Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder"

Transkript

1 Søer og vandløb Ferskvandsområderne kan skilles i søer med stillestående vand og vandløb med rindende vand. Både det stillestående og det mere eller mindre hastigt rindende vand giver plantelivet nogle særlige betingelser. Omvendt kan vegetationen fortælle os meget om f.eks. vandkvalitet og surhedsgrad. 2 slags ferskvandsområder I store træk kan man sige, at Danmark har to typer af ferskvandsområder. Det ene er søer, damme og vandhuller med mere eller mindre stillestående vand. Det andet er vandløbene med deres strømmende vand, der almindeligvis løber ud i en sø eller et havområde. Dem kalder vi kilder, bække, åer og for Gudenåens vedkommende endog flod. Omme Å syd for Give.

2 Begyndelsen på et vandløb Et stykke nede i jorden er alle hulrum fyldt med vand, denne zone kaldes grundvandszonen. Toppen af grundvandszonen kaldes for grundvandsspejlet, som nogenlunde følger landskabernes former. Man siger at grundvandsspejlet har bakker og dale. Under bakkerne i landskabet ligger grundvandsspejlet normalt højt, mens det ligger lavt i dalene. Et typisk vandløb starter, hvor grundvandsspejlet bryder jordoverfladen. Hvis det sker over en større flade, kalder vi det en sumpkilde, herfra samler vandet sig i en bæk. En anden type kaldes for strømkilden, her bryder vandet frem i en koncentreret strøm. Ravnkilde i Rebild er en sumpkilde. Kildens temperatur og hastighed Både i sumpkilden og strømkilden er temperaturen konstant 8 C, derfor føles kilden kølig om sommeren og lun om vinteren. De centrale dele af kildeområdet, der sjældent fryser til, fremstår som en friskgrøn flade af mosser og blomsterplanter. Strømhastigheden er størst ved udspringet. Længere nede af løbet tilføres mere vand ved udsivning fra omgivelserne, vandløbet bliver bredere og dybere og strømhastigheden aftager. Blåkilde syd for Rold er 8 C året rundt.

3 Vandløbenes planter Planterne i og langs vandløbene inddeles i undervands-, flydeblads- og sumpplanter. Der findes normalt ikke fritflydende planter i vandløbene af den simple grund, at strømmen vil føres dem ud i søen eller ud i havet. Undervands- og flydebladsplanterne følger vandbevægelserne, de har bløde stængler og blade. Når bladene følger strømmens bevægelser får det en stor overflade. Det er vigtigt for optagelsen af lys og udveksling af ilt og kuldioxid. Blandt vandløbenes undervandsplanter er bl.a. kruset vandaks og almindelig vandpest. Flydebladsplanter findes i de større vandløb, hvor vandstrømmen ikke er så kraftig. På bredden af vandløbene og på lavt vand i de større åer findes sumpplanter, der har rødder i den våde bund og blade og blomster over vandet. Nogle sumpplanter kan have de nederste blade under vandet. Det gælder grenet pindsvineknop, sideskærm, almindelig gifttyde og lodden dueurt. Blandt vandløbets undervandsplanter ses kruset vandaks og almindelig vandpest. Gul åkande og hvid nøkkerose er flydebladsplanter. De træffes kun i større bandløb. Granslev Å ved Hammel er et naturligt slyngende vandløb. Forskellige søer i Øst- og Vestdanmark De danske søer varierer i dybde fra ganske lavvandede, der kan udtørre om sommeren til meget dybe søer. De lavvandede søer kan findes i visse vestjyske, sandede områder og de dybe findes i Midtjylland og på Sjælland. Søerne inddeles også efter indholdet af kalk i basiske og sure søer. Under sidste istid var det meste af Danmark dækket af is. Kun væsentlige dele af Vestjylland var isfri, men blev overskyllet af store mængder sand, da isen smeltede og trak sig tilbage. Derfor er der stor forskel i jordbundens sammensætning mellem Vestjylland og resten Danmark. Den største forskel er et større indhold af kalk i Østdanmark. Derfor inddeles søerne i basiske, relativt næringsrige søer, som primært ligger i Østdanmark og sure, næringsfattige søer, der næsten udelukkende ligger i Vestjylland. Søen i Råbjerg Mile er en lavvandet sø, der kan udtørre om sommeren.

