for psykisk sårbare borgere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "for psykisk sårbare borgere"

Transkript

1 Inspirationskatalog December 2013 Inspiration til organisering og afvikling af Joborienteret mestringsforløb for psykisk sårbare borgere

2 Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden Marselisborg er en privat viden- og konsulentvirksomhed, der siden 2002 har arbejdet på at udvikle rammerne for indsatsen i den offentlige sektor. Marselisborg er specialiseret i at udføre forandrings- og udviklingsopgaver for staten, kommunerne og hos private virksomheder. Marselisborg er forankret indenfor beskæftigelsesområdet, og udvikler beskæftigelsesindsatsen på et strategisk, operationelt og driftsmæssigt niveau i samarbejde med Arbejdsmarkedsstyrelsen, beskæftigelsesregionerne, jobcentrene og deres samarbejdspartnere. Sideløbende løser vi udviklingsopgaver på børne-ungeområdet, det sociale område, sundhedsområdet og ældreområdet. Derved sikrer vi, at vores a nbefalinger og modeller kan implementeres i en tværgående og tværfaglig kontekst. Marselisborgs løsninger bygger på erfaring og viden, der er udviklet og afprøvet i tæt samarbejde med vores kunder. Samtidig udvikler vi nye metoder i Marselisborgs egne udviklingslaboratorier, hvor vi omsætter viden til implementerbare produkter. Besøg os på

3 Indhold Introduktion 4 Det Joborienterede mestringsforløbs faser 11 I første del af kataloget gennemgås det Joborienterede mestringsforløbs fire faser. Faserne beskrives i kronologisk rækkefølge og for hver fase præsenteres ud ford ringer og læringspunkter fra projekt Joborienteret mestringsforløb. For hver fase gives konkrete anbefalinger til, hvad det er vigtigt at være opmærksom på i planlægning og afvikling af hver fase. Tre organisationsmodeller 11 Fase 1: Henvisning 12 er vedrørende henvisning 13 Fase 2: Forberedelse 15 er vedrørende forberedelse 16 Fase 3: Undervisning 18 er vedrørende undervisning 19 Fase 4: Praktik og opfølgning 21 er vedrørende praktik og opfølgning 22 Organisering, ledelse og samarbejde 25 I anden del af kataloget beskrives en række forhold og udfordringer omkring det Joborienterede mestringsforløb, som bør tænkes ind i organiseringen af forløbet. Her gives konkrete anbefalinger til, hvad det er vigtigt at være opmærksom på i organiseringen af forløbet. Disse anbefalinger er af mere generel karakter end anbefalingerne i første del af kataloget. Organisering og ledelse 25 er i forbindelse med organisering og ledelse 27 Samarbejde med ekstern leverandør 28 er i forbindelse med ekstern leverandør 29 Om kataloget 30 Organisering og afvikling af Joborienteret mestringsforløb for psykisk sårbare borgere_inspirationskatalog 3

4 Introduktion Figur 1 Opbygning af et Joborienteret mestringsforløb 18 uger Henvisning og forberedelse af borger Undervisning Praktik og opfølgning Før forløbsstart 1-4 uger 2 uger 12 uger Fase 1: Fase 2: Fase 3: Fase 4: Henvisning Forberedelse Undervisning Praktik og opfølgning Aktiviteter Henvisning Visitation Plan Samtaler Behandling Praktikaftaler 4 ugentlige undervisningsdage Fokus: Mestring af psykiske udfordringer og barrierer Udvikle kompetencer og arbejdsevne i virksomhed 1 ugentlig undervisningsdag Opfølgning Mål Borgere i målgruppen er udpeget Borger er motiveret for deltagelse Praktikaftaler er indgået Borger oplever: Øget bevidsthed om egne ressourcer Ejerskab og ansvar for egen udvikling Accept og håndtering af barrierer Klar til praktik Borger oplever: Afklaring ift. job eller uddannelse Motivation for job eller uddannelse Udvikling af uddannelses- eller jobmæssige kompetencer 4 Inspirationskatalog_Organisering og afvikling af Joborienteret mestringsforløb for psykisk sårbare borgere

5 Introduktion Introduktion Hvad er Joborienteret mestringsforløb? Joborienteret mestringsforløb er et tilbud til borgere, der modtager kontanthjælp, og som oplever psykiske lidelser eller udfordringer som barriere for fast tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse. Hvorfor Joborienteret mestringsforløb? Formålet med Joborienterede mestringsforløb er at forbedre borgerens evne til at mestre personlige og psykiske lidelser eller udfordringer og herigennem blive i stand til at opnå og fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse. Gennem et Joborienteret mestringsforløb skal borgerens handlingskompetencer således styrkes med bedre trivsel og større selvværd som mål. Joborienteret mestringsforløb er dermed et tilbud til borgere, som har brug for en ekstra indsats grundet psykiske lidelser eller udfordringer. Tilbuddet er, set i lyset af førtidspensions- og kontanthjælpsreformen, særlig relevant, idet endnu flere borgere fremadrettet forventes at stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller være under uddannelse. Joborienteret mestringsforløbs opbygning og drejebog Det Joborienterede mestringsforløb varer mindst 18 uger og består af følgende fire faser: Henvisning Forberedelse Undervisning Praktik og opfølgning Det Joborienterede mestringsforløb tager udgangspunkt i en drejebog, hvori hver enkelt fases formål, form og opbygning er detaljeret beskrevet. I figuren er det Joborienterede mestringsforløbs fire faser illustreret. For hver faser ses de overordnede aktiviteter i fasen samt målet med hver fase. Foruden ovenstående elementer er en helt central del af det Joborienterede mestringsforløb, at de deltagere, som har behov for det, gennem hele forløbet støttes af en mentor. Det kan fx være støtte til at komme hjemmefra om morgenen, støtte i at rejse med offentlig transport mm. Organisering og afvikling af Joborienteret mestringsforløb for psykisk sårbare borgere_inspirationskatalog 5

6 Introduktion Indholdet kan variere. Målet er det samme. Det specifikke indhold af et joborienteret mestringsforløb kan variere alt efter drejebogen og den konkrete målgruppe for forløbet, men målet og den overordnede form på forløbet er det samme. Drejebogen for det Joborienterede mestringsforløb bør revideres løbende på baggrund af de erfaringer, der gøres med forløbet i den enkelte kommune. I dette katalog gives anbefalinger til, hvilke revidereringer der med fordel kan foretages i den foreliggende drejebog. Om Projekt Joborienteret mestringsforløb Projekt Joborienteret mestringsforløb er finansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, der i samarbejde med jobcentrene i henholdsvis Greve -, Halsnæs - og Køge Kommune samt den private psykologiske og psykiatriske klinik PPclinic, har udviklet og afprøvet et samlet koncept for et joborienteret mestringsforløb for psykisk sårbare borgere. Projektet blev gennemført i Evaluering af Projekt Joborienteret mestringsforløb Projekt Joborienteret mestringsforløb er evalueret af Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden. Målet med evalueringen er at indhente og dokumentere viden om og erfaringer med, hvordan og i hvilket omfang de forskellige elementer i Projekt Joborienteret mestringsforløb virker samt sikre erfaringsudveksling mellem de deltagende jobcentre. Som del af evalueringen er der gennemført interviews og erfaringsudvekslingsmøder med repræsentanter for de forskellige aktører i jobcentrerne, som har været involveret i projektet (projektleder, beskæftigelseskonsulent, sagsbehandler, virksomhedskonsulent) samt interview med ekstern leverandør og øvrige samarbejdsparter. Desuden er forløbsdeltagernes beskæftigelsesmæssige status opgjort ved forløbets afslutning (november 2013) og opgøres igen seks måneder efter forløbsafslutning (maj 2014). Af tabel 1 fremgår, hvor mange deltagere der var på hvert af de tre hold ved henholdsvis forløbsstart og forløbsafslutning samt deltagernes beskæftigelsesmæssige status umiddelbart efter endt forløb. Som det fremgår af tabellen, har langt flertallet af deltagerne gennemført forløbet. Flere har ved forløbsafslutning fået forlænget praktikperioden, mens enkelte er optaget, eller har konkrete planer om at søge optagelse, på uddannelse. Ingen af deltagerne er i ordinær beskæftigelse ved forløbsafslutning. Der skal dog her tages højde for, at forløbene er afsluttet meget kort tid før opgørelsen af deltagernes beskæftigelsesmæssige status, og flere har således endnu ikke haft tid til reelt at starte job eller uddannelse efter endt forløb, eller de er stadig i gang med praktikken. For at få indsigt i Projekt Joborienteret mestringsforløbs effekt på længere sigt opgøres deltagernes beskæftigelsesmæssige status igen i maj Opgørelsen vil indgå som bilag til dette katalog. Evalueringen af Projekt Joborienteret mestringsforløb viser, at der dels er udfordringer og læringspunkter, der knytter sig til det konkrete forløb og dels, at der er udfordringer og læringspunkter, der er af mere generel karakter. Kataloget er derfor opdelt i to, hvor første del har fokus på forhold relateret til selve mestringsforløbet og dets fire faser, mens anden del sætter fokus på forhold af mere generel karakter, som er relevante for organiseringen af forløbet. 6 Inspirationskatalog_Organisering og afvikling af Joborienteret mestringsforløb for psykisk sårbare borgere

