DANMARK TILBAGE SOM FOREGANGSLAND. Klimapolitisk udspil fra Danmarks Socialdemokratiske Ungdom - vedtaget i landsledelsen marts 09

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARK TILBAGE SOM FOREGANGSLAND. Klimapolitisk udspil fra Danmarks Socialdemokratiske Ungdom - vedtaget i landsledelsen marts 09"

Transkript

1 DANMARK TILBAGE SOM FOREGANGSLAND Klimapolitisk udspil fra Danmarks Socialdemokratiske Ungdom - vedtaget i landsledelsen marts 09

2 Indledning 3 Klimavision 3 Grundlæggende principper 4 Forebyggelse frem for symptombehandling Mest miljø for pengene Et klimaproblem skal ikke løses ved at skabe et nyt Minimumskrav Forureneren betaler Energiproduktion 5 Danmark Verden Energisystemer og distribution 6 Klimavenlig transport 7 Roadpricing Eldreven trafik Kollektiv trafik Energibesparelser 8 Sparefond Forskning 8 Mere udveksling af grøn information DSU's klimaudvalg 10 Læs mere 12 2

3 Indledning I de senere år er debatten omkring den menneskeskabte globale opvarmning og klimaforandringer blevet stadig mere intens. Det er bl.a. igennem FN s klimapanel gjort klart, at vi står overfor en lang række udfordringer, der kræver national såvel som international handling nu. Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) kommer i dette oplæg med bud på, hvordan vi igen kan sætte Danmark på verdenskortet og gå forrest i klimakampen. Oplægget er udarbejdet af DSU s miljø- og klimaudvalg med inspiration fra debatter på afdelingsmøder og med input fra fagfolk i danske virksomheder indenfor vedvarende energi. Vi har valgt at lægge vores fokus på den danske indsats, og hvordan vi ved at gå i front med udviklingen og implementeringen af nye teknologier kan give et stærkt bidrag til den globale klimakamp. Vores ønske er, at Danmark skal være et globalt klimaforsøgsland, da vi på grund af vores størrelse - men også med afsæt i vores forspring indenfor en række teknologier - er perfekt som foregangsland. Dermed accepterer vi også, at vi ikke nødvendigvis får mest miljø for pengene her og nu, men på lidt længere sigt opnår fordel af vores satsning. Denne grundlæggende opfattelse og dette fokus er gennemgående for hele oplægget. Vi ser i oplægget dermed bort fra den internationale del af klimadebatten herunder konkrete målsætninger om CO 2 -reduktion og fordeling landene imellem. Vi forholder os heller ikke i dette oplæg til debatten om symptombehandling, og hvordan vi rent faktisk forholder os til de klimaændringer, som vi ikke kan standse og dermed vil kræve handling i de kommende år. Klimavision Når DSU engagerer sig i klimadebatten, sker det på baggrund af et stærkt engagement for at skabe de bedst mulige rammer for en personlig udvikling for klodens befolkning. Klimadebatten handler nemlig i høj grad om frihed og international solidaritet. Vores mål er at efterlade bedre rammer for vore børn og børnebørns liv end det, vi selv overtog fra generationerne før os. Den grundlæggende opgave består forsimplet i at øge andelen af vedvarende energi, nedbringe vores energiforbrug og skabe større sammenhæng mellem produktion og forbrug. Vi er grundlæggende af den opfattelse, at vi kan skabe et 100% vedvarende energisystem uden at skulle sænke vores levestandard. Det er vores vision, at Danmark skal vise verden, at det kan lade sig gøre. Danmark var op igennem 1990 erne foregangsland på klimaområdet. Gennem investeringer og støtteordninger lykkedes det os at sætte gang i en kæmpe industri, som skabte arbejdspladser, eksport og en mere bæredygtig energiforsyning. Under VK-regeringen er det gået den modsatte vej, og det ry, som Danmark havde i udlandet, er til dels forsvundet. I DSU ønsker vi, at vi igen placerer Danmark som foregangsland inden for udviklingen af vedvarende energi, forskning og energibesparelser. En New Green Deal skal bygges på et bæredygtigt samfund med høj grad af mobilitet og med de videst mulige rammer for borgerne - men i samspil og med respekt for klima og miljø. 3