4 De basiske søer De basiske søer er i princippet klarvandede, men de sidste 100 år er der sket en øget tilførsel af næringsstoffer, der begrænser plantevæksten i mange vandområder. Næringsstofferne giver gode vækstmuligheder for plankton, der igen betyder at lyset ikke frit kan stråle ned i søen og plantevæksten begrænses stærkt. Planterne i de basiske søer vokser i 4 zoner. I zone 1 finder vi arter, der er rodfæstede på søbund og har alle plantens dele måske lige med undtagelse af blomsterne under vand. Til denne gruppe hører bl.a. almindelig vandpest, aks-tusindblad, og kruset vandaks. I 2. zone ses arter, der er rodfæstet i søbunden, men har de fleste blade flydende på vandoverfladen. Her finder man bl.a. vand-pileurt, svømmende vandaks, gul åkande og hvid nøkkerose. 3. zone har arter der er rodfæstet i søbunden eller den våde bred. Her er størsteparten af planternes stængler og blade over vandet. Her vokser tagrør, sø-kogleaks, bredbladet dunhammer og dynd-padderok. De kan brede sig langt ud i søen afhængig af vandets klarhed. Tættere på land og inde på søbredden ses almindelig gifttyde, gul iris, langbladet ranunkel og duskfredløs. Rød-el er et af de eneste danske træer (vedplante), der tåler de våde omgivelser i og ved søer. Disse træer etablerer sig let i en ellesump. Som en 4. zone har vi flydebladsplanter, der er fritsvømmende med rødderne hængende frit ned i vandet som hos almindelig blærerod eller som flydeblade f.eks. hos frøbid. Fritsvømmende arter er følsomme overfor kraftige bevægelser i vandet, så de ses ofte inde blandt de større planter i den ydre rørsump eller i beskyttede vige. Kulsø ved Rørbæk er en basisk, næringsrig sø. Rød-el står både i søen og langs søbredden.

5 De sure søer De sure søer inddeles i klarvandede og brunvandede. De sure, klarvandede søer, findes overvejende på sandet bund i Vestjylland og er næringsfattige og især karakteriseret ved undervandsplanter med rosetstillede blade som strandbo og tvepibet lobelie. Planternes blade og stængler har store luftkanaler, der giver god mulighed for at transportere kuldioxid, som hentes i søbunden og anvendes i fotosyntesen og for ilt, som dannes under planternes ånding. Nær søbredden i de sure søer er plantevæksten ofte lavere og mere åben end ved bredden af de basiske søer. Tagrør kan optræde i spredt bevoksning sammen med almindelig sumpstrå, sideskærm, bukkeblad og almindelig sumpstrå. De brunvandede, sure søer, som findes i mange skovområder, får deres farve fra opløste humusforbindelser, som stammer fra udsivende vand fra humusjordbund. Humus er et stærkt nedbrudt organisk materiale, der giver jordbunden sin mørke farve. På grund af ringe næringsindhold og dårligt lysklima er disse søer som regel uden rodfæstede blomsterplanter, men rummer forskellige mosser, herunder tørvemos-arter, der breder sig ud fra søbredden og ofte er starten på en mosevegetation. Sur brun sø i Hvidbjerg Klitplantage.

Hareskov By BIRKEVANG LLE VBO SE A SKANDRUPS ALLE LINDEVEJ PPEL ALLE JE 82 SEVEJ83 78 T S 89 VILD P A IG L RINGVEJ B 4

Hareskov By BIRKEVANG LLE VBO SE A SKANDRUPS ALLE LINDEVEJ PPEL ALLE JE 82 SEVEJ83 78 T S 89 VILD P A IG L RINGVEJ B 4 Hareskov By 500 0 250 meter 89 89 89 89 89 89 89 89 89 88 88 88 88 88 88 88 88 88 90 90 90 90 90 90 90 90 90 62 62 62 62 62 62 62 62 62 64 64 64 64 64 64 64 64 64 66 66 66 66 66 66 66 66 66 80 80 80 80

Læs mere

Strandenge. Planter vokser i bælter

Strandenge. Planter vokser i bælter Strandenge Strandenge er lavtliggende voksesteder, der delvist overskylles med havvand to gange i døgnet. Strandengen kan inddeles i flere zoner afhængig af, hvor hyppigt jorden oversvømmes af saltvand.

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

Svag hældning og ikke brugbart: Minivådområdet giver bagvand i drænsystemet. Der skal udgraves og flyttes meget jord.