7 Introduktion Tabel over antal deltagere på hvert af de tre hold Tabel 1 Antal deltagere Greve Køge Halsnæs Visiteret Startet i forløb Gennemført forløb Deltagernes status efter endt forløb Job Uddannelse 2 4* 0*** Forlænget i praktik Andet 3 10** 1 * Uddannelsesforløbene er planlagt til at påbegyndes januar ** Andet dækker bl.a. over opkvalificerende forløb, ingen videre planer, samt afklaring. *** Der er flere borgere, der har konkrete planer om uddannelse. Om dette katalog Dette katalog er udarbejdet på baggrund af evalueringen af Projekt Joborienteret mestringsforløb. Kataloget kan dels anvendes til at revidere drejebogen for det Joborienterede mestringsforløb og dels give inspiration til jobcentre og kommuner, der ønsker at tilbyde Joborienterede mestringsforløb som en del af beskæftigelsesindsatsen overfor borgere, der oplever psykiske lidelser eller udfordringer som barriere for at indgå i job eller uddannelse. I kataloget gives konkrete anbefalinger til, hvordan et Joborienteret mestringsforløb kan organiseres og afvikles, og hvad det er vigtigt at være opmærksom på i forløbet. Det er naturligvis forskelligt fra kommune til kommune, hvordan et Joborienteret mestringsforløb mest hensigtsmæssigt organiseres, da dette vil afhænge af forholdene i den enkelte kommune. De anbefalinger, der gives i dette katelog, skal derfor fortolkes i kontekst af den enkelte kommune. I første del af kataloget gennemgås det Joborienterede mestringsforløbs fire faser (henvisning, forberedelse, undervisning samt praktik og opfølgning). Faserne beskrives i kronologisk rækkefølge og for hver fase præsenteres de udfordringer og læringspunkter, der er gjort i Projekt Joborienteret mestringsforløb. For hver fase gives konkrete anbefalinger til, hvad det er vigtigt at være opmærksom på i planlægning og afvikling af hver af de fire faser. I anden del af kataloget beskrives en række forhold og udfordringer omkring det Joborienterede mestringsforløb, som også bør tænkes ind i organiseringen af forløbet. Det er udfordringer, der relaterer sig til den overordnede organisering og ledelse samt til samarbejdet med eksterne leverandører. Også her gives konkrete anbefalinger til, hvad det er vigtigt at være opmærksom på i forbindelse med den overordnede organisering af et Joborienteret mestringsforløb. Disse anbefalinger er af mere generel karakter end anbefalingerne i første del af kataloget, fordi de er relateret til udfordringer, der også gør sig gældende i andre projekter, og som ofte opleves ved implementering af nye indsatser. Ikke desto mindre er det vigtigt kontinuerligt at være opmærksom på disse mere Organisering og afvikling af Joborienteret mestringsforløb for psykisk sårbare borgere_inspirationskatalog 7

8 Introduktion generelle udfordringer, da evalueringen af Projekt Joborienteret mestringsforløb viser, at der fortsat er behov for en indsats her. Sammenfatning af anbefalinger Herunder er en samlet oversigt over de anbefalinger, som knytter sig til hver af de fire faser i det Joborienterede mestringsforløb. erne uddybes under beskrivelsen af hver fase. er Fase 1: henvisning Specificér målgruppen for forløbet Udarbejd en klar beskrivelse af det Joborienterede mestringsforløb til sagsbehandlere og deltagere forud for forløbsstart Vær åben for at tilbagevisitere borgere, der ikke får udbytte af forløbet Fase 2: forberedelse Inddrag borgeren aktivt i forberedelsesprocessen Inddrag underviseren på det Joborienterede mestringsforløb i forberedelsesprocessen Afsæt tid til at finde en passende praktikplads, udarbejd en præcis bestilling på praktikken og inddrag virksomhedskonsulent i forberedelsesfasen Fase 3: undervisning Skræddersy indholdet af det Joborienterede mestringsforløb til deltagergruppen Forlæng undervisningsforløbet fra to til fire uger Arbejd aktivt med gruppedynamikken i undervisningsforløbet Find egnede undervisningslokaler Afsæt ressourcer til transportudgifter og støtte til at rejse til og fra undervisning fx ved mentor Fase 4: praktik og opfølginge Forbered praktikstederne til at kunne håndtere borgere med særlige behov Vær parat til at nedsætte timetal eller udskyde praktikken, hvis en deltager har behov herfor Fasthold en ugentlig undervisningsdag under praktikforløbet Etablér et passende efterværn/opfølgning 8 Inspirationskatalog_Organisering og afvikling af Joborienteret mestringsforløb for psykisk sårbare borgere

9 Introduktion Sammenfatning af anbefalinger til justering af forløbets elementer Evalueringen af Projekt Joborienteret mestringsforløb viser, at flere af elementerne i forløbet med fordel kan fastholdes i den form, som de er afprøvet i projektet, og som de er beskrevet i drejebogen. Evalueringen viser dog samtidig, at der er andre elementer, som med fordel kan justeres. I tabellen herunder er en samlet oversigt over, hvilke elementer i forløbet, der anbefales fastholdt i deres nuværende form og hvilke elementer, der anbefales justeret, samt hvad de anbefales justeret til. Mestringsforløbets elementer Fasthold i nuværende form Justering anbefales Justering 2 til 4 ugers forberedelse af borgeren inden start på forløbet Det anbefales, at underviseren fra forløbet og virksomhedskonsulenten indgår aktivt i forberedelsen af borgeren. 2 ugers undervisningsforløb Det anbefales, at undervisningsforløbet forlænges til 4 uger med øget fokus på forberedelse til praktik i forløbets to sidste uger. 4 dages undervisning pr. uge i undervisningsforløb Kombination af undervisning og fysisk træning 12 ugers praktikforløb For nogle borgere vil det være relevant at forlænge praktikperioden. For andre er 12 uger en passende længde. Dette bør vurderes i forhold til den enkelte borger. 1 ugentlig undervisningsdag i hele praktikperioden Psykologisk tilgang til undervisningen Undervisningen gennemføres af psykologer ( ) Gruppeundervisning Holdstørrelse på 8-16 deltagere Det anbefales, at størstedelen af undervisningen fortsat gennemføres af psykologer, men at andre faggrupper inddrages, når øvrige temaer er i fokus fx kost og ernæring, fysisk træning mv. Det anbefales, at hold størrelsen begrænses til mellem 8 og 10 deltagere. Opfølgning efter forløbsafslutning Opfølgning er ikke indskrevet i drejebogen men er et centralt element i forløbet. Opfølgning kan være, at gruppen fortsat mødes efter forløbsafslutning, men med længere intervaller imellem. Opfølgning kan også være fortsat mentorstøtte og/eller løbende opfølgning fra sagsbehandler. Mentorstøtte Mentorstøtte er ikke indskrevet i drejebogen, men er helt central for forløbets gennemførelse. Omfattende mentorstøtte til flertallet af deltagerne må forventes at indgå i forløbet. Organisering og afvikling af Joborienteret mestringsforløb for psykisk sårbare borgere_inspirationskatalog 9

10

11 Det joborienterede mestringsforløbs Faser Det Joborienterede mestringsforløbs faser I denne del af kataloget præsenteres de udfordringer og læringspunkter, der er gjort i forbindelse med Projekt Joborienteret mestringsforløb. Afsnittet sætter fokus på forhold, der relaterer sig konkret til det Joborienterede mestringsforløb og dets fire faser dvs.: Henvisning Forberedelse Undervisning Praktik og opfølgning For hver fase gives konkrete anbefalinger til, hvad det er vigtigt at være opmærksom på i planlægningen og afviklingen af et Joborienteret mestringsforløb. Tre organisationsmodeller De tre jobcentre i Projekt Joborienteret mestringsforløb valgte at organisere forløbet på tre forskellige måder. Dermed er det Joborienterede mestringsforløb blevet afprøvet under tre forskellige organisationsmodeller: Model 1: Én ekstern leverandør indkøbes til at gennemføre hovedparten af forløbet (herunder visitation (i samarbejde med projektleder i jobcentret), undervisning, mentorfunktion, indgåelse af praktikaftaler). Jobcenterets virksomhedskonsulenter varetager den løbende opfølgning i praktikperioden. Model 2: Én ekstern leverandør indkøbes til at gennemføre visitation og undervisning, mens en anden ekstern samarbejdspartner (fx inden for psykiatrien) i samarbejde med jobcenteret varetager mentorfunktionen. Indgåelse af praktikaftaler samt den løbende opfølgning i praktikperioden varetages af jobcentrets virksomhedskonsulenter. Model 3: Én ekstern leverandør indkøbes til at gennemføre visitation og undervisning. Indgåelse af praktikaftaler samt den løbende opfølgning i praktikperioden varetages af jobcentrets virksomhedskonsulenter. Mentorfunktionen varetages af jobcentret. Evalueringen af projektet viser, at der er både fordele og ulemper ved alle tre modeller, så valget af organisationsmodel må som udgangspunkt afhænge af, hvad der er mest hensigtsmæssigt i forhold til det enkeltes jobcentres rammer og vilkår. Model 1 kræver færrest medarbejderressourcer fra jobcentrets side, mens model 2 kræver nogle medarbejderressourcer og model 3 kræver flest medarbejderressourcer. Organisering og afvikling af Joborienteret mestringsforløb for psykisk sårbare borgere_inspirationskatalog 11