4 Grundlæggende principper Forebyggelse frem for symptombehandling DSU er grundlæggende af den opfattelse, at vi skal tage initiativer for at forebygge frem for forsinket at symptombehandle. Dette gælder ikke mindst klimadebatten, også selvom gevinsten af vores investeringer kan ligge langt ude i fremtiden. Investeringer i ny klimateknologi har i høj grad været præget af cost-benefit -analyser og borgerlige politikeres meget store skepsis og modvilje mod tilskudsordninger. I DSU er vi af den opfattelse, at forebyggelse på klimaområdet bidrager med en lang række positive følgevirkninger, som ikke er indregnet i cost-benefit -analyserne. Et eksempel er indførelsen af elbiler, som vi også behandler i et senere afsnit. Hvis man forestiller sig, at den danske vognpark bliver skiftet ud med elbiler, vil dette medføre en række sideeffekter. Fx vil begrænsningen i luftforureningen resultere i mindskede udgifter i sundhedssektoren. Mest miljø for pengene I DSU anerkender vi, at de økonomiske aspekter er væsentlige i klimadebatten. Derfor skal vi også arbejde for at opnå den største effekt for vores midler - med andre ord mest miljø for pengene. Vi accepterer ideen om handel med CO 2 -kvoter, da man med en ideel model vil kunne få mest miljø for pengene ved at investere i grundlæggende forbedringer i tredjeverdenslande. Vi frygter dog også, at handel med CO 2 -kvoter kan blive en vestlig sovepude, der begrænser egne investeringer. I kraft af vores ønske om Danmark som foregangsland mener DSU, at vi i Danmark skal reducere vores CO 2 -udledning gennem egne investeringer frem for gennem opkøb af kvoter. Landets størrelse taget i betragtning så batter kvotehandlen for Danmarks vedkommende alligevel ikke særlig meget globalt. Derfor er vores indstilling, at ressourcerne er givet bedre ud, ved at vi som forsøgsland kan udvikle løsninger, der på sigt kan få en afgørende global rolle. Et klimaproblem skal ikke løses ved at skabe et nyt problem Det er meget vigtigt for DSU, at nye tiltag for at skabe et bedre klima ikke skaber lige så store nye problemer andre steder i samfundet. Det er afgørende, at de øgede afgifter på ekstra forurenende produkter er socialt afbalanceret. Der skal tænkes i helhedsløsninger. Det nytter ikke noget, at vi kører i elbiler, hvis strømmen kommer fra udbygget kulkraft, eller at biobrændslet kommer fra afgrøder, der skulle have været anvendt som fødevarer. Vi vil heller ikke acceptere, at vi efterlader affald efter energiproduktion, der ikke kan nå at blive nedbrudt i vores egen levetid. Minimumskrav I DSU ønsker vi ikke et svensk forbudsland, men vi vil derimod sætte en række krav til, hvad produkterne som minimum skal overholde. Disse krav skal være en form for helhedskrav, 4

5 således der er regler for, hvilken påvirkning produktionen, forbruget såvel som bortskaffelse af produktet der må belaste miljøet. Det nytter ikke noget, at et køleskab bruger halvt så meget energi i drift, hvis det så kræver dobbelt så meget energi at producere eller belaster miljøet dobbelt så meget, når det skal destrueres. Vi anerkender, at det kan være vanskeligt at stille krav til produkter produceret uden for landets grænser. Danmark skal hele tiden kæmpe for at opnå internationale aftaler bl.a. gennem EU, men som en start skal vi fokusere på produktionen, som foregår her i landet og turde have et højt ambitionsniveau på virksomhedernes vegne. Forureneren betaler Det skal betale sig at være miljørigtig DSU mener, at vi skal indrette vores afgiftssystem, så det bliver dyrt at forurene mere end gennemsnittet. Vi er grundlæggende imod at fremme indsatsen for et bedre klima ved at indføre en skov af forbud. Vi ser det som i udgangspunktet værende langt mere effektivt at opbygge systemer, der ved hjælp af incitamentsstrukturer får forbrugerne til at agere på den mest miljørigtige måde. Vi vil ikke forbyde store firehjulstrækkere men i stedet gøre det ekstra dyrt at køre i dem. Et konkret tiltag er et progressivt afgiftssystem på el, hvor basisforbruget pr. forbruger er billigt, mens luksusforbruget beskattes hårdere. Et andet forslag er at øge afgiften på eksempelvis de 10 % mest forurenende biler og bruge provenuet til at sænke afgiften på de 10 % mindst forurenende biler. I DSU mener vi, at det skal kunne betale sig at være miljørigtig. Derfor skal vi fra politisk hold fastlægge nogle incitamentsstrukturer - både for den enkelte borger såvel som for virksomheder og energiselskaber - der fremmer klimavenlige investeringer. Energiproduktion Danmark I DSU ønsker vi, at der skal satses massivt på vedvarende energikilder. Der skal ikke satses ensidigt på én teknologi men derimod på en lang række forskellige vedvarende energikilder især indenfor vind, vand og solenergi. Der er dog ingen tvivl om, at Danmark især med vindenergi spiller en afgørende rolle og har mulighederne for at blive verdens førende vindmøllenation. Derfor skal der turbo på udbygningen af vindmøller - især på havet, hvor forholdene er optimale, og udbygningsmulighederne er store. Vi mener, at det er en effektiv måde at øge andelen af vedvarende energi på, samtidig med at vores virksomheder får et udstillingsvindue for verden. I forbindelse med passivhuse er anvendelse af jordvarme og solceller oplagt, da det kan integreres i husenes konstruktion uden at være til gene for husets beboere eller omgivelser. 5

