I bestyrelseslokalet hos Fyns Almennyttige Boligselskab, Vestre Stationsvej 5, 5000 Odense C.

Transkript

1 Referat Møde i Boligsamarbejdet den 12/ I bestyrelseslokalet hos Fyns Almennyttige Boligselskab, Vestre Stationsvej 5, 5000 Odense C. 1. Tema om Boligsamarbejdet og BF opgaver og organisering. Kort oplæg ved Rikke vedrørende de fælles opgaver, som BF varetager. Herefter drøftelse af: 1: BF s og Boligsamarbejdets kommende opgaver. 2: Organisering hvordan organiseres Boligsamarbejdet så vi bedst muligt understøtter udførelsen af de under pkt. 1 skitserede opgaver? (RMR) har talt med Landsbyggefonden (LBF) om at fremskyde ansøgningsprocessen vedrørende en kommende helhedsplan for BF. Udmeldingen fra BFs sagsbehandler i LBF (Jørgen Olsen) er, at den allerede aftalte procedure med at LBF afventer boligforligets udfald, efterfølgende interviewrunde planlagt af LBF til relevante interessenter i Odense samt en færdigbehandlet prækvalifikation i slutningen af januar, er gældende. LBF regner dog med, at der tidligst omkring 1. april vil være fastlagt bevillingsrammer for kommende helhedsplaner. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at afklare, om dette får betydning for ovenfor beskrevne procedure vedr. BFs fremtid ift. LBF. RMR præsenterede herefter kort de væsentligste temaer og opgaver, som medlemsorganisationerne i Boligsamarbejdet er fælles om og løfter medhjælp fra BF. Se slide her. I Boligsamarbejdet (BS) er man blandt andet fælles om: Forebyggelse af social dumping (lige underskrevet aftale om sociale klausuler) Fælles opnotering (BS har drøftet muligheden for det, og er en opgave der arbejdes videre med) DEL (projektet har kastet en del PR af sig, og inspektørerne har været meget positive overfor rammeaftalen særligt i arbejdet med skraldeadfærd). Samarbejdsstrategi (kommunen indkalder til møde, hvor man vil forsøge at få beskrevet hvilke områder, som vi i første omgang skal rette vores fokus mod). Tryghed og SSP (udvikle på samarbejdet bl.a. gennem Byaftalens netværk). Forebyggelse af udsættelser (økonomisk rådgivning og udsættelsesnetværket). Videndeling og udvikling Netværk inspektører, boligsociale medarbejdere, Byaftalen, SSP (ejendomsfunktionærer) Boligsociale helhedsplaner (tovholderfunktion, koordineringsarbejde) Bolbro? (fremtidige perspektiver, der skal tænkes ind i samarbejdsstrategien) Økonomisk rådgivning (et tilbud der går på tværs af boligorganisationerne) Relationer image og kommunikation (som der arbejdes med i form af at tænke på tværs, skabe synlighed, udvikle organisationerne gennem netværk og videndeling samt kommunikationskanaler) 1

2 Kommentarer til BF s fremtid: Overordnet set er der enighed om, at Boligsamarbejdet ønsker et fortsat samarbejde. Organiseringen kan se ud på forskellige måder, men BS har brug for fællessekretariatet til at understøtte samarbejdet. Hvad vi fik støtte til i sin tid fra LBF? Hovedsageligt midler til kvalificering og professionalisering af det boligsociale område. Det påpeges, at der er mange opgaver i porteføljen af Fællessekretariatets ydelser, som ikke relaterer sig til boligsocialt arbejde men mere til BS. BF har nået et højt niveau. FaB ser god værdi i at fortsætte sekretariatssamarbejdet. Hvis BS ikke får midler fra LBF til fortsættelse af BF, så skal boligorganisationerne ind og finansiere en stor pulje penge, og så skal det overvejes, hvad pengene skal gå til. Et Fællessekretariat med repræsentanter fra såvel kommune som boligorganisation kunne være en mulighed. Grunden til at etablere et fællessekretariat mellem kommune og BS det er jo, at vi kan spare penge, og vi kan fungere som et team. Der er jo nogle gode samarbejdsmuligheder. Vi er stærke sammen. AB støtter op om samarbejdet: Det er vigtigt, men Abs bestyrelse har ikke snakket om økonomien ift. fællesskabet, hvis LBF vælger ikke at støtte den fortsatte opretholdelse af BF. Udfordringen er, at vi skal have samme kvalitet, som vi får fra sekretariatet lige nu. Det har jo ikke nogen betydning, hvem der skal betale. Hvis vi selv betaler, får vi så et andet kvalititetsniveau og indhold? Hvad nu hvis vi arbejder på tværs omkring nogle driftsopgaver. Det boligsociale er en meget lille opgave i det, vi beskæftiger os med. Fællessekretariatet har været god til at samle op på trådene. Ift. opgaver og indhold: Det kan da godt være, at der har været for mange projekter og bolde i luften. Og så er der de mange bolde, som vi jo kan gribe alligevel, selvom vi ikke har midler fra LBF og som ikke fokuserer på det boligsociale. Vi har udvidet vores samarbejdsflader. Hvis vi ikke får penge for LBF er det ikke sikkert, at vi kan opretholde samme niveau og opgaveflow som nu. Vi skal fortsætte det gode samarbejde i BS. Derfor er vi nødt til at understøtte og beholde sekretariatet. Hvis vi dropper sekretariatet, så kommer vi tilbage til et boligsamarbejde, hvor tre ud af fire møder bliver aflyst. Det vi skal blive enige om er: Hvad vil vi samarbejde om? Hvad er det for et niveau? Lige nu er der fire medarbejdere og en studentermedarbejder vi ville skulle aflønne. Vil vi selv betale det? Hvor står LBF? Hvis vi kender deres melding, så ville det være nemmere at gå tilbage til bestyrelserne i boligorganisationerne og høre deres mening om finansiering og opgaver i BS og BF. Vi kan da godt tegne nogle modeller, men så måske ud fra hvor meget man kan give? Måske man kan lave to modeller? Én hvor LBF støtter, og én hvor vi går all in selv. De små foreninger har jo mere brug for det her sekretariatet, end de store har. Hvad vil vi bruge BS og BF til? Vi skal tale indhold og derefter organisering og finansiering Det boligsociale er vigtigt for OSFB og BB. Uddannelse og netværk er opgaver, vi ikke selv kan løfte. Det er vigtigt at have en sekretariatsfunktion, hvor vi løser det der er vigtigt for fællesskabet og vore organisationer. DEL projektet kan måske være væsentligt, ligesom nogle af de andre ting som er nævnt her i aften men det er ikke sikkert vi kan få det med i fremtiden. Fælles opnotering kan løses uden, at det er i sekretariatets regi. 2

3 Det er godt, at der er sammenhæng og netværk mellem de boligsociale medarbejder. Ellers så sidder de bare helt alene ude i deres boligområder. Noget der også er vigtigt, det er, at kommunen har en indgang til boligorganisationerne gennem BS og BF, så vi i alle boligorganisationerne får en fælles besked og viden. Vi skal stå sammen. Der er mange bolde og opgaver for BF. Men mange af boldene har jo relation til det boligsociale område - for eksempel Hennings økonomiske rådgivning. LBF vil gerne være med på den boligsociale del så den model, der kunne være aktuel, var at LBFs del bliver at styrke den boligsociale del, mens vi så selv må spytte i til et sekretariat, der så varetager sekretariatsbetjening for Boligsamarbejdet. Vil vi betale en medarbejder i sekretariatet til at varetage vores fælles ansigt? En måde, hvorpå vi kan understøtte vores mulighed for at få bevillinger fra LBF og goodwill fra kommunen, er at få Kristiansdal med i BS. Det er absurd, at vi har etableret en konstellation, hvor vi har relativt meget magt når vi står sammen, samtidig med at vores organisering er skrøbelig. Kommentarer Organisering Der skal være en melding på indhold samt organisering til vort kommende møde den 17/12. Vi burde have en klarere opdeling mellem det administrative niveau og det politisk på samme måde, som man gør i kommunen og virksomheder. Opdeling mellem beslutningstagere og praktikere i mødefora. Er den nuværende organisering optimal? Det at både bestyrelse og daglig ledelse sidder til samme møde bliver en mærkelig sammensætning. Der er for mange bestyrelsesmedlemmer, som slet ikke deltager i debatterne på møderne. Hvad er årsagen til dette? Styrer direktører og forretningsfører møderne for meget? / Manglende indsigt i formålet med møderne?/ Fremmøde af pligt fremfor interesse? Hvis vi skal fortsætte på den her måde, så skal vi som minimum se på de beskreven forhold vedrørende beslutningskompetencer i forretningsordenen. Hvis direktører og forretningsførere forventes at sidde her og have holdninger, men ikke har nogen beslutningskraft så er det en spøjs konstellation. Normalt har vi jo ikke nogle uoverensstemmelser. Men det burde der måske også være en drøftelse om. Når man udtaler sig, så gør man det jo på vegne af sin boligorganisation. Vi skal nå så langt at alle udtaleler sig i det her regi og der er ikke nogen der skal holde sig tilbage. Boligsamarbejdet har bevæget sig i en meget positiv retning, hvor langt flere udtaler sig på møderne i dag end før fællessekretariatets etablering. Der er ingen grund til at ændre organiseringen idet, vi taler os frem til løsninger og altid træffer konsensusbeslutninger. Det kommer sjældent til afstemninger. Der er repræsentanter til stede i Boligsamarbejdet som kan tale på beboerdemokraternes vegne det er altså alle, der som konstellationen er nu, der er med til at træffe beslutninger. Ikke bare de, som er udpeget som beslutningstagere jf. forretningsordenen for Boligsamarbejdet. Sekretariatet bemandes indtil videre med den nuværende besætning. Der rekrutteres en leder, når indhold og økonomi for sekretariatet er kendt. Enten gennem midler fra LBF (udvidet model) eller gennem egenfinansiering (model til diskussion ift. indhold og økonomi vedtages den 17/ ). 3

4 Til mødet den 17/12 har alle en ide om, hvilke opgaver sekretariatet efter deres mening skal varetage samt en ide om, hvor langt ens organisation er villig til at gå rent økonomisk. RMR fremsender en plan for fordeling og prioritering af nuværende opgaver i BF (jf. tidligere fremsendte arbejdsgrundlag for BF samt slide fra nærværende møde) og budget for det nuværende BF i løbet af den kommende uge, som kan være med til at kvalificere snakken på mødet den 17/12. Der åbnes op for, at Leyla Bozbay (studentermedhjælper i BF) ansættes i en periode, efter hun har afleveret specialet (slut januar) for at hjælpe med nuværende opgaver i sekretariatet. Formandskabet retter henvendelse til Kristiansdal for drøftelse af KDs holdning til en fremadrettet deltagelse i BS samt fælles opnotering. Formandskabet retter henvendelse til kommunen vedr. deres holdning til et fællessekretariat. Erling Nielsen retter henvendelse til LBF for at afklare muligheder for en hurtigere afklaring ift. finansiering fra LBFs side til et kommende BF. 2. Forebyggelse af udsættelser Oplæg ved Anders og Henning. Status på arbejdet med forebyggelse af udsættelser. Se bilag 3 for tekst til oplæg samt slides her. Oplæg til drøftelse For at give lejere, som er registreret i RKI en mulighed for at få en budgetkonto, og styr på økonomien, vil BF gerne afprøve en forsøgsordning med en eller flere af Boligsamarbejdets boligorganisationer. Forsøgsordningen går ud på at BF i samarbejde med boligorganisationen kontakter boligorganisationens bank, og beder den om at give mulighed for at 10 af boligorganisationens lejere der er registreret i RKI, kan få oprettet en budgetkonto med tilknyttet betalingsservice. Henning står herefter for at finde frem til de RKI-registrerede lejere som skal tilbydes budgetkonto mm. BF foreslår en forsøgsordning hvor boligorganisationen stiller en garanti til sin bank om at boligorganisationen vil dække et eventuelt underskud for banken, såfremt at en PBS-betaling på under 1000 kr. skulle gå igennem som der ikke er dækning for. Den udgift vil lejeren så hæfte for til boligorganisationen. Kommentarer Vi skal være opmærksomme på, hvilken port, vi åbner til? Er det en glidebane, vi kommer ud på? Hvis vi kan kautionerer, hvad bringer det så med sig? Og er det lovligt? Inden vi sætter gang i det forslåede forsøg, skal vi tænke os godt og grundigt om. Det er lige meget med de der kr. vi kan miste, det er bare nogle andre risikoer vi sætter i spil. Kan man hjælpe med at arbejde for, at langt flere betalinger skal falde månedligt og ikke halvårligt eller på kvartalsbasis? Som f.eks. hos forsikringsselskaber som er begyndt at gå over til månedlige betalinger. Betragtning vedr. det lovlige i modellen. Der er muligvis ikke grund til bekymring, idet lovgivningen giver os mulighed for at anvende dispositionsfonden til at dække os ind på mange måder. Derfor kunne man godt lade bestyrelsen sætte midler af til det. 4

5 BF vender forslaget med BLs juridiske afdeling og retter herefter henvendelse til Boligsamarbejdet med svar. Herefter træffes afgørelse om, udmøntning af forsøget. 3. Nyt fra diverse mødefora (5 min) Søren Damgaard, Rene Bøye og RMR deltog i topmøde den 3. november arrangeret af Odense Kommune vedrørende input til den kommende planstrategi. 4. Temaer til et kommende årsmøde (5 min) Drøftelse af forslag til oplæg og temaer på et kommende årsmøde med Kommunen den 29/ Præsentation af status over BS fælles arbejde og indsatsområder ved i fællesskab med fællessekretariatet. 5. Evt. (5 min.) Jens Pilholm henleder BS opmærksomhed på et TV program om nudging og affaldshåndtering i en af AAB Koldings afdelinger. Programmet bliver sendt på DR1, og det er træls, at det ikke er Boligsamarbejdet og DEL, der bliver brugt som case. René Bøye har fulgt op på en sag Civica har haft med ejendomsfunktionærer, der er blevet truet i visse afdelinger. Sagerne er politianmeldte, men politiet har ikke ønsket at optage politirapport på hændelserne. Dette er problematisk ift. en evt. videre retslig procedure hvor boligorganisationerne har brug for anmeldelsen. Politiet vil ikke tage hændelserne alvorligt, og boligorganisationerne får på den måde svært ved at beskytte medarbejderne. : RMR kontakter Jan Johnny Sørensen leder af politiets afdeling for forebyggende indsatser og beder ham kontakte Jens Pilholm, således at der kan blive optaget rapport på hændelserne, samt på mere generel basis få en drøftelse af politiets holdning til optagelse af rapport i boligområder. Mange hilsner fra Flemming Jensen, formand Rene Bøye, næstformand, sekretær 5