12 Det joborienterede mestringsforløbs Faser Fase 1: Henvisning Fase 1: Henvisning En klart defineret målgruppe Alle tre jobcentre i Projekt Joborienteret mestringsforløb valgte en deltagergruppe bestående af unge borgere (under 30 år) i matchgruppe 2 med psykiske lidelser. Samtlige aktører i projektet har dog samstemmende vurderet, at andre målgrupper med mestringsproblematikker ligeledes vil kunne få udbytte af at deltage i et Joborienteret mestringsforløb. Flere af jobcentrene har oplevet udfordringer i forbindelse med at finde borgere, der passede i målgruppen for forløbet. Udfordringerne skyldes dels, at medarbejderne, som skulle indstille borgere til forløbet, manglede viden om indholdet af og formålet med selve forløbet og dels, at målgruppen for det Joborienterede mestringsforløb ikke alle steder har været klart defineret: derfor har det været svært for medarbejderne at afgøre, hvorvidt den enkelte borger kunne være en del af målgruppen. Eksempelvis har det været vanskeligt at afgøre hvornår et kriterium om, at borgere i målgruppen skal være i behandling for eventuelt misbrug er opfyldt, da der er forskellige definitioner af behandling. Udbytte kan ikke altid forudsiges Oplevelsen i Projekt Joborienteret mestringsforløb har i nogle tilfælde været, at borgere, som man har haft størst forventninger til ville klare sig godt i forløbet, har været dem, som har været sværest at flytte. Omvendt har borgere, som der kun har været ringe forhåbninger om ville klare sig godt i forløbet, ofte været dem, der har udviklet sig mest. Det kan dermed være svært at afgøre på forhånd, hvilke borgere, der vil have mest gavn af at deltage i mestringsforløbet. Vigtigt at skabe en god gruppedynamik I alle tre jobcentre i Projekt Joborienteret mestringsforløb er erfaringen, at gruppedynamikken på holdet i forbindelse undervisningsforløbet spiller en afgørende rolle for deltagernes udbytte af forløbet. En god gruppedynamik bevirker, at deltagerne inspireres og udfordreres af hinanden, hvilket er med til at flytte dem tættere på arbejde eller uddannelse. Deltagerne skal ikke nødvendigvis stå over for de samme psykologiske barrierer, være i samme aldersgruppe eller være af samme køn for, at der opstår en god gruppedynamik. Forskellighed blandt deltagerne kan skabe en energi i gruppen, hvor deltagerne inspireres af hinandens strategier til at håndtere psykologiske barrierer. Det er dog vigtigt, at der ikke er deltagere, som adskiller sig væsentligt fra de øvrige deltagere i gruppen. Eksempelvis én deltager, der er markant ældre end de øvrige. Det er desuden vigtigt, at deltagerne er trygge ved at diskutere og dele deres tanker med hinanden. 12 Inspirationskatalog_Organisering og afvikling af Joborienteret mestringsforløb for psykisk sårbare borgere

13 Det joborienterede mestringsforløbs Faser Fase 1: Henvisning er: henvisning af borgere til mestringsforløb De erfaringer, der er gjort i forbindelse med henvisning af borgere til mestringsforløbet, giver anledning til følgende anbefalinger: Specificér målgruppen for forløbet Udarbejd en klar beskrivelse af det Joborienterede mestringsforløb til sagsbehandlere og deltagere forud for forløbsstart Vær åben for at tilbagevisitere borgere, der ikke får udbytte af forløbet Specificér målgruppen for forløbet Det er centralt, at der er udarbejdet en udførlig og konkret beskrivelse af målgruppen for forløbet. Eksempelvis skal det fremgå af målgruppebeskrivelsen, hvilke typer af psykiske lidelser eller udfordringer borgerne kan have, hvad borgerne konkret forventes at få ud af forløbet, hvorvidt det er en forudsætning for deltagelse, at borgeren sideløbende indgår i et behandlingsforløb mv. Et eksempel på en målgruppebeskrivelse ses nedenfor: Eksempel på målgruppebeskrivelse Figur 2 Målgruppebeskrivelse til Joborienteret mestringsforløb Målgruppe Borgeren har lettere psykiske barrierer i form af ADHD, angst eller depression Borgeren er i aldersgruppen år Borgeren udviser åbenhed over for at arbejde med psykiske barrierer sammen med andre borgere Borgeren har ikke udpræget kognitive barrierer, der forhindrer borgeren i at indgå i dialog med andre, men evner at beskrive og forholde sig til egne barrierer og udfordringer Krav I tilfælde hvor borgeren har misbrug: Borgeren skal være i behandling for et evt. misbrug af stoffer eller alkohol. Dvs. borgeren skal modtage misbrugsbehandling fra et af kommunes tilbud eller samarbejdspartnere Borgeren må ikke have praktiseret sit misbrug inden for den seneste måned Udviklingsmål Borgeren får via forløbet konkrete redskaber til at håndtere sin ADHD, depression eller angst. Forløbet skal særligt forberede borgeren på at kunne deltage i et ordinært uddannelsesforløb. Organisering og afvikling af Joborienteret mestringsforløb for psykisk sårbare borgere_inspirationskatalog 13

14 Det joborienterede mestringsforløbs Faser Fase 1: Henvisning Udarbejd en klar beskrivelse af det Joborienterede mestringsforløb til sagsbehandlere og deltagere forud for forløbsstart Det er centralt, at både sagsbehandlere og kommende deltagere er bevidste om, hvad målet med det Joborienterede mestringsforløb er. Det anbefales derfor, at der, forud for forløbsstart, udarbejdes en kort pjece, som beskriver forløbet i korte træk herunder hvilke udviklingsmål, der arbejdes hen imod. En sådan pjece giver sagsbehandlere et hurtigt overblik over forløbet. Dermed vil de have nemmere ved at afgøre hvilke borgergrupper, der kan have gavn af forløbet. Derudover vil pjecen give borgerne et konkret holdepunkt, som de kan tage med hjem efter henvisningssamtalen. Dermed kan pjecen medvirke til at motivere og modne deltagerne til det kommende forløb. Vær åben for at tilbagevisitere borgere, der ikke får udbytte af forløbet Da det på forhånd kan være svært at afgøre hvilke borgere, der vil have gavn af forløbet, vil man i visse tilfælde opleve, at der visiteres en borger til et Joborienteret mestringsforløb, som ikke har gavn af det, eller som, i værste fald, får det dårligere af at deltage. Det anbefales derfor, at man, fra jobcentrets side, er særligt opmærksom på sådanne borgere, og at man er parat til at tilbagevisitere en borger, såfremt vedkommende ikke får udbytte af forløbet. Beslutningen om at tilbagevisitere en borger bør altid ske i dialog mellem borgeren, underviseren, sagsbehandler og eventuelt praktiksted. 14 Inspirationskatalog_Organisering og afvikling af Joborienteret mestringsforløb for psykisk sårbare borgere

15 Det joborienterede mestringsforløbs Faser Fase 2: Forberedelse Fase 2: Forberedelse I alle tre jobcentre i Projekt Joborienteret mestringsforløb er borgerne, efter de er henvist til forløbet, overgået til en forberedende fase, hvor også selve visitationen til forløbet sker. Formålet med denne fase er både at forberede, motivere og forventningsafstemme med borgerne og få sammensat den rette deltagergruppe og at få lagt en passende plan for borgerens kommende praktikforløb herunder at finde et passende praktiksted. Vigtigt at klargøre borgeren til forløbet Borgere, der henvises og visiteres til et Joborienteret mestringsforløb, har som udgangspunkt problemer ud over ledighed og vil derfor ofte have sparsomme eller mindre gode erfaringer med arbejdsmarkedet eller uddannelse. Derfor kan undervisning fire dage om ugen i mestringsforløbet og efterfølgende praktikforløb virke skræmmende og uoverkommeligt. Af den grund fremhæver alle tre jobcentre vigtighed af, at der afsættes god tid til at forberede borgeren på forløbet. Det har betydning for, hvorvidt borgeren ser et formål med mestringsforløbet og dermed for borgerens motivation for at deltage aktivt i det. I flere af jobcentrene oplevede sagsbehandlerne, at borgerne blev usikre, fordi de ikke havde tilstrækkelig tid til at forberede sig på forløbet. Andre borgere blev frustrerede over indholdet af forløbet, fordi der ikke forud for forløbet havde været tid nok til at forventningsafstemme. Afsæt tid og ressourcer til at finde rette praktikpladser Enkelte jobcentre oplevede udfordringer i forbindelse med at finde relevante praktikpladser til de kommende deltagere i det Joborienterede mestringsforløb. Det skyldes dels, at der ikke blev afsat nok tid til, at virksomhedskonsulenterne kunne finde et relevant praktiksted, og dels at virksomhedskonsulenterne manglede den fornødne viden om borgerne og deres psykiske barrierer. Såvel sagsbehandlere som virksomhedskonsulenter fremhæver derfor, at det, specielt i forbindelse med borgere med psykiske barrierer, er nødvendigt, at der afsættes tiltrækkelig tid at finde passende praktikpladser. Derudover er det nødvendigt, at virksomhedskonsulenterne har den nødvendig viden om borgernes skånebehov, så der kan findes en praktikplads, der tager højde for de særlige behov, som borgeren måtte have. Organisering og afvikling af Joborienteret mestringsforløb for psykisk sårbare borgere_inspirationskatalog 15

16 Det joborienterede mestringsforløbs Faser Fase 2: Forberedelse er: forberedelse af borgere til det Joborienterede mestringsforløb De erfaringer, som er gjort i Projekt Joborienteret mestringsforløb i forbindelse med forberedelsen af borgerne til forløbet, giver anledning til følgende anbefalinger: Inddrag borgeren aktivt i forberedelsesprocessen Inddrag underviseren på det Joborienterede mestringsforløb i forberedelsesprocessen Afsæt tid til at finde en passende praktikplads, udarbejd en præcis bestilling på praktikken og inddrag virksomhedskonsulent i forberedelsesfasen Inddrag borgeren aktiv i forberedelsesprocessen En vigtig forudsætning for at forløbet bliver en succes er, at borgerne engagerer sig aktivt i undervisningen og i den efterfølgende praktik. Det er derfor vigtigt, at borgerne oplever forløbet som relevant. Det kræver, at den enkelte sagsbehandler har et indgående kendskab til forløbets indhold, så de kan fortælle borgerne om det Joborienterede mestringsforløb, inden forløbet går i gang og dermed kan motivere borgerne til at deltage. Men det er også vigtigt, at sagsbehandleren hjælper borgerne med at opstille realistiske forventninger til forløbet, så de ikke bliver skuffede og falder fra. Eksempelvis skal deltageren forberedes på, at det Joborienterede mestringsforløb er forholdsvis intensivt. Inddrag underviseren på det Joborienterede mestringsforløb i forberedelsesprocessen Underviseren/psykologen kan med fordel, udover selve visitationssamtalen, deltage i en af samtalerne i forbindelse med forberedelsen af den enkelte borger til forløbet. Dette vil for det første give underviseren/psykologen mulighed for tidligt at forklare den enkelte borger præcist, hvad borgeren kan forvente af forløbet. For det andet vil underviseren/psykologen tidligt få mulighed for at vurdere, hvorvidt borgeren har de rette forudsætninger for at gennemføre forløbet. For det tredje vil den tidlige inddragelse give underviseren/psykologen et bedre overblik over hvilke typer af borgere, der skal deltage i forløbet, hvormed det bliver nemmere at tilrettelægge et forløb, der gavner nøjagtig den borgergruppe, som er visiteret. 16 Inspirationskatalog_Organisering og afvikling af Joborienteret mestringsforløb for psykisk sårbare borgere