6 Vandkraft er især anvendt hos vores nordiske naboer, men det er DSU s holdning, at der fra politisk hold skal laves særlige tilskudsmuligheder også til denne teknologi, så der for alvor kan komme gang i udviklingen af bl.a. bølgekraft. Ud over en særlig satsning på især disse tre energikilder ønsker vi i DSU også at øge anvendelsen af biobrændstof, geotermisk energi og andre alternative energikilder. Verden På trods af en sløv klimaindsats i de seneste år er Danmark stadig blandt de lande med den højeste andel af vedvarende energi. I DSU erkender vi, at omstillingen til vedvarende energi kan være vanskeligere på andre dele af kloden end i Danmark, hvis levestandard ikke er så høj som den vestlige verdens. Fx har ulandene en række andre udfordringer som at skaffe rent drikkevand og sygdomsbekæmpelse. I en lang række lande er atomkraft en fundamental energikilde. DSU mener ikke, at atomkraft bør efterstræbes i nogen lande, men DSU anerkender, at det ikke er muligt at indføre vedvarende energi fra den ene dag til den anden. Det er DSU s klare holdning, at verdens højt bemidlede lande skal træde i karakter og bidrage med brugen af vedvarende energikilder. Samtidig skal de højt bemidlede lande understøtte de mindre bemidlede lande til reduktion i CO 2 -emissionen ved fx vidensoverførsel. Energisystemer og distribution Et fleksibelt og intelligent system til distribution af energi er forudsætningen for en høj andel af vedvarende energi. Fælles for produktion af energi fra sol, vind og vand er, at det er umuligt at styre, hvornår forudsætningerne for produktion er til stede. Vi kan fx ikke kan være sikre på, at vinden blæser optimalt, når vi har brug for strømmen fra vindmøller. Derfor er bedre lagring og distribution af energi et helt centralt element i fremtidens energisystem. DSU ser det som en central politisk opgave at gøre det attraktivt for borgere og virksomheder at flytte energiforbruget til de tidspunkter af døgnet, hvor produktionen fra vedvarende energi er højest. Dermed kan der skabes bedre sammenhæng mellem produktion og forbrug. Grundlæggende ønsker DSU et decentralt energisystem, der er fleksibelt opbygget med kraftvarmeværker, vindmølleparker og lignende energikilder, der gennem et finmasket elnet kan supplere og understøtte hinandens produktion, så forsyningssikkerheden er i top og udnyttelsen af vedvarende energi optimal. En svingende markedspris på el skal være omdrejningspunktet for at sikre en optimal udnyttelse af produktionen. Helt konkret foreslår DSU, at elselskaberne skal tvinges til at installere fjernaflæste intelligente elmålere ved alle forbrugere, så snart en fælles standard er på plads. Forbrugerne skal fremover obligatorisk afregnes på timebasis ud fra den aktuelle markedspris, så elprisen afspejler de udsving, der sker time for time. DSU foreslår derudover en ændring af elafgifterne, så de tillægges 6