Svag hældning og ikke brugbart: Minivådområdet giver bagvand i drænsystemet. Der skal udgraves og flyttes meget jord. Jordflytning Jordflytning er en af de store omkostninger ved at lave minivådområder og kan være afgørende for om projektet kan gennemføres. Det er derfor afgørende at placeringen overvejes nøje. Nedenstående

Læs mere

Besøg biotopen Nåleskov

Besøg biotopen Nåleskov Besøg biotopen Nåleskov Lær om de nøgenfrøede planter og om frøspredning. Få nogle triks til at kende nåletræerne fra hinanden og lær noget om, hvilke vilkår nåletræerne skaber for skovens øvrige planter.

Læs mere

KIRKE VÆRLØSEVEJ LILLE V

KIRKE VÆRLØSEVEJ LILLE V Værløse 44 45 46 43 42 41 53 54 40 55 51 48 56 47 96 49 50 52 57 NØRREVÆNGET RYETVEJ NØRRESKOVVANG FISKEBÆKVEJ SKOVLINIEN SKOVGÅRDS ALLE HILLERØDMOTORVEJEN KIRKE VÆRLØSEVEJ KOLLEKOLLEVEJ LILLE VÆRLØSEVEJ

Læs mere

Livet. i ferskevande

Livet. i ferskevande Livet i ferskevande EN BID AF NATUREN Der er mange typer for ferskvand og livet er ikke det samme overalt. Nogle dyr foretrækker de rindende bække og åer, andre er til dammen og søens stillestående vand.

Læs mere

Teknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve)

Teknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve) Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr.: TA-OP 5 Titel: Gyldig fra: 27.5 2010 Kortlægning

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Rigkær. Rigkær (7230) med maj-gøgeurt ved Strands Gunger. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. svegetationen er lysåben og relativ artsrig og forekommer på fugtig til vandmættet og mere eller mindre kalkrig jordbund med fremsivende grundvand og en lav tilgængelighed af kvælstof og fosfor. finder

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

28 5/2007 FORURENINGENS SPOR UDVISKES I FURESØ

28 5/2007 FORURENINGENS SPOR UDVISKES I FURESØ FORURENINGENS SPOR UDVISKES I FURESØ Furesø har en klang af storhed og eksklusivitet som får mange danskere, og i hvert fald de fleste nordsjællændere og københavnere, til at spidse øren. Er der nyt om

Læs mere

13 Lyset, temperaturen og

13 Lyset, temperaturen og 13 Lyset, temperaturen og vandbevægelsen i søer Lyset Sollyset fungerer som energikilde ved planternes fotosyntese og har desuden afgørende betydning for opvarmning, temperaturfordeling og vandbevægelse

Læs mere

HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort)

HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) LAND Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) 19.05.2009 Generelt om området. Kystnært, storbakket og skovklædt landskab, der gennemskæres af markante erosionsdale, som

Læs mere

Vejledning. Sådan kommer I godt i gang med Vandtjek

Vejledning. Sådan kommer I godt i gang med Vandtjek Vejledning Sådan kommer I godt i gang med Vandtjek Vejledning til projekt Vandtjek Indhold 1. Hvad er Vandtjek? 2. Find et vandhul 3. Registrering 4. Ændring af oplysninger 5. Vandhullets grunddata 6.

Læs mere

Projektbeskrivelsen ændres om følger:

Projektbeskrivelsen ændres om følger: Notat Grontmij Carl Bro A/S Sofiendalsvej 94 9200 Aalborg SV Danmark T +45 98 79 98 00 F +45 9879 9801 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Tissing Vig Rettelse til Projektbeskrivelse 23. marts 2010

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

Jonstrup/Jonstrup Vang

Jonstrup/Jonstrup Vang Jonstrup/Jonstrup Vang ET 34 BALLERUPVEJ 28 0 250 meter BRINGEVEJ 500 JONSTRUPVEJ 29 35 33 39 37 38 32 36 31 30 JONSTRUPVANGVEJ WALGERHOLM 131 132 Sø nr. 28 Nr. 28, Bringe By Den nordlige del af Møllemosen

Læs mere

Bilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype

Læs mere

Ansøgning om landzonetilladelse efter planlovens 35 til lovliggørelse af sø på ca. 1.500 m² på ejendommen matr. nr. 1-p Lykkesholm Hgd., Ellested.