17 Det joborienterede mestringsforløbs Faser Fase 2: Forberedelse Afsæt tid til at finde en pasende praktikplads, udarbejd en præcis bestilling på praktikken og inddrag virksomhedskonsulent i forberedelsesfasen Det er vigtigt, at der er nok tid til at finde en passende praktikplads til borgeren. For det første vil det give borgeren mulighed for at engagere sig i processen med at finde praktikstedet, hvilket vil være med til at afmystificere den kommende praktik, samt at motivere borgeren. Dermed forøges chancen for, at praktikken bliver en succes. For det andet vil det give virksomhedskonsulenten reel mulighed for at finde en praktik, der kan bidrage til borgerens udvikling. Det anbefales derfor, at der afsættes ca. 4 uger inden undervisningsforløbet starter til at finde et passende praktiksted. På den måde kan praktikaftalen være på plads, inden undervisningsforløbet begynder, hvilket medvirker til at skabe ro omkring borgeren, der så lettere vil kunne koncentrere sig om undervisningen. Derudover anbefales det, at en virksomhedskonsulent deltager i et af de forberedende møder med borgeren. På den måde har virksomhedskonsulenten mulighed for at lære borgeren at kende og derved bedre kunne afdække borgerens ønsker og skånebehov. Samtidig giver det borgeren mulighed for at give udtryk for sine ønsker og bekymringer i forhold til praktikken, hvilket giver større tryghed og ejerskab over processen. Borgeren, virksomhedskonsulenten og sagsbehandleren kan med fordel sammen udfylde en aftaleguide for virksomhedspraktikken. Denne ekspliciterer præcist, hvad der aftales, hvilket gør det nemmere for virksomhedskonsulenten at finde en praktik, mens borgeren får tryghed omkring det videre forløb. Et eksempel på en aftaleguide ses her. Aftaleguide til virksomhedspraktik Navn: Dato: Cpr.nr.: Formål Hvad skal afklares eller opkvalificeres? Vilkår Hvilke forventninger har du til mødetider og timetal? Støttebehov og muligheder Hvilken form for støtte har du brug for? Hvem kan støtte dig i dit netværk? Hvornår har du typisk brug for støtte? Alarmklokker Hvad er faresignaler på at en krise er på vej? Hvordan støtter jeg eller virksomheden dig bedst gennem krisen? Praktikønsker Hvor ønsker du at komme i praktik? Hvordan skal virksomheden være? Videreformidling af oplysninger Hvad skal/må virksomheden vide? Samtykke Borgerens navn Konsulentens navn Organisering og afvikling af Joborienteret mestringsforløb for psykisk sårbare borgere_inspirationskatalog 17

18 Det joborienterede mestringsforløbs faser Fase 3: Undervisning Fase 3: Undervisning Vigtige overvejelser i forbindelse med udvikling af indholdet af forløbet Undervisningsforløbet er i den oprindelige drejebog planlagt til at have en varighed af to uger, hvor der primært er fokus på håndtering af deltagernes psykiske barrierer. Jobcentrene har dog gennem forløbet erfaret, at flere af deltagerne har haft brug for længere tid med undervisning og mere introduktion til den efterfølgende praktik. Samtidig manglede flere af deltagerne basale færdigheder, der er nødvendige for at gennemføre job- eller uddannelsespraktik. Således har flere af deltagerne problemer med mødestabilitet, med at komme op om morgenen, med dårlig kondition og med dårlige kostvaner. Disse manglende færdigheder har vist sig at udgøre væsentlige barrierer for deltagerne. Undervisningsforløbets gruppedynamiske og socialt udviklende funktion Alle de deltagende jobcentre fremhæver, at undervisningsforløbet har skabt en gruppedynamik blandt deltagerne. På den måde har den gruppebaserede undervisning gjort, at deltagerne har kunnet spejle sig i hinanden, og at de har mødt forståelse hos de andre deltagere, der, som de selv, oplever psykiske barrierer. Gruppedynamikken har haft en positiv indflydelse på deltagernes udvikling i kraft af, at deltagerne har haft lyst til at skabe situationer for sig selv, hvor de kunne lykkes, da dette gav dem succeshistorier at fortælle de andre deltagere. Samtidig er deltagerne blevet inspireret af hinandens fremskridt og mestringsstrategier. Endelig har gruppedynamikken haft en netværksskabende funktion blandt deltagerne, hvilket er særdeles vigtig hos målgruppen for forløbet, da disse borgere ofte er kendetegnet ved at have et begrænset antal relationer. Forløbet har dermed ikke blot medvirket til at udvikle deltagernes mestringskompetencer, men også udviklet deres netværk, samt deres sociale kompetencer. De deltagende jobcentre fremhæver dog alle, at det er væsentligt for gruppedynamikken, at holdet har den rigtige størrelse. På den måde kan det virke hæmmende, hvis holdet bliver for stort, da dette betyder, at deltagerne kan gemme sig blandt hinanden, ligesom det kan virke overvældende at skulle fortælle om sine psykiske barrierer, når mange lytter på. Lokaliteten for afvikling af forløbet er vigtig for forløbets succes Jobcentrene har oplevet, at stedet for afholdelse af undervisningen har stor indflydelse på deltagernes motivation for at deltage i mestringsforløbet. Således kan stedet for undervisningen både være med til at skabe intern præstige om forløbet blandt deltagerne, eller det kan få deltagerne til at føle sig stigmatiserede, hvis de føler sig udstillet. Eksempelvis har et jobcenter haft gode erfaringer med, at afholde undervisningen i et mødelokale på rådhuset. Dette bevirkede, at deltagerne følte sig som noget særlig og var stolte over at møde op. I et andet jobcenter blev undervisningen afholdt i distriktspsykiatriens lokaler lige ved siden af en række uddannelsesinstitutioner. Dette gjorde, at deltagerne følte sig udstillede, når de mødte op til undervisning. 18 Inspirationskatalog_Organisering og afvikling af Joborienteret mestringsforløb for psykisk sårbare borgere

19 Det joborienterede mestringsforløbs faser Fase 3: Undervisning Vigtigt at overveje transport til og fra undervisning Flere af jobcentrene har i andre sammenhænge oplevet, at deltagere er udeblevet med henvisning til, at de ikke havde penge til transport. Det er derfor vigtigt at fastholde dækning af deltagernes transportudgifter. Desuden har flere deltagere svært ved at benytte offentlig transport og har haft brug for støtte og træning i dette. er: afvikling af undervisning De erfaringer, som er gjort i Projekt Joborienteret mestringsforløb i forbindelse med gennemførelsen af undervisningen, giver anledning til følgende anbefalinger: Skræddersy indholdet af det Joborienterede mestringsforløb til deltagergruppen Forlæng undervisningsforløbet fra to til fire uger Arbejd aktivt med gruppedynamikken i undervisningen Find egnede undervisningslokaler Afsæt ressourcer til transportudgifter og støtte til rejse til og fra undervisning Skræddersy indholdet af det Joborienterede mestringsforløb til deltagergruppen Det anbefales, at det enkelte forløb tilpasses de konkrete udfordringer, som deltagerne i gruppen står overfor. Det vil sige, at undervisningsforløbet, foruden undervisningen i mestring af psykiske barrierer, med fordel også kan omfatte eksempelvis: Undervisning i kost og ernæring Mere forberedelse til praktikken som del af undervisningen fx via besøg på virksomheder og/eller uddannelsesinstitutioner Fysisk træning Individuelle samtaler Hovedparten af undervisningen bør gennemføres af psykologer, men de øvrige delelementer i undervisningen kan med fordel afholdes af fagpersonale med kompetencer inden for det område, der undervises i. Således kan eksempelvis undervisning i kost og ernæring gennemføres af en sundhedsprofessionel. Organisering og afvikling af Joborienteret mestringsforløb for psykisk sårbare borgere_inspirationskatalog 19