7 som en procentsats af markedsprisen og ikke som i dag et fast tillæg. Formålet med disse ændringer er, at prisen dermed bliver ekstra lav, når der er meget energi til rådighed - og ekstra høj, når der er knaphed om ressourcerne. Samlet set skal det give et øget incitament til at tilpasse forbruget til produktionen ved fx at oplade elbilen om natten og på blæsende dage, hvor der er overskudsstrøm fra vindmøllerne. Ved denne model kan fx elbilerne fungere som et lager for vindmøllestrøm. I DSU har vi tillid til, at markedet hurtigt vil tage udfordringen op og skabe de innovative løsninger, der skal til for at imødegå forbrugernes efterspørgsel og gøre det nemt at udnytte den svingende elpris. Dette er et eksempel på, hvordan vi fra politisk hold kan skabe forudsætningerne og indrette markedet på en måde, der belønner de forbrugere, der handler miljørigtigt. For DSU er det centralt, at belønningen for at handle miljørigtigt tilfalder forbrugerne og ikke energiselskaberne. Investerer en forbruger fx i en elbil, er det også ham, der skal kunne opnå besparelsen på elregningen ved at købe strømmen på de rigtige tidspunkter af døgnet. Energiselskaberne skal ikke alene opnå gevinsten ved forbrugerens ændrede adfærd - men derimod selvfølgelig belønnes for egne initiativer. Klimavenlig transport Et afgørende indsatsområde i kampen for at nedbringe CO2 udledningen er transportområdet. DSU ønsker en høj mobilitet i samfundet og mener derfor, at der skal satses på intelligent trafikregulering, så udledningen nedbringes samtidig med, at borgernes frihed bevares. Vi vil ikke forbyde luksuskøretøjer men i stedet gøre det attraktivt at vælge kollektiv trafik og klimavenlige biler. Hvis det skal lykkes, mener vi, at der skal satses på at gøre kollektiv trafik til et konkurrencedygtigt alternativ til privatbilismen. Det handler i høj grad om bedre fremkommelighed. Kollektiv trafik skal med andre ord være en hurtigere rejseform end bilen. Vi anerkender, at der er brug for forskellige løsninger i de forskellige dele af landet. I de store byer, hvor befolkningstætheden er stor, skal der være fokus på kollektiv trafik, mens der i de tyndtbefolkede områder skal satses på omstilling fra benzindrevne til eldrevne biler. Roadpricing Centralt i dette udspil er roadpricing med differentierede takster alt efter geografi, tid og med mulighed for kollektive alternativer. I byerne, hvor den kollektive trafik er hurtig og veludbygget, skal det være dyrt at bruge bilen, mens det på landet skal være billigere at køre i bil, såfremt den er klimavenlig. I DSU foretrækker vi på sigt derfor roadpricing frem for bompenge, men indtil roadprising kan implementeres, skal kommunerne have mulighed for at indføre midlertidige løsninger, som fx bompengesystemer. Det er vores holdning, at det skal være billigere at købe en bil, mens det generelt skal være dyrere at køre i sin bil. Det kan fx ske ved at sænke registreringsafgiften på miljørigtige biler. 7

8 I DSU ser vi positivt på forsøg med delebiler, hvor samkørsel giver særlige fordele. Et konkret forslag er, at det 3. spor på motorvejen skal være forbeholdt biler, hvor der er mindst to personer i bilen, eller hvor bilen er miljørigtig fx en elbil. I byerne kan der ligeledes gennemføres forsøg med busbanerne, hvor fyldte biler eller miljørigtige biler må køre i samme bane som busserne. Overordnet set mener vi simpelthen, at vi kan løse en lang række trafik- og miljøproblemer ved at tænke på alternative løsninger. Eldreven trafik Danmark står overfor at blive et globalt testland for elbiler. Fordelene ved elbiler er mange, men de væsentligste, mener vi, er den høje energieffektivitet i eldreven transport og ikke mindst det potentielle kæmpe lager for vindmøllestrøm, der gennem elbilernes batterier kan opbygges. For at fremme udviklingen og udbredelsen af elbiler vil DSU give en række fordele til producenter og forbrugere. Afgiftsfritagelsen skal forlænges fra 2012 til 2015, så prisen forbliver attraktiv. Derudover kan der eksperimenteres med særligt attraktive parkeringspladser eller som før nævnt tilladelse til kørsel i busbanerne. DSU mener, at det offentlige Danmark har et særligt ansvar for at gå i front med klimavenlig teknologi. Derfor er det også vores holdning, at alle offentlige biler fremover skal være eldrevne. Helt centralt for udbredelsen af elbiler er fælles standarder for ladestationer. Det er DSU s holdning, at Danmark skal presse på, for at der hurtigt aftales fælles EU-standarder. Kollektiv trafik I Danmark står vi overfor en kæmpe udfordring med at udbygge og vedligeholde vores kollektive trafik. DSU er tilhængere af en generel opprioritering, så vores fælles løsninger igen bliver attraktive og tidssvarende. Målet for DSU er, at den kollektive trafik skal være hurtigere, billigere og have en række fordele som fx gratis internet o.lign. Energibesparelser Energibesparelser er en meget central måde at sikre et stadigt lavere udslip af CO 2 og sikre en større forsyningssikkerhed. Ligeledes er energibesparelser med til at sikre fortsat lavere udgifter til energi- og elforbrug. Der er store energibesparelser at hente gennem god ledelse og ved at foretage de rigtige indkøb. Skal Danmark gå forrest i klimaindsatsen, er det nødvendigt at den offentlige sektor viser vejen. Derfor mener DSU, at der skal stilles skarpe krav til den offentlige sektor. I dag er der et stort ressourcespild i de store mængder af papir. Derfor ønsker DSU, at der sker en elektronisering af den offentlige sektor. Dette vil på sigt også være med til at mindske administrationsomkostningerne. 8