Ansøgning om landzonetilladelse efter planlovens 35 til lovliggørelse af sø på ca. 1.500 m² på ejendommen matr. nr. 1-p Lykkesholm Hgd., Ellested. Teknik- og Miljøafdelingen Byggeri og Fast Ejendom Vormosegård ApS Att.: Connie Vinther Harrekilde Søvejen 1 8660 Skanderborg Sendt via mail: connie@harrekilde.com Rådhuset, Torvet 1 5800 Nyborg Betjen

Læs mere

Vedlagt : Kort over undervandsvegetationens udbredelse i Bagsværd Sø, 2015

Vedlagt : Kort over undervandsvegetationens udbredelse i Bagsværd Sø, 2015 Teknisk notat Grontmij Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4396 8580 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Vurdering af undervandsvegetationens udbredelse i Bagsværd Sø, 2015 7.

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Tag pulsen på vandmiljøet

Tag pulsen på vandmiljøet Tag pulsen på vandmiljøet Ved hjælp af en hvid skive, en pind, dit syn og din lugtesans kan du bestemme vandmiljøets sundhedstilstand. Denne artikel beskriver, hvordan du gennemfører et systematisk miljøtilsyn,

Læs mere

Martin Jensen Lindevej 9 8700 Horsens. Tilladelse til oprensning og udvidelse af søer

Martin Jensen Lindevej 9 8700 Horsens. Tilladelse til oprensning og udvidelse af søer Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Martin Jensen Lindevej 9 8700 Horsens Tlf. +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 27. juni 2016 Tilladelse

Læs mere

Kolonisation af padder i erstatningsvandhuller for Kanalforbindelsen

Kolonisation af padder i erstatningsvandhuller for Kanalforbindelsen v/ Lars Briggs, Syddanske Forskerparker, Forskerparken 10, 5230 Odense M, SE nr.: 1669 3502, tlf: 6315 7143, fax: 6593 2309, mobil: 2161 0797, email: nd@amphi.dk Kolonisation af padder i erstatningsvandhuller

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

Miljøtilstanden i 22 mindre søer i Københavns Amt 2003

Miljøtilstanden i 22 mindre søer i Københavns Amt 2003 Miljøtilstanden i 22 mindre søer i Københavns Amt 2003 Vurderet på baggrund af vandkemiske og biologiske forhold. Stokkerup Dam, august 2003 Rapport udarbejdet af: F.N.Miljø, december 2003 Konsulent: Flemming

Læs mere

Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark.

Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark. 1 Trinity Fredericia 19. September Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark. Lagdelt sand med rustudfældninger Stensbæk Plantage 2010 Geologi 2 Geologi i Danmark, kort oversigt Hvad kan jeg

Læs mere

Grødetyper som giver problemer ved vandløbsvedligeholdelse i Lemvig Kommune.

Grødetyper som giver problemer ved vandløbsvedligeholdelse i Lemvig Kommune. Grødetyper som giver problemer ved vandløbsvedligeholdelse i Lemvig Kommune. Nogle vandløb i Lemvig Kommune har efter mange års intensiv grødebekæmpelse fået en næsten helt ensartet bevoksning. 3 grødearter

Læs mere

Dispensation til oprensning af 3 sø

Dispensation til oprensning af 3 sø Dato: 14. januar 2016 Niels Jørgen Møller Nielsen Præstevejen 157 Glerup 9631 Gedsted Natur, Miljø og Sekretariat Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 820-2016-52186 Dokumentnr.: 820-2016-12517 Sagsbehandler:

Læs mere

Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret i klitområderne langs Vesterhavet, på Skovbjerg Bakkeø mod S og omkring Flynder Sø i NØ.

Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret i klitområderne langs Vesterhavet, på Skovbjerg Bakkeø mod S og omkring Flynder Sø i NØ. Bilag Detaljer i sammenligningen af 3 beskyttet natur og FOT i Vordingborg og Holstebro kommuner Udarbejdet af Åge Nielsen, Miljøministeriet, september 2012. Hede i Holstebro Hedeområderne er koncentreret

Læs mere

Dagbog fra min spejlsø

Dagbog fra min spejlsø Dagbog fra min spejlsø Undgå at forurene, og brug kun regnvand direkte fra skyerne. Det er rådet til at holde vandet rent i en ny sø. Efter det princip er min nye spejlsø bygget. Men der gik ikke lang