20 Det joborienterede mestringsforløbs faser Fase 3: Undervisning Forlæng undervisningsforløbet fra to til fire uger Det anbefales, at undervisningsforløbet forlænges fra to til fire uger, hvor der i de to sidste uger er øget fokus på forberedelse til praktikken. Arbejd aktivt med gruppedynamikken i undervisningen Det anbefales, at der i undervisningen arbejdes aktiv med at udvikle gruppedynamikken blandt deltagerne. En forudsætning for, at gruppedynamikken kan udfolde sig, er, at holdet ikke bliver for stort, da det vil gøre det nemmere for de enkelte deltagere at gemme sig blandt hinanden. Det anbefales derfor, at holdene begrænses til mellem 8 og 10 deltagere. Gruppedynamikken kan med fordel påvirkes aktivt eksempelvis ved, at der i starten af forløbet gennemføres aktiviteter, der har fokus på at knytte deltagerne til hinanden. Derudover kan noget af undervisningen gennemføres i mindre grupper, som ligeledes tilskynder deltagerne til at indgå aktivt i relation med hinanden. Find egnede undervisningslokaler Det anbefales, at der arbejdes aktivt med at finde et undervisningslokale, som opleves positivt af deltagerne. Ligeledes bør der ved eventuelle aktiviteter, der foregår uden for undervisningslokalet, tages højde for, at deltagerne kan føle ubehag ved at udføre aktiviteter på områder, der er meget åbne eller fx ved uddannelsesinstitutioner, hvor der færdes mange unge. Afsæt ressourcer til transportudgifter til rejse til og fra undervisning For at deltagerne ikke skal bruge økonomi som en undskyldning for at udeblive, anbefales det, at der på forhånd afsættes midler til transport til og fra undervisningen. Her kan der med fordel investeres i et månedskort, da deltagerne vil kunne opbruge et klippekort på transport, der ikke relaterer sig til forløbets aktiviteter. Desuden kan nogle deltagere have behov for støtte til at anvende offentlig transport. Det kan fx være støtte fra mentorer, der bør inddrages allerede fra forløbsstart. 20 Inspirationskatalog_Organisering og afvikling af Joborienteret mestringsforløb for psykisk sårbare borgere

21 Det joborienterede mestringsforløbs faser Fase 4: Praktik og opfølgning Fase 4: Praktik og opfølgning Praktikken har afgørende betydning for deltagernes udvikling Alle tre jobcentre fremhæver deltagernes udbytte af praktikforløbet. Det fremhæves især, at deltagerne via praktikken opnår succesoplevelser i forhold til arbejdsmarkedet eller uddannelse. Praktikken medfører, at deltagerne bliver opmærksomme på, at der er noget, de er gode til samtidig med, at de bliver bekræftet i, at der kan være en plads til dem. Dermed er praktikken med til at udvikle deltagernes arbejdsidentitet. For eksempel oplever mange deltagere, at praktikken betyder, at de har noget spændende at fortælle hinanden og deres omgangskreds om. Derudover giver praktikken deltagerne mulighed for at afprøve nogle af de mestringsstrategier, som de har lært i undervisningen. Dermed kommer mestringsstrategierne i spil med det samme, hvilket gør, at de ikke glemmes. Endelig hjælper praktikken med til at afklare deltagerne i forhold til fremtidig uddannelse eller beskæftigelse, og deltagerne opnår realistiske forventninger med hensyn til, hvilke opgaver de vil kunne varetage i et fremtidigt job med de psykiske barrierer, som de har. Det fremhæves dog af alle jobcentre, at det er helt centralt, at den enkelte deltager matches til den rette virksomhed, og at virksomheden bliver klædt på til at kunne håndtere borgere, der har særlige udfordringer og behov. Stort udbytte af ugentlig undervisningsdag Det fremhæves af alle jobcentrene, at deltagerne har haft stort udbytte af den ugentlige undervisningsdag under praktikforløbet. For det første har deltagerne kunnet støtte hinanden, hvis der er opstået udfordringer under praktikken samtidig med, at de har kunnet finde støtte og vejledning hos holdets undervisere. For det andet er det jobcentrernes opfattelse, at den ugentlige undervisningsdag har betydet, at deltagerne har gjort sig ekstra umage ude på praktikstederne, så de havde succeshistorier at fortælle de andre deltagere. Vigtigt med efterværn/opfølgning Det er erfaringen fra alle jobcentre, at det er afgørende, at deltagerne følges tæt gennem hele forløbet. Således er det nødvendig, at der følges op på fx fravær. En grundig opfølgning er med til at give deltagerne en følelse af, at de bliver taget seriøst, og ikke opgives. Derudover har jobcentrene etableret efterværn/opfølgning for deltagerne. Der er enighed om, at efterværn/opfølgning kan være afgørende for, at deltagerne fastholdes i en positiv udvikling. Dog har ikke alle deltagere haft det samme behov for efterværn eller opfølgning. Organisering og afvikling af Joborienteret mestringsforløb for psykisk sårbare borgere_inspirationskatalog 21

22 Det joborienterede mestringsforløbs faser Fase 4: Praktik og opfølgning er: deltagenes praktik og opfølgning Erfaringerne fra Projekt Joborienteret mestringsforløb i forbindelse med praktikforløb og den efterfølgende opfølgning giver anledning til følgende anbefalinger: Forbered praktikstederne til at kunne håndtere borgere med særlige behov Vær parat til at nedsætte timetal eller udskyde med praktikken, hvis en deltager har behov herfor Fasthold en ugentlig undervisningsdag under praktikforløbet Etablér et passende efterværn/opfølgning Forbered praktikstederne til at kunne håndtere borgere med særlige behov Deltagerne i Projekt Joborienteret mestringsforløb er kendetegnet ved, at de har problemer udover ledighed. Dette stiller nogle særlige krav til de virksomheder, der skal have deltagerne i et praktikforløb. Det anbefales derfor, at der arbejdes målrettet på at forberede virksomhederne til at kunne håndtere borgere, der har særlige behov. Jobcentrene kan med fordel afholde et fyraftensmøde for virksomheder, der har interesse i at modtage borgere med psykiske barrierer. Her præsenteres virksomhederne for nogle af de typiske måder borgerne kan reagere på og får vejledning i at håndtere dette. Vær parat til at nedsætte timetal eller udskyde praktikken, hvis deltagere har behov herfor I visse tilfælde vil en deltager ikke være parat til at påbegynde et fuldtids praktikforløb efter undervisningsforløbets afslutning. Selvom det kan være hensigtsmæssigt at presse deltagerne lidt for, at de skal komme i gang med praktikken, vil der være deltagere, hvor et sådan pres vil have en negativ indflydelse på deres udvikling. I sådanne tilfælde anbefales det, at man enten giver deltagerne mulighed for at indgå i et praktikforløb med færre ugentlige timer, fx korte snuspraktikker, hvor deltageren får mulighed for at komme ud i en virksomhed et par dage, eller at praktikken udskydes en til to uger, imens deltageren får mulighed for at fordøje undervisningsforløbet. 22 Inspirationskatalog_Organisering og afvikling af Joborienteret mestringsforløb for psykisk sårbare borgere

23 Det joborienterede mestringsforløbs faser Fase 4: Praktik og opfølgning Fasthold en ugentlig undervisningsdag under praktikforløbet Det anbefales, at der holdes fast i den ugentlige undervisningsdag under praktikforløbet, da deltagerne her finder støtte og motivation hos hinanden. Undervisningsforløbet bør fokusere på deltagernes positive fortællinger om sig selv samt have fokus på, hvordan de svære ting i dagligdagen håndteres på en hensigtsmæssig måde. Det er vigtig at pointere over for de virksomheder, hvor deltagerne er i praktik, at deltagerne skal have fri til undervisningen. Ellers risikeres det, at deltagerne udebliver fra undervisningen, fordi de føler, at de ikke kan holde fri fra deres praktiksted. Etablér et passende efterværn/opfølgning Der kan være stor forskel på, i hvilken grad deltagerne har behov for støtte og fastholdelse efter forløbets afslutning, og det kan være svært på forhånd at afgøre hvilke deltagere, der vil have mest brug for støtte. Det anbefales derfor, at et efterværn medregnes som en del af forløbet, men kun iværksættes efter behov. Man kan med fordel operere med tre niveauer af efterværn: 1. Fortsat praktik og mentor 2. Fortsat praktik eller mentor 3. Andre aktiviteter og/eller opfølgning fra sagsbehandler (med eller uden mentorstøtte) Organisering og afvikling af Joborienteret mestringsforløb for psykisk sårbare borgere_inspirationskatalog 23

24

25 Organisering, ledelse og samarbejde Organisering, ledelse og samarbejde Evalueringen af Projekt Joborienteret mestringsforløb viser, at der er en række forhold omkring forløbet, som der bør tages højde for, hvis det Joborienterede mestringsforløb skal indgå som en del af jobcentrets tilbudsvifte. Det er forhold af mere generel karakter, som relaterer sig til den overordnede organisering og ledelse samt til samarbejdet med eksterne leverandører. Der er tale om udfordringer og læringspunkter, som også gør sig gældende i andre projekter og som ofte opleves ved implementering af nye indsatser. Ikke desto mindre er det vigtigt konstant at være opmærksom på disse generelle udfordringer, da evalueringen af Projekt Joborienteret mestringsforløb viser, at der fortsat er behov for en indsats her. Det gælder både ved implementeringen af et Joborienteret mestringsforløb såvel som ved implementering af andre tilbud eller indsatser. I denne del af kataloget præsenteres de udfordringer og læringspunkter, der er gjort i forbindelse med Projekt Joborienteret mestringsforløb, og som er af mere generel karakter. For hvert punkt gives konkrete anbefalinger til, hvad det er vigtigt at være opmærksom på i forbindelse med den overordnede organisering af et Joborienteret mestringsforløb. Organisering og ledelse Alt efter hvilken organisationsmodel, der blev valgt, har de tre jobcentre i Projekt Joborienteret mestringsforløb oplevet forskellige udfordringer relateret til organisering og ledelse. Der er dog en række udfordringer, som er mere eller mindre gennemgående, og som det derfor er vigtigt at være særlig opmærksom på i både organiseringen og afviklingen af et Joborienteret mestringsforløb. Klar rolle- og ansvarsfordeling I alle tre jobcentre i Projekt Joborienteret mestringsforløb valgte man at placere projektansvaret hos én projektleder. Derudover har en række medarbejdere været involveret i projektet: beskæftigelseskonsulenter/sagsbehandlere, virksomhedskonsulenter og ledere. Dette har ført til, at der nogle steder har været en vis forvirring om, hvem der havde ansvar for hvad, og hvor beslutningskompetencen lå. Erfaringen er, at det er vigtigt for kontinuiteten og overblikket over forløbet, at ansvaret herfor er placeret hos relativt få medarbejdere fx en arbejdsgruppe bestående af en projektleder/hovedansvarlig samt en beskæftigelseskonsulent/sagsbehandlerrepræsentant og én virksomhedskonsulent (såfremt det er jobcentrets egne virksomhedskonsulenter, der indgår praktikaftaler). Når ansvaret er placeret hos færre medarbejdere opnås større ejerskab og ansvar for forløbet, hvilket sikrer et større løbende overblik over udviklingen i forløbet. Organisering og afvikling af Joborienteret mestringsforløb for psykisk sårbare borgere_inspirationskatalog 25

