemmeside

50 Nye inspirationsmaterialer fra KL Opfølgning på folkeskolens resultater i kvalitetsrapporten Alle kommuner har i foråret 2015 udarbejdet deres første kvalitetsrapport efter det nye forenklede koncept. Materialet formidler generelle betragtninger og gode eksempler fra kvalitetsrapporterne. Pædagoger i skolen Materialet er udarbejdet på baggrund af dialog med en række kommuner og BUPL i foråret Målet er at inspirere kommuner og skoler i arbejdet med pædagogers nye opgaver i folkeskolen. Fritidstilbud under forandring Materialet tager udgangspunkt i tre udviklingstendenser, der kalder på ny handling i kommunerne. Find flere inspirationsmaterialer på:

51 Tak for i dag