Læs mere

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode

Læs mere

Besøg biotopen Løvskov

Besøg biotopen Løvskov Besøg biotopen Løvskov Skoven giver de blomstrende urter særlige vækstbetingelser. Saml og bestem skovens urter. Undersøg lysforholdene i løvskoven. Lær at iagttage forskellige jordbundsforhold og bestem

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger

Læs mere

gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015

gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015 gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015 2 Danmark har de seneste år været udsat for flere og flere kraftige regnskyl. Ved store skybrud kan kloaksystemet ikke

Læs mere

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 2) Vandets kredsløb! Til dette forsøg skal du bruge:

Opgave 1. Vand og vandforsyning (fase 2) Vandets kredsløb! Til dette forsøg skal du bruge: Opgave 1 Vandets kredsløb! Til dette forsøg skal du bruge: Akvarium eller lignende Bakke med vat og karsefrø Lampe Bakke med vand Plastfolie En sten Lav opstillingen som vist på billedet, så karsen og

Læs mere

Strandbredder. En lang kystlinje

Strandbredder. En lang kystlinje Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,

Læs mere

Vadehavet. Navn: Klasse:

Vadehavet. Navn: Klasse: Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet

Læs mere

Området er registeret som hhv. eng og sø i kommunens vejledende registrering af beskyttet natur.

Området er registeret som hhv. eng og sø i kommunens vejledende registrering af beskyttet natur. Rune Jeppesen Hansen Branebjerg 21 5471 Søndersø 30. maj 2016 Sagsnummer 480-2016-19379 Lovliggørende dispensation til oprensning og udvidelse af sø på ejendommen matr.nr. 1 St. Trolddal, Hårslev. Tilladelse

Læs mere

Naturforhold og cykelsti

Naturforhold og cykelsti POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 23-07-2014 Bilag: Naturbesigtigelse JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-1-14 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ

Læs mere

Produktion i plantelaguner

Produktion i plantelaguner SustainAqua temadag 18 Maj 2009 Produktion i plantelaguner Helge Paulsen og Ivar Lund DTU Aqua 1 DTU Aqua, Technical University of Denmark Kan plantelaguner udnyttes til biologisk produktion uden øget

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til oprensning af sø

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til oprensning af sø Kim Rask Hansen Engmosevej 4A 7200 Grindsted Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til oprensning af sø Du har ansøgt om dispensation til at oprense en ca. 1531 m² stor beskyttet sø beliggende på matrikel

Læs mere

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk

Center for Natur & Miljø Esrum Møllegård Klostergade 12, Esrum - 3230 Græsted 48 36 04 00 - www.esrum.dk 5. april 2006 Lokalitet: Dato: Hold: SKEMA FØR vandmøllen Temperatur 0 C Ilt mg/l Ledningsevne µs ph strømhastighed m/sek nitrat (NO3 - ) - fosfat (PO4 3- ) - EFTER vandmøllen sæt krydser Træer Neddykkede,

Læs mere

Insekter og planter Elev ark - Opgaver

Insekter og planter Elev ark - Opgaver INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 43

Tid til haven. Havetips uge 43 Tid til haven Havetips uge 43 Af: Marianne Bachmann Andersen Hvad bruger man kvæder til? Billede: Kvaeder.jpg Lige nu er det tid til at få høstet kvæderne. De klart lysende frugter på de hårdt belastede

Læs mere

mosen. Den sjældne sydlige nattergal har visseår også optrådt på disse kanter.

mosen. Den sjældne sydlige nattergal har visseår også optrådt på disse kanter. sjældne og fredede snylteplante stor gyvelkvæler, helt uden klorofyl og fotosyntese, ses nu og da. Især på arealerne nord for Tueholm Sø ses en smuk og afvekslende flora. En rig natur... Området omkring

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Rena regnes som en af de mest attraktive ørredog. kunstig indsø, som foruden ørred, stalling og helt også rummer en bestand af bl.a. gedde og aborre.

Rena regnes som en af de mest attraktive ørredog. kunstig indsø, som foruden ørred, stalling og helt også rummer en bestand af bl.a. gedde og aborre. Rena regnes som en af de mest attraktive ørredog stallingelve i Norge. Landskabet medfører, at elvens løb er varieret således, at længere langsomtflydende partier snart afløses af hurtigstrømmende strækninger.

Læs mere

tegning NATUREN PÅ KROGERUP

tegning NATUREN PÅ KROGERUP tegning NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt.

Fattigkær. Beskyttelse. Fattigkær i Tinning Mose. Foto: Århus Amt. ene er karakteriseret ved en græs-, star- og sivdomineret vegetation på vandmættede, moderat sure levesteder med en lav tilgængelighed af næringsstoffer. Man kan sige, at fattigkærene udgør en restgruppe

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation til at pleje en mindre sø, kaldet Christianshøj Grusgravsø, ved Kirke Værløsevej 101, matr.nr.13al Kirke Værløse By, Værløse. Furesø Kommune har besluttet

Læs mere

Center for Teknik & Miljø

Center for Teknik & Miljø Center for Teknik & Miljø Gisselfeld Kloster Gisselfeldvej 12A 4690 Haslev Att. Godsforvalter Jens Risom Dispensation til oprensning af mølledam på Ny Næstvedvej 35 Gisselfeld Kloster har d. 17. juli 2013

Læs mere

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser

Læs mere

Dit haveaffald sådan gør du!

Dit haveaffald sådan gør du! Dit haveaffald sådan gør du! Din have og dit affald Som haveejer er du selv ansvarlig for at komme af med dit haveaffald. I denne folder kan du se, hvordan du kan komme af med det. Du kan også læse om,

Læs mere

Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet

Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Mulige årsager til problemer med thujahække Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Flere kirkegårde i Jylland har i de sidste par år undret sig over, at deres thujahække

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Badevandsprofil for Madum Sø

Badevandsprofil for Madum Sø Badevandsprofil for Madum Sø Myndighed Rebild Kommune Center Natur og Miljø Hobrovej 88 9530 Støvring Tlf.: 9988 9988 Email: cnm@rebild.dk Ejerforhold Arealerne ned til Madum Sø ejes af Lindenborg Gods

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.

Læs mere

VISIONSPLAN VISIONSPLAN FOR DANNEBROGSPLADSEN I ULSTRUP - AUGUST 2014

VISIONSPLAN VISIONSPLAN FOR DANNEBROGSPLADSEN I ULSTRUP - AUGUST 2014 VISIONSPLAN VISIONSPLAN FOR DANNEBROGSPLADSEN I ULSTRUP - AUGUST 2014 Eksisterende forhold: INDLEDNING: Som en del af byfornyelsen af Ulstrup og gudenåen, foreslås her en etablering af rekreative arealer

Læs mere

HVORDAN SIKRER VI MÅL- OPFYLDELSE MED KVALITETS- ELEMENTET VANDPLANTER?

HVORDAN SIKRER VI MÅL- OPFYLDELSE MED KVALITETS- ELEMENTET VANDPLANTER? HVORDAN SIKRER VI MÅL- OPFYLDELSE MED KVALITETS- ELEMENTET VANDPLANTER? Annette Baattrup-Pedersen EMNER Ganske kort om udviklingen af DVPI DVPI i praksis DVPI og plantesamfundene DVPI og påvirkninger Virkemidler

Læs mere

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden

Læs mere

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle.

Æblenøgle. Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Æblenøgle Sådan undersøger du et æble med udgangspunkt i en æblenøgle. Er du rigtig dygtig, kan du bruge denne metode til at bestemme, hvilken sort det er. 1. Ydre egenskaber 5. Egenskaber for træet 2.

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

Produceret med støtte fra Det Europæiske Fællesskabs finansielle instrument LIFE

Produceret med støtte fra Det Europæiske Fællesskabs finansielle instrument LIFE Produceret med støtte fra Det Europæiske Fællesskabs finansielle instrument LIFE Afrapportering af de første 2½ år efter udspredning af Sphagnum på St.Økssø Mose, Action A.4. i LIFE højmoseprojektet LIFE05

Læs mere

Indhold: 1. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER... 3 2.1 Padder... 3 2.2 Planter... 3 2.3 Dækningsgrader mm... 4 3. KONKLUSION... 6

Indhold: 1. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER... 3 2.1 Padder... 3 2.2 Planter... 3 2.3 Dækningsgrader mm... 4 3. KONKLUSION... 6 Ringsted Kommune Att: Berit Thøgersen NOTAT: Søer på Odinsvej Tilsyn/besigtigelse: Kåre Fog Tekst: Martin Hesselsøe og Kåre Fog Dato:. udgave 27. juni 20 Indhold:. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER...

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Tør brakmark. Tørre brakmarker er vidt udbredt i hele landet, på næringsrige og relativt tørre jorder og gives lav prioritet i forvaltningen.

Tør brakmark. Tørre brakmarker er vidt udbredt i hele landet, på næringsrige og relativt tørre jorder og gives lav prioritet i forvaltningen. er et almindeligt plantesamfund på næringsrige og relativt tørre jorder i hele landet. I ådale ses samfundet typisk på veldrænede jorder på ådalsskrænten, hvor vegetationen er under udvikling fra dyrket

Læs mere

Plante- og dyrelivet i. Rekvirent. Rådgiver

Plante- og dyrelivet i. Rekvirent. Rådgiver Rekvirent Åbenrå Kommune Teknik og Miljø Plantagevej 4, Bov 6330 Padborg Att.: Niels Ottesen Julsgaard Telefon: 73 76 77 85 E-mail: noj@aabenraa.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Telefon

Læs mere

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Fuchsia Havens Perler Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Voksemedium. Jord til Fuchsia skal være humusrig og luftførende. Her i haven bruger vi en grov næringsberiget spagnum tilsat

Læs mere

Retningslinjer. for udformning af bassiner. Regulativ. for jævnlig vedligeholdelse af bassiner

Retningslinjer. for udformning af bassiner. Regulativ. for jævnlig vedligeholdelse af bassiner Retningslinjer for udformning af bassiner samt Regulativ for jævnlig vedligeholdelse af bassiner Bassiner anlagt som regnvands- eller forsinkelses-/sparebassiner på kloaksystemer i Kalundborg Kommune 1

Læs mere

gyldendal.dk - twitter.com/gyldendal - forlagetgyldendal youtube.com - facebook forlagetgyldendal

gyldendal.dk - twitter.com/gyldendal - forlagetgyldendal youtube.com - facebook forlagetgyldendal INDLeDNING DE DANSKE FUGLE er først og fremmest en billedbog - med fotos af alle de arter, man kan opleve her i landet. Er man interesseret i fugle, kan man selv se dem, hvis man er tålmodig og for de

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Dias 1 ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Karin Gutfelt Jensen karin@overgaardgutfelt.dk www.overgaardgutfelt.dk Dias 2 Mål: Maksimalt udbytte af køkkenhaven A. Via langstrakt sæson 1.Tidlig opvarmning af jorden

Læs mere

Portræt af to anerkendte danske glaspustere Der er en lille gruppe af meget talentfulde glaspustere i Danmark, der har potentiale til at udfordrer

Portræt af to anerkendte danske glaspustere Der er en lille gruppe af meget talentfulde glaspustere i Danmark, der har potentiale til at udfordrer Portræt af to anerkendte danske glaspustere Der er en lille gruppe af meget talentfulde glaspustere i Danmark, der har potentiale til at udfordrer markedet for internationalt glaskunst. På de næste sider

Læs mere

CB Vand & Miljø Gadekæret ved Kærstien september 2012

CB Vand & Miljø Gadekæret ved Kærstien september 2012 CB Vand & Miljø Gadekæret ved Kærstien september 2012 Geografisk placering Den meget grønne sø ligger i midt i et beboelseskvarter i Ishøj, og har stor rekreativ værdi for beboere, ikke mindst småbørnsfamilier

Læs mere

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014

Fiskeundersøgelser i Gjern Å 17.-18. nov. 2014 Fiskeundersøgelser i Gjern Å 7.-8. nov. 04 Danmarks Center for Vildlaks (DCV) udførte d. 8-9. november fiskeundersøgelser i Gjern Å på en ca. km lang strækning fra hovedvej 6 (Århusvej) til Gjern Ås udløb

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Sommer Brøndby kommune Naturbeskrivelse Om sommeren står de fleste blomster i fuldt flor, skoven er grøn, insekterne summer og fuglene synger lystigt. Nætterne er lyse

Læs mere

Forberedelse: Der i klassen være en indledende snak om hvad en bølge egentlig er.

Forberedelse: Der i klassen være en indledende snak om hvad en bølge egentlig er. Undervisningsforløb Titel : Hvad skaber bølger, og hvad nedbryder dem igen? Fag: Natur og teknik samt matematik Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. klasse Årstid: Forår, Sommer, Efterår, Vinter (alle) Kort

Læs mere

Nis Hesselberg Petersen Billundvej 35, Kestrup 6560 Sommersted

Nis Hesselberg Petersen Billundvej 35, Kestrup 6560 Sommersted Nis Hesselberg Petersen Billundvej 35, Kestrup 6560 Sommersted Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 naturogvand@haderslev.dk

Læs mere

DERFOR HAR VI BYGGET MIDTJYSKE MOTORVEJ & E45 VED VEJLE

DERFOR HAR VI BYGGET MIDTJYSKE MOTORVEJ & E45 VED VEJLE 1 MIDTJYSKE MOTORVEJ & E45 VED VEJLE DERFOR HAR VI BYGGET Motorvejsstrækningen mellem Riis og Vejle er en del af Midtjyske Motorvej mellem Herning og Vejle, mens motorvejsstrækningen mellem Hornstrup og

Læs mere

Afgørelse i sagen om opfyldning med byggeaffald og jord i mose og indenfor åbeskyttelseslinje i Syddjurs Kommune

Afgørelse i sagen om opfyldning med byggeaffald og jord i mose og indenfor åbeskyttelseslinje i Syddjurs Kommune Rentemestervej 8, 2400 København NV Tlf.: 7254 1000 Fax: 7254 1001 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 12. november 2009 J.nr. NKN-131-00343 NKN-1322-00095 AUP Afgørelse i sagen om opfyldning

Læs mere

Mini-overflødighedshorn

Mini-overflødighedshorn Mini-overflødighedshorn 10 pers. (9 ringe) Ingredienser Kransekagemasse 150 g flormelis 30 g past. æggehvider 500 g ren, rå marcipan Sprøjteglasur 75 g sigtet flormelis ca. 30 g past. æggehvider Pynt 200

Læs mere

10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab

10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab 178 LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 10 Kobanke bakkeparti og skovklædte landbrugslandskab Nøglekarakter Stærkt kuperet og skovklædt landskab med en del spredt bebyggelse, store veje og landbrugsarealer

Læs mere

Habitatområde Gribskov, Arter (udpegningsgrundlag).

Habitatområde Gribskov, Arter (udpegningsgrundlag). Bilag 2 Habitatområde Gribskov, Arter (udpegningsgrundlag). Stor vandsalamander (Triturus cristatus) Udbredelse i Danmark: Den store vandsalamander er almindelig i det østlige Danmark, men er sjælden i

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Team Natur og Landbrug. Naturstyrelsen Att.: Jørgen Sandby Nielsen E-mail. josni@nst.dk

Team Natur og Landbrug. Naturstyrelsen Att.: Jørgen Sandby Nielsen E-mail. josni@nst.dk Naturstyrelsen Att.: Jørgen Sandby Nielsen E-mail. josni@nst.dk Team Natur og Landbrug Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 6150 www.naestved.dk Afgørelse efter naturbeskyttelsesloven til

Læs mere

9.7 Biologisk mangfoldighed

9.7 Biologisk mangfoldighed 9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg

Læs mere

Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar. Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark

Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar. Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark DE FØRSTE DANSKERE Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark Ved man, hvorfor mænd havde bredere

Læs mere

Skånsom vedligeholdelse. en genvej til bedre, små vandløb

Skånsom vedligeholdelse. en genvej til bedre, små vandløb Skånsom vedligeholdelse en genvej til bedre, små vandløb Servicedeklaration Skånsom vedligeholdelse en genvej til bedre, små vandløb Indhold: Bækken kan selv...side 4 Strømrenden nøglen til et godt vandløb...side

Læs mere

Dato Sagsbehandler J.nr. 30. september 2013 klars 010589-2013 BYGGERI OG NATUR

Dato Sagsbehandler J.nr. 30. september 2013 klars 010589-2013 BYGGERI OG NATUR Frederikssund Golf Klub Sendt pr. e-mail til Bestyrelsesmedlem Henrik Helt hhelt@mail.dk og greeenkeeper Karl Andersen greenkeeper@fgkgolf.dk Dato Sagsbehandler J.nr. 30. september 2013 klars 010589-2013

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker

Læs mere

Bedre vandmiljø i Kohavedammen

Bedre vandmiljø i Kohavedammen Birte Reed Rasmussen Kohaven 4 2970 Hørsholm reedras@mail.dk Bedre vandmiljø i Kohavedammen Søens tilstand Søen er 50 x 100 meter målt på flyfoto fra Frederiksborg Amt. Du skriver at største dybde er cirka

Læs mere