26 Organisering, ledelse og samarbejde Erfaringen fra Projekt Joborienteret mestringsforløb er, at det er vigtigt, at der i arbejdsgruppen er beslutningskompetence, eller at arbejdsgruppen har nem adgang til en leder, der har beslutningskompetence. Uforudsete udfordringer undervejs kan ikke undgås i nye forløb og indsatser, men særligt i forbindelse med et så intensivt forløb som det Joborienterede mestringsforløbe, er det en nødvendighed, at der kan træffes hurtige beslutninger fx i forbindelse med procedurer for opfølgning ved fravær, konflikter i deltagergruppen mv. Detaljeret og realistisk tidsplan Erfaringen fra Projekt Joborienteret mestringsforløb er, som i mange andre projekter, at der skulle bruges mere tid på projektet end forventet, og at projektet, særligt i opstartsfasen, var en meget tidskrævende opgave for projektlederen. Det er derfor vigtigt, at der forud for forløbet er udarbejdet og godkendt en detaljeret og realistisk tidsplan samt udarbejdet en plan for, hvor meget tid projektlederen og de øvrige medarbejdere i arbejdsgruppen forventes at skulle bruge på arbejdet med det Joborienterede mestringsforløb, og hvornår indsatsen forventes at skulle ligge. Medarbejdere har kendskab til forløbets formål og målgruppe Selvom ansvaret for det Joborienterede mestringsforløb placeres hos en arbejdsgruppe, er det centralt, at alle relevante medarbejdere i jobcentret kender tilbuddet om Joborienteret mestringsforløb, dets formål og målgruppen herfor, så de ved, hvilke borgere de kan henvise hertil. Samtidig skal alle relevante medarbejdere vide, hvem der sidder i arbejdsgruppen for forløbet, så medarbejdere ved, hvor de kan henvende sig med evt. spørgsmål til forløb eller målgruppe. Mentorstøtte en forudsætning for det Joborienterede mestringsforløb Mentorfunktionen er ikke skrevet ind i den drejebog for forløbet, som Projekt Joborienteret mestringsforløb var baseret på. Erfaringen fra projektet er dog, at massiv mentorstøtte er en forudsætning for forløbet, og at det ikke kunne være gennemført uden mentorstøtte til deltagere med behov for det. I Projekt Joborienteret mestringsforløb viste det sig, at så godt som samtlige deltagere havde behov for mentorstøtte af forskellig grad. Det var bl.a. i forhold til støtte til at komme hjemmefra om morgenen, støtte i at rejse med offentlig transport mm. Der må derfor i forbindelse med afviklingen af et Joborienteret mestringsforløb sikres, at der er afsat ressourcer til mentorstøtte til alle deltagere. Projekt Joborienteret mestringsforløb viser, at mentorfunktionen fungerer, både når den leveres af eksterne leverandører, samarbejdspartnere eller når jobcentrets egen mentorer tilknyttes. Erfaringen er, at det er en fordel, hvis mentoren kender borgeren i forvejen, da relationen derved ikke skal etableres fra begyndelsen i en tid, hvor meget vil være nyt for borgeren i forbindelse med forløbet. 26 Inspirationskatalog_Organisering og afvikling af Joborienteret mestringsforløb for psykisk sårbare borgere

Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet

Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet Det hænger sammen. Når ledigheden stiger over en længere periode, vokser gruppen af langtidsledige. Dette giver udfordringer

Læs mere

Joborienteret mestringsforløb

Joborienteret mestringsforløb Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Joborienteret mestringsforløb Et aktivt forløb for psykisk sa rbare kontanthjælpsmodtagere Februar 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, Ny Østergade

Læs mere

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug Skema 2: Projektbeskrivelsesskema 1. Projektets titel: En vej væk fra misbrug - arbejdsmarkedsrettet sundhedsindsats 2. Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper Indsats(er) der ansøges

Læs mere

Sygedagpengeopfølgning

Sygedagpengeopfølgning Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte

Læs mere

Gladiatorerne. Hvad skal der til, for at få den tunge borgergruppe ud af misbrug og ledighed og ind i kampen om en positiv fremtid?

Gladiatorerne. Hvad skal der til, for at få den tunge borgergruppe ud af misbrug og ledighed og ind i kampen om en positiv fremtid? Gladiatorerne Hvad skal der til, for at få den tunge borgergruppe ud af misbrug og ledighed og ind i kampen om en positiv fremtid? Mål Vi har uofficielt afprøvet en selvlavet metode på 4 Gladiatorer, hvor

Læs mere

Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016

Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 angiver Middelfart Kommunes beskæftigelsespolitiske fokusområder i 2016. Målene styrer prioriteringen af strategien

Læs mere

Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet

Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet Sekretariatet Jobcentret Sagsbehandler: Malene Nordestgaard Laursen Sagsnr. 15.40.00-P20-1-15 Dato:24.2.2016 Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet Antallet af borgere omfattet af

Læs mere

Samtidig er der en række udfordringer med it-systemet, før jobcentret kan bruge systemet til reel ledelsesmæssig

Samtidig er der en række udfordringer med it-systemet, før jobcentret kan bruge systemet til reel ledelsesmæssig Jobcenter Esbjerg Baggrund I 2009 indledte Jobcenter Esbjerg et pilotprojekt om resultatbaseret styring og progressionsmålinger af borgernes vej til arbejdsmarkedet. Udgangspunktet for projektet var at

Læs mere

Fire gode eksempler på en virksomhedsrettet indsats

Fire gode eksempler på en virksomhedsrettet indsats Beskæftigelsesregionerne Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark samt Hovedstaden & Sjælland 24. februar 2011 Fire gode eksempler på en virksomhedsrettet indsats Aktivering på en virksomhed er den bedste

Læs mere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune skal tilbyde gratis alkoholbehandling til alle greveborgere

Læs mere

Det fremtidige arbejde med ressourceforløb

Det fremtidige arbejde med ressourceforløb R A P P O R T Det fremtidige arbejde med ressourceforløb RAPPORTTITEL Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund... 3 1.2. Status på arbejdet med ressourceforløb... 3 2. Målgruppen for

Læs mere

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Sund i job Dato: 15.01.13 Rettet af: SIHA Version: 12 Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Virksomhedsinklusion. Af borgere, der er udsatte i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng

Virksomhedsinklusion. Af borgere, der er udsatte i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng Virksomhedsinklusion Af borgere, der er udsatte i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng Refusionsomlægningen fordrer styring af virksomehdsindsatsen Med refusionsomlægningen får vi startskuddet på en

Læs mere

24 anbefalinger om udviklingsforløb

24 anbefalinger om udviklingsforløb Forligskredsen vedr. førtidspension 24 anbefalinger om udviklingsforløb Regeringen har foreslået at førtidspension for unge under 40 år skal erstattes af udviklingsforløb. Forslagene forhandles i forligskredsen

Læs mere

MB-uddannelsen. Medarbejdere med Brugererfaring

MB-uddannelsen. Medarbejdere med Brugererfaring MB-uddannelsen Medarbejdere med Brugererfaring MB-uddannelsen - Medarbejdere med Brugererfaring MB er Forkortelsen MB står for Medarbejder med Brugererfaring. Betegnelsen benyttes om personer med en mellemlang

Læs mere

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE Underviservejledning Idegrundlag Ideen med projektet er, at mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte bliver i stand til at indføre arbejdsmiljøledelse med afsæt i ulykkesforebyggelse med en relativt

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens

Læs mere

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen Notat Sagsnr.: 2014/0001359 Dato: 22. april 2014 Titel: Mentorindsats i Jobcenter Halsnæs Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Natalia Frøhling Arbejdsmarkedschef Koordinator for mentorfunktionen Halsnæs Jobcenter

Læs mere

Kvalitetsstandard for ressourceforløb

Kvalitetsstandard for ressourceforløb Kvalitetsstandard for ressourceforløb Introduktion Den 1. januar 2013 trådte reformen af førtidspension og fleksjob i kraft. Reformen har medført store ændringer i arbejdet med komplekse sager. Ud fra

Læs mere

- individuelle udviklingsforløb

- individuelle udviklingsforløb Velkommen MÅLGRUPPER til MATCHgruppen Med denne folder vil vi gerne give dig som medarbejder eller sagsbehandler i jobcenter et overordnet overblik over MATCHgruppens tilbud og det værdisæt, vi arbejder

Læs mere

Aftale mellem Sundhedscentret og Jobcenter Ringkøbing-Skjern

Aftale mellem Sundhedscentret og Jobcenter Ringkøbing-Skjern Aftale mellem Sundhedscentret og Jobcenter Ringkøbing-Skjern om et Motivations- og afklaringsforløb for borgere, som har et problematisk forbrug af rusmidler Aftale om Motivations- og afklaringsforløb