9 DSU mener, at den offentlige sektor skal sætte nye standarder for energibesparelser og brug af vedvarende energi. Nye bygninger skal leve op til de skrappeste krav, og alle projekter i den offentlige sektor skal gennemføres på den mest mulige energirigtige måde. Det betyder også en opgradering af indkøbssystemet, hvor der skal tages højest mulige hensyn til miljø og energi. Eksempelvis skal det offentliges bilpark kun fornyes med el- og hybridbiler. Endvidere ønsker DSU en ny investeringskultur og indkøbspolitik - især i de decentrale led - hvor man adskiller energi- og miljøinvesteringer fra de øvrige beslutningsprocesser, således at investeringerne ikke ses som nutidige udgifter, men som en nødvendig fremtidig investering. Så skal det sikres at drift, vedligeholdelses og ombygning af offentlige bygninger sker på en energieffektiv måde. DSU ønsker, at man satser stort på udvikling af de såkaldte lavenergihuse. Derfor skal det sikres, at fremtidige boliger (privat som erhvervsmæssigt og statsligt) frem over bygges som passivhuse eller lavenergihuse. Det skal ske løbende gennem nyrenoveringer og nybyggeri. Der skal ligeledes opstilles nogle konkrete målsætninger om andelen af passivhuse og lavenergihuse i den samlede boligmasse. Sparefond DSU ønsker, at man i stil med Elsparefonden opretter en industrisparefond og en varmesparefond. Der er store gevinster at hente ved at nedbringe industriens energiforbrug, ligesom der er potentiale for store besparelser i bygningsmassen. Disse to sparefonde vil have til formål at fremme energibesparelser gennem oplysning, energimærkning, kampagner og medfinansiering. Desuden skal Elsparefonden have øget deres bevilling. Forskning Selv om det vurderes fra FN s klimapanel, at klimakrisen kan løses ved teknologier som enten er til stede eller forventes at blive kommercialiseret i løbet af den nærmeste er fremtid, så er det stadig vigtigt for DSU, at vi hele tiden optimerer vores indsats mod menneskeskabt global opvarmning ved at tilegne os ny viden. Derfor ønsker DSU, at der sættes yderligere fokus på klimaforskning på det stadigt stigende forskningsbudget. Igennem forskning og ny viden kan vi opnå bedre, billigere og mere effektive løsninger til gavn for borgerne og erhvervslivet. Samtidig er det et yderligere skridt på vejen til at sikre en global bæredygtighed. Den nye indsats med klimaforskningen skal ske gennem øget bevillinger til den frie forskning. Midlerne bør øremærkes til energispareteknologier og vedvarende energiteknologier, herunder blandt andet følgende områder: Lavenergibygninger og indeklima, 2. generations biobrændsler, brændselsceller, bølgeenergianlæg og 2. og 3. generations solceller. Der er i dag stadig et stort skridt fra tilegnelsen af ny viden til brug af den på det kommercielle marked. Derfor ønsker DSU, at der oprettes såkaldte innovationsmarkeder. Det skal sikre, at nye teknologier, som kan fungere teknisk men ikke kan konkurrere på det eksisterende markedsvilkår, 9

10 bliver modnet hertil. Det gøres ved at etablere produktionskvoter med faste afregningspriser. Fokus på energibesparelses- og vedvarende energiteknologier. Mere udveksling af grøn information DSU mener også, at der skal sikres en større studieudveksling med resten af verden. Vi lever i en globaliserende verden, og viden bliver stadig mere specifik. Derfor skal Danmark gå foran med at sikre, at den nye viden bliver spredt til alles bedste. Derfor skal universiteterne satse på mere udveksling af studerende med et grønt fokus. Hvis vi skal løse klimaudfordringen, skal den enkelte også bidrage, og det kan kun lykkes, hvis man har den nødvendige viden til at handle miljørigtigt. Det kræver information. Derfor mener DSU, at der i gennem hele uddannelsessektoren skal sættes et større fokus på undervisning i grøn viden. Så vi mener at man i den industrialiserede verden bør, som et led i udvekslingen af grøn information, finansiere og lægge universitetspladser til uddannelse af personer fra ikke udviklede lande. På den måde kan der være en indirekte udveksling af viden samfund til samfund, under den forudsætning de uddannes under klausulen at de skal flytte tilbage og arbejde i et antal i hjemlandet. 10

11 DSU s klimaudvalg

12 Læs mere FN s Klimapanel: FN s klimarapport på dansk: Klima- og energiministeriet: Klimakongressen marts 2009: Transportministeriet: Ingeniørforeningen i Danmark: Berlingske Tidendes klimaside: Vindmølleindustrien: 12

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

HANDLING KRÆVES NU FORSLAG TIL DSU S KLIMAPOLITIK FEBRUAR 2008 AF JONAS WITT HANSEN, FORMAND DSU HILLERØD

HANDLING KRÆVES NU FORSLAG TIL DSU S KLIMAPOLITIK FEBRUAR 2008 AF JONAS WITT HANSEN, FORMAND DSU HILLERØD HANDLING KRÆVES NU FORSLAG TIL DSU S KLIMAPOLITIK FEBRUAR 00 AF JONAS WITT HANSEN, FORMAND DSU HILLERØD Handling kræves nu Forslag til DSU s Klimapolitik Februar 00 0 0 0 Indledning... Ny politik for DSU...

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem 7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Ren transport - idéer og kommentarer. November 2015.

Ren transport - idéer og kommentarer. November 2015. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 59 Offentligt Ren transport - idéer og kommentarer. November 2015. Vi taler meget om den grønne omstilling. Vi vil gerne gøre alt på en god,

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16. Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Den Store Energiomstilling. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Den Store Energiomstilling. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Den Store Energiomstilling Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Den Store Energiomstilling 4 grunde til energiomstillingen 1. Modvirke klimaforandringerne 2. Fremtidssikre forsyningssikkerheden 3. Danske

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008. Public

TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008. Public TNS Gallup - Public Tema: Klima 28. april 2008 Public Metode Feltperiode: 24.-28. april 2008 Målgruppe: borgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 949

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 1 VE-andel Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 Målet er et lavemissionssamfund baseret på VE i 2050 2030 er trædesten på vejen Der er behov for et paradigmeskifte og yderligere

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en vedvarende energi-fond (VE-fonden)

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en vedvarende energi-fond (VE-fonden) 2007/2 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 29. februar 2008 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank Aaen

Læs mere

Danmark skal være CO2-neutralt. Der skal således ske en udfasning af alle fossile brændstoffer.

Danmark skal være CO2-neutralt. Der skal således ske en udfasning af alle fossile brændstoffer. Energi Indledning Menneskeheden har i dag en stor negativ effekt på jordkloden. På lang sigt kan kloden ikke kan klare den belastning, vi i dag udsætter den for. Nogle prøver at negligere problemet ofte

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3

Dias 1. Dias 2. Dias 3 1 Enhedslistens klimakampagne Forår 2009 2 3 Forskeralarm: Klimaets tilstand Ekstrem hastig handling er nødvendig Revurderede anbefalinger fra 450 ppm til 350 pmm CO2 skal trækkes ud af atmosfæren (i dag

Læs mere

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. november 2015 Præsentation af Klimarådet Klimarådet skal bidrage med uafhængig

Læs mere

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats Lovforslaget kendetegnes ved, - at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats - at der ikke er afsat yderligere økonomiske midler, men at bevillingerne tværtimod er

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

J.nr.: 09/12776. WindPowerTree. Projektnavn: A/S Brdr. Kurt Hansen & Co. Ansøger: Adresse: Nordre Ringvej 50 5700 Svendborg Kontaktperson:

J.nr.: 09/12776. WindPowerTree. Projektnavn: A/S Brdr. Kurt Hansen & Co. Ansøger: Adresse: Nordre Ringvej 50 5700 Svendborg Kontaktperson: Bilag 25b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden kr. kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 2.756.000 kr. 2.756.000 kr. Ansøger om Regionale

Læs mere

Globale Spor. Bæredygtigt forbrug. Energiplanlægning. Transport. Byggeri. Affald

Globale Spor. Bæredygtigt forbrug. Energiplanlægning. Transport. Byggeri. Affald Globale Spor Bæredygtigt forbrug Energiplanlægning Transport Byggeri Affald Hjørring Kommunes visioner, mål og handlinger på klima- og bæredygtighedsområdet 2010-2013 Baggrund Dette notat tager udgangspunkt

Læs mere

100 % vedvarende energi til bygninger

100 % vedvarende energi til bygninger 100 % vedvarende energi til bygninger Niels Duedahl, adm. direktør Gør visioner til virkelighed SE s vision SE vil skabe de bedste totale kundeoplevelser indenfor energi & klima samt kommunikation og samtidig

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden. siemens.dk

Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden. siemens.dk Hvilken retning skal Danmark tage på udvalgte områder? Siemens bud på fremtiden siemens.dk Siemens om Virksomhedernes rammebetingelser Rammebetingelserne i Danmark skal gøre det attraktivt at drive virksomhed

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål

Læs mere

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler v/branchechef Lærke Flader, Dansk Energi TINV den 27. september 2010 2 Danmark har en ambitiøs klimamålsætning frem mod 2020 og 2050 ikke mindst for

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

SMART GRØN ENERGI Realisering af Energiaftale 2012 - En omlægning med vanskeligheder

SMART GRØN ENERGI Realisering af Energiaftale 2012 - En omlægning med vanskeligheder SMART GRØN ENERGI Realisering af Energiaftale 2012 - En omlægning med vanskeligheder Peder Andersen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, IFRO Københavns Universitet pean@ifro.ku.dk Indlæg på ENERGIPOLITISK

Læs mere

ENERGIEFFEKTIVISERING RÅDGIVNING GIVER MASSIVE BESPARELSER RHVERV ET WHITEPAPER FRA JYSK ENERGI

ENERGIEFFEKTIVISERING RÅDGIVNING GIVER MASSIVE BESPARELSER RHVERV ET WHITEPAPER FRA JYSK ENERGI ENERGIEFFEKTIVISERING RÅDGIVNING GIVER MASSIVE BESPARELSER RHVERV ET WHITEPAPER FRA JYSK ENERGI ALLE VIL ENERGI- EFFEKTIVISERE Langt de fleste virksomheder kan se fordele i at spare på energien, hvis det

Læs mere

Energistrategien ved Energi-, miljø- og klimaudvalget

Energistrategien ved Energi-, miljø- og klimaudvalget en ved Energi-, miljø- og klimaudvalget Bæredygtighed energistrategi, indeklima og miljø er udpeget som særligt indsatsområde for Boligkontoret Århus, under det mere overordnede fokusfelt: Din fremtidssikrede

Læs mere

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet

Læs mere

E-mobilitet Køreplan 2020

E-mobilitet Køreplan 2020 E-mobilitet Køreplan 2020 Segmenteret markedstilgang er nøglen til effektiv udbredelse af elbiler Oktober, 2012 Det gælder ikke om at løse 2015 eller 2020 udfordringerne nu Det gælder om at løse udfordringerne

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien Christian Ege, sekretariatsleder Konference 5.11.2014 Hvilke virkemidler kan bruges? Lovgivning: overvejende på EU-plan hvis det påvirker varehandel Grønne afgifter:

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd , Grøn skattereform RUC, 3.12.08 Grundlæggende principper Grønne skatter er effektive til adfærdsændring Kan vi korrigere markedet? Forureneren-betaler-princippet, eksternaliteter Skal man kunne betale

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme

Politikområde 4. Politik for kommunale ejendomme Politikområde 4 Politik for kommunale ejendomme 1 Forord Det er med glæde, at jeg på udvalgets vegne nu kan præsentere den første politik for de kommunale bygninger. Med denne politik er det vores håb,

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland. Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Introduktion: En dag ringer Gud til Djævelen og siger: Hvordan går det i Helvede? 19. april 2010 DEP j.nr. 1099-0673.

Introduktion: En dag ringer Gud til Djævelen og siger: Hvordan går det i Helvede? 19. april 2010 DEP j.nr. 1099-0673. Ministerens tale til konference om energirenovering af lejeboliger der afholdes af Bygherreforeningen d. 22. april 2010. (15-20 min). --o-- (Det talte ord gælder) 19. april 2010 DEP j.nr. 1099-0673 Sagsbeh:

Læs mere

6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst

6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst NOAH s Forlag, 2011 Kolofon 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst Denne publikation er udarbejdet af NOAH Modvækst ISBN: 978-87-91237-48-5 Udgivet af NOAH

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

TEKNIQ-råd Sjælland Handlingsplan 2014

TEKNIQ-råd Sjælland Handlingsplan 2014 TEKNIQ-råd Sjælland Handlingsplan 2014 Handlingsplanen tager udgangspunkt i de to primære opgaver for TEKNIQ-rådene: Politisk interessevaretagelse og synlighed via pressekontakt til lokale og regionale

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Den 24. februar 2010 DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Grundlæggende må det konstateres, at den grønne vækstdagsorden ikke er en sparedagsorden, men en investeringsdagsorden, hvor Danmark skal

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

CLEVER TEMA: Opladning

CLEVER TEMA: Opladning Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle

Læs mere

Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi

Fremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi Fremtidens intelligente energisystemer Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi jha@cowi.dk 1 Visionen Intelligente energisystemer er, hvor varme, køling og el er tænkt sammen, hvor forbrug og produktion

Læs mere

Udkast. Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved

Udkast. Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Udkast Høringssvar til Forslag til Næstved Kommuneplan 2013-2025 Region Sjælland har modtaget Forslag til Næstved Kommuneplan 2013 i høring og har med interesse

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt Introduktion til Danfoss Kort om Danfoss Medarbejdere 22.500 Globalt salg Salgsselskaber Fabrikker Tre største markeder Ejerskab Hovedkvarter

Læs mere

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november

Læs mere

Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem. 26. nov. 2013 Louise Jakobsen, Dansk Energi

Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem. 26. nov. 2013 Louise Jakobsen, Dansk Energi Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem 26. nov. 2013 Louise Jakobsen, Dansk Energi Agenda Erfaringer med at finde fleksibilitet stammer fra to forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

You ve Got. The POWER. Bliv energi-ingeniør

You ve Got. The POWER. Bliv energi-ingeniør You ve Got The POWER Bliv energi-ingeniør Hele verden er ved at revolutionere den måde, vi producerer og bruger energi på. Min ambition er, at Danmark er med forrest i feltet, når det gælder kampen mod

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 28 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Produktionen Vindmøllerne

Læs mere

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Greve Kommune Grønt regnskab 2003 Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Regeringens planer for elbiler

Regeringens planer for elbiler Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 181 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål M om regeringens planer for udrulning af en infrastruktur til opladning af

Læs mere

Nammaqatigiittumik ineriartorneq Balanceret vækst

Nammaqatigiittumik ineriartorneq Balanceret vækst ATASSUT Postboks 399 3900 Nuuk 299323366 Fax: +299325840 ofhe@inatsisartut.gl www.atassut.gl Året 2015 hvor vi opnåede gode resultater er nu slut. Kære medlemmer ude på kysten, venner, æresmedlemmer samt

Læs mere

Workshop Klima og energi Temagruppe Referat d. 3.11.11

Workshop Klima og energi Temagruppe Referat d. 3.11.11 Workshop Klima og energi Temagruppe Referat d. 3.11.11 Mødedato 3. november 2011 Deltagere Mødested/lokale Havneparken 2, Blåt lokale Mødetidspunkt kl. 13.00 Forventet sluttidspunkt kl. Steen Rosvang Andersen

Læs mere

Klima- og miljøregnskab 2015

Klima- og miljøregnskab 2015 Klima- og miljøregnskab 2015 Status på vej mod 65% -reduktion Siden lanceringen af Nykredits klima- og miljøstrategi frem mod 2020 er vi i Nykredit nået knap halvdelen af vejen i forhold til den interne

Læs mere

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej

Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! Energi Fyn hjælper dig på vej Bliv uafhængig af stigende oliepriser og gør samtidig noget godt for miljøet. Energi Fyn hjælper dig på vej Halver din varmeregning Skift oliefyret ud med en varmepumpe! 1 Energi Fyn har varmepumpeeksperter

Læs mere

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne

Læs mere

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd for 92-gruppen Klimakrav til reduktioner IPCC udmeldte i 2007 et behov for reduktioner

Læs mere

Der er fremtid i Fællesskabet

Der er fremtid i Fællesskabet Der er fremtid i Fællesskabet - Endelig aftale Sydfyn står overfor mange udfordringer, hvoraf den stigende arbejdsløshed, uddannelse af alle unge, vigende bosætning i yderområderne og en sammenhængende

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI

KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI Organisation for erhvervslivet 24. november 28 KLIMAUDFORDRINGEN KAN LØSES MED TEKNOLOGI AF KONSULENT ESBEN MORTENSEN, DI ENERGIBRANCHEN, ESM@DI.DK Danmark har i et historisk perspektiv i særlig grad været

Læs mere

Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere

Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere Miljørigtig opvarmning og rentable varmebesparelser Fokus på: Energimærke Hvad er aktuelt? Energibesparelser Fremtiden Uvildigt oplæg ved Carsten Sohl Energitjenesten,

Læs mere

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport Susanne Krawack Trekantområdet Drivkræfterne bag. Trafikstigning Større forbrug Flere biler DK: 360 biler/1000 indb. S og D: 550 575 biler/ 1000

Læs mere

Energieffektivitet og grøn vækst: sådan bidrager Danfoss

Energieffektivitet og grøn vækst: sådan bidrager Danfoss Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 346 Offentligt MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Energieffektivitet og grøn vækst: sådan bidrager Danfoss Kim Christensen President Danfoss Heating

Læs mere

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Potentialer for energibesparelser i danskernes boliger. Konkrete og enkle energispareforslag fra TEKNIQ din installatør gir dig råd Danskerne og energibesparelser

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om hensyntagen til social og miljømæssig bæredygtighed ved danske pensionsselskabers investeringer

Forslag til folketingsbeslutning om hensyntagen til social og miljømæssig bæredygtighed ved danske pensionsselskabers investeringer 2015/1 BSF 114 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 31. marts 2016 af Josephine Fock (ALT), Rasmus Nordqvist (ALT) og Christian Poll (ALT) Forslag

Læs mere

Fleksibelt og effektivt energiforbrug. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Fleksibelt og effektivt energiforbrug. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Fleksibelt og effektivt energiforbrug Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd To temaer i denne workshop Tema 1: Hvilke fleksibiliteter har vi brug for? Hvem kan levere dem? Tema 2: Ændring af regulering

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere