Cykling gennem leg og læring et innovations- og læringsprojekt i folkeskolen. Folkeskolen Cykler

Transkript

1 Cykling gennem leg og læring et innovations- og læringsprojekt i folkeskolen Folkeskolen Cykler

2 Udgivet: December 2013 Udviklet med støtte fra: Vejdirektoratets Cykelpulje Idé: Furesø Kommune Projektansvarlig: Lene Wagner Hartmann, klimaprojektleder Furesø Kommune Projektgruppe: Torben Rosenørn, lektor AAU Esbjerg, Institut for Læring og Filosofi, Center for Design, Learning and Innovation Signe Jul Andersen, projektleder Bicycle Innovation Lab / Miljøpunkt Amager Hans J. B. Pedersen, ejer Lyngholmskolen, Farum: Kaj Klint Pedersen, skoleleder Jørgen Doctor, lærer Anders Osted, lærer Ann Marlene Lau, lærer Solvangsskolen, Farum: Anette Lauge, skoleleder Line Ejsted, lærer Thanh-Ba Tran, lærer Forsidefoto: Mads Ehlers Fotos: Mads Ehlers Jørgen Doctor: s. 197, 198, 212, , Signe Jul Andersen: s. 66, 96, 109, s , 90 Thanh-Ba Tran: s

3 Indhold Indhold 3 Forord 6 1. Introduktion og formål Evaluering 14 Resultaterne fra to pilotskoler i Farum Projektets idé og struktur dages perioden 23 Projektugen 28 Om projektarbejde i 6. klasse Planlægning, tid & økonomi DAGES PERIODEN 53 Dansk 55 Fagbeskrivelse 55 Inspirationsmateriale 57 Afprøvet inspirationsmateriale 1 67 Afprøvet inspirationsmateriale 2 81 Historie 91 Fagbeskrivelse 91 Inspirationsmateriale 92 Afprøvet inspirationsmateriale 1 94 Indhold 3

4 Indhold Matematik 97 Fagbeskrivelse 97 Inspirationsmateriale 99 Afprøvet inspirationsmateriale Afprøvet inspirationsmateriale Natur og teknik 111 Fagbeskrivelse 111 Inspirationsmateriale 113 Afprøvet inspirationsmateriale Afprøvet inspirationsmateriale Idræt 123 Fagbeskrivelse 123 Inspirationsmateriale 124 Afprøvet inspirationsmateriale Design / Sløjd 129 Fagbeskrivelse 129 Inspirationsmateriale 131 Afprøvet inspirationsmateriale Hjemkundskab 137 Fagbeskrivelse 137 Inspirationsmateriale 138 Afprøvet inspirationsmateriale Klassens tid 145 Fagbeskrivelse 145 Inspirationsmateriale Indhold

5 Indhold 6. PROJEKTUGEN 151 Cykelbyg & Design 153 Temabeskrivelse 153 Inspirationsmateriale 155 Afprøvet inspirationsmateriale Afprøvet inspirationsmateriale Cykel & Kost 165 Temabeskrivelse 165 Inspirationsmateriale 167 Afprøvet inspirationsmateriale Afprøvet inspirationsmateriale Cykel & Motion 175 Temabeskrivelse 175 Inspirationsmateriale 177 Afprøvet inspirationsmateriale Afprøvet inspirationsmateriale SKABELONER 187 Planlægning 188 Fagundervisning 189 Projektuge 190 Evaluering BILAG 193 Gode råd til cykelbyggeren 195 Indhold 5

6 Forord Idéen til projektet Cykling gennem leg og læring et innovations- og læringsprojekt i folkeskolen opstod i vinteren i Furesø Kommune. Her spiller børn og unge en væsentlig rolle i den samlede indsats for at udvikle den grønne mobilitet i kommunen, og vi blev nysgerrige: Kunne man mon inddrage cyklen som et tema i folkeskolen? Og ville undervisningen fremme børnenes lyst til at cykle og interesse for at leve sundt? Tilfældigvis ramte projektet ind i diskussionen om folkeskolereformen og resultatet blev et meget konkret bud på et undervisningsforløb, der er i tråd med reformens sigte. Grundelementet i forløbet cykelbyg-værkstedet - blev afprøvet i lille skala i marts 2011 på Lyngholmskolen i Farum. Både elever og lærere var begejstrede, og Furesø Kommune udvidede og udviklede derfor projektet i samarbejde med Aalborg Universitet Esbjerg, Cykelstalden.dk og Bicycle Innovation Lab. 6 Forord

7 Vejdirektoratets Cykelpulje har ydet et væsentligt tilskud, og på vegne af projektpartnerne retter jeg hermed en stor tak til Vejdirektoratet for at gøre det økonomisk muligt for os at gennemføre projektet. Også en stor tak til skoleledere, lærere og elever på Lyngholmskolen og Solvangskolen, som var aktive og konstruktive medspillere i både udvikling og afprøvning af undervisningsforløbet. Målet er nu at stille undervisningsmaterialet til rådighed for alle skoler landet over, og vi håber, at rigtigt mange vil gøre brug af det. På den måde kan vi være med til at udvikle børn og unges cykelglæde og interesse for klimavenlig innovation. Borgmester Ole Bondo Christensen Furesø Kommune Forord 7

8 8

9 9

10 1. Introduktion og formål Projektet Cykling gennem leg og læring et innovations- og læringsprojekt i folkeskolen er udviklet i i et samarbejde mellem Furesø Kommune, Aalborg Universitet Campus Esbjerg, Cykelstalden.dk og Bicycle Innovation Lab. Vejdirektoratets Cykelpulje har ydet et væsentligt tilskud til projektet, og to skoler i Furesø Kommune har afprøvet konceptet i sommeren Formål Den formelle beskrivelse af formålet med projektet er at udvikle et undervisnings-koncept til folkeskolen, der fremmer cyklisme og værdsættelse af cyklismens positive konsekvenser, giver indsigt i cykelteknologi og fremmer evne til innovation. Sagt på en anden måde: Projektet er resulteret i et bud på, hvordan folkeskolen kan udvikle fremtidens sunde cyklister, skabe innovative elever og give nogle af de mindst motiverede elever en oplevelse, der kan vække deres interesse for at lære. Projektet og folkeskolereformen Udviklingen af undervisningsforløbet er tilfældigvis ramt lige ind i debatten om den nye folkeskolereform. Kernen i debatten har været ønsket om at løfte elevernes faglige niveau gennem mere undervisningstid. Også andre undervisningsformer og ønsket om ikke at tabe elever, især drenge, i undervisningssystemet har tegnet debatten. Samtidig har der været fokus på folkeskolens evne til at lære eleverne at tænke kreativt og at omsætte kreativiteten til innovation. Udover ønsket om at bruge cyklen som afsæt for mere sundhed og innovation i folkeskolen er undervisningsforløbet derfor også et konkret bud på, hvordan folkeskolen kan geares til at møde de udfordringer, reformdebatten har rejst. 10 Introduktion og formål

11 Grundidéen er netop, at eleverne gennem en kreativ opgave får skærpet deres evne til at omsætte en idé til et produkt nemlig en cykel, der ikke må ligne en almindelig cykel. Det innovative element i projektet er således centralt samtidig med, at elevernes interesse for og lyst til at cykle vokser. Tekniske færdigheder Undervisningen er tilrettelagt ud fra det synspunkt, at man ikke kan være innovativ, hvis man ikke har færdigheder - i dette tilfælde tekniske færdigheder. Eleverne lærer helt enkelt om cykelmekanik, og de får den mest basale viden om, hvordan man vedligeholder en cykel. De lærer også at skille cykler ad og samle dem igen til anderledes cykelprodukter. Dermed besvarer projektet også spørgsmålet om, hvordan man kan øge elevernes tekniske interesse og deres interesse for erhvervsfaglige og tekniske uddannelser. Pilotprojektet viste, at det alene på grund af lokaleforholdene er vanskeligt at have en hel årgang 6. klasser til at bygge cykler. Projektugen er derfor blev udvidet med emnerne Cykel & Motion og Cykel & Kost. Læsevejledning De følgende sider indledes med et kort resumé af erfaringerne fra pilotprojektet. Derefter beskrives cykelforløbets metode, trinmål og struktur, og derpå kommer en manual for hver af cykelprojektets delemner. Manualen består af planlægningstips, lærer- og elevvejledninger samt et righoldigt inspirations- og henvisningsmateriale. På den måde kan enhver skole tage projektet, læse om dets idé og ånd og derpå gennemføre undervisningsforløbet sammen med eleverne. Introduktion og formål 11

12 FAKTABOKS Definition på innovation OECD s Oslo-manual definerer innovation som implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt (en vare eller tjenesteydelse) en ny eller væsentlig forbedret proces en væsentlig ny organisatorisk metode eller en væsentlig ny markedsføringsmetode. Innovation er resultatet af bevidste planer og aktiviteter rettet mod en forbedring af virksomhedens produkter, processer, salg og markedsføring eller organisering. Innovationer kan tage udgangspunkt i ny viden og teknologi, men kan også være kombinationer eller nye anvendelser af eksisterende viden og teknologier. Fire innovationstyper Typemæssigt kan innovation opdeles i produkt-, proces-, markedsførings- og organisatorisk innovation. Kilde Styrelsen for Forskning og Innovation: fivu.dk/forskning-og-innovation/statistik-og-analyser/hvad-erforskning-innovation-og-udvikling 12 Introduktion og formål

13 13

14 2. Evaluering Resultaterne fra to pilotskoler i Farum Cykelforløbet er afprøvet af 6. årgang på Solvangskolen og Lyngholmskolen i Furesø Kommune, og konklusionerne er positive på mange punkter. I overordnede træk: Eleverne oplever Samarbejde og engagement Synlige resultater Teori omsat til praksis At være kreative Lærerne oplever Tæt samarbejde på tværs i lærerteamet Normalt tidsforbrug i planlægningen af undervisningen Engagerede elever Projektet smitter 4. og 5. klasserne glæder sig til, at det bliver deres tur Eleverne cykler mere - også i fritiden Familierne får lyst til at cykle i lokalområdet Skolens cykelstativer fyldes op med flere nye, gode cykler Lærernes vurdering af eleverne Eleverne var begejstrede og engagerede i forløbet. Det skyldes især kombinationen af praktisk og teoretisk læring over et tema, som alle kender og kan forholde sig til - nemlig cyklen. Lærerne vurderer, at meget konkrete resultater og erfaringer er væsentligt for eleverne på holdene Cykelbyg & Design og Cykel & Kost det vil sige pedaldrevne køretøjer, der rent faktisk kan køre, og mad som rent faktisk smager godt. På Cykel & Motion-holdet er det oplevelser i lokalområdet, den udvidede aktionsradius og de seje erfaringer på mountainbikes, som begejstrer eleverne. 14 Evaluering

15 Lærerne vurderer også, at det er en væsentlig motivationsfaktor for eleverne, når de oplever, at kreativitet og samarbejde i gruppen kan resultere i noget brugbart. Endelig har det stor betydning for engagementet, at eleverne selv kan vælge, hvilket tilbud de vil deltage i under projektugen. Lærernes vurdering af, om projektet skabte mere cyklisme Efter forløbet på Lyngholmskolen har mange elever fået familien med på cykelture i lokalområdet, lyder vurderingen fra lærerne, der også efterfølgende har observeret, at klasserne har mange nye mountainbikes i stativerne. Nogle uger efter cykelforløbet holdt Lyngholmskolen en featureuge, hvor cykling på bl.a. mountainbike var en populær tilvalgsmulighed. Forløbet har også smittet af på de mindre årgange. De mange sjove cykler i skolegården under projektugen har gjort klasserne meget interesserede i, hvornår det er deres tur. Lærernes eget arbejde I lærergruppen er samarbejdet om cykelforløbet blevet oplevet som meget positivt. Samarbejdet om gennemførelsen gik godt, og det var spændende for lærerne at se forløbet udvikle sig. Tidsforbruget til forberedelse var stort set det samme som til almindelig undervisning. Spørgeskemaundersøgelser Der blev gennemført spørgeskemaundersøgelser på begge skoler umiddelbart efter cykelprojektet og igen nogle måneder efter projektets afslutning. Lyngholmskolen august 2013 Ca. 90 % af eleverne syntes, at projektugen havde været sjov. 84 % af eleverne på Cykelbyg & Design-holdet havde haft det meget sjovt sammenlignet med 50 % på Cykel & Motion og 25 % på Cykel & Kost. Ca. 85 % af eleverne ville cykle mere i fremtiden, heraf 50 % flere gange dagligt. Eleverne på Cykel & Motion-holdet ligger højst med 80 %, der vil cykle flere gange dagligt. Evaluering 15

16 Lyngholmskolen november % af eleverne cykler meget mere og 15 % cykler noget mere end før projektet. Eleverne på Cykel & Motion-holdet cykler fortsat mest, nemlig 33 %. Samlet set er der en blivende effekt ved deltagelsen i projektet. Eleverne vurderede også, at de - ud over at cykle mere - også både spiste mere sundt (ca. 30 %) og generelt motionerede mere (ca. 20 %). Solvangskolen - marts Ca. 90 % af eleverne syntes, at projektugen havde været sjov. 65 % af eleverne på Cykelbyg & Design-holdet havde haft det meget sjovt, mens tallet var 59 % på Cykel & Motion og 13 % på Cykel & Kost. Ca. 85 % af eleverne ville cykle mere i fremtiden - heraf 52 % flere gange dagligt. Her ligger eleverne fra Cykel & Kost-holdet højst med 62 %, der vil cykle flere gange dagligt. Spørgeskemaundersøgelsen samlet set Ud fra spørgeskemaundersøgelser kan det konstateres, at projektet både har været en succes for eleverne og har haft en blivende effekt. Eleverne cykler mere, motionerer mere og lever mere sundt. Hvad fik vi ud af det kort sagt Sammenfattende viser spørgeskemaundersøgelserne, samtaler med lærerne under undervisningsforløbet og evalueringsmøder med lærerne efter forløbene, at: Lærerne har været glade for forløbene og det samarbejde, de har haft med hinanden under planlægningen og afviklingen af disse. Eleverne har været glade for undervisningsforløbene og har taget cyklisme til sig i form af mere brug af cyklen og en sundere livsstil. Effekten af de gennemførte forløb holder stadig 4 måneder efter undervisningsforløbenes afslutning. 16 Evaluering

17 Evaluering 17

18 18

19 19

20 3. Projektets idé og struktur Projektidé, trinmål og overordnet struktur Idéen med cykelprojektet er at skabe et undervisningsforløb med tilhørende materiale for 6. årgang i folkeskolen, hvor cyklen indgår som et gennemgående tema i en periode. 6. årgang er valgt, fordi eleverne her skal op til den nationale cykelprøve, og de er samtidig så store, at de kan arbejde selvstændigt i grupper både med teoretiske og praktiske fag. Projektet strækker sig over mindst tre uger, der er opdelt i to hovedblokke: 1. En 14-dages periode, hvor de enkelte faglærere vælger et undervisningsindhold, der understøtter de aktiviteter, som skal afvikles i den efterfølgende projektuge. (Se figur 1). Perioden kan strækkes længere end 14 dage, hvis den enkelte skole ønsker det. 2. En projektuge med et koncentreret forløb på fem skoledage, hvor der arbejdes med et tema. De temaer, der er formuleret i det foreliggende forløb er Cykelbyg & Design, Cykel & Kost og Cykel & Motion. Projektugen afrundes med en fælles afslutningsdag, hvor 6. klasserne på skolen præsenterer deres projekter for hinanden. I udviklingsarbejdet har det været et klart mål, at cykelforløbet skulle kunne leve videre på skoler landet over efter afprøvningen og færdiggørelsen af undervisningsmaterialet. I den forbindelse er det blevet vurderet, at en indarbejdelse af folkeskolens trinmål folkeskolen ville være central. 14-dages perioden tager derfor udgangspunkt i trinmålene for de enkelte fag i 6. klasse, men de er vinklet, så de tager udgangspunkt i cykeltemaet. De udvalgte fag i dette undervsisningsmateriale er dansk, historie, matematik, natur & teknik, idræt, design/sløjd og hjemkundskab. Alle lektioner i det pågældende fag anvendes i 14-dages perioden til cykeltemaet. 20 Projektets idé og struktur

21 Sammenhængen mellem 14-dages perioden og projektugen beskrives i figur DAGES PERIODEN Disciplinfaglig optakt til projektuge. Disciplinlæring. Primært kognitive mål. Alle elever har samme læringsmål, aktiviteter og produkt. Cykelbyg & Design Cykel & Kost Cykel & Motion Dansk Historie Matematik Natur og teknik Idræt Design / Sløjd Hjemkundskab PROJEKTUGEN Problembaseret projekt. Flerdisciplinær læring. Både kognintive og affektive mål. Alle elever har samme læringsmål, men forskellige aktiviteter og produkt. Fig. 1 Figuren viser sammenhængen mellem de fagdiscipliner, der er udvalgt som særligt relevante i cykelundervisningen op til projektugen, og de temaforløb (temaworkshops), der afvikles i selve projektugen. Projektets idé og struktur 21

22 Da der er udviklet tre forskellige temaer i projektugen, kan disciplin-faglige trinmål ikke bruges på projektugen. Eleverne vil ikke få den samme læring i projektugen, når man anvender flere temaer med rod i forskellige discipliner. Der er heller ikke formuleret trinmål for projektarbejde i 6. klasse. Derfor er udgangspunktet en række ikke-disciplinbaserede læringsmål, som generelt beskriver projektarbejde, og som lægger op til projektarbejde i de større klasser. Disse læringsmål fremkommer implicit gennem tolkning af folkeskolens formål og nogle af de formuleringer, der retter sig mod kommunikation, samarbejde, kreativitet og selvstændighed samt innovation og entrepreneurship, som dog ikke er italesat i ministeriets regelsæt. BAGGRUND Materiale til planlægning af rammerne for 14-dages perioden og projektugen. UNDERVISNING Materiale til planlægning og gennemførelse af 14-dages perioden og projektugen. SAMLET KOMPENDIUM Introduktion Evaluering Idé og struktur Planlægning 14-dages perioden Projektuge Fig. 2. Det samlede undervisningsmateriale til planlægning og gennemførelse af 14 dages disciplinfaglig læring efterfulgt af en projektuge med projektlæring. 22 Projektets idé og struktur

23 14-dages perioden Den første del af aktiviteterne er den disciplinfaglige læring i 14-dages perioden. Overordnet styres denne fase af projektugens idéoplæg og formål set ud fra et læringssynspunkt. I forbindelse med udarbejdelsen af idéoplæg og formål er det besluttet, hvilke fag der skal indgå i aktiviteterne og danne grundlag for projektugens aktiviteter (se figur 3). Er der tale om flere forskellige temaforløb i projektugen, er det som nævnt kun i 14-dages perioden, der kan planlægges en egentlig disciplinlæring fælles for alle eleverne. 14-DAGES PERIODE Dansk Historie Matematik Natur og Teknik Idræt Design / Sløjd Hjemkundskab Fig. 3. Udvalgte fag, som med fordel kan indgå i 14-dages perioden, hvis der skal gennemføres tre temaforløb i projektugen. De udvalgte fag er beskrevet enkeltvis i kapitel 5. Med matematik som eksempel betyder det, at det materiale, der foreligger til inspiration og vejledning for lærerne eller til direkte brug i undervisningen, vil give eleverne indsigt i relevante matematiske værktøjer, som de kan få brug for i projektugen. Materialet består af en fagbeskrivelse og inspirationsmateriale (se figur 4). Projektets idé og struktur 23

24 Fig. 4 Undervisningsmateriale til disciplinundervisningen i matematik består af en fagbeskrivelse og et afsnit med inspirationsmateriale (både afprøvede og ikke-afprøvede forslag). Fagbeskrivelsen redegør for, hvordan cykeltemaet og faget - i dette tilfælde matematik - overordnet hænger sammen. Der er forslag til trinmål for undervisningen samt forslag til arbejdsgange m.v. (se figur 5). I inspirationsmaterialet er der forslag til en lektionsplan med eksempler på opgaver, tekster og aktiviteter samt litteraturhenvisninger, links, materialer m.v. (se figur 6). FAGBESKRIVELSE Overordnede mål og trinmål MATEMATIK Fagbeskrivelse Inspirationsmateriale Fig. 5 Indhold af fagbeskrivelsen. 24 Projektets idé og struktur

25 INSPIRATIONS- MATERIALE Mål Elevniveau AFPRØVEDE FORSLAG IKKE-AFPRØVEDE FORSLAG Opgaver Opgaver Materialer Lærere og elever Materialer Lærere og elever Henvisninger Henvisninger Fig. 6. Indhold af inspirationsmaterialet (både afprøvede og ikke-afprøvede forslag). Læreren fremskaffer og tilpasser selv materialet til sin undervisning. Her er det væsentligt, at den læring, som skal ske i projektugerne, er præsenteret og bearbejdet af eleverne i 14-dages perioden. Alle elever skal have nået det, fordi det er grundlaget for den videre undervisning - også selv om der er tale om læring, som kun passer til et ud af de tre beskrevne temaworkshops i projektugen. Der skal ikke forventes disciplinlæring i projektugen, med mindre det er fælles stof i alle tre temaforløb og er indarbejdet i temaforløbenes målbeskrivelser. Det er imidlertid en mulighed. Et eksempel på fælles læring for alle kunne være, at man i dansk underviser i at lave en logbog (projektdagbog) og præsentationsteknik, og at eleverne i alle projektugens temaforløb fører logbog og laver en præsentation af deres arbejde. præsentation af deres arbejde. Projektets idé og struktur 25

26 26

27 27

28 Projektugen I projektugen rettes fokus mod læringsområder, som ikke er beskrevet i trinmålene. Nøgleordene er arbejdsmetode, vidensøgning, selvstændighed, samarbejde, kommunikation, kreativitet, entrepreneurship og innovation. Der vil også ske uddybning af fag-fagligheder, men de er ikke nødvendigvis ens i de forskellige projekter og bidrager derfor primært til at understøtte udvikling af arbejdsmetoden. I afsnittet Om projektarbejde er der en uddybende tekst om, hvordan projektarbejdet kan opbygges og styrkes allerede på 6. klasses niveau. For projektugen er der udarbejdet materiale til hvert af de tre temaforløb (se fig. 7). Materialet består af: En temabeskrivelse med forslag til mål, beskrivelse af indholdet i projektugen, lidt om planlægning, eventuelle uddannelsesmæssige krav til lærerne og sikkerhedsmæssige krav til lokalerne. Inspirationsmateriale med beskrivelse af, hvordan projektugen konkret kan gennemføres, ideer til projektets indhold og lektionsplan for gennemførelsen samt eksempler fra pilotskolerne. PROJEKTUGE Temabeskrivelse (fx Cykel & Motion) Formål Læringsmål Inspirationsmateriale Produkt Aktivitetsplan Materialer Værktøj Henvisninger Elevevaluering af forløbet Fig. 7. Beskrivelse af indhold i materialet til projektugen. 28 Projektets idé og struktur

29 Det er en god idé at lægge vægt på, at eleverne fra begyndelsen kender målet med arbejdet og ved, hvad der forventes af deres arbejdsproces og deres produkter, og hvad deres logbøger skal indeholde. Projektugen kan derfor indledes med en oversigt over den forventede læring i ugen. Figur 8 kan bruges til denne dialog med eleverne om mål og forventninger. Læringsmålene for projektugen kan være indenfor læringsområderne formidling, kommunikation og samarbejde kreativitet og innovation miljø- og ressourcebevidsthed andre læringsområder, som lærerteamet på den enkelte skole finder relevante. De lærergrupper, der er ansvarlige for undervisningen i projektet, udarbejder en målbeskrivelse for hvert læringsområde. Materialet kan udleveres til eleverne og med fordel bruges til kommunikation med hjemmene. Disse sammenhænge er beskrevet i figur 8 og 9. Projektets idé og struktur 29

30 Projektarbejde som læringsrum Miljø- og ressourcebevidsthed PROJEKTUGE TEMA Formidling Kommunikation Samarbejde Fagdiscipliner Udvalgte Kreativitet Innovation Fagdisciplin 1 Læringsmål Fagdisciplin 2 Læringsmål Fagdisciplin 3 Læringsmål Fig. 8. Eksempel på en overordnet struktur for en oplistning af læringsmålene i projektugen. Oversigten kan med fordel bruges til også at informere forældrene. 30 Projektets idé og struktur

31 PROJEKTUGE TEMA Formidling Kommunikation Samarbejde Udvalgte læringsmål Kunne planlægge et projektarbejde ud fra beskrevne forventninger og planlagte aktiviteter Kunne føre en logbog, der blandt andet fortæller, hvad eleven har lært Kunne arbejde i grupper med andre elever Kunne udarbejde en disposition for en præsentation af et gennemført arbejde Kunne bevæge sig mellem forskellige kommunikationsformer og -medier Fig. 9. Eksempel på detaljeret målbeskrivelse for et enkelt målområde. Oversigten kan med fordel bruges til også at informere forældrene om de valgte målområder. Projektets idé og struktur 31

32 32

33 33

34 34 Projektets idé og struktur

35 Om projektarbejde i 6. klasse Hvorfor lave projektarbejde i 6. klasse? Projektarbejdsformen imødekommer folkeskolens formål om at skabe rammer for blandt andet virkelyst, erkendelse og fantasi hos eleverne. Det er områder, der er væsentlige for at kunne være med til at udvikle et komplekst samfund, hvor opgaver ofte løses gennem arbejde med projekter. Folkeskolen har således også en obligatorisk projektopgave i 9. klasse. Ved at starte med større projekter i 6. klasse trænes eleverne i projektarbejdsformen, så de har arbejdsformen indarbejdet til 9. klasses projektet. Samtidig viser pilotforløbene på de to skoler i Furesø, at eleverne er glade for arbejdsformen, at de opnår at udvikle både erkendelse og at bruge deres fantasi - at være kreative - og at de med det valgte tema at får kendskabet til og accepten af en sundere og mere miljørigtig livsstil. Det er væsentligt for undervisningsmaterialets videre liv på andre skoler, at det passer ind i folkeskolens formål og måde at bibringe eleverne lærdom og færdigheder på. Som tidligere beskrevet er der ikke opstillet trinmål for projektarbejde, og udgangspunktet er derfor folkeskolens grundlæggende formål, og hvad der findes om projektbaserede læringsmål og innovation. Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og Projektets idé og struktur 35

36 pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Bekendtgørelse om projektopgave 1. På 9. klassetrin udarbejder eleverne enkeltvis eller gruppevis som en del af undervisningen en obligatorisk projektopgave. Stk. 2. Arbejdet med projektopgaven skal videreudvikle projektarbejdsformen og give eleven mulighed for at få en bredere vurdering af sit arbejde med et tværgående emne med problemstilling. Disciplin- og procesbaserede læringsmål for projektarbejde Medens det er forholdsvis enkelt at definere mål for disciplinindlæringen for 14-dages perioden, er det en udfordring at afgøre, hvilke mål projektugen skal evalueres i forhold til. I disciplinundervisningen kan man forholde sig til diverse trinmål og ud fra dem udarbejde undervisningsmateriale inkl. opgaver, som understøtter opnåelsen af de specificerede mål. Målene er desuden af kognitiv natur, hvilket gør at en evaluering forholdsvis let kan gøres objektiv. Når det drejer sig om selve projektet, er det ikke så enkelt. I Undervisningsministeriets materiale om emnet er der ikke præcise guidelines før udskolingsniveauet. Som følge heraf bliver et projekt i 6. klasse en form for introduktion til at arbejde og lære i et projektmiljø. Nedenfor er kopieret sider fra ministeriets materiale på internettet. Følgende kan fremhæves: den enkelte elevs alsidige personlige udvikling oplevelse, virkelyst og fordybelse udvikling af erkendelse, fantasi og lyst til at lære opnåelse af tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter videreudvikling af projektarbejdsformen 36 Projektets idé og struktur

37 Med innovation som et af de centrale mål og med tre forskellige projekttemaer, som ikke kan opfylde de samme disciplinlæringsmål, må projektet arbejde mod nogle af de ovenstående mål og formål for folkeskolen. Størstedelen af de ovenstående mål er enten rent affektive eller er tæt knyttet til affektiv læring (læring forbundet med følelser og holdning). Det betyder, at en objektiv her-og-nu bedømmelse af målopfyldelsen bliver særdeles udfordrende. I forbindelse med opnåelse af affektive læringsmål kommer evalueringen ofte til at bygge på mavefornemmelse og opfattelse af accepteret kultur. I en vurdering af projektets succes vil det være godt med nogle mere objektive måder at vurdere affektiv læring på, så man kan beslutte, hvad man vil vurdere hvornår og hvordan. Projektgruppens forslag til læringsmål for projektugen er følgende: Læringsmål for projektugen Læringsmålene for projektugen har generel og tværfaglig karakter, da de skal dække alle tre projektuge-temaer. Der er formuleret læringsmål om følgende emner til projektugen: Projektarbejde Samarbejde Kreativitet og innovation Kommunikation Dokumentation Miljø- og ressourcebevidsthed Evaluering Modellering Læringsmålene uddybes i det følgende. Projektets idé og struktur 37

38 Projektarbejde Eleven skal have viden om, hvad et projekt er, hvordan et projektarbejde planlægges og gennemføres. Projekterne udformes, så eleverne oplever, hvordan de i projektarbejdet får et problem, der ikke er nogen enkel løsning på. De skal derfor ud og hente informationer, afprøve metoder m.m. for at kunne give et bud på en løsning af problemet. De skal også strukturere arbejdet og tilpasse det til den tid, viden og materialer, de har til rådighed. Samarbejde Eleverne skal vide, hvordan man samarbejder om et projekt, og de skal lære at værdsætte at samarbejde om at løse komplekse problemer og lære af dette. Projekterne udformes, så eleverne oplever vigtigheden af, at de alle samarbejder om at finde en løsning. Problemet skal være så komplekst, at alles idéer er nødvendige for at finde en god løsning. De skal lytte til hinanden og integrere hinandens synspunkter i arbejdet. Kreativitet og innovation Eleverne skal vide, hvad kreativitet og innovation er og vise interesse for at arbejde kreativt og innovativt. Projekterne udformes, så projektarbejdet udfordrer eleverne til at få idéer, der kan løse deres problemer på en ny og for dem anderledes måde. De bliver udfordret til at tænke anderledes med de redskaber og den viden, de har til rådighed. Kommunikation Eleverne opnår viden om forskellige kommunikationsformer og deres styrker og svagheder. Eleverne opøver færdigheder i at kommunikere i grupper med tredjepart. Projekterne udformes, så eleverne øver sig i at præsentere et problem og formulere mulige løsninger på problemet - både for hinanden under projektarbejdet og i forbindelse med en afrapportering over for personer, der ikke har arbejdet i og med gruppen. Kommunikationen skal så vidt mulig være både skriftlig, mundtlig og visuel i form af skitser, power points, billedserier, film o.l. Elevernes bedømmelse af de forskellige kommunikationsformer noteres i logbogen. 38 Projektets idé og struktur

39 Dokumentation Eleverne skal have viden om, hvordan man dokumenterer et projektarbejde. Projekterne udformes, så eleverne skal tage notater af data, der er indhentet gennem eksperimentelt arbejde og/eller beregninger Projekterne udformes, så eleverne skal dokumentere forløbet i en logbog, enten som et skriftligt dokument eller visualiseret som en film, billedserie eller skitser. Miljø- og ressourcebevidsthed Eleverne skal opnå viden om og acceptere relevansen af at inddrage miljøpåvirkninger og ressourceforbrug i problemløsninger. Projekterne udformes, så eleverne i deres projektarbejde skal forholde sig til miljø- og ressourcevinklen i projektet og så vidt muligt integrere den i deres løsningsforslag. Evaluering Eleverne skal have viden om, hvordan man evaluerer en læreproces i et projektarbejde Projekterne udformes, så eleverne kommer til at evaluere, hvad de har lært, hvordan dagen/arbejdet er gået, og hvad de kunne gøre bedre. Modellering Eleverne opnår viden om brugen af modeller i eksperimentelt arbejde. Projekterne udformes, så eleverne ved hjælp af deres matematikkundskaber prøver at regne ud, hvordan et tiltag vil virke i praksis og/eller fremstiller en fysisk model af løsningen, inden de udfører tiltaget i fuld skala. Eleverne skal afgøre, om en matematisk eller en fysisk model vil være mest velegnet til at belyse løsningsmulighederne. Projektets idé og struktur 39

40 40

41 41

42 4. Planlægning, tid & økonomi Beslutning om at gennemføre cykelforløbet Beslutningen om at gennemføre cykelforløbet skal typisk tages i forbindelse med planlægningen af det kommende skoleår. Her foretages de overordnede prioriteringer om lærerkræfter og økonomi, og derfor er det hensigtsmæssigt, at skoleleder og lærere hurtigt aftaler, hvem der er tovholder på projektet, og hvilke lærere der indgår i det. Cykelforløbets placering på undervisningsplanen skal aftales. I Furesø Kommune blev det første pilotprojekt afviklet i marts 2013, mens det andet kørte umiddelbart efter sommerferien. Lærerne syntes, at det var lidt for tidligt at lægge projektet lige efter sommerferien, men projektet gik godt. Planlægningen af cykelprojektet Introduktion i lærergruppen Det er hensigtsmæssigt, at skolelederen og projektlederen inviterer lærergruppen til et møde, hvor alle gennemgår projektet og begynder planlægningen. Se præsentation om cykelforløbet for lærerne (skabelonen Introduktion Lærere ) på Ledelsesmæssige overvejelser om bemanding, vikarer m.v. Bemandingen er væsentlig for projektets succes. I 14-dages perioden gennemføres undervisningen som sædvanligt af klassernes lærere. Undervisningen er blot vinklet med cyklen som tema. I projektugen besluttede begge skoler i Furesø Kommune at sætte to lærere på hvert af emnerne Cykel & Kost og Cykel & Motion. I Cykelbyg & Design var lærernes kompetencer således, at der deltog 2 af skolens lærere og 2 hjælpelærere. I Cykelbyg & Design er det erfaringen, at eleverne skal inddeles i grupper på 42 Planlægning, tid og økonomi

43 Ledelse Ledelse og lærere Lærere BESLUTNINGS- & FORBEREDELSESPERIODE Slut skoleår Start nyt skoleår 1 2 Beslutning om at afholde projekt Overvejelser om placering på året, skemamæssig placering samt lokaler 3 Reservation af værktøjskasser hos Bicycle Innovation Lab Aftaler med evt. hjælpelærere 4 Valg af fag, der indgår i projektet 5 Opstart forberedelsen af projektforløbet herunder: - udarbejdelse/samling af materialer til undervisningen - nødvendig uddannelse af lærere (svejsning og skæring) - aftaler med foredrags-/oplægsholdere, - informationsmateriale til forældre/elever MINIMUM FORBEREDELSESPERIODE UGE -7 UGE -6 UGE -5 UGE Start på indsamling af materialer til projektugens temaworkshops Planlægning af projektperiode og indsamling af materialer til projektperiode færdig UGE -3 UGE -2 8 Informationsmateriale til forældre/hjem er sendt ud UGE -1 PROJEKTPERIODE UGE 1 UGE Start projektperiode - 14-dages perioden Gruppedannelse til projektugen Begynd evt. elevernes evaluering af projektugen UGE 3 11 Start projektuge EVALUERING UGE 5 12 Begynd lærernes evaluering af projektforløbet UGE 6 Fig. 12 Forslag til tidslinje med de vigtigste faser og delmål. Planlægning, tid og økonomi 43

44 3, og at der skal være en lærer eller hjælpelærer pr. 4-6 elever. På den ene pilot-skole - Lyngholmskolen - blev der sat to lærere på hver af de tre grupper. De ekstra lærere, der deltog i projektugen, blev frigjort fra deres timer på andre klassetrin. De lærere, som ikke deltog i projektet, så trådte til som vikarer. Dermed blev ressourceforbruget nogenlunde neutralt. Lyngholmskolen arbejder med et grundskema, og her tilrettelagde ledelsen vikardækningen. På den anden pilotskole, Solvangskolen, har man et fleksibelt skema med selvstyrende teams. Her blev vikardækningen passet ind i årsnormen. Derfor har der ikke været væsentlige omkostninger til vikarer i forbindelse med cykelforløbet. Det var også lærernes erfaring, at antallet af timer til forberedelse stort set svarede til, hvad de ville have brugt til den normale undervisning. Aftaler med hjælpelærere, foredragsholdere, sportsklubber m.v. I projektugen er der lagt op til aftaler med lokale cykelryttere og cykelklubber. Det er hensigtsmæssigt at få aftalerne på plads i god tid. Se liste med kontaktinformationer på mulige hjælpelærere og foredragsholdere på Værktøj til Cykelbyg & Design Det er nødvendigt med værktøj, der er egnet til cykelbyg og cykelvedligeholdelse. Værktøjskasser til elever og værktøjskasser med specialværktøj kan bookes hos Bicycle Innovation Lab. Skolen skal selv sørge for de typer af værktøj, som normalt findes i sløjdlokaler, som fx boremaskiner. Se lister over indholdet i specialværktøjskassen og elevværktøjskasserne på Udgifter til projektforløbet Skolelederen skal tage stilling til udgifterne til cykelprojektet. Der kan være udlæg til følgende: Bestilling og transport af værktøjskasser fra Bicycle Innovation Lab. 44 Planlægning, tid og økonomi

45 Hjælpelærere til projektugen. Pris: kr./time afhængig af erfaring. Foredragsholdere. Se Bicycle Innovation Labs hjemmeside for mulige foredragsholdere og evt. omkostninger. Prøv gerne at få lokale foredragsholdere til at komme. Det giver lokal forankring og koster ofte kun transporten Gennemførelse af Cykel & Kost. Pris: Ca kr. Event i forbindelse med Cykel & Motion, fx en instruktionstur på mountainbikes. Pris: Afhænger af aktiviteten. Udlæg til Cykelbyg & Design. Som regel er der brug for lidt nye cykelmekaniske dele, kæder, forskellige slags bolte og skruer m.v. Pris: Ca kr. Cykler og cykeldele. Skolen kan formentlig aftale med den lokale genbrugsstation og kommunen, at der uden beregning indsamles og transporteres cykler til skolen. Se mere på Lokaler og faciliteter Lokalerne til alle tre workshops i projektugen skal bookes. Antallet af elever i de forskellige projektværksteder må tilpasses forholdene på den enkelte skole. Særlige kompetencer til Cykelbyg & Design Det er væsentligt, at lærerne kan skille og samle cykler og har et udvidet kendskab til cykelmekanik og vedligehold. Desuden bør mindst én af lærerne kunne svejse. Hvis ingen af lærerne har de nødvendige kompetencer, kan skolen ansætte eksterne hjælpelærere. Se liste med kontaktinformationer på mulige hjælpelærere på Hvis skolens sløjdlokaler ikke er indrettet til svejsning, kan arbejdet foregå udenfor beskyttet af en lærredsskærm, en væg eller lignende. Cykelbyg & Design kan dog gennemføres, uden der skal svejses. Fx er Skicyklen en cykel bygget delvist af træ. Skicyklen er designet af Hans Jørgen Boye Petersen på Cykelstalden.dk Se Gode råd til cykelbyggeren af Hans Jørgen Boye Petersen fra Cykelstalden.dk i afnittet 8. Bilag eller på Planlægning, tid og økonomi 45

46 De fleste sløjdlærere har lært at svejse, men ellers tilbyder TEC-uddannelserne et genopfriskningskursus. Læreren skal også have et 26-arbejdsmiljø-kursus i svejsning og skæring, som TEC også udbyder. Kursuslængden afhænger af forudgående kvalifikationer. Bemærk: Hvis skolen eller en afdeling i den kommunale organisation ikke er oprettet som kursustilmelder, tager det en del tid at blive oprettet. Tilmelding på eller Sikkerhed på Cykelbyg & design-holdet Lærere med 26-kurset kan selv sikre, at skolens faciliteter er i orden til svejsning. Planlægningen i starten af skoleåret Introduktion i lærergruppen til projektet Hvis det ikke allerede er sket, er det hensigtsmæssigt, at skolelederen sammen med projektlederen inviterer 6. klasses lærergruppe til et møde, hvor cykelprojektet bliver gennemgået og den mere detaljerede del af planlægningen påbegyndes. Det bør også besluttes, hvilke fag der skal indgå i projektet, så de involverede lærere kan begynde at planlægge samarbejdet. Se præsentation om cykelforløbet for lærerne (skabelonen Introduktion Lærere ) på Koordinering Lærerne bør koordinere undervisningen i 14-dages perioden, for det kan være hensigtsmæssigt, at en lektion i èt fag kommer før en lektion i et andet fag. Litteratur Den litteratur, der henvises til i inspirationsmaterialet, kan bestilles på bibliotekerne. Det kan tage lidt tid. Ellers kan materialerne ofte downloades fra nettet. 46 Planlægning, tid og økonomi

47 Aftaler med foredragsholdere og lokale sportsklubber Hvis der ikke allerede er indgået aftaler med foredragsholdere og lokale sportsklubber, bør det ske nu. Foredragsholderen kan fx være en professionel cykelrytter, der taler om både cykler, træning og kost. Besøget kan ligge i projektugen, men det kan være en fordel at besøget lægges i 14-dages perioden af hensyn til elevernes tid og arbejdsproces. Besøget bør koordineres, så alle elever på alle temaforløb kan deltage. Tæt på gennemførelsen Indsamling af cykler m.v. fra genbrugsstationen Aftal med den lokale genbrugsstation, at de skal indsamle cykler, barnevogne, Ski, skateboards og lignende til projektugen, så materialerne er klar den første morgen. Se skabelonen Opslag Genbrugsstation Indsamling på Orienteringsbrev til elever og forældre Det er hensigtsmæssigt, at elever og forældre på forhånd er orienteret om cykelforløbet. Omdel et brev og send det via forældre- og elevintra. Se skabelonen Introduktion Forældre på folkeskolen-cykler Intromøde for eleverne Eleverne bør introduceres godt til cykelforløbet og deres læringsmål. Intromødet kan holdes den første dag i 14-dages perioden eller lige inden forløbet begynder. Se præsentation om cykelforløbet for eleverne (skabelonen Introduktion Elever ) på Planlægning, tid og økonomi 47

48 Under projektugen Inddeling af eleverne i grupper i projektugen Lad eleverne selv vælge, hvilket emne de vil søge ind på i projektugen. Erfaringerne fra pilotskolerne viser, at det giver et højt engagement hos eleverne. Samtidig får lærerne mulighed for at fordele eleverne i grupper ud fra deres kendskab til eleverne og elevernes indbyrdes forhold. På den ene pilotskole skrev lærerne nogle korte informative tekster om emnerne i projektugen, som blev delt rundt til eleverne, inden de skulle ansøge. Se skabelonerne Projektuge Elevansøgningsskema til workshop og Projektuge Annonce workshop_cykelbyg & Design, Projektuge Annonce workshop_cykel & Kost samt Projektuge Annonce workshop_cykel & Motion på Sikkerhed ved cykling Eleverne bør bruge cykelhjelm. Sikkerhed ved Cykelbyg & Design Eleverne i 6. klasse må hverken svejse eller bruge vinkelsliber. Den type værktøj skal derfor opbevares, så eleverne ikke umiddelbart har adgang til det. Eleverne skal instrueres i brugen af værktøj, hvis de ikke er blevet det i Klassens Tid eller Design/Sløjd i 14-dages perioden. Desuden skal de instrueres i forsigtig håndtering af det materiale, de henter fra samlingen af genbrugscykler. Det er også hensigtsmæssigt med en førstehjælpskasse i nærheden af cykelbyg-lokalet. Den første projektdag/tidsforbrug i projektværkstederne Erfaringen fra pilotskolerne er, at projektugen bør starte en fredag. Det giver eleverne fem hele skoledage til det valgte emne plus en dag til afslutning. Det gør projektet mindre stressende. På pilotskolerne kørte undervisningen dagligt fra kl Erfaringen herfra er, at dagen med fordel kan udvides med en time til kl. 8-14, da der hver dag var mangel på tid. 48 Planlægning, tid og økonomi

49 Den afsluttende projektdag Den afsluttende projektdag kan med fordel bruges til en fælles rundtur til de enkelte workshops/projekter, hvor eleverne ser resultaterne på en gang. På den måde kan alle deltage i de samme præsentationer, konkurrencer og lege. På pilotskolerne skabte denne fælles oplevelse feststemning og fælles engagement. Se eksempel på en tidsplan for fælles afslutning af cykelforløbet (se skabelonen Program Afslutning ) på Evaluering Forløbet på pilotskolerne blev evalueret gennem spørgeskemaer til både elever og lærere. Hvis skolen er interesseret i evaluering og resultaterne af cykelforløbet, kan eleverne udfylde evalueringsskemaer. Se evalueringsskemaerne Evaluering Projektuge Elev og Evaluering Projektuge Lærer på Planlægning, tid og økonomi 49

50 50 Planlægning, tid og økonomi

51 51

52 52

53 5. 14-DAGES PERIODEN 53

54 54

55 Fagbeskrivelse Dansk Fagbeskrivelse Overordnede mål i relation til cykelforløbet Eleverne skal have forståelse af, hvad et projekt er, og hvordan man lærer både gennem selve projektarbejdet og de ting, der knytter sig til projektet. De skal lære grundreglerne for et længerevarende gruppearbejde, og det inkluderer også planlægning af aktiviteter og tidsforbrug samt kommunikation mellem gruppens medlemmer. Eleverne skal kunne dokumentere og rapportere et projektforløb skriftligt, fx i form af en projektlogbog. Valgte trinmål Det talte sprog tale Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne kan: bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde og diskussion fungere som ordstyrer argumentere, debattere og informere udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende form. Det skrevne sprog læse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne kan: læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede strategier for læseforståelse fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse. Det skrevne sprog skrive Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne kan: strukturere og skrive tekster i forskellige fiktive og ikke-fiktive genrer strukturere og variere eget skriftsprog og skabe sammenhæng mellem sætninger og afsnit Dansk 55

56 Fagbeskrivelse skrive kommenterende, forklarende og argumenterende med et ordforråd tilpasset forskellige teksttyper layoute tekster til bestemte formål og modtagere skrive på computer med funktionel skriveteknik søge hensigtsmæssigt på internettet og bruge tekstbehandling varieret i egne skriveprocesser. Sprog, litteratur og kommunikation Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne kan: bruge sproget til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden kende betydningen af tekniske og abstrakte ord og fagtermer karakterisere og anvende forskellige genrer inden for fiktion og ikkefiktion fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster og andre udtryksformer ud fra både oplevelse og analyse kende betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler finde og forholde sig til udtryk for værdier i andres udsagn og i tekster og andre udtryksformer udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner samt i dramatisk form søge information på en systematisk og kritisk måde forstå samspillet mellem sprog og kultur og betydningen af sproglig mangfoldighed. Valgte trinmål i relation til cykelforløbet I læringssammenhæng - og dermed også i cykelforløbet er projektarbejdet afhængigt af, at eleverne kan indhente og vurdere alle arter af information og efterfølgende kommunikere og dokumentere resultaterne af deres arbejde. Dermed læner forløbet sig op ad det danske sprog og håndteringen heraf. 56 Dansk

57 Inspirationsmateriale Dansk Inspirationsmateriale Der tages udgangspunkt i litteratur og andre medier, der bliver genstand for oplevelse, analyse, fortolkning og bearbejdning. Hensigten er at lære eleverne at arbejde med forskellige genrer. Lærerens vejledning og værktøjer Dette er dit værktøj til inspiration, hjælp og vejledning til 14-dages periodens arbejde/læring i dansk. Perioden kan kort karakteriseres som et klassisk læringsforløb med cyklisme som tematisk omdrejningspunkt, hvor læringen vil være gængs for dansk på dette klassetrin. Den viden/læring, som eleverne tager med sig, skal bidrage til, at cyklen kommer til at stå stærkere i børnenes bevidsthed, og at de får øvet sig på klassiske kompetencer i dansk. Kompetencer som sprog, virkemidler og præsentation/formidling vil blive brugt aktivt i cykelprojektet - dels i forbindelse med skriftlig dokumentation som fx logbog eller læringsportfolio, dels ved fremlæggelse af processer og resultater. Udgangspunkt og indhold Undervisningen kan tage udgangspunkt i: Reklamer Litteratur * Film Sange *Det er ikke lykkes os at finde alderssvarende skønlitteratur. Derfor har vi koncentreret os om arbejdet med faglitteratur. Arbejdet kan omfatte følgende: Litteratur-, film og reklameanalyse Omdigtning dvs. omskrivning til en avisartikel, en reportage, et interview, en nekrolog Meddigtning, skriv din egen afslutning, fortsættelse Foredrag, fx litteraturanalyse om cyklens betydning i litteraturen Dansk 57

58 Inspirationsmateriale En præsentation om fx reklamer og billedanalyse Debat og argumentation om emner i forbindelse med cykling Og meget mere. Brug sange som appetitvækker/opvarmning/startskud, og væn eleverne til at føre logbog fra første færd. De skal føre logbog i projektugen og skal derfor kende logbogen som værktøj, inden projektugen begynder. Under de enkelte temaer findes der detaljeret inspirationsmateriale. Tema 1: Reklamer Varighed 4-6 lektioner Aktiviteter Find nogle reklamer for cykler i aviser, ugeblade eller på internettet. Prøv også, om du kan finde eksempler på gamle cykelreklamer. Undersøg reklamerne: Hvem er målgruppen? Hvilke virkemidler bruger reklamerne? Hvad vil reklamen fortælle, at der sker for dig, eller at du bliver til, hvis du køber denne cykel? Hvad sælges cyklen på? Bliver cyklen tillagt et symbol? Lav en plakat eller en præsentation om en eller flere reklamer for cyklen og gennemgå virkemidler mm. Lav din egen reklame for en cykel: Vælg målgruppe for cykelreklamen. Det kan være dig selv og dine klassekammerater eller en helt anden gruppe mennesker, fx kvinder, pensionister eller cykelryttere. Overvej, hvad skal være i centrum for reklamen. Cyklen? Personen, der skal købe cyklen? Historien om, hvad man køber? Eller noget andet? Lav reklamen på et stykke karton, i et layoutprogram, en præsentation eller lignende. 58 Dansk

59 Inspirationsmateriale Materialer, lærer Evt. eksempler på gamle og nye cykelreklamer fundet på internettet, i aviser eller ugeblade. Evt. figur over berettermodellens spændingskurve. Materialer, elever Karton, layoutprogram, billeder, kameraer eller andet til reklamefremstilling. Inspiration og henvisninger Model for analyse af reklamer Associationer: Hvilke associationer giver reklamen - måske især billedet - dig umiddelbart? Medie: Hvor er reklamen bragt/trykt? Afsender - sagforhold modtager: Hvem er afsender? Hvad er sagforholdet? Hvem er modtager? Indholdsanalyse: Hvilken billedkategori (foto, tegning, maleri) tilhører billedet/billederne i reklamen? Hvilken betydning er billedet/billederne i reklamen tillagt? Hvad er billedets hensigt? Gør rede for kamerastilling/perspektiv. Karakterisér billedets komposition (for, mellem, baggrund) Karakterisér billedet. Fortæl eventuelt dets anekdote/historie. Hvad er billedets denotationer (tid, sted, personer, det konkrete)? Hvad er billedets konnotationer (postulater, holdninger, farve, skygger, medbetydninger)? Hvad får du at vide gennem teksten (overskrift, undertekster)? Hvilken betydning er reklamens tekst tillagt? Undersøg, om der er brugt fx billedsprog, slogans, ordspil og rim. Er tillægsordene positivt eller negativt beskrivende (plus- eller minusord)? Hvad får du konkret at vide om varen? Dansk 59