Læs mere

Innovation og arbejdsmarkedsudvidelse

Innovation og arbejdsmarkedsudvidelse Innovation og arbejdsmarkedsudvidelse Partnere AOF Midt - Herning afdelingen (Projektleder) Att. Afdelingsleder Birgitte Frydensbjerg Gl. Landevej 3 7400 Herning Tlf. 2025 0622 eller bifr@aof.dk Erhvervsrådet

Læs mere

Flere akademikere i job 2016

Flere akademikere i job 2016 Akademikeraftalen Flere akademikere i job 2016 Følgende partier er med i aftalen Det Konservative Folkeparti enhedslisten Liberal Alliance Radikale venstre socialdemokraterne socialistisk folkeparti venstre

Læs mere

Samarbejdsaftale om. straksaktivering

Samarbejdsaftale om. straksaktivering Samarbejdsaftale om mellem straksaktivering Drift og Service Rønnevangsalle 5 3400 Hillerød og Jobcenter Hillerød Trollesmindealle 27 3400 Hillerød [1] Indledning: Denne samarbejdsaftale mellem Drift og

Læs mere

Tværgående indsats for ledige unge

Tværgående indsats for ledige unge Tværgående indsats for ledige unge 27. august 2015 Jakob Jensen, COK og Lone Englund Stjer, KL 27-08-2015 1 Hvad snakker vi om Udfordringen hvad siger analysen Det økonomiske potentiale i en effektiv forebyggende

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt Folketinget Beskæftigelsesudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 25. marts 2015 Kontor:

Læs mere

HVIDOVRE KOMMUNE. Dagsorden. for. Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 4. december 2008, Kl. 18.30 i Multihuset.

HVIDOVRE KOMMUNE. Dagsorden. for. Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 4. december 2008, Kl. 18.30 i Multihuset. HVIDOVRE KOMMUNE Dagsorden for Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 4. december 2008, Kl. 18.30 i Multihuset. INDHOLDSFORTEGNELSE Pkt.nr. 1... 1 Meddelelser... 1 Pkt.nr. 2... 1 Status på sygedagpengeområdet...

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Mobilt sundhedstilbud til aktivander i Svendborg Kommune Projektperiode

Læs mere

Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse.

Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse. TEC, Hvidovre 18. januar 2012 Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse. Samarbejdsmodellen involverer TEC Hvidovre og jobcentrene i Vallensbæk/Ishøj,

Læs mere

DREJEBOG. - et arbejdsredskab i udvikling. Social Ansvarlighed i forbindelse med renovering af afdeling 15 i Høje Kolstrup.

DREJEBOG. - et arbejdsredskab i udvikling. Social Ansvarlighed i forbindelse med renovering af afdeling 15 i Høje Kolstrup. DREJEBOG - et arbejdsredskab i udvikling April 2013 Social Ansvarlighed i forbindelse med renovering af afdeling 15 i Høje Kolstrup. 1 DISPOSITION 1. INDLEDNING 2. PARTNERSKAB OM SOCIAL ANSVARLIGHED 3.

Læs mere

Generelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering.

Generelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering. Noter fra Vidensdelingsdag den 21/10 2014, Møllehuset Frederikshavn Generelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering. a. Samle små grupper af unge med samme problemstillinger

Læs mere

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed

Læs mere

Pkt.nr. 12. Evaluering af Jobcenter. Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

Pkt.nr. 12. Evaluering af Jobcenter. Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget Pkt.nr. 12 Evaluering af Jobcenter 521067 Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget 1. at udvalget tager evalueringen til efterretning Politisk beslutning: Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk uddannelseshuset@esbjergkommune.dk

Læs mere

Danske Bank 9402 4800 1976 86

Danske Bank 9402 4800 1976 86 ANSØGNINGSSKEMA Pilotprojektet - Samtaler og indsatser, der modvirker langtidsledighed Ansøgningen må maksimalt fylde 6 sider i alt. Ansøgning sendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering elektronisk

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016. Jobcenter Jammerbugt

Beskæftigelsesplan 2016. Jobcenter Jammerbugt Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Jammerbugt 1 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Overordnede fokusområder i Jammerbugt Kommune... 4 Rammevilkår for indsatserne... 5 Fokusområderne... 7 Ungeindsats...

Læs mere

Projekt Exit Fra barriere til karriere

Projekt Exit Fra barriere til karriere Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Projekt Exit Fra barriere til karriere Slutevaluering pr. 31. december 2010 1) Indskrevne deltagere Der er i projektperioden 1. januar 31. december 2010

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Inspirationspapir om visitation til virksomhedscentre. Beskæftigelsesregion

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Inspirationspapir om visitation til virksomhedscentre. Beskæftigelsesregion Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Inspirationspapir om visitation til virksomhedscentre Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Januar 2010 1 Visitation til virksomhedscentre En af de største

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

Øje for nærvær er én af direktionens fire interne målsætninger, som er beskrevet i deres arbejdsgrundlag for 2013.

Øje for nærvær er én af direktionens fire interne målsætninger, som er beskrevet i deres arbejdsgrundlag for 2013. Center for Økonomi & HR Side 1 af 7 Handleplan for Øje for nærvær II 11. januar 2013 1. Baggrund Der er politisk bevågenhed på fraværet i Faxe Kommune, og borgmesteren tilkendegav i sin nytårstale anerkendelse

Læs mere

STRATEGI. Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020

STRATEGI. Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020 STRATEGI Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020 Forord Baggrund Vækstudvalget drøftede på deres møde d. 3. februar 2015 socialøkonomiske virksomheder i forhold til at understøtte indsatsen

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for

Vejledning om retningslinjer for Inspirationsnotat nr. 9a til arbejdet i MED-Hovedudvalg 9. november 2009 Vejledning om retningslinjer for APV-handlingsplaner Alle arbejdspladser skal lave en arbejdspladsvurdering (APV) mindst hver tredje

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Jobrettet ACT. En sund og holdbar vej i arbejdslivet. Læs om 4 forløbsdesign Mestring med ACT ACT Udvikling ACT coach Personligt ACT-forløb

Jobrettet ACT. En sund og holdbar vej i arbejdslivet. Læs om 4 forløbsdesign Mestring med ACT ACT Udvikling ACT coach Personligt ACT-forløb Jobrettet ACT En sund og holdbar vej i arbejdslivet Læs om 4 forløbsdesign Mestring med ACT ACT Udvikling ACT coach Personligt ACT-forløb Om Jobrettet ACT Jobrettet ACT er en optimal kombination. Forløbene

Læs mere

Forslag til intensivt undervisningsforløb for fagligt svage elever i 9. klasse

Forslag til intensivt undervisningsforløb for fagligt svage elever i 9. klasse Forslag til intensivt undervisningsforløb for fagligt svage elever i 9. klasse Skole- og dagtilbudsafdelingen Oktober2015 Billeder: Colourbox.com 1 Indledning I forbindelse med vedtagelsen af budgettet

Læs mere

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen

Syddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014

Læs mere

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen

Læs mere

Jobcenter 29-08-2013. Udbud af beskæftigelsefremmende aktiviteter: Spørgsmål svar - prækvalifikation

Jobcenter 29-08-2013. Udbud af beskæftigelsefremmende aktiviteter: Spørgsmål svar - prækvalifikation NOTAT Jobcenter 29-08-2013 Udbud af beskæftigelsefremmende aktiviteter: Spørgsmål svar - prækvalifikation Spørgs Spørgsmål mål nr. 1 Vedr. pkt. 5 i virksomhedsbeskrivelsen (bilag 1): Hvad er indeholdt

Læs mere

Forord. Indsættes senere

Forord. Indsættes senere Veteranstrategi 2 Indhold Forord... 3 Målgruppe og baggrund for strategien... 4 Tilbud til veteraner i Greve Kommune... 5 Job eller uddannelse... 5 Familien... 6 Bolig... 6 Akuttilbud... 7 Hjælpemidler

Læs mere

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013

Det gode elevforløb. En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten. Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Oktober 2013 En dialogpjece til elev- og oplæringsansvarlige i staten Udgivet oktober 2013 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen og HK/Stat Publikationen

Læs mere

Evaluering af samarbejdet med projekt High:Five

Evaluering af samarbejdet med projekt High:Five Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Januar 2008 Evaluering af samarbejdet med projekt High:Five Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen,

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Aktive hurtigere tilbage

Aktive hurtigere tilbage Baggrund og formål: Lovgivningen giver i dag kun jobcentrene mulighed for at sætte s beskæftigelsesrettet indsats i gang for: Syge modtagere af kontanthjælp og starthjælp Det hæmmer h kommunernes mulighed

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Indholdsfortegnelse 1 Indledning..... 3 2 Beskæftigelsesministerens indsatsområder i 2016... 4 3 Beskæftigelsesplanens opbygning... 4 4 Resultater de seneste år... 5 4.1 Udviklingen

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,

Læs mere

Fra bo- og døgntilbud til den rette faglige indsats med udgangspunkt i egen bolig med 85 bostøtte

Fra bo- og døgntilbud til den rette faglige indsats med udgangspunkt i egen bolig med 85 bostøtte 5. januar 2016 Fra bo- og døgntilbud til den rette faglige indsats med udgangspunkt i egen bolig med 85 bostøtte Beskæftigelse & Sundhed vil med dette notat sandsynliggøre, at budgettet for 107 tilbud

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2012/2013 Arbejdsmarkedscenter SYD

VIRKSOMHEDSPLAN 2012/2013 Arbejdsmarkedscenter SYD VIRKSOMHEDSPLAN 2012/2013 Arbejdsmarkedscenter SYD Arbejdsmarkedscenter Syd Gunnar Clausens Vej 90 8260 Viby J Tlf. 8713 6600 E-mail: amcsyd@aarhus.dk www.amcsyd.dk Juni 2012 2 VIRKSOMHEDSPLAN 2012/13

Læs mere

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 28.10.13. Aarhus Kommune

Indstilling. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 28.10.13. Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 28.10.13 Implementering af kontanthjælpsreformen Omsætning af kontanthjælpsreformen i Aarhus Kommunes Beskæftigelsesforvaltning.

Læs mere

Projektbeskrivelsesskema

Projektbeskrivelsesskema Projektbeskrivelsesskema Sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske lidelser 1. 2. Projektets titel: Baggrund og vision for projektet: Sammen om nye vaner Baggrund: Det er veldokumenteret, at a) mennesker

Læs mere

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK

GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK Når den unge på vej til uddannelse og job har et sjældent handicap JOB Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri 1 2 JOB Unge mennesker med sjældne sygdomme kan

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,

Læs mere

Referat af møde den 21. oktober 2014 med Jobcenter Vordingborg vedr. visitation af unge på uddannelseshjælp

Referat af møde den 21. oktober 2014 med Jobcenter Vordingborg vedr. visitation af unge på uddannelseshjælp Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 22. Oktober 2014 J.nr.: 2014-0031189 /MGR Referat af møde den 21. oktober 2014 med Jobcenter Vordingborg vedr. visitation af unge på uddannelseshjælp Mødedeltagere:

Læs mere

PRAKSIS SOM INSPIRERER

PRAKSIS SOM INSPIRERER PRAKSIS SOM INSPIRERER Tema 2 Samarbejde på tværs Anbefalingerne til Samarbejde på tværs er lavet på baggrund af samtaler med ledere og medarbejdere fra jobcenter Mariagerfjord, Thisted og Aalborg samt

Læs mere

Ansøgning om støtte. til projekt:

Ansøgning om støtte. til projekt: Ansøgning om støtte til projekt: Styrket og arbejdsmarkedsrettet ADHD-indsats. Ansøgningen sendes til: Silkeborg Kommune Att. LBR Silkeborg v/nanna Bruhn Lilhav Søvej 1 8600 Silkeborg E-post: nbl@silkeborg.dk

Læs mere

Velkommen i praktik Skredsande Center for Handicap Holstebro Kommune

Velkommen i praktik Skredsande Center for Handicap Holstebro Kommune Velkommen i praktik Skredsande Center for Handicap Holstebro Kommune Praktikbeskrivelse Skredsande, afd. A og hjerneskadeteamet Maj 2016 1 Hvad er Skredsande, Center for Handicap? Skredsande, Center for

Læs mere

2. Selvevaluering for projekter under Puljen til jobrettet opkvalificering

2. Selvevaluering for projekter under Puljen til jobrettet opkvalificering 2. Selvevaluering for projekter under Puljen til jobrettet opkvalificering Projekt:_Fra ufaglært til_faglært Glostrup Projektansvarlig: Heine Hansen Slutevalueringen består af følgende dele: Et skema som

Læs mere

1. Onboarding og uddannelse

1. Onboarding og uddannelse Den systematiske sygefraværsindsats i MSO skal sikre, at målet om 9,5 sygefraværsdage pr. medarbejder i 2016 nås. Målet skal nås gennem en række fokusområder og konkrete indsatser, som er beskrevet i denne

Læs mere

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Næstved Kommune... 3 Lovgrundlag for kvalitetsstandarden... 3 Ambulant

Læs mere

Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante

Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante borgere Baggrund: I dag oplever vi i kommunen, at borgere enten på Sundhedscentret eller i psykiatrien har ringe

Læs mere

Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet

Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet Socialstyrelsen har fra efteråret 2013 brug for 2-3 indsatskommuner, der ønsker at medvirke i afprøvning og evaluering af en række metoder og

Læs mere

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Henriette Poulsen Arbejdsmarkedschef Teamkoordinator Virksomhedsteamet

Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Henriette Poulsen Arbejdsmarkedschef Teamkoordinator Virksomhedsteamet Notat Sagsnr.: 2013/0006166 Dato: 20. april 2014 Titel: Virksomhedskonsulenternes arbejde Sagsbehandler: Lisbeth Rindom og Henriette Poulsen Arbejdsmarkedschef Teamkoordinator Virksomhedsteamet I Jobcenter

Læs mere

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen

Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Baggrunden for inspirationskataloget Som led i den politiske aftale fra marts 2011

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE. Erhvervsuddannelserne

HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE. Erhvervsuddannelserne HANDLINGSPLAN FOR ØGET GENNEMFØRELSE Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Social- og Sundhedsskolen Skive-Thisted-Viborg Institutionsnummer: 787409 Dato: 15.04.2011, Version 2 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 4 Tilbud... 4

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART I NORDDJURS KOMMUNE DU STÅR NU MED EN BROCHURE, DER BESKRIVER NORDDJURS KOMMUNES INDSATS I FORHOLD TIL ERHVERVET HJERNESKADE. VI VIL I NORDDJURS KOMMUNE

Læs mere

Skiftesporet Et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år i Thisted Kommune

Skiftesporet Et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år i Thisted Kommune Skiftesporet Et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år i Thisted Kommune Hvad er Skiftesporet? Skiftesporet et socialpædagogisk dagtilbud til unge mellem 18 og 25 år, som har behov for

Læs mere

Borgerdefineret tovholder-funktion - og medarbejderspecificeret realisering

Borgerdefineret tovholder-funktion - og medarbejderspecificeret realisering Borgerdefineret tovholder-funktion - og medarbejderspecificeret realisering Udarbejdet af: Niels Henrik Kolmos Anne Cecilie Andersen Chris Tollak Olesen Kia Madsen Pernille Pedersen (Borgerrepræsentanter)

Læs mere

[REDSKABER i evalueringsarbejdet]

[REDSKABER i evalueringsarbejdet] [REDSKABER i evalueringsarbejdet] 1 [REDSKABER i evalueringsarbejdet] På de næste sider har vi indsat redskaber skabeloner, vejledninger og forklaringer som kan støtte dit arbejde med evaluering af elevers

Læs mere

Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo,

Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo, Evaluering: Tryghed Under Tag-projekt Fritidsjob i Boligselskabet Fruehøjgaard i Brændgårdsparken, på Fruehøj eller i Fællesbo, Lyngbyen Forfattere: Stinne Højer Mathiasen, Udviklingskonsulent Maria Arup,

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse

Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse MARTS 2012 Brugertilfredshedsundersøgelse Ledighedsydelse Svendborg Brugertilfredshedsundersøgelse 2 Brugerundersøgelse Denne rapport indeholder resultatet af en brugerundersøgelse blandt Jobcenter Svendborgs

Læs mere

Flere flygtninge og indvandrere ind i arbejdsstyrken

Flere flygtninge og indvandrere ind i arbejdsstyrken HJ03_3 Flere flygtninge og indvandrere ind i arbejdsstyrken Tag udfordringen op Der hersker stadig for stor forskel på flygtninge og indvandreres deltagelse på arbejdsmarkedet i forhold til danskeres -

Læs mere

Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag

Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag December 2015 Nedenstående cases beskriver cases på de budgetforslag der er beskrevet i det samlede besparelseskatalog for arbejdsmarkedsområdet. Indsats

Læs mere

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER

VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER VIRKSOMHEDSCENTRE FOR ANDRE FOR- SØRGELSESGRUPPER - sygedagpenge, ledighedsydelse o.a. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen har igangsat et stort forsøg med virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere i

Læs mere

Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18

Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By NOTAT Til Økonomiudvalget Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18 Jf. vedlagte indstilling

Læs mere

Tilbud til unge på beskæftigelsesområdet

Tilbud til unge på beskæftigelsesområdet Tilbud til unge på beskæftigelsesområdet Unge mellem 18-29 år Oversigt over tilbud og aktiviteter for de 18-29-årige Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv er på deres møde den 28. marts 2012, blevet præsenteret

Læs mere

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Faglig Temadag 20. november 2012 Reform af førtidspension og fleksjob Anette Larsen Socialfaglig konsulent Mål for reformen Flest mulige i arbejde og størst mulige

Læs mere

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august

Læs mere

Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet

Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet 9. maj 2012 Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet Dette notat indeholder grundlaget for Silkeborg Kommunes administration af sygedagpengeområdet. Notatet beskriver de centrale retningslinjer

Læs mere

Social og sundhedsudvalget

Social og sundhedsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Rehabilitering i socialpsykiatrien Sammenhæng til vision 2018: Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret)

Læs mere

Status på Hjørring Kommunes ungeindsats 2015 Bilag, AU, 13. april 2015

Status på Hjørring Kommunes ungeindsats 2015 Bilag, AU, 13. april 2015 Hjørring Kommune Arbejdsmarkedsforvaltningen Afd.: Initialer: Adm. & Service RCT NOTATARK Hjørring, april 2015 Status på Hjørring Kommunes ungeindsats 2015 Bilag, AU, 13. april 2015 Tilbud til de uddannelsesparate

Læs mere

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE

med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE med ADHD på arbejde INFORMATION TIL MEDARBEJDERE I JOBCENTRE VÆRD AT VIDE OM ADHD OG ARBEJDE Med ADHD på arbejde Mange unge og voksne med ADHD har svært ved at leve op til de krav og forventninger, der

Læs mere

Udfordringer for de forskellige grupper på arbejdsmarkedet set med kommunale briller v/direktør Karin Holland

Udfordringer for de forskellige grupper på arbejdsmarkedet set med kommunale briller v/direktør Karin Holland Udfordringer for de forskellige grupper på arbejdsmarkedet set med kommunale briller v/direktør Karin Holland På kanten af arbejdsmarkedet - Konference 2. december 2009 1 Overordnede udfordringer Horsens

Læs mere

STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE

STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE Et recoveryorienteret jobstøtteprojekt for fleksjobgodkendte borgere med psykiske lidelser. Vi vil sikre mennesker med en psykisk lidelse en plads på arbejdsmarkedet